Budget Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling. Tlf

Transkript

1 Budget Budget Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Odense Sammen i arbejde 5 Hovedtal og forudsætninger 6 Resultatopgørelse 8 Den finansielle strategi 10 Finansielle bevægelser 14 Udviklingstendenser i plangrundlaget 16 Aftale mellem KL og regeringen 21 Indtægter 22 Indtægter 23 Indkomstskatter 26 Øvrige skatter 29 Indtægter fra tilskud og udligning 35 Udgifter og udvalgenes budget 36 Udgifter 38 Økonomiudvalget 39 By- og Kulturudvalget 41 Ældre- og Handicapudvalget 43 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 45 Børne- og Ungeudvalget 46 Kerneområder 47 Borgmesterforvaltningen 48 By- og Kulturforvaltningen 52 Ældre- og Handicapforvaltningen 55 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 56 Børne- og Ungeforvaltningen 58 Bilag 59 Takster 77 Anlægsoversigt (inkl. stjernemarkering) 81 Budgetforlig 2

3 ODENSE SAMMEN I ARBEJDE Odense Sammen i arbejde Europa er ramt af lav vækst. Det betyder, at virksomheder og forbrugere er bange for at investere og det har ført til, at Europa flere steder kæmper med den højeste arbejdsløshed siden anden verdenskrig. Danmark har samlet set en arbejdsløshed, der svarer til niveauet i en økonomisk krise. Men Fyn og Odense er endnu hårdere ramt. Lindø er lukket som stor industriarbejdsplads for mange af kommunens borgere, og vi har mistet tusindvis af arbejdspladser gennem krisen både indenfor produktion og viden. Odense oplever ligesom andre kommuner, at en stor del af de nyuddannede ikke får en chance for at bevise deres værd på arbejdsmarkedet. Og at tusindvis af ledige igen ikke kan finde deres fodfæste i trygheden ved at have et arbejde. Ligesom resten af landet oplever Odense Kommune et skifte, der nu og i de kommende år vil betyde, at færre personer er i arbejde og dermed betaler den skat, som skal finansiere vores velfærdssamfund. Dvs. både skoler, børnehaver, ældrepleje og infrastruktur, men også de desværre stigende udgifter til førtidspensioner, kontanthjælp mv. Også her er Odense Kommune ramt i særlig hård grad. Odenses andel af personer i den erhvervsdygtige alder, der er på arbejdsmarkedet, er markant under resten af landet, og andelen ventes at falde yderligere. Odense Kommune oplever også modvind på andre fronter. Fortsat lavere skatteindtægter og en udligningsreform, der rammer Odense Kommune hårdt med et tab på 87 mio. kr. hvert år, betyder, at Odense Kommune har en væsentlig økonomisk udfordring foran sig. Odense Kommunes finansielle strategi fastlægger, at en kassebeholdning på mio. kr. er udtryk for en sund økonomi. En fremskrivning af Odenses økonomi på de vilkår, som vi kender nu, viser at kommunens kassebeholdning vil udvise et minus på over en halv mia. kr., nærmere bestemt 971 mio. kr., i Set i lyset af den finansielle strategi er det tydeligt, at udviklingen er uholdbar. Det er altså givet, at der skal handles, og det er klart at jo tidligere der tages fat, jo mere velfærd er der råd til i fremtiden. Initiativer for øget vækst og optimisme Derfor skal vi nu have ændret markant på kommunens økonomiske fremtid, og derfor trækker et samlet Odense nu i arbejdstøjet. Det skal føre til vækst og optimisme, men vigtigst af alt: arbejdspladser. Det vil vi gøre gennem en række tiltag som en kommune, der sætter rammerne for borgernes og virksomhedernes hverdag. Vi vil gøre det som den største arbejdsgiver på Fyn og have fokus på medarbejdernes kompetencer. Og vi vil fortsætte med at indrette kommunen så effektivt som muligt på borgernes præmisser. Vi skal have endnu mere fokus på at indrette kommunen og samarbejdet med borgerne, så brugen af ressourcerne skaber mest mulig værdi for borgerne. Det skal et målrettet arbejde gøre op med, og vi vil finde nye veje til at skabe værdi for borgerne. Tiltagene medfører nødvendigvis også, at vi fortsætter med at se på opgaver, som kommunen varetog 3

4 eller støttede, da tiderne var anderledes og arbejdsløsheden lav. Nu skal alle sejl sættes ind på at skabe arbejdspladser og det kræver en helt anderledes fokusering og prioritering. Ny virkelighed Ny velfærd Byrådet satte i 2011 en ny velfærdsdagsorden med Ny virkelighed Ny velfærd, som gennem fokus på forebyggelse, fællesskaber og samarbejde sætter en ny retning for kommunens velfærd i respekt for den økonomiske virkelighed. Den nye velfærd skal løse grundlæggende udfordringer på kommunens kerneområder gennem langsigtede og robuste løsninger. Ambitionen er at udvikle det næste velfærdssamfund. Det er et Odense, hvor borgerne oplever at kommunen understøtter borgernes behov og muligheder. Borgere kommer i situationer, hvor der opstår behov for hjælp fra kommunen. En oplevelse af at hjælpen tager udgangspunkt i borgerens dagligdag, muligheder og ønsker, vil bidrage til at styrke borgernes selvværd, engagement og livsglæde. Et eksempel på dette er det nye samarbejde mellem ældre borgere og kommunen. Gennem den rehabiliterende tilgang tilbydes borgerne træning som hjælp, hvor træningen tager udgangspunkt i borgerens behov og muligheder. Målet er at styrke den enkelte borgers funktionsevne og dermed livskvalitet. Ved at øge funktionsevnen bliver borgeren i stand til at klare sig selv i længere tid det styrker livskvaliteten og giver mulighed for at frigøre ressourcer i kommunen. Der er igangsat en innovationsindsats i Odense Kommune, som skal skabe de nye løsninger. Innovation er kendetegnet ved at meget åben tilgang, hvor borgere, foreninger, organisationer, frivillige og private virksomheder inddrages i udviklingen af nye løsninger. Det er en bevægelse, der er sat i gang, men det sker ikke natten over. Mod og vilje fra mange aktører er afgørende for, at Odense kan lykkes med at skabe ny velfærd. Byrådet har med budget 2013 formuleret en række ambitiøse bud på, hvad der skal arbejdes med for at skabe ny velfærd. Det lange seje og spændende, udfordrende og legende træk skal de kommende år føre Odense ind i det næste velfærdssamfund. 4

5 Hovedtal og forudsætninger 5

6 Resultatopgørelse budget 2013 samt med overslagsårerne Mio. kr. Regnskab 2011 Forventet Regnskab 2012 Budget 2013 Budgetoverslagsår Skatter 6.752, , , , , ,1 Tilskud og udligning 3.997, , , 3.854, , ,1 DRIFTSUDGIFTER: , , , , , ,0 Økonomiudvalget -985, , , , , ,0 By- og Kulturudvalget -687,2-738,8-917,7-918,9-947,1-928,3,2 Ældre- og Handicapudvalget , , , , , ,5 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget , , , , , ,4 Børn- og Ungeudvalget , , , , , ,8 Pris- og løn 0,0 0,0 0,0-197,4-397,0-601,8 Renter 11,5 32,6 16,7 9,1 11,9 9,3 1. Resultat af ordinær drift 402,1 351,9 339,0 310,2 311,5 338,7 2. ANLÆG: -546,0-589,4-412,8-458,2-268,4-235,3 Økonomiudvalget -67,9-149,6-25,1-72,8-77,8-213,3 By- og Kulturudvalget -227,3-323,7-376,6-381,4-186,6-18,0 Ældre- og Handicapudvalget -87,1-54,8-5,1 0,0 0,0 0,0 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget -5,6-14,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Børn- og Ungeudvalget -158,2-47,2-6,0-4,0-4,0-4,0 3. Skattefinansieret resultat -143,9-237,5-73,8-147,9 43,1 103,4 Finansiering Årets resultat -143,9-237,5-73,8-147,9 43,1 103,4 Optagne lån 25,0 87,7 101,2 25,0 25,0 25,0 Afdrag på lån -102,9-95,9-135,9-100,7-101,4-99,7 Balanceforskydninger -20,0 33,8 109,5 101,1 5,5-32,3 4. Ændring af likviditet -241,8-211,8 1,0-122,5-27,8-3,7 5. Kassebeholdning (ultimo) 482,6 270,7 271,8 149,3 121,5 117,8 Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud 6

7 Nøgletal Skatteprocent 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 Grundskyldspromille 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 Dækningsafgift forr.ejend. 5,6 5,4 5,2 5,0 4,8 4,6 Langfristet gæld inkl. byggekred , , , , , ,2 Skattefinansieret gæld 1.083, , ,3 975,1 924,2 874,8 Leasingramme 15,6 5,9 9,6 19,6 2,0 2,0 Skattefinansieret resultat inkl. frigivelse af deponerede midler -238,1-97,5 62,2-15,4 80,0 103,5 Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud 7

8 DEN FINANSIELLE STRATEGI Den finansielle strategi Økonomisk handlefrihed (nøgletal) Til brug for vurdering af den økonomiske handlefrihed anvender Odense Kommune en finansiel strategi, der indeholder krav til væsentlige nøgletal i resultatopgørelsen. Den finansielle strategi er vedtaget af Byrådet og beskriver hvilke økonomiske krav kommunen skal overholde for, at udviklingen er acceptabel. Målet er at skabe økonomisk handlefrihed inden for nogle fastlagte økonomiske rammer og dermed sikre en sund og stabil budgetsituation. Status i forhold til den finansielle strategi sammenfattes i nedenstående tabel, hvor farverne indikerer, om der er grund til: at stoppe op (rød), at mane til forsigtighed (gul) eller at signalere klar bane (grøn). Der er næsten balance i alle nøgletallene. Målsætning Resultat af ordinær drift mio. kr. 339,0 31 0,2 31 1,5 338,7 Skattefinansieret resultat inkl. frigiv else af deponerede midler Balance i perioden 62,2-1 5,4 80,0 1 03,5 Skattefinansieret gæld Faldende i perioden 1.025,3 97 5,1 924,2 87 4,8 Kassebeholdning ultimo Min 100 mio. kr. 27 1,8 149,3 121,5 117,8 8

9 Resultat af ordinær drift viser forholdet mellem kommunens løbende udgifter og indtægter. Indtægterne består primært af indkomstskatter, samt tilskuds- og udligningsordninger. Målsætningen er, at resultat af den ordinære drift i gennemsnit skal give et overskud på mio. kr. om året. Målsætningen for resultat af ordinær drift overholdes i hele budgetperioden fra 2013 til Dette skyldes primært de indlagte tiltag vedr. Kompetence og job, Kerneydelse i fokus og En effektiv kommune på borgernes præmisser. Den skattefinansierede gæld er et af de centrale nøgletal nederst i resultatopgørelsen. Målsætningen er, at gælden nedbringes i perioden, således at udgifter til renter og afdrag reduceres. Den skattefinansierede gæld falder i hele budgetperioden med knap 50 mio. kr. årligt. Faldet ligger helt i tråd med målsætningen, som således er overholdt. Det skattefinansierede resultat inklusive frigivelse af deponerede midler viser resultatet af den løbende drift suppleret med oplysninger om kommunens løbende anlægsinvesteringer, herunder salg/køb af jord og fast ejendom. Målsætningen i den finansielle strategi er, at området skal være i balance i perioden, dvs. at driftsudgifter og anlægsinvesteringer i gennemsnit over budgetperioden ikke overstiger indtægterne. I 2014 går det skattefinansierede resultat i minus. Dette skyldes, at resultat af ordinær drift falder som følge af faldende indtægter, og at anlægsinvesteringerne stiger. Over budgetperioden overholdes målsætninger dog om balance i perioden. Kassebeholdningen ultimo året er en central parameter, der afspejler kommunens likviditet, dvs. kommunens evne til at foretage løbende udbetalinger eksempelvis lønudbetalingerne. Målsætningen er, at kassebeholdningen ultimo budgetåret udgør minimum 100 mio. kr. Kassebeholdningen overholder målsætningen igennem hele perioden. Kassebeholdningen er størst i begyndelsen af budgetperioden, og falder herefter til 117,8 mio. kr. i

10 FINANSIELLE BEVÆGELSER Finansielle bevægelser Renter Renter omfatter renteudgifter af skattefinansieret gæld og renter af gæld vedrørende ældreboliger. Endvidere indgår renteindtægter mv. af kommunens overskudslikviditet samt realiserede kursreguleringer. Nettorenter kr Renteindtægter mv. 78,7 62,2 58,1 60,2 56,1 Renter skattefinansieret gæld -27,4-29,2-32,7-31,9-30,5 Renter vedrørende ældreboliger -18,7-16,4-16,3-16,3-16,3 Kursreguleringer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettorenter i alt 32,6 16,7 9,1 11,9 9,3 Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud Det aktuelle meget lave renteniveau påvirker både renter af kommunens langfristede gæld og renter af kommunens overskudslikviditet. Som følge heraf er kommunens nettorenter i 2013 og overslagsårene nedjusteret med i alt ca. 60 mio. kr. i forhold til vurderingen ved Budget Hovedparten af beløbet, ca. 65 mio. kr. vedrører nedjustering af renteindtægter, hvoraf ca. 52 mio. kr. skyldes det lave renteniveau, som medvirker til lavere afkast af Odense Kommunes overskudslikviditet, hvoraf hovedparten er investeret i danske stats- og realkreditobligationer. Herudover skønnes Odense Kommunes rentetab ved afskaffelsen af forskudsvis refusion i forbindelse med etablering af Udbetaling Danmark i budgetperioden at udgøre samlet ca. 23 mio. kr. Øvrige reguleringer udgør i budgetperioden samlet ca. plus 10 mio. kr., som består af opjustering af kommunens renteindtægter vedrørende lån til betaling af ejendomsskat med 3 mio. kr. årligt som følge af ændret lovgivning (rentesats), og nedjustering af udbytteindtægt fra de kommunale selskaber med 0,5 mio. kr. årligt som følge af beslutningen om at hjemtage opgaverne fra Visma og deraf følgende afvikling af selskabet. Det forventes fortsat at Odense Kommune vil kunne modtage udbytte fra Odense Renovation A/S på ca. 2,3 mio. kr. årligt. Renteudgifter på skattefinansierede lån er på kort sigt budgetteret med udgangspunkt i de aktuelle renteniveauer, mens der på længere sigt er indarbejdet forventning om et stigende renteniveau. I forhold til vurderingen ved Budget 2012 er der samlet set kun foretaget justeringer på mellem +/- 1,0 mio. kr. i de enkelte år. De lavere renteudgifter vedr. skattefinansierede lån modsvares af forøgede renteudgifter vedrørende sager om tilbagebetaling af for meget opkrævet ejendomsskat. Nedenstående diagram viser den forventede udvikling i renteudgiften på Odense Kommunes skattefinansierede gæld sammenlignet med den variable 3-mdr. rente. 10

11 4,00% 3,50% 3,00% 2,50% 2,00% 1,50% 1,00% 0,50% 0,00% Renter skattefinansieret gæld Budget DKK3M Odense Kommune har indgået almindelige renteswaps, der lægger en andel af kommunens lån om fra variabel rente til fast rente. Andelen af fast rente i den skattefinansierede gældsportefølje udgør pr. 30/ ca. 50 % inkl. renteswap-aftaler (30/ ca. 75 %). Fastrenteandelen medvirker til en højere grad af budgetsikkerhed, idet effekten af en fremtidig rentestigning reduceres. Gæld, lån og afdrag For Budget 2013 og overslagsårene er det fortsat forventningen, at der skabes ledig låneramme, som muliggør optagelse af allerede budgetterede skattefinansierede lån på 25 mio. kr. i hvert af årene. Evt. ledig låneramme herudover vil blive anvendt til frigivelse af deponering. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i juni 2012 meddelt, at Hypotekbanklån på 42,3 mio. kr., som Odense Kommune har overtaget fra Fyns Amt i forbindelse med kommunalreformen, skal være tilbagebetalt inden udgangen af Dette er indarbejdet i budgetforslaget og er årsag til den store forøgelse af afdrag på lån i Lånet har været afdragsfrit siden Odense Kommune har ansøgt om refinansiering af lånet, og Økonomi- og Indenrigsministeriet har på den baggrund givet Odense Kommune mulighed for at optage et lån på 75 % af det ansøgte beløb svarende til 31,7 mio. kr. med en 10-årig afviklingsperiode, hvilket er indarbejdet i budgetgrundlaget. Odense Kommune har til Budget 2013 søgt om låneadgang til projekter på kvalitetsfondsområdet og til stibroen over jernbanen. Økonomi- og Indenrigsministeriet har den 31/ bevilget særlig låneadgang på 14,0 mio. kr. til 19 kvalitetsfondsprojekter i 2013 og 5,5 mio. kr. til stibroen over jernbanen. Der er derfor indarbejdet ekstra låneoptagelse på 19,5 mio. kr. i Budget 2013, som styrker kassebeholdningen i budgetperioden. Til finansiering af 1. etape af investeringsplanen for energirenoveringen på 25. mio. kr. i 2013, har forligspartierne bag budgetforliget besluttet at investeringen skal finansieres ved låneoptagelse. Den samlede låneoptagelse vedrørende skattefinansierede lån i Budget 2013 udgør således ca. 101,2 mio. kr. inkl. refinansiering af Hypotekbanklån med 31,7 mio. kr. Med henblik på en forenkling af den skattefinansierede gældsportefølje er der i 2012 foretaget sammenlægning af ca. 15 lån. Sammenlægningen er fo- 11

12 retaget som provenu neutral omlægning. Sammenlægningen medfører imidlertid en lidt ændret afdragsprofil, idet der er sket sammenlægning af lån med forskellige restløbetider, men hvor det nye låns restløbetid svarer til gennemsnittet af de gamle lån. Afdrag på skattefinansierede lån er som følge heraf nedjusteret med ca. 27 mio. kr. i budgetperioden. Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. I årene forventes der netto afdraget ca. 246,8 mio. kr. Den samlede gæld forventes at udgøre ca. 1,7 mia. kr. ved udgangen af 2016, hvoraf den skattefinansierede gæld udgør ca. 0,9 mia. kr. Samlet gæld mio. kr Bruttogæld primo året 1.976, , , , ,3 Optagne lån 87,7 101,2 25,0 25,0 25,0 Afdrag på lån -95,9-135,9-100,7-101,4-99,7 Forskydning i byggekreditter -62,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige reguleringer 3,7 3,7 3,7 3,6 3,6 Bruttogæld ultimo året 1.909, , , , ,2 Heraf skattefinansieret gæld 1.035, ,3 975,1 924,1 874,8 Gældsudvikling -67,1-31,0-72,0-72,7-71,1 Heraf vedrørende skattefinansieret gæld -47,8-10,1-50,3-51,0-49,3 Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud Balanceforskydninger Under balanceforskydninger indgår frigivelse af deponerede midler fra salget af aktier i Elsam og Odense Energi. Beløbet udgør i Budget 2013 ca. 125 mio. kr. hvert år. Fra og med overslagsåret 2015 falder beløbet med ca. 22 mio. kr. og igen med ca. 32 mio. kr. fra 2016, hvor den resterende del af Elsamprovenuet er frigivet. I forbindelse med budgetprocessen forud for Budget 2012 blev der indarbejdet en pulje på i alt 25 mio. kr. i budgetperioden til imødegåelse af usikkerheden på det finansielle område. Puljen er nulstillet i forbindelse med Budget I perioden 2013 til 2016 frigives der 24,5 mio. kr. til udbetaling af tjenestemandspension til medarbejdere under de tidligere kommunale forsyningsvirksomheder. Leasing På baggrund af udvalgenes budgetbidrag forud for Budget 2013 er der alene fremkommet leasingønsker inden for udvalgenes egne driftsrammer. Af nedenstående tabel fremgår, hvilke leasingrammeaftaler Stadsdirektøren (Borgmesterforvaltningen) tidligere er blevet bemyndiget til at forhandle de nærmere vilkår for. 12

13 Leasingønsker, som er ændret/nye i forhold til Budget 2012, er *-markeret i nedenstående tabel. Leasingrammer kr RFID chipning på Odense Centralbibliotek* Bus til Pårupgaard Døgnplejebiler, ÆHF Bus til omsorgstandpleje Infostandere 12 klinikker Leasingramme til IT-udstyr mv I alt

14 UDVIKLINGSTENDENSER I PLANGRUNDLAGET Udviklingstendenser i plangrundlaget Året der gik. Der har de seneste 10 år været en befolkningstilvækst i kommunen og 2011 var ingen undtagelse. I 2011 voksede befolkningen i Odense Kommune med personer, hvilket er væsentligt flere end udviklingen i 2007, hvor væksten kun lå på 296 personer. Tilbageblik. Flyttemønstret ændrede sig i løbet af 2010 og hvor der de foregående år havde været en nettofraflytning fra Odense Kommunen til de øvrige kommuner i landet - var der i 2011 en nettotilflytning på 540 personer. Med andre ord var der flere og flere fra de øvrige kommuner, der flyttede til Odense Kommune. Uændret demografi. Unge i alderen år repræsenterer de største årgange i Odense Kommune. Et billede der har kendetegnet Odense Kommune de sidste 10 år og fortsat vil kendetegne Odense Kommune de kommende år. Forklaringen herpå er primært, at Odense er en uddannelsesby, som mange unge flytter til for at videreuddanne sig. Befolkning I de kommende år forventes en generel stigning i befolkningstallet i Odense Kommune. Den aldersgruppe, der forventes at opleve den største stigning, er gruppen af borgere mellem årige, men også gruppen af personer over 80 år forventes at stige. Antallet af borgere i den erhvervsaktive gruppe mellem 25 og 64 år forventes derimod at falde i de kommende 10 år. Den forventede befolkningsudvikling Alder år år år år år år år år år år I alt Befolkningstilvækst

15 Beskæftigelse Arbejdsstyrken udgjorde i personer, heraf var personer i beskæftigelse. Sammenlignet med 2010 har der været et fald i beskæftigelsen på 846 personer i I september 2012 var der bruttoledige personer i Odense Kommune, hvilket er 91 færre end samme måned året før. Ledighedsprocenten var i dette tidsrum faldet fra 8,3 pct. til 8,1 pct. Odense Kommunes ledighedsprocent er dog over landsgennemsnittet, der ligger på 5,8 pct. Arbejdspladser Antallet af arbejdspladser i Odense Kommune er pr. 1/ på Dette er 214 færre pladser end året før. De største fald i antal arbejdspladser er indenfor Industrien, Handel og Transport. Pendling Der er flere personer der pendler til Odense Kommune i forhold til antal personer der pendler fra Odense Kommune. Antallet af indpendlere har i de seneste 3 år været svagt stigende, mens antallet af udpendlere i samme periode har været faldende. 15

16 AFTALE MELLEM KL OG REGERINGEN Konsekvenser af økonomiaftalen Den 10. juni 2012 indgik regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for I dette notat gives der en sammenfatning af aftalen med særlig fokus på konsekvenserne for Odense Kommune. Aftalen er kommet i hus med udgangspunkt i, at dansk økonomi står over for væsentlige udfordringer i de kommende år, hvor konkurrenceevnen er svækket, og produktivitetsvæksten er lav. Derudover har regeringen med Danmark i Arbejde - Udfordringer for dansk økonomi udstukket retningslinjer for at sikre vækst og balance frem mod Endelig er budgetloven blevet vedtaget, hvor der fastsættes fireårige lofter for de kommunale serviceudgifter. De økonomiske rammer for kommunerne er desuden fastsat under hensyntagen til EUhenstillinger fra primo juni 2012, hvor underskuddet snarest skal bringes ned under 3 pct. af BNP og senest i 2013, samt at der er behov for at konsolidere de offentlige finanser. Kommunernes Økonomi for 2013 Serviceramme Rammen for de kommunale serviceudgifter i 2013 tager udgangspunkt i de kommunale budgetter for 2012 og ikke aftaleniveauet. Aftaleniveauet lå 2,5 mia. kr. over de kommunale budgetter for For Odense giver dette ikke problemer i forhold til at overholde servicerammen, da der er faldende serviceudgifter fra 2012 til Det giver dog store udfordringer på indtægtssiden, da bloktilskuddet skæres med 2,5 mia. kr., hvilket svarer til en mindreindtægt på 85 mio. kr. for Odense Kommune. Oven i dette kommer udgifterne til udligningsreformen. De hidtidige beregninger på indtægtssiden i foråret har været baseret på, at bloktilskuddet blev nedsat med 2,5 mia. kr. Udover dette gives der et løft til dagtilbud på 500 mio. kr. Dette svarer til en indtægt på 17,5 mio. kr. for Odense Kommune. Dertil kommer et løft på 300 mio. kr. til styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Dette svarer til en indtægt på 10,2 mio. kr. for Odense Kommune. Når de endelige kriterier eller bindinger er udmeldt for disse to områders løft, vil der blive taget endelig stilling til, hvor disse indtægter skal indgå i budgettet. Aftalen indebærer, at kommunernes samlede serviceudgifter i 2013 udgør 231,6 mia. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer i medfør af DUTprincippet. Balancetilskud Hvert år fastsættes der et balancetilskud således, at der er balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét. I aftalen løftes balancetilskuddet i 2013 ekstraordinært med 3,5 mia. kr., hvoraf 3 mia. kr. kan 16

17 henføres til et ønske om at styrke kommunernes generelle likviditet. Løftet betyder en ekstraindtægt på 102 mio. kr. for Odense Kommune, og skal kompensere for lavere aftaleniveau og udgifter til Udbetaling Danmark. 0,5 mia. kr. afsættes som en lånepulje til kommuner med lav likviditet. Betinget bloktilskud: I aftalen for 2013 er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af kommunernes aftaleoverholdelse i budgetterne for Dette betyder, at 102 mio. kr. af bloktilskuddet til Odense er betinget af, at kommunerne under ét overholder aftalen. Udligningsreform Overgangsordning I aftalen om justering af udligningssystemet indføres der en overgangsordning for de kommuner, som er hårdest ramt af reformen. Der ydes tilskud til kommuner med et tab på over 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget. Odense Kommune har et tab på 0,3 pct. og må forventes at få fra ordningen. Størrelsen af tilskuddet er endnu ikke kendt. Særlig tilskudspulje Den ordinære særtilskudspulje fastsættes til 400 mio. kr. i 2012 og I aftalen for 2012 var puljen på 550 mio. kr., hvilket betyder, at i forhold til tidligere skal Odense medfinansiere mindre til puljen. Puljen kan søges af kommuner med aktuelle og vedvarende udfordringer. Ny social særtilskudspulje I forbindelse med udligningsreformen oprettes der en ny social særtilskudspulje på 400 mio. kr. fra og med Puljen skal være med til at understøtte løsninger af sociale problemer, typisk i de store byer. Odense er med til at finansiere puljen med 13,6 mio. kr. Det forventes at kommunen kan søge midler fra denne pulje, så det samlet bliver en gevinst for Odense kommune. Ramme for Skattestigninger På baggrund af udligningsreformen gives der mulighed for en vis tilpasning af skatterne. Der vil være mulighed for, at nogle kommuner kan forhøje skatten indenfor en ramme på 250 mio. kr. Skatteforhøjelsen er dog kun mulig, hvis der samtidig er en tilsvarende skattenedsættelse på 250 mio. kr. i andre kommuner. Der etableres en tilskudsordning, så de kommuner, som nedsætter skatten vil blive kompenseret for provenutabet med 75 pct. i 2013, 50 pct. i 2014 og 2015 samt 25 pct. i Anlæg Kommunernes samlede bruttoanlægsinvesteringer må maksimalt udgøre et niveau på 15,5 mia. kr. Odense Kommunes andel af investeringsniveauet er 527 mio. kr. Det kan give udfordringer for Odense at holde sig inden for denne anlægsramme, når der tages hensyn til allerede planlagte anlægsinvesteringer i 2013, ønsker om overførsel af mindreforbrug fra 2012 samt evt. nye anlægsbevillinger i forbindelse med budgetforhandlingerne. Der arbejdes videre med afdækning af den endelige opgørelsesmetode, som vil vise om Odenses anlægsniveau holder sig indenfor rammen. 17

18 Som noget nyt gøres 1 mia. kr. af bloktilskuddet afhængigt af, at kommunernes budgetter for 2013 ikke overstiger det aftalte anlægsniveau. Dette svarer til 34 mio. kr. af Odense Kommunes bloktilskud. Kvalitetsfondsmidlerne Som i sidste års aftale udmøntes der 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden i Dette svarer til 68 mio. kr. for Odense Kommune. Der skal gøres opmærksom på, at kvalitetsfondsmidlerne kun er udmøntet i 2013 i aftalen. Samtidig afsættes der en lånepulje på 750 mio. kr. til investeringer på kvalitetsfondsområdet. Sidste år var puljen på 600 mio. kr. Puljen målrettes primært kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Almene boliger For at føre en aktiv boligpolitik nedsættes det kommunale grundkapitalindskud for almene boliger fra 14 pct. til 10 pct. Dette betyder for Odense, at der vil være lavere udgifter til kommende almene byggeri. Overførsler Der afsættes i ,0 mia. kr. til overførselsudgifter, mens der til forsikrede ledige afsættes 14,6 mia. kr. på landsplan. Der er ikke aftalt nogen midtvejsregulering på overførselsområdet som følge af ændrede konjunkturer. På baggrund af meldinger fra SAF, i forbindelse med den kommenterede forbrugsrapport, vurderes dette ikke at give anledning til problemer for Odense Kommune. Der vil ultimo juni foreligge efter- og midtvejsregulering vedr. forsikrede ledige. Af aftalen fremgår endvidere, at der foretages en midtvejsregulering på overførselsområdet i 2013, såfremt der er væsentlige ændringer. Sundhed Grundbidraget på udviklingsområdet for 2013 fastsættes til 124 kr. pr indbygger, hvor det i 2012 var på 123 kr. pr. indbygger. Regeringen og KL er sammen med Danske Regioner enige om at sætte fokus på et sammenhængende sundhedsvæsen med patienten i centrum. Dette følger ambitionerne i Odense Kommunes sundhedspolitik Sund Sammen og indsatser i forbindelse med frikommuneforsøget. Aftalen prioriterer hverdagsrehabilitering på ældreområdet og hjælp til kronisk syge med det formål at sikre sammenhængende patientforløb og undgå genindlæggelser. Odense Kommune er allerede godt på vej i denne retning. Samlet afsættes der i aftalen 300 mio. kr. til styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne. Odense Kommunes andel udgør 10,2 mio. kr. Skatter og skattesanktion Fremskrivningsprocenten for udskrivningsgrundlaget for det korrigerede beregningsgrundlag for 2010 til 2013 udgør 10,8 pct. Reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2013 ved grundskyld er fastsat til 7 pct. Skattesanktionen er fastholdt. Økonomistyring Der er i aftalen lagt vægt på at styrke økonomistyringen i kommunerne. Der gennemføres derfor i efteråret en kortlægning af kommunernes økonomistyring med fokus på konkret praksis for styring, budgettering, opfølgning samt kobling mellem økonomi og aktivitet. 18

19 Odense Kommune har igennem de seneste tre år arbejdet målrettet med effektstyring og med at have fokus på det der virker. Det vurderes at være i samme retning, den nye styring går. Udvalgte Sektorområder Beskæftigelsesområdet Regeringen og KL er enige om, at der skal ske en forenkling af reglerne på beskæftigelsesområdet. Dette skal bl.a. ske gennem en modernisering af rådigheds- og sanktionsreglerne. Dette skal indgå som en del af reformen på kontanthjælpsområdet og gennemføres derfor først, når der gennemføres en politisk aftale herom. Dertil kommer, at regeringen og KL fortsætter udvalgsarbejdet vedr. afbureaukratisering og modernisering på hele beskæftigelsesområdet, som blev igangsat med økonomiaftalen for Investeringer i klimatilpasning Regeringen og KL er enige om, at kommunerne løfter investeringsniveauet i klimatilpasning af spildevandsområdet med 2,5 mia. kr. i Investeringerne målrettes aktiviteter, som varetages af spildevandsselskaberne. Flere investeringer inden for spildevandssektoren vil udover at styrke klimatilpasningsindsatsen samtidig være til gavn for beskæftigelsen. Miljø og natur Regeringen og KL er enige om, at kommunerne i de kommende år skal styrke indsatsen i forhold til de beskyttede naturtyper og vandmiljøet. Der afsættes 106 mio. kr. årligt til kommunernes vand- og naturindsats fra Samtidig yder staten tilskud til de såkaldte LI- FE-projekter mv. inden for en samlet ramme på 75 mio. kr. for perioden Dagtilbud Som nævnt ovenfor indebærer aftalen et løft til dagtilbudsområdet på 500 mio. kr. Midlerne, der er afsat i finansloven for 2012, fordeles som et tilskud ud fra antallet af 0-5 årige børn i kommunen, hvilket for Odense betyder 17,5 mio. kr. fra 2013 og frem. I aftalen fremgår det, at midlerne skal anvendes til en forbedring af kvaliteten i dagtilbud (og ikke normeringerne i dagtilbud). Folkeskolen og Socialområdet Regeringen og KL er blevet enige om tre konkrete målsætninger på skoleområdet og tre målsætninger på socialområdet. KL forventer, at Regeringen vil lave en opgørelse af målopfyldelsen for de enkelte mål. Resultaterne skal dog behandles hos Danmarks Statistik, før de frigives, hvilket giver en væsentlig forsinkelse. Hvis Byrådet ønsker fokus på målopfyldelsen, kan Odense udvikle egne indikatorer og fastsætte årlige måltal for målene. Endvidere er det målsætninger, som BUF kan overveje at adoptere til sin effektmålsportefølje. Socialområdet På baggrund af de positive erfaringer med DUBU er regeringen og KL enige om at fremrykke målet for udbredelse af DUBU således, at kommunerne senest i 2014 har anskaffet DUBU eller et tilsvarende it-system. Det skal sikre en systematisk sagsbehandling i alle kommuner, som kan medvirke til at forebygge alvorlige fejl i enkeltsager og sikre bedre styring. Odense Kommune har allerede IT-systemer, som vurderes at leve op til kravene på området, og der forventes derfor ikke at skulle investeres yderligere som følge af aftalen. 19

20 Transport omlægning af befordringsordninger Regeringen, Danske Regioner og KL har gennemført en analyse af de kommunale befordringsordninger. Analysen viser, at udgifterne til de kommunale befordringsordninger vil kunne reduceres med i størrelsesordenen 430 mio. kr. årligt. De skønnede gevinster følger af lavere kørselspriser via mere effektive udbud samt, at kørslen kan tilrettelægges og planlægges bedre i trafikselskaberne. I Odense kommune er man pt. i gang med at forberede et strategisk udbud af kørsel og i den forbindelse pågår der et analysearbejde med henblik på at afkræfte eller bekræfte ovennævnte kalkulerede udgiftsreduktioner på 430 mio. kr. Den fælles prioritering af frigjorte gevinster vil give Odense Kommune udfordringer, i det der allerede er budgetteret med effektiviseringsgevinster på området. Modernisering og bedre ressourceanvendelse I de kommende år er der ingen eller begrænset rum til at udvide rammerne for det offentlige forbrug. Det betyder, at udvikling og forbedring af den kommunale service må ske inden for de givne økonomiske rammer. En modernisering af den kommunale opgaveløsning kræver et tæt, aktivt og tillidsbaseret samarbejde mellem regeringen og kommunerne. Målet er at prioritere kerneopgaverne samt understøtte en bedre ressourceudnyttelse i opgaveløsningen. Regeringen og KL er enige om i fællesskab at frigøre ressourcer i kommunerne svarende til samlet 1,5 mia. kr. i 2013 og Kommunerne skal anvende de frigjorte ressourcer til at forbedre den borgernære service. 20

21 Indtægter 21

22 INDTÆGTER Indtægter I det følgende afsnit redegøres for kommunens generelle indtægtsside. Kommunens finansieringskilder består af: Indkomstskatter Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Renteindtægter I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter for kr. løbende priser Indkomstskatter Øvrige skatter Tilskud og udligning Renter Indtægter i alt Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud Der er budgetteret med indtægter på 11,4 mia. kr. i 2013, heraf kommer godt 60 pct. fra indkomstskatter, mens knap 34 pct. kommer fra tilskud og udligning. 22

23 INDKOMSTSKATTER Indkomstskatter Økonomi- og Indenrigsministeriet har i juni 2012 måned udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne. Her garanteres der en vækst på 10,8 pct. fra 2010 til 2013 i udskrivningsgrundlaget. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2013 ligger for Odense Kommune på 28,0 mia. kr., hvilket giver et skatteprovenu på 6,9 mia. kr. Skatteprovenuet ligger 196,2 mio. kr. højere i 2013 og lavere i 2014 og 2015 med henholdsvis 25,3 mio. kr. og 67,8 mio. kr. i 2015 i forhold til overslagsårene i budget Forventet indtægter fra indkomstskat ved valg af statsgaranti for perioden priser kr Indkomstskatter Udskrivningsgrundlag, statsgaranti Skatteprovenu ved 24,5 pct Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud 23

24 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budgettet for 2013 er baseret på valg af statsgaranti. Dette skyldes primært den usikkerhed der i øjeblikket knytter sig til konjunkturudviklingen i Odense og på landsplan. Odense har i de foregående fire år valgt statsgaranti. Skatteprovenuet er i overslagsårene budgetteret på baggrund af KL s vurderinger af væksten i udskrivningsgrundlaget. I tabellen vises KL s skønnede vækstprocenter fra juni 2012 sammenlignet med vækst procenterne, som lå til grund for budget Vækstprocenter for udskrivningsgrundlaget 2010/ 2011/ Vækstskøn i procent / / / / / 2016 Juni 2012, vedtaget budget ,7* 2,8 5,6 12,6 3,2 2,8 2,5 Juni 2011, vedtaget budget ,1 1,3 3,8 14,6 4,3 3,4 - Forskel -0,4 1,5 1,8-0,2-1,1-0,6 - Note: Det er ikke muligt at gange vækstprocenterne for skattegrundlaget sammen og få garantiprocenten på 10,8 pct., da den fastsættes på baggrund af et korrigeret udskrivningsgrundlag. * Skønnet vækstprocent ved statsgaranti på landsplan. Odense forventer en vækst på 1,8 pct. Skattereform Regeringen indgik den 12. juni 2012 en aftale med Venstre og Konservative Folkeparti om en skattereform. Flere af aftalens elementer vil påvirke det kommunale udskrivningsgrundlag. Det forventes, at reformen samlet set vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag, men effekterne er endnu ikke opgjort og ikke medtaget i hverken vækstskønnene eller indarbejdet i statsgarantien. Skattesanktion Sanktionslovgivningen på skatteområdet er opretholdt i budget Det er indkomstskatter, grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme, som er omfattet af en evt. skattesanktion. Odense Kommune bidrager med 4,3 mio. kr. årligt til aftaleoverholdelse ved at sænke dækningsafgiften for erhvervsejendomme med 0,2 promillepoint årligt. Sanktionslovgivningen indeholder en bestemmelse om, at hvis kommunerne samlet set øger skatteudskrivningen ift. året før, vil der ske en modregning i bloktilskuddet svarende til størrelsen af skattestigningen. I det første år gælder at 25 pct. af det samlede merprovenu betales af alle kommuner gennem en nedsættelse af bloktilskuddet, mens den enkelte kommune, som sætter skatten op, mister de resterende 75 pct. af merprovenuet. I det andet år reduceres bloktilskuddet med 50 pct. og den enkelte kommune mister 50 pct. af merprovenuet, mens sanktionen i det tredje år alene vil bestå i en reduktion af bloktilskuddet svarende til merprovenuet. Skattepuljer Som en del af udligningsreformen blev der afsat to skattepuljer i Disse to puljer skulle bidrage til, at flere kommuner kunne ændre skattesatserne i 2013 uden at den samlede kommunale skatteudskrivning stiger. 24

25 Der blev lavet en ramme på 250 mio. kr. til skatteforhøjelser, som kommuner der primært havde tabt på justeringer af udligningssystemet kunne søge. Derudover kunne andre kommuner, som kunne dokumentere strukturel ubalance også søge. 13 kommuner fik lov til at sætte skatten op med samlet 247 mio. kr. Tilsvarende blev der etableret en tilskudsordning for kommuner, der ønskede en skattenedsættelse. For at kunne komme i betragtning til denne pulje skulle kommunens beskatningsniveau være over landsgennemsnittet. 11 kommuner fik lov til at sætte skatte ned med samlet ca. 191 mio. kr. Kommunerne har på den baggrund samlet set en skatteforhøjelse på 57 mio. kr. i budget Kommunernes bloktilskud vil blive reguleret svarende til den samlede forhøjelse af skatteindtægterne. Men samtidig får kommunerne tilbageført 64 mio. fra puljen med tilskud til skattelettelser, fordi de ikke er brugt. Dermed bliver reguleringen af bloktilskuddet i det store hele visket ud. 25

26 ØVRIGE SKATTER Øvrige skatter Ørige skatter omfatter selskabsskat, grundskyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme samt provenu fra dødsboskat. Øvrige skatter er et indtægtsområde som har været og fortsat er præget af eftervirkningerne fra finanskrisen og den afmatning, som har været i dansk økonomi de seneste år. Der forventes et provenu fra øvrige skatter på 659,7 mio. kr. i 2013 stigende til 750,6 mio. kr. i Forventet indtægter fra øvrige skatter for perioden priser kr Øvrige skatter Provenu af selskabsskatter Dødsboskat Grundskyld Dækningsafgift erhverv Dækningsafgift off I alt Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud Sammenligning med budget 2012 Når der sammenlignes med overslagsårene i budget 2012 er provenuet, bortset fra ved dødsboskat, lavere for alle indkomsttyper. Samlet set ligger provenuet henholdsvis 30,3 mio. kr. lavere i 2013, 60,2 mio. kr. i 2014 og 70,4 mio. kr. i 2015 i forhold til overslagsårene i budget

27 Selskabsskat Det er provenuet fra selskabsskat for skatteåret 2011 (skat der vedr. indkomståret 2010), der efter viderefordeling mellem kommunerne og udligning afregnes til kommunerne i Økonomi- og Indenrigsministeriet har endelig opgjort den kommunale andel af selskabsskatter for indkomståret 2010 til afregning i Odenses andel er opgjort til 75 mio. kr., hvilket er knap 6 mio. kr. lavere end forventet ved budget Provenuvurderingen i er baseret på Skatteministeriets vækstskøn over den forventede udviklingen i selskabsindkomsterne i Vækstskønnet for 2014 er nedjusteret til -9,85 pct., hvilket giver et tab for Odense Kommune på 25 mio. kr. i forhold til i budget Foreløbige opgørelser fra virksomhedsregnskaber for indkomståret 2011 indikerer dog, at væksten i 2014 er sat for lavt. Provenu fra selskabsskatterne i Odense er fremskrevet med Skatteministeriets vækstskøn og er på den baggrund et pessimistisk skøn for provenuudviklingen i 2014 til På selskabsskatter er der også en udligningsordning, som søger at udligne forskellen mellem kommunerne. Ordningen er udformet således, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskatter pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet er højere bidrage til udligningen. Odense Kommune modtager i mio. kr. fra denne udligningsordning, hvilket er en stigning i forhold til budget Dette indikerer, at der er en lavere udvikling i provenuet fra selskabsskatter i Odense sammenlignet med udviklingen på landsplan. Grundskyld og dækningsafgift Kommunerne modtager i 2013 grundskyld og dækningsafgift af de afgiftspligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober Der er fortsat et loft over den årlige stigningstakt for den kommunale ejendomsskat. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget tillagt 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. Ubalance Som der er blevet signaleret i de kommenterede forbrugsrapporter i løbet af 2012, har der i Odense været en ubalance mellem de budgetterede indtægter og de faktiske indtægter ved grundskyld og dækningsafgift. Samme ubalance kunne også konstateres ved regnskab Dette skyldes, at der er flere krav fra borgere og virksomheder om tilbagebetaling af for meget opkrævede skatter. Dette kan både henføres til ændrede vurderinger af fradrag for forbedringer og til ændrede vurderinger af grund- og ejendomsvurderinger. Når klagesagerne færdigbehandles tilbagebetaler kommunen for meget betalt grundskyld/ dækningsafgift for flere år tilbage. Nye skøn Der er til brug for budgetlægningen i 2013 opgivet to skøn, som kan anvendes. Dels en skønnet udvikling i reguleringsprocenten og dels en skønnet udvikling i grundværdierne på landsplan, som svarer til ca. 85 pct. af reguleringsprocenten. Opdelingen skyldes, at der er stor forskel på stigningen i grundværdierne rundt omkring i landet, og dermed hvilken reguleringsprocent der bør vælges ved fremskrivningen. Ved fremskrivning af grundskyld og dækningsafgifter er der anvendt det lave skøn for landsudviklingen. Dette skyldes en forventning om at kunne reducere de ubalancer, som der har været på området 27

28 i 2011 og Fremskrivningen kan dog i overslagårene vises sig at være for pessimistisk. Skønnet for landsudviklingen ligger under vækstskønnene for budget Det betyder, at det forventede provenu fra grundskyld falder med 7,6 mio. kr. i 2013 sammenlignet med budget Og provenu fra dækningsafgift fra offentlige- og erhvervsejendomme falder med 18,7 mio. kr. I budget 2013 er dækningsafgiften for erhvervsejendomme, ligesom tidligere år, sænket med 0,2 promille. Dette skyldes en byrådsbeslutning om en gradvis udfasning af dækningsafgiften. Ved sænkning af dækningsafgiften på erhvervsejendomme er Odense Kommune med til at bidrage til aftaleoverholdelse 28

29 TILSKUD OG UDLIGNING Indtægter fra tilskud- og udligning Med indgåelse af økonomiaftalen mellem KL og regeringen, er størrelsen for kommunernes samlede indtægter fastlagt i bloktilskuddet. Udligningsordninger mellem kommuner, statstilskud samt øvrige ordninger udgør tilsammen kommunens indtægtsside og dermed fordelingen af bloktilskuddet på landsplan. Dertil kommer et tilskud til beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige, samt udgifter til udviklingsbidrag til regionerne. Til beregning af kommunens indtægtsside anvendes KL s tilskudsmodel. I modellen er økonomiaftalen indarbejdet, ligesom KL s skøn for pris- og lønudviklingen indgår. Dertil kommer ændringer som følge af konjunkturudvikling eller reformer. Ved udarbejdelsen af skøn for indtægtssiden tages udgangspunkt i Odenses egen befolkningsprognose i overslagsårene, For 2013 er valgt at tage udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag med dertil hørende befolkningstal. Indtægterne fra tilskud og udligning er faldet markant siden budget 2012 med over 315 mio. kr. årligt. Faldet sker på landsudligningen og på tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud. Dertil kommer at statstilskuddet også falder. Ændringerne består hovedsageligt af ændringer i forbindelse med Økonomiaftalens indgåelse og udligningsreformen. Hovedforklaringerne er: Udligningsreform, hvor Odenses tab på tilskud og udligning er på 87 mio. kr. og 39 mio. kr. vedr. beskæftigelsestilskuddet. Faldende indtægtsgrundlag, idet udgangspunktet for Økonomiaftalen er budget 2012 og ikke aftaleniveauet for For Odense er det et tab på 86 mio. kr. Styrket finansiering på 3 mia. kr. på landsplan i 2013, som kan ses i sammenhæng med en likviditetsstyrkelse af kommunerens økonomi i forbindelse med overgangen til Udbetaling Danmark. Øgede skatteskøn mindsker bloktilskuddet Faldende pris- og lønregulering mindsker bloktilskuddet. Dertil kommer mindre reguleringer vedrørende puljer. Med Økonomiaftalen for 2013 blev der åbnet mulighed for skattetilpasninger udmøntet i 2 puljer (se beskrivelse under afsnittet for indkomst -skatter). Dertil kommer en række ændringer i særtilskudspuljer og øvrige lånepuljer f.eks. finansiering af kvalitetsfondsmidler. Finansieringen af disse tages af bloktilskuddet, hvorved indtægtsgrundlaget mindskes. Kvalitetsfonden Odense kommune modtager i ,1 mio. kr. i tilskud fra kvalitetsfonden. Betingelsen er at Odense har anlægsudgifter på over 138,2 mio. kr. på kvalitetsfondsområderne i Der er i anlægsbudget for 2013 projekter for 145,5 mio. kr. i 2013 på kvalitetsfondsområdet. I den seneste tilskudsmodel fra KL (juli 2012) er der indlagt tilskud fra Kvalitetsfonden fra 2014 og frem. Den endelige afklaring vil dog først komme efter økonomiforhandlingerne om Budget 2014, som afholdes juni Men i budgetforslaget for 29

30 2013 er der indlagt en forventning om en årlig indtægt fra kvalitetsfonden i hele budgetperioden Budgetforudsætninger vedr. tilskud fra Kvalitetsfonden priser kr Kvalitetsfonden Tilskud Medfinansieringskrav (2 x tilskud) Anlægsbudget Deponering Note: -=udgift/underskud, +=indtægt/overskud I forbindelse med Budget 2012, blev der budgetteret sådan at Odense Kommune opfyldte sin medfinansieringsforpligtigelse på kvalitetsfondsområderne i I 2015 og 2016 er der budgetteret med at deponere indtægten, hvorved et eventuelt bortfald ingen økonomisk betydning får fra 2015 og frem. Hvis kvalitetsfonden bortfalder i 2014 vil der mangle 69 mio. kr. til budget I tilfælde af bortfald i 2014, skal der til Budget 2014 tages stilling til, om man fortsat ønsker de afsatte projekter på kvalitetsfondsområdet, og i givet fald hvordan der så skal findes alternativ finansiering. Ansøgningspuljer I forbindelse med vedtagelsen af udligningsreformen, og senere udmøntet i Økonomiaftalen mellem regeringen og KL, er en række ansøgningspuljer opeller nedjusteret. Dertil kommer, at der er kommet nye puljer til. Her beskrives 2 af de puljer Odense Kommune valgte at søge. Tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner i hele landet Puljen til særlig vanskeligt stillede kommuner er i 2013 forhøjet til 400 mio. kr. Økonomi- og Indenrigsministeriet har i forbindelse med fordelingen af puljen angivet kriterier og hensyn, som er lagt til grund for fordelingen af puljen. Der blev bl.a. lagt vægt på demografiske udfordringer, aktuelle økonomiske udfordringer, vedvarende udfordringer og særlig lav udvikling i enhedsudgifterne på kernevelfærdsområder, samt anlæg. Odense Kommune sendte pr. 6/ en ansøgning vedr. denne pulje. Ansøgningen blev afslået. Tilskud til kommuner med høj andel af borgere med sociale problemer Som led i justeringen i udligningssystemet er der med virkning fra 2013 oprettet en ny særtilskudspulje til kommuner, som i visse dele af kommunen - typisk i større byer - har en høj andel af borgere med sociale problemer. Tilskudspuljen udgør 400 mio. kr. i Odense Kommune sendte pr. 6/ en ansøgning vedr. puljen. Odense Kommune ansøgte om 90 mio. kr. 30