SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 7. ÅRG. NR. 22 AUGUST ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 7. ÅRG. NR. 22 AUGUST 2004. ISSN 1600-7727"

Transkript

1 SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 7. ÅRG. NR. 22 AUGUST ISSN INDHOLD Leder Fagligt stof Notes on Nursing - Florence Nightingale og victoriatidens arbejderkvinde af Jette Lauritzen Cornelia Petersen og sygeplejeuddannelsen på Århus Kommunehospital af Pia Koustrup Museumshjørnet af Inger-Marie Børgesen Nyt fra Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Generalforsamling i DSHS den 16. september 2004 Læserbrev Kommentar til museumshjørnet i Sygepleje & Historie nr. 21 april 2004 af Dagmar Bork Nye bøger Møder, foredrag og udstillinger Helse- og medicinskhistorisk årsmøde 3. december 2004 Third International Nursing History Conference, Australien august 2005 Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Foto på forside: Forstanderinde Cornelia Pedersen Århus Kommunehospital ca (DSHM arkiv)

2 LEDER Med dette nummer af Sygepleje & Historie introduceres en ny gruppe forfattere til tidsskriftet, nemlig studerende ved Kandidatuddannelsen i Sygepleje ved Aarhus Universitet. Et af kandidatuddannelsens studieområder omhandler sygepleje, aktuelt, historisk og idehistorisk, og inden for denne emnekreds udarbejder de studerende en skriftlig eksamensopgave. På den måde ser en lang række små historiske studier dagens lys. To af disse studier er afsættet for dette nummers to artikler. Stud. cur. Jette Lauritzen har taget Florence Nightingales Notes on Nursing op fra en helt ny vinkel, nemlig ved at se på samspillet mellem Nightingale og arbejderkvinden, som Notes on Nursing var rettet mod. Stud. cur. Pia Koustrups artikel omhandler en af Nightingaleskolens elever, Cornelia Pedersen, der blev ansat som inspektrice på Århus Kommenehospital i Med inspiration fra Nightingale-uddannelsen blev Cornelia Pedersen en af dansk sygeplejeuddannelses pionerer. Hvordan hendes værk på Århus Kommunehospital formede sig ses der på i artiklen. Redaktionen har fra Dagmar Bork modtaget en kommentar til Museumshjørnet i Sygepleje & Historie nr. 21, som omhandlede ideer og idealer i dansk sygepleje med fokus på den verdslige sygeplejetradition. Andre sygeplejetraditioner var på banen før dette. Katolske nonner var de første faglærte sygeplejersker i Danmark. De kom til landet så tidligt som 1856 og byggede i løbet af få årtier mangfoldige hospitaler (1). Diakonisserne introducerede som de første en formel sygeplejeuddannelse 1863, og deres tradition spredte sig hurtigt til alle egne af landet (2, 3). Begge religiøse traditioner har gjort en stor indsats i etableringen af den professionelle sygepleje. I sin kommentar beskriver Dagmar Bork diakonissernes indsats. Den 3. december afholdes det tredje Helse og medicinhistoriske årsmøde, som DSHS er med i planlægningen af. Mødet er nærmere beskrevet inde i tidsskriftet. Her skal nævnes, at årets tema er Re-konstruktioner af praksis. Patientjournaler, sygehistorier, dagbøger og fortællinger i tværfagligt perspektiv. Afslutningsvis vil jeg henlede opmærksomheden på, at der i dette nummer indkaldes til generalforsamling i DSHS den 16. september 2004 i København. Efterfølgende holder sygeplejerske ph.d. Kirsten Beedholm et foredrag udfra sin afhandling om udviklingen i dansk sygepleje i det 20. årh. Vel mødt til generalforsamling og foredrag. Susanne Malchau Formand (1) Malchau, Susanne. Sankt Joseph hospitalerne i Danmark Et katolsk hospitalsimperiums etablering, lægevirksomhed og samspil med det offentlige. Bibliotek for læger, 195 årg., nr. 3, 2003, s (2) Bork, Dagmar. Diakonisser i Dansk Sygepleje. København: Dansk Sygeplejeråd, (3) Malmgart, Liselotte. Med glæden som værktøj. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen København: Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, 2000.

3 FAGLIGT STOF Notes on Nursing - Florence Nightingale og victoriatidens arbejderkvinde af sygeplejerske stud.cur. Jette Lauritzen Florence Nightingale ( ) beskrives ofte som kvinden med lampen. En kvinde, som brød med sin samtids normer, sin sociale status og som satsede alt for at de victorianske kvinder kunne få en sygeplejeuddannelse, der kunne anerkendes som et selvstændigt fag adskilt fra den lægelige profession. I den forbindelse anses bogen Notes on Nursing hyppigt som den første og bedste lærebog for sygeplejersker. Bogen er stadig en vigtig formidler af viden om grundlæggende sygepleje. Men Notes on Nursing er meget mere end en lærebog for sygeplejersker. Bogen indeholder også emner fra den victorianske samfundsdebat og belyser Florence Nightingales normer om kvindelighed og holdninger til det publikum, som bogen først og fremmest henvendte sig til, nemlig den victorianske arbejderkvinde. Det victorianske samfund England, i Dronning Victorias regeringstid fra , var en periode med massiv befolkningsflugt fra land til by. I takt med at overbefolkningen, fattigdommen, slumkvarterne og ikke mindst sygdomsepidemierne tog til i byerne, blev grænserne mellem de sociale klasser stadig skarpere. Borgerskabet mente, at samfundsordenen var alvorligt truet, med mindre middelklassens normer, så som arbejdsomhed, sparsommelighed, renlighed, afholdenhed, ærlighed og viljen til selvhjælp, kunne udbredes til de øvrige klasser. Her blev der først og fremmest hentydet til arbejderen, der ansås for en potentiel politisk urostifter. Den respektable og hårdtarbejdende arbejdskvinde fik af samfundet tildelt rollen som moralens vogter, der gennem en upåklagelig opførsel skulle overføre middelklassenormerne til sin egen familie. Arbejderkvinden formåede at udfyldte rollen så godt, at arbejderklassen i 1870erne fremstod mere puritanske og moralske end middelklassen nogensinde havde været (Hopkins 1979, Perkins 1993, Himmelfarb 1995). De sociale klassers kvindelige normer Det victorianske, patriarkalske samfund var skarpt opdelt i sociale klasser med meget begrænset interaktion klasserne imellem. Uanset social klasse var kvinden helt og holdent underlagt manden, der blev betragtet som familiens ubestridte overhoved (Blom 1992). I overklassens velhavende miljø voksede den usædvanlige højtuddannede Nightingale op. Hun forblev ugift hele sit liv og var økonomisk uafhængig med en årlig indtægt fra faderen på 500. Beløbet betød, at Nightingale kunne opretholde sin vante livsstil med eget hus og tjenestefolk i South Street i London. Denne økonomiske frihed var ikke usædvanlig for overklassens kvinder, hvis medgift ofte arrangeredes som særeje og til fri disposition for kvinden ved indgåelse af ægteskab (Cook 1917, Dossey 2000). Middelklassekvinden måtte derimod være opofrende, passiv samt skrøbelig og afhængig af manden. Dog havde kun få råd til denne rollefordeling og med gennemsnitlig en ansat tjenestepige, måtte kvinden deltage i alle hjemmets gøremål. Middelklassen udgjorde i 1850 en

4 fjerdedel af samfundets befolkning, men da indtægterne i klassen varierede mellem 50 og 1000 årligt, havde mange familier svært ved at opretholde deres sociale position (Landow 2003) (!). Overklassekvinden havde således økonomien og positionen til at tage sig friheder i det offentlige rum, hvorimod middelklassekvinden var meget opmærksom på klasseskellene, især nedadtil. Der tolereredes ingen familiære sociale kontakter til arbejderklassen, som middelklassefamilien ofte udsprang fra og havde kæmpet hårdt for at undslippe. Middelklassen anså arbejderklassen for primitive, et restprodukt af tilbagelagte udviklingsstadier. Begrebet klasse blev næsten ensbetydende med race. Arbejderklassen fremstod for de øvrige sociale klasser som bærere af næsten patologiske tendenser, idet kolera-, tyfus- og difteriepidemier hyppigt brød ud netop i slumkvarterne. Ca. halvdelen af Englands kvinder fødtes ind i arbejderklassen, og disse kvinder fik hyppigt deres første arbejde som tjenestepige som 5-årige. En arbejderkvinde kunne ifølge en undersøgelse fra 1850 ikke forvente at være gift længere end 10 år, før hun blev enke med børn, der skulle forsørges. Oftest stod hun uden større indtægt. Arbejderkvindens samfundsmæssige plads defineredes som disciplineret og hårdt arbejdende i usunde leve- og arbejdsvilkårene i slumkvarterne, der både var overbefolkede og uden rent, rindende vand eller kloaksystem. En af arbejderkvindens største byrder i disse omgivelser var kampen for renligheden, som var afgørende for at opnå respektabilitet fra borgerskabet. Arbejderkvinden var således i en dobbelt undertrykt position, dels som tilhørende arbejderklassen, dels som kvinde. Uden en vis underdanighed og ydmyghed overfor borgerskabets kvinder, der besad de lønnede stillinger, ville hun ikke være i stand til at forsørge sig selv. Men selv om hun fik et arbejde, var lønnen så lav, at arbejderkvinden endte med at være den mest udnyttede og tillige den fattigste i samfundet (Perkins 1993 Himmelfarb 1991, Johannisson 1996). Sygeplejens position i det victorianske samfund Gennem det 19. århundrede øgedes tilvæksten af kvinder i England, således at der i 1891 var 1 million flere kvinder end mænd. Dette overskud nødvendiggjorde, at også middelklassens kvinder måtte være erhvervsaktive og selvforsørgende. Borgerskabet så med bekymring på det stigende antal udearbejdende kvinder, der således kom udenfor familiens indflydelse. På den baggrund fremkom Parlamentet i 1857 med et forslag om at etablere uddannelsesmuligheder for især middelklasse kvinder. Florence Nightingale mente, at parlamentsforslaget kunne bruges til at indføre sygeplejeuddannelsen. Der var et stort behov for uddannede sygeplejersker, dels som lægens hjælpere, men hovedsagelig som afhjælper af den tiltagende bekymring hos borgerskabet. Her så man på baggrund af en rationel og kommerciel nyttetænkning et behov for omsorg og sygdomsbekæmpelse i arbejderklassen, hvis arbejdskraft var truet af befolkningstilvæksten samt en manglende kontrol over infrastrukturen i byerne (Burnett 2002, Poovey 1991, Himmelfarb 1984). I 1860 var der ca patienter i arbejdshusene, mod patienter på hospitalerne, der både var beskidte og ansete for menneskeligt uværdige. Sygeplejerskerne, der ofte var arbejderkvinder, enlige mødre og enker, havde generelt et dårligt ry. De betragtedes som utrænede, analfabeter, drikfældige, voldelige og blev ofte beskyldt for at have seksuel omgang med patienterne. Syge arbejdere forblev oftest i eget hjem, dels fordi arbejdshusenes

5 sygeafdelinger var ringere end hospitalernes, dels af økonomiske årsager, da hospitalerne fordrede delvis selvbetaling og meget strengt selekterede, hvilke patienter de ønskede at behandle. Således blev kun patienter, der formodedes at kunne helbredes, indgå i forskning eller undervisning, indlagt (Dingwall et al 1988, Helmstadter 1997). Arbejderkvinden havde hyppigt en indtægtskilde i arbejdet som sygeplejerske for fattige syge i slumkvarterne. I arbejderkvindens eget hjem var plejen af syge familiemedlemmer dog forbundet med forhindringer, da sygdom i familien var ensbetydende med indtægtstab. Dertil kom en ikke ubetydeligt risiko for smitte til andre familiemedlemmer. En risiko der tydeligt vises gennem en undersøgelse fra En typisk arbejderfamilie bestod nemlig af 11 personer, som boede på 15 m 2 fordelt over to rum (Cortes 1997). Filantropi og Notes on Nursing Til reformeringen af de fattiges levevilkår indtog det 19. årh. filantropi en vigtig position. Middelklassen brugte filantropien som et middel, hvormed arbejderklassens niveau kunne hæves moralsk, kulturelt og intellektuelt. Ved at formidle det moralske budskab, som også renligheden var en del af, ønskede borgerskabet at fremme taknemlighed og underdanighed, så muligheden for politisk uro forhindredes. Samtidig blev filantropiske gøremål på linie med socialt arbejde anset for en acceptabel beskæftigelse for bedrestillede kvinder (Krogh 1994). Med filantropen Nightingales udtalelse, alle kvinder er sygeplejersker, startede en kampagne for at højne befolkningens sundhedstilstand ved at give arbejderkvinden større viden om sygepleje (Nightingale 1997[1860]:30). Nightingale arbejdede med og skrev tilføjelser til Notes on Nursing over en periode på 15 år. I 1875 eksisterede der således fire udgaver af bogen. Forlæggerne Harrison & sons, der købte ophavsretten, overtaltes af Nightingale til at udgive bogen. Den britiske filolog Victor Skretkowicz hævder, at Notes on Nursing udkom første gang i januar 1860 (2) og at bogen henvendte sig især til middelklassekvinden. For at øge Harrison forlagets profit forsinkedes udgivelsen af Nightingales udgave af Notes on Nursing for the Labouring-Classes, som især henvendte sig til landarbejderkvinden, til april Nightingale forsatte med at skrive tilføjelser til bogen, og i 1868 udkom en 3. udgave med fokus på fabriksarbejderkvinden. I 1875 forsøgte Nightingale en fjerde udgivelse af bogen, men af profithensyn blev dette forhindret af Harrison (Stretkowicz 1997). Den fjerde udgave er i dag tilgængelig på British Museum i London. Notes on Nursing indeholder blandt andet viden om miasmeteorien, samt anvisninger til hvordan syge plejes og observeres (Nightingale 1997[1860]:200). Dermed understøttede Nightingale samfundets tro på miasmeteorien, der hævdede, at sygdom opstod ved giftige gasser og at disse gasser stammede fra nedbrydningen af vegetabilsk eller animalsk affald og spredtes via luften. Der forgik dog en tiltagende kamp mellem tilhængere af miasmeteorien og Pasteurs bakterieteori. Disse ændringer til smitteveje var Nightingale bekendt med, men hun blev aldrig overbevist om bakteriernes eksistens. Læsningen af Notes on Nursing må have været en tvedelt oplevelse for arbejderkvinden. Nightingales liste i Notes on Nursing over sygeplejens absolutte minimum, så som ren luft, rent vand, effektiv kloakering, renlighed, lys, rigtig ernæring, frihed for angst og bekymring, må for arbejderkvinden være forekommet ønskværdigt, men uoverkommeligt. Hvor megen indsigt og forståelse, overklassekvinden Nightingale havde for arbejderkvindens liv, er svært at afgøre. Nightingale prøvede at sætte sig ud over eget klassetilhørsforhold og var ofte kritisk overfor overklassens kvindelige normer, men fastholdte dog sin

6 overklasseidentitet(sigvaldsen 2000). Spørgsmålet er, om Nightingale forstod, hvorledes renligheden kan have fungeret som en uoverkommelig barriere for arbejderkvinden. Den sociale og økonomiske position forhindrede således arbejderkvinden i at opfylde den i Notes on Nursing næsten normativt pålagte ansvarlighed for familiens sundhed. For eksempel var rent, rindende vand først tilgængelig i arbejderkvarterne i London i Indtil da havde indbyggerne benyttet vandet fra den stærk forurenet flod Themsen (Cortes 1997:65). Når Notes on Nursing s målgruppe var arbejderkvinden, kan det diskuteres, om den politiske inddragelse af hovedtemaer fra den victorianske samfundsdebat, så som kvinders stemmeret, kampen mellem troen på bakterie- eller miasmeteorien, dannelsen af fagforeninger, alkohol- og stofmisbrug, degenerering af slægter og børns levevilkår, ikke kræver en indsigt og forståelse for baggrunden i debatterne, for at hensigten med teksten ikke bliver uklar og usammenhængende (Nightingale 1997[1860,1868,1875]). I alle sociale klasser var undervisningen sparsom for kvinder, og således har forudsætningerne for at formidle viden om blandt andet miasmeteorien og dermed forbindelsen mellem de dårlig sanitære forhold og sygdomsepidemier formenligt ikke været til stede. Kommunikationen af budskabet til arbejderkvinden må have voldt problemer, når der samtidig betænkes, at hovedparten af arbejderkvinderne var analfabeter. Faktisk kritiseredes Notes on Nursing af alle sociale klasser som vanskelig tilgængelig med sin uklare og specielle skrivemåde (Stretkowicz 1997). Spørgsmålet er, om arbejderkvinden kunne pålægges den fulde ansvarlighed for familiens sundhedstilstand, som Nightingale bevidst gjorde. Det kan undre, om ikke filantropen Nightingales ærinde med Notes on Nursing var politisk for at opnå en forbedring af de sanitære forhold i landet og i det øjemed at propagandere for sygeplejeuddannelsen som en mulighed for alle kvinder til at få et arbejde med en lønsom karriere og under et i samfundet accepteret koncept, som sygeplejeuddannelsen på St. Thomas hospital i London. Afsluttende bemærkninger Med en filantropisk tilgang forsøgte Nightingale gennem arbejderkvinden, dels at forbedre arbejderklassens moralske og fysiske miljø, dels politisk at gøre borgerskabet bevidst om de dårlige levevilkår i arbejderklassen. Det fremgår ikke tydeligt i Notes on Nursing, om Nightingale formåede at sætte sig ud over de markante sociale adskillelser og de herskende middelklassenormer i det victorianske samfund. Normerne var en del af de sociale klassers forforståelse og dybt forankret i kvinderne, formentlig også i Nightingale. Dermed kan siges, at Nightingale pålagde arbejderkvinden nogle normer og en ansvarlighed, der med den lave sociale og økonomiske position vanskeligt kunne honoreres. Noter 1. Over- og middelklassens årlige indtægt lå mellem 50 og 5000, mens arbejderklassens lå mellem 7 og 73 årligt (Perkins 1993:5,86). En almindelig arbejder tjente i shilling 9 pence for en 6 dages arbejdsuge à 10 timer daglig, mens en almindelig tjenestepige tjente 7 årligt. (1 =20 shilling) (Landow 2003). 2. Den opfordres Nightingale i et brev fra reformator Edward Chadwick om at skrive en bog om forebyggelse af sygdom, som skyldes dårlige sociale forhold og forurening, samt råd til mødre om hygiejne og sygepleje før lægens ankomst (Widerquist 1997:152).

7 Dette kunne formodes at have medvirket til, at bogen Notes on Nursing produceredes og udkom januar Stretkowicz påviste, at manglende årstal i den første udgave førte til, at genoptrykningen i det 20 årh. fejlagtigt hævdede, at første udgave udkom i 1859 (Stretkowicz 1997:21,212). Litteratur Blom I (1992). Kvinder fra urtiden til nutid. Fra 1500 til vore dage. København: Politikens Forlag A/S. Burnett J (2002). Victorian working women: sweated labour. Internet: den Cook E (1917). Florence Nightingale. Bind 1-2. København: H. Hagerups Forlag. Cortes P og Kjeldsen J (1990). The Victorian age. A pictorial companion. København: Gyldendals Boghandel. Dingwall R,. Rafferty AM. og Webster C (1988). An introduction to the social history of nursing. London: Routledge. Dossey B (2000). Florence Nightingale. Mystic, visionary, healer. Springhouse: Springhouse Corporation. Helmstadter C (1997). Doctors and Nurses in the London teaching Hospitals. Class, Gender, Religion and Professional expertise, I:Lynaugh, J. (red.). Nursing History Review. Pennsylvania: University of Pennsylvania Press. Himmelfarb G (1984). The Idea of poverty. England in the early industrial age. New York: Alfred A. Knopf Inc. Himmelfarb G (1991). Poverty and compassion. The moral imagination of the late Victorians. New York: A. Knopf Inc. Himmelfarb G (1995). The De-moralization of society. From Victorian virtues to modern virtues. New York:Alfred A. Knopf Inc. Hopkins E (1979). A social history of the English working classes London: Edward Arnold Ltd. Johannisson K (1996). Det mørke kontinentet. Kvinner, sykelighed og kulturen rundt århundreskiftet. Oslo: Aventura Forlag. Krogh T (1994). Filantropibegrebet mellem næstekærlighed, liberal politik og solidaritet. I:Filantropi-mellem almisse og velfærdsstat. Den jyske historiker nr. 67. Århus: Aarhus Universitetsforlag, s Landow GP (2003). Wages and the cost of living in the Victorian era. Internetdokument: søgedato den

8 Nightingale F (1997[1860]). Notater om sykepleie. (Revidert med tillegg).oslo: Universitetsforlaget. Perkins J (1993). Victorian women. London: John Murray Ltd. Poovey M (1991). Introduction. I: Florence Nightingale. Cassandra and other selections from suggestions for thought. London: Pickering & Chatto Ltd. Sigvaldsen B (2000). Florence Nightingale og hendes kvindesyns betydning for kvinder og sygepleje. København: Munksgaard. Klinisk Sygepleje nr.3. s Skretkowicz V (1997). Introduktion. I: Florence Nightingale Notater om sykepleie (revideret med tillegg). Oslo:Universitetsforlaget. AS, s Skretkowicz V (1997). Historien om utviklingen og utgivelsen av Notater om sykepleie I: Florence Nightingale notater om sykepleie (revideret med tillegg). Oslo:Universitetsforlaget AS, s Widerquist J (1997). Sanitary Reform and Nursing. Edwin Chadwick and Florence Nightingale. I: Nursing History Review. Vol.5. Pennsylvania: University of Pennsylvania Press, s

9 Cornelia Petersen og sygeplejeuddannelsen på Århus Kommunehospital af sygeplejerske, stud.cur. Pia Koustrup Jeg er ansat som uddannelsesansvarlig sygeplejerske i det århusianske hospitalsvæsen, og er som sådan bl.a. med til at fejre det årlige Sygeplejesymposium, hvor Cornelia prisen uddeles til en sygeplejerske. Prisen gives til en sygeplejerske, som har gjort sig særlig bemærket inden for udviklingen af sygeplejen. På mit studium ved Institut for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet, fandt jeg det derfor særlig interessant at fordybe mig i: Hvem Cornelia Petersen var? Hvad hun stod for inden for sygeplejen generelt? Og hvad hun faktisk har betydet for sygeplejens udvikling på Århus Kommunehospital? På baggrund af dette, er denne artikel skrevet. Inspektrice ved Århus Kommunehospital Hospitalsvæsenet i Århus startede omkring 1890 og i knap 30 år senere - indså lægerådet ved Århus Kommunehospital, at de ikke længere havde tid til at styre sygeplejen. Efter forhandlinger med byrådet, ansatte man derfor en inspektrice, som skulle varetage tilsynet med hospitalets sygeplejeelever. Inspektricen blev Emmy Levy ( ), som efter to år i stillingen valgte at forlade Århus for at tiltræde en ansættelse som Første Sekretær for den nystartede fagforening for sygeplejersker Dansk Sygeplejeråd (DSR). Cornelia Petersen efterfulgte hende som inspektrice (Århus Kommunehospitals arkiv, Wingender 1999). Cornelia Petersen Cornelia Petersen blev sygeplejeelev i 1902 i Ålborg, måske fordi faderen døde i 1898, hvorved familiens økonomiske grundlag antageligt smuldrede. Således måtte familien, som nu udelukkende bestod af kvinder, ernære sig selv. Kort tid efter endt uddannelse, rejste hun til England for at supplere sin uddannelse, først med to års uddannelse ved Nightingale-skolen i London og dernæst med en treårig psykiatrisk uddannelse. Grundet 1. Verdenskrig ( ) vendte hun hjem til Danmark, hvor hun først var ansat ved Røde kors, men to år senere - i blev hun ansat som inspektrice ved Århus Kommunehospital (Sigvaldsen 2001). Cornelia Petersen var en aktiv dame og en pioner i sygeplejen. Allerede i 1920 blev hun, sideløbende med hvervet som inspektrice, formand for provinssygeplejerskerne. Her havde hun rig lejlighed til at fremføre og afprøve sine ideer om sygepleje og uddannelsen heri. Det gjorde hun bl.a. gennem en omfattende forfatter- og foredragsvirksomhed. Hun skulle angiveligt ved foredrag i Dansk Kvindesamfund, husmoderforeninger og lignende, have fremført, at grunden til at vælge sygeplejen, burde være begrundet i lyst og engagement og en social forpligtelse overfor menneskelig lidelse. Hun udtrykte i sit forfatterskab, at de bedste elever var dem, der havde leget med dukker som børn. Dukkerne var de syge og krævede pleje, og man kan sige, at hun her satte tydeligt fokus på moderlighed og omsorg som de bærende idealer i sygeplejen (Wingender 1999, Petersen 1928). Et omfattende arkivmateriale viser, at Cornelia Petersen både var en fremsynet sygeplejerske og en person med faste meninger. Fx havde eleverne på den tid pligt til at bo på hospitalerne og her fremgår det af lægerådets protokol af , at Cornelia Petersen ved byggemøder agiterede

10 for at elevværelserne ikke måtte overstige 8m 2. Begrundelsen var, at hun fandt det væsentligt, at hver elev havde sit eget værelse og 8m 2 var jo for småt til mere end én elev. På den måde sikrede hun eleverne eneværelser, og det var en ganske usædvanlig praksis på den tid. Samme sag viser, at hun ikke mente eleverne havde behov for mere end en seng og et skrivebord. For de to møbler må jo have fyldt rummet helt ud. Hendes faste meninger kom til udtryk i en disput med DSR i midten af 1940-erne, hvor DSR indledte en blokade mod Århus Kommunehospital, fordi Cornelia Petersens ikke ville nedsætte den daglige arbejdstid fra 9 til 8 timer. Sygepleje- teori og praksis En af Cornelia Petersens stærkeste mærkesager var dog vigtigheden af boglig lærdom og om dette skrev hun fx i 1943 til forstanderinden for sygeplejen i Sundhedsstyrelsen Eli Magnussen, at man burde rette opmærksomhed mod, at nogle elever skiftede uddannelsessted, og derved kun fik delvis undervisning i to planlagte læsekurser. Og sådanne forhold diskvalificerede altså uddannelsen! Cornelia Petersens forslag var, at sådanne elever begyndte forfra på uddannelsen (Århus Kommunehospitals arkiv). Mængden af teoriundervisning i sygeplejeuddannelsen var der delte meninger om, men i 1925 gjorde DSR forsøg med forskellige kurser af forskellig varighed, for at højne fagets niveau og status. Cornelia Petersen var i denne sammenhæng stor fortaler for indførelse af teoretisk undervisning. Hun mente, at grunden til ældre sygeplejerskers modstand mod teoriundervisning var, at de selv manglede teori. Derfor havde de mindre forståelse for yngre sygeplejerskers behov og argumentation for teori. I perioden var Henny Tscherning ( ) formand for DSR. Det var en tid, hvor DSR arbejdede stærkt for en autoriseret 3-årig sygeplejeuddannelse og med baggrund i den politik gav Tscherning i 1922 udtryk for, at netop DSR skulle stå bag en generel landsdækkende lærebog i sygepleje. DSR nedsatte med dette sit første lærebogsudvalg, og kom på den måde til at definere idealet for fagets boglige / teoretiske indhold (Wingender 1999). I de første lærebøger om sygepleje fremstod sygepleje som et kald, hvor kvinden pga. sine kvindelige egenskaber var født til at fungere som sygeplejerske. Tschernings efterfølger af formandsposten i DSR Charlotte Munck ( ) stod stærkt for denne holdning. Hun var formand fra , men også forfatter af sygeplejeafsnittet i den første lærebog, og heri blev det fremført, at udøvelsen af sygeplejerskens kald krævede egenskaber som tålmodighed og selvforglemmelse. Det krævede evne til sympati og taktfølelse, sanddruelighed og pålidelighed, høflighed og venlighed. Men dertil kom også, at sygeplejersken skulle være i besiddelse af en god sund forstand, og være villig til at bruge alle sine evner. Munck ønskede dog ikke at udtale sig om en konkret skoleuddannelse. Hun mente, at gode skolekundskaber var vigtige, men dog ikke kunne overstige det at have praktiske anlæg, hvilket trods alt var det vigtigste (Munck 1926). I den teori-praksis debat markerede Cornelia Petersen sig stærkt ved at fastholde et krav om øget teoriundervisning. Den holdning førte hun ud i praksis ved at stille krav om, at eleverne på Århus Kommunehospital forud for uddannelsesstart havde været på Testrup Højskole, der var åbnet som sygeplejehøjskole Netop højskoletanken kombineret med det faglige fandt Cornelia Petersen vigtig i elevens dannelse, fordi det dels indebar undervisning i almene højskolefag som dansk, regning, historie og dels faglige fag som anatomi, fysiologi, hygiejne, kemi, ernæringslære, diætetik og praktiske sygeplejeøvelser. Hun sammenfattede dette til begrebet værdier for livet for eleverne (Tidsskrift for Sygepleje 1927), og den holdning førte til at hun var blandt

11 forslagsstillerne til at daværende oversygeplejerske på Hammel Sygehus, Maren Grosen ( ), blev ansat som første forstanderinde ved Testrup Højskole (Birkelund 2001). Højskoleidé og sygeplejeuddannelse At Cornelia Petersen foreslog Maren Grosen til stillingen som forstanderinde på den nyerhvervede højskole, bundede sandsynligvis i, at Maren Grosen var ud af en gammel højskoleslægt og dermed godt forankret i den grundtvigianske tankegang, som Cornelia Petersen så som noget af det væsentligste dannelsesideal at have med sig inden egentlig start på sygeplejeuddannelsen. Ud over dette havde Maren Grosen nydt stor anseelse i DSR som en fremragende underviser. Hun havde derfor de bedste forudsætninger for at stå i spidsen for det eksperiment, det var at forene sygeplejens faglige sigte med højskolens personlighedsdannende (Tidsskrift for Sygepleje 1927, Birkelund 2001). Ideen om dannelsen fra højskolemiljøet, var et godt fundament til den uddannelsesplan Cornelia Petersen havde fået indført på Århus Kommunehospital. Her var det blevet bestemt, at alle elever skulle modtage forelæsninger i etik og sygeplejens historie af inspektricen og at første års elever en gang ugentlig skulle have undervisning i almindelig sygeplejelære. Også denne undervisning skulle gives af inspektricen. Desuden skulle undervisningen afsluttes med en (ikke nærmere defineret) prøve, hvor lægerådets formand skulle være tilstede. Anden og tredje års elever skulle undervises to gange om ugen af lægerne (Århus Kommunehospitals arkiv). Cornelia Petersen stillede store krav til elevernes forståelse af det underviste. De skulle en gang per uge udarbejde skriftlige øvelser over forelæsningernes temaer og samtidigt forventedes de at deltage i frie forelæsninger i patologi og terapi. Det var lange dage eleverne blev udsat for, men de skulle dog allerede have fri kl. 19 fra dagvagten (normtiden var i kl. 6-20), så de kunne gå til undervisning én gang om ugen i anatomi og fysiologi. Undervisningen skulle bestå af 15 lektioner ved reservekirurgen og 10 lektioner ved reservemedicus. Cornelia Petersen begrundede sit uddannelsesforslag til lægerne med, at eleverne med denne undervisning ville få en større og hurtigere forståelse af sygeplejegerningen, og dermed bedre forudsætninger for at udøve det daglige arbejde (ibid.). Når kildematerialet fra Århus Kommunehospitals arkiv sammenholdes med Tidsskrift for Sygepleje (perioden ), tyder meget på, at Cornelia Petersen både planlagde og implementerede sygeplejeuddannelsen på Kommunehospitalet i Århus. Selve undervisningsplanen med pensum og eksamenskrav fandt DSR så god og gennemtænkt, at den blev uddelt til samtlige ledende sygeplejersker i Danmark. Således kunne hensigten med en ensartet uddannelse på landsplan opfyldes (Tidsskrift for Sygepleje 1927, Århus Kommunehospitals arkiv). På det praktiske plan skulle eleverne være i besiddelse af et godt håndelag og i det hele taget praktiske færdigheder, ligesom de blev vurderet på deres arbejdsomhed, lydighed og fysiske kræfter. På hver afdeling, hvor den enkelte elev afsluttede en periode, underskrev afdelingssygeplejersken og overlægen en erklæring om eleven. Erklæringen bestod af 10 punkter, som eleven blev vurderet ud fra. I vurderingen af eleverne, blev der uddelt karakterer, som bestod i datidens ug-skala. Hver vurdering gav et antal points. Pointene kunne forhøjes eller formindskes ved et plus eller et minus, som havde en værdi af 1/3 points. Kravet var minimum på i alt 14 points for at eleven havde bestået uddannelsen. Og 14 points kunne være vanskeligt at opnå, eftersom det ikke var ualmindeligt, at eleverne kun var ansat på 3-5 afdelinger gennem uddannelsen og det

12 endda med stor variation af tidsrummet på den enkelte afdelinger. Med dette må det individuelle grundlag for at opnå høje point have været meget forskelligt (Århus Kommunehospitals arkiv). Arkivmateriale viser, at DSR anvendte Århus Kommunehospital som stedet, hvor medlemmer af fagforeningen gennemgik en supplerende uddannelse. Det drejede sig om sygeplejersker med mindre end tre års uddannelse, som medlemskab af DSR krævede. Det kan formodes, at DSR anså Århus Kommunehospital som et sted, hvor en god og solid uddannelse kunne erhverves. Eksempelvis blev en tidligere diakonisse, med en diakonal uddannelse bag sig, ansat til en etårig supplerende uddannelse (ibid.). Cornelia Petersens opfattelse af hvordan uddannelsen af sygeplejersker burde være, var i god overensstemmelse med DSRs værdier og holdninger. Også i Dansk Sygeplejeråd havde god teoretisk viden betydning, men hos begge parter, havde det praktiske håndelag dog stadig forrang for teoretisk viden. Cornelia Petersen blev pensioneret fra Århus Kommunehospital i 1947 og to år efter døde hun. Hun var en fremsynet og visionær sygeplejerske, som levede og åndede for udvikling og højnelse af sygeplejen både som kald og som fag. Litteratur Birkelund R (2001). Maren Grosen og Ingrid Kaaes syn på sygepleje og uddannelse livsglædens etik. I: Birkelund R (red.) Omsorg kald og kamp. København: Munksgaard, s Bundegaard E og Poulsen R (1993). Skolen uden hus. I: Sygepleje på Århus Kommunehospital Festskrift i anledning af 100 års jubilæet. Århus: Århus Kommunehospital, s Hauge S (1963). I troskab mod kaldet. Den Danske Diakonissestiftelse København: J. Frimodts Forlag Knudsen CR og Laulund B (1963). Det danske sygehusvæsen. København: Dyva & Jeppesens Forlag A/S. Munk C. et al. (1926): Lærebog og Haandbog i sygepleje (elementær sygeplejeteori bind I-III). Kjøbenhavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Petersen C (1928). Den danske sygepleje i korte træk. Kjøbenhavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Petersen C (1943). Aarhus Kommunehospital Festskrift i anledning af 50 aarsdagen for Kommunehospitalets bestaaen. Aarhus: Aarhus stiftsbogtrykkerie.

13 Petersen E (1988). Fra opvarter til sygeplejerske. København: Dansk Sygeplejeråd. Petersen E (1989). Fra kald til fag. København: Dansk Sygeplejeråd. Sigvaldsen B (1993). Gå stille tal sagte. I: Sygepleje Århus Kommunehospital Festskrift i anledning af 100 års jubilæet. Århus: Århus Kommunehospital, s Sigvaldsen B. (2001) Cornelia Petersens vision Sygepleje et erhverv I: Birkelund R (red.). Omsorg, kald og kamp. København: Munksgaard, s Tidsskrift for Sygepleje Referat fra Generalforsamlingen for Provinssygeplejersker. Wingender NB (1999). Firkløveret og ildsjælene. København: Dansk Sygeplejeråd. Arkiver Århus Kommunehospitals arkiv Statens erhvervsarkiv i Århus

14 MUSEUMSHJØRNET Dansk Sygeplejehistorisk Museum Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Koldingfjord, Fjordvej 152, 6000 Kolding Åbningstider: Onsdag 11-18, torsdag og fredag 11-16, lørdag og søndag (tlf ). Billetpriser: Fri adgang for enkeltmedlemmer af DSHS Øvrige: Voksne 30 kr., grupper over ti 20 kr., pensionister og studerende 20 kr., børn under16 samt skoleklasser gratis. Kaffe og hjemmebag til reduceret pris på Hotel Koldingfjord mod aflevering af entrebillet dog ikke søn- og helligdage (gælder ikke gruppebilletter). Der tages forbehold for eventuelle ændringer.

15 DANSK SYGEPLEJEHISTORISK SELSKAB Generalforsamling i Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i DSHS den 16. september 2004 kl i Lærerstandens Brandforsikring, Kompagnistræde 39, København. Generalforsamlingen har følgende dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Godkendelse af regnskab for Fastsættelse af kontingent for Behandling af indkomne forslag 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer 8. Valg af revision 9. Eventuelt Vedrørende dagsordenens punkt 6 henleder bestyrelsen opmærksomheden på, at forslag til generalforsamlingen i henhold til vedtægtens 8, skal være formanden Susanne Malchau, Skolevej 18F, 8250 Egå, i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, dvs. senest Dette gælder også forslag til valg af bestyrelsesmedlemmer. Vedrørende dagsordenens punkt 7 kan det oplyses, at følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg: Bestyrelsesmedlemmer Birthe Mortensen og Bente Sigvaldsen, der er villige til genvalg og indstilles til dette af bestyrelsen. Suppleanter Marianne Mahler og Lis Suhr der er villige til genvalg og indstilles til dette af bestyrelsen. Efter generalforsamlingen holder sygeplejelærer og litteraturhistoriker Kirsten Beedholm et foredrag udfra sin ph.d.-afhandling Forandring og træghed i den sygeplejefaglige diskurs. Afhandlingen er en idehistorisk analyse af udviklingen i dansk sygepleje i det 20. årh. Alle medlemmer er meget velkomne og indmeldelse af nye medlemmer kan ske ved indgangen. Susanne Malchau Formand

16 LÆSERBREV En betydningsfuld dimension i udviklingen af sygeplejen i Danmark Kommentar til museumsleder Inger-Marie Børgesens artikel Den gode sygepleje ideer og idealer i dansk sygepleje i Sygepleje & Historie nr. 21 april I den ellers udmærkede artikel er der ikke nævnt noget om diakonissernes indflydelse på sygeplejen i Danmark, og jeg mener, at denne dimension i høj grad bør med i beretningen. Det var Louise Conring på Den Danske Diakonissestiftelse, der i 1863 introducerede professionel sygepleje her i landet. Først 1876 begyndte læger at uddanne deres hjælpere. Uddannelsen på de københavnske hospitaler og af diakonisser, der blev sygeplejersker, forløb parallelt, men med en ganske betydelig forskel i uddannelsesstrukturen. På Københavns Kommunehospital forblev eleven på samme afdeling og hos samme overlæge hele uddannelsestiden. På Diakonissestiftelsen og fra 1900 også på Sankt Lukas Stiftelsen rummede uddannelsen oplæring i både senge- og behandlingsafdeling. Oprør fra overlæger over dette forhold forekom, men uden effekt. Det var målet for diakonissestiftelserne at uddanne deres sygeplejersker til at varetage opgaver også uden for stiftelsernes egne hospitaler, på provinsens sygehuse og i menighedsplejer. Dette mål blev nået i stor omfang fra sidste del af 1800-tallet og langt ind i det tyvende århundrede. Fra 1872 og fremdeles grundlagde diakonisser sygeplejen på Aarhus Amtssygehus, sygehusene i Skagen, Hals i Vendsyssel, Brædstrup, Hjørring, Grenå, Herning, Odder, Randers, Hobro, Ålborg, Viborg, Skive, Thisted, Horsens, Fredericia, Kolding, Odense, Nyborg, Næstved, Usserød, Køge, Roskilde, Nykøbing Falster, Thorshavn, Oringe Sindssygehospital og - efter sygehusene i Haderslev, Gram, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Dertil kom, at oversygeplejersken på Frederiksberg Hospital fra 1876 til 1914, søster Victoria Jensen, var diakonisse. Til dette kommer et stort antal ansættelser i den primære sundhedstjeneste landet over. Med den dalende tilgang til diakonissehusene, der blev mærkbar efter anden verdenskrig, havde stiftelserne brug for søstrene på deres egne hospitaler, og arbejdet på provinsens sygehuse måtte opsiges langs ad vejen i 1950 erne, 1960 erne og senest i I samme åremål blev hjemmeplejen afviklet, og de sidste diakonisser her forlod deres poster Der er ingen tvivl om, at diakonisserne har sat et ikke ubetydeligt præg på ideer og idealer i dansk sygepleje. Omfanget af deres virke som nævnt ovenfor, bestod i decennier. Dertil kommer, at søstrene altid indtog ledende stillinger med den deraf følgende indflydelse. Sidst, men ikke mindst, skal fremhæves deres sygeplejeskoler i provinsen, hvor undervisningen i sygepleje fulgte den, der blev givet på stiftelserne, tilpasset de lokale forhold. Det er min bestemte opfattelse, at diakonissernes indflydelse på sygeplejen i Danmark har været ganske betydelig i mere end hundrede år. Dagmar Bork Forfatter af Diakonisser i dansk sygepleje udgivet af Dansk Sygeplejeråd 1997

17 NYE BØGER Susanne Stevnhoved. 600 kvinder og en mand. Sygeplejersker på frimærkerne. Kolding: Dansk Sygeplejehistorisk Museum, 2004, ill, 48 sider, 65 kr. - udgivet med støtte fra Dansk Sygeplejehistorisk Selskab og Aktiva Pension A/S, kan rekvireres på eller Grundlaget for denne appetitlige udgivelse er den frimærkesamling, der er i Dansk Sygeplejehistorisk Museums besiddelse. En samling der også er blevet vist på en særudstilling på museet i I bogen beskriver Susanne Stevnhoved gennem forskellige temaer samlingen gennem billede og ord. Hun viser på den måde, hvordan en frimærkesamling kan fortælle sygeplejehistorie, kvindehistorie, fagforeningshistorie, socialhistorie, medicinhistorie, dragthistorie og nationalhistorie. Og hvordan den også kan fortælle historien bag helte, pionerer og martyrer fra dengang helte var nogen, der satte livet på spil for andre. (Anmeldt af Kirsten Stallknecht i Sygeplejersken 19/2004) Yvonne Maria Werner (ed.). Nuns and Sisters in the Nordic Countries after the Reformation. A Female Counter-Culture in Modern Society. Uppsala: Studia Missionalia Svecana LXXXIX 2004, ill., 442 sider. Pris ikke oplyst endnu. Kan bestilles via Susanne Malchau Antologien er resultatet af et nordisk tværdisciplinært samarbejde om kvindeligt klostervæsen i moderne tid. Den indeholder bl.a. en omfattende artikel af Susanne Malchau Women Religious and Protestant Welfare. The Sisters of Saint Joseph s Empire of Catholic Hospitals in Denmark. Artiklen omhandler etablering, konsolidering og afvikling af de otte somatiske hospitaler de katolske St. Joseph Søstres byggede i Danmark, samt den sygepleje der udgik herfra. En indsats søstrene ydede det danske samfund over perioden Barbara J. Callaway. Hildegard Pepleau: psyciatric nurse of the century. New York: Springer Publishing Company, 2002, 472 sider. Verner Beyer Petersen. De psykiatriske Plejeanstalter på Djursland. Århus: Ovartaci Fonden og Psykiatrisk Hospital i Århus, 2004, 126 sider, 140 kr. Bogen omhandler de psykiatriske plejehjem Dalstrup og Råmosegård, der omkring 1880 blev opført som fattiggårde. Ved århundredskiftet blev de et sted for kronisk psykisk syge og fungerede som sådan frem til 1990erne. Det er således behandlingen og plejen af disse institutioner beboere, der beskrives gennem en periode på 100 år. Hertil kommer en af de første beskrivelse om forsøg med familiepleje, der i første omgang langt fra var i overensstemmelse med de gode intentioner. (Anmeldt af Kirsten Stallknecht i Sygeplejersken 25/2004). Marianne Kibenich (red.). Skærby Strand fra flyvesand til fritidsland. Udgivet af Skræby Strand Grundejerforening. Rekvireres på Bogen giver historien bag et sommerhusområde, der blev grundlagt i 1930erne og hvor mange sygeplejersker fra Nykøbing Sjælland købte sommerhusgrunde. Det var et nyt privilegium for sygeplejersker, der egentlig ikke tjente særlig meget. Men områdets daværende beskaffenhed gjorde prisen rimelig og dermed var det også muligt for sygeplejersker at blive sommerhusejere. Bogen indeholder bl.a. beskrivelser af de mange frøkners (sygeplejersker) indflydelse på områdets sommerhusliv, en af disse er skrevet af tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd Kirsten Stallknecht. (Bogen omtalt i: Berlingske Søndag 16. maj 2004 og Sygeplejersken 25/2004).

18 MØDER, FOREDRAG OG UDSTILLINGER Helse- og medicinhistorisk årsmøde 3. december 2004 Vi inviterer hermed alle interesserede til at komme med forslag til indlæg på dette års helseog medicinhistoriske møde. Temaet for årets møde er: Re-konstruktioner af praksis. Patientjournaler, sygehistorier, dagbøger og fortællinger i tværfagligt perspektiv Moderne sundhedsarbejde handler om at behandle, pleje og forebygge. Men også i høj grad om at dokumentere. Læger, sygeplejersker og andre grupper af sundhedspersonale er forpligtet til at registrere deres handlinger, f.eks. i patientjournaler. I dag fører den elektroniske patientjournal, der sigter mod en øget standardisering af erfaringen ved sygesengen, til debat og refleksion. Samtidig er patientjournaler blevet genstand for øget humanistisk interesse. Patientjournaler giver mulighed for at rekonstruere fortidig og analysere nutidig klinisk praksis. Systematiske samlinger af patientjournaler kendes tilbage fra slutningen af tallet, og har siden da tjent til at skabe kontinuitet i den kliniske erfaring og dermed til at lade behandleren eller plejeren bygge videre på det, hun eller han allerede havde lært. I nutiden, hvor patienter tilses af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og diætister m.fl., skaber patientjournalen kontinuitet ikke blot i tid, men også mellem forskellige mennesker. Journaler, forstået i bredeste forstand, giver således indblik i fortidens behandlings- og plejepraksis. Men patientjournaler kan ikke ses som neutrale beskrivelser af fortidige handlinger. Gennem dokumentationen konstruerer forskellige grupper af sundhedspersonale et bestemt billede af behandlingssituationen, af patienten og plejeren/behandleren, og af forholdet mellem dem. Ændring i måden patientjournaler er udformet på udgør også ændringer i opfattelsen af sygdom og sundhed. Det gælder også for andre former for dokumentation af sygdomsbehandling, f. eks. patienternes egne sygdomsfortællinger, sygeplejerskers kardex og plejeplaner, pårørendes erindringer og alternative behandleres optegnelser. Måden dokumentationen bliver udført og standardiseret på siger dermed noget om de strategiske og politiske såvel som om de terapeutiske og plejemæssige elementer i arbejdet ved sygesengen. Vi ønsker at dette års møde kommer til at forme sig som en række indlæg af ca. 25 minutters varighed, der med historisk, medicinsk, sygeplejefaglig, antropologisk, etnologisk, litteraturvidenskabelig, mm., baggrund tager spørgsmålene om dokumentation og konstruktion ved sygesengen op. Vi vil meget gerne høre om hvordan arbejdet med optegnelser og journaler er forløbet i konkrete forskningsopgaver. Forslag til indlæg (max. 2 sider) sendes til forskningsassistent Søren Bak-Jensen senest 1. oktober. Årsmødet finder sted på Medicinsk Museion, Fredericiagade 18, 1310 Kbh. K. Den indledende foredrag bliver holdt af professor Petter Aaslestad, Institutt for Nordistikk og Litteraturvitskap, Norges teknisk-naturvitenskaplige universitet i Trondheim. Petter Aaslestad er forfatter til bogen Pasienten som tekst. Fortellerrollen i psykiatriske journaler, Gaustad (Oslo: Tano Aschehoug, 1997). Med venlig hilsen

19 Susanne Malchau, Institut for Sygeplejevidenskab, Århus Universitet og Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Lene Otto, Etnologi, Københavns Universitet Henrik Wulff, Dansk Medicin-Historisk Selskab Morten Skydsgaard, Steno Museet, Aarhus Universitet Søren Bak-Jensen og Thomas Söderqvist, Medicinsk Museion, Københavns Universitet Third international Nursing History Conference Beyond Professionalisation: Towards A History of Practice. A conference devoted to nursing and midwifery historical research and methodology. 25 August 27 August The University of Melbourne, Australia. Arranged by the Australian Nursing and Midwifery Group. Closing date for abstracts 31 December For further information Jysk Medicinhistorisk Selskab Dansk Medicinsk-historisk Selskab Medicinsk Historisk Selskab for Fyn Ved redaktionens afslutning var efterårsprogammerne ved de medicinsk historiske selskaber ikke offentligjort. Der henvises derfor til selskabernes respektive hjemmesider.

20 DANSK SYGEPLEHISTORISK SELSKAB Selskabets adresse: Dansk Sygeplejeråd Vimmelskaftet 38, Postbox København K Bestyrelsen: Formand: Susanne Malchau, Skolevej 18 F, 8250 Egå (e-post: Næstformand: Bente Sigvaldsen, Bernstorfflund Allé 25, 2920 Charlottenlund Sekretær: Kirsten Stallknecht, Tunet 31, 3450 Allerød Kasserer: Bodil Jacobsen, Nørre Alle 3, 4400 Kalundborg Birthe Mortensen, Sønder Alle 9, Strib, 5500 Middelfart Seniorsammenslutningen i DSR: Ruth Christensen, Katrinevej 14, 7800 Skive Dansk Sygeplejeråd: 2.næstformand Aase Langvad, Dansk Sygeplejeråd Suppleanter: Marianne Mahler, Ahlefeldtsgade 29, 3th, 1359 København k Karen Buhl, Stenstrups Allé 7 3tv, 1924 Frederiksberg C Lis Suhr, Udbakken 27, 2750 Ballerup Merete Thorsén, Dansk Sygeplejeråd (suppl. Dansk Sygeplejeråd) Revisor: Benny Andresen, Odense Revisorsuppleant: Hanne Schytte, København Nyhedsbrevets redaktion: Susanne Malchau, Århus (ansv. red.) Inger Marie Børgesen, Kolding Nete Balslev Wingender, København Marianne Mahler, København

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Generalforsamlingsreferat

Generalforsamlingsreferat Generalforsamlingsreferat The Danish Society for Biomedical Engineering Affiliate to: International Federation for Medical and Biological Engineering (IFMBE) and European Alliance for Medical and Biological

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Grundejerforeningen Nøddeboparken

Grundejerforeningen Nøddeboparken Grundejerforeningen Nøddeboparken NØDDERÅBET Referat fra generalforsamling 18. april 2007 I Egholmskolens Festsal www.noddeboparken.dk - 1 - Bestyrelsen: Navn: Adresse: Telefon: Formand Lene Knudsen Ørnebo

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00.

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00. Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00. Dagsorden i følge lovene: 1: valg af dirigent 2: valg af referent 3: valg af 2 stemmetællere 4: Godkendelse

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

GVF-Avisen. Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang. www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED

GVF-Avisen. Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang. www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED Foråret nr. 1. 2011, 16. årgang GVF-Avisen www.fedet-risskov.dk GRUNDEJERFORENINGEN VEJLBY FED Generalforsamling Der indkaldes til ordinær generalforsamling i GVF Grundejerforeningen Vejlby Fed tirsdag

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 1 Navn og hjemsted Foreningsnavn er Bokseklubben AIK Roskilde og har hjemsted i Roskilde Kommune. 2 Formål Bokseklubben AIK Roskildes formål er at virke

Læs mere

Vedtægter for STARRIDERS DENMARK

Vedtægter for STARRIDERS DENMARK 1. Navn og hjemsted. Vedtægter for STARRIDERS DENMARK Stk. 1. Foreningens navn er STARRIDERS DENMARK Stk. 2. Foreningens hjemsted er Danmark. 2. Formål og medlemskab. Stk. 1. Foreningens formål er at varetage

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland Jura og Byrådssekretariatet Udkast 3-11-2014 Sags nr.: 14/42287 Vedtægter for Foreningen Destination Sønderjylland 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Destination Sønderjylland 1.2 Foreningen har

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningens

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen den 27. oktober. 2014 i Gørslev Forsamlingshus

Referat fra generalforsamlingen den 27. oktober. 2014 i Gørslev Forsamlingshus Referat fra generalforsamlingen den 27. oktober. 2014 i Gørslev Forsamlingshus Formanden, Linda Andersen, bød de forsamlede lokale beboere velkommen til landsbyforeningens første ordinære generalforsamling.

Læs mere

SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 8. ÅRG. NR. 25 AUGUST 2005. ISSN 1600-7727

SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 8. ÅRG. NR. 25 AUGUST 2005. ISSN 1600-7727 SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 8. ÅRG. NR. 25 AUGUST 2005. ISSN 1600-7727 INDHOLD Leder Fagligt stof Sundhedsopfattelser i sygeplejens mørke periode af Jens Peter Hansen Museumshjørnet Liv i Museet aktiviteter

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Pleje af patient med kronisk medicinsk sygdom 44009 Udviklet af: Arne Nielsen og

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen

Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen Dansk Sygeplejehistorisk Museum Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. Generalforsamlingen startede kl. 11. Formanden Jens Christian Gam bød velkommen til de fremmødte. Tilstede var 2 fra

Læs mere

Rideklubben Hammelev og Omegn Kirkestræde 6, Hammelev 6500 Vojens Hjemmeside www.rideklubbenhammelev.dk Mail rho@rideklubbenhammelev.

Rideklubben Hammelev og Omegn Kirkestræde 6, Hammelev 6500 Vojens Hjemmeside www.rideklubbenhammelev.dk Mail rho@rideklubbenhammelev. Vedtægter for Rideklubben Hammelev og Omegn, vedtaget den 23/2-2011 1. Rideklubben Hammelev og Omegn, RHO, stiftet den 1.november 1978, har til formål at fremme interessen for ridesporten i Hammelev og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Hjarbæk Fjord Golf Klub. Klubben er stiftet den 3. juni 1991, og golfanlægget er åbnet den 8. august 1992. Golfklubben har hjemsted

Læs mere

Generalforsamling marts 2006. Generalforsamlingsprotokollat. Den 21.03.2006 afholdtes ordinær generalforsamling i Solrød Strands Grundejerforening.

Generalforsamling marts 2006. Generalforsamlingsprotokollat. Den 21.03.2006 afholdtes ordinær generalforsamling i Solrød Strands Grundejerforening. SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING SOLRØD STRANDS GRUNDEJERFORENING Generalforsamling marts 2006 Generalforsamlingsprotokollat Den 21.03.2006 afholdtes ordinær generalforsamling i. Generalforsamlingen afholdtes

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub 1Navn og hjemsted Foreningen Hillerød Håndboldklub er stiftet den 27. juli 1983 og har hjemsted i Hillerød kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Håndboldforbund (DHF)/Sjællands Håndboldforbund under

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub

LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub LOVE for Pyttur Ordrupdal Rideklub Som vedtaget på generalforsamlingen den 24. februar 1983 Revideret i april 1985, februar 1995, februar 2000, juni 2001 og april 2003. 1 Klubbens navn er Pyttur, som binavn

Læs mere

Generalforsamling Aalborg Flyers FC - Forslag til ændringer

Generalforsamling Aalborg Flyers FC - Forslag til ændringer Generalforsamling Aalborg Flyers FC - Forslag til ændringer Disse punkter skal til afstemning lørdag d. 28.03.2015 ved generalforsamling i Aalborg Flyers FC. Forslagene går på ændringer i vedtægerne, og

Læs mere

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine).

Love og vedtægter. Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Love og vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Terapi 1. Navn Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv Terapi (The Danish Society of Intensive Care Medicine). Stk. 2. Sekretariatets adresse angiver

Læs mere

G r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6

G r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6 Ref. Generalforsamling nr. 45, 6. juli 2013 kl. 10 på Munchs Hotel, Tornby Strand Dagsorden, jf. vedtægternes 8 om afholdelse af generalforsamling: a. Valg af dirigent b. Formandens beretning vedr. det

Læs mere

Vedtægter. Navn, hjemsted og formål. Medlemmerne.

Vedtægter. Navn, hjemsted og formål. Medlemmerne. Vedtægter Navn, hjemsted og formål. 1. Foreningens navn er "", og dens hjemsted er Albertslund kommune. Foreningens vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelsen for Albertslund kommune, ligesom senere

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012

Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012 Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012 1: Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er Aalborg Pipe Band (APB forkortet). Foreningen, er stiftet i september 2001 i Brønderslev, under navnet The Northern

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark

Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Foreningen af Sygehusmaskinmestre i Danmark Vedtægter 2012 2 Således vedtaget på ordinær generalforsamling i Brædstrup den 11. oktober1989. Således tekstmæssig (sprogmæssig) revideret og vedtaget på ordinær

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013

Vedtægter for den Selvejende institution. Horsens Krisecenter Marts 2013 Vedtægter for den Selvejende institution Horsens Krisecenter Marts 2013 1 Navn og hjemsted. Den selvejende institution, Horsens Krisecenter, har til formål midlertidigt at huse voldsramte kvinder og deres

Læs mere

NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER

NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER 1. NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Navnet på foreningen skal være New Patriotic Party, Danmark (forkortet NPP- Denmark). Stk. 2. Foreningens hjemsted er Ishøj kommune. 2.

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36.

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. V E D T Æ G T E R for Viborg Håndbold Klub 1. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. Dets hjemsted er Viborg kommune. 2. Foreningens formål er at fremme interessen og bedre

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2014 Fra vores telt 1. maj i Gryden Kom og mød Ole Nors fra 3F Aalborg Indhold: - Generalforsamlingen - Aktiviteter i 2014 se medsendte - Valgtræf i København

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i

Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i - 1 - Referat af ordinær generalforsamling i Ejerlaget Sletten afholdes i Harboøre Centret Lemvigvej 9A, 7673 Harboøre Lørdag den 9. juni 2012 kl. 14.00 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Democracy Handbook Association vedtægter

Democracy Handbook Association vedtægter Democracy Handbook Association vedtægter af 11. marts 2010, CVR-nr. 1: Navn, hjemsted og lovgrundlag Foreningens navn er: Democracy Handbook Association Foreningens hjemsted er: Københavns Kommune, Danmark.

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet

Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet Vedtægter for personaleforeningen for ansatte på Roskilde Universitet 1 Foreningens navn Foreningens navn er RUC on. 2 Foreningens formål Stk. 1 Foreningens formål er, igennem selskabeligt samvær og fælles

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993.

Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. Vedtægter for den selvejende institution Brande Højskole af 1993. s.1. 1: Hjemsted og formål Stk.1: Stk.3: Brande Højskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Brande kommune

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 9. ÅRG. NR. 28 AUGUST 2006. ISSN 1600-7727

SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 9. ÅRG. NR. 28 AUGUST 2006. ISSN 1600-7727 SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 9. ÅRG. NR. 28 AUGUST 2006. ISSN 1600-7727 INDHOLD Leder Fagligt stof Tidsskrift for Sygepleje - medlemmernes tidsskrift? - En analyse af de fire første redaktørers redaktionelle

Læs mere

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub 1. Navn og hjemsted Stk. 1.2.Klubbens navn er Østjyllands Sportsløbehjul Klub. Stk. 1.1 Klubbens hjemmeside er www.run4you.dk/dsk_g/dsk_g.html Stk. 2. Klubbens

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Dirigenten konstaterede, at der er indkaldt rettidigt til generalforsamlingen via annonce i Stevnsbladet.

Dirigenten konstaterede, at der er indkaldt rettidigt til generalforsamlingen via annonce i Stevnsbladet. Referat af ordinær generalforsamling i Udvikling Stevns 2015 Tirsdag d. 14. april kl 20.00, Tinghuset, Algade 8 i Store Heddinge Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Valg af stemmetællere

Læs mere

Klubbens Love & Vedtægter

Klubbens Love & Vedtægter Klubbens Love & Vedtægter 1 Foreningens navn og hjemsted: Foreningens navn er Dart Odense. Dens hjemsted er Odense kommune. 2 Foreningens formål: Foreningens formål er at dyrke dartspil, samt at udbrede

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

vedtægter for Foreningen Gúllfaxi

vedtægter for Foreningen Gúllfaxi vedtægter for Foreningen Gúllfaxi 1 Foreningens navn er Foreningen Gúllfaxi Foreningen er hjemmehørende i Åbenrå Kommune på adressen Årupgade 45, Foreningen Gúllfaxi ønsker at blive optaget som medlem

Læs mere

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand.

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand. Helsingør d. 27-12-2011 Vedtægter for Trinord 1 Navn og hjemsted Foreningen Trinord er stiftet den 27-12-2011 og har hjemsted i Helsingør kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Triathlon Forbund under

Læs mere

Vedtægter for Copenhagen Orienteering

Vedtægter for Copenhagen Orienteering Vedtægter for Copenhagen Orienteering 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Copenhagen Orienteering Klubben har hjemsted i Københavns Kommune. Klubben er medlem af Dansk Orienterings-Forbund (DOF) under

Læs mere

Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. Love

Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. Love Gentofte Hospital Sportsforeningen - love og vedtægter. 1. Navn og tilslutning: Love Foreningens navn er Gentofte hospitals sportsforening Foreningen er stiftet den 13. august 1946. På ny igen ved generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for. grundejerforeningen. Engmosen

Vedtægter for. grundejerforeningen. Engmosen Vedtægter for grundejerforeningen Engmosen Vedtægter for grundejerforeningen Engmosen 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Engmosen. Dens hjemsted er Næstved kommune. Foreningens vedtægter vil være

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN"

Vedtægter for. Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN Vedtægter for Grundejerforeningen TRANEGÅRDEN" Navn/hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Tranegården 2 Foreningens hjemsted er Hjørring kommune under Hjørring ret, der er foreningens

Læs mere

Vedtægter for Scramasax

Vedtægter for Scramasax Vedtægter for Scramasax Forening for håndværk, klædedragter og krigskunst. Paragraf 1 : Foreningens navn er Middelalderforeningen Scramasax og den hører hjemme i Odense Kommune. Navnet Scramasax er forbeholdt

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR)

VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR) VEDTÆGTER FOR LYNGBY-TAARBÆK RIDEKLUB (LTR) 1. Klubbens navn og hjemsted Klubbens navn er Lyngby-Taarbæk Rideklub (LTR). Klubbens hjemsted er Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Klubbens formål Klubbens formål

Læs mere

Grundejerforeningen Krybily Vest

Grundejerforeningen Krybily Vest NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Krybily Vest Foreningens hjemsted er Fredericia Kommune under Fredericia Ret, der er foreningens værneting. 2 Grundejerforeningens formål

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

Referat af generalforsamling tirsdag d. 20. januar 2009

Referat af generalforsamling tirsdag d. 20. januar 2009 Referat af generalforsamling tirsdag d. 20. januar 2009 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag. (Skal være formanden i hænde senest 1 uge før.) 5. Valg af

Læs mere

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28.

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6 Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Vedtaget på stiftende generalforsamling 29. juni 2006 Ændret på ordinær generalforsamling 28. marts 2007

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Cykel Club

Vedtægter for Middelfart Cykel Club Vedtægter for Middelfart Cykel Club 1 Navn og hjemsted Stk.1. Foreningens navn er "Middelfart CykelClub". Stk. 2. Foreningen har hjemsted i Middelfart Kommune. Stk.3. Foreningen er medlem af Danmarks Cykle

Læs mere

Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej)

Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej) Vedtægter for grundejerforeningen LANGDYSSEN 1. Foreningens navn er: GRUNDEJERFORENINGEN LANGDYSSEN (Ahornvej, Kastanievej og Rønnevej) 2. Foreningens hjemmested er: JAMMERBUGT KOMMUNE 3. Grundejerforeningen

Læs mere

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006.

VEDTÆGTER. For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. VEDTÆGTER For GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ ---0000000--- Godkendt på generalforsamlingen 5. april 2006. Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN AKACIEVEJ 2. Foreningens

Læs mere

Nyhedsbrev Biyun Qi Gong Foreningen i Danmark

Nyhedsbrev Biyun Qi Gong Foreningen i Danmark Januar 2014 Nyhedsbrev Biyun Qi Gong Foreningen i Danmark Årgang 2014 nummer 2 Redaktion Elsebeth Krogh Foredrag for Qi gong interesserede Mandag den 14. april kl. 18.30 20.00 ved Instruktør Inge Thegler

Læs mere

Forslag tilvedtægter for Viborg Mandskor

Forslag tilvedtægter for Viborg Mandskor Forslag tilvedtægter for Viborg Mandskor Viborg Borger- og Håndværkerforenings Sangforening af 1865 1 Formål Foreningens formål er at øve og synge flerstemmig mandskorsang, afholde koncerter samt hyggelig

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl. 1800

Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl. 1800 ANDELSBOLIGFORENINGEN PEBLINGE DOSSERING 30 (PD30) Peblinge Dossering 30 2200 København N Nr.: Dato: 12339 30 APR 2014 (Bedes anført ved henvendelser) Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl.

Læs mere

REFERAT af ORDINÆR GENERALFORSAMLING

REFERAT af ORDINÆR GENERALFORSAMLING J.nr. 955-0489 UT/JM REFERAT af ORDINÆR GENERALFORSAMLING i Lyngby Boldklubs Oldboys Afdeling lørdag d. 31. marts 2012. Der var følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning om det forgangne

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningen

Læs mere

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009 Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009 Tilstede: Vibeke Krøll, formand, Inge Madsen, Judith Mølgaard, Inge Hynkemejer, Hans

Læs mere

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker

Vedtægter for. Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægter for Grandej erforeningen Vrold B ukker Vedtægt for Grundejerforeningen Vrold Bakker Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er "Grundejerforeningen Vrold Bakker. 2 Foreningens hjemsted er Skanderborg

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune 1 Idrætssamvirkets navn og hjemsted Idrætssamvirkets navn er Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune. Idrætssamvirkets hjemsted er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Vedtægter for Senest opdateret 6. maj 2014

Vedtægter for Senest opdateret 6. maj 2014 Vedtægter for Senest opdateret 6. maj 2014 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Grundejerforeningen Regstrup Å. Foreningens hjemsted Holbæk Kommune. Foreningens værneting er retten i 4300

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere