MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING"

Transkript

1

2 MULTIKULTUREL DIVERSITET OG SPECIALUNDERVISNING SAMMENFATTENDE RAPPORT European Agency for Development in Special Needs Education

3 European Agency for Development in Special Needs Education (herefter agenturet) er en uafhængig, selvstyrende organisation, støttet af sine medlemslande samt Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. Agenturet, medlemslandene og Europa-Kommissionen er ikke ansvarlige for indlæg fra enkeltpersoner i rapporten og repræsenterer ikke nødvendigvis samme holdning som udtrykt i disse indlæg. Rapporten er redigeret af projektledere Axelle Grünberger, Mary Kyriazopoulou og Victoria Soriano fra agenturet, på basis af indlæg fra agenturets repræsentantskabsmedlemmer, nationale koordinatorer og udvalgte nationale eksperter på området. Bagest i rapporten findes en liste over alle bidragydere. En særlig tak skal rettes til Trinidad Rivera, rådgiver på det svenske Specialpedagogiska skolmyndigheten (styrelsen for særlig uddannelsesstøtte). Uddrag af rapporten kan gengives med angivelse af kildereference som følger: European Agency for Development in Special Needs Education, Multikulturel diversitet og specialundervisning, Odense, Danmark. Rapporten findes i 21 sprogversioner, som kan downloades fra agenturets hjemmeside: Denne version er oversat til dansk fra den engelske originalversion. Oversættelse: Anita Strandsbjerg Forsideillustration: collage af Pascal Souvais, Ecole d Enseignement Secondaire Spécialisé de la Communauté Française, Verviers, Belgien. ISBN: (Elektronisk udgave) ISBN: (Trykt udgave) European Agency for Development in Special Needs Education 2009 Sekretariat Østre Stationsvej Odense C. Tlf: Bruxelles-kontor 3 Avenue Palmerston BE-1000 Bruxelles Tlf: Rapporten er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur: culture/index_en.htm 2

4 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 5 INDLEDNING TEORETISK BAGGRUND Den aktuelle situation i Europa Afvigelser Målgruppe Tilgængelig information Foranstaltninger i undervisningen Fællestræk i forskningen Tilgængelig information Foranstaltninger i undervisningen Støtteforanstaltninger Vurderingsprocedurer NATIONAL INFORMATION Målgruppe Tilgængelig information om elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund Foranstaltninger i undervisningen Foranstaltninger til elever med indvandrerbaggrund Foranstaltninger til elever med handicap/særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund Ansvarlige myndigheder Samarbejde Forældredeltagelse Finansiering Støtteforanstaltninger Udfordringer for skoler og lærere Holdninger Virkningen af støtteforanstaltninger Inklusion i multikulturelle klasser Vurdering PRAKTISKE UNDERSØGELSER

5 3.1 Besøg Malmø Athen Paris Bruxelles Amsterdam Warszawa Generelt Målgruppe Tilgængelig information Foranstaltninger i undervisningen Støtteforanstaltninger Vurdering KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Tilgængelig information Foranstaltninger i undervisningen Støtteforanstaltninger Vurdering REFERENCER BIDRAGYDERE Kontaktoplysninger på besøgte steder

6 FORORD Denne rapport er resultatet af en undersøgelse foretaget af European Agency for Development in Special Needs Education (herefter agenturet) om specialundervisning for elever med indvandrerbaggrund et område af høj prioritet for agenturets medlemslande. Agenturets repræsentanter i de deltagende landes undervisningsministerier udtrykte allerede i 2005 interesse for at lave en undersøgelse om emnet, med fokus på mulighederne for at afhjælpe særlige undervisningsmæssige behov hos denne gruppe af elever fra forskellige kulturer og ofte også med et andet sprog med sig i bagagen end det, der tales i deres nye land. I alt 25 lande deltog i undersøgelsen Cypern, Danmark, Estland, Finland, Flamsk Belgien og Fransk, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Schweiz (de fransk- og tysktalende områder), Spanien, Storbritannien (England), Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Hvert land valgte en eller to eksperter til undersøgelsen. De har sammen med agenturets repræsentantskabsmedlemmer og nationale koordinatorer ydet et meget betydningsfuldt arbejde for projektet og rapporten, lokalt såvel som nationalt. Kontaktoplysninger og adressen på projektets websted findes bagest i rapporten. Rapporten er en sammenfatning af projektets resultater og er baseret på de deltagende landes egne rapporter og undersøgelser af praksis. Dette materiale findes også på projektets websted, på adressen: Cor J.W. Meijer Direktør European Agency for Development in Special Needs Education 5

7

8 INDLEDNING Denne rapport fremstiller resultaterne fra en undersøgelse foretaget af European Agency for Development in Special Needs Education, på foranledning af medlemslandenes repræsentanter, om specialundervisning for elever med indvandrerbaggrund. Repræsentanterne bad landene om at undersøge forholdene omkring dette sammensatte emne og komme med konkrete anbefalinger som resultat af deres undersøgelser. Ordet specialundervisning dækker over foranstaltninger til elever med særlige undervisningsmæssige behov. UNESCO definerer således specialundervisning i regi af den inkluderende undervisning som indsats og støtte målrettet særlige undervisningsmæssige behov (UNESCO 1994). Migration er et følsomt emne som ofte får en negativ klang. Migration har altid fundet sted i Europa mest af økonomiske årsager, hvor folk har søgt bedre livs- og arbejdsvilkår og i de senere årtier har vi tillige set en anden form for migration som følge af konflikter og krig. Folk med anden kulturel baggrund modtages dog ikke altid med åbne arme i de samfund de kommer til. Ofte ses forskellighederne som en udfordring i stedet for en berigelse, også i undervisningen. Europæiske og internationale organisationer har derfor opfordret nationale myndigheder til at levere undervisning af høj kvalitet til alle elever, uanset deres oprindelse og kulturelle baggrund. UNESCO siger klart, at skoler skal modtage alle børn, uanset deres fysiske, intellektuelle, sociale, følelsesmæssige eller sproglige situation. Dette gælder både handicappede og særligt begavede børn, gadebørn, børnearbejdere, børn på afsidesliggende steder og børn i nomadebefolkninger, børn i sproglige, etniske eller kulturelle minoriteter og børn i andre marginaliserings- eller udstødningstruede områder eller grupper (UNESCO, 1994). Europarådets handleplan nævner også, at folk med handicap fra minoritetsgrupper, handicappede migranter og flygtninge kan være i en særlig vanskelig situation foranlediget af diskrimination eller mangel på viden om det offentlige systems ydelser m.v. Medlemslandene bør derfor sikre, at der tages højde for sproglig og kulturel baggrund og de særlige behov hos disse minoritetsgrupper. 7

9 I FN s konvention om rettigheder for personer med handicap hedder det, at personer med handicap er på lige fod med andre berettiget til anerkendelse og støtte af deres særlige kulturelle og sproglige identitet (Artikel 30,2008). Ordet indvandrer eller immigrant defineres forskelligt af de deltagende lande. Forskellene har afsæt i det enkelte lands situation i forhold til den befolkningsgruppe, det handler om. De bunder også i landenes historie og den politiske og økonomiske situation. Immigrant, indvandrer eller fremmed bruges alt afhængig af hvor eleven eller forældrene er født eller hvilket sprog der tales hjemme ofte et andet end i det land de bor i. OECD (2006) og Eurydice (2004) bruger ordet indvandrerelever med reference til fremmede elever eller førstegenerationselever, når både eleven og forældrene er født uden for det land de bor i. Andengenerationsindvandrere er født i landet, men deres forældre er født uden for landet. Tredje- og fjerdegenerationsindvandrere er altså indfødte : de kan have statsborgerskab i det land, de bor i, de er født i landet og mindst en af deres forældre er født i landet. I lande med en lang tradition for indvandring betragtes den tredje og de efterfølgende generationer ikke som indvandrerelever, men snarere som elever med anden etnisk baggrund eller som minoritetsgrupper. Det er vigtigt at understrege, at agenturets undersøgelse ikke handler om generelle undervisningsproblematikker i forhold til elever med indvandrerbaggrund, men udelukkende om særlige spørgsmål i forbindelse med elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund. Formålet er at kortlægge, hvordan man bedst kan støtte elever med særlige undervisningsmæssige behov, når de har en anden kulturel baggrund og i nogle tilfælde også taler et andet sprog. Dette tosidede aspekt afføder spørgsmålene: a) I hvilket omfang opfattes sprogproblemer som indlæringsvanskeligheder; b) Hvordan vurderes færdigheder og behov hos elever med indvandrerbaggrund; c) Hvordan yder man den bedste støtte til lærere og familier. De udvalgte eksperter skulle afdække målgruppens karakteristika for: 8

10 - Elever med alle former for handicap/særlige undervisningsmæssige behov; - Elever, som er indvandrere i den forstand om de: i) er første-, anden- eller tredjegenerationsindvandrere; ii) taler et andet sprog, eller måske blot et sprog som ligner det, der tales i det land, de bor i; iii) har statsborgerskab i det land de bor i; iv) har en ugunstig undervisningsmæssig eller økonomisk baggrund i forhold til det land de bor i; - Elever med en anden kulturel baggrund. Som undersøgelsen skred frem, blev det stadig mere nødvendigt med en nøjere definition af begrebet indvandrer eller immigrant. Der skulle tages højde for alle skoleelever i befolkningen, dvs. både nytilkomne (indvandrere/immigranter) og elever med statsborgerskab i landet, men tilhørende en etnisk minoritetsgruppe. Undersøgelsens målgruppe omfatter derfor elever med særlige undervisningsmæssige behov, som er indvandrere eller tilhører en etnisk minoritetsgruppe. Termen indvandrerbaggrund gælder således hele denne målgruppe. På trods af de forskellige omstændigheder i de deltagende lande blev man enige om fem centrale områder for undersøgelsen: 1. Målgruppen, som defineret i landene; 2. Eksisterende information på lokalt (og/eller nationalt) niveau; 3. Foranstaltninger til elever og deres familier; 4. Støttetiltag; 5. Vurderingsmetoder til at klarlægge evner og behov hos elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund. Manglen på eksisterende information om emnet var naturligvis en vigtig udfordring. Dette kan godt opfattes som et positivt tegn og en følge af, at diskrimination ikke er genstand for stor opmærksomhed i undervisningen rundt om i landene. Projektet viser dog en noget mere nuanceret virkelighed, hvilket da også bekræftes i det følgende. 9

11 Undersøgelsen består af flere elementer: - En opsummering af flere undersøgelser og offentliggjorte forskningsresultater med fokus på de fem ovenfor nævnte områder. Den gennemgås i kapitel 1. - Et spørgeskema udarbejdet sammen med eksperterne, med det formål at samle lokal information inden for de fem områder. Der blev desuden udarbejdet et spørgeskema til nationalt brug, som det var frivilligt at udfylde. På baggrund af resultaterne fra spørgeskemaerne lavede eksperterne udkast til lokale og nationale rapporter, der udgjorde basis for den sammenfatning, der præsenteres i kapitel 2. - En praktisk undersøgelse med udgangspunkt i de fem nøgleområder. Seks geografiske områder blev udvalgt til en nærmere undersøgelse af undervisning i lande med en lang tradition for indvandring eller med mange nytilkomne elever. Resultaterne herfra beskrives i kapitel 3. - En samlet opsummering af alle resultater, inklusive eksempler på praksis, foretaget af agenturets projektarbejdere og med efterfølgende diskussioner med eksperterne. Forslag og hovedkonklusioner herfra er samlet i kapitel 4: Konklusioner og anbefalinger. 10

12 1. TEORETISK BAGGRUND 1.1 Den aktuelle situation i Europa I dette kapitel er samlet de vigtigste problemstillinger om undervisning af elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund. Det er problemstillinger som er fremhævet i forskellige europæiske undersøgelser, analyser og forskningsprojekter. Der er fokus på de fem allerede nævnte nøgleområder (definition af målgruppen, eksisterende information, undervisningsmæssige foranstaltninger, støtte og vurderingsmetoder). På projektets hjemmeside findes en referenceliste over europæisk, internationalt og nationalt materiale anvendt i undersøgelsen: Litteraturundersøgelsen bestod i en systematisk gennemgang af forskellige databaser (f.eks. ERIC, EBSCO Academic Search Elite, Google Scholar, Libris) og trykte publikationer om undervisning af elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund. Da internettet jo bruges i stadig stigende omfang, blev der naturligvis også foretaget en omfattende gennemgang af internetbaserede materialer, såsom relevante websider, rapporter, abstrakter og afhandlinger om emnet. Da projektet fokuserer på Europa, blev gennemgangen naturligvis koncentreret omkring forskning og arbejde udført i de europæiske lande. Der er dog også medtaget nogle interessante indlæg fra amerikanske og canadiske kilder (f.eks. AMEIPH, 1998 og 2001; National Research Council, Committee on Minority Representation in Special Education, 2002; Losen og Orfield, 2002). Foruden undersøgelser foretaget af enkeltpersoner eller med et nationalt eller lokalt tilsnit, har opmærksomheden været rettet mod institutionelle undersøgelser og rapporter med fokus på Europa, f.eks. fra Europa-Kommissionen, Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad (nu Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder), Eurydice, og også institutioner med en bredere geografisk dækning som OECD og UNESCO. Der er medtaget forskningsresultater, som er op til 15 år gamle, hvilket har været nødvendigt grundet det snævre område og den meget begrænsede litteratur om emnet. 11

13 Indvandring er et udbredt fænomen i de fleste europæiske lande, og nogle lande har en lang tradition for indvandring. Andre steder er indvandring et forholdsvis nyt fænomen: i lande som tidligere bar præg af udvandring, oplever man nu en omfattende indvandring. En undersøgelse fra OECD foretaget i 2006 viser, at indvandringen med stor sandsynlighed fortsætter på samme niveau og at den inden for Europas grænser endda vil være stadigt stigende. Disse demografiske ændringer har også ændret befolkningens identitet, og samfundet bliver stadig mere multikulturelt. Mangfoldigheden afspejles naturligvis også i de europæiske skoler. Skolerne tager imod elever fra mange forskellige etniske befolkningsgrupper og lande og elever, hvis forældre er født uden for det land, de nu bor i. Disse elever har en anden kulturel baggrund og taler ofte et andet sprog end det, der tales i værtslandet. Både lovgivningen og undervisningssystemet spiller en vigtig rolle i integrationen af personer med indvandrerbaggrund. Europa- Kommissionens grønbog om indvandring fra 2008 understreger, at det store antal elever med indvandrerbaggrund får konsekvenser for uddannelsessystemet, og at europæiske skoler bør tilpasse sig disse elevers tilstedeværelse og tage højde for deres behov i bestræbelserne på at levere kvalitetsundervisning for alle. Skolerne skal vise vejen til et rummeligt samfund, da de tilbyder den bedste mulighed for, at indvandrere og elever fra værtslandet kan komme tættere på hinanden og lære at respektere hinandens forskelligheder. Sproglig og kulturel mangfoldighed kan være en uvurderlig ressource for skolerne. Politiske beslutningstagere bør være yderst opmærksomme på de nye befolkningsgrupper, ligesom skoler over hele Europa har en stor opgave med at tilgodese behovene hos elever med indvandrerbaggrund. Fagfolk, forskere og beslutningstagere viser stigende interesse for elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund, både på europæisk og nationalt niveau. Men selv om alle lande ønsker at tilpasse politikker og praksis for undervisningen til elevernes nye multikulturelle identitet, er der ikke foretaget større undersøgelser om effekten af disse tilpasninger for specialundervisningen. Agenturets projekt er således det første forsøg på at undersøge status for elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund i de europæiske skoler. 12

14 Litteraturen viser, at der er gennemført europæiske undersøgelser enten om specialundervisning (f.eks. Meijer, Soriano og Watkins, 2003; OECD, 2004) eller om undervisning af elever med indvandrerbaggrund (f.eks. Eurydice, 2004; OECD, 2006). Men der er ingen undersøgelser om kombinationen af disse to faktorer. Der er dog fundet få referencer, hvor de to emner forbindes: f.eks. et projekt under Comenius 2 om forholdene for handicappede børn af indvandrere og sigøjnere, som blev gennemført mellem 1996 og 1998 med deltagelse af ni lande. Et andet projekt også under Comenius 2 og med deltagelse af tre lande, gennemgik undervisningsmaterialer for elever med handicap og indvandrerbaggrund og blev gennemført mellem 1999 og Herudover blev der afholdt en europæisk konference om migrantbørn med særlige undervisningsmæssige behov, den 7. og 8. juni 1999 i København. Nogen forskning har således fundet sted inden for Europa om de potentielle dobbelte ulemper for elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund. Der er også gennemført nogle undersøgelser, men de er dog begrænsede til at omfatte lokale eller nationale forhold. I resten af kapitlet ser vi nærmere på resultaterne af disse få undersøgelser. Der er bevidst sat fokus på kombinationen af de to aspekter indvandring og specialundervisning. Derfor er forskning om elever med indvandrerbaggrund så vidt muligt sorteret fra, hvis de ikke samtidig har haft særlige undervisningsmæssige behov. De fællestræk fra forskningen, der har fundet anvendelse i projektet, belyses nærmere i afsnit 1.3, men først skal vi se på områder, hvor der er afvigelser i terminologi, fremgangsmåde eller resultater (afsnit 1.2). I de to næste afsnit beskrives disse områder med udgangspunkt i projektets fem nøgleområder. 1.2 Afvigelser Målgruppe Der er ingen fælles terminologi i Europa, som definerer elever med indvandrerbaggrund. I nogle undersøgelser bruges ethnic minority (etnisk minoritet) eller minority ethnic groups (etnisk minoritetsgruppe) (f.eks. (UNESCO, 1994; SIOS, 2004; Lindsay, Pather, Strand, 2006; Rosenqvist, 2007), mens der andre steder ses termer som migrants (migranter) (OECD, 2007; Europa-Kommissionen, 13

15 2008), immigrants (indvandrere) (OECD, 2006; Eurydice, 2004), bilingual pupils (tosprogede elever) eller minority groups (minoritetsgrupper) (Europarådet, 2006). De fleste børn i Europa er i dag født i det land de bor og går i skole i. I grænseområderne ser man dog et stadig stigende antal indvandrere opholde sig midlertidigt de har måske planer om at rejse ud af Europa, selv om de godt kan opholde sig i et grænseområde i lang tid. Derfor kan det ofte være problematisk at bruge betegnelser, som på den ene eller anden måde refererer til migration. Den manglende konsekvens i terminologien afspejler forskelligheden i landenes tilgang til og opfattelse af migration, i politikker såvel som i praksis, samt den særskilte historiske baggrund for hvert enkelt land. Vi vil ikke komme nærmere ind på forskellen i definitioner, da det centrale spørgsmål jo er at undersøge, hvordan man bedst muligt afhjælper problemer hos elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund Tilgængelig information Litteraturundersøgelsen viser, at der ikke i dag findes globale og sammenlignelige statistikker over antallet af elever i Europa med indvandrerbaggrund, der modtager specialundervisning. Undersøgelser viser, at det er næsten umuligt at indsamle internationale data, da nationale statistikker ikke kan samkøres med hinanden. Poulain, Perrin, Singleton (2006) nævner erkendelsen af, at det ikke er let at indsamle data om migration, og at både systemer til indsamling og definitioner af begrebet er meget forskellige fra land til land. Videre siger de, at der ikke findes nogen internationalt anerkendt indikator for optælling af befolkninger med indvandrerbaggrund. Troværdige data er ikke nødvendigvis sammenlignelige på europæisk niveau, da kilder, definitioner og opfattelser er så forskellige, som de er. Ifølge Fassman (Pflegerl, 2004) berører indvandring i dag en langt større del af befolkningen end det var tilfældet blot tilbage i 1950erne. Statistik om indvandring bør behandles med forbehold, idet dens reelle omfang ofte undervurderes en del. Fassman nævner således, at nettomigrationen i 2002 i Europa var større end i USA, som dog er et af de største indvandrersamfund i verden. Agenturets undersøgelse forsøger at afspejle den faktiske situation. I kapitel 2 gennemgås de indsamlede hovedsageligt lokale data. 14

16 1.2.3 Foranstaltninger i undervisningen Der hersker forskellige meninger om metoder til forbedring af undervisningen af elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund. Ifølge undersøgelsen drejer de største uenigheder sig om elevens modersmål, og i hvor høj grad brugen heraf skal spille ind i undervisningen. Her er der ingen generel enighed: nogle forskere går ind for tosproget undervisning, mens andre mener, at eleverne kun skal undervises på det sprog, der tales i værtslandet (nogle mener endda, at man også i familien bør tale værtslandets sprog). På samme måde kan brug af modersmålet i skolen ses som en hjælp for eleven, men det kan også indebære en risiko for at elever, som taler det samme fremmede sprog holdes uden for gruppen af elever som taler værtslandets sprog. En flersproget tilgang til undervisningen for alle elever er derfor en ny social og didaktisk måde, hvorpå man kan åbne op for brugen af alle sprog i skolen og dermed gøre børnene bevidste om hinandens forskelligheder (Candelier, 2003; Perregaux, de Goumoëns, Jeannot og de Pietro, 2003). Litteraturen diskuterer også spørgsmålet om fagfolkenes rolle. En del forskning fastslår, at fagfolk ikke behøver at vide en masse om elevernes eller familiernes kulturelle baggrund for at have god interaktion med dem. SIOS, et samarbejdsorgan for etniske organisationer i Sverige mener, at det ikke er nødvendigt at vide alt om en persons kulturelle baggrund for at kunne gennemføre vellykkede møder og skabe grundlag for et godt arbejde. Ligeledes hedder det, at man ikke behøver være ekspert i kultur eller forskellige sprog. Men man skal møde en person og vedkommendes kultur med ubetinget åbenhed. Det som betyder noget, er hvad folk deler og hvad alle har tilfælles (SIOS, 2004). Andre kilder går stærkt ind for, at fagfolk med samme etniske baggrund som eleven eller familien kan yde en langt bedre indsats for børnene. I rapporten fra en europæisk konference om migrantbørn med særlige undervisningsmæssige behov, afholdt i juni 1999 i København, hedder det, at tosprogede børn udelukkende skal undervises af, om ikke tosprogede, så i det mindste af folk med en grundig forståelse for barnets kulturelle baggrund og sprog. Leman (1991) hævder, at lærere med indvandrerbaggrund spiller en vigtig interkulturel rolle, idet de kan bygge bro mellem værtslandets 15

17 kultur og kulturen i barnets oprindelsesland. Verkuyten og Brug (2003) påpeger også, at lærere med forskellig etnisk baggrund kan tilføje undervisningen ekstra perspektiv og fungere som rollemodeller. Selv om der er delte meninger, viser europæisk litteratur om elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund dog også en række enslydende resultater og konklusioner. De vil blive gennemgået nærmere i det følgende. 1.3 Fællestræk i forskningen Tilgængelig information Det første enslydende resultat fra forskning og undersøgelser afslører et misforhold i andelen af elever med indvandrerbaggrund i specialundervisningen. En del nationale undersøgelser viser betydelige skævheder i vurderingen af elever med indvandrerbaggrund, hvilket medfører at de enten er over- eller underrepræsenterede i specialundervisningen (Leman, 1991; Manço, 2001; Henriot, 1996; Lindsay, Pather og Strand, 2006; Werning, Löser og Urban, 2008). Internationale undersøgelser bekræfter, at indvandrer- og minoritetsgrupper i uforholdsmæssigt omfang sluses ind i specialundervisningen (OECD, 2007). Som nævnt af Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad er det i adskillige EU-medlemslande almindeligt med en overrepræsentation af migrantelever og elever fra etniske minoriteter i specialskolerne Hvis det antages, at fordelingen af elever med handicap er nogenlunde ens i alle etniske grupper, viser denne overrepræsentation i specialklasserne, at en del af eleverne er fejlanbragt i klasserne (Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad, 2004). Amerikanske studier bekræfter dette. Losen og Orfield (2002) nævner, at en uhensigtsmæssig praksis i de almindelige klasser såvel som i specialklasserne har medført både overrepræsentation og fejlklassificering af elever fra minoritetsgrupper, særligt farvede børn, og har påført dem ekstra vanskeligheder. Misforholdet i andelen af elever med indvandrerbaggrund i specialundervisningen er mest fremtrædende, når der er tale om elever med psykiske udviklingshæmninger og indlæringsvanskeligheder. Det kan skyldes: flere problemer med social adfærd 16

18 blandt indvandrerbefolkningen og etniske minoritetsgrupper; manglende tidlig indsats og/eller sundhedspleje blandt disse grupper; fordomme blandt borgerne i værtslandet om personer med indvandrerbaggrund og problemer med at vurdere behov og evner hos elever med indvandrerbaggrund korrekt. Det kan være vanskeligt at skelne mellem indlæringsvanskeligheder og sproglige vanskeligheder. F.eks. viser underrepræsentationen af alle asiatiske folkeslag og kinesiske elever med svære indlæringsvanskeligheder og autisme spektrum forstyrrelser, at det kan være svært at skelne indlæringsvanskeligheder fra problemer, hvis målgruppe forbindes med områder, hvor engelsk er almindeligt som andet sprog (Lindsay, Pather og Strand, 2006). Desuden siger Salameh (2003; 2006), at tosprogethed aldrig medfører eventuelle sprogvanskeligheder. Et tosproget barn med sprogvanskeligheder har vanskeligheder både med modersmålet og værtslandets sprog. I forskningen fremhæves det også, at fattigdom har stærk indflydelse på elevers placering i specialundervisningen. I betragtning af de dårlige sociale og økonomiske betingelser, som nogle indvandrere og etniske minoritetsgrupper lever under, kan der opstå sundhedsmæssige problemer, der kan påvirke børnenes udvikling. Fattigdom er derfor en risikofaktor i forbindelse med fremkomsten af visse former for særlige undervisningsmæssige behov på et senere tidspunkt i løbet af opvæksten. Dette er udgangspunktet for teorien om sociale og økonomiske afsavn, som siger, at elever med indvandrerbaggrund har samme slags problemer som indfødte fra de lavere sociale lag i samfundet (Nicaise, 2007). Det kan konkluderes, at en uforholdsmæssigt stor andel af elever med indvandrerbaggrund i specialundervisningen kan forklares ved en større andel af etniske minoritetsgrupper blandt samfundets lavere sociale lag. Werning, Löser og Urban (2008) siger, at man kan forestille sig situationen for børn og familier med indvandrerbaggrund som multisystemisk udelukkelse. Familierne kan være afskåret fra at få statsborgerskab, de har kun marginal mulighed for at tage del i det økonomiske marked i samfundet og adgangen til arbejdsmarkedet er også begrænset. Oven i alt dette har deres barn stærkt begrænsede muligheder for at klare sig godt i undervisningen. 17

19 En sådan situation skal dog undersøges nøje, hvilket også understreges af Lindsay, Pather og Strand (2006): Samfundsøkonomiske ulemper (fattigdom) samt køn har større indflydelse på den generelle udbredelse af særlige undervisningsmæssige behov end etnisk baggrund. Men efter faktorer som fattigdom, køn og aldersgruppe kommer så etnisk minoritetsforhold som væsentlig faktor for, hvordan man er repræsenteret i forskellige sammenhænge i forhold til hvide, britiske elever. Den uforholdsmæssigt store andel af elever med indvandrerbaggrund i specialskolerne kan være tegn på, at det ikke er lykkedes at imødekomme disse elevers behov i den almene undervisning. Det har fået forskere til at sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af den undervisning, der gives elever med indvandrerbaggrund i det almene skolesystem. I litteraturen lægges især vægt på to ting: procedurer for vurdering og visitering af eleverne og undervisningsmetoder for elever med indvandrerbaggrund. Undersøgelser i forskellige europæiske lande om dette afslører en anden vigtig tendens, nemlig at både personer med særlige undervisningsmæssige behov og personer med indvandrerbaggrund opfattes af andre (sagsbehandlere, fagfolk, andre elever osv.) som repræsentanter for deres gruppe. Med andre ord er der en tendens til at kategorisere og behandle elever med indvandrerbaggrund eller elever med særlige undervisningsmæssige behov ud fra den opfattelse, man har af de grupper, de tilhører. Disse opfattelser får eleven selv til at glide i baggrunden, da vedkommende bliver et symbol for gruppen, og gruppen forbindes med behandling og støtte (når det drejer sig om elever med særlige undervisningsmæssige behov) eller med kultur og religion (når der er tale om elever med indvandrerbaggrund og etniske minoriteter). Det er en beklagelig tendens, da enkeltpersoner naturligvis ikke repræsenterer en hel kultur eller en hel gruppe. Kategoriseringer og forudfattede meninger om gruppen tilslører den virkelige person og gør ham eller hende ubetydelig, og dermed er marginaliseringen i gang (SIOS, 2004) Foranstaltninger i undervisningen Analyseret forskning og publikationer om emnet indikerer også, at misforholdet i andelen af elever med indvandrerbaggrund i specialundervisningen afspejler det faktum, at pædagogikken og undervisningsmetoderne i den almindelige undervisning ikke lever op 18

20 til de krav, der stilles for at kunne opfylde de undervisningsmæssige behov hos denne særlige gruppe. Litteratur om elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund nævner også, at lærere ikke er klar over, hvor meget deres undervisning er rodfæstet i deres egen kultur. Undervisningsmetoder og holdninger hos eleverne varierer meget i forhold til hvilken kultur der tales om. I nogle samfund er det helt normalt at eleverne lærer gennem interaktion med lærerne, mens andre kulturer ikke accepterer, at børn taler direkte med voksne, men at de i stedet lærer ved at lytte til de voksnes indbyrdes samtaler. Derfor bør lærerne så vidt det er muligt forklare den kulturelle baggrund for deres undervisning og uddybe hvad der forventes af eleverne. I stedet for at have tilbøjelighed til at give elever med indvandrerbaggrund lettere opgaver (især når de ikke er født og opvokset med værtslandets sprog), bør lærere forsøge at øge disse elevers kendskab til klassens arbejde (Rapport fra europæisk konference om migrantbørn med særlige undervisningsmæssige behov, København, juni 1999) Støtteforanstaltninger Litteraturen om undervisning af elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund understreger også familiens vigtige rolle. Undersøgelser viser, at familier til elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund generelt ikke bruger de tilgængelige støtteforanstaltninger så meget som de kunne. De hyppigste årsager til dette er, at elevens familie ikke taler værtslandets sprog, at familien ikke forstår systemet og de tilbudte foranstaltninger godt nok, at den ikke er vant til at modtage støtte i hjemlandet og at den er bange for at blive vist ud af landet hvis den stiller for store krav. Det er derfor af afgørende betydning, at familier til elever med særlige undervisningsmæssige behov og indvandrerbaggrund får udførlig information om deres muligheder. Det skal sikres, at forældrene forstår værtslandets syn på specialundervisning og hvordan undervisningssystemet og tilgangen til undervisningen fungerer i det pågældende land. Familien bør helt fra starten have forståelig, direkte og tilgængelig information, om nødvendigt gennem en tolk eller en ansat, som taler familiens sprog. Informationen mellem skole og hjem kan måske gøres bedre ved brug af forskellige 19

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer

KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING. Udvikling af indikatorer KORTLÆGNING AF STRATEGIER FOR INKLUDERENDE UNDERVISNING Udvikling af indikatorer Agenturets projekt om kortlægning af strategier for inkluderende undervisning, MIPIE, (Mapping the Implementation of Policy

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER

INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER INKLUDERENDE UNDERVISNING I LÆRERUDDANNELSER PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte fra 2009-2011 et projekt om inkluderende

Læs mere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere

Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere Overgang fra skole til erhvervsliv Grundlæggende principper og anbefalinger til brug for politiske beslutningstagere I slutningen af 1999 iværksatte European Agency for Development in Special Needs Education

Læs mere

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis

Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis Nøgleprincipper for udvikling af kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger for praksis NØGLEPRINCIPPER FOR UDVIKLING AF KVALITETEN I DEN INKLUDERENDE UNDERVISNING Anbefalinger for praksis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Maj 2008 SKOLEELEVER I ÅRHUS KOMMUNE 2007 Det samlede antal skoleelever i Århus Kommune (inkl. gymnasieelever og H.F.) er pr. 5. sept. 2007 på 38.934 elever.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere

Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Nøgleprincipper for kvaliteten i den inkluderende undervisning Anbefalinger til beslutningstagere Europæiske

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis

Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis Elevvurdering i et inkluderende undervisningsmiljø Retningslinjer for politikker og praksis European Agency for Development in Special Needs Education Rapporten er udgivet med støtte fra Europa-Kommissionen,

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Specialundervisning i Europa

Specialundervisning i Europa Specialundervisning i Europa Temapublikation Januar 2003 European Agency for Development in Special Needs Education I samarbejde med EURYDICE -informationsnetværket for uddannelse i Europa Denne rapport

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis være udformet så de i videst muligt omfang fremmer læringen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education

Unges syn på. Uligheder i undervisningssystemet. European Agency for Development in Special Needs Education Unges syn på Uligheder i undervisningssystemet European Agency for Development in Special Needs Education I forbindelse med Portugals EU-formandskab afholdt det portugisiske undervisningsministerium i

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)30 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 4: NATIONALE UNDERSØGELSER AF, HVORDAN DISKRIMINATION OG RACISME OPLEVES OG

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Indikatorer for inkluderende vurderinger

Indikatorer for inkluderende vurderinger ELEVVURDERING I ET INKLUDERENDE UNDERVISNINGSMILJØ DA Indikatorer for inkluderende vurderinger Indledning Ved anvendelsen af inkluderende vurderinger i det almene skolesystem skal politikker og praksis

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Indberetning af specialpædagogisk bistand og sprogstimulering til Undervisningsministeriet Skrevet af:

Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Indberetning af specialpædagogisk bistand og sprogstimulering til Undervisningsministeriet Skrevet af: Praktisk vejledning til kommuner Vedrørende: Indberetning af specialpædagogisk bistand og sprogstimulering til Undervisningsministeriet Skrevet af: UNI C Styrelsen for It og Læring Hvilke kommuner skal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

International Migration Outlook: SOPEMI 2010

International Migration Outlook: SOPEMI 2010 International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Summary in Danish International Migration Outlook: SOPEMI 2010 Sammendrag på dansk International migration står til trods for en lavere efterspørgsel efter

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

KULTUR OG UDDANNELSE. Temadepartement Struktur- og Samhørighedspolitik ANALYSE AF DEN AKADEMISKE KARRIERE OG ERHVERVSKARRIERE

KULTUR OG UDDANNELSE. Temadepartement Struktur- og Samhørighedspolitik ANALYSE AF DEN AKADEMISKE KARRIERE OG ERHVERVSKARRIERE UNDERSØGELSE Temadepartement Struktur- og Samhørighedspolitik ANALYSE AF DEN AKADEMISKE KARRIERE OG ERHVERVSKARRIERE FOR EUROPASKOLERNES DIMITTENDER SAMMENFATNING KULTUR OG UDDANNELSE 2008 DA Generaldirektoratet

Læs mere

Indvandrere og kriminalitet

Indvandrere og kriminalitet Kriminalistisk Instituts Årbog 1992 Indvandrere og kriminalitet af Britta Kyvsgaard I diskussioner om indvandrere og kriminalitet har forskellige tal været fremme. I artiklen gennemgås den forskning, der

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. januar -. juni Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne

Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere