UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Musik Dansk Indskolingen MUSIK Sangteknik Musikoplevelse Instrumentkendskab DANSK Undersøgelse Fortolkning Brug før / efter skolekoncert med SALTOMORTALE LMS aktiviteter er støttet af

2 Indhold 4 Til kontaktlæreren 5 Praktiske oplysninger 6 Plakat 7 Undervisningsmateriale til musik 8 Fælles Mål 9 Til musiklæreren 10 Præsentation af SaltoMortale 11 Klarinet 12 Vibrafon 13 Stemmen som instrument 14 H.C. Andersen: Klods Hans 16 Højt på en gren en krage Irmelin Rose 18 Irmelin Rose 19 Arbejd med stemmen som instrument 21 Syng om prinsesse Solveig 22 Irmelin Rose 26 Undervisningsmateriale til dansk 27 Fælles Mål 28 Til dansklæreren 29 Der var engang (førlæsning) 30 Om Klods Hans 31 H.C. Andersen: Klods Hans 33 Opgaver til eventyret om Klods Hans MUSIKSEMPLER PÅ LMS.DK 1. Højt på en gren en krage (G-dur) Melodi: Tysk folkemelodi Tekst: Johan Ludvig Heiberg 2. Irmelin Rose Musik: Carl Nielsen Tekst: J. P. Jacobsen 3. Prinsesse Solveigs sang Musik: Edvard Grieg Tekst: Henrik Ibsen Alle lydeksempler spilles og synges af SaltoMortale. 2

3 Fælles Mål Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål MUSIK OG DANSK Læringsmål for undervisningsforløb MUSIK klasse KOMPETENCEOMRÅDER 1. Musikudøvelse 2. Musikforståelse (Musik) FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Sangteknik Eleven kan synge efter musikalske anvisninger Eleven har viden om tempo og udtryk KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse 2. Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik Musikoplevelse Eleven kan lytte opmærksomt til musik Eleven har viden om aktiv lytning EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan udtrykke en bestemt stemning i sang. 2. Eleverne kan lytte til levende fremført sang og forklare sangen som instrument. 3. Eleverne kan navngive udvalgte instrumenter ud fra instrumentbilleder. Instrumentkendskab Eleven kan genkende klangen af og navngive klassiske instrumenter Eleven har viden om klassiske instrumenter DANSK klasse FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Undersøgelse (Fase 2) KOMPETENCEOMRÅDE Fortolkning KOMPETENCEMÅL Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan få øje på sproglige træk Fortolkning Eleven kan finde hovedindhold Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler Eleven har viden om hovedindhold EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan redegøre for udvalgte genretypiske træk i eventyr. 2. Eleverne kan genfortælle et eventyr. 3. Eleverne kan digte videre på en fortælling. 3

4 Til kontaktlæreren SALTOMORTALE Et utroligt kendt eventyr på en utrolig anderledes måde. Med SaltoMortales musikalske fortælling om Klods Hans skabes en verden, hvor børnene ikke blot får mulighed for at kigge ind under låget på sangens skatkiste, men også får lov at opleve de musikalske guldstykker på nærmeste hold. Eventyrets tekst anvendes i sin originale ordlyd, men i en ny form, hvor klassikere fra den danske og nordiske sangskat og stemningsskabende instrumentale værker og kommentarer kunstfærdigt flettes ind i fortællingen og åbner for et stærkt og humoristisk møde med klassisk musik. Se, dét er et rigtigt eventyr. MUSIKERNE ER Cille Buch - sang Tobias Ørum - sang Kaare Munkholm - vibrafon Rasmus Krøyer - klarinet UNDERVISNINGSMATERIALE Materialet er målrettet teams i indskolingen. Det retter sig primært mod fagene musik og dansk og tager udgangspunkt i noget af det bedste, vi har: gode historier og gode sange! Eleverne inviteres til sammen med SaltoMortale at udforske historien om Klods Hans og lytte til og synge nogle sange, som i musik og tekst understøtter eventyret og har noget sjovt, skørt og anderledes at fortælle os. Opgaverne leder ind til de æstetiske kvaliteter i sange og historier og øver at nuancere elevens eget udtryk, hvilket kan bidrage til at kvalificere deres møde med koncerten. Se nærmere introduktion til anvendelse af materialet i de enkelte fag. SKAL - forberedelse Minimumsintroduktion i musik lektioner. KAN - forberedelse Gå mere i dybden lektioner. Musik - om opera og stemmen som instrument. Dansk - genrearbejde med afsæt i eventyret om Klods Hans Kontaktlæreren bedes videreformidle materialet til de involverede musiklærere. Eventuelle spørgsmål besvares gerne ved henvendelse til LMS på Vi ønsker rigtig god fornøjelse med koncerten. Med venlig hilsen LMS og Musikgruppen HENT FRA Undervisningsmaterialet downloades som pdffil fra LMS hjemmeside Her finder du også musikeksempler til brug i undervisningen. EN GOD KONCERT Eleverne får den bedste koncertoplevelse, hvis de er forberedt og sidder klar, når koncerten starter. Snak også med dem om, hvad det vil sige at være til koncert. Som lærer kan man undervejs bidrage positivt ved ikke at tysse, men i stedet sætte sig blandt eleverne og dele oplevelsen med dem. 4

5 Praktiske oplysninger i Målgruppe: Indskolingen Antal elever: 120 Opstillingstid: 45 minutter Nedtagningstid: 30 minutter Lokale: Scene: Mørklægning: Publikum: Strøm: Omklædningsrum: Forplejning: Ved ankomst: Kontakt til orkester: Gymnastiksal eller lukket aula uden gennemgang. Helst ikke sportshal På gulv Nej tak På gulv i en afgrænset halvcirkel, evt. bænke/stole i de bagerste rækker Ikke nødvendigt Ja, tak Vand, kaffe/te og gerne lidt frugt Orkestret henvender sig på kontoret for at blive vist til rette, hvis ikke andet er aftalt. Skolens kontaktlærer bedes tage kontakt med orkestret i god tid inden koncerten for at sikre, at alle aftaler er på plads. Informér fx om særlige parkerings- og tilkørselsforhold eller andre særlige forhold ved afvikling af koncerten. KONTAKTPERSON Tobias Ørum tobtenor@hotmail.com Tlf: EVALUERING Skolernes evaluering af koncerterne og undervisningsmaterialet er vigtig for LMS videreudvikling af skolekoncertordningen, så derfor opfordrer vi jer til at evaluere efter hver koncert. Det foregår elektronisk via nettet og tager kun få minutter. Evalueringsskemaet findes i skolens koncertplan på Brug skolens login for at komme til koncertplanen. Bemærk, at evalueringsskemaet kun kan udfyldes én gang pr. koncert. I koncertplanen vil I også kunne se musikernes evalueringer af mødet med jeres elever, lige som musikerne vil kunne se jeres. 5

6 Plakat LMS aktiviteter er støttet af KONCERT SaltoMortale KLASSER STED TIDSPUNKT

7 Klods Hans Undervisningsmateriale til musik 7

8 Fælles Mål MUSIK (1. 2. KLASSE) KOMPETENCEOMRÅDER 1. Musikudøvelse 2. Musikforståelse KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse 2. Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Sangteknik Eleven kan synge efter musikalske anvisninger Eleven har viden om tempo og udtryk Musikoplevelse Eleven kan lytte opmærksomt til musik Eleven har viden om aktiv lytning Instrumentkendskab Eleven kan genkende klangen af og navngive klassiske instrumenter Eleven har viden om klassiske instrumenter EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL 1. Eleverne kan udtrykke en bestemt stemning i sang. 2. Eleverne kan lytte til levende fremført sang og forklare sangen som instrument. 3. Eleverne kan navngive udvalgte instrumenter ud fra instrumentbilleder. MUSIK 8

9 Til musiklæreren FØR KONCERT SKAL forberedelse Lynintroduktion musik lektioner: side Eleverne er bekendt med musikerne i SaltoMortale og deres instrumenter samt den musikgenre, de repræsenterer, jf. musiker- og instrumentpræsentation med videoeksempler. Husk: Sangstemmen er også et instrument! 2. Eleverne skal kende eventyret om Klods Hans. På side findes den version, som SaltoMortales forestilling bygger på. Benyt denne eller en nyere, sprogligt mere tidssvarende udgave til oplæsning for børnene. KAN forberedelse Gå mere i dybden lektioner: side Musik Opera og den særlige syngemåde, der karakteriserer genren, jf. s. 13: Stemmen som instrument, info og øvelser. Lyt til Irmelin Rose (lydeksempel 2) og snak om syngemåder. Arbejd med stemmen som instrument: opvarmningsøvelser og stemmetræning Indøv Højt på en gren en krage. Sammenlign med en operasangers syngemåde (lydeksempel 3). NB. KAN-opgaverne udvælges efter relevans og elevernes faglige niveau. EFTER KONCERT Benyt de opgaver ovenfor, som I ikke nåede før koncerten. Tag et genhør med Prinsesse Solveigs Sang og nyd genkendelsens glæde. MUSIK 9

10 LÆRER/ELEV Præsentation af SaltoMortale Jeg hedder Cille Buch, og jeg elsker at synge! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg startede, så jeg må have været meget lille. Jeg har altid spillet musik, blokfløjte og klaver og sunget i alt fra kirkekor til bands. Min mor og far tog mig med ind for at høre opera, fra jeg var lille, fordi de var vilde med klassisk musik. Jeg kan huske, at jeg elskede, når operasangerne havde sunget deres flotte sange, og publikum klappede alt, hvad de kunne. Nu står jeg selv på scenen og synger og bliver klappet af, og det er en fantastisk fornemmelse! Jeg hedder Tobias Ørum, og jeg synger tenor. Tenorer elsker at synge de høje toner! Jeg er uddannet operasanger og er 40 år. Jeg synger mange forskellige slags sange, både opera, pop og musicals. Det allervigtigste for mig er at fortælle gode historier gennem musik og sang! Udover at synge elsker jeg at spille fodbold og dyrke karate. I karate skal man øve sig meget. Det gælder om at fokusere, at samle al sin energi og sende den afsted i én bevægelse. Det bruger jeg også, når jeg synger og optræder! Jeg hedder Rasmus Krøyer, og jeg spiller klarinet. Jeg har spillet, siden jeg var en stor dreng. Klarinetten kan spille smukke, sangbare melodier, og derfor er det dejligt at spille sammen med operasangere. Jeg spiller musik, fordi det gør mig glad og nysgerrig. Når jeg ikke har spillet i lang tid, bliver jeg trist. Derfor betyder det meget for mig. Der findes mange forskellige klarinetter. En af de største kaldes en kontrabas-klarinet. Når man spiller de dybeste toner på den, lyder det lidt som en fiskekutter, der tukker i havn. Jeg hedder Kaare Munkholm, og jeg spiller på vibrafon. En vibrafon er lidt lige som en metallofon, som nogle af jer måske kender. Den er bare meget større og har flere toner. Den lyder lidt som klokker, der ringer. Jeg begyndte egentlig med at spille trommer. Da var jeg kun 5 år. Jeg har altid elsket at spille musik. Når jeg kom hjem fra skole, glemte jeg nogle gange at tage min frakke og rygsæk af og begyndte straks at spille. Mine forældre troede vistnok, at jeg var lidt skør. Men jeg var bare så vild med musik, og det er jeg stadigvæk. MUSIK 10

11 LÆRER/ELEV Klarinet Klarinetten er et blæseinstrument! Der findes forskellige klarinetter, fra små størrelser, der kan spille meget lyst, til den store, dybe basklarinet. Klarinetten bliver brugt i det store symfoniorkester og alle mulige andre steder. Så man kan spille både klassisk musik, jazz og folkemusik på den. Man kan i det hele taget spille, hvad man har lyst til! I SaltoMortale spiller Rasmus klarinet. (Se billedet.) Her fortæller Rasmus lidt om klarinetten og giver en lydprøve: Hør Rasmus spille et lille stykke musik på sin klarinet: Sådan holder man klarinetten, når man spiller på den. Klarinetten kan deles op i fem dele. Hver del har et navn. Bladskrue Birnen Nedre del Mundstykke Øvre del Schallstykke Her er mundstykket i stor udgave. Bladet er lavet af bambus. Det er spændt fast på det sorte næb med en bladskrue. Bladet vibrerer og laver lyd, når man puster i mundstykket. Det er lige som, når man får et græsstrå til at hvine ved at puste hen over det. Måske kan jeres lærer vise, hvordan man gør. Her har Rasmus skilt sin klarinet ad. Prøv, om I kan sætte navn på hver del. Læs mere, se billeder og lyt til klarinetten på: MUSIK 11

12 LÆRER/ELEV Vibrafon Vibrafonen hører til instrument-gruppen slagtøj. Det siger næsten sig selv, at det er et instrument, man slår på. Hvert slag skaber vibrationer. Det er dem, der laver lyd. Til at slå med bruger man nogle specielle køller. Lyden bliver forstærket igennem de piber, der sidder under metalstavene. Man kan også sætte strøm til instrumentet, så får instrumentet en helt særlig lyd (tremolo resonans). En vibrafon er sælig god til at spille med (akkompagnere) andre instrumenter eller sangere, men den kan også være solo-instrument. Vibrafonen kan man kalde storebroren til en xylofon af metal. Sådan en har I nok i jeres musiklokale. Den hedder en metallofon. I kan nok godt høre på navnet, hvad den er lavet af... I SaltoMortale spiller Kaare vibrafon. Hør Kaare fortælle om sit instrument: Hør og se ham spille et lille stykke musik: Her spiller Kaare på sin vibrafon. Læg mærke til, hvor mange køller han spiller med på en gang. Kaares vibrafon set fra siden. Læg mærke til resonansrørene under stavene. MUSIK 12

13 LÆRER/ELEV Stemmen som instrument SaltoMortale bruger både sangstemmer, instrumenter, teater og fortælling til at fortælle deres historie om Klods Hans. Her kan I læse om stemme og sang. SANG Stemmen er det mindste instrument i verden og det, vi alle sammen har inde i halsen. Vi kan ikke bytte det til et andet, så pas godt på det, og lad være med at råbe alt for meget! Vi kan alle sammen bruge stemmen helt naturligt, lige fra vi bliver født. Vi kan råbe, tale, græde, grine og synge. At synge er at lave musik med sin stemme. Det er altså noget andet end at råbe og tale. Hvis vi gerne vil lære at synge rigtig smukt og kraftigt, kan vi øve os og udvikle stemmen. Det har Tobias og Cille gjort. De kan synge så kraftigt, at de kan synge hen over et helt orkester uden mikrofon! Lyt til lydeksemplerne 2 og 3, og hør deres smukke instrument: stemmen. Stemmetyper På plakaten ser I Cille og Tobias synge en sang fra en af deres forestillinger. Kan du læse hvilken? SOPRAN Cille er sopran. Sopranen er den højeste kvindestemme og har en lys klang. Hun spiller ofte den kvindelige hovedperson og er som regel en af de gode i historien. Sopranen er ofte indblandet i kærlighed. Hør Cille fortælle om at synge: MObpjq0DN0 TENOR Tobias er tenor. Tenoren er den lyseste mandestemme. Tenoren er ofte hovedperson. Han spiller tit den mandlige helt, for han er rigtig god til at udtrykke kærlighed! Hør Tobias fortælle om at synge: qzbuhu-deuk MUSIK 13

14 LÆRERARK Læs eventyret om Klods Hans op for eleverne og snak om det, inden I går videre til de næste opgaver. (Benyt evt. også danskmaterialet.) H.C. Andersen: Klods Hans Kilde: Det Kgl. Bibl. Ude paa Landet var der en gammel Gaard, og i den var der en gammel Herremand, som havde to Sønner, der vare saa vittige, at det Halve var nok; de vilde frie til Kongens Datter og det turde de, for hun havde ladet kundgjøre at hun vilde tage til Mand, den, hun fandt bedst kunde tale for sig. De To forberedte sig nu i otte Dage, det var den længste Tid de havde til det, men det var ogsaa nok, for de havde Forkundskaber og de ere nyttige. Den Ene kunde udenad hele det latinske Lexicon og Byens Avis for tre Aar, og det baade forfra og bagfra; den Anden havde gjort sig bekjendt med alle Laugs-Artiklerne og hvad hver Oldermand maatte vide, saa kunde han tale med om Staten, meente han, dernæst forstod han ogsaa at brodere Seler, for han var fiin og fingernem. Jeg faaer Kongedatteren! sagde de begge To, og saa gav deres Fader dem hver en deilig Hest; han, som kunde Lexiconet og Aviserne fik en kulsort, og han, som var oldermands-klog og broderede fik en melkehvid, og saa smurte de sig i Mundvigerne med Levertran, forat de kunde blive mere smidige. Alle Tjenestefolkene vare nede i Gaarden for at see dem stige til Hest; i det samme kom den tredie Broder, for der var tre, men der var Ingen der regnede ham med, som Broder, for han havde ikke saadan Lærdom som de To, og ham kaldte de bare Klods-Hans. Hvor skal I hen siden I er i Stadstøiet? spurgte han. Til Hove for at snakke os Kongedatteren til! har Du ikke hørt hvad Trommen gaaer om over hele Landet! og saa fortalte de ham det. Hille den, saa maa jeg nok med! sagde Klods-Hans og Brødrene loe af ham og red afsted. Fader, lad mig faae en Hest! raabte Klods-Hans. Jeg faaer saadan en Lyst til at gifte mig. Ta er hun mig, saa ta er hun mig! og ta er hun mig ikke, saa ta er jeg hende alligevel! Det er noget Snak! sagde Faderen, Dig giver jeg ingen Hest. Du kan jo ikke tale! nei, Brødrene det er Stads-Karle! Maa jeg ingen Hest faae! sagde Klods-Hans, saa ta er jeg Gedebukken, den er min egen, og den kan godt bære mig! og saa satte han sig skrævs over Gedebukken, stak sine Hæle i Siden paa den og foer afsted hen ad Landeveien. Hui! hvor det gik. Her kommer jeg! sagde Klods-Hans, og saa sang han saa at det skingrede efter. Men Brødrene red ganske stille forud; de talte ikke et Ord, de maatte tænke over paa alle de gode Indfald, de vilde komme med, for det skulde nu være saa udspekuleret! Halehoi! raabte Klods-Hans, her kommer jeg! see hvad jeg fandt paa Landeveien! og saa viste han dem en død Krage, han havde fundet! Klods! sagde de, hvad vil Du med den? Den vil jeg forære til Kongedatteren! Ja, gjør Du det! sagde de, loe og red videre. Halehoi! her kommer jeg! see, hvad jeg nu har fundet, det finder man ikke hver Dag paa Landeveien! Og Brødrene vendte om igjen for at see hvad det var. Klods! sagde de, det er jo en gammel Træsko, som Overstykket er gaaet af! skal Kongedatteren ogsaa ha den? Det skal hun! sagde Klods-Hans; og Brøderne loe og de red og de kom langt forud. Halehoi! her er jeg! raabte Klods-Hans; nei, nu bliver det værre og værre! halehoi! det er mageløst! Hvad har Du nu fundet! sagde Brødrene. O! sagde Klods-Hans, det er ikke til at tale om! hvor hun vil blive glad, Kongedatteren! Uh! sagde Brødrene, det er jo Pludder der er kastet lige op af Grøften! Ja det er det! sagde Klods-Hans, og det er den MUSIK 14

15 Klods Hans, fortsat fineste Slags, man kan ikke holde paa den! og saa fyldte han Lommen. Men Brødrene red alt hvad Tøiet kunde holde, og saa kom de en heel Time forud og holdt ved Byens Port, og der fik Frierne Nummer eftersom de kom, og blev sat i Række, sex i hvert Geled og saa tæt at de ikke kunde røre Armene, og det var nu meget godt, for ellers havde de sprættet Rygstykkerne op paa hverandre, bare fordi den Ene stod foran den Anden. Alle Landets øvrige Indvaanere stode rundt om Slottet, lige op til Vinduerne for at see Kongedatteren tage mod Frierne, og ligesom een af dem kom ind i Stuen, slog Talegaven klik for ham. Duer ikke! sagde Kongedatteren. Væk! Nu kom den af Brødrene, som kunde Lexiconet, men det havde han reent glemt ved at staae i Række, og Gulvet knirkede og Loftet var af Speilglas, saa at han saae sig selv paa Hovedet, og ved hvert Vindue stode tre Skrivere og en Oldermand, der hver skrev op Alt hvad der blev sagt, at det strax kunde komme i Avisen og sælges for to Skilling paa Hjørnet. Det var frygteligt, og saa havde de fyret saadan i Kakkelovnen, at den var rød i Tromlen! Det er en svær Varme her er herinde! sagde Frieren. Det er fordi min Fader i Dag steger Hanekyllinger! sagde Kongedatteren. Bæ! der stod han, den Tale havde han ikke ventet; ikke et Ord vidste han at sige, for noget Morsomt vilde han have sagt. Bæ! Duer ikke! sagde Kongedatteren. Væk! og saa maatte han afsted. Nu kom den anden Broder. Her er en forfærdelig Hede! - sagde han. Ja, vi stege Hanekyllinger i Dag! sagde Kongedatteren. Hvad be - hvad? sagde han, og alle Skriverne skrev Hvad be - hvad! Duer ikke! sagde Kongedatteren. Væk! Nu kom Klods-Hans, han red paa Gedebukken lige ind i Stuen. Det var da en gloende Hede! sagde han. Det er fordi jeg steger Hanekyllinger! sagde Kongedatteren. Det var jo rart det! sagde Klods-Hans, saa kan jeg vel faae en Krage stegt? Det kan De meget godt! sagde Kongedatteren, men har De Noget at stege den i, for jeg har hverken Potte eller Pande! Men det har jeg! sagde Klods-Hans. Her er Kogetøi med Tinkrampe! og saa trak han den gamle Træsko frem og satte Kragen midt i den. Det er til et heelt Maaltid! sagde Kongedatteren, men hvor faae vi Dyppelse fra! Den har jeg i Lommen! sagde Klods-Hans. Jeg har saa meget jeg kan spilde af det! og saa heldte han lidt Pludder af Lommen. Det kan jeg lide! sagde Kongedatteren, Du kan da svare! og Du kan tale og Dig vil jeg have til Mand! men veed Du, at hvert Ord vi sige og har sagt, skrives op og kommer imorgen i Avisen! ved hvert Vindue seer Du staae tre Skrivere og en gammel Oldermand, og Oldermanden er den Værste for han kan ikke forstaae! og det sagde hun nu for at gjøre ham bange. Og alle Skriverne vrinskede og slog en Blæk-Klat paa Gulvet. Det er nok Herskabet! sagde Klods-Hans, saa maa jeg give Oldermanden det Bedste! og saa vendte han sine Lommer og gav ham Pluddren i Ansigtet. Det var fiint gjort! sagde Kongedatteren, det kunde jeg ikke have gjort! men jeg skal nok lære det! - Og saa blev Klods-Hans Konge, fik en Kone og en Krone og sad paa en Throne, og det har vi lige ud af Oldermandens Avis - og den er ikke til at stole paa! MUSIK 15

16 ELEVARK Højt på en gren en krage... Klods Hans ridder på en ged og støver en krage op på vejen hen til prinsessen på slottet. Men hvilken krage? Nogen tror, den er død, men hør bare, hvor den synger! Tekst: Johan Ludvig Heiberg Melodi: Tysk folkemelodi Højt på en gren en krage, - simsaladim bamba saladu saladim - højt på en gren en krage sad. Så kom en hæslig jæger, - simsaladim bamba saladu saladim - så kom en hæslig jæger hen. Han skød den stakkels krage, - simsaladim bamba saladu saladim - han skød den stakkels krage ned. Nu er den stakkels krage, - simsaladim bamba saladu saladim - nu er den stakkels krage død 1. Syng sangen. 2. Snak om, hvad sangen handler om. 3. Lyt til Tobias, som har indsunget sangen til jer (lydeksempel 1) 4. Snak om, hvordan hans stemme lyder (jf. s. 14 Stemmen som instrument ) 5. Prøv til sidst at synge den sammen med Tobias. MUSIK 16

17 LÆRERARK Irmelin Rose Arbejdsforslag I lydeksempel 2 synger Tobias en sang om kongedatteren Irmelin Rose, som lige så godt kunne være den kræsne prinsesse i eventyret om Klods Hans. Teksten findes på næste side. Gennemgå den med eleverne. For den lærer, der kan have glæde af at se noderne, ligger sangen i nodeudskrift på de sidste fire sider i materialet (bilag 1a-c, s ) Forslag til fremgangsmåde: Trin 1 - Læs først teksten sammen i klassen, og snak om, hvad den handler om. (Mange ord skal forklares for børnene.) Spørg fx: Hvordan passer sangen med det, vi ved om prinsessen i Klods Hans? Trin 2 Lyt tiltobias, der synger sangen. Fokus ligger nu på lytning til Tobias sang, så undlad at læse med i teksten undervejs. - Snak bagefter om måden, han sang på. Spørg ind til elevernes oplevelse af syngemåden, fx: Hvordan er Tobias måde at synge på forskellig fra den måde, vi, der ikke er operasangere, synger på? - Lyt en gang til. Denne gang lyttes efter de ting, I har snakket om. For de ældste elever - Lyt igen. Teksten vises på skærm/interaktiv tavle, og børnene forsøger at læse med i teksten, mens de hører Tobias sang. MUSIK 17

18 ELEVARK Irmelin Rose Se, der var en gang en konge Mangen skat han kaldte sin Navnet på den allerbedste Vidste hver var Irmelin Irmelin Rose Irmelin Sol Irmelin alt hvad der er dejligt Alle ridderhjelme spejled Hendes farvers muntre pragt Og med alle rim og rytmer Havde navnet sluttet pagt Irmelin Rose... (omkvæd) Hele store bejlerflokke Der til kongens gårde for Bejlede med ømme lader Og med blomsterfagre ord Irmelin Rose... (omkvæd) lader: måde at bevæge sig eller opføre sig på Men prinsessen jog dem fra sig Hjertet var så koldt som stål Lastede den enes holdning Vrænged ad den andens mål Irmelin Rose Irmelin Sol Irmelin alt hvad der er dejligt MUSIK 18

19 LÆRERARK Arbejd med stemmen som instrument Idéer til opvarmning og stemmetræning Opvarmningsøvelser er en sjov og god start på en musiktime. Som regel får øvelserne de fleste børn til at glemme larm og ballade i frikvarteret, træthed, generthed og andre blokeringer. Derudover styrker øvelserne generelt koncentrationen, giver fokus og gavner det videre arbejde med musik og sangundervisning. Her er eksempler på opvarmningsøvelser, som er gode at bruge i begyndelsen af en musiktime eller før morgensangen. Øvelserne skal ikke nødvendigvis følges nøjagtigt, men man kan plukke løs afhængigt af, hvor meget tid der er til rådighed. Det er dog en god idé at bruge øvelser fra alle fire kategorier: krop, holdning, støtte og lyd. KROP Vi bruger hele kroppen, når vi synger. Øvelserne her strækker hele kropppen ud, får eleverne til at mærke forskel på at være spændt og afslappet og styrker motorik og balance. Plukke æbler. Lad som om du plukker æbler fra et højt træ. Du skal strække dig højt op på tæerne og helt ud til siden for at nå dem alle. Gå i slowmotion. Gå med store tunge månestøvler i slowmotion. Det må gerne fjedre i kroppen, når du går. Sæt en blid lyd på, der følger din bevægelse. Ryst kroppen. Start med en lille rystelse nede i benene. Sæt lyd på. Sig uh Lad rystelse og lyd vokse i takt og sprede sig til hele kroppen. HOLDNING Det er vigtigt at stå godt og med en god kropsholdning, når man synger. Sangen kan ikke komme ud, hvis kroppen er helt krøllet sammen. Stå godt. Stå på begge fødder og med fødderne i lige linje under hofterne. Fordel vægten lige, og vær opmærksom på, at du ikke har vægten på hælene. Sørg for at knæene er let bøjede. Hofterne skal være lige, så du ikke hænger skævt i en af dem lige som en supermodel. Lang ryg. Ret dig op med en åben brystkasse. Forestil dig, at du har et flot halssmykke på, som du vil vise frem. Lang nakke. Forestil dig at du er Pinnochio og hænger i ét eneste af dine hovedhår. Find en god balance, mens du står der og hænger i bare ét hår. STØTTE Øvelserne styrker mellemgulvsmusklen og de mave- og rygmuskler, vi bruger, når vi synger. Motorcykel. Forestil dig at du er en motorcykel, der gasser op. Lav glissader, der følger bevægelsen. Øvelsen får også gang i kroppen og mimikken og grinet. Julemanden. Sig Ho ho ho, Ha ha ha, og hi hi hi. Prøv forskellige tone-højder og nuancer som f.eks. julemænd, hekse, fine damer, nysgerrige børn osv. Toget. Sig f-s-f-s- i ring efter hinanden. Sig dem først langsomt som et tog, der starter, og speed op efterhånden. LYD Øvelserne træner strækket og omfanget af stemmen. Det er vigtigt både at komme helt op i højden og ned i dybden. Fyrværkeri. Træk vejret ind som gennem et tyndt sugerør. Træk samtidig hænderne op mod munden (som et omvendt svømmetag). Lav fyrværkeri ved at sige pyh eller fyh på udåndingen i en lang glidetone, som går helt fra det højeste til det dybeste. Lad samtidig hænderne flyve mod loftet og male et fyrværkeri op over hovedet og ned langs kroppen. Forestil dig at fyrværkeriet skal ud over hele himlen. Pileskydning/spydkast. Forestil dig, at du er en sej indianer, der kaster med imaginære pile og spyd med forskellige lyde alt afhængig af størrelse. Spyd er kraftigere og tager mere fat i stemmen, hvorimod MUSIK 19

20 LÆRERARK små pile er svagere. Læreren kaster efter eleverne, og eleverne kaster tilbage igen eller til hinanden. ABC-sangen. Sangen synges på MIAU i hurtigt og langsomt tempo. Start på forskellige toner, både høje og dybe, og syng med forskellige nuancer: sur, trist, glad, kælent, staccato, legato osv. Vær opmærksom på, at alle vokalerne synges tydeligt. Øvelsen er rigtig god for mimikken. Se mere om sang og opvarmning på Foto: Colourbox Foto: Colourbox MUSIK 20

21 Syng om prinsesse Solveig LÆRER/ELEV Prinsessen i Klods Hans er en frisk pige, der godt selv ved, hvad hun vil. Ind i mellem drømmer hun om at møde den helt rigtige prins. Men nogle gange skal man vente rigtig længe på det rigtige. I Prinsesse Solveigs sang (lydeksempel 3) synger Cille om at vente og vente og vente. Prinsesse Solveigs sang Kanske vil der gå både Vinter og Vår og næste Sommer med, og det hele År men engang vil du komme, det véd jeg vist og jeg skal nok vente, for det loved jeg sidst. Gud styrke dig, hvor du i Verden går! Gud glæde dig, hvis du for hans Fodskammel står! Her skal jeg vente til du kommer igen og venter du histoppe, vi træffes der, min Ven! kanske: måske vist: helt sikkert histoppe: deroppe FORSLAG TIL ARBEJDSOPGAVER TIL PRINSESSE SOLVEIGS SANG (LYDEKSEMPEL 3) 1. Lyt til sangen 1. gang. Tal om stemningen i sangen. 2. Lyt til sangen 2. gang. Læg mærke til omkvædet. Er der noget, der skifter? 3. Lyt til sangen 3. gang og tegn enten den der synger eller den der synges til. MUSIK 21

22 Irmelin Rose Bilag 1a MUSIK 22

23 Bilag 1b MUSIK 23

24 Bilag 1c MUSIK 24

25 Bilag 1d MUSIK 25

26 Klods Hans Undervisningsmateriale til dansk 26

27 Fælles Mål DANSK (1. 2. KLASSE) KOMPETENCEOMRÅDE 1. Fortolkning KOMPETENCEMÅL 1. Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Kompetencemål flerårige læringsmål Færdigheds- og vidensmål etårige læringsmål Læringsmål for undervisningsforløb FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL Undersøgelse (Fase 1) Undersøgelse (Fase 2) Eleven kan udpege centrale elementer Eleven har viden om genre, forløb og personskildring Eleven kan få øje på sproglige træk Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler Fortolkning Eleven kan finde hovedindhold Eleven har viden om hovedindhold EKSEMPLER PÅ LÆRINGSMÅL Eleverne kan redegøre for udvalgte genretypiske træk i eventyr. 1. Eleverne kan genfortælle et eventyr. 2. Eleverne kan digte videre på en fortælling. DANSK 27

28 Til dansklæreren TEMA: EVENTYR Genrearbejde med afsæt i eventyret om Klods Hans. Forslag til undervisningsforløb med tilhørende opgaver side Eventyr og magi SaltoMortales operaforestilling præsenterer det gammelkendte eventyr om KlodsHans på en ny og anderledes måde. Med dette materiale kan I før eller efter koncerten arbejde med eventyrgenren med fokus på: Enkle genretræk Begyndelse og afslutning, tal-magi og eventyrets stiliserede persongalleri Magi Kreative skriveprocesser med lov til magiske udflugter Materialet indeholder En elevside med enkelte genretræk og tilhørende opgaver (førlæsningsaktivitet) Eventyret Klods Hans til oplæsning Forslag til arbejdsopgaver (Inddrag evt. billedkunst.) DANSK 28

29 ELEVARK Der var engang (førlæsning) DER VAR ENGANG Der var engang Sådan starter et eventyr som regel. Men hvad slutter de med? I ved det garanteret, for de fleste eventyr slutter på samme måde. Opgave (fx 5 minutter) Gå sammen med din sidekammerat og prøv at komme i tanker om nogle eventyr, der starter med Der var engang HELTE OG HELTINDER / PRINSER OG PRIN- SESSER I eventyr er der altid en helt og en heltinde. Ved du, hvad en helt er? Det er et godt menneske, der gør noget godt for andre. Det kan fx være en prins eller en prinsesse. I eventyr er personerne altid enten kun onde eller kun gode. Opgave (fx 10 minutter) Gå sammen med jeres sidekammerat igen og prøv at komme i tanker om nogle rigtige helte eller heltinder fra eventyr. Skriv navnene ned, så I kan huske dem. MAGISKE FIGURER Eventyr handler ofte om hekse, trolde, drager, feer, prinsesser og konger. De kan også handle om dyr, der kan tale eller forvandle sig Opgave: Prøv at komme i tanker om nogle eventyr med dyr, der kan tale eller forvandle sig. MAGISKE TAL Eventyr er fulde af gode historier. Og så er de fulde af tal. Tallene 3, 7 og 9 bruges meget tit. Opgave: Prøv at komme i tanker om nogle eventyr, hvor noget sker 3 gange. Fremlæg for hinanden i klassen efter hver opgave. DANSK 29

30 LÆRERARK Om Klods Hans Klods Hans er eventyrverdenens skøre, uortodokse og egenrådige helt! Når regler og normer strammer, finder Klods Hans en måde at løsne knuderne på. Der, hvor andres idéer hører op, begynder Klods Hans. Han er fantasifuld og kreativ. Han forsøger først at forstå andre og dernæst selv at blive forstået. Og så er han ærlig og oprigtig! Ham kan vi lære meget af! I dette forløb kan I arbejde med Klods Hans og de andre figurer i eventyret. Pluk i opgaverne eller brug dem alle, som det passer med forløbet, klassetrinnet og elevernes forudsætninger. Start med at læse eventyret op for børnene. DANSK 30

31 H.C. Andersen: Klods Hans LÆRER/ELEV Kilde: Det Kgl. Bibl. Ude paa Landet var der en gammel Gaard, og i den var der en gammel Herremand, som havde to Sønner, der vare saa vittige, at det Halve var nok; de vilde frie til Kongens Datter og det turde de, for hun havde ladet kundgjøre at hun vilde tage til Mand, den, hun fandt bedst kunde tale for sig. De To forberedte sig nu i otte Dage, det var den længste Tid de havde til det, men det var ogsaa nok, for de havde Forkundskaber og de ere nyttige. Den Ene kunde udenad hele det latinske Lexicon og Byens Avis for tre Aar, og det baade forfra og bagfra; den Anden havde gjort sig bekjendt med alle Laugs-Artiklerne og hvad hver Oldermand maatte vide, saa kunde han tale med om Staten, meente han, dernæst forstod han ogsaa at brodere Seler, for han var fiin og fingernem. Jeg faaer Kongedatteren! sagde de begge To, og saa gav deres Fader dem hver en deilig Hest; han, som kunde Lexiconet og Aviserne fik en kulsort, og han, som var oldermands-klog og broderede fik en melkehvid, og saa smurte de sig i Mundvigerne med Levertran, forat de kunde blive mere smidige. Alle Tjenestefolkene vare nede i Gaarden for at see dem stige til Hest; i det samme kom den tredie Broder, for der var tre, men der var Ingen der regnede ham med, som Broder, for han havde ikke saadan Lærdom som de To, og ham kaldte de bare Klods-Hans. Hvor skal I hen siden I er i Stadstøiet? spurgte han. Til Hove for at snakke os Kongedatteren til! har Du ikke hørt hvad Trommen gaaer om over hele Landet! og saa fortalte de ham det. Hille den, saa maa jeg nok med! sagde Klods-Hans og Brødrene loe af ham og red afsted. Fader, lad mig faae en Hest! raabte Klods-Hans. Jeg faaer saadan en Lyst til at gifte mig. Ta er hun mig, saa ta er hun mig! og ta er hun mig ikke, saa ta er jeg hende alligevel! Det er noget Snak! sagde Faderen, Dig giver jeg ingen Hest. Du kan jo ikke tale! nei, Brødrene det er Stads-Karle! Maa jeg ingen Hest faae! sagde Klods-Hans, saa ta er jeg Gedebukken, den er min egen, og den kan godt bære mig! og saa satte han sig skrævs over Gedebukken, stak sine Hæle i Siden paa den og foer afsted hen ad Landeveien. Hui! hvor det gik. Her kommer jeg! sagde Klods-Hans, og saa sang han saa at det skingrede efter. Men Brødrene red ganske stille forud; de talte ikke et Ord, de maatte tænke over paa alle de gode Indfald, de vilde komme med, for det skulde nu være saa udspekuleret! Halehoi! raabte Klods-Hans, her kommer jeg! see hvad jeg fandt paa Landeveien! og saa viste han dem en død Krage, han havde fundet! Klods! sagde de, hvad vil Du med den? Den vil jeg forære til Kongedatteren! Ja, gjør Du det! sagde de, loe og red videre. Halehoi! her kommer jeg! see, hvad jeg nu har fundet, det finder man ikke hver Dag paa Landeveien! Og Brødrene vendte om igjen for at see hvad det var. Klods! sagde de, det er jo en gammel Træsko, som Overstykket er gaaet af! skal Kongedatteren ogsaa ha den? Det skal hun! sagde Klods-Hans; og Brøderne loe og de red og de kom langt forud. Halehoi! her er jeg! raabte Klods-Hans; nei, nu bliver det værre og værre! halehoi! det er mageløst! Hvad har Du nu fundet! sagde Brødrene. O! sagde Klods-Hans, det er ikke til at tale om! hvor hun vil blive glad, Kongedatteren! Uh! sagde Brødrene, det er jo Pludder der er kastet lige op af Grøften! Ja det er det! sagde Klods-Hans, og det er den fineste Slags, man kan ikke holde paa den! og saa fyldte han Lommen. Men Brødrene red alt hvad Tøiet kunde holde, og saa kom de en heel Time forud og holdt ved Byens Port, og der fik Frierne Nummer eftersom de kom, og blev sat i Række, sex i hvert Geled og saa tæt at de ikke kunde røre Armene, og det var nu meget godt, for ellers havde de sprættet Rygstykkerne op paa hverandre, bare fordi den Ene stod foran den Anden. Alle Landets øvrige Indvaanere stode rundt om Slottet, lige op til Vinduerne for at see Kongedatteren tage mod Frierne, og ligesom een af dem kom ind i Stuen, slog Talegaven klik for ham. Duer ikke! sagde Kongedatteren. Væk! Nu kom den af Brødrene, som kunde Lexiconet, men DANSK 31

32 Klods Hans, fortsat det havde han reent glemt ved at staae i Række, og Gulvet knirkede og Loftet var af Speilglas, saa at han saae sig selv paa Hovedet, og ved hvert Vindue stode tre Skrivere og en Oldermand, der hver skrev op Alt hvad der blev sagt, at det strax kunde komme i Avisen og sælges for to Skilling paa Hjørnet. Det var frygteligt, og saa havde de fyret saadan i Kakkelovnen, at den var rød i Tromlen! Det er en svær Varme her er herinde! sagde Frieren. Det er fordi min Fader i Dag steger Hanekyllinger! sagde Kongedatteren. Bæ! der stod han, den Tale havde han ikke ventet; ikke et Ord vidste han at sige, for noget Morsomt vilde han have sagt. Bæ! Duer ikke! sagde Kongedatteren. Væk! og saa maatte han afsted. Nu kom den anden Broder. Her er en forfærdelig Hede! - sagde han. Ja, vi stege Hanekyllinger i Dag! sagde Kongedatteren. Hvad be - hvad? sagde han, og alle Skriverne skrev Hvad be - hvad! Duer ikke! sagde Kongedatteren. Væk! Nu kom Klods-Hans, han red paa Gedebukken lige ind i Stuen. Det var da en gloende Hede! sagde han. Det er fordi jeg steger Hanekyllinger! sagde Kongedatteren. Det var jo rart det! sagde Klods-Hans, saa kan jeg vel faae en Krage stegt? Det kan De meget godt! sagde Kongedatteren, men har De Noget at stege den i, for jeg har hverken Potte eller Pande! Men det har jeg! sagde Klods-Hans. Her er Kogetøi med Tinkrampe! og saa trak han den gamle Træsko frem og satte Kragen midt i den. Det er til et heelt Maaltid! sagde Kongedatteren, men hvor faae vi Dyppelse fra! Den har jeg i Lommen! sagde Klods-Hans. Jeg har saa meget jeg kan spilde af det! og saa heldte han lidt Pludder af Lommen. Det kan jeg lide! sagde Kongedatteren, Du kan da svare! og Du kan tale og Dig vil jeg have til Mand! men veed Du, at hvert Ord vi sige og har sagt, skrives op og kommer imorgen i Avisen! ved hvert Vindue seer Du staae tre Skrivere og en gammel Oldermand, og Oldermanden er den Værste for han kan ikke forstaae! og det sagde hun nu for at gjøre ham bange. Og alle Skriverne vrinskede og slog en Blæk-Klat paa Gulvet. Det er nok Herskabet! sagde Klods-Hans, saa maa jeg give Oldermanden det Bedste! og saa vendte han sine Lommer og gav ham Pluddren i Ansigtet. Det var fiint gjort! sagde Kongedatteren, det kunde jeg ikke have gjort! men jeg skal nok lære det! - Og saa blev Klods-Hans Konge, fik en Kone og en Krone og sad paa en Throne, og det har vi lige ud af Oldermandens Avis - og den er ikke til at stole paa! DANSK 32

33 LÆRER/ELEV Opgaver til eventyret om Klods Hans Forslag til progression A. LÆS, LYT OG GENFORTÆL 1. Læs eventyret højt (lærer for klasse). 2. Genfortæl historien for hinanden to og to. 3. Er der særlige eventyrtræk i fortællingen (jf. side 29)? - En fast indledning og afslutning ( Der var engang... og De levede lykkeligt til deres dages ende. ) - Et genkendeligt persongalleri: en helt, en prinsesse og måske hendes far. - Magiske figurer - Magiske tal: 3, 7 og Genfortæl igen med fokus på de særlige fortælleregler: Den ene fortæller, og den anden markerer ved at række hånden op, hver gang en af fortællereglerne dukker op. Snak bagefter i klassen om, hvilke fortælleregler I mødte. B. UNDERSØG FIGURER 1. Vælg hver en figur fra historien, og tegn ham eller hende på et A3-ark. 2. Gå sammen to og to og kig på hinandens tegninger. Sig fem ord, som passer på den figur, den anden har tegnet. Det kan være ting, man kan se, fx høj, gammel, langt hår eller ting, man ikke kan se, men som man kan være, fx modig, sjov, sur, bange Skriv ord, som I selv synes, passer på jeres figur, på tegningen. C. UNDERSØG HISTORIEN Lav skulpturer af ler 1. Gå sammen to og to. Den ene er ler, den anden er den, der former leret. Vælg, hvem af jer der starter. Lav den første titel (se boksen til højre). Bagefter bytter I!t 2. Når jeres skulptur er færdig, går den, der former, SKULPTURREGLER TIL ELEVERNE I må forme fødder, ben, hofter, krop, arme og hænder. I må kun gøre ting, som ikke gør ondt. I skal sørge for, at skulpturen står med god balance og ikke vælter I må ikke forme ansigtet, men vise med jeres eget ansigt, hvordan I synes, skuplturens ansigt skal se ud. I må ikke tale undervejs! DANSK 33

34 ind i midten. Når alle, der former, er kommet ind i midten, er det tid for Kunstudstilling. Gå rundt og studér de færdige værker (max 3 minut ter). OBS. Husk, at man ikke må røre en kunstudstilling - og den kan heller ikke tale! 3. Snak bagefter om, hvad I synes er sjovest: at forme eller at blive formet. D. SKRIV VIDERE PÅ HISTORIEN Vælg én af følgende opgaver: a) Lav en tegneserie Lav en tegneserie, der viser Klods Hans på geden på vej til slottet og alle de ting, han samler op. 1. Start med at lave et story board (den oversigt, som Walt Disney opfandt for at holde styr på alle tegningerne i tegneserien): Tegn hurtigt, eller skriv hver tegnings handling på papirlapper. (Begræns det evt. til et bestemt antal.) 2. Hæng lapperne op på en væg. 3. Vurdér, om du mangler nogle tegninger for at fortælle hele historien? Lav dem! 4. Inddel et A3-ark i felter til dine tegninger. Tegn hele historien. FORSLAG TIL SKULPTURTITLER Klods Hans drager af sted til slottet. Sikke da en gloende hede. Duer ikke. Væk! Og de levede lykkeligt til deres dages ende! b) Skriv et brev fra prinsessen til hendes far, hvor man hører, hvad hun synes om at skulle giftes. 1. Snak med din sidekammerat om, hvordan du tror, hun har det med at skulle giftes? 2. Skriv nogle følelser ned på en liste. 3. Start brevet med en rigtig kongelig indledning, fx Til min allerkongeligste hr. fader Skriv om prinsessens følelser. Husk en kongelig afslutning! c) Skriv til avisen for i morgen! På slottet er der fyldt med skriverkarle, som skriver til landets avis. Men hvad skriver de mon? Lav en en god overskrift til deres avisarikel DANSK 34