Indhold. Indledning Kommunale opgaver Monitorering i Furesø Kommune Læsevejledning... 4

Transkript

1

2 Indhold Indledning... 3 Kommunale opgaver... 3 Monitorering i Furesø Kommune... 4 Læsevejledning... 4 Det videre arbejde med forebyggelsespakkerne... 4 Resumé... 4 Hygiejne... 6 Fysisk aktivitet... 7 Solbeskyttelse... 9 Mental sundhed Mad og måltider Seksuel sundhed Indeklima i skoler Tobak Alkohol Forebyggelsespakker udgivet medio og ultimo Overvægt Stoffer

3 Indledning Sundhedsstyrelsen har udgivet en række forebyggelsespakker, som indeholder faglige anbefalinger til en kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. De første ni forebyggelsespakker blev udgivet i 2012, yderligere to kom til i løbet af Formålet med pakkerne er at styrke folkesundheden gennem konkrete anbefalinger, der skal bidrage til, at kommunerne på et kvalificeret grundlag kan prioritere indsatser og bruge ressourcerne, hvor der er viden om effekt. I hver af pakkerne indgår anbefalinger på to niveauer: Et grundniveau (grundlæggende forebyggelsesindsatser, der på kort sigt kan styrke kvaliteten af forebyggelsesarbejdet) og et udviklingsniveau (indsatser, der kan videreudvikle forebyggelsesindsatsen på længere sigt). I denne rapport indgår afdækning af status på de første ni forebyggelsespakker på grundniveau. De sidste to, overvægt og stoffer, er først udkommet efter spørgeskemaernes udsendelse. De væsentligste anbefalinger i disse to forebyggelsespakker er dog ridset op i overskrifter sidst i rapporten. De i alt 11 forebyggelsespakker er baseret på Sundhedslovens 119, stk. 1 & 2, om det kommunale ansvar for at skabe sunde rammer og etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Indsatsområderne er alkohol, fysisk aktivitet, hygiejne, indeklima i skoler, mad og måltider, mental sundhed, overvægt, seksuel sundhed, solbeskyttelse, stoffer og tobak. Ulighed i sundhed er et tema, som er gennemgående i alle pakkerne. I forebyggelsespakkerne indgår fire typer af indsatser: Rammer Tilbud Information/undervisning Tidlig opsporing. De rammesættende indsatser, kommunale planer og politikker, har en generel afledt effekt på borgernes sundhedsadfærd og også en effekt i relation til ulighed i sundhed. Andre indsatser i pakkerne er særligt målrettet socialt udsatte grupper. Kommunale opgaver KKR skriver i det såkaldte rammepapir om det nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen at kommunerne skal kortlægge egne indsatser i 2013, som forberedelse til implementering af de nationale forebyggelsespakker. Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne forventes hver enkelt kommune dernæst at prioritere en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker. KL har i sin budgetvejledning for 2013 understøttet disse anbefalinger. 3

4 Med forebyggelsespakkernes anbefalinger er det nu muligt at planlægge og tilpasse forebyggelsesindsatsen målrettet efter foreliggende evidens for effekt eller efter den eksisterende bedste faglige viden. Furesø Kommunes Sundhedspolitik 2013 følger disse anbefalinger. Det blev primo 2013 politisk vedtaget at fortage en monitorering af Furesø Kommunes eksisterende indsatser på forebyggelsesområdet. Monitoreringen tydeliggør i hvilken udstrækning kommunen lever op til anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Monitorering i Furesø Kommune Furesø Kommune har sammenholdt egen indsats i kommunen med anbefalingerne på grundniveau for de første 9 pakker, og har en intention om, at kommunens indsats skal leve op til minimum anbefalingerne på grundniveau. Hensigten er at øge kvaliteten i den borgerrettede forebyggelsesindsats i kommunen. Proceduren for monitorering har været følgende: Linjeledere og/eller chefer i kommunen har modtaget et områderelevant spørgeskema baseret på anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Respondenterne har således kunne forberede sig inden de blev (telefon)interviewet på baggrund af spørgeskemaet. Efterfølgende er svarene blevet vurderet i forhold til graden af opfyldelse. Læsevejledning Under hvert indsatsområde beskrives i et overordnet perspektiv, hvilke indsatser der for nuværende opfylder anbefalingerne og naturligvis, hvilket potentiale der er for forbedring i hensigten at opfylde anbefalingerne på grundniveau. Det videre arbejde med forebyggelsespakkerne Det er hensigten i såvel Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, som i Furesø Kommunes sundhedspolitik, at medarbejdere i direkte borgerkontakt på sigt inddrager de beskrevne anbefalinger i driftsarbejdet. Forud forestår en ledelsesmæssig stillingtagen i alle berørte områder, så implementeringen kan foregå på en systematisk og kvalificeret måde. De elleve forebyggelsespakker bør prioriteres i relation til hvilke pakker og hvilke underliggende indsatser, der skal arbejdes med i hvilken rækkefølge. Resumé Monitoreringen viser, at Furesø Kommune er allerede inden implementeringsarbejdet går i gang godt på vej til at leve op til anbefalingerne. Der arbejdes aktuelt og fremadrettet i større eller mindre omfang på alle de beskrevne indsatsområder. Det vil sige, at Furesø Kommune pt. opfylder mange anbefalinger i alle pakkerne, men der er ingen pakker, hvor alle anbefalinger opfyldes til fulde. Den største udfordring ligger i at få en større grad af systematik i opgaveløsningen, der kan sikre, at borgerne modtager ensartede ydelser uanset hvor i kommunen, de møder en medarbejder, går i skole, bor på plejehjem osv. Furesø Kommune har en over 50 % opfyldelse af anbefalingerne om hygiejne. Der er fokus på hygiejne og mange steder handleplaner eller instrukser. Udfordringen bliver blandt andet at få lavet en politik og ensartede lokale retningslinjer på alle institutioner. Furesø Kommune har ca. en 50 % opfyldelse af anbefalingerne til fysisk aktivitet, og er således godt i gang med denne indsats. Fysisk aktivitet er en del af Furesø Kommunes sundhedspolitik. Fysisk aktivitet er et fokus mange steder, fx i dagtilbud og skoler, og som hverdagsrehabilitering på ældreområdet. Udfordringen bliver at få skabt mere ensartethed på tværs af områderne, fx gennem strategier og lokale politikker. Furesø Kommune opfylder under 50 % af anbefalingerne om solbeskyttelse. Der eksisterer ikke en strategi eller politik for solbeskyttelse. 4

5 Furesø Kommune opfylder under 50 % af anbefalinger om mental sundhed, men er godt på vej med flere af anbefalingerne. Mental sundhed er en del af Furesø Kommunes sundhedspolitik. Udfordringen bliver at få lavet lokale retningslinjer med henblik på en større ensartethed. Furesø Kommune opfylder ca. 50 % af anbefalingerne om mad og måltider, og er således rigtig godt i gang. Mad og måltider er en del af Furesø Kommunes sundhedspolitik. Der arbejdes kontinuerligt med de beskrevne rammer og tilbud i politikken, men der er stadig potentiale for forbedringer. Det gælder især i forhold til at få flere nedskrevne retningslinjer på institutionerne, så der kan arbejdes mere systematisk. Furesø Kommune opfylder under 50 % af anbefalingerne om indeklima i skoler. Der arbejdes dog med mange af anbefalingerne. Udfordringen er at få det gjort mere systematisk, herunder at få udarbejdet en politik. Furesø Kommune opfylder under 50 % af anbefalingerne om seksuel sundhed. På børn og ungeområdet arbejdes der forebyggende. Den primære udfordring er at få lavet politik og retningslinjer. Furesø Kommune opfylder over 50 % af anbefalingerne om tobak. Vi er godt med i forhold til rammer og tilbud, mens information og undervisning har mangler. Tobak er en del af Furesø Kommunes sundhedspolitik. Furesø Kommune opfylder under 50 % af anbefalingerne. Der er fokus på alkohol, særligt ved et stort overbrug. Udfordringen bliver at lavet lokale retningslinjer/politikker, hvor der også er fokus på tidlig opsporing. Alkohol er et af sundhedspolitikkens indsatsområder. 5

6 Hygiejne Mangelfuld hygiejne bidrager til udbredelsen af smitsomme sygdomme. Spredningen af smitsomme sygdomme kan være en stor belastning for den enkelte borger og rammer også samfundet i form af sygefravær, tabt arbejdsevne og belastning af sundhedsvæsenet. Furesø Kommune har en over 50 % opfyldelse af anbefalingerne om hygiejne. Der forefindes hygiejnehandleplaner for en del af de kommunale institutioner. Endvidere er der mange steder udpeget nøglepersoner med ansvar for overholdelse af (lokale) hygiejnestandarder og tilsyn med overholdelse af rengøringskontrakter. Udfordringen bliver blandt andet at få lavet en politik og ensartede lokale retningslinjer og handleplaner på alle institutioner. Det er planlagt, at der i det første halvår 2014 skal findes en løsning for, hvordan man mest hensigtsmæssigt etablerer en kommunal hygiejneorganisation på tværs af hele kommunen. Der undersøges sideløbende muligheder for tværkommunalt samarbejde i denne sammenhæng. Adgang til rådgivning og lokal overvågning af udbrud Alle kommunale institutioner har adgang til hygiejnisk rådgivning hos henholdsvis hjemmesygeplejen og sundhedsplejen i forbindelse med infektionsudbrud og smitte. Udbrud af alvorlige smitsomme sygdomme eller særligt smitsomme sygdomme, som fx Roskildesyge (Noro-virus), i kommunens institutioner overvåges i samarbejde med embedslægerne, fødevareregionerne, den regionale IHE og evt. Statens Serum Institut. Tilsyn med hygiejne i dagtilbud og skoler Den kommunale sundhedstjeneste tilbyder rådgivning om hygiejniske forhold og fører tilsyn med hygiejnen i kommunens institutioner for børn og unge, herunder dagtilbud og skoler. Sundhedsplejen har retningslinjer for, hvordan alle dagtilbud og skoler vejledes om gode fysiske rammer, herunder rengøring. I mange kommunale institutioner er der udnævnt nøglepersoner med ansvar for vidensdeling om og overholdelse af hygiejnestandarder. Personalet på dagtilbud og skoleområdet har nødvendig viden indenfor hygiejne, men de fysiske rammer kan mange steder forbedres, fx med betjeningsfrit armatur. Særligt i daginstitutionerne har dette stor betydning, da risiko for smittespredning af sygdomme er særlig stor her. Daginstitutionerne har skriftlige handleplaner ift. sikring af hygiejne. Børn undervises i dagtilbud og skoler om korrekt håndhygiejne og forebyggelse af infektioner, mens forældre inddrages i varierende grad. Hygiejneindsats i hjemme-/sygeplejen og på plejecentre Plejecentrene og hjemme-/sygeplejen har procedurer for god hygiejne, og medarbejderne har den nødvendige viden om hygiejne, såvel om basal håndhygiejne som viden om yderligere hygiejniske forholdsregler i forbindelse med infektionssygdomme. Procedurerne er dog ikke ensartede. De fleste arbejder ud fra Statens Serum Instituts retningslinjer i forhold til pleje af særligt sårbare og svækkede borgere. Rammerne og rengøring er generelt i orden. Hygiejneindsats i øvrige afdelinger/institutioner i Center for Social og Sundhed De øvrige afdelinger og institutioner på omsorgs og plejeområdet har ikke nedskrevne procedurer, men flere institutioner har ophængte instrukser om god håndhygiejne og/eller aftalte forholdsregler (med hjemmesygeplejen) i relation til den enkelte borger. Personalet har overordnet set den nødvendige viden, fx fra undervisning af hygiejnesygeplejerske, og de fleste institutioner arbejder ud fra Statens Serum Instituts retningslinjer. Der mangler flere steder betjeningsfrit armatur, og det opleves, at rengøringen ikke altid er tilstrækkelig. På voksen handicap området aftales hygiejniske forholdsregler efter behov med hjemmesygeplejen i relation til den enkelte borger på bosteder eller i kontakt med et udgående team. Der findes kun 6

7 generelle nedskrevne hygiejneinstrukser i relation til madhåndtering. Vaske- og opvaskemaskiner mv. er hygiejnisk forsvarlige, og der forefindes instrukser til brug og rengøring. Hygiejneindsats i tandplejen Tandplejen har hygiejnestandarder, som revideres på baggrund af nye retningslinjer. Her påpeges det, at rengøringsstandarden ikke er tilstrækkelig. Øvrige kommunale enheder I idræts- og svømmehaller er der gode rammer hvad angår bade- og toiletfaciliteter, og i svømmehallerne er der regler om, at alle gæster skal bade før benyttelse af anlæggene. Desuden er der nedskrevne rengøringsstandarder. Der er ikke et særligt fokus på hygiejne, udover de beskrevne retningslinjer. Gæster kan benytte varmluft håndtørrer, personalet bruger almindelige håndklæder og har ikke adgang til håndsprit. Center for by, miljø og erhverv har primært et klimaog miljømæssigt perspektiv med fokus på bæredygtig udvikling, hvor hygiejne nogle gange indgår. Center for drift og teknik har fokus på gode fysiske rammer ift. hygiejne i kommunale institutioner, der rådgives fx ved nybyggeri og renovering. Ønskede forbedringer mhp. at kunne leve op til anbefalingerne i forebyggelsespakken for hygiejne: Samarbejdsaftale mellem region og kommune om hygiejnerådgivningen til kommunen En overordnet kommunal hygiejnepolitik, herunder ensartede lokale skriftlige procedurer/handleplaner for alle institutioner, hvor borgere opholder sig i kortere eller længere tid prioriterede indsatsområder hygiejnerutiner og systematisk undervisning af børn og unge information til borgerne om betydningen af god håndhygiejne nye familier og ældre informeres om god hygiejne i relation til anden kommunal kontakt kompetenceudvikling af medarbejdere med borgerkontakt Gode fysiske rammer i kommunale institutioner, herunder håndvaske med betjeningsfrit armatur i omsorgs og plejeområdet og i (dag)institutioner Information til borgerne, fx ved leje af lokaler, med henblik på forebyggelse af smitte. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet har en betydelig forebyggende effekt på en række sygdomme, som er hyppigt forekommende i den danske befolkning, samt på for tidlig død. Sygdomme, hvor der er sikker viden om fysisk aktivitets forebyggende effekt, omfatter fx hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og tyktarmskræft. I forebyggelsespakken er der fokus på primær forebyggelse. Genoptræning og fysisk træning som sygdomsbehandling indgår derfor ikke i denne sammenhæng. Furesø Kommune har ca. en 50 % opfyldelse af anbefalingerne til fysisk aktivitet, og er således godt i gang med denne indsats. Furesø Kommunes Sundhedspolitik 2013 indeholder et indsatsområde om bevægelse og motion. Fysisk aktivitet er et fokus mange steder, fx i dagtilbud og skoler, og som hverdagsrehabilitering på ældreområdet. Udfordringen bliver at få skabt mere ensartethed på tværs af områderne, fx gennem strategier og lokale politikker. Generelle rammer I Furesø Kommune har borgerne let adgang til natur og grønne områder, der inviterer til fysiske aktiviteter og 7

8 desuden adgang til en række forskellige idrætsfaciliteter, f.eks. svømmehaller, idrætshaller og boldbaner. Center for børn og familie Sundhedsplejen rådgiver familier, dagtilbud og skoler om betydningen af fysisk aktivitet. Sundhedsplejen arbejder desuden med identifikation af børn med dårlig motorisk udvikling og lavt aktivitetsniveau. I denne sammenhæng rådgives familier, dagtilbud og skoler, samt relevant personale. Ved behov henvises til fritidsvejledning. Center for dagtilbud og skole På dagtilbud og skoleområdet er fysisk udfoldelse en del af hverdagen, og der er opmærksomhed på at stimulere børns motorik. Mange steder er man opmærksom på at screene børnene tidligt for at identificere motorisk svage børn. Generelt er der stort fokus på fysisk aktivitet bl.a. gennem lokale initiativer til aktiv transport. Nogle skoler har medtaget fysisk aktivitet i skriftlige principgrundlag, mens de fleste fortsat har arbejdet med at lave strategier for implementering af fysisk aktivitet foran sig. Alle skoler deltager i landdækkende kampagner omkring fysisk aktivitet. Center for Social og Sundhed Der arbejdes med hverdagsrehabilitering i omsorgs- og plejeområdet, dvs. med procedurer der sikrer, at borgernes funktionsniveau vurderes, og at der iværksættes handlinger med henblik på at forbedre funktionsniveauet eller undgå funktionsevnetab. Det sker fx i form af plejeplaner på plejecentrene og med indsatsområder i hjemmeplejen, hvor fokus er på at inddrage borgeren i de daglige aktiviteter. Ved behov iværksættes egentlig genoptræning. Der eksisterer derimod ikke konkrete retningslinjer eller handleplaner for generel fysisk aktivitet i relation til ældre borgere med kontakt til kommunale tilbud. På voksen handicap området tilbydes der motion til borgerne ugentligt, fx fitness. Der er på baggrund af et SATS-pulje projekt for udviklingshæmmede i særligt mange ugentlige tilbud om fysisk aktivitet, og der arbejdes med at motivere borgerne til fysisk aktivitet. Der er i samme regi lokale retningslinjer på vej. Der er også fokus på opsporing af funktionstab samt bevarelse af funktionsevne i forbindelses med udarbejdelse af individuelle handleplaner. Jobcenteret I Jobcentret arbejdes med en helhedsorienteret tilgang til borgerne og der ydes rådgivning efter individuelt skønnet behov i relation til retningslinjer i lovgivningen. Man vurderer konkret i enkeltsager på baggrund af lægelige oplysninger. Center for by, miljø og erhverv Center for by, miljø og erhverv har fokus på at arbejde med en tværgående indsats mellem miljø og sundhed om fysisk aktivitet. Eksempelvis er der en synergieffekt i samarbejdet om fremme af cyklismen. Center for drift og teknik Center for drift og teknik samarbejder på tværs i organisationen mht. legepladsrenoveringer og andre tiltag, der kan øge den aktive brug af uderum. Der er opmærksomhed på, at uderum bliver baseret på ønsker fra interessenterne. I den lokale trafikplanlægning er der fokus på gode vilkår for cyklister. Kommunen har et vidt forgrenet netværk af cykelstier samt en nyoprettet supercykelsti fra København til Farum indviet i foråret Furesø Kommune som arbejdsplads i relation til fysisk aktivitet Mange afdelinger/ institutioner deltager, som arbejdsplads, i de landsdækkende kampagner som fx Vi cykler til arbejde og DHL-stafet. Furesø Kommune bakker som arbejdsplads økonomisk op om en del af disse kampagner. Desuden er der i disse år et stort fokus på at cykle ikke bare til arbejdet, men også mens vi er på arbejde. Der er indkøbt et større antal (el)cykler, som medarbejdere bruger til transport mellem kommunale enheder i løbet af arbejdsdagen. I omsorgs og plejeområdet arbejdes der med fysisk aktivitet for medarbejderne, fx pausegymnastik, men 8

9 der findes ikke nedskrevne lokale handleplaner om dette. Ønskede forbedringer i forhold til forebyggelsespakken for fysisk aktivitet: Indarbejde fysisk aktivitet i politikker, strategier og handeplaner på tværs af centre Kommunal informationsplatform, hvor medarbejderne kan hente viden om, hvad de kan gøre for at blive mere fysisk aktive Alle kommunale arbejdspladser understøtter kampagner, der er rettet mod fremme af fysisk aktivitet på arbejdspladsen, herunder transport til og fra arbejde Indsatser til fremme af fysisk aktivitet koordineres på tværs af forvaltningsområderne i kommunen, så fysisk aktivitet bliver en integreret del af indsatsen på alle relevante områder Gode rammer for fysisk aktivitet: strategi for legepladser og udearealer indendørsarealer, der indbyder til fysisk aktivitet strategi for idrætsundervisningen, bl.a. fokus på at alle børn er fysisk aktive med høj intensitet strategi for skolens fysiske aktiviteter, herunder aktiv transport til og fra skole alle dagtilbud og skoler har øget fokus på at stimulere børnenes motorik Procedurer for omsorgs og plejebesøg hos ældre og handicappede, som sikrer, at det er muligt at vurdere funktionsniveauet og handle for at undgå funktionsevnetab. Solbeskyttelse Danskerne har den fjerdestørste forekomst af nye tilfælde af modermærkekræft, og forekomsten er stigende, og forekomsten er højest blandt personer med høj socioøkonomisk status. Hvert år dør 300 danskere af kræft i huden. Kræft i huden opstår som oftest efter udsættelse for UV-stråling og kan dermed forebygges. Furesø Kommune opfylder under 50 % af anbefalingerne om solbeskyttelse. Det vil sige, at vi er i gang til trods for, at der ikke har været arbejdet systematisk med solbeskyttelse i Furesø Kommune. Den primære udfordring bliver at formulere en politik for solbeskyttelse. Center for Børn og Familie Sundhedsplejen vejleder forældre og daginstitutioner i solbeskyttelse af spædbørn og børn efter Kræftens Bekæmpelses anbefalinger om solbeskyttelse af børn. Center for Dagtilbud og Skole Nogle daginstitutioner har lokale solpolitikker og alle følger Kræftens Bekæmpelses anbefalinger. FFO erne har intet nedskrevet, dog eksisterer der en klar praksis for solbeskyttelse. På skoleområdet er det et arbejde der venter. Center for Social og Sundhed Der er ikke fokus på solbeskyttelse i hverdagen omsorgs og plejeområdet. Voksen handicap området har heller ikke lokale solpolitikker, men der er opmærksomhed på solbeskyttelse for borgerne både med tilgængelig solcreme og parasoller. Center for by, miljø og erhverv Centret har beskæftiget sig med bortskaffelse af opsatte solarier i kommunale ejendomme, men har i øvrigt intet fokus på solpolitik. Center for drift og teknik Der arbejdes ikke systematisk med solbeskyttelse i by og rum. Ønskede forbedringer i forhold til forebyggelsespakken for solbeskyttelse: Solbeskyttelsespolitik som en del af sundhedspolitikken eller som en selvstændig overordnet politik for institutioner (omsorg- og plejeområdet, dagtilbud etc.) og skoler Solpolitik for kommunen som arbejdsplads 9

10 Opdateret viden om solbeskyttelse formidles til personale i institutioner, lærere, sundhedspersonale, forældre mm. alle dagtilbud og skoler sikrer lokale retningslinjer for solbeskyttelse af børn og personale, herunder beskrivelse af samarbejde med forældre om solbeskyttelse solbeskyttelse bør indgå i sundhedsundervisningen på indskolings-, mellemtrin og udskolingsniveau sundhedsplejen vejleder skolebørn i solbeskyttelse, herunder taler med udskolingsbørn om hvilke sundhedsrisici, der er forbundet med UV-stråling Information til borgerne om solbeskyttelse formidle solkampagnebudskaber og risikoen ved for meget UV-stråling Solsikre legepladser i kommunens institutioner kommunal vejledning i og inspektion af solsikker indretning af legepladser formidling af viden om solsikre legepladser Solbeskyttelse af by og rum kommunal sikring af skygge på offentlige legepladser, parker og andre offentlige arealer solsikkerhed i forbindelse med byudvikling, mulighed for skygge midt på dagen solbeskyttelse indtænkes ved kommunale udendørs arrangementer For at sikre sammenhæng i kommunens solbeskyttelsestiltag kan der med fordel etableres en central koordinationsfunktion, der skaber organisatorisk og kompetencemæssigt overblik over den samlede indsats og sikrer, at der arbejdes med solbeskyttelse på tværs af centrene. Mental sundhed Mental sundhed er en tilstand af trivsel og evne til at håndtere hverdagen og stress. Mental sundhed kan forebygge psykisk såvel som fysisk sygdom. Fremme af mental sundhed vil også fremme social lighed i sundhed. Furesø Kommune opfylder under 50 % af anbefalinger om mental sundhed, men er godt på vej med flere af anbefalingerne. Mental sundhed er et af indsatsområderne i sundhedspolitik for Furesø Kommune Mental sundhed er et nyt indsatsområde, og arbejdet med det er først påbegyndt ultimo Der findes information om stress på kommunens hjemmeside, og der er planer om løbende at afholde borgerrettede arrangementer om mental sundhed. Udfordringen bliver at få lavet lokale retningslinjer med henblik på en større ensartethed. Center for Børn og Familie Sundhedspleje og psykologer arbejder med fokus på mental sundhed som en integreret del af det øvrige (sundhedsfremmende) driftsarbejde, fx screener sundhedsplejen for fødselsdepression ved hjemmebesøg, og der er fokus på en tidlig indsats ved børns mistrivsel. Center for Dagtilbud og skoler Dagtilbud og skoler arbejder kontinuerligt med at fremme kognitiv, emotionel og social udvikling hos børn og unge. Daginstitutionerne arbejder med at sikre et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer trivsel, sundhed, udvikling og læring. De fleste steder informeres der ved hjælp af plakater og pjecer om, hvordan børn og unge kan få hurtig hjælp fx via hotline-telefontjenester. Center for Social og Sundhed På kommunens plejecentre, botilbud og i særdeleshed på aktivitetstilbud for pensionister, udviklingshæmmede og psykisk syge tilrettelægges aktiviteter, der kan fremme borgernes trivsel. Der 10

11 arbejdes nogle steder desuden med indretning af uderum, for at fremme muligheden for at borgerne kan komme ud. Genoptræningscenteret opretter netværksgrupper for borgere med KOL, og henviser borgere til lokale tilbud, fx Ældresagen. Dette gælder også for arbejdet i Visitationen. Der foregår kun ganske lidt opsøgende arbejde, fx til ældre borgere af etnisk oprindelse, og primært ad hoc, fx ved henvendelser fra naboer eller pårørende. Der tilbydes kurser i håndtering af kronisk sygdom efter Standfordmodellen: Lær at tackle kronisk sygdom. Desuden afholdes der sygdomsspecifikke kurser for borgere med type 2 diabetes, hjertekarsygdomme og KOL, hvor borgerne også klædes på til at håndtere hverdagen med en sygdom. Jobcenter Alle borgere med stress og depression i jobcentrets sygedagpengeafdeling screenes og sendes til stresskonsulent og coach. Der er hurtigt sagsbehandling og mulighed for kontakt til fastholdelseskonsulent efter ønske. Jobcenteret har netop ansat en ergoterapeut, der tiltænkes et mere sundhedsfremmende sigte rettet mod udsatte borgere. Der arbejdes også målrettet med aktivering af unge ledige. Center for by, miljø og erhverv og center for drift og teknik Center for drift og teknik planlægger målrettet indretning af uderum med henblik på fremme af borgerens mentale sundhed, eksempelvis parker og byrum. Regnvandshaven ved Galaksen er et miljø- og klimatilpasningstiltag, der er etableret som en tværgående indsats mellem bl.a. center for by, miljø og erhverv og center for drift og teknik. Dette tiltag øger samtidig borgernes mentale sundhed ved ophold i haven, der giver syns-, dufte- og sanseindtryk. Furesø Kommune som arbejdsplads Trivsel indgår som et punkt i kommunens personalepolitik, hvor det beskrives hvordan Furesø Kommune blandt andet vil udøve en forebyggende og konstruktiv indsats mod mobning, vold, chikane og trusler. Derudover foretages trivselsmålinger, og der udarbejdes handleplaner internt i kommunen med tydelig fordeling af ansvar på den enkelte leder. Der er etableret procedurer for skånsom tilbagevenden til arbejdet efter langtidssygefravær. De lokale kommunale arbejdspladser har ikke skriftlige retningslinjer (enkelte har), men følger kommunens overordnede politik. I Center for social og sundhed arbejdes der systematisk med medarbejdernes trivsel og mentale sundhed på baggrund af et nyligt afsluttet projekt om trivsel. Ønskede forbedringer i forhold til forebyggelsespakken for mental sundhed: arbejde videre med kommunale politikker, handleplaner og retningslinjer alle kommunale arbejdspladser udarbejder lokale retningslinjer for reduktion af stress samt fremme af trivsel (medarbejdere) en tværgående indsats i kommunen med en fast forankring og ansvarsplacering implementering af Socialministeriets pakker for selvmordsforebyggelse (børn og unge/ ældre) Sammenhængende børnepolitik. Samordne den kommunale politik for mental sundhed med den sammenhængende børnepolitik ensrette og systematisere indsatsen i forhold til børn og unge, bl.a. med brug af afprøvede værktøjer understøtte nationale og regionale indsatser til afstigmatisering af psykiske lidelser, fx information til borgerne om mental sundhed og indsatser der fremmer mental sundhed Mad og måltider Sunde mad- og måltidsvaner kan forebygge overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme som 11

12 hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, visse kræftformer, knogleskørhed mv. samt tab af funktionsevne årlige dødsfald hænger direkte sammen med for lidt indtag af frugt og grønt. Furesø Kommune opfylder ca. 50 % af anbefalingerne om mad og måltider, og er således rigtig godt i gang. Kost er et af indsatsområderne i sundhedspolitik for Furesø Kommune Der arbejdes kontinuerligt med de beskrevne rammer og tilbud i politikken, men der er stadig potentiale for forbedringer. Det gælder især i forhold til at få flere nedskrevne retningslinjer på institutionerne, så der kan arbejdes mere systematisk. På kommunens hjemmeside er der overordnet information om sund kost og sunde måltider, samt links til fx altomkost.dk. Relevant materiale er også tilgængeligt i kommunebutikker/biblioteker. Der afholdes hvert år flere borgerrettede arrangementer, hvor der rådgives om sund mad, samt uddeles pjecer, opskrifter mv. I Furesø Kommune er der fokus på en bæredygtig udvikling og i den sammenhæng omlægges køkkendriften på alle kommunale institutioner til økologisk drift. Målet er at have 60 % økologi i Center for Børn og Familie Sundhedsplejen rådgiver familier, dagtilbud og skoler og elever efter de gældende, officielle anbefalinger. Tandplejen rådgiver om at begrænse forbruget af sodavand, men ikke specifikt om kost. Center for dagtilbud og skole Hele daginstitutionsområdet og store dele af FFO erne har en måltidspolitik, der tager udgangspunkt i fødevarestyrelsens anbefalinger. Knap halvdelen af skolerne har en sådan politik, og alle skoler har madordning. Nogle skoler og få FFO er har frugt/grønt ordning. Der undervises generelt i skolerne om mad og måltider i undervisningen, som anført i de timeløse fag og fælles mål. Center for Social og Sundhed Der foreligger en politisk vedtaget mad og måltidspolitik for ældreområdet fra 2008, den indeholder dog ikke specifikke mål, fx for den ernæringsmæssige sammensætning af maden. Nogle af kommunens plejecentre, herunder rehabiliteringscenteret, har lokale mad- og måltidspolitikker. Der er generelt fokus på de ældres ernæringstilstand, herunder undervægt. Der er også fokus på sund mad og måltidsvaner ved de forebyggende hjemmebesøg, og der henvises til tilbud i kommunen, fx ernæringsvejledning. På voksen-handicapområdet findes der nogle steder lokale politikker. Der pågår pt. et arbejde i forbindelse med SATS-puljeprojektet om at få lavet lokale sundhedspolitikker med dertilhørende mad og måltidspolitik for hele området. Der laves mad sammen med de udviklingshæmmede borgerne, og de er involveret i planlægningen. Der er fokus på borgernes ernæringstilstand, og der arbejdes især med de udviklingshæmmedes motivation til at ændre og fastholde kostvaner. Der henvises i visse tilfælde til tilbud i kommunen. Jobcenter I jobcentret findes ingen generelle sundhedsfremmende strategier eller handleplaner med henblik på mad og måltider, ud fra den betragtning, at ikke alle borgere har brug for disse indsatser. Der rådgives om overvægt, når det har betydning for arbejdsmarkedstilknytning. I den forbindelse henvises til anden aktør. Ønskede forbedringer i forhold til forebyggelsespakken for mad og måltider: implementere de beskrevne hensigter i såvel forebyggelsespakke, som i Furesø Kommunes Sundhedspolitik 2013 fx: handleplaner for mad- og måltider med mål om ernæringsindhold ved madordninger i skoler, FFO og klubber med inddragelse af børn og forældre handleplaner for mad og måltider med mål om ernæringsindhold i kommunens kantiner handleplaner for mad og måltider med mål om ernæringsindhold i kommunale 12

13 institutioner, botilbud og væresteder for borgere med særlige behov handleplan for mad og måltider i forbindelse med madservice til ældre borgere, inkl. madudbringning, herunder beskrivelse af energiindholdsberegning og individuelle hensyn Relevant materiale om sund mad gøres tilgængeligt i kommunens jobcentre, idrætshaller, daginstitutioner mv. Seksuel sundhed Formålet er at øge den seksuelle sundhed og trivsel blandt alle borgere, herunder reducere forekomsten og spredningen af sexsygdomme, reducere antallet af uønskede graviditeter og behov for fertilitetsbehandling. Den seksuelle trivsel påvirkes af livsomstændigheder og livsstilsfaktorer. Fx påvirker overvægt, rygning og alkohol den seksuelle trivsel negativt. Furesø Kommune opfylder under 50 % af anbefalingerne om seksuel sundhed. På børn og ungeområdet arbejdes der forebyggende. Den primære udfordring er at få lavet politik og retningslinjer. Center for Børn og Familie Sundhedsplejerskerne rådgiver nybagte forældre, og tilrettelægger kampagner om seksualitet og prævention (uge sex) på skolerne, og deltager desuden i seksualundervisningen på skolerne. Sundhedsplejersker informerer om HPV-vaccination til piger og deres forældre. Center for Dagtilbud og Skole I skolerne foretages kvalificeret seksual- og sundhedsundervisning. På såvel daginstitutioner som skoler håndteres det, at støtte barnets naturlige seksuelle udvikling. Der er ikke ensartede beskrivelser eller retningslinjer for, hvordan det gøres. Daginstitutionsområdet har klare retningslinjer for opsporing og håndtering af seksuelle overgreb, mens dette kun gælder for halvdelen af FFO erne og skolerne. Få institutioner har udpeget specifikke personer med ansvar for seksuel sundhed. De fleste skoler deltager i nationale initiativer som fx uge sex, samt informerer om relevante informations og rådgivningstjenester - dog mangler et målrettet fokus på information til borgere af anden etnisk baggrund. Center for Social og Sundhed I omsorgs og plejeområdet og på voksen-handicap området har man i institutionerne fokus på at indrette tilbud således, at de giver mulighed for privatliv. Det er der til gengæld et stort fokus på i voksenhandicapområdet rådgives borgerne om seksualitet, hvor der nogle steder også er tilgængelig prævention. Jobcenteret I jobcentret gives der rådgivning efter individuelt skønnet behov i relation til retningslinjer i lovgivningen. Ønskede forbedringer i forhold til forebyggelsespakken for seksuel sundhed: kommunal politik for seksuel sundhed med konkrete målsætninger fælles læseplaner til skoler og udpegning af nøglepersoner aktiv stillingtagen til, hvordan barnets naturlige seksuelle udvikling støttes bedst i forskellige aldersgrupper klare retningslinjer for opsporing og håndtering af seksuelle overgreb en koordinerende funktion, der skal sikre overblik i forhold til indsatser, udfordringer og samarbejde med andre aktører information til ældre, og borgere med kroniske sygdomme, om sygdomme og aldersforandringers betydning for seksualitet/parforhold og håndtering af problemer i den sammenhæng formidling af viden om rådgivningstilbud til unge 13

14 målrettet information til borgere med anden etnisk baggrund end dansk, herunder information om seksualundervisning til forældre med anden etnisk baggrund end dansk Prævention til udsatte borgere. Indeklima i skoler Formålet med anbefalingerne er at forbedre indeklimaet i skolerne med henblik på en bedre luftkvalitet, som vil have en positiv effekt på trivsel, koncentrationsevne, indlæring og sygedage. Børn, der i forvejen har indlærings- eller koncentrationsproblemer samt børn med astma og allergi, rammes hårdere end deres klassekammerater, hvilket kan bidrage til social ulighed i sundhed. Furesø Kommune opfylder under 50 % af anbefalingerne om indeklima i skoler. Der arbejdes dog med mange af anbefalingerne. Udfordringen er at få det gjort mere systematisk, herunder at få udarbejdet en politik. Skolernes indeklima kortlægges ud fra de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger, og der skal følges op med udgangspunkt i disse vurderinger. Arbejdspladsvurderinger og skolesundhedstjenestens rapporter vedrørende skolens indeklima kan understøtte arbejdet. Bygningsreglementets krav til indeklima skal overholdes i de skolelokaler, hvor der undervises. De fleste skoler har indarbejdet enkle, daglige indeklimarutiner, men der foregår ingen decideret undervisning om emnet. Der er fokus på håndtering af indeklimaproblemer i skolerne, men ikke klare nedskrevne retningslinjer. Center for by, miljø og erhverv og Center for drift og teknik Center for by, miljø og erhverv rådgiver ad hoc om indeklimaet på skoler, f.eks. i forbindelse med PCBmålinger og vejledninger. Center for drift og teknik tilbyder skolerne rådgivning om indeklima samt hjælp til gode indeklimarutiner. Ønskede forbedringer i forhold til forebyggelsespakken for indeklima i skoler: Der indarbejdes et indeklimafokus i kommunens sundhedspolitik og skolepolitik handleplaner på kommunens skoler mhp. at implementere den kommunale politik om indeklima retningslinjer for håndtering af indeklimaproblemer og mistanke herom med en klar ansvarsfordeling. Ved mistanke om alvorlige indeklimaproblemer, om miljøfremmede stoffer eller symptomer som følge heraf, skal lægefaglige kompetencer altid inddrages. overholdelse af enkle daglige rutiner Rådgivning og koordination, med henblik på overblik over organisationen, kompetencer og indsatser, indsamling af erfaringer mv. Gennemgang af indeklima i skolen sammen med relevante parter, fx sundhedstjenesten i samarbejde med Center for drift og teknik. Inddragelse af brugere (elever, lærere, skolebestyrelse m.fl.), herunder information og undervisning om betydningen af et godt indeklima Samarbejde med almen praksis om indeklimasymptomer. Tobak Rygning er den faktor, der har størst negativ betydning for helbredet. Rygere og eks-rygere har 2,7 mio. ekstra kontakter til almen praksis om året, og flere indlæggelser. Furesø Kommune opfylder over 50 % af anbefalingerne. Vi er godt med i forhold til rammer og tilbud, mens information og undervisning har mangler. Tobak er et af sundhedspolitikkens indsatsområder og 14

15 Furesø Kommune følger lovgivningen på dette område. Kommunen iværksætter ad hoc opsøgende indsatser til grupper af borgere, som er særligt sårbare overfor rygningens helbredsskadelige virkning eller har en høj rygeprævalens. Center for Børn og Familie Der er særligt fokus på rygestoprådgivning af gravide og barslende med fokus på forebyggelse af skader hos fostre og spædbørn. Indsatsen foretages af sundhedsplejersken i samarbejde med praktiserende læge og jordemoder. Sundhedsplejen rådgiver generelt familier, børn og unge om tobakkens skadelige virkninger og om tilbud til rygestop. Tandplejen har mindre fokus på denne indsats og giver udtryk for, at der er potentiale for forbedring. Center for Dagtilbud og skole På dagtilbud og skoleområdet har alle totalt røgfri miljøer indendørs, og mange har røgfri matrikel, én skole har rygeskur. På skoleområdet, undtaget 10. klasse, undervises og informeres systematisk om tobak, rygning og mere sporadisk om gevinster ved røgfri miljøer, røgfrihed og rygestoptilbud. Forældre inddrages i nogen grad, som regel i samarbejde med SSP. Center for Social og Sundhed Det etableres rygestopkurser for borgere og medarbejdere kontinuerligt. Desuden tilstræbes det at tilbyde individuel rygestopvejledning i den hensigt at kunne støtte den motiverede borger med relativt kort varsel. Der er etableret samarbejde med de praktiserende læger om henvisning til de kommunale rygestoptilbud. Her er særlig opmærksomhed på nyopdagede kronisk syge patienter (fx med KOL, hjertekarsygdom, diabetes) eller på rygende borgere, der skal opereres. Borgerne informeres desuden om de nationale rygestoptilbud via hjemmeside og i forbindelse med offentlige borgerrettede sundhedsfremmetiltag; STOPlinien, Dit digitale stopprogram, samt digitalt rygestopprogram for unge. Overalt på omsorgs og plejeområdet samt voksen handicap området er der røgfri indendørs miljøer, men ingen lokale regler for matriklen. Jobcenter I jobcentret findes ingen generelle sundhedsfremmende strategier eller handleplaner med henblik på tobak, ud fra den betragtning, at ikke alle borgere har brug for disse indsatser. Kun rådgivning efter individuelt skønnet behov i relation til retningslinjer i lovgivningen. Eksempelvis rådgives om tobaksforbrug ved alvorlig KOL, efter en individuel vurdering. Ønskede forbedringer i forhold til forebyggelsespakken for tobak: implementere de beskrevne hensigter i såvel forebyggelsespakke, som i Furesø Kommunes Sundhedspolitik 2013 fx: Røgfri matrikler for børn og unge på alle børneinstitutioner, skoler mm., hvor børn og unge under 18 år færdes På alle kommunale områder ønskes øget fokus på information til borgere og medarbejdere om gevinster ved røgfri miljøer, røgfrihed og rygestoptilbud. Herunder skærpet fokus på grupper af borgere, som er særligt sårbare overfor rygningens helbredsskadelige virkning (kronisk syge, gravide), eller som har høj rygeprævalens (fx kortuddannede, visse etniske grupper, borgere på overførselsindkomster) Kommunen viderebringer information til detailhandelen og understøtter budskaberne om regler for salg af tobak til børn under 18 år. Dette vil kunne understøtte, at detailhandelen forstår og bakker op om rationalet bag loven. Kommunen bidrager til at viderebringe information til borgerne om love og regler på området. Det kan omfatte centrale og lokale regler om røgfri miljøer samt regler for salg af tobak til børn 15

16 og unge. Dette vil kunne understøtte en bedre håndhævelse af de pågældende love. Alkohol Formålet med pakken er at mindske alkoholforbruget blandt borgerne, herunder de unge, samt at udskyde alkoholdebuten. Desuden at få borgere med et stort alkoholforbrug tidligere i behandling. Intet alkoholforbrug er uden risici, og et stort alkoholforbrug er forbundet med sygdom og for tidlig død. Furesø Kommune opfylder under 50 % af anbefalingerne. Der er fokus på alkohol, særligt ved et stort overbrug. Udfordringen bliver at lavet lokale retningslinjer/politikker, hvor der også er fokus på tidlig opsporing. Alkohol er et af sundhedspolitikkens indsatsområder. Kommunen er ansvarlig for alkoholbevillingsområdet og udsteder lejlighedstilladelser. Der er vedtaget en alkoholpolitik for kommunens arbejdspladser med klare regler om (intet) alkoholforbrug i arbejdstiden. Center for Børn og Familie Sundhedsplejen arbejder med systematisk tidlig opsporing af alkoholmisbrug. Sundhedsplejen inddrager altid forældrene, når opmærksomheden skærpes på en forælders alkoholforbrug. Støtte og vejledning om hjælp ydes. Psykologerne har af gode grunde først fokus, når kontakt til familier etableres. Center for Dagtilbud og Skole På skoleområdet undervises og informeres systematisk om alkoholforbrug og relaterede problematikker. Forældre inddrages i nogen grad, som regel i samarbejde med SSP. Sundhedsplejen informerer systematisk om alkoholforbrug i forbindelse med udskolingssamtaler. Tendensen på dagtilbud og skoleområdet er, at der ikke er forældreefterspørgsel på alkohol i forbindelse med arrangementer, hvorfor kun få daginstitutioner og FFO er har lokale retningslinjer for indtagelse af alkohol i disse sammenhænge. På området forholder man sig primært til kommunernes retningslinjer for medarbejdere. Skolerne har i højere grad udarbejdet politikker og retningslinjer for indtagelse af alkohol i relation til arrangementer, og forældre inddrages i nogen grad i samarbejde med SSP. Nogle daginstitutioner beskriver erfaring med opsporende forældresamtaler og underretning ved bekymring. Center for Social og Sundhed Der er i Furesø Kommune fokus på tilbud om rådgivning og behandling, men ikke et særligt fokus på forebyggelse. På kommunens hjemmeside findes information om alkoholbehandling og om de kommunale tilbud. Kommunen understøtter de nationale informationskampagner om alkohol gennem spredning af centralt informationsmateriale til borgere og nøglepersoner, samt i forbindelse med mindre events. Furesø Kommune forestår ikke selv alkoholbehandlingen, men samarbejder med eksterne aktører, således at vi imødekommer behandlingsbehovet hos borgere med alkoholproblemer på forskellige niveauer og med baggrund i den eksisterende dokumentation for kvalificeret alkoholbehandling. På omsorgs og plejeområdet følger personalet kommunens alkoholpolitik, men ingen har lokal handleplan i relation til borgerne. Frontpersonalet på omsorgs og aktivitetstilbuddene informerer om kommunens rådgivnings og behandlingstilbud og afholder sporadiske korte opsporende samtaler om alkoholvaner. På voksen handicap området har to institutioner lokale retningslinjer i relation til borgernes indtag af alkohol til hverdag/fester, og der er retningslinjer på vej på det øvrige område. Frontpersonale afholder ikke korte 16

17 opsporende samtaler om alkoholvaner, men informerer om kommunens rådgivnings og behandlingstilbud ved behov. Det prioriteres at yngre borgere får et hurtigt tilbud. Jobcenter I jobcentret ydes rådgivning efter individuelt skønnet behov i relation til retningslinjer i lovgivningen. Der findes ingen generelle sundhedsfremmende strategier eller handleplaner i relation til alkohol, ud fra den betragtning, at ikke alle borgere har brug for disse indsatser. Ønskede forbedringer i forhold til forebyggelsespakken for alkohol: opsporing, samt varetage Kort rådgivende samtale om alkohol differentierede alkoholbehandlingstilbud. Kvalificering af alkoholbehandlingen til alle relevante målgrupper samspil mellem alkoholbehandling, socialrådgivere og familiebehandling. Sikring af samspil mhp. social støtte til familierne information om regler for alkoholbehandling og tilbud. Sikre synlighed og tilgængelig af information kommunen viderebringer information til detailhandelen og understøtte budskaberne om regler for salg af alkohol. implementere de beskrevne hensigter i såvel forebyggelsespakke, som i Furesø Kommunes Sundhedspolitik 2013 fx: alkoholpolitik på kommunens arbejdspladser og institutioner. Der vedtages lokale alkoholpolitikker/retningslinjer samt handlevejledninger for kommunens arbejdspladser og institutioner med fokus på indtagelse af alkohol blandt medarbejdere og borgere, der benytter institutionen, og hvordan man reagerer ved formodning om et alkoholproblem etablering af et samarbejdsforum, der sikrer, at bevillingsopgaven og opgaven med lejlighedstilladelser løses i et samarbejde mellem politi, alkoholbevillingsindehavere (restauratører mv.), ungdomsuddannelsesinstitutioner, foreninger, sportshaller og andre, der typisk får lejlighedstilladelser. ansvarlig udskænkning. Kommunen håndterer alkoholbevillingsområdet efter metoden Ansvarlig udskænkning etablere kort rådgivende samtale til borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, samt til pårørende og børn frontpersonale informerer om kommunens tilbud. Alle medarbejdere med direkte borgerkontakt klædes på til at varetage systematisk tidlig Forebyggelsespakker udgivet medio og ultimo 2013 Forebyggelsespakken om overvægt er udgivet medio 2013 og forebyggelsespakken om stoffer er udgivet i december Monitorering af status på anbefalingerne i disse pakker er dermed ikke foretaget ved hjælp af interview af relevante ledere. Her skitseres i overordnede vendinger, hvilke anbefalinger der efter bedste skøn endnu ikke opfyldes i Furesø Kommune. Overvægt En del af anbefalingerne i forebyggelsespakken handler om forebyggelse af usunde kostvaner, samt om at øge den fysiske aktivitet i institutioner for alle aldersgrupper. Disse indsatser er der i forvejen opmærksomhed på i andre forebyggelsespakker for henholdsvis mad og måltider, samt fysisk aktivitet. Her nævnes derfor kun anbefalinger om yderligere indsatser. Anbefalinger til implementering: implementere de beskrevne hensigter i såvel forebyggelsespakke, som i Furesø Kommunes Sundhedspolitik 2013 fx: kommunal politik for overvægt 17

18 tilbud til førskolebørn med moderat overvægt tilbud til skolebørn med moderat overvægt tilbud til børn med trivselsproblemer relateret til overvægt vejledning om vægt ved forebyggende hjemmebesøg hos ældre oversigt over tilbud til børn og voksne med moderat overvægt information til borgere om vægt Stoffer Forebyggelsespakken om stoffer er et planlægningsværktøj, der skal støtte kommunerne i deres arbejde for at forebygge brug af stoffer. Pakken har fokus på unge, da de har det højeste eksperimenterende brug af stoffer. Anbefalinger til implementering: implementere de beskrevne hensigter i såvel forebyggelsespakke, som i Furesø Kommunes Sundhedspolitik 2013 om misbrug fx: handleplan om stoffer på kommunens institutioner med fokus på at forebygge brug af stoffer blandt børn og unge stofforebyggelse i festmiljøer, herunder ansvarlig udskænkning tidlig opsporing ved frontpersonale på baggrund af kommunal handlevejledning 18

19 Sundhedsfremmegruppen Januar 2014 Furesø Kommune Stiager Værløse Udgivet: Januar 2014 Redaktion: Sundhedsfremmegruppen 19