Virksomhedskommunikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedskommunikation"

Transkript

1 Virksomhedskommunikation Kandidatprojekt skrevet af: Josefine Spindler Vejleder: Susanne Kjærbeck Roskilde Universitetscenter Dansk modul III Foråret

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning...6 Præsentation af Mental Fitness og Forskningscenter...6 Aktører og interessenter...8 Troværdighed og image på spil...8 Manglende strategisk kommunikation...9 At skabe positiv opmærksomhed...10 Problemformulering...11 Kapitel 2: Erkendelse og metode...13 Erkendelse af sprog og kommunikation...13 Projektrapportens metodiske opbygning...14 Del I Sproglig karakteristik ud fra modtagerens perspektiv...15 Fra metodisk teoriramme til analyse: Togebys teoretiske forudsætninger...17 Fra tekst til omverden...18 Del II Rådgivning i forhold til afsenderens perspektiv...19 Kapitel 3: Tekstanalytiske redskaber og teoretiske antagelser...23 Togebys pentagrammodel...23 Genrer, hensigter og sproghandlinger...25 Togebys krav til velfungerende kommunikation...28 Henriksens dragemodel...28 Modtagerens reception...30 Videnskab og formidling...30 Kommunikationssituationens diskurser og sprogkoder...31 Troværdighed og image...33 Ethos dynamik og dyder

3 Ethos, logos og pathos...35 Kapitel 4: Præsentation af målgrupperne...37 Børn med adfærds- og opmærksomhedsforstyrrelser målgruppen...37 Stressmålgruppen...38 High Performance-målgruppen...40 Kapitel 5: Analyser...42 Hjemmesidens kommunikationssituation...42 Kanal...42 Kanalens funktionalitet...42 Genrer...45 Informerende tekstelementer...46 Argumenterende tekstelementer...48 Reklamerende tekstelementer...50 Fortællende tekstelementer...52 Sagforhold...53 MFF s navn og logo...53 Afsender og fortæller...54 Fortællerens virkemidler...56 Hensigt...60 Modtager og adressat...60 Hvem inkluderes, og hvem ekskluderes?...62 Henvendelsesformer...63 Forudsætningsniveau...63 Hvad er relevant information?...64 Kapitel 6: Hjemmesidens vellykkethed - konklusion på analyserne...66 Kapitel 7: Strategisk kommunikation på hjemmesider...69 Tekster på internettet versus tekster på print

4 Kommunikationsformer...71 Argumentation...73 Den iboende konflikt i faglig formidling...74 Faglig formidling i praksis på hjemmesider...76 Journalistikkens omvendte nyhedstrekant...76 Måder at anskueliggøre tekster på...76 Særlig sprogbrug på hjemmesider...78 Struktur, funktionalitet og tilgængelighed...79 Mediets ekstra mulighed for dialogisk kommunikation...80 Billeder...81 Opmærksomhed og markedsføring...81 Kapitel 8: Diskusison og anbefalinger...84 Overordnet struktur...84 Relevans...86 MFF s navn...87 Teksternes længde og informationernes tilgængelighed...87 Sprogbrug og fremstillingsform i de fagligt formidlede tekster...88 Teksttyper...88 Troværdighed og image...89 Troværdighedsopbyggende udtalelser...90 Synlighed...91 Kapitel 9: Kritiske refleksioner over metode, modeller og teori...95 Fremgangsmåde...95 Modeller...98 Kritik af Togeby...98 Teoriernes samspil og egnethed...99 Kapitel 10: Perspektivering

5 Receptionsanalyse af MFF s hjemmeside Kommunikationsstrategi At udbrede innovationer Kapitel 11: Formalia Abstract Litteraturliste Bilag 1: Forslag til ny struktur for MFF s hjemmeside Bilag 2: Forslag til ny reklameforside på MFF s hjemmeside Bilag 3: Interviewovervejelser Informantinterview Spørgeguide til personinterviewet 9. marts Bilag 4: Modeller Togebys pentagram Henriksens dragemodel Katz og Lazarsfelds Two-Step Flow Model Bilag 5: Oplysninger om ADHD fra ADHD-foreningen Bilag 6: Mental Fitness & Forskningscenters hjemmeside

6 Kapitel 1: Indledning Præsentation af Mental Fitness og Forskningscenter Mental Fitness og Forskningscenter (MFF) er en lille, dansk iværksættervirksomhed, der har eksisteret i fem år, og som har til huse på Sølvtorvet i København 1. Hjerneforsker og psykolog mag.art. Erik Hoffmann (EH) er manden bag projektet: MFF forsker i menneskets hjerne og hjernebølger og arbejder med måling, kortlægning og træning af hjernen. Mental Fitness er hjernegymnastik og systematisk træning af opmærksomheden ved hjælp af EEG 2 biofeedback (neurofeedback). (4,10-12) 3 Virksomheden tilbyder i dag tre primære ydelser. Det er behandling af børn og unge med opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelser (DAMP, ADD, ADHD, OCD, Tourette og Asberger), stressbehandling af voksne mennesker og High Performancetræning, som er træning af dyb koncentration og opmærksomhed for erhvervsledere og elitesportsfolk (se: Erik Hoffmanns beskrivelse er: Det er hjælp til selvhjælp ( ) Det er at give folk nogle værktøjer, sådan at de kan forbedre deres adfærd og dermed også få mere kvalitet i deres dagligdag, i deres arbejdssituation. (EH 10:47) 4 Til trods for at virksomheden er ung, baseres behandlingerne på et fagligtvidenskabeligt fundament og mange års erfaring: 1 MFF er netop flyttet fra forskerbyen Symbion Science Park på Østerbro, hvilket er et sted, hvor lovende virksomheder får lov tilbringe deres tre første leveår i professionelle rammer. 2 EEG-målinger (elektro encefalografi) er måling af hjernens elektriske aktivitet. 3 Henvisning til hjemmesiden, bilag 6. (4,10-12) betyder: Side 4, linje Henvisning til interview med EH, bilag 3 samt vedlagt CD. (EH 10:47) betyder: starttidspunkt for udtalelsen er 10:47 i interviewet 6

7 Vore træningsmetoder bygger på solide videnskabelige principper og 30 års forskningserfaring, og vi benytter det mest moderne apparatur og software tilgængeligt på markedet. (4,23-24) MFF har bl.a. udgivet en stress- og en DAMP-rapport, der dokumenterer effekten af deres behandlinger 5, men de savner stadig en blåstempling af deres metoder i officielt dansk regi (EH, 34.10) 6. Virksomheden har samarbejdet med forskellige institutioner, virksomheder og sagsbehandlere i det offentlige og private erhvervsliv. De har publiceret artikler i bl.a. Psykolognyt, har fået medieomtale i blade som Ingeniøren, DJØF Bladet og Femina og aviser som Politiken, Børsen og Berlingske Tidende, og de har givet interviews i bl.a. God Morgen Danmark, TV2 Lorry og Dags Dato (EH 13:25). Derudover: afholder vi foredrag, demonstrationer og workshops ( ). MFF er desuden i samarbejde med flere hospitaler engageret i et forskningsprojekt vedrørende virkninger af hjernetræning på børn med DAMP/ADHD. (4,18-20) Ud fra en indledningsvis betragtning placerer MFF sig således som en innovativ forsknings- og behandlingsvirksomhed på det danske sundhedsområde. Virksomhedens ideologi er at hjælpe mennesker til en bedre livskvalitet, og der er to primære formål tilknyttet: dels forskning, og dels salg af ydelser. 5 Begreberne behandling og ydelse bruger jeg synonymt i MFF s kontekst. 6 Rent kommunikativt kan jeg ikke rådgive MFF i spørgsmålet om at opnå officiel anerkendelse. Det skyldes, at problemet med en blåstempling ikke handler om kommunikation som det primære, men om kontrolleret, videnskabeligt bevismateriale (jf. interviewet EH 15:38). Den etablerede lægevidenskab kræver et såkaldt dobbeltblindet forsøg, som MFF af praktiske grunde ikke kan imødekomme. 7

8 Aktører og interessenter I ovenstående position har MFF et omfattende antal interessenter, som jeg ikke vil forsøge at beskrive udtømmende. Men som udgangspunkt ser jeg tre primære grupper: Kunder til MFF s ydelser; ambassadører 7 for eller eksponenter af virksomheden, såsom journalister, læger, psykologer, sagsbehandlere, politikere, investorer, ansatte i virksomheden mv.; og sidst forskere eller videnskabsmænd inden for samme faglige felt som MFF. Grænserne mellem grupperne er flydende og overlapper hinanden, idet en journalist, som eksponerer virksomheden, fx også kan være kunde i virksomheden og have speciale i hjerneforskning. Jeg vil senere adskille disse grupper analytisk. Troværdighed og image på spil Det videnskabelige felt, MFF repræsenterer, er nyt for mange. Virksomheden møder både nysgerrighed og skepsis, når de fortæller om deres forskning og behandlingsmetoder: de fleste bliver nysgerrige og rigtig mange synes, det lyder spændende, de vil godt høre mere om det. Der er også nogle, der er skeptiske, ik, og kan det virkelig lade sig gøre, og kan det nu også passe osv. ja, der er selvfølgelig altid nogle, der er skeptiske, men jeg vil sige, overvejende møder vi en positiv reaktion. (EH 40:20) Kun de færreste ved, hvad hjernebølger og hjernetræning er, og særligt inden for sundhedssektoren stiller kunder eller klienter høje krav til troværdighed og til at blive behandlet kompetent. Så selvom MFF besidder en række kompetencer, er troværdighed i relation til interessenter og kunder en central problemstilling. 7 Ambassadører forstår jeg som fortalere for virksomheden, der bevidst er sat i rollen som ambassadører. Eksponenter forstår jeg til forskel herfra som alle, der omtaler virksomheden på den ene eller anden måde. 8

9 Videnskabelig baggrund implicerer ikke automatisk accept og tillid fra omverdenen, hvorfor dette er noget, MFF selv må søge at skabe og oparbejde. Manglende strategisk kommunikation MFF s kræfter og kompetencer er lagt i forskning, udvikling og dokumentation af træningsmetoder samt i behandling af klienter. Bevidst strategisk kommunikation og markedsføring er således ikke noget, virksomheden har fokuseret på: Vi har slet ikke haft nogen professionel markedsføring af firmaet. Vi har en hjemmeside, som efterhånden er velbesøgt. Og vi har sendt materiale ud til masser af mennesker. Langt de fleste psykologer i dette her land kender os og ved, hvad vi laver, mange læger kender os, og vi har jo været omtalt i pressen, i alle de store aviser har der været skrevet artikler om os, og vi har været i fjernsynet flere gange ( ) det har sådan set været vores primære markedsføring. (EH 11:53) Denne primære markedsføring synes således at have været præget af tilfældighed. MFF har endvidere været plaget af økonomisk ustabilitet: Vi har haft det problem, at vores tilgang af klienter har været uhyre svingende, i perioder har vi haft tre fuldtidsansatte psykologer og ( ) otte-ti klienter om dagen, men så pludselig så er der en afmatning, og så kommer der ikke nær så mange kunder, og så har vi været nødt til at fyre nogle af de ansatte, for at vi kan få det til at løbe rundt. (EH 14:14) De perioder, hvor MFF har solgt flest behandlinger, har typisk været i forlængelse af medieomtale, artikler og interviews, altså når virksomhedens budskaber og informationer er blevet eksponeret af andre kanaler end virksomhedens egne: 9

10 Hvis der lige har været en stor artikel i Berlingske Tidende, så ringer telefonen, og så får vi nogle flere kunder, og ligesådan når vi har været i fjernsynet. (EH 13:09) Salg af behandlinger er grundlaget for virksomhedens økonomiske overlevelse, suppleret af workshops, foredrag og demonstrationer. Et blik på virksomhedens hjemmeside viser imidlertid, at MFF hovedsaligt benytter siden til at informere om videnskab, metoder, resultater mv. Det bekræfter Erik Hoffmann: Jeg har nok bestræbt mig på at lægge en masse information ind for at forklare folk, hvad det er for noget, og vise nogle resultater, og den er ikke særlig salgsorienteret, den hjemmeside, den kunne sikkert sættes op meget mere smart, så vi kunne få solgt noget mere. (EH 35:26) At skabe positiv opmærksomhed I forlængelse af ovenstående mener jeg, at MFF kommunikationsmæssigt står over for en række forskellige problematikker og opgaver. Markedsføring har været nedprioriteret, og virksomheden har af den grund hverken nedskrevne kommunikations-, salgs- eller markedsføringsstrategier. Til gengæld har de en både stor og bred interessentgruppe samt en række særlige kompetencer. Disse skal synliggøres og kommunikeres troværdigt, for at virksomhedens image kan påvirkes positivt, og for at virksomheden kan fremstå som en konkurrencedygtig partner på sundhedsfeltet. Spørgsmålet er, hvad og hvordan MFF kommunikerer på nuværende tidspunkt, samt til hvem. Spørgsmålet er endvidere, hvad der er hensigtsmæssig kommunikation for MFF. Min intention med dette projekt er at styrke MFF s position på markedet og øge virksomhedens salgsmuligheder via kommunikationstilrettelæggelse. I denne kommunikationstilrettelæggelse ser jeg to led: 10

11 1. At udbrede kendskabet til MFF s ydelser og ekspertise gennem virksomhedens ambassadører og eksponenter. 2. At tilvejebringe konkrete, strategiske muligheder for hensigtsmæssig kommunikation med kunder og interessenter. Jeg har valgt at benytte MFF s hjemmeside: som empirisk udgangspunkt for kommunikationstilrettelæggelsen. En virksomheds hjemmeside opfattes af kunderne som en direkte afspejling af virkeligheden (Petersen 2002,13). Jeg antager derfor, at hjemmesiden i høj grad afspejler, hvilke interesser, aktører og relationer der er på spil for MFF, i kraft af hjemmesidens struktur, indhold og sprog. Hjemmesiden er dermed et analytisk oplagt udgangspunkt for MFF s kommunikationsmateriale. Dertil kommer EH s udsagn om, at hjemmesiden udgør en stor del af virksomhedens markedsføring. Hermed dog ikke sagt, at hjemmesiden også er den optimale kommunikationskanal til at kommunikere MFF s budskaber. Jeg har valgt at supplere MFF s hjemmeside med et informantinterview med forskningsdirektør Erik Hoffman (EH). Det skyldes, at jeg mangler oplysninger om MFF, der ikke er at finde i virksomhedens materialer. I og med interviewet kun fungerer som baggrundsviden, er mine interviewmæssige overvejelser og spørgeguide at finde i bilag 3. Selve interviewoptagelserne er at finde på den vedlagte cd. Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående vil jeg undersøge følgende: 1. Hvilke kommunikative problemer er der på MFF s hjemmeside, set fra et køberorienteret modtagerperspektiv? 11

12 2. Hvordan kan MFF s eksterne kommunikation forbedres? På tekstligt niveau med sprog og virkemidler og i forhold til hjemmesidemediet I forhold til hjemmesidens synlighed Således begrænser jeg mig til hovedsageligt at beskæftige mig med andet led i den nævnte kommunikationstilrettelæggelse. 12

13 Kapitel 2: Erkendelse og metode Hele organisationen kommunikerer. Enhver medarbejder er ambassadør for virksomheden. Enhver tekst er ambassadør for virksomheden. (Petersen 2002,11) Kommunikation er det centrale omdrejningspunkt i dette projekt 8. I forståelsen af, at en virksomhed kommunikerer i alt, hvad de gør, og at al kommunikation repræsenterer virksomheden, vil jeg her redegøre for min måde at forstå sprog og kommunikation på. Dette illustrerer, hvordan jeg producerer viden og opnår erkendelse gennem rapporten. Dernæst vil jeg vise samt argumentere for, hvorledes jeg metodisk har valgt at opbygge projektrapporten. Dette gør jeg for at illustrere de metodiske sammenhænge mellem de forskellige afsnit. Sidst i projektet vil jeg tage et kritisk tilbageblik og diskutere, hvordan modeller, teori og metoder fungerede i henhold til formålet, samt hvad andre fremgangsmåder kunne have bidraget til. Erkendelse af sprog og kommunikation Jeg mener, at sproget er opbyggende for vores forståelse af verden og dermed også vores virkelighed og identitet. Sproget er konstrueret i forskellige mønstre eller betydningssystemer, der kaldes diskurser (Jørgensen og Phillips 1999,21). Når mennesker interagerer med hinanden, trækker vi på forskellige betydningssystemer i kraft af vores erfaringer eller forhåndsviden (Ibid.121). Jeg vil i denne rapport benytte mig af Becker Jensens forståelse af diskursbegrebet, fordi den er meningsfuld i forhold til kommunikationsrådgivning. Ifølge Becker Jensen determineres diskurser af den sociale kontekst, altså kommunikationssituationen (Becker Jensen 2001,21). 8 Kommunikation forstår jeg i denne sammenhæng som et overordnet begreb, hvorunder bl.a. markedskommunikation, public relations og branding befinder sig. I min forståelse fokuserer markedskommunikation primært på produktsalg, PR fokuserer på troværdighed og relationer mellem virksomhed og offentlighed, og branding forstår jeg som et værktøj til begge dele. Genstandsfeltet er overlappende og økonomi altid en forudsætning, implicit eller eksplicit. 13

14 Kommunikationssituationen er således bestemmende for, hvordan viden, kommunikation og sprog bør fremstilles, for at det giver mening i en given social kontekst. Tilsvarende afhænger måden, hvorpå en modtager opfatter og erkender en tekst også af den sproglige og diskursive interaktion. Begrebet tekst definerer jeg i denne forbindelse som alle typer sproglig interaktion, mundtligt som skriftligt. Kommunikation forstår jeg i forlængelse heraf som en social, kontekstafhængig og foranderlig proces, hvorunder diskurser er til forhandling og enten reproduceres eller forandres over tid (Fuglsang et al. 2004,351). Dermed reproduceres og forandres også opfattelsen af, hvad der opleves som fx sandt og falsk, rigtigt og forkert, troværdigt eller utroværdigt. Gennem kommunikation fra en virksomhed til dens interessenter, påvirker virksomheden altså sine interessenter ved at italesætte sin virkelighedsopfattelse. Men for at imødekomme en forståelse hos sin modtager må virksomheden også tage højde for situationens forudsætninger, fordi den givne kommunikationssituation determinerer kravene til den tekstlige fremstilling. Derfor er tilrettelæggelse og vedligeholdelse af hensigtsmæssig kommunikation fra en virksomhed til dens interessenter væsentlig for måden, hvorpå interessenterne oplever virksomheden. Og dermed bliver kommunikationen en strategisk proces. Projektrapportens metodiske opbygning Dette projekt har to funktioner: at vurdere MFF s nuværende kommunikation på hjemmesiden for dernæst at kunne rådgive virksomheden om hensigtsmæssig tilrettelæggelse af kommunikationen. Derfor består rapporten af to overordnede dele, hvis metodiske opbygning jeg vil eksplicitere og argumentere for i det følgende. Hensigten er, at fremgangsmåde samt metodiske og teoretiske tilvalg og fravalg 14

15 fremstår gennemskuelige for læseren 9, så det er muligt for læseren at vurdere rapportens validitet. Del I Sproglig karakteristik ud fra modtagerens perspektiv Den første del har til hensigt at besvare problemformuleringens spørgsmål 1 og udgør kapitlerne 3 til 6. Her koncentrerer jeg mig om den nuværende kommunikation mellem virksomheden og dens forskellige interessenter. Indledningsvist har jeg sat mig i modtagerens sted og nærlæst teksterne på MFF s hjemmeside. Det har jeg gjort for at få et førstehåndsindtryk af hjemmesidens funktionalitet og meningspotentialer for modtageren. Jeg er opmærksom på, at mit ærinde som kommunikationsrådgiver er et andet end MFF s øvrige interessenter, men jeg mener, at min færden på hjemmesiden på nogle måder kan betragtes som eksemplarisk 10 for en modtager, dels fordi jeg selv er en potentiel interessent (jf. den meget brede gruppe af interessenter i kapitel 1), og dels fordi jeg efter bedste evne følger modtagerens interesser ned gennem hjemmesidens niveauer 11. Under læsningen har jeg fået øje på nogle problematiske forhold, særligt i forbindelse med hjemmesidens struktur og teksternes tilgængelighed og relevans for modtageren, hjemmesidens sprogbrug, og troværdighed. Disse forhold undersøger jeg nærmere 9 Med læser mener jeg her læser af denne rapport, og i det øvrige læser af MFF s tekster på hjemmesiden. Begreberne modtager og adressat hører til Togebys terminologi. Begrebet kunde er lig potentielle købere og tilhører MFF s interessentgruppe, begrebet klient benytter jeg om kunder, der har købt MFF s ydelser, og begrebet målgruppe benytter jeg først om det, EH selv nævner som MFF s målgrupper, dvs. stress, DAMP og HP, og siden hen om de målgrupper, jeg udleder af MFF s tekster. 10 Ikke i betydningen repræsentativ. 11 Min mor, Inger Spindler, ejer den ene halvdel af MFF, hvorfor jeg har etnografiske indsigter og viden om MFF s behandlingsmetoder på forhånd. Jeg har imidlertid aldrig set på MFF s hjemmeside fra et rådgivningsmæssigt kommunikationsperspektiv. 15

16 vha. en sproglig analyse af hjemmesidens kommunikation, suppleret af observationer af hjemmesidens struktur og opbygning 12. Til den sproglige analyse har jeg valgt at benytte tekstteoretikeren Ole Togeby og hans pragmatisk-analytiske tilgang til tekst i doktorafhandlingen PRAXT fra Togeby fremstiller her en tekstlingvistisk model, pentagrammet, med hvilken han forsøger at rumme alle dele af en tekst i en given kommunikationssituation. Med et udvalg af Togebys analytiske greb, suppleret af Rita Therkelsens definition af genrer i virksomhedskommunikation samt almen grammatik og pragmatik, analyserer jeg dele af hjemmesidens kommunikationssituation. Ud fra denne viser jeg, hvordan problemfelterne opstår: Ved at analysere kanalen får jeg indsigt i hjemmesidens funktionalitet og teksternes tilgængelighed. Ved at analysere tekstlige genrer får jeg indsigt i, hvordan afsender ilægger betydningspotentialer og handlingsanvisninger i teksterne. Ved at analysere hensigt får jeg indsigt i, hvad afsender vil modtager. Ved at analysere sagforhold får jeg indsigt i, hvad emnet drejer sig om. Ved at analysere afsender får jeg indsigt i, hvordan afsender positionerer sig og skaber relationer til modtageren. Og ved at analysere modtageren finder jeg ud af, hvordan afsender henvender sig til sine interessenter, og hvem tekstens modtager faktisk er. Undervejs trækker jeg forskellige tekstdele af hjemmesiden ind i analysen fra steder, jeg mener, er særligt iøjnefaldende. Hermed bliver de udvalgte teksteksempler eksemplariske for de problemer, jeg generelt har fået øje på. Hensigten er at eksemplificere og illustrere problemerne frem for lave en kronologisk tekstanalyse af hele hjemmesiden. På baggrund af tekst- og strukturanalysen vurderer jeg hjemmesidens kommunikation. Togeby stiller en række normative krav til tekster, ud fra hvilke jeg 12 Jeg afgrænser mig hermed fra alt teknisk, der vedrører en hjemmeside, fx hvordan man programmerer. 16

17 har mulighed for at vurdere teksternes og dermed også kommunikationens vellykkethed. Det kan fx være, om teksterne tegner klare billeder af modtageren, og om informationerne er relevante i denne sammenhæng. Spørgsmålet om troværdighed vender jeg tilbage til. Fra metodisk teoriramme til analyse: Togebys teoretiske forudsætninger Bag de parametre, jeg benytter i Togebys model, ligger en række teoretiske forudsætninger. Sprogfilosofisk trækker Togeby hovedsaligt på John Austin 13 og John Searles 14 sproghandlingsteori 15, filosoffen H. Poul Grices 16 konversationsmaximer og den tyske sociolog Jürgen Habermas universalpragmatik 17 (Togeby 1993,603ff). Med Austin og Searle erkender Togeby, at enhver tekst udtrykker en intention gennem talerens handlinger i teksten, også kaldet sproghandlinger 18 : a speech act is more than merely the uttering of a grammatical sentence endowed with sense and reference. To speak is also to do something in a fairly strong sense: it is to perform ( ) an ( ) act. (Austin i Med Habermas erkender Togeby at: enhver kommunikativt handlende i udførelsen af en hvilken som helst talehandling må stille universelle gyldighedskrav, og forudsætte at disse indfries (Togeby 1993,60), hvorfor Togeby sammensætter ovennævnte normative krav til en tekst, som han kalder: modtagerens almene idealforventninger (Ibid.605). Dog forholder Togeby sig kritisk til sin inspirator, idet 13 Bl.a. Austins: How To Do Things With Words, Cambridge GB, fra Elev af Austin. 15 Bl.a. Searles: Speech Acts, Cambridge Mass, fra Bl.a. Grices: Logic and Conversation fra Bl.a. Habermas : Hvad er universalpragmatik? Fra Se kapitel 3. 17

18 han gør op med Habermas ide om den ideelle samtalesituation 19, hvor sandhed som begreb er udelt og uendeligt i tid og rum. Tværtimod definerer Togeby teksttolkning som et relativt begreb, hvor modtagerens tolkning af afsenders sandhed knytter sig til afgrænsede dele af virkeligheden (Ibid.392). I forlængelse af det er en tekst en aktualiseret kommunikativ handling (Ibid.34). Togebys gyldighedskrav tager afsæt i Habermas universalpragmatiske krav: forståelighed, vederhæftighed, sandhed, relevans og rigtighed (Ibid.67) og i Grices kooperationsprincip, som lyder: Lad dit bidrag til samtalen være således, som det er påkrævet på det trin, det forekommer, i kraft af det anerkendte formål med eller den anerkendte ledelse af den taleudveksling, du deltager i. (Føllesdal et al. 1999,186) Af dette princip udleder Grice fire maximer: kvantitet, kvalitet, relation og måde 20 (Grice i Henriksen 2001,206). Togebys krav er derfor delvist sammenfaldende med Habermas og Grices og præsenteres i rapportens kapitel 3. I rapporten behandler jeg ikke Togebys normer som universelt sande, men som retningsangivende inden for en afgrænset del af virkeligheden, og i denne forstand er de anvendelige i projektet. Fra tekst til omverden Jeg mener, at Togebys teori er stærk på det tekstlige niveau, og at den fremmer analytikerens bevidsthed om hele tekstens kommunikationssituation. Dog mener jeg, den kommer til kort som kommunikationsmodel for MFF, fordi den ikke tager højde for den større kontekst og de relationer til omverdenen, der har afgørende betydning 19 Den ideelle samtalesituaition eller den herredømmefri kommunikation: en situation, hvor samtale er fri for alle ydre forstyrrelser, dvs. fri af undertrykkelse. I en sådan situation er det muligt for enhver at give udtryk for sine sande interesser og behov og lade de bedste argumenter være afgørende for en fælles, acceptabel løsning. Dvs. det er idealet om at opnå sandhed og enighed uden at være underlagt et fremmed herredømme (Føllesdal et al. 1999,104). 20 Se fx Grice: Logic and conversations, fra

19 for en virksomhed. I MFF s situation mener jeg særligt, det er virksomhedens image og identitet, der er på spil, samt relationen mellem MFF s faglighed og modtagerens kognitive forståelse af denne. Derfor supplerer jeg Togebys teori med Carol Henriksens kommunikationsmodel fra 1990, som netop illustrerer dette som relationer. Modellen har også de fordele, at den både kan anvendes deskriptivt og normativt, og at den både belyser modtagerens og afsenderens perspektiv i en kommunikationssituation. Jeg supplerer den sproglige og strukturelle analyse med også at undersøge vilkårene for disse tre relationer i teksterne, dels ved hjælp af Leif Becker Jensens (2001) definitioner af særlige diskurser og sprogkoder i faglig kommunikation, og dels ved at undersøge teksternes troværdighedspotentiale i retoriske appeller til modtageren. Pointen er, at MFF skal virke troværdige, hvis modtageren skal købe deres ydelse. De af modellernes antagelser, der er relevante i projektet, Becker Jensens definitioner samt retorikkens appelformer redegør jeg for i kapitel 3. Dette udgør således min analyseramme. I projektets del II diskuterer jeg så konklusionerne af analysen i forhold til hensigtsmæssig kommunikation for MFF, faglig formidling og troværdig fremstilling. Del II Rådgivning i forhold til afsenderens perspektiv Projektets anden del udgør kapitel 7 og 8 og har til formål at besvare problemformuleringens spørgsmål 2. Perspektivet er således vendt fra modtager til afsender. Denne del af projektet er løsningsorienteret i forhold til de behandlede problemer, endog på flere niveauer. Først redegør jeg for de præmisser, der knytter sig til kommunikation på internettet. Mediet som kanal mellem afsender og modtager rummer både muligheder og begrænsninger, som kommunikationen skal tilpasses. 19

20 Dernæst redegør jeg for de kommunikationsformer, der typisk eksisterer i relationen mellem virksomhed og offentlighed for at tydeliggøre relationerne i MFF s kommunikation og for at vise kommunikative muligheder for tilrettelæggelse af tekster, der skal overbevise. Når kommunikationsformerne er sat, illustrerer jeg de konflikter, der typisk tegner sig for den faglige formidler for at fremme erkendelse hos afsender. Sidst fokuserer jeg på, hvordan faglig formidling konkret kan gribes an tilpasset mediets rammer og anbefalinger. Hensigten er at kombinere de for projektet anvendelige internetprincipper med faglig formidling. I denne del eksemplificerer jeg med MFF s egne tekster for at illustrere, hvordan rådene konkret kan gribes an. Teoretisk trækker jeg igen på Becker Jensen, hvis teorier angår konkret faglig formidling til en større offentlighed, hvilket jeg netop mener, er en af MFF s udfordringer. Becker Jensens force er videre, at han både inddrager afsender- og modtagerperspektiv og tager højde for faglig og rollemæssig asymmetri, der er typisk for meget af MFF s kommunikation. Kunsten at formidle fagligt er dog ikke nok i sig selv til at udgøre fundamentet for strategisk veltilrettelagt kommunikation. Derfor inddrager jeg kommunikationsrådgiver Lars Sandstrøm og informations- og webkonsulent Morten Leth Jakobsen, hvis fokus er at sælge budskaber og brande virksomheder på internettet og at skabe effektiv, modtagerorienteret kommunikation. Jeg anvender særligt deres anbefalinger til sprogform og -stil på hjemmesider, men også andre aspekter som struktur, tilgængelighed og grafisk-æstetiske udtryk. Dette gør jeg, fordi sprog og tekst, til trods for at det er omdrejningspunkt i denne rapport, ikke kan stå alene, idet en modtager altid vil lade sig påvirke af helhedsindtrykket af en hjemmeside. 20

21 Jeg behandler MFF s hjemmeside med det formål at gøre den kundeorienteret frem for produktorienteret, hvilket betyder, at der er lagt vægt på den store del af MFF s interessent- og målgrupper, der ikke indskriver sig som MFF s faglige ligemænd. Imidlertid skal hjemmesiden også være fængende for faggrupper som forskere, læger og journalister, så pointen er, at læseren selv skal kunne udvælge sit faglige niveau og interesseområde via menuinddelinger, særskilte typer af information og via links siderne imellem. Mere om det efter analysen. På baggrund af analysekonklusionerne og del II s teoretiske supplement diskuterer og illustrerer jeg konkrete løsningsforslag til MFF, først på detaljeret niveau, dernæst mere helhedsorienteret. Her behandler jeg særligt de nævnte problemfelter: struktur og tilgængelighed, sprogbrug, relevans og troværdighed, hvorunder kommunikationsformer, ethos, diskurser og sprogkoder figurerer. Løsningsforslagene vil således, foruden det nærsproglige niveau, også rumme en diskussion af virksomhedens muligheder for at forbedre deres ethos, altså omverdenens opfattelse af dem, og i forlængelse af det deres image. Troværdighedstiltag og imagepleje betragter jeg som en kontinuerlig proces, der starter indefra og afspejles udadtil idet en virksomhed principielt kommunikerer i alt, hvad de gør til alle tider, både internt og eksternt. Dette er derfor også en vigtig pointe og en udfordring for MFF, når de skal tilrettelægge deres kommunikation. De løsningsforslag og anbefalinger, jeg når frem til gennem rapporten, er tænkt som en øjenåbner for de potentialer, der ligger i en velgennemtænkt kommunikation. Dermed kan de slutteligt betragtes som et udgangspunkt for en kommunikationsstrategi til MFF eller som et bidrag til MFF s markedsføring på sigt, dog med det forbehold, at jeg kun har undersøgt MFF s hjemmeside og ikke virksomhedens øvrige kommunikative kanaler. 21

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg

Presse- og kommunikationsrådgiver for borgmesteren på Frederiksberg David Munis Zepernick, c.s.p. seniorkonsulent i Kraft & Partners, PR- og kommunikationsopgaver for bl.a. It-firmaerne CSC Nordic, Edlund og Netop Business Solutions Presse- og kommunikationsrådgiver for

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kommunikationsteori en grundbog. Kapitel 2. Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status

Kommunikationsteori en grundbog. Kapitel 2. Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status Kapitel 2 Kommunikation hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status Nedenfor er opført en række spørgsmål, som er tænkt anvendt dels som en mulighed for at reflektere over indholdet

Læs mere

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster.

Genredefinition. Genrer udvikles nemlig som mønstre i reaktioner/handlinger i typificerede situationer i bestemte kulturelle kontekster. Genredidaktik Forskningsspørgsmål Hvilken forståelse af genre udtrykker læremidlernes videndesign ønske om, at eleverne skal tilegne sig? Hvordan kan vi på baggrund af det socialsemiotiske genrebegreb

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne.

GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. GF1 Dansk Fag: Dansk E-C Fagnummer: 10804 Niveauer: E-C Varighed: 70 lektioner samt 70 lektioner i temaerne. Indhold Fagbeskrivelse... 2 Bedømmelsesplaner... 5 Prøvens eksaminationsgrundlag... 5 Prøvens

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag

PROJEKTFORMIDLING. 6 mm i SLP Lars Peter Jensen. efter forlag af Jette Egelund Holgaard. (I bedes sætte jer gruppevis) Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING 6 mm i SLP Lars Peter Jensen efter forlag af Jette Egelund Holgaard (I bedes sætte jer gruppevis) 1 Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L

KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION INFORMATIONSMØDE FORÅR 2013 P E T E R K O F O E D O G A N D E R S H O R S B Ø L Human Resource medarbejder, recrutor Intern/ekstern konsulent Projektledelse, Organisationsscenograf

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere