Efter nøje overvejelser, så kunne jeg koge det ned til én sætning, hvad der er det helt essentielle i mit arbejde:

Transkript

1 1 Bestyrelsens beretning, Jysk Landbrug den 17. marts Bjarne Larsen. For et par uger siden var jeg inviteret over på Grindsted Landbrugsskole for at fortælle, hvad en landboforeningsformand arbejder med. Nogen gange skal der sådan en ydre anledning til, at man kommer til at reflektere lidt dybere over tingene. Efter nøje overvejelser, så kunne jeg koge det ned til én sætning, hvad der er det helt essentielle i mit arbejde: Som landboforeningsformand er min vigtigste opgave at vinde landbrugets troværdighed tilbage! Hvad mener jeg med det? Skulle jeg hellere have sagt, at min vigtigste opgave er at sætte hælene hårdt i og slå i bordet, når nogen stiller nye krav til os? Skulle jeg have sagt, at jeg knokler nat og dag for lukke munden på kritikere, der er totalt useriøse? Nej! Min vigtigste opgave er at vinde troværdigheden tilbage. Og det er sværere end man skulle tro! I løbet af de sidste 50 år har de fleste danskere nemlig mistet det naturlige tilhørsforhold, alle engang havde til landbruget. Dengang havde folk i bred forstand en fornemmelse af, hvordan tingene foregik og hvorfor. Men så kom mekaniseringen og strukturudviklingen, og vi var alt for sene til at erkende, at befolkningen samtidig mistede følingen med vores erhverv. Det er blevet vanvittig farligt for os. Fordi danskerne ved så lidt, er de blevet lette ofre for skræmmekampagner og propaganda. Kritikerne får lov at sætte dagsorden. Det gælder i dag, men det kulminerede nok i perioden fra Da jeg startede som formand for fem år siden var det helt vildt frustrerende at opleve, at kritik af landbruget nærmest blev slugt råt af politikere og medier. Kritikerne havde større troværdighed end vi havde! Og dermed også større indflydelse! Derfor så jeg det fra starten som den helt store opgave at skabe tillid. Det kræver mod, hårdt arbejde og en vedvarende indsats, men før vi for alvor har vundet troværdigheden og dermed tilliden - tilbage, så bliver vores argumenter ikke hørt. Der skal være tillid til, at det vi siger, det er også det, vi gør og omvendt. Det er en selvfølge, at vi overholder skrevne og uskrevne regler for godt landmandsskab, men det er mindst ligeså vigtigt, at vi er ærlige i vores argumentation og fremme i skoene uden at overspille vores rolle. Og

2 2 hele tiden skal vi huske, at der kritikere, der er målgruppen ikke vores meningsfæller. Det var vigtigt for mig at få indprentet i de unge på landbrugsskolen. De skal forstå, at de får en bedre tilværelse som landmand, hvis de har accept og forståelse fra deres naboer, ja, fra folk helt inde i byen og helt ovre på Christiansborg. For med accept og forståelse for landbruget, kommer vi til at stå meget stærkere i de situationer, hvor jeg som formand skal sætte hælene i. For, ja! selvfølgelig er det også en del af mit politiske arbejde at stå fast og give igen, når der er behov for det. Og det gør jeg også gerne, når det kræves. Men der er en uhyre simpel formel for, hvordan man opnår politisk indflydelse, og den ser I her: Virker den så i praksis? Ja, det siger min erfaring mig. Som jeg sagde til de unge mennesker på landbrugsskolen, så er vi slet ikke i mål endnu, men jeg fornemmer klart et stemningsskifte. Personligt styrer jeg efter nogle klare spilleregler, som I ser her:

3 3 Husk det nu, for det er vigtigt: Vi skal kommunikere med politikere på en måde, så de kan se meningen med at give landbruget udviklingsmuligheder. Den plan, blå blok har lagt for, hvad der punkt for punkt skal gøres, hvis partierne igen får regeringsmagten, viser, at der er blevet lyttet til os.

4 4 Kan man så have tillid til, at blå blok faktisk fører de her ting igennem, hvis de får magten? Altså efter alt hvad blå blok har sagt til Helle Thorning om løftebrud så skulle det undre mig meget, om ikke en ny borgerlig regering vil gøre alt for at leve op til sine valgløfter! Man må bare ikke glemme, at der skal et flertal til. Dem, der kan samle 90 mandater de bestemmer. De får ret. Og valget er så det næste, jeg vil komme ind på. Uanset hvem der vinder valget, så skal vi i landbruget kunne snakke med den nye regering. Det gælder også de lokale folketingsmedlemmer. Derfor har vi Jysk Landbrug efter moden overvejelse truffet den beslutning, at vi ikke yder støtte til enkeltpersoners valgkamp. Men så meget desto kraftigere vil jeg opfordre hver enkelt af jer til at overveje, om der er nogen blandt de lokale kandidater, der fortjener et kontant skulderklap fra jer i den valgkamp, der kommer. Det koster at føre valgkamp, og personligt har jeg valgt at støtte en kandidat. Det synes jeg også, I skulle overveje at gøre. Det aller vigtigste for mig at se, det er at vi får en regering, der tør føre en langsigtet politik i forhold til landbruget. Vi har brug for lange sigtelinjer ellers er vi fortsat fanget i edderkoppespindet. To ting giver mig dog grund til en forsigtig optimisme. For det første kan jeg mærke, når jeg er sammen med politikere, at de er langt mere optaget af de muligheder for indtjening og arbejdspladser, som vores erhverv står med. Det er, tror jeg, fordi vi er blevet bedre til at kommunikere med politikerne. De kan se meningen i at give landbruget udviklingsmuligheder. For det andet har jeg noteret mig, at kritikerne af vores erhverv virkelig opruster nu. Har I set et par af de nye kampagnevideoer fra Danmarks Naturfredningsforening, så ved I, hvad jeg mener. Og hvorfor gør det mig optimistisk? Fordi det er tegn på, at de er presset og ved at miste fodfæste. For 10 år siden var det slet ikke nødvendigt for dem at gøre noget for at blive hørt og få indflydelse. Men de har ikke længere så meget medvind. Deres visioner er lige så naive som de er horrible.

5 5 Naturfredningsforeningen mener, at Danmark skal være 100% økologisk. Først kræver de, at vi skal lukke ¾ af svineproduktionen, og så vil de have, at resten skal være økologisk. Over for den slags må jeg bare sige, at dér er jeg nødt til at glemme de pæne manerer! Når DN går til stålet på den måde, når Anima er ude med vildt fordrejede oplysninger om dyrevelfærd, eller når Kolmos fører sig frem med useriøse angreb om MRSA over for den slags er vi nødt til at smide fløjlshandskerne og synge i samme toneart som kritikerne. Det er jeg parat til, og det ved jeg, at I også hver især er. Jeg forstår ikke, hvorfor en organisation som Danmarks Naturfredningsforening modarbejder landbruget. Sammen kunne vi fortælle resten af verden, hvordan vi har et af verdens mest effektive og produktive landbrug samtidig med, at der er taget hånd om miljø, dyrevelfærd og natur. Dét er dét vi danske landmænd kan. Efter de her mere generelle betragtninger vil jeg vende mig mod de udfordringer, vi lige nu og i 2014 har været mest optaget af. Vandplanerne, 1. generation. Efter 6 høringer, 5 års forsinkelse, underkendelse i klagenævn, en tabt retssag og alvorlig kritik fra Rigsrevisionen så fik vi 30. oktober sidste år offentliggjort vandplanerne. Men utroligt nok så er der stadig masser af alvorlige fejl og mangler. Der er for mange vandløb med, og de er fejlklassificerede. Der er store faglige mangler og for eksempel en alt for ensidig fokus på kvælstof. Målene er urealistiske, og der mangler vurdering af konsekvenserne. Kort sagt, det er stadig noget makværk, som i bund og grund burde skrottes! L&F har da heller aldrig ikke accepteret 1. generations vandplaner, og derfor anlægger man nu en ny retssag. Det vil ske inden tidsfristen udløber 20. april i år. I mellemtiden er vi nu i gang med at forholde os til vandområdeplaner, der er 2. generation af vandplanerne. De blev sendt i høring to dage før jul sidste år, med en høringsfrist den 23. juni 2015, og skal være vedtaget senest 22. december De bygger oven på 1. generation af vandplaner, der som sagt først blev offentliggjort sidst i oktober, og som vi stadig er møghamrende utilfredse med. Så det hele starter vel forfra! De seneste meldinger fra Landbrug & Fødevarer er, at planerne skyder over målet, og efter hvad jeg forstår, barsler man snart med en ny retssag. Der bliver i den kommende tid holdt regionale møder om sagen, og jeg kan kun opfordre jer alle til at komme til Esbjerg den 30. april om aftenen, hvor turen er kommet til vores region.

6 6 Randzoner Som I ved vedtog et flertal i folketinget, at der skulle etableres ha dyrkningsfrie randzoner langs alle vandløb og søer i landzone. Det gav røre i hele landbruget, og presset også fra Landbrug & Fødevarer var så massivt i medierne og over for politikere og embedsværk, at resultatet blev en halvering af randzonerne til ha. Men er det en succes? Nej desværre. Det var i hvert fald bedre, hvis randzonerne slet ikke havde været der. Og nu står vi midt i et stort kompensationscirkus. I februar 2013 sagde fødevareminister Mette Gjerskov, at der var ingen tvivl om, at der var kompensation for randzoner. Det holdt lige nøjagtig til juli 2014, hvor der blev indgået en politisk aftale om at randzone-kompensation afvikles fra I stedet får randzoneramte fortrinsret til en ny pulje, hvor man kan søge tilskud til miljøteknologi og miljøprojekter. Ja, mange, mange tak siger jeg! Det er løftebrud af værste skuffe at svigte sådan et klart tilsagn om kompensation. Naturplan Danmark Noget, vi virkelig venter på i landbruget, er at komme væk fra en generel regulering og over til en målrettet regulering. Sådan som Natur- og Landbrugskommissionen anbefalede. Men I ved sikkert alle sammen, at det tidligst bliver næste år, vi skal regne med at se noget som helst konkret. Vores krav er lige så enkle, som de er klare: Resultatet af en målrettet regulering skal være øget indtjening ellers kan det være lige meget. Vi må have lov at gødske optimalt på hele landbrugsarealet, og ingen må blive stillet ringere end i dag. Mens vi med spænding venter på, hvad udfaldet af det hele bliver, så har regeringen til gengæld fået en naturplan for gjort færdig. Den kan man sige både godt og skidt om:

7 7 Kæden hopper jo helt af, når der lige væltes nogle alvorlige restriktioner ind over 3-arealerne. På en række bedrifter er det indgreb så voldsomt, at det har ekspropriationslignende karakter. Man kan også sætte stort spørgsmålstegn ved den måde, arealerne er udpeget. Mange 3-arealer er alene registreret via luftfoto, og der er oven i købet en relativ uens registreringspraksis på tværs af kommuner. Derfor er Landbrug & Fødevarer i gang med en vurdering, der kan resultere i et juridisk skridt. Men hvad der specielt har provokeret mig i den her sag, det er miljøminister Kirsten Brosbøls kommentar om, at når nu vi fik halvdelen af randzonerne tilbage, så kan hun godt tage 3-arealerne. Så vi skal altså ligefrem være taknemmelige! Eller hvad? Med så dårlig en argumentation, så siger det mig, at hun har en rigtig dårlig sag. De økonomiske konsekvenser af et forbud mod at gøde og sprøjte på 3-arealer er ifølge SEGES et driftstab på 1500 kr. og et værditab på kr.pr. ha. Det løber op i 67 mio. i driftstab og 1,8 mia. kr. i værditab. Og dertil kommer yderligere tab som følge af harmoniproblemer, køb af erstatningsjord, udgifter til foderforsyning og så videre.

8 8 Lever vi virkelig i et samfund, der har råd til at sløse sådan med værdierne? Og har politikerne gjort sig klart, at vores gode produktive engarealer højst sandsynligt bare kommer til at gro til? Jeg tror ikke, sammenhængen er gået op for dem! Landbrugets kritikere prøver tit at give et billede af, at landmænd hader natur og kun tænker helt kortsigtet på at pine mest muligt ud af både jord og dyr. Det forholder sig lige modsat. En undersøgelse blandt 838 landmænd, viste at 77% af dem er landmænd for at arbejde med naturen og med dyr. Men det er et kæmpe dilemma, at som lovgivningen er i dag, kan landmænd komme til at spænde ben for sig selv ved at gøre noget godt for naturen. Der er en række eksempler på, at natur, der i mange tilfælde er blevet etableret eller plejet frivilligt af en landmand, ender med at være en vækst-barriere. Den udvikling betyder, at det for mange landmænd ikke længere er attraktivt at eje og etablere natur. Hvis der skal ske en positiv udvikling i arealet og kvaliteten af den danske natur, er det derfor helt afgørende, at få vendt den situation, så naturværdier ses som et positivt element på en landbrugsejendom. Man vil aldrig lykkes med en indsats på naturområdet, hvis det ikke er attraktivt for landmænd at have natur og at fremme natur. Med landmænd som positive medspillere, kan samfundet få rigtig meget natur og biodiversitet. Hvis man vil!

9 9 Økonomien Etableringslån til landbrug Vækstfonden har sammen med L&F og Finansrådet lanceret en ny lånetype til yngre landmænd, som ønsker at overtage og udvikle eksisterende bedrifter. Det er tiltrængt, hvis den øjeblikkelige afvikling af dansk landbrug skal bremses bare en smule op.

10 10 Det er ikke holdbart, at nødlidende ejendomme overtages af en nabo, for det hjælper ikke på generationsskiftet. Og at der virkelig er brug for at gøre noget ved det, det står klart, når man ser planchen her. I 2013 var kun to procent af landmændene under 35 år, og jeg tvivler på at det har ændret sig til det bedre siden. De erhvervspolitiske rammer Vi har store økonomiske udfordringer i landbruget, vores indtjening er for lille, gælden for stor. Mangel på likviditet slår folk ihjel. Samtidig er der så højt et tempo i nye krav om miljø og bedre dyrevelfærd, at de fleste ikke kan følge med. Tidligere kunne vi lånefinansiere, men nu skal vi tjene pengene, før vi kan brug dem. Det er sundt og godt, men vi er under tidspres og verdensmarkedet er ustabilt. Derfor SKAL de erhvervspolitiske rammer være bedre. Vi har sagt det samme i 3-4 år, og jeg synes også, at Landbrug & Fødevarer er gode til at skabe alliancer. Men det er ikke nok til, at det for alvor slår igennem i form af bedre vilkår. Vi rykker for lidt! Jeg siger ikke det her for at tale os ned i et hul. Jeg siger som dronningen, at vi skal tale op i stedet for at tale ned. Men kunne flere politikere ikke også prøve det? Hvis de nu prøvede at påskønne det fantastiske arbejde, og de imponerende resultater, der hver dag bliver nået ude på de danske bøndergårde. Hvis man fik signaler, der ku tyde på, at samfundet ønsker de arbejdspladser og den velfærd, som det kaster af sig, når vi hver dag går ud og fodrer vores dyr og passer vores afgrøder - så ville det give lidt fremtidstro. Og det har vi brug for. I den forbindelse, så er jeg da taknemmelig for, at den midlertidige oplagring af kød blev vedtaget. Det er absolut nødvendigt og et lille plaster på det sår, som Ruslandskrisen har skabt. Men på den lange bane er det kun åbning af nye markeder, der hjælper eller en tilpasning af produktionen.

11 11 Lokale emner Det næste afsnit i min beretning vil jeg tage de lokale briller på. Hvad har vi arbejdet med i Jysk Landbrug, og hvad er der kommet ud af det? Vandplanerne 1 og 2. generation I forbindelse med både 1. og 2. generation vandplaner har Jysk Landbrug arbejdet sammen landboorganisationerne i det sydlige Danmark. Jysk Landbrug har især haft fokus på markvanding via Task Force Gruppen Markvanding og vandløb. Indsatsen har båret frugt på den måde, at markvanding helt er undtaget for stramninger i de nye vandområdeplanerne. Tværtimod eksisterer der nu gode muligheder for, at kommunerne løsner op for mere markvanding selv i de røde områder, som ellers har været totalt afskåret fra at få nye tilladelser. Det skyldes, at man har skrottet at tage udgangspunkt i den såkaldte median-minimums-vandføring. Jeg kan med tilfredshed konstatere, at mange medlemmer allerede har fået meddelt mere vand per hektar. Jeg vil særligt fremhæve den praksis for markvandingstilladelser, som Vejle Kommune har indført. Hvis en landmand rammer loftet, kan han med gode argumenter søge, og så får han det vand, han har et dokumenteret behov for. Det har jeg ikke hørt nogen, der endnu har haft en dårlig oplevelse med. Efter snart fem års kamp for markvanding kan vi konstatere, at der ER sket et stemningsskift. Det startede som en kamp op ad muren. Nu oplever vi, at politikere fra næsten alle partier er parate til at finde løsninger. Der har kostet at nå så langt, men det var godt og rigtigt, at vi satte al prestige ind på at få et resultat her. Nu sætter vi al fokus på at få kommunerne til at gøre brug af de åbninger, der følger af vandområdeplanerne. Vi har taget initiativet i forhold til de Midt- og Sydvestjyske kommuner, og vi håber, de vil være med til i fællesskab at udvikle et nyt administrationsgrundlag. Det kan kun gå for langsomt!

12 12 Vi er også lykkedes med at få implementeret miniokkerbassiner som et virkemiddel til at opnå god økologisk tilstand i vandløb. Dermed undgår vi, at store landområder sættes under vand med henblik på okkerbekæmpelse. Jysk Landbrug har deltaget i arbejdet omkring vandrådene. Her er der med succes lykkedes at værne landbrugserhvervets omdriftsarealer. I forbindelse med vandområdeplanerne som er i høring frem til den 23. juni 2015, afgiver vi i samarbejde med nabo-landboorganisationerne et nyt fælles høringssvar, hvor vi kræver de samfundsøkonomiske konsekvenser afdækket. Vandløbsmøder Ligesom de øvrige år er alle vandløbslaug og foreningsmedlemmer blevet indbudt til vandløbsmøder. Gennem arbejdet i vandløbslaugene sikrer lodsejerne, at der udarbejdes vandløbsrapporter, som danner baggrund for kontakten til kommunerne. Resultatet er, at vi har stor succes med at få vandløbsregulativerne overholdt. Forbud mod store landbrug i Ikast-Brande Op til 28 procent af Ikast-Brande Kommunes areal skulle være lukket land for landbrug med over 500 DE. Det mente Natur- og Erhvervsstyrelsen i hvert fald. Styrelsen havde irettesat Ikast-Brande Kommune, fordi kommunen ikke havde skrevet forbudt for store landbrug i alle områder med særlig drikkevandsinteresse et areal, der altså dækker 28 procent af kommunen. For mig at se var det et eklatant eksempel på styring og overimplementering, og vi støttede kommunens udlægning af sagen. På baggrund af kritikken har Natur- og Erhvervsstyrelsen accepteret, at store landbrug godt kan udvikle sig i områder med særlig drikkevandsinteresse, blot der ikke er tale om barjordsprojekter. OSD-områder i Vejle Efter at et enigt koordinationsforum i Vejle har lagt linjerne for udformningen af indsatsen i Områder med Særlig Drikkevandsinteresse (OSD-områder), er Jysk Landbrug optimistisk. Koordinationsforummet går bort fra den kollektive afstraffelse, som kommunen lagde ud med i Giveområdet, hvor det længe så ud til, at kommunens krav ville skyde langt over målet. Nu er udmeldingen, at der skal sættes målrettet ind, hvor der er problemer. Og vel at mærke kun, hvis der i hele badekarret altså hele indvindingsområdet generelt er en opadgående tendens for nitratindholdet. Er tendensen nedadgående, vil en lokal overskridelse ikke få konsekvenser. Vejle Ådal Vejle Kommune går nu meget forsigtigt til værks i arbejdet med at udvikle erhverv og natur i Vejle Ådal. Man er bevidst om, at et tillidsfuldt samarbejde mellem erhvervene, lodsejerne, de øvrige interessenter og kommunen er en forudsætning. Derfor arbejder parterne nu på i fællesskab at formulere en erhvervs- og udviklingsstrategi for Vejle Ådal/Vejle Fjord. Hvis den proces lykkes, er det hensigten at gå videre med at afdække perspektiverne ved og muligheden for at etablere en nationalpark i området.

13 13 Vejle forsøger samtidig at involvere områder af Billund Kommune, nemlig Frederikshåb, Vandel Flyveplads og Grene Sande. I Jysk Landbrug er vi ikke pr. automatik modstandere. Men vi har lært af historien, og derfor går vi ikke ind og anbefaler lodsejerne det ene eller det andet. Dertil har vi for ofte set, at en landmand, der frivilligt er gået med i en form for naturprojekt, senere rammes af, at der er dannet ny natur måske adskillige 100 meter væk fra ejendommen men det påfører ham alligevel efterfølgende nogle begrænsninger. Hvis nogen har lyst, siger jeg held og lykke men man skal gøre sig klart, at man løber en risiko. Samtidig er der jo den særlige problematik, der handler om, at den landmand, der viser sin gode vilje og går med i nationalparken, kan risikere, at den nye natur på hans areal kan ligge sådan, at det udløser begrænsninger på naboejendommene, som på den måde bliver straffet. Nationalpark Skjern Å I øvrigt kan jeg oplyse, at man ovre vestpå er ved at genoplive planerne om en nationalpark Skjern Å. Men ifølge mine oplysninger, så bliver det denne gang sådan, at man kan holde sig udenfor. Hvis Hovenområdet, som protesterede så kraftigt sidste gang, siger nej tak, så kommer området ikke med. Særlig værdifuld landbrugsjord Jysk Landbrug var lodret uenig med et oplæg fra Vejle Kommune for hele Trekantsområdet, inklusiv Vejen og Billund kommuner. I oplægget fremgår det, at landbrugsjord i store zoner omkring større og mellemstore byer IKKE kan klassificeres som særlig værdifuld landbrugsjord. For store byer som Vejle og Horsens drejer det sig om en to kilometer bred zone om hele byen, mens det for en by som Brørup og tilsvarende byer er en zone på en kilometer. De meget store arealer i zonerne vil få karakter af B-jord med stor værdiforringelse til følge. Jysk Landbrug har protesteret mod at udstrække byzonen så langt. I en tid, hvor der i Danmark dagligt går et areal svarende til 30 fodboldbaner tabt, fordi jorden inddrages til andre formål, er der grund til at slås for den produktionsjord, der er tilbage. Vores meget indtrængende protester sikrede os foretræde ved et borgmestermøde i sidste måned, og her havde jeg den glæde, at et par af borgmestrene efter at have hørt på vores repræsentanter, gav tilsagn om at se på sagen igen. Så der er stadig håb! Dialogmøder I forbindelse med de årlige dialogmøder med Billund, Vejen, Ikast-Brande, Vejle og Kolding Kommuner har der især været fokus på vandplanerne, vandråd, større fleksibilitet i administration af husdyrloven, markvanding, miljøtilsyn, kommuneplansstrategi, indsatsplaner, nationalparker, spildevandplaner, nye 3- udpegninger og klimastrategi. I et femårs-perspektiv er der også her sket en dramatisk ændring til det bedre. Tidligere var afstanden mellem os og kommunerne stor, og det var uenighed, der dominerede. I dag kører det fortrinligt. Vi er ikke enige om alt, men vi møder velvilje. Et demokratisk valg kan faktisk gøre en stor forskel, og det viser i hvert fald mig, at det ikke er lige meget, om man gør en indsats for at få de rigtige personer valgt ind.

14 14 Jeg ser det også som positivt, at Vejen Kommune i samarbejde med Esbjerg, Varde og Tønder kommuner står bag denne folder, som et af vores medlemmer endda pryder forsiden af. Folderen er resultatet af et temmelig enestående samarbejde mellem de fire kommuner og landbrugets lokale organisationer. Formålet var at dokumentere landbrugets økonomiske og beskæftigelsesmæssige betydning i Sydvestjylland. Alle byrådsmedlemmer har fået den, og jeg håber, de virkelig læser og studerer den, for den giver et godt billede af den initiativlyst, der er i landbruget. Folderen ligger på bordet bagved, og jeg vil opfordre jer alle sammen til at tage et eksemplar med hjem. De politiske signaler fra vores borgmestre er faktisk opmuntrende læsning. Husdyrauktionen Det er ikke en fejl, at jeg ikke her i beretningen nævner noget om husdyrauktionen i Brørup. Vi er blevet opmærksom på nogle uhensigtsmæssigheder i den oprindelige aftale mellem husdyrauktionen, Brørup Landboforenings Fond og Jysk Landbrug. Vi er godt i gang med at få korrigere og rette til, så vi får den rette sammenhæng i tingene. Men under alle omstændigheder føler jeg ikke, at en status på husdyrauktionen har den brede interesse i medlemskredsen, og derfor vil jeg gå videre til næste emne.

15 15 Jysk Landbrugsrådgivning 2015 blev så året, hvor vi efter i meget lang tid at have holdt priserne i Jysk Landbrugsrådgivning i ro, blev nødt til at give priserne et mindre nøk opad. Den slags er aldrig noget man bliver populær på, så det vil jeg elegant overlade til Torben at forklare, når han får ordet. Kontingentstigning Til gengæld er det mig og bestyrelsen i Jysk Landbrug, der skal stå på mål for den kontingentstigning, vi har præsenteret jer for i år. Den direkte anledning var som bekendt endnu en stigning i kontingentet til Landbrug & Fødevarer. Hvis Jysk Landbrugs aktiviteter skulle hvile i sig selv, så skulle kontingentet have været noget højere. Men faktisk har vi i flere år kunnet føre overskud fra Jysk Landbrugsrådgivning over i foreningens kasse. I bestyrelsen synes vi det er rimeligt, at en del af det årlige overskud i rådgivningen efter behov kan bidrage til ejerforeningerne og vores politiske arbejde. Vi vil fortsat sørge for at konsolidere rådgivningen, men det er også af afgørende betydning for jer medlemmer, at der er ressourcer til det politiske arbejde. Er det fair, at jer der køber mest rådgivning, derved indirekte også kommer til at bidrage mest til foreningen? Ja, det mener jeg faktisk godt, jeg kan forsvare. Alt andet lige, så betyder muligheden for markvanding, kampen for at bevare agerjord til landbrugsformål og retten til at eksistere og ekspandere nok mere for et stort landbrug end for et deltidsbrug.

16 16 Jysk planteavlsrådgivning - formand Tage Schmidt Informationssøgning på internettet sparer tid og penge. I Jysk Landbrugsrådgivning er vi derfor stolte over, at vi var de første til at udvikle en app med en række værktøjer og nyttige opslag inden for planteavl og kvægbrug. Hidtil har app en skulle hentes på en særlig hjemmeside, men om en god uges tid kan alle med Android-telefoner gratis hente den på Google Play, og til 1. april er den også tilgængelig i AppStore. Vi forventer den får en enorm udbredelse, og allerede i den eksisterende mere primitive udgave har brugere brugt den gange det sidste årstid. Særligt i de kommende måneder vil den være nyttig til forårsarbejdet, hvor både udsædsberegner og gyllefordelingsberegner er god at have ved hånden. I årets løb har vi taget aktuelle problemstillinger op ved hyppige demonstrationer i marken. Dyrkning af rug, efterafgrøder, etablering af vinterraps, sortsforsøg i korn og majs, kartoffelmarkvandring osv. Vi indkalder nogle gange med kort varsel, og gerne i samarbejde med lokale maskinstationer eller firmaer. I juli handlede det om majssygdomme, og i november var der maskindemonstration af knusning af grønafgrøder og stubrester af majs. I 2015, og har blandt andet planlagt et vårbyg-tema, en rugmatch og en demonstration vedrørende gylle til majs. Igennem de senere år er der sket en kraftig stigning i udtagning af jordprøver, fordi kalktrang og mangel på fosfor eller kalium er et stigende problem, selvom der tilføres husdyrgødning. Der er sågar for første gang i mange år set marker med kobbermangel. Jævnlige jordprøver er en forudsætning for at undgå pludselige store udbyttetab. I 2014 har vi gjort en særlig stor indsats for at forberede landmænd på de nye grønne krav til sædskifte og MFO-arealer. Vi arrangerede halmballemøder flere steder, og informationsmøder for deltidslandmænd på begge centre. Det er svært at få de mindre ejendomme tilpasset, ligesom det er meget uheldigt, at man ikke kan bruge kvælstofsamlende planter som efterafgrøder, så man kunne bruge MFO-efterafgrøderne til at opbygge muld og frugtbarhed. Produktionsrådgivning vinder frem. Vi har nu specialiserede tilbud indenfor salgsafgrøder, grovfoder og kartofler. I kartoffel-rådgivningen arbejdes der med benchmarking, og på 2. år fortsætter besøgsaftalen for AKM kunder.

17 17 Økonomien klemmer i landbruget. Det var derfor helt naturligt, at Jysk Plantedag i år havde Produktionsstyring i marken økonomi, nøgletal og praksis som hovedtema. Dagen var velbesøgt og gav eksempler på, at det nytter at være målrettet med markdriften. Brugergruppe kvæg Formand Gregers Kristensen Brugergruppe Kvæg starter med at notere sig, at i kvægbruget anno 2015 er der kommet nye ord at forholde sig til: SEGES Kvæg, shredlage, kompakt fuldfoder og restbeløb pr. ko. Fra et kvægbrug i udvikling med historisk høj mælkepris i 2014 er vi tilbage ved en meget lav mælkepris, der sætter likviditeten under pres. Vi leverer stadig mælk til den samme pris som for 25 år siden, samtidig med kapacitetsomkostningerne udgør en stadig større andel af dækningsbidraget. Men dansk kvægbrug har de sidste 25 år leveret en effektivisering, som få kan måle sig med i Danmark. Det er der grund til at være stolt af! I årets løb har Brugergruppe Kvæg arbejdet for at få moderniseringstilskud til staldbyggeri til malkekøer for at give bedre dyrevelfærd og for at opfylde Lov om hold af kvæg. I 2015 er der afsat 100 mio. kr., og tilskud skal søges i perioden fra den 19. marts til den 19. maj. Der gives 20% tilskud til nye stalde og 40% tilskud til ændringer af eksisterende stalde. Som noget nyt er der i år indført faste kvægpakker, hvor man til fast pris eller som abonnement køber kvægrådgivning. På personalesiden har vi udvidet med en ny profilkonsulent, der med en baggrund som mangeårig kvægrådgiver i det sønderjyske har været en styrkelse af afdelingen. Til bestyrelsen for SEGES Kvæg, som tidligere hed Dansk Kvæg, lykkedes det på Kvægkongressen i sidste måned at få genvalgt brugergruppens kandidat, Jørn Kjær Madsen. Brugergruppen sætter pris på en lokal og direkte kontakt ind i SEGES, Kvægs bestyrelse.

18 18 Brugergruppe svin formand Søren Søndergaard Brugergruppe Svin har i 2014 primært arbejdet med landspolitiske emner via repræsentationen i Videncenter for Svineproduktion har på mange måder været et rædselsår for de danske svineproducenter. Det startede med fundet af svinepest i Polen og de baltiske lande. Det betød et øget fokus på smittebeskyttelse kombineret med et prisfald på grise, da Rusland lukkede for import af svinekød. I løbet af året udviklede konflikten i Ukraine sig og medførte, at det var umuligt at få genåbnet for eksporten af svinekød. Det var med til at udløse et dramatisk prisfald, som betyder, at vi nu står i en af de største indtjeningskriser i mange år. Parallelt med det har vi gennem nu snart et år haft næsten ugentlige omtaler i pressen om enten dyrevelfærd i svineproduktion eller MRSA. Især MRSA-debatten har til tider været meget skinger, og det har været en vanskelig opgave, at få tilstrækkelig taletid i medierne til at forklare proportionerne i debatten. Man skal huske, at MRSA-bakterien oprindelig er blevet resistent pga. menneskers antibiotikaforbrug. På et tidspunkt har den så bevæget sig over på dyr, herunder grise. I perioden har der været 4 dødsfald i Danmark pga. husdyr-mrsa. I samme periode var der over 1500 dødsfald af andre stafylokok-bakterier, herunder de øvrige MRSA-typer. Ikke desto mindre skal vi selvfølgelig i fremtiden også i husdyrproduktionen tage ansvar for at forebygge udvikling af antibiotikaresistens. Derfor arbejder vi på fortsat at have et af de laveste forbrug af antibiotika i verden. Samtidig forsøger vi internationalt at få flere til at forpligte sig til at nedbringe forbruget hos både dyr og mennesker. I sommeren 2014 havde Søren Søndergaard fødevareministeren i praktik en dag. Det var en god dag, hvor der blev udvekslet synspunkter, og ministeren deltog i de praktiske arbejdsopgaver i stalden. Han mente bagefter, at dyrevelfærden var høj i de danske svinestalde, og at debatten om god dyrevelfærd ikke er så sort/hvid, som den ofte bliver gjort til. Her bagefter kan man så bare undre sig over, hvor kort hukommelsen kan være! Mange andre spændende emner rører sig inden for svinebranchen herunder arbejdet med udvikling af en ny Danavl-strategi og etablering af en ny vaskehal ved grænsen til at hjælpe med at beskytte mod eksotiske svinesygdomme som PED og Svinepest. I Jysk Landbrugsrådgivning supplerer vi vores svinerådgivning med et stærkt team fra Svinerådgivningen i Herning. Samarbejdet med Svinerådgivningen fungerer godt, og vi mener den løsning giver vores medlemmer mest value for money.

19 19 Årsberetning Jysk Økologi 2014 Næstformand Hans Peder Nielsen I Jysk Økologi har vi oplevet en kundetilgang på 10%, så vi nu har 475 kunder. Ca. 125 er økologiske mælkeproducenter, og deres efterspørgsel har stor betydning for vores økologiske rådgivning. Vi har efter hånden mange kunder uden for vores naturlige geografiske område, og vi færdes nu i hele Danmark. Rådgivningsaktiviteten hos de økologiske kvægbrugere på Sjælland er stor, og det samme gør sig så småt gældende i den nordlige del af Jylland. Som noget nyt i 2014 tog vi rundt i landet i efteråret og afholdt 4 debatmøder, hos 4 forskellige økologiske kvægbrugere i syd, nord, øst og vest. Der kom 65 deltagere på møderne som virkelig gav indspil til en livlig og konstruktiv debat. Vi har efterfølgende haft kontakt til en del og besøgt dem. De gode erfaringer fra disse møder vil vi forsætte med i Jysk Økologi har stadig formandsposten i styrgruppen for Dansk Økologi. En vigtig post til indflydelse på den økologiske rådgivning i DLBR-rådgivningsvirksomhederne rundt i landet. Brugergruppe-medlemmerne kommer med gode indspil til, hvordan Jysk Økologi skal udvikle sig. To af medlemmerne i Brugergruppen er indvalgt i sektionsbestyrelsen i L&F, Økologi. Det giver en direkte vej til maskinrummet, hvor beslutningerne træffes. Brugergruppen var ligeledes meget aktiv omkring valget til den ledige formandspost i Landbrug og Fødevarers Økologisektion i november.

20 20 Formandsberetning fra deltid: Formand Bo S. Pedersen 2014 var året hvor rapporten om deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning blev udgivet af Videncentret for Landbrug. Rapporten viser, at deltidslandmændene har en produktionsværdi for det danske samfund på 24mia. kr. Deltidslandbruget genererer cirka arbejdspladser. Det er tankevækkende og meget positivt, at deltidslandmænd kan yde et så betydeligt bidrag til det danske samfund - ud over at passe et lønmodtagerjob ved siden af. Deltidslandmændene spiller en vigtig rolle for landdistrikterne også gennem den betydelige værdi, de skaber i deres fritid. Men udfordringerne står i kø. Udlægning af MFO-områder, krav til afgrødevariation og syn af marksprøjter er dyrt for en lille bedrift, og med til at gøre det besværligt at være deltidslandmand. Brugergruppen er meget bekymret for, om flere vil nå frem til, at det ikke er ulejligheden værd, når der opstår nye miljøkrav og myndighederne fortsætter med at opfinde nye love og bekendtgørelser. Det er en kendsgerning, at der startes meget få nye deltidsbrug op. Stramme muligheder spiller også ind. På positivsiden tæller, at der er en øget interesse for lokalt producerede varer såvel i butikker som ved direkte salg fra gårdene. Her er potentiale for at både små og store landbrug kan sælge produkter til en høj afregningspris. Det kræver dog, at man kan knytte en god historie til sit produkt og til sit landbrug, men så vil det gode budskab også sprede sig som ringe i vandet. Strategiarbejdet