Quinta Do Noval Campanien Domaine Leroy Douro Boys Juleøl. Nyheder & fakta om vin, øl og spiritus

Transkript

1 Nyheder & fakta om vin, øl og spiritus DECEMBER/JANUAR 2005/06 NR. 5 ÅRGANG 14 PRIS 59,00 DKK ABONNEMENT: 298,00 DKK Quinta Do Noval Campanien Domaine Leroy Douro Boys Juleøl

2

3 REDAKTION Vinbladet udgives af CHEFREDAKTØR Peter Winding og Elsebeth Lohfert. SKRIBENTER Århus: Erik Skovenborg København: André Dewald, Jacqueline Jensen Stockholm: Thomas Ilkjær Tyskland: Lars Dalgaard Italien: Andreas März Whisky: Jakob Kristensen LAYOUT & TRYK: Elbo Grafisk A/S. PRIS: 59 kr. ÅRSABONNEMENT i Danmark: 298 DKK. Sverige: 450 SEK Norge: 400 NOK Øvrige udland: 60 Euro. GIRO VINBLADETS ADRESSE: Postbox 75, Vandværksvej 11, DK-5690 Tommerup. Tlf.: Fax: Mobil: Mail: vinbladet@vinbladet.dk Web: Copyright Vinbladet All Rights Reserved. No part of this publication may be reproduced, stored in a retrieval system, or transmitted in any form or by any means (electronic, mechanical, photocopying or otherwise) without the prior written permission of the copyright owner. INDHOLD Leder 4 Campanien 5 Kort Campanien 10 Sydafrikanske enkeltmarksvine 12 Danske genstandsgrænser 14 Juleøl til vinfolket 16 Quinta Do Noval 18 Gallo s Turning Leaf & Sierra Valley 22 Domaine Leroy 25 Klassifikation af australske vine 28 Drengene fra Douro 30 Smagning af Douro Boys 36 Verden Rundt 38 Bøger 47 Fundvine 50 Set & Smagt 50 Markedspladsen 57 FOTO FORSIDE: Quinta do Noval i hjertet af Dourodalen. Fra de mere end 130 hektar vinmarker, anlagt som et stort amfiteater, skuer man ud over byen Pinhão og Dourofloden. Se artikel side 18

4 ALT KAN KØBES FOR PENGE LEDER En større amerikansk virksomhed skulle for 15 år siden købe en hæderskronet, gammel, svensk kobbermine. Under forhandlingsforløbet bad amerikanerne om en historisk dokumentation og specielt hvor gammel virksomheden var. To minutter senere indløb der en fax: Virksomheden blev grundlagt 244 år før Amerika, lød svenskernes svar. Det er sådanne historiske, kulturelle værdier som EU i øjeblikket forhandler med USA om. Historiske værdier der er forankret i et område, et land, en religiøs bevægelse, et sprog, et folk, en gastronomisk tradition, en særegen arkitektur alt sammen holdt sammen i et overordnet begreb, der består af 3 bokstaver: V I N. Det er med andre ord helt andre værdier end Coca-Cola eller Mc Donald. Det er et hyldestdigt til kejser Konstantin den Store i anledning af hans besøg i Autun, Klodevigs sønner, der nedkæmpede frankerne, munkene fra Cluny og senere Citeaux, der i ånd og tanke grundlagde Europa, hundrede og atter hundredvis af år før EF og senere EU blev født. Det er navne som Bourgogne, Alsace, Champagne, Port og Sherry, vi her taler om. USA har, som alle andre steder i verden haft en tradition for at kalde en speciel vinstil for Burgundy, Champagne etc. Mange ældre danskere husker sikkert familiefesterne, hvor der blev drukket Sauterne en sød vin, der intet havde at gøre med en rigtig Sauternes. Der er med andre ord, set med amerikanernes øjne, en lang, historisk tradition, der berettiger dem til fortsat at bruge navnene. Limit i stedet for forbidden det er nøgleordet i den gummiaftale som EU i skrivende stund er ved at indgå med USA. Efter mere end 20 års tovtrækkeri prøver man nu at begrænse brugen af kendte navne som Burgundy, Champagne, Chablis, Chianti, Claret, Haut-Sauterne, Hock, Madeira, Malaga, Moselle, Port, Retsina, Rhine, Sherry og Tokay, der flittigt bliver brugt i markedsføringen af amerikanske vine - og vine, blandet i USA. Nu, hvor man endelig havde en mulighed for at forbyde, taler man stadig kun om at begrænse. Den danske landbrugskommissær Mariann Fischer Boel hilser i dokumentet fra Bryssel (IP/05/1145) den nye aftale velkommen. Jeg er meget er meget tilfreds med at det nu er lykkedes os at få en afslutning på denne vigtige aftale, efter 20 år med on-off forhandlinger. USA er vores største marked der importerer EU-vin til en værdi af 2 milliarder euro i Denne handelsaftale vil fjerne den lovmæssige usikkerhed, der i mange år har præget branchen og det vil være en fordel for producenterne på begge sider af Atlanten. Netop sætningen: USA er vores største marked, fortæller alt. Overordnede principper og idealer må vige for vores største marked. Det er økonomisk store bombemaskiner, der helt overordnet styrer forhandlingerne. Havde der været tale om et mindre vigtigt importland, så ville vi have set, hvordan EU havde skruet tommelskruerne på. Slotsejeren og negocianten Philippe Casteja fra Bordeaux er overraskende nok glad for forhandlingerne. Her er det igen vigtigheden af USA som eksportmarked der tæller og måske også, at det er Claret og ikke Bordeaux, der indgår i forhandlingerne. Daniel Lorsont, kommunikationsdirektør for Champagneproducenternes organisation CIVC, er derimod chokeret. Port, Sherry og Champagne er nu gået sammen i en væbnet kamp for at forsvare den ret de mener at have til det varemærke, der historisk er deres. For en uge siden behandlede jeg en stovt, velklædt vinbonde fra Vestjylland, han måtte være mindst proprietær. Hvor stor er så din gård, spurgte jeg. Ikke særlig stor, men jeg har købt 400 hektar i Letland. Hvad dyrker du så der?. Ikke noget, svarede han, kun græs og det er faktisk en rigtig god forretning. Det koster 200 kroner per hektar at få slået græsset, og EU giver et tilskud på 700 kroner per hektar. Det tilskud havde jeg, sammen med mange andre moralsk uacceptable tilskud, gerne brugt til at forsvare de værdier, der forenede Europa. NB: Det var som pokker, her den 24. november 2005 klokken er jorden hvid - helt jomfruelig åh hvor er jeg dog glad for min hvide sne. Hørte jeg rigtig? Er der nogen derude der skal drikke Bourgogne, Champagne, Chablis, Chianti, Madeira, Port og Sherry. Jeg var lige at glemme det: rigtig glædelig jul og godt nytår. Redaktør Peter Winding 4 Vinbladet december/januar 2005/06

5 GOING LOCAL I CAMPANIA Med den hede ånde fra Chile, Australien og Sydafrika i nakken vender stadigt flere af de italienske producenter nu fokus mod deres indfødte druesorter. Af Thomas Ilkjær De små vinmarker nærmest klamrer sig til de kalkholdige stejle bjergsider på den smukke Amalfi-kyst. (Foto: Marianne Hovmand) Den italienske vinindustri har været presset i de seneste år. Faldende eksportal og et konsekvent dyk i det indenlandske vinforbrug har givet mange panderynker. Skønt tallene ser ud til at bedre sig en smule, er de glade tider med næsten garanteret fremgang forbi. Man har indset, at konkurrence fra den nye verden ikke bare var et forbigående nyhedsbåret fænomen, og hvad gør man så? Der findes naturligvis mange knapper, man kan dreje på i forsøget på at indhente en del af det tabte. Prisknappen er givetvis en af de vigtigste, men en stadigt stigende del af de italienske vinbønder og producentforeninger forsøger at vende udviklingen ved et øget fokus på de indfødte italienske druesorter. NYT FOKUS PÅ STÆRKT VÅBEN Logikken er klar. Hvis man ikke kan konkurrere på pris, må man lave noget de andre ikke kan. Om denne fokusering i sig selv er nok til at stå imod presset er måske tvivlsomt, men italienerne har i hvert fald valgt et indsatsområde, hvor de står særdeles stærkt. Mangfoldigheden i druesorter matches ikke af noget andet vinland, og der er vel at mærke ikke blot tale om en række ukendte, inferiøre arter, der bærer eksotiske navne, og har et begrænset kvalitetspotentiale. De findes naturligvis også, men der er så mange muligheder, at der er rigeligt at vælge imellem blandt sorter, der både er unikke og indiskutabelt gode. At lave vin på de italienske druesorter er naturligvis hverken en ny opfindelse eller noget, der har været forsvundet. Trods de internationale sorters frembrusen overalt på halvøen i 80 erne og 90 erne har italienernes udtalte lokalpatriotisme set til, at de lokale, traditionelt anvendte sorter i vidt omfang har overlevet og leveret den vin, der altid har fandtes i et givent område. Det nye er for det første en mere fokuseret indsats på bl.a. forskning i disse sorter og for det andet, at de nu anvendes langt mere bevidst og struktureret i kommunikationen med presse og kunder. På Pompeji overvåger Vesuv de vinmarker med de lokale sorter Piedirosso og Sciascinoso som Mastroberadino har anlagt i forsøget på at genskabe vine fra antikken. (Foto: Thomas Ilkjær) Vinbladet december/januar 2005/06 5

6 Fakta om Campania Antal DOCG-vine:...3 Antal DOC-vine:...16 Antal firmaer m. vinavl: Produktion: 1,79 mio. hl (gn.snit ) 5,2 % er DOC(G)-vin 58 % rød- og rosèvin, 42 % hvidvin Italiens druesorter Indfødte druesorter hedder på italiensk vitigni autoctoni og de er naturligvis vanskelige at afgrænse præcist. I denne sammenhæng er der tale om 350 sorter, som har en historie på flere hundrede år i et givet område. I alt er der ca. 400 anbefalede/tilladte druesorter til DOC(G)/IGT-vin i Italien, men der kendes mere end 1000 og findes formentlig langt flere. De mest udbredte af alle sorter i 2000 var: Sangiovese (blå) ha Cataratto bianco commu. (grøn) ha Trebbiano toscano (grøn) ha Montepulciano (grøn) ha Barbera (blå) ha Merlot (blå) ha Trebbiano romagnolo (grøn) ha Negroamaro (blå) ha Moscato bianco (grøn) ha Chardonnay (grøn) ha Kilde: Filiera Vino, ISMEA 2004 På Vitigno Italia-messen kåredes The Perfect Wine på indfødte druesorter. Finalesmagningen bestod af 34 udvalgte vine på 19 forskellige druesorter, og de professionelle sommeliere og et hold amatør-smagere kårede en vindervin i tre kategorier: Hvidvin (verdicchio): DOC Verdicchio dei Castelli di Jesi Riserva Elenio 2001 fra Umani Ronchi Rødvin (montepulciano): IGT Radiosa 2002 fra Tenuta Coppadoro SØD VIN (MOSCATO ALESSANDRIA=ZIBBIBO) DOC Passito di Pantelleria Ben Ryé fra Donnafugata MESSE DEDIKERET TIL DE INDFØDTE Det hidtil mest markante samlede eksempel på denne promotion var første udgave af vinmessen Vitigno Italia, som afholdtes i juni i Napoli. Tre dage hvor man måtte kigge langt (eller i hvert fald ned under bordet!) efter Chardonnay, Syrah og Merlot og i stedet kunne begive sig gennem de store haller på en rejse fra nord til syd med pitstop og optankning med 300 producenters Barbera, Lagrein, Verdicchio, Montepulciano, Aglianico, Cataratto, Uva di Troia etc. Foruden en øget opmærksomhed på de indfødte druesorter var det tillige messens formål at bringe lidt mere spotlight på Syditalien og give de mindre producenter herfra et nærmereliggende alternativ til vinmesserne i Norditalien. Derfor var det syditalienske messeområde langt det største og hovedparten af de mange interessante organiserede smagninger med syditaliensk tema. Hvor et øget fokus på de til tider lidt oversete regioner mod syd dermed lykkedes, var placeringen af messen til gengæld ikke en overbevisende succes i forhold til antallet af besøgende. Det fortjener den ellers i en tid, hvor vinverdenen trænger til nye og lidt anderledes initiativer og nogen, der trækker modsat ensretning og globalisering. Næste års udgave er dog allerede planlagt til afvikling i maj, så forhåbentlig vil begivenheden blive et tilbagevendende fænomen. CAMPANIA DEN PERFEKTE REPRÆSENTANT Napoli er regionshovedstad i Campania og foruden de formentlig mange andre gode grunde til at placere messen her, var det et særdeles relevant valg i betragtning af det overordnede tema. På druesortsfronten er Campania nemlig kendetegnet ved en lang række lokale sorter af høj kvalitet og et sjældent fravær af de internationale sorter, som ikke optræder på top 10-listen og ikke er anbefalet i nogen provinser. I stedet dominerer Aglianico, Falanghina, Coda di Volpe og Piedirosso foruden mere vidt udbredte sorter som bl.a. Sangiovese, Barbera og Trebbiano Toscano. Blandt flåden af vine er flagskibene de tre DOCG-vine Taurasi, Fiano di Avellino og Greco di Tufo, men der findes mange andre gode og interessante vine stort set alle vegne. Her følger et udpluk af nogle af de bedste vinhuse og vine fra en rundtur i den varierede og smukke region. KVALITETSBOOM I LILLE KRAFTCENTER Campanias vinzoner befinder sig i et bælte langs den nordvest-sydøst gående kystlinie og i to klumper i den indre del af landet i Benvento- og Avellino-provinsen. (Se kort side 12) Avellinos samling af zoner er et lille smørhul midt i regionen eller måske nærmere en lille piedestal, for området er stærkt kuperet med marker op til 700 m s højde i Appeninnernes afløbere. På et temmelig lille område på ca. 20 x 30 km findes hele tre DOCGvine, og vi har dermed fat i Italiens tætteste koncentration af sådanne. Taurasi er Syditaliens eneste DOCG-rødvin. Det blev den Aglianico-baserede vin allerede i 1993 på et 6 Vinbladet december/januar 2005/06

7 tidspunkt, hvor antallet af gode producenter kunne tælles på én hånd. Siden er der sket ting og sager. Gennemsnitkvaliteten er skudt i vejret, de fremragende producenter mangedoblet og senest har Taurasi i 2003 fået følgeskab i de fine DOCG-kredse af de to hvide søstervine Fiano di Avellino og Greco di Tufo. Der er simpelthen tale om Campanias vinøse kraftcenter. De fleste producenter har marker i alle de tre zoner og fremstiller også ofte flere eksemplarer af den IGT Irpinia, der kan være lige så glimrende som de på papiret finere DOCG er og snart bliver opklassificeret til DOC. TOPVINE FRA KØLIGE BAKKER Irpinia er den gamle og stadig anvendte geografiske betegnelse for området, hvis jordbund bl.a. er rig på vindbåret vulkansk materiale fra Vesuv. I bakkerne omkring og nordøst for Avellino by er der foruden at være meget betagende - i forhold til syditalienske forhold ganske køligt og regnfuldt, og høst af Aglianico i november er ikke noget særsyn. Den lange vækstsæson og bakkernes forskelle i nat- og dagtemperatur giver gode betingelser for aromaudviklingen i druerne, og både rød- og hvidvine er da også kendetegnet ved elegante og mangefaceterede dufte. Taurasi er i sin ungdom præget af Aglianicos markante tanninbid, men får med nogle års lagring en bedre balance og i de bedste eksemplarer en elegance og kølighed i frugten, der bl.a. ofte har fået undertegnede til ikke at gætte på Syditalien i blindsmagninger. Traditionelt var det langtlevende og kun svært tilnærmelige vine. I dag er der stilmæssigt mange forskellige udgaver inklusive heftigt barriquelagrede eksemplarer med sødmefuld frugt. Fiano og Greco di Tufo er druesorterne bag de to hvidvine og to af mange gode eksempler på lokale campanske sorter med højt potentiale. De giver ofte relativt fyldige vine Greco måske mere end Fiano - med masser af tropefrugt og karakter. Elegancen er i højsædet og de fleste af de bedste eksemplarer er uden eller med ganske lidt fadlagring. TERREDORA Opblomstringen af Campania som vinregion er uløseligt forbundet med producenten Mastroberadino, der gennem 70 erne og 80 erne stort set var den eneste producent med en konsekvent kvalitetsproduktion, der rakte ud over regionens grænser. I 1994 brød de to brødre Antonio og Walter Taurasi har med de rigtige betingelser et langt liv. Det gælder dog ikke alle regionens vine og de fleste af de gamle flasker hos Villa Raiano har nok set deres bedste dage. (Foto : Marianne Hovmand) med hinanden. Antonio beholdt vingård og firmanavn og Walter fik markerne, som straks lagde grunden for Terredora, der i dag er en af regionens største markbesiddere med 160 hektar. Med sine tre sønner producerer han i dag ca. 1 mio. flasker hvoraf omkring 60 % er hvidvin og størstedelen virkeligt flotte. Fællesnævnerne i det forholdsvis brede udvalg er den konsekvente brug af lokale sorter og en balanceret anvendelse af lagring på nye små fade. Dansk importør: Bornicon & Salming, tlf Greco di Tufo Loggia della Serra 2003: Fra marker 650 m.o.h. en fyldig og flot hvidvin med masser af syre og friskhed, dejlig frugt og klædelig lille bitterhed i afslutning. Fiano di Avellino Terra di Dora 2003: Intens næse med urter og krydderi, mineralskt præget frugt og et straight syrefast udtryk, god længde. Fiano di Avellino Campore 2003: Mere frugtpræget, lille sødme i næsen i retning af tropefrugt og snert af fadpræg. God fylde og stor elegance. Fint balanceret vin. Irpinia IGT Aglianico Il Principio 2001: Elegant rødvin i frugtig, tilgængelig stil, men med masser af gods og karakter. Elegant duft med god blanding af frugt og fad. Smag med frugt i højsædet og lækker saftighed. Der er både syre og tannin til at balancere den sødmefulde frugt. Lucio Mastroberadino (Foto: Marianne Hovmand) Taurasi 2000: Ung potent rødvin med masser af kraft. Flot, elegant næse med noget fadpræg. Toner af mørke bær og frugter, tobak og sødme. Stor koncentration og en del unge tanniner. Har tiden foran sig. Stort potentiale. VILLA RAIANO Basso-familen står bag Campanias største olivenoliefabrik, men fik i 1996 lyst til også at kaste sig over vinproduktion. De tidligere fabrikslokaler i den lille flække Serino blev omdannet til vingård i 1996, og to år efter måtte man konstatere, at der er forskel på vin og oliven. Vinbladet december/januar 2005/06 7

8 Regionens lokale ekspert, professor Luigi Moio fra universitetet i Napoli og konsulent hos adskillige vinhuse, blev ringet op. Han fik sat skik på produktionen, og i dag sender Villa Raiano ca flasker glimrende vin på markedet. Det sker for de hvide vines vedkommende hovedsageligt på indkøbte druer, men for nylig er der indkøbt henholdsvis 6 og 3 hektar i Greco di Tufo og Fiano di Avellino-zonerne, så om nogle år er selvforsyningen øget betragteligt. Sortimentet er helt klassisk, med vine i flere udgaver på de lokaler sorter. Dansk importør: Arnholt Wine, Fiano di Avellino 2003: Middelintens pæn næse med græs, urter og fin moden frugt. Rank og præcis i smagen, fin balance og harmoni, god bitterhed til sidst. Fiano di Avellino Ripa Alta 2003: Flot elegant næse, med fint kontrolleret fadpræg. Fyldig uden at være fed, glimrende frugt, men stadig ung og ikke udviklet endnu. 2. årgang fremstillet. 8 måneders barriquelagring. Greco di Tufo 2003: Rig næse med sødme og fuldmoden frugt. Samtidig god friskhed og mere blomsteragtige toner. Ikke voldsomt kompleks og lang, men fin balance mellem frugt, syre og fad. Taurasi 2000: Meget elegant og harmonisk Taurasi med fint udviklet frugt i en let underspillet men insisterende, karakterfuld stil, som ikke fokuserer på tyngde og fedme. Kompleks næse med læder, mørke bær og kamfer. Balanceret tanniniveau og god længde. Blandt de bedste Taurasi smagt længe, men årgang 2001 smagt et halvt år senere er mere moden og sød i frugten og ikke på samme niveau. FEUDI DI SAN GREGORIO Mastroberadinos tidligere position som vinnavn nr. 1 og Campanias ansigt ud ad til er i dag i høj grad overtaget af Feudi di San Gregorio, der i løbet af det seneste 10-år har manifesteret sig som et af Syditaliens førende vinhuse. Samarbejdet med først Luigi Moio og siden Riccardo Cotarella og landets markekspert numero uno Atilio Scienza har medført en lang perlerække af flotte vine. Stilen er i Cotarellas ånd fokuseret på frugt, koncentration og præg af barriquelagring og signalet fra Feudi er i det hele taget modernisme. Ikke mange andre steder på disse kanter finder man en gennemdesignet arkitekttegnet vingård, klassisk musik i kælderen, lædermøbleret bibliotek og fuldtudstyret mikrovinfabrik til tests. Fra ca. 300 hektar produceres de fleste af de klassiske sorter både som DOC(G)- og IGT-vine. Et af de nyeste projekter er en spumante på Aglianico og Falanghina i samarbejde med Anselme Selosse fra Champagne. Dansk importør: Cappa vin, Sannio Falanghina DOC Serrocielo 2003: Flot næse med pære- og ananasfrugt. Fyldig, elegant og frugtdomineret vin med en god syre og velintegreret fadpræg. Viser den ukendte Falanghinas potentiale. Greco di Tufo 2003: Middelintens næse m. blomstertoner og lille parfumeret tone. Middelfyldig og lidt kort, men pæn frugt og en fin syre giver friskhed. Taurasi 2000: Mørk og fadpræget duft med tæt frugt og lille animalsk tone. Høj koncentration, mørk, dyb frugt, tobak og unge tanniner i smagen. Ung nu og knapt harmonisk, men flot vin på vej. Irpinia Rosso IGT Serpico 2000: Intens og elegant næse med fadsødme og mørk frugt. Mørk og koncentreret i munden, sødme og tæthed er kodeord sammen med unge tanniner. Stor vin men krævende at drikke nu og næsten FOR meget. 100 % Aglianico, 15 måneder barriquelagring. BLANDT CITRONTRÆER PÅ AFGRUNDENS RAND Den fantastisk smukke Amalfi-kyst syd for Napoli ligger grund til nogle af ikke bare regionens men hele Italiens mest spektakulært beliggende vinmarker. Det suger i maven, når man står på de terrasseopbyggede marker og de pergolaopbunde vinranker og citrontræerne nærmest forsvinder under en ned mod havet. Jorden er her mere kalkholdig og mindre vulkansk præget end i det øvrige Campania. På de stejle skråninger kan der laves både hvid, rød og rosato DOC-vin eventuelt med en af de tre subzonebetegnelser Fuore, Ravello eller Tramonti. Produktionen er yderst begrænset, men ikke desto mindre særdeles interessant hvad angår lokale druesorter. Falanghina og Biancolella er de dominerende grønne sorter og Aglianico, Piedirosso og Sciascinoso de ditto blå, men der er også mange andre og endnu mere ukendte muligheder. 8 Vinbladet december/januar 2005/06

9 GRAN FUROR DIVINA COSTIERA Det kan man bl.a. forvisse sig om ved at høre Andrea Ferraioli med begejstring fortælle om de efter sigende op til 70 sorter der kan findes på markerne blandt de 32 småbønder, han køber druer af. Listen rummer navne som Fenile, Ginestra, Ripolo, Olivella og Taraluzzo, og de fleste er hverken godkendte til kvalitetsvin i området eller opført i de officielle fortegnelser over kendte sorter. Kvantitetsmæssigt er de uden betydning, men de er et vidnesbyrd om den enorme underskov af druesorter, der er så karakteristisk for Italien. Andrea Ferraiolo er fra en gammel, lokal vinfamilie og han købte i 1980 ejendommen med sin kone Marisa Cuomo, hvis navn ofte anvendes som firmanavn. Deres seriøse og stædige arbejde førte i 1995 til oprettelsen af Costa d Amalfi DOC og den producerer de i dag 7 eksemplarer af. Det sker fra 16 hektar hvoraf de 3½ er egne marker. Ca flasker interessante og karakterfulde vine bliver det til årligt. Ingen kendt dansk importør. Costa d Amalfi Fuore Bianco DOC 2003: Relativt intens og parfumeret næse med modne frugttoner. Pæn fylde med middel syreniveau og en del alkohol. Costa d Amalfi Fuoro Rosso DOC 2003: Frisk næse med præg af røde bær, en lille animalsk tone og urter. Saftig og frugpræget i smagen med en lethed der ikke skal forveksles med manglende koncentration. Kraftigere afslutning med lille bitterhed og godt tanninbid. Costa d Amalfi Ravello Rosso Riserva DOC 2000: Mørkere og mere sødmefuld næse med mere udtalt animalskt præg. Kraftig vin med en del tannin, hvor urtetonen genfindes sammen med en mørk frugt og et markant bittert strejf i slutning. God vin der er helt sin egen. FÅ VINE BLANDT MANGE OSTE Campanias sydligste vinområde er umiddelbart mere præget af kvæg end af druer. Som perler på en snor ligger fabrikkerne og udsalgstederne langs hovedvejen og skilter med en af regionens mest kendte gastronomiske specialiteter, den mælkehvide bøffelmælksost Mozzarella di Buffola. Og det er da heller ikke et vinområde der endnu har gjort særligt væsen af sig. Den geografiskt meget store Cilento DOC bliver benyttet meget lidt, og de få kvalitetsproducenter anvender i stedet den Paestum IGT, der giver friere tøjler med hensyn til anvendelse af druesorter. Der er altså lidt langt mellem snapsene hernede, men som vanligt er der meget smukt, og der findes altid en seriøst arbejdende vinproducent i nærheden. DE CONCILIIS F.eks. nær den lille by Prignano Cilento hvor Alessandro Conciliis med sine sønner og datter står bag en mindre række af fine enkeltsortsvine. Forholdene er beskedne og de nuværende lokaler er snart for små til den produktion, der siden begyndelsen i 1996 har vokset sig større og større. Tidligere solgtes alle druerne, men efter de første års testlignende produktion fra 1996 blev der bygget nye produktionsfaciliteter i 1998, og 2004-årgangen vil resultere i flasker. Her er Fiano og Aglianico de dominerende Marisa Cuomo og Andrea Ferraiolo er de fremmeste producenter af Costa d Amalfi DOC. (Foto : Marianne Hovmand) Vinbladet december/januar 2005/06 9

10 Fra Politikens Bog om Italiensk Vin. 10 Vinbladet december/januar 2005/06

11 sorter i forskellige udgaver af vine, som er mindre elegante og klassiske end i Irpinia men flotte endda. Sammenhængen er helt sikkert søgt, men det er fristende at lade vinmager og primus motor Bruno de Concillis store jazzpassion forklare den lidt mere skæve og - nå ja, jazzede stil. Dansk importør: Cappa vin, Paestum Fiano IGT Perella 2003: fra op mod 20 år gamle stokke en flot Fiano med dyb frugtdomineret næse og en egenartet karakter. Mangler måske lidt syre til at opveje den fine koncentration og modne stil, men det er en lækker vin m sit eget udtryk. Paestum Fiano IGT Antece 2003: 1. årgang af en vin med 7 dages skindkontakt og 9 måneder lagring på store fade. Rig næse med sødmetone og melon. Fyldig og elegant på samme tid, middel syreniveau, spændende vin. Paestum Aglianico IGT Naima 2002: Husets signaturvin er opkaldt efter Coltrane-sangen og er en flot, flot Aglianico med let støvet næse, der også rummer mørk frugt og trætoner. Frugten er moden og imødekommende og godt balanceret med de relativt kraftige tanniner. Mørkt og saftigt! MONTEVETRANO: DEN NØDVENDIGE UNDTAGELSE FRA REGLEN Naturligvis må der i en region så domineret af de lokale sorter findes et enkelt sort får, der stikker ud. Der er nu flere, men det første og mest berømte er en vin fra bakkerne bag Salerno på 60 % Cabernet Sauvignon, 30 % Merlot og 10 % Aglianico. Den kaldte Robert Parker i sin tid for Syditaliens Sassicaia og mere skulle der såmænd ikke til før Campanias første kultvin var en realitet. Montevetrano hedder den, og dens historie er mere særlig end de flestes. I midten af 80 erne var Silvia Imparato fotograf på modebladet Elle og traf her en amerikaner med stor interesse for vin. Han havde en bekendt, Clara Viscogliosi, som drev vinbutikken Roffi Isabelli i Rom, og snart blev Silvia en del af en gruppe på 10 som jævnligt mødtes til smagninger. Blandt disse fandtes også vinskribenten Luca Maroni og ønologen Renzo Cotarella. Under de til tider ganske festlige smagninger udvikledes ideen om sammen at lave en vin, og i 1985 podede de Cabernet Sauvignon, Aglianico og Merlot på Barbera-, Piedirosso- og Uva di Troia-stokke på et par hektar på Silvias familiegård Montevetrano. Silvia Imparato stod med Riccardo Cotarella bag Campanias første kultvin. (Foto: Marianne Hovmand) COTARELLA OG PARKER Den første vin kom med Renzo Cotarella som fødselshjælper til verden i 1991 (70 % Cab.Sauvignon/30 % Aglianico), men han var i mellemtiden blevet ansat hos Antinori og mente ikke han kunne fortsætte. Luca Maroni, der også trak sig ud af projektet, anbefalede, at Silvia rådførte sig med Renzos bror Riccardo, og således kom det sig, at begyndelsen på Montevetranos og Riccardo Cotarellas karrierer faldt sammen. Riccardo insisterede på Merlot i blandingen, og allerede fra 1992 blev den nuværende komposition en realitet. Den seriøse og ambitiøse Riccardo kastede sig ind i vinprojektet med fuld energi, og 1993 blev den første kommercielle årgang uden at vinen endnu var kendt uden for en snæver kreds. I maj 1995 sendte Silvia på Riccardos stadige opfordringer en prøve af årgang 1991, 1992 og 1993 til Robert Parker. Kort efter tikkede der en fax ind med vinguruens uforbeholdne lovord, og da Silvia havde forsikret sig om, at det ikke var en joke fra hendes venner vidste hun, at Montevetranos lykke var gjort. Riccardo Cotarella har som en af Italiens mest feterede konsulterende ønologer lavet meget vin siden, men han er stadig den hovedansvarlige for produktionen af de omkring flasker Colli di Salerno Rosso IGT Montevetrano. I dag er der tilplantet godt 5 hektar, hvorfra druerne håndplukkes og selekteres hårdt. Siden venter ca. tre ugers maceration og sammenstikning inden 18 måneder lagring på 50 % nye og 50 % et år gamle barriques. Resultatet er en ægte Cotarella-vin, med dyb, sort, blød frugt, behersket tanninniveau, en del fadpræg og intens koncentration. Med årene får vinen et mere elegant og harmonisk udtryk med fin kompleksitet. Dansk importør: Philipson Wine, OG SÅ ER DER ALLE DE ANDRE.. Og således kunne man blive ved et godt stykke tid endnu. Her er fx ikke blevet plads til Villa Matilde helt mod nord med glimrende vine på Aglianico, Piedirosso, Abbuoto, Primitivo og Falanghina fra Falerno del Massico-zonen, hvor romerne i sin tid hentede deres berømmede Falernum-vin. Eller til Galardis Aglianico-baserede Terra di Lavoro-kultvin. Eller til de fine Aglianico di Taburno DOC-vine eller de mange andre gode producenter fra Irpinia. Der er nok at tage fat på i Campania, hvor der hele tiden dukker nye og interessante vine og vinhuse op. De der leder efter anderledes og nye vinoplevelser, som ikke bare er sjældne og eksotiske men også med høj kvalitet og egenart kan derfor trygt vende blikket mod denne del af Syditalien de næste mange år. Vinbladet december/januar 2005/06 11

12 SYDAFRIKANSK FOKUS PÅ ENKELTMARKSVINE Af Jacqueline Jensen Sydafrikas ambassadør Stephen P. Gawe lagde lokale til smagningen i residensen og takkede for en saglig præsentation af enkeltmarksvine foretaget af winemaker Bruce Jack fra Flagstone, Somerset West i Capedistriktet. Foto: jacj-foto Den sydafrikanske ambassade i Danmark inviterede for nylig til en smagning af nye vine fra progressive vinproducenter i Kaplandet. Det skete i anledning af en ændring i den sydafrikanske vinlov, som nu giver grønt lys for at anvende betegnelsen single vineyard på vinetiketten. Fokus under vinsmagningen var derfor rettet imod en række enkeltmarksvine, som ikke har været markedsført tidligere med denne specifikke betegnelse. SMAGNING Her følger et lille udpluk af single vineyard, der alle er fremstillet i små mængder og derfor hurtigt kan være udsolgt hos importøren, og en del fås ikke herhjemme endnu: Kumala Journey End Chardonnay 2003, produceres af Western Wines, men fås endnu ikke i Danmark. Druerne stammer fra Sommerset West-området i Capeprovinsen. Det er en let fadpræget chardonnaytype, som har gæret på nye franske fade. Den koster omkring 150 kr. De Trafford Chenin Blanc 2003 er en kraftfuld sag med en markant syre. Den ligger på omkring 160 kr. og fås ikke i Danmark. Flagstone Green on Green Semillon 2003 er fremstillet af druer fra vinstokke, som blev plantet i 1953 i Wellington nord for Paarl distriktet. Hvidvinen har gæret og lagret på amerikanske egefade, hvoraf en del er nye. Det er en ganske særpræget vin, som endnu er for ung, og formentlig er det årsagen til, at den ikke hænger så godt sammen. Prismæssigt ligger den på knap 150 kr. på hjemmemarkedet. Flagstone Frostline Riesling 2004 er meget europæisk i sit udtryk med mineralske toner og citrus i både duft og smag. Vinstokkene er plantet i 1983 i højderne i Big Karoo området, hvor nætterne er kølige og med mulighed for frost i vinterperioden. Det er en aldeles dejlig riesling, som koster omkring 100 kr. på hjemmemarkedet. Flagstone Berio Sauvignon Blanc 2004 i samme prislag er ligeledes frisk, mineralsk med urteagtige toner. En stringent sauvignon karakter kommer fint frem i denne vellavede 12 Vinbladet december/januar 2005/06

13 DDB Det meste øl er undergæret. Her er tre overgærede Det gode danske pilsnerøl er undergæret. Men flere og flere får også smag for den overgærede øl. Af samme grund præsenterer Jacobsen nu tre nye varianter: Den seksmaltede, engelsk inspirerede Brown Ale, den lyse Saaz Blonde med tjekkisk humle brygget efter belgisk tradition og den ligeledes belgisk inspirerede hvedeøl Bramley Wit med sit forfriskende og let syrlige anstrøg af æble. Den aromatiske karakter og det specielle strejf af frugt har de alle til fælles. Så byd gerne dine gæster på Jacobsen specialøl. Måske sker det samme, når du besøger dem næste gang? Jacobsen er brygget fra hjertet af Carlsberg i ånden fra specialøllene Semper Ardens. Sjælen og smagen har blot fået eget hus. Besøg vores husbryggeri på Gl. Carlsbergvej i Valby (mod entré) eller se mere på jacobsenbryg.dk Vinbladet december/januar 2005/06 13

14 vin. Druerne kommer fra et område tæt ved det indiske ocean syd for Cape Town, hvor det blæser meget med skiftende vinde fra vest og øst. Stilmæssigt er det en mellemting mellem en fransk og en new zealandsk sauvignon stil. RØDE VINE: Jordan Cobler Hill 2002 importeres af Vinmonopolet. Typemæssigt er det en bordeauxblend lagret på nye fade. Smagen er syltetøj og træ, og den alt for unge vin, vil sikkert vinde ved lagring i adskillige år. Den koster omkrig 225 kr. Fairview Peglen Carignan 2003, Vinstokkene til denne vin blev plantet i Det er en lækker, tæt og saftig rødvin. Den koster ca. 100 kr. og er flot til prisen. Fairview Beacon Shiraz Her prøver man at gøre australierne kunsten efter med en vellavet shiraz. Druerne kommer fra Pederberg, som er et af de højeste områder i Capedistriktet. I dette område arbejdes der ihærdigt på at føre den oprindelige natur tilbage. Blandt andet har man anbragt en leopard familie, som kan holde bavianbestanden nede. Vinens smag er en eksplosion af frugt og lakrids, men med mindre eucalyptus end hos de ausralske shiraz er. Den er spændende med et flot potentiale, men kræver lagring i mindst 8 år. Den koster ca. 180 kr. Fairview importeres af Tukan Vinimport. Simonsig Single Vineyard Pinotage 2003 er en sortfarvet rødvin. En fortættet duft af tobak og garvesyre slår op i næsen, når vinen hældes i glasset. Den er koncentreret i strukturen med et markant præg af fad og en let bitter syre, som brænder lidt i eftersmagen. Den er alt for ung og vil forhåbentlig blive mere medgørlig med tiden. Den koster ca. 180 kr. og importeres af Østjysk Vinforsyning. Flagstone Dark Horse Shiraz Der laves kun 250 kasser årligt af denne meget kraftige vin, som har en lang fremtid for sig. Der er kraftigt fadpræg, garvesyre og masser af frugt, som endnu mangler at blive integreret. Den koster ca. 180 kr. Fås endnu ikke i Danmark. Mens Frankrig, Italien,.Spanien og USA er de fire største producenter af vin i verden, ligger Sydafrika nede på en 10. plads og bidrager årligt med omkring 3% til den totale verdensproduktion. Vinproduktionen i Sydafrika i dag er på knap 271 mio. liter, hvilket er en fordobling siden Cirka 33,6% af produktionen gik til eksport i Eksporten til Danmark er på 8.79 mio. liter svarende til en markedsandel på 4,48%, mens der til sammenligning i 1993 et år efter sanktionernes ophør - kun blev importeret 1,2 mio. liter svarende til en markedsandel på 1 procent i Danmark. På den nyeste vinhitliste herhjemme ligger sydafrikanske vine på en 7. plads. Hvis man sammenligner med andre oversøiske vinlande, så fører Chile på en 2. plads som danskernes favorit, Australien har en 5. plads, mens USA må ned på en 8. plads sammen med Argentina, som står til en 9. plads. HISTORIEN OM DE DANSKE GENSTANDSGRÆNSER Af Erik Skovenborg I 1987 udsendte det engelske lægeselskab (Royal College of Physicians) en rapport om de helbredsmæssige konsekvenser af at drikke alkohol. Efter grundige studier af den videnskabelige litteratur mente de engelske læger at de fleste mænd kunne slippe afsted med at drikke 21 genstande om ugen uden at tage skade af det, mens kvinderne for at bevare et godt helbred måtte nøjes med højst 14 genstande om ugen. DRINKWISE DRIK MED FORNUFT Her var for en gans skyld nogle lægeråd om alkohol, der var til at forstå, og den engelske regering kom hurtigt på banen med en veltilrettelagt kampagne under navnet Drinkwise. Den danske sundhedsstyrelse blev interesseret og sendte en mand til London; han holdt af hvad han så og vendte tilbage med inspiration til en dansk kampagne baseret på de engelske genstandsgrænser. Men i skyndingen overså de danske kampagnemagere en vigtig detalje: en engelsk genstand indeholder 8 g alkohol men en 14 Vinbladet december/januar 2005/06

15 dansk genstand hele 12 g. De danske myndigheders faux pas øgede med et slag den danske ugeration med 50% i forhold til englændernes. Ingen protesterede, og da sandheden det gik op for kampagneledelsen var det for sent. DAGLIGE GENSTANDSGRÆNSER Den engelske regering har siden givet plads til et lidt større forbrug samtidig med at tidligere ugegrænser blev ændret til daglige genstandsgrænser under slogan et: 2f3m4 (2-3 genstande á 8 g alkohol per dag for kvinder; 3-4 genstande á 8 g alkohol per dag for mænd). I 1997 kunne den danske alkoholforsker Morten Grønbæk slå fast i Ugeskrift for Læger, at de øvre grænser for et ugentligt forbrug uden stigning i dødeligheden ligger på lidt under 210 g alkohol (17 genstande) per uge for kvinder og lidt under 280 g alkohol (23 genstande) per uge for mænd. Sundhedsstyrelsens grænser fra 1987 var med andre ord et pletskud fra hoften, hvilket må siges at være noget af en appelsin i turbanen set i lyset af, at grænserne efter en række årlige kampagner var gået ind på lystavlen hos de fleste danskere. SKAL GRÆNSERNE STRAMMES? Det var da også med nogen tøven Sundhedsstyrelsen nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle vurdere om der var behov for stramninger af de velkendte grænser. Det skete efter pres fra Kræftens Bekæmpelse, som plæderede for, at grænserne skulle sættes ned til syv ugentlige genstande for kvinder og 14 for mænd. Baggrunden var ikke mindst nye forskningsresultater, der viser en øget risiko for brystkræft hos kvinder ved indtagelse af alkohol. Professor Morten Grønbæk, Center for Alkoholforskning ved Statens Institut for Folkesundhed, blev leder af ekspertudvalget. Den øgede risiko for brystkræft bør ses i sammenhæng med, at en enkelt genstand om dagen virker forebyggende på hjerte-karsygdomme, som alt i alt rammer flere kvinder end brystkræft. Det kompliceres dog igen af, at den effekt ikke slår igennem, før kvinderne er midaldrende. Så det er en vanskelig afvejning. Men anbefalinger, der sidder i bagho- vedet på de fleste danskere, bør kun ændres, hvis der er virkeligt tungtvejende grunde, sagde Morten Grønbæk til Dagens Medicin d. 2. sept Han ville ikke afvise at man i nogle tilfælde ligefrem kan foreslå et moderat forbrug af alkohol, eksempelvis til mennesker, der er disponeret for hjerte-kar-sygdom. FOR LIDT OG FOR MEGET Arbejdsgruppens rapport kunne læses i Ugeskrift for Læger d. 3. okt. Undersøgelserne vedrørende alkoholindtagelse og dødelighed, der primært er foretaget blandt midaldrende og ældre, viser, at de, der ikke indtager alkohol, og storforbrugere af alkohol har en højere dødelighed (kortere levetid) end personer, som drikker let til moderat (her defineret som mere end 0 genstande og op til genstandsgrænserne). Derimod gavner alkohol ikke helbredet hos mænd og kvinder under 40 år. Det ser også ud til at de, der har et let til moderat forbrug og drikker vin, lever længere end de, der aldrig drikker vin Dette fund støttes af nogle undersøgelser, mens andre viser, at der ikke er forskel på effekten af alkoholtyperne. Det er uafklaret, om årsagen til den forskellige effekt af alkoholtyper på helbredet skyldes en biologisk effekt af rødvinens farve- og garvestoffer, eller om den kan forklares af andre livsstilsfaktorer, som hænger sammen med valget af alkoholtype. ET GLAS TIL MADEN ELLER NOGLE FLASKER I WEEKENDEN? Hvad enten du foretrækker en øl og en snaps eller du hellere vil have rødvin i glasset er der grund til at holde igen med weekendforbruget. Forskerne betegner det episodiske alkoholindtag som indtagelse af fem eller flere genstande inden for et kortere tidsinterval (typisk en aften). Nye forskningsresultater, som en dansk undersøgelse fra 2004 af Janne Tolstrup og medarbejdere (fig. 1), tyder på, at et episodisk indtag øger dødsrisikoen og risikoen for hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med et alkoholindtag, der fordeles jævnt i løbet af ugen. Fig. 1. Ikke hyppigere drikkere har en øget risiko for død sammenlignet med hyppige drikkere. Lidt, men godt de fleste af ugens dage er det sundeste for både mænd og kvinder. Vinbladet december/januar 2005/06 15

16 LESS IS BETTER? WHO s anbefalinger om less is better kan snarere ses som politisk end som videnskabeligt begrundet, idet WHO jo per definition skal dække hele verden og dermed en lang række meget forskellige alkoholdrikkekulturer. På nationalt niveau kan en ændring i genstandsgrænserne skabe mistillid til forebyggelses-forskningen til fordel for måske marginale gevinster i den samlede folkesundhed. Konklusionen om en eventuel ændring af genstandsgrænserne bygger derfor væsentligst på undersøgelser af sundhedsmæssige gevinster, der afspejles i et mål for befolkningens samlede overlevelse. DE VELKENDTE GENSTANDSGRÆNSER BESTÅR Efter en samlet vurdering af de gavnlige og skadelige helbredseffekter af at drikke alkohol (målt ved den samlede dødelighed) findes den forsvarlige øvre grænse for voksnes indtagelse af alkohol stadig bedst sat ved de kendte genstandsgrænser. Indtag over disse maksimale genstandsgrænser på henholdsvis 21 genstande pr. uge for voksne mænd og 14 genstande pr. uge for voksne kvinder øger således risikoen for alkoholrelateret død. Genstandsgrænserne gælder ikke for personer under 18 år og slet ikke for gravide eller dem, der har en sygdom, som forværres ved alkoholindtag. Personer, der tager medicin, bør hos deres læge informeres om eventuelle problemer ved samtidig indtagelse af alkohol. Selv små mængder alkohol kan skabe alkoholafhængighed, og personer, som deltager i aktiviteter, der kræver fysisk og/ eller psykisk bevågenhed, bør ikke indtage alkohol. KONKLUSION Det ser lyst ud for den fornuftige læser af VINBLADET, der nyder et glas vin eller to til maden de fleste af ugens dage i stedet for at kaste sig ud i vilde weekend-orgier. Hos mændene peger balancen mellem risiko og gevinst fortsat på max. 21 genstande om ugen. Derimod blev kvindernes ugeration på 14 genstande kun lige reddet på målstregen; til gengæld er deres 14 glas slået fast som en maksimumsgrænse, der bør respekteres. JULEØL TIL VINFOLKET FRA ROSKILDE, NEW YORK OG DOUAI Af Jacqueline Jensen Fra venstre brygmestrene Garett Oliver, Brooklyn Brewery i New York, Michael Knoth fra Gourmetbryggeriet i Roskilde og Alain Dessy fra Brasserie de Gayant. Jacj-foto Julebryg til julemad var temaet for en præsentation af tre nye ølprodukter, som er kreeret specielt til årstidens gastronomi. Initiativet kommer fra House of Beer i København, der er et engros firma med distribution af udenlandske og danske specialøl, grundlagt i 2002 af Carlsberg Bryggerierne. Firmaet er leverandør til blandt andet vinforretninger landet over. Interessen for specialøl er sti- 16 Vinbladet december/januar 2005/06

17 gende ikke mindst hos folk med forstand på vin, for det ene udelukker ikke det andet. Vinfolket har nemlig en veludviklet sans for spændende øltyper og en større bevidsthed om smagsnuancer, variationer og stilarter. De tre nye juleøl er henholdsvis en dansk GB Jingle Ale fremstillet af Gourmetbryggeriet i Roskilde, der drives af brygmester Michael Knoth og kok Lars Dietrichsen, en amerikansk Brooklyn Christmas Ale lavet af brygmester Garett Oliver fra det traditionelle håndværksbryggeri Brooklyn Brewery i New York og en fransk St. Landelin Noël fra Brasserie de Gayant i Douai i Frankrig lavet af brygmester Alain Dessy. Hver i sær har de deres personlige opfattelse af en specialøl til julens traditioner, alle med udgangspunktet i egne skikke, men med lidt skelen til danske traditioner. RØDKÅL I NY UDGAVE Julen kunne også være sæson for gastronomiske eksperimenter. Maden til de præsenterede julebryg havde kokken Lars Dietrichsen stået for: Kanin stegt i øl fra Frankrig, fyldt kalkun fra Brooklyn og julegås i en moderne dansk version med kreativt tilbehør af malt-karameliseret rødkål med kanel, nelliker, honning med mere. Vinbladets udsendte har efterfølgende prøvet de forskellige øl med dansk julemad inklusive vores klassiske rødkål. Traditionelt måske, men det fungerer smagsmæssigt i al sin enkelhed fortræffeligt til både den franske St. Landelin Noel og til GB Jingle Ale. Brooklyn Christmas Ale kræver mere eksotisk mad, dog gik den udmærket til en dansk ovnstegt julemedister, som i sagens natur er mere krydret end normalt. Det er tre vellavede og velsmagende produkter, vidt forskellige og måske bedst nydt solo fordi de har så meget karakter og fylde, at det meget nemt kan blive for mættende og tungt til julens gastronomi. St. Landelin Noël er let ravgylden med fyldigt, fast, cremefarvet skum, en overgæret klosterøltype med 6,8% alkohol. Duften er let sødlig med karamel og malt. Der er en god blød syre og en fin sødme i eftersmagen, ca. 35 kr. for 75 cl. Brooklyn Christmas Ale har en mørk farve og æt, hvidt skum. Det er en krydret aletype, overgæret med 6,9% alkohol. Den er brygget specielt til det danske markedog brygmesteren har tilsat muskat, kanel og allehånde under urtekogningen efter inspiration fra den danske jule-bage traditioner. Krydringen afspejles i øllets aroma, men er fint behersket uden at dominere. Malten er blandet af britisk, belgisk og amerikansk oprindelse - ca. 18 kr. for 35,5 cl. GB Jingle Ale har en mørk, men transparent farve med cremegyldent skum og store bobler. Det er en strong ale type, overgæret med 7,3% alkohol. Den er lækker med en blød finish, en diskret sødme med en afbalanceret krydring. Mikael Knoth har brugt både kanel, muscat og honning, som tilsættes til sidst. Han understreger vigtigheden af at bruge dansk honning, fordi den har en særegen karakter, som ikke findes andre steder i verden. Der er brugt belgisk aromamalt og tysk münchener malt foruden to slags sukker, ca. 35 kr. for 66 cl. Se mere på: Düsseldorf, Germany International fagmesse for vin og spirituosa En vellagret succes! På ProWein finder du alt dét, som stiller dine kunder tilfredse og sikrer dig succes. Det omfattende udbud af vin, mousserende vine og spirituosa, sammenholdt med smagsområdet og rammeprogrammets mange arrangementer lader ingen ønsker uopfyldt. Drag fordel af branchens nr. 1, som også i 2005 var en gennemført succes: Udstillere * fra 38 lande Fagbesøgende * 19% fra udlandet 97% af de besøgende var tilfredse Kun for fagbesøgende. Derfor skal alle registreres forud på: NYHED: Vores online-shop er åben fra midt januar 2006 Yderligere information på: Tel Intermess ApS Rådhusvej Charlottenlund Tlf Fax info@intermess.dk *Kilde: Walter, Wissler & Partner; ProWein 2005 Vinbladet december/januar 2005/06 17

18 QUINTA DO NOVAL EN PORTVIN DER AFSPEJLER ET TERROIR Quinta do Noval alene navnet fortæller noget om et sted en gård, en vinmark. Af Peter Winding PÅ STEDET ÅRET RUNDT Portvinens rejse har i de senere år ændret sig markant. Ikke til forbrugeren, men fra quintaerne til havnebyen. Ny teknologi, nye bygninger, bedre isolering og aircondition har gjort, at portvinen nu ikke alene kan gære, men også lagre og fyldes på flaske på stedet. Det indebærer også, at flere og flere folk arbejder oppe i Dourodalen året rundt. Quinta do Noval er unik i denne sammenhæng, portvinen lagrer i gigantiske kældre under vinmarken, og i det nye vineri blander man den nyeste teknik med århundrede gammel tradition. Det giver arbejderne og det tekniske personale en hel anden kontakt med vinmarkerne og i den sidste ende også med vinen, fortalte Christian Seely, der besøgte Danmark sammen med sin eksportdirectrice, som det så smukt hedder på fransk, danskeren Marie-Louise Schÿler. Eller sagt med italieneren Andrea Franchetti s ord: en terroirvin er en vin, der er lavet af en person, der er på stedet, året rundt. For mange portvinskendere er Quinta do Noval selve sjælen af portvin. Gården ligger i hjertet af Dourodalen. Fra de mere end 130 hektar vinmarker, anlagt som et stort amfiteater, skuer man ud over byen Pinhão og Dourofloden, der, opdæmpet og kontrolleret, flyder langsomt og dovent ned mod havnebyen Porto. I tidernes morgen blev portvinsfadene transporteret ned af floden i de lange, smalle, fladbundede både barcos rabelos. Senere tog jernbanen over, en tur med toget op mod Pinhão, fører én gennem et landskab, hvor gæsten må knibe sig i armen for at være sikker på, at man befinder sig i det 21. århundrede. I dag er det lastbilen, der af snørklede veje endelig når til havnebyen Villa Nova de Gaia, hvor portvinen ligger på fad eller flaske, inden den endelige rejse ud til alverdens halse. Danmark er og har altid været en af de helt store aftagere af portvine, ikke mindst Vintage Port, forståeligt nok. Et kig ud af vinduet en mørk, regnfuld og blæsende novemberdag og man vender straks blikket indad og endnu bedre nedad i den funklende, dybe væske, der generøst afgiver de flotteste dufte af sol, varme og alkohol, holdt sammen i en krydret tone, der for danskere kan beskrives med det korte, traditions- og stemningsfyldte ord JUL. QUINTA DO NOVAL NACIONAL Det er netop essensen af Quinta do Noval, en vin, der ikke blot reflekterer et sted, men også en årgang. På de 130 hektar vinmarker er der en parcel, der er helt unik og som virker som et trækplaster for alle portvinsfreak: Quinta do Noval Nacional. Druerne kommer fra en kun 2 hektar stor vinmark med meget gamle vinstokke, der ikke er podede. Vinen gærer, som alle Noval s andre, større vine i de traditionelle lagares - lave stentrug, ofte af granit, hvor druerne presses og gæres. Nacional er altid anderledes end gårdens normale Vintage Port, som ung er den ofte brutal og kraft- Christian Seely 18 Vinbladet december/januar 2005/06

19 fuld i modsætning til den normale udgaves ynde og delikatesse. Nacional er, alene på grund af historien og den meget lille produktion på kun 250 kasser om året, meget dyr og svær at få fat i. Det betyder ikke, at den er bedre end Quinta do Noval s Vintage Port. I 1995 var Noval bedre, fortæller Christan Seely, i 1996 var Nacional bedre. DEN VARME ÅRGANG Hvordan så med den sidst deklarerede Vintage Port, der er tilgængelig på flaske. Det var ikke mindst det spørgsmål, som mødet på restaurant Le Sommelier, drejede sig om var også et år, hvor hedebølgen slog nye rekorder i Portugal. August var ekstrem varm, men varmen blev afløst af en smule regn i slutningen af måneden og meget fint vejr i september og frem til høsten i oktober. Det gav meget rige vine, men med bevaret friskhed, netop det man finder i Noval s Vintage, der har en meget stor, flæsket, krydret duft, mineralsk med modne brombær og en meget fyldig smag, krydret med peber og frisk eftersmag. En vin, der på grund af sin store frugt helt skjuler den tilsatte alkohol. Nacional har en helt utrolig dyb farve. Duften er lukket, nærmest brutal med modne, mørke bær, der ulmer op Vinterens vine fra Barone Montalto Importør: tlf VinBlad_168x128.indd 1 15/11/05 13:30:32 Vinbladet december/januar 2005/06 19

20 af glasset, lag på lag. Smagen er præget af markeret tannin, stor, stor fylde og lang, mineralsk, meget rig, frugtagtig eftersmag. En vin til den mørke kælder uden adresse i de næste år. Ikke nær så charmerende som Noval, men med potentiale og sikkert også det navn der gør, at vinen får 97 point. I årgang 2000 er forskellen endnu mere markant med en Nacional mere åben og kompleks, igen med mineralsk duft med mørk frugt, lag på lag og en meget vinøs, rig frugt, der dækker over alkoholen og en lang, lang mineralsk eftersmag med peber og mørk frugt (96/100). Noval virker her langt mere kælen og poleret, lækker og pæn uden den vildskab, der er et spejlbillede af klima og landskab. Årgang 1999 huskes som bedre, her blev Nacional ikke produceret, hvorfor druerne indgik i den normale Vintage Port. RUBY OG TAWNY Noval er mere end Vintage. Huset Fine Ruby til 48,75 kr. er et rigtigt godt køb til prisen. Druerne kommer ikke fra gårdens egne vinmarker. Lave gæringstanke giver en bedre maceration og i sidste ende en bedre frugt i vinen, der er frisk og med en alkohol der skinner igennem sammen med vinens frugt. (83). LB Port til 67,30 kr. er langt mere sødmefuld med god fylde og længde. Quinta do Noval introducerede som det første portvinshus Late Bottled Vintage i Der, hvor forbrugeren måske får allermest for pengene, er i husets Tawny-serie. Da AXA købte Noval, fulgte der et meget stort lager af Tawny Port med. Noval 10 Year Port til 118,75 kr. er en vin, der udfolder blomst, nødder, lakrids, karamel og læder i duften forenet med en meget lækker, sveskeagtig fylde (91). Noval 20 Year Port (287,90 kr.) er endnu større i duften og har en endnu længere eftersmag, men man skal have de to vine ved siden af hinanden, for at være opmærksomme på forskellen (93). Det samme med Noval Over 40 Year Old Port (511,90 kr.), der vokser i glasset (93). Portvin er historie lagret på flaske, og husets Colheita Port 1986 (188,45 kr.) må være et oplagt valg til alle de unge mennesker, der næste år for alvor træder ind i de voksnes rækker. Vinen er så lækker, at man let efterlever det engelske udtryk: A real Gentleman can drink at least 3 bottles of Port. Johs. M. Klein Distribution, telefon , er den danske importør. SUPER TOSCANA FRA BARONE RICASOLI Topproducenten Barone Ricasoli frembringer år efter år vine i særklasse. Ricasoli er kåret som årets vingård i Italien, og har opnået mange udmærkelser igennem flere år. Stor anerkendelse i verdenspressen har motiveret Barone Racasoli for fortsat at frembringe vel nok nogle af Italiens ypperligste vine. Skal opleves. NEDENSTÅENDE VINE FORHANDLES AF SERIØSE SPECIALVINHANDLERE I HELE LANDET Barone Ricasoli Toscana 1141 Vejl. pris Campo Ceni 2002 Brolio Chianti Classico 2000 Casalferro 1999 Castello di Brolio Vejl. pris Vejl. pris Vejl. pris Vejl. pris Hørkær 14, kld. DK-2730 Herlev Tlf.: Anviser nærmeste forhandler KØB VINENE HOS VORES UDVALGTE SPECIALVINHANDLERE: BAGSVÆRD: Vinhjørnet, EBELTOFT: Hos Walther, FARUM: Alverdens Vine, GREVE: Vinhjørnet, HADERSLEV: HS Meyer, KOLDING: Kolding Vinhandel, RANDERS: Vinspecialisten/Høyer Vin, ROSKILDE: Nayberg Vinhandel, ROSKILDE: Den Franske Vinhandel, SØNDERBORG: Wohlenberg Vinhandel, VEJLE: Havnens Vin &Tobak, VIBORG: Dahls Vine, ØSTERBRO: Vinhjørnet, ÅBENRÅ: Bach s Vin & Kage Kompagni, ÅRHUS C: Chas E, Vinbladet december/januar 2005/06