Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb

Transkript

1 Seksualpolitik - Plan for forebyggelse af seksuelle overgreb Baggrund for en nedskrevet seksulpolitik Børnene og de unge på Sølyst har sammenlignet med andre børn og unge - haft en vanskelig livssituation ofte præget af manglende stabilitet og omsorg fra de voksnes side. Dette øger børnenes risiko for at blive udsat for eller selv udøve seksuelle overgreb. Mange af børnene er vokset op i brudte familier, har oplevet forældres misbrugsproblemer eller vold i familien. Børnene og de unge har derfor et særligt behov for omsorg og opmærksomhed og kan dermed lettere være udsat for overgreb, der måske begynder som eller forveksles med omsorg og interesse. Desuden har en del af børnene i opvæksten oplevet grænseoverskridende adfærd fra voksnes side. Det kan medføre, at de ikke kender deres egne grænser særlig godt og har svært ved at sætte grænser i forhold til andre. Ligeledes har børnene og de unge også svært ved at mærke andres grænser, hvorved de let kommer til at overskride disse. Statistisk viser det sig, at døgnanbragte børn og unge har en langt større risiko end andre for seksuelle overgreb begået enten før eller under anbringelsen. Undersøgelser peger også på, at vold i hjemmet er en særlig risikofaktor for udviklingen af seksuelt krænkende adfærd hos børn og unge. Derfor er der behov for øget fokus omkring de tegn og signaler hos børnene og de unge, som kan give anledning til opmærksomhed på, om børnene er i mistrivsel som følge af overgreb. På Sølyst har næsten samtlige ansatte i løbet af 2010 og 2011 deltaget i et 30 timers kursus med overskriften: Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn anbragt uden for hjemmet. Kurset var delvist finansieret af Servicestyrelsen. På kurset blev der kraftigt opfordret til, at institutionen efterfølgende nedfældede institutionens seksualpolitik med henblik på en tydeliggørelse af gældende værdier, normer, regler og procedurer på institutionen. Desuden vil en skriftlighed kunne danne baggrund for at gøre emnet til genstand for en aktuel, men også fortløbende diskussion og justering. Begrebsafklaring Der er tale om seksuelt overgreb, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som barnet ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller seksuelle aktiviteter, der overskrider samfundets sociale eller retslige normer. (Citeret efter SISOs publikationer) 1

2 Tegn på seksuelle overgreb Der findes ikke entydige signaler og tegn på, at et barn eller en ung har været udsat for seksuelle overgreb. Børn er forskellige og reagerer og udtrykker sig forskelligt, men ofte vil børn og unge være præget af de overgreb, de har været udsat for. Det er derfor vigtigt, at personalet ser og reagerer på børn og unges tegn og reaktioner på mistrivsel. Man skal forholde sig undersøgende til de tegn og reaktioner, barnet udviser, og spørge konkret og neutralt ind til det, barnet fortæller. Men det er vigtigt ikke at udspørge eller afhøre barnet, hvilket er politiets opgave, såfremt sagen når så langt. Summarisk kan følgende opmærksomhedspunkter oplistes: Det fysiske område: - Direkte fysiske symptomer pga. overgrebet (rødmen, blødning, ridser, smerter) - Ufrivillig vandladning eller afføring - Påfaldende påklædning og kropsattitude - Spiseforstyrrelser Det psykiske område: - Psykosomatiske reaktioner - Umotiveret gråd angstreaktioner utryghed - Apati opgivenhed meningsløshed depression - Manglende selvværdsfølelse hjælpeløshed passivitet - Søvnløshed mareridt Det sociale og adfærdsmæssige område: - Ændring af adfærd - Påfaldende aktiv seksuel adfærd - Modvilje mod at være sammen med en bestemt person - Aggressivitet destruktivitet hyperaktivitet - Manglende koncentration - Selvdestruktiv adfærd - Regredierende adfærd - Vedholdende tavshed Seksuelt bekymrende adfærd og almindelig seksuelt udforskende adfærd Da der er risiko for, at børn og unge på døgninstitution udøver seksuelt krænkende adfærd over for hinanden, er det vigtigt tidligt at kunne reagere på en sådan adfærd, men også vigtigt at kunne finde grænsen mellem børn og unges normale sunde seksuelle udvikling og adfærd og en krænkende og grænseoverskridende adfærd. SISO præsenterer i publikationen Den professionelle tvivl omstående skema som hjælp til en sådan grænsedragning. 2

3 Ikke bekymrende adfærd Bekymrende adfærd Motivation Nysgerrighed Kontrol, hævn, tvang Relation Gensidig, fælles interesse, enighed Ulighed i magt/viden, mobberelation, oplevet mangel på valgmulighed Aktivitet Aldersrelateret, undersøge, berøre Eksplicit gentagelse af voksensex: Slikke, sutte, penetrering af kropshuller med penis, fingre eller ting Emotion/effekt Lyst, munterhed, behag (også seksuelt), ophidselse, spænding Følelse af overmagt, vrede, skadefryd, evt. seksuel ophidselse. (hos ofret: ulyst, skam, angst, skyld) Forebyggelse Organisatoriske opmærksomhedspunkter Værdigrundlaget som vejviser: Sølyst har et værdigrundlag, der tager udgangspunkt i, at børnene skal lære at tage ansvar for deres egen hverdag og det, de hver især har af øve-punkter. Sølyst skal være et rart sted for både børn og voksne. Børnene skal anerkendes på den person, de er, og de voksne er meget opmærksomme og bevidste på de relationer, de indgår i og tilbyder over for børnene. Det tilstræbes at møde børnene, hvor børnene befinder sig følelsesmæssigt og mentalt, at se børnene og møde dem med fokus på de positive oplevelser. Med afsæt i dette værdigrundlag vil der være grobund for den åbenhed og tryghed, der er vigtig for, at barnet eller den unge vil kunne tage imod hjælp fra de voksne i forbindelse med seksuelle overgreb. Det skal fortløbende vurderes, om værdigrundlaget afspejles i dagligdagen, og at der også i belastningsperioder er fokus på det anerkendende udgangspunkt, som kan befordre tryghed for børnene. Ansvaret for, at dette sker, påhviler alle ansatte. 3

4 Ansættelse af nye medarbejdere: I ansættelsessamtalen er der opmærksomhed på, hvordan den nye medarbejder forholder sig til normer og samværsformer med og mellem børnene og de unge. Hvor sætter pædagogen eksempelvis grænsen i forhold til seksuelt udfordrende adfærd? Denne drøftelse skal finde sted allerede ved ansættelsen for at få mulighed for at vurdere ansøgers holdning og præsentere stedets politik. Der indhentes så vidt muligt referencer på ansøgere, man overvejer at ansætte, for at være sikker på, at personen ikke i tidligere jobs har haft en uhensigtsmæssig adfærd i forhold til børn og unge. Der indhentes altid børneattest på nye ansatte. Samarbejde med forældre: Der er åbenhed omkring stedets seksualpolitik, og forældrene inddrages i overensstemmelse med gældende love, når der er mistanke om seksuelle overgreb. Samarbejde med sociale myndigheder: Der er et åbent samarbejde mellem institutionen og anbringende kommune omkring seksualpolitikken generelt og specifikt i tilfælde af seksuelle overgreb, både i forhold til det overgrebne og det evt. overgribende barn. Ansvaret for dette påhviler afdelingslederen. Tilsynsmyndigheden: Der sker orientering til tilsynsmyndigheden, når et barn på institutionen eller en voksen er involveret i en sag om seksuelt overgreb. Ledelsen påtager sig ansvaret for dette. Bevidstgørelse om seksualpolitikken: Ledelsen er ansvarlig for, at der via faglige drøftelser (afdelingsmøder, kollegiale overlap, evt. kurser og temadage) og supervision skabes rum og mulighed for, at der kan foregå en udveksling, hvor der er mulighed for at få holdninger, normer og situationer fra dagligdagen med børnene omkring seksualpolitiske problemstillinger bragt frem. Revision af socialpolitikken: Den nedskrevne seksualpolitik tages op på medudvalgsmødet hvert år efter sommerferien til evt. revision. Faglige opmærksomhedspunkter Ofte er tegnene på, at et barn har været udsat for eller er involveret i seksuelt grænseoverskridende adfærd, udefinerlige eller mangetydige. Ofte kommer reaktionerne frem i relationen til den voksne eller de andre børn og unge. I overensstemmelse med Sølysts værdigrundlag skal personalet tage vare på, at børnene og de unge lærer at passe på sig selv herunder lærer at mærke og respektere både egne og andres grænser, fysiske såvel som psykiske, og at det er tilladt at sige fra. En god fornemmelse af sig selv og egne rettigheder er et godt værn mod overgreb. Børnene har 4

5 brug for at lære deres krop at kende og at opleve den som en del af dem selv, de skal værne om. Der er brug for dialog, hvor de opfattelser og billeder, barnet og den unge har af sig selv, konfronteres og nuanceres. Børnene har brug for at lære de sociale spilleregler omkring udforskningen af deres seksualitet. Eksempelvis skal børnene vejledes mht., at det er upassende at udforske egen krop i det fælles rum. Børnene har brug for at lære en passende sprogbrug omkring seksuelle emner, hvor de voksne sætter standarden og omskriver med udtryk, som er neutrale og ikke nedsættende eller pornoficerende, hvis dette er påkrævet. En tilbagevendende og eksalteret interesse omkring seksuelle emner mødes neutralt og med anvisninger om, hvornår og hvor der vil være mulighed for at drøfte emnet. Børnene har brug for at få stillet deres nysgerrighed omkring seksuelle emner på en sober og faglig måde, så de ikke baserer deres viden på pornografi og lignende. Derfor skal der være en åbenhed omkring disse emner, men på rette tid og sted. Emner omkring hvad er normalt, hvad er unormalt, hvad skal jeg sige nej til, forskellen på gode og dårlige hemmeligheder og lignende spørgsmål kan passende tages op på børnemøder eller i individuelle samtaler med børnene og en voksen, som barnet er fortrolig med. De voksne skal kunne tale med børnene om grænser, empati og seksualitet, så børnene udvikler et kendskab til egne og andres grænser. De voksne skal støtte børnene i at udvikle en skelnen mellem f.eks. betydningen af lyst og ulyst, frivillighed og tvang og aktiv og passiv. Børnene skal kende reglerne for, hvad der anses for almindelig seksuel udvikling og nysgerrighed, og hvad der anses for upassende (grænseoverskridende) seksuel interesse for hinanden (jf. skemaet s. 3). I forhold til børn, der har udøvet grænseoverskridende seksuel adfærd over for andre børn, er det - både for at beskytte offeret men også krænkeren mod egne impulser - af og til nødvendigt med særlige forholdsregler. Det kan eksempelvis være, at et barn kun må være sammen med andre børn, når der er pædagoger til stede. Forelskelse mellem børn og unge på institutionen/regler og aftaler for børnene og de unges seksuelle adfærd: Børnene og de unge opfordres til at undgå at indgå i kæresteforhold med hinanden, da man dagligt skal kunne omgås hinanden, også når forholdet er slut. Sker det alligevel, hvilket ikke kan undgås, at de unge bliver glade for hinanden, må udfordringen tages op, og de unge skal støttes i, hvordan man tager vare på hinanden og sig selv, når man har et kæresteforhold. 5

6 Politik vedrørende brug af nettet og sociale medier: Børnene og de unges adgang til nettet, hvor de kan opsøge alle mulige underlødige sider, kan spærres, men det er så godt som umuligt at styre børnenes adgang til nettet og sociale medier. I stedet er det vigtigt at oplyse børnene om mulighederne og faldgruberne på nettet f.eks. om hvad der kan ske, når barnet deler billeder af sig selv eller personlige oplysninger som telefonnummer og adresse. Personlige opmærksomhedspunkter Det udfordrer og stiller særlige krav til medarbejderne, når et barn har været udsat for seksuelle overgreb. Den voksne skal kunne rumme de oplevelser, som barnet har haft, for at kunne forstå og støtte barnet bedst muligt. I denne forbindelse er det vigtigt, at de voksne dels har mulighed for at hente støtte hos hinanden, dels har mulighed for at modtage supervision. Medarbejderne skal have mulighed for at drøfte egen tilgang, normer og barrierer for at blive bedre til at rumme og reagere hensigtsmæssigt på børnenes oplevelser. Der kan være forskellige måder at reagere på over for mistanke eller kendskab til, at et barn har været udsat for overgreb reaktioner, som man skal være opmærksom på, da de ikke altid er hjælpsomme med hensyn til at få igangsat en proces, hvor man forholder sig fagligt og analyserende over for de iagttagelser, man har gjort. 1) Benægtelsen det kan simpelthen ikke passe: Man skubber tanken fra sig og tænker, at det ikke kan finde sted hos os, eller at et bestemt barn aldrig ville kunne finde på at gøre noget sådant. 2) Normalisering sådan er det vel blandt børn og unge i dag: Man tænker, at sådan er det måske at være ung i dag, sådan gør de unge jo i dag, det er en del af deres kultur. Der kan også ske det, at medarbejdernes grænser og normer gradvist flytter sig, når de gennem mange år har arbejdet med døgnanbragte børn. 3) Bagatellisering det kunne jo have været værre: Når man tyr til at nedtone det, barnet har været udsat for eller har udsat et andet barn for, kan det betyde, at ens fokus på barnets perspektiv og behov træder i baggrunden. 4) Hjælpeløshed der er ikke noget, jeg kan gøre: Den voksne kan blive så overvældet af hændelser omkring overgreb, at vedkommende føler sig afmægtig og mister al handlekraft 5) Dramatisering det er forfærdeligt, vi må straks gøre noget: I de fleste tilfælde er det mest hensigtsmæssigt at skynde sig langsomt og give sig tid til at undersøge og analysere, hvordan man bedst muligt handler og varetager børnenes behov. Mod til at kontakte en kollega: Børn og unge udsender også seksuelle signaler til de voksne, ofte uden at børnene og de unge er sig det bevidst, da det kan være en form for 6

7 kommunikation, børnene har lært sig tidligt i livet. Det kræver mod at henvende sig til en kollega om, at man ser et samspil, som man vurderer uhensigtsmæssigt, men det er en stor kollegial hjælp, som der skal være plads til. Det forventes, at kommunikationen og samspillet mellem medarbejderne og børnene/de unge er fri, men uden seksuelle undertoner, og at sprogbrugen er neutral. Handleanvisninger i tilfælde af mistanke eller viden om seksuelle overgreb Ved bekymring: Hvis der er bekymring for, at et barn måske kan være udsat for overgreb, kan der foretages en faglig, systematisk observation over en kortere periode, hvor bekymringen kan afkræftes eller bekræftes. Ved mistanke: Når barnet kommer med ytringer eller udviser tegn, der giver anledning til mistanke om, at barnet udsættes for seksuelle overgreb, anbefales, at lederen inddrages. I samarbejde vurderes og beskrives, hvad der konkret har ført til mistanken. Graden af indholdet i mistanken skal formuleres, og der skal udarbejdes en underretning til den kommunale forvaltning. Ved viden: Når der er konkret viden enten i form af direkte udtalelser fra barnet, krænkeren har tilstået, eller der har været vidner til overgrebet, anbefales, at lederen inddrages. Der udarbejdes en underretning til den kommunale forvaltning på baggrund af viden og observationer. Der tages de nødvendige tiltag for at beskytte barnet mod yderligere overgreb. Som offentlig ansat har man skærpet underretningspligt. Forældrene og den unge over 15 år inddrages i samarbejdet med myndighederne, dog ikke hvis mistanken eller den konkrete viden retter sig mod en eller begge forældre. Sagsbehandleren afgør, om der er tale om en politisag. I sager af mere akut eller voldsom karakter kan det være bedst at anmelde til politiet. Det er politiet, der afgør, om der er behov for at foretage en retsmedicinsk undersøgelse, og politiet, som rekvirerer en sådan undersøgelse. Ligeledes afgør politiet, om der er grundlag for en efterforskning herunder evt. afhøring af barnet. Politiet afgør, om der skal rejses sigtelse i sagen. Godkendt i medudvalget, september 2012 På næste side nyttige adresser, telefonnumre og pjecer. 7

8 Institutioner, der vejleder omkring børn med bekymrende seksuel adfærd og om børn udsat for seksuelle overgreb SISO et landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overbreb mod børn i Danmark. På hjemmesiden: kan downloades publikationer med nyttige informationer om støtte til børn og unge udsat for seksuelle overgreb. Der foreligger flere meget aktuelle publikationer: En tryg anbringelse Forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn og unge, 2011 Den professionelle tvivl Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge, 2010 Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold Inspirationskatalog til udarbejdelse af beredskab på anbringelsessteder, 2011 Udviklingshjulet Fokus på forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge, 2011 Dialogspillet forebyggelse af seksuelle overgreb mod døgnanbragte børn og unge, 2011 SISO har en telefonrådgivning til fagpersoner og pårørende i forbindelse med bekymring, mistanke eller viden om, at et barn udsættes for seksuelle overgreb. Telefonnummer: Red Barnet der foreligger fra Red Barnet tre aktuelle publikationer med information om seksuelle overgreb: Når voksne krænker - Om seksuelle overgreb på børn og unge Når mistanken opstår Om seksuelle overgreb på børn og unge Når en mistanke er blevet til en sag Om seksuelle overgreb på børn og unge På Red Barnets hjemmeside - findes også andre relevante artikler, eksempelvis vedr. beskyttelse af barnet på mobil og net. JanusCentret på adressen: er der også oplysninger at hente om børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd over for andre børn. VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation, hvorfra der via den kommunale sagsbehandler kan rekvireres støtte og vejledning til fagfolk vedrørende udsatte børn. 8

9 9