SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN"

Transkript

1 NR. 2 JUN Kommunal leder SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN Tema om de frivillige RYK LOKALSAMFUNDET IND PÅ PLEJEHJEMMET BLIV EN BEDRE FORHANDLER KOL-SYGE HOLDES FRI AF SVINGDØREN TIL HOSPITALET

2 5 ØMME PUNKTER De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Her er fem ømme punkter at arbejde med, når I vil skabe god fysisk trivsel på arbejdspladsen. 1 Hold kroppen i gang. Det er ikke farligt at bruge de muskler, der gør ondt. Tværtimod. De får det bedre af at blive brugt. 2 Det nytter at forebygge. Organiser arbejdet, indret arbejdspladsen, instruer hinanden og brug hjælpemidler også når det ikke gør ondt. Så kroppen bruges fornuftigt. 3 Lav øvelser. Få minutters træning tre gange om ugen kan være nok. Træn gerne sammen med nogle kolleger. 4 Skab balance mellem job og krop. Det kan gøre ondt, hvis jobbet stiller større krav, end kroppen kan klare. Balancen skabes ved at justere opgaverne og styrke kroppen. 5 God fysisk trivsel er et fælles ansvar. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led. Bevæg dig ind på jobogkrop.dk

3 Find rundsavene frem LEDERKOMMENTAR FOTO: LIZETTE KABRÉ AF IRENE HESSELBERG, FORMAND FOR LEDERFORENINGEN I DSR Kære ledende sygeplejerske I disse omfattende omstruktureringstider er det vigtigere end nogensinde, at de kompetencer, ledende sygeplejersker er i besiddelse af både fagprofessionelt og ledelsesmæssigt, bliver benyttet på alle ledelsesniveauer uagtet titel. Om der står klinikchef, forløbsleder, direktør, vicedirektør, distriktsleder, oversygeplejerske, afdelingssygeplejerske eller så meget andet har ingen betydning for, om du skal søge en stilling eller lade være. Det, der har betydning, er derimod stillingsindholdet og den hierarkiske placering. Positionér dig og søg stillingen, hvis det er det, du drømmer om. Husk på, at også toppen af ledelseshierakiet er så ganske velegnet til at blive besat af en sygeplejerske. Og det både for sundhedsvæsenets, patienternes og for borgernes skyld. Det siges, at kvinder mener, de skal kunne mindst 15 ud af 10 områder i et stillingsopslag, før de søger et job, og allerhelst ønsker de at blive opdaget og inviteret til jobbet, hvorimod mænd bare skal kunne 2-3 områder for at føle sig sikre på, at de er perfekte til jobbet. I praksis er det vel at sammenligne med sygeplejerskernes kontra lægernes og DJØF ernes adfærd, når det gælder kampen om lederposterne i sundhedsvæsenet. Så ledende sygeplejerske mand som kvinde find rundsavene frem og søg de spændende lederjob, som du brænder for. Dine kompetencer står mål med de udfordringer, vi har i det danske sundhedsvæsen lige nu. Find inspiration og gør dig spilbar ved at huske alle de mange resultater, du har skabt i årets løb. Skriv det ned, vær på forkant og gør dine visioner og drømme synlige samt handlingsrettede allerede i dag. Brug tid på at reflektere og nedskrive, hvad du har opnået i løbet af de sidste år. Og husk, at Lederforeningen er parat til at hjælpe. Foreningens ledelseskonsulenter udgør et landsdækkende netværk, der hver dag guider ledende sygeplejersker i deres ansættelsesforhold. Sidst, men ikke mindst, opfordrer jeg dig til at tilmelde dig et eller flere af kurserne i efteråret de såkaldte Mesterklasser. Alle kurser er målrettet ledende sygeplejersker, se nærmere i Mesterklassekataloget, som du har fået tilsendt. Eller gå ind på og se programmet, her kan du også tilmelde dig. Rigtig god sommer til alle IRENE HESSELBERG 3

4 MER af det gode fra PKA Pension i stedet for efterløn? Så kan du selv bestemme PKA giver dig mulighed for en fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Hos os kan du få udbetalt din pension minimum fem år, før du går på folkepension. Fravælger du efterlønnen, kan du i stedet spare op med en supplerende opsparing eller du kan betale ekstra ind på din almindelige pensionsordning, hvor du også er dækket i tilfælde af sygdom og død. Indbetalingen giver dig et fradrag i din personlige indkomst nu og mere i pension senere. Jo tidligere du begynder, jo mere får du ud af det. Gå ind på pka.dk/mer eller ring tel og få styr på dine muligheder hos PKA.

5 Indhold 6 SPØRG OS OM HVAD SOM HELST På Gentofte Hospital har ledelsen brugt en stafetanalyse til at finde ud af, hvad medarbejderne virkelig mener. >> INTERVIEW: SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN Ledetråden for afdelingschef for træning og pleje i Gladsaxe Kommune, Herle Klifoth, er at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt. 18 KRONIK: REHABILITERINGSPLANER FORDRER MULTIFACETTERET SYGEPLEJE Sygeplejeledernes udfordring er at sikre en stærk sygeplejefaglig identitet, omstillingsparathed samt evne til mono- og interdisciplinært samarbejde. INTERVIEW BORGERNE SKAL VÆRE SELVHJULPNE DE FRIVILLIGE FORBEDRER HVERDAGEN 20 KOL-SYGE HOLDES FRI AF SVINGDØREN TIL HOSPITALET Lyngby/Taarbæk Kommune har som første sted i landet iværksat et pilotprojekt med borgere, som lever med sygdommen KOL. De skal deltage i et forsøg med hjemmemonitorering og kommunikation med sygehuset via Skype. 24 ET LEDIGT ØJEBLIK: SYVÅRSKRISE ELLER BARE HVERDAG? Det er ikke så sært, hvis afdelingssygeplejersker oplever, at balancen mellem drift og udvikling er forskubbet over imod drift. Men hvorfor er det så svært at finde tid til udvikling? >> 26 >> TEMA: DE FRIVILLIGE FORBEDRER HVERDAGEN De frivillige giver patienterne en bedre hverdag, mener et flertal af de ledende sygeplejersker ifølge en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. BLIV EN BEDRE FORHANDLER 34 HVERDAGEN ER FYLDT MED FORHANDLING At kunne beherske forhandlingens finesser bliver stadigt vigtigere i takt med, at den stramme regulering af arbejdet løsnes, og krav fra patienter og pårørende stiger. 37 LÆRTE AT FORHANDLE UNDER PRES En snes sygeplejeledere i Aabenraa blev klædt på til forhandling, da de skulle søge deres eget job. 40 NYT FRA LEDERFORENINGEN Læs om Lederforeningens aktiviteter og se billeder fra fagdagen i april, hvor over 100 ledende sygeplejersker mødte op for at sætte sygeplejefaglig ledelse på dagsordenen. UDGIVER: DANSK SYGEPLEJERÅD Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K Telefon: Web: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd. LEDERFORENINGEN I DANSK SYGEPLEJERÅD Formand: Irene Hesselberg. REDAKTION: Susanne Bloch Kjeldsen, Lotte Havemann. GRAFISK DESIGN & LAYOUT: Mathias Nygaard Justesen. FORSIDEFOTO: Søren Svendsen ANNONCESALG: Dansk Mediaforsyning, TRYK: Color Print (Svanemærket trykkeri nr ). Oplag: ISSN (online: ISSN ) PRIS: Løssalg 75,00 kr. pr. nr., årsabonnement 250,00 kr., for 4 numre. FORKANTINDHOLD 5

6 Spørg os om hvad som helst På Gentofte Hospital har ledelsen brugt en stafetanalyse til at finde ud af, hvad medarbejderne virkelig mener. AF BIRGIT BRUNSTED, JOURNALIST Det er en klassisk problemstilling: En organisation vil indføre en ny strategi eller andre dybtgående ændringer. Ledelsen vil høre medarbejdernes mening og sender spørgeskemaer ud. Men svagheden er, at de emner, der spørges til, er defineret på forhånd af selv samme ledelse, siger Gentofte Hospitals direktør, Eva Zeuthen Bentsen. Vi skal i gang med at udarbejde en ny strategi for hospitalet, men før vi lægger os endeligt fast, vil vi se på, hvad der har virket, og hvad der ikke har virket i den gamle. Som redskab har hospitalet valgt Stafetanalysen. Den går ud på, at man via mailsystemet sender stafetter ud til alle medarbejdere, som giver dem ret til at stille spørgsmål til hvem som helst i organisationen om hvad som helst. Det gode ved metoden er, at intet er givet på forhånd, men det er selvfølgelig et ledelsesmæssigt sats, for du aner ikke, hvad du sætter i gang, siger Eva Zeuthen Bentsen. Spørgsmålene til ledelsen spændte vidt. Nogle slog lige ned i strategien, nogle var kritiske, andre spurgte, hvorfor der ikke blev plantet flere syrener, eller hvorfor omklædningsrummene var så dårlige. som ledelsen i glastårnet ikke kendte til, fordi afstanden til medarbejderne var for stor. Men med stafetten fik ledelsen mulighed for at kommentere eller ligefrem aflive sådanne myter. Eva Zeuthen Bentsen er begejstret for stafetanalysen og siger, at den kan bruges overalt, eksempelvis af ledelsen på en enkelt afdeling, og til alt, som f.eks. en proces med ledelsesudvikling. Det er skægt at åbne sin mail og inspirerende for en direktør at få en anden viden end den, du er vant til. Der er en energi i det, og det er i virkeligheden en anden måde at spørge medarbejderne: Hvordan har I det? siger Eva Zeuthen Bentsen. Alle ansatte på Gentofte Hospital har en mailadresse, og medarbejderne kan stille spørgsmål, uden deres navn kommer ud på nettet, men alle får direkte svar. Hospitalsdirektøren gør opmærksom på, at man endnu ikke har gjort resultaterne op. Der er heller ikke taget stilling til, hvordan de skal formidles. Stafetmetoden er udviklet af Academy A. Åbenhed kan aflive myter Hospitalsdirektøren finder det interessant, at en del spørgsmål havde bund i myter, som ikke havde hold i virkeligheden, men Forskellen er at faglig integritet giver personligt overskud Diplom i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse er en praksisnær, kompetencegivende og anerkendt international videreuddannelse. Uddannelsen udvikler og målretter dine ledelsesevner til nye krav og udfordringer på et permanent forandrende arbejdsmarked. Uddannelsen er for dig, der er eller snart bliver leder i den private eller offentlige sektor. Som den største udbyder af diplom i ledelse og med mangeårig erfaring er Metropol et oplagt valg for din videreuddannelse. Sidste frist for tilmelding er d. 29. juni. Nye hold starter i uge 35. Se mere på Professionshøjskolen Metropol Tagensvej København N tlf Kompetencegivende efter- og videreuddannelse 6 FORKANTAKTUELT NR. 2 JUNI 2012

7 GIV PLADS TIL SPØRGEJØRGEN Skab en spørgekultur og bliv belønnet med innovative og udviklende tanker. Hvis du som leder ønsker mere innovation, skal du lade dine medarbejdere sætte spørgsmålstegn ved stort og småt: ved procedurerne, kulturen og arbejdsmiljøet. Tillad spørgsmål, der udfordrer status quo. Væksthus for ledelse, lederweb.dk giver to bud på at give plads til arbejdspladsens spørgejørgener: 1. Anerkend Månedens spørgejørgen En god måde at skabe grobund for en spørgende kultur er ved at anerkende dine medarbejdere, når de stiller et spørgsmål. Lav f.eks. en konkurrence, hvor medarbejderne skal dyste om at stille månedens spørgsmål. De kan postes i en fysisk postkasse eller et sted på intranettet. Husk at understrege, at der ikke findes dumme spørgsmål. 2. Questionstorming Prøv at lave en spørgsmålsstorm i stedet for den traditionelle brainstorming. Her gælder samme regler. Når emnet/udfordringen er præsenteret, skal deltagerne stille alverdens spørgsmål, der relaterer sig til emnet. Der skal stilles mindst 50 spørgsmål i alt. Én vigtig regel skal overholdes: Ingen må svare på spørgsmålene. Når alle spørgsmål er noteret, så alle kan se dem, skal gruppen prioritere spørgsmålene og diskutere nogle af dem, som kalder allermest på at blive besvaret. (lha) SELVLEDELSE KRÆVER KLARE RAMMER Ledelsen sparer ikke tid ved at overdrage mere ansvar til medarbejderne, som man ellers kunne tro, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Medarbejdere, der leder sig selv, efterspørger nemlig klare rammer og tydelig ledelse. I stigende grad kræver de selvledende medarbejdere, at lederen sparrer med dem. Det viser et nyt forskningsprojekt Ledelse af selvledelse, som forskere på Copenhagen Business School (CBS) er ved at afslutte. Der er bl.a. blevet lavet interviews med ansatte i Microsoft og ATP samt HR-chefer i en række andre virksomheder. Magasinet Arbejdsmiljø har talt med forskerne bag projektet. Adjunkt på CBS, Anders Raastrup Kristensen, fortæller: Selvledende medarbejdere vil gerne have hjælp til at prioritere og vurdere, de vil gerne anerkendes på de opgaver, de løser og så har de stort behov for at få feedback fra deres leder. Gennem de seneste år har begrebet selvledelse vundet indpas på stadigt flere arbejdspladser, og i dag er selvledelse mange steder en betingelse for arbejdet, mener professor på CBS, Sverre Raffnsøe, som er forskningsleder for Ledelse af selvledelse. Han tilføjer: Netop den måde at arbejde på, hvor den enkelte medarbejder hele tiden skal forholde sig selvstændigt til opgaverne, kræver god ledelse. Lederen er den, der skal sørge for at koordinere overordnet, samle op, bringe sammenhæng i tingene og give respons. (lha) FORKANTAKTUELT 7

8 Sygepleje I SOMMERFERIEN TEKST: MILLE DREYER-KRAMSHØJ Uanset om sommermånederne byder på inde- eller udevejr, er der rundt omkring i hele landet masser af kulturelle tilbud til sygeplejersker, som også familien og vennerne kan lokkes med til. Tag på udstilling, rundvisning, i teatret eller i biografen og oplev bl.a. sygdommen og medicinens historie eller se sygeplejersker og sundhedsfaglige temaer på det hvide lærred og de skrå brædder. I BIFFEN A DANGEROUS METHOD Drama: Biografisk drama om Sigmund Freud (Viggo Mortensen), Carl Jung (Michael Fassbinder) og Sabina Spielrein (Keira Knightley). Den unge Sabina indlægges med en svær psykisk lidelse, hvor hun bliver forsøgsperson for Dr. Jungs nye, psykologiske behandlingsmetoder. Om psykoanalysens fødsel, patientrelationer og udviklingen af terapi. Biografpremiere hele landet den 21. juni LYKKELIGE OMSTÆNDIGHEDER Følg det franske kærestepar Nicolas (Pio Marmaï) og Barbara (Louise Bourgoin) fra den første forelskelse til graviditet og det store forældreansvar. Filmen er baseret på en selvbiografi. Biografpremiere hele landet den 5. juli DEN SKALDEDE FRISØR Astrid og Patrick skal giftes, og det er noget af en kunst, når brudens side af familien bl.a. består af den smukke, men kræftsyge mor Ida (Trine Dyrholm), som er blevet forladt af sin mand Leif (Kim Bodnia), og brudgommens far, den distræte og meget britiske Philip (Pierce Brosnan), som stadig lider under tabet af sin kone. Biografpremiere hele landet den 30. august. 8 FORKANTAKTUELT NR. 2 JUNI 2012

9 I TEATRET DEN INDBILDT SYGE Oplev Molières komedie om den håbløse hypokonder Monsieur Argan, som fylder lægernes lommer for at behandle ham for alskens sygdomme. Argan forsøger at gifte sin datter væk til en ung læge, så han kan sikre, at der altid er en i huset. Familieforestilling fra 8 år. 27. juli august i Designmuseum Danmarks Have, Bredgade 68, Khb. K UDSTILLINGER OG UDFLUGTER ROBOTTER DET GODE LIV ELLER KOLD ELEKTRONIK Robotterne er ikke alene en konstruktion, som findes hos større danske virksomheder. Robotter er i børneværelset, på plejehjemmet og inderst inde i hjernens kringelkroge. Særlige aktiviteter for børnefamilier hele sommerferieperioden. Frem til den 31. august, Danmarks Industrimuseum, Horsens SYGDOM OG DØD Er du historisk interesseret? Assistens Kirkegård på Nørrebro i København byder på rundvisning og foredrag om tidligere tiders store sygdomme som f.eks. kolera og spansk syge. Rundvisning den 11. juli kl RUNDTUR PÅ DET GAMLE HOSPITAL Tidligere plejere vil fortælle om hospitalet med vægt på de enkelte bygningers funktioner og historie gennem tiden fra 1915, hvor det stod færdigt og op til, hvad der er tilbage i dag. En beretning om et hospital, som snart er fortid, men som har beskæftiget en hel by, samtidig med at den selv fungerede som en - med svinesti, plantager, køkken, brandstation og meget mere. Rundvisning den 17. juli kl , Annebergparken, 4500 Nykøbing Sj. Desuden åbent søndage, mandage og onsdage i sommermånederne. TIL DIG DER HAR EN KROP Hver tid har forskellige bud på, hvordan kroppen skal forstås, og ikke mindst hvad sygdom og sundhed er. Oplev hvordan kropsopfattelsen i lægevidenskaben historisk har udviklet sig siden antikken og se mange af de konkrete behandlingsmetoder, der har været taget i brug igennem tiderne. Frem til den 1. november, Medicinsk Museum, København Dette er et udpluk af kulturelle tilbud i den kommende tid med relevans for sygeplejersker. Se Sygeplejersken/Kulturjournalen for flere arrangementer i hele landet. Kulturkalenderen bringes i samarbejde med Kultunaut.dk. Sygeplejersken tager forbehold for datoændringer, programflytninger og lignende. FORKANTAKTUELT 9

10 10 FORKANTINTERVIEW NR. 2 JUNI 2012 Vores fornemste opgave som sygeplejersker er at frisætte borgerne fra hjemmeplejen, mener afdelingschef for Træning og Pleje i Gladsaxe Kommune Herle Klifoth.

11 SYGEPLEJERSKER SKAL VÆRE SPYDSPIDSER I REHABILITERINGEN Sygeplejerskerne i Gladsaxe Kommunes rehabiliteringsindsats skal handle hurtigt, hver gang en borger udskrives fra hospitalet. Ledetråden for afdelingschef for Træning og Pleje, Herle Klifoth, er at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt. AF ANNETTE HAGERUP, JOURNALIST FOTO: SØREN SVENDSEN En ældre herre ringer til Gladsaxe Kommunes hjemmepleje og spørger, hvor hjemmehjælpen bliver af? Hun skal komme og lave hans havregrød. Det er langt op ad formiddagen, og nu har han altså ikke tid til at vente mere. Han er nødt til at gå ud med hunden. Har du så slet ikke fået noget at spise endnu? Jo, jeg har selv taget en ostemad og lavet min kaffe. Den laver jeg altid selv. Det er bare den havregrød, jeg mangler. Herle Klifoth fortæller om den selvhjulpne borger, der sagtens var i stand til at koge sin havregrød selv. Han skulle bare instrueres i, hvordan man gør. Vores fornemste opgave er at frisætte ham fra os, siger hun. Herle Klifoth er afdelingschef for Træning og Pleje i Gladsaxe Kommune. Og det er ikke nogen helt lille afdeling, hun bestyrer. Hun er bl.a. øverste chef for en ledergruppe på seks og en stab på 20 i afdelingen, der ligger i kælderetagen på Gladsaxe Rådhus. Afdelingen for Træning og Pleje har sammenlagt ansatte fordelt på kommunens plejehjem og genoptræningscentre. Hvis rehabilitering skal blive en succes, må det offentlige aflægge sig høfligheden. Det er så grundlæggende i vores sundhedsuddannelser og i hele vores plejekultur, at vi skal være behjælpelige. Men hjælp til selvhjælp vil i mange tilfælde være det, der gavner borgeren mest, siger Herle Klifoth, som har som målsætning at bekæmpe, hvad hun kalder klisteromsorg. Selvom det sker i den bedste mening, er der generelt i sundhedssektoren en tendens til at fratage borgeren ansvaret. Man giver pr. automatik hr. Poulsen tøj på, fordi han for et par måneder siden brækkede skulderen og dengang ikke kunne selv. Jeg vil gerne dreje omsorgen derhen, at vi automatisk tænker over, hvordan vi kan styrke hr. Poulsens motorik, så han fortsat selv kan tage sin skjorte på og også selv knappe den. Vores største udfordring over for medarbejderne og også de pårørende, som forventer et bestemt ser- >> FORKANTINTERVIEW 11

12 >> viceniveau består i at forklare, hvad det vil sige at arbejde inden for feltet rehabilitering. Vi arbejder som udgangspunkt med de grundlæggende værdier i rehabilitering, nemlig: At borgerne kan blive herre i eget hus og klare mest muligt selv. Hjælperne skal understøtte, at borgerne bliver så selvhjulpne som muligt. Der har været for meget fokus på, hvad borgerne ikke kan, siger Herle Klifoth. Gladsaxe Kommunes sundhedsforvaltning har for få år siden taget rehabiliteringsskridtet fuldt ud og indført rehabilitering som princip på alle afdelinger og niveauer. I den forbindelse har man også ændret navn i pleje- og omsorgsafdelingen til nu Trænings- og Plejeafdelingen. Gladsaxe var tidligt ude Når en patient er færdigbehandlet, koster det kommunerne dyrt (i dag ca kr. i døgnet) at have en borger liggende i en hospitalsseng. Allerede for 20 år siden satsede Gladsaxe bevidst på at hjemtage sine borgere og give borgeren et tilbud som alternativ til indlæggelse, nemlig akutafdelingen, og den strategi holder stadig. Gladsaxe har lige siden haft et udbygget net af akutpladser, reha- BLÅ BOG Herle Klifoth, 48 år, afdelingschef for Træning og Pleje i Gladsaxe Kommune. Sygeplejerske, uddannet fra Hillerød Sygeplejeskole i Fik sit første job som menig sygeplejerske på Bispebjerg Hospitals ortopædkirurgiske afdeling, hvor hun blev i fire år. Afdelingssygeplejerske på plejehjemmet Sophie Amalie Gården på Frederiksberg i Siden forstander samme sted frem til Distriktsleder for hjemmeplejen i Greve Kommune, Siden 2003 afdelingschef i Gladsaxe Kommune. Diplomuddannelse i ledelse for primærsektoren på Dansk Sygeplejehøjskole, København. Diplomuddannelse i ledelse på Forvaltningshøjskolen. 12 FORKANTINTERVIEW NR. 2 JUNI 2012

13 biliteringspladser og genoptræningspladser. F.eks. råder man over i alt 80 midlertidige pladser på seniorcenter Kildegården, som er kommunens ældste og blot ét af Gladsaxes fem seniorcentre. Pladserne er bl.a. tiltænkt borgere, der udskrives fra hospital, men ikke kan klare sig selv hjemme på egen hånd, hjemmeboende borgere, hvor der er behov for aflastning i hjemmet, kronisk syge m.fl. Gladsaxe har i princippet altid selv genoptrænet sine borgere ud fra en 20/80-model, der går ud på, at de 20 pct. foregår i hospitalsregi og de 80 pct. hjemme på kommunalt niveau. Kommunen har opbygget en stor specialenhed for hjerneskadede og råder i dag over 20 døgngenoptræningspladser. Borgeren i centrum Herle Klifoth har igennem hele sin karriere sat den basale pleje i højsædet. Bortset fra fire år som sygeplejeassistent på en ortopædkirurgisk afdeling har hun altid haft lederjob. Det gik tidligt op for mig, at tingene kunne gøres anderledes. Og ville man have indflydelse, skulle man være leder, siger Herle Klifoth, som gik målrettet efter et lederjob efter få år som færdiguddannet. Hun havde med egne ord ikke tålmodighed til at vente i fødekæden til et lederjob i det normale hospitalshierarki, hvor den, der har været der længst, automatisk rykker frem til et job som afdelingssygeplejerske etc. Jeg havde nogle ambitioner i forhold til sygepleje og ledelsesstil, som jeg gerne ville have gennemført. Det essentielle i vores arbejdsfelt er vores tilgang til mennesker. Vi er i det her fag af én eneste grund, og det er, fordi nogen har brug for os. Derfor har vi bare at gøre vores job ordentligt! mener Herle Klifoth, som systematisk gav sig til at søge lederstillinger på en række plejehjem. Efter 13 jobsamtaler lykkedes det, og hun blev afdelingssygeplejerske på plejehjemmet Sophie Amalie Gården på Frederiksberg. Siden blev hun forstander samme sted. Jeg havde det som blommen i et æg. Det var et lille sted med en stor samhørighed. Medarbejderne blev inddraget i vagtplanlægningen, så vi havde aldrig brug for vikarer. Det bedste var, at jeg kunne praktisere sygepleje, som jeg synes, den skal praktiseres. Borgerdelen er det, der driver mig. Vi skal prøve at forstå, hvad det er, borgeren gerne vil, og inden for de givne rammer søge at gøre det muligt. Borgeren er mit omdrejningspunkt. Det er noget meget banalt. Hvis du sidder på vagtstuen, og en patient ringer på klokken, så rejs dig op og gå ind til patienten på stuen! Det er også Herle Klifoths holdning, at borgeren altid har ret. Det kan godt være, at nogle er mere krævende end andre og endda skælder os ud. Men vi skal altid søge at bevare vores professionelle tilgang og lade være at tage det personligt. Varslingsregler Rehabiliteringsopgaven blev flyttet til kommunerne samtidig med, at amterne blev nedlagt og i 2007 blev til de nuværende fem regioner. Vi havde i starten meget svært ved at løfte opgaven og måtte betale flere millioner kroner om året for liggedage. I dag betaler vi ca kr. om året for liggedage. Det er så grundlæggende i vores sundhedsuddannelser og i hele vores plejekultur, at vi skal være behjælpelige. Men hjælp til selvhjælp vil i mange tilfælde være det, der gavner borgeren mest. >> STRESS ER UDBREDT BLANDT ÆLDRE Sundhedsprofilen for Region Hovedstaden har overraskende vist, at stress er mest udbredt blandt de ældre borgere. Vi har en tese om, at det er det arbejdende folk, der får stress. Men det viser sig, at det er mennesker fra pensionsalderen og op til 85-årsalderen, der har stress. Det, der stresser dem, er frygten for, hvordan de vil blive gamle. De er bange for de evt. funktionstab, der følger med alderen, fortæller Herle Klifoth. Gladsaxe Kommune vil nu undersøge, om en vellykket rehabilitering kan øge livskvaliteten hos de ældre borgere. Derfor gennemfører man nu et treårigt måleprogram, hvor en population på borgere mellem 60 og 85 år skal deltage i en spørgeskemaundersøgelse. FORKANTINTERVIEW 13

14 >> Varslingsreglerne er en anden udfordring for kommunerne: Tidligere havde vi flere dage til at forberede en borgers hjemkomst. I dag ringer hospitalet til kommunen samme dag, som borgeren udskrives. De kan faktisk vente helt indtil kl. 15. Vi skal på den korte tid kunne stille op med en sengeplads og have aktiveret mad, hjemmehjælp og hjemmesygepleje. I dag styres visitationen fra hospitalet i Gladsaxe Kommune af en enkelt person, som er uddannet sygeplejerske. Det er en sygeplejerskeopgave at kunne se helheden og overskue, hvad der er behov for i hjemmet, siger Herle Klifoth. Samtidig har man etableret en hjemmeplejeenhed. Vi har tidligere haft enhedspleje centreret omkring et plejecenter i et afgrænset geografisk område. I dag er alle sygeplejersker i hjemmeplejen samlet i én gruppe på ca. 30, som arbejder på kryds og tværs i hele kommunen. Vi skal have sygeplejersker til rådighed, som kan gå ud i hjemmet inden for 24 timer efter, at en borger er udskrevet fra sygehuset, og vurdere deres tilstand, deres medicinstatus, plejebehov m.m. De opfølgende hjemmebesøg er målrettet de borgere, som er i størst risiko for genindlæggelse. Borgere, som udskrives fra sygehuset med en genoptræningsplan, tilbydes altid genoptræning enten på vores døgnbehandlingscenter eller ambulant genoptræning afhængigt af behov. Færre får hjælp af hjemmeplejen En opgørelse over rehabilitering i Gladsaxe Kommune viser, at der er sket en stigning i genoptræningsaktiviteter og et fald i plejeaktiviteter af Gladsaxes borgere fik hjælp fra hjemmeplejen i I dag er antallet Herle Klifoth cykler frem og tilbage til sit arbejde, 11 km hver vej. Det er dels god motion, dels vil hun gerne være en god rollemodel for personalet, der cykler rundt, når de skal besøge borgerne i deres hjem. 14 FORKANTINTERVIEW NR. 2 JUNI 2012

15 Det er sket, uden vi har ændret på serviceniveauet, så vi tilskriver det den sunde aldring. Det er et udtryk for, at de gamle er blevet sundere. Til gengæld har vi fået flere svingdørsborgere, der ryger frem og tilbage mellem hjem og sygehus. Næste udfordring bliver at nedbringe antallet af genindlæggelser. Vi vil gerne bruge vore sygeplejersker som spydspidser på områder, vi gerne vil have udforsket, og har bedt dem kigge nærmere på antallet af genindlæggelser, fortæller Herle Klifoth. Når Herle Klifoth tænker efter, har der måske hidtil været for stor distance mellem ledelsen og det levede liv. Det prøver vi nu at kompensere for, ved at ledergruppen er med ude hos borgerne og også deltager i udførelsen af opgaverne i hjemmet. Når vi er hos borgerne, skal vi have øjnene med os. Frem for bare at snakke om vejr og vind skal vi bruge tiden konstruktivt til at føre en meningsfuld dialog. Bruge vores blik og undres. Måske står alle bøger på gulvet. Hvorfor gør de det? Er borgeren ved at støve af og er gået i stå midt i det hele? Hendes ledelsesfilosofi går i korte træk ud på at dele ansvar og give muligheder. Jeg vil gerne bidrage til andres succes, og får en medarbejder en god idé, bakker jeg op og går gerne hele vejen med strategisk hensyntagen til det politiske niveau. Ældre mænd er en udfordring Den opsøgende indsats, der skal hindre, at borgerne ender som patienter, har også høj prioritet. Selvom den tidligere regering i regelforenklingens navn afskaffede det ene af de to obligatoriske, forebyggende besøg hos de årige borgere, har Gladsaxe fastholdt sine to årlige besøg. Borgerne får tilbud om besøg fra kommunen pr. brev og skal selv give tilsagn, hvis de ønsker besøg. Når det gælder borgere over 85 år, >> Borgeren er mit omdrejningspunkt. Det er noget meget banalt. Hvis du sidder på vagtstuen, og en patient ringer på klokken, så rejs dig op og gå ind til patienten på stuen! FOKUS PÅ BORGERENS HELE LIVSSITUATION Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, fagfolk og evt. pårørende. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Udgangspunktet for rehabiliteringsindsatsen i Gladsaxe Kommune er, at personen med funktionsnedsættelser skal gå fra at være bruger, klient eller patient i et system til at være en selvkørende borger i et samfund. Det er ikke fagfolk, som beslutter, hvad der skal ske i personens liv, men derimod personen selv. Formålet med rehabiliteringsindsatsen for den enkelte borger vil typisk være at: Bevare eller fremme livskvalitet Genvinde sit tidligere funktionsniveau fysisk/psykisk/socialt eller opnå højest mulige funktionsevne Forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reduktion af funktionsevnen Kunne leve med varige funktionsnedsættelser fysisk/psykisk/socialt eller kronisk sygdom og fremme sundhed ved at kunne mestre sin situation Opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet. Kilde: Gladsaxe Kommune. FORKANTINTERVIEW 15

16 >> ØNSKER ENERET TIL AT LEVERE YDELSER får de slet ikke noget valg. De modtager også to tilbud om forebyggende hjemmebesøg, men skal aktivt melde fra, hvis de ikke ønsker at få besøg. På den måde håber man at nå ud til flere. Bliver en borger alene, vil vedkommende inden for tre uger modtage et brev fra De forebyggende konsulenter, der tilbyder at komme på besøg. Det er fast procedure over for borgere, der mister deres partner. Gladsaxe er én af ni frikommuner og søger i øjeblikket om at få eneret på at levere ydelser, når borgere er visiteret til midlertidig hjælp. I dag har borgerne frit valg mellem en kommunal og en privat leverandør, og i øjeblikket vælger Gladsaxe-borgerne fortrinsvis den private rengøring. Som privat leverandør har du en naturlig interesse i, at borgeren bliver ved med at efterspørge din ydelse, f.eks. i form af støvsugning eller madudbringning. Som den, der betaler for ydelsen, har kommunen derimod et incitament til at gøre borgerne så selvhjulpne som muligt. Når vi bevilger midlertidig hjælp, er det altid vores mål, at borgerne kommer til at klare opgaven selv. siger Herle Klifoth. Vi har i kommunen en bred vifte af tilbud om klubber, højskole, rejser, sammenkomster, fællesspisning, caféer, idræt m.m. Man behøver ikke blive ensom, og vi kan høre på de tilbagemeldinger, vi får, at borgerne er glade for vores henvendelse. Eneste men er, at det er flest kvinder, der dukker op til diverse arrangementer, og som er med til at etablere nye netværk f.eks. i deres egen bebyggelse. Ældre mænd kan være svære at lokke ud af deres huler. Ergo må man gå utraditionelt til værks, hvis man vil have tag i mændene. Vi har nu fundet frem til en gruppe på 150 enlige mandlige pensionister med det til fælles, at de ikke tidligere har modtaget forebyggende besøg. Nu prøver vi at lokke dem med noget, mange i denne aldersgruppe godt kan lide. Vi inviterer dem alle sammen på sild og snaps på én af vores caféer. Arrangementet finder sted først på efteråret, og Herle Klifoth glæder sig allerede. Hun holder af at være ude blandt borgerne i sin kommune. Og er efterhånden et kendt ansigt. Det er en bevidst strategi, at hun altid tager sin cykel, når hun skal rundt fra sted til sted. Vore medarbejdere i hjemmeplejen bruger cyklen som transportmiddel. De cykler i al slags vejr, så det er et vigtigt signal at sende, at det gør jeg også. Det er også en mulighed for at være ude blandt medarbejderne og møde dem på en uformel måde. Man har ret lige vilkår, når man tramper op ad bakkerne i modvind og regnvejr, siger Herle Klifoth. 16 FORKANTINTERVIEW NR. 2 JUNI 2012

17 Herle Klifoth er bl.a. øverste chef for en ledergruppe på seks og en stab på 20 i afdelingen, der ligger i kælderetagen på Gladsaxe Rådhus. FORKANTINTERVIEW 17

18 KRONIK Individuelle rehabiliteringsplaner fordrer multifacetteret sygepleje Rehabiliterende sygepleje befinder sig i spændingsfeltet mellem individuelt tilrettelagte rehabiliteringsplaner og tendensen mod standardiserede pakkeløsninger. Sygeplejeledernes udfordring er at sikre en stærk sygeplejefaglig identitet, omstillingsparathed samt evne til mono- og interdisciplinært samarbejde. Når vi taler om rehabiliterende sygepleje, er der med udgangspunkt i definitionen af rehabilitering tale om at støtte patienten i at generhverve færdigheder med henblik på at leve et for patienten meningsfuldt og selvstændigt liv. Sygeplejerskens rolle i rehabilitering er at minimere skadens konsekvenser, forebygge og behandle komplikationer, optimere funktionsevne og livskvalitet samt understøtte involvering af patient og pårørende. Det indebærer individuelt tilrettelagte forløb, hvor både biologiske, psykologiske, sociale og kulturelt værdimæssige og etiske aspekter må medtænkes (1,2). Samtidig synes der at være en tendens mod rehabiliteringstilbud i form af standardiserede og tidsfastsatte pakkeløsninger målrettet afgrænsede patientgrupper. I denne optik kommer sygeplejersken pga. den faglige profil til at spille en integrerende rolle, der typisk indebærer døgnkontakt med patienten og dennes nære relationer og oftest i længerevarende forløb, der strækker sig over sektorer. Sygeplejersken må ofte være garant for koordinering af processer. Stigende kompleksitet Inden for rehabiliteringen findes der modstridende tendenser, dels det personorienterede, hvor rehabiliteringen tager udgangspunkt i den enkelte patients livssituation og beslutninger, dels samfundsøkonomiske principper om standardiserede pakkeløsninger med sigte på effektivitet, lighed og retfærdighed (3,4,5,6). Disse til dels divergerende tendenser afføder nye krav til rehabiliterende sygepleje på tværs af sektorer. Desuden betyder flere medicinske behandlingsmuligheder et øget samlet rehabiliteringsbehov samt øget kompleksitet i forhold til rehabiliterende tiltag pga. en ældre befolkning, øget comorbiditet og accelererede forløb (5). Sygeplejens snitflader I rehabiliteringen tages teamsamarbejde som en given forudsætning for at opnå positive resultater (7). Sygeplejersken har i teamarbejdet et særligt ansvar for patientens kropslige funktioner og dermed patientens rehabiliteringspotentiale. Herudover har hun i tæt relation til patienten en funktion En væsentlig udfordring for sygeplejen er at have fokus på medinddragelse af patienten og dennes pårørende og som konsekvens heraf at understøtte patienten i processen mod egne mål. med at tilvejebringe betingelser, der fremmer patientens involvering i eget rehabiliteringsforløb. Patientens ændrede evne til autonomi under et rehabiliteringsforløb efterlader et behov for substituerende, supporterende og koordinerende sygeplejefaglig assistance. En væsentlig funktion i rehabiliterende sygepleje er at understøtte processer 18 FORKANTKRONIK NR. 2 JUNI 2012

19 AF TOVE KILDE OG LENA AADAL ILLUSTRATION: OTTO DICKMEISS Tove Kilde er cand.scient.san., udviklingsansvarlig sygeplejerske og kvalitetskoordinator på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Lena Aadal er cand.cur., ph.d., forskningsansvarlig sygeplejerske på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. hos både patient og pårørende, hvor sorg over mulige funktionsevnenedsættelser bearbejdes, og nye veje til at håndtere livet tilegnes. Sygeplejersken arbejder hen mod en mulig forståelse i familie og netværk, så belastning som følge af eventuelle funktionsevnenedsættelser og ændrede roller begrænses. Et stort fokus på det relationelle aspekt i patientplejen og dermed direkte involvering af sygeplejerskens personlige og sociale kompetencer fordrer kontinuerligt behov for support og supervision. Sygeplejeledernes udfordringer Den rehabiliterende sygepleje kan målrettes mennesker i alle aldre, og den repræsenterer talrige specialer, hvilket afføder behov for stor spændvidde i sygeplejerskens kompetencer. Rehabiliteringen starter dag 1 under et indlæggelsesforløb, og tendensen er, at rehabiliteringens faser forskydes, så patienten bliver modtaget på rehabiliteringsafsnittet tidligere og tidligere i sygdomsforløbet og som følge heraf udskrives patienten til hjemmet med evt. tilknytning til primærsektor langt tidligere. En væsentlig udfordring for sygeplejen er at have fokus på medinddragelse af patienten og dennes pårørende og som konsekvens heraf at understøtte patienten i processen mod egne mål. For at imødekomme denne kompleksitet må ledelsesopgaven sigte på at tilvejebringe et miljø, der understøtter etablering af en stærk sygeplejefaglig identitet, omstillingsparathed samt evne til mono- og interdisciplinært samarbejde. Samtidig kan de monofaglige bidrag være vanskelige at afgrænse entydigt i en interdisciplinær kontekst. Det vil være et krav, at såvel den forebyggende, den direkte som den indirekte patientpleje i høj grad skal værne om individualiteten i forløbene. Det indebærer øget behov for tæt interaktion, dokumentation, koordinering samt vidensudveksling og samarbejde på tværs af sektorer. Litteratur 1. Lie H, Melchiorsen H, Kilde T. Rehabiliteringsbegrebet en indføring. In: Hjortbak B, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H, editors. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Aarhus: Rehabiliteringsforum Danmark, 2011: WHO. ICF International Klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand. Munksgaard Danmark, Angel S, Birtø K, Aadal L, Holmgaard P-M, Vestergaard L, Nielsen F. Borgerinddragelse og borgercentrering. In: Hjortbak B, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H, editors. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. Aarhus: Rehabiliteringsforum Danmark, 2011: Editor: Hjortbak B, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H. Udfordringer til rehabilitering i Danmark. 1. ed. Aarhus: Rehabiliteringsforum Danmark, Editors: Gutenbrunner C, Ward AB, Chamberlain MA. White book on physical and rehabilitation medicine i Europe. Europa Medicophysica.Mediterranean Journal of Physical and Rehabilitation Medicine 42(4), Jacobsen CB, Pedersen VHAK. Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed en empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler. 8(3) København, Sundhedsstyrelsen, Monitorering og medicinsk Teknologivurdering. Medicinsk teknologivurdering puljeprojekter. 7. Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering. Sundhedsstyrelsen, editor. 2011;13(1) København, Sundhedsstyrelsen. FORKANTKRONIK 19

20 KOL-syge holdes fri af svingdøren til hospitalet AF ANNETTE HAGERUP, JOURNALIST KOL-patienten er den, der kender sine symptomer og sin sygdom bedst. Så hvorfor ikke gøre patienten til direktør i sit eget hjemmehospital? Det er netop, hvad man har besluttet at gøre i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor seks KOL-patienter som de første deltager i det nystartede projekt Epitalet. Epitalet er en betegnelse for det elektroniske, murstensløse hospital, der drives hjemme fra patientens dagligstue ved hjælp af en trådløs forbindelse og en lille computerskærm. Fra hjemlige omgivelser har patienten selv ansvaret for at måle bl.a. lungefunktion og administrere medicin. Borgeren udstyres med en såkaldt tablet, en slags bærbar computer, som består af én stor touchskærm og et virtuelt tastatur bl.a. til brug for at skrive mails. En tablet er lidt mindre end en A4-blok, så man kan have den i håndtasken, sidde med den i lænestolen etc. Computeren er på forhånd udstyret med programmer, der kan registrere lungefunktion, iltoptagelse, blodtryk m.m. Målingen foregår ved hjælp af et mundstykke forsynet med en trådløs måle- og sendeenhed. Det øjeblik, patienten puster i mundstykket, bliver lungefunktionen registreret og resultatet på mikrosekunder sendt videre til minicomputeren. Samt til et it-netværk, som patientens læger på Frederiksberg Hospital er koblet op på. I det røde felt Lægen får med det samme besked, hvis patientens værdier ligger i det røde felt, altså overskrider en på forhånd fastlagt værdi for, hvordan den enkeltes lungefunktion og iltindhold skal være på et givent tidspunkt. Hensigten er, at man lærer at mestre sin sygdom og samtidig får nem adgang til sundhedsfaglig ekspertise. Samtidig skulle model Epitalet gerne være med til at forebygge de mange hospitalsindlæggelser, som borgere med KOL typisk oplever, fortæller udviklingssygeplejerske i Lyngby- Taarbæk Kommune, Charlotte Dorph 20 FORKANTVELFÆRDSTEKNOLOGI NR. 2 JUNI 2012

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner

Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område Med Plan 2020 lægger Gladsaxe Kommune op til en nyorientering af indsatsen overfor borgere med psykosociale handicap. Plan 2020 præsenterer en række visioner

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom

Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Fysisk træning og meningsfuld behandling til alle med en demenssygdom I mange kommuner forhindres mennesker med en demenssygdom i at deltage i rehabiliterende

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hverdagsrehabilitering skaber værdi Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Ergoterapeutforeningen etf.dk Målet med er aktivt at støtte borgere til at være længst og bedst muligt i eget liv Hverdagsrehabilitering

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge

Visitatorernes årsmøde Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Visitatorernes årsmøde 8.11.2016 Svendborg Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge jegk@regionsjaelland.dk Rehabilitering: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 Til: Beboere, pårørende og samarbejdspartnere Dato: 15. april 2015 Tlf. dir.: 4477 1980 Fax. dir.: 4477 1981 E-mail: dwax@balk.dk Kontakt: Malene Svalling Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 1.

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Forebyggende hjemmebesøg

Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg efter servicelovens 79 a Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?

Læs mere

Afdelingssygeplejerske Plejecenter Lundehaven, Ballerup Kommune

Afdelingssygeplejerske Plejecenter Lundehaven, Ballerup Kommune Jobprofil Afdelingssygeplejerske Plejecenter Lundehaven, Ballerup Kommune 1. Indledning Ballerup Kommune har bedt Genitor ApS om at assistere i forbindelse med rekruttering af en ny afdelingssygeplejerske

Læs mere

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008 Indledning Team for forebyggende hjemmebesøg har efter aftale med leder Dorte Olsen valgt at udarbejde en kort årsrapport for 2008. Rapporten indeholder konkrete tal og en beskrivelse af de forebyggende

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 50.52 Tilbud til ældre pensionister 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle aldersgrupper når det gælder visiterede ydelser

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume).

Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Rasmussen S. side 1/7 PROJEKT Udvidet specialiseret rehabiliteringstilbud for patienter med multiple og komplicerede frakturer og traumer (multitraume). Minimering af de socioøkonomiske konsekvenser af

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere