1.1 Mere sammenhængende digitale brugerrejser

Transkript

1 FM, EVM, JM, SKM, MFVM, BM, KL og Danske Regioner 1.1 Mere sammenhængende digitale brugerrejser Borgere og virksomheder skal opleve en mere brugervenlig og koordineret administrativ service fra de offentlige myndigheder i situationer, hvor ærindet går på tværs af digitale løsninger og myndigheder, fx når en borger flytter, eller ved opstart af en virksomhed. Offentlige myndigheder skal i samarbejde guide brugerne ud fra deres samlede situation, så de lettere og hurtigere kan komme igennem de relevante løsninger. En målrettet indsats, i første omgang centreret om udvalgte brugerrejser, jf. tabel 1, skal skabe mere sammenhæng og mindre tidsforbrug for brugerne. Den tværgående indsats tilpasses de enkelte brugerrejser og kan fx omfatte: Forbedring af sammenhæng på tværs af løsninger. Øget datadeling mellem myndigheder og løsninger. Regeltilpasning med henblik på automatisering. Øget genbrug af data og fjernelse af dokumentationskrav. Bedre kommunikation til brugerne, fx tilpasning af tekst, trin-for-trin-guides på hjemmesider og i løsningerne eller proaktiv service. Tabel 1 Udvalgte brugerrejser som analyseres med henblik på optimering Lettere anvendelse og administration af fællesoffentlige komponenter Opstart og ophør af virksomhed Service for udenlandske virksomheder Skilsmisse Flytning På baggrund af erfaringer med optimering af brugerrejser og øvrige initiativer, fx initiativ 1.5, kan fællesoffentlige kanalstrategiske principper fastlægges og tilpasses i løbet af strategiperioden. For de udvalgte brugerrejser vil initiativet give forskellige kvalitative gevinster for brugerne i form af bedre service og færre byrder, fx i form af nemmere og mere overskuelige selvbetjeningsforløb, der er hurtigere at afslutte og kan gennemføres i færre arbejdsgange, samt hurtigere sagsbehandling. Initiativet kan give økonomiske gevinster i myndighederne, fx gennem mere automatisk sagsbehandling og bedre koordination mellem myndigheder. Initiativet forankres i en samlet styregruppe for initiativ 1.1, 1.2, 1.3, 1.5 og 9.2 med repræsentanter fra blandt andet DIGST (formand), ERST, SKM, KL, Danske Regioner og ATP, der afrapporterer til porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Projektet vedrørende lettere anvendelse og administration af fællesoffentlige komponenter forankres dog i styregruppen for udbud af fællesoffentlige komponenter. DIGST og ERST er overordnede tovholdere for initiativet og udarbejder rammen for projekterne, der tydeliggør mulige indsatser og beskriver blandt andet styringssetup, økonomiske konsekvensberegninger og erfaringsopsamling på tværs af projekterne. DIGST er overordnet ansvarlig for initiativet vedrørende lettere anvendelse og administration af fællesoffentlige komponenter. Derudover tilpasses organisering af de enkelte brugerrejseprojekter for at forankre indsatsen hos de relevante myndigheder, der er ansvarlige for at udvikle og gennemføre projekterne. For de enkelte brugerrejser gennemføres analyser, der skal identificere og vurdere mulige optimeringstiltag. På baggrund heraf skal der træffes beslutning om indsatser. For indsatser der umiddelbart kan opnås enighed om at implementere, træffer styregruppen for initiativet med inddragelse af øvrige involverede myndigheder beslutning om, hvilke indsatser der skal gennemføres. For større indsatser vil beslutning om indsatser og finansiering heraf skulle godkendes i relevant beslutningsforum, herunder fx ved ØA.

2 Side 2 af 2 Myndighederne er ansvarlige for egne systemtilpasninger og finansiering heraf. Arbejdet påbegyndes medio Primo 2018 evalueres indsatsen, hvorefter det i styregruppen for initiativet besluttes, om yderligere brugerrejser skal optimeres.

3 FM, UFM, EVM, SIM, JM, MBUL, SKM, MFVM, BM, KL og Danske Regioner 1.2 Bedre digital kommunikation Initiativet har til formål at skabe bedre brugeroplevelser, så digital kommunikation med offentlige myndigheder bliver stadig lettere, og brugerne fortsat føler sig trygge ved at bruge de digitale kanaler. Det er samtidig vigtigt, at den digitale kommunikation fortsat lever op til god forvaltningsskik. Initiativet består af tre overordnede tiltag: 1. For at sikre kvaliteten af den digitale kommunikation mellem myndigheder og borgere og virksomheder stilles der fællesoffentlige aftalte krav til digitale løsninger. Kravene vil være differentierede for selvbetjeningsløsninger, infrastrukturkomponenter og nationale portaler. Der vil således ikke gælde samme krav for portaler som gælder for udvikling af selvbetjeningsløsninger. For obligatoriske selvbetjeningsløsninger, erhvervsrettede selvbetjeningsløsninger, portaler (borger.dk, Virk og sundhed.dk) og fællesoffentlige infrastrukturkomponenter gælder, at de skal leve op til få aftalte krav om eksempelvis tilgængelighed og fællesoffentlig brugertest ved ny- og videreudvikling samt enkle krav i henhold til god forvaltningsskik, som fx tydelig afsender, information og klarhed over den videre proces. For erhvervsrettede løsninger med mange transaktioner stilles skærpede krav, fx krav til oppetid. For de selvbetjeningsløsninger, som udvikles og videreudvikles til Virk og borger.dk, udvikles der en fælles manual, så myndigheder og leverandører kun skal forholde sig til et samlet regelsæt. For infrastrukturkomponenter og portaler skal det analyseres nærmere, hvilke andre krav, fx overholdelse af udvalgte internationale webkonventioner, som disse skal overholde. Særligt skal der være opmærksomhed omkring, hvilke rammer der gælder, når der udvikles brugergrænseflader, der inkluderer en eller flere infrastrukturkomponenter. 2. Der udarbejdes en fælles referencearkitektur for selvbetjening, som blandt andet beskriver rammer for sammenhæng mellem selvbetjening, data, registre, fælles komponenter mv. Det skal i den forbindelse analyseres, på hvilke områder referencearkitekturen kan finde anvendelse. Der udvikles et fællesoffentligt kontaktregister, der som udgangspunkt er forpligtende for myndighederne at anvende. 3. Der indsamles løbende viden om brugernes anvendelse af digitale løsninger, herunder om tilfredshed, tryghed, tillid og antal transaktioner samt data fra fælles supporttilbud og i relevant omfang kvalitative brugervurderinger. Data skal anvendes til at vurdere, på hvilke områder der er behov for indsatser hos den enkelte myndighed eller i fællesskab. Til brug for indsamlingen af viden om brugernes tilfredshed, tryghed, tillid mv. udvikles der en fællesoffentlig metode og et fælles værktøj, som stilles til rådighed for myndighederne. Initiativet forventes at resultere i kvalitative gevinster for borgere, færre byrder for virksomheder og økonomiske gevinster i de offentlige myndigheder, fx gennem færre supporthenvendelser og reducerede udviklingsomkostninger til selvbetjeningsløsninger. Initiativet forankres i en samlet styregruppe for initiativ 1.1, 1.2, 1.3, 1.5 og 9.2 med repræsentanter fra blandt andet Digitaliseringsstyrelsen (formand), Erhvervsstyrelsen, Skatteministeriet, KL, Danske Regioner og ATP, som afrapporterer til porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen har det overordnede ansvar for initiativets gennemførelse. KL, Danske Regioner og andre relevante parter er med til at fastlægge det nærmere indhold i initiativets indsatser. Det er den enkelte løsningsejers ansvar at implementere de opdaterede krav i forbindelse med ny- eller

4 Side 2 af 2 videreudvikling af løsninger samt sikre løbende vedligeholdelse af løsningerne. Den enkelte løsningsejer følger op på kvaliteten af deres digitale løsninger med henblik på løbende tilpasning af løsningerne. Implementering skal tage hensyn til væsentlige økonomiske og tekniske bindinger, fx legacy-systemer. Gennemførelse sker i hele strategiperioden dog vil fx opdatering af krav til løsninger og udarbejdelse af referencearkitektur skulle gennemføres i første del af strategiperioden. Data skal i videst mulige omfang indsamles automatisk. KL og Danske Regioner har det overordnede ansvar for håndtering af data på henholdsvis det kommunale og regionale område.

5 FM, UFM, EVM, SIM, JM, MBUL, SKM, MFVM, BM, KL og Danske Regioner 1.3 Overblik over egne sager og ydelser Borgere og virksomheder skal på udvalgte områder tilbydes forbedret mulighed for overblik over relevant data, som det offentlige ligger inde med. Udstilling af fx overblik over sager og overblik over ydelser, frister eller på virksomhedsområdet fx udstilling af tilbud, eller frister for indberetninger skal præsenteres i en kontekst, der er let at tilgå, hvor den enkelte borger eller virksomhed færdes. Myndighederne skal også udnytte mulighederne for proaktivt at meddele borgere og virksomheder om vigtige hændelser, der kan give en bedre brugeroplevelse og understøtte, at der reageres rettidigt på vigtig information. Initiativet indeholder tre tiltag: Analyse af brugernes og myndighedernes behov for udstilling af relevant data, der er tilpasset brugerens aktuelle situation. Analyse og definition af fælles referencearkitektur og evt. udvikling af fælles byggeblokke til udstilling af relevant data. Gennemførelse af et antal pilotprojekter med relevante myndigheder på både virksomhedsområdet og borgerområdet, som i et fællesoffentligt samarbejde ønsker at udstille data, hvor det giver værdi for brugeren, herunder gøre brug af den fælles referencearkitektur og byggeblokke til visning af sags- og ydelsesoverblik. Udstilling af data fra SAPA vil indgå som et pilotprojekt. Den fælles referencearkitektur vil klarlægge behov for fælles standarder og evt. udvikling af fælles byggeblokke, så udstilling af data kan ske på tværs af offentlige myndigheders kanaler, fx kommunale hjemmesider eller Virk og borger.dk. Der er derfor sammenhæng til initiativ 8.1 Gode data og effektiv datadeling. Referencearkitekturen og de fælles byggeblokke skal udvikles med respekt for allerede eksisterende digitale universer og løsninger samt myndigheders strategier for kommunikation med borgere og virksomheder. Initiativet stiller referencearkitektur og byggeblokke til rådighed for myndighederne, som muliggør udstilling af data, der hvor brugerne forventer det. Særligt de fællesoffentlige portaler borger.dk og Virk forpligtes til at anvende de udviklede byggeblokke og udstille relevant data. Byggeblokkene skal tage højde for, at virksomheds- og borgerområdet har forskellige brugergrupper og derfor kan have forskellige behov. Initiativet bidrager til øget tryghed og tillid til den offentlige sektor, fx gennem større indblik i egne data samt bedre overblik over sagsforløb, udbetaling af ydelser og ansvarlig myndighed. Samtidig kan der være økonomiske gevinster for myndigheder, idet antallet af henvendelser i dyre kanaler, fx opkald om status på en sag samt fejludbetalinger, forventeligt kan reduceres. Initiativet forankres i en samlet styregruppe for initiativ 1.1, 1.2, 1.3, 1.5 og 9.2 med blandt andet repræsentanter fra DIGST (formand), ERST, SKM, KL, Danske Regioner og ATP, som afrapporterer til porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. DIGST og ERST har det overordnede ansvar for initiativets gennemførelse. Relevante myndigheder deltager aktivt i arbejdet, herunder til udvælgelse af områder, hvor initiativet skal implementeres. Udvælgelsen skal være drevet af myndighedernes behov og brugernes efterspørgsel, samt af at der er en samlet økonomisk gevinst for myndigheden, da omkostninger til tilpasning af myndighedernes egne systemer mv. afholdes af de enkelte myndigheder. Borger.dk og Virk afholder ligeledes tilpasninger inden for egne budgetter.

6 FM, EVM, SÆM, SKM, KL og Danske Regioner 1.4 Bedre support til borgere og virksomheder Borgere og virksomheders supportbehov skal nedbringes gennem bedre digitale løsninger. Når brugerne har problemer med fx NemID, NemLog-in eller Digital Post, skal det være nemmere at få den rigtige hjælp. Derfor samles nuværende fællesoffentlige supporttilbud til infrastrukturkomponenter (NemID, Digital Post og NemLog-in samt eventuelt NemKonto og NemHandel) og 1881 og Virk Support, så borgere og virksomheder har et samlet sted, som de kan kontakte for at få hjælp til disse løsninger. Flere af supporttilbuddene håndteres i dag af eksterne leverandører, og de kommende udbud af NemID, NemLog-in og Digital Post giver mulighed for at tilrettelægge den nuværende supportmodel mere hensigtsmæssigt. Som led i optimeringen af de fællesoffentlige supporttilbud, der hidtil har modtaget 0,5-1,0 mio. henvendelser årligt tilsammen, skal placering og organisering af opgaven (herunder om opgaven skal sendes i udbud), etableringsomkostninger, implementeringsproces mv. afklares. Der ændres ikke på omfanget af de opgaver, som supporttilbuddene varetager i dag, og den eksisterende grænsedragning til de enkelte myndigheders supporttilbud bevares. Det fremadrettede supporttilbud skal således fortsat ikke håndtere sagsrelaterede henvendelser, og myndighederne skal også have mulighed for at svare på spørgsmål om de fællesoffentlige komponenter. Med udgangspunkt i brugernes behov skal det dog analyseres, om der skal ske tilpasninger af det fremadrettede fællesoffentlige supporttilbuds opgaver for at sikre, at henvendelser, der ligger i en gråzone mellem forskellige supporttilbud, kan afklares straks enten ude i myndighederne eller i det samlede supporttilbud. Det drejer sig fortrinsvist om bedre understøttelse af den lokalt forankrede hjælp i kommunerne, når de skal besvare simple spørgsmål om fx NemID, og om mulighed for en bedre indledende, ikke-sagsrelateret hjælp til centrale selvbetjeningsløsninger på virksomhedsområdet for at undgå viderestilling. Initiativet vil resultere i kvalitative gevinster for borgere og reduktion af byrder for virksomheder. Derudover vil supportopgaven kunne løses mere effektivt som følge af færre fejlhenvendelser og stordriftsfordele i form af en lavere omkostning pr. henvendelse. Initiativet forankres i styregruppen for udbud af fællesoffentlige komponenter med repræsentanter fra DIGST (formand), ERST, SKM, KL, Danske Regioner, ATP og øvrige relevante parter. DIGST har sammen med ERST det overordnede ansvar for gennemførelse af initiativet. Til kvalificering af analysearbejdet nedsættes der en arbejdsgruppe med deltagelse af DIGST (sekretariat), ERST, SKM, KL, Danske Regioner, ATP og øvrige relevante myndigheder. Tidspunkt for idriftsættelse af supporttilbuddet fastlægges under hensyntagen til kontraktudløb for de nuværende supporttilbud dog senest ultimo 2018, hvor supporttilbuddet skal være klar til at overtage NemID-support. Derfor skal analyseaktiviteter igangsættes senest medio 2016.

7 FM, EVM, JM, SÆM, SKM, BM, KL og Danske Regioner 1.5 Alle meddelelser fra det offentlige er digitale Virksomheder og digitalt parate borgere er forpligtet til at modtage post fra de offentlige myndigheder digitalt, og store dele af den offentlige sektor sender allerede i dag post til både borgere og virksomheder digitalt. Samtidig er der dog visse områder, hvor digitalisérbar post endnu sendes på papir. Det næste naturlige skridt er, at offentlige myndigheder forpligtes (rammer for forpligtelsen fastlægges på baggrund af analyse), så der sikres en digital og effektiv afsendelse af meddelelser fra de offentlige myndigheder til borgere og virksomheder, hvor det er muligt. Initiativet skal sikre, at brugerne oplever en større grad af brugervenlighed og sammenhæng, idet al digitalisérbar post modtages digitalt, ligesom virksomheder ikke længere skal holde en fysisk kanal for større mængder af offentlig post åben. Samtidig anvender myndighederne i dag flere kanaler til digital kommunikation mellem myndighederne selv, fx tunnelmail, sikker mail og Digital Post, og anvender unødig tid på manuel behandling af meddelelser. Udveksling af meddelelser mellem myndigheder kan effektiviseres gennem mere bevidste kanalvalg og opmærkning med metadata, så såvel interne sagsgange som sagsgange på tværs af myndigheder optimeres og automatiseres, ligesom dataopmærkning kan effektivisere kommunikationen mellem myndigheder og større virksomheder. Initiativet består af: Analyse af udvalgte myndigheders forsendelsesmønstre, tilsluttede myndigheder, potentiale (større mængder af resterende digitalisérbar papirpost), udveksling af meddelelser mellem myndigheder, herunder identifikation af eksempler på best practice såvel som barrierer for effektiv brug af sikker mail og Digital Post mv. Analyse og pilot om dataopmærkning med henblik på udvikling af koncept for national udbredelse. Beslutning om hvordan myndigheder forpligtes på målsætningen om at sende alle meddelelser digitalt, herunder hvilke myndigheder, kanaler og områder der er omfattet samt undtagelser mv. Eventuelt forberedende implementering relateret til: o Forpligtelse af myndigheder til at sende digitalt o Evt. udarbejdelse af retningslinjer for kanalvalg ved kommunikation mellem myndigheder o Etablering af koncept for national udbredelse af dataopmærkning. Initiativet forventes at bidrage til en mere ensartet, integreret og overskuelig kommunikation mellem myndigheder og borgere og virksomheder. Derudover vil en videre digitalisering af meddelelser medvirke til at nedbringe myndighedernes omkostninger til porto ved borger- og virksomhedsvendt kommunikation i henhold til tidligere aftale. Implementering af initiativet i den enkelte myndighed forudsætter, at der er en samlet økonomisk gevinst herved. Initiativet skal ses i sammenhæng med det kommende udbud af Digital Post-løsning (initiativ 7.4), udvikling af kontaktregister (initiativ 1.2) samt næste generation af Digital Post. Initiativet forankres i en samlet styregruppe for initiativ 1.1, 1.2, 1.3, 1.5 og 9.2 med repræsentanter fra blandt andet DIGST (formand), ERST, SKM, KL, Danske Regioner og ATP, som afrapporterer til porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. DIGST er ansvarlig for initiativets gennemførelse. Analysefasen gennemføres i 2016 og Beslutning om forpligtelse af de offentlige myndigheder besluttes i fællesoffentligt regi i Implementeringsindsatsen er forankret i de enkelte myndigheder, og understøttes af DIGST i forhold til brug af metadata.

8 FM, EVM, SIM, JM, EFKM, MBUL, SÆM, SKM, BM, KL og Danske Regioner 2.1 Klare juridiske rammer for effektiv digital forvaltning De juridiske rammer og den digitale dagsorden skal spille sammen på bedst mulig vis. Initiativet skal sikre, at de juridiske rammer for øget brug af digital forvaltning, herunder videreanvendelse og deling af data, er til stede. Rammerne for digitalisering vil blandt andet blive påvirket af den kommende generelle databeskyttelsesforordning. Der nedsættes et stående udvalg, som indsamler, screener og prioriterer tværgående juridiske udfordringer ved digitalisering, der løbende identificeres ved analysearbejdet under strategiens øvrige initiativer og hos de offentlige myndigheder uden for strategiens initiativer. Det kan fx omhandle videreanvendelse og deling af data, indhentelse af samtykke eller udfordringer på tværs af sektorlovgivningen. Udvalget skal sikre fremdrift på løsning af de prioriterede udfordringer og komme med anbefalinger til løsningsmodeller, herunder om der er regler, der bør og kan ændres, eller om andre tiltag kan løse de identificerede udfordringer. Følgende emner og tværgående juridiske udfordringer, der allerede er identificeret, skal indgå i arbejdet: Central hjemmel, fx i forvaltningsloven, til at stille krav til borgere og virksomheder om digital kommunikation med offentlige myndigheder. Juridiske udfordringer ved digitalisering med fokus på afgørelsesbegrebet, vejledningspligten, partshøringsreglerne, sagsoplysningspligten mv. Initiativet skal bidrage til at skabe forudsætningerne for realisering af de øvrige initiativer i digitaliseringsstrategien og bidrager herunder til, at de offentlige myndigheder opnår administrative lettelser. Justitsministeriet har igangsat et generelt arbejde med den kommende databeskyttelsesforordning, der har betydning for initiativer i strategien. Arbejdet i Justitsministeriet omfatter en nærmere analyse af forordningens bestemmelser, herunder forordningens rammer for nationale særregler, en analyse af konsekvenserne for gældende dansk lovgivning samt overvejelser om, hvilken betydning forordningen har for digitaliseringsdagsordenen. På baggrund af analyserne vil der blive udarbejdet informationsmateriale, herunder vejledninger. Databeskyttelsesforordningen forventes at træde i kraft medio 2016 og får virkning 2 år efter ikrafttrædelsen, dvs. medio Der nedsættes et stående embedsmandsudvalg i regi af DIGST (formand) med juridisk ekspertise fra JM, SKM, EVM, SIM, BM, SÆM, MBUL, KL, Danske Regioner og ATP. Ressortministerier kan indgå på ad hoc basis. DIGST sekretariatsbetjener udvalget. Det stående udvalg afrapporterer til porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Arbejdet igangsættes i 2016 og pågår løbende i strategiperioden i takt med, at der identificeres tværgående juridiske udfordringer. I regi af JM igangsættes et arbejde med de allerede identificerede udfordringer i en eller flere arbejdsgrupper eller udvalg med deltagelse af DIGST, KL, Danske Regioner og øvrige relevante parter. Desuden inddrages DIGST, KL, Danske Regioner og øvrige relevante parter i arbejdet med databeskyttelsesforordningen i blandt andet arbejdsgrupper, JM s ministerielle databeskyttelsesnetværk og stormøder.

9 FM, UFM, EVM, SIM, JM, EFKM, MBUL, SÆM, SKM, MFVM, BM, KL og Danske Regioner 2.2 Videre med gode grunddata Grunddata er de data, der benyttes i forvaltningen på tværs af den offentlige sektor. Disse data skal være pålidelige, af høj kvalitet, sammenhængende på tværs af registre og let tilgængelige for at give mest mulig værdi i myndighedernes forvaltning såvel som i virksomhedernes forretning. Grunddataprogrammet har siden 2012 skabt rammerne for et fælles, struktureret og koordineret arbejde med udvalgte grunddataområder. Parterne ønsker at fortsætte dette arbejde i forlængelse af, at målene med det nuværende grunddataprogram indfries. Fortsættelse af fælles governance for grunddata Der aftales og etableres en permanent governance for grunddataområdet, der kan varetage den tværgående koordinering og styring af de nuværende grunddataområder samt prioritere og igangsætte udvikling af yderligere grunddataaktiviteter og udvide med nye grunddataområder. De nuværende grunddata forbedres gennem en konsolidering og kvalitetsforbedring samt gennem en håndtering af udvalgte kvalitetsforbedringstiltag, der foreløbig ikke har været behandlet i det nuværende grunddataprogram. Udvikling af grunddataområdet Der igangsættes analyser af nye grunddataprojekter, der er drevet af den offentlige sektors forretningsbehov og begrundet i analyser og business cases. Dette kan danne baggrund for at kunne igangsætte: 1. Udvidelse af grunddataprogrammet: Forbedring af kvalitet, ensrettet registrering, bedre adgang til og distribution af udvalgte dataområder. Et muligt område er persondata i bred forstand, herunder indkomst- og formuedata om civilstatus og værge mv., samt data om udenlandske borgere, herunder også et kommende lovvalgsregister. 2. Fælles løsninger for grunddata: Fælles løsninger og forretningsservices for grunddataområdet, fx skræddersyede dataudtræk, case competitions om nye services, udstilling af gode praksisser eller understøttelse af anvendernes mulighed for fejlmeldinger af data, eksempelvis gennem en fælles service. Arbejdet forankres i grunddatasekretariatet i DIGST, der, med udgangspunkt i en evaluering af det samlede grunddataprogram i efteråret 2016, udarbejder et oplæg i foråret 2017 til aftale i ØA18 om fremadrettet governance og det videre arbejde med grunddata. Udvidelse og videre udvikling af grunddataprogrammet indstilles af Grunddatabestyrelsen til politisk beslutning.

10 FM, SIM, JM, SKM, BM og KL 2.3 Korrekte udbetalinger og bedre borgerdata Den løbende indsats mod fejludbetalinger og socialt snyd skal være effektiv og bidrage til borgernes tillid til den offentlige sektor. Myndighedernes tværgående samarbejde om kontrolindsatsen styrkes derfor yderligere, så den enkelte myndighed i højere grad får de rette oplysninger til at forebygge fejludbetalinger og udføre en effektiv kontrolindsats. Der er fortsat et betydeligt uudnyttet potentiale i at sikre, at relevante oplysninger og erfaringer bliver udvekslet mellem danske myndigheder. Initiativet indeholder følgende indsatser: Det skal sikres, at indkomstdata har rette kvalitet, tilgængelighed og indhold. Der skal blandt andet foretages en analyse af indkomstdatas kvalitet og tilgængelighed. Desuden foretages en nærmere analyse af rammerne for eindkomst-registret, herunder governancestruktur og finansieringsansvar. Mulige modeller for harmonisering af blandt andet indkomst- og samlivsbegreberne skal analyseres. Mulighederne for at etablere et fælles register, hvori myndighedsafgørelser om lovvalg registreres, skal analyseres. Lovvalg er en afgørelse om, hvilket lands lovgivning en given borger, fx vandrende arbejdstager, hører under. Mulighederne for flere og bedre fælles data om blandt andet meddelelse om flytning til udlandet og levestatus på danskere i udlandet skal undersøges. Der skal følges op på, om den igangsatte effektmåling af kontrolindsatsen i kommuner og Udbetaling Danmark giver den nødvendige viden. Effektivt samarbejde om Dataenheden i Udbetaling Danmark, herunder skal der i 2016 igangsættes en evaluering af Dataenheden og samarbejdet herom, jf. ØA15. Der skal skabes bedre muligheder for at samarbejde om udgående kontroller, herunder skal mulighederne for bedre deling af oplysninger og for at etablere et fællesoffentligt indsatsforum undersøges. Eventuelle tværgående juridiske udfordringer ved myndighedernes datadelingsbehov i kontroløjemed afdækkes og kan efterfølgende henvises til analyse i initiativ 2.1. Initiativet forventes at resultere i betydelige økonomiske gevinster i de statslige myndigheder og kommunerne samt i kvalitative gevinster for borgerne. Arbejdet med at realisere initiativet forankres i den allerede eksisterende styregruppe for fejludbetalinger og kontrol (SFK), som afrapporterer til porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. SFK udarbejder oplæg om etablering af et lovvalgsregister. STAR udarbejder lovforslag på baggrund heraf.

11 FM, SIM, JM, MBUL, SÆM, BM, KL og Danske Regioner 3.1 Sammenhængende velfærdsforløb for borgere Borgere skal opleve en sammenhængende og effektiv offentlig sektor, hvor koordination og samarbejde på tværs af myndigheder sker enkelt og effektivt, og hvor de ikke har en oplevelse af, at de skal bære oplysninger rundt mellem myndigheder. Der gennemføres en indsats for at afbureaukratisere og skabe bedre koordination og sammenhæng i udvalgte tværgående sags- og borgerforløb på velfærdsområderne, fx datastandardisering, bedre deling af data, it-understøttelse, bedre arbejdsgange og eventuelt lovændringer. Initiativet er i udgangspunktet rettet mod velfærdsforløb, der går på tværs af sektorer. Indsatsen forløber i to spor: Spor 1: For tre udvalgte velfærdsforløb gennemføres analyser, hvor forretningsgange og lovgrundlag kortlægges, datadelingsbehov og datakvalitet beskrives, og optimeringsmuligheder udvikles. Parterne bag strategien kan aftale at implementere optimeringsmulighederne, fx i ØA. De konkrete forløb er Tværsektorielle koordinerende indsatser for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug, Jobcentres, Ungdommens Uddannelsesvejledningscentres og uddannelsesinstitutioners samarbejde om uddannelsespålæg samt Indsættelse og udslusning fra kriminalforsorgen til kommunerne. Porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi evaluerer analysetilgangen, når analyserne er afsluttet, med henblik på at vurdere, om der skal gennemføres yderligere analyser i perioden Spor 2: Der gennemføres pilotafprøvninger af en fælles tilgang til smidig og ensartet datadeling på tværs af velfærdsområderne. Piloterne bygger på erfaringer fra to eksisterende initiativer fra Strategi for digital velfærd henholdsvis 4.4a Øget kvalitet gennem deling af data på socialområdet og 4.4b Komplekse, tværgående patientforløb. For 4.4b Komplekse, tværgående patientforløb udestår afrapportering af projektets endelige resultater. Parterne bag projektet beslutter på baggrund heraf, om der skal igangsættes en efterfølgende pilotafprøvning. Afprøvningerne vil blandt andet bestå af workshops, udvikling og afprøvning af interaktive prototyper i testlaboratorier og i driftsmiljø (produktionsmodning) og skal resultere i et konsolideret beslutningsgrundlag for datadeling og it-arkitektur. Initiativet forventes at medføre økonomiske og kvalitative gevinster på tværs af sektorer i form af bedre koordination og samarbejde mellem myndighederne, tidsbesparelser samt afbureaukratiserede og mere sammenhængende velfærdsforløb. En koordinationsgruppe bestående af KL, Danske Regioner, BM, SÆM, SIM, MBUL, JM og DIGST (formand) skal sikre koordination mellem de to projektspor, monitorere fremdrift, kvalitetssikre leverancer for de enkelte forløb og sikre, at der samles op på erfaringer og metode. Koordinationsgruppen rapporterer til porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, der træffer beslutninger vedrørende finansiering, herunder eventuel omprioritering af midler. For hvert forløb under spor 1 nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe under ledelse af Digitaliseringsstyrelsen. For det videre arbejde med Øget kvalitet gennem deling af data på socialområdet i spor 2 fortsættes projektgruppen, men formandsskabet overgår fra DIGST til KL. For Komplekse, tværgående patientforløb fortsættes styregruppen for komplekse forløb, og den nationale bestyrelse for sundheds-it godkender projektetsleverancer. Væsentlige ændringer i projektet skal godkendes i porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

12 FM, SIM, KL og Danske Regioner 3.2 Bedre data på handicap- og udsatte voksne-området Formålet med initiativet er at understøtte en mere ensartet og i højere grad struktureret dokumentationspraksis på tværs af kommunerne. Kommunerne har de senere år lagt mange kræfter i udviklingen og implementeringen af de faglige metoder på området og særligt voksenudredningsmetoden (VUM) samt den digitale understøttelse af denne (DHUV- Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området). I dag er VUM implementeret eller under implementering på myndighedsområdet i 85 kommuner. En række kommuner er desuden med afsæt i VUM kommet langt i forhold til at dokumentere effekterne af indsatserne, hvor de kan følge borgernes udvikling og progression. Flere kommuner fremhæver, at VUM og de øvrige faglige metoder på området har styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde. Den positive udvikling skal fastholdes og fortsættes. Men udviklingen har også været med til at modne området til at tage de næste skridt i det faglige arbejde og dokumentationspraksissen og imødegå en række af de udfordringer, som kommunerne fortsat oplever: Manglende sammenhæng og fælles sprog på tværs af myndigheds- og udføreraktører inden for socialområdet. Manglende ensartet systematik i dokumentationspraksissen og i opfølgningen på effekt af indsatserne i det enkelte borgerforløb og i forhold til at kunne sammenligne effekten af tilbud og indsatser både kommunalt og tværkommunalt. Svingende datakvalitet, der vanskeliggør den faglige og økonomiske styring af området i den enkelte kommune og i sammenligningen af nøgletal og tendenser på socialområdet på tværs af kommunerne. Behov for bedre samarbejde, mere koordination og fælles sprog om borgerne med de øvrige kommunale fagområder eksempelvis med børneområdet og beskæftigelsesområdet. Det er ikke målet at udvikle én fælles metode eller ét fælles system, men derimod sikre, at de faglige metoder og it-understøttelsen på området understøtter et fælles fagligt sprog og ensartet dokumentationspraksis hos myndigheder, udførere og på tværs af kommuner både i visitationen og i opfølgningen på effekten af indsatserne på socialområdet. Dette skal ske ved at klassificere, strukturere og standardisere de faglige begreber, som anvendes i udredningen af borgerne på handicap- og udsatte voksne-området - både i forhold til udredningen, funktionsevnetilstanden og funktionsevneniveauet samt i forhold til de konkrete mål for borgernes udvikling på tværs af myndighed og udfører. Tilsvarende skal der udvikles et fælleskommunalt indsatskatalog for hvert af områderne. Fælleskommunalt bliver det på et overordnet niveau, og der vil være mulighed for lokal yderligere specialisering. Når sådanne strukturerede og klassificerede begreber implementeres i it-systemerne, giver det mulighed for på en struktureret måde at følge borgerne udvikling over tid og for at sammenligne effekten af forskellige indsatser på tværs. Det skaber desuden et stærkt grundlag for en bedre kommunikation om og med borgeren samt udveksling af data i et fælles sprog mellem aktørerne på socialområdet. På længere sigt vil arbejdet desuden skabe grundlag for deling af data og samarbejde på tværs af fagområder og sektorer, da dette projekt sikrer, at

13 Side 2 af 2 dokumentationspraksissen og it-systemerne på området omstilles efter principperne i den fælleskommunale rammearkitektur. Initiativet ventes at medføre: Bedre og mere effektive indsatser gennem systematisk opfølgning på effekten af indsatserne og mere genanvendelse af data på tværs af aktørerne på det specialiserede socialområde. Mere sammenhængende indsatser og bedre samarbejde omkring borgerne på tværs af aktørerne på handicap- og udsatte voksne-området. Bedre grundlag for prioritering og styring i den enkelte kommune samt for sammenligning på tværs af kommuner i forhold til både kvalitet og økonomi gennem øget datakvalitet. Mulighed for større gennemsigtighed mellem målgrupper på voksen-socialområdet, udgifter og effekter af indsatserne gennem mere ensartet og systematisk dokumentationspraksis. Initiativet forankres i KL, og KL har projektledelsen. Projektet gennemføres i løbende og tæt dialog med Social- og Indenrigsministeriet og Socialstyrelsen i forhold til deres arbejde med data og analyser på socialområdet samt VUM. Projektet forankres i en styregruppe bestående af KL (formand), Kombit, tre kommuner og Social- og Indenrigsministeriet. Projektgruppen forankres i tæt relation til den eksisterende Fælles Sprog III-projektgruppe, fordi denne de sidste fire år har erfaringer fra en fuldstændig tilsvarende indsats på sundhedsområdet. Denne organisering er derfor en forudsætning for, at dette initiativ kan realiseres på to år både i forhold til udviklingen af fælles fagligt sprog, men også i forhold til at sikre kommunalt ejerskab til en mere fælles dokumentationspraksis. Dertil er der en række fællesmængder mellem de to projekter, der gør dem afhængige af hinanden. Eksempelvis kan en række af klassifikationerne for funktionsevne, indsatser og indsatseffekt fra Fælles Sprog III-projektet genanvendes i videreudviklingen af de faglige begreber og metoder på socialområdet.

14 FM, SÆM, SIM, EVM, KL og Danske Regioner 3.3 Udbredelse af digitale velfærdsløsninger 4 maj Digitale velfærdsløsninger har ofte den gevinst, at borgerne opnår øget livskvalitet i hverdagen og bliver mere selvhjulpne. Desuden medfører løsningerne ofte øget inddragelse af borgerne i eget sygdoms- eller serviceforløb. Indsatsen understøtter samtidig styrkede eksportmuligheder for danske producenter af digitale velfærdsløsninger. Initiativet skal forberede og accelerere udbredelse af solidt dokumenterede og effektive digitale velfærdsløsninger på social- og sundhedsområdet. En digital velfærdsløsning er egnet til udbredelse, når den er solidt dokumenteret i form af både økonomiske og kvalitative effekter, herunder effekter for borgere og medarbejdere. Initiativet bygger videre på strategisk vigtige initiativer fra Strategi for digital velfærd, hvor der fx er ydet tilskud til fem telemedicinske afprøvnings- og storskalaprojekter, som forventes afsluttet senest i 2018, samt til afprøvning af løsninger på social- og ældreområdet. Blandt de støttede projekter er digitalt understøttet genoptræning, internetpsykiatri, telemedicin til hjertesvigtspatienter og online bostøtte. Initiativet leverer analyser til kvalificering af beslutningsgrundlag for udbredelse af digitale velfærdsløsninger. Ambitionen for initiativet er, at otte digitale velfærdsløsninger er analyserede, og at der er truffet en forpligtende beslutning inden 2020 om landsdækkende udbredelse af i størrelsesordenen fire løsninger, hvor vellykket udbredelse forudsætter, at flere myndigheder skal følge samme tidsplan. Der nedsættes en styregruppe for initiativet bestående af KL, Danske Regioner, FM, SÆM, SIM og EVM, der træffer beslutning om, hvilke digitale velfærdsløsninger der skal analyseres, på baggrund af afprøvnings- og storskalaprojekter. Samme styregruppe, eventuelt suppleret med relevant faglig ekspertise, vil forestå det konkrete arbejde med videre analyse og kvalificering af de enkelte beslutningsgrundlag. Styregruppen afrapporterer til porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

15 FM, MBUL og KL 3.4 Digital læring og undervisning Den teknologiske udvikling er blevet et grundlæggende vilkår i vores samfund. Den hastige teknologiske udvikling stiller konstant nye krav til, at børn og unge bliver rustet til det digitale samfund og fremtidens arbejdsmarked. Teknologien giver samtidig helt nye muligheder i forhold til undervisning og læring. Hvis it og teknologi anvendes rigtigt, kan det bidrage til at øge børn og unges læring betydeligt. It og teknologi har blandt andet også et stort potentiale i forhold til at understøtte pædagogernes, lærernes og undervisernes forberedelse, gennemførelse og evaluering af den pædagogiske praksis, undervisning samt understøtte og styrke samarbejdet mellem elever, forældre, lærere og pædagoger. For at sikre digital understøttelse af undervisningsområdet, og blandt andet understøtte implementeringen af folkeskolereformen, er der behov for en sammenhængende indsats. Indsatsen skal tage udgangspunkt i de behov, som er aktuelle på de pågældende områder, ligesom erfaringer fra igangværende og gennemførte digitaliseringsinitiativer kan anvendes på tværs af områderne. På folkeskoleområdet er der fx allerede med den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen ( ) foretaget massive investeringer med henblik på at øge anvendelsen af it i folkeskolen, herunder blandt andet at skabe ny viden om, hvordan it kan understøtte elevernes læring. Aktiviteterne i initiativet er: En indsats, der understøtter implementering af aftalen om, at alle elever, forældre, lærere og pædagoger får en fælles brugerportal som digital indgang til folkeskolen. Implementeringsindsats, der understøtter en generel udbredelse af en samarbejdsplatform til børn, forældre, og pædagoger på dagtilbudsområdet frem mod Implementeringsindsats, der sikrer, at relevante gymnasiale skriftlige prøver i 2019 gennemføres digitalt. Implementeringsindsats, der sikrer, at relevante skriftlige prøver i folkeskolernes 9./10. klasser i 2020 afvikles digitalt. Analyse af, hvordan fælles it-standarder og/eller infrastruktur til ungdomsuddannelserne bedst muligt understøtter udveksling af data mv., således at blandt andet skolernes digitale platforme og læremidler kan arbejde sammen. Analyse af løsningsmodel for den digitale uddannelsesmappe, som vil udgøre en rammearkitektur for uddannelsesdata på tværs af blandt andet uddannelsessektoren samt beskæftigelses- og erhvervsområdet. UFM deltager i denne analyse. Gennemførelse af et antal projekter i forbindelse med indsatsen for it i folkeskolen, som har til formål at fremme anvendelsen af it i folkeskolen frem mod Projekterne, der gennemføres og finansieres i regi af indsatsen for it i folkeskolen, forventes endeligt afklaret og besluttet i Styregruppen for it i folkeskolen i foråret Styregruppen for it i folkeskolen er enige om, at der i 2018 gennemføres en effektundersøgelse af anvendelsen af digitale læringsplatforme og digitale læremidler. Analysen af fælles it-standarder og/eller infrastruktur til ungdomsuddannelserne forankres i STIL. Analysen af den digitale uddannelsesmappe (fælles rammearkitektur for uddannelsesdata) forankres ligeledes i STIL med deltagelse af UFM, KL og DIGST. Der afrapporteres på

16 Side 2 af 2 initiativets fremgang til porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi i overensstemmelse med de aftalte governance- og økonomi- og porteføljestyringsprincipper. For brugerportalinitiativet for folkeskolen fastholdes forankring i den eksisterende styregruppe for brugerportalinitiativet, som refererer til Styregruppen for it i folkeskolen. For initiativer, der er etableret i regi af it i folkeskolen, fastholdes forankring i Styregruppen for it i folkeskolen. For digitale skriftlige prøver fastholdes forankring i den eksisterende styregruppe.

17 FM, UFM, MBUL, KL og Danske Regioner 3.5 Offentligt ansattes digitale kompetencer Offentligt ansatte skal være rustet til fremtidens digitale krav. Det er et arbejdsgiveransvar løbende at sikre, at offentligt ansatte efter afsluttet grunduddannelse er rustet til at leve op til de brugs-, forståelses- og sikkerhedsmæssige digitale krav, der stilles til en offentligt ansat, og at de har digitale kompetencer til at vejlede i mødet med borgeren. For de ansatte på velfærdsområderne gælder det, at de skal have tillid til de teknologiske muligheder og være trygge brugere af de digitale løsninger. Der er særligt behov for en øget kompetenceudvikling i forhold til læreres og pædagogers it-didaktiske kompetencer og digital didaktik, hvilket blandt andet kræver, at der er adgang til relevante udbud af efter- og videreuddannelse for lærere og pædagoger i folkeskolen. På professionshøjskolerne er der i de senere år implementeret digital læring i de store velfærdsuddannelser, herunder i forbindelse med reformer af uddannelserne til pædagog og lærer i 2012 og 2013, og der er igangsat en oprustning i forhold til efter- og videreuddannelse. Det ønskes at accelerere et yderligere løft i udviklingen af underviserkompetencer på både grund- og efteruddannelserne til lærere og pædagoger. Desuden har professionshøjskolerne i deres udviklingskontrakter for alle fastsat individuelle mål for digitalisering i uddannelserne. Inden udgangen af 2018 følges der op herpå. Initiativet består af: UFM følger op på professionshøjskolernes målopfyldelse for hvad angår deres mål for digitalisering. På baggrund af opfølgningen kan der aftales nye tiltag. En kortlægning af udbud og efterspørgsel af kompetenceudviklingsaktiviteter i forhold til opkvalificering af lærere, pædagoger og skoleledere i folkeskolen samt kommunale konsulenter i forhold til digital didaktik og it-didaktiske kompetencer. Kortlægningen finansieres og koordineres i regi af indsatsen for it i folkeskolen. På baggrund af kortlægningen udvikles og afprøves nye metoder og arbejdsformer til at understøtte et samlet kompetenceløft i forhold til digital didaktik og it-didaktiske kompetencer i et forpligtende samarbejde på professionshøjskoler, i Centre for Undervisningsmidler (CFU er) og i kommunerne. Der inddrages erfaringer fra blandt andet de netop afsluttede demonstrationsskoleforsøg. Konkret vil der fx blive opbygget faglige fyrtårne på de enkelte professionshøjskoler, som kan bidrage til at løfte kompetencerne for øvrige undervisere på lærer- og pædagoguddannelser. Der reserveres midler til udvikling og afprøvning af nye metoder og arbejdsformer i regi af indsatsen for it i folkeskolen, hvori denne indsats koordineres. I regi af det eksisterende partnerskab (mellem UFM, MBUL, professionshøjskolerne, Skolelederforeningen og KL) om kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen drøftes hvordan det sikres, at undervisningskompetencer på professionshøjskolerne i forhold til digital didaktik, de itdidaktiske kompetencer og udbud af praksisnære efter- og videreuddannelsesaktiviteter matches med kommunernes og skolernes efterspørgsel efter kompetenceudvikling. Årlige informationskampagner om god sikkerhedsadfærd for offentligt ansatte og et ressourcebibliotek med relevant kampagnemateriale, der skal øge offentligt ansattes awareness om aktuelle trusler og god sikkerhedsadfærd m.m. To analyser af awareness om informationssikkerhed hos offentligt ansatte, der måler udgangspunktet og den løbende udvikling af awareness og effekt af informationskampagnerne.

18 Side 2 af 2 Derudover er der udarbejdet et e-læringsmodul med fokus på informationssikkerhed, som tilbydes alle offentligt ansatte. Tabel 1 Finansiering af initiativ 3.5 Offentligt ansattes digitale kompetencer (Mio. kr., 2016-pl, udgiftsbaseret) I alt Informationskampagner - 1,0 1,0 1,0 1,0 4,0 Analyser af awareness 0, ,5-1,0 Aftalt finansiering i alt 0,5 1,0 1,0 1,5 1,0 5,0 Kortlægning af udbud og efterspørgsel samt kompetenceløft i forhold til digital didaktik og digital læring koordineres af styregruppen for it i folkeskolen med inddragelse af UFM. Den efterfølgende udbredelse og opfølgning samt løbende drøftelse af det løbende kompetenceløft organiseres i regi af partnerskab om kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen, hvor KL, Skolelederforeningen, professionshøjskolerne, MBUL og UFM deltager. Initiativets øvrige aktiviteter forankres i porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. E-læringsmodulet om informationssikkerhed tilbydes alle offentligt ansatte inden udgangen af 2018 og udvikles af Moderniseringsstyrelsen. Opfølgningen på professionshøjskolernes digitaliseringsmål gennemføres inden udgangen af 2018.

19 FM, EVM, SKM, KL og Danske Regioner 4.1 Automatisk erhvervsrapportering Initiativet skal analysere og teste grundlaget for at etablere automatisk erhvervsrapportering på området for finansielle og økonomiske data. Når virksomhederne i dag skal indberette oplysninger til det offentlige, foregår det hovedsageligt ved, at data indtastes manuelt af virksomhederne i flere forskellige offentlige selvbetjeningsløsninger. Fx skal virksomhederne indberette skatteregnskab til SKAT og årsrapport til Erhvervsstyrelsen. Formålet med automatisk erhvervsrapportering er at udnytte de teknologiske muligheder og derved reducere og på sigt helt fjerne virksomhedernes indberetningsbyrder uden at gå på kompromis med datakvalitet og det offentliges myndighedsudøvelse. Initiativet består af følgende elementer: Kortlægning af, hvilke indberetninger der kan genereres automatisk af myndighederne ud fra virksomhedernes bogføringsdata, herunder en afdækning af juridiske og forvaltningsmæssige rammer med henblik på tilpasning af lovgivning. Analyse af tekniske og sikkerhedsmæssige aspekter med henblik på at specificere og udvikle den bagvedliggende arkitektur, herunder brugerstyring. Specificering af bagvedliggende arkitektur i samarbejde med private leverandører. Testforløb af automatisering af virksomhedernes finansielle og økonomiske rapportering til det offentlige, fx aflæggelse af årsrapport, skatteopgørelse og regnskabsstatistik, for et antal frivillige virksomheder. På baggrund af businesscasen udarbejdes et forslag til en implementeringsplan. Under forudsætning af fuld implementering af automatisk erhvervsrapportering vurderes konceptet at reducere virksomhedernes administrative byrder betragteligt. Foreløbige estimater viser byrdelettelser på flere mia. kr. alene i forhold til udveksling og anvendelse af finansielle og økonomiske data. Derudover forventes det, at automatisk erhvervsrapportering vil understøtte virksomhedernes digitale omstilling og således medvirke til øget produktivitet og konkurrenceevne, fx ved udvikling af nye databaserede løsninger og services til samfundet på baggrund af adgang til data af høj kvalitet. Myndighederne vil få et forbedret datagrundlag til forvaltningsformål. Initiativet forankres i porteføljestyregruppen for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Inden gennemførelse af testforløb forelægges styregruppen beslutningsoplæg. Analysearbejdet forankres i en arbejdsgruppe med deltagelse af SKM/SKAT, DST, DIGST og ERST (formand).

20 FM, EVM, SKM, JM, KL og Danske Regioner 4.2 Digitale udbud og indkøb Initiativet skal analysere, hvilke rammer der kan understøtte udvikling og anvendelse af en mere effektiv digital udbuds- og indkøbsproces fra annoncering til fakturering, som fremmer vækst og konkurrence mest muligt. Med EU s nye udbudsdirektiv skal dele af den offentlige udbudsproces foregå digitalt: fra annoncering til og med tilbudsafgivelse 1. Initiativet vil undersøge, om der er væsentlige gevinster forbundet med en øget digital udbuds- og indkøbsproces til og med fakturering, der blandt andet udnytter muligheder for datagenbrug. Initiativet skal desuden understøtte dansk optagelse af UNSPSC-standarden, der er et internationalt klassifikationssystem for varer og tjenester, der blandt andet benyttes til at skabe forbrugsoverblik og forenkle varesøgning. Initiativet skal skabe et grundlag for, hvordan og i hvilket omfang en øget digital og effektiv udbuds- og indkøbsproces kan udvikles og implementeres. Initiativet består af følgende elementer: Analyse af, hvorledes der kan etableres en sammenhængende og effektiv digital udbuds- og indkøbsproces, der reducerer både virksomhedernes og det offentliges omkostninger på området. Analysen skal afdække og kortlægge behovet for og potentialet indenfor blandt andet anvendelse af standarder og fællesoffentlige komponenter, herunder samspillet med fremtidige versioner af fællesoffentlige it-komponenter som NemID, NemLog-in, Mit Virk, NemHandel og diverse krypterings- og signeringskomponenter. Videre skal der peges på optimal genbrug af data. Oversættelse af nyeste version af UNSPSC-standarden til dansk. På baggrund af analyseresultaterne skal den nedsatte arbejdsgruppe komme med anbefalinger om en fremadrettet proces for arbejdet med en øget digitalisering af udbuds- og indkøbsprocessen. En øget digital proces forventes at resultere i bedre betingelser for vækst og konkurrence, færre transaktionsomkostninger og lavere indkøbspriser. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af DIGST (formand), ERST, KFST, MODST, KL og Danske Regioner, som gennemfører analysen. Analysen skal koordineres med KL s igangværende analysearbejde vedr. digitalt indkøb og med Danske Regioners igangværende analysearbejde vedr. stamdatabase for varer. Anbefalingerne forelægges i 2017 for porteføljestyregruppen for digitaliseringsstrategien, og løsningen forventes at indgå i økonomiaftalerne for 2018 mellem staten, Danske Regioner og KL. 1 Direktivet stiller ikke krav om, at tilbudsevaluering, som er en del af udbudsprocessen, skal foregå digitalt.