Forældrene udfordring eller..?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældrene udfordring eller..?"

Transkript

1 nr. 25 INDHOLD Det kreative generobres Skoleportræt af Aalborg Friskole, der efter at have slået mange kolbøtter er tilbage på sporet i en spændende udvikling med stigende elevtal, overskud ambitioner og fokus på bl.a musik og sikring af et højt fagligt niveau (s. 2-5) Hvordan er lederne egentlig organiseret? Gennemgang af den nyeste udvikling i organiseringen af lederne (s. 6-9) Arbejdsmiljø og skolens sikkerhedsorganisation er også et anliggende bestyrelsen bør interessere sig for. Et nyt lovforslag medfører ændringer for de frie skoler til næste år. Gennemgang s KORT NYT bl.a. om - Haarder spår højere enhedsudgift i folkeskolen - Ledermøde om Skolelederen, bestyrelsen og magten den 3. december KALENDER Forældrene udfordring eller..? Der er snart kommunalvalg og et af de store temaer er skolepolitik: Skal der lukkes folkeskoler, hvordan er vedligeholdelsesstandarden, skal der være flere lærere i klasserne? Hver dag er der nyt fra kommuner og politikere - der har aldrig været talt, skrevet og ment så meget om skole som nu. Det kan I sikkert mærke ude på lilleskolerne - både fra nye og gamle forældre. Der bliver spurgt til meget og måske også stillet nye krav til både lærere, ledelser og bestyrelser. Det giver jo både ny muligheder og udfordringer: Hvordan kan vi sætte ord på og takle forældrene som borgere i forhold til et fælles dannelsesprojekt om børnene, og ikke som kunder i forhold til skolens serviceydelser. Der bliver talt om flere hundreder små folkeskoler, der måske skal lukke, og hvis bare en fjerdel faktisk gør det, vil der sikkert komme flere henvendelser til de lokale lilleskoler, fra forældre der med nye motiver, vil søge deres børn optaget. Hvordan takler vi det ude på skolerne? Vi har allerede mærket at krav og forventningerne fra forældrene til skolerne er mangfoldige og svære at imødekomme til alles tilfredshed. Den enkelte skole kan og skal ikke alt - vi har jo netop friheden til at definere værdier, undervisning og prioriteringer lokalt og det skal vi ikke sætte overstyr. Det vil vi sætte fokus på, på vore to regionsmøder for bestyrelsesmedlemmer og skoleledere den 16. november på Gundenåskolen og den 24. november på Albertslund Lille Skole. Jeg tror, at man på mange skoler har indset, at det ikke kun handler om at finde de rigtige lilleskoleforældre, men også om løbende at afstemme forventninger i dialog med alle forældre, både nye og gamle. Det stiller krav til bestyrelse og ledelse i fællesskab: Hvad forventer vi her, hvad er værdierne, hvordan har vi en ordentlig dialog med forældrene, hvad er ikke til diskussion, hvordan kan vi få det bedste ud af forældrenes ofte store engagement? For mig er der ingen tvivl: At kunne medinddrage forældrene i en løbende dialog om hvordan og hvorfor vi laver skole er en central opgave, måske endda forpligtigelse, vi har både i forhold til den enkelte lilleskoles liv og vækst. Samtidig er det vigtigt, at den frie skole som sektor, kan vise overfor politikere og embedsmænd, at vi faktisk møder forældrene i øjenhøjde og dialog. Her har lilleskolerne rigtig meget at byde på, men vi kan sikkert gøre det endnu bedre. Vel mødt! Søren Erhard Hansen Formand Regionsmøder 16. og 24. november: Strategier for ledelse og udvikling af konstruktivt forældresamarbejde HENT program på dette link: Side 1 af 12

2 nr. 25 Arbejderbyens trygge skole Aalborg Friskole var fra dens start i 1981 et kreativt smørhul som et alternativ til folkeskolen. Trivsel og tryghed er den røde tråd, og efter nogle år med ledertumult, er skolen på rette spor på alle plan. Fællesskabet er genopstået, og det medfører bl.a., at skolen står for Lilleskolefestival om to år Tekst: Per Vinther / Periskop De fleste lilleskoler er oprettet af engagerede forældre, der vil noget andet med deres børns skolegang end folkeskolens tilbud. Sådan begyndte Aalborg Friskole også i Forældrene ville have et overskueligt tilbud til deres børn. Skolen begyndte i Nr. Sundby i lejede lokaler, skolen skule så finde sine værdier, tog ud og kiggede på andre skoler, og fik inspiration fra bl.a. Århus Friskole. I 1986 flyttede skolen til sin nuværende placering, og i 1999 købte man bygningerne. Skolen er udvidet flere gange, og i 2002 blev arealet fordoblet med bl.a. fælleslokaler og ny idrætshal/sal. Skolen havde i flere år også en 10. klasse, som blev nedlagt sidste år pga. manglende tilslutning. Skoleleder Nicolai Lange Mortensen og viceskoleleder Heidi Zaar Larsen begyndte som lederteam for fire år siden. Inden da havde de Nicolai Lange Mortensen og Heidi Zaar Larsen været lærere på skolen siden 2002 og Men de tiltrådte som lederteam ovenpå en periode med en masse problemer og bøvl. Ja, da var vi nede på 165 elever pga. en del ledertumult, der begyndte for 7-8 år siden og skolen havde slået mange kolbøtter, fordi nogle ville det ene, andre noget andet, fortæller Nico- FAKTA om Aalborg Friskole Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Ålborg Aalborg friskole blev grundlagt i 1980 af en gruppe forældre, som ønskede et reelt alternativ til folkeskolen. Elever og klassetrin. Børnehaveklasse 9. klasse og SFO. Eleverne kommer hovedsageligt fra Aalborg. År pr. 5/ Elevtal Børn i SFO Forældreengagement? Tendensen er, at når det handler om egen lille pode, ja så kommer folk. Fællesskabet og andres børn er det sværere med. Når det er skolen generelt, så kommer folk ikke. Vi glæder os til Lilleskolefestival om to år, fordi mange snakker om engagementet helt sikkert kommer op. Sidste år var der kampvalg til bestyrelsen. Ledelse: Bestyrelsesformand: Ella Jørgensen. Skoleleder: Nicolai Lange Mortensen. Viceskoleleder: Heidi Zaar Larsen. Skolepenge: Indskolingen (0.-3.): 1005 kr. pr/md. Mellemtrin (4.-6.): 1106 kr./md. Udskolingen (7.-9.): 1156 kr./md. SFO: 1060 kr./md. Side 2 af 12

3 nr. 25 vi har fundet os selv, siger Heidi Zaar Larsen. Jeg kom til i efterdønningerne af tumulten, og alle i bestyrelsen minus én blev skiftet ud. Alle mødte op til general forsamling, fordi der var krise. Nogle ville fastholde de gamle værdier, andre ville noget nyt. Det var nærmest et generationsskifte, også på personalesiden, hvor der skete en del ændringer og udskiftning, siger Nicolai Lange Mortensen. Historien er vigtig lai Lange Mortensen og Heidi Zaar Larsen. I dag har de skabt ro og god stemning på skolen, der i dag har 204 elever, hvor 230 elever er maksimum. Men sådan var det ikke, da de begyndte som lederteam. Der var ingen stabilitet i ledelsen af forskellige årsager. De helt gamle er her ikke mere, og Da de tiltrådte, havde over halvdelen af lærerne været her to år eller mindre, og de gamle lærere holdt på deres traditioner. Det første, de som nyt lederteam gjorde, var at kigge på historien og værdierne for skolen. For at finde ind til kernen af skolen og dens virke. Ordlyden af vore værdier havde jo været FAKTA om Aalborg Friskole Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Ålborg Undervisningen organisering af skoledagen: Tre grupper/team: rød gruppe (0.-3. kl.), gul gruppe (4.-6. kl.) og grøn gruppe (7.-9. kl.) Indskolingen er underopdelt. Alle har fællesdag/fleksdag én dag om måneden, dog har overbygningen fleksdag hver anden onsdag. På fleksdage er der samarbejde på tværs. 3-4 emneuger i hver gruppe om året. 1 årlig fælles emneuge i 2009/10 med titlen Heal the world om nødhjælp og genbrug. Musical i 2-4 uger hvert skoleår. Lejrskoler for de tre grupper hver især og samlet. I alt projektuger om året pr. gruppe. Metodefrihed?»Vi er jo heldige, at vi har vore metodefrihed,«sagde en lærer.. Det er jeg uenig i, og det mener jeg ikke, vi har. Så er vi jo på gyngende grund. Der skal være plads til at lege indenfor murene, men vi skal diskutere, hvad vi laver, og hvordan vi gør det, så børnene ikke går på tre skoler i de tre grupper! Børnene skal også kunne bidrage med deres egen erfaringer, fordi det er vigtigt, hvad børnene oplever. Så vi har metodefrihed med respekt for skolens fundament. Så vi har noget at spille op ad, understreger Nicolai Lange Mortensen. Konfliktregulering? Har de ansatte snakket om i flere år. I det daglige er der en konflikthåndteringsprocedure. Man tager konflikten, når den er der, og involverer dem, det handler om. Elevdemokrati? I det daglige ja, men vi har ikke været gode til at få et elevråd til at fungere, og det skal fungere på en lilleskole. Karakterer 2008 Da. Læsning Da. Retstav ning Da. Skr. fremstilling Da. Orden Da. Mdt. Mat. Færdigheder Mat. Problemløsning Fysik/ Kemi Engelsk Mdt Aalborg Friskole 7,8 5,3 7,2 6,3 7,9 5,1 5,4 4,0 6,7 Hele landet 6,6 5,6 6,5 6,3 7,0 6,9 6,0 5,7 6,8 Side 3 af 12

4 nr. 25 år. Det var dejligt. Vi er på rette spor med elevfremgang de seneste år. Generobre det kreative samme gennem årene. Fokus for os var at skabe konsensus om skolens pædagogiske ophav. Hvor kommer vi fra? Ordlyden er blevet moderniseret en enkelt gang, og vi er i gang lige nu, fortæller Nicolai Lange Mortensen. Ovenpå tumulten havde de besøg af skoleforeningen Lilleskolerne i 2005, hvor de fik det råd, at de skulle gøre noget for at udvide elevtallet for at det ikke skulle gå yderligere ned ad bakke. Det råd tog de imod og udvidede skolen bl.a. med undervisningslokaler. Det havde gnistret mellem de ansatte i generationsskiftet. Det kunne børnene mærke. Vi fokuserede på organisationsudvikling, og vi fik kigget meget tilbage i tiden og samlet historien op. Der var brug for en stabil ledelse og ikke plads til, at folk kunne være medformulerende i skolen. Folk skal vide, hvad det er for sted her det er vigtigt, hvis vi skal være et alternativ til folkeskolen. Det er værdier og kultur, der bærer skolen, og det skal gennemsyre det hele, siger Nicolai Lange Mortensen. Han siger selv, at han har trukket sig for at give mere plads til de ansatte i forhold til de tidligere ledere. Det går langsomt frem med elevtallet efter byggeriet i Vi havde fyldt op i børnehaveklassen sidste Fra begyndelsen var Aalborg Friskole stærk i det kreative, men det faglige tryk fra test, den offentlige debat om karakterer og afgangsprøver, sammenligninger, Pisa mm. gjorde, at skolen kom i en anden og lidt forkert retning. Vi er kommet til at løbe i en gal retning pga. den offentlige debat om faglighed og afgangsprøver. Vi rystede lidt på hånden, og vi blev mere faglige end ønsket; men nu skal vi finde tilbage til de gamle værdier, og hvordan fagene og det hele kan spille sammen, siger de to. Skolen vil sammen med det faglige satse meget på igen at være kendt for musik, drama og kreativitet. Og turde sige det højt. Vi har brug for at generobre det felt. Det var vi stærke på tidligere, og vi er modne til at gøre det nu. Men vi skal også have ryddet op i fordommene om os: at vi er en kreativ skole, der ikke også er faglig! Det er ikke modsætninger, pointerer Nicolai Lange Mortensen. Vi skal ikke være bange for at sige, at vi er faglige, supplerer Heidi Zaar Larsen. I mange år har folk i Ålborg sagt om skolen: Mit barn skal ikke være musiker eller skuespiller, derfor skal det ikke gå her. Nicolai Lange Mortensen har oven i købet taget en diplomuddannelse i musik og bevægelse, fordi han selv vil være aktiv i projektet med at få musikken og det kreative op på et højere plan på skolen. Musik er et must for mig og skolen. Jeg vil også være pædagogisk leder og deltage i undervisningen. Jeg er aktiv og er helt med, når der er musical mm. Også ved morgensang og i musikken. Mens han mere er den pædagogisk leder er Heidi den administrative leder, så rollefordelingen er klar. Den samlede pakke er stor Mens det faglige er i en god gænge, der tages hånd om, er de to ledere ikke i tvivl om, hvad en lilleskole er og skal stå for: tryghed og trivsel. Lilleskoler er jo lig med projekter, samarbejde, værksteder og gruppearbejde. Det er vores Side 4 af 12

5 nr. 25 styrke. Relationerne skal også være i orden, organisationen må ikke være kantet, men flad og ikke hierarkisk. Det smitter alt sammen af på undervisningen. Nicolai Lange Mortensen kom fra en folkeskole, da han kom hertil. Det var noget af et kulturskifte. Jeg var ikke vant til at diskutere med forældrene om dit og dat. Jeg var heller ikke vant til børn, der er velformulerede og som tør rejse sig op i en forsamling og sige sin mening højt. Det gør de her, og de bliver rustet til meget andet end det faglige, mener han. I disse Pisa tider, er der også plads til alt det, der ikke passer ind i skemaer og undersøgelser. Vi kan ikke måle og veje alt. Men vores børn markerer sig i den videre skolegang f.eks. i gymnasiet, hvor de klarer sig virkelig godt, ligesom de ligger fint i karakteropgørelserne. Vores børn er gode til kritiske spørgsmål, og vi giver dem en udvidet pakke med herfra, understreger Heidi Zaar Larsen. Det er vores erfaring, at eleverne efter endt skolegang på Aalborg Friskole er godt rustet til livet. Selvstændiggørelsen og den faglige ballast giver gode muligheder for at gå videre i uddannelsessystemet. Oplevelsen af sammenhæng mellem undervisningen og livet uden for skolen, lejrskoleophold, udvekslingsophold, udlandsrejse samt oplevelsen af medansvar og medindflydelse sætter sig spor i form af øget tro på sig selv, større bevidsthed om samfundets mange facetter og et godt grundlag at møde verden på, siger Nicolai Lange Mortensen. FAKTA om Aalborg Friskole Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Ålborg Værdigrundlag I erkendelse af, at en stor del af barnets skolegang i realiteten drejer sig om social og personlig udvikling, har vi tilrettelagt hverdagen således, at vi har mulighed for at understøtte denne udvikling gennem hele skoleforløbet. Derfor vil vi: bevare og styrke barnets nysgerrighed, selvværd og videbegærlighed bevare og udvikle evnen til fordybelse arbejde med udvikling af kendskab til verden og den kritiske sans i forhold hertil bevare og udvikle åbenhed og ansvarlighed i forhold til omgivelserne Det grundlæggende for læreprocessen er motivation, altså lyst til at lære. Vi arbejder på at skabe et miljø, hvor det enkelte barn bevarer glæden ved at komme på skolen, lysten til at søge viden og modtage undervisning. Vi tager udgangspunkt i børnenes virkelighed og interesser og møder dem på deres individuelle faglige niveau. Vi ønsker at skabe et fællesskab i klassen og på skolen, således at det giver en følelse af tilhørsforhold og familieskab. Da fællesskab og tryghed kun kan udvikles, når alle accepterer de fælles sociale spilleregler, arbejder vi til stadighed med forståelse og accept af disse regler. For at tilgodese fællesskabsfølelsen og kendskabet til de øvrige elever på skolen har vi lavet en "adoptionsordning". Kort fortalt går den ud på, at de store elever på skolen (Grøn Gruppe) bliver "storebror"/ "storesøster" for en af eleverne i Rød Gruppe og hermed bliver ansvarlige for at bidrage til de mindre elevers oplevelse af tilhørsforhold til skolen. Vores udgangspunkt er, at den personlige og sociale udvikling følges og trives bedst i et trygt og overskueligt miljø. Vi har valgt at have et loft på antallet af børn i hver gruppe. Vi forholder os til klassens sammensætning, kønsfordeling m.m. Indskoling af nye elever sker i tæt dialog med klasselæreren. De aktuelle gruppekvotienter er rød 80 børn, gul 60 børn, grøn 90 børn. Vi arbejder med få lærere fast tilknyttet den enkelte gruppe, hvilket øger oplevelsen af tilhørsforhold til gruppen og muligheden for undervisning og aktiviteter inden for hele gruppen. Da alle kender alle på Aalborg Friskole, og der er tradition for aktiviteter på tværs af grupperne, fastholdes trygheden i hverdagen, selv om børnene skifter lærer ved overgang fra en gruppe til en anden. Vi bestræber os som personale på at være synlige og troværdige voksne, og vi ønsker at involvere os i børnenes liv på og uden for skolen. Vores mål er, at skolen skal være i konstant udvikling. Vi tilstræber derfor at undgå ordet "plejer", men forholder os fordomsfrit til den konkrete situation. Side 5 af 12

6 Ledere sammen og hver for sig Der sker meget på lederfronten i disse år. Mange fagforbund slås med både at organisere menige medlemmer og ledere, og det kan være svært at repræsentere både lærere og ledere i samme organisation. Frie Skolers Lærerforening, FSL, organiserer de fleste ledere, men en ny lederforening, Ledere i Frie Skoler, vil forsøge at få indflydelse udenfor fællesskabet i FSL. Lærere og ledere i samme organisation duer ikke, mener de frie ledere Af Per Vinther / Periskop Hvem varetager ledernes interesser bedst? Ja, det er der delte meninger om, og spørgsmål som skal skolelederen være faglig leder, eller skal han i højere grad se ledelse som sit særlige fag, hvor faglig ledelse kun udgør en lille del?, er relevante. Det sidste er nok der, hvor en skoleleder er i dag, i modsætning til for 10 år siden. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke skal være en faglig ledelse på skolen, men behøver det at være skolelederen selv, der er faglig leder? Faglig ledelse kan delegeres til mellemledere eller til medarbejdere, der tager sig af disse funktioner. Skolelederen er, må vi ikke glemme, leder for mange grupper på skolen. Men hvem varetager ledernes interesser? Ledelse sker i samarbejde, vil de fleste nok sige, men nogen gange sidder medarbejdere og ledere på hver sin side af bordet. Og der kan problemerne virkelig opstå, hvis det f.eks. handler om lønforhandlinger. Ved en lønforhandling går FAKTA om FSL = Frie Skolers Lærerforening lærernes repræsentanter efter så meget som muligt, mens lederen må tage hensyn til skolens budget. FSL organiserer lærerne, børnehaveklasselederne og lederne på de frie grundskoler og efterskolerne. Siden 1996 har lederne haft deres egen kreds i foreningen, de har to repræsentanter i foreningens hovedbestyrelse og deres egen konsulent. Nogle ledere oplever i situationer, hvor lærerne sidder på den ene side af bordet og lederen på den anden, at FSL ikke støtter dem i deres forsøg på at tilgodese lederens ansvarsområde. Ja det opleves som utilstrækkeligt. I en rapport, som FSL har fået udarbejdet om ledernes arbejdsmiljø mener lederne bl.a.: at FSL skal spille en mere positiv rolle i forhold til lederne på de frie grund- og efterskoler. FSL har ikke nok fokus på lederne og deres interesser og trivsel. FSL beskrives som lærernes repræsentanter og opleves som enten fraværende eller som direkte modspiller, når lederne står i konkrete situationer, hvor de har behov Frie Skolers Lærerforening, Ravnsøvej 6, 8000 Århus Ca medlemmer - Heraf er ca. 800 ledere. Formand: Arne Pedersen. Næstformand: Uffe Rostrup. Sekretariatschef: Kirsten Nielsen. Organisationsprocenten er høj på Lilleskolerne over 90 % af lærere og børnehaveklasseledere ansat ved en skole, der er medlem af Lilleskolerne, er organiseret FSL for lederne er tallet lidt mindre, formentlig omkring 80%. Frie Skolers Lærerforening er en fusion af Efterskolernes Lærerforening og Frie Grundskolers Lærerforening. Inden fusionen var lilleskolelærerne organiseret i en landsdækkende kreds, Kreds 2. I dag er medlemmerne af FSL organiseret i 11 regionale kredse heraf 7 for grundskolelærere og 4 for efterskolelærere samt i én landsdækkende lederkreds samt. Frie Skolers Lærerforeningen forhandler lærernes overenskomst via Lærernes Centralorganisation. Side 6 af 12

7 for den ene eller anden form for opbakning fra deres faglige organisation. Kritik tages alvorligt Mogens Lorentzen er formand for LederKredsen i FSL, og han tager kritikken alvorligt: Kritikken er meget direkte og konkret, men det er også tydeligt, at lederne mere eller mindre forventer, at de kan henvende sig til deres faglige organisation for rådgivning, støtte og assistance, når de i deres ledelsesarbejde står med problemstillinger, de har vanskeligt ved at håndtere. Det er ofte i disse situationer, at de oplever, at deres arbejde kan være en psykisk belastning, siger han. Den samme undersøgelse sagde også om ledernes psykiske arbejdsmiljø på de frie skoler, at 85 procent af lederne trives godt med deres job og sætter pris på arbejdspladsen. Men den triste nyhed i undersøgelsen er, at hver sjette leder har det rigtig skidt. Ledelse er blevet et særligt fag, fordi lederrollen har udviklet sig meget de seneste år. Den væsentligste årsag er den stigende decentralisering. Der er også kommet mere autonomi i de enkelte institutioner, men samtidig er der kommet mere styring og kontrol, mere skriftlighed og bureaukrati. Og lederne har i langt højere grad brug for en stærk organisation bag dem, der støtter og bakker op, mener Mogens Lorentzen. FSL organiserer i dag næsten 800 ledere, og siden fusionen med Efterskolernes Lærerforening (EL) i august 2006 og til i dag er antallet af ledermedlemmer (ledere, viceledere og afdelingsledere) steget fra 643 til 786. Det er en stigning på næsten 25 procent. Ny lederforening FSL har på baggrund af rapporten og det faktum, at ledelse har udviklet sig til et selvstændigt fag, besluttet at oprette en helt ny lederforening, Frie Skolers Lederforening, som skal vedtages på FSL s repræsentantskabsmøde i november Frie Skolers Ledere bliver så en realitet fra 1. januar 2010 som en selvstændig forening med organisatoriske samarbejdsrelationer til FSL og til forhandlingssystemet. Vi vælger bevidst denne organisationsform, fordi det er den absolut bedste måde at varetage ledernes interesser på de frie skoler, siger Mogens Lorentzen. 1. januar 2012 er den nye forening fuldt oppe at køre, hvis forslaget bliver vedtaget i november, men det burde være en formsag, da hovedbestyrelsen i FSL bakker 100 procent op om lederforeningen. Der er cirka 800 ledere på 750 skoler, og et af de gode argumenter for at stå sammen i FSL s lederforening er blandt andet fælles interesse i skoleformen, fælles overenskomstinteresse og forhandlingsfællesskab. Vi har stor gavn af at være der, og vi kan bruge hinanden i lønforhandlingerne, og det er en klar fordel i, at vi er sammen i et forhandlingsfællesskab. Frie Skolers Ledere har direkte indflydelse i Lærernes Centralorganisation gennem LC LederForum. LC varetager forhandlingsretten for lederne i folkeskolen og i frie skoler. Vil man som leder på en fri skole have indflydelse her, sker det altså gennem medlemskab af Frie Skolers Ledere. Sværere at være i samme organisation Ude på skolerne kan problemerne opstå med lærere på den ene og ledere på den anden side af bordet. Det er blevet sværere at være i samme organisation. Med lederforeningen får vi større frihed i forhold til lærerne og omvendt, og når lærerne stiller krav, behøver de ikke tage hensyn til lederne i samme organisation. Desuden står vi sammen med skoleforeningen mod de politiske angreb og forslag udefra, pointerer Mogens Lorentzen. Han er selvsagt tilhænger af en stærk ledersøjle i organisationen, men også klar modstander af en selvstændig lederforening udenfor FSL. Ja, jeg ved godt, at Frie Ledere prøver at stifte deres egen forening. De får det svært, de får ingen indflydelse, også selv om de siger, de vil gå efter aftale- og forhandlingsretten. De skal hverve halvdelen af lederne, og de når ikke at få indflydelse på OK 011 eller OK 014, mener han. Side 7 af 12

8 Og hvis de får forhandlingsretten, har de ingen steder at gå hen med den. De kan sidde og vente på, at de andre bliver færdige og få noget mage til. Jeg opfordrer dem til at melde sig ind hos os og lave det om indefra i stedet. Det har jeg valgt. De står og råber udenfor, og de ville få meget mere ud af at arbejde indefra på demokratisk vis i stedet. Det ideelle vil være, at de melder sig ind hos os, og vi står sammen her. Det vil gøre os endnu stærkere, vi vil få større gennemslagskraft, bedre dagligt virke og flere muligheder. Det er træls, at de står udenfor og råber. Han fremhæver også de mere direkte fordele for den enkelte leder: Der er sket rigtig meget på ledernes område, og vi gør meget ud af at få lederne opdateret. Vi sidder i udvalg, har lederuddannelse på alle niveauer, så lederne kan få en ordentlig uddannelse. Vi har egne kurser, og skoleforeningen har lederkurser og flere og flere melder sig til disse ting. Dumt at stå splittet Lederrollen har ændret sig de seneste år bl.a. med decentrale aftaler, så ledere optræder i en forhandlerrolle på arbejdsgiversiden. Ledelse som erhverv er blevet langt mere omfattende og med flere opgaver og udfordringer. Ifølge formanden for Frie Skolers Lærerforening, Arne Pedersen, er diskussionen om, hvordan lederne på de frie skoler skal organiseres, for længst faldet på plads. Vi har diskuteret det længe og grundigt, men i dag er spørgsmålet ikke Arne Pedersen brændende. Det store flertal mener, at lærerne og lederne på de frie skoler står stærkest, når de organiseres i samme forening, siger Arne Pedersen. Dermed vælger lærerne og lederne på de frie skoler den samme løsning som kollegerne på folkeskoleområdet, og det er Arne Pedersen godt tilfreds med. Det kræver store organisationer at løse de opgaver, der i dag stilles til faglig organisationer. Det viser udviklingen, mener Arne Pedersen. Han peger på, at Lærernes Centralorganisation for få år siden bestod af 15 små organisationer. I dag er de 15 blevet til tre store samt LC LederForum. Man klarer sig ikke i dag i forhandlingssystemet, hvis man er lille og står alene«, siger Arne Pedersen. Mens diskussionen om ledernes tilhørsforhold for ham er død, handler det derfor om at udvikle organisationen, så den varetager ledernes særlige interesser lige så godt som lærernes, og det er det, Frie Skolers Lærerforening arbejder på i øjeblikket. Derfor opbygger vi en særlig organisation, hvor lederne får eget sekretariat i foreningen. Ledersekretariatet tager sig af de særlig udfordringer og problemer, lederne har, og sekretariatet udvikler ekspertise der. Men vi står sammen om resten, og det er det meste og det vigtigste, siger Arne Pedersen. Frie ledere Henning Christiansen er efterskoleforstander på 20. år på Hellebjerg Idrætsungdomsskole. Han er en af initiativtagerne til de frie ledere, Ledere i Frie Skoler, der havde stiftende generalforsamling på Nyborg Strand den 30. september. Han er helt uenig med både Mogens Lorentsen og Arne Pedersen. Vi er en gruppe ledere fra efterskoler og privatskoler, der er organiseret udenfor læreforeningen. Jeg var i 25 år med i Efterskolernes Lærerforening, hvor jeg søgte noget specielt for mig som leder. Men det ville de ikke høre på. Vi brød så ud af Efterskolernes Lærerforening for at danne Lederforeningen i Efterskolerne, og der er jeg formand i dag. Efterskolernes Lærerforening lavede så et lederforum som en pendant til vores, og nu sker det samme igen: Nu har vi skabt Ledere i Frie Skoler, og så kommer FSL også med et initiativ med selvstændig sekretariat og rådgivning for ledere. Men jeg tror ikke på det, siger Henning Christiansen. Han og lederne i efterskolerne og lederne i de Side 8 af 12

9 private skoler er i fuld gang med den nye lederforening, og de vil arbejde på at få forhandlingsretten, og Ledere i Frie Skoler er åben for alle ledere i de frie skoler - efterskoler, privatskoler, friskoler, Steinerskoler, kristne skoler, muslimske skoler. Der er 720 skoler i alt, hvoraf 263 er efterskoler. Ikke en kaffeklub Henning Christensen Henning Christiansen tror på, at de vil få forhandlingsretten. Ja, ellers er vi kun en kaffeklub. Den skal vi nok få om nogle år. Halvdelen af forstanderne på efterskolerne har vi fat i, og nu bevæger vi os ind på friskoleområdet også. Det er hårdt arbejde, men på vore orienteringsmøder, er Leder i Frie Skoler blevet meget positivt modtaget. Mange ledere er ikke organiseret i dag, og derfor går vi i gang, understreger han. For ham er lærere og ledelse i samme organisation som hund og kat under samme tag. Jeg vil ikke styres af lærere i FSL. Jeg vil have lederperspektiver. Det kan du ikke få lov til i FSL. Ringer du til FSL, kan de ikke hjælpe dig som leder. Forskellen på os og lærerorganisationen er, at vi tager hele lederkasketten på. Det er problematisk, at lærere og ledere repræsenteres af de samme, pointerer Henning Christiansen. Vi skal som ledere være fri af lærerorganisationen, som det er nu, sidder lærerne og forhandler vores løn, og det dur ikke. Vi får for lidt i løn som ledere, og der skal være større forskel, større spænd, og det får vi ikke i en lærerorganisation. Vi vil stå selvstændigt med egne synspunkter, og vi skal selvfølgelig samarbejde med lærerne. Men her skilles vandene. Vi er ikke en modpol, men vi trænger til rene linjer og rent spyt, mener Henning Christiansen. Side 9 af 12

10 Udsigt til ændringer i arbejdsmiljøloven Af Bjørn Godt-Hansen Som ét af resultaterne af trepartsforhandlingerne i det tidlige forår lægges der nu op til nogle ændringer i loven om arbejdsmiljø. Ganske vist først fra 1. juli 2010, men det betyder, at ændringerne gælder på skolerne efter sommerferien næste år, og så bør de være på plads inden. Lovforslaget har været i høring og fremsættes i folketinget i november måned. Ud fra de bemærkninger, som ledsager forslaget, lægges der op til en forenkling og en effektivisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Samarbejdet omkring sikkerheden og sundheden er helt centralt i forslaget og i bemærkningerne til forslaget. Lad det være sagt med det samme. Der er en række ændringer i forhold til de gældende bestemmelser, men der er ikke ændret radikalt på bestemmelserne. Nedenfor gennemgår vi nogle af de ændringer som vil berøre lilleskolerne: Sikkerhedsgruppen falder væk. Sikkerhedsrepræsentanten og sikkerhedsudvalget skifter navn til hhv. arbejdsmiljørepræsentanten og arbejdsmiljøudvalget. Sikkerhedsorganisationen skifter navn til arbejdsmiljøorganisationen og får et lidt andet indhold. Nye samarbejdsformer Ikke bare er det nyt, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed på skolen nu 3-deles efter skolernes (virksomhedernes) størrelse, der angives også nogle nye samarbejdsformer. På skoler (virksomheder) med op til 9 ansatte skal samarbejdet mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere ske ved løbende, direkte kontakt og dialog. (Arbejdsledere = ansatte som har mere end 50% af deres arbejdstid afsat til ledelse). På skoler (virksomheder) med fra 10 til 34 ansatte skal samarbejdet organiseres i en arbejdsmiljøorganisation, idet der skal oprettes et udvalg bestående af arbejdsledere, arbejdsmiljørepræsentanter og med arbejdsgiveren eller dennes repræsentant som formand. På skoler vil det normalt være skolelederen, som bliver formand. Da der ikke længere er en sikkerhedsgruppe, skal udvalget varetage alle opgaver (både de daglige og de overordnede, planlæggende og koordinerende) i relation til sikkerhed og sundhed på skolen. På skoler (virksomheder) med 35 ansatte og derover oprettes en arbejdsmiljøorganisation på 2 niveauer. Niveau 1 består af grupper hver med en udpeget arbejdsleder og en valgt arbejdsmiljørepræsentant, som skal varetage de daglige opgaver. Niveau 2 som består af ét eller flere udvalg sammensat af arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter. (jf. nr. 1), og som har arbejdsgiveren eller dennes repræsentant (skolelederen) som formand. Det er arbejdsgiveren, der i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne fastsætter antallet af arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. For en god ordens skyld: Det er de ansatte, der vælger arbejdsmiljørepræsentant(er) og arbejdsgiveren udpeger arbejdsledere. Men det burde jo næsten give selv. Kompetenceplaner for udvalgsmedlemmerne ny arbejdsmiljøuddannelse Noget helt nyt er det, at arbejdsgiveren hvert år i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne skal tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år. De skal også fastlægge, hvordan arbejdet skal foregå. På skoler (virksomheder) med 1-9 ansatte skal arbejdsgiveren hvert år også drøfte om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden, således at man kan tilrettelægge indhold og metoder i samarbejdet om sikkerhed og sundhed på skolen, forstås. Det er også helt nyt, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en kompetenceplan for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen vedrørende arbejdsmiljøuddannelsen og den supplerende uddannelse. Arbejdsmiljøuddannelsen ændres nemlig sådan, at medlemmerne fremover (dvs. efter 1. juli 2010) skal gennemføre en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse af 3 dages varighed, og at Side 10 af 12

11 arbejdsgiveren derefter skal tilbyde medlemmerne en supplerende uddannelse. Det første år af funktionsperioden skal den vare 2 dage. I hvert af de efterfølgende år i funktionsperioden skal den vare 11/2 dag. Det er ikke nyt, men alligevel understreges det i den nye lov, at både arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for arbejdstilsynet. Det er egentlig heller ikke nyt, men det præciseres i den nye lov, at arbejdstilsynet ikke overfor nogen må oplyse, at et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage til arbejdstilsynet, eller om der i det hele taget er modtaget en klage. Ud over det nævnte er der en lang række justeringer af mindre væsentlig betydning. Bjørn Godt-Hansen har i mange år været instruktør på arbejdsmiljøuddannelsen og er forhenværende skoleleder på Hørsholm Lille Skole samt forhenværende medlem af Lilleskolernes bestyrelse. KORT NYT om lilleskoler og frie grundskoler Efterårsbrev til skolernes bestyrelser om regionsmøderne Lilleskolernes formand, Søren Hansen, har i pr. mail sendt et brev til skolernes bestyrelsesmedlemmer med opfordring til at deltage i de kommende regionsmøder. I brevet, som vedhæftes denne udsendelse, fortæller Søren Hansen at bestyrelsen på hans skole for nylig har afholdt et meget vellykket bestyrelsesseminar om forældresamarbejde, hvor Niels Erik Hulgaard Larsen, som er ansvarlig for oplæg og proces på regionsmøderne, medvirkede. af et demografisk betinget fald i elevtallet i folkeskolen. Det fremgår af undervisningsministerens svar i et åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg om økonomien på folkeskoleområdet. Ministeren forudser at enhedsudgiften vil være stigende selvom budgetrammen holdes uændret eller endog er faldende. Konsekvensen for de frie grundskoler vil være at tilskuddet pr. elev vil udvise en tilsvarende stigning, idet statstilskuddets størrelse afhænger af en regnskabsmæssig opgjort gennemsnitlig udgift pr. elev i folkeskolen. Statstilskuddet har siden midten af 1990 erne været fastsat til 75 % af udgifterne i folkeskolen. Ballerup Ny Skole Skoleleder Sanne Lensbæk fratræder sin stilling ved Ballerup Ny Skole efter aftale med skolens bestyrelse. Baggrunden er et langvarigt sygeforløb uden udsigt til raskmelding. Haarder spår højere udgift pr. elev i folkeskolen Enhedsudgiften pr. elev i folkeskolen vil ifølge Bertel Haarder stige i de kommende år på grund Skolelederen, bestyrelsen og magten ledermøde 3. december Ledermødet 3. december sætter fokus på relationen mellem skoleleder og som bestyrelse forstået som de to roller der tilsammen udgør skolens ledelse. Leder af Center for Skoleledelse, Camilla Sløk, er ansvarlig for oplæg og proces. Indgangsvinklen er begrebet magt udfoldet som en analyse af ledelsesmagt og bestyrelsesstrategi. Program udsendt og kan findes på Side 11 af 12

12 Tilsyn powerpoint fra oplæg Ledermødet 28. oktober handlede om tilsyn med særligt fokus på den nye tilsynsordning; men også med en orientering om de krav om evaluering skolerne allerede nu skal leve op til. På mødet var der oplæg fra professor i pædagogik ved CBS Mads Hermansens og chefkonsulent i Skolestyrelsen Anders Andersen. Powerints fra de to oplæg kan hentes på Lilleskolernes hjemmeside: Arbejdsmiljøuddannelsen kurser i 2010 I 2010 udbyder Institut for Videreuddannelse i samarbejde med Efterskoleforeningen den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på følgende tidspunkter: Roskilde Roskilde Kongres og Idrætscenter januar Vejle Hornstrup Centret januar Randers Scandic Hotel I Randers august 2010 Uddannelsestilbuddet afvikles indenfor rammerne af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse; skræddersyet- til den frie grundskole og efterskolen. Gennem dialog mellem instruktører og deltagere søger vi løbende at udvikle kurset, så det afspejler reelle og aktuelle spørgsmål/problematikker på vores område. Sikkerhed og kriseberedskab Undervisningsministeriet har udgivet en publikation, der indeholder råd og vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner om, hvordan man kan forebygge og håndtere forskellige former for ulykker og sikkerhedsrisici, herunder bevæbnede overfald. Publikationen kan hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside ergaaende/2009/sikkerhed%20og%20kriseberedskab.aspx KALENDER Arrangementer henvendt til bestyrelsesmedlemmer er fremhævet med blåt november Specialundervisningstræf 2009 i Holbæk 19. november Regionsmøde i Jylland Gudenåskolen i Ry 24. november Regionsmøde på Sjællande Albertslund Lille Skole 26. november Situationsbestemt kommunikation Den gode historie del 2 3. december Ledermøde marts 2010 Ledermøde april 2010 Bestyrelsestræf og Repræsentantskab 2010 Kobæk Strand ved Skælskør april 2010 Sekretærkursus i Vejle program er på vej 26. maj 2010 Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Jylland 28. maj 2010 Ledermøde 1. juni 2010 Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer på Sjælland september Ledertræf 2010 Side 12 af 12

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.?

Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? nr. 28 Hvem gruser den skolepolitiske glidebane.? INDHOLD En tryg ø på øen. Engagement, nærvær og tryghed for børn og forældre er nøglen til at Onsbjerg Lilleskole har bidt sig fast som en livskraftig

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

GØR DET LETTERE AT VÆRE LEDER

GØR DET LETTERE AT VÆRE LEDER GØR DET LETTERE AT VÆRE LEDER KOMPETENT SPARRING MED LEDERKOLLEGER 2 ERFARING KOMPETENCE SELVSTÆNDIGHED ET TRYGT ARBEJDSLIV Som medlem af FRIE SKOLERS LEDERE får du en forening, der på dine vegne forhandler

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Høng Privatskole. Værdier, der spirer. www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD

Høng Privatskole. Værdier, der spirer. www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD Værdier, der spirer BØRNHAVEKLASSEN 2012/2013 Vi har stadig ledige pladser! FOKUS PÅ TRYGHED, LÆRING OG INDHOLD Høng Privatskole www.hoengprivatskole.dk info@hoengprivatskole.dk HØNG PRIVATSKOLE - Grundlagt

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Forslag til finanslov for vækst i taksterne

Forslag til finanslov for vækst i taksterne Forslag til finanslov for 2010 0-vækst i taksterne Med stigninger i taksterne på under 1 % i forhold til finansloven for 2009, er der reelt tale om 0- vækst eller rettere et reelt fald i tilskuddet til

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010

Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010 Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab

Læs mere

Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014

Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014 Referat af ekstraordinær generalforsamling på Privatskolen den 13-05-2014 1. Valg af dirigent. Advokat Lars Stuckert blev valgt som dirigent og bød efterfølgende velkommen. 2. Forslag til vedtægtsændring.

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2015/16 Christiansfeld Skole

Skolebestyrelsens årsberetning 2015/16 Christiansfeld Skole Skolebestyrelsens årsberetning 2015/16 Christiansfeld Skole 13. juni 2016 Skolebestyrelsen skal årligt jf. folkeskolelovens 44 aflægge beretning om sit arbejde. Den endelige beretning for skoleåret blev

Læs mere

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014

Køng Idrætsfriskole. Informationsfolder. Køng Idrætsfriskole Juli 2014 Køng Idrætsfriskole Informationsfolder Køng Idrætsfriskole Juli 2014 1/7 Velkomst Denne folder skal gerne give en række informationer om så det forhåbentlig er nemt og let for Jer at være eller blive en

Læs mere

Udover de konkrete besvarelser er der en række mere specifikke udtalelser til de enkelte punkter:

Udover de konkrete besvarelser er der en række mere specifikke udtalelser til de enkelte punkter: HH, d.29. maj 2013 50 arbejdsmiljøansvarlige i 3F-afdelingerne om opgaven Som supplement til undersøgelsen af arbejdsmiljørepræsentanternes oplevelse af hvervet som AMR og deres ønsker til 3F har vi spurgt

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen

CIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...

Læs mere

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.

HH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede. HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET

RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia.

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Indledning. Foreningen kører nu på 3. år. Mange af de indledende opgaver er løst. Medlemstallet stiger støt. Aktivitetsniveauet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Dagsorden. 3. Nyt fra udvalgene (herunder fælleskredsmødet og afholdte og fremtidige arrangementer)

Dagsorden. 3. Nyt fra udvalgene (herunder fælleskredsmødet og afholdte og fremtidige arrangementer) Referat af Kredsbestyrelsesmøde, FSL, kreds 5. Sted: Det Kongelige Vajsenhus Dato: Onsdag d. 4/5 kl. 15.00 19.30 Kredsbestyrelsen: Jens Bjørklund (JB), Torben Falkenberg (TF), Annika Larsen (AL), Kristine

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Fredagsbrev d.23/ uge 38

Fredagsbrev d.23/ uge 38 Fredagsbrev d.23/9 2016 uge 38 En uge, hvor det rigtige efterår lader vente på sig, og heldigvis for det. Børnene nyder udelivet rundt omkring skolen, og ser ud til at gå nye veje ved at finde andre lege.

Læs mere

Praktiske oplysninger for skole

Praktiske oplysninger for skole Praktiske oplysninger for skole Denne folder indeholder de praktiske oplysninger, som vedrører vores skole. Skulle der være spørgsmål, som ikke besvares heri og det er der helt sikkert - er I velkomne

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE DELTAGERSTATERNE SKAL SIKRE ET BARN, DER ER I STAND TIL AT UDFORME SINE EGNE SYNSPUNKTER, RETTEN TIL FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FOR- HOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES

Læs mere

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?

DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850

Mammen Friskole Mammen Byvej 69 8850 Bjerringbro Tlf. 86685850 REFERAT af åbent bestyrelsesmøde tirsdag den 11. marts 2008. I mødet deltog følgende: Dynes Skovkjær Sand (skoleleder deltog fra kl. 18.20), Ole Pedersen, pædagog (deltog ikke under punkt 6 og 7), Helle

Læs mere

Fra myter om ræverøde lærere og flippede forældre til en faglig stærk skole i takt med tiden

Fra myter om ræverøde lærere og flippede forældre til en faglig stærk skole i takt med tiden Fra myter om ræverøde lærere og flippede forældre til en faglig stærk skole i takt med tiden Helsingør lille Skole har taget hele turen fra at været startet som antiautoritær over de politisk ræverøde

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge nummer 0 2 marts 2013 Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge MBU ønsker alle en glædelig påske. Vi håber, at du får en uge hvor der også er tid til ro og forhåbentlig også fordybelse. Tak,

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Vordingborg Kommune. Kulsbjerg Skole. Skolebestyrelse

Vordingborg Kommune. Kulsbjerg Skole. Skolebestyrelse Vordingborg Kommune Kulsbjerg Skole Skolebestyrelse Dato 4. december 2013 Tidspunkt Sted 18.00: Skolebestyrelsesmøde start 20.30: Spisning i anledningen af sidste møde inden jul. 21.30: Møde slut Afdelingen

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

4. - 6. klasse på Randers Realskole. Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring

4. - 6. klasse på Randers Realskole. Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring 4. - 6. klasse på Randers Realskole Skills, trivsel og sundhed som afsæt for indlæring 1 Udvikling med tradition Randers Realskole er Danmarks største privatskole - med de mange muligheder, dét giver.

Læs mere

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.

Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft. Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering

Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.

Ikast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser

Læs mere