SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN"

Transkript

1 NR. 2 JUN Kommunal leder SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN Tema om de frivillige RYK LOKALSAMFUNDET IND PÅ PLEJEHJEMMET BLIV EN BEDRE FORHANDLER KOL-SYGE HOLDES FRI AF SVINGDØREN TIL HOSPITALET

2 5 ØMME PUNKTER De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen. 1 Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt. 2 Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt. 3 Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger. 4 Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen. 5 God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led. Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

3 Find rundsavene frem LEDERKOMMENTAR FOTO: LIZETTE KABRÉ AF IRENE HESSELBERG, FORMAND FOR LEDERFORENINGEN I DSR Kære ledende sygeplejerske I disse omfattende omstruktureringstider er det vigtigere end nogensinde, at de kompetencer, ledende sygeplejersker er i besiddelse af både fagprofessionelt og ledelsesmæssigt, bliver benyttet på alle ledelsesniveauer uagtet titel. Om der står klinikchef, forløbsleder, direktør, vicedirektør, distriktsleder, oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske eller så meget andet har ingen betydning for, om du skal søge en stilling eller lade være. Det, der har betydning, er derimod stillingsindholdet og den hierarkiske placering. Positionér dig og søg stillingen, hvis det er det, du drømmer om. Husk på, at også toppen af ledelseshierakiet er så ganske velegnet til at blive besat af en sygeplejerske. Og det både for sundhedsvæsenets, patienternes og for borgernes skyld. Det siges, at kvinder mener, de skal kunne mindst 15 ud af 10 områder i et stillingsopslag, før de søger et job, og allerhelst ønsker de at blive opdaget og inviteret til jobbet, hvorimod mænd bare skal kunne 2-3 områder for at føle sig sikre på, at de er perfekte til jobbet. I praksis er det vel at sammenligne med sygeplejerskernes kontra lægernes og DJØF ernes adfærd, når det gælder kampen om lederposterne i sundhedsvæsenet. Så ledende sygeplejerske mand som kvinde find rundsavene frem og søg de spændende lederjob, som du brænder for. Dine kompetencer står mål med de udfordringer, vi har i det danske sundhedsvæsen lige nu. Find inspiration og gør dig spilbar ved at huske alle de mange resultater, du har skabt i årets løb. Skriv det ned, vær på forkant og gør dine visioner og drømme synlige samt handlingsrettede allerede i dag. Brug tid på at reflektere og nedskrive, hvad du har opnået i løbet af de sidste år. Og husk, at Lederforeningen er parat til at hjælpe. Foreningens ledelseskonsulenter udgør et landsdækkende netværk, der hver dag guider ledende sygeplejersker i deres ansættelsesforhold. Sidst, men ikke mindst, opfordrer jeg dig til at tilmelde dig et eller flere af kurserne i efteråret de såkaldte Mesterklasser. Alle kurser er målrettet ledende sygeplejersker, se nærmere i Mesterklassekataloget, som du har fået tilsendt. Eller gå ind på og se programmet, her kan du også tilmelde dig. Rigtig god sommer til alle IRENE HESSELBERG 3

4 MER af det gode fra PKA Pension i stedet for efterløn? Så kan du selv bestemme PKA giver dig mulighed for en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Hos os kan du få udbetalt din pension minimum fem år, før du går på folkepension. Fravælger du efterlønnen, kan du i stedet spare op med en supplerende opsparing eller du kan betale ekstra ind på din almindelige pensionsordning, hvor du også er dækket i tilfælde af sygdom og død. Indbetalingen giver dig et fradrag i din personlige indkomst nu og mere i pension senere. Jo tidligere du begynder, jo mere får du ud af det. Gå ind på pka.dk/mer eller ring tel og få styr på dine muligheder hos PKA.

5 Indhold 6 SPØRG OS OM HVAD SOM HELST På Gentofte Hospital har ledelsen brugt en stafetanalyse til at finde ud af, hvad medarbejderne virkelig mener. >> INTERVIEW: SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN Ledetråden for afdelingschef for træning og pleje i Gladsaxe Kommune, Herle Klifoth, er at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt. 18 KRONIK: REHABILITERINGSPLANER FORDRER MULTIFACETTERET SYGEPLEJE Sygeplejeledernes udfordring er at sikre en stærk sygeplejefaglig identitet, omstillingsparathed samt evne til mono- og interdisciplinært samarbejde. INTERVIEW BORGERNE SKAL VÆRE SELVHJULPNE DE FRIVILLIGE FORBEDRER HVERDAGEN 20 KOL-SYGE HOLDES FRI AF SVINGDØREN TIL HOSPITALET Lyngby/Taarbæk Kommune har som første sted i landet iværksat et pilotprojekt med borgere, som lever med sygdommen KOL. De skal deltage i et forsøg med hjemmemonitorering og kommunikation med sygehuset via Skype. 24 ET LEDIGT ØJEBLIK: SYVÅRSKRISE ELLER BARE HVERDAG? Det er ikke så sært, hvis afdelingssygeplejersker oplever, at balancen mellem drift og udvikling er forskubbet over imod drift. Men hvorfor er det så svært at finde tid til udvikling? >> 26 >> TEMA: DE FRIVILLIGE FORBEDRER HVERDAGEN De frivillige giver patienterne en bedre hverdag, mener et flertal af de ledende sygeplejersker ifølge en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. BLIV EN BEDRE FORHANDLER 34 HVERDAGEN ER FYLDT MED FORHANDLING At kunne beherske forhandlingens finesser bliver stadigt vigtigere i takt med, at den stramme regulering af arbejdet løsnes, og krav fra patienter og pårørende stiger. 37 LÆRTE AT FORHANDLE UNDER PRES En snes sygeplejeledere i Aabenraa blev klædt på til forhandling, da de skulle søge deres eget job. 40 NYT FRA LEDERFORENINGEN Læs om Lederforeningens aktiviteter og se billeder fra fagdagen i april, hvor over 100 ledende sygeplejersker mødte op for at sætte sygeplejefaglig ledelse på dagsordenen. UDGIVER: DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K Telefon: Web: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. LEDERFORENINGEN I DANSK SYGEPLEJERÅD Formand: Irene Hesselberg. REDAKTION: Susanne Bloch Kjeldsen, Lotte Havemann. GRAFISK DESIGN & LAYOUT: Mathias Nygaard Justesen. FORSIDEFOTO: Søren Svendsen ANNONCESALG: Dansk Mediaforsyning, TRYK: Color Print (Svanemærket trykkeri nr ). Oplag: ISSN (online: ISSN ) PRIS: Løssalg 75,00 kr. pr. nr., årsabonnement 250,00 kr., for 4 numre. FORKANTINDHOLD 5

6 Spørg os om hvad som helst På Gentofte Hospital har ledelsen brugt en stafetanalyse til at finde ud af, hvad medarbejderne virkelig mener. AF BIRGIT BRUNSTED, JOURNALIST Det er en klassisk problemstilling: En organisation vil indføre en ny strategi eller andre dybtgående ændringer. Ledelsen vil høre medarbejdernes mening og sender spørgeskemaer ud. Men svagheden er, at de emner, der spørges til, er defineret på forhånd af selv samme ledelse, siger Gentofte Hospitals direktør, Eva Zeuthen Bentsen. Vi skal i gang med at udarbejde en ny strategi for hospitalet, men før vi lægger os endeligt fast, vil vi se på, hvad der har virket, og hvad der ikke har virket i den gamle. Som redskab har hospitalet valgt Stafetanalysen. Den går ud på, at man via mailsystemet sender stafetter ud til alle medarbejdere, som giver dem ret til at stille spørgsmål til hvem som helst i organisationen om hvad som helst. Det gode ved metoden er, at intet er givet på forhånd, men det er selvfølgelig et ledelsesmæssigt sats, for du aner ikke, hvad du sætter i gang, siger Eva Zeuthen Bentsen. Spørgsmålene til ledelsen spændte vidt. Nogle slog lige ned i strategien, nogle var kritiske, andre spurgte, hvorfor der ikke blev plantet flere syrener, eller hvorfor omklædningsrummene var så dårlige. som ledelsen i glastårnet ikke kendte til, fordi afstanden til medarbejderne var for stor. Men med stafetten fik ledelsen mulighed for at kommentere eller ligefrem aflive sådanne myter. Eva Zeuthen Bentsen er begejstret for stafetanalysen og siger, at den kan bruges overalt, eksempelvis af ledelsen på en enkelt afdeling, og til alt, som f.eks. en proces med ledelsesudvikling. Det er skægt at åbne sin mail og inspirerende for en direktør at få en anden viden end den, du er vant til. Der er en energi i det, og det er i virkeligheden en anden måde at spørge medarbejderne: Hvordan har I det? siger Eva Zeuthen Bentsen. Alle ansatte på Gentofte Hospital har en mailadresse, og medarbejderne kan stille spørgsmål, uden deres navn kommer ud på nettet, men alle får direkte svar. Hospitalsdirektøren gør opmærksom på, at man endnu ikke har gjort resultaterne op. Der er heller ikke taget stilling til, hvordan de skal formidles. Stafetmetoden er udviklet af Academy A. Åbenhed kan aflive myter Hospitalsdirektøren finder det interessant, at en del spørgsmål havde bund i myter, som ikke havde hold i virkeligheden, men Forskellen er at faglig integritet giver personligt overskud Diplom i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse er en praksisnær, kompetencegivende og anerkendt international videreuddannelse. Uddannelsen udvikler og målretter dine ledelsesevner til nye krav og udfordringer på et permanent forandrende arbejdsmarked. Uddannelsen er for dig, der er eller snart bliver leder i den private eller offentlige sektor. Som den største udbyder af diplom i ledelse og med mangeårig erfaring er Metropol et oplagt valg for din videreuddannelse. Sidste frist for tilmelding er d. 29. juni. Nye hold starter i uge 35. Se mere på Professionshøjskolen Metropol Tagensvej København N tlf Kompetencegivende efter- og videreuddannelse 6 FORKANTAKTUELT NR. 2 JUNI 2012

7 GIV PLADS TIL SPØRGEJØRGEN Skab en spørgekultur og bliv belønnet med innovative og udviklende tanker. Hvis du som leder ønsker mere innovation, skal du lade dine medarbejdere sætte spørgsmålstegn ved stort og småt: ved procedurerne, kulturen og arbejdsmiljøet. Tillad spørgsmål, der udfordrer status quo. Væksthus for ledelse, lederweb.dk giver to bud på at give plads til arbejdspladsens spørgejørgener: 1. Anerkend Månedens spørgejørgen En god måde at skabe grobund for en spørgende kultur er ved at anerkende dine medarbejdere, når de stiller et spørgsmål. Lav f.eks. en konkurrence, hvor medarbejderne skal dyste om at stille månedens spørgsmål. De kan postes i en fysisk postkasse eller et sted på intranettet. Husk at understrege, at der ikke findes dumme spørgsmål. 2. Questionstorming Prøv at lave en spørgsmålsstorm i stedet for den traditionelle brainstorming. Her gælder samme regler. Når emnet/udfordringen er præsenteret, skal deltagerne stille alverdens spørgsmål, der relaterer sig til emnet. Der skal stilles mindst 50 spørgsmål i alt. Én vigtig regel skal overholdes: Ingen må svare på spørgsmålene. Når alle spørgsmål er noteret, så alle kan se dem, skal gruppen prioritere spørgsmålene og diskutere nogle af dem, som kalder allermest på at blive besvaret. (lha) SELVLEDELSE KRÆVER KLARE RAMMER Ledelsen sparer ikke tid ved at overdrage mere ansvar til medarbejderne, som man ellers kunne tro, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Medarbejdere, der leder sig selv, efterspørger nemlig klare rammer og tydelig ledelse. I stigende grad kræver de selvledende medarbejdere, at lederen sparrer med dem. Det viser et nyt forskningsprojekt Ledelse af selvledelse, som forskere på Copenhagen Business School (CBS) er ved at afslutte. Der er bl.a. blevet lavet interviews med ansatte i Microsoft og ATP samt HR-chefer i en række andre virksomheder. Magasinet Arbejdsmiljø har talt med forskerne bag projektet. Adjunkt på CBS, Anders Raastrup Kristensen, fortæller: Selvledende medarbejdere vil gerne have hjælp til at prioritere og vurdere, de vil gerne anerkendes på de opgaver, de løser og så har de stort behov for at få feedback fra deres leder. Gennem de seneste år har begrebet selvledelse vundet indpas på stadigt flere arbejdspladser, og i dag er selvledelse mange steder en betingelse for arbejdet, mener professor på CBS, Sverre Raffnsøe, som er forskningsleder for Ledelse af selvledelse. Han tilføjer: Netop den måde at arbejde på, hvor den enkelte medarbejder hele tiden skal forholde sig selvstændigt til opgaverne, kræver god ledelse. Lederen er den, der skal sørge for at koordinere overordnet, samle op, bringe sammenhæng i tingene og give respons. (lha) FORKANTAKTUELT 7

8 Sygepleje I SOMMERFERIEN TEKST: MILLE DREYER-KRAMSHØJ Uanset om sommermånederne byder på inde- eller udevejr, er der rundt omkring i hele landet masser af kulturelle tilbud til sygeplejersker, som også familien og vennerne kan lokkes med til. Tag på udstilling, rundvisning, i teatret eller i biografen og oplev bl.a. sygdommen og medicinens historie eller se sygeplejersker og sundhedsfaglige temaer på det hvide lærred og de skrå brædder. I BIFFEN A DANGEROUS METHOD Drama: Biografisk drama om Sigmund Freud (Viggo Mortensen), Carl Jung (Michael Fassbinder) og Sabina Spielrein (Keira Knightley). Den unge Sabina indlægges med en svær psykisk lidelse, hvor hun bliver forsøgsperson for Dr. Jungs nye, psykologiske behandlingsmetoder. Om psykoanalysens fødsel, patientrelationer og udviklingen af terapi. Biografpremiere hele landet den 21. juni LYKKELIGE OMSTÆNDIGHEDER Følg det franske kærestepar Nicolas (Pio Marmaï) og Barbara (Louise Bourgoin) fra den første forelskelse til graviditet og det store forældreansvar. Filmen er baseret på en selvbiografi. Biografpremiere hele landet den 5. juli DEN SKALDEDE FRISØR Astrid og Patrick skal giftes, og det er noget af en kunst, når brudens side af familien bl.a. består af den smukke, men kræftsyge mor Ida (Trine Dyrholm), som er blevet forladt af sin mand Leif (Kim Bodnia), og brudgommens far, den distræte og meget britiske Philip (Pierce Brosnan), som stadig lider under tabet af sin kone. Biografpremiere hele landet den 30. august. 8 FORKANTAKTUELT NR. 2 JUNI 2012

9 I TEATRET DEN INDBILDT SYGE Oplev Molières komedie om den håbløse hypokonder Monsieur Argan, som fylder lægernes lommer for at behandle ham for alskens sygdomme. Argan forsøger at gifte sin datter væk til en ung læge, så han kan sikre, at der altid er en i huset. Familieforestilling fra 8 år. 27. juli august i Designmuseum Danmarks Have, Bredgade 68, Khb. K UDSTILLINGER OG UDFLUGTER ROBOTTER DET GODE LIV ELLER KOLD ELEKTRONIK Robotterne er ikke alene en konstruktion, som findes hos større danske virksomheder. Robotter er i børneværelset, på plejehjemmet og inderst inde i hjernens kringelkroge. Særlige aktiviteter for børnefamilier hele sommerferieperioden. Frem til den 31. august, Danmarks Industrimuseum, Horsens SYGDOM OG DØD Er du historisk interesseret? Assistens Kirkegård på Nørrebro i København byder på rundvisning og foredrag om tidligere tiders store sygdomme som f.eks. kolera og spansk syge. Rundvisning den 11. juli kl RUNDTUR PÅ DET GAMLE HOSPITAL Tidligere plejere vil fortælle om hospitalet med vægt på de enkelte bygningers funktioner og historie gennem tiden fra 1915, hvor det stod færdigt og op til, hvad der er tilbage i dag. En beretning om et hospital, som snart er fortid, men som har beskæftiget en hel by, samtidig med at den selv fungerede som en - med svinesti, plantager, køkken, brandstation og meget mere. Rundvisning den 17. juli kl , Annebergparken, 4500 Nykøbing Sj. Desuden åbent søndage, mandage og onsdage i sommermånederne. TIL DIG DER HAR EN KROP Hver tid har forskellige bud på, hvordan kroppen skal forstås, og ikke mindst hvad sygdom og sundhed er. Oplev hvordan kropsopfattelsen i lægevidenskaben historisk har udviklet sig siden antikken og se mange af de konkrete behandlingsmetoder, der har været taget i brug igennem tiderne. Frem til den 1. november, Medicinsk Museum, København Dette er et udpluk af kulturelle tilbud i den kommende tid med relevans for sygeplejersker. Se Sygeplejersken/Kulturjournalen for flere arrangementer i hele landet. Kulturkalenderen bringes i samarbejde med Kultunaut.dk. Sygeplejersken tager forbehold for datoændringer, programflytninger og lignende. FORKANTAKTUELT 9

10 10 FORKANTINTERVIEW NR. 2 JUNI 2012 Vores fornemste opgave som sygeplejersker er at frisætte borgerne fra hjemmeplejen, mener afdelingschef for Træning og Pleje i Gladsaxe Kommune Herle Klifoth.

11 SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN Sygeplejerskerne i Gladsaxe Kommunes rehabiliteringsindsats skal handle hurtigt, hver gang en borger udskrives fra hospitalet. Ledetråden for afdelingschef for Træning og Pleje, Herle Klifoth, er at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt. AF ANNETTE HAGERUP, JOURNALIST FOTO: SØREN SVENDSEN En ældre herre ringer til Gladsaxe Kommunes hjemmepleje og spørger, hvor hjemmehjælpen bliver af? Hun skal komme og lave hans havregrød. Det er langt op ad formiddagen, og nu har han altså ikke tid til at vente mere. Han er nødt til at gå ud med hunden. Har du så slet ikke fået noget at spise endnu? Jo, jeg har selv taget en ostemad og lavet min kaffe. Den laver jeg altid selv. Det er bare den havregrød, jeg mangler. Herle Klifoth fortæller om den selvhjulpne borger, der sagtens var i stand til at koge sin havregrød selv. Han skulle bare instrueres i, hvordan man gør. Vores fornemste opgave er at frisætte ham fra os, siger hun. Herle Klifoth er afdelingschef for Træning og Pleje i Gladsaxe Kommune. Og det er ikke nogen helt lille afdeling, hun bestyrer. Hun er bl.a. øverste chef for en ledergruppe på seks og en stab på 20 i afdelingen, der ligger i kælderetagen på Gladsaxe Rådhus. Afdelingen for Træning og Pleje har sammenlagt ansatte fordelt på kommunens plejehjem og genoptræningscentre. Hvis rehabilitering skal blive en succes, må det offentlige aflægge sig høfligheden. Det er så grundlæggende i vores sundhedsuddannelser og i hele vores plejekultur, at vi skal være behjælpelige. Men hjælp til selvhjælp vil i mange tilfælde være det, der gavner borgeren mest, siger Herle Klifoth, som har som målsætning at bekæmpe, hvad hun kalder klisteromsorg. Selvom det sker i den bedste mening, er der generelt i sundhedssektoren en tendens til at fratage borgeren ansvaret. Man giver pr. automatik hr. Poulsen tøj på, fordi han for et par måneder siden brækkede skulderen og dengang ikke kunne selv. Jeg vil gerne dreje omsorgen derhen, at vi automatisk tænker over, hvordan vi kan styrke hr. Poulsens motorik, så han fortsat selv kan tage sin skjorte på og også selv knappe den. Vores største udfordring over for medarbejderne og også de pårørende, som forventer et bestemt ser- >> FORKANTINTERVIEW 11

12 >> viceniveau består i at forklare, hvad det vil sige at arbejde inden for feltet rehabilitering. Vi arbejder som udgangspunkt med de grundlæggende værdier i rehabilitering, nemlig: At borgerne kan blive herre i eget hus og klare mest muligt selv. Hjælperne skal understøtte, at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt. Der har været for meget fokus på, hvad borgerne ikke kan, siger Herle Klifoth. Gladsaxe Kommunes sundhedsforvaltning har for få år siden taget rehabiliteringsskridtet fuldt ud og indført rehabilitering som princip på alle afdelinger og niveauer. I den forbindelse har man også ændret navn i pleje- og omsorgsafdelingen til nu Trænings- og Plejeafdelingen. Gladsaxe var tidligt ude Når en patient er færdigbehandlet, koster det kommunerne dyrt (i dag ca kr. i døgnet) at have en borger liggende i en hospitalsseng. Allerede for 20 år siden satsede Gladsaxe bevidst på at hjemtage sine borgere og give borgeren et tilbud som alternativ til indlæggelse, nemlig akutafdelingen, og den strategi holder stadig. Gladsaxe har lige siden haft et udbygget net af akutpladser, reha- BLÅ BOG Herle Klifoth, 48 år, afdelingschef for Træning og Pleje i Gladsaxe Kommune. Sygeplejerske, uddannet fra Hillerød Sygeplejeskole i Fik sit første job som menig sygeplejerske på Bispebjerg Hospitals ortopædkirurgiske afdeling, hvor hun blev i fire år. Afdelingssygeplejerske på plejehjemmet Sophie Amalie Gården på Frederiksberg i Siden forstander samme sted frem til Distriktsleder for hjemmeplejen i Greve Kommune, Siden 2003 afdelingschef i Gladsaxe Kommune. Diplomuddannelse i ledelse for primærsektoren på Dansk Sygeplejehøjskole, København. Diplomuddannelse i ledelse på Forvaltningshøjskolen. 12 FORKANTINTERVIEW NR. 2 JUNI 2012

13 biliteringspladser og genoptræningspladser. F.eks. råder man over i alt 80 midlertidige pladser på seniorcenter Kildegården, som er kommunens ældste og blot ét af Gladsaxes fem seniorcentre. Pladserne er bl.a. tiltænkt borgere, der udskrives fra hospital, men ikke kan klare sig selv hjemme på egen hånd, hjemmeboende borgere, hvor der er behov for aflastning i hjemmet, kronisk syge m.fl. Gladsaxe har i princippet altid selv genoptrænet sine borgere ud fra en 20/80-model, der går ud på, at de 20 pct. foregår i hospitalsregi og de 80 pct. hjemme på kommunalt niveau. Kommunen har opbygget en stor specialenhed for hjerneskadede og råder i dag over 20 døgngenoptræningspladser. Borgeren i centrum Herle Klifoth har igennem hele sin karriere sat den basale pleje i højsædet. Bortset fra fire år som sygeplejeassistent på en ortopædkirurgisk afdeling har hun altid haft lederjob. Det gik tidligt op for mig, at tingene kunne gøres anderledes. Og ville man have indflydelse, skulle man være leder, siger Herle Klifoth, som gik målrettet efter et lederjob efter få år som færdiguddannet. Hun havde med egne ord ikke tålmodighed til at vente i fødekæden til et lederjob i det normale hospitalshierarki, hvor den, der har været der længst, automatisk rykker frem til et job som afdelingssygeplejerske etc. Jeg havde nogle ambitioner i forhold til sygepleje og ledelsesstil, som jeg gerne ville have gennemført. Det essentielle i vores arbejdsfelt er vores tilgang til mennesker. Vi er i det her fag af én eneste grund, og det er, fordi nogen har brug for os. Derfor har vi bare at gøre vores job ordentligt! mener Herle Klifoth, som systematisk gav sig til at søge lederstillinger på en række plejehjem. Efter 13 jobsamtaler lykkedes det, og hun blev afdelingssygeplejerske på plejehjemmet Sophie Amalie Gården på Frederiksberg. Siden blev hun forstander samme sted. Jeg havde det som blommen i et æg. Det var et lille sted med en stor samhørighed. Medarbejderne blev inddraget i vagtplanlægningen, så vi havde aldrig brug for vikarer. Det bedste var, at jeg kunne praktisere sygepleje, som jeg synes, den skal praktiseres. Borgerdelen er det, der driver mig. Vi skal prøve at forstå, hvad det er, borgeren gerne vil, og inden for de givne rammer søge at gøre det muligt. Borgeren er mit omdrejningspunkt. Det er noget meget banalt. Hvis du sidder på vagtstuen, og en patient ringer på klokken, så rejs dig op og gå ind til patienten på stuen! Det er også Herle Klifoths holdning, at borgeren altid har ret. Det kan godt være, at nogle er mere krævende end andre og endda skælder os ud. Men vi skal altid søge at bevare vores professionelle tilgang og lade være at tage det personligt. Varslingsregler Rehabiliteringsopgaven blev flyttet til kommunerne samtidig med, at amterne blev nedlagt og i 2007 blev til de nuværende fem regioner. Vi havde i starten meget svært ved at løfte opgaven og måtte betale flere millioner kroner om året for liggedage. I dag betaler vi ca kr. om året for liggedage. Det er så grundlæggende i vores sundhedsuddannelser og i hele vores plejekultur, at vi skal være behjælpelige. Men hjælp til selvhjælp vil i mange tilfælde være det, der gavner borgeren mest. >> STRESS ER UDBREDT BLANDT ÆLDRE Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden har overraskende vist, at stress er mest udbredt blandt de ældre borgere. Vi har en tese om, at det er det arbejdende folk, der får stress. Men det viser sig, at det er mennesker fra pensionsalderen og op til 85-årsalderen, der har stress. Det, der stresser dem, er frygten for, hvordan de vil blive gamle. De er bange for de evt. funktionstab, der følger med alderen, fortæller Herle Klifoth. Gladsaxe Kommune vil nu undersøge, om en vellykket rehabilitering kan øge livskvaliteten hos de ældre borgere. Derfor gennemfører man nu et treårigt måleprogram, hvor en population på borgere mellem 60 og 85 år skal deltage i en spørgeskemaundersøgelse. FORKANTINTERVIEW 13

14 >> Varslingsreglerne er en anden udfordring for kommunerne: Tidligere havde vi flere dage til at forberede en borgers hjemkomst. I dag ringer hospitalet til kommunen samme dag, som borgeren udskrives. De kan faktisk vente helt indtil kl. 15. Vi skal på den korte tid kunne stille op med en sengeplads og have aktiveret mad, hjemmehjælp og hjemmesygepleje. I dag styres visitationen fra hospitalet i Gladsaxe Kommune af en enkelt person, som er uddannet sygeplejerske. Det er en sygeplejerskeopgave at kunne se helheden og overskue, hvad der er behov for i hjemmet, siger Herle Klifoth. Samtidig har man etableret en hjemmeplejeenhed. Vi har tidligere haft enhedspleje centreret omkring et plejecenter i et afgrænset geografisk område. I dag er alle sygeplejersker i hjemmeplejen samlet i én gruppe på ca. 30, som arbejder på kryds og tværs i hele kommunen. Vi skal have sygeplejersker til rådighed, som kan gå ud i hjemmet inden for 24 timer efter, at en borger er udskrevet fra sygehuset, og vurdere deres tilstand, deres medicinstatus, plejebehov m.m. De opfølgende hjemmebesøg er målrettet de borgere, som er i størst risiko for genindlæggelse. Borgere, som udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan, tilbydes altid genoptræning enten på vores døgnbehandlingscenter eller ambulant genoptræning afhængigt af behov. Færre får hjælp af hjemmeplejen En opgørelse over rehabilitering i Gladsaxe Kommune viser, at der er sket en stigning i genoptræningsaktiviteter og et fald i plejeaktiviteter af Gladsaxes borgere fik hjælp fra hjemmeplejen i I dag er antallet Herle Klifoth cykler frem og tilbage til sit arbejde, 11 km hver vej. Det er dels god motion, dels vil hun gerne være en god rollemodel for personalet, der cykler rundt, når de skal besøge borgerne i deres hjem. 14 FORKANTINTERVIEW NR. 2 JUNI 2012

15 Det er sket, uden vi har ændret på serviceniveauet, så vi tilskriver det den sunde aldring. Det er et udtryk for, at de gamle er blevet sundere. Til gengæld har vi fået flere svingdørsborgere, der ryger frem og tilbage mellem hjem og sygehus. Næste udfordring bliver at nedbringe antallet af genindlæggelser. Vi vil gerne bruge vore sygeplejersker som spydspidser på områder, vi gerne vil have udforsket, og har bedt dem kigge nærmere på antallet af genindlæggelser, fortæller Herle Klifoth. Når Herle Klifoth tænker efter, har der måske hidtil været for stor distance mellem ledelsen og det levede liv. Det prøver vi nu at kompensere for, ved at ledergruppen er med ude hos borgerne og også deltager i udførelsen af opgaverne i hjemmet. Når vi er hos borgerne, skal vi have øjnene med os. Frem for bare at snakke om vejr og vind skal vi bruge tiden konstruktivt til at føre en meningsfuld dialog. Bruge vores blik og undres. Måske står alle bøger på gulvet. Hvorfor gør de det? Er borgeren ved at støve af og er gået i stå midt i det hele? Hendes ledelsesfilosofi går i korte træk ud på at dele ansvar og give muligheder. Jeg vil gerne bidrage til andres succes, og får en medarbejder en god idé, bakker jeg op og går gerne hele vejen med strategisk hensyntagen til det politiske niveau. Ældre mænd er en udfordring Den opsøgende indsats, der skal hindre, at borgerne ender som patienter, har også høj prioritet. Selvom den tidligere regering i regelforenklingens navn afskaffede det ene af de to obligatoriske, forebyggende besøg hos de årige borgere, har Gladsaxe fastholdt sine to årlige besøg. Borgerne får tilbud om besøg fra kommunen pr. brev og skal selv give tilsagn, hvis de ønsker besøg. Når det gælder borgere over 85 år, >> Borgeren er mit omdrejningspunkt. Det er noget meget banalt. Hvis du sidder på vagtstuen, og en patient ringer på klokken, så rejs dig op og gå ind til patienten på stuen! FOKUS PÅ BORGERENS HELE LIVSSITUATION Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, fagfolk og evt. pårørende. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Udgangspunktet for rehabiliteringsindsatsen i Gladsaxe Kommune er, at personen med funktionsnedsættelser skal gå fra at være bruger, klient eller patient i et system til at være en selvkørende borger i et samfund. Det er ikke fagfolk, som beslutter, hvad der skal ske i personens liv, men derimod personen selv. Formålet med rehabiliteringsindsatsen for den enkelte borger vil typisk være at: Bevare eller fremme livskvalitet Genvinde sit tidligere funktionsniveau fysisk/psykisk/socialt eller opnå højest mulige funktionsevne Forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reduktion af funktionsevnen Kunne leve med varige funktionsnedsættelser fysisk/psykisk/socialt eller kronisk sygdom og fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation Opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet. Kilde: Gladsaxe Kommune. FORKANTINTERVIEW 15

16 >> ØNSKER ENERET TIL AT LEVERE YDELSER får de slet ikke noget valg. De modtager også to tilbud om forebyggende hjemmebesøg, men skal aktivt melde fra, hvis de ikke ønsker at få besøg. På den måde håber man at nå ud til flere. Bliver en borger alene, vil vedkommende inden for tre uger modtage et brev fra De forebyggende konsulenter, der tilbyder at komme på besøg. Det er fast procedure over for borgere, der mister deres partner. Gladsaxe er én af ni frikommuner og søger i øjeblikket om at få eneret på at levere ydelser, når borgere er visiteret til midlertidig hjælp. I dag har borgerne frit valg mellem en kommunal og en privat leverandør, og i øjeblikket vælger Gladsaxe-borgerne fortrinsvis den private rengøring. Som privat leverandør har du en naturlig interesse i, at borgeren bliver ved med at efterspørge din ydelse, f.eks. i form af støvsugning eller madudbringning. Som den, der betaler for ydelsen, har kommunen derimod et incitament til at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt. Når vi bevilger midlertidig hjælp, er det altid vores mål, at borgerne kommer til at klare opgaven selv. siger Herle Klifoth. Vi har i kommunen en bred vifte af tilbud om klubber, højskole, rejser, sammenkomster, fællesspisning, caféer, idræt m.m. Man behøver ikke blive ensom, og vi kan høre på de tilbagemeldinger, vi får, at borgerne er glade for vores henvendelse. Eneste men er, at det er flest kvinder, der dukker op til diverse arrangementer, og som er med til at etablere nye netværk f.eks. i deres egen bebyggelse. Ældre mænd kan være svære at lokke ud af deres huler. Ergo må man gå utraditionelt til værks, hvis man vil have tag i mændene. Vi har nu fundet frem til en gruppe på 150 enlige mandlige pensionister med det til fælles, at de ikke tidligere har modtaget forebyggende besøg. Nu prøver vi at lokke dem med noget, mange i denne aldersgruppe godt kan lide. Vi inviterer dem alle sammen på sild og snaps på én af vores caféer. Arrangementet finder sted først på efteråret, og Herle Klifoth glæder sig allerede. Hun holder af at være ude blandt borgerne i sin kommune. Og er efterhånden et kendt ansigt. Det er en bevidst strategi, at hun altid tager sin cykel, når hun skal rundt fra sted til sted. Vore medarbejdere i hjemmeplejen bruger cyklen som transportmiddel. De cykler i al slags vejr, så det er et vigtigt signal at sende, at det gør jeg også. Det er også en mulighed for at være ude blandt medarbejderne og møde dem på en uformel måde. Man har ret lige vilkår, når man tramper op ad bakkerne i modvind og regnvejr, siger Herle Klifoth. 16 FORKANTINTERVIEW NR. 2 JUNI 2012

17 Herle Klifoth er bl.a. øverste chef for en ledergruppe på seks og en stab på 20 i afdelingen, der ligger i kælderetagen på Gladsaxe Rådhus. FORKANTINTERVIEW 17

18 KRONIK Individuelle rehabiliteringsplaner fordrer multifacetteret sygepleje Rehabiliterende sygepleje befinder sig i spændingsfeltet mellem individuelt tilrettelagte rehabiliteringsplaner og tendensen mod standardiserede pakkeløsninger. Sygeplejeledernes udfordring er at sikre en stærk sygeplejefaglig identitet, omstillingsparathed samt evne til mono- og interdisciplinært samarbejde. Når vi taler om rehabiliterende sygepleje, er der med udgangspunkt i definitionen af rehabilitering tale om at støtte patienten i at generhverve færdigheder med henblik på at leve et for patienten meningsfuldt og selvstændigt liv. Sygeplejerskens rolle i rehabilitering er at minimere skadens konsekvenser, forebygge og behandle komplikationer, optimere funktionsevne og livskvalitet samt understøtte involvering af patient og pårørende. Det indebærer individuelt tilrettelagte forløb, hvor både biologiske, psykologiske, sociale og kulturelt værdimæssige og etiske aspekter må medtænkes (1,2). Samtidig synes der at være en tendens mod rehabiliteringstilbud i form af standardiserede og tidsfastsatte pakkeløsninger målrettet afgrænsede patientgrupper. I denne optik kommer sygeplejersken pga. den faglige profil til at spille en integrerende rolle, der typisk indebærer døgnkontakt med patienten og dennes nære relationer og oftest i længerevarende forløb, der strækker sig over sektorer. Sygeplejersken må ofte være garant for koordinering af processer. Stigende kompleksitet Inden for rehabiliteringen findes der modstridende tendenser, dels det personorienterede, hvor rehabiliteringen tager udgangspunkt i den enkelte patients livssituation og beslutninger, dels samfundsøkonomiske principper om standardiserede pakkeløsninger med sigte på effektivitet, lighed og retfærdighed (3,4,5,6). Disse til dels divergerende tendenser afføder nye krav til rehabiliterende sygepleje på tværs af sektorer. Desuden betyder flere medicinske behandlingsmuligheder et øget samlet rehabiliteringsbehov samt øget kompleksitet i forhold til rehabiliterende tiltag pga. en ældre befolkning, øget comorbiditet og accelererede forløb (5). Sygeplejens snitflader I rehabiliteringen tages teamsamarbejde som en given forudsætning for at opnå positive resultater (7). Sygeplejersken har i teamarbejdet et særligt ansvar for patientens kropslige funktioner og dermed patientens rehabiliteringspotentiale. Herudover har hun i tæt relation til patienten en funktion En væsentlig udfordring for sygeplejen er at have fokus på medinddragelse af patienten og dennes pårørende og som konsekvens heraf at understøtte patienten i processen mod egne mål. med at tilvejebringe betingelser, der fremmer patientens involvering i eget rehabiliteringsforløb. Patientens ændrede evne til autonomi under et rehabiliteringsforløb efterlader et behov for substituerende, supporterende og koordinerende sygeplejefaglig assistance. En væsentlig funktion i rehabiliterende sygepleje er at understøtte processer 18 FORKANTKRONIK NR. 2 JUNI 2012

19 AF TOVE KILDE OG LENA AADAL ILLUSTRATION: OTTO DICKMEISS Tove Kilde er cand.scient.san., udviklingsansvarlig sygeplejerske og kvalitetskoordinator på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Lena Aadal er cand.cur., ph.d., forskningsansvarlig sygeplejerske på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. hos både patient og pårørende, hvor sorg over mulige funktionsevnenedsættelser bearbejdes, og nye veje til at håndtere livet tilegnes. Sygeplejersken arbejder hen mod en mulig forståelse i familie og netværk, så belastning som følge af eventuelle funktionsevnenedsættelser og ændrede roller begrænses. Et stort fokus på det relationelle aspekt i patientplejen og dermed direkte involvering af sygeplejerskens personlige og sociale kompetencer fordrer kontinuerligt behov for support og supervision. Sygeplejeledernes udfordringer Den rehabiliterende sygepleje kan målrettes mennesker i alle aldre, og den repræsenterer talrige specialer, hvilket afføder behov for stor spændvidde i sygeplejerskens kompetencer. Rehabiliteringen starter dag 1 under et indlæggelsesforløb, og tendensen er, at rehabiliteringens faser forskydes, så patienten bliver modtaget på rehabiliteringsafsnittet tidligere og tidligere i sygdomsforløbet og som følge heraf udskrives patienten til hjemmet med evt. tilknytning til primærsektor langt tidligere. En væsentlig udfordring for sygeplejen er at have fokus på medinddragelse af patienten og dennes pårørende og som konsekvens heraf at understøtte patienten i processen mod egne mål. For at imødekomme denne kompleksitet må ledelsesopgaven sigte på at tilvejebringe et miljø, der understøtter etablering af en stærk sygeplejefaglig identitet, omstillingsparathed samt evne til mono- og interdisciplinært samarbejde. Samtidig kan de monofaglige bidrag være vanskelige at afgrænse entydigt i en interdisciplinær kontekst. Det vil være et krav, at såvel den forebyggende, den direkte som den indirekte patientpleje i høj grad skal værne om individualiteten i forløbene. Det indebærer øget behov for tæt interaktion, dokumentation, koordinering samt vidensudveksling og samarbejde på tværs af sektorer. Litteratur 1. Lie H, Melchiorsen H, Kilde T. Rehabiliteringsbegrebet en indføring. In: Hjortbak B, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H, editors. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Aarhus: Rehabiliteringsforum Danmark, 2011: WHO. ICF International Klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand. Munksgaard Danmark, Angel S, Birtø K, Aadal L, Holmgaard P-M, Vestergaard L, Nielsen F. Borgerinddragelse og borgercentrering. In: Hjortbak B, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H, editors. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Aarhus: Rehabiliteringsforum Danmark, 2011: Editor: Hjortbak B, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. 1. ed. Aarhus: Rehabiliteringsforum Danmark, Editors: Gutenbrunner C, Ward AB, Chamberlain MA. White book on physical and rehabilitation medicine i Europe. Europa Medicophysica.Mediterranean Journal of Physical and Rehabilitation Medicine 42(4), Jacobsen CB, Pedersen VHAK. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed en empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler. 8(3) København, Sundhedsstyrelsen, Monitorering og medicinsk Teknologivurdering. Medicinsk teknologivurdering puljeprojekter. 7. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, editor. 2011;13(1) København, Sundhedsstyrelsen. FORKANTKRONIK 19

20 KOL-syge holdes fri af svingdøren til hospitalet AF ANNETTE HAGERUP, JOURNALIST KOL-patienten er den, der kender sine symptomer og sin sygdom bedst. Så hvorfor ikke gøre patienten til direktør i sit eget hjemmehospital? Det er netop, hvad man har besluttet at gøre i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor seks KOL-patienter som de første deltager i det nystartede projekt Epitalet. Epitalet er en betegnelse for det elektroniske, murstensløse hospital, der drives hjemme fra patientens dagligstue ved hjælp af en trådløs forbindelse og en lille computerskærm. Fra hjemlige omgivelser har patienten selv ansvaret for at måle bl.a. lungefunktion og administrere medicin. Borgeren udstyres med en såkaldt tablet, en slags bærbar computer, som består af én stor touchskærm og et virtuelt tastatur bl.a. til brug for at skrive mails. En tablet er lidt mindre end en A4-blok, så man kan have den i håndtasken, sidde med den i lænestolen etc. Computeren er på forhånd udstyret med programmer, der kan registrere lungefunktion, iltoptagelse, blodtryk m.m. Målingen foregår ved hjælp af et mundstykke forsynet med en trådløs måle- og sendeenhed. Det øjeblik, patienten puster i mundstykket, bliver lungefunktionen registreret og resultatet på mikrosekunder sendt videre til minicomputeren. Samt til et it-netværk, som patientens læger på Frederiksberg Hospital er koblet op på. I det røde felt Lægen får med det samme besked, hvis patientens værdier ligger i det røde felt, altså overskrider en på forhånd fastlagt værdi for, hvordan den enkeltes lungefunktion og iltindhold skal være på et givent tidspunkt. Hensigten er, at man lærer at mestre sin sygdom og samtidig får nem adgang til sundhedsfaglig ekspertise. Samtidig skulle model Epitalet gerne være med til at forebygge de mange hospitalsindlæggelser, som borgere med KOL typisk oplever, fortæller udviklingssygeplejerske i Lyngby- Taarbæk Kommune, Charlotte Dorph 20 FORKANTVELFÆRDSTEKNOLOGI NR. 2 JUNI 2012

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Telesundhed på tværs erfaringer og ønsker i kommunalt perspektiv Kulturhuset Islands Brygge, 24. september

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 Til: Beboere, pårørende og samarbejdspartnere Dato: 15. april 2015 Tlf. dir.: 4477 1980 Fax. dir.: 4477 1981 E-mail: dwax@balk.dk Kontakt: Malene Svalling Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 1.

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-95 Foto: Lizette Kabré Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv?

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv? Sanne Angel ph.d. Lektor Sektion for Sygpleje, Institut for Folkesundhed, Health Aarhus Universitet Lena Aadal ph.d. Forskningsansvarlig Sygeplejerske Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Universitetsklinik

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL

TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL TAG TEMPERATUREN PÅ DEN FYSISKE TRIVSEL Nyt værktøj fra Job og Krop-kampagnen giver et hurtigt overblik over den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Temperaturmålingen er en lille spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Medlemstilbud og -rabatter. sådan får du mere ud af at være medlem

Medlemstilbud og -rabatter. sådan får du mere ud af at være medlem Medlemstilbud og -rabatter sådan får du mere ud af at være medlem Medlemstilbud og -rabatter Sådan får du mere ud af at være medlem Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Ricky Molloy Layout: Dansk

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Leder af Genoptræningen Hvidovre Kommune

Leder af Genoptræningen Hvidovre Kommune Leder af Genoptræningen Hvidovre Kommune Præsentation Materialet indledes med en introduktion til kommunen. Herefter præsenteres forhold vedrørende den ledige stilling såsom ansvarsområder, opgaver og

Læs mere