Automatisk detektion af klinisk mastitis
|
|
- Anna Maria Beck
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KvægInfo nr.: 1452 Dato: Forfatter: Morten Dam Rasmussen Automatisk detektion af klinisk mastitis Af seniorforsker Morten Dam Rasmussen Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring Danmarks JordbrugsForskning Ved automatisk malkning er det essentielt, at køer med klinisk mastitis udpeges og mælken frasepareres. Ændringer i mælkens ledningsevne ved mastitis er ikke tilstrækkeligt sikkert at bruge til automatisk sortering af mælken og der er behov for videreudvikling af mere specifikke sensorer. Alarmlister baseret på måling af mælkens ledningsevne har hidtil ikke prioriteret mellem årsagerne til hvorfor koen optræder på listen, men det er oplagt at skelne mellem klinisk mastitis, kronisk mastitis, nye tilfælde af subklinisk mastitis, helbredelse, og manglende helbredelse af kirtlen eller koen. Nye biosensorer er under udvikling og med muligheden for in-line målinger i mælken under malkningen, brug af avancerede statistiske værktøjer og sammenligning med historiske data for samme ko og kirtel, så kan informationen fra disse systemer gøres mere målrettede. Dermed kan landmændene sikres præcis information til brug i den daglige drift og forbrugerne kan sikres en optimal mælkekvalitet. Det er normalt for konventionel malkning at vurdere forekomst af klinisk mastitis ud fra formælkens udseende. Herudover kan det som regel mærkes, hvis kirtlen føles øm og varm eller er hævet og koen giver tegn på ubehag under formalkningen. Engelsk litteratur angiver at man kan forvente at finde mindst 80% af de kliniske tilfælde under formalkningen og dermed vil mindre end 1% forblive uopdaget, hvis tilfældet varer mindst 3 malkninger. Hvis der i en besætning er 50 kliniske tilfælde pr. 100 køer pr. år og hvert tilfælde varer 4 dage, så vil man kunne forvente at finde ca. en ko med klinisk mastitis for hver 200 køer, som man formalker. Dette kan synes som en lille andel og fremsætter klart et ønske om udpegning af kritiske perioder og automatisk overvågning, så man kan være særligt opmærksom, hvor risikoen er størst. Ændringer i mælkens sammensætning ved mastitis Kirtler, som er fri for patogener, anses for at være raske. Kirtler inficeret med et patogen, men som er uden kliniske symptomer lider af subklinisk mastitis. I de tilfælde, hvor mælken er forandret har kirtlen og koen klinisk mastitis uanset om vi er i stand til at finde patogener i mælken. Der er stor overlap mellem disse tre stadier afhængig af, hvilke indikatorer vi bruger til vores klassificering. En infektion i kirtlen nedbryder vævet og blod-mælk barrieren, hvorved mælkens sammensætning nærmer sig blodets og mange af de specielle komponenter og enzymer, der findes i blodet findes så også i mælken. I tabel 1 er vist en oversigt over ændringer i mælkens sammensætning i forbindelse med mastitis. Ændringerne afspejler mange forskellige processer og stadier i udvikling og helbredelse af mastitis. Hermed er det også klart at vælger man én parameter til at klassificere kirtlen som rask eller syg, så vil man kunne få et andet resultat ved brug af andre parametre. Derfor er der brug for en entydig definition på unormal mælk i det øjeblik at sorteringen skal ske automatisk.
2 Tabel 1. Ændringer i mælkens sammensætning ved mastitis (Korhonen and Kaartinen, 1995). Komponent Normalt indhold Grad og retning af ændringer *) Hovedkomponenter Fedt % 4.3 Protein % 3.3 Laktose % 4.8 Fedt komponenter Frie fedtsyrer (meqv/l) Fedtsyre sammensætning mg/g fat) C 4 - C C 16 - C Protein fraktioner (mg/ml) Total casein 27.9 Total valle protein Kaseiner (mg/ml) α S1 -casein 13.3 β-casein 10.6 κ-casein ? Valleproteiner (mg/ml) β-lactaglobulin 3.3 α-lactalbumin 1.2 Immunoglobulins Proteose-peptones Serum albumin Lactoferrin Mineraler og sporelementer (µg/ml) Natrium Chloride Kalium 1500 Calcium 1210 Magnesium 120 Fosfor 950 Jern Kobber Zink 3.60 Enzymer Catalase (µmol O 2 /min/ml) Lactate dehydrogenase (mu/ml) Alkaline phosphatase (U/ml) Acid phosphatase (µmol/min/ml) Carboxylesterase (µg/ml) Arylesterase (µg/ml) β-glucuronidase (µg/ml) Lactoperoxidase (µg/ml) Lipase (µg/ml) Lysozyme (µg/ml) Xanthine oxidase (µg/ml) 12 +/ Plasmin (U/ml) Ornithine decarboxylase (U/ml) 984 N-acetyl-β-D-glucosaminidase (NAGase %) Vitaminer (µg/ml) Vitamin A / β-carotene / B 1 (thiamin) 0.42 B 2 (riboflavin) 1.72 Vitamin C 18 *) Forklaring
3 + = 10x stigning = 10 % fald + + = x stigning = % fald = x stigning = % fald = >1000x stigning = > 75 % fald Analyse af kocelletal Celletallet for ikke inficerede kirtler ligger normalt på celler/ml og ved akut, klinisk mastitis kan dette forøges med op til en faktor Celler er koens og kirtlens svar på en infektion og indgår som en af de væsentligste elementer i immunforsvaret. Celletallet i en rask kirtel er domineret af makrofager (35-79%), efterfulgt af PMN (neutrofile granulocytter 3-26%), lymfocytter (10-24%), samt epitelceller (2-15%). Niveauerne er under stærk indflydelse af køernes fysiologiske stade. I den proinflammatoriske fase af klinisk mastitis udsender makrofagerne og epitelceller signalstoffer (bl.a. cytokiner), som medfører et influx af PMN til det inficerede område. PMN kan da udgøre >90% af cellerne i mælken. PMN lever et voldsomt, men kort liv (få timer) og vil foruden fagocytering af bakterier også medføre en nedbrydning af væv. PMN er formentlig korreleret med høj proteolytisk aktivitet. Andelen af makrofager øges herefter for at rydde op og det specifikke immunforsvar styrkes ved influx af lymfocytter. Antallet af PMN og makrofager i forhold til lymfocytter kan betegnes som inflammatorisk index. Bestemmelse af PMN kan således være et væsentligt redskab til at vurdere infektionsstadie. Måling af de forskellige typer af celler i mælk udføres i dag vha. flowcytometri, men er p.t. en arbejdskrævende proces. Nye og kroniske infektioner vurderet ud fra kocelletal Celletalsudskriften er den mest anvendte udskrift i malkekvægbruget. Udskriften giver en god oversigt over køer med normale celletal og med forhøjede og akut forhøjede celletal. Det er vigtigt at erkende, at man ikke kan vurdere koens yversundhedstilstand ud fra et enkelt celletal, man skal se på udviklingen over tid. Udskriften og beregningerne er baseret på et stort bagvedliggende datamateriale for ikke inficerede køer og vurderes til at være et mere nuanceret redskab end en vurdering af celletal over og under en tærskelværdi. Vores celletalsværdier er korrigeret for race, laktationsnummer, mælkeydelse, og afstand fra kælvning og er derfor et mere præcist redskab til at vurdere sundhedsstatus for den enkelte ko. Det kunne dog være en fordel, at der blev gjort mere ud af præsentation af data, hvor hovedbudskabet er at give et hurtigt overblik over besætningen frem for den enkelte ko, der er i fokus på celletalsudskriften. Begge dele er nødvendige, men overblikket over besætningen skal gives inden man giver information om den enkelte ko. Nedenstående er vist to eksempler på udskrifter baseret på celletalsværdier med anvendelse af et nyt præsentationskoncept. Figuren til venstre angiver årets gang for % køer med forhøjet og akut forhøjet celletalsværdier (Inf), % nyinficerede køer (akut forhøjet celletalsværdi), og andelen heraf der er førstekalvskøer (Nyinf 1). I figuren til højre er der set på samme parametre i forhold til afstand fra kælvning i dage. Andel inficerede køer over året Andel inficerede køer i laktationen 0,40 0,40 0,30 0,30 0,20 0,10 0, Inf Nyinf Nyinf 1 Man kan yderligere få information ud fra celletallene ved at se på, hvor hurtigt celletallene normaliseres efter at de har været høje. Et forløb hvor tre prøver efter hinanden er lav-høj-lav peger overvejende på, at koen har haft klinisk mastitis forårsaget af miljøafhængige bakterier (S. uberis og coli). Et forløb med lav-høj-høj og eventuelt flere høje værdier tyder på, at koen er inficeret med koafhængige bakterier (S. aureus og S. dysgalactiae) (Haas et al., 2005). In-line måling af celletallet og beregninger af udviklingen vil kunne give meget stor viden om koens yversundhed og bruges til detektion af klinisk mastitis, sortering af mælk, bedømmelse af helbredelsesprocessen og vurdering af om koen skal udsættes. Der vil også med stor succes kunne vælges andre af de karakteristiske komponenter fra tabel 1 til denne bedømmelse, hvor det væsentligste bliver at bedømme et forløb nærmere end den enkelte værdi. Hvis in-line målingen skal 0,20 0,10 0, Inf Nyinf Nyinf 1
4 anvendes til sortering af mælk, så kræver det en præcis udpegning af køer med forandret mælk, hvor det især er kritisk for landmandens økonomi, hvis der udpeges for mange falske positive. Hvad er unormal mælk? For at firmaerne kan fremstille systemer til automatisk frasortering af unormal mælk, så er det nødvendigt at have en klar og veldefineret standard for, hvad der er acceptabelt. Dette har vi arbejdet med i et EU-projekt, hvor konklusionen er, at mælk som afviger i homogenitet fra det normale eller er tilblandet blod, skal frasorteres. Som reference for homogenitet filtreres formælken fra de enkelte kirtler gennem et filter med porestørrelsen 0.1 mm, hvilket svarer til størrelsen af hvad det menneskelige øje kan se. Hvis der på dette filter er klumper større end 2 mm, så er mælken fra den pågældende kirtel unormal. Hvis der er tilblandet mere end 0.1% blod i mælken, så vil man kunne skelne dette fra normal mælk og derfor bør dette også frasorteres. Celletallet indgår ikke i definitionen af normal og unormal mælk, fordi det ikke kan forlanges målt ved hver eneste malkning. Det er dog stadig et vigtigt mål for tankmælkens kvalitet. Disse nye referencemetoder er indarbejdet i et nyt forslag til ISO-standarder for automatisk malkning. Automatisk detektion af klinisk mastitis De fleste automatiske malkesystemer baserer detektion af mastitis på ændringer i mælkens ledningsevne. Den store fordel ved måling af mælkens ledningsevne er, at metoden er meget billig i drift og ikke kræver udtagning af specielle prøver under malkningen. De første undersøgelser viste, at 90% af inducerede kliniske tilfælde kunne findes ud fra ændringer i mælkens ledningsevnen. Denne sensitivitet faldt, når der skulle udpeges naturligt forekommende kliniske tilfælde, men var dog stadigt på et acceptabelt niveau. Problemerne med brug af mælkens ledningsevne som indikator har dog først og fremmest været kroniske infektioner, hvor udgangspunktet ikke er en rask kirtel med lave værdier, men høje og fluktuerende værdier. Bedre brug af avancerede software programmer har kunnet afhjælpe en del af disse mangler (Norberg, 2004), men systemernes evne til at udpege raske køer og kirtler som raske (= specificiteten) har ikke været høj nok til en automatisk sortering af mælken. Evaluering af AMS evne til detektion og fraseparering af unormal mælk Vi har testet alle AMS-modeller på det danske marked for deres evne til at udpege køer og kirtler med forandret mælk. Vi kan konkludere, at systemerne ikke er tilstrækkeligt sikre til en automatisk fraseparering af unormal mælk. Ved testen er det fundet, at der ved den aktuelle malkning udpeges fra 13 til 50% af tilfældene med unormal mælk (sensitiviteten) og der ville blive kasseret mælk fra op til 13% af malkningerne med normal mælk (100% minus specificiteten). De nuværende systemer er beregnet på udskrivning af en alarmliste og ikke på automatisk separering og ses der over et længere tidsforløb (en uge) forbedres sensitiviteterne markant, desværre i nogle tilfælde på bekostning af specificiteten. Vi konkluderer, at mange af systemerne kunne drage fordel af en forbedret brug af moderne algoritmer og filtrering af data. Vi har testet et system på det danske marked med udstyr til automatisk at fraseparere mælk med blod. Systemet fungerer godt og kan fraseparere mælk med mere end 0.1% blod, når blodet er opblandet homogent. Tabel 2. Sensitivitet (SE) og specificitet (SP) for udpegning af unormal og normal mælk fra køer ved en aktuel malkning, i testdøgnet, eller foregående uge i 6 besætninger. Aktuel malkning Testdage Foregående uge Besætn. SE SP SE SP SE SP * 100* * Data kun fra 3 dage. Der ligger en stor udfordring i at opnå en sikker udpegning af køer og kirtler med unormal mælk (sensitivitet >70%) uden at der samtidigt fejlagtigt udpeges for mange dyr med normal mælk (specificitet > 99.5%). Mange firmaer er undervejs med udvikling af nye sensorer og der arbejdes på at indbygge in-line systemer både til brug for automatisk sortering af mælken, men også til at give landmanden et bedre management redskab. Dette vil være til gavn for såvel økonomi som for mælkens kvalitet.
5 Litteratur Haas, Y. de, Barkema, H.W., Schukken, Y.H. & Veerkamp, R.F Associations between somatic cell count patterns and the incidence og clinical mastitis. Prev. Vet. Med. in press. Hillerton, J.E Detecting mastitis cow-side. Natl. Mastitis Council Ann. Meet. 39: Korhonen,H. & Kaartinen,L., Changes in the composition of milk induced by mastitis. In: Sandholm, M., Honkanen-Buzalski T., Kaartinen, L., and Pyörälä, S. (Eds.), The bovine udder and mastitis, Univ. of Helsinki, Faculty of Veterinary Medicine, pp Norberg, E Elektrisk ledningsevne i mælk som en indikator på mastitis. KvaegForskning.dk KvægInfo nr.: 1452 Dansk Kvæg
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK
FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer
Læs mereHÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning
Læs mereNøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
Læs mereAfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger
AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren
Læs mereELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG
ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995
Læs mereBedre yversundhed med PCR
Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mereDIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA
Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label
Læs mereManagement af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation
Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen
Læs mereSundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS)
Intern rapport Sundhed og mælkekvalitet i besætninger med automatiske malkesystemer (AMS) Temamøde den 13. december 2005 på Forskningscenter Foulum Morten Dam Rasmussen (red.) Nr. 230 December 2005 Intern
Læs mereVejledning til Celletalslisten
Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Læs mereHvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?
Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser
Læs mereInvestering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning
Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Kvægbrugskonsulent Christian Raun, Sønderjysk Landboforening TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Valg af malkesystem
Læs mereHvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os?
Hvilke informationer kan automatisk overvågning af mælken give os? Jens Yde Blom, Biosens Klaus Lønne Ingvartsen, DJF Dansk Kvæg kongres 2006 Hvorfor automatisk overvågning? Hvem bestemmer farten? Teknologien
Læs mereVidereudvikling af malkesystem
Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund
Læs mereNye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere
1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har
Læs mereNMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken. Snorri Sigurdsson, projektleder
NMSM Teknikseminarium 9. juni 2010 FFA i praktiken Snorri Sigurdsson, projektleder En del landmænd har haft nye udfordringer de sidste måneder, udover forhøjet mængde FFA! Baggrund: Om FFA Frie Fedtsyrer
Læs mereBedre yversundhed med PCR
Bedre yversundhed med PCR Hvordan benyttes PCR mastitis undersøgelse på tankmælk og enkeltkøer Specialkonsulent Jørgen Katholm Tankcelletal geometrisk 1987 2011 Hver uge Mastitis behandlinger 2000-2011
Læs mereRetningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer
Retningslinjer for brug af antibiotika ved goldning af malkekøer Disse retningslinjer er udarbejdet i et samarbejde mellem: SEGES Kvæg Århus Universitet KU-SUND Den Danske Dyrlægeforening November 2015
Læs mereDMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden
DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden 24-9-2018 Analyseværktøjet er udviklet i forbindelse med projektet Vejen til 6. laktation, med det formål at analysere resultatet af forskellige managementbeslutninger
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mereYversundheden i moderne stalde
Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny
Læs mereRen mælk i den konventionelle malkestald
Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering
Læs mereMiljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning
Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereSTOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER
MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,
Læs mereFULLWOOD, Fusion Crystal
FULLWOOD, Fusion Crystal Produktnavn Sælges som Fusion Crystal version 1.40. Sælges p.t. kun sammen med FULLWOOD Merlin automatiske malkesystemet. Her sælges det som et komplet modul. Krav til hardware/internet
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereSæt mål for indsatsområder
Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,
Læs mereSundhed og velfærd i komposteringsstalden
Sundhed og velfærd i komposteringsstalden Ilka Klaas Resultater Projekt KoKom miljø og velfærd med kompost Dias 1 http://iph.ku.dk/forskning/produktion-og-sundhed/projekter/kokom/ December 2012 april 2013
Læs mereLELY. Herd Managementprogrammer 11
LELY Produktnavn Sælges som T4C TIME FOR COWS. Sælges sammen med LELY s automatiske malkesystemer. Exchange modulet giver mulighed for dataudveksling, men benyttes kun ved opstart. Krav til hardware/internet
Læs mereSTOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende
Læs mereYversundhed - målret din indsats med PCR
Yversundhed - målret din indsats med PCR Dansk Kvæg Kongres 2. marts 2010 Kvægfagdyrlæge Jørgen Katholm Dansk Kvæg PCR Polymerase Chain Reaction Opkoncentration af DNA i prøven Kræver ikke levende bakterie
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereGravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum
Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning
Læs mereKvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk
KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus
Læs mereSundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen
Sundhedsindekset og sundhedsrapporten VikingDanmark 18. november 2013 Ann Louise Christensen 1 Sundhedsindekset Sundhedsindekset er beregnet ved at sammenligne individuelle, historiske data samlet over
Læs mereMælkens frysepunkt årsager til variationer
KvægInfo nr.: 1749 Dato: 14-06-2007 Lotte Bach Larsen* Morten Dam Rasmussen** Jakob Sehested** *Institut for Råvarekvalitet og ** Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereAnalyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion
Analyse af fedtsyrer, E-vitamin og carotenoider i mælk fra low input produktion Mette Krogh Larsen Institut for Fødevarer Aarhus Universitet December 2013 Mælk fra low input produktion Baggrund Ole Panduro
Læs mereOptimer din goldkofodring. Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen
Optimer din goldkofodring Morten Maigaard Sørensen Niels Bastian Kristensen Optimer din goldkofodring Energi Far-OFF / Close-UP Forsøg med vejning af goldkøer Protein CAB Praktiske løsninger og muligheder
Læs mereHvordan kommer proaktiv herd management til min besætning?
Hvordan kommer proaktiv herd management til min besætning? Dansk Kvægs kongres 2007 Tema 1 Johannes Frandsen, Dansk Kvæg Dansk Kvæg Kongres 26-27 februar 2007 1 Vi har brug for overblik og arbejdslettelser
Læs mereYversundhed. i Danmark 2013 TYPE 1
TYPE 1 Yversundhed i Danmark 2013 jørgen katholm 1 og torben Werner bennedsgaard 2 1 videncentret for landbrug, kvæg, AGro food PArk 15, 8200 AArHus n 2 institut for HusdyrvidenskAb - epidemiologi og MAnAGeMent,
Læs mereFremtidens supermæ lk
Lotte Bach Larsen, Institut for Fødevarer, Science and Technology E-mail: lottebach.larsen@agrsci.dk Vores mælkeråvare Vi har en mælkeråvare af super kvalitet i Danmark Men den ha r også en utrolig stor
Læs mereFra registrering til information
Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereAfiFarm. Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger
AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger AfiFarm Det ultimative managementsystem til store kvægbesætninger Tidens hårde markedsbetingelser kræver, at kvægavlere har effektive styringsredskaber,
Læs mereSkriftlig tværfaglig mappe-eksamen. onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00
Skriftlig tværfaglig mappe-eksamen S5 onsdag den 25. aug. 2010 kl. 10.00 torsdag den 26. aug. kl. 10.00 Væsentligste hjælpemidler: Mappen, Dansk Laboratoriemedicin, Databog i fysik og kemi og lommeregner.
Læs mereBrugervejledning til udskriften ReproAnalyse
Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge
Læs mereMineraler og deres betydning. Årsmøde 2015
Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink
Læs mereFoderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation
KvægInfo nr.: 359 Dato: 7-8- Forfatter: Christine M. Røntved Af Christine m. Røntved, Jens Bech Andersen, Lotte Nielsen, Klaus lønne Ingvartsen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Drøvtyggere Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden
Nye værktøjer til sundhedsstyring Tema 11 Styr på sundheden Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Nye værktøjer til sundhedsstyring Nøgletalstjek Yversundhed CTV opgørelse Klovsundhed Blokken klovsundhedsrapport
Læs mereLæs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan
Læs mereRåmælk, immunisering og sundhed
Råmælk, immunisering og sundhed - resultater fra et forsøg i 6 økologiske besætninger Organic RDD 2.2 projekt ViOrCa koordineret af ICROFS og finansieret af GUDP Mari Reiten Phd-studerende, Institut for
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereKnap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse
K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 16 Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse Der er store forskelle mellem besætninger, både hvad angår behandlingshyppighed og forekomst af for højt celletal.
Læs mereBørbetændelse hos køer
Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs mereForebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-
Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereBilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Læs mereFocus Vinter 2010/2011
Focus Vinter 2010/2011 Din løsning hver dag www.delaval.dk Gummigulv - komfortabelt og skridsikkert Når dine køer kan gå trygt og behageligt, bevæger de sig mere. Et sikkert fodfæste er med til at fremme
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereAvaila Organiske mikromineraler til køer
Organiske mikromineraler til køer Erfaringer med tilskud af organiske mikromineraler til køer har i danske og udenlandske undersøgelser vist: Højere mælkeydelse Bedre yversundhed Øget frugtbarhed Større
Læs merePCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24 februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
Læs mereKlinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa
Klinisk mastitis: behandling eller udsætning Maya Gussmann, Wilma Steeneveld, Carsten Kirkeby, Michael Farre, Tariq Halasa Danmarks Tekniske Universitet (DTU) SEGES Utrecht University Outline Formålet
Læs mereCLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed
CLA og andre stoffer i mælk relateret til den humane sundhed - hvordan kan primærproducenten påvirke indholdet? Kristen Sejrsen og Tina Skau Nielsen Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring DJF
Læs mereSTRANGKO. Herd Managementprogrammer 22
STRANGKO Produktnavn Sælges som STRANGKOFARM CONTROL II MANAGEMENTSYSTEM. Programmet sælges som et grundmodul, hvilket indeholder kalender og foderprogram, samt delmoduler til aktivitetsmåling, kommunikation
Læs mereDRY YOUR BEST. 1 af 4. Goldperioden starten på en ny laktation. Ana I. de Prado Corporate Technical Manager Ceva Santé Animale (Frankrig)
DRY YOUR BEST 1 af 4 Goldperioden starten på en ny laktation Ana I. de Prado Corporate Technical Manager Ceva Santé Animale (Frankrig) Dry Your Best Tech nr. 1 3 Introduktion Goldperioden er en vigtig
Læs merePCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver
Fra dyrkning Til teknologi PCR en test for mastitisbakterier via ydelseskontrolprøver Tema 11 Få maks. ud af din højteknologi Dansk Kvæg Kongres 24. februar 2009 Jørgen Katholm, Mejeriforeningen Side 1
Læs mereIndhold og form Kurset og temadagen veksler mellem undervisning, diskussion og erfaringsudveksling. Vi arbejder med følgende emner:
PROGRAM God mælkekvalitet sunde dyr To kursusdage og en temadag Tid og sted 2 kursusdage den 27.-28. september 2005 1 temadag den 29. september 2005 på Danparcs Søhøjlandet, Lille Amerika 10, 8830 Gjern,
Læs mereSammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme
Dansk Kvægs Årsmøde 2003, tirsdag 25 februar Muligheder og begrænsninger for høj ydelse Tema arrangeret af Danmarks JordbrugsForskning Sammenhæng mellem ydelse, immunforsvar og risiko for produktionssygdomme
Læs mereTrim dit AMS system. 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse. V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening
Trim dit AMS system 1: Biologiske parametre 2: Tekniske løsninger 3: Driftsledelse V/ Mads Nielsen, AMS profilkonsulent, Sydvestjysk Landboforening Hvad forstår vi ved kapacitet i AMS Høj produktion pr.
Læs mereSystemer, der forudsiger brunst, drægtighed, ketose og yverbetændelse hvor meget kan vi nu?
Danmarks JordbrugsForskning Systemer, der forudsiger brunst, drægtighed, ketose og yverbetændelse hvor meget kan vi nu? Nic Friggens Danmarks JordbrugsForskning ikke Biosens Hvorfor skal vi have modeller?
Læs mereMulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen
Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...
Læs mereLær HemoCue WBC DIFF at kende
Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mere(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold
Indhold 1. Malkning - Klargøring til malkning... 1 2. Malkning - Klargøring af malkeanlæg... 2 3. Malkning - Af normalt lakterende køer... 3 4. Malkning - Af antibiotika-behandlede køer... 5 5. Malkning
Læs mereOpmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.
DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul
Læs mereSEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED
SEGES 9. februar, 2016 Peter Raundal SEGES, Kvæg STATUS OG PERSPEKTIVERINGSMØDE, SÆNK DIN KO- OG KALVEDØDELIGHED PROJEKTINDHOLD AP 1: Nå-i-mål med ko- og kalvedødeligheden (Peter) AP 2: KalveKursus for
Læs mereFundament for værktøj til fejlfinding
Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement
Læs mereRangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet
Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet Per Madsen & Trine Villumsen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Genetik og Bioteknologi Baggrund Omfanget af økologisk mælkeproduktion
Læs mereKategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse
Bilag l Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse Definition Raffinerede olier, bortset fra olivenolie. Raffinerede fedtstoffer.
Læs mereKURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED
KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED KURSUSKATALOG MALKNING, HYGIEJNE OG YVERSUNDHED SEGES tilbyder skræddersyede kurser til forskellige målgrupper, som giver større indsigt i malkeudstyr og
Læs mereMilking Time Test i Praktiken
Milking Time Test i Praktiken Onsdag d 9 juni kl 1020 10:50 Kvalitetsrådgiver HC Larsen vil fortælle om måleudstyret MT2000, som anvendes af kvalitetsrådgiverne til at måle pattespidsvakuum under malkning
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereMichael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK
Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereBekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer 1)
BEK nr 910 af 24/09/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2009-20-2301-00102 Senere ændringer til forskriften
Læs mereMetoder til undersøgelse for leverbylder hos malkekøer
Kvæginfo Dato: 25-11-2005 Forfatter: Jens Bech Andersen Af: Jens Bech Andersen, Danmarks JordbrugsForskning E-mail: Jens.BechAndersen@agrsci.dk Steen Arnfred Nielsen, FORCE Technology E-mail: srn@force.dk
Læs mereBagom spiret frø. v./jørgen Møller Hansen
Bagom spiret frø v./jørgen Møller Hansen Først. I mange (alle) bøger om det at passe frøædende fugle står der om spiret frø, og hvor godt det er. Er det nu så godt, som alle siger? Det vil vi prøve at
Læs mereDeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk
DeLaval Focus Vinter 2011/2012 Din løsning hver dag www.delaval.dk 1 Klovvask reducerer digital dermatitis Når det gælder forebyggelse af smitsomme sygdomme, har DeLaval klovvasker HCS vist rigtige gode
Læs mereTeknikken i testdagsmodellen (2)
Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel
Læs mereVed. Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond
Ved Formand Hans Henrik Lund, Mejeribrugets ForskningsFond Indsatsområder MFF fokuserer sin indsats indenfor 3 hovedområder som har særlig betydning for udvikling i mejerierhvervet: Fødevaresikkerhed og
Læs mereDansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006
Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereLÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE
LÆR HemoCue WBC DIFF AT KENDE UDFORDRINGEN At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for
Læs mereTeknologi & Management. Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen
Teknologi & Management Workshop - Fremtidens kvægbedrifter i Danmark 27. september 2018 Malene Vesterager Byskov & Thomas Andersen Elementer hvor vi måler på koen Temperatur Ryggens krumning Huld Foderoptagelse
Læs mere