MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Dental Wars Episode I Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET. læs inde i bladet FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Dental Wars Episode I Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau"

Transkript

1 Nr. 6 december årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER 40 års jubilæum 2012 SCANPUBLISHER A/S ISSN Nr læs inde i bladet Dental Wars Episode I Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau Neonatal diarré hos grise Af Dyrlæge Hanne Kongsted, Dyrlæge Svend Haugegaard, Seniorforsker Øystein Angen og Seniorforsker Branko Kokotovic Usædvanlig høj forekomst af hvalpesyge hos mink af Lektor Anne Sofie Hammer, prosektor Godelind Wolf-Jäckel og dyrlæge Tina Struve Første skoledag på masteruddannelsen af journalist (DJ) Charlotte Rafn

2 Nordisk Specialist för Veterinär Digital Röntgen Kære Danske Kunder Her er et godt tilbud fra Medivet! Når du vil have de bedste billeder hver gang. Let at bruge - du behøver ikke være specialist. Hurtig støtte fra Medivet, on-site eller via internettet. Mange referencer i Sverige. Komplet system med pacs. Overkommelig indledende pris (0) Medivet Scandinavian AB, Ängelholm, Sverige

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 6/12 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: Annoncer: Adriana Radaic Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration: Tina Brage Vabø Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Antibiotika forbruget stiger af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Genbank holder liv i de gamle danske husdyrracer af journalist (DJ) Charlotte Rafn 6 Dental Wars Episode I Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau, Dipl.EVDC. 10 Neonatal diarré hos grise Af Dyrlæge Hanne Kongsted, Laboratorium for svinesygdomme, VSP, L&F., Dyrlæge Svend Haugegaard, Laboratorium for svinesygdomme, VSP, L&F Seniorforsker Øystein Angen, Veterinærinstituttet, DTU og Seniorforsker Branko Kokotovic, Veterinærinstituttet, dtu 13 Klientinformation Stress hos katte, forekommer det?? AF dyrlæge Susanne Schantz Laursen 20 Usædvanlig høj forekomst af hvalpesyge hos mink kan skyldes smitte fra vilde dyr af Lektor Anne Sofie Hammer, prosektor Godelind Wolf-Jäckel og dyrlæge Tina Struve 23 Første skoledag på masteruddannelsen af journalist (DJ) Charlotte Rafn 26 Nyt veterinærforlig er på plads af journalist (DJ) Charlotte Rafn 28 Bone Spavin Af Stud.med.vet Sigrún Bjarnadóttir 31 Engangs videoendoskop vækker begejstring blandt dyrlæger Af Journalist Erik Kjærgaard Christensen 38 Kontrolleret oplag: 2700 I perioden 1. juli juni 2012

4 Antibiotikaforbruget stiger af journalist (DJ) Charlotte Rafn Gult-kort-ordningen, der blev indført i efteråret 2010, fik forbruget af antibiotika i svineproduktionen til at falde drastisk. Nu viser tal for de første ni måneder af 2012, at forbruget er steget, og det har fået Fødevarestyrelsen til at ændre grænseværdierne I 2011 faldt forbruget af tetracykliner, der er det mest anvendte antibiotika i svineproduktionen, med 19 procent, og året før var faldet på 8,4 procent. Den udvikling ser umiddelbart ud til at ændre sig i Tal fra Vetstat, der registrerer brugen af al medicin i landbruget, viser, at forbruget i de første ni måneder af 2012 er steget med 10,6 procent. Statistikken viser også, at stigningen begyndte allerede i de sidste måneder af Ændringerne i grænseværdierne er et slag i ansigtet med en våd Berlinger, siger Nicolaj Nørgaard, direktør, Videnscenter for Svineproduktion. Foto: Videnscenter for Svineproduktion. Stigningen kommer ikke bag på Videnscenter for Svineproduktion, der hører under Landbrug og Fødevarer. Vi har haft et flot fald siden 2010, og det er vi meget glade for. Vi har dog hele tiden sagt, at der ville komme en justering på et tidspunkt. Der har været voldsomt fokus på at få antibiotikaforbruget ned, og nogle steder har man nok også fået forbruget for langt ned. Jeg tror, at det handler om, at forbruget er ved at finde ind i et naturligt leje, siger Nicolaj Nørgaard, direktør, Videnscenter for Svineproduktion. Ifølge videnscentret skal det øgede forbrug især findes i en øget brug af flokmedicinering. Her bliver medicinen typisk tilsat foder eller vand, når enkelte dyr i besætningen er syge. På den måde håber man at undgå, at de smitter de andre dyr i stalden. Grænseværdier justeret Stigningen i antibiotikaforbruget har fået Fødevarestyrelsen til at ændre i grænseværdierne for det tilladte brug af antibiotika for svin. Grænseværdierne bliver brugt i administrationen af gult-kort-ordningen. Overskrides grænseværdierne rykker besætningen til såkaldt skærpet overvågning, der blandt andet medfører hyppigere besøg af dyrlægen. Grænseværdierne er indført fra 1. september Det betyder, at de nye grænseværdier vil være gældende for de opgørelser, der bliver lavet efter 1. juni Fra 1. juni 2013 er den tilladte ADD (anbefalet daglig dosis) pr. 100 svin pr. dag syv mod tidligere otte, når det gælder svin over 30 kilo. For smågrise er grænsen ændret fra 28 til 25. Grænseværdierne er ændret for at imødegå en stigning i antibiotikaforbruget. Landmænd og dyrlæger har skabt et markant fald i forbruget. Vi er rigtig tilfredse med udviklingen, og vi ønsker derfor at sende et signal om, at den gode udvikling skal fastholdes, siger Tim Petersen, specialkonsulent, Fødevarestyrelsen. I Videnscenter for Svineproduktion havde man gerne set, at udviklingen var blevet fulgt over længere tid, inden man skred til ændringer i grænseværdierne. Det er et slag i ansigtet med en våd Berlinger. Målet var fra begyndelsen, at vi skulle reducere forbruget med 10 procent, og realiteten er, at vi har reduceret det med hele 25. Derfor synes jeg ikke, at det er fair, at man på baggrund af en forholdsvis lille stigning over en kort periode straks sætter grænseværdierne op, siger Nicolaj Nørgaard. Dyrlæger ser tiden an I Den Danske Dyrlægeforening maner formand Arne Skjoldager også til besindighed. Der er tale om små udsving over en forholdsvis kort periode. Det er et langt sejt træk at få antibiotikaforbruget ned, og jeg vil gerne se tal for en længere periode, før jeg udtaler mig om, hvorvidt der er tale om en tendens, eller et midlertidigt statistisk udsving, siger Arne Skjoldager.

5 Denne side er reserveret Orion Pharma Animal Health

6 Genbank holder liv i de gamle danske husdyrracer Baconsvinet og Rød Dansk Malkerace var blandt de mest almindelige husdyr i Danmark for år siden. Siden er de stort set forsvundet fra moderne landbrugsdrift. NaturErhvervstyrelsen forsøger i samarbejde med 125 avlere at bevare de gamle danske husdyrracer for eftertiden af journalist (DJ) Charlotte Rafn Dansk Landfår, Sortbroget Dansk Malkerace og Den Danske Landgås. Alene navnene indikerer, at der er tale om dyr med en helt særlig dansk tilknytning. Dyrene var i gennem mange år helt almindelig i dansk landbrug, men i løbet af 1980 erne forsvandt de. Strukturændringer og ændrede forbrugerkrav medførte, at andre udenlandske og mere effektive racer overtog deres plads. Udviklingen gik meget hurtig, og undervejs var man tæt på at overse betydningen af at bevare de gamle danske racer. Set i bakspejlet kom vi lidt sent i gang med bevaringsarbejdet, og det giver os nogle udfordringer i dag, men heldigvis er der nu stor bevidsthed om at få generne bevaret for eftertiden, siger Helle Palmø, specialkonsulent, cand. agro, ph.d, NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Gener i banken Et vigtigt element i arbejdet med at bevare generne er kryokonservering. Ved kryokonservering opbevarer man især sæd og embryoner fra de truede husdyr på frost. Det er også muligt at opbevare oocyter, testikelvæv og i helt særlige tilfælde blot væv. De 11 smågrise af racen Dansk Landracesvine Anno 1970 er resultatet af et samarbejde mellem en engageret avler og genbanken. Foto: NaturErhvervstyrelsen.

7 Vi kom lidt sent i gang med bevaringsarbejdet, men heldigvis er der i dag stor bevidsthed om at bevarer generne fra de gamle danske husdyrracer, siger Helle Palmø, specialkonsulent, cand. agro, ph.d., NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Foto: Charlotte Rafn 11 små succes-grise Bestanden af Dansk Landracesvin anno 1970 er så lille, at den er præget af en meget høj grad af indavl, men nu har nedfrosset sæd fra genbanken været med til at tilføre nye gener til racen. Vi fik en henvendelse fra en avler i Midtjylland, som havde en so, hun gerne ville have insemineret. I vores genbank har vi nedfrosset sæd fra syv orner, så vi tilbød at hjælpe hende. Materialet stammer fra den nedlagte svineforsøgsstation Tylstrup, og det har ikke tidligere været brugt i avlsarbejdet, fortæller Helle Palmø, specialkonsulent, cand. agro, ph.d., NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Avleren fik udleveret fire portioner ornesæd, og resultatet blev 11 smågrise. I det nye kuld er flere orner, som nu kan virke som levende avlsmateriale og dermed bidrage til at nedbringe indavlsgraden. Grisene kan være med til at bevare racen i den originale udgave, og det er den type succeshistorier, vi håber at se flere af i fremtiden, siger Helle Palmø. Materialet opbevares i flydende kvælstof ved minus 196 grader, og den danske genbank befinder sig på Viking Genetics, Aarhus Universitet Foulum samt hos en række dyrlæger. I genbanken er vi forholdsvis godt dækket ind, når det gælder tyresæd. Kunstig inseminering har været almindelig i mange år, og det betyder, at der har været små lagre af sæd fra de gamle kvægracer, som vi har overtaget i bevaringsarbejdet. Det samme gælder til dels også for heste, siger Helle Palmø. Til gengæld ser det mere sløjt ud for svin, og især når det gælder får og geder, er der huller i samlingen af frosset genmateriale. Fra fjerkræ findes slet intet materiale i genbanken. Når samlingen ikke er komplet, skyldes det blandt andet, at der ikke tidligere rutinemæssigt er samlet genmateriale, som vi har kunnet overtage. Vi forsøger hele tiden at supplere vores genbank ved at indsætte nulevende dyrs tyresæd på blandt andet Viking Genetics sædbank. Generelt er det dyrt at indsamle generne og opbevare dem, siger Helle Palmø. Også når det lykkes at finde egnede dyr, er der udfordringer i forbindelse med at sikre genmaterialet. Nogle dyr er meget vanskelige at arbejde med, og vi råder ikke over den nødvendige viden og ekspertise til at opsamle materialet, siger Helle Palmø, der blandt andet beskriver får og geder som en stor udfordring, da de bliver generte, når det kommer til tapning af sæd. Støtter ildsjælene Ud over bevaring ved kryokonservering bliver der fra NaturErhvervstyrelsens side også arbejdet på at bevare en levende population af de gamle danske husdyrracer. Rundt omkring i landet findes både foreninger og enkelte ildsjæle, som avler de forskellige husdyr. Natur Erhvervstyrelsen yder økonomisk støtte til en del af deres arbejde. I øjeblikket oplever vi en svagt stigende interesse for at avle de gamle danske husdyr. Jeg tror, at det hænger sammen med fænomenet Ny Nordisk Mad, hvor der er fokus på at bruge vores egne råvarer i køkkenet, siger Helle Palmø. Samarbejdet med avlerne er vigtigt, da NaturErhvervstyrelsen er helt afhængig af deres indsats for at bevare en population i live. Samarbejdet går også den anden vej. Avlerne kan komme til os og bede om for eksempel sæd til inseminering af en ko. På den måde kan genbanken bakke op om arbejdet med at bevare en levende population, siger Helle Palmø. dyrlæge magasinet 6 7

8 Inden længe kan der udleveres sæd efter denne tyr til avlerne af den oprindelige Røde Danske Malkekøer. Sæden opbevares i genbanken hos VikingGenetics. Foto: Olav Vivild. Ikke kun nostalgi Formålet med bevaringsarbejdet er blandt andet at bevare et stykke dansk kulturhistorie, så man også i fremtiden kan få et indblik i, hvilke dyr dansk landbrug er baseret på. Forhåbentlig kan populationen af de enkelte dyr vokse. Med et større antal dyr vil vi kunne minimere risikoen for indavl. Og så er flere dyr den bedste garanti mod udryddelse, siger Helle Palmø. Mindst lige så vigtigt er det dog at opretholde fødevareforsyningen i fremtiden. Jeg bryder mig ikke om at tale om genbanken eller dyrene som reservedelslagre, men de er med til at danne et sikkerhedsnet. Det sikkerhedsnet kan der blive brug for, hvis der opstår sygdomme i de nuværende racer. Det kan også være ændrede krav fra forbrugerne eller forandringer i vores klima, som gør det aktuelt at kigge på, om der er nogle af egenskaberne fra de gamle husdyrracer, som vi med fordel kan fremavle igen, siger Helle Palmø. Efterlyser forskning Bevaringen af gener fra de gamle danske husdyrracer sker efter internationale retningslinjer. Det er dog forskelligt, hvor langt de enkelte lande er. I Holland har de for eksempel ekspertisen til at indsamle genmateriale fra fjerkræ, som vi slet ikke er i gang med, siger Helle Palmø. Hun håber, at der i fremtiden vil være dyrlæger, som vil forske i, hvordan man kan indsamle, opbevare og anvende det genetiske materiale. Omvendt kan vores materiale måske være interessant at arbejde med for forskere i andre projekter. Vi deltager gerne i den type samarbejder, siger Helle Palmø. Bevaringsværdige husdyr NaturErhvervstyrelsen arbejder med bevaring af en række oprindelig danske husdyrracer. Det er: Kvæg: Det Jyske Kvæg, Sortbroget Dansk Malkerace anno 1965, Rød dansk Malkerace anno 1970, Malkekorthorn, Agersø-kvæget. Svin: Sortbroget Landracesvin, Dansk Landracesvin anno Heste: Den Jydske Hest, Frederiksborghesten, Knabstrupperhesten. Fjerkræ: Den Danske Landgås, Danske Landhøns, Parykduen, Den Danske Landand, Tumlingeduen, Svaberduen. Får: Geder: Dansk Landfår, Hvidhovedet Marskfår Dansk Landraceged

9 Tag en værdig afsked med Tag en dit værdig kæledyr! afsked g en værdig afsked Læs med mere på dit kæledyr! ed dit kæledyr! Tag en værdig afsked med dit kæledyr! værdig afsked Læs mere på mere på Du kan afl evere dit kæledyr til kremering hos os via dyrlægen eller personligt. Ring Du kan på afl tlf. evere 9623 dit til kremering hos os via kan it afl evere kæledyr! dit kæledyr dyrlægen eller personligt. kremering hos os via Ring på tlf rlægen d eller dit personligt. kæledyr! g på tlf Kæledyrskrematoriet en værdig afsked v/modtagestation Vendsyssel I/S Kæledyrskrematoriet v/modtagestation Vendsyssel I/S Kæledyrskrematoriet rdig afsked Du kan afl evere dit kæledyr æledyr! til kremering hos os via Ring på tlf kaeledyrskrematoriet.dk Fremmedlegeme Læs mere på ere på dit kæledyr os via ersonligt n afl evere dit kæledyr mering hos os via gen eller personligt. på tlf v/modtagestation Vendsyssel I/S Kæledyrskrematoriet v/modtagestation Vendsyssel I/S dyrlægen eller personligt. Bidskade Hofteskade Cykler Hudsygdom Biler Diarre Kæledyrskrematoriet v/modtagestation Vendsyssel I/S v/modtagestation Vendsyssel I/S Labrador fra 75 kr om måneden Øjenskade yr Kæledyrskrematoriet v/modtagestation Vendsyssel I/S Tandskader Benbrud Veterinær diagnostisk laboratorium Unikt tilbud Tegn sygeforsikring og få lovpligtig hundeansvar med i købet v/dyrlæge, ph.d. Signe Stige Hansen Vi udfører disse labororatorieanalyser for dyrlæger: S.P.O.T. allergen test Klinisk kemi Hæmatologi Histopatologi (danske svar) Equin Insulin test (EMS) Equin drægtighed (tidlig): PMSG Equin drægtighed (sen): Østronsulfat Parasitologi Sparring og konsultation omkring laboratorieanalyser Kurer og udvidet telefontid inkluderet i pris DanaLab ApS Agern Alle 3, 2970 Hørsholm Tlf.: , Telefax: Tegner du sygeforsikring til din hvalp inden den bliver 4 måneder, får du den lovpligtige hundeansvarsforsikring med i købet. Værdi 35 kr om måneden. Ring nu på og få en pris der er skræddersyet til din hund og dine ønsker til dækning. Vi giver dig råd, hvis det går galt Læs mere og tegn forsikring online på

10 Dental Wars Episode I Den usynlige trussel (The Phantom Menace) Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau, Dipl.EVDC. Parodontose er et stort problem blandt hunde. Jeg har i en årerække undervist dyrlæger i korrekt behandling af sygdommen og vi er nået langt, men der er stadig meget at lære. Selv når den konkrete periodontale behandling er optimal, så løser det ofte ikke problemerne på lang sigt uden klienternes hjælp til at følge op på behandlingen med hjemmeprofylakse. Her følger derfor en kort opsummering af korrekt periodontal behandling. I næste nummer følger Dental Wars Episode II, Bakterierne angriber (Attack of the Bacterias), som fokuserer på motivation af klienter og hjemmeprofylakse. Bakterier i mundhulen Plak er en biofilm af bakterier. Disse bakterier er årsagen til parodontose. Plak medfører inflammation i gingiva. Inflammation giver en øget lokal karpermeabilitet, så immunforsvaret kan angribe bakterierne, men tillader således også at bakterier passerer ind i karsystemet og giver en hæmatogen spredning. Antibiotika kan dræbe bakterier i kar og væv, men har stort set ingen effekt på bakterierne i plak. Bakterier i en biofilm ligger beskyttede og er derfor mellem 1000 og 1500 gange så resistente som frie bakterier. Plak fjernes bedst mekanisk, dvs. tandbørstning eller tandrensning/ pocheoprensning. Derfor er antibiotika ikke velegnet til behandling af periodontale sygdomme. Antibiotika kan dog i nogle tilfælde være et supplement til behandlingen for at hæmme væksten af bakterier i kar og væv. Den kliniske undersøgelse Plak, som er den egentlige trussel, er stort set usynlig. Calculus er synlig men i sig selv ikke særlig patogen. Calculus vil dog være gemmested for store mængder plak og er derfor ikke ønskelig. Det har ingen bevist effekt på periodontal sygdom at fjerne supragingival calculus. Hunde uden synlig calculus kan sagtens have periodontal sygdom. Hold derfor øje med inflammation i gingiva. Pochemåling kan ikke udføres tilfredsstillende på vågen hund. Trangstillede tænder er et prædilektionssted for periodontal sygdom. Det samme gælder mellem 8 og 9 i maxilla, mellem 8 og 9 samt 9 og 10 i mandibel og alle incisiver. Halitosis stammer næsten altid fra periodontal sygdom. Husk stadig at se efter frakturerede tænder. Tænder med blottet pulpa (eller tæt på blottet pulpa) er altid behandlingskrævende ekstraktion eller rodbehandling. Periodontal behandling Først laves en grundig fjernelse af supragingival calculus. Løshed, gingival Mandibel før knogleopbygning Mandibel efter knogleopbygning

11 Autograft. Transplanteret gingiva fra hjørnetanden blødning, frakturer, recession af gingiva, blottelse af rødder og andre abnorme fund noteres. Dernæst laves en pochemåling med 6 punkter omkring hver enkelt tand. Hvis der findes abnorme pocher laves en grundig oprensning, så pochen er helt ren og fri for både plak, subgingival calculus og granulationsvæv. På dybe pocher (> 5 mm) vil det normalt være nødvendigt med en åben curettage. Der tages dental røntgen af alle tænder med abnorme fund. Ofte vil en fuld status (full mouth radiographs) være indiceret. Granulationsvæv og fortykket epithel på indersiden af pocher kan fjernes kirurgisk (Modificeret Widmann Flap). Hvis det gøre sammen med en grundig oprensning, kan ny tilhæftning finde sted vha. hemidesmosomer fra gingiva til dannelse af et såkaldt Junctionel Epithelium. Herved minimeres pocherne og yderligere fæstetab hindres. Tilhæftet gingiva er vigtig for at kunne bevare den periodontale sundhed. Mindst 2 mm gingiva er ønskeligt. På tænder, som ønskes bevaret, men som ikke har gingiva nok, kan ny gingiva flyttes hen, enten som en Lateral Sliding Flap, en Free Gingival Graft eller ved at autotransplantere lidt submucosa fra den rostrale palatum. Denne form for periodontal kirurgi, kræver ikke meget udstyr, men lidt kirurgisk snilde, erfaring og kendskab til de normale spilleregler for gingival kirurgi. Resultaterne er ofte forbløffende gode. marv fra f.eks. hoften. Allograft (donor samme art som recipient) er ofte en god løsning fordi man med nye teknikker kan bevare flere af de stoffer som kan inducere dannelse af ny knogle, f.eks. Bone Morphogenetic Proteines (BMP). Herved opnås, som ved autografts en osseoinduktiv effekt. De fleste produkter på markedet er dog stadig kun osseokonduktive, både allograft og Xenograft (donor anden art end recipient) og syntetiske materialer. Dog arbejdes der på, at man eventuelt kan tilsætte BMP eller PRF (Platelet-Rich Fibrin) til et konduktivt materiale og derved opnå en induktiv effekt. Udviklingen på dette felt, sammen med udviklingen af nye membran-typer, vil de kommende år gøre knogleopbygning lettere for praktiserende dyrlæger, ikke bare i mundhulen, en også i forbindelse med knogleheling andre steder. Opfølgning Ligesom det er vigtigt i visiteringsfasen sammen med klienterne at få afstemt forventningerne til vores behandling, så er det også vigtigt for klienterne at forstå hvor stor betydning deres hjemmeprofylakse har. Uanset hvilken type behandling vi har udført, så vil der allerede ved hjemsendelsen igen ligge en tynd biofilm af plak over tænderne. Jeg vil derfor i næste episode af Dental Wars komme med anbefalinger til hvad klienterne kan bruge derhjemme, samt forslag til hvordan vi som praktiserende dyrlæger motiverer klienterne. Hunde uden synlig calculus kan have alvorlig periodontal sygdom Knogleopbygning På tænder med et markant fæstetab kan knogleopbygning laves efter oprensningen. Det kræver motiverede klienter og en tand med sund endodontisk status. På TandDyreklinikken har vi rigtig god erfaring med knogleopbygning. Der kan i princippet anvendes autograft, allograft, xenograft eller fuldsyntetisk materiale. Autograft (donor og recipient er samme individ) er i princippet bedst, men praktisk svært på grund af de bivirkninger, der er ved at høste knogle og dyrlæge magasinet 6 11

12 Kæmpehund vokser i Støvring Et udsædvanligt syn er på vej på satellitbilleder eller flyfotos fra Støvring, for en kæmpe hund på 100 gange 100 meter vokser nu op i cypres træer i en græslysning i skoven. Lige mellem den naturgenoprettede Juelstrup Sø og motorvejen E45 har Naturstyrelsen plantet en ny hundeskov, hvor en del af skoven er plantet som omridset af en hund. Set fra luften ligner skoven det piktogram, som markerer indgangen til Naturstyrelsens 167 hundeskove, hvor hunde kan løbe fri uden snor. Det noget usædvanlige piktogram er gange større, end de små skilte på Naturstyrelsens røde pæle. Himmelhunden, som den bliver kaldt, er tænkt som en lille gimmick, der skal skabe opmærksomhed omkring, at vi nu har en ny skov, hvor hundene i modsætning til almindelige skove kan løbe frit. Samtidig er det med til at gøre hundeskoven interessant i de tidlige år, hvor træerne ikke er vokset op endnu. Det er sjovt at gå rundt og orientere sig i det, der formentlig er Danmarks største hund, siger skovfoged i Naturstyrelsen Leif Lyngsø, der er projektleder på hundeskoven. Ud over hundeskoven og vandrestien rundt om søen kommer der en løberute, ridestier, primitiv overnatningsplads og en naturbase til skoler og børnehaverne. (Kilde: Naturstyrelsen) VIRKON S SKÅNSOM MOD DYR, MENNESKER OG MILJø. DøDBRINGENDE OVER FOR VIRUS, BAKTERIER OG SVAMPE. Ræv med hvalpesyge fundet i det sydlige Jylland En voksen ræv indsendt fra det sydlige Jylland var smittet med den alvorlige hvalpesyge, viser undersøgelser ved DTU Veterinærinstituttet. Det er det første vilde dyr, der er blevet diagnosticeret med hvalpesyge siden 2006, hvor det blev påvist i to grævlinger fra Nordjylland. Fundet kommer samtidig med, at DTU Veterinærinstituttet siden juli har konstateret hvalpesyge på en lang række minkfarme i Jylland, og der er ingen tegn på, at epidemien er ovre endnu, da der fortsat kommer mink ind til undersøgelse for sygdommen. Sidst, der var et udbrud af hvalpesyge af dette omfang på de danske minkfarme, var i 2003, og der blev samme virus også fundet hos vilde modtagelige dyr som sæler, grævling, husmår og ilder. Forbindelsen mellem udbruddene hos vildtet og på farmene i 2003 er dog ikke dokumenteret. Vilde rovdyr kan være smittespredere, så DTU Veterinærinstituttet modtager meget gerne dødfundne ræve, grævlinger og mårdyr som husmår og vilde mink til undersøgelse, så vi kan få klarlagt, om der er en sammenhæng mellem udbrud på farme og hos vildt, siger Mariann Chriél, der er dyrlæge ved DTU Veterinærinstituttet. DuPont har foretaget omfattende investeringer for at vurdere sikkerheden for mennesker, dyr og miljø ved håntering og brug af Virkon S. I Danmark, Sverige og Finland samt mange andre lande er Virkon S godkendt til luftdesinfektion hos husdyr og til desinfektion af drikkevand i vandsystemer. Og alligevel er Virkon S dødbringende over for mere end 500 virus, bakterer og svampe, der kan true sundheden hos husdyr. Også du kan få fordel at denne særdeles høje effekt samt lette og brede anvendelse ved at sætte Virkon S i hjertet af din biosecurity på din bedrift. Pharmaxim Tlf Virkon S the science to kill pathogenes Afmagret ræv DTU Veterinærinstituttet modtog den haglskudte afmagrede ræv 11. oktober, hvorefter den som alle andre vilde ræve blev frosset ned i otte dage, inden den kunne obduceres. Nedfrysningen til -80 grader sker på grund af risikoen for parasitten Echinococcus Multilocularis kendt som rævens dværgbændelorm, der kan smitte til mennesker. Da ræven havde adfærdsforstyrrelser, blev den også testet for rabies, men er fundet negativ for dette. Hvalpesyge skyldes et paramyxovirus, og der findes ingen behandling for dyr smittet med hvalpesygevirus. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet)

13 Neonatal diarré hos grise de ubesvarede spørgsmål er blevet færre Af Dyrlæge Hanne Kongsted, Laboratorium for svinesygdomme, VSP, L&F. Dyrlæge Svend Haugegaard, Laboratorium for svinesygdomme, VSP, L&F Seniorforsker Øystein Angen, Veterinærinstituttet, DTU og Seniorforsker Branko Kokotovic, Veterinærinstituttet, DTU Videncenter for svineproduktion og Veterinærinstituttet, DTU har siden 2010 været i gang med et forskningsprojekt vedrørende årsagen til neonatal diarré (diarré i 1. leveuge) hos grise. Neonatal diarré har i de senere år været et stort problem i mange svinebesætninger, og de diagnostiske laboratorier har modtaget mange indsendelser med denne anamnese. Udbyttet af disse indsendelser har dog desværre ofte været til at overse, fordi de påviste agens var af usikker patogen betydning. Mikrobiologisk diarré-diagnostik er besværlig, fordi tarmkanalen indeholder et væld af bakterier, der indgår i et kompliceret samspil, og ofte kan optræde både som kommensaler og patogener. Derudover er neonatale grises tarmfunktion påvirket af mange forskellige managementmæssige forhold, og det kliniske billede, man ser i besætningen, giver ikke umiddelbart svar på, om man skal koncentrere sig om noget infektiøst eller ej. Forskningsprojektet sigter på at påvise, om der skulle findes et Agens-X som er primær årsag til de aktuelle problemer, men som rutine-diagnostikken ikke finder. Projektet har undersøgt 5 problembesætninger og 101 grise er blevet obduceret og undersøgt histologisk og mikrobiologisk. Denne artikel er dels et forsøg på at give en praktisk anvisning på den diagnostiske tilgang til besætninger med neonatal diarré og dels en oversigtsmæssig, teoretisk gennemgang af de agens, som er aktuelle i forbindelse med syndromet, og som vi har undersøgt i forskningsprojektet. Overvejelser i besætningen Nyfødte grises tarme er overordentligt følsomme over for manglende ernæring, og tarmvilli kan ikke udvikle sig normalt, hvis ikke der tilføres energi fra soens colostrum og mælk. Det første skridt i forbindelse med diarréproblemer hos nyfødte grise er derfor at finde ud af, om de lider af sult. En normalt fungerende pattegris dier ca. en gang i timen, hvilket betyder, at den ved obduktion faktisk altid bør have ventriklen fyldt med mælk. Er dette ikke tilfældet, kan det enten skyldes at soen ikke har ydet godt nok (primær sult) eller at grisen pga. sygdom (tarmbetændelse eller andet) ikke har opsøgt yveret (sekundær sult). For at afgøre om problemet i en given besætning er primær sult, bør man obducere en mængde grise heriblandt en vis andel, der ikke har vist tegn på diarré inden døden. Hvis primær sult er udbredt, bør man koncentrere sig om søernes funktion (foderkurve/ foderkvalitet/ ædelyst/ sygdom) og de nyfødte grises nærmiljø før noget andet. Også selvom grisene umiddelbart får den mængde mælk, de har brug for, vil det ofte være relevant at se på fodringen af søerne. Under praktiske forhold ser man, at et højt indhold af protein eller en ændring i proteinkilde lader til at kunne inducere diarré hos de nyfødte grise. Sammenhængen er ikke tilstrækkeligt belyst, så mekanismen bag denne protein-diarré er uvis. Fra et praktisk synspunkt har justering af diegivningsfoderets proteinindhold imidlertid i flere tilfælde vist sig at kunne løse problemet. Laboratorie-diagnostik Hvis hverken sult eller protein-diarré er problemet, bør man overveje at indsende grise til laboratoriemæssig undersøgelse. Under danske forhold bliver der som standard på disse grise lavet undersøgelser for Escherichia coli (aerob dyrkning og O-serotypning ved agglutination med 8 forskellige antisera; dyrlæge magasinet 6 13

14 Tabel 1. Diarrétoxin-gener (STa, STb og LT) påvist ved PCR i 62 E. coli-isolater uden kendt O-serotype. E.coli isolater Antal STa STb LT STa+LT STb+LT STa+STb+LT Ingen påvist med fimbrier uden fimbrier I alt O8, O45, O64, O138, O139, O141, O149 og O157 ), Clostridium perfringens (anaerob dyrkning og typebestemmelse ved PCR/ gel-elektroferese) og rotavirus gruppe A (ELISA). E. coli Historisk set har hæmolytiske E. coli serotype O149 været det væsentligste agens i forbindelse med neonatal diarré. Nu om dage isoleres kun yderst sjældent hæmolytiske E. coli fra neonatale grise. Manglende evne til hæmolyse betyder ikke nødvendigvis manglende patogenicitet. Patogeniciteten er sædvanligvis (i hvert fald i forbindelse med de hidtil kendte neonatale E. coli diarréer) knyttet til bakteriens evne til at vedhæfte sig tarmepithelet med fimbrier og udskille diarré-toxin (at være enterotoxinogen). Enterotoxinogene E. coli giver sekretorisk diarré uden histologisk synlig patologi. I rutinediagnostikken påvises ikke fimbrie- og toxingener. Man nøjes med O-serotypning, da der har vist sig at være en god overensstemmelse, således at kun bestemte såkaldt kendte (én af ovennævnte) O-typer indeholder fimbrie- og toxingener (virulensgener). De E. coli bakterier, der i dag påvises i forbindelse med neonatal diarré, tilhører ikke denne gruppe af O-typer, og anses derfor som udgangspunkt for at være apatogene. Vi overvejer dog, om O- typning fortsat er tilstrækkelig i forhold til at påvise de patogene E.coli bakterier. Virulensgener hos E. coli er typisk plasmid-bårne (dvs. let overfør-bare) og der kunne måske være dukket nye virulente varianter op. I projektet har vi PCR undersøgt 62 E. coli isolater med ukendt O-type. Tabel 1 viser en oversigt over de diarré-toxiner, der blev påvist. Som det fremgår, var langt de fleste isolater ikke-fimbriebærende og de fleste også uden diarrétoxiner. Kun 2 ud af de 62 undersøgte isolater, indeholdt både fimbrie- og toxingener, og ville traditionelt blive betragtet som patogene. Der findes imidlertid andre virulensfaktorer end de velkendte fimbrier og toxiner. Heriblandt de såkaldte attaching and effacing faktorer; EAST1, AIDA-I, paa og EAE (Zhang et al., 2007). Det er muligt, at isolater med nogle af disse virulensgener har betydning for diarré-syndromet. En stor del af diarré-grisene i projektet havde villus atrofi i tyndtarmen, og dette fund bekræfter, at det nok ikke er de traditionelle enterotoxinogene effekter af E. coli, der har betydning. Til gengæld kunne isolater med attaching and effacing - faktorer vise sig at have sammenhæng med syndromet. Rotavirus Rotavirus gruppe A er et hyppigt fund i forbindelse med neonatal diarré. Det påvises i dag i ca. 30% af indsendelserne. Rotavirus findes vidt udbredt i grisepopulationen, men neonatale grise bør være beskyttet af råmælksantistoffer og derfor ikke udskille rotavirus i nævneværdige mængder. Laboratorium for Svinesygdomme har gennemført en lille undersøgelse med det formål at se på, hvor udbredt og persisterende rotavirus er i besætninger med neonatal diarré. Undersøgelsen blev lavet i otte besætninger, som i rutinediagnostikken havde fået påvist rotavirus i én eller flere grise. De otte besætninger blev bedt om så hurtigt som muligt efter den første påvisning at indsende gødningsprøver fra diarrékuld (opsamlet på kuld-niveau) i ét farehold. Laboratoriet modtog prøver fra ca. 20 kuld pr. besætning, de fleste i perioden 1-1,5 mdr. efter den første påvisning. Hovedparten af prøverne kom fra grise i 3-5 dages alderen og fra 1. eller 2. lægs kuld. Som tabel 2 viser, var der en ganske stor variation i forekomsten af rotaviruspositive kuld mellem de forskellige besætninger (fra 5% til 72%). De tre besætninger, der ved denne prøveudtagning havde haft størst forekomst af rotavirus, blev kontaktet igen efter seks måneder. Hvis de fortsat havde problemer med diarré, blev de bedt om at udtage prøver på samme måde igen. Hhv. 11% og 67% af prøverne fra de to besætninger, som stadig havde diarré-problemer, var positive for rotavirus i denne omgang. Resultatet af undersøgelsen tyder på at rotavirus i nogle diarréudbrud er et gennemgående problem i farestalden og også persisterer i besætningen. I disse besætninger er rotavirus formentlig kausal i forhold til den vedholdende diarré. Diarré-typen, vi så i forbindelse med rotavirus-udskillelse, var ukarakteri Tabel 2. Resultat af ELISA-test for rotavirus (A) udført på 20 kuld-prøver pr besætning fra 8 besætninger. Besætning 1 2* 3 4 5# 6** 7 8 % positive prøver * Indsendte igen 20 kuldprøver ½ år senere, 11% af disse var positive.** Indsendte igen 20 kuldprøver ½ år senere, 67% af disse var positive.# Havde ikke længere problemer med diarré ved kontakt ½ år senere

15 stisk (vandig til cremet, gullig). Man skal således ikke forvente at rotavirus-diarré i stalden kan erkendes som en særlig vandig type af diarré, som man ellers kan se det beskrevet i lærebøger. Det skal nævnes, at der er påvist flere andre grupper af rotavirus end gruppe A i grise, og at der er visse indikationer på, at gruppe B og C også kan have en patogen betydning i forbindelse med neonatal diarré (Janke et al., 1990). Hvorvidt disse grupper af rotavirus kunne have betydning for den nuværende problematik i Danmark er ikke færdigafklaret. I forskningsprojektet er der lavet PCR undersøgelser for gruppe A og C. Gruppe A er påvist i enkelte grise, mens gruppe C ikke er påvist. C. perfringens type C/ Klassisk tarmbrand Klassisk tarmbrand detekteres yderst sjældent i rutinemæssige laboratorieindsendelser, og er i 2012 kun påvist i et enkelt tilfælde. Om det skyldes, at vaccinationen mod tarmbrand, der foretages i de fleste besætninger, er næsten 100% effektiv, eller at en del tilfælde opdages på staldgangen og ikke sendes til yderligere verifikation på laboratoriet, er svært at sige. I forskningsprojektet, hvor 5 besætninger med udiagnosticerede diarréproblemer blev grundigt undersøgt bl.a. blev alle grise, der døde inden for de første 10 levedøgn obduceret blev der i 2 besætninger påvist klassisk tarmbrand ved obduktion og efterfølgende dyrkning (se fig. 1). Omfangsmæssigt tyder det ikke på, at klassisk tarmbrand er en væsentlig faktor i forhold til problemerne i disse besætninger. Fundene Fig 1. Nekrotiserende enteritis hos gris med klassisk tarmbrand. Foto: Martin Dam Kristensen har imidlertid fået os til at overveje, om den nuværende metode til detektion af bakterien er følsom nok til at påvise de mildere forløb af klassisk tarmbrand, som kunne tænkes at forekomme i nutidens (vaccinerede) besætninger. Der er iværksat et speciale-projekt, som skal se på alternative diagnosticeringsmetoder. C. perfringens type A C. perfringens type A forekommer som en kommensal i tarmkanalen meget tidligt efter fødslen og kan påvises hos alle aldersgrupper af grise med- og uden diarré. Rutinemæssig påvisning er foregået siden 2002/2003 og bakterien bliver nu påvist i 80-90% af indsendelser med neonatal enteritis. Indtil 2002 lavede man kun anaerob dyrkning på indikation (mistanke om klassisk tarmbrand), hvorfor der før dette år kun blev påvist C. perfringens type A i ganske få tilfælde. Betydningen af C. perfringens type A er uklar. Eksperimentielle podninger med høje koncentrationer af bakterien har vist, at den kan inducere diarré og patologisk forårsage katarrhalsk enteritis (Johannsen et al., 1993). Meget tyder dog på, at kun isolater, der producerer toxin er patogene (Waters et al., 2003) og måske er det kun under særlige omstændigheder at isolater, der bærer toxingener, faktisk producerer toxin. I projektet er der ved dyrkning fundet markant flere positive grise blandt dyr uden- end dyr med diarré (70% vs. 35%). Undersøgelser af toxin-indholdet i disse grises tarme viste imidlertid, at toxin-niveauet generelt var lidt højere hos diarrégrisene. Der var ingen sammenhæng mellem det anaerobe dyrkningsresultat og toxin-indhold i tarmene hos de undersøgte grise. Om toxinerne har en væsentlig kausal betydning for syndromet er ikke afgjort, men fremtidens diagnostik bør nok basere sig på toxin-undersøgelser frem for på dyrkning af bakterien. Clostridium difficile Denne bakterie betragtes i nogle lande (der er især lavet studier i USA, Brasilien og Holland) som væsentlig i forbindelse med neonatal diarré (Yaeger et al., 2002). Fra disse lande beskrives alvorlige tilfælde af enteritis med op mod 50% mortalitet og obduktionsfund som ascites, ødem i colons krøs, hydrothorax, typhlitis og colitis, som lader til at være forårsaget af toxiner udskilt fra denne bakterie (Yaeger et al., 2007). I Danmark undersøges ikke rutinemæssigt for denne bakterie i tilfælde af neonatal diarré. I 2009 blev der dog gennemført et mindre studie på 63 laboratorieindsendelser fra grise med neonatal diarré. Tyve (32%) af indsendelserne blev fundet positive ved dyrkning. Colitis og typhlitis ses yderst sjældent ved obduktion af neonatal grise i Danmark, og de specifikke læsioner, der beskrives fra udlandet, er heller ikke indtil videre blevet påvist i danske grise. Humant er C. difficile et velkendt diarrépatogen, der især ses i forbindelse med hospitaliserede, antibiotikabehandlede patienter. Overvækst med C. difficile associeres her med den selektive effekt på tarmfloraen, som langvarig antibiotika terapi medfører (Keel and Songer, 2006). I det igangværende projekt er C. difficile blevet påvist i 3 grise (én med- og 2 uden diarré) fra den samme besætning, og tillægges ikke væsentlig betydning for syndromet. Status for forskningsprojektet Da projektet omkring neonatal diarré blev søsat, havde vi rigtigt mange ubesvarede spørgsmål omkring det syndrom, som mange besætninger oplevede. Groft sagt havde vi jo ingen vished om, at syndromet ikke var forårsaget af dårligt producerende søer (sult hos grisene) eller velkendte agens, som bare ikke var blevet diagnosticeret pga. størrelsen af den stikprøve, der var blevet laboratoriemæssigt undersøgt. Systematiske undersøgelser i 5 problembesætninger har nu lært os at: Syndromet er ikke relateret til sult (ingen af de obducerede diarré-grise havde tomme ventrikler) Hverken forekomst af klassisk enterotoxinogene E. coli, C. perfringens type A/C, C. difficile eller rotavirus ser ud til at have kausal betydning for syndromet toxiner produceret af C. perfringens type A har evt. betydning for udvikling af syndromet, ligesom atypiske E. coli typer kan vise sig at have det. Som det næste skridt i forsøget på at indkredse hvad syndromet skyldes, dyrlæge magasinet 6 15

16 foregår der lige nu ud over udvidede virologiske og bakteriologiske undersøgelser på det indsamlede materiale podningsforsøg på nyfødte grise med tarme/ gødningsmateriale fra de undersøgte problembesætninger. Til sammenligning podes kontrolkuld med materiale fra besætninger, der ikke har oplevet problemet. Resultaterne er ikke entydige, men peger i retning af, at der er tale om et overførbart syndrom med en bakteriel baggrund. Foto: Marie Louise Hermann-Bank Referencer Janke, B.H., Nelson, J.K., Benfield, D.A., Nelson, E.A., Relative prevalence of typical and atypical strains among rotaviruses from diarrheic pigs in conventional swine herds. Journal of Veterinary Diagnostic Investigation; : Johannsen, U., Arnold, P., Kohler, B., Slebitz, H.J., Experimental Clostridium perfringens type A enterotoxaemia in unweaned piglets. Monatshefte fur Veterinarmedizin; : 3, ref. Keel, M.K., Songer, J.G., The comparative pathology of Clostridium difficileassociated disease. Veterinary Pathology 43, Waters, M., Savoie, A., Garmory, H.S., Bueschel, D., Popoff, M.R., Songer, J.G., Titball, R.W., McClane, B.A., Sarker, M.R., Genotyping and phenotyping of beta2-toxigenic Clostridium perfringensfecal isolates associated with gastrointestinal diseases in piglets. Journal of Clinical Microbiology 41, Yaeger, M., Funk, N., Hoffman, L., A survey of agents associated with neonatal diarrhea in Iowa swine including Clostridium difficile and porcine reproductive and respiratory syndrome virus. Journal of Veterinary Diagnostic Investigation 14, Yaeger, M.J., Kinyon, J.M., Glenn Songer, J., A prospective, case control study evaluating the association between Clostridium difficile toxins in the colon of neonatal swine and gross and microscopic lesions. Journal of Veterinary Diagnostic Investigation 19, Zhang, W.P., Zhao, M.J., Ruesch, L., Omot, A., Francis, D., Prevalence of virulence genes in Escherichia coli strains recently isolated from young pigs with diarrhea in the US. Veterinary Microbiology; :

17 Du er i kontakt med vores produkter hver dag, nu vil vi gerne i kontakt med dig! Vi har viden, ekspertise og løsninger, der blandt andet mindsker risikoen for diarré og øger vitaliteten hos pattegrise samt holdbarheden hos søer. Som producent af enzymer (RONOZYME ), vitaminer (ROVIMIX ), benzoesyre (VevoVitall ), 25-OH-D3 (Hy D ) ved vi, at du er i kontakt med vores produkter hver dag. Sidste år investerede vi 1,5 mia kroner i forskning af nye produkter, der kan mindske forbruget af antibiotika, forbedre produktiviteten samt mindske landbrugets udledning af næringsstoffer. Vi vil meget gerne fortælle meget mere om dette. Til hjælp for dig og dine kunder. Lad os derfor mødes! Kontakt vores dyrlæge Jason Lorjé på tlf. nr.: eller

18 Schmallenberg virus i hele Danmark Den dødfødte, misdannede kalv fra Fyn med deforme ben, abnorm hovedstilling og -facon samt åbent navlebrok. Schmallenberg virus blev fundet i hjerne- og miltvæv udtaget fra kalven. Foto: Jens Nielsen, DTU Veterinærinstituttet DTU Veterinærinstituttets undersøgelser af kvæg og mitter viser, at Schmallenberg virus er udbredt i hele Danmark. Det kan betyde flere misdannede kalve til foråret. DTU Veterinærinstituttet har indfanget små myg kaldet mitter på fire lokaliteter i Danmark i Vestsjælland samt ved Skjern, Billund og Limfjorden i Jylland. Der blev fundet Schmallenberg virus i mitter fra alle fire steder. Vores analyser tyder på, at en stor del af mitterne i Danmark er inficeret, og da mange køer er drægtige nu, kan spredning af Schmallenberg virus på nuværende tidspunkt resultere i misdannede kalve til foråret, fortæller Lasse Dam Rasmussen, der er seniorforsker ved Sektion for Virologi på DTU Veterinærinstituttet. Risikoen for misdannede lam og kid er mindre, da får og geder i Danmark som oftest ikke er drægtige på samme årstid som kvæg. Ud over fundene i mitter har DTU Veterinærinstituttet siden maj konstateret antistoffer mod Schmallenberg virus i en kvægbesætning på Sjælland, to kvægbesætninger på Midtfyn og 18 kvægbesætninger i Jylland i området mellem Skjern og den tyske grænse. I alt er 54 dyr fundet positive for antistoffer mod Schmallenberg virus. Lynhurtig spredning en gåde Schmallenberg virus blev første gang opdaget i Tyskland i efteråret 2011 og bredte sig her efter lynhurtigt blandt får, geder og kvæg i det meste af Nordvesteuropa. Det er sikkert, at Schmallenberg virus overføres via mitter, men det er stadig en gåde, hvordan dette virus spredes så hurtigt, som det er observeret i landene syd for Danmark. Der er nemlig kun virus i blodet på de inficerede dyr i ganske få dage efter, at de er blevet smittet. Og da der skal være virus i blodet, for at det kan optages i mitter, der suger et måltid mad på dyret, Mitterne er undersøgt for virus-rna ved hjælp af teknikken PCR. Foto: Carsten Kirkeby, DTU Veterinærinstituttet giver det kun et lille vindue for smittespredning. Den voldsomme spredningstendens antyder, at Schmallenberg virus smitter mere effektivt og der med anderledes end andre vektorbårne virus. Der er derfor behov for at undersøge mekanismerne bag spredningen nærmere, da det kan give værdifuld viden om både denne og mere alvorlige virus inklusiv zoonoser. Viden, der kan være med til at udbygge beredskabet inden næste gang en anden og måske mere alvorlig virussygdom banker på døren, siger Lasse Dam Rasmussen. (Kilde: DTU Veterinærinstituttet) Oksekød kan være kilden til VTEC-udbrud Hakket oksekød er den mest sandsynlige kilde til det udbrud, som siden den 18. september 2012 har smittet 12 danskere med VTEC-bakterien O157. DTU Fødevareinstituttet har under udbruddet undersøgt gødningsprøver fra danske kalve, og resultaterne fra de undersøgelser peger i samme retning. DTU Fødevareinstituttet overvåger forekomsten af VTEC i dyr og fødevarer. Hvert år modtager DTU Fødevareinstituttet omkring 200 gødningsprøver fra danske tyrekalve ved slagtning. Resultaterne fra 2012 viser, at 20 af prøverne indeholder VTEC O157. I gennemsnit udskiller seks procent af dyrene bakterien. Undersøgelserne peger derfor på, at VTEC O157 er til stede i dansk kvæg. I tarmen på kvæg findes mange andre forskellige typer af VTEC, og flere af de typer findes også hos syge mennesker. Den variant af VTEC O157, der forårsager det aktuelle udbrud, producerer et giftstof, som er forholdsvis sjældent. I 2012 blev den variant påvist i én af 20 VTEC O157 positive gødningsprøver fra tyrekalve. DTU Fødevareinstituttet vurderer derfor, at den sandsynlige kilde til det aktuelle udbrud er oksekød. Store krav til slagtehygiejne Bakterien kan smitte mennesker af flere veje. Kød kan blive forurenet under slagtning, og andre fødevarer kan blive forurenet med bakterien via gødning. Den høje forekomst af VTEC hos drøvtyggere stiller store krav til slagtehygiejnen for at forhindre, at slagtekroppene bliver forurenet med bakterien. Ligeledes skal slagterierne sikre, at der under fremstillingen af kødprodukter ikke sker en forurening med VTEC. (Kilde: DTU Fødevareinstituttet)

19 Til dig der passer på din hest Det enkle liv fransk landidyl i smukke omgivelser Se

20 KLIENTINFORMATION Stress hos katte, forekommer det?? AF dyrlæge Susanne Schantz Laursen Vi ser rigtig mange katte i klinikken med hudproblemer i form af kløe, hypersoignering, hårtab, sår på lænden, langs rygsøjlen, sår i hovedet, sår i nakken, skallet mellem bagbenene og ned af lårene. Ligeledes har katte et komplex som hedder eosinofilt granulom kompleks, det ses også i huden, og her er øget infiltration af en bestemt type hvide blodlegemer (eosinofile granulocytter). Der er lavet undersøgelser af et stort antal katte med hudproblemer og kløe og fordelingen ser procentvis sådan ud: 34 % : loppespytsallergi 24% : atopisk dermatitis 28%: anden årsag 14 %: fødemiddelallergi (Atopi: genetisk predisponeret for allergi og kløende allergiske hudsygdomme) Alle disse symptomer kan skyldes flere ting, men en af årsagerne kan være stress, og mange katteejere forstår ikke at katte kan være stressede, de mener at deres kat har et fint og roligt liv. Men det er helt andre faktorer der stresser en kat, end det der stresser et menneske, herom senere. Det første man gør som dyrlæge når man ser en kat med hudproblemer, er at udelukke at katten har lopper. Lopper er årsag til hudproblemer hos katte i helt op til 30 % af tilfældene hvor en kat kløer sig, også selvom man ikke finder lopper!!, så man skal altid behandle mod lopper med spot-on produkter,hvis katten slikker sig og kløer sig. Det er ikke altid man finder lopper men man finder loppeafføring, som er kaffegrumslignende smuldrer i pelsen, og gnider man det på vådt vat giver det rødbrune pletter, det er fordi lopper lever af blod. Og det er et tydeligt bevis på at der er lopper. Mange lopper gemmer sig i pelsen når man begynder at frisere med tættekam, derfor fanger man dem ikke altid, men de er der. Men finder man ikke spor af lopper, og katten slikker sig alligevel, så kan det være stress relateret. Katte hypersoignerer sig når de er stressede, og modsat hunde kan man ikke høre de slikker sig, det foregår når ejeren ikke ser det og det er lydløst, når en kat slikker sig. Katte er meget følsomme for ændringer i deres levevis og ændringer i omgivelserne. Der kan være kommet nye familiemedlemmer, der kan være kommet hund i hjemmet, der kan være andre katte udenfor der stresser fordi de strejfer rundt i kattens have. Kattebakken er måske flyttet, der er måske kommet nyt grus. Eller der er ikke kattebakker nok. En regel siger at man skal have + 1 bakke af det antal katte man har, altså har man 2 katte skal man have 3 bakker, 3 katte 4 bakker etc. Nogen har også for mange katte i husstanden, og jo flere katte sammen, jo flere problemer (i værste fald). Stress kan også føre til urenlighed, katten tisser udenfor bakken, den strinter pludselig indenfor, noget den aldrig har gjort. Ligeledes er det vigtigt at indekatte har adgang til vand flere steder, gerne i flere niveauer. Nogen foreslår sågar at man installerer en vandfontæne, så de kan drikke af den, det virker mere naturligt. Vi oplever tit at katteejere siger at de altid sørger for katten har frisk vand, men katte kan godt lide at drikke vand der har stået lidt, vand der står i urtepotter eller vandkander, eller vand fra brusenichen. Behandlingen af den stressede kat, som kradser sig selv og hypersoignerer sig, er ikke altid lige nem, fordi man symptombehandler, da man ofte ikke kender årsagen. Men, som nævnt, er nr. 1, at starte med at give loppemiddel. Samtidig gives kløestillende indsprøjtning og tabletter, så huden får mulighed for at hele op og katten får ro i huden, kløen forsvinder. Der kan også fodres med foder som har ekstra olier (omaga -3 olier) som styrker hudens immunforsvar og dermed giver pænere pels. Der er også kommet et præparat påmarkedet (som har eksisteret til hunde i mange år) Atopica, som virker mod kløe, og som ikke har de bivirkninger som prednisolon har (det man bruger mod kløe). Ligeledes kan man spraye med feromoner, som er kattens egne duftstoffer, de har en beroligende virkning på katte. Endelig findes der foder og kapsler (calm foder og zylkene kapsler) som indeholder mælkeproteiner, som er lig de proteiner der findes i modermælk til killinger), det kan også hjælpe og / eller bruges sammen med medicin. Drejer stress adfærden sig om strinteri indenfor kan man i nogle tilfælde være nødt til at give hunkønshormon indsprøjtning (det er oftest hankatte som strinter inde), det kan nogen gange hjælpe, men ofte har det kun en kortvarig effekt. Kilder Dermatologikursus ved dyrlæge Lisbeth Nordberg

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Effektanalyse af vaccination mod Clostridium perfringens type A en caserapport FD 2006. Trine Johannessen

Effektanalyse af vaccination mod Clostridium perfringens type A en caserapport FD 2006. Trine Johannessen Effektanalyse af vaccination mod Clostridium perfringens type A en caserapport FD 2006 Trine Johannessen Abstract Infektion med Clostridium Perfringens Type A, tarmbrand A er en tarminfektion hos smågrise,

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest

Sygdommene er en trussel mod dyrenes velfærd! Grise med svinepest Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forsknin Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013

SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013 SPÆDGRISEDIARRÉ I DANMARK ANNO 2013 ERFARING NR.1320 I en spørgeskemaundersøgelse gennemført i juni 2013 opsamlede vi 79 praktiserende dyrlægers erfaringer med spædgrisediarré. Undersøgelsen omhandlede

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE

ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE ERFARINGER MED SALMONELLA SOM ÅRSAG TIL SYGDOM HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1321 Antallet af sygdomstilfælde med salmonellabakterier er stigende. Sygdomsbilledet er øget dødelighed og utrivelighed eventuelt

Læs mere

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis

Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion. Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokætose og Svinedysenteri Betydningen af infektion Svinefagdyrlæge Kirsten Jensen, Novartis Spirokæter hvad er det for nogen? Familie af spiral formede bakterier Kan give sygdomme som Borreliose Syfilis

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget

7. KONTOR. Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget 7. KONTOR 5. december 2014 Designnotat om Fødevareministeriets indsats mod resistente bakterier fra landbruget Baggrund 1. Mange års stigende forbrug af antibiotika i landbruget, særligt i svineproduktionen,

Læs mere

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

MRSA. Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus Stafylokokker Stafylokokker findes hos ca 50% af befolkningen 25% er permanent bærer

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST UDVIKLINGEN I FARINGSPROCENT I E-KONTROLLERNE 1995 2002-2013 88 KLAMYDIA, LEPTOSPIROSE OG REPRODUKTIONSPROBLEMER FLEMMING THORUP, DYRLÆGE, VSP Reproduktionsseminar, Billund, 12. marts 2015 Faringsprocent

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften

Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk

Læs mere

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet

Luftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer

Læs mere

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH

MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hvordan forholder vi os til det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan forholder vi os til det? Gennemgang af Staphylococcus

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA Poul Bækbo Team Sundhed Fagligt nyt 22. September 2015 FOKUS PÅ ANTIBIOTIKA HVORFOR? En overskyggende driver : Risikoen og frygten for at vi ikke kan behandle syge mennesker

Læs mere

Skuldersår En gave i en grim indpakning?

Skuldersår En gave i en grim indpakning? Skuldersår En gave i en grim indpakning? Hvis indsatsen mod skuldersår fejler? Driftsleder Lars Hermann, Flengegaard, Tørring Projektleder og fagdyrlæge Marianne Kaiser, Dansk Svineproduktion, Kjellerup

Læs mere

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA

LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen

Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen Guide til naturligt helbred i brevduer Af Dr. vet. Gordon Chalmers Oversættelse Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Guide til naturligt helbred i brevduer Af Gordon A. Chalmers, DVM DVM: Doctor of

Læs mere

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer

Læs mere

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd.

Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. Effekt af antibiotikabehandling på produktivitet, resistens og velfærd. LVK fagligt møde Kongensbro Kro den 28. november 2013 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 16-12-2015 - Henvendelse om økonomisk betydning for ejendomme vedlagt) MOF Alm.del B Offentligt Bredgade 54 Kaj Bank Olesen Tiphedevej 10 CHR 59544 Rådgivningsbesøg

Læs mere

Diarré hos smågrise og slagtesvin

Diarré hos smågrise og slagtesvin Institut for Produktionsdyr og Heste, Sektion for produktion og Sundhed & Øvet A/S Diarré hos smågrise og slagtesvin Dyrlæge, Stud. Ph.D Nicolai Weber, Københavns Universitet Specialdyrlæge Ken Steen Pedersen,

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE ChemVet Calf PASTE koncept KALVE Calf PASTE concept Et innovativt management redskab til styring af den første kritiske periode i livet hos unger af drøvtyggere Tilskudsfoder til stabilisering af starten

Læs mere

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb

Læs mere

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis

Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages

Læs mere

E. coli fravænningsdiarré

E. coli fravænningsdiarré E. coli fravænningsdiarré Svinefagdyrlæge Annette Bundgaard Bech Elanco Animal Health Disposition Hvad er fravænningsdiarré (FD)? Hvad forårsager FD og hvordan? Hvordan kan FD diagnosticeres? Hvornår og

Læs mere

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech

BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner

Læs mere

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.

Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre. Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph. Optimer din behandlingsstrategi ved smågrisediarre Ken Steen Pedersen, Fagdyrlæge, Europæisk specialist i svinesundhed og -sygdomme, Ph.d studerende Baggrund Behandling af diarre har betydning på flere

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM

Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Poul Bækbo Poul Bækbo Veterinær Forskningschef, Dyrlæge, PhD, Dipl. ECPHM MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA påvist hos mennesker i 2013: cc398 31% (husdyrtypen) cc8: 11% cc5: 9%

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord

MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord MRSA set fra den praktiserende dyrlæges bord Fagdyrlæge i svinesygdomme og management Anders Holm Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk Odder Dyreklinik Svinepraksis.dk : 10 svinedyrlæger 4 svinedyrlæger- ca

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2004D0558 DA 19.03.2008 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 15. juli 2004 om gennemførelse af Rådets direktiv

Læs mere

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1) BEK nr 1327 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Rapport over forsøg finansieret af Fjerkræafgiftsfonden i projektåret 2007/2008 Forfattere: Lis Olesen,

Læs mere

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde. KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark

Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Fødevarestyrelsen December 2006 Rev. 2.0 Juli 2007 Rev. 3.0 Juli 2008 Trikiner: Beredskabsplan for fund af trikiner i dyr fra Danmark Beredskabsplanen dækker den situation, at der hos dyr, som har opholdt

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af afrikansk svinepest 1) BEK nr 1469 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr.

DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. DIAGNOSTISKE TEST, infektioner og krybdyr. Oprindelsen af ordet diagnose er svær at finde, men på græsk betyder det igennem kundskab. Dia = gennem og gnosis = kundskab. Deler man ordet di agnose kan det

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

KATTENS SUNDHED KORT FORTALT

KATTENS SUNDHED KORT FORTALT KATTENS SUNDHED KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kattens sundhed - kort fortalt af fagdyrlæge Troels Dalgaard Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

Læs mere

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko

Læs mere

Mandag d. 4. juni 2012 V/ Christina Fensholt Hansen, ATR Landhandel

Mandag d. 4. juni 2012 V/ Christina Fensholt Hansen, ATR Landhandel Fodermøde Svin KHL Mandag d. 4. juni 2012 V/ Christina Fensholt Hansen, ATR Landhandel Kornkvalitet i ATR Altafgørende, at kvaliteten af råvarerne er i orden. Hvilke kriterier skal sættes op, for at sikre

Læs mere

Den gode oplevelse hos dyrlægen

Den gode oplevelse hos dyrlægen Den gode oplevelse hos dyrlægen Trygge dyrlægebesøg Din hund skal besøge dyrlægen/dyreklinikken mange gange i sin levetid. Ofte i forbindelse med sundhedstjek og vaccination, men også hvis den skulle gå

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn

Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Fra Politiken, 9. jan. 2015 Kuvøsegrise skal styrke tidligt fødte børn Dansk forskning fører an inden for ernæring til for tidligt fødte børn testet på kuvøsegrise. GRIS. En helt nyfødt gris bliver pakket

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Tinna Ravnholt Urth Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker er bakterier, der findes overalt De

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det?

MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske, MPH MRSA hos mennesker og dyr - hvordan skal vi håndtere det? Tinna Ravnholt Urth - hvordan skal vi

Læs mere

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse

Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Landbrug & Fødevarer/DMRI 21. januar 2014 MOL/HCH Bilag B1 Slagtning (slagtesvin, søer og orner) overordnet hazard analyse Nedenstående oversigt er en opsummering af en overordnet hazard analyse med udgangspunkt

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Udsætning af fasaner. vfl.dk

Udsætning af fasaner. vfl.dk Udsætning af fasaner 2011 vfl.dk Udsætning af fasaner Udgivet: Marts 2012 Rapporten er udarbejdet af: Susanne Kabell, Dyrlæge, ph.d. Videncentret for Landbrug Fjerkræklinikken, Koldkærgaard Agro Food Park

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

One Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor

One Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor One Health - Danske erfaringer og udfordringer Jens Peter Nielsen Professor Befolkningstilvækst Rejser Klimaændringer Fødevare import Migration Infektionssygdomme hos dyr og mennesker Zoonoser overføres

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens

Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Typisk udviklingsforløb ved svinepest høj virulens Dag efter Klassisk svinepest infektion 3 4 Feber 4 Let nedstemt; Tøvende gang; Æder langsomt 5 Smager ved fordring/nedsat ædelyst. Lind afføring 6. Nedstemt!

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Spædgrisediarré risikofaktorer, forebyggelse og behandling

Spædgrisediarré risikofaktorer, forebyggelse og behandling Støttet af: Spædgrisediarré risikofaktorer, forebyggelse og behandling MEDDELELSE NR. 1048 En spørgeskemaundersøgelse blandt 107 besætninger viser, at der er flere besætningsfaktorer, der har stor betydning

Læs mere