9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn"

Transkript

1 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra Unge under 25 år deltog ikke i Hvordan har du det? Fokus rettes mod forhold, der er vigtige for unge samt almene problemstillinger inden for folkesundhedsområdet. Perioden fra år er kendetegnet ved omstillingen fra teenageårene, hvor de fleste unge stadig bor hjemme, til et begyndende voksenliv, hvor hovedparten er flyttet hjemmefra og er i gang med uddannelse eller i arbejde. I takt med større selvstændighed åbner der sig nye muligheder for at eksperimentere med forskellige dele af ungdoms- og voksenlivets aktiviteter og adfærdsformer. Derfor er denne periode også karakteriseret ved en høj forekomst af risikoadfærd, der kan have alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred og trivsel. Denne risikoadfærd topper i års alderen, som for mange er forbundet med høj grad af frihed samt væsentlig gruppemæssig påvirkning (1-3). Samtidig er det veldokumenteret, at sundhedsvaner, for eksempel rygning og fysisk inaktivitet, ofte grundlægges tidligt i livet (4-7). På grund af antallet af deltagere i ungegruppen er det ikke muligt at lave pålidelige analyser på kommuneniveau. En undtagelse er imidlertid Aarhus, som er betydeligt større end de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Samtidig bor der mange unge i Aarhus blandt de årige har hver anden af regionens borgere med dansk oprindelse bopæl i Aarhus. Derfor beskrives ændringer i sundhedstilstanden for unge i Aarhus løbende i kapitlet. Aktuel viden om sundhedsvaner og trivsel hos unge er væsentlig for kommuner, regioner og andre aktører på sundhedsområdet med henblik på tilrettelæggelse af sundhedsfremme og forebyggelse. Samtidig kan udviklingen i sundhedsvaner hos unge være med til at identificere tendenser, der indikerer, hvordan fremtidens sundhedstilstand kommer til at være i den voksne befolkning. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn Spørgsmål vedrørende euforiserende stoffer og seksualitet, som danner baggrund for analyser i sundhedsprofilen for unge i 2013, indgik ikke i Hvordan har du det? fra Det er således ikke muligt at belyse ændringer på disse parametre. 156

2 KAPITEL 9 DE UNGES SUNDHED FIGUR 9.1.S Unges rygevaner. Udviklingen Pct Signifikant mindre end i Storryger (15+ cigaretter per dag) Moderatryger (<15 cigaretter per dag) Lejlighedsryger Ikke-ryger Rygning De alvorlige sundhedsskadelige virkninger af rygning er dokumenteret på en lang række områder (8-10). Selvom antallet af rygere har været faldende siden 1970 erne, er rygning fortsat den vigtigste forebyggelige risikofaktor for sygdom og død. Systematiske forebyggelsesindsatser har således et betydeligt potentiale i forhold til at reducere personlige og samfundsmæssige omkostninger. Sammenlignet med voksne er andelen af dagligrygere mindre blandt unge (11). Det skyldes dels, at der blandt de yngste deltagere i undersøgelsen er nogle ikkerygere, der senere bliver rygere, dels at færre bliver rygere i de nuværende ungdomsårgange end tidligere. Det er imidlertid væsentligt at monitorere unges rygevaner, fordi alder ved rygedebut har stor betydning for, hvor længe og hvor meget man ryger (12). Sandsynligheden for, at man stopper med at ryge, er mindre, hvis man begyndte at ryge i en ung alder. Samtidig er det et fåtal, der bliver rygere, såfremt de er ikke-rygere som 19-årige (13, 14). Kendskab til unges rygevaner og faktorer, der kan reducere antallet af rygere, kan således bruges i den langsigtede indsats for at fremme befolkningens sundhed og mindske belastningen af sundhedsvæsenet. I det følgende beskrives den generelle udvikling i unges rygevaner fra 2010 til Derudover sammenlignes udviklingen i andelen af dagligrygere i forhold til køn og alder. Endvidere beskrives udviklingen i unge dagligrygeres motivation for at stoppe med at ryge. Udviklingen i unges rygevaner Af figur 9.1.S fremgår udviklingen i de unges rygevaner i perioden fra 2010 til Andelen af storrygere er fra 2010 til 2013 faldet fra 7 % til 5 %. Der er i samme periode ikke sket nogen signifikant udvikling i andelen, som ryger mindre end 15 cigaretter per dag eller andelen af lejlighedsrygere og ikke-rygere. REGION MIDTJYLLAND 157

3 FIGUR 9.2.S Dagligrygere blandt unge - køn og alder. Udviklingen År Pct - + Alle Køn Mand Kvinde , Alder Udviklingen år år Signifikant større/mindre 158

4 KAPITEL 9 DE UNGES SUNDHED Udviklingen i unge dagligrygere - køn og alder Der er sket et fald i andelen af dagligrygere i perioden 2010 til 2013, jævnfør figur 9.2.S. I 2010 røg 16 % dagligt, mens andelen i 2013 er faldet til 14 % i ungegruppen. Faldet i andelen af unge dagligrygere afspejler et fald blandt unge mænd fra 19 % til 15 %. Der er ikke sket nogen signifikant udvikling i andelen af unge kvindelige dagligrygere, ligesom der ikke er sket nogen signifikant udvikling på aldersniveau. Hvor mange vil gerne stoppe med at ryge? Der har fra 2010 til 2013 ikke været nogen signifikant ændring i andelen af rygere, der ønsker at holde op med at ryge (71 %). Tilsvarende er der ikke sket nogen udvikling i andelen af storrygere, moderatrygere og lejlighedsrygere, som ønsker at stoppe med at ryge. Selv om der har været et fald i andelen af dagligrygere, er de unge rygere i 2013 altså lige så motiverede for at holde op med at ryge, som det var tilfældet i 2010 (ikke vist). Rådgivning fra egen læge om rygestop Der er i perioden fra 2010 til 2013 ikke sket nogen signifikant ændring i andelen af unge, der i løbet af de sidste 12 måneder er blevet rådet af egen læge til at stoppe med at ryge (6 % versus 5 %). Dette gælder også blandt storrygere, moderatrygere og lejlighedsrygere (ikke vist). Aarhus. Der er fra 2010 til 2013 ikke sket nogen signifikant ændring i andelen af unge dagligrygere i Aarhus (12 % versus 11 %). REGION MIDTJYLLAND 159

5 Alkohol Alkohol er det mest almindelige rusmiddel blandt unge (15), og danske unges alkoholforbrug er generelt stort. På trods af, at unges forbrug af alkohol har været faldende, er danske unge fortsat blandt de unge, der drikker mest i Europa (16-18). Et hyppigt og stort indtag af alkohol kan have en række negative konsekvenser for den fysiske og mentale sundhed (19). Et uhensigtsmæssigt alkoholforbrug i ungdomsårene kan endvidere være forbundet med skoleproblemer, ulykker og risikobetonet adfærd, for eksempel i form af usikker sex og brug af euforiserende stoffer (19, 20). hvor tit de drikker 5 genstande eller flere. Der er således muligt, at faldet i andelen af unge, som ugentligt drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed, er større, end hvad der fremgår her. Højrisikoforbrug af alkohol. Fra 2010 til 2013 er der sket et fald i andelen, som har et højrisikoforbrug af alkohol (mænd: 21+ genstande ugentligt; kvinder: 14+ genstande ugentligt) fra 22 % til 18 %. Tegn på alkoholproblemer. Der er ikke sket nogen udvikling i andelen, der viser tegn på alkoholproblemer. I de senere år har en del af forskningen i alkoholvaner været rettet mod unges periodevise rusdrikkeri, som har vist sig at være mere skadeligt end et jævnt fordelt alkoholforbrug (21). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at unge (16-18 år) drikker mindst muligt og stopper, før de har drukket fem genstande ved samme lejlighed (22). I dette afsnit belyses udviklingen i unges alkoholvaner fra 2010 til 2013 ud fra tre former for risikabelt alkoholforbrug (rusdrikkeri, højrisikoforbrug og tegn på alkoholproblemer). Endvidere beskrives udviklingen i andelen, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug samt andelen, der har fået råd af egen læge om at nedsætte forbruget. Det er vanskeligt at måle personers alkoholforbrug i et spørgeskema, idet der findes mange forskellige typer alkohol samtidig med, at der kan være stor variation i forbruget fra dag til dag og fra uge til uge. Se kapitel 3 i hovedrapporten for en beskrivelse af de anvendte spørgsmål. Udviklingen i risikabelt alkoholforbrug blandt unge Af figur 9.3.S fremgår udviklingen i alkoholforbruget blandt unge i perioden fra 2010 til Rusdrikkeri. Fra 2010 til 2013 er der sket et fald i andelen, der ugentligt drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed, fra 33 % til 28 %. Der skal tages forbehold for, at der er en mindre forskel på spørgsmålet vedrørende rusdrikkeri i 2010 og 2013, hvilket kan have påvirket svarfordelingen. I 2010-undersøgelsen blev deltagerne spurgt, hvor tit de drikker mere end 5 genstande, mens de i 2013-undersøgelsen bliver spurgt, 160

6 KAPITEL 9 DE UNGES SUNDHED FIGUR 9.3.S Tre former for risikabelt alkoholforbrug blandt unge: ugentligt rusdrikkeri, højrisikoforbrug og tegn på alkoholproblemer. Udviklingen Pct Signifikant mindre end i Ugentligt rusdrikkeri (5+) Højrisikoforbrug (>14/21) Tegn på alkoholproblemer (CAGE- C) REGION MIDTJYLLAND 161

7 FIGUR 9.4.S Ugentligt rusdrikkeri blandt unge - køn og alder. Udviklingen Udviklingen År Pct - + Alle Køn Mand Kvinde Alder år år Signifikant større/mindre 162

8 KAPITEL 9 DE UNGES SUNDHED Udviklingen i risikabelt alkoholforbrug blandt unge - køn og alder Rusdrikkeri - køn og alder. Figur 9.4.S viser udviklingen fra 2010 til 2013 i andelen af unge, der mindst en gang om ugen drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed (rusdrikkeri). Der er en betydelig variation på tværs af køn og alder. Således afspejler det generelle fald i rusdrikkeri et betydeligt fald blandt henholdsvis unge mænd og årige. Højrisikoforbrug af alkohol - køn og alder. Faldet fra 2010 til 2013 i andelen med et højrisikoforbrug af alkohol er markant hos unge mænd (26 % versus 18 %), mens der ikke har været nogen udvikling blandt unge kvinder (17 %). Der er endvidere sket et signifikant fald blandt både årige (23 % versus 19 %) og årige (21 % versus 17 %) (ikke vist). Tegn på alkoholproblemer - køn og alder. Der er i perioden ikke sket nogen udvikling i andelen med tegn på alkoholproblemer på tværs af køn og alder. Udviklingen i ønske om at nedsætte alkoholforbrug Fra 2010 til 2013 har der ikke været nogen udvikling i andelen af unge, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Tilsvarende ses ingen udvikling i andelen af unge, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug blandt rusdrikkere, blandt personer med højrisikoforbrug eller blandt personer, der viser tegn på alkoholproblemer. Rådgivning fra egen læge - alkohol Der er i perioden 2010 til 2013 ikke sket nogen ændring i den lille andel af unge, der af egen læge er blevet rådet til at nedsætte deres alkoholforbrug (1 %). Tilsvarende ses ingen udvikling blandt rusdrikkere, personer med højrisikoforbrug eller personer, der viser tegn på alkoholproblemer. Aarhus. Der er fra 2010 til 2013 ikke sket nogen signifikant ændring i andelen af rusdrikkere blandt unge i Aarhus (41 % versus 38 %). Til gengæld er der sket et signifikant fald i Aarhus i højrisikoforbrug af alkohol blandt unge fra 25 % til 19 %. Der er ikke sket nogen signifikant ændring i andelen med tegn på alkoholproblemer blandt unge i Aarhus (13 % versus 15 %). REGION MIDTJYLLAND 163

9 Fysisk aktivitet Ved at være fysisk aktiv dagligt fremmes både fysisk og psykisk velvære, ligesom forekomsten af en række kroniske sygdomme og overvægt mindskes (23). Den danske befolkning dyrker generelt for lidt motion, og der ses en stigning i inaktivitet blandt både børn, unge og voksne (23, 24). Det er derfor et forebyggelsespolitisk mål, at børn og unge udvikler sunde motionsvaner (23, 25). Fysisk inaktivitet hos unge er associeret med øget tristhed, træthed og ensomhed samt udvikling af knogleskørhed (osteoporose) senere i livet (23, 25). Hos voksne øger fysisk inaktivitet ydermere risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes samt visse kræftformer såsom kræft i tyktarmen og brystkræft (25). Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år dagligt er fysisk aktive i mindst 60 minutter ved moderat til høj intensitet samt i mindst 30 minutter ved høj intensitet mindst 3 gange ugentligt (26). I det følgende beskrives udviklingen i unges fysiske aktivitetsniveau fra 2010 til Derudover sammenlignes udviklingen i andelen af unge, der er fysisk inaktive (moderat fysisk aktiv højst en gang ugentligt) i forhold til køn og alder. Endvidere beskrives udviklingen i fritidsaktiviteter og stillesiddende adfærd samt hvor mange unge, der ønsker at være mere fysisk aktive. Udviklingen i fysisk aktivitet blandt unge Figur 9.5.S viser udviklingen i fysisk aktivitet i perioden 2010 til Der er sket en stigning i andelen af fysisk inaktive fra 11 % til 13 %. Derudover ses der ingen signifikante ændringer. 164

10 KAPITEL 9 DE UNGES SUNDHED FIGUR 9.5.S Fysisk aktivitet blandt unge. Udviklingen Pct Signifikant større end i dag/uge (inaktivitet) 2-3 dage/uge 4-5 dage/uge 6-7 dage/uge REGION MIDTJYLLAND 165

11 FIGUR 9.6.S Fysisk inaktivitet blandt unge - køn, alder. Udviklingen Udviklingen År Pct - + Alle Køn Mand Kvinde Alder år år Signifikant større/mindre 166

12 KAPITEL 9 DE UNGES SUNDHED Udviklingen i fysisk inaktivitet blandt unge - køn og alder Figur 9.6.S viser udviklingen over tid i andelen af unge, der er fysisk inaktive fordelt på køn og alder. Der er blandt unge mænd sket en stigning i andelen af fysisk inaktive fra 9 % til 12 %. Endvidere er der sket en stigning fra 9 % til 12 % blandt årige. Idræt eller andre motionsgivende aktiviteter Der er ikke sket nogen udvikling i andelen, der dyrker idræt eller andre aktiviteter i fritiden, som giver motion i hverdagen (69 % versus 68 %). Dette gælder for begge køn og i begge aldersgrupper. Der er dog sket en stigning i andelen af unge, som primært udviser stillesiddende adfærd i fritiden (11 % versus 13 %). Denne generelle stigning afspejler en stigning blandt unge mænd (11 % versus 15 %) og årige (10 % versus 14 %) (ikke vist.) Hvor mange unge ønsker at være mere fysisk aktive? I perioden 2010 til 2013 er der ikke sket nogen signifikant udvikling i andelen af unge, der ønsker at være mere fysisk aktive (74 %). Dette gælder også blandt fysisk inaktive (82 % versus 83 %). Aarhus. Der er fra 2010 til 2013 ikke sket nogen ændring i andelen af fysisk inaktive i Aarhus (11 % versus 12 %). REGION MIDTJYLLAND 167

13 Kost Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem kostvaner og forekomsten af livsstilssygdomme, tidlig død og overvægt. Et sundt kostmønster, der tilgodeser kroppens næringsbehov, er eksempelvis centralt for et godt helbred og god funktionsevne. Dårlig ernæring er derimod forbundet med hjerte-kar-sygdomme, kræft og overvægt (27, 28). Der er aktuelt stort fokus på at fremme gode kostvaner blandt unge, og det har i en årrække affødt forskellige strukturelle tiltag på skoler og arbejdspladser, som har til formål at øge indtaget af blandt andet frugt og grønt samt at informere om sund kost (27). En balanceret og næringsrig kost i ungdomsårene er nødvendig for normal vækst og udvikling og mindsker ydermere umiddelbare helbredsproblemer som blodmangel (anæmi) og caries (2, 28, 29). I det følgende belyses udviklingen i kostmønster og -vaner blandt unge i Region Midtjylland samt udviklingen i de unges ønsker om at spise mere sundt. I Hvordan har du det? benyttes en kostscore udviklet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden. Kostscoren giver et samlet mål for kostens kvalitet. På baggrund af indtag af fire kostkomponenter (frugt, grønt, fisk og fedt) inddeles befolkningen ved hjælp af et pointsystem i tre kategorier: 1) usund kost, 2) middelsund kost og 3) sund kost (30). Se kapitel 5 i hovedbindet for yderligere beskrivelse af kostscoren og andre anvendte spørgsmål. Udviklingen i kostmønstre blandt unge Figur 9.7.S viser udviklingen i kostmønstre i perioden 2010 til Der er sket et signifikant fald i andelen med et usundt kostmønster fra 17 % til 15 %. Tilsvarende ses en lidt højere andel med et middelsundt kostmønster i 2013 sammenlignet med Andelen med et sundt kostmønster er uændret i perioden. 168

14 KAPITEL 9 DE UNGES SUNDHED FIGUR 9.7.S Det samlede kostmønster blandt unge. Udviklingen Pct Signifikant mindre/større end i Usundt kostmønster Middelsundt kostmønster Sundt kostmønster REGION MIDTJYLLAND 169

15 FIGUR 9.8.S Usundt kostmønster blandt unge - køn og alder. Udviklingen Udviklingen År Pct - + Alle Køn Mand Kvinde , Alder år år Signifikant større/mindre 170

16 KAPITEL 9 DE UNGES SUNDHED Usundt kostmønster blandt unge køn og alder. Udviklingen Figur 9.8.S viser udviklingen i andelen af unge, der har et usundt kostmønster fordelt på køn og alder. Som det fremgår, er der variation på tværs af køn og alder. Således afspejler det overordnede fald i andelen med et usundt kostmønster et fald blandt henholdsvis unge mænd og årige. Udviklingen i unges forbrug af slik, fastfood og sodavand Der er fra 2010 til 2013 ikke sket nogen udvikling i andelen af unge, der spiser slik, fastfood eller andre snacks fem eller flere gange ugentligt (15 %). Der er til gengæld sket et mindre fald fra 21 % til 19 % i andelen af unge, der drikker enten sodavand, læskedrik eller saftevand fem eller flere gange ugentligt (ikke vist). Hvor mange unge ønsker at spise mere sundt? I perioden 2010 til 2013 er der ikke sket nogen udvikling i andelen af unge, der ønsker at spise mere sundt. Aarhus. Der er i Aarhus ikke sket nogen ændring i andelen af unge med et usundt kostmønster. REGION MIDTJYLLAND 171

17 Overvægt I år 2000 valgte WHO at betegne den stadigt stigende forekomst af overvægt på verdensplan som en fedmeepidemi (31). I Danmark har stigningen i andelen af overvægtige unge i en lang årrække også været markant (27). Dog tyder nyere undersøgelser på, at udviklingen er ved at stagnere (32). Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem moderat og svær overvægt og øget risiko for livsstilssygdomme som type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer samt tidlig død (2, 27). Derudover er overvægt i ungdomsårene prædiktiv for overvægt senere i livet (2, 25, 33). Overvægt er dog ikke udelukkende forbundet med helbredsmæssige problemer, men har ligeledes betydning for sociale og personlige forhold. Overvægtige unge oplever oftere diskriminering og mobning end normalvægtige, ligesom overvægt er forbundet med lavt selvværd og mindsket livskvalitet (27, 32). På baggrund af Body Mass Index (BMI) foretages en inddeling i fire vægtklasser: undervægt, normalvægt, moderat overvægt og svær overvægt. Der findes særlige BMI-grænser for børn og unge under 18 år. For de årige er vægtklasserne således korrigeret i henhold til køn og alder ved brug af grænseværdierne fra det internationale Obesity Task Force (34). I det følgende beskrives udviklingen i vægt blandt unge. Endvidere beskrives udviklingen i, hvorledes de unge selv vurderer deres vægt samt andelen af unge, der ønsker at tabe sig. Udviklingen i unges fordeling på vægtklasser Som det fremgår af figur 9.9.S, er der fra 2010 til 2013 ikke sket nogen udvikling i andelen af moderat og svært overvægtige unge. Der er ligeledes ikke sket nogen ændring i andelen af undervægtige og normalvægtige i perioden. 172

18 KAPITEL 9 DE UNGES SUNDHED FIGUR 9.9.S Unges fordeling på vægtklasser. Udviklingen Pct Undervægt Normalvægt Moderat overvægt Svær overvægt REGION MIDTJYLLAND 173

19 FIGUR 9.10.S Svær overvægt blandt unge - køn og alder. Udviklingen Udviklingen År Pct - + Alle , Køn Mand Kvinde Alder år år , Signifikant større/mindre 174

20 KAPITEL 9 DE UNGES SUNDHED Svær overvægt blandt unge køn og alder Figur 9.10.S viser udviklingen i andelen af svært overvægtige i forhold til køn og alder. Fra 2010 til 2013 har der været en signifikant stigning i andelen af svært overvægtige unge kvinder fra 6 % til 8 %. Derudover ses der ingen signifikante ændringer i perioden. Vurdering af vægt Der er fra 2010 til 2013 sket en mindre stigning i andelen af unge, der vurderer, at deres vægt er alt for høj (8 % versus 10 %). Dette afspejler en signifikant stigning hos unge kvinder fra 13 % til 15 %. Der er ikke sket nogen ændring i andelen, som vurderer, at deres vægt er lidt for høj (ikke vist). Hvor mange ønsker at tabe sig? I perioden fra 2010 til 2013 har der ikke har været nogen ændring i andelen, der i høj grad ønsker at tabe sig (18 %). Der har heller ikke været nogen signifikant ændring i andelen af svært overvægtige, der i høj grad ønsker at tabe sig (66 % versus 70 %) (ikke vist). Aarhus. Der er i perioden ikke sket nogen signifikant udvikling i andelen af svært overvægtige i Aarhus (3 % versus 4 %). REGION MIDTJYLLAND 175

21 Søvn Forskning inden for søvnvaner og søvns betydning for helbred er et nyere og mindre veletableret felt end forskningsfelterne inden for velkendte livsstilsfaktorer som rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost. Der er dog meget, som peger på, at søvn har afgørende betydning for helbredet og dermed er en vigtig helbredsindikator på lige fod med eksempelvis fysisk aktivitet og kost. Blandt unge med dårligt søvnmønster ses en øget forekomst af mentale helbredsproblemer, trafikuheld og dårlig skoleformåen (35). Det bør derfor være et mål at øge befolkningens viden om søvn samt helbredskonsekvenserne ved dårlig søvn og derudover at udvikle og implementere effektive strategier, der kan forbedre søvnlængde og -kvalitet (35, 36). Andelen af unge, der sover under 7 timer dagligt Der er ikke sket nogen udvikling i andelen af unge, som sover under 7 timer dagligt. Der ses heller ingen udvikling på tværs af køn og alder (ikke vist). Aarhus. Der er fra 2010 til 2013 ikke sket nogen ændring i andelen af unge i Aarhus, der henholdsvis har en dårlig søvnkvalitet og sover under 7 timer dagligt. Der ses generelt en tendens til, at unges og voksnes søvnmængde bliver mindre (37, 38). Ydermere er unges søvnmønster ofte kendetegnet ved at være meget forskelligt fordelt på de syv ugedage. I hverdagene sover de unge generelt for lidt, mens de i weekenden sover mere, samtidig med at søvnen forskydes (39). Ifølge det amerikanske Institute of Medicine bør unge sove omkring 9 timer i døgnet, mens voksne bør sove mellem 7 og 8 timer (36). På baggrund af 10 søvnrelaterede spørgsmål er en skala for søvnkvalitet blevet udarbejdet ved hjælp af Mokkenskalering. Tilsammen danner spørgsmålene en endimensional skala af høj kvalitet. Det er muligt at score fra 0 til 10 på søvnskalaen. En høj score indikerer en dårlig søvnkvalitet, og en score svarende til den højeste femtedel antages at indikere en dårlig søvnkvalitet. I det følgende beskrives udvikling i unges søvnkvalitet fra 2010 til Derudover sammenlignes udviklingen i andelen af unge, der har en dårlig søvnkvalitet i forhold til køn og alder. Endvidere beskrives udviklingen i andelen af unge, der sover under 7 timer dagligt. Dårlig søvnkvalitet blandt unge køn og alder Figur 9.11.S viser udviklingen i andelen med dårlig søvnkvalitet blandt unge i forhold til køn og alder. Der er fra 2010 til 2013 ikke sket nogen udvikling i den andel af de unge, der scorer over 4 på søvnskalaen, hvilket indikerer dårlig søvnkvalitet (21 %). Der er endvidere ikke sket nogen signifikant udvikling blandt unge mænd og kvinder eller i de to aldersgrupper. 176

22 KAPITEL 9 DE UNGES SUNDHED FIGUR 9.11.S Dårlig søvnkvalitet blandt unge - køn og alder. Udviklingen Udviklingen År Pct - + Alle , Køn Mand Kvinde Alder år år REGION MIDTJYLLAND 177

23 Sammenfatning Generelt set er der fra 2010 til 2013 sket et fald i forhold til rygning, risikable alkoholvaner og usund kost blandt de årige unge. Disse fald ses hovedsageligt hos unge mænd. Den overordnede andel af moderat og svært overvægtige i ungegruppen er uændret, ligesom der ikke er sket nogen ændring i de unges søvnvaner. Endelig er der fra 2010 til 2013 sket en mindre stigning i andelen af fysisk inaktive. Der er i perioden 2010 til 2013 sket et fald i andelen af unge dagligrygere fra 16 % til 14 %. Dette afspejler et fald blandt unge mænd fra 19 % til 15 %. På trods af denne udvikling har der ikke været nogen ændring i andelen af unge rygere, der ønsker at holde op med at ryge (71 %). Der er således stadig stor motivation hos rygerne for at stoppe. Der har fra 2010 til 2013 ikke været nogen ændring i andelen af unge, der har en dårlig søvnkvalitet. Tilsvarende er der ikke sket nogen udvikling i andelen, som sover under 7 timer dagligt. Fra 2010 til 2013 er der i Aarhus blandt unge sket et markant fald i højrisikoforbrug af alkohol (mænd: 21+ genstande ugentligt; kvinder: 14+ genstande ugentligt) fra 25 % til 19 %. I samme periode er der ikke sket nogen signifikant ændring i andelen af dagligrygere, rusdrikkere, unge med tegn på alkoholproblemer, fysisk inaktive, unge med usundt kostmønster, svært overvægtige samt unge, der har en dårlig søvnkvalitet eller sover under 7 timer dagligt. Der er også sket et fald i andelen af unge, der ugentligt drikker fem genstande eller flere ved samme lejlighed fra 33 % til 28 %. Dette afspejler et betydeligt fald blandt henholdsvis unge mænd og årige. Tilsvarende er der sket et fald i andelen, der har et højrisikoforbrug af alkohol (mænd: 21+ genstande ugentligt; kvinder: 14+ genstande ugentligt) fra 22 % til 18 %. Dette er særligt markant hos unge mænd, hvor andelen er faldet fra 26 % til 18 %. Der er ikke sket nogen udvikling i andelen af unge, som viser tegn på alkoholproblemer. Ligeledes har der ikke været nogen udvikling i andelen af unge, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. Der er sket en stigning i andelen af fysisk inaktive fra 11 % til 13 %. Tilsvarende er der sket en mindre stigning i andelen af unge, som primært udviser stillesiddende adfærd i fritiden (11 % versus 13 %). Der er ikke sket nogen udvikling i andelen, som dyrker idræt eller andre motionsgivende aktiviteter i fritiden. Endelig er der ikke sket nogen udvikling i andelen af unge, som ønsker at være mere fysisk aktive (74 %). Der er fra 2010 til 2013 sket et signifikant fald i andelen med et usundt kostmønster fra 17 % til 15 %. Dette fald ses hos unge mænd og årige. Endvidere er der sket et mindre fald i andelen af unge, som drikker enten sodavand, læskedrik eller saftevand fem eller flere gange ugentligt. Der er ikke sket nogen udvikling i andelen af unge, som ønsker at spise mere sundt. Overordnet set er der ikke sket nogen ændring i andelen af moderat og svært overvægtige unge. Der har dog i perioden været en signifikant stigning på 2 procentpoint i andelen af svært overvægtige unge kvinder fra 6 % til 8 %. Der har ikke har været nogen ændring i andelen, som i høj grad ønsker at tabe sig. 178

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Unges sundhedsvaner Mathias Lasgaard Seniorforsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet www.regionmidtjylland.dk UNGES SUNDHEDSVANER - 2013 a) Flere

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer:

9. DE UNGES SUNDHED. Sundhedsprofilen for unge belyser følgende temaer: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 9. DE UNGES SUNDHED Sundhedsprofilen for unge beskriver sundhedsvaner blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 16-24 år i Region Midtjylland. Fokus rettes

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 #RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode Undersøgelsesdesign Dataindsamlingsprocessen Rapportens struktur/læsevejledning Baggrund, formål og metode undersøgelsesdesign Det rumlige sundhedsbegreb Bygger på WHO s definition:

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

HVORDAN HAR DU DET? 2017

HVORDAN HAR DU DET? 2017 HVORDAN HAR DU DET? 2017 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2010-2013 - 2017 Finn Breinholt Larsen, Marie Hauge Pedersen, Mathias Lasgaard, Jes Bak Sørensen, Julie Christiansen, Ane-Kathrine

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner Sundhedsadfærd og risikofaktorer Sundhedsprofil for

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE Præsentationens indhold: Hvad er sundhedsprofilen? Hvem kan vi sammenligne os med? De ni hovedområder i Sundhedsprofilen. Hvad er gået godt og mindre godt? Fokusområder

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Frederikshavn Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Frederikshavn Kommune er vi glade for at have fået resultatet af den fjerde store sundhedsprofilundersøgelse. Undersøgelserne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Aalborg Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Jeg vil indlede med at sige TAK til de 3.941 Borgere i Aalborg Kommune, der har bidraget til at give et billede af sundhedstilstanden

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune Foto: Colourbox.dk

JAMMERBUGT KOMMUNE. Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune Foto: Colourbox.dk JAMMERBUGT KOMMUNE Hvordan har du det? Sundhedsprofil Jammerbugt Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Jammerbugt Kommune arbejder vi på at skabe de bedste rammer og vilkår for dit gode liv. Det gælder

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Læsø Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord På Læsø har 800 borgere fået tilsendt spørgeskemaet og mere end 460 borgere har bidraget med svar på de 77 spørgsmål omhandlende

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Hjørring Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FORORD Det er nu fjerde gang, vi i Hjørring Kommune har spurgt til borgernes trivsel, sundhed og sygdom. 5000 borgere modtog

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Brønderslev Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Sundhed og trivsel betyder meget for, hvordan vi har det. Derfor vil vi i Byrådet også gerne understøtte en udvikling,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Mariagerfjord Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FORORD Der er mange elementer i det sunde liv. Det handler ikke bare om at motionere og holde sig fra røg og alkohol. Det

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Thisted Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord I Thisted Kommune står sundhed og lighed i sundhed højt på dagsordenen. Vi er som kommune optaget af, hvordan vi kan skabe

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Morsø Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Kære læser, dette er Morsø Kommunes store sundhedsprofilundersøgelse for 2017. Her har vi for fjerde gang spurgt ind til

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Rebild Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Rebild Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Rebild Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk FoRoRd Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi har det Byrådets vision er, at skabe et sundt liv i en sund kommune. Derfor

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Vesthimmerlands Kommune Foto: Colourbox.dk

Hvordan har du det? Sundhedsprofil Vesthimmerlands Kommune Foto: Colourbox.dk Hvordan har du det? Sundhedsprofil Vesthimmerlands Kommune 2017 Foto: Colourbox.dk Forord Det er nu fjerde gang, vi i Vesthimmerlands Kommune har spurgt til borgernes trivsel, sundhed og sygdom. 1.692

Læs mere