FORORD. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg. Johnny Ulff Larsen Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg. Johnny Ulff Larsen Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere"

Transkript

1 G R A V I D E S A R B E J D S M I L J Ø I G A R T N E R I E R

2 FORORD Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold til Arbejdsmiljøloven. Rådet har bl.a. til opgave at informere og vejlede om arbejdsmiljøforhold indenfor jordbrugsområdet. Denne branchevejledning om Gravides arbejdsmiljø i gartnerier er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg i samarbejde med Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg er et permanent udvalg under BAR Jord til Bord indenfor brancheområderne: landbrug, skovbrug, gartneri og anlægsgartneri. Udvalgets sammensætning, formål og opgaver fremgår af BAR Jord til Bords hjemmeside Arbejdstilsynet har haft branchevejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen som den foreligger, og har ikke taget stilling til om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at branchen i en branchevejledning fastlægger et højere niveau end det, som fremgår af arbejdsmiljøloven. Vejledningen bygger på den tilgængelige viden om fysiske belastninger, skadevirkninger af bekæmpelsesmidler og baseres på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Odense Universitetshospitals rådgivning til gartneriejere og medarbejdere. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Johnny Ulff Larsen Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere Vagn Henriksen 3F, Fagligt Fælles Forbund 2

3 INDHOLD Indledning... 4 Arbejdsmiljø Arbejdsgiverens pligter... 4 Medarbejdernes pligter... 5 Graviditetspolitik Hvad er en graviditetspolitik?... 5 Tobaksrygning... 6 Bekæmpelsesmidler i gartneriet Kemiske bekæmpelsesmidler... 7 Beskyttelse og forebyggelse... 7 Arbejdspladsvurdering (APV)... 7 Arbejdspladsbrugsanvisninger... 8 Sprøjtejournal... 8 Sprøjtecertifikat... 8 Information og skiltning... 8 Principper for håndtering... 9 Arbejdsopgaver gravide ikke må udføre... 9 Håndtering og behandling af planter... 9 Håndvask... 9 Personlige værnemidler... 9 Handsker... 9 Beskyttelsesbeklædning Biologiske bekæmpelsesmidler Fysiske belastninger Stående og gående arbejde Kombinerede fysiske belastninger Vurdering af arbejdsfunktioner Hvilepauser Temperatur i væksthuse Procedure ved graviditet! Fraværsmelding Checkliste til graviditetspolitik Generelle forholdsregler Særlige forholdsregler for gravide Bilag 1 Kemiske bekæmpelsesmidler Litteratur Adresser

4 INDLEDNING Det er vigtigt at sikre gravide mod påvirkninger som kan skade graviditetens forløb eller barnets udvikling. I gartnerierne er det navnlig anvendelse af bekæmpelsesmidler og vækstregulerende midler som har været årsag til bekymring, men også det fysisk krævende stående/ gående arbejde har betydning herfor. Tidligere har graviditet hos medarbejdere i gartnerierne i vid udstrækning ført til fraværsmelding. Det er dog oftest muligt at finde en løsning, så de gravide kan fortsætte med at være erhvervsaktive igennem hele eller dele af graviditeten. Gode arbejdsforhold for gravide sikres bedst med en graviditetspolitik som sammen med virksomhedens øvrige sikkerhedsarbejde forbedrer arbejdsforholdene for alle. En graviditetspolitik kan fastlægge mål for generel forbedring af arbejdsmiljøet så de fleste opgaver kan varetages af såvel gravide som mænd og kvinder der planlægger at få børn. Desuden vurderes hvilke arbejdsopgaver en gravid kan varetage og hvilke hun bør fritages for. Denne vejledning omfatter praktiske anvisninger til hvordan gartneriet kan forholde sig i forbindelse med graviditet. ARBEJDSMILJØ Arbejdsgiverens pligter En arbejdsgiver skal når han/hun bliver bekendt med, at en medarbejder er gravid eller ammer sørge for, at det i arbejdspladsvurderingen vurderes, om der er en risiko for, at medarbejderen er udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditeten eller amningen. Grundlæggende skal arbejdsgiveren altid udføre en risikovurdering, der både handler om påvirkningens farlighed og dens styrke og varighed. Arbejdsgiverens beslutning om, at en gravid eller ammende kan udføre en bestemt arbejdsopgave, skal derfor træffes i sammenhæng med hendes konkrete arbejdsforhold. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at en risiko vil få negativ indvirkning på graviditeten eller amningen, skal han/hun foretage sig følgende i prioriteret rækkefølge over for den gravide eller ammende: Sørge for tekniske foranstaltninger eller ændret indretning af arbejdsstedet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt Ændre i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt Overføre den gravide eller ammende til andre opgaver, eller hvis det ikke er tilstrækkeligt eller muligt Beslutte, at den gravide eller ammende ikke må beskæftige sig med det pågældende arbejde. Hvis det er nødvendigt skal sagkyndig bistand indhentes, f.eks. fra arbejdsmiljørådgivere eller Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. 4

5 GRAVIDITETSPOLITIK Hvis arbejdet ikke kan tilrettelægges så det er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt at beskæftige den gravide, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde medarbejderen anden passende beskæftigelse, skal den gravide fraværsmeldes fra arbejdet. Arbejdsgiveren kan i så fald have pligt til at betale løn til den gravide i hele fraværsperioden indtil 4 uger før fødslen. Fraværet kan være helt eller delvist eller i afgrænsede perioder. F.eks. perioder, hvor der sprøjtes med kemiske bekæmpelsesmidler. Arbejdsgiveren kan få refusion af dagpengesatsen iht. Dagpengelovens regler herom. Hvis en fraværsmelding er nødvendig skal man være opmærksom på, at gartneriet har et arbejdsmiljøproblem der bør tages op i sikkerhedsorganisationen. Medarbejdernes pligter Medarbejderne skal deltage i samarbejde om sikkerhed og sundhed, herunder tage hensyn til udsatte grupper som f.eks. gravide. Medarbejderne skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de aftaler og foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, overholdes og dermed virker efter hensigten. Bliver medarbejderne opmærksomme på sikkerheds- og sundhedsmæssige fejl eller mangler, som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til arbejdsmiljøorganisationen eller arbejdsgiveren. Hvad er graviditetspolitik? En graviditetspolitik indeholder de særlige retningslinier som virksomheden og de ansatte fastlægger for at sikre, at arbejdsmiljøet ikke er en hindring for at medarbejderne kan få sunde børn. Graviditetspolitikken er en del af virksomhedens samlede sikkerhedsarbejde. Arbejdet skal tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for alle medarbejdere, men det kan være nødvendigt at træffe særlige forholdsregler så arbejdsopgaverne i gartneriet kan varetages af såvel gravide, som mænd og kvinder, der planlægger at få børn. Ved udarbejdelse af en graviditetspolitik fastlægges mål for generel forbedring af arbejdsmiljøet så de fleste arbejdsopgaver kan varetages af alle medarbejdere. Derudover foretages en vurdering af hvilke arbejdsområder som er egnede og hvilke der er uegnede i forhold til beskyttelse af evnen til at få børn. Såfremt uegnede arbejdsopgaver ikke kan ændres så de bliver egnede for alle, udarbejdes klare forholdsregler for disses udførelse. Forholdsreglerne som gælder både for mænd og kvinder indarbejdes i arbejdspladsvurderingerne. Med hensyn til kemiske påvirkninger foreligger for mænds vedkommende risiko for beskadigelse af arveanlæggene der kan føre til fosterskader før befrugtningen. Hos kvinder er den mest risikofyldte periode de første 3 måneder af graviditeten, hvor organerne dannes men det er heller 5

6 ikke godt hvis der sker kemiske påvirkninger de sidste 2/3-dele af graviditeten. Det vil sige at en del af den kritiske periode er inden graviditeten kan konstateres, hvilket understreger nødvendigheden af et godt arbejdsmiljø generelt. Med hensyn til fysiske belastninger skal opmærksomheden specielt rettes mod den sidste del af graviditeten. Denne vejledning om gravides arbejdsmiljø er et redskab til udarbejdelse af en graviditetspolitik. Ikke alle forslag vil være relevante for hvert enkelt gartneri ligesom der kan forekomme problemstillinger, som ikke er nævnt her. En fælles holdning til graviditetspolitikken og sikring af fyldestgørende informationer til medarbejderne er en vigtig og nødvendig del af et godt arbejdsmiljø. Det anbefales at graviditetspolitikken formuleres skriftligt og at såvel ledelse som ansatte inddrages i udarbejdelsen heraf via samarbejds- og/ eller arbejdsmiljøorganisation. Graviditetspolitikken bliver herved en integreret del af virksomhedens sikkerhedsarbejde og vil kunne føres ud i praksis på en for alle parter tilfredsstillende måde. Det vil give større tryghed og bedre arbejdsplanlægning hvis gartneriet på forhånd har planer for, hvordan man vil håndtere den situation, at en medarbejder bliver gravid. vedrørende generelle forholdsregler og spørgsmål om særlige forhold for gravide. Hjælp til gennemgang af listen kan evt. indhentes udefra: Arbejdstilsynet, Arbejdsog Miljømedicinsk Klinik eller andre arbejdsmiljørådgivere. I afsnittet om Procedure ved graviditet er opstillet nogle spørgsmål, om muligheder for fastholdelse i arbejde som skal overvejes når graviditeten indtræffer. Tobaksrygning Tobaksrygning har en skadelig virkning på graviditeten, så gravide opfordres til helt at undgå røg. I henhold til lov om røgfri miljøer skal virksomheden udarbejde en skriftlig rygepolitik. Det er ikke længere tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser. Det kan dog besluttes, at det er tilladt at ryge i arbejdslokaler, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. Det kan endvidere besluttes, at der indrettes rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. Checklisten bagerst i vejledningen indeholder en række spørgsmål, som skal overvejes ved udarbejdelsen af en graviditetspolitik. Checklisten er inddelt i spørgsmål 6

7 BEKÆMPELSESMIDLER I GARTNERIER Kemiske bekæmpelsesmidler Muligheden for udsættelsen for kemiske stoffer i forbindelse med arbejdet er det vigtigste spørgsmål for gravide i gartnerier. Det er derfor af afgørende betydning at der er åbenhed om hvilke midler der anvendes og hvornår, samt at disse oplysninger er umiddelbart tilgængelige for alle medarbejdere. Gravide og ammende kvinder må ikke medvirke til at blande eller udbringe bekæmpelsesmidler, og må ikke opholde sig i væksthuset samtidig med at der udbringes bekæmpelsesmidler. På gartnerier anvendes typisk en eller flere af følgende midler: Insektmidler (insekticider) Svampemidler (fungicider) Ukrudtsmidler (herbicider) Vækstregulerende midler (retarderingsmidler) Roddannende midler Desinfektionsmidler De ansatte kan komme i kontakt med de kemiske stoffer enten i forbindelse med: Blanding af midlerne Udsprøjtning, vanding eller dypning Rengøring af sprøjtemateriel eller andre materialer Ophold i væksthuse tidligere end to døgn efter sprøjtning Håndtering af behandlede planter (Re-entry) Bekæmpelsesmidlerne kan komme ind i kroppen ved indånding, ved indtagelse gennem munden eller ved optagelse gennem huden. Miljøstyrelsen godkender bekæmpelsesmidler før de må anvendes og udgiver hvert år en Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler. Man skal dog være opmærksom på, at selvom et produkt ikke længere er godkendt til salg, kan det for nogle midler være tilladt at bruge eventuelle lagre op. Derfor kan man møde bekæmpelsesmidler flere år efter at de er trukket ud af markedet. Nærmere beskrivelse af kemiske bekæmpelsesmidler der vurderes at udgøre en sundhedsmæssig risiko findes i Bilag 1. Beskyttelse og forebyggelse Arbejdspladsvurdering (APV) Der skal foretages en vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på gartneriet. Arbejdspladsvurderingen skal være skriftlig og indeholde en identifikation og vurdering af arbejdsmiljøforholdene, handlingsplan for løsning af evt. problemer samt retningslinier for opfølgning på handlingsplanen. Når nye kemikalier tages i brug eller arbejdet organiseres anderledes skal der foretages ajourføring af arbejdspladsvurderingen. APV en skal være suppleret med den særlige kemiske APV. APV en skal indeholde retningslinier for gravide. Arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages i arbejdet med arbejdspladsvurderingen. APV en skal forefindes på gartneriet og være tilgængelig for de ansatte og for Arbejdstilsynet. 7

8 Arbejdspladsbrugsanvisninger Hvis der arbejdes med farlige bekæmpelsesmidler, f.eks. midler der er mærket med orange faresymbol eller de nye farepiktogrammer eller indeholder et stof, som er med på den danske grænseværdiliste, stilles der krav om at der udarbejdes arbejdspladsbrugsanvisninger for det pågældende produkt. En arbejdspladsbrugsanvisning skal supplere det lovpligtige sikkerhedsdatablad med oplysninger der er særlige for anvendelsen af det pågældende produkt på det enkelte gartneri. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal bl.a. indeholde oplysninger om håndtering, opbevaring, brug af værnemidler, sikkerhedsforskrifter m.m. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal eventuelt indeholde specielle retningslinier for gravide. Arbejdsgiveren har ansvaret for at arbejdspladsbrugsanvisningen bliver udarbejdet. Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal opbevares tilgængeligt for de ansatte og udleveres i forbindelse med en effektiv instruktion. Kravet om arbejdspladsbrugsanvisninger gælder også for andre kemiske stoffer og produkter end bekæmpelsesmidler. Arbejdspladsbrugsanvisningen kan sammen med en liste over anvendte farlige midler og andre farlige kemikalier udgøre den særlige kemiske APV. Sprøjtejournal Alle gartnerier skal føre journal over deres anvendelse af bekæmpelsesmidler. Senest 7 dage efter der er sprøjtet, skal det fremgå af journalen, hvor meget og hvilke type sprøjtemiddel, der er anvendt. Sprøjtejournalen skal mindst indeholde følgende oplysninger: arealet, hvor sprøjtemidlet udbringes. arealets størrelse kultur der dyrkes anvendt middel og dosering dato for udbringning ejer eller brugers navn Sprøjtecertifikat Man skal være i besiddelse af et sprøjtecertifikat ved arbejde med bekæmpelsesmidler som: medarbejder på gartneri selvstændig gartner på bedrifter etableret efter 1. januar 1991 selvstændig der udfører sprøjtearbejde for andre Sprøjtecertifikat erhverves på et 74 timers kursus med praktiske og teoretiske prøver. Der er indført obligatorisk efteruddannelse, således at man hvert 4 år skal på kursus for at blive opdateret om den nyeste viden om pesticider. Medarbejdere der ikke opblander og udbringer bekæmpelsesmidler skal ikke have sprøjtecertifikat. Information og skiltning Information om brugen af kemiske bekæmpelsesmidler er af overordentlig stor betydning for medarbejdernes sikkerhed og tryghed. Dette gælder ikke alene arbejdet med bekæmpelsesmidlerne men også - specielt for gravide - håndteringen af de sprøjtede planter. Det er nødvendigt at informere om hvad en given kultur er behandlet med og hvornår bekæmpelsesmidlet er udbragt. Derudover skal der efter sprøjtning være tydelig skiltning ved indgangene til væksthuset med oplysninger om hvornår der igen er adgang til væksthusene 8

9 og hvornår man kan arbejde med og iblandt planterne, både med og uden handsker. Ud over ophængning af plakater/opslag ved indgangen til de enkelte drivhuse kan det desuden oplyses ved skiltning på de enkelte borde med sprøjtede planter. For eksempel på de skilte, som anvendes i forbindelse med den almindelige kvalitetskontrol. Principper for håndtering Arbejdsopgaver gravide ikke må udføre: blande, udsprøjte eller udvande kemiske bekæmpelsesmidler rengøre udstyr eller håndtere affald, anvendt ved sprøjtning Håndtering og behandling af planter: For hvert enkelt anvendt kemisk bekæmpelsesmiddel er gennemført en vurdering af hvad den gravide må. Fra stoffet er udbragt i væksthuset angives fire perioder som den gravide skal iagttage: 1. Den gravide må ikke opholde sig i væksthuset. 2. Den gravide må ikke håndtere behandlede planter. 3. Den gravide skal anvende handsker. 4. Den gravide kan arbejde uden særlige forholdsregler. Denne vurdering af hvad den gravide må i forbindelse med de forskellige bekæmpelsesmidler kan ses på Håndvask Kemikalier kan optages gennem huden, enten ved direkte kontakt med planter eller forurenet udstyr eller ved indtagelse gennem munden via hænderne. Vask derfor hænderne grundigt med sæbe specielt før kaffe-, spise-, ryge- og toiletpauser. Det anbefales ligeledes at vaske andre berørte hudområder, f.eks. underarme, grundigt med vand og sæbe. Hyppig håndvask udtørrer huden og øger risiko for eksem. For at undgå udtørring af huden anbefales det at anvende hudplejemiddel efter håndvask efter behov, og mindst et par gange dagligt. Personlige værnemidler I væksthusgartnerier udgør håndtering af nyligt behandlede planter mv. den største risiko for, at den gravide udsættes for bekæmpelsesmidler. Optagelse af små mængder udlagt bekæmpelsesmiddel kan ske ved hudkontakt - først og fremmest ved forurening af hænderne og underarmene. Nogle midler kan gennemtrænge huden eller optagelse kan ske ved at hænderne uvilkårligt føres op til læberne eller forurening afsættes på de spiste fødevarer. Se bilag 1. Handsker Engangshandsker er et vigtigt personligt værnemiddel. Man skal være opmærksom på, at handsker skal være modstandsdygtigt overfor det anvendte bekæmpelsesmiddel. Handsker af materialet nitril er modstandsdygtige overfor mange kemiske påvirkninger. Almindelige gummihandsker fremstillet af latex danner derimod ikke en effektiv barriere mod kemiske bekæmpelsesmidler og bør derfor ikke anvendes. 9

10 Når man arbejder med handsker i længere tid anbefales det at anvende en tynd bomuldshandske, eventuelt uden fingre, inde i engangshandsken, for at opsuge fugt og sved. Det kan også være nødvendigt med lange handsker for at beskytte underarmene. Engangshandsker må, som navnet siger, kun bruges én gang. De skal således kasseres hver gang de tages af og ved brud på handsken. Håndvask med sæbe anbefales i forbindelse med handskeskift og før pauser. Biologiske bekæmpelsesmidler De fleste gartnerier anvender biologiske bekæmpelsesmidler, nyttedyr og mikrobiologiske midler som supplement til eller erstatning for de kemiske midler. Nyttedyr eller makrobiologiske midler omfatter bl.a. tæger, hvepse, mider og nematoder. De fungerer optimalt når der ikke anvendes kemiske insektbekæmpelsesmidler. De mikrobiologiske midler er bakterier af typen Bacillus (Bactimos, Vectobac, Dipel) eller svampe af typen Verticillium (Vertalec, Mycotal) som anvendes mod insekter. Andre svampe, for eksempel af arten Trichoderma (Binab, Supresevit) anvendes mod vækst af plantebeskadigende svampe. Der er ingen mistanke om at nyttedyr eller mikrobiologiske midler udgør en risiko for gravide. Der er derfor ikke grund til specielle forholdsregler over for gravide eller ammende kvinder ved anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler. Almindelige arbejdshandsker af læder, tekstil eller plast yder ikke beskyttelse mod kemiske bekæmpelsesmidler. Beskyttelsesbeklædning Forklæde kan anvendes hvor der er risiko for at kroppen kommer i kontakt med de behandlede planter f.eks. når man arbejder imellem bordene eller læner sig ind over planterne. 10

11 FYSISKE BELASTNINGER Langvarigt stående og gående arbejde samt tungt løftearbejde skal begrænses mest muligt. Der bør især tages hensyn i den senere del af graviditeten, defineret som fra uge 13, med begrænsning af løft og med mulighed for perioder med siddende arbejde eller hvilepauser. Der har tidligere været meget detaljerede angivelser af maksimale løftemængder, men det er nu erstattet med at løft bør begrænses mest muligt. Et løft bør så vidt muligt: foregå tæt på kroppen foregå midt foran kroppen foregå mellem midtlår- og albuehøjde Den aflastning, hun opnår ved siddende arbejde, skal være fordelt jævnt over arbejdsdagen. Perioderne bør være uden afbrydelse og af betydelig længde. Den første aflastningsperiode på ca. en halv time kan fx ligge midt imellem arbejdsdagens start og frokostpausen. Der bør fra frokostpausen, til arbejdsdagen slutter, for fuldtidsbeskæftigede være to aflastningsperioder på ca. en halv time. Den gravide bør højst arbejde 1-1,5 time med stående og gående arbejde mellem aflastningsperioderne. Hvis der ikke er siddende arbejde, anbefales pauser i stedet. Hun får ikke den nødvendige aflastning, hvis hun i stedet for at lave siddende arbejde i den sidste aflastningsperiode afkorter arbejdsdagen med den tilsvarende tid. Behovet for aflastning i arbejdet stiger gennem graviditeten. Derfor vil det ofte være nødvendigt, at den gravide har mulighed for hvilepauser på en passende hvileplads i de sidste måneder af graviditeten. Endvidere bør: byrden være beregnet til håndtering bærearbejdet i forbindelse med løftet undgås fodfæstet være stabilt. Stående og gående arbejde Langvarigt stående og gående arbejde mistænkes for at kunne være årsag til hæmmet vækst hos fostre. Arbejdsgiveren skal tilrettelægge den gravides arbejde, så hun kan veksle mellem siddende arbejde og stående/gående arbejde fra begyndelsen af fjerde graviditetsmåned. Kombinerede fysiske belastninger Risikoen for at føde for tidligt eller hæmmet vækst hos fosteret kan stige ved fysiske belastninger fx gentagne tunge løft, træk og skub eller meget gående og stående arbejde. Kombinerede arbejdsbelastninger øger risikoen. Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet for den gravide omfatter både: arbejdets organisering med pauser og variation 11

12 arbejdsstedets indretning fx med hensyn til de særlige pladskrav, der kan være, og adgang til egnede tekniske hjælpemidler til løft, træk og skub af ting. Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt den gravide og fosteret er tilstrækkeligt beskyttet mod de fysiske belastninger i arbejdet, kan den gravide henvende sig til egen læge med henblik på en helhedsvurdering af risikoen, som ud over de fysiske belastninger fx kan omfatte meget lange arbejdsdage, tilbagevendende overarbejde, lang transporttid, arbejde på forskudte tider (herunder natarbejde) eller stressende arbejdssituationer. Vurdering af arbejdsfunktioner Undersøgelser i gartnerier har vist at: De fleste arbejdsopgaver er hurtigt ensidigt gentaget arbejde. De fleste arbejdsopgaver er stående og gående. Flere arbejdsopgaver indeholder et stort antal løft på op til 5 kg. Nogle arbejdsopgaver indeholder meget store løftemængder - mere end 1000 kg pr time. Kun enkelte arbejdsopgaver indeholder enkeltløft over kg. Nedenstående figur viser de hyppigste arbejdsfunktioner i gartnerierne, hvor der for hver opgave er vurderet, om en gravid efter 12. graviditetsuge: må udføre opgaven en enkelt gang må udføre opgaven i en kort periode en gang i løbet af arbejdsdagen (15 minutter) Arbejdsfunktion 1. klippe stiklinger siddende 2. klippe stiklinger stående 3. stikning ved bånd siddende 4. stikning ved bånd stående 5. stikning ved rullebord 6. afstandssætning ved rullebord 7. toppe/afrette ved rullebord 8. potning stående ved bånd 9. pakning ved rullebord 10. skubbe rullebord 11. læsning fra rullebord til container 12. pakke ordrer i kølerum 13. bygge containere 14. pakke i pakkehal 15. flytning af planter mellem rulleborde Kan opgaven udføres en enkelt gang Kan opgaven udføres en kort periode (15 minutter) Kan opgaven udføres i en time 12

13 må udføre opgaven i højst en time, så den kan indgå i en jobrotation Et RØDT felt betyder, at gravide ikke må udføre opgaven. Et GULT felt betyder, at opgaven kan være belastende for nogle og derfor bør vurderes nærmere. Et GRØNT felt betyder, at opgaven kan udføres af de fleste. Den enkelte farvemarkering er vejledende, da forholdene kan variere fra gartneri til gartneri. Figuren kan anvendes til planlægning af jobrotation således at der kan opnås variation mellem stående og gående arbejde samt mellem forskellige arbejdsfunktioner. Hvilepauser Ud over mulighed for vekslen mellem stående og siddende arbejde bør gravide i de sidste par måneder af graviditeten have mulighed for egentlige hvilepauser på egnet hvileplads. Såfremt der er betydelige gener vil der være mulighed for afkortning af arbejdstiden, for eksempel med en delvis fraværsmelding (se afsnit om fraværsmelding) Temperatur i væksthuse Under normale forhold bør temperaturen ved stillesiddende arbejde ikke overstige 25 grader. Ved gående og stående arbejde højst 23 grader og ved tungere fysisk arbejde endnu lavere. Om sommeren og ved direkte solindfald kan dette overskrides. Men temperaturen må ikke overskride 35 grader hvor gravide arbejder. Temperaturen kan nedbringes ved ventilation og ved at trække solgardinerne for. Den gravide har et øget væskebehov, så der skal være let adgang til væske. Under særlige klimaforhold, fx hedebølge, skal den gravide derfor have passende pauser. Pauserne skal holdes i lokaler hvor temperaturen er lavere. Kulde giver ikke anledning til særlige foranstaltninger i forbindelse med graviditet. Procedure ved graviditet! Arbejdsgiveren, den gravide og andre implicerede medarbejdere indgår aftaler om arbejdsopgaver og deres udførelse under graviditeten. Procedure der skal gennemgås når en medarbejder bliver gravid: 1. Kan den gravide fortsætte med nuværende arbejdsfunktioner? Brug checklisten til hjælp ved denne vurdering! Hvis ikke! 2. Kan der gennemføres tekniske ændringer, så den gravide kan varetage det nuværende arbejde? Hvis ikke! 3. Kan arbejdet tilrettelægges anderledes og den gravide omplaceres, herunder indgå i jobrotation? Hvis ikke! 4. Fraværsmelding kan blive nødvendig! 13

14 FRAVÆRSMELDING Sikring af sundhedsmæssige forsvarlige forhold for gravide skal først og fremmest ske på arbejdspladsen. Imidlertid kan der være perioder, hvor den gravide i kortere eller længere tid ikke kan arbejde på gartneriet da de sundhedsmæssige krav til arbejdsforholdene ikke kan opfyldes. påvirkninger på arbejdet. Den gravide skal derfor fortælle lægen om gartneriets retningslinier for gravides arbejde. Hvis de fosterskadende påvirkninger ikke kan nedbringes og der ikke er mulighed for omplacering må den gravide ikke arbejde på virksomheden. Er lægen ikke sikker på at arbejdet er forsvarligt for den gravide, skal han søge yderligere oplysninger, eventuelt ved at henvise den gravide til samtale på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. Indtil lægen er sikker på at der ikke er risiko ved at fortsætte arbejdet, kan han fraværsmelde den gravide midlertidigt. I disse tilfælde er der mulighed for fraværsmelding. Gravide ansatte i gartnerier fraværsmeldes hyppigt, og spørgsmålet om fraværsmelding giver anledning til megen usikkerhed hos de gravide og på gartnerierne. Det kan skyldes at reglerne er komplicerede og både den gravides egen læge og bopælskommune er involveret. Spørgsmålet om fraværsmelding opstår ofte, når den gravide bliver undersøgt af sin praktiserende læge tidligt i graviditeten. Lægen skal blandt andet sikre at den gravide ikke udsættes for skadelige Hvis arbejdsgiveren skønner at han ikke kan beskæftige den gravide medarbejder, til trods for at hun ikke er uarbejdsdygtig, altså p.g.a. arbejdsmiljøbetinget fravær, så har den gravide ret til fuld løn under fraværet. Ved fraværsmelding under graviditet udbetaler kommunen dagpenge. Udbetalingen sker enten direkte til den gravide eller som refusion til arbejdsgiveren. Dagpengene udbetales fra første fraværsdag og kommunen kræver dokumentation i form af en dagpengeattest (LÆ 235) som den praktiserende læge udfylder. I dagpengeattesten angives årsagen til fraværsmeldingen og den forventede varighed. 14

15 En gravid kan også fraværsmeldes hvis graviditeten ikke forløber planmæssigt på grund af betydelige gener eller anden risiko for graviditetens forløb, altså p.g.a. graviditetsbetinget fravær. Det drejer sig oftest om blødning, smerter i ryg og bækken eller fare for tidlig fødsel. Fraværsmeldingen foretages af den gravides læge og fungerer som en almindelig sygemelding hvor kommunen giver dagpengerefusion til arbejdsgiveren fra første fraværsdag. Der er flere muligheder for fraværsmelding: 1. Fraværet kan være tidsbegrænset, én eller flere perioder (f.eks. i forbindelse med sprøjtning) om der er mulighed for omplacering midlertidigt eller resten af graviditeten om der er perioder hvor gravide på grund af sprøjtning ikke kan arbejde i gartneriet om der senere i graviditeten kan blive behov for omplacering eller aflastning på grund af de fysiske forhold Til brug ved samtalen med lægen anbefales det at den gravide sammen med sin sikkerhedsrepræsentant og/eller ledelsen gennemgår checkliste til graviditetspolitik. 2. Fraværet kan være delvist, hvor arbejdstiden nedsættes enten med hele dage eller nogle timer dagligt (f.eks. senere i graviditeten hvis man skønner at belastningen bliver for stor eller hvis det kun delvist er muligt at beskæftige en gravid ved ændringer eller omplacering) 3. Fraværet kan være for hele graviditeten, hvis risikoen i forbindelse med arbejdsmiljøet ikke kan fjernes på noget tidspunkt under graviditeten. Det er vigtigt at fraværsmelding kun sker i det omfang, det er nødvendigt. Den gravide og gartneriet skal derfor sørge for at den gravides læge får kendskab til: gartneriets forholdsregler for gravides arbejdsmiljø 15

16 CHECKLISTE TIL GRAVIDITETSPOLITIK Hjælp til gennemgang af listen kan evt. indhentes udefra hos arbejdsmiljørådgivere eller Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik. Generelle forholdsregler Spørgsmål 1 Er der tydelig skiltning af hvad der er sprøjtet med, hvornår ophold samt behandling af planterne med og uden handsker kan finde sted? 2 Er alle medarbejdere informeret om hvornår ophold i væksthusene er forsvarligt? 3 Bliver personlige værnemidler anvendt, f.eks. handsker, beskyttelsesdragter m.v.? 4 Er arbejdet planlagt og tilrettelagt så udsættelsen for bekæmpelsesmidler bliver mindst mulig? 5 Kan alternative metoder, mindre farlige bekæmpelsesmidler eller midler der hurtigere nedbrydes anvendes? 6 Kan kemiske midler helt eller delvist erstattes med biologiske bekæmpelsesmidler? 7 Er der mulighed for god håndhygiejne, herunder håndvask og brug af hudplejemidler i forbindelse med pauser? 8 Er anvendelsen af tekniske hjælpemidler tilstrækkelig? 9 Er arbejdet planlagt og tilrettelagt så de mest hensigtsmæssige arbejdsstillinger opnås? 10 Kan nogle arbejdsfunktioner udføres ligeså hensigtsmæssigt ved at veksle mellem siddende og stående arbejde, f.eks. ved hjælp af ståstole? 11 Er der mulighed for at skifte mellem forskellige arbejdsopgaver for at skabe mere variation i arbejdsdagen, f.eks. mellem at stikke ved bånd, klippe stiklinger, potte? 12 Kan arbejdshøjden på borde og stole varieres? 13 Kan lange rækkeafstande formindskes, f.eks. ved at arbejde med planter i bakker ved bordene? Ja Nej 16

17 Spørgsmål Ja Nej 14 Kan nogle minutters gymnastik/strækøvelser indplaceres i arbejdstiden? Særlige forholdsregler for gravide Spørgsmål 15 Er gartneriet gennemgået med hensyn til egnede og ikke egnede arbejdsområder for gravide? 16 Foreligger der en sagkyndig vurdering af brugen af alle anvendte kemikalier? 17 Kan medarbejderens nuværende arbejdsfunktion varetages under en evt. graviditet? 18 Kan der foretages ændringer så arbejdsfunktionen kan fortsætte under graviditeten? 19 Kan der foretages ændringer i indretningen af arbejdsstedet så det er forsvarligt for en gravid med arbejder? 20 Kan den gravide omplaceres til andre arbejdsopgaver? 21 Er der taget højde for hvornår den gravide kan opholde sig i væksthusene, behandle planter både med og uden handsker? 22 Kan arbejdstiden planlægges i forhold til sprøjteintervaller? 23 Er der taget højde for pauser i den stående/gående arbejdsrutine samt begrænsninger i løftearbejdet? 24 Kan den gravide fra fjerde graviditetsmåned undgå de mest fysisk krævende arbejdsopgaver, f.eks. tunge løft og skub af borde og containere? 25 Kan der benyttes tekniske hjælpemidler? 26 Er hvilepauser indarbejdet i arbejdsplanen? 27 Kan en eventuel fraværsmelding tidsbegrænses? Ja Nej På de spørgsmål hvor svaret er NEJ skal det overvejes på ny hvilke ændringer der skal foretages! 17

18 KEMISKE BEKÆMPELSESMIDLER BILAG 1 Risikovurdering af gravides udsættelse for kemiske bekæmpelsesmidler. Regler for gravides arbejde i væksthuse hvor der anvendes kemiske bekæmpelsesmidler baseres på en såkaldt risikovurdering. Risikovurderingen er gennemført af særligt sagkyndige og følgende spørgsmål indgår i vurderingen: I. Hvor giftigt er stoffet? II. Hvor længe findes det på planterne? III. Optages det i kroppen? a. Ved indånding b. Gennem huden c. Gennem munden Se konkrete eksempler på risikovurdering på I. Giftighed Giftigheden af det aktive stof og de øvrige stoffer som indgår i produktet (opløsningsmidler og overfladeaktive stoffer) vurderes ud fra de tilgængelige oplysninger. Miljøstyrelsens godkendelse af bekæmpelsesmidler sker bl.a. på baggrund af dyreforsøg. Ved sådanne forsøg undersøges giftvirkningen af såvel kortvarig udsættelse for store doser (akut toksicitet) som længerevarende udsættelse for mindre doser (kronisk toksicitet). Ved graviditetsvurdering lægges især vægt på resultaterne af de såkaldte reproduktionsforsøg hvor det undersøges om stoffet påvirker antallet af levendefødte unger, giver misdannelser eller i øvrigt påvirker dyrenes forplantning og ungernes udvikling. II. Ophold på planterne Der er stor variation i hvor lang tid der går før stofferne forsvinder fra planterne eller fra jorden. Nogle stoffer forsvinder i løbet af få dage enten ved fordampning eller ved kemisk omsætning. Andre kan forblive i miljøet i flere måneder. Enkelte stoffer nedbrydes til stoffer der er mere giftige end de oprindelige produkter. Det har selvfølgelig også betydning om stofferne forbliver på planternes overflade og kan komme i kontakt med huden ved berøring eller om det optages i planterne og kun afgives via plantesaften. III. Optagelse i kroppen Den hyppigste måde kemikalier optages i kroppen på er via huden ved berøring af planterne. Stofferne kan i meget varierende grad optages gennem huden og gå over i blodet. Optagelsen kan øges hvis huden er våd og hvis der er eksem eller anden hudsygdom, som nedbryder hudbarrieren. Optagelse ved indånding er af størst betydning ved blanding og udsprøjtning. Enkelte stoffer kan desuden fordampe fra planterne og indåndes i de første dage efter behandlingen. Optagelse gennem munden sker via hænderne, som er blevet forurenet. Denne optagelsesvej kan have stor betydning, hvorfor god hygiejne med håndvask ved pauser og rigtig handskebrug er vigtig. Der mangler oplysninger I risikovurderingen mangler man ofte oplysningerne om: Hvad betyder dyreforsøg i forhold til mennesker? Hvor meget optages reelt i kroppen? Derfor anlægges ved vurderingen et forsigtighedsprincip. Ved manglende oplysninger indlægger man en øget sikkerhedsmargin, hvilket er forklaringen på de strenge krav om håndtering af planter og brug af handsker for nogle af bekæmpelsesmidlerne. De forskellige typer bekæmpelsesmidler Insektmidler (insekticider): Denne gruppe indeholder stoffer af meget forskellig giftighed. En stor gruppe er organofosfater, med f.eks. chlorpyrifos (Pageant). Stofferne virker ved at hæmme et enzym, cholinesterase, som findes både hos insekter og pattedyr. Gruppen indeholder de mest akut giftige stoffer blandt bekæmpelsesmidlerne. Fordelen ved stofferne er at de fleste relativt hurtigt forsvinder fra miljøet. En anden gruppe er carbamater som virker på samme måde som organofosfaterne, men er væsentligt mindre giftige. Typiske produkter inden for denne gruppe er pirimicarp (Pirimor), methomyl (Lannate), mercaptodimethur (Mesurol) og Carbofuran (Furadan 5G). En tredje stor gruppe er pyrethroider. Disse stoffer er kemisk beslægtet med pyrethrum, som findes naturligt i chrysantemum planten. Typiske produkter inden for denne gruppe er alfa-cypermethrin (Fastac), lambda- cyhalothrin (Karate), esfenvalerat (Sumi-Alpha) og pyriproxifen (Admiral). Disse stoffer er ikke så giftige for mennesker og forsvinder hurtigt fra miljøet. Dog kan der ses forgiftningstilfælde ved betydelig udsættelse i forbindelse med selve sprøjtningen. Der findes derudover en række hyppigt anvendte bekæmpelsesmidler som ikke falder inden for disse grupper. Det drejer sig for eksempel en række nyere stoffer som fipronil (Regent), imidacloprid (Confidor) og fenazaquin (Pride Ultra). Svampemidler (fungicider): Denne store gruppe indeholder meget forskellige midler. Stofferne er gennemgående ikke akut giftige for mennesker, men en række af de ældre stoffer har i dyreforsøg givet mistanke om fosterskadende effekt. Iprodion (Rovral) er ikke længere godkendt p.g.a. denne mistanke og captan er forbudt bl.a. på grund af kræftfremkaldende egenskaber. Der er dog fortsat godkendte produkter som har mulig fosterskadende effekt f.eks. propamocarp (Previcur, Proplant). Hormonforstyrrende stoffer: Prochloraz vurderes at være muligt fosterskadende på grund af hormonvirk- 18

19 LITTERATUR ning. Produkter der indeholder dette stof er udgået d , men lagre må fortsat bruges. Ukrudtsmidler (herbicider): I væksthuse anvendes de kun i begrænset omfang under borde etc., mens de på friland og i landbruget er meget udbredte. I væksthuse anvendes af og til glyphosat (Round Up). Sprøjtet materiale håndteres almindeligvis ikke, så i væksthuse er ukrudtsmidler derfor ikke et hyppigt problem. Vækstregulerende midler (Retarderingsmidler): Midlerne bruges i stor udstrækning i potteplantegartnerier til at regulere størrelsen af planterne. De fire hyppigste er chlormequatchlorid (Cycocel), daminozid (Alar), paclobutrazol (Bonzi) og flurprimidol (Topflor). Stofferne sprøjtes eller vandes ud og optages i planterne. Retarderingsmidlerne er ikke akut giftige for mennesker, men for nogle f.eks. daminozid er der mulighed for varig skade på helbred og ved paclobutrazol ses der fosterpåvirkning i dyreforsøg. Da både paclobutrazol og flurprimidol har lang opholdstid på planter og i jord anbefales der kemisk bestandige handsker, når gravide håndterer behandlede planter. Andre midler: Som roddannende midler anvendes naftyleddikesyre (Floramon) og som holdbarhedsmiddel natriumsølvthiosulfat (Argylene). Produkterne anses ikke som skadelige for gravide. Der anvendes en række desinfektionsmidler i gartnerierne. Det drejer sig om iodophor (Deosan-Flora) og forskellige formaldehyd og glutaraldehydholdige produkter. Disse stoffer er generelt irriterende for øjne og luftveje, men der er ikke mistanke om fosterskadende virkninger. Sundhedsklassificering af bekæmpelsesmidler For bekæmpelsesmidler er der ligesom for andre kemiske stoffer regler om mærkning. Kravet til mærkningen er beskrevet i forbindelse med godkendelsen af bekæmpelsesmidlet. Hvis midlet skal mærkes, skal der være en etiket med et orange symbol for faren - dødningehoved for Giftig eller Meget giftig og et kryds for Sundhedsskadelig. Desuden skal der være bestemte R-sætninger (Risiko) og S-sætninger (Sikkerhed). R-sætningerne beskriver faren ved produktet, mens S-sætningerne beskriver hvordan produktet, affald og emballage skal håndteres samt krav til beskyttelsesmidler og foranstaltninger ved uheld. Hvis produktet skal mærkes skal der også findes en leverandørbrugsanvisning og en arbejdspladsbrugsanvisning. Midler, som ikke er godkendt eller er forbudte må ifølge kemikalielovgivningen ikke bruges. Midler, som ikke længere er godkendt men ikke omfattet af forbud må gerne anvendes, men dette kan ikke anbefales. De Europæiske Fællesskabers Tidende: Rådets direktiv 92/85/EøF af 19.oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født eller som ammer. Bekendtgørelse nr af 28. oktober 2004 om dagpenge ved sygdom og fødsel - med senere ændringer. Sunde børn - før de fødes. Det tværministerielle børneudvalg, juni Gravid! Hvad siger lægen? Notat vedr. muligheder for information til sundhedspersonale, August Graviditet og arbejdsmiljø. Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet Skive. 3. udgave. Maj Bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning - med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005 om unges arbejde. Bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) - med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 466 af 14. september 1981 om register for stoffer og materialer. Bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse. Bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde - med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brugen af personlige værnemidler - med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisiko ved arbejde med stoffer og materialer m.v. med senere ændringer. Bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om manuel håndtering. At-vejledning A.1.8 om gravide og ammendes arbejdsmiljø. Januar At-vejledning C.0.1 om grænseværdier for stoffer og materialer. August At-vejledning C.0.11 om arbejdspladsbrugsanvisninger for stoffer og materialer. At-vejledning C.0.12 om leverandørbrugsanvisninger og teknisk datablade for stoffer og materialer. At-vejledning C.1.3 om stoffer og materialer. 19

20 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 om kemiske stoffer og produkter. (Kemikalieloven) Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 om bekæmpelsesmidler - med senere ændringer. Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 28. november 2006 om undervisning for erhvervsmæssige brugere af bekæmpelsesmidler m.v. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 928 af 19. november 2002 om anmeldelse af kemiske stoffer - med senere ændringer. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 923 af 28. september 2005 om liste over farlige stoffer. Miljøstyrelsens Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler. Branchevejledninger BAR Jord til Bord: Anvendelse af højtryksrensere. Arbejdspladsvurdering, APV for gartnerier. Bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage. Børn og unges arbejde i jordbruget. Ensidig gentaget arbejde. Produktion af væksthusgrøntsager. Re-entry, folder. Rengøring af glatte gulve og gangarealer i væksthuse. Rengøring af inventar i væksthus. Rengøring af udvendigt drivhusglas. Sikkerhedshåndbog for Gartnerier og planteskoler. Vejledninger om valg af personlige værnemidler: UDENDØRS særlige udbringningsmetoder UDENDØRS traktorer og lignende INDENDØRS væksthuse og lignende Andet: Pas på Pesticiderne (video) Yderligere information og branchevejledninger kan fås ved henvendelse til Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade København V Tlf Rådgivning kan fås ved henvendelse til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik i egen region. AMK i Odense har deltaget i udarbejdelsen af denne branchevejledning: Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense universitetshospital Sdr. Boulevard Odense C Bekendtgørelser og Vejledninger m.m. kan hentes på Arbejdstilsynets hjemmeside Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Tlf Andre: Dansk Gartneri Axeltorv København V Tlf Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord 3. oplag, februar 2010 Illustrationer og grafisk tilrettelæggelse: Trykt på miljøvenligt papir hos ISBN-NR Varenr

FORORD. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg. Johnny Ulff Larsen Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere

FORORD. Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg. Johnny Ulff Larsen Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere G R A V I D E S A R B E J D S M I L J Ø I G A R T N E R I E R FORORD Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold til Arbejdsmiljøloven.

Læs mere

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold 1. Baggrund og formål Gravide medarbejdere skal have sikre og gode arbejdsforhold på KU. Universitetet lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø med

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter.

Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Branchevejledning om de foranstaltninger der skal eller bør træffes ved arbejde med pesticidbehandlede potteplanter. Forord Branchesikkerhedsrådet for Jordbruget har udgivet denne branchevejledning for

Læs mere

Gravid bygningsmaler

Gravid bygningsmaler Gravid bygningsmaler Forord Denne pjece giver anbefalinger til et godt arbejdsmiljø for den gravide. Pjecen skal anvendes sammen med den produktliste, som ARBEJDSMILJØHUSET tilbyder at udarbejde individuelt

Læs mere

Graviditet og arbejdsmiljø

Graviditet og arbejdsmiljø Graviditet og arbejdsmiljø Regionshospitalet Skive Arbejdsmedicinsk Klinik Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Skive 3. udgave Pjecen er udgivet med økonomisk støtte fra: Det Lokale Beskæftigelsesråd

Læs mere

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret?

Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og fostret? Gravide og ammende Indledning: Denne branchevejledning sætter fokus på emner som: Hvad gør vi, når en medarbejder bliver gravid? Hvordan finder vi ud af, om arbejdsmiljøet er farligt for den gravide og

Læs mere

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken

Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen. Du kan vente dig i butikken Gravides arbejdsmiljø i detailhandlen Du kan vente dig i butikken 1 Tillykke med din graviditet! Når du er gravid, sker der utrolig mange ting i din krop. Derfor dukker der naturligvis en masse spørgsmål

Læs mere

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET

AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET AUTOMATISKE MASKINER I GARTNERIBRUGET E T S I L J T K E 1 Forord Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord udgiver en vejledning om automatiske maskiner. Den giver anvisning på, hvordan arbejdsmiljøet

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken En pjece om gravides arbejdsmiljø

Du kan vente. dig i butikken En pjece om gravides arbejdsmiljø Du kan vente dig i butikken En pjece om gravides arbejdsmiljø BAR Handel Dette materiale er udarbejdet af BAR Handel. BAR Handel har til formål at medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål

Læs mere

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk

Du kan vente. dig i butikken. Når du venter dig. En pjece om gravides arbejdsmiljø. www.barhandel.dk Når du venter dig Når du er gravid, er et af de første spørgsmål, der melder sig, om du kan blive på jobbet i butikken. Svaret er, at du faktisk kan udføre de fleste af dine normale opgaver, mens du er

Læs mere

Gravide i autolakererbranchen

Gravide i autolakererbranchen Gravide i autolakererbranchen Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V www.i-bar.dk Vejledningen kan fås ved henvendelse til organisationerne og kan downloades fra www.i-bar.dk.

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE I CHAMPIGNONGARTNERIER

BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE I CHAMPIGNONGARTNERIER BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE I CHAMPIGNONGARTNERIER Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Udgiver: BAR Jord til Bord, www.barjordtilbord.dk Oktober 2002 Tegninger: Jesper Hummeluhr ISBN-Nr. 87-91073-06-5

Læs mere

Universiteter og forskning

Universiteter og forskning Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Universiteter og forskning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende

Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Skema til udarbejdelse af arbejdspladsvurdering, APV, for gravide og ammende Indhold Ansvar ifølge Det Naturvidenskabelige Fakultets graviditets politik... 2 Registrering... 2 Ergonomi... 3 Arbejdsstillinger...

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

arbejdsmiljøet Få styr på Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg tlf. 87 40 34 00 e-mail: info@jordbruget.dk

arbejdsmiljøet Få styr på Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg tlf. 87 40 34 00 e-mail: info@jordbruget.dk Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg tlf. 87 40 34 00 e-mail: info@jordbruget.dk Arbejdstagersekretariatet tlf. 33 97 21 12 e-mail: kristine@sid.dk Besøg også BAR Jord til Bords hjemmeside: www.barjordtilbord.dk

Læs mere

Frisører og anden personlig pleje

Frisører og anden personlig pleje Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Frisører og anden personlig pleje Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien

Fasthold den glade. begivenhed. En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Fasthold den glade begivenhed En vejledning om graviditet og arbejde i industrien Indhold Hvorfor denne vejledning... 3 Det kan betale sig... 4 Vejen til en god graviditetspolitik... 5 Tr in 1: Formulering

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering.

At-VEJLEDNING. GL.4.1 Arbejdspladsvurdering GRØNLAND. Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering. At-VEJLEDNING GL.4.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering December 2007 GRØNLAND 2 At-vejledningen informerer om reglerne om arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KØKKENER. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KØKKENER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Forord Indholdsfortegnelse 03 Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold

Læs mere

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage

Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Branchevejledning om bortskaffelse af kemikalierester og tom emballage Forord Indholdsfortegnelse 03 Branchearbejdsmiljørådet (BAR) Jord til Bord er sammensat af arbejdsmarkedets parter og oprettet i henhold

Læs mere

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros til nyansatte indenfor brand og rednings området Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Til nyansatte indenfor brand- og redningsområdet Som nyansat i brand- og redningsbranchen er det vigtigt,

Læs mere

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

LANDBRUG. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til LANDBRUG Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Erstatter At-meddelelse nr af april Arbejdshygiejniske målinger At-VEJLEDNING D.7.1-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-meddelelse nr. 4.30.1 af april 1993 Arbejdshygiejniske målinger Vejledning om målingstyper, brug af målinger samt vurdering af måleresultater

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dentallaboratorier Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø

APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø 0% 0% 100% 1 af 27. APV-skema - Fysisk arbejdsmiljø Din besvarelse af dette spørgeskema skal anvendes til at kortlægge det fysiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Svarene i den fysiske APV er ikke anonyme.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Bedemænd Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

en nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller

Læs mere

Få styr på. arbejdsmiljøet. i landbruget. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord

Få styr på. arbejdsmiljøet. i landbruget. Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Få styr på arbejdsmiljøet i landbruget Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Indhold Forord Forord... 1 Samarbejde om arbejdsmiljø... 2 Arbejdspladsvurdering...4 Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse...5

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Autobranchen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Rengøring Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest Graviditet og arbejdsmiljø Revideret februar 2016 Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest 4. udgave Redigering: Socialrådgiver Hugo Knudsen

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet,

Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, 1 Indeklima: Oplever du problemer med indeklimaet (temperatur, træk, luftkvalitet, fugt og skimmelsvamp, belysning og dagslys, statisk elektricitet, tobaksrøg) Støj: Oplever du problemer med støj (støjniveau,

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.14 Planlægning af faste arbejdssteders indretning August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.13 af december 1996 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse

Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Side 1 af 8 Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 med senere ændringer - ikke autoriseret sammenskrivning SAMMENSKRIVNINGEN omfatter bekendtgørelse

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Daginstitutioner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Gravide i job EN VÆRKTØJSKASSE OM. Adresser. - Lykkelige omstændigheder

Gravide i job EN VÆRKTØJSKASSE OM. Adresser. - Lykkelige omstændigheder EN VÆRKTØJSKASSE OM Adresser Fællessekretariatet Sundkrogskaj 20 2100 København Ø Tlf.: 77 33 47 11 Fax.: 77 33 46 11 www.barserviceogtjenesteydelser.dk Arbejdsgiversekretariatet Sundkrogskaj 20 2100 København

Læs mere

Gravide. Vejledning om arbejde ved graviditet og amning. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Gravide. Vejledning om arbejde ved graviditet og amning. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Gravide Vejledning om arbejde ved graviditet og amning Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som parterne ønsker for gravide og ammende på arbejde

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Træ og møbler Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Sten, ler og glas Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering VVS-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Malervirksomhed Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Farlige stoffer og materialer om bord i skibe

Farlige stoffer og materialer om bord i skibe Farlige stoffer og materialer om bord i skibe I denne pjece kan du læse om de forholdsregler, du skal tage for at undgå skadelige påvirkninger, når du arbejder med stoffer og materialer. Det kan fx være

Læs mere

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.

Virksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten. Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

Transport af passagerer - taxi

Transport af passagerer - taxi Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER

Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Tjekliste til PRAKTISERENDE LÆGER Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Ejendomsservice. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:18 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

APV spørgeskema skabelon

APV spørgeskema skabelon Ulykker I orden / Ja Problem / Nej Bemærkninger/løsningsforslag Er der ryddeligt og orden i lokalet, så der ikke er risiko for fald og andre ulykker? Er gulvbelægning uden huller og ujævnheder samt generelt

Læs mere

1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1

1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Helt i orden Kan forbedres Bør ændres. Side 1 Side 1 APV-spørgeskema Frisører Virksomhed: Afdeling: Dato: 18-01-2010 17:12 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet og ventilation(f.eks. dampe, støv, lugt,

Læs mere

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital

Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Dyrlægepraksis, dyreklinik og -hospital Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

2014 Frisører. APV-spørgeskema

2014 Frisører. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Frisører Virksomhed: Afdeling: Dato: 23-06-2014 13:30 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener 1.03. Luftkvalitet og ventilation(f.eks.

Læs mere

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Forlystelsesvirksomhed. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Forlystelsesvirksomhed Virksomhed: Afdeling: Dato: 06-11-2014 08:26 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde, kold vind, regn) 1.02. Trækgener, kuldenedfald

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*)

Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 908 af 27. september 2005 med senere ændringer - uautoriseret

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Praktiserende læger Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik

Graviditetspolitik i laboratoriet. Fasthold den glade. begivenhed. Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Fasthold den glade begivenhed Tillæg til branchevejledning om graviditetspolitik Indhold Hvorfor denne vejledning...3 Kemikalier...4 Arbejde med radioaktive stoffer...5 Arbejde med forsøgsdyr...6 Arbejde

Læs mere

Transport af gods - post - kurer

Transport af gods - post - kurer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af gods - post - kurer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering It-rådgivning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Kemi og medicin Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad)

Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) Leverandørbrugsanvisning (Sikkerhedsdatablad) 1. Identifikation af stoffet/materialet og leverandøren PR-nummer: Udarbejdet den: 10-11-2005 / GPS Anvendelse: Rengøringsmiddel Leverandør: Tana-Chemie GmbH

Læs mere

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-60

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 64-60 Opgavens art: Opgaveformulering: Fagområde: Opgavens varighed: Spørgsmål vedr. sikkerhed, arbejdsmiljø, materialer og proces Giv en skriftlig besvarelse på en række teoretiske spørgsmål Hærdeplast 4 lektioner

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Hotel og camping Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Køkken og kantine. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Bemærkninger: Ikke relevant. Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Køkken og kantine Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:34 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder

F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder At-VEJLEDNING F.0.4 December 2003 Forebyggelse af arbejdsulykker i små virksomheder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

HAR DU PROBLEMER MED?

HAR DU PROBLEMER MED? (Som startskud på denne APV runde vil det være en fordel, hvis rektor i et brev forklarede betydningen af projektet ligeledes bør der reklameres i eks CAMPUS) Dette er et elektronisk værktøj til vurdering

Læs mere

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde

Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Jord-, beton-, kloak- og brolæggerarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

2014 Idræts- og sportsanlæg. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1

2014 Idræts- og sportsanlæg. APV-spørgeskema. 1. Fysiske forhold. Ikke relevant. Bemærkninger: Vurdér følgende forhold: Side 1 Side 1 APV-spørgeskema 2014 Idræts- og sportsanlæg Virksomhed: Afdeling: Dato: 21-05-2014 11:29 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Laboratorier og procesindustri. Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger

Laboratorier og procesindustri. Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger Laboratorier og procesindustri Vejledning om Arbejdspladsbrugsanvisninger På procesindustrielle virksomheder og laboratorier med farlige stoffer og materialer er det et lovkrav, at arbejdsgiveren udarbejder

Læs mere

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk

Risikobaseret Tilsyn. 1 www.regionmidtjylland.dk Risikobaseret Tilsyn 1 www.regionmidtjylland.dk Indledende møde med Arbejdstilsynet Deltagere: Arbejdstilsynet, arbejdspladsens ledelse og en repræsentant for de ansatte, typisk arbejdsmiljørepræsentanten

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bords udgivelser November 2014

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bords udgivelser November 2014 Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bords udgivelser November 2014 Materialet kan rekvireres eller downloades på www.barjordtilbord.dk og købes i www.arbejdsmiljøbutikken.dk Indhold Branchevejledninger,

Læs mere