Beredskab og handlevejledning Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. April 2019

Transkript

1 Beredskab og handlevejledning Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge April 2019

2 Indhold Forord... 3 DEL I Beredskab og handlevejledning Opsporing Håndtering og handlevejledninger Familieafdelingens håndtering af underretninger om vold og seksuelle overgreb Kontakt Organisering, forankring og opfølgning DEL II Definitioner, begreber og viden Definitioner og begreber Grooming Digitale sexkrænkelser Særligt udsatte målgrupper Mulige tegn og reaktioner på vold og seksuelle overgreb Forebyggelse i dagtilbud og skoler BILAG Almindelig og skærpet underretningspligt

3 Forord Billund Kommunes beredskab og handlevejledning for Forebyggelse og håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge, henvender sig til alle professionelle i Billund Kommune, som er i direkte kontakt med børn og unge under 18 år. Således retter beredskabet sig både mod ledere og ansatte i offentlige og private institutioner som ledere og trænere i frivillige foreninger. Beredskabet skal understøtte, at vi bliver opmærksomme på børn og unge, der bliver udsat for vold og seksuelle overgreb; at vi handler i tide og gør det på den rigtige måde. Vi skal turde at se det, og vi skal turde at handle på vores bekymring, mistanke og viden. Beredskabet er blevet revideret af en arbejdsgruppe i Familieafdelingen i marts Det reviderede beredskab er desuden blevet kvalificeret af en tværfaglig gruppe på børne- og ungeområdet. Beredskabsplanen er opbygget af to dele: 1) Selve beredskabet med handlevejledning når man bliver bekymret for eller får mistanke eller viden om, at et barn / ung er udsat vold og seksuelle og overgreb og 2) En viden-del der beskriver begreber og viden inden for området, herunder forslag til hvordan dagtilbud og skoler kan arbejde forebyggende med overgreb. Handlevejledningen tager udgangspunkt i ansatte og ledere i offentlige institutioner. Det betyder, at ansatte og ledere i private institutioner kun skal følge handlevejledningen i forhold til børn og familier, hvorimod de handlepunkter der vedrører den ansatte og den interne kommunikation afhænger af institutionens egen organisering og skal løses af den private institution selv. April 2019 Thomas Reintoft Børn- og Ungedirektør 3

4 DEL I Beredskab og handlevejledning 4

5 1. Opsporing Bekymring, mistanke eller viden om et seksuelt eller voldeligt overgreb mod et barn eller en ung skal altid tages alvorligt og kræver handling i forhold til graden af viden. Det gælder både ens egen bekymring samt udsagn fra barnet eller den unge selv og fra andre om overgrebet. 1.1 Kontakt altid nærmeste leder Hvis du bliver bekymret for, har mistanke om eller konkret viden om, at et barn eller en ung har været udsat for et voldeligt eller seksuelt overgreb, skal du straks kontakte din nærmeste leder. Se endvidere handleveje i den blå boks i højre side i forhold til graden af viden. Hvis den nærmeste leder ikke er til stede, fx ved ferie, kontaktes den stedfortræder, der er udpeget af lederen i dennes fravær. Hvis bekymringen eller mistanken vedrører den nærmeste leder, kontaktes leders leder. 1.2 Må du tale med barnet / den unge? Hvad end man er bekymret for eller har mistanke om, at et barn har været udsat for et overgreb, kan man have behov for at få bekræftet / afkræftet sin bekymring eller mistanke. BEKYMRING En bekymring er en diffus oplevelse af, at der er noget galt med et barn eller i dets familie. Her er ikke tale om, at man har konkret viden om en konkret handling begået af en bestemt person. Bekymringen alene bør derfor i første omgang føre til observation af barnet / den unge i en periode og evt. samtale med forældrene, medmindre bekymringen går på om forældrene begår overgreb mod barnet / den unge. Som medarbejder skal man drøfte sin bekymring med sin leder og aftale observation af barnet og evt. samtale med forældrene. Sagen drøftes med Modtagelsen i Familieafdelingen. MISTANKE Mistanke forstås som mere end blot bekymring. Mistanken handler fx om, at barnet/den unge kan have været udsat for en seksuel grænseoverskridende adfærd eller voldelig handling fra enten en voksen eller et andet barn. Mistanken kan opstå på baggrund af en nærmere observation af barnet, barnets egne udsagn om hændelser, der har fundet sted, udsagn fra andre, eller oplysninger man har fået fra anden side. Som medarbejder skal man drøfte sin mistanke med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. VIDEN Konkret viden handler om de situationer, hvor et barn har været udsat for en konkret handling i form af overgreb, begået af en eller flere personer. Denne viden kan komme fra udsagn fra barnet selv, eller fra vidner eller fra tilståelse fra den person, som har udsat barnet eller den unge for overgreb. Som medarbejder skal man drøfte sin viden med sin leder, og der skal udarbejdes en underretning. 5

6 Man må gerne tale med barnet / den unge om, hvad der er sket, men man må ikke afhøre barnet man må heller ikke lave sin egen videoafhøring. I samtalen er det vigtigt, at man ikke lægger barnet ord i munden og kun bruger åbne spørgsmål. Ligeledes er det vigtigt kun at bruge barnets egne ord. Hvis du ved de uddybende spørgsmål, får bekræftet din bekymring eller mistanke, afrundes samtalen med barnet / den unge uden at virke afvisende. Det er vigtigt, at samtalen skrives ned; både spørgsmål og svar og gerne med barnets udtalelser i citatform. EKSEMPLER PÅ ÅBNE SPØRGSMÅL, DU GERNE MÅ STILLE BARNET / DEN UNGE: 1. Hvad skete der? 2. Hvem gør det? 3. Hvordan gør han / hun det? 4. Du sagde, at der skete. Fortæl lidt mere om det. 1.3 Som offentlig ansat har du skærpet underretningspligt Som offentligt ansat har du skærpet underretningspligt efter servicelovens 153. Det vil sige, at du har pligt til at reagere på forhold, der giver formodning om, at et barn eller ung har behov for særlig støtte eller har været udsat for overgreb. Hvis du bliver bekymret for et barn eller en ung uden for arbejdstid, gælder den almindelige underretningspligt efter servicelovens 154. Enhver altså også offentlige ansatte i deres fritid har ifølge servicelovens 154 pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb eller andre forhold, der bringer dets udvikling i fare. Underretningspligten er personlig. Se endvidere bilag 1. 6

7 2. Håndtering og handlevejledninger Håndteringen af en bekymring, mistanke eller viden er afhængig af hvem mistanken om overgreb retter sig mod. Afhængig af om du er medarbejder eller leder, er der forskellige handleveje, du skal følge. Figuren på næste side viser en oversigt over, hvad man som medarbejder eller leder skal gøre, hvis man har mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung. Bekymring omtales ikke nærmere. Oversigten efterfølges af fire konkrete handlevejledninger alt efter, om din mistanke eller viden retter sig imod: Forældre eller stedforældre Andre voksne i barnets netværk eller en ukendt En ansat Et barn under 15 år 7

8 Figur 1: Handleveje ved mistanke eller viden om vold og seksuelle overgreb Medarbejder Drøft sagen med din leder Hvis mistanke eller viden om. Leder af institutionen... en eller begge forældre/ andre i barnets netværk en ansat et andet barn /ung stedforældre eller en ukendt Intern afklaring Intern afklaring Lederen tager kontakt til personaleansvarlig leder/direktør Intern afklaring Sagen må ikke drøftes med forældre Inddragelse af forældre Inddragelse af forældre Inddragelse af forældre Skriftlig underretning til kommunen Skriftlig underretning til kommunen Skriftlig underretning til kommunen Skriftlig underretning til kommunen på alle involverede børn Orientering til andre forældre Videre tværgående samarbejde Fasthold en normal hverdag for barnet/den unge med tryghed og forudsigelighed. Vær til rådighed for at lytte og give omsorg. Kommunen træffer afgørelse om det videre sagsforløb, herunder evt. politianmeldelse og anvendelse af Børnehus Syd. 8

9 2.1 Hvis din mistanke eller viden retter sig mod FORÆLDRE ELLER ANDRE I FORÆLDRENES STED Har du Som medarbejder Som leder Mistanke Tal ikke med forældrene om mistanken Drøft og afklar mistanken med din kollega Orienter din leder om mistanken Skriv ned, hvilke tegn, signaler eller hændelser der ligger til grund for mistanken Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, så nedskriv beskrivelsen af den konkrete mistanke undlad at tolke på oplysninger Vis omsorg for barnet og lyt til det men undgå at udspørge eller afhøre Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er en del af sagen Tal ikke med forældrene om mistanken Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne umiddelbart giver anledning til at sende en underretning til Familieafdelingen Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Familieafdelingen og bede om vejledning Orienter din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning Du kan blive bedt om at deltage i et underretningsmøde med henblik på at uddybe underretningen Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familieafdelingen Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er en del af sagen Konkret viden Tal ikke med forældrene om sagen Orientér omgående din leder og aftal, hvem der gør hvad i forhold til en underretning. Kontakt evt. Familieafdelingen for at aftale nærmere Underretningspligten gælder, uanset om der allerede er et samarbejde i gang om barnet Tal ikke med forældrene om sagen Sørg for at Familieafdelingen straks bliver underrettet Hvis du underretter mundtligt eller telefonisk, skal der efterfølgende hurtigst muligt sendes en skriftlig underretning Du kan blive bedt om at deltage i et underretningsmøde med henblik på at uddybe underretningen Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familieafdelingen Tal ikke om din viden med nogen, der ikke er en del af sagen 9

10 2.2 Hvis din mistanke eller viden retter sig mod EN VOKSEN I BARNETS NETVÆRK ELLER EN UKENDT Har du Som medarbejder Som leder Mistanke Drøft og afklar mistanken med din kollega Konkret viden Orienter din leder om mistanken Skriv ned, hvilke tegn, signaler eller hændelser der ligger til grund for mistanken Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, så nedskriv beskrivelsen af den konkrete mistanke undlad at tolke på oplysninger Aftal med din leder, hvem der gør hvad i forhold til orientering af forældrene og eventuel underretning Vis omsorg for barnet og lyt til det men undgå at stille ledende spørgsmål eller afhøre Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er en del af sagen Orientér omgående din leder om din viden. Aftal hvem der gør hvad i forhold til en underretning. Kontakt evt. Familieafdelingen for at aftale nærmere. Underretningspligten gælder, uanset om der allerede er et samarbejde i gang om barnet Tal ikke om din viden med nogen, der ikke er en del af sagen Vurder oplysningerne fra din medarbejder, herunder om karakteren af oplysningerne giver anledning til at sende en underretning til Familieafdelingen Hvis du er i tvivl, kan du kontakte Familieafdelingen, og bede om vejledning Forældrene skal orienteres, inden der fremsendes en underretning Orienter din medarbejder om, hvorvidt oplysningerne har ført til en underretning Du kan blive bedt om at deltage i et underretningsmøde med henblik på at uddybe underretningen Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familieafdelingen Tal ikke om din mistanke med nogen, der ikke er en del af sagen Sørg for at Familieafdelingen straks bliver underrettet Hvis du underretter mundtligt eller telefonisk, skal der efterfølgende hurtigst muligt sendes en skriftlig underretning. Forældrene skal orienteres, inden der fremsendes en underretning Du kan blive bedt om at deltage i et underretningsmøde med henblik på at uddybe underretningen Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familieafdelingen Tal ikke om din viden med nogen, der ikke er en del af sagen 10

11 2.3 Hvis din mistanke eller viden retter sig mod EN ANSAT Har du Som medarbejder Som leder Mistanke eller konkret viden Noter hændelser og de videre handlinger i forhold til din mistanke eller konkrete viden Er det forældre, der kommer til dig med en bekymring eller en mistanke om seksuelt overgreb eller vold mod deres barn, bed da forældrene om at nedskrive deres samtaler med barnet Kontakt din leder og kun din leder hvis du har mistanke eller viden om et overgreb begået af en ansat. Din leder har ansvaret for at gå videre med sagen Hvis din viden er rettet mod din leder, skal du kontakte leders leder. Vedkommende har ansvaret for at gå videre med sagen. Vis omsorg for barnet og lyt til det men undgå at stille ledende spørgsmål eller afhøre. Vurder tyngden af den skriftlige eller mundtlige information, som du har fået fra medarbejdere, forældre eller andre Kontakt områdechefen for at koordinere det videre forløb, herunder om der er grundlag for at foretage en politianmeldelse. Områdechefen sikrer koordinering med direktøren på området. Har du konkret viden om vold eller seksuelt overgreb begået af en ansat, skal du straks sende en underretning til Familieafdelingen. Du skal informere det pågældende barns forældre. Vær opmærksom på behovet for støtte og omsorg til de involverede personer: o Barnet og dets forældre o Den ansatte som viden eller mistanke er rettet mod o Øvrige ansatte o Børn og forældre Da der er tale om en personalesag, skal du i samarbejde med områdechefen koordinere det videre forløb sammen med Personaleafdelingen. Du skal i samarbejde med områdechefen vurdere om og hvornår, det er relevant at orientere øvrige ansatte, de andre forældre, bestyrelsen mv. 11

12 2.4 Hvis din mistanke eller viden retter sig mod ET BARN UNDER 15 ÅR Børn og unge kan blive udsat for vold og seksuelle overgreb fra et andet barn under 15 år. Både i forhold til voldelige og seksuelle overgreb kan det være vanskeligt at vurdere, hvornår overgrebet er af en sådan karakter, at det kræver, at der sendes en underretning. Som overordnet retningslinje skal der sendes en underretning, hvis barnet / den unge udviser tegn og reaktioner på vold og seksuelle overgreb (se figur 3 og 4 på side 26-28), og / eller når problemet er forsøgt afhjulpet, uden at den rette løsning er fundet. Særligt ved seksuelle overgreb skal der desuden skelnes mellem aldersvarende optagethed af seksualitet, og seksualitet der kræver skærpet opmærksomhed og indgriben, herunder: Tydelig forskel i alder, modenhed og intellekt mellem de børn, som indgår i de seksuelle aktiviteter sammen Bestikkelse, trusler eller tvang mod andre børn for at få dem til at deltage i de seksuelle aktiviteter Har du Som medarbejder Som leder Mistanke eller konkret viden Overrasker du børn i situationen, spørg dem da på en neutral måde om, hvad de laver/leger og hvor de evt. har set eller kender denne leg fra? Lyt til børnene og undgå at afhøre dem Drøft og afklar mistanken eller din viden med din kollega Skriv ned, hvilke tegn, signaler eller hændelser der ligger til grund for mistanken Hvis mistanken rejses af en pårørende eller andre, så nedskriv beskrivelsen af den konkrete mistanke undlad at tolke på oplysninger Tal ikke om din mistanke eller viden med nogen, der ikke er en del af sagen Vurder medarbejderens oplysninger, herunder om karakteren af oplysningerne tyder mere på en eksperimenterende leg end på en overgrebssituation. Ved tvivl, kontakt Familieafdelingen eller PPS Der skal ved leg og aktiviteter, der vækker tvivl og bekymring om et seksuelt overgreb, altid foretages en underretning til Familieafdelingen, både i forhold til det barn, der er blevet udsat for overgrebet og i forhold til det barn, der har begået overgrebet Hvis det drejer sig om en voldelig eller seksuel handling, skal du sammen med medarbejderen allerede samme dag indkalde/orientere begge børns forældre om hændelsen. Ved samtalen med forældrene skal du orientere om, at der indsendes underretninger, så de kan få den relevante hjælp og støtte Du kan blive bedt om at deltage i et underretningsmøde med henblik på at uddybe underretningen Støt din medarbejder i at kunne rumme sagen i den tid, der går, mens udredningsprocessen foregår i Familieafdelingen 12

13 2.5 Pressehåndtering Alle henvendelser fra pressen i ovenstående sager håndteres af direktøren på området, hvor sagen pågår. Direktøren afgør, om der skal ske orientering til pressen. Kommunikationschefen kan inddrages i håndtering af pressen. Politiet frigiver tidligst oplysninger til pressen, hvis det besluttes at rejse tiltale. 13

14 3. Familieafdelingens procedure ved underretninger om overgreb Alle underretninger, der vedrører mistanke eller viden om vold og seksuelle overgreb vil behandlet efter en særlig procedure: Alle nye underretninger om vold eller seksuelle overgreb mod børn og unge modtages af Modtagelsen. Underretninger i eksisterende sager om vold og seksuelle overgreb behandles af rådgiver på sagen. Rådgiver forholder sig til bekymringsstadiet i underretningen og vurderer, om der skal indhentes yderligere oplysninger. Ved tvivl drøftes underretningen med den faglige koordinator eller leder i Familieafdelingen. Herefter følges handlevej 1 eller 2: Handlevej 1: Mistanke om overgreb Såfremt der må konstateres en mistanke om, at der er/har været overgreb i forhold til et barn, kontaktes politiet af socialrådgiver for at drøfte sagen og høre, om der kan afholdes en børnesamtale med barnet/den unge, herunder om forældrene skal orienteres om samtalen. Herefter kontaktes politiet igen, og det aftales, om forældrene skal indkaldes til en samtale med henblik på hjælp og støtte. Endvidere aftales det, om der skal laves en skriftlig anmeldelse til politiet. I sidste ende er det kommunens afgørelse, om der skal laves en anmeldelse. Såfremt der laves en anmeldelse og/eller træffes beslutning om en børnefaglig undersøgelse, inddrages Børnehus SYD. Se afsnit 3.3 Handlevej 2: Viden om overgreb Ved viden om overgreb (fx konkrete udsagn fra barnet selv, fra vidner eller fra krænker) kontaktes politiet samme dag af rådgiver. Det afklares med politiet om, der skal afholdes en børnesamtale med barnet/den unge, herunder om forældrene skal orienteres om samtalen. Herefter kontaktes politiet igen, og det aftales, om forældrene skal indkaldes til en samtale med henblik på hjælp og støtte. Endvidere aftales det, om der skal laves en skriftlig anmeldelse til politiet. I sidste ende er det kommunens afgørelse, om der skal laves en anmeldelse. Såfremt der laves en anmeldelse og/eller træffes beslutning om en børnefaglig undersøgelse, inddrages Børnehus SYD. Se afsnit

15 3.2 Planlægning af det videre sagsforløb i Familieafdelingen Under hensyn til om handlevej 1 eller 2 er benyttet, planlægges det i alle sager i forhold til: At barnet / den unge er beskyttet imod yderligere overgreb At forældrene kontaktes og inddrages At der afholdes en børnesamtale med barnet / den unge At barnet / den unge har en tryghedsperson i processen At barnet / den unge får psykologhjælp ved behov At der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse At der ved behov iværksættes særlig støtte til barnet og familien, før undersøgelsen er gennemført At samarbejdspartnere i dagtilbud / skole orienteres om fremtidige tiltag efter vurdering af næste skrift i sagen Det er endvidere vigtigt, at sikre under og efter et forløb med vold og seksuelle overgreb: At socialsagen ikke forsvinder i skyggen af en eventuel politisag At fokus holdes på barnet At der sættes ind med den nødvendige hjælp på kort sigt At barnet på lang sigt kan få den nødvendige hjælp At der er et tæt samarbejde mellem Familieafdelingen og dagtilbud / skole. 3.3 Samarbejdet med Børnehus SYD Hvis der er mistanke eller viden om, at et barn har været udsat for overgreb, og når politi eller sygehusvæsen er involveret i sagen, er det lovpligtig for kommunen at benytte Børnehus Syd som led i den børnefaglige undersøgelse. I Børnehus Syd er relevante myndigheder samlet for at sikre en koordineret og tværfaglig indsats af høj kvalitet i sager om overgreb. Formålet er, at alle børn og unge, der har været udsat for et overgreb, får en kvalificeret og skånsom indsats samlet på et børnevenligt sted. Det er alene socialrådgiverne i Familieafdelingen, der kan tage kontakt til Børnehus Syd enten med henblik på at visitere en sag til børnehuset eller for konsultativ bistand, når der er bekymring for, antagelse om eller konkret viden om et overgreb. Alle øvrige kan kontakte Modtagelsen i Familieafdelingen med henblik på faglig sparring. Billund Kommune samarbejder med Børnehus Syd i Odense med underafdeling i Esbjerg. LOV OM BØRNEHUS EFTER SERVICELOVENS 50 b: Når et barn ellen en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter 50 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. 50 a. Det gælder i sager, hvor der ud over kommunen er mindst en anden sektor involveret, fx politi eller sygehusvæsen. 15

16 4. Kontakt Billund Kommune Unge- og Familiestaben, sekretariat for Familieafdelingen og Pædagogisk, Psykologisk, Sundhedsfaglig Rådgivning (PPS) Tlf Mandag - onsdag: Kl Torsdag: Kl Fredag: Kl Modtagelsen i Familieafdelingen kan kontaktes for sparring, råd og vejledning i forhold til tvivlsspørgsmål. Spørg efter at komme til at tale med en socialrådgiver i Modtagelsen. Udenfor almindelig åbningstid, kontaktes Sydøstjyllands Politi, hvor du kan få kontakt med Familieafdelingens bagvagt, som er socialrådgiver. Link til underretningsskemaer på Billund.dk: Politiet Sydøstjyllands Politi Tlf eller 114 Nyttige links Videnscenteret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn (SISO): Socialstyrelsens initiativer overfor seksuelle, fysiske og psykiske overgreb Socialstyrelsens redskaber til opsporing og forebyggelse af overgreb i dagtilbud og skoler Socialstyrelsens side om udviklingshæmning, seksualitet og overgreb Børns Vilkår find viden om overgreb og forebyggelse af overgreb Sundhedstjenestens side om børn og seksualitet JanusCenteret et udrednings- og behandlingstilbud til børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer samt deres ofte og familier. Centeret kan kontaktes for råd og vejledning.

17 5. Organisering, forankring og opfølgning Billund Kommunes Beredskab og handlevejledning for forebyggelse og håndtering af vold og seksuelle overgreb er organiseret i Børn og Unge forvaltningen med Børne- og Ungedirektøren som øverst ansvarlig. For at sikre et levedygtigt beredskab kræver det dels ledelsesmæssig og organisatorisk opbakning, dels et bredt kendskab til beredskabet og de rette kompetencer i organisationen. 5.1 Implementering og forankring Implementering og forankring af beredskabet involverer flere aktører: Den tværfaglige styregruppe Den tværfaglige styregruppe på børneområdet har ansvaret for at følge implementeringen og forankringen af beredskabet, herunder sikre ressourcer til organisatorisk understøttelse og kompetenceudvikling af medarbejdere. Den tværfaglige styregruppe skal desuden en gang årligt på baggrund af feedback fra de tværfaglige distriktsteam forholde sig til, hvorvidt beredskabet skal justeres. Lederen på de enkelte institutioner Lederen på de enkelte institutioner (dagtilbud og skoler) er ansvarlig for at sikre implementeringen af beredskabet på egen institution. Lederen skal desuden sikre, at der udarbejdes procedurer for information om beredskabet til nye medarbejdere. De tværfaglige distriktsteam De tværfaglige distriktsteam understøtter implementeringen på de enkelte institutioner i eget distrikt. Distriktsteamet beslutter, hvorvidt de i distriktet ønsker en fælles tilgang til implementering, herunder fælles procedurer for information til nye medarbejdere. Endvidere er de tværfaglige distriktsteam ansvarlige for en gang årligt at sikre opfølgning og feedback på beredskabet til den tværfaglige styregruppe. Administrativ tovholder Sekretær for den tværfaglige styregruppe er tovholder på implementeringen og forankringen af beredskabet med ansvar for at sikre opfølgning på beredskabet i de tværfaglige distriktsteam og den tværfaglige styregruppe. Desuden skal tovholderen understøtte beredskabets udarbejdelse og vedligeholdelse. Det er målet, at alle frontmedarbejdere på børne- og ungeområdet har et kendskab til beredskabet, herunder ved hvor beredskabet findes på kommunens hjemmeside. 5.2 Offentliggørelse, opfølgning og revidering Beredskabet forefindes på Billund.dk. En gang årligt vil der ske en opfølgning på beredskabet på baggrund af drøftelser i det tværfaglige distriktsteam og den tværfaglige styregruppe; jf. ovenfor. Beredskabet vil blive revideret løbende efter behov og med maksimalt fire års intervaller; jf. Serviceloven 19 stk

18 DEL II Definitioner, begreber og viden

19 6. Definitioner og begreber For at kunne observere og reagere på viden eller mistanke om vold og seksuelle overgreb er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved vold og seksuelle overgreb. 6.1 Definition af vold Vold mod børn handler ikke alene om fysisk afstraffelse. Vold mod børn kan også være psykisk som at blive udsat for vedvarende kritik, ydmygelse og latterliggørelse, at være vidne til vold, at få ødelagt sit sovedyr, skoletaske eller andre ting, som barnet er glad for, gentagne gange eller at blive tvunget til at gøre andre fortræd. Ligeledes kan psykisk vold være, at barnet bliver bedt om at tage stilling til forældrenes konflikt, at man som forælder konstant taler dårligt om den anden forælder over for barnet og/eller at barnet forhindres i at have kontakt med vigtige personer, for eksempel bedsteforældre, venner eller den anden forælder. Strafferetligt er vold opdelt i en række kategorier af strafbare handlinger med beskrivelse af strafferammer jf. følgende paragraffer i straffeloven: 244. Den, som øver vold eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. HVAD ER VOLD? Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene, andre børn eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet. 245a. Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis straffes med fængsel indtil 6 år Har et legemsangreb omfattet af 245 eller 245a været af så grov beskaffenhed eller har haft så alvorlige skader eller døden til følge, at der foreligger skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år. 19

20 6.2 Definition på seksuelle overgreb Der er tale om et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung, når barnet eller den unge inddrages i seksuelle aktiviteter, som de ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til og / eller aktiviteten overskrider samfundets sociale eller retslige normer. Ifølge straffeloven er det strafbart at have et seksuelt forhold til personer under 15 år. Den strafferetlige definition af seksuelle overgreb findes i straffelovens kapitel 23 og 24, som omhandler forbrydelser mod kønssædeligheden. Følgende kategorier af handlinger er strafbare: 210. Samleje med slægtning i nedadstigende linje eller samleje mellem bror og søster Voldtægt. 222,223,224. Samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under 15 år dog 18 år, hvis barnet eller den unge er betroet til undervisning/opdragelse. 230, 232, 235. Blufærdighedskrænkelse (Blotteri, beføling, beluring, verbal uterlighed) samt optagelse, besiddelse og udbredelse af fotos eller film osv. af personer under 18 år. HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? Seksuelle overgreb er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til. Seksuelle overgreb mod børn er karakteriseret ved følgende: Den voksne udnytter barnets tillid Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser, eller et udtryk for børn og unge, der udsætter andre børn og unge for seksuelt grænseoverskridende adfærd Det er en handling, som overskrider samfundets lovgivning og den almindelige moral Seksuelle overgreb kan bestå af blottelser, berøringer og seksuelle handlinger som samleje. Det er også et seksuelt overgreb, når børn overværer voksnes seksuelle handlinger med hinanden eller at der bliver vist pornofilm, mens børn ser på. FORÆLDREANSVARSLOVEN 2 STK. 2: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende handling. 20

21 7. Grooming Mange forbinder seksuelle overgreb mod børn og unge med seksuelle handlinger fra en fremmed voksen. Undersøgelser viser dog, at i langt de fleste sager var krænkeren en person, som barnet eller den unge kendte i forvejen, og som de ofte havde tillid til. Begrebet grooming er hentet fra engelsk til at beskrive den proces, hvor krænkeren opbygger en relation til et barn eller en ung med henblik på at begå et seksuelt overgreb. Ofte har krænkeren over længere tid manipuleret og forført barnet med det formål at få barnet til at overskride egne grænser. Det kan foregå både online og offline, men man ser i dag rigtig mange tilfælde af grooming på nettet. Grooming-processen gennemgår ofte disse faser: 1. Den kontaktskabende fase hvor krænkeren udvælger sig potentielle ofre. Derefter forsøger krænkeren at opbygge et venskab eller en relation til barnet. 2. Krænkeren foretager forskellige risikovurderinger i forhold til ofrets netværk og risikoen for, at hensigterne bliver afsløret. 3. Hvis krænkeren vurderer at kunne gennemføre det seksuelle overgreb i forhold til det udvalgte offer, vil der som regel komme en fase, hvor venskabet styrkes mere. Ofret skal her føle sig udvalgt eller som den eneste ene. Først her, men nogle gange også tidligere i forløbet, introduceres det seksuelle tema over for ofret. 4. På et tidspunkt, hvor krænkeren føler at have kontrol og magt over relationen til ofret, gennemføres det eller de seksuelle overgreb online eller ved et fysisk møde. 5. Krænkeren vil både i forbindelse med overgrebet og bagefter sikre sig, at ofret ikke fortæller om det, men at hændelserne bliver bevaret som hemmeligheder. En grooming-proces kan omfatte, at krænkeren udsætter andre voksne omkring barnet for grooming. Krænkeren kan fx gøre sig gode venner med barnets forældre for at få legitim adgang til barnet. Hvis krænkeren er ansat, kan vedkommende tage sig ekstra meget af et sårbart barn, så det kommer til at se ud som omsorg for barnet og ikke vækker mistanke hos kollegaer eller andre. Det er vigtigt for fagpersoner at kende til grooming, så man kan spotte tegn på børn, der udsættes for forsøg på grooming og dermed forebygge seksuelle overgreb. Læs mere om grooming på Red Barnets hjemmeside. 21

22 8. Digitale sexkrænkelser Digitale sexkrænkelser omfatter typiske deling af nøgenbilleder og / eller video / billeder af seksuel karakter uden de medvirkendes samtykke. Digitale sexkrænkelser kan være et resultat af en grooming proces, hvor barnet eller den unge manipuleres til at sende grænseoverskridende indhold, men digitale sex krænkelser sker også i andre situationer, fx hvor andre unge uforvarende deler krænkende materiale eller som en del af en konflikt og mobning mellem de unge. Ofte er det vanskeligt for barnet og den unge at sætte sig ind i rækkevidden og konsekvenserne ved at poste eller videresende et billede / video med et intimt indhold. Det gælder både for ofret og den der videresender materialet. Undersøgelser har desuden vist, at flertallet af børn og unge ikke fortæller det til andre, hvis de har oplevet digitale sexkrænkelser; hverken forældre eller nære venner. Børnenes og de unges digitale liv forbliver ofte usynligt for voksne, men er lige så vigtigt og reelt som det i den fysiske verden. Som ved et fysisk seksuelt overgreb kan barnet eller den unge sidde tilbage med følelser af skyld, skam og tillidsbrud, når et intimt eller krænkende billede er blevet delt. I nogle sager bliver offentliggørelsen et traume, som skal bearbejdes med professionel hjælp. Det er væsentligt, at alle børn og unge ved, at det er strafbart at dele billeder og videoer med krænkende indhold, samt hvilke konsekvenser det kan have for offeret. Læs mere digitale sexkrænkelser og find undervisningsmateriale på Red Barnets hjemmeside. BØRNEPORNOGRAFI EFTER STRAFFELOVENS 235 Det er ulovligt at tage / dele billeder af personer under 18 år, hvor der vises seksuelle handlinger. Undtaget er kærestepar som må dele imellem sig, men ikke med andre. 22

23 9. Særligt udsatte målgrupper 9.1 Børn og unge i en udsat position Alle børn og unge kan blive udsat for et seksuelt overgreb; særligt internettet bringer børn og unge i kontakt med krænkere. På samme tid har forskning vist, at børn og unge i udsatte positioner er mere udsatte for at blive ofre for seksuelle overgreb end øvrige børn og unge. Manglende omsorg og tryghed hjemmefra betyder, at disse børn og unge ofte er mere modtagelige over for krænkerens opmærksomhed og omsorg. Ligeledes er mindre børnene mere udsatte, da krænkeren ofte har større mulighed for at manipulere eller true barnet til at følge krænkerens krav og hemmeligholde oplevelserne. Følgende risikofaktorer gør børn og unge særligt udsatte for overgreb: Opvækst under ustabile familieforhold Anbringelse udenfor hjemmet Vold i hjemmet Alkohol- eller stofmisbrug i hjemmet Mobning Skoleskift, som kan gøre det svært at etablere relationer til andre børn og voksne Belastende oplevelser som sygdom og død i familien Dårlig kontakt til forældrene Ensomhed 9.2 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap er også i en særlig udsat position for at blive ofre for seksuelle og voldelige overgreb, som følge af en øget afhængighed af omsorgspersoner. Det er ikke alle børn og unge med et handicap, der har øget risiko for at blive udsat for overgreb. Nedenstående forhold øger risikoen for at blive udsat for et overgreb: Større social isolation Øget afhængighed af andre Megen voksenkontakt Svært ved at sætte og opfatte grænser - svært ved at sige fra Kropsfornemmelsen er udfordret Manglende evne til at aflæse situationen Mangelfuld viden om seksualitet Vanskeligt ved at forstå og begå sig på de sociale medier 23

24 10. Mulige tegn og reaktioner på vold og seksuelle overgreb Nedenfor beskrives en række mulige tegn og reaktioner på henholdsvis vold og seksuelle overgreb. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/adfærdsmæssige tegn og reaktioner. For seksuelle overgreb sondres ligeledes mellem de tegn og reaktioner henholdsvis småbørn, mellemstore børn og teenagere særligt kan udvise. Figur 3: Mulige tegn og reaktioner på vold Tegn og reaktioner på vold Fysiske tegn Psykiske tegn Sociale og adfærdsmæssige tegn Mærker efter slag Brandmærker Sår på kroppen Mærker efter kvælningsforsøg Knoglebrud Symptomer på voldsom rystelse af mindre børn Hyppige skadestuebesøg Psykosomatiske klager Vanskeligheder med kropslig kontakt Søvnvanskeligheder Tristhed Indadvendthed Ensomhedsfølelse, føler sig anderledes Isolation Utryg tilknytning Mistillid til voksne Lav selvfølelse Dissociation Hjælpeløshed, magtesløshed Skyld- /skamfølelse Begyndende depression Manglende identitetsfølelse Svært ved at løsrive sig fra forældre / løsriver sig for hurtigt Posttraumatisk stressdisorder Koncentrations-vanskeligheder Leg, hvor vold illustreres Vanskeligheder med impulskontrol Indlæringsvanskeligheder Tab af kompetencer Udadreagerende/aggressiv adfærd Følelse af frustration og vrede Hyperaktivitet, hypersensitivitet Angst Selvdestruktiv og selvskadende adfærd Udvikling af beskyttelsesstrategier Overtilpassethed Vanskeligheder med at regulere følelser 24

25 Figur 4: Mulige tegn og reaktioner på seksuelle overgreb Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb Fysiske tegn Psykiske tegn Sociale og adfærdsmæssige tegn Småbørn Rødmen, irritation omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Smerte, kløe, udslæt omkring kønsorganer, skede- og endetarmsåbning Vaginal blødning, blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning Blærebetændelse, skedekatar Blod i underbukserne Have svært ved at gå eller sidde Mave- og fordøjelsesvanskeligheder Klager over utilpashed Stoppe ting / objekter op i skede- og endetarmsåbning Ufrivillig vandladning Revner i mundvig, sår i munden Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme Synkebesvær, ubehag ift. bestemte fødevarer Usædvanlig kropslugt (sæd) Følger ikke normal vækstkurve Mellemstore børn Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Humørsvingninger Tristhed Angst Uforklarlig gråd, skrigeture Mareridt, bange for at falde i søvn Udvise ligegyldighed, robotlignende adfærd Ensomhedsfølelse Isolation Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv Mistillid til voksne Utryg tilknytning Dissociation Ukritisk i kontakten til andre Mellemstore børn vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Ændring i adfærd Seksualiseret adfærd Overdreven / tvangspræget onani Usædvanlig interesse i og viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau Koncentrationsvanskeligheder fx ved leg og samvær med andre Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres Regredierende adfærd, babysprog Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke, slå, bide Hyperaktivitet Frustration og vrede Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder Umotiveret gråd Tavshed Påførelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn. Herudover: Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine mm. Vanskeligheder med kropslig kontakt Lav selvfølelse Magtesløshed Apati Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration Udvise voksen seksuel adfærd, gå 25

26 Teenagere Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Skyldfølelse Skamfølelse Begyndende depression Indadvendthed Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: forførende, flirtende Påfaldende påklædning Manglende blufærdighed eller overdreven blufærdighed i forhold til egen krop og i relation til omgivelserne Begyndende selvdestruktiv adfærd Tab af kompetencer Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier for at undgå seksuelle overgreb eller afsløring heraf Mobning Begyndende selvmordstanker Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn. Herudover: Tidlig seksuel aktivitet Tidlig graviditet og abort Forsøg på at tilbageholde / skjule fysisk udvikling Depression Mistillid til andre Manglende identitetsfølelse Forvirret omkring kønsidentitet Forøget skyld- og skamfølelse Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker- og forsøg Spiseforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Udvise pseudomodenhed Hemmelighedsfulde, skamfulde Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning 26

27 11. Forebyggelse i dagtilbud og skoler Forebyggelse handler om at forhindre, at børn og unge bliver udsat for vold og seksuelle overgreb. I arbejdet med forebyggelse af overgreb i dagtilbud og skoler vil det være relevant at overveje, hvordan der kan arbejdes med forebyggelse på følgende områder: 1. Organisatoriske og fysiske rammer 2. Faglig viden på området 3. Børns demokratiske rettigheder Forebyggelse gennem organisatoriske og fysiske rammer handler om, at værdier og normer er afspejlet i politikker, regler og procedurer samt at sikre en gennemsigtig indretning. En lokal forebyggelsespolitik på de enkelte institutioner kan være med til at tydeliggøre rammer, spilleregler, normer og værdier. Forebyggelse gennem faglig viden handler om at sikre, at ledere og medarbejdere har opdateret viden på området, herunder viden om tegn og reaktioner på vold og seksuelle overgreb, så den enkelte er i stand til at handle på trods af tvivl og manglende sikkerhed for, hvad barnet har været udsat for. Børns demokratiske rettigheder handler om at sikre, at børnene kender til deres rettigheder, for eksempel i forhold til fysisk afstraffelse. Det handler også om at hjælpe barnet til at forstå egne følelser, kende forskel på, hvad det har lyst til og ikke har lyst til samt at kunne give udtryk for egne følelser. I de blå bokse kan der findes inspiration til, hvordan man kommer i gang med at arbejde forebyggende på de tre områder. ORGANISATORISKE OG FYSISKE RAMMER Nedenstående spørgsmål kan anvendes som udgangspunkt til at drøfte, hvilke rammer der skal være gældende på de enkelte institutioner som baggrund for en lokal forebyggelsespolitik: 1. Har vi her på institutionen den nødvendige viden om børns seksualitet? 2. Hvornår, hvor og hvor længe er det i orden, at voksne er alene med børn / unge? 3. Er det i orden at give børn / unge kram? Kys? Hvorfor? Hvorfor ikke? 4. Kan vi sende nye medarbejdere alene på tur med børn / unge? 5. Har vi regler for, hvem der sover sammen med børn / unge, og hvilke børn der sover sammen, når vi er på tur? 6. Går man i bad / klæder om sammen med børn / unge? 7. Hvilket sprog og tone anvender vi voksne indbyrdes og i forhold til børnene? 8. Hvordan håndterer og snakker vi om det, hvis et barn har en seksuelt grænseoverskridende adfærd? 9. Hvordan håndterer vi det, hvis vi oplever, at en voksen udviser en grænseoverskridende adfærd overfor et barn? Fortsættes >> 27

28 10. Hvad er acceptabel påklædning her hos os? 11. Er der situationer, som kan opfattes som kontroversielle, hvor vi skal have særlige regler, fx besked til nærmeste leder, notatpligt eller lign.? 12. Har vi en fælles holdning til vold? 13. Hvornår har vold en karakter, hvor vi skal reagere? 14. Hvordan introduceres nye medarbejdere til spillereglerne? 15. Hvordan fortæller vi forældre og samarbejdspartnere om spillereglerne? 16. Hvordan sikrer vi, at alle på stedet kender de fælles spilleregler? Skrive dem ned i en forebyggelsespolitik? Tage dem op med faste mellemrum? Eller? BØRNS DEMOKRATISKE RETTIGHEDER Det er vigtigt, at børn og unge er bevidste om deres rettigheder, og ved hvad der er rigtigt og forkert. For små børn kan handle det om at læse bøger om, hvad der er okay og ikke okay og hvordan man siger ja og nej; for de større børn og unge kan der tilrettelægges undervisningsforløb om emnerne vold og seksuelle overgreb, herunder digitale sexkrænkelser. Du kan finde undervisningsforløb på opdelt efter indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. FAGLIG VIDEN For at kunne observere og reagere på mistanke eller bekymring om vold og seksuelle overgreb er det vigtigt, at man som leder og medarbejder besidder faglig viden på området. Det er derfor værd at overveje, om I har tilstrækkelig viden om: 1. Tegn og reaktioner hos børn, der udsættes for vold og seksuelle overgreb? 2. Børns seksualitet og grænsedragningen mellem legitim seksuel adfærd og bekymrende seksuel adfærd? 3. Grooming og den forførelses- og manipulationsproces, der ofte går forud for, at et overgreb finder sted? 4. Det kommunale beredskab og kendskab til de forskellige handleveje? 5. At tale med børn generelt og specifikt i relation til temaerne vold og seksuelle overgreb?

29 BILAG 29

30 Almindelig og skærpet underretningspligt Almindelig underretningspligt (Serviceloven 154) For alle borgere gælder, at de har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller anden opdragers side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Skærpet underretningspligt (Serviceloven 153) Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, har skærpet underretningspligt, hvilket betyder, at hvis du får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung under 18 år har været udsat for overgreb (SEL 153, stk. 1 nr. 4), skal der foretages underretning. Hvad skal en underretning indeholde? Hvis din underretning drejer sig om vold, fysisk mishandling, seksuelle overgreb eller andre strafbare forhold og mistanken er rettet mod forældrene, skal du straks kontakte Familieafdelingen (telefonisk eller personligt) uden at orientere forældrene. UNDERRETNINGSPLIGT EFTER SERVICELOVENS 153 OG 154 Den offentlige ansatte har pligt til at underrette de sociale myndigheder, hvis man under udøvelsen af tjenesten får grund til at antage eller kendskab til: At et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte At et barn umiddelbart efter fødslen kan have behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres behov At et barn eller ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af et opfylde undervisningspligten eller At et barn eller ung under 18 år har været udsat for et overgreb Underretningspligten tilsidesætter medarbejderens tavshedspligt. Det er pligtforsømmelse i ansættelsesforholdet, hvis man ikke agerer på sin bekymring, mistanke eller viden om voldeligt eller seksuelt overgreb. Hvis din underretning vedrører andre forhold, skal du så vidt muligt orientere forældrene om underretningen. 30

31 Før underretningen udarbejdes, bør problemstillingen drøftes med nærmeste leder. Underretningen skal indeholde følgende: Hvis du er i tvivl om, du skal sende en underretning, kan du altid kontakte Modtagelsen i Familieafdelingen for råd og sparring på tlf Barnets navn, CPR nummer og adresse Forældrenes navne og CPR nummer Underretters navn, arbejdsplads, adresse og telefonnummer Oplysning om forældremyndighed Beskrivelse af bekymringen for barnet, herunder barnets problemer og vanskeligheder Beskrivelse af barnet, herunder også barnets stærke sider og ressourcer Beskrivelse af, hvordan dagtilbuddet/skole har forsøgt at støtte og hjælpe barnet Evt. forældrenes bemærkninger til underretningen I beskrivelsen af bekymringen for barnet og i selve beskrivelse af barnet er det vigtigt at bruge barnets egne ord og at undgå fortolkninger. Der er udformet et skema, som ansatte i Billund Kommune kan anvende til at skrive underretningen. Underretningsskemaet forefindes elektronisk på Billund.dk. Hvis det elektroniske skema ikke anvendes, og underretningen formuleres på egen hånd ud fra ovenstående punkter, skal underretningen sendes via sikker post til ungeogfamilie@billund.dk 31