Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indikatorer. udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. European Agency for Development in Special Needs Education"

Transkript

1

2 Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa European Agency for Development in Special Needs Education

3 Denne rapport indgår i et projekt støttet af EU s handlingsprogram for livslang læring (program nr LLP DK-COMENIUS-CAM). Indholdet er alene forfatternes ansvar. EU s forvaltningsorgan for undervisning, audiovisuelle medier og kultur (EACEA) kan ikke drages til ansvar for nogen brug af information fra rapporten. Rapporten er støttet af Europa- Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur: culture/index_en.htm Rapporten er redigeret af Mary Kyriazopoulou og Harald Weber, projektledere, European Agency for Development in Special Needs Education, på basis af indlæg fra agenturets repræsentantskabsmedlemmer, nationale koordinatorer og udvalgte nationale eksperter på området. Bagest i rapporten findes en liste over alle bidragydere. Uddrag af rapporten kan gengives med angivelse af kildereference som følger: Kyriazopoulou, M. & Weber, H. (redaktører) Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa, Odense, Danmark: European Agency for Development in Special Needs Education. Rapporten er oversat fra engelsk og findes i 21 sprogversioner (inkl. engelsk), som alle kan downloades fra agenturets hjemmeside: Oversættelse: Anita Strandsbjerg Forsidetegning: Virginie Mahieu, studerende på specialskolen EESSCF (Ecole d Enseignement Secondaire Spécialisé de la Communauté Française), Fransk Belgien. ISBN: (Elektronisk udgave) ISBN: (Trykt udgave) 2009 European Agency for Development in Special Needs Education Sekretariat Østre Stationsvej 33 DK-5000 Odense C Danmark Tlf.: Bruxelles-kontor 3 Avenue Palmerston BE-1000 Bruxelles, Belgien Tlf.:

4 INDHOLD 1. FORORD INDLEDNING STRUKTUR OG RATIONALE MÅLSÆTNINGER BEGREBER OG DEFINITIONER Inklusion Indikatorer for politikker INDIKATORER FOR SPECIALUNDERVISNING OG INKLUDERENDE UNDERVISNING UDVIKLING AF INDIKATORER I PROJEKTET Områder Vilkår Indikatorer ØVRIGE TEMATISKE PROJEKTER NÆSTE SKRIDT REFERENCER ORDLISTE DELTAGENDE EKSPERTER

5

6 1. FORORD Denne rapport er en del af et projekt om udviklingen af indikatorer for inkluderende undervisning 1, gennemført af European Agency for Development of Special Needs Education (herefter kaldet agenturet), på foranledning af organisationens repræsentantskabsmedlemmer og med økonomisk støtte fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur. Agenturets repræsentanter i de nationale undervisningsministerier ønskede at udvikle et sæt indikatorer for inkluderende undervisning, som kunne anvendes ved fastsættelsen af strategier og praksis på området i de enkelte lande. Endvidere skulle de kunne bruges også på europæisk plan til agenturets indsamling af data om udviklingen i forskellige udvalgte lande. 23 lande deltog i projektet, repræsenteret af i alt 32 udvalgte nationale eksperter. De var fra Belgien (fransk- og flamsktalende regioner), Cypern, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Island, Italien, Letland, Litauen, Malta, Norge, Østrig, Portugal, Spanien, Schweiz, Storbritannien (England og Skotland) Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn. Eksperternes kontaktoplysninger findes bagest i rapporten, side 44. Rapporten beskriver strukturen i den inkluderende undervisning, rationale, målsætninger og anvendt metodologi samt et første sæt indikatorer på tre områder (lovgivning, deltagelse og finansiering). Der er planlagt en opfølgning i form af udviklingen af specifikke indikatorer som kan bruges som overvågningsredskaber på nationalt såvel som europæisk niveau. Yderligere information findes på projektets hjemmeside på adressen: Cor Meijer Direktør European Agency for Development in Special Needs Education 1 Begrebet inkluderende undervisning anvendes her i overenstemmelse med beskrivelserne i Salamanca Erklæringen (1994) og FN s konvention om rettigheder for personer med handicap (2006). Inkluderende undervisning er altså en måsætning alle lande arbejder hen imod. Det er en vedvarende proces ikke et slutresultat og de deltagende lande er på forskellige stadier af udviklingen i politikker og praksis. 5

7

8 2. INDLEDNING Formålet med rapporten er at beskrive de vigtigste resultater, struktur, rationale, målsætninger og metodologi i agenturets projekt Indikatorer udvikling af indikatorer for inkluderende undervisning i Europa. Agenturets repræsentantskabsmedlemmer havde på forhånd diskuteret og var blevet enige om målsætningen, nemlig at udvikle en metode til at definere indikatorer, som kan anvendes både nationalt og i en europæisk sammenhæng. Fokus skulle være på strategier som fremmer eller hindrer inkluderende undervisning i skolerne. Der findes flere europæiske og internationale institutioner, som har udviklet indikatorer inden for specifikke områder, og projektets deltagere har gjort brug af deres erfaringer. Det har medført især to væsentlige resultater: udviklingen og iværksættelsen af en bottom-up tilgang til at definere relevante indikatorer på basis af konsensus fra eksperterne, og et første sæt indikatorer med eksempler på hvordan de kan gøres målbare (når noget skal overvǻges). De 32 eksperter fra 23 medlemslande var med deres ekspertise og kompetencer særdeles vigtige bidragydere til diskussionerne ved projektmøder og i arbejdsgrupper og til udviklingen af metodologi og resultater. Rapporten er opbygget som følger: forord og introduktion findes i kapitel 1 og 2. I kapitel 3 gennemgås projektets struktur og rationale. Kapitel 4 beskriver projektets målsætninger, og i kapitel 5 beskrives hovedbegreber og definitioner som de er anvendt i projektet. Kapitel 6 indeholder eksempler på andre europæiske og internationale indikatorer for specialundervisning. Den anvendte struktur og metodologi i udviklingen af indikatorer for den inkluderende undervisning findes i kapitel 7, herunder indikatorer på tre nøgleområder, nemlig lovgivning, deltagelse i undervisningen og finansieringen. I kapitel 8 forklares, hvordan dette projekt skal ses i relation til tidligere såvel som fremtidige arbejder med agenturets tematiske projekter og resultater. Sidste kapitel behandler spørgsmålet om, hvorvidt yderligere tiltag er påkrævede, før indikatorerne kan bruges som overvågning redskab. Rapporten har forskellige målgrupper, da den er opbygget så læsere med interesse i begreberne og processen bag udviklingen af 7

9 indikatorer kan læse kapitlerne kronologisk. Er man mest interesseret i selve indikatorerne, henvises direkte til kapitel 7. I kapitel 8 og 9 forklares hvordan arbejdet har relation til agenturets øvrige aktiviteter og hvilke yderligere tiltag der skal iværksættes for at udvikle operative indikatorer. 8

10 3. STRUKTUR OG RATIONALE Der sker hele tiden nyt i den inkluderende undervisning. Det ses overalt i agenturets arbejde (f.eks. Watkins, 2007) at Begreber, politikker og praksis i den inkluderende undervisning er i konstant forandring i alle medlemslande (s. 20, engelsk udgave). I mange lande revideres og ændres strategier og lovgivning på området, som følge af viden og erfaringer fra igangværende pilotprojekter, nye finansieringstiltag eller ændrede politikker og ny lovgivning for kvalitetskontrol af undervisningen. Disse ændringer kræver naturligvis nogle værktøjer til en effektiv overvågning af udviklingen. Sådanne værktøjer baseres ofte på et sæt indikatorer, som måles jævnligt for at se om de tiltænkte målsætninger er indfriet. Men i dag findes kun få kvalitative og kvantitative indikatorer i specialundervisning og inkluderende undervisning i Europa. Behovet for sådan et værktøj ses tydeligt i en af agenturets undersøgelser fra 2006, som havde til formål at samle viden om aktuelle problemstillinger og fremtidige tendenser i specialundervisningen til videre undersøgelser. Der blev set på områder af interesse både for de enkelte lande og i en større europæisk sammenhæng, i form af de af Det europæiske Råd fastlagte prioriteter for undervisningen (2002). I undersøgelsen deltog undervisningsministerierne fra 22 europæiske lande. Af resultatet ses tydeligt, at landene især var interesserede i at udvikle indikatorer for den inkluderende undervisning. Dette falder helt i tråd med Europa-Kommissionens dokument fra 2002 Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010 ; et arbejdsprogram for opfyldelse af de fælles mål for uddannelse og erhvervsuddannelse, som klart beskriver de nødvendige tiltag for at opnå det andet strategiske mål fastlagt af medlemslandene: At gøre det lettere for alle at få adgang til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet. Jf. mål 2.3: Støtte aktivt medborgerskab, lige muligheder og social samhørighed: Uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer spiller en vigtig rolle som støtte for de demokratiske samfund i Europa. Alle borgere bør have lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse. Medlemsstaterne skal varetage sårbare gruppers behov, især behovene hos handicappede og personer, der har svært ved at lære. (s. 25) Dette projekt er ment som et første skridt til at give landene den viden, de mangler om indikatorer som et basisredskab til at kunne 9

11 overvågning udviklingen. Men herudover ses også en stigende interesse for området fra eksterne organer som f.eks. Europa-Kommissionen. Projektet beskæftiger sig ikke decideret med inklusion, men er et forsøg på at fremstille en procedure for udvikling af indikatorer ved hjælp af en bottom-up model og et enigt forslag til et første sæt af indikatorer. 10

12 4. MÅLSÆTNINGER Agenturets medlemslande og eksperter er blevet enige om projektets overordnede formål, nemlig at udvikle et sæt indikatorer, som kan bruges både nationalt og i en europæisk sammenhæng, med fokus på vilkår, som enten fremmer eller hindrer inkluderende undervisning i skolerne. Der er især lagt vægt på udviklingen af: - Struktur og metodologi for udvikling af indikatorer til brug for dette såvel som fremtidige tematiske projekter om inkluderende undervisning; - Et første sæt af kvantitative og kvalitative indikatorer for vilkår i den inkluderende undervisning på nationalt plan; - Et mindre omfattende sæt kvantitative og kvalitative indikatorer for strategier i den inkluderende undervisning i en europæisk sammenhæng. Indikatorerne i projektet: - Er baseret på resultater fra agenturets tidligere projekter om inkluderende undervisning; - Er udviklet ved hjælp af konklusionerne fra en europæisk høring om unge med særlige undervisningsmæssige behov (Unges syn på uligheder i undervisningssystemet, Lissabon-deklarationen, 2007; Soriano et al., 2008); - Er udviklet ved hjælp af en bottom-up tilgang, så de kan bruges i hele Europa, på trods af de enkelte landes forskellige undervisningssystemer. De videre målsætninger med indikatorerne er at: - Give de deltagende lande et værktøj så de kan følge udviklingen af egne strategier og praksis; - Undersøge de tre udvalgte nøgleområder for inkluderende undervisning: lovgivning, finansiering og deltagelse; - Definere nøgleområder hvor der er behov for yderligere arbejde; - Give agenturet et værktøj til indsamling af udvalgte data for udviklingen i de enkelte medlemslande. 11

13 Projektet danner grundlag for udviklingen af et sæt kvalitative og kvantitative indikatorer, som man på forhånd var enedes om. Med formålstjenlige indikatorer vil det være muligt at foretage konstruktive sammenligninger og lære gensidigt af effektive og vellykkede tiltag. Hensigten er også at give de enkelte lande et værktøj til at overvǻge egne strategier og praksis. Der findes lignende værktøjer baseret på indikatorer i nogle få lande, men ingen lande er på forhånd enedes om et sæt indikatorer, som kan lette de nævnte sammenligninger og læringsprocesser. Det skønnes derfor, at den fælles udvikling af indikatorer vil tilføje projektet en væsentlig merværdi set fra et europæisk perspektiv. 12

14 5. BEGREBER OG DEFINITIONER 5.1 Inklusion Fortolkningen af begreber som specialundervisning, inkluderende undervisning eller inkluderende skoler er meget forskellig rundt om i Europa. Det var derfor vigtigt fra begyndelsen at få diskuteret og klarlagt en række begreber og definitioner, som er udviklet og bruges i andre sammenhænge i agenturet, så de kunne anvendes også i dette projekt. Fokus for agenturets arbejde er klart defineret. Specialundervisning og særlige undervisningsmæssige behov er to sider af samme sag, men agenturets arbejde fokuserer på systemer og foranstaltninger, ikke på specifikke typer af behov. Definitioner og opfattelser af, hvad der menes med specialundervisning er som sagt forskellige rundt om i landene. Man har ingen fælles fortolkning af begreber som handicap, særlige behov eller funktionsnedsættelse. Det fastslås f.eks. af Meijer, 2003, at Disse forskelligheder har mere afsæt i administrative, finansielle og proceduremæssige regler end de afspejler variationer i forekomsten og typen af særlige undervisningsmæssige behov i landene. (s. 126, engelsk udgave) Af agenturets arbejde til dato fremgår det klart, at den nuværende tendens i Europa er at udvikle politikker for inklusion af elever og studerende med særlige behov i det almene skolesystem, og at give lærerne forskellige former for hjælp i form af støttepersonale, materialer, efteruddannelse og udstyr. I mange lande viser erfaringen, at inklusion af børn og unge med særlige undervisningsmæssige behov bedst opnås i inkluderende skoler, som huser alle eller næsten alle elever i lokalsamfundet. Her kan elever med særlige undervisningsmæssige behov opnå de største fremskridt, både skolemæssigt og socialt. Der er ikke så klar enighed om rammerne for inkluderende undervisning. Agenturet har defineret dette i tidligere arbejder (f.eks. Meijer, 2003) som de undervisningsmæssige rammer, hvor elever med særlige behov følger størstedelen af læseplanen i den almindelige klasse sammen med kammerater uden særlige undervisningsmæssige behov. (s. 9, engelsk udgave) 13

15 De forskellige rammer og typer af foranstaltninger rundt om i landene understreger vanskeligheden ved at foretage sammenligninger på tværs af Europa. Alle er på forskellige stadier af rejsen mod inklusion som anvist i Salamanca Erklæringen (Peacey, 2006). Termen inklusion har også gennemgået en udvikling, siden den blev introduceret i undervisningen. I andre aspekter af agenturets arbejde (f.eks. hos Watkins, 2007) hedder det:... forstås nu som omfattende langt flere elever i fare for udelukkelse end elever kun med særlige undervisningsmæssige behov. (s. 16, engelsk udgave) Inklusion kan opfattes som et forsøg på at flytte ideer om undervisning for alle ud over det almene, hvor elever godt nok integreres dvs. befinder sig i de samme fysiske rammer men ikke nødvendigvis deler de samme undervisningsmæssige erfaringer. Inklusion indebærer, at elever med særlige undervisningsmæssige behov har adgang til læseplanen på den bedst mulige måde for at kunne opfylde deres behov. I dette såvel som andre af agenturets projekter har UNESCO s Salamanca Erklæring fra 1994 været vejledende: Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (s. 8, engelsk udgave) 5.2 Indikatorer for politikker I det efterfølgende anvendes en input-proces-outcome-model tilpasset undervisningsområdet. Bagest i rapporten findes en ordliste over nøglebegreber, som giver en nærmere forklaring på og definition af nogle af de tekniske begreber der anvendes nedenfor. Systemet er vist i figur 1 og er opbygget af tre elementer: Input og ressourcer betegner alle aspekter tilført systemet for at opnå et bestemt resultat. Det kan i en undervisningssammenhæng være f.eks. økonomiske ressourcer, lovgivning, lærernes kvalifikationer eller infrastrukturelle spørgsmål. Gennem undervisningen ændres input og ressourcer til output og resultater. Output betegner målbar effektivitet, som deltagerantal eller opfyldelse af læseplanens mål, 14

16 men vi vil her beskæftige os med relevansen af de resultater, som understreger effekten eller konsekvenserne af input og processer, f.eks. akademisk og funktionel læsedygtighed, uafhængighed eller medborgerskab. Processer betegner alle aktiviteter i undervisningen, herunder procedurer, national, kommunal og skolemæssig praksis eller praksis for læringen. Input og ressourcer Undervisning Proces Resultat Figur 1: Input-process-outcome model for undervisningen Overvågning beskrives som en systematisk proces af periodisk eller kontinuerligt tilsyn eller testning med det formål at definere niveauet eller værdien af indikatorer ved hjælp af kvalitetsmål eller måleværdi. Overvågning er af afgørende betydning for alle former for forbedring, da man kan se forbindelsen fra (mellemliggende) resultater til input/ressourcer og ændringer i processen (se figur 2). Den kan udføres på forskellige niveauer, f.eks. regionalt eller i skolen, når undervisningen er decentraliseret. Man kan vælge at gøre den tilgængelig for alle eller blot for de personer som er direkte involverede i undervisningen. Input og ressourcer Undervisning Proces Overvǻgning Resultat Figur 2: Overvågning i input-proces-outcome-modeller Indikatorer er i denne sammenhæng en slags følere, beregnet til at spore enhver relevant ændring. De vil hjælpe brugeren med at fokusere på de områder, der kræver opmærksomhed. 15

17 Indikatorer skal derfor: - Dække alle relevante områder (dvs. der må ikke være områder hvor eventuelle ændringer ikke bliver registreret); - Være følsomme nok til at registrere ændringer, når de forekommer; - Være informative, dvs. de skal kunne fortælle noget om årsagen til en eventuel ændring. Indikatorer er ofte resultatorienterede (f.eks. indikatorer og referencepunkter for opfyldelsen af Lissabon-strategien). Man ser af og til manglende indikatorer i relation til input, ressourcer og selve processen, som kunne fortælle noget om, hvorfor resultaterne ændres eller forbliver uændrede. Det skyldes, at resultatindikatorer som oftest ikke kan blive direkte påvirkede, når deres værdier ikke stemmer overens med de planlagte værdier. Ændringer i ressourcer eller input såvel som processer bruges til (indirekte) at ændre resultatsiden. Det er derfor vigtigt også at overvǻge disse to sider (se figur 3). Input og ressourcer Indikatorer Proces Indikatorer Indikatorer Resultat Overvǻgning Figur 3: Fordeling af indikatorer ved overvǻgning De offentlige strategier består af et system af love, regulativer, aktionsforløb og finansieringsprioriteter. Lovgivning er i dette tilfælde en del heraf. Lovgivningen på et bestemt område omfatter også specifikke love som er en del af forfatningsmæssig og international lov. Figur 4 viser, hvordan dette passer ind i input-proces-outcomemodellen. Systemer til national, lokal eller regional overvågning er også en del af disse strategier. 16

18 Input og ressourcer Indikatorer Proces Indikatorer Indikatorer Resultat Overvǻgning Strategier Figur 4: Overvågningssystem med fokus på strategier Lovgivningen kan også ses som et system, der forener de mere specifikke strategier, så det faktisk er muligt at nå de enkelte mål, når disse strategier omsættes til praksis. Fokus bliver derfor mere på strategiernes indbyrdes forbindelse, sammenhængen mellem forskellige initiativer og deres bæredygtighed. Som tidligere nævnt ses lovgivningen i ovenstående model som relateret til input og ressourcer i undervisningen. Da fokus er på indikatorer for politikker, omtales resultatindikatorer her kun kort. Som det fremgår af figur 3 og 4 er resultatindikatorer dog afgørende informationskilder i overvågningsprocessen. Derfor var målet også at udvikle et sæt indikatorer i relation til input/ressourcer og til processer, som er kompatible med andre nationale, europæiske eller internationale resultatindikatorer. Landene kan derfor tilføje egne resultatindikatorer og dermed fuldstændiggøre indikatorerne for overvågning. 17

19 6. INDIKATORER FOR SPECIALUNDERVISNING OG INKLUDERENDE UNDERVISNING For at få overblik over den aktuelle viden om indikatorer for specialundervisning og inkluderende undervisning, blev eksperterne bedt om at definere og vurdere nogle relevante eksempler på europæiske og internationale indikatorer. Det viste sig, at der har været nogen forskning i og studier af indikatorer for specialundervisning og inkluderende undervisning, med henblik på at forbedre kvaliteten af sidstnævnte. Der er udviklet indikatorer i relation til input, processer og output. Ligeledes på forskellige niveauer: makroniveau (omkring lovgivning, politiske og administrative rammer), mesoniveau (skole, lokalsamfund), mikroniveau (klasseniveau) og personligt niveau (lærere, studerende). Nedenfor ses et par eksempler på dette. Inkluderingshåndbogen Booth og Ainscow (2002) har udviklet en række indikatorer for inkluderende undervisning, som på dansk er oversat i Inkluderingshåndbogen. Bogen er et udviklingsredskab for skoler, som bygger på, at alle, der har med skolen at gøre skal inddrages i udviklingen af dens rummelighed, dvs. lærere, elever og studerende, forældre og andre i lokalsamfundet. Den indeholder en grundig gennemgang af, hvordan hindringer for læring og deltagelse kan begrænses for alle elever og studerende. Den behandler tre hovedområder: - Hvordan man skaber en inkluderende skolekultur (opbygger fællesskab, skaber værdier); - Hvordan man udvikler inkluderende strategier (udvikler skolen for alle, støtter mangfoldighed); - Hvordan man udvikler inkluderende praksisser (organiserer læringen, mobiliserer ressourcer). Kvalitetsindikatorer i specialundervisningen Hollenweger og Haskell (2002) har udviklet kvalitetsindikatorer for input og ressourcer, processer og resultater: - Input og ressourcer: strategier, samfundsmæssige karakteristika, ressourcer, personale, studerendes og familiens karakteristika; 18

20 - Processer: national og regional praksis, skolens infrastruktur, praksis i klasseværelset, elevorienterede områder; - Resultater i relation til systemer og individer: akademisk og funktionel læse- og skrivefærdighed, fysisk sundhed, ansvar og uafhængighed, borgerskab, personlig og social trivsel, tilfredshed. DREM-modellen Peters, Johnstone og Ferguson (2005) anvendte den såkaldte DREM-model (Disability Rights in Education Model), baseret på hovedprincipperne i den inkluderende undervisning, nemlig at evaluering af graden af inklusion for studerende med særlige behov skal ske på flere niveauer: lokalt/skoleniveau, nationalt og internationalt. DREM er tiltænkt politiske beslutningstagere, undervisere, netværksgrupper og handicaporganisationer og anskueliggør den dynamiske sammenhæng mellem resultater, ressourcer, kontekst og input. På hvert af de tre niveauer (lokalt, nationalt og internationalt) er der en række indbyrdes forbundne resultater samt understøttende resultater, der bruges som katalysatorer for at sikre, at undervisningen og læringen får de tilsigtede individuelle og sociale fordele, som skal repræsentere resultaterne i modellen. Ressourcer, kontekst og andre input leverer de materielle og sociale vilkår i systemet, så resultater og processer kan iværksættes. Disse eksempler er ikke blevet gennemgået i detaljer, men skal blot vise eksperternes arbejde med at indsamle indikatorer for specialundervisningen og den inkluderende undervisning i Europa og internationalt. Formålet var at finde ud af, i hvilket omfang de eksisterende indikatorer er anvendelige i agenturets projekt. Herudover undersøgte eksperterne hvilke kvalitative og kvantitative indikatorer der fandtes på nationalt plan. Området står højt på prioriteringslisten i de fleste lande, hvor man har eller er ved at udvikle indikatorer på forskellige niveauer (f.eks. på skole- eller klasseniveau). Både nationalt og på europæisk og internationalt plan findes en række indikatorer, som er beregnet til at overvǻge kvaliteten af specialundervisningen og den inkluderende undervisning på forskellige planer, hovedsageligt på skole- eller klasseniveau. Men det har vist sig, at ingen af disse er særligt velegnede til overførsel og brug i 19

21 andre sammenhænge, hverken nationalt eller mellem de europæiske lande. Det har forskellige årsager, f.eks. hvilke niveauer de er udviklet på, (skole, klasseniveau) eller i hvilken grad man har taget højde for nøgleområderne i den inkluderende undervisning. Desuden blev ingen af de indikatorer eksperterne kiggede på, brugt til overvågning på nationalt plan. 20

22 7. UDVIKLING AF INDIKATORER I PROJEKTET Projektdeltagerne ville gerne fremlægge indikatorer hovedsageligt i relation til input/ressourcer og proces, men også for resultater, hvor det skønnedes relevant. Derfor benyttede man en bottom-up-tilgang som er velegnet til at skabe et bredt overblik over hele området. Udvikling af indikatorer Formål: Kvalitet i den inkluderende undervisning Formål: At udvikle indikatorer til overvǻgning af kvaliteten i den inkluderende undervisning. Områder 1 Definere de områder som kræver ekstra opmærksomhed Vilkår 2 Finde ud af hvilke vilkår der skal stilles for at sikre kvaliteten Indikator 3 Udvikle en eller flere indikatorer for hvert af disse vilkår Specifikke indikatorer Figur 5: Udvikling af indikatorer 21

23 På basis af målsætningen om at udvikle indikatorer til at overvǻge kvaliteten i den inkluderende undervisning, begyndte eksperterne med at afgrænse de områder som kræver ekstra bevågenhed ved udviklingen af indikatorer. Hvert område blev herefter inddelt i relevante vilkår, som i bund og grund sikrer kvaliteten på området. Til sidst blev der udviklet indikatorer som hjælp til at definere disse vilkår for inkluderende undervisning. Der skal yderligere udvikles en eller flere specifikke indikatorer for hver overordnet indikator, som skal gøre det lettere at måle og sammenligne med tidligere målinger eller med data fra andre lande. Opdelingen i områder, vilkår, indikatorer og specifikke indikatorer samt fremgangsmåden er vist i figur 5 og behandles nærmere nedenfor. Områder Deltagerne mødtes i arbejdsgrupper og fandt frem til de områder, der skulle arbejdes med. Områderne dækker de vigtigste aspekter af den inkluderende undervisning, og herudfra har man defineret de vilkår, der kan fremme eller hindre inkluderende undervisning i skolerne. Disse områder er nærmere beskrevet i kapitel 7.1. Da man havde begrænset tid til rådighed, og da nogle af agenturets andre planlagte projekter også kommer til at behandle emnet, blev det besluttet kun at arbejde med nogle af områderne her. Eksperterne bedømte relevansen af de forskellige områder set i sammenhæng med agenturets fremtidige projekter og besluttede at fokusere på områderne lovgivning, deltagelse og finansiering. Vilkår Vilkårene definerer de betingelser, der nødvendigvis skal være til stede for at man kan tale om inkluderende undervisning. Formuleringen af vilkår giver udtryk for det nødvendige kvalitetsniveau f.eks.: fuldstændig overensstemmelse med internationale aftaler i den nationale lovgivning om uddannelse. Eksperterne mødtes to gange for at diskutere og nå til enighed om et sæt vilkår for hvert af de tre områder. Vilkårene blev herefter analyseret og tilpasset af projektets rådgivningsgruppe, for at undgå overlapning og modsætninger. Vilkårene er beskrevet i kapitel

24 Der er naturligvis mange måder at opfylde vilkårene på, og man undersøgte, hvor det var muligt inden for tidsrammen, også alternative muligheder for dette. Indikatorer Indikatorer viser de aspekter, som udgør en eller flere bestanddele af vilkåret (f.eks. Overensstemmelse med internationale aftaler ). De er ikke nogen kvalitetserklæring og er heller ikke bestemmende for, hvorvidt specifikke indikatorer for måling er af kvalitativ eller kvantitativ art. Men indikatorerne definerer hvilket særligt aspekt som skal vurderes og overvǻges (f.eks. overensstemmelsen). Der kan knyttes adskillige indikatorer til hvert enkelt vilkår. Kapitel 7.3 indeholder en liste over de udviklede indikatorer. Specifikke indikatorer Indikatorer gøres operative ved hjælp af specifikke indikatorer. Der kan være én eller flere specifikke indikatorer for hver indikator, enten kvalitative eller kvantitative. Specifikke kvalitative indikatorer (f.eks. Graden af overensstemmelse ) skal gøres operative ud fra en forud fastsat skala (en ordinal skala). Værdierne på skalaen skal have en absolut rækkefølge, f.eks. dårlig, middel eller god, som udtryk for rækkefølge og kvalitetsniveau. De mindste kvalitative skalaer har blot to værdier, f.eks. findes eller findes ikke, ja eller nej. Disse specifikke indikatorer med minimale kvalitative skalaer fungerer også som en slags checkliste. Specifikke kvantitative indikatorer udformes altid som et forhold mellem to målbare faktorer. De er derfor uafhængige af størrelsen af den bestand der ses på i indikatoren. Selve resultatet giver ikke umiddelbart nogen viden om, hvorvidt der er tale om en god eller dårlig værdi. Derimod vil sammenligningen med andre værdier gøre det nemmere at vurdere den specifikke kvantitative indikator. Man kan sammenligne med værdier i det samme land, målt på forskellige tidspunkter (f.eks. ved trendanalyser) for at se om en bestemt situation udvikler sig i den ønskede retning, eller man kan sammenligne med værdier fra andre lande for at skabe et bedre sammenligningsgrundlag og forbedre udvekslingen af læring. 23

25 7.1 Områder Herunder beskrives en række områder af relevans for beslutningstagere i relation til inkluderende undervisning. Listen er ikke fuldstændig og dækker heller ikke alle aspekter. Men de vigtigste områder diskuteret blandt de 32 eksperter kan dog sammenfattes under disse overskrifter: 1. Lovgivning og balance/overensstemmelse mellem inkluderende undervisning og andre initiativer. 2. Klare nationale målsætninger for inkluderende undervisning: - Hvordan ser landene på niveaudeling i undervisningen? - Hvordan er forholdet mellem almen og specialundervisning med hensyn til støtte er man god til at forebygge? 3. Værdierklæringer som referencepunkter: - I læseplanen; - Ved certificering. 4. Vurderingsmetoder: - Definering af særlige undervisningsmæssige behov ved brug af f.eks. formativ vurdering for alle elever. 5. Elevers og forældres deltagelse i undervisningen. 6. Sammenhæng mellem inkluderende undervisning og livslang læring/tidlig indsats. 7. Motiver for tildeling af ressourcer og støtte; forhåndstildeling kontra tildeling baseret på klassificering af behov. 8. Finansieringsmekanismer. 9. Tværfagligt samarbejde. 10. Tværfaglig støtte. 11. Videreuddannelse af lærere. 12. Motivation til samarbejde lærere imellem. 13. Differentiering, mangfoldighed og tværkulturel undervisning. 14. Økonomi-styring. 24

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING Udvikling af indikatorer Agenturets projekt om kortlægning af strategier for inkluderende undervisning, MIPIE, (Mapping the Implementation of Policy

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende

Læs mere

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis NØGLEPRINCIPPER FOR UDVIKLING AF KVALITETEN I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING Anbefalinger for praksis

Læs mere

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis European Agency for Development in Special Needs Education Rapporten er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen,

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education Unges syn på Uligheder i undervisningssystemet European Agency for Development in Special Needs Education I forbindelse med Portugals EU-formandskab afholdt det portugisiske undervisningsministerium i

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Specialundervisning i Europa

Specialundervisning i Europa Specialundervisning i Europa Temapublikation Januar 2003 European Agency for Development in Special Needs Education I samarbejde med EURYDICE -informationsnetværket for uddannelse i Europa Denne rapport

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER

PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER TE I I European Agency for Development in Special Needs Education Inklusion i læreruddannelser PROFIL AF DEN INKLUDERENDE LÆRER European Agency

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Erhvervsuddannelser i Europa

Erhvervsuddannelser i Europa Erhvervsuddannelser i Europa God praksis i erhvervsuddannelser for studerende med særlige undervisningsmæssige behov eller handicap European Agency for Development in Special Needs Education European Agency

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN. Udviklingstendenser 2005 2010

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN. Udviklingstendenser 2005 2010 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN Udviklingstendenser 2005 2010 TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN UDVIKLINGSTENDENSER 2005 2010 European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for

Læs mere

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 144 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg Svar på spørgsmål 144 (Alm. del Bilag 1): I brev af 22. marts 2007

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen.

Formålet med forvaltningsrevisionen er således at verificere, at ledelsen har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen. Forvaltningsrevision Inden for den offentlige administration i almindelighed og staten i særdeleshed er det et krav, at der som supplement til revisionen af regnskabet, den finansielle revision, foretages

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så blev den nye version af ISO 9001 implementeret. Det skete den 23. september 2015 og herefter har virksomhederne 36 måneder til at implementere de nye krav i standarden. At

Læs mere

MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING

MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING SAMMENFATTENDE RAPPORT European Agency for Development in Special Needs Education European Agency for Development in Special Needs Education (herefter agenturet)

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER"

KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.4.2012 COM(2012) 166 final KOMMISSIONENS SVAR PÅ REVISIONSRETTENS SÆRBERETNING "MÅLRETNING AF STØTTE TIL MODERNISERING AF LANDBRUGSBEDRIFTER" KOMMISSIONENS SVAR PÅ

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0097 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. maj 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier.

Det europæiske kvalitetsmærke tildeles en uddannelsesinstitution efter følgende kriterier. 2 Beskrivelse af ansøgningsformularen Denne ansøgningsformular består af et firdelt spørgeskema og et afsnit med generelle oplysninger om uddannelsesinstitutionen. Hvert af de fire afsnit ser på effektiviteten

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

I denne vejledning kan du finde information om: Regler og vilkår for Den særlige priskategori. Hvordan du deltager beskrivelser og processer

I denne vejledning kan du finde information om: Regler og vilkår for Den særlige priskategori. Hvordan du deltager beskrivelser og processer Deltagervejledning Den særlige I denne vejledning kan du finde information om: Regler og vilkår for Den særlige Hvordan du deltager beskrivelser og processer Nyttig information bedømmelse af bidrag Januar

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse

Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMAET

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMAET VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMAET "Kriterier og betingelser for ansøgninger vedrørende indkaldelse af forslag VP/1999/002" bør læses omhyggeligt, inden skemaet udfyldes. De betingelser, der fremgår af indkaldelsen

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU

Økonomisk analyse. Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Økonomisk analyse 19. maj 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Landbruget spiller en vigtig rolle i fremtidens EU Europa-Kommissionen foretager

Læs mere

ORGANISERING AF STØTTE TIL INKLUDERENDE UNDERVISNING

ORGANISERING AF STØTTE TIL INKLUDERENDE UNDERVISNING ORGANISERING AF STØTTE TIL INKLUDERENDE UNDERVISNING Sammenfattende rapport Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning Det Europæiske Agentur for Inklusion og Specialundervisning (Agenturet,

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.02.2006 KOM(2006) 72 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN Kommissionens anden rapport i medfør

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I

INKLUDERENDE UNDERVISNING I I European Agency for Development in Special Needs Education INKLUDERENDE UNDERVISNING I EUROPÆISKE LÆRERUDDANNELSER Udfordringer og muligheder TE I INKLUDERENDE UNDERVISNING I EUROPÆISKE LÆRERUDDANNELSER

Læs mere