SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 7. ÅRG. NR. 22 AUGUST ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 7. ÅRG. NR. 22 AUGUST 2004. ISSN 1600-7727"

Transkript

1 SYGEPLEJE & HISTORIE DSHS 7. ÅRG. NR. 22 AUGUST ISSN INDHOLD Leder Fagligt stof Notes on Nursing - Florence Nightingale og victoriatidens arbejderkvinde af Jette Lauritzen Cornelia Petersen og sygeplejeuddannelsen på Århus Kommunehospital af Pia Koustrup Museumshjørnet af Inger-Marie Børgesen Nyt fra Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Generalforsamling i DSHS den 16. september 2004 Læserbrev Kommentar til museumshjørnet i Sygepleje & Historie nr. 21 april 2004 af Dagmar Bork Nye bøger Møder, foredrag og udstillinger Helse- og medicinskhistorisk årsmøde 3. december 2004 Third International Nursing History Conference, Australien august 2005 Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Foto på forside: Forstanderinde Cornelia Pedersen Århus Kommunehospital ca (DSHM arkiv)

2 LEDER Med dette nummer af Sygepleje & Historie introduceres en ny gruppe forfattere til tidsskriftet, nemlig studerende ved Kandidatuddannelsen i Sygepleje ved Aarhus Universitet. Et af kandidatuddannelsens studieområder omhandler sygepleje, aktuelt, historisk og idehistorisk, og inden for denne emnekreds udarbejder de studerende en skriftlig eksamensopgave. På den måde ser en lang række små historiske studier dagens lys. To af disse studier er afsættet for dette nummers to artikler. Stud. cur. Jette Lauritzen har taget Florence Nightingales Notes on Nursing op fra en helt ny vinkel, nemlig ved at se på samspillet mellem Nightingale og arbejderkvinden, som Notes on Nursing var rettet mod. Stud. cur. Pia Koustrups artikel omhandler en af Nightingaleskolens elever, Cornelia Pedersen, der blev ansat som inspektrice på Århus Kommenehospital i Med inspiration fra Nightingale-uddannelsen blev Cornelia Pedersen en af dansk sygeplejeuddannelses pionerer. Hvordan hendes værk på Århus Kommunehospital formede sig ses der på i artiklen. Redaktionen har fra Dagmar Bork modtaget en kommentar til Museumshjørnet i Sygepleje & Historie nr. 21, som omhandlede ideer og idealer i dansk sygepleje med fokus på den verdslige sygeplejetradition. Andre sygeplejetraditioner var på banen før dette. Katolske nonner var de første faglærte sygeplejersker i Danmark. De kom til landet så tidligt som 1856 og byggede i løbet af få årtier mangfoldige hospitaler (1). Diakonisserne introducerede som de første en formel sygeplejeuddannelse 1863, og deres tradition spredte sig hurtigt til alle egne af landet (2, 3). Begge religiøse traditioner har gjort en stor indsats i etableringen af den professionelle sygepleje. I sin kommentar beskriver Dagmar Bork diakonissernes indsats. Den 3. december afholdes det tredje Helse og medicinhistoriske årsmøde, som DSHS er med i planlægningen af. Mødet er nærmere beskrevet inde i tidsskriftet. Her skal nævnes, at årets tema er Re-konstruktioner af praksis. Patientjournaler, sygehistorier, dagbøger og fortællinger i tværfagligt perspektiv. Afslutningsvis vil jeg henlede opmærksomheden på, at der i dette nummer indkaldes til generalforsamling i DSHS den 16. september 2004 i København. Efterfølgende holder sygeplejerske ph.d. Kirsten Beedholm et foredrag udfra sin afhandling om udviklingen i dansk sygepleje i det 20. årh. Vel mødt til generalforsamling og foredrag. Susanne Malchau Formand (1) Malchau, Susanne. Sankt Joseph hospitalerne i Danmark Et katolsk hospitalsimperiums etablering, lægevirksomhed og samspil med det offentlige. Bibliotek for læger, 195 årg., nr. 3, 2003, s (2) Bork, Dagmar. Diakonisser i Dansk Sygepleje. København: Dansk Sygeplejeråd, (3) Malmgart, Liselotte. Med glæden som værktøj. Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen København: Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen, 2000.

3 FAGLIGT STOF Notes on Nursing - Florence Nightingale og victoriatidens arbejderkvinde af sygeplejerske stud.cur. Jette Lauritzen Florence Nightingale ( ) beskrives ofte som kvinden med lampen. En kvinde, som brød med sin samtids normer, sin sociale status og som satsede alt for at de victorianske kvinder kunne få en sygeplejeuddannelse, der kunne anerkendes som et selvstændigt fag adskilt fra den lægelige profession. I den forbindelse anses bogen Notes on Nursing hyppigt som den første og bedste lærebog for sygeplejersker. Bogen er stadig en vigtig formidler af viden om grundlæggende sygepleje. Men Notes on Nursing er meget mere end en lærebog for sygeplejersker. Bogen indeholder også emner fra den victorianske samfundsdebat og belyser Florence Nightingales normer om kvindelighed og holdninger til det publikum, som bogen først og fremmest henvendte sig til, nemlig den victorianske arbejderkvinde. Det victorianske samfund England, i Dronning Victorias regeringstid fra , var en periode med massiv befolkningsflugt fra land til by. I takt med at overbefolkningen, fattigdommen, slumkvarterne og ikke mindst sygdomsepidemierne tog til i byerne, blev grænserne mellem de sociale klasser stadig skarpere. Borgerskabet mente, at samfundsordenen var alvorligt truet, med mindre middelklassens normer, så som arbejdsomhed, sparsommelighed, renlighed, afholdenhed, ærlighed og viljen til selvhjælp, kunne udbredes til de øvrige klasser. Her blev der først og fremmest hentydet til arbejderen, der ansås for en potentiel politisk urostifter. Den respektable og hårdtarbejdende arbejdskvinde fik af samfundet tildelt rollen som moralens vogter, der gennem en upåklagelig opførsel skulle overføre middelklassenormerne til sin egen familie. Arbejderkvinden formåede at udfyldte rollen så godt, at arbejderklassen i 1870erne fremstod mere puritanske og moralske end middelklassen nogensinde havde været (Hopkins 1979, Perkins 1993, Himmelfarb 1995). De sociale klassers kvindelige normer Det victorianske, patriarkalske samfund var skarpt opdelt i sociale klasser med meget begrænset interaktion klasserne imellem. Uanset social klasse var kvinden helt og holdent underlagt manden, der blev betragtet som familiens ubestridte overhoved (Blom 1992). I overklassens velhavende miljø voksede den usædvanlige højtuddannede Nightingale op. Hun forblev ugift hele sit liv og var økonomisk uafhængig med en årlig indtægt fra faderen på 500. Beløbet betød, at Nightingale kunne opretholde sin vante livsstil med eget hus og tjenestefolk i South Street i London. Denne økonomiske frihed var ikke usædvanlig for overklassens kvinder, hvis medgift ofte arrangeredes som særeje og til fri disposition for kvinden ved indgåelse af ægteskab (Cook 1917, Dossey 2000). Middelklassekvinden måtte derimod være opofrende, passiv samt skrøbelig og afhængig af manden. Dog havde kun få råd til denne rollefordeling og med gennemsnitlig en ansat tjenestepige, måtte kvinden deltage i alle hjemmets gøremål. Middelklassen udgjorde i 1850 en

4 fjerdedel af samfundets befolkning, men da indtægterne i klassen varierede mellem 50 og 1000 årligt, havde mange familier svært ved at opretholde deres sociale position (Landow 2003) (!). Overklassekvinden havde således økonomien og positionen til at tage sig friheder i det offentlige rum, hvorimod middelklassekvinden var meget opmærksom på klasseskellene, især nedadtil. Der tolereredes ingen familiære sociale kontakter til arbejderklassen, som middelklassefamilien ofte udsprang fra og havde kæmpet hårdt for at undslippe. Middelklassen anså arbejderklassen for primitive, et restprodukt af tilbagelagte udviklingsstadier. Begrebet klasse blev næsten ensbetydende med race. Arbejderklassen fremstod for de øvrige sociale klasser som bærere af næsten patologiske tendenser, idet kolera-, tyfus- og difteriepidemier hyppigt brød ud netop i slumkvarterne. Ca. halvdelen af Englands kvinder fødtes ind i arbejderklassen, og disse kvinder fik hyppigt deres første arbejde som tjenestepige som 5-årige. En arbejderkvinde kunne ifølge en undersøgelse fra 1850 ikke forvente at være gift længere end 10 år, før hun blev enke med børn, der skulle forsørges. Oftest stod hun uden større indtægt. Arbejderkvindens samfundsmæssige plads defineredes som disciplineret og hårdt arbejdende i usunde leve- og arbejdsvilkårene i slumkvarterne, der både var overbefolkede og uden rent, rindende vand eller kloaksystem. En af arbejderkvindens største byrder i disse omgivelser var kampen for renligheden, som var afgørende for at opnå respektabilitet fra borgerskabet. Arbejderkvinden var således i en dobbelt undertrykt position, dels som tilhørende arbejderklassen, dels som kvinde. Uden en vis underdanighed og ydmyghed overfor borgerskabets kvinder, der besad de lønnede stillinger, ville hun ikke være i stand til at forsørge sig selv. Men selv om hun fik et arbejde, var lønnen så lav, at arbejderkvinden endte med at være den mest udnyttede og tillige den fattigste i samfundet (Perkins 1993 Himmelfarb 1991, Johannisson 1996). Sygeplejens position i det victorianske samfund Gennem det 19. århundrede øgedes tilvæksten af kvinder i England, således at der i 1891 var 1 million flere kvinder end mænd. Dette overskud nødvendiggjorde, at også middelklassens kvinder måtte være erhvervsaktive og selvforsørgende. Borgerskabet så med bekymring på det stigende antal udearbejdende kvinder, der således kom udenfor familiens indflydelse. På den baggrund fremkom Parlamentet i 1857 med et forslag om at etablere uddannelsesmuligheder for især middelklasse kvinder. Florence Nightingale mente, at parlamentsforslaget kunne bruges til at indføre sygeplejeuddannelsen. Der var et stort behov for uddannede sygeplejersker, dels som lægens hjælpere, men hovedsagelig som afhjælper af den tiltagende bekymring hos borgerskabet. Her så man på baggrund af en rationel og kommerciel nyttetænkning et behov for omsorg og sygdomsbekæmpelse i arbejderklassen, hvis arbejdskraft var truet af befolkningstilvæksten samt en manglende kontrol over infrastrukturen i byerne (Burnett 2002, Poovey 1991, Himmelfarb 1984). I 1860 var der ca patienter i arbejdshusene, mod patienter på hospitalerne, der både var beskidte og ansete for menneskeligt uværdige. Sygeplejerskerne, der ofte var arbejderkvinder, enlige mødre og enker, havde generelt et dårligt ry. De betragtedes som utrænede, analfabeter, drikfældige, voldelige og blev ofte beskyldt for at have seksuel omgang med patienterne. Syge arbejdere forblev oftest i eget hjem, dels fordi arbejdshusenes

5 sygeafdelinger var ringere end hospitalernes, dels af økonomiske årsager, da hospitalerne fordrede delvis selvbetaling og meget strengt selekterede, hvilke patienter de ønskede at behandle. Således blev kun patienter, der formodedes at kunne helbredes, indgå i forskning eller undervisning, indlagt (Dingwall et al 1988, Helmstadter 1997). Arbejderkvinden havde hyppigt en indtægtskilde i arbejdet som sygeplejerske for fattige syge i slumkvarterne. I arbejderkvindens eget hjem var plejen af syge familiemedlemmer dog forbundet med forhindringer, da sygdom i familien var ensbetydende med indtægtstab. Dertil kom en ikke ubetydeligt risiko for smitte til andre familiemedlemmer. En risiko der tydeligt vises gennem en undersøgelse fra En typisk arbejderfamilie bestod nemlig af 11 personer, som boede på 15 m 2 fordelt over to rum (Cortes 1997). Filantropi og Notes on Nursing Til reformeringen af de fattiges levevilkår indtog det 19. årh. filantropi en vigtig position. Middelklassen brugte filantropien som et middel, hvormed arbejderklassens niveau kunne hæves moralsk, kulturelt og intellektuelt. Ved at formidle det moralske budskab, som også renligheden var en del af, ønskede borgerskabet at fremme taknemlighed og underdanighed, så muligheden for politisk uro forhindredes. Samtidig blev filantropiske gøremål på linie med socialt arbejde anset for en acceptabel beskæftigelse for bedrestillede kvinder (Krogh 1994). Med filantropen Nightingales udtalelse, alle kvinder er sygeplejersker, startede en kampagne for at højne befolkningens sundhedstilstand ved at give arbejderkvinden større viden om sygepleje (Nightingale 1997[1860]:30). Nightingale arbejdede med og skrev tilføjelser til Notes on Nursing over en periode på 15 år. I 1875 eksisterede der således fire udgaver af bogen. Forlæggerne Harrison & sons, der købte ophavsretten, overtaltes af Nightingale til at udgive bogen. Den britiske filolog Victor Skretkowicz hævder, at Notes on Nursing udkom første gang i januar 1860 (2) og at bogen henvendte sig især til middelklassekvinden. For at øge Harrison forlagets profit forsinkedes udgivelsen af Nightingales udgave af Notes on Nursing for the Labouring-Classes, som især henvendte sig til landarbejderkvinden, til april Nightingale forsatte med at skrive tilføjelser til bogen, og i 1868 udkom en 3. udgave med fokus på fabriksarbejderkvinden. I 1875 forsøgte Nightingale en fjerde udgivelse af bogen, men af profithensyn blev dette forhindret af Harrison (Stretkowicz 1997). Den fjerde udgave er i dag tilgængelig på British Museum i London. Notes on Nursing indeholder blandt andet viden om miasmeteorien, samt anvisninger til hvordan syge plejes og observeres (Nightingale 1997[1860]:200). Dermed understøttede Nightingale samfundets tro på miasmeteorien, der hævdede, at sygdom opstod ved giftige gasser og at disse gasser stammede fra nedbrydningen af vegetabilsk eller animalsk affald og spredtes via luften. Der forgik dog en tiltagende kamp mellem tilhængere af miasmeteorien og Pasteurs bakterieteori. Disse ændringer til smitteveje var Nightingale bekendt med, men hun blev aldrig overbevist om bakteriernes eksistens. Læsningen af Notes on Nursing må have været en tvedelt oplevelse for arbejderkvinden. Nightingales liste i Notes on Nursing over sygeplejens absolutte minimum, så som ren luft, rent vand, effektiv kloakering, renlighed, lys, rigtig ernæring, frihed for angst og bekymring, må for arbejderkvinden være forekommet ønskværdigt, men uoverkommeligt. Hvor megen indsigt og forståelse, overklassekvinden Nightingale havde for arbejderkvindens liv, er svært at afgøre. Nightingale prøvede at sætte sig ud over eget klassetilhørsforhold og var ofte kritisk overfor overklassens kvindelige normer, men fastholdte dog sin

6 overklasseidentitet(sigvaldsen 2000). Spørgsmålet er, om Nightingale forstod, hvorledes renligheden kan have fungeret som en uoverkommelig barriere for arbejderkvinden. Den sociale og økonomiske position forhindrede således arbejderkvinden i at opfylde den i Notes on Nursing næsten normativt pålagte ansvarlighed for familiens sundhed. For eksempel var rent, rindende vand først tilgængelig i arbejderkvarterne i London i Indtil da havde indbyggerne benyttet vandet fra den stærk forurenet flod Themsen (Cortes 1997:65). Når Notes on Nursing s målgruppe var arbejderkvinden, kan det diskuteres, om den politiske inddragelse af hovedtemaer fra den victorianske samfundsdebat, så som kvinders stemmeret, kampen mellem troen på bakterie- eller miasmeteorien, dannelsen af fagforeninger, alkohol- og stofmisbrug, degenerering af slægter og børns levevilkår, ikke kræver en indsigt og forståelse for baggrunden i debatterne, for at hensigten med teksten ikke bliver uklar og usammenhængende (Nightingale 1997[1860,1868,1875]). I alle sociale klasser var undervisningen sparsom for kvinder, og således har forudsætningerne for at formidle viden om blandt andet miasmeteorien og dermed forbindelsen mellem de dårlig sanitære forhold og sygdomsepidemier formenligt ikke været til stede. Kommunikationen af budskabet til arbejderkvinden må have voldt problemer, når der samtidig betænkes, at hovedparten af arbejderkvinderne var analfabeter. Faktisk kritiseredes Notes on Nursing af alle sociale klasser som vanskelig tilgængelig med sin uklare og specielle skrivemåde (Stretkowicz 1997). Spørgsmålet er, om arbejderkvinden kunne pålægges den fulde ansvarlighed for familiens sundhedstilstand, som Nightingale bevidst gjorde. Det kan undre, om ikke filantropen Nightingales ærinde med Notes on Nursing var politisk for at opnå en forbedring af de sanitære forhold i landet og i det øjemed at propagandere for sygeplejeuddannelsen som en mulighed for alle kvinder til at få et arbejde med en lønsom karriere og under et i samfundet accepteret koncept, som sygeplejeuddannelsen på St. Thomas hospital i London. Afsluttende bemærkninger Med en filantropisk tilgang forsøgte Nightingale gennem arbejderkvinden, dels at forbedre arbejderklassens moralske og fysiske miljø, dels politisk at gøre borgerskabet bevidst om de dårlige levevilkår i arbejderklassen. Det fremgår ikke tydeligt i Notes on Nursing, om Nightingale formåede at sætte sig ud over de markante sociale adskillelser og de herskende middelklassenormer i det victorianske samfund. Normerne var en del af de sociale klassers forforståelse og dybt forankret i kvinderne, formentlig også i Nightingale. Dermed kan siges, at Nightingale pålagde arbejderkvinden nogle normer og en ansvarlighed, der med den lave sociale og økonomiske position vanskeligt kunne honoreres. Noter 1. Over- og middelklassens årlige indtægt lå mellem 50 og 5000, mens arbejderklassens lå mellem 7 og 73 årligt (Perkins 1993:5,86). En almindelig arbejder tjente i shilling 9 pence for en 6 dages arbejdsuge à 10 timer daglig, mens en almindelig tjenestepige tjente 7 årligt. (1 =20 shilling) (Landow 2003). 2. Den opfordres Nightingale i et brev fra reformator Edward Chadwick om at skrive en bog om forebyggelse af sygdom, som skyldes dårlige sociale forhold og forurening, samt råd til mødre om hygiejne og sygepleje før lægens ankomst (Widerquist 1997:152).

7 Dette kunne formodes at have medvirket til, at bogen Notes on Nursing produceredes og udkom januar Stretkowicz påviste, at manglende årstal i den første udgave førte til, at genoptrykningen i det 20 årh. fejlagtigt hævdede, at første udgave udkom i 1859 (Stretkowicz 1997:21,212). Litteratur Blom I (1992). Kvinder fra urtiden til nutid. Fra 1500 til vore dage. København: Politikens Forlag A/S. Burnett J (2002). Victorian working women: sweated labour. Internet: den Cook E (1917). Florence Nightingale. Bind 1-2. København: H. Hagerups Forlag. Cortes P og Kjeldsen J (1990). The Victorian age. A pictorial companion. København: Gyldendals Boghandel. Dingwall R,. Rafferty AM. og Webster C (1988). An introduction to the social history of nursing. London: Routledge. Dossey B (2000). Florence Nightingale. Mystic, visionary, healer. Springhouse: Springhouse Corporation. Helmstadter C (1997). Doctors and Nurses in the London teaching Hospitals. Class, Gender, Religion and Professional expertise, I:Lynaugh, J. (red.). Nursing History Review. Pennsylvania: University of Pennsylvania Press. Himmelfarb G (1984). The Idea of poverty. England in the early industrial age. New York: Alfred A. Knopf Inc. Himmelfarb G (1991). Poverty and compassion. The moral imagination of the late Victorians. New York: A. Knopf Inc. Himmelfarb G (1995). The De-moralization of society. From Victorian virtues to modern virtues. New York:Alfred A. Knopf Inc. Hopkins E (1979). A social history of the English working classes London: Edward Arnold Ltd. Johannisson K (1996). Det mørke kontinentet. Kvinner, sykelighed og kulturen rundt århundreskiftet. Oslo: Aventura Forlag. Krogh T (1994). Filantropibegrebet mellem næstekærlighed, liberal politik og solidaritet. I:Filantropi-mellem almisse og velfærdsstat. Den jyske historiker nr. 67. Århus: Aarhus Universitetsforlag, s Landow GP (2003). Wages and the cost of living in the Victorian era. Internetdokument: søgedato den

8 Nightingale F (1997[1860]). Notater om sykepleie. (Revidert med tillegg).oslo: Universitetsforlaget. Perkins J (1993). Victorian women. London: John Murray Ltd. Poovey M (1991). Introduction. I: Florence Nightingale. Cassandra and other selections from suggestions for thought. London: Pickering & Chatto Ltd. Sigvaldsen B (2000). Florence Nightingale og hendes kvindesyns betydning for kvinder og sygepleje. København: Munksgaard. Klinisk Sygepleje nr.3. s Skretkowicz V (1997). Introduktion. I: Florence Nightingale Notater om sykepleie (revideret med tillegg). Oslo:Universitetsforlaget. AS, s Skretkowicz V (1997). Historien om utviklingen og utgivelsen av Notater om sykepleie I: Florence Nightingale notater om sykepleie (revideret med tillegg). Oslo:Universitetsforlaget AS, s Widerquist J (1997). Sanitary Reform and Nursing. Edwin Chadwick and Florence Nightingale. I: Nursing History Review. Vol.5. Pennsylvania: University of Pennsylvania Press, s

9 Cornelia Petersen og sygeplejeuddannelsen på Århus Kommunehospital af sygeplejerske, stud.cur. Pia Koustrup Jeg er ansat som uddannelsesansvarlig sygeplejerske i det århusianske hospitalsvæsen, og er som sådan bl.a. med til at fejre det årlige Sygeplejesymposium, hvor Cornelia prisen uddeles til en sygeplejerske. Prisen gives til en sygeplejerske, som har gjort sig særlig bemærket inden for udviklingen af sygeplejen. På mit studium ved Institut for Sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet, fandt jeg det derfor særlig interessant at fordybe mig i: Hvem Cornelia Petersen var? Hvad hun stod for inden for sygeplejen generelt? Og hvad hun faktisk har betydet for sygeplejens udvikling på Århus Kommunehospital? På baggrund af dette, er denne artikel skrevet. Inspektrice ved Århus Kommunehospital Hospitalsvæsenet i Århus startede omkring 1890 og i knap 30 år senere - indså lægerådet ved Århus Kommunehospital, at de ikke længere havde tid til at styre sygeplejen. Efter forhandlinger med byrådet, ansatte man derfor en inspektrice, som skulle varetage tilsynet med hospitalets sygeplejeelever. Inspektricen blev Emmy Levy ( ), som efter to år i stillingen valgte at forlade Århus for at tiltræde en ansættelse som Første Sekretær for den nystartede fagforening for sygeplejersker Dansk Sygeplejeråd (DSR). Cornelia Petersen efterfulgte hende som inspektrice (Århus Kommunehospitals arkiv, Wingender 1999). Cornelia Petersen Cornelia Petersen blev sygeplejeelev i 1902 i Ålborg, måske fordi faderen døde i 1898, hvorved familiens økonomiske grundlag antageligt smuldrede. Således måtte familien, som nu udelukkende bestod af kvinder, ernære sig selv. Kort tid efter endt uddannelse, rejste hun til England for at supplere sin uddannelse, først med to års uddannelse ved Nightingale-skolen i London og dernæst med en treårig psykiatrisk uddannelse. Grundet 1. Verdenskrig ( ) vendte hun hjem til Danmark, hvor hun først var ansat ved Røde kors, men to år senere - i blev hun ansat som inspektrice ved Århus Kommunehospital (Sigvaldsen 2001). Cornelia Petersen var en aktiv dame og en pioner i sygeplejen. Allerede i 1920 blev hun, sideløbende med hvervet som inspektrice, formand for provinssygeplejerskerne. Her havde hun rig lejlighed til at fremføre og afprøve sine ideer om sygepleje og uddannelsen heri. Det gjorde hun bl.a. gennem en omfattende forfatter- og foredragsvirksomhed. Hun skulle angiveligt ved foredrag i Dansk Kvindesamfund, husmoderforeninger og lignende, have fremført, at grunden til at vælge sygeplejen, burde være begrundet i lyst og engagement og en social forpligtelse overfor menneskelig lidelse. Hun udtrykte i sit forfatterskab, at de bedste elever var dem, der havde leget med dukker som børn. Dukkerne var de syge og krævede pleje, og man kan sige, at hun her satte tydeligt fokus på moderlighed og omsorg som de bærende idealer i sygeplejen (Wingender 1999, Petersen 1928). Et omfattende arkivmateriale viser, at Cornelia Petersen både var en fremsynet sygeplejerske og en person med faste meninger. Fx havde eleverne på den tid pligt til at bo på hospitalerne og her fremgår det af lægerådets protokol af , at Cornelia Petersen ved byggemøder agiterede

10 for at elevværelserne ikke måtte overstige 8m 2. Begrundelsen var, at hun fandt det væsentligt, at hver elev havde sit eget værelse og 8m 2 var jo for småt til mere end én elev. På den måde sikrede hun eleverne eneværelser, og det var en ganske usædvanlig praksis på den tid. Samme sag viser, at hun ikke mente eleverne havde behov for mere end en seng og et skrivebord. For de to møbler må jo have fyldt rummet helt ud. Hendes faste meninger kom til udtryk i en disput med DSR i midten af 1940-erne, hvor DSR indledte en blokade mod Århus Kommunehospital, fordi Cornelia Petersens ikke ville nedsætte den daglige arbejdstid fra 9 til 8 timer. Sygepleje- teori og praksis En af Cornelia Petersens stærkeste mærkesager var dog vigtigheden af boglig lærdom og om dette skrev hun fx i 1943 til forstanderinden for sygeplejen i Sundhedsstyrelsen Eli Magnussen, at man burde rette opmærksomhed mod, at nogle elever skiftede uddannelsessted, og derved kun fik delvis undervisning i to planlagte læsekurser. Og sådanne forhold diskvalificerede altså uddannelsen! Cornelia Petersens forslag var, at sådanne elever begyndte forfra på uddannelsen (Århus Kommunehospitals arkiv). Mængden af teoriundervisning i sygeplejeuddannelsen var der delte meninger om, men i 1925 gjorde DSR forsøg med forskellige kurser af forskellig varighed, for at højne fagets niveau og status. Cornelia Petersen var i denne sammenhæng stor fortaler for indførelse af teoretisk undervisning. Hun mente, at grunden til ældre sygeplejerskers modstand mod teoriundervisning var, at de selv manglede teori. Derfor havde de mindre forståelse for yngre sygeplejerskers behov og argumentation for teori. I perioden var Henny Tscherning ( ) formand for DSR. Det var en tid, hvor DSR arbejdede stærkt for en autoriseret 3-årig sygeplejeuddannelse og med baggrund i den politik gav Tscherning i 1922 udtryk for, at netop DSR skulle stå bag en generel landsdækkende lærebog i sygepleje. DSR nedsatte med dette sit første lærebogsudvalg, og kom på den måde til at definere idealet for fagets boglige / teoretiske indhold (Wingender 1999). I de første lærebøger om sygepleje fremstod sygepleje som et kald, hvor kvinden pga. sine kvindelige egenskaber var født til at fungere som sygeplejerske. Tschernings efterfølger af formandsposten i DSR Charlotte Munck ( ) stod stærkt for denne holdning. Hun var formand fra , men også forfatter af sygeplejeafsnittet i den første lærebog, og heri blev det fremført, at udøvelsen af sygeplejerskens kald krævede egenskaber som tålmodighed og selvforglemmelse. Det krævede evne til sympati og taktfølelse, sanddruelighed og pålidelighed, høflighed og venlighed. Men dertil kom også, at sygeplejersken skulle være i besiddelse af en god sund forstand, og være villig til at bruge alle sine evner. Munck ønskede dog ikke at udtale sig om en konkret skoleuddannelse. Hun mente, at gode skolekundskaber var vigtige, men dog ikke kunne overstige det at have praktiske anlæg, hvilket trods alt var det vigtigste (Munck 1926). I den teori-praksis debat markerede Cornelia Petersen sig stærkt ved at fastholde et krav om øget teoriundervisning. Den holdning førte hun ud i praksis ved at stille krav om, at eleverne på Århus Kommunehospital forud for uddannelsesstart havde været på Testrup Højskole, der var åbnet som sygeplejehøjskole Netop højskoletanken kombineret med det faglige fandt Cornelia Petersen vigtig i elevens dannelse, fordi det dels indebar undervisning i almene højskolefag som dansk, regning, historie og dels faglige fag som anatomi, fysiologi, hygiejne, kemi, ernæringslære, diætetik og praktiske sygeplejeøvelser. Hun sammenfattede dette til begrebet værdier for livet for eleverne (Tidsskrift for Sygepleje 1927), og den holdning førte til at hun var blandt

11 forslagsstillerne til at daværende oversygeplejerske på Hammel Sygehus, Maren Grosen ( ), blev ansat som første forstanderinde ved Testrup Højskole (Birkelund 2001). Højskoleidé og sygeplejeuddannelse At Cornelia Petersen foreslog Maren Grosen til stillingen som forstanderinde på den nyerhvervede højskole, bundede sandsynligvis i, at Maren Grosen var ud af en gammel højskoleslægt og dermed godt forankret i den grundtvigianske tankegang, som Cornelia Petersen så som noget af det væsentligste dannelsesideal at have med sig inden egentlig start på sygeplejeuddannelsen. Ud over dette havde Maren Grosen nydt stor anseelse i DSR som en fremragende underviser. Hun havde derfor de bedste forudsætninger for at stå i spidsen for det eksperiment, det var at forene sygeplejens faglige sigte med højskolens personlighedsdannende (Tidsskrift for Sygepleje 1927, Birkelund 2001). Ideen om dannelsen fra højskolemiljøet, var et godt fundament til den uddannelsesplan Cornelia Petersen havde fået indført på Århus Kommunehospital. Her var det blevet bestemt, at alle elever skulle modtage forelæsninger i etik og sygeplejens historie af inspektricen og at første års elever en gang ugentlig skulle have undervisning i almindelig sygeplejelære. Også denne undervisning skulle gives af inspektricen. Desuden skulle undervisningen afsluttes med en (ikke nærmere defineret) prøve, hvor lægerådets formand skulle være tilstede. Anden og tredje års elever skulle undervises to gange om ugen af lægerne (Århus Kommunehospitals arkiv). Cornelia Petersen stillede store krav til elevernes forståelse af det underviste. De skulle en gang per uge udarbejde skriftlige øvelser over forelæsningernes temaer og samtidigt forventedes de at deltage i frie forelæsninger i patologi og terapi. Det var lange dage eleverne blev udsat for, men de skulle dog allerede have fri kl. 19 fra dagvagten (normtiden var i kl. 6-20), så de kunne gå til undervisning én gang om ugen i anatomi og fysiologi. Undervisningen skulle bestå af 15 lektioner ved reservekirurgen og 10 lektioner ved reservemedicus. Cornelia Petersen begrundede sit uddannelsesforslag til lægerne med, at eleverne med denne undervisning ville få en større og hurtigere forståelse af sygeplejegerningen, og dermed bedre forudsætninger for at udøve det daglige arbejde (ibid.). Når kildematerialet fra Århus Kommunehospitals arkiv sammenholdes med Tidsskrift for Sygepleje (perioden ), tyder meget på, at Cornelia Petersen både planlagde og implementerede sygeplejeuddannelsen på Kommunehospitalet i Århus. Selve undervisningsplanen med pensum og eksamenskrav fandt DSR så god og gennemtænkt, at den blev uddelt til samtlige ledende sygeplejersker i Danmark. Således kunne hensigten med en ensartet uddannelse på landsplan opfyldes (Tidsskrift for Sygepleje 1927, Århus Kommunehospitals arkiv). På det praktiske plan skulle eleverne være i besiddelse af et godt håndelag og i det hele taget praktiske færdigheder, ligesom de blev vurderet på deres arbejdsomhed, lydighed og fysiske kræfter. På hver afdeling, hvor den enkelte elev afsluttede en periode, underskrev afdelingssygeplejersken og overlægen en erklæring om eleven. Erklæringen bestod af 10 punkter, som eleven blev vurderet ud fra. I vurderingen af eleverne, blev der uddelt karakterer, som bestod i datidens ug-skala. Hver vurdering gav et antal points. Pointene kunne forhøjes eller formindskes ved et plus eller et minus, som havde en værdi af 1/3 points. Kravet var minimum på i alt 14 points for at eleven havde bestået uddannelsen. Og 14 points kunne være vanskeligt at opnå, eftersom det ikke var ualmindeligt, at eleverne kun var ansat på 3-5 afdelinger gennem uddannelsen og det

12 endda med stor variation af tidsrummet på den enkelte afdelinger. Med dette må det individuelle grundlag for at opnå høje point have været meget forskelligt (Århus Kommunehospitals arkiv). Arkivmateriale viser, at DSR anvendte Århus Kommunehospital som stedet, hvor medlemmer af fagforeningen gennemgik en supplerende uddannelse. Det drejede sig om sygeplejersker med mindre end tre års uddannelse, som medlemskab af DSR krævede. Det kan formodes, at DSR anså Århus Kommunehospital som et sted, hvor en god og solid uddannelse kunne erhverves. Eksempelvis blev en tidligere diakonisse, med en diakonal uddannelse bag sig, ansat til en etårig supplerende uddannelse (ibid.). Cornelia Petersens opfattelse af hvordan uddannelsen af sygeplejersker burde være, var i god overensstemmelse med DSRs værdier og holdninger. Også i Dansk Sygeplejeråd havde god teoretisk viden betydning, men hos begge parter, havde det praktiske håndelag dog stadig forrang for teoretisk viden. Cornelia Petersen blev pensioneret fra Århus Kommunehospital i 1947 og to år efter døde hun. Hun var en fremsynet og visionær sygeplejerske, som levede og åndede for udvikling og højnelse af sygeplejen både som kald og som fag. Litteratur Birkelund R (2001). Maren Grosen og Ingrid Kaaes syn på sygepleje og uddannelse livsglædens etik. I: Birkelund R (red.) Omsorg kald og kamp. København: Munksgaard, s Bundegaard E og Poulsen R (1993). Skolen uden hus. I: Sygepleje på Århus Kommunehospital Festskrift i anledning af 100 års jubilæet. Århus: Århus Kommunehospital, s Hauge S (1963). I troskab mod kaldet. Den Danske Diakonissestiftelse København: J. Frimodts Forlag Knudsen CR og Laulund B (1963). Det danske sygehusvæsen. København: Dyva & Jeppesens Forlag A/S. Munk C. et al. (1926): Lærebog og Haandbog i sygepleje (elementær sygeplejeteori bind I-III). Kjøbenhavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Petersen C (1928). Den danske sygepleje i korte træk. Kjøbenhavn: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Petersen C (1943). Aarhus Kommunehospital Festskrift i anledning af 50 aarsdagen for Kommunehospitalets bestaaen. Aarhus: Aarhus stiftsbogtrykkerie.

13 Petersen E (1988). Fra opvarter til sygeplejerske. København: Dansk Sygeplejeråd. Petersen E (1989). Fra kald til fag. København: Dansk Sygeplejeråd. Sigvaldsen B (1993). Gå stille tal sagte. I: Sygepleje Århus Kommunehospital Festskrift i anledning af 100 års jubilæet. Århus: Århus Kommunehospital, s Sigvaldsen B. (2001) Cornelia Petersens vision Sygepleje et erhverv I: Birkelund R (red.). Omsorg, kald og kamp. København: Munksgaard, s Tidsskrift for Sygepleje Referat fra Generalforsamlingen for Provinssygeplejersker. Wingender NB (1999). Firkløveret og ildsjælene. København: Dansk Sygeplejeråd. Arkiver Århus Kommunehospitals arkiv Statens erhvervsarkiv i Århus

14 MUSEUMSHJØRNET Dansk Sygeplejehistorisk Museum Dansk Sygeplejehistorisk Museum ved Koldingfjord, Fjordvej 152, 6000 Kolding Åbningstider: Onsdag 11-18, torsdag og fredag 11-16, lørdag og søndag (tlf ). Billetpriser: Fri adgang for enkeltmedlemmer af DSHS Øvrige: Voksne 30 kr., grupper over ti 20 kr., pensionister og studerende 20 kr., børn under16 samt skoleklasser gratis. Kaffe og hjemmebag til reduceret pris på Hotel Koldingfjord mod aflevering af entrebillet dog ikke søn- og helligdage (gælder ikke gruppebilletter). Der tages forbehold for eventuelle ændringer.

15 DANSK SYGEPLEJEHISTORISK SELSKAB Generalforsamling i Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i DSHS den 16. september 2004 kl i Lærerstandens Brandforsikring, Kompagnistræde 39, København. Generalforsamlingen har følgende dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Godkendelse af regnskab for Fastsættelse af kontingent for Behandling af indkomne forslag 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer 8. Valg af revision 9. Eventuelt Vedrørende dagsordenens punkt 6 henleder bestyrelsen opmærksomheden på, at forslag til generalforsamlingen i henhold til vedtægtens 8, skal være formanden Susanne Malchau, Skolevej 18F, 8250 Egå, i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen, dvs. senest Dette gælder også forslag til valg af bestyrelsesmedlemmer. Vedrørende dagsordenens punkt 7 kan det oplyses, at følgende medlemmer af bestyrelsen er på valg: Bestyrelsesmedlemmer Birthe Mortensen og Bente Sigvaldsen, der er villige til genvalg og indstilles til dette af bestyrelsen. Suppleanter Marianne Mahler og Lis Suhr der er villige til genvalg og indstilles til dette af bestyrelsen. Efter generalforsamlingen holder sygeplejelærer og litteraturhistoriker Kirsten Beedholm et foredrag udfra sin ph.d.-afhandling Forandring og træghed i den sygeplejefaglige diskurs. Afhandlingen er en idehistorisk analyse af udviklingen i dansk sygepleje i det 20. årh. Alle medlemmer er meget velkomne og indmeldelse af nye medlemmer kan ske ved indgangen. Susanne Malchau Formand

16 LÆSERBREV En betydningsfuld dimension i udviklingen af sygeplejen i Danmark Kommentar til museumsleder Inger-Marie Børgesens artikel Den gode sygepleje ideer og idealer i dansk sygepleje i Sygepleje & Historie nr. 21 april I den ellers udmærkede artikel er der ikke nævnt noget om diakonissernes indflydelse på sygeplejen i Danmark, og jeg mener, at denne dimension i høj grad bør med i beretningen. Det var Louise Conring på Den Danske Diakonissestiftelse, der i 1863 introducerede professionel sygepleje her i landet. Først 1876 begyndte læger at uddanne deres hjælpere. Uddannelsen på de københavnske hospitaler og af diakonisser, der blev sygeplejersker, forløb parallelt, men med en ganske betydelig forskel i uddannelsesstrukturen. På Københavns Kommunehospital forblev eleven på samme afdeling og hos samme overlæge hele uddannelsestiden. På Diakonissestiftelsen og fra 1900 også på Sankt Lukas Stiftelsen rummede uddannelsen oplæring i både senge- og behandlingsafdeling. Oprør fra overlæger over dette forhold forekom, men uden effekt. Det var målet for diakonissestiftelserne at uddanne deres sygeplejersker til at varetage opgaver også uden for stiftelsernes egne hospitaler, på provinsens sygehuse og i menighedsplejer. Dette mål blev nået i stor omfang fra sidste del af 1800-tallet og langt ind i det tyvende århundrede. Fra 1872 og fremdeles grundlagde diakonisser sygeplejen på Aarhus Amtssygehus, sygehusene i Skagen, Hals i Vendsyssel, Brædstrup, Hjørring, Grenå, Herning, Odder, Randers, Hobro, Ålborg, Viborg, Skive, Thisted, Horsens, Fredericia, Kolding, Odense, Nyborg, Næstved, Usserød, Køge, Roskilde, Nykøbing Falster, Thorshavn, Oringe Sindssygehospital og - efter sygehusene i Haderslev, Gram, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Dertil kom, at oversygeplejersken på Frederiksberg Hospital fra 1876 til 1914, søster Victoria Jensen, var diakonisse. Til dette kommer et stort antal ansættelser i den primære sundhedstjeneste landet over. Med den dalende tilgang til diakonissehusene, der blev mærkbar efter anden verdenskrig, havde stiftelserne brug for søstrene på deres egne hospitaler, og arbejdet på provinsens sygehuse måtte opsiges langs ad vejen i 1950 erne, 1960 erne og senest i I samme åremål blev hjemmeplejen afviklet, og de sidste diakonisser her forlod deres poster Der er ingen tvivl om, at diakonisserne har sat et ikke ubetydeligt præg på ideer og idealer i dansk sygepleje. Omfanget af deres virke som nævnt ovenfor, bestod i decennier. Dertil kommer, at søstrene altid indtog ledende stillinger med den deraf følgende indflydelse. Sidst, men ikke mindst, skal fremhæves deres sygeplejeskoler i provinsen, hvor undervisningen i sygepleje fulgte den, der blev givet på stiftelserne, tilpasset de lokale forhold. Det er min bestemte opfattelse, at diakonissernes indflydelse på sygeplejen i Danmark har været ganske betydelig i mere end hundrede år. Dagmar Bork Forfatter af Diakonisser i dansk sygepleje udgivet af Dansk Sygeplejeråd 1997

17 NYE BØGER Susanne Stevnhoved. 600 kvinder og en mand. Sygeplejersker på frimærkerne. Kolding: Dansk Sygeplejehistorisk Museum, 2004, ill, 48 sider, 65 kr. - udgivet med støtte fra Dansk Sygeplejehistorisk Selskab og Aktiva Pension A/S, kan rekvireres på eller Grundlaget for denne appetitlige udgivelse er den frimærkesamling, der er i Dansk Sygeplejehistorisk Museums besiddelse. En samling der også er blevet vist på en særudstilling på museet i I bogen beskriver Susanne Stevnhoved gennem forskellige temaer samlingen gennem billede og ord. Hun viser på den måde, hvordan en frimærkesamling kan fortælle sygeplejehistorie, kvindehistorie, fagforeningshistorie, socialhistorie, medicinhistorie, dragthistorie og nationalhistorie. Og hvordan den også kan fortælle historien bag helte, pionerer og martyrer fra dengang helte var nogen, der satte livet på spil for andre. (Anmeldt af Kirsten Stallknecht i Sygeplejersken 19/2004) Yvonne Maria Werner (ed.). Nuns and Sisters in the Nordic Countries after the Reformation. A Female Counter-Culture in Modern Society. Uppsala: Studia Missionalia Svecana LXXXIX 2004, ill., 442 sider. Pris ikke oplyst endnu. Kan bestilles via Susanne Malchau Antologien er resultatet af et nordisk tværdisciplinært samarbejde om kvindeligt klostervæsen i moderne tid. Den indeholder bl.a. en omfattende artikel af Susanne Malchau Women Religious and Protestant Welfare. The Sisters of Saint Joseph s Empire of Catholic Hospitals in Denmark. Artiklen omhandler etablering, konsolidering og afvikling af de otte somatiske hospitaler de katolske St. Joseph Søstres byggede i Danmark, samt den sygepleje der udgik herfra. En indsats søstrene ydede det danske samfund over perioden Barbara J. Callaway. Hildegard Pepleau: psyciatric nurse of the century. New York: Springer Publishing Company, 2002, 472 sider. Verner Beyer Petersen. De psykiatriske Plejeanstalter på Djursland. Århus: Ovartaci Fonden og Psykiatrisk Hospital i Århus, 2004, 126 sider, 140 kr. Bogen omhandler de psykiatriske plejehjem Dalstrup og Råmosegård, der omkring 1880 blev opført som fattiggårde. Ved århundredskiftet blev de et sted for kronisk psykisk syge og fungerede som sådan frem til 1990erne. Det er således behandlingen og plejen af disse institutioner beboere, der beskrives gennem en periode på 100 år. Hertil kommer en af de første beskrivelse om forsøg med familiepleje, der i første omgang langt fra var i overensstemmelse med de gode intentioner. (Anmeldt af Kirsten Stallknecht i Sygeplejersken 25/2004). Marianne Kibenich (red.). Skærby Strand fra flyvesand til fritidsland. Udgivet af Skræby Strand Grundejerforening. Rekvireres på Bogen giver historien bag et sommerhusområde, der blev grundlagt i 1930erne og hvor mange sygeplejersker fra Nykøbing Sjælland købte sommerhusgrunde. Det var et nyt privilegium for sygeplejersker, der egentlig ikke tjente særlig meget. Men områdets daværende beskaffenhed gjorde prisen rimelig og dermed var det også muligt for sygeplejersker at blive sommerhusejere. Bogen indeholder bl.a. beskrivelser af de mange frøkners (sygeplejersker) indflydelse på områdets sommerhusliv, en af disse er skrevet af tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd Kirsten Stallknecht. (Bogen omtalt i: Berlingske Søndag 16. maj 2004 og Sygeplejersken 25/2004).

18 MØDER, FOREDRAG OG UDSTILLINGER Helse- og medicinhistorisk årsmøde 3. december 2004 Vi inviterer hermed alle interesserede til at komme med forslag til indlæg på dette års helseog medicinhistoriske møde. Temaet for årets møde er: Re-konstruktioner af praksis. Patientjournaler, sygehistorier, dagbøger og fortællinger i tværfagligt perspektiv Moderne sundhedsarbejde handler om at behandle, pleje og forebygge. Men også i høj grad om at dokumentere. Læger, sygeplejersker og andre grupper af sundhedspersonale er forpligtet til at registrere deres handlinger, f.eks. i patientjournaler. I dag fører den elektroniske patientjournal, der sigter mod en øget standardisering af erfaringen ved sygesengen, til debat og refleksion. Samtidig er patientjournaler blevet genstand for øget humanistisk interesse. Patientjournaler giver mulighed for at rekonstruere fortidig og analysere nutidig klinisk praksis. Systematiske samlinger af patientjournaler kendes tilbage fra slutningen af tallet, og har siden da tjent til at skabe kontinuitet i den kliniske erfaring og dermed til at lade behandleren eller plejeren bygge videre på det, hun eller han allerede havde lært. I nutiden, hvor patienter tilses af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og diætister m.fl., skaber patientjournalen kontinuitet ikke blot i tid, men også mellem forskellige mennesker. Journaler, forstået i bredeste forstand, giver således indblik i fortidens behandlings- og plejepraksis. Men patientjournaler kan ikke ses som neutrale beskrivelser af fortidige handlinger. Gennem dokumentationen konstruerer forskellige grupper af sundhedspersonale et bestemt billede af behandlingssituationen, af patienten og plejeren/behandleren, og af forholdet mellem dem. Ændring i måden patientjournaler er udformet på udgør også ændringer i opfattelsen af sygdom og sundhed. Det gælder også for andre former for dokumentation af sygdomsbehandling, f. eks. patienternes egne sygdomsfortællinger, sygeplejerskers kardex og plejeplaner, pårørendes erindringer og alternative behandleres optegnelser. Måden dokumentationen bliver udført og standardiseret på siger dermed noget om de strategiske og politiske såvel som om de terapeutiske og plejemæssige elementer i arbejdet ved sygesengen. Vi ønsker at dette års møde kommer til at forme sig som en række indlæg af ca. 25 minutters varighed, der med historisk, medicinsk, sygeplejefaglig, antropologisk, etnologisk, litteraturvidenskabelig, mm., baggrund tager spørgsmålene om dokumentation og konstruktion ved sygesengen op. Vi vil meget gerne høre om hvordan arbejdet med optegnelser og journaler er forløbet i konkrete forskningsopgaver. Forslag til indlæg (max. 2 sider) sendes til forskningsassistent Søren Bak-Jensen senest 1. oktober. Årsmødet finder sted på Medicinsk Museion, Fredericiagade 18, 1310 Kbh. K. Den indledende foredrag bliver holdt af professor Petter Aaslestad, Institutt for Nordistikk og Litteraturvitskap, Norges teknisk-naturvitenskaplige universitet i Trondheim. Petter Aaslestad er forfatter til bogen Pasienten som tekst. Fortellerrollen i psykiatriske journaler, Gaustad (Oslo: Tano Aschehoug, 1997). Med venlig hilsen

19 Susanne Malchau, Institut for Sygeplejevidenskab, Århus Universitet og Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Lene Otto, Etnologi, Københavns Universitet Henrik Wulff, Dansk Medicin-Historisk Selskab Morten Skydsgaard, Steno Museet, Aarhus Universitet Søren Bak-Jensen og Thomas Söderqvist, Medicinsk Museion, Københavns Universitet Third international Nursing History Conference Beyond Professionalisation: Towards A History of Practice. A conference devoted to nursing and midwifery historical research and methodology. 25 August 27 August The University of Melbourne, Australia. Arranged by the Australian Nursing and Midwifery Group. Closing date for abstracts 31 December For further information Jysk Medicinhistorisk Selskab Dansk Medicinsk-historisk Selskab Medicinsk Historisk Selskab for Fyn Ved redaktionens afslutning var efterårsprogammerne ved de medicinsk historiske selskaber ikke offentligjort. Der henvises derfor til selskabernes respektive hjemmesider.

20 DANSK SYGEPLEHISTORISK SELSKAB Selskabets adresse: Dansk Sygeplejeråd Vimmelskaftet 38, Postbox København K Bestyrelsen: Formand: Susanne Malchau, Skolevej 18 F, 8250 Egå (e-post: Næstformand: Bente Sigvaldsen, Bernstorfflund Allé 25, 2920 Charlottenlund Sekretær: Kirsten Stallknecht, Tunet 31, 3450 Allerød Kasserer: Bodil Jacobsen, Nørre Alle 3, 4400 Kalundborg Birthe Mortensen, Sønder Alle 9, Strib, 5500 Middelfart Seniorsammenslutningen i DSR: Ruth Christensen, Katrinevej 14, 7800 Skive Dansk Sygeplejeråd: 2.næstformand Aase Langvad, Dansk Sygeplejeråd Suppleanter: Marianne Mahler, Ahlefeldtsgade 29, 3th, 1359 København k Karen Buhl, Stenstrups Allé 7 3tv, 1924 Frederiksberg C Lis Suhr, Udbakken 27, 2750 Ballerup Merete Thorsén, Dansk Sygeplejeråd (suppl. Dansk Sygeplejeråd) Revisor: Benny Andresen, Odense Revisorsuppleant: Hanne Schytte, København Nyhedsbrevets redaktion: Susanne Malchau, Århus (ansv. red.) Inger Marie Børgesen, Kolding Nete Balslev Wingender, København Marianne Mahler, København

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes Charlotte Muncks instrukser En gengivelse af et kladdehæfte med indklæbede instrukser fra Bispebjerg Hospital ca. 1913 1915 Kladdehæftet tilhører Dansk Sygeplejehistorisk Museum Billeder af Charlotte Munck:

Læs mere

Kærlighed er tjeneste

Kærlighed er tjeneste Kærlighed er tjeneste Søster Benedicte Ramsing - En biografi Ph.D.-afhandling Susanne Malchau Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Danmarks Sygeplejerskehøjskole Indhold Kapitel 1: Afgrænsning,

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen

Februar 2011. Der deltog i alt ca. 20 medlemmer i generalforsamlingen Februar 2011 REFERAT AF GENERALFORSAMLING I FORBINDELSE MED SELSKABETS ÅRSKURSUS Fredag den 28. januar 2011, kl. 16.30 Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Formandens

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv.

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv. Referat fra Generalforsamling Fagligt Selskab for udviklingssygeplejersker og kliniske oversygeplejersker Den 29. september 2009 på Helnan Marselis Hotel, Århus. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg

Læs mere

SUSANNE MALCHAU DIETZ. Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955. UNIVERSITÅTSBIBLiOTHrTK KiO.l - ZENTRALBIBUOTHEK.

SUSANNE MALCHAU DIETZ. Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955. UNIVERSITÅTSBIBLiOTHrTK KiO.l - ZENTRALBIBUOTHEK. SUSANNE MALCHAU DIETZ,KALD 6 KOMPETENCER Diakonissestiftelsens kvindefællesskab og omsorgsuddannelser 1863-1955 UNIVERSITÅTSBIBLiOTHrTK KiO.l - ZENTRALBIBUOTHEK. - NYT NORDISK FORLAG ARNOLD BUSCK INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vedtægter for foreningen "Katrines Venner" (tilknyttet Socialpsykiatrien i Århus):

Vedtægter for foreningen Katrines Venner (tilknyttet Socialpsykiatrien i Århus): Vedtægter for foreningen "Krines Venner" (tilknyttet Socialpsykirien i Århus): 1. Formål Foreningens formål er være med til udbrede kendskabet til psykiske lidelser. skabe gode rammer for fællesskaber

Læs mere

Grundejerforeningen Nøddeboparken

Grundejerforeningen Nøddeboparken Grundejerforeningen Nøddeboparken NØDDERÅBET Referat fra generalforsamling 18. april 2007 I Egholmskolens Festsal www.noddeboparken.dk - 1 - Bestyrelsen: Navn: Adresse: Telefon: Formand Lene Knudsen Ørnebo

Læs mere

Sygeplejeskolen ved Rigshospitalet 100 år

Sygeplejeskolen ved Rigshospitalet 100 år Sygeplejeskolen ved Rigshospitalet 100 år Sygeplejebolig og sygeplejeskole De første f to forstanderinder Judith Vang & Eli Magnusson undervisning, arbejde og festlig samvær 25. November 2010 100 års jubilæum

Læs mere

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland

Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Referat fra ordinær generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter, Aalborg Hallen Dato: 28. oktober 2010 kl. 17.30 Ved indgangen Kontrol af medlemskab.

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningens

Læs mere

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET Rigtig godt nytår til alle vore medlemmer. Vi bliver stadig flere. Vi har nu registreret 989 medlemmer, og bestyrelsen håber, at vi når 1000 inden generalforsamlingen onsdag den 21. marts 2012 (se nærmere

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Munkebjerg Gymnastikforening Vedtægter

Munkebjerg Gymnastikforening Vedtægter 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

SAMMENSLUTNINGEN AF SOMMERHUSEJERFORENINGER I JAMMERBUGT KOMMUNE

SAMMENSLUTNINGEN AF SOMMERHUSEJERFORENINGER I JAMMERBUGT KOMMUNE 3. Generalforsamling 14. november 2009 kl. 14:00 Fårup Skovhus R E F E R A T Formanden bød velkommen. Der var mødt 24 medlemmer. Dagsorden 1. Valg af dirigent Forsamlingen valgte Knud Jørgensen (Grundejerforeningen

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister

3. at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister Vedtægter Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Ateistisk Selskab (på engelsk: "Danish Atheist Society") Foreningens hjemsted afgøres af bestyrelsen 2 Foreningens formål er: 3 1. at være en forening

Læs mere

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne

Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne Vedtægter for foreningen Danske Hospitalsklovne 1. Foreningens navn Foreningens navn er Danske Hospitalsklovne. Foreningen anvender navnet Danish Hospital Clowns i internationale sammenhænge. 2. Foreningens

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Vedtægter for STARRIDERS DENMARK

Vedtægter for STARRIDERS DENMARK 1. Navn og hjemsted. Vedtægter for STARRIDERS DENMARK Stk. 1. Foreningens navn er STARRIDERS DENMARK Stk. 2. Foreningens hjemsted er Danmark. 2. Formål og medlemskab. Stk. 1. Foreningens formål er at varetage

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i TS-foreningen 20/5 2006

Referat af bestyrelsesmøde i TS-foreningen 20/5 2006 Referat af bestyrelsesmøde i TS-foreningen 20/5 2006 Deltagere: Liselotte W. Andersen, Pia Damgaard, Pia-Merethe Jacobsen, Randi V. Jensen, Kirsten Bertel, Susanne Pedersen og Dines Hansen Liselotte bød

Læs mere

Sygeplejefaglig referenceramme

Sygeplejefaglig referenceramme Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Vedtægter for foreningen. Kost-Pædagogisk Selskab

Vedtægter for foreningen. Kost-Pædagogisk Selskab Invitation til stiftende generalforsamling i Ernærings Pædagogisk Selskab Vi inviterer hermed til stiftende generalforsamling i en ny forening der fremover skal arbejde for udbredelse af viden om ernæringens

Læs mere

G r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6

G r u n d e j e r f o r e n i n g e n 1 2 6 Ref. Generalforsamling nr. 45, 6. juli 2013 kl. 10 på Munchs Hotel, Tornby Strand Dagsorden, jf. vedtægternes 8 om afholdelse af generalforsamling: a. Valg af dirigent b. Formandens beretning vedr. det

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningen

Læs mere

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. VEDTÆGTER 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. 2 Foreningens formål Foreningens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER Som en hjælp til nye foreninger, har Center for Kultur, Idræt og Sundhed udarbejdet et forslag til, hvordan en foreningsvedtægt kan opbygges.

Læs mere

KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL

KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL MEDLEMSBLADET KIMING I N G E L I S E W E S T M A N GRATIS BUSTUR TIL MUSEUMSBERG FLENSBURG Kunstmuseet i Tønders særudstilling, Kiming, med værker af Inge Lise Westmann fortsætter til Museumsberg i Flensburg.

Læs mere

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD REFERAT AF FORENINGENS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS DAGSORDEN 1. VALG AF DIRIGENT OG STEMMETÆLLERE 2. KONTROL AF FULDMAGTER

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS.

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I DANSKE ØLDOMMERE, AFHOLDT DEN 29. OKTOBER I AARHUS. Generalforsamlingen startede kl. 11. Formanden Jens Christian Gam bød velkommen til de fremmødte. Tilstede var 2 fra

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Falen af 1973

Vedtægter for Grundejerforeningen Falen af 1973 Vedtægter for Grundejerforeningen Falen af 1973 Som vedtaget den 26. april 2014 1 Navn og hjemsted Stk. 1: Foreningens navn er Grundejerforeningen Falen af 1973 Stk. 2: Foreningen har hjemsted Falen i

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

Vedtægter for. grundejerforeningen. Engmosen

Vedtægter for. grundejerforeningen. Engmosen Vedtægter for grundejerforeningen Engmosen Vedtægter for grundejerforeningen Engmosen 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Engmosen. Dens hjemsted er Næstved kommune. Foreningens vedtægter vil være

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS 2012. I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE. Deltagere: Jesper Poulsen (niu) Torben Søholt Pedersen (niu) Anne Zachariassen

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00.

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00. Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00. Dagsorden i følge lovene: 1: valg af dirigent 2: valg af referent 3: valg af 2 stemmetællere 4: Godkendelse

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Bestyrelsens ændringsforslag til Fredensborg Ny Kunstforenings vedtægter

Bestyrelsens ændringsforslag til Fredensborg Ny Kunstforenings vedtægter Bestyrelsens ændringsforslag til s vedtægter Begrundelse: Foreningens formål. Sidste linie slettes. Foreningen indkøber som udgangspunkt ikke kunst til udlodning. Stk. 3 Er et et nyt tillæg til paragraffen.

Læs mere

NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER

NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER NEW PATRIOTIC PARTY DANMARK VEDTÆGTER 1. NAVN OG HJEMSTED. Stk. 1. Navnet på foreningen skal være New Patriotic Party, Danmark (forkortet NPP- Denmark). Stk. 2. Foreningens hjemsted er Ishøj kommune. 2.

Læs mere

Ved årsmødet, var emnet angst ved Karin Dyhr, gode ideer til at behandle patienter med omsorgssvigtede patienter.

Ved årsmødet, var emnet angst ved Karin Dyhr, gode ideer til at behandle patienter med omsorgssvigtede patienter. Referat Generalforsamling i DSO lørdag d. 8. oktober 2016 Dagsorden: 1. Dirigent Rikka Poulsen. Referent Dorte Kocemba. 2. Formandsberetning oktober 2016 ved Tom Lykke Gregersen. Ved årsmødet, var emnet

Læs mere

Modulguide for modul 8 Sygepleje, Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Hold SVS12-NET Modul: 8

Modulguide for modul 8 Sygepleje, Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Hold SVS12-NET Modul: 8 Modulguide for modul 8 Sygepleje, Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SVS12-NET Modul: 8 1 Introduktion til Modulets temaer Undervisningen på modul 8 har fokus på sygeplejefaglige problemstillinger

Læs mere

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015 Velkommen til FORSA generalforsamling 2015 FORSA Generalforsamling 2015 (Kl. 16.15-18.00) Dagsorden Valg af dirigent og referent Bestyrelsens beretning Indkomne forslag Regnskab 2014 Kommentarer fra kritisk

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK PATCHWORK FORENING

VEDTÆGTER DANSK PATCHWORK FORENING August 2014 Dansk Patchwork Forening blev dannet på en stiftende generalforsamling i Middelfart den 12. april 1986. 1 Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er Dansk Patchwork Forening. I international

Læs mere

Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012

Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012 Vedtægter for Aalborg Pipe Band September 2012 1: Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er Aalborg Pipe Band (APB forkortet). Foreningen, er stiftet i september 2001 i Brønderslev, under navnet The Northern

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Generalforsamling Aalborg Flyers FC - Forslag til ændringer

Generalforsamling Aalborg Flyers FC - Forslag til ændringer Generalforsamling Aalborg Flyers FC - Forslag til ændringer Disse punkter skal til afstemning lørdag d. 28.03.2015 ved generalforsamling i Aalborg Flyers FC. Forslagene går på ændringer i vedtægerne, og

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/4-2009 Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter

Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/4-2009 Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter Møde: Generalforsamling 2009 Dato: 2/4-2009 Kl.: 19:00 Sted: Landbocentrum, Møllevej 15 Deltagere: 67 stemmeberettigede samt yderligere 17 fuldmagter Dagsorden: Pkt. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen havde

Læs mere

Vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi

Vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi Vedtægter for Dansk Selskab for Intensiv Dynamisk Korttidsterapi Danish Society for Intensive Short Term Dynamic Psychotherapy 1. Selskabets navn og hjemsted Selskabets navn er Dansk Selskab for Intensiv

Læs mere

Vedtægter for foreningen Taekwondo Klub Do, Aarhus

Vedtægter for foreningen Taekwondo Klub Do, Aarhus 1 Foreningens navn, adresse & hjemsted: Foreningens navn: Foreningens adresse: Foreningens hjemsted: Taekwondo Klub Do, Aarhus. Taekwondo Klub Do, Aarhus Bymosevej 20 8210 Århus V Aarhus Kommune Foreningens

Læs mere

Svinninge Modeljernbaneklub

Svinninge Modeljernbaneklub Svinninge Modeljernbaneklub Formand/daglig leder Referant Referat fra Allan Risgård Jensen Svend Windeleff ordinær generalforsamling 21 43 56 03 Dato: 20/2-2014 Referat fra Ordinær generalforsamling onsdag

Læs mere

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Mødedeltagere Repræsentanter fra følgende adresser: Almindingen 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 19, 26, 30 Ikke fremmødt eller afbud: Almindingen

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

POSTPENSIONISTERNE NÆSTVED PROGRAM Stemningsbilleder fra et par arrangementer i Besøg på samlermuseet Thorsvang samt Jazzeftermiddag

POSTPENSIONISTERNE NÆSTVED PROGRAM Stemningsbilleder fra et par arrangementer i Besøg på samlermuseet Thorsvang samt Jazzeftermiddag POSTPENSIONISTERNE NÆSTVED PROGRAM 2017 Stemningsbilleder fra et par arrangementer i 2016. Besøg på samlermuseet Thorsvang samt Jazzeftermiddag 1 TIRSDAG DEN 10. JANUAR 2017 KL. 13.00 3F s Mødelokale,

Læs mere

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus

Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Vedtægter for Student Association at the Department of Information Studies, University of Aarhus Revideret: 3. november 2010 1 Foreningen Foreningen Student Association at the Department of Information

Læs mere

Forord Forord Hvem er bogen for?

Forord Forord Hvem er bogen for? Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne

Læs mere

www.fnyk.dk Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014

www.fnyk.dk Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014 www.fnyk.dk Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014 Læs: Indkaldelse Dagsorden Bestyrelsens forslag til ændringer og justeringer i foreningens Vedtægter og Formål Regnskab 2013 og Budgetforslag

Læs mere

Vedtægter for foreningen GamMa

Vedtægter for foreningen GamMa Vedtægter for foreningen GamMa 5. udgave 14. december 2013 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Alumneforeningen GamMa, og dens hjemsted er i København. 2. Foreningens formål Foreningens

Læs mere

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse.

Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private adresse. VEDTÆGTER FOR: Norsminde Sejlklub 1 KLUBBENS NAVN OG HJEMSTED Klubbens navn er Norsminde Sejlklub. Dens hjemsted er Odder kommune. Norsminde Sejlklubs adresse er den til enhver tid siddende formands private

Læs mere

Vedtægter for støtteforeningen Selam Støtteforening. 1. Foreningens navn og hjemsted

Vedtægter for støtteforeningen Selam Støtteforening. 1. Foreningens navn og hjemsted Vedtægter for støtteforeningen Selam Støtteforening 1. Foreningens navn og hjemsted Selam støtteforening har hjemsted i Århus Kommune, Elmegårdsvej 1, 8361 Hasselager, C/O Selam Friskole. 2. Foreningens

Læs mere

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006 Velkommen til en ny forening På en stiftende generalforsamling den 2. november blev foreningerne Gug-Visse og Gistrup-Nøvling slået sammen til den nye partiforening Socialdemokraterne Gug- Gistrup. Du

Læs mere

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN d.18. JUNI 2011 KL 15.30 i Strøby Forsamlingshus.

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN d.18. JUNI 2011 KL 15.30 i Strøby Forsamlingshus. www.jaernen.dk REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN d.18. JUNI 2011 KL 15.30 i Strøby Forsamlingshus. Dagsorden (ifølge vedtægterne) A. Valg af dirigent. B. Bestyrelsens beretning. C. Fremlæggelse af det reviderede

Læs mere

POSTPENSIONISTERNE NÆSTVED PROGRAM 2016. (Udflugten til Christiansborg og Flakfortet 2015)

POSTPENSIONISTERNE NÆSTVED PROGRAM 2016. (Udflugten til Christiansborg og Flakfortet 2015) POSTPENSIONISTERNE NÆSTVED PROGRAM 2016 (Udflugten til Christiansborg og Flakfortet 2015) 1 TIRSDAG DEN 9. FEBRUAR 2016 KL. 13.00 3F s Mødelokale, Holsted Park 29, 4700 Næstved BILLEDKUNSTNER OG KUNSTPÆDAGOG

Læs mere

REFERAT GENERALFORSAMLING 2004

REFERAT GENERALFORSAMLING 2004 REFERAT GENERALFORSAMLING 2004 Referat af Dansk Sociologforenings generalforsamling d. 28. februar 2004 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Kassererens beretning

Læs mere

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40 REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40 Tid og sted: den 27. januar 2014, kl.19.30 i Medborgerhuset Egedal Fremmødte: hus nr. 4, 6, 8, 10, 14, 16, 18, 20, 22, 24,

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Vedtægter for Aalborg Boldklub á 1337 AB 1337

Vedtægter for Aalborg Boldklub á 1337 AB 1337 Vedtægter for Aalborg Boldklub á 1337 AB 1337 Vedtaget på den stiftende generalforsamling 2016 1. Navn Foreningens navn er Aalborg Boldklub á 1337. Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune. 2. Formål

Læs mere

Vedtægter for Kvindehusforeningen i Silkeborg Gældende fra 28. februar 2012

Vedtægter for Kvindehusforeningen i Silkeborg Gældende fra 28. februar 2012 Vedtægter for Kvindehusforeningen i Silkeborg Gældende fra 28. februar 2012 1 Navn & Hjemsted Foreningens navn er Kvindehusforeningen i Silkeborg (benævnes i det følgende som KHF). Foreningens hjemsted

Læs mere

Vedtægter for foreningen Taekwondo Klub Do, Aarhus

Vedtægter for foreningen Taekwondo Klub Do, Aarhus 1 Foreningens navn, adresse & hjemsted: Foreningens navn: Foreningens adresse: Foreningens hjemsted: Taekwondo Klub Do, Aarhus. Taekwondo Klub Do, Aarhus Randersvej115 8200 Aarhus N Aarhus Kommune Foreningens

Læs mere

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse

a. Tema: Autorisationslov og ledelsesret: et etisk dilemma c. Temadrøftelse: Etik i sundhedsfremme og forebyggelse Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 22. november 2010 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 1. december 2010 Deltagere: Hanne Munch, Anne Marie Svenningsen, Brian Errebo-Jensen

Læs mere

Preben Elle Hansen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Preben Elle Hansen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent. 1 REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I VISENS VENNER I TAASTRUP (VVT) ONSDAG DEN 2. MARTS 2016 KL. 19.00 I STORE SAL I MEDBORGERHUSET, TAASTRUP HOVEDGADE 71, 2630 TAASTRUP. Formand Preben Elle Hansen

Læs mere

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat

G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/ Referat G/F Thorsvænge Rødvig Generalforsamling 10/3-2009 Referat Generalforsamlingen blev afholdt på restaurant Lanterna og grundejerforeningen bød på kaffe/te med hjemmebag samt øl og vand. Fremmødet var større

Læs mere

Har du tilmeldt dig vores nyhedsbrev? Fastelavn. Vinsmagning efter generalforsamlingen. Lidt til smilebåndet. Formandens hjørne

Har du tilmeldt dig vores nyhedsbrev? Fastelavn. Vinsmagning efter generalforsamlingen. Lidt til smilebåndet. Formandens hjørne ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Nr. 1 februar 2016 19. årgang ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen

Bryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,

Læs mere

Generalforsamling. Mandag d. 25 marts 2013 kl. 17.00 18.00 i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Dagsorden iflg. vedtægter:

Generalforsamling. Mandag d. 25 marts 2013 kl. 17.00 18.00 i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Dagsorden iflg. vedtægter: Generalforsamling Mandag d. 25 marts 2013 kl. 17.00 18.00 i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Dagsorden iflg. vedtægter: 1. Konstatering af fremmødte stemmeberettigede medlemmer. Der mødte 5 medlemmer.

Læs mere

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis

A N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Folkekirkesamvirket i Århus blev etableret og vedtægtsfæstet i 1994 som et kirkeligt-diakonalt og socialt samarbejde mellem menighedsråd/menighedsplejer i Århus

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

nyt Conny Stjernholm Nyhedsbrev for Foreningen af Erhvervskvinder Herning april 2005

nyt Conny Stjernholm Nyhedsbrev for Foreningen af Erhvervskvinder Herning april 2005 Kære alle! Foråret er nu en realitet, og det er os en stor glæde at invitere til erhvervskvindeaften onsdag, den 20. april 2005 på Hotel Eyde, Torvet 1, Herning, med start kl. 18.30! Vi får her besøg af

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Sygeplejekonference. Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske! Sygeplejekonference Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. 4. juni 2015 på Hotel Koldingfjord Tema: Sammenhæng, effektivitet og brugerinddragelse - et ansvar for den psykiatriske sygeplejerske!

Læs mere

Vedtægter. Foreningens navn og adresse. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er uafhængig og landsdækkende.

Vedtægter. Foreningens navn og adresse. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er uafhængig og landsdækkende. Vedtægter 1 Foreningens navn og adresse Foreningens navn er: Patientforeningen Netværk for Kræftbehandling i Udlandet NETKU. Foreningens adresse er hos formand, næstformand eller sekretær. Foreningen er

Læs mere

Vedtægter for Scramasax

Vedtægter for Scramasax Vedtægter for Scramasax Forening for håndværk, klædedragter og krigskunst. Paragraf 1 : Foreningens navn er Middelalderforeningen Scramasax og den hører hjemme i Odense Kommune. Navnet Scramasax er forbeholdt

Læs mere