Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education"

Transkript

1

2 Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa European Agency for Development in Special Needs Education

3 Denne rapport indgår i et projekt støttet af EU s handlingsprogram for livslang læring (program nr LLP DK-COMENIUS-CAM). Indholdet er alene forfatternes ansvar. EU s forvaltningsorgan for undervisning, audiovisuelle medier og kultur (EACEA) kan ikke drages til ansvar for nogen brug af information fra rapporten. Rapporten er støttet af Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur: culture/index_en.htm Rapporten er redigeret af Mary Kyriazopoulou og Harald Weber, projektledere, European Agency for Development in Special Needs Education, på basis af indlæg fra agenturets repræsentantskabsmedlemmer, nationale koordinatorer og udvalgte nationale eksperter på området. Bagest i rapporten findes en liste over alle bidragydere. Uddrag af rapporten kan gengives med angivelse af kildereference som følger: Kyriazopoulou, M. & Weber, H. (redaktører) Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa, Odense, Danmark: European Agency for Development in Special Needs Education. Rapporten er oversat fra engelsk og findes i 21 sprogversioner (inkl. engelsk), som alle kan downloades fra agenturets hjemmeside: Oversættelse: Anita Strandsbjerg Forsidetegning: Virginie Mahieu, studerende på specialskolen EESSCF (Ecole d Enseignement Secondaire Spécialisé de la Communauté Française), Fransk Belgien. ISBN: (Elektronisk udgave) ISBN: (Trykt udgave) 2009 European Agency for Development in Special Needs Education Sekretariat Østre Stationsvej 33 DK-5000 Odense C Danmark Tlf.: Bruxelles-kontor 3 Avenue Palmerston BE-1000 Bruxelles, Belgien Tlf.:

4 INDHOLD 1. FORORD INDLEDNING STRUKTUR OG RATIONALE MÅLSÆTNINGER BEGREBER OG DEFINITIONER Inklusion Indikatorer for politikker INDIKATORER FOR SPECIALUNDERVISNING OG INKLUDERENDE UNDERVISNING UDVIKLING AF INDIKATORER I PROJEKTET Områder Vilkår Indikatorer ØVRIGE TEMATISKE PROJEKTER NÆSTE SKRIDT REFERENCER ORDLISTE DELTAGENDE EKSPERTER

5

6 1. FORORD Denne rapport er en del af et projekt om udviklingen af indikatorer for inkluderende undervisning 1, gennemført af European Agency for Development of Special Needs Education (herefter kaldet agenturet), på foranledning af organisationens repræsentantskabsmedlemmer og med økonomisk støtte fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur. Agenturets repræsentanter i de nationale undervisningsministerier ønskede at udvikle et sæt indikatorer for inkluderende undervisning, som kunne anvendes ved fastsættelsen af strategier og praksis på området i de enkelte lande. Endvidere skulle de kunne bruges også på europæisk plan til agenturets indsamling af data om udviklingen i forskellige udvalgte lande. 23 lande deltog i projektet, repræsenteret af i alt 32 udvalgte nationale eksperter. De var fra Belgien (fransk- og flamsktalende regioner), Cypern, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Island, Italien, Letland, Litauen, Malta, Norge, Østrig, Portugal, Spanien, Schweiz, Storbritannien (England og Skotland) Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn. Eksperternes kontaktoplysninger findes bagest i rapporten, side 44. Rapporten beskriver strukturen i den inkluderende undervisning, rationale, målsætninger og anvendt metodologi samt et første sæt indikatorer på tre områder (lovgivning, deltagelse og finansiering). Der er planlagt en opfølgning i form af udviklingen af specifikke indikatorer som kan bruges som overvågningsredskaber på nationalt såvel som europæisk niveau. Yderligere information findes på projektets hjemmeside på adressen: Cor Meijer Direktør European Agency for Development in Special Needs Education 1 Begrebet inkluderende undervisning anvendes her i overenstemmelse med beskrivelserne i Salamanca Erklæringen (1994) og FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (2006). Inkluderende undervisning er altså en måsætning alle lande arbejder hen imod. Det er en vedvarende proces ikke et slutresultat og de deltagende lande er på forskellige stadier af udviklingen i politikker og praksis. 5

7

8 2. INDLEDNING Formålet med rapporten er at beskrive de vigtigste resultater, struktur, rationale, målsætninger og metodologi i agenturets projekt Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. Agenturets repræsentantskabsmedlemmer havde på forhånd diskuteret og var blevet enige om målsætningen, nemlig at udvikle en metode til at definere indikatorer, som kan anvendes både nationalt og i en europæisk sammenhæng. Fokus skulle være på strategier som fremmer eller hindrer inkluderende undervisning i skolerne. Der findes flere europæiske og internationale institutioner, som har udviklet indikatorer inden for specifikke områder, og projektets deltagere har gjort brug af deres erfaringer. Det har medført især to væsentlige resultater: udviklingen og iværksættelsen af en bottom-up tilgang til at definere relevante indikatorer på basis af konsensus fra eksperterne, og et første sæt indikatorer med eksempler på hvordan de kan gøres målbare (når noget skal overvǻges). De 32 eksperter fra 23 medlemslande var med deres ekspertise og kompetencer særdeles vigtige bidragydere til diskussionerne ved projektmøder og i arbejdsgrupper og til udviklingen af metodologi og resultater. Rapporten er opbygget som følger: forord og introduktion findes i kapitel 1 og 2. I kapitel 3 gennemgås projektets struktur og rationale. Kapitel 4 beskriver projektets målsætninger, og i kapitel 5 beskrives hovedbegreber og definitioner som de er anvendt i projektet. Kapitel 6 indeholder eksempler på andre europæiske og internationale indikatorer for specialundervisning. Den anvendte struktur og metodologi i udviklingen af indikatorer for den inkluderende undervisning findes i kapitel 7, herunder indikatorer på tre nøgleområder, nemlig lovgivning, deltagelse i undervisningen og finansieringen. I kapitel 8 forklares, hvordan dette projekt skal ses i relation til tidligere såvel som fremtidige arbejder med agenturets tematiske projekter og resultater. Sidste kapitel behandler spørgsmålet om, hvorvidt yderligere tiltag er påkrævede, før indikatorerne kan bruges som overvågning redskab. Rapporten har forskellige målgrupper, da den er opbygget så læsere med interesse i begreberne og processen bag udviklingen af 7

9 indikatorer kan læse kapitlerne kronologisk. Er man mest interesseret i selve indikatorerne, henvises direkte til kapitel 7. I kapitel 8 og 9 forklares hvordan arbejdet har relation til agenturets øvrige aktiviteter og hvilke yderligere tiltag der skal iværksættes for at udvikle operative indikatorer. 8

10 3. STRUKTUR OG RATIONALE Der sker hele tiden nyt i den inkluderende undervisning. Det ses overalt i agenturets arbejde (f.eks. Watkins, 2007) at Begreber, politikker og praksis i den inkluderende undervisning er i konstant forandring i alle medlemslande (s. 20, engelsk udgave). I mange lande revideres og ændres strategier og lovgivning på området, som følge af viden og erfaringer fra igangværende pilotprojekter, nye finansieringstiltag eller ændrede politikker og ny lovgivning for kvalitetskontrol af undervisningen. Disse ændringer kræver naturligvis nogle værktøjer til en effektiv overvågning af udviklingen. Sådanne værktøjer baseres ofte på et sæt indikatorer, som måles jævnligt for at se om de tiltænkte målsætninger er indfriet. Men i dag findes kun få kvalitative og kvantitative indikatorer i specialundervisning og inkluderende undervisning i Europa. Behovet for sådan et værktøj ses tydeligt i en af agenturets undersøgelser fra 2006, som havde til formål at samle viden om aktuelle problemstillinger og fremtidige tendenser i specialundervisningen til videre undersøgelser. Der blev set på områder af interesse både for de enkelte lande og i en større europæisk sammenhæng, i form af de af Det europæiske Råd fastlagte prioriteter for undervisningen (2002). I undersøgelsen deltog undervisningsministerierne fra 22 europæiske lande. Af resultatet ses tydeligt, at landene især var interesserede i at udvikle indikatorer for den inkluderende undervisning. Dette falder helt i tråd med Europa-Kommissionens dokument fra 2002 Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 ; et arbejdsprogram for opfyldelse af de fælles mål for uddannelse og erhvervsuddannelse, som klart beskriver de nødvendige tiltag for at opnå det andet strategiske mål fastlagt af medlemslandene: At gøre det lettere for alle at få adgang til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet. Jf. mål 2.3: Støtte aktivt medborgerskab, lige muligheder og social samhørighed: Uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer spiller en vigtig rolle som støtte for de demokratiske samfund i Europa. Alle borgere bør have lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse. Medlemsstaterne skal varetage sårbare gruppers behov, især behovene hos handicappede og personer, der har svært ved at lære. (s. 25) Dette projekt er ment som et første skridt til at give landene den viden, de mangler om indikatorer som et basisredskab til at kunne 9

11 overvågning udviklingen. Men herudover ses også en stigende interesse for området fra eksterne organer som f.eks. Europa-Kommissionen. Projektet beskæftiger sig ikke decideret med inklusion, men er et forsøg på at fremstille en procedure for udvikling af indikatorer ved hjælp af en bottom-up model og et enigt forslag til et første sæt af indikatorer. 10

12 4. MÅLSÆTNINGER Agenturets medlemslande og eksperter er blevet enige om projektets overordnede formål, nemlig at udvikle et sæt indikatorer, som kan bruges både nationalt og i en europæisk sammenhæng, med fokus på vilkår, som enten fremmer eller hindrer inkluderende undervisning i skolerne. Der er især lagt vægt på udviklingen af: - Struktur og metodologi for udvikling af indikatorer til brug for dette såvel som fremtidige tematiske projekter om inkluderende undervisning; - Et første sæt af kvantitative og kvalitative indikatorer for vilkår i den inkluderende undervisning på nationalt plan; - Et mindre omfattende sæt kvantitative og kvalitative indikatorer for strategier i den inkluderende undervisning i en europæisk sammenhæng. Indikatorerne i projektet: - Er baseret på resultater fra agenturets tidligere projekter om inkluderende undervisning; - Er udviklet ved hjælp af konklusionerne fra en europæisk høring om unge med særlige undervisningsmæssige behov (Unges syn på uligheder i undervisningssystemet, Lissabon-deklarationen, 2007; Soriano et al., 2008); - Er udviklet ved hjælp af en bottom-up tilgang, så de kan bruges i hele Europa, på trods af de enkelte landes forskellige undervisningssystemer. De videre målsætninger med indikatorerne er at: - Give de deltagende lande et værktøj så de kan følge udviklingen af egne strategier og praksis; - Undersøge de tre udvalgte nøgleområder for inkluderende undervisning: lovgivning, finansiering og deltagelse; - Definere nøgleområder hvor der er behov for yderligere arbejde; - Give agenturet et værktøj til indsamling af udvalgte data for udviklingen i de enkelte medlemslande. 11

13 Projektet danner grundlag for udviklingen af et sæt kvalitative og kvantitative indikatorer, som man på forhånd var enedes om. Med formålstjenlige indikatorer vil det være muligt at foretage konstruktive sammenligninger og lære gensidigt af effektive og vellykkede tiltag. Hensigten er også at give de enkelte lande et værktøj til at overvǻge egne strategier og praksis. Der findes lignende værktøjer baseret på indikatorer i nogle få lande, men ingen lande er på forhånd enedes om et sæt indikatorer, som kan lette de nævnte sammenligninger og læringsprocesser. Det skønnes derfor, at den fælles udvikling af indikatorer vil tilføje projektet en væsentlig merværdi set fra et europæisk perspektiv. 12

14 5. BEGREBER OG DEFINITIONER 5.1 Inklusion Fortolkningen af begreber som specialundervisning, inkluderende undervisning eller inkluderende skoler er meget forskellig rundt om i Europa. Det var derfor vigtigt fra begyndelsen at få diskuteret og klarlagt en række begreber og definitioner, som er udviklet og bruges i andre sammenhænge i agenturet, så de kunne anvendes også i dette projekt. Fokus for agenturets arbejde er klart defineret. Specialundervisning og særlige undervisningsmæssige behov er to sider af samme sag, men agenturets arbejde fokuserer på systemer og foranstaltninger, ikke på specifikke typer af behov. Definitioner og opfattelser af, hvad der menes med specialundervisning er som sagt forskellige rundt om i landene. Man har ingen fælles fortolkning af begreber som handicap, særlige behov eller funktionsnedsættelse. Det fastslås f.eks. af Meijer, 2003, at Disse forskelligheder har mere afsæt i administrative, finansielle og proceduremæssige regler end de afspejler variationer i forekomsten og typen af særlige undervisningsmæssige behov i landene. (s. 126, engelsk udgave) Af agenturets arbejde til dato fremgår det klart, at den nuværende tendens i Europa er at udvikle politikker for inklusion af elever og studerende med særlige behov i det almene skolesystem, og at give lærerne forskellige former for hjælp i form af støttepersonale, materialer, efteruddannelse og udstyr. I mange lande viser erfaringen, at inklusion af børn og unge med særlige undervisningsmæssige behov bedst opnås i inkluderende skoler, som huser alle eller næsten alle elever i lokalsamfundet. Her kan elever med særlige undervisningsmæssige behov opnå de største fremskridt, både skolemæssigt og socialt. Der er ikke så klar enighed om rammerne for inkluderende undervisning. Agenturet har defineret dette i tidligere arbejder (f.eks. Meijer, 2003) som de undervisningsmæssige rammer, hvor elever med særlige behov følger størstedelen af læseplanen i den almindelige klasse sammen med kammerater uden særlige undervisningsmæssige behov. (s. 9, engelsk udgave) 13

15 De forskellige rammer og typer af foranstaltninger rundt om i landene understreger vanskeligheden ved at foretage sammenligninger på tværs af Europa. Alle er på forskellige stadier af rejsen mod inklusion som anvist i Salamanca Erklæringen (Peacey, 2006). Termen inklusion har også gennemgået en udvikling, siden den blev introduceret i undervisningen. I andre aspekter af agenturets arbejde (f.eks. hos Watkins, 2007) hedder det:... forstås nu som omfattende langt flere elever i fare for udelukkelse end elever kun med særlige undervisningsmæssige behov. (s. 16, engelsk udgave) Inklusion kan opfattes som et forsøg på at flytte ideer om undervisning for alle ud over det almene, hvor elever godt nok integreres dvs. befinder sig i de samme fysiske rammer men ikke nødvendigvis deler de samme undervisningsmæssige erfaringer. Inklusion indebærer, at elever med særlige undervisningsmæssige behov har adgang til læseplanen på den bedst mulige måde for at kunne opfylde deres behov. I dette såvel som andre af agenturets projekter har UNESCO s Salamanca Erklæring fra 1994 været vejledende: Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (s. 8, engelsk udgave) 5.2 Indikatorer for politikker I det efterfølgende anvendes en input-proces-outcome-model tilpasset undervisningsområdet. Bagest i rapporten findes en ordliste over nøglebegreber, som giver en nærmere forklaring på og definition af nogle af de tekniske begreber der anvendes nedenfor. Systemet er vist i figur 1 og er opbygget af tre elementer: Input og ressourcer betegner alle aspekter tilført systemet for at opnå et bestemt resultat. Det kan i en undervisningssammenhæng være f.eks. økonomiske ressourcer, lovgivning, lærernes kvalifikationer eller infrastrukturelle spørgsmål. Gennem undervisningen ændres input og ressourcer til output og resultater. Output betegner målbar effektivitet, som deltagerantal eller opfyldelse af læseplanens mål, 14

16 men vi vil her beskæftige os med relevansen af de resultater, som understreger effekten eller konsekvenserne af input og processer, f.eks. akademisk og funktionel læsedygtighed, uafhængighed eller medborgerskab. Processer betegner alle aktiviteter i undervisningen, herunder procedurer, national, kommunal og skolemæssig praksis eller praksis for læringen. Input og ressourcer Undervisning Proces Resultat Figur 1: Input-process-outcome model for undervisningen Overvågning beskrives som en systematisk proces af periodisk eller kontinuerligt tilsyn eller testning med det formål at definere niveauet eller værdien af indikatorer ved hjælp af kvalitetsmål eller måleværdi. Overvågning er af afgørende betydning for alle former for forbedring, da man kan se forbindelsen fra (mellemliggende) resultater til input/ressourcer og ændringer i processen (se figur 2). Den kan udføres på forskellige niveauer, f.eks. regionalt eller i skolen, når undervisningen er decentraliseret. Man kan vælge at gøre den tilgængelig for alle eller blot for de personer som er direkte involverede i undervisningen. Input og ressourcer Undervisning Proces Overvǻgning Resultat Figur 2: Overvågning i input-proces-outcome-modeller Indikatorer er i denne sammenhæng en slags følere, beregnet til at spore enhver relevant ændring. De vil hjælpe brugeren med at fokusere på de områder, der kræver opmærksomhed. 15

17 Indikatorer skal derfor: - Dække alle relevante områder (dvs. der må ikke være områder hvor eventuelle ændringer ikke bliver registreret); - Være følsomme nok til at registrere ændringer, når de forekommer; - Være informative, dvs. de skal kunne fortælle noget om årsagen til en eventuel ændring. Indikatorer er ofte resultatorienterede (f.eks. indikatorer og referencepunkter for opfyldelsen af Lissabon-strategien). Man ser af og til manglende indikatorer i relation til input, ressourcer og selve processen, som kunne fortælle noget om, hvorfor resultaterne ændres eller forbliver uændrede. Det skyldes, at resultatindikatorer som oftest ikke kan blive direkte påvirkede, når deres værdier ikke stemmer overens med de planlagte værdier. Ændringer i ressourcer eller input såvel som processer bruges til (indirekte) at ændre resultatsiden. Det er derfor vigtigt også at overvǻge disse to sider (se figur 3). Input og ressourcer Indikatorer Proces Indikatorer Indikatorer Resultat Overvǻgning Figur 3: Fordeling af indikatorer ved overvǻgning De offentlige strategier består af et system af love, regulativer, aktionsforløb og finansieringsprioriteter. Lovgivning er i dette tilfælde en del heraf. Lovgivningen på et bestemt område omfatter også specifikke love som er en del af forfatningsmæssig og international lov. Figur 4 viser, hvordan dette passer ind i input-proces-outcomemodellen. Systemer til national, lokal eller regional overvågning er også en del af disse strategier. 16

18 Input og ressourcer Indikatorer Proces Indikatorer Indikatorer Resultat Overvǻgning Strategier Figur 4: Overvågningssystem med fokus på strategier Lovgivningen kan også ses som et system, der forener de mere specifikke strategier, så det faktisk er muligt at nå de enkelte mål, når disse strategier omsættes til praksis. Fokus bliver derfor mere på strategiernes indbyrdes forbindelse, sammenhængen mellem forskellige initiativer og deres bæredygtighed. Som tidligere nævnt ses lovgivningen i ovenstående model som relateret til input og ressourcer i undervisningen. Da fokus er på indikatorer for politikker, omtales resultatindikatorer her kun kort. Som det fremgår af figur 3 og 4 er resultatindikatorer dog afgørende informationskilder i overvågningsprocessen. Derfor var målet også at udvikle et sæt indikatorer i relation til input/ressourcer og til processer, som er kompatible med andre nationale, europæiske eller internationale resultatindikatorer. Landene kan derfor tilføje egne resultatindikatorer og dermed fuldstændiggøre indikatorerne for overvågning. 17

19 6. INDIKATORER FOR SPECIALUNDERVISNING OG INKLUDERENDE UNDERVISNING For at få overblik over den aktuelle viden om indikatorer for specialundervisning og inkluderende undervisning, blev eksperterne bedt om at definere og vurdere nogle relevante eksempler på europæiske og internationale indikatorer. Det viste sig, at der har været nogen forskning i og studier af indikatorer for specialundervisning og inkluderende undervisning, med henblik på at forbedre kvaliteten af sidstnævnte. Der er udviklet indikatorer i relation til input, processer og output. Ligeledes på forskellige niveauer: makroniveau (omkring lovgivning, politiske og administrative rammer), mesoniveau (skole, lokalsamfund), mikroniveau (klasseniveau) og personligt niveau (lærere, studerende). Nedenfor ses et par eksempler på dette. Inkluderingshåndbogen Booth og Ainscow (2002) har udviklet en række indikatorer for inkluderende undervisning, som på dansk er oversat i Inkluderingshåndbogen. Bogen er et udviklingsredskab for skoler, som bygger på, at alle, der har med skolen at gøre skal inddrages i udviklingen af dens rummelighed, dvs. lærere, elever og studerende, forældre og andre i lokalsamfundet. Den indeholder en grundig gennemgang af, hvordan hindringer for læring og deltagelse kan begrænses for alle elever og studerende. Den behandler tre hovedområder: - Hvordan man skaber en inkluderende skolekultur (opbygger fællesskab, skaber værdier); - Hvordan man udvikler inkluderende strategier (udvikler skolen for alle, støtter mangfoldighed); - Hvordan man udvikler inkluderende praksisser (organiserer læringen, mobiliserer ressourcer). Kvalitetsindikatorer i specialundervisningen Hollenweger og Haskell (2002) har udviklet kvalitetsindikatorer for input og ressourcer, processer og resultater: - Input og ressourcer: strategier, samfundsmæssige karakteristika, ressourcer, personale, studerendes og familiens karakteristika; 18

20 - Processer: national og regional praksis, skolens infrastruktur, praksis i klasseværelset, elevorienterede områder; - Resultater i relation til systemer og individer: akademisk og funktionel læse- og skrivefærdighed, fysisk sundhed, ansvar og uafhængighed, borgerskab, personlig og social trivsel, tilfredshed. DREM-modellen Peters, Johnstone og Ferguson (2005) anvendte den såkaldte DREM-model (Disability Rights in Education Model), baseret på hovedprincipperne i den inkluderende undervisning, nemlig at evaluering af graden af inklusion for studerende med særlige behov skal ske på flere niveauer: lokalt/skoleniveau, nationalt og internationalt. DREM er tiltænkt politiske beslutningstagere, undervisere, netværksgrupper og handicaporganisationer og anskueliggør den dynamiske sammenhæng mellem resultater, ressourcer, kontekst og input. På hvert af de tre niveauer (lokalt, nationalt og internationalt) er der en række indbyrdes forbundne resultater samt understøttende resultater, der bruges som katalysatorer for at sikre, at undervisningen og læringen får de tilsigtede individuelle og sociale fordele, som skal repræsentere resultaterne i modellen. Ressourcer, kontekst og andre input leverer de materielle og sociale vilkår i systemet, så resultater og processer kan iværksættes. Disse eksempler er ikke blevet gennemgået i detaljer, men skal blot vise eksperternes arbejde med at indsamle indikatorer for specialundervisningen og den inkluderende undervisning i Europa og internationalt. Formålet var at finde ud af, i hvilket omfang de eksisterende indikatorer er anvendelige i agenturets projekt. Herudover undersøgte eksperterne hvilke kvalitative og kvantitative indikatorer der fandtes på nationalt plan. Området står højt på prioriteringslisten i de fleste lande, hvor man har eller er ved at udvikle indikatorer på forskellige niveauer (f.eks. på skole- eller klasseniveau). Både nationalt og på europæisk og internationalt plan findes en række indikatorer, som er beregnet til at overvǻge kvaliteten af specialundervisningen og den inkluderende undervisning på forskellige planer, hovedsageligt på skole- eller klasseniveau. Men det har vist sig, at ingen af disse er særligt velegnede til overførsel og brug i 19

21 andre sammenhænge, hverken nationalt eller mellem de europæiske lande. Det har forskellige årsager, f.eks. hvilke niveauer de er udviklet på, (skole, klasseniveau) eller i hvilken grad man har taget højde for nøgleområderne i den inkluderende undervisning. Desuden blev ingen af de indikatorer eksperterne kiggede på, brugt til overvågning på nationalt plan. 20

22 7. UDVIKLING AF INDIKATORER I PROJEKTET Projektdeltagerne ville gerne fremlægge indikatorer hovedsageligt i relation til input/ressourcer og proces, men også for resultater, hvor det skønnedes relevant. Derfor benyttede man en bottom-up-tilgang som er velegnet til at skabe et bredt overblik over hele området. Udvikling af indikatorer Formål: Kvalitet i den inkluderende undervisning Formål: At udvikle indikatorer til overvǻgning af kvaliteten i den inkluderende undervisning. Områder 1 Definere de områder som kræver ekstra opmærksomhed Vilkår 2 Finde ud af hvilke vilkår der skal stilles for at sikre kvaliteten Indikator 3 Udvikle en eller flere indikatorer for hvert af disse vilkår Specifikke indikatorer Figur 5: Udvikling af indikatorer 21

23 På basis af målsætningen om at udvikle indikatorer til at overvǻge kvaliteten i den inkluderende undervisning, begyndte eksperterne med at afgrænse de områder som kræver ekstra bevågenhed ved udviklingen af indikatorer. Hvert område blev herefter inddelt i relevante vilkår, som i bund og grund sikrer kvaliteten på området. Til sidst blev der udviklet indikatorer som hjælp til at definere disse vilkår for inkluderende undervisning. Der skal yderligere udvikles en eller flere specifikke indikatorer for hver overordnet indikator, som skal gøre det lettere at måle og sammenligne med tidligere målinger eller med data fra andre lande. Opdelingen i områder, vilkår, indikatorer og specifikke indikatorer samt fremgangsmåden er vist i figur 5 og behandles nærmere nedenfor. Områder Deltagerne mødtes i arbejdsgrupper og fandt frem til de områder, der skulle arbejdes med. Områderne dækker de vigtigste aspekter af den inkluderende undervisning, og herudfra har man defineret de vilkår, der kan fremme eller hindre inkluderende undervisning i skolerne. Disse områder er nærmere beskrevet i kapitel 7.1. Da man havde begrænset tid til rådighed, og da nogle af agenturets andre planlagte projekter også kommer til at behandle emnet, blev det besluttet kun at arbejde med nogle af områderne her. Eksperterne bedømte relevansen af de forskellige områder set i sammenhæng med agenturets fremtidige projekter og besluttede at fokusere på områderne lovgivning, deltagelse og finansiering. Vilkår Vilkårene definerer de betingelser, der nødvendigvis skal være til stede for at man kan tale om inkluderende undervisning. Formuleringen af vilkår giver udtryk for det nødvendige kvalitetsniveau f.eks.: fuldstændig overensstemmelse med internationale aftaler i den nationale lovgivning om uddannelse. Eksperterne mødtes to gange for at diskutere og nå til enighed om et sæt vilkår for hvert af de tre områder. Vilkårene blev herefter analyseret og tilpasset af projektets rådgivningsgruppe, for at undgå overlapning og modsætninger. Vilkårene er beskrevet i kapitel

24 Der er naturligvis mange måder at opfylde vilkårene på, og man undersøgte, hvor det var muligt inden for tidsrammen, også alternative muligheder for dette. Indikatorer Indikatorer viser de aspekter, som udgør en eller flere bestanddele af vilkåret (f.eks. Overensstemmelse med internationale aftaler ). De er ikke nogen kvalitetserklæring og er heller ikke bestemmende for, hvorvidt specifikke indikatorer for måling er af kvalitativ eller kvantitativ art. Men indikatorerne definerer hvilket særligt aspekt som skal vurderes og overvǻges (f.eks. overensstemmelsen). Der kan knyttes adskillige indikatorer til hvert enkelt vilkår. Kapitel 7.3 indeholder en liste over de udviklede indikatorer. Specifikke indikatorer Indikatorer gøres operative ved hjælp af specifikke indikatorer. Der kan være én eller flere specifikke indikatorer for hver indikator, enten kvalitative eller kvantitative. Specifikke kvalitative indikatorer (f.eks. Graden af overensstemmelse ) skal gøres operative ud fra en forud fastsat skala (en ordinal skala). Værdierne på skalaen skal have en absolut rækkefølge, f.eks. dårlig, middel eller god, som udtryk for rækkefølge og kvalitetsniveau. De mindste kvalitative skalaer har blot to værdier, f.eks. findes eller findes ikke, ja eller nej. Disse specifikke indikatorer med minimale kvalitative skalaer fungerer også som en slags checkliste. Specifikke kvantitative indikatorer udformes altid som et forhold mellem to målbare faktorer. De er derfor uafhængige af størrelsen af den bestand der ses på i indikatoren. Selve resultatet giver ikke umiddelbart nogen viden om, hvorvidt der er tale om en god eller dårlig værdi. Derimod vil sammenligningen med andre værdier gøre det nemmere at vurdere den specifikke kvantitative indikator. Man kan sammenligne med værdier i det samme land, målt på forskellige tidspunkter (f.eks. ved trendanalyser) for at se om en bestemt situation udvikler sig i den ønskede retning, eller man kan sammenligne med værdier fra andre lande for at skabe et bedre sammenligningsgrundlag og forbedre udvekslingen af læring. 23

25 7.1 Områder Herunder beskrives en række områder af relevans for beslutningstagere i relation til inkluderende undervisning. Listen er ikke fuldstændig og dækker heller ikke alle aspekter. Men de vigtigste områder diskuteret blandt de 32 eksperter kan dog sammenfattes under disse overskrifter: 1. Lovgivning og balance/overensstemmelse mellem inkluderende undervisning og andre initiativer. 2. Klare nationale målsætninger for inkluderende undervisning: - Hvordan ser landene på niveaudeling i undervisningen? - Hvordan er forholdet mellem almen og specialundervisning med hensyn til støtte er man god til at forebygge? 3. Værdierklæringer som referencepunkter: - I læseplanen; - Ved certificering. 4. Vurderingsmetoder: - Definering af særlige undervisningsmæssige behov ved brug af f.eks. formativ vurdering for alle elever. 5. Elevers og forældres deltagelse i undervisningen. 6. Sammenhæng mellem inkluderende undervisning og livslang læring/tidlig indsats. 7. Motiver for tildeling af ressourcer og støtte; forhåndstildeling kontra tildeling baseret på klassificering af behov. 8. Finansieringsmekanismer. 9. Tværfagligt samarbejde. 10. Tværfaglig støtte. 11. Videreuddannelse af lærere. 12. Motivation til samarbejde lærere imellem. 13. Differentiering, mangfoldighed og tværkulturel undervisning. 14. Økonomi-styring. 24

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske

Læs mere

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education Unges syn på Uligheder i undervisningssystemet European Agency for Development in Special Needs Education I forbindelse med Portugals EU-formandskab afholdt det portugisiske undervisningsministerium i

Læs mere

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER TE I I European Agency for Development in Special Needs Education Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER European Agency

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN. Udviklingstendenser 2005 2010

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN. Udviklingstendenser 2005 2010 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN Udviklingstendenser 2005 2010 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN UDVIKLINGSTENDENSER 2005 2010 European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for

Læs mere

MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING

MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING SAMMENFATTENDE RAPPORT European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for Development in Special Needs Education (herefter agenturet)

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier.

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier. 2 Beskrivelse af ansøgningsformularen Denne ansøgningsformular består af et firdelt spørgeskema og et afsnit med generelle oplysninger om uddannelsesinstitutionen. Hvert af de fire afsnit ser på effektiviteten

Læs mere

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION

UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION UNITE-IT NETVÆRK FOR DIGITAL INKLUSION Drevet af UNITE-IT 2014 GENERELT OVERBLIK Unite-IT-netværket har fejret sit andet projekt år, men det er blot det første fulde funktionelle år. Det har fastholdt

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Specialundervisning i Europa. (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN. Temapublikation

Specialundervisning i Europa. (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN. Temapublikation Specialundervisning i Europa (2. del) STØTTEFORANSTALTNINGER FOR ELEVER PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN Temapublikation European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet af

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTOR RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF ARBEJDSRELATERET VOLD OG CHIKANE BEGÅET AF TREDJEPART EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INDLEDNING

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 18. maj 2004 (19.05) (OR. en) 9286/04 LIMITE EDUC 109 SOC 234 ORIENTERENDE NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8448/04 EDUC

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin

Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Inkluderende undervisning og praksis i klasseværelset for elever på de ældste klassetrin Sammenfattende rapport 2005 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet

Læs mere

Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning

Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning Eksempler på god praksis i den inkluderende undervisning Sammenfattende rapport Marts 2003 European Agency for Development in Special Needs Education Denne rapport er udarbejdet og udgivet af European

Læs mere

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET

UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET COM/TA/BUDG.R4/14/AD5 UDVÆLGELSE Af MIDLERTIDIGT ANSAT TIL GENERALDIREKTORATET FOR BUDGET Kommissionen afholder en udvælgelsesprocedure med henblik på at besætte en administratorstilling i Generaldirektoratet

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Erfaringer med akkreditering i Danmark

Erfaringer med akkreditering i Danmark Erfaringer med akkreditering i Danmark Notat KREVI Akkreditering vinder i disse år frem som styringsredskab inden for både den regionale og kommunale sektor. Kommunerne er i gang med som forsøg at udvikle

Læs mere

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011

REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES. København, 4. maj 2011 REFERENCE FRAMEWORK FOR SUSTAINABLE CITIES København, 4. maj 2011 INTEGRATIONSMINISTERIETS INTERNATIONALE SAMARBEJDE PÅ BY- OG BOLIGOMRÅDET Det bypolitiske EU-samarbejde Urban Development Group European

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2003

Aalborg Trafikdage 2003 Aalborg Trafikdage 2003 Præsentation af EU-studiet Uddannelse og træning af jernbanepersonale i grænseoverskridende jernbanetrafik ( Training and Staff Requirements for Railway Staff involved in Cross-border

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse

Resumé TALIS 2013. OECD s lærer- og lederundersøgelse Resumé TALIS 2013 OECD s lærer- og lederundersøgelse KAPITEL 1 Resumé Hvad er TALIS 2013? TALIS er OECD s internationale undersøgelse af forhold i og omkring undervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelser.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Handicappedes offerrolle

Handicappedes offerrolle 1 Handicappedes offerrolle Den danske beskæftigelsespolitik handler for tiden mest om at vi skal have færrest muligt på passiv forsørgelse og flest muligt i arbejde. Alligevel trives et menneskesyn, hvor

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04 Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04 Hvad er kvalitetssikring? Aktiviteter, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov

Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Formativ vurdering af elever med særlige undervisningsmæssige behov Denne artikel sammenfatter de væsentligste spørgsmål, der blev rejst i forbindelse med agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere