Juni 2010 Årgang 39 nr. 3 ISSN Eskadersejllads, Pinsestævne 2010, foto: Viggo Johansen, copyright viggfoto

Transkript

1 Juni 2010 Årgang 39 nr. 3 ISSN Eskadersejllads, Pinsestævne 2010, foto: Viggo Johansen, copyright viggfoto 1

2 REDAKTIONEN: Redaktør Andrea Gotved, Viborggade 74, 2. th., 2100 Ø Grafiker Jesper Rossing, Nøjsomhedsvej 15, st. tv., 2100 Ø Jollestof Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk / ulf-brammer@youmail.dk Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft / arkitekten@softhome. net Næstformand Nis-Edwin List-Petersen, Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa, nis-edwin@list-petersen.dk Kasserer Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Best. medlem Alexander Feirup, Søndergade 57, 7620 Lemvig alexander@ts-skib.dk Best. medlem Jørn Hansen, Kirkevej 14, Strynø, 5900 Rudkøbing joernhansen@mailcity. com Best. medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV gertiversen@comxnet.dk Best. medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive ole.brauner@gmail.com 1. suppleant Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup karstenheide@mail.dk 2. suppleant Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Revisor. supp. Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør TS-LOKALFOLK: Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math. aau.dk Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft / t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur / tousgaard.fur@fibermail.dk Vestkysten Svend Lykke, Sandgade 9, 9850 Hirtshals anette.niebuhr@hjoerring.dk Østjylland Poul Erik Bugge, Hvidbjergvej 16, Ølsted, 8380 Trige / bugge@buggetermografi.dk Sønderjylland Maria Heebøll, Jormorvej 11, 6100 Haderslev / heeboell@ .dk Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde / fribo@stofanet.dk Vestfyn Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Sydfyn Peter Ladefoged, Strandvejen 61a, 5720 V. Skerninge friluftshajen@live.dk Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt. mail.dk Vestsjælland Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirst. mik. flem@mail. tele.dk Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galley@nakskovnet.dk Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / hejesoka@hus.dk Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / veritas5pak@live.dk Kbh. Chr. havn Anvar Tollan, Overgaden Oven Vandet 44, st K anvar@post. tdcadsl.dk Kbh. Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S ere@tib.dk Bornholm Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne / pfs@traebaade.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk John Walsted, Dråby Bygade 10 B, 8400 Ebeltoft jvw@fregatten-jylland.dk REPRÆSENTANTER I EMH Nis-Edwin List-Petersen (se næstformanden) FORSIKRING Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N

3 TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Postbox 146, 5700 Svendborg Telefon: Ekspedition af alle annoncer - dvs. medlemsannoncer (vises i bladet kun som en henvisning til hjemmesiden) og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Andrea Gotved (se redaktionen side 2) Medlemskontingent for 2010, kr. 350, - Ungdomskontingent u. 25 år, kr. 150, - Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelsesformularen på hjemmesiden. Foruden medlemskontingentet betales kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten som flg: Joller og åbne både under 2 BRT kr. 0, - Fartøjer mellem 2 og 13, 9 BRT kr. 300, - Fartøjer mellem14 og 19, 9 BRT kr. 600, - Fartøjer mellem 20 og 49, 9 BRT kr. 900, - Fartøjer over 50 BRT kr. 1200, - For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline til blad 4 er 20. september 2010 Endnu en ny sommer! Årets første store sammenrend er overstået det var en dejlig pinse, et flot arrangement i Århus og mange fremmødte skibe. Dejligt for alvor at få skudt sejlsæsonen i gang nu er det bare at se frem til næste tur på vandet. I skrivende stund ser det ud til at det kolde forår er ved at slippe sit tag, og udsigterne lover sommer og varme! En ny sommer med nye muligheder! Det nye præger også dette blad, hvor I kan læse en pinseberetning fra et helt nyt medlem, og et foreningsskibsportræt fra en lidt anden vinkel end vi har læst indtil videre. Fra en (næsten) ny forening omkring et (i TS regi) ikke så gammelt skib. Og det er det vi har brug for, nye måder, nye kræfter for forhindringer møder vi nok af, og så er det godt med friske kræfter til at give det sidste skub, så alt det arbejde der ER lavet ikke ryger ned på bunden. Historier fra de varme lande præger også siderne et eventyr er oplevet, et andet skal lige til at begynde, så læs med og send drømmene på langfart. Jeg ønsker jer alle en fantastisk sommer, fuld af nye oplevelser, nye venner og nye muligheder! Andrea Gotved 3

4 Beretning fra TS generalforsamling Af Poul-Erik Clausen, formand Sidste år sluttede beretningen med vores vision for det kommende år, og samtidig afsatte vi en kurs, som også skulle omhandle praktiske gøremål, bl.a. Hvordan vedligeholder jeg mit skib. Hvor langt er vi nået i dette arbejde? Vore medlemsmøder Vore 2 medlemsmøder er afholdt over temaerne praktiske gøremål. Efterårets møde var forlagt til Skive Produktionshøjskole, Marienlyst, som igen tog godt imod os. Omkring vedligehold fortalte Peter Leth med stor entusiasme om planerne for Hobro Værft og for istandsættelsen af toldkrydseren, som han har hentet hjem fra Tyrkiet. Senere fik vi lejlighed til at besigtige de faciliteter, som Marienlyst har fået etableret på havnearealerne i Skive havn, for deres sjægter og unge mennesker. Et center som mange andre får stor glæde af. Forårets møde blev afholdt i og omkring Odden Havn. I Odden havn er der blevet etableret et Træskibslaug og laugets medlemmer stod for arrangementet. Et godt besøgt arrangement, hvor vi fik fortalt om kystkulturhistorien i Nordsjælland og fik et indblik i vedligeholdelse af vort grej. Værftet på havnen dannede rammerne for hyggelig sammenkomst for alle de fremmødte medlemmer. En stor tak skal der lyde til laugets medlemmer! Vi kommer igen. Kolofonmødet Den tredje week-end i januar samledes bestyrelsen med lokalfolkene og andre TS repræsentanter på Fregatten Jylland. Et møde som bestyrelsen sætter stor pris på, for det er her, vi debatterer den afsatte kurs, og det er også her, vi får korrigeret kursen. Formand Poul-Erik Clausen læser bestyrelsens beretning. Foto: Andrea Gotved. 4

5 Vi havde sat generationsskiftet på dagsordenen og havde her inviteret psykoterapeut Marianne Facadini til at komme med sine bud på, hvorledes et generationsskifte kan opstartes. Vi har selv forsøgt tiltag omkring dette generationsskifte gennem nogle år, men resultaterne er udeblevet. Marianne kom ind på nogle nye tanker og ideer, som er værd at få afprøvet, f.eks ændre enten/eller til både /og. Vi skal mikse gammelt og nyt og se på den trend, der er i samfundet. Det billede, vi forestiller os - hvordan en rigtig træskibs- ejer ser ud - skal vi have set på med nye øjne. I TS bladet er der et fyldigt referat af Mariannes indlæg. Vi fik drøftet træskibenes fond, og resultatet og indstillingen har vi offentliggjort i TS-blad nr. 2 fra april. Ved samme lejlighed fik vi debatteret samarbejdet med skibsbevaringsfonden, og her enedes man om et tættere samarbejde. Tilbagemeldingerne fra lokalfolkene har igennem længere tid været medlemspleje. Denne medlemspleje har vi drøftet i bestyrelsen og har fået taget initiativ til afholdelse af Skibsdage på Fejø. Et arrangement som bestyrelsen har besluttet at støtte økonomisk, og som der er sendt information om i TS-bladet. Pinsestævne Næste år er i Nyhavn, og i 2012 skal vi til Marstal, hvor Bonavista står klar til søsætning. Herefter er vi åbne for nye ønsker om værtsskaber for vore pinsestævner. Lad denne meddelelse gå videre i jeres bagland. Bestyrelsens arbejde Vor mission er at arbejde for, at der bevares rammer, for at vor sejlende kulturarv bevares til vore efterkommere. Vi er ca. 800 medlemmer, og igen i år er der optaget ca. 20 nye skibe, eller lige så mange som der er forfald på. Vi repræsenterer en flåde på ca. 360 skibe, som sejler rundt og bærer vor TS-stander. Den stander som ofte skaber kontakt med ikke søfolk, når de spørger til, hvad vores stander symboliserer. Bestyrelsens 4 arbejdsområder Det fremadrettede arbejde De løbende opgaver De udadvendte sammenhænge Den daglige drift. Det fremadrettede arbejde I vort fremadrettede arbejde synliggør vi alt, hvad vi kan om vore skibe, vor stander og vor kulturarv. Vi har søsat skibsdagene på Fejø, hvor vi ser en ganske stor tilmelding, ja større end vi havde forventet. Et sommerstævne hvor vi mødes, og med et stort aktivitetsniveau. Her afprøver vi vor kunnen med skibene, og samtidig får vi mulighed for hyggeligt samvær med andre gode TS-sejlere. På Limfjorden rundt synliggør vi os med et chartret skib, hvor vi sammen med skibsbevaringsfonden for en indbudt personkreds af beslutningstagere viser, hvad vor kulturarv er for en størrelse Vi anvender de rammer, som vore smukke skibe udgør til at få fortalt vor historie så konkretmog synligt som muligt. Vi har ikke det færdige program endnu og er derfor modtagelige for gode input. Via landsforeningen Kystkulturen får vi sammen med andre organisationer bragt vort budskab vidt omkring. Her i denne kreds har vi bemærket, at vi når længere ud, end vi plejer. I forbindelse med dette arbejde er der påbegyndt et nordisk samarbejde omkring Kystkulturen, og 1. stævne bliver i 2011 i Husavik på Island. I 2012 bliver Ebeltoft rammen om dette arrangement, og her planlægges allerede afholdelse af vore Sejlskibsdage. De løbende opgaver I bestyrelsen er ansvarsopgaverne uddelegeret, og jeg vil ikke undlade her at rose den samlede bestyrelse for den entusiasme og aktivitet, I yder. Bestyrelsen er sammensat af vidt forskellige personer, hvilket er en klar styrke for vort arbejde, og især når der skal debatteres og besluttes. Fordelingen af ansvarsområderne kan ses på vor hjemmeside. 5

6 Bestyrelsen styres med en god og fast hånd af vor sekretær Lisbeth, og en stor tak til dig, Lisbeth for dette arbejde. Fartøjsoptagelserne Vi har ændret i proceduren for fartøjsoptagelser, således at skibene kan optages løbende af et stående udvalg og dermed ikke afvente afholdelse af et bestyrelsesmøde. Lokalfolkenes arbejde i forbindelse med fartøjsoptagelserne er uændret. Det samme gør sig gældende for proceduren ved tvivlstilfælde. Her fremlægges ansøgninger om optagelse på kolofonmødet. Forsikringsordningen Dansk System Assurance er stadig vor vigtigste forsikringsmæglere til Codan forsikringsselskab, som også har en stor del af SME skibene som forsikringskunder. Alternativerne til Codan ved jeg, at mange af jer har. Prøv at lægge dem ind på vor hjemmeside. Uddannelse Arbejdet med ungdomsuddannelserne må siges at ligge på den lange bane. Vi må erkende, at det er meget besværligt at få det etableret. Det er nødvendigt at placere dette arbejde et andet sted end i bestyrelsen. Vi er en for lille forening med vore 800 personer, og en stor del af os har passeret det halve århundrede. Vi må få dette arbejde lagt over i Kystkulturen EMH Forårets møde i EMH var i Marseille. I EMH er der arbejdet med at bringe budskabet om EMHs virke ud til andre lande og organisationer i EU. Generealforsamling i Århus. Foto: Andrea Gotved 6

7 Det Maritime Atlas er under udvikling i EU regi. Der arbejdes stadig med en definition af traditionelle skibe Kongressen i år er i Seixal i Portugal Som noget helt nyt vil der i forbindelse med det nordiske kystkultur-arrangement i Husavik på Island blive afholdt en konference. TS havne Sekretariatet vedligeholder arbejdet med kontakten til kommunerne. Tilpasningen efter kommunesammenlægningen er nu faldet på plads. Vi oplever en forøgelsese af frihavnene, og alene i dette år forventer jeg en tilgang af 3 nye frihavne her i det østjyske område, havnene Grenaa, Horsens og Fredericia.. Vor frihavnsordning er guld værd for os på en sommertur, ikke kun på grund af prisen, men det er også her, man finder andre TS-sejlere. TS-bladet og hjemmesiden Vor nye redaktør har fået fodfæste, og vi har nu et blad, som vi alle forventningsfuldt venter på. Opbakningen til Andrea skal I alle have tak for. Andrea har sin måde at være redaktør på, så er det op til os andre at fodre hende med stof. Ros herfra for dit valg af temaer til bladet, der lige p.t. omhandler foreningsskibene. De 2 gamle cirkusheste som jeg omtalte på sidste årsmøde, og som var trådt hjælpende til, Arne og Svend, skal have stor tak for hjælpen. Klikkes der ind på ser vi vor nye hjemmeside. En flot og let tilgængelig hjemmeside, som igen er velbesøgt. Vi har købt professionel hjælp til oplægget til, hvordan siden skal styres. Men uden vor gode kasserer Egons hjælp og fantastiske arbejde var arbejdet aldrig blevet gennemført. Egon, en stor tak fra os alle for det store arbejde, du har lagt heri. Det udadvendte arbejde Sidste års vision var rettet imod det udadvendte arbejde. Det er her, vi skaber grobunden for vor eksistens og udvikling som forening. Vi har måttet tage en kursændring m.h.t. Træskibenes fond. Vi har ikke stiftet fonden, men har kunnet aflæse signalflagene således, at fondsmæssigt vil man gerne støtte os, ikke i vor egen fond, men i Skibsbevaringsfonden. Vi har eksemplet med, at Den danske maritime Fond har givet 3 x 1 mill. I forbindelse med vort udadrettede arbejde, drøftede vi på kolofonmødet vort samarbejde med skibsbevarings-fonden. Bestyrelsen har fulgt op på denne drøftelse, og vi har valgt igen at lade bestyrelsen være direkte repræsenteret i skibsbevaringsfonden. Vi har valgt at lade Egon Hansen indtræde i skibsbevaringsfondens bestyrelse og i stedet trække Jens Poulsen væk fra dette arbejde. Vi har i den forbindelse takket Jens Poulsen for hans store arbejde igennem de 6 år, Jens har siddet i bestyrelsen. Vi har ikke glemt vort arbejde med at få registreret alle landets værfter og beddinger og gå mere aktivt ind i at få disse værdier omsat som aktiver for vore TS medlemmer. Vi vil genoptage dette arbejde. Hvor vandene tidligere bandt os sammen, og vor træskibsflåde var en vigtig aktør i denne sammenhæng, har bilerne og dermed broerne overtaget denne aktivitet. Tidligere byggede man broer, hvor en brovagt holdt øje med skibstrafikken og gav os mulighed for at passere ind i fjordene. Vi ser i dag en øget trafikmængde overalt og nye forslag til anlæg af broer, som desværre for vort vedkommende ikke har brovagt og ej heller lader sig åben. Vi skal være meget aktiv i vort udadvendte arbejde og prioritere at være med i debatten. På bestyrelsens vegne Poul-Erik Clausen, Formand for TS Århus den 23 maj

8 Referat fra Træskibs Sammenslutningens generalforsamling 23. maj 2010 i Århus Referent: Lisbeth Møller Andersen. Fotos: Andrea Gotved. Traditionen tro, blev generalforsamlingen indledt med sangen Hvor smiler fager den danske kyst. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Steen Lykkebo som dirigent. Sten Lykkebo tager imod valget og indleder med at konstatere at generalforsamlingen er lovlig indvarslet. SL oplæser dagsordenen og da det ikke medfører kommentarer fra medlemmerne, godkendes den. 2. Formandens beretning. Formand Poul-Erik Clausen (PEC): Beretningen er gengivet andet steds i bladet og vil desuden kunne læses på hjemmesiden sammen med referatet. SL: Efter beretningen er ordet frit for medlemmerne. Erik Erichsen (EE), LOTTE BRINCH, lokalrepræsentant: I TS har vi et økonomisk problem. LOTTE BRINCH har været heldig at få fra Skibsbevaringsfonden (SBF), men da SBF med 3 mio. kr. ikke kan dække behovet i forhold til alle skibe, er det nødvendigt at vi synliggører os. EE foreslår at skibsejerne ringer til den lokale avis og giver en historie om skibet, men husk at fortælle at der mangler penge. EE har gjort det, og historien er nået ud til mange læsere på Amager. EE oplever at bestyrelsesarbejdet er en langsommelig affære, beslutninger udsættes og der sker ikke noget. I stedet for at anskaffe sig tåbelige uniformer (bestyrelsens busseronner med TS-logo), foreslår EE at bestyrelsen synliggør sig. EE opfordrer formanden til at skrive artikler lige som Arne Gotved (tidligere formand. Red.)gjorde, evt. ved brug af journalist. Med hensyn til optegnelsen af bed- 8

9 dinger og værfter, opfordrer EE lokalfolkene til at blive færdige med registreringerne og sender materialet til TS, så alle kan få glæde af oplysningerne. EE vil gerne rose arrangørerne i Århus. Næste år er stævnet i Nyhavn/ Havnegade. I anledningen af Nyhavnsforeningens 35 års jubilæum, skriver Arne Gotved på en jubilæumsbog. Tidligere TS-repræsentant i SBF Jens Poulsen (JP): JP henviser til sin hjemmeside: hvor der ligger et notat med de faktuelle oplysninger om, hvad der skete i forbindelse med bestyrelsens udskiftning af JP som TS-repræsentant i SBF, idet forklaringen i formandens beretning er forkert. JP modtog en vingave for de 6 års arbejde for TS. JP afslog gaven, idet der var tale om blodpenge. JP vedstår, at han var kritisk overfor SBF i en række interne sager, hvilket JP beklager. Det drejede sig om indkøb af mobiltelefon, overflytning af lønudbetaling fra 2009 til 2010 og forudbetalt honorar. JP mener det er hans kritiske holdning og en videresendt personlige mail mellem JP og et bestyrelsesmedlem i SBF, der har fået TS-bestyrelsen til at skifte ham ud. JP har altid fået opbakning fra TSformanden, også den tidligere. JP kan ikke stemme for formandens beretning, idet hændelsen ikke er gengivet korrekt. Nis-Edwin List-Petersen, SOLVANG, næstformand (NL): TS har ikke blandet sig i SBF s interne sager. TS-bestyrelsen kender JP s synspunkter og respekterer dem. TS har holdt møde med JP, Arne Gotved og Jørgen Josephsen. Anker Lauritzen var desværre forhindret i at deltage. Det er bestyrelsens ret, at udpege repræsentanter. Vil generalforsamlingen ikke acceptere den trufne beslutning, må man sætte bestyrelsen fra bestallingen. Bestyrelsen har valgt den positive vej, som går gennem samarbejde mellem TS og SBF en ny politik. Lars M., ROSA: Foreslår, at det er generalforsamlingen der vælger repræsentanterne. NL: Forslaget er modtaget og vil blive drøftet i bestyrelsen. PEC: Svar til EE s kritik: EE s forslag til bannere til en vandreudstilling, blev fremsendt for sent til bestyrelsesmødet. Bestyrelsen vil gerne have dagsordenpunkterne 14 dage før et bestyrelsesmøde. T-shirts med TS-logo var planlagt til i år, men pga. fejl i kommunikationen måtte trykningen sættes i bero. T- shirts er klar til næste pinse. PEC foretrækker at tage ud blandt Steen Lykkebo dirigerer slagets gang. Foto: Andrea Gotved folk i stedet for at skrive kronikker, men tager i det hele taget EE s kritikpunkter med tilbage. NL: Medlemmer kan købe busseronnen, som bestyrelsen har på, for 999,- kr., eller en udgave til 500,- kr. kun med TS-Logo på forsiden over brystlommen. Oplysning om hvordan man bestiller kommer på hjemmesiden. Svend Irgens Møller, medlem: Bestyrelsen skal sikre, at TS s repræsentanter har mulighed for at gennemføre det ønskede samarbejde som bestyrelsen ønsker og således undgå uhyrligheder som omtalt (af JP.red). EE: Accepterer ikke PEC s prioritering. Sker der ikke noget omkring pressen, kan EE ikke bruge PEC som formand og der vil i så fald ske noget på næste generalforsamling. NL: Vil ikke acceptere EE s kritik, idet der har været meget presseomtale, både i TV og i avisen. Bl.a. 4 artikler i Jyske Vestkysten. PEC er måske ikke så synlig i København som Arne Gotved var, men til gengæld har TS EE som lokalmand og EE er god til at synliggøre TS i København. Bestyrelsen arbejder med kulturarv. Bo Rosbjerg, JENS KROG, lokalrepræsentant: Kan ikke genkende kritikken og syntes bestyrelsen gør et rigtig godt arbejde. 9

10 Da der ikke var flere kommentarer til beretning, gik den til afstemning. Beretningen blev godkendt med alle stemmer undtagen 1, som stemte imod. 3. Regnskab Kasserer Egon Hansen (EH) redegør for regnskabet 2009, og henviser til det uddelte regnskab på bordene. EH kommenterer enkelte punkter: Ølsalg ved sidste års pinsestævne kr Legater og gaver: Rødvig Søassurance har i forbindelse med sin afvikling betænkt TS med kr På udgiftssiden tegner Jubilæumsbogen sig for kr Udgifter til opstart af Træskibenes fond kr Portostigning sammenlignet med 2008 skyldes TS s bidrag til forsendelse af SBF s CD om sejlsyning, på kr Da der ikke var kommentarer til regnskabet, gik den til afstemning. Regnskabet blev godkendt enstemmigt. 4. Indkomne forslag. EH: Da Træskibenes Fond ikke er etableret juridisk, indstiller bestyrelsen til generalforsamling, at fonden ikke etableres og at stiftelsesbeløbet på kr føres tilbage til TS. Træskibenes Fond har ikke kunnet skaffe de forventede fondsmidler, men har lavet benarbejdet der gjorde, at SBF fik kr. 3 mio. af Den Maritime Fond. Jørgen Bargisen, formand for TSA Træskibsforeningen i Aarhus. Foto: Andrea Gotved Forslaget går til afstemning og godkendes enstemmigt. 5. Fastsættelse af kontingent. EH: Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at kontingentet forbliver uændret. Forslaget blev enstemmigt godkendt. 6. Valg til bestyrelsen i henhold til 7: Følgende var på valg og blev enstemmigt genvalgt uden modkandidater: Formand Erik Clausen for 2 år. Bestyrelsesmedlem Gert Iversen for 2 år. Bestyrelsesmedlem Ole Brauner for 2 år. Suppleant Karsten Heide for 1 år. Jens Glindvad for 1 år. Revisor Kirsten Hjort for 1 år. Revisorsuppleant Svend Erik Haase for 1 år. Eric Ericksen, lokalmand for TS i Nyhavn. Foto: Andrea Gotved 10 Godkendelse af ny lokalrepræsentant: Kalle/Karl O. Tousgaard godkendes som ny repræsentant i Limfjorden. Afløser for Niels Sohn.

11 De øvrige lokalrepræsentanter er: Bo Rosbjerg, Nordjylland. Torben Kirkegaard, Djursland. Svend Lykke, Vestjylland. Poul Erik Bukke, Østjylland. Maria Hebøll, Sønderjylland. Kristian Fribo, Østfyn. Jens Glindvad, Vestfyn. Peter Ladefoged, Sydfyn. Ingelise Brandt, Nordsjælland. Flemming Olsen, Vestsjælland. Benny Jacobsen, Lolland. Henning Sanderhof, Isefjord. Peter Holger Nielsen, Køge Bugt. Anvar Tollan, København, Chr. Havn. Eric Erichsen, København, Nyhavn. Poul Forum Sørensen, Bornholm. 7. Eventuelt EH: Pengene fra Træskibenes Fond er allerede tilbageført til TS. TS har modtaget en arv fra et ikke-medlem. Arven indeholder kontanter, en andel af et ældre hus med indbo samt en jolle. Behandling af arven forventes afsluttet i løbet af sommeren med omkring kr til TS. EE: Satser på at jollerne kommer til pinsestævne. Benny Andersen, sejler jolle: Vil også gerne opfordre jollefolkene til at komme til pinsestævne i København næste år. Uden jollerne havde de store ikke meget at sejle med. Gert Iversen, bestyrelsesmedlem: Skibsdagene på Fejø giver mulighed for at lære jollesejlads. Pengene fra ølsalget på stævnerne er med til at dække medlemsaktiviteter som skibsdagene. TS har bidraget til den store aktivitet der er kommet i området Lolland Falster. Jørn Hansen, HARALD: Opfordrer skibsejerne til at sende billeder ind til fartøjslisten. Erindrer desuden om, at Lundeborg Havn har en velfungerende bedding op til T. Flemming Olsen, BODIL, Lokalrepræsentant: Flemming præsenterer Tomas Toft Smilov som ny kontaktperson for havnene i Rørvig og Nykøbing Sj. Kontaktpersonen føres på frihavnsoversigten på hjemmesiden. Jørgen Bargisen, formand for TSA: Aarhus Bedding Laug er en uafhængig forening. Beddingen ved TSA er klar til brug, desuden bliver TSA forpagter af den store bedding i Aarhus Havn, som kommunen er blevet ejer af. Hjælper skibsejerne selv med 11

12 under beddingsopholdet, nedbringes prisen på leje af beddingerne. Sten Lykkebo, WAHINE, dirigent: Overbringer en hilsen med tak for sidst, fra havnefoged Henrik Andersen Stubbekøbing. De satser meget på at beddingen og de tilknyttede værkstedsfaciliteter bliver brugt. Stævnet betegnes som den mest positive hændelse i 10 år. PEC: Husk sejladsen Slettehage om bagbord. Henning Sanderhof, ANNE MARIE, Lokalrepræsentant (HS): 1000 tak for gaven i anledningen af ANNE MARIEs 120 års fødselsdag. Viderebringer samtidig en hilsen fra SKELSKØR med tak for god behandling og et godt stævne. HS håber på medlemmernes opbakning til skibsdagene på Fejø. Håber der er interesse for at tage imod tilbuddet om et duelighedsbevis. Annette Dres, LOTTE BRINCH (AD): Foreslår, at når der skrives en artikel om et skib, sender ejeren artiklen til hjemmesiden. AD har taget kontakt til 3 aviser og alle har været positive. AD refererer fra interview med skibstømrer. EH: På den nye hjemmeside lægges der link til avisartikler. Under et af fanebladene er der plads til medlemmernes artikler. På avisernes hjemmeside kan man via en søgemekanisme, søge på ordet træskibe, hvorefter der dukker en række artikler op. NL: Henleder opmærksomheden på at TS og flere skibe har en Facebook-side. PEC: Tak til Steen Lykkebo fordi han endnu engang påtager sig opgaven som dirigent. Sten modtager i den anledning Skibsbevaringsfondens bog Den sejlende kulturarv. Tak til Århus for et fantastisk stævne. Tak til alle for denne gang og på gensyn i Nyhavn Kom godt hjem. Dirigenten oplæser til sidst vejrudsigten. TS repræsentation i Skibsbevaringsfonden Som det fremgik af bestyrelsens beretning på generalforsamlingen den 23. maj 2010 har bestyrelsen besluttet at etablere et direkte, tættere og fremadrettet samarbejde med Skibsbevaringsfonden på bestyrelsesniveau. Bestyrelsen har derfor på mødet den 5. marts 2010 besluttet at udpege Egon Hansen fra bestyrelsen til Skibsbevaringsfondens bestyrelse i stedet for Jens Poulsen, der har siddet i SBF i 6 år. Jens Poulsen har inden generalforsamlingen rettet henvendelse til bestyrelsen om, hvorfor det var ham der skulle udskiftes. Denne henvendelse har bestyrelsen svaret på, og desuden takket Jens Poulsen for hans indsats i forbindelse med arbejdet i SBF På generalforsamlingen gentog Jens Poulsen sin dybe undren og manglende forståelse for, at det netop var ham, der var blevet udskiftet. Jens Poulsen fremhævede sin indsats i Skibsbevaringsfondens bestyrelse på en række punkter, og betegnede sig som en loyal forkæmper for arbejdet med bevarelsen af de historiske skibe. TS s bestyrelse havde umiddelbart efter beslutningen den 5. marts informeret Jens Poulsen om nyudpegningen, og i tale, skrift og ved gaver takket ham for indsatsen i Skibsbevaringsfondens bestyrelse. Herpå var Jens Poulsens reaktion: Jeg modtager ikke blodpenge, - hvilket også var nogle af de ord Jens Poulsen udtalte på generalforsamlingen. Efterfølgende har Jens Poulsen på en hjemmeside - valgt at offentliggøre enkeltstående pluk af forskellig udvalgt - korrespondance med TS s bestyrelse og enkeltmedlemmer af Skibsbevaringsfondens bestyrelse. Det offentliggjorte materiale, har ikke noget med bestyrelsens beslutning at gøre. TS s bestyrelse tager afstand fra den af Jens Poulsen valgte fremlæggelsesform, som vi anser for særdeles uetisk. Endvidere fremmer de enkeltstående udpluk ikke vores fælles sag: At bevare vor sejlende kulturarv til vore efterkommere. På bestyrelsens vegne Poul-Erik Clausen, formand i TS 12

13 VI ER PÅ RØVEN! Tekst of foto: Eric Erichsen, lokalmand i Nyhavn Jeg tillader mig her at følge op på den tale jeg holdt på generalforsamling i Aarhus i pinsen. Dels fordi ikke alle medlemmer var til stede, og dels fordi jeg godt vil forklare mit høje og brokne stemmeleje, som skipperen på HJALM, Poul Pilegaard, sagde, mens jeg fik en smøg: Eric, det var en god tale, men for meget brok. Okay, men jeg går op i det jeg siger, taler fra hjertet, højt og tydeligt, så det også kan høres i stormvejr, og jeg behøver som bekendt ikke mikrofon. Sagen er, at skibene i TS, der er erklæret bevaringsværdige, får tildelt ca. 3 millioner om året af Kulturministeriet, og er dermed på Finansloven. Vores ansøgte behov i 2009 var ca. 6 millioner kr. Foreningensskibet LOTTE BRINCH, som jeg er med i, har fået tildelt lån på kr ,00 af Skibsbevaringsfonden. Uden disse penge kendte jeg ikke mit levende råd til hvordan vi kunne holde vores 90-årige dame flydende. Med andre ord: Vi er på røven, og nærmer os et totalforlis, hvis vi ikke får flere midler til restaurering af vores flåde. LOTTE BRINCH var heldig i dette spil om de få midler. Jeg vil påpege, at vi har en forening, der ikke er effektiv nok, altså TS generelt som organisation. - Vi er nogle nussehoveder, der ikke forstår alvoren i situationen (jeg ved godt, at det er en grov generalisering, for der er mange ildsjæle). - Aftaler indbyrdes overholdes ikke, såsom da vi på et kolonfonmøde i Ebeltoft (2007) aftalte at registrere alle beddingspladser i lokalområder via TS-lokalfolkende. Jeg er den eneste der har fortaget dette arbejde for København og omegn, herunder Dragør. Sådan er det desværre! - Rigtig mange medlemmer forstår ikke at lave historier til lokalpressen, selv om de faktisk har verdens bedste blikfang i deres smukke skuder! Det er ikke så svært, det er blot at ringe op til den lokale avis / sende en mail med et oplæg: Jeg har en god historie om vores skib, hvorved de sender en journalist og fotograf. Besætningen på LOTTE BRINCH har selv prøvet det tre gange i dette forår og med stort held hver gang. Vi har samtidigt i interviewene gjort opmærksom på problemstillingen om de får få ører fra Kulturministeriet, den manglende momsfritagelse på vedligehold af den flydende kulturarv og det uddøende skibstømrererhverv. Der mangler i høj grad, at vi får sat fokus på vores sag. Vi har i hundredvis af flotte skibe/joller, der kan tale, hvis medlemmerne forstår at bruge det. Især op til finanslovsforhandlingerne, og efterfølgende møderne i kulturudvalget er det vigtigt, at råbe vores maritime arv op. Præcis i den periode savner jeg kronikker i landsdækkende aviserne fra formandens pen. Det kræver gode argumenter, men den vidensbank har vi i foreningen. Og hvis Formanden ikke er den store skriverkarl, så hyr proffer til at skrive det i TS s navn. Alle diverse møder i TS-regi hjælper ikke en skid, hvis der ikke er handling bag ved; snak, snak? Det kræver handling, også fra medlemmernes side! Tak for ordet, og det var stadigt ikke diplomatisk. Jeg er ikke en gammel, sur mand, det hele kommer fra mit hjerte, ja helt nede fra maven. Forsat god vind, og pas på grundstødningen forliset ligger ikke langt forude medmindre kursen rettes op, men hvis vi går på grund, vil vi trods alt være iført ny uniform - se bestillingen af busseronner på TS hjemmeside LOTTE BRINCH har bestilt! 13

14 Min første Pinsetur Af Kirsten Pedersen, HJALM. Fotos: Andrea Gotved Jeg sejlede med HJALM torsdag aften fra Holbæk,(og jeg må nok erkende, at jeg skulle til at lære igen, hvilket tov der hørte til hvad, og hvad er lige skødet, fokken, picken, jægeren osv.) Man føler sig lidt på herrens mark. Men vi havde en fantastisk tur til Sjællands Odde, hvor vi lagde os for anker ud for kysten natten over. Kl. 7 næste morgen sejlede vi videre til Århus og havde god vind og vejret med os. Jeg kendte ingen af gæsterne på skibet, men det var intet problem, alle er som regel åbne og dejlige mennesker. En havde sin harmonika med, og vi fandt sangbøgerne frem og der blev sunget og grinet. Skødet sættes. Foto Andrea Gotved Da vi ankom til Århus ca. kl. 14, var der en del skibe, der var ankommet, men også mange der kom til. Vi fik en ordentlig regnskylle omkring kl. 17 og fik hurtigt sat solsejlet, så vi kunne være i tørvejr, for ned skulle vi ikke. Den stemning, der er, når skibene mødes, vil man ikke gå glip af. Det er så dejligt at se og mærke den entusiasme, der er omkring de gamle skibe, og det fællesskab og den åbenhed, der er blandt folk. Og så er vi alligevel så forskellige, men det lykkes at forenes alligevel. Om aftenen var der fælles spisning på kajen i et telt, med dejlig mad og musik. Og senere sad vi på skibet og hyggede (det blev lidt sent). Lørdag skulle vi så sejle Eskadresejlads. Det er så flot et syn, når alle skibe sejler ud og sætter sejl (endnu en gang syntes jeg at have problemer med tov. Nøj, hvor det irriterer mig, når jeg så gerne vil, men heller ikke vil være i vejen. Men jeg lærer det vel på et eller andet tidspunkt). Efter Eskadresejladsen sejlede alle skibe i havn, og der var overrækkelse af forskellige præmier. Igen mærker man den dejlige entusiasme, der er blandt folk og den interne humor, man formår at have. Så var der fællesspisning og musik. Og endnu engang sluttede vi på skibet (og det blev endnu senere, men rigtig hyggeligt). Søndag var der generalforsamling i TS og efter denne ca. kl.13 sejlede vi til Samsø og overnattede der og videre til Holbæk dagen efter. Når man sejler med de gamle træskibe, er man ligesom i en anden verden, og det er guld for sjælen. Det at være på havet i disse skibe og opleve det fællesskab, der er omkring dette, kan ikke beskrives, men skal opleves. Hvordan begyndte jeg at sejle med træskibe? Jo, jeg startede i sommeren 2009 med at være til en fødselsdag på BESSIE ELLEN, hvor jeg snakkede en del med besæt- 14

15 ningen. Efterfølgende inviterede besætning mig med på et togt fra Fåborg til Svendborg, videre til Århus og tilbage til Svendborg. Jeg blev helt grebet af det og måtte bare med på Limfjorden Rundt. BESSIE ELLEN havde ikke flere pladser på denne tur, så jeg kontaktede Sejlerkompagniet, som var rigtig gode til at hjælpe mig. Men i mellemtiden fik jeg selv kontakt med HJALM, som havde en ledig plads. Efter denne tur var jeg ikke i tvivl om, at dette var mig. Så derfor meldte jeg mig på pinseturen. Jeg har været meget i, på og omkring havet, har i mange år kigget på de gamle skibe i havnene og drømt om at komme ud og sejle med sådan et. Så da jeg fandt ud af, at der var mulighed for dette i sensommeren 2009, var det bare at vente på, at sæsonen startede i år 2010 og så melde sig på! Kirsten Pedersen, Vanløse. Et stop i Ballen Havn, Samsø, på vej hjem til Holbæk. Foto Andrea Gotved 15

16 En sang fra de varme lande Pitcairn og drømmen om paradis Af Jens Riise Kristensen Afklædte hawaiipiger har prydet mangen en sømandsarm. Denne særlige sydhavsduft af erotik fik en rig kilde i historien om HMS Bounty og øen Pitcairn. Pitcairn ligger langt fra de øvrige øgrupper i Stillehavet og er måske det mest isolerede sted på jorden med fast beboelse. Det siger ikke så lidt; for i Stillehavet har mennesker siden oldtiden rejst groteske afstande for at bosætte sig på fjerne øer. Netop den fjerne beliggenhed gjorde den dengang ubeboede ø egnet som skjulested for en lille gruppe mænd på en desperat flugt. I 1789 havde de, på initiativ af den karismatiske underofficer Fletcher Christian, gjort mytteri ombord på den engelske fregat HMS Bounty, lidt vest for Tahiti. Kaptajnen og 18 loyale mænd blev sat af i en jolle og mytteristerne stak af med fregatten. En gruppe prøvede lykken i Polynesien, mens resten, plus nogle polynesiske mænd og kvinder, slog sig ned på Pitcairn. Flere af de knapt 50 mænd og kvinder, der i dag bor på Pitcairn, er direkte efterkommere til mytteristerne. Som i en anden roadmovie, hvor hovedpersonerne af uforklarlige grunde drages mod håbløst øde lokaliteter, besøgte jeg øen sidste år sammen med en kammerat. Ankomsten til Pitcairn Det er ikke nemt at rejse ud til den lille ø midt ude i intetheden, et sted mellem Påskeøerne og Fransk Polynesien, langt fra alle skibsruter. Der er ingen lufthavn på den kun 3½ km lange og stærkt kuperede ø, og heller ikke noget, der bare minder om færgedrift. Transporten kan bestilles med det gode skib Bra- veheart, en ombygget japansk fiskekutter, eller, ind til for nylig, det knapt så gode, men billigere skib Bounty Bay. Vi påmønstrede lille Bounty Bay, der bestemt ikke er nogen luksusliner, på den afsides liggende polynesiske ø Mangereva. Køjerne ligger under dæk, hvor der er lige så meget lys, luft og plads som i en ubåd fra 2. verdenskrig. Stående på hendes duvende dæk, lyttende til en af de fem andre passagers gylpende opkast, oplever man verden i naturlig størrelse. Så vidt jeg kan forstå på vores polynesiske maskinist, er det mere maling og rust end jern, der adskiller os fra det hajfyldte havdyb, (hvorfor det blev en af skibets sidste rejser). Efter 2½ døgns sejlads uden at se noget som helst andet end vand og et par flyvefisk, toner pludseligt en dyster vulkanø frem af disen i det svage skumringslys. Vi er midt ude i det rene ingenting. Hvis vi drejede ret styrbord ville vi ikke møde land før Antarktis, og til bagbord kunne vi sejle helt til Alaska uden landkending. Mødet med den sagnomspundne ø er lidt surrealistisk, som det første syn af den mystiske ø en død vulkan skudt op af havdybet hvor kæmpegorillaen King Kong bor i den gamle B-filmklassiker. Som om den kendte verden er ved at høre op, ligger den ensomt under tunge skyer, mørk og utilnærmelig. I det hele taget er vi langt fra Polynesiens idylliske øer, hvor flere har veritable badelande bag beskyttende kranse af koralrev. Pitcairns utilnærmelige klippevæg møder Stillehavets dønninger lige på og hårdt, og badning vil være selvmord. At gå i land på Pit- 16 Pitcairns profil. Tegning af Jens Riise

17 cairn er heller ikke noget, man bare lige gør. Øen har ingen rigtig havn, hvor skibe kan gå ind, og kysten byder heller ikke på gode ankerpladser. Ankommer man om natten, som vi gjorde, venter man klogeligt til det bliver lyst, før man tør gå tæt på den farlige kyst, og aftaler afhentning af dem, der skal i land, over skibsradioen. Tidligt om morgenen ser vi, imellem den dramatiske kyst og en stejl skumombrust klippe, O`Leary - den ene af øens to longboats komme til syne. Den hugger sig frem i den høje sø, ligner et forvokset redningsfartøj, stor nok til at rumme alle øens indbyggere og tydeligvis et meget sødygtigt fartøj. På lugerne sidder en farverig forsamling af meget forskelligt udseende mænd og kvinder. Alle vejrbidte, med bare fødder og regnfrakker kunne det have været audition til en sørøverfilm. I det sekund, O`Leary lægger til ved vores skib, springer en lille senet dame ombord. Ca. 60 år, med et kæmpestort sort hår, bare tæer, al for stor regnfrakke og adræt som en abe. Det er det lokale politi Brenda hedder hun der byder velkommen. Gæstfriheden er også tydelig, når båden, virtuost manøvreret gennem brændingen, har lagt til ved den stump mole, der er øens eneste havn. Her er ikke plads til noget større end både af O`Learys type, og efter endt tjeneste bliver hun straks trukket op i sikkerhed i det store bådehus ved siden af øens anden longboat. På øen lejer man et værelse med fuld forplejning hos en af de lokale familier. Værten henter sin gæst på en firhjulet motorcykel, der kan klare det stejle terræn og de fedtede jordveje i det stærkt tilgroede og kuperede terræn. Der synes ikke at være en vandret kvadratmeter på øen. Fra toppen af øen kan man skue ud over Stillehavet hele kompasset rundt. Der er noget dystert over denne klippe, der som et skrammet kranie stikker issen op af havdybet. Det er ikke få grufulde historier der har udspillet sig i dette ensomme område af jorden. Der var ingen hjælp at hente, når noget gik galt, og det er sket, at skibbrudne hvalfangere blev tvunget til kannibalisme. Pitcairn har haft sin andel af dramaerne. Paradismyten i Stillehavet Løjtnant Bligh, kaptajn på Bounty,var en kantet mand med et let antændeligt temperament, men ingen egentlig tyran; det er noget Hollywood har gjort ham til. Men når en gruppe jævne mænd bryder ud af det disciplinerede helvede, som livet i den engelske flåde vitterligt kunne være, og tilmed i året for den franske revolution, for at søge noget, omverdenen ser som paradis på jord, så Velkomstkomiteen. Indbyggerne på Pitcairn kommer for at afhente øens gæster. Foto: Valerie Godsalve har vi manuskriptet til en meget stærk myte. En menneskelig urfortælling om kampen mod tyrannen og forsøg på at starte forfra med et jomfrueligt Utopia. Myten om paradis på jord, i form af grønne tropeøer i azurblåt hav, står mejslet ind i hovedet på os tænk bare på en Lotto reklame og den var skabt før mytteriet på Bounty i Opdagelsesrejsende har en naturlig interesse i at fremhæve herlighederne i deres nyopdagelser, og historierne rammer en tør plet hos os hjemme i sofaerne, hvor vi mageligt kan gøre fantasirejser til mytiske paradisøer. En variation af den genre er beretningerne om steder med en nemmere adgang til kvinderne end derhjemme. Marco Polo så det i øst, Amerigo Vespucci så det i vest, men bedst kom drømmen til at trives i Sydhavet. Således skrev den franske opdagelsesrejsende Philibert Commercon, at Tahitianerne kender ingen anden gud end kærlighed. Da det engelske skib HMS Dolphin besøgte Tahiti i 1767, medbragte man, som det næsten var en tradition, forskelligt glitterstads og tingeltangel til brug for handel med de indfødte. Men man medbragte også nyttige redskaber af jern der er trods alt grænser for, hvad man kan købe for glasperler og det var meget attraktive handelsvarer, da der ikke er jern på Tahiti. Søfolkene fandt snart ud af, at de for noget så simpelt som søm, kunne købe seksuelle ydelser hos øens kvinder. (Sømmene blev lavet om til fiskekroge). Da man ikke kendte fidusen hjemmefra og derfor ikke havde medbragt søm til formålet, begyndte søfolkene at trække søm ud af Dolphin. Efter det, heldigvis ret korte, besøg havde man bollet så mange søm op, at skibet var faretruende utæt 17

18 på den videre rejse til Indonesien. Det gav i den grad fast arbejde til svedige mænd ved skibets pumper. Metaforerne står i kø. Da Cook et par år senere ankom til Tahiti, kendte han historien om usømmelighed, fristes man til at sige, fra Dolphins kaptajn og lod hele besætningen undersøge for kønssygdomme, før de fik landlov. Således rustet opførte han et fort med det påfaldende navn Venusfort, der skulle bruges til astronomiske observationer. I 1800-tallet opstod forestillingen om de ædle vilde, naturmennesket, der ikke er korrumperet af moderne civilisation, og den dyrkes stadig af folk med trang til romantisk sværmeri. Unge nøddebrune sydhavsskønheder under blidt duvende palmer kunne ikke passe bedre ind. Terry Young, direkte efterkommer af en af BOUNTYs mytterister, og nærmest en klippeø i sig selv, kører undertegnede rundt på øen. Foto: Adam McCrum 18 Da Hollywood så de oplagte billedmuligheder i halvnøgne unge polynesiske piger og indspillede fire store blockbusterfilm med deres største stjerner i hovedrollerne, nåede mytedannelsen om mytteriet på Bounty hysteriske højder. Bountys ror er et af de få bevarede relikvier fra skibet og findes nu i 23 stykker spredt ud over museer og private samlinger, ligesom dengang mistænkeligt mange kirker kunne fremvise splinter af Kristi kors. Uddrivelsen af paradis Historien om Pitcairn og Bounty blev indarbejdet i denne fugtige drøm om en jordisk inkarnation af paradis. Netop fordi fri erotik var et omdrejningspunkt i den sydhavske paradisvision, var det et spark i skridtet på hele myten, da man begyndte at efterforske systematiske seksuelle overgreb på øens unge piger. Retssagen, der fik international mediedækning, var en bizar historie i sig selv. Med logistisk konsekvens, som var det selveste D-dag i Normandiet i 1944, blev engelske dommere med lange sorte kapper på grund af varmen dog uden parykker - sejlet ud til Pitcairn i 2004 for at føre retssag mod flere af øens fremmeste mænd, heriblandt borgmesteren. Sagen er beskrevet i detaljer af en australske journalist i bogen Trouble in Paradise. Ordet paradis falder alle forfattere i pennen, når de skal skrive om Pitcairn. Bogen beskriver Pitcairn som et dysfunktionelt samfund, der havde udviklet sig til en stor abegrotte styret af en håndfuld alfahanner, hvor misbrug af hunner ligefrem gav pluspoint i hakkeordenen. 6 mænd blev dømt efter syv tåkrummende år og syv mill. i sagsomkostninger. Guderne må vide, hvor udbredt misbrug af unge piger egentligt er forskellige steder på jorden man har sine bange anelser men at Pitcairns kvinder skulle have specielt lav status modsiges noget af, at de var nogle af de første i verden, der fik stemmeret. Spandau Forinden havde de sigtede mænd da der ikke var andre til det bygget det, der efter retssagen blev deres eget fængsel. Da vi besøgte øen, var tre mænd prøveløsladt, og kun én fange sad tilbage i fængslet, kaldt Bobs Valley. Da han blev arresteret, boede han på New Zealand og kunne have afsonet straffen i det berygtede fængsel Mount Eden Paradisbjerget, der var den igen men valgte klogelig Pitcairn, da han vel har vidst, hvilken mangel på status den type forbrydelser giver andre steder. Efter sigende var det den første oversøiske fangetransport, England har foretaget siden 1788.

19 Som en anden Rudolph Hess i det hedengangne fængsel Spandau i Berlin, havde han sit eget personlige fængsel. Ikke bevogtet af fire nationer, men dog af fire fængselsbetjente, der arbejdede på skift. Afsoningen var på dette tidspunkt mildnet, så han kun overnattede i fængslet. Mange ville nok mene, at det er en tålelig straf for en mand, der dog er dømt for seks voldtægter, hvor det yngste offer var 9 år gammel han troede endda, hun var yngre men det er ikke holdningen på Pitcairn. Det er ikke hverdagskost, at mænd, der er dømt for seksuelle overgreb mod mindreårige piger, bliver mødt med stående klapsalver, når de forlader retslokalet, mens ofrene udråbes som forrædere. Men det skete på Pitcairn. Det bizarre optrin lader sig delvis forklare som en instinktiv forsvarsmekanisme i et samfund, hvor man er så afhængige af hinanden, som indbyggerne er på Pitcairn. Det minder om noget, vi kender. Hvis fx politiet i Danmark foretager en række anholdelser på Christiania eller i et udpræget indvandrerboligkvarter eller et andet miljø, der ser sig selv som en ø i et fjendtligt hav, har man ikke sjældent den samme reaktion - så er regel nr. 1, at mod ydre fjender holder vi sammen. Utopia Pitcairns forhistorie er unik. Da Bounty ankom til øen, medbragte hun 9 engelske sømænd, 6 polynesiske mænd og 13 polynesiske kvinder, hvoraf flere var bortførte. Øen blev fundet egnet til bosættelse, og med sin fjerne og ukendte beliggenhed var den et perfekt skjulested for mytteristerne, der vidste, at den engelske flåde ville lede efter dem. Skjulestedet virkede, straffeekspeditionen, under ledelse af en sadistisk kaptajn, fandt dem aldrig. Men straffen eksekverede de på en måde selv, og paradis blev snart omdannet til helvede i dette utopiaprojekt. Bounty blev brændt og snart bryder den skrøbelige sociale struktur sammen, nu gælder kun jungleloven, og da to kvinder dør, opstår der voldsomme slagsmål om de tilbageværende. Under flodbølger af rasende konflikter, udkæmpet med en fanatisme, der kommer af, at der ikke er en vej væk, har blodet bogstaveligt sprøjtet op ad hytternes stråvægge, når mænd blev skudt med musketter, hugget i stykker med knive eller slået til ukendelighed med sten. Mareridtet endte først, da der kun var én overlevende mand tilbage. Så meget for Utopia og paradis på en palmegrøn ø. Eget hjemmebygget fængsel til et samfund med kun 50 sjæle. Bob s Valley, engang hjemsted for et hovedløst spøgelse, nu for en pædofilidømt indsat. På øen diskuterer man hvad bygningen skal bruges til, når den sidste indsatte har afsonet. Vandrehjem og tehus er foreslået. Foto: Peter Borup 19

20 Pitcairn i vildrede. Vil der også fremover være indfødte børn til at klatre i øens træer? Foto: Peter Borup. 20

21 Næste generation Pitcainere havde heldigvis ikke arvet fædrenes temperament, og livet på øen har kunnet fortsætte frem til i dag. Mennesker på en øde ø er en klassisk historie. I Robinson Crusoe fra 1719 sejrer civilisation, viljestyrke og disciplin over den vilde natur. I Fluernes Herre fra 1954 er det omvendt. Fortæller Bountyeksperimentet os, hvad der sejrer i virkeligheden: kultur eller natur? Hvad består vi mennesker af, når det kommer til stykket? Mængden af højpandede værker, der har forsøgt at besvare det spørgsmål, kunne få Bounty til at synke, og dog blæser svaret for evigt i palmerne. Lille ø hvad nu? Det er et åbent spørgsmål, hvad der skal blive af øen i fremtiden. Indbyggertallet er alt for lavt. Engang husede øen over 200 sjæle, og nu kan man ikke holde den på 50. De fem børn, man ser plaske rundt i havnen, bliver snart så store, at de skal fortsætte skolegangen på New Zealand ikke en usædvanlig procedure for små øsamfund i Stillehavet og hvis de, som mange før dem, vælger at bosætte sig et andet sted, står og falder øens fremtid med, at man kan tiltrække unge børnefamilier. Det har man ikke været god til hidtil. England, der engang ruled the waves, kan have en vis interesse i at bevare beboelse på øen. Sammen med tre ubeboede øer en dagssejlads derfra tegner der sig på søkortet én formidabel 200 sømils fiskerigrænse, der pt. ikke udnyttes. Under 2. verdenskrig var der udkigspost og vejrstation på øen, og flere øboer kæmpede heroisk i Royal Navy. Og hvem ved, hvilken betydning et havområde kan få i fremtiden? I Det Indiske Ocean har briterne fx skovlet pund i lommen for at udlease øen Diego Garcia til USA, der bruger den som flådebase. Engang klattede den danske kong Christian 1. Shetlandsøerne væk og dermed også kommende generationers adgang til de store oliefelter, der ligger i nærheden. Lektien er, at man skal holde på sine sparsomme territorier. Er de først væk, får man dem aldrig igen. Fremad på krykker På aftenture til et godt udsigtspunkt kom jeg uundgåeligt forbi Bobs Valley. I den kraftige regn, der ofte hjemsøger Pitcairn, bliver jordvejene til floder af rødt mudder, en ekstremt klæbende og fedtet masse, og snart er man ikke til pænt brug. I dette mikrokosmos smitter alt af, ingen er helt rene, og alle bliver uvægerligt smurt ind i hinandens gøren og laden. Øen er et fængsel i sig selv. I troperegnen pibler røde spor ned ad øens kønne ansigt. Bevoksningen er tæt, brillerne dugger i den fugtige varme og mine krykker, som jeg midlertidigt er afhængig af på grund af en betændt fod, synker ned i mudderet. Ikke den eneste smertende betændelsestilstand på øen. Det er ved at blive mørkt ved Bobs Valley, og jeg stavrer op ad stien på mine krykker, hjem til mine venlige værter, til varm aftensmad i tung engelsk1800-tals køkken tilsat sydhavets råvarer! Se dét er fusionskøkken! Hjem til aftenhyggen under bliktaget, til sengetid kl 22, hvor øens generator slukker og på et splitsekund henlægger alt i kulsort tropemørke. Første nat kommer man ikke ud på toilettet uden at banke tåen ind i et bordben, anden nat har man en lille stavlygte i lommen. Jeg lægger Bobs Valley bag mig, en forbipasserende mand stopper sin quard bike og tilbyder mig uopfordret et lift. Flinke folk. Pitcairn - og de ubeboede øer Ducie, Henderson og Oeno - er en britisk øgruppe i det sydøstlige Stillehav, ca km SØ for Tahiti. Henderson er optaget på UNESCOs liste over særligt bevaringsværdige naturområder. Pitcarin er 4,5 km2 stor, af vulkansk oprindelse og med stejle kyster. Klimaet er tropisk-subtropisk og blæsende.vegetationen er frodig med bl.a. kokospalmer og nåletræer. De knap 50 indbyggere udgør et af verdens mest isolerede samfund. Vigtigste eksportindtægt er salg af hjemmelavet souvenirer, primært til forbipasserende krydstogtskibe, hvoraf der kommer ca. 10 om året. Pitcairn og Henderson har tidligt været befolket af polynesiere, men øerne var ubeboede da et engelsk skib opdagede Pitcairn i Pitcairn blev, ved denne lejlighed, afsat forkert på kortet og den sande beliggenhed var derfor ukendt, da HMS BOUNTY ankom til øen i Mytteristen John Adams, var, som den eneste mand, i live da øen blev fundet ved et tilfælde i 1805 af den amerikanske hvalfanger TOPAZ. Pitcairn blev en britisk koloni i Befolkningsantallet toppede i 1937 med 233. Siden da er mange emigreret til bl.a. New Zealand. 21

22 Øhavsfortælling Boganmeldelse af Arne Gotved Mange af dette blads læsere kender Ib Ivar Dahl fra hans tidligere skrifter Den 21. maj 1921 sejlede rejsekammeraterne achton friis, Johannes larsen, og bøger andreas der larsen har og Christian smakkejollerne andersen og det sydfynske øhav fra som Kerteminde hovedtema. i sejlbåden rylen Særlig med Det sydfynske Smakkejollen Øhav og friluftslivet (udgivet I de følgende af Fiskeri- år udkom storværket og Søfartsmuseet, De danskes Øer, som Esbjerg, 2005) - er som mål. Den 17. juli ankom det lille skib til Birkholm. er grundlaget for vores kendskab til livet på øerne. andre en guldgrube forfattere, for som for alle eksempel der Erik sejler Ålbæk smakkejoller. Jensen, har siden På boghylden står den med fulgt rette i rylens ved kølvand. siden af Jens Kusk Jensen. om menneskene på øerne i tiden før 1921 er vores Og nu viden har begrænset Ib Ivar og Dahl mangelfuld. med ØHAVSFORTÆLLING igen skrevet sig ind i en formen placering på boghylden, ikke under faglitteratur, men til venstre for Achton Friis og Johannes Larsens DE DANSKE ØER fra 1920erne, og Erik Aalbæk Jensens LIVET PÅ ØERNE 60 år senere. Ib Ivar Dahl ØhavsfortællIng Forfatteren har sat sig for at beskrive de ældre tider - hvor vores viden er stærkt begrænset - som fiktive fortællinger om livet i øhavet, efter et grundige studier af runetekster, fortidens spor romantrilogien Øhavsfortælling gendigter menneskeskæbner gamle fra øhavet i kongebreve, tre perioder fra vikingetid kirkelige og frem skrifter og andre kil- i landskabet, til De tre fortællinger bygger på et righoldigt kildemateriale og skildrer dramatiske hændelser, som de der. Og det er der kommet spændende læsning ud af. For øboerne var kunne livet være med foregået. skibene for øboerne og var smakkejollerne livet med skibene et grundvilkår, og og smakkejollerne kulturbærende. Derfor sejladserne i derfor er øhavet sejladserne og Østersøen fortællingens fortællingernes gennemgående gennemgående tema. tema. Bogen består af tre dele: Næsbofortælling fra vikingetiden, Ib Ivar Dahl er sømand, fortæller og bådfører af kulturhistoriske fartøjer fra middelalderen, i Det sydfynske Øhav. og Holmbofortælling fra peri- Øbofortælling oden IsBn Forlaget skriver at ØHAVSFORTÆLLING er grundlagt på den mundtlige fortælletradition, som trives blandt søfolk og kystboere Hver fortælling bygger på et righoldigt kildemateriale og gendigter nogle dramatiske hændelser som de kun- Klim ne være foregået og det er en god retvisende beskrivelse. Gamle beretninger og sagn bliver med stor indlevelse iklædt kød og blod, og det er svært at slippe bogen når historierne tager fart. Og forfatterens baggrund som sejlende natur- og friluftsvejleder med Helnæs som affarende sted fornægter sig ikke vi er ude i vejret på godt og ondt med stedkendt lods. Bogen spænder i tid over mere end tusind år fra smakkesejlet blev kendt, og runer blev ristet på Helnæs i Del 1., til grønlandsmaleren J.E.C. Rasmussen fra Marstal (som Carsten Jensen har skrevet en herlig bog om) portrætterede øboerne i 1880erne, og historien om Achton Friis og Johannes Larsens Ib Ivar Dahl Øhavs fortælling Klim Forlaget Klim, 504 sider, Indbundet, Kr. 349,- ISBN , Udkommet 25.marts 2010 landgang på Birkholm i 1921, på de sidste sider i Del 3. Og bogen lukker i de tre spændende fortællinger op for historierne i en lang bærende kystkultur. Sådan er det alt sammen selvfølgelig foregået. Tag bogen med på sommersejlads den er et fund til regnvejrsaftener eller hvis skuden blæser inde. 22

23 EMANUEL Tekst og tegning: Arne Gotved EMANUEL her fanget til ankers ved Greppestad på hin mindeværdige TS sommerregatta langs den svenske vestkyst for 25 år siden - er en 30 BRT rundgattet jagt, bygget i Rødvig i Efter kun 17 år i fragtsejlads blev EMANUEL der har haft sit navn fra søsætningen indregistreret som stenfiskerfartøj STF 10 og sejlede som sådan til den blev lagt op først i 70 erne. Flere prøvede derefter at få drømme og realiteter til at hænge sammen så skuden kunne komme under sejl på ny, men først efter at Frederiksborg Amtsråd havde købt skibet i 1978 blev restaureringen gennemført i Helsingør Nordhavn som et ungdomsarbejdsløshedsprojekt. Derefter fik det hjemhavn i Lynæs, som en sejlende del af ungdomsbehandlingshjemmet Sølager. Herfra deltog EMANUEL i mange år i TS arrangementer hvor det vandt adskillige sejladser - og i 85, 86 og 87 var skibet (Amtet) arrangør af kanonsejladserne i Hundested for træskibe i socialpædagogisk arbejde. Efter godt 20 år blev EMANUEL solgt, og skiftede fra offentligt til privat socialpædagogisk regi, med hjemsted i Rød- by Havn, hvor både ungdomsarbejdet og det gode vedligehold fortsætter på flotteste vis, selv om de større restaureringsarbejder som skibets alder betinger, er byrdefulde - senest skulle der skaffes en kvart million. På grund af skibets historiske kvalitet og begavede genbrug valgte Fondsbestyrelsen i Træskibenes Fond under oprettelse, derfor EMANUEL som første støtteprojekt, og ansøgte Danmarks Maritime Fond om de nødvendige midler. Det kom der desværre ikke noget ud af, idet DMF valgte at støtte sagen gennem en generel støtte til Skibsbevaringsfonden på 3 millioner, og henviste EMANUEL til denne pulje. Glædeligt selvfølgelig fordi der kom mange penge til fartøjsbevaringen generelt, men sørgeligt for EMANUEL, da Skibsbevaringsfonden vendte tommelfingeren nedad efter sigende fordi der ikke kunne gives støtte på grund af EMANUELs gummifuger i dækket. Og det skal såmænd nok passe Herrens veje er uransagelige. Men alt i alt en ærgerlig historie for Træskibenes Fond der nu er opgivet - TS og ikke mindst EMANUEL. 23

24 Yukon verden tur-retur Af David Nash & Ea Lassen. Fotos: Yukon-Tours Yukons jordomsejling starter den 20. juni 2010 Det er dejligt at drømme om sol og eventyr ude i den vide verden. Vi har drømt i mange år, og nu gælder det sejlads jorden rundt på vinde og havstrømmes energi. Snak på havnen Jønne fra TS bestyrelse kom forbi en dag på havnen. Efter at ha tygget lidt på sin smøg, rettet på ungernes knob og rømmet sig lidt, opfordrede han os til at skrive om Yukons jordomsejling til bladet. Det er et godt projekt, sagde han, og det kan give andre blod på tanden til at gøre det samme. Vi vil nu lade det være op til jer selv at tage beslutning, om I vil gøre det samme. Men vi stemmer for, at I kommer med os i stedet. Vi kan love, at det er meget lettere og meget billigere! Historie og eventyr Yukon er en hajkutter bygget i 1930 på Hjørne og Jakobsens Værft i Frederikshavn, eg på eg med en 67 hk Tuxham dieselmotor. Hun fungerede helt op i 60 erne som aktivt fiskefartøj og bragte brød på bordet til mange familier. Siden blev Yukon benyttet som foreningsfartøj. I 1997 fandt David hende i Dragør. Smukke linjer, god størrelse, men i en noget sølle forfatning. Nogle uger senere kom en dreng forbi Yukon og den stolte, nye ejer i Nyhavn. Hvad har du givet for sådan et skib? ville drengen vide. Jooh en kasse øl, svarede David og arbejdede videre. Lidt efter kom drengen tilbage og konstaterede nøgternt: Du har da betalt for meget. I 1999 udspillede der sig, som mange andre gange, et romantisk eventyr på Fyn Rundt. Vi, David, uddannet skibstømrer og 24

25 styrmand, og Ea, uddannet socialrådgiver og bedstemand, mødtes på Freia og blev lynhurtigt enige om at samarbejde om projekterne: Yukon-jorden-rundt og Familie Nash-Lassen. Fra 2000 til midt 2004 stod vi selv for en gennemgribende restaurering og ombygning af skibet.fordi det var muligt, valgte vi modellen at tage det hele på én gang og så spare på alt andet. Resultatet blev en sund og smuk Yukon. Med hjælp fra banken, Peter Ring Andersen og mange gode venner deltog vi i 2004 i vores første Fyn Rundt med vand under egen køl. Yukon var klar og atter godkendt som erhvervsfartøj. Familien talte nu også de to letmatroser Kristopher og Aron. I 2006 var vi meget glade for at modtage TS prisen for bedst restaurerede skib, den Store sorte Jomfru. Vi har de sidste 5 år solgt naturoplevelser for sejl. Vi har logget omkring sømil og haft over 2000 gæster. Jordomsejling for alle Vi elsker at sejle med alle, der elsker at sejle. Vi synes, det er fantastisk at sejle langt, det giver en ekstra dimension! Under hele jordomsejlingen tilbyder vi eventyrlystne sjæle i alle aldre en aktiv ferie ombord på vores sunde og veludrustede skib. Besætningen er uddannet og har det overordnede ansvar. Men alle ombord er med til at få skibet til at sejle og fungere i det daglige. Vi handler ind sammen, vi gør rent sammen, vi fisker sammen, vi bager brød sammen, og vi griller sammen. Alle er med til alt. De første køjer er booket. Som vi forventede, har vi både børnefamilier, unge par og singles, ældre og pensionister blandt gasterne, - da det handler om at kunne lide at sejle. Yukon har, udover besætningen, plads til 4-6 betalende gaster, som kan deltage i kortere eller længere perioder på jordomsejlingen. Der er to kahytter med hver to køjer, og i salonen kan indrettes yderligere to komfortable køjer. Den faste besætning består af de fire familiemedlemmer og Sune på 28 år, som er uddannet skibsfører, samt en matros. To af besætningsmedlemmerne har som del af deres udannelse erhvervet sygdomsbehandler certifikater. Yukon kan hverken sammenlignes med en luksusliner eller en lystsejler. Vi har udregnet en pris, der på trods af vores høje ydelses-niveau, ikke giver overskud til løn eller andet pjat. Priserne ligger fra kr.600,- pr. person pr. døgn. Inkl. 1 køje, 3 måltider dagligt og personforsikring ombord. Som I kan se på den grove sejlplan, gør vi så meget vi kan for at go CO2 free. Den grove sejlplan: Juni 2010 til januar 2011: Skagen Inverness Dublin Santa Cruz de Tenerife Cape Verde Barbados, Caribbean Sea. Januar 2011 til november 2012: Panama City - Galapagos Marquises Tahiti - Sydney Tasmanien Adelaide. Januar 2012 til september 2012: Fremantle Cocos Keeling Islands Maldiverne Ægypten - Middelhavet Danmark - Strynø. Fast erfaren besætning: Far, David Nash, 46 år, skipper, (skibstømrer) Mor, Ea Lassen, 42 år, bedstemand, (socialrådgiver) Sønner, Kristopher, 10 år og Aron, 7 år, letmatroser. Sune Blinkenberg, 28 år, styrmand. På findes priser, sejlplan og oplysninger om skibet og os. Tlf Familien Nash-Lassen. 25

26 SVALAN af Nyhavn Af Jørn Freund, Støtteforeningen SVALANs venner. Foto: Andrea Gotved I 2003 købte Kim Bøge Jørgensen og Anders Freund galeasen Svalan i Stockholm. Turen hjem til Nyhavn gennem Götakanalen blev lang og besværlig, idet der allerede efter Söderköping begyndte at blive problemer med motoren. Hjem kom Svalan dog noget af vejen trukket af en jolle med påhængsmotor, og noget af vejen for sejl. I Nyhavn stiftede Svalan og dets 2 ejere bekendtskab med skibstømrer Lars Meinild, hvilket resulterede i ret omfattende udskiftninger af Svalans træværk. Mange timers arbejde er lagt i restaureringen af Svalan, fortrinsvis Kim, Anders og Lars, men mange andre har også bidraget til dette spændende arbejde, som i vidt omfang er foregået i Nyhavn. Derudover er arbejdet blevet fulgt med interesse af mange, både fra kajen og fra havnerundfarten. I 2008 var restaureringen nået så langt, at Svalan for motor kunne deltage i pinsestævnet i Svendborg. Det var en oplevelse af de helt store for de der deltog ombord på Svalan. Denne oplevelse blev året efter fulgt op med Svalans deltagelse i pinsestævnet i Stubbekøbing, og i år deltog Svalan for sejl i pinsestævnet i Århus. Ingen tvivl om, at TS i mange år fremover vil se et stadig smukkere og stoltere Svalan deltage i pinse-stævner og formentlig også andre TS arrangementer. Under restaureringen af Svalan har etablering af en støtteforening tit været drøftet og i starten af 2008 skete det. Formålene med etablering af en støtteforening var mange. Der var dels et ønske om mere struktur på aktiviteterne omkring Svalan. Et ønske om at forene kræfterne og anvende dem hensigtsmæssigt. Der var ønske om, at foreningen og dens medlemmer kunne bidrage til restaureringen med såvel arbejdskraft som økonomi. Der var ønske om, at foreningen kunne medvirke til at udbrede kendskabet til Svalan, og til at gøre Svalan mere synlig. Der var ønske om i foreningen at samle en kerne af personer med interesse for håndværk, sejlads, friluftsliv, hyggeligt og aktivt samvær samt god forplejning. Selve etableringen af foreningen startede med, at vi satte os sammen nogle stykker for at drøfte hvad vedtægterne skulle indeholde og med henblik å at udarbejde et udkast til vedtægter. Da udkast til vedtægter var forelå drøftede vi arbejdsopgaverne i bestyrelsen, samt hvem vi kunne forestille os der kunne va- SVALAN for fulde sejl, Pinsen Foto: Andrea Gotved. 26

27 retage de forskellige arbejdsopgaver. Derefter holdt vi et nyt møde med flere af de forventede potentielle medlemmer, samt de personer, som vi håbede på ville påtage sig en bestyrelsespost. På dette møde drøftede vi på ny støtteforeningens formål, udkastet til vedtægter samt bestyrelsens mulige sammensætning, og fastsatte datoen for den stiftende generalforsamlig. På den stiftende generalforsamling i lokaler lånt hos Sømændenes Forbund den 12. februar 2008 stiftede vi Støtteforeningen Svalans Venner Foreningen har således nu eksisteret i godt 2 år, og kører i bedste velgående, om end medlemstallet og medlemmernes fremmøde ikke altid lever helt op til drømmene. Sådan vil det imidlertid nok altid være. Drømme skal være flyvske, og de fleste af os er endnu på arbejdsmarkedet og har både andre interesser og andre forpligtelser. Hertil kommer, at vi endnu ikke har udfoldet de store bestræbelser for at hverve nye medlemmer. Vi er ikke opsat på at hverve medlemmer for antallets skyld, men mere opsat på at få tilgang af medlemmer, som har en oprigtig interesse i projektet, og som svinger med de øvrige medlemmer. Det skal i den forbindelse bemærkes, at vi har fastsat et meget beskedent medlemskontingent, som oven i købet dækker hele husstanden. Det overskud der genereres af medlemskontingentet anvendes til gavn for såvel medlemmerne som for skibets anvendelighed til at sejle med medlemmerne ombord. Således har foreningen foreløbig indkøbt en redningsflåde til Svalan. En gang om året udarbejdes der en aktivitetsplan for det kommende år. Aktiviteterne på Svalan spænder vidt: Ca. 4 weekender i løbet af året afholdes der arbejdsweekend. De ting der på det pågældende tidspunkt skal gøres på skibet, klares ved fælles hjælp af de fremmødte medlemmer. Arbejdet klares i en hyggelig og afslappet atmosfære, og der lægges vægt på at der i løbet af weekenden også bliver tid til hygge, godt samvær og god mad. Foreningen har det motto, at vi aldrig må gå ned på forplejningen. Det er tanken, at Svalan hvert år fremover skal på sommertogt. I år sejler Svalan den 12. juni med kurs mod Det Sydfynske Øhav. Vi håber naturligvis på godt sejlervejr, og har i øvrigt store forventninger til dette togt, som bliver Svalans hidtil længste togt. Forhåbentlig bliver der god mulighed for med-lemmerne til at stifte bekendtskab med de mange opgaver som følger af at sejle for sejl, og forhåbentlig lærer vi Svalan godt at kende, ligesom vi forhåbentlig får indøvet nogle rutiner. Der er desuden lagt op til at etablere en tradition med en weekendtur hvert år i september måned, udeluk-kende med det formål at nyde skibet og samværet. I 2009 gik turen til Hven og i år sejler vi til Malmø., hvor der er planlagt krebsegilde. Desuden er der med sikkerhed allerede skabt tradition for at holde julefrokost ombord på Svalan. Der bliver tændt op i brændeovnen og så spises, drikkes og råhygges der til fulde. Derudover tilstræber vi i sæsonen at foretage en månedlig sejlads, enten som en tirsdags- eller lørdagssejlads. Endvidere deltager Svalan så vidt muligt at deltage i de arrangementer som arrangeres af Nyhavns Skipperlaug. For at skabe grundlag for yderligere aktiviteter i foreningen, har Støtteforeningen Svalans Venner valgt at sælge Svalanvin, T-shirts samt caps.med Svalans logo. Samtidig med det økonomiske bidrag der opnås herved, bidrager disse artikler til synliggørelse af Svalan. I Støtteforeningen Svalans Venner glæder vi os til alle de tiltag, der venter forude. SVALAN af Nyhavn Bygget: 1924, Jungfrusunds Værft LOA: 27,75 meter (7,5 m klyverbom) Bredde: 5,20 meter Sejlareal: 220 kvm Vægt: 75 tons Sejl: Mesan, mesantop, stor, stortop, fok, klyver og flying jip 27

28 Skibsbevaringsfonden orienterer Tekst og foto: Jes Kroman Uddeling af Historisk monument Skibsbevaringsfonden har netop uddelt sine første seks Historisk Monument plaketter. De seks skibe, der modtog den fornemme udmærkelse, var skonnert BRITA LETH fra Århus, havnebugsérbåd NAKSKOV HAVN 1 fra Nakskov, dampskibet S/S SKJELSKØR fra Frederiksund, paketten DE TO SØSKEN- DE fra Middelfart, halvdæksbåden CHRISTIANE fra Fejø og ålekvasen MINERVA fra Karrebæksminde. Overrækkelsen skete under pinsens træf i Århus og blev en rigtig flot begivenhed. Alle de seks udnævnte skibe var, trods lange rejseafstande, mødt op. Det er Skibsbevaringsfondens ønske, at denne udmærkelse kan være med til at bringe et langt større fokus på vores sejlende kulturhistorie. Man fornemmede virkelig stoltheden hos modtagerne, men vi har alle noget at være stolte af, når man ser seks så fine skibe samlet. Det var jo heldigvis ikke de eneste fine skibe, der var i Århus. Det var et smukt syn, der mødte byens borgere, og flere af de tilstedeværende skibe kunne være potentielle Historiske Monumenter. Vi vil derfor gerne opfordre andre skibsejere til at søge, således at feltet af modtagere på længere sigt kan udvides. Ansøgningsskema findes på Skibsbevaringsfondens hjemmeside under knappen skibsbevaring. Skibene og finanskrisen Skibsbevaringsfonden har i foråret arbejdet på at kunne hjælpe de store skibe, der sejler charter. På grund af finanskrisen har de fået meget svære vilkår. Det har resulteret i en henvendelse til Kulturministeren og Folketingets kulturudvalg, hvor vi har opstillet et idékatalog med forslag, der kunne hjælpe skibene. Desværre har henvendelsen indtil videre været helt forgæves. Ministeren svarede, at den statslige støtte til bevaringen af den maritime kulturarv udgør samlet over 20 mio. kr. årligt, og desuden til bevaringsindsatsen hører lovgivningen om udførsel af kulturværdier, lovgivningen om beskyttelse af vrag på havbunden, tilskud til bevaring af sejlende og ikke sejlende skibe, kortlægning af havnemiljøer, opretholdelsen af maritime genstandssamlinger, og arkiver og støtte til forskning, formidling og rådgivning på området. Det er prisværdigt, men der er jo ikke meget af dette, der berører den sejlende kulturarv. Altså er vejen frem, at skibene synker. Det vil gøre dem interessante for forskerne og dykkerne om 100 år. Der er desværre bare ikke så mange, der ser dem til den tid, men de vil få den opmærksomhed, de fortjener. Skibsbevaringsfonden har efterfølgende været i dialog med flere politikere på Christiansborg med henblik på at få løftet det sparsomme budget. Bl.a. har vi haft et meget positivt møde med Pernille Frahm fra SF, som godt kunne se, at situationen var uholdbar. Efterfølgende har vi haft et møde med formanden for Kulturudvalget Karin Nødgaard. Hun var bestemt lydhør for vores situation, men mente ikke, at den øjeblikkelige økonomiske situation tillod øgede bevillinger. Pudsigt nok, for heller ikke i de seneste gode økonomiske år har vi fået øget bevillingerne. Og det er bestemt ikke skriftlig argumentation og møder i Folketinget, der har manglet. Så hvad skal man dog forvente? Karin Nødgaard spurgte desuden, om man ikke bare kunne bevare ét skib af hver type? Jo, det kan man naturligvis end- 28

29 da med stor fordel. Det vil jo unægtelig gøre planlægningen af både Fyn Rundt og Limfjorden meget lettere. Den samme idé kunne med stor succes gennemføres på herregårdene, de firlængede gårde, byhusene, kirkerne og stendysserne. Og ja, så er der jo Jellingstenene. For hvad skal vi egentlig med to af dem? Storslåethed og mangfoldighed bør der kunne skrides ind overfor i disse tider. Over hækken Aabenraa Træskibslaug Den 24. aril 2010 var der stiftende generalforsamling i Aabenraa Træskibslaug, som i skrivende stund tæller 4 medlemsskibe, nemlig SOLVANG, KIVIOQ, MIK PEDERSEN og MEJSEN. Tillykke med det nye lav som også kan følges på facebook! Hjemmeside Og nu vi er ved hjemmesiden den har fået en stor overhaling og fremstår nu i nye klæder. Gå ind på og nyd det store arbejde der er lagt fra vores gode kasserer Egon Hansen. Busseronner Til pinsestævnet i Århus bar bestyrelsen for første gang de nye busseronner, som der var meget snak omkring. Bestyrelsen kom på generalforsamlingen med et tilbud til alle medlemmer på køb af disse busseronner (kan også læses i referatet) tilbuddet i detaljer kan ses på hjemmesiden Båd strandet ved Ordrup Næs Nordvestnyt skriver den : Midt- og Vestsjællands Politi anmodede mandag den 24. maj 2010 klokken 14 Odsherred Brandvæsen om at sikre en strandet båd, så den ikke drev til havs igen og gav anledning til en søredningsaktion. Båden lå på kysten udfor Hyrehøj og Skovstien ved Ordrup Næs, fortæller Odsherred Brandvæsen. Brandvæsenet kontrollerede, at der ikke var nogen på båden og tog sejlet ned. Båden gav indtryk af at være forladt i al hast. Læs mere på og www. nordvestnyt.dk 29