Per Fabæch Knudsen og Dorthe Bredesen Skøt. Stammen - psykologisk set

Transkript

1 Per Fabæch Knudsen og Dorthe Bredesen Skøt Stammen - psykologisk set

2 1 Per Fabæch Knudsen og Dorthe Bredesen Skøt: Stammen psykologisk set Forfatterne og Dansk Videnscenter for Stammen 2003 Lay-out og tryk: dpurepro ISBN (EAN stregkode: )

3 2 Indhold Forord s. Fakta om stammen s. Forskellige psykologiske forståelser af stammen s. Psykoanalytisk forståelse af stammen s. Indlæringspsykologisk forståelse af stammen s. Neuropsykologisk forståelse af stammen s. Eksistentiel psykologisk forståelse af stammen s. De psykologiske teoriers gyldighedsområde s. Personlighedspsykologiske konsekvenser af stammen s. Identitet s. Selvværd og selvtillid s. Angst og kontrol s. Skyld og skam s. Sociale og socialpsykologiske konsekvenser af stammen s. Andres opfattelse af og holdning til stammen s. Myter og fordomme s. Uddannelse og job s. Stammebehandling i psykologisk perspektiv s. Stammebehandling i Danmark s. Arbejdet med stammen hos børn i førskolealderen s. Billeder og tegning s. Eventyrfortælling s. Legeterapi s. Arbejdet med stammen hos skolebørn s. Arbejdet med stammen hos unge og voksne s. Litteratur s. Noter s.

4 3 Forord Når jeg piller alle lagene af min stammen af, kommer jeg frem til, at den inderste kerne i min stammen er angsten for afvisning. Årsagerne hertil skal sikkert findes meget tidligt i min barndom (Knut Faldbakken, norsk forfatter, på Nordisk Stammeseminar i Oslo, 1988). Stammen betragtes almindeligvis som et taleproblem, der derfor naturligt hører til indenfor det logopædiske felt. Dette er i og for sig logisk, idet stammen objektivt betragtet er noget der forekommer i forbindelse med talen. Når personen, der stammer, gentager dele af ord eller forlænger lyde eller blokerer, er det tydeligt, at det er talen, der hakkes i stykker. Det er også tydeligt, at det er i taleorganerne, at problemet kan lokaliseres. Der er spændinger i mund- og halspartiet, ligesom åndedrættet kan være anspændt. Men samtidig er det også klart, at stammen oftest er mere end blot en talefejl. I hvert fald når vi taler om stammen i dens udviklede former, hvor personen, der stammer, af frygt for stammen undgår at sige bestemte ord, undgår øjenkontakt med den, han eller hun taler med, undgår bestemte situationer, eller fravælger uddannelse og jobmuligheder, som han eller hun ellers ville være egnet til. Her er det tydeligt, at stammen også er et kommunikationsproblem, et psykologisk problem og/eller et egentligt socialt handicap. I det meste af den tilgængelige litteratur om stammen er fokus lagt på stammen som et taleproblem. Vi vil i denne pjece fokusere på de psykologiske aspekter af stammen. Pjecen henvender sig først og fremmest til psykologer, der arbejder på kommunernes PPRkontorer og amternes taleinstitutter. Talepædagoger og andre med interesse for stammen vil også kunne læse pjecen med udbytte. Formålet med pjecen er at præsentere forskellige psykologiske teorier om stammen, og på baggrund heraf beskrive forskellige personlighedspsykologiske, socialpsykologiske og sociale konsekvenser af stammen samt hvad psykologen kan bidrage med i behandling af stammen. Pjecen er blevet til i et samarbejde mellem de to forfattere og deltagere i arbejdsgruppen af psykologer, der arbejder med stammen, der er oprettet i regi af Dansk Videnscenter for Stammen. Psykologerne Henriette Riskær, Dodo Astrup og Tom Green har bidraget med oplæg som forfatterne har brugt som inspirationskilder i udarbejdelsen af pjecen. De tre har endvidere sammen med psykologerne Lone Thielke, Asta Holm, Kirsten Holmbom, Marianne Bengtsson og Annie Winther løbende kommenteret indhold og form af pjecen. Endelig har formand for Foreningen for Stammere i Danmark Hermann Christmann og cand. mag. Marie Guldbrandsen samt talepædagog Dorte Hansen og audiologopæd Tine Egebjerg, begge faglige medarbejdere ved Dansk Videnscenter for Stammen, bidraget med kommentarer og rettelsesforslag til pjecen. Den endelige udformning af pjecen er dog alene de to forfatteres ansvar. Samtidig med udgivelsen af denne pjece udgives Seks artikler om stammen og psykologi. Det er et genoptryk af en artikelserie i Psykolog Nyt fra foråret 2000, hvor psykologer, der arbejder med stammen, bl.a. beskriver forskellige måder at arbejde med stammen på. På den måde supplerer de to pjecer hinanden.

5 4 Tak til Lisbeth Eugenie Christensen for mulighed for at bruge hendes originale illustrationer fra artikelserien i Psykolog Nyt København, januar 2003 Per Fabæch Knudsen og Dorthe Bredesen Skøt

6 5 Fakta om stammen Stammen opstår typisk hos børn i 2-5 års alderen. Hos nogle opstår den efter en forsinket tale- og/eller sprogudvikling, mens andre begynder at stamme efter en tidlig talestart. Sjældnere kan stammen ses begynde hos børn omkring skolestarttidspunktet eller i begyndelsen af puberteten. Stammen kan også opstå pludseligt hos voksne, men dette vil i givet fald indikere en mulig blodprop i hjernen hos personen. Hos nogle børn opstår stammen gradvist over en periode, hos andre sker det hurtigere. Ifølge Ehud Yairi 1, der har forsket i stammen hos små børn igennem mange år, begynder 5 ud af 6 børn at stamme pludseligt. Det mest almindelige ydre kendetegn er gentagelser af ord og stavelser, men også lydforlængelser og muskelspændinger forekommer. Den tidlige stammen karakteriseres som mild i 63% af tilfældene, mens den i 37% af tilfældene betragtes som værende fra moderat til hård. Man mener, at omkring 4-5 procent af alle børn begynder at stamme. Der er en tendens til at flere drenge end piger stammer, og denne tendens øges med alderen. De fleste børn, der begynder at stamme, holder forholdsvist hurtigt op igen, nogle efter få dage eller uger, andre efter nogle måneder. Fortsætter barnet med at stamme udover et halvt år er der en større risiko for, at stammen bliver permanent. Dog anføres det i stammelitteraturen, at børn på 4 år vil have 75% chance for at holde op med at stamme, mens 6-årige vil have 50% chance, og 10-årige vil have 25% chance for at holde op med at stamme 2. Cirka 0,7% af den voksne befolkning stammer. Hos de børn, der fortsætter med at stamme, sker der oftest en udvikling af stammen. Stammen har en tendens til at blive hårdere i sine fremtrædelsesformer, ligesom der er en tendens til fysiske og psykologiske følgesymptomer. De fysiske følgesymptomer er medbevægelser og spændinger af forskellig slags, mens de psykologiske følgesymptomer f.eks. kan være undgåelse af ord eller situationer eller undgåelse af andre mennesker, samt angst, skam-, skyld- og mindreværdsfølelser. Man sammenligner ofte stammen hos voksne med et isbjerg, hvor den mindste del af problemet er det, man kan se eller høre, og hvor den største del er skjult for omverdenen. I nogle tilfælde er der slet ikke nogen synlig stammen, det hele ligger under overfladen. Denne type stammere kaldes maskerede stammere. For maskerede stammere er frygten for at komme til at afsløre sig som stammer meget stor, og alle mulige undgåelsesstrategier tages i brug for at forhindre den hørbare stammen i at komme frem. Denne form for stammen har ofte store psykologiske konsekvenser. Typisk for stammen er, at den varierer over tid og i forskellige situationer. Man hører ofte stammere berette, at de kan være næsten stammefri i nogle perioder, mens de i andre perioder kan have en stor mængde stammen. Disse variationer kan hænge sammen med positive versus negative oplevelser, men ofte er der ingen påviselig grund til variationerne.

7 6 Forskellige psykologiske forståelser af stammen Stammen har været kendt til alle tider, i alle samfund og i alle befolkningsgrupper så vidt vi ved. Steen Fibiger-Dagnæs 3 har i sin Ph.D.-afhandling fra 1991 beskrevet stammens historik og de skiftende forståelser, der har været af stammens ætiologi. Heraf fremgår det, at stammen allerede i 1700-tallet blev betragtet som et psykologisk problem, idet associationspsykologien beskæftigede sig med stammen. Ifølge associationspsykologien (psykologisk retning der forklarer vore komplicerede oplevelser ud fra enkelte bevidsthedselementer, der følger lovene for associationer) 4 udvikles stammen af frygt, ivrighed eller en voldsom affekt, der forhindrer barnet i at bruge sin tale på den rigtige måde. I den moderne psykologi det vil sige psykologien efter år 1900 er det psykoanalysen og indlæringspsykologien, der har haft størst betydning for forståelsen af stammen. Psykoanalysen blev grundlæggende formuleret af Sigmund Freud i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet og er senere udviklet i forskellige retninger. Indlæringspsykologien relaterer sig til associationsteori, behaviorisme og indlæringsteori, og bygger bl.a. på principperne for betingning 5. Flere andre retninger indenfor psykologien har også beskæftiget sig med stammen. Det gælder bl.a. primalterapi og gestaltterapi, som vi ikke kommer nærmere ind på her, og den eksistentielle psykologi og i de senere år især neuropsykologien, som vi sammen med psykoanalysen og indlæringspsykologien præsenterer nedenfor. Psykoanalytisk forståelse af stammen Psykoanalyse er udover at være en behandlingsmetode også en teori om den menneskelige psyke generelt. Teorien består af en række hypoteser om psykens udvikling og funktion, hvoraf to må siges at være grundlæggende: hypotesen om psykisk determinisme og hypotesen om det ubevidste. Ifølge hypotesen om psykisk determinisme antages det, at ingenting i den menneskelige psyke sker tilfældigt, men at al adfærd styres af tidligere oplevelser og erfaringer. Dermed bliver alle psykiske fænomener betydningsfulde, og man kan spore sig tilbage til deres udgangspunkt. Menneskets handlinger er altså altid til at forstå. Ifølge hypotesen om det ubevidste foregår der psykiske processer hos den enkelte, som han eller hun ikke er vidende om. Derfor kan man ofte ikke genkalde sig tidligere oplevede begivenheder. For stammens vedkommende betyder disse to grundlæggende hypoteser, at stammen ikke er en tilfældig adfærd, men at den kan forstås på baggrund af den enkeltes tidligere livshistorie. For den enkelte er sammenhængen mellem stammen og tidlige konflikter ikke bevidst. Men gennem analyse kan individets oplevelser og erfaringer bevidstgøres, hvilket ifølge psykoanalysen er forudsætningen for, at de tidlige konflikter kan løses og forudsætningen for, at personens aktuelle problemer kan bearbejdes på et bevidst niveau. Psykoanalysen betragter stammen som en neurose, nærmere bestemt en prægenital konversionsneurose. Det betyder, at stammen er et symptom, der er dannet som et kompromis mellem konflikter i en af de førgenitale psykoseksuelle udviklingsfaser (oral-, anal- eller fallisk fase). De psykiske konflikter får et fysisk udtryk gennem stammen. Psykiske konflikter der får et fysisk udtryk kan ifølge psykoanalysen også ses ved f.eks. astma og tics. Konflikten, der

8 7 kommer til udtryk i form af stammen, er en konflikt mellem ønsket om at tale og frygten for at tale eller ønsket om at være stum. En ægte løsning på konflikten ville have ført til enten flydende tale eller total stumhed, men stammeren har altså "valgt" kompromiset. Ifølge psykoanalysen kan der ligge medfødte, konstitutionelle faktorer til grund for stammens opståen, men grundlaget for stammen kan også være problemer i den allertidligste tid i barnets udvikling, der kan tilskrives moderens og faderens egne psykiske konstellationer. Peter Glauber 6 mener, at moderen til det stammende barn oftest er en kvinde, der er angst for adskillelse og som aldrig selv er blevet psykisk adskilt fra sin mor. Hun har et dybt, passivt begær efter forening. Faderen er typisk en passiv, afhængig personlighedstype, der projicerer sin egen latente angst over på barnet. Barnet påvirkes allerede fra en tidlig alder af forældrenes psykologiske konstellation og den psykologiske atmosfære i hjemmet. Dette bevirker, at barnet, når det begynder at tale, er en "stammer i svøb": det lille barn afspejler forældrenes ambivalente følelser og angst. Den interaktion, som moderen, faderen og barnet i den tidlige periode har indgået, danner fundamentet eller prototypen for barnets forholden sig til den sociale omverden. Da denne interaktion har været præget af ambivalente følelser og angst, medfører det, at barnet og senere den voksne stammer, i en eller anden grad er præget af en usikkerhed på sig selv og andre. Hvis der ikke sker noget i opvæksten, der kan ændre den psykiske ligevægt i familien og i det lille barns psykiske struktur, udspiller denne usikkerhed sig i personens kontakt med andre. Udvikling af stammen skyldes ifølge psykoanalysen, at de grundlæggende psykiske konstellationer i familien ikke ændrer sig. Ifølge Peter Glauber 7 har begge forældre mulighed for at ændre status quo i familien. Faderen kan, hvis han har styrke dertil, dæmpe moderens infantile træk og hjælpe hende i hendes følelsesmæssige udvikling. Moderen kan støtte faderen i hans følelsesmæssige modning. Begge kan på denne måde hjælpe barnet, men ofte ønsker faderen ikke status quo ændret, eller han formår ikke at styrke sin rolle i familien. Ofte vil han heller ikke deltage i behandlingen, måske fordi han ikke tør blive konfronteret med problemer i relation til stammen, fordi han selv stammer. Moderen til det stammende barn er i overdreven grad angst for adskillelse. Denne angst bliver aktiveret ved enhver trussel om tab af nærhed til det "udvalgte" barn. Hendes angst dukker op på hvert trin i barnets jeg-udvikling og udtrykkes både direkte og indirekte i form af f.eks. overdreven kontrol med barnets gøren og laden eller ved at overbeskytte barnet. Moderens angst påvirker barnet ved at ængstelige og usikre attituder dukker op hos barnet parallelt med den moderlige angst. Senere bliver angsten forøget med følelser af skyld og indestængt aggression. Videre i udviklingsforløbet sker der ifølge psykoanalysen det, at barnet oven på de ængstelige og usikre attituder og følelserne af skyld og indestængte aggressioner, tillægger sig nogle hæmninger, det for det meste er uvidende om. Det kan f.eks. være undgåelse af ord eller omskrivelse af sætninger. Senere kan disse hæmninger for nogle stammere tage form af fobier for bestemte talesituationer, f.eks. med overordnede eller telefonsamtaler. Det er disse (og andre) reaktioner, der i den gængse stammebehandling i Danmark (non-avoidance behandling) omtales som den psykologiske overbygning. Ud over disse hæmninger har stammen en tendens til at "trække" andre symptomer til sig, således at stammeren oplever, at

9 8 problemerne udelukkende hænger sammen med stammen, er stammens skyld eller er sekundære i forhold til stammen. Den psykoanalytiske forståelse af stammen havde sin storhedstid i erne og har haft en vis betydning for den logopædiske teori og praksis internationalt, dog ikke i samme omfang som de indlæringspsykologiske teorier (jf. nedenfor). Indlæringspsykologisk forståelse af stammen Ifølge de indlæringspsykologiske teorier er der i princippet to forskellige faktorer, der styrer menneskers indlæring og adfærd. Den første faktor er klassisk betingning. Klassisk (respondent) betingning opstår, når en bestemt reaktion bringes til at træde i funktion ved hjælp af en ny type stimulus, som ikke tidligere har udløst denne reaktion 8. Den anden faktor er instrumentel (operant) betingning. Instrumentel betingning opstår, når et individ opnår noget, som giver tilfredsstillelse, ved at anvende en ny adfærd, som tidligere ikke fandtes eller anvendtes, til dette formål 9. Stammen opstår ifølge de klassiske betingningsteorier ved at ikke-flydende tale forbindes med en eller anden form for stimuli, der gennem stimulusgeneralisering breder sig mere og mere. Ifølge de instrumentelle betingningsteorier opstår stammen som følge af at ikkeflydende tale forbindes med visse gunstige konsekvenser (sekundærgevinster) 10. Ifølge indlæringspsykologien kan stammen i princippet opstå hos alle personen, der begynder at stamme er hverken konstitutionelt eller psykodynamisk afvigende. Årsagerne skal søges i individets miljø og i interaktionen mellem individet og miljøet. Stammen skyldes især forældrenes reaktioner på barnets normale ikke-flydende tale og er egentligt et produkt af barnets forsøg på at undgå den normale ikke-flydende tale, som forældrene eller omgivelserne tydeligvis ikke bryder sig om. En anden indlæringspsykologisk hypotese er, at stammen udvikler sig pga. barnets forventning om at det vil fejle kommunikationsmæssigt, hvilket igen er forårsaget af kommunikationspres fra flere mulige kilder. Der er forskellige hypoteser om stammens udvikling indenfor indlæringspsykologien. Udover de ovenfor nævnte (klassisk betinging og instrumentel betinging), er det approachavoidance konflikt-teori og anticiperings-teori eller kognitiv teori. Ifølge den klassiske betingning udvikles stammen, fordi gentaget emotionelt stress ved ikke-flydende tale kan føre til, at den ikke-flydende tale bliver knyttet til neutrale stimuli 11. Disse stimuli kan øges i antal gennem betingning på stadig højere niveauer og stimulusgeneralisering. Ord, tilhørere, situationer kan så fremkalde negative emotioner. Set fra denne synsvinkel kan også stress i enhver form, og predispositioner spille en rolle for udviklingen af stammen, ved siden af indlæringen. Styrken ved det klassiske betingnings-syn er at det forklarer hvorfor stammen kan opstå i et øgende antal situationer, og på et øgende antal stavelser og ord-sammensætninger 12. Men det klassiske betingnings-syn kan imidlertid ikke forklare hvorfor stammen også kan opstå, når personen, som stammer, ikke føler nogen angst eller spændinger. Ifølge den instrumentelle betingning udvikles stammen ved at den normale ikke-flydende tale bliver forstærket af miljøet 13. Et barn kan få opmærksomhed, når det stammer, stammen kan hindre at andre afbryder én, og stammen kan fremme omsorg fra andre. Hvis ikke-flydende tale bliver straffet med frustration og afvisning, kan barnet starte med at

10 9 undgå stammen, og hvis det fører til mindre ubehag, så kan det forstærke stammen. I følge det instrumentelle syn har alle børn og voksne ikke-flydende tale, men de som fortsætter og udvikler dette til stammen har fået deres normale ikke-flydende tale forstærket. Stammen bliver ifølge det instrumentelle syn en vane, det vil sige, at den kan elimineres ved at personen, som stammer, vender sin opmærksomhed mod vanen og forsøger at lade være med at stamme igen. Ifølge approach-avoidance konfliktteori er stammens konsekvenser for den enkelte afgørende for udviklingen af stammen. Spændinger og ængstelse for stammen kan midlertidigt reduceres ved hjælp af undgåelses- og flugtadfærd, og blive forstærket og føre til højere niveauer af tale-relateret spænding og angst, tilstande som står i stærk kontrast til en persons behov for at nærme sig andre i kommunikation og mestre kommunikation. Sheehan, som er den bedst kendte approach-avoidance konfliktteoretiker, beskriver stammen som et resultat af de konflikter personen, som stammer, er i, når han taler skal han tale eller skal han undgå det, skal han nærme sig andre eller skal han ikke, skal han prøve at være sig selv eller ikke? Indlærte konflikter mellem avoidance og approach, som en følge af stammen, kan ifølge Sheehan resultere i mere stammen. I anticiperingsteori eller kognitiv teori forklares stammens udvikling med, at den som stammer lærer, at det kan være svært at tale 14. Til forskel fra det instrumentelle syn ser anticiperingsteoretikerne ikke på stammen som en vane, selv om de i lighed med det instrumentelle syn lægger vægt på den miljømæssige komponent i udviklingen af stammen, og ikke de personlighedsmæssige eller de organiske 15. Den mest kendte anticiperingsteori er Wendell Johnsons, der ser stammen som en anticipatory avoidance reaction af normal ikke-flydende tale 16. Opfattelsen her er, at stammen udvikles som et resultat af, at stammeren forventer stammen, undgår den og følgelig stammer mere, dvs. at stammen er undgåelse af stammen. Den indlæringspsykologiske forståelse af stammen havde sin storhedstid i erne og har fundet vej til meget af den logopædiske teori og praksis. Bl.a. bygger en stor del af non-avoidance behandlingen på indlæringspsykologiske teorier. Neuropsykologisk forståelse af stammen Neuropsykologien beskæftiger sig med sammenhængen mellem hjernens funktion og den menneskelige adfærd. Det neuropsykologiske felt har sit udspring i forskning i og klarlæggelse af hjernens forskellige centre, og deres betydning for vores kunnen og færden. Stammen har været et interessefelt for neuropsykologien siden 1920 erne. I begyndelsen forsøgte den neuropsykologiske grundforskning at finde ét centralt område i hjernen, hvor der kunne findes en dysfunktion i forbindelse med stammen. Motivationen var, at kunne dysfunktionen lokaliseres, kunne der måske laves træningsprogrammer målrettet dysfunktionen, og behandlingen blive mere præcis og fokuseret. Denne motivation driver fortsat forskningen, om end det neuropsykologiske felt de sidste år er blevet mere sammensat og kompliceret på linie med andre psykologiske områder. Der er inden for neuropsykologien også en forståelse for at omgivelserne har indflydelse på, hvilken betydning stammen får for den, som stammer, da stammen først opstår som problem i relationen til andre.

11 10 Ifølge neuropsykologien er grundlaget for stammen dysfunktion(er) i hjernen, der afstedkommer enten talemotoriske problemer eller planlægnings- og udførelsesmæssige problemer. Eller både-og. Den tidlige forskning i neuropsykologi forsøgte at beskrive stammen som et motorisk problem, og man mente at stammen opstod, når der er problemer i de centre i hjernen, der styrer taleorganernes motorik. Den moderne teknologi har blandt andet ved hjælp at PETscanninger gjort det muligt at påvise, at flere centre i hjernen involveres, når stammen opstår. Fokus i den nyere forskning er på taleprocessernes kompleksitet, planlægning og udførelse af tale. Det vil sige at interessen nu snarere fokuserer på de mere avancerede dele af talen talens opbygning og kognitive udførelse, og faktorer som længde og kompleksitet af det sagte, semantik og ordforråd end på den motoriske udførelse. Disse komplicerede processer skal have en høj grad af løbende samarbejde og timing, for at talen kan blive flydende. Analysen af disse danner nu udgangspunktet for en mulig afklaring af, hvor og hvordan stammen opstår i taleprocessen. For neuropsykologien kan det medfødte temperament hos den enkelte være en væsentlig faktor for udvikling af stammen. Temperament defineres som nedarvede personlige karaktertræk, som optræder allerede i den tidlige barndom. Disse karaktertræk beskrives bedst som viften af sindsstemninger, der karakteriserer den enkeltes følelsesmæssige liv. Der er tre aspekter af temperament: emotionalitet (fra minimum til maksimum af emotionelt respons på stimuli), aktivitet (fra apati til hyperaktivitet) og sociabilitet, (dvs. præference for at være alene til altid at være sammen med andre) 17. I forhold til temperamentets indflydelse på stammen har flere empiriske studier vist, at stammere hyppigere bliver beskrevet af deres forældre eller selv angiver og det gælder både børn og voksne at de er perfektionistiske, hypersensitive og adfærdsmæssigt hæmmede på forskellige områder, men specielt i forhold til forandringer og nye situationer. Dette indikerer ikke i forhold til neuropsykologien, at stammen er et følelsesmæssigt problem, men snarere, at der er specielle personlige karakteristika, der er med til at forårsage stammen, med til at vedligeholde den og med til at fastholde den. Meget af den neuropsykologiske forskning i forbindelse med stammen er lavet med udgangspunkt i voksne stammere. Der er dog en væsentlig pointe i at anskue stammen som et udviklingsmæssigt problem. Stammen opstår i barndommen og fortsætter gennem opvæksten og ind i voksenalderen. Når stammen opstår i barndommen, er stammen på én måde, gennem opvæksten forandrer den karakter på grund af den almindelige udvikling, vi alle gennemgår vi modnes alle gennem udvikling, tænker anderledes og udvikler logisk sans og almen viden. Derudover udvikler de fleste voksne gennem tiden måder at håndtere deres stammen på, hvilket ændrer stammens karakter. Eksistentiel psykologisk forståelse af stammen Den eksistentielle psykologi fokuserer på hvilken betydning stammen har for den enkelte. Grundlaget for den eksistentielle psykologi er den eksistentielle filosofi, hvor der fokuseres på de smertelige og vanskelige aspekter ved den menneskelige eksistens. Omdrejningspunkterne er de 4 eksistentielle temaer: dødens uafvendelighed, valgets nødvendighed, den truende meningsløshed og individets fundamentale ensomhed. Den eksistentielle angst er drivkraften, når den enkelte fokuserer på disse temaer. I den eksistentielle psykologi er begrebet eksistentiel skyld også væsentlig det, at den enkelte altid kunne have

12 11 truffet et andet valg, der ville have været afgørende for den enkeltes udvikling. Hvis det enkelte individ undlader at forholde sig til sin eksistentielle angst, og dermed også de fire temaer, kan der opstå psykiske problemer og i værste fald en psykopatologisk udvikling 18. Den eksistentielle psykologi har ikke fokus på stammens årsag eller fremtoning, men udelukkende på hvilken betydning det at stamme får for den enkelte. Dette gælder også i et udviklingsaspekt. Psykologisk kan man således tale om stammen som en grundlidelse samt dens psykologiske overbygning, dens adfærd og de følelser som følger med stammen. Det afgørende for den eksistentielle psykologi bliver de bevidste eller ubevidste valg, stammeren tager i forhold til sine omgivelser. De bevidste valg kan være at undlade at sige noget i sociale sammenhænge eller i hvert fald så lidt som muligt. De ubevidste valg kan være de følelser, stammeren tillægger andre f.eks. de andre respekterer mig ikke, fordi jeg stammer eller de andre griner af mig, fordi jeg stammer. Fokus i den eksistentielle terapi vil være at bevidstgøre stammere om deres valg, og også at arbejde med den angst stammen giver netop på grund af disse valg. Herefter bliver det individuelt, hvilke temaer det vil være meningsfyldt at arbejde med. De psykologiske teoriers gyldighedsområder De fire psykologiske retninger vi har præsenteret i det foregående, har alle haft afgørende betydning for, hvordan stammen forstås i psykologisk perspektiv, ligesom de har haft stor indflydelse på den logopædiske opfattelse af stammen og betydning for den logopædiske stammebehandling i tidens løb. Ikke alle de præsenterede psykologiske teorier er lige aktuelle, hvis man skal måle dem på den stammefaglige interesse for dem i dag, eller hvis man skal se på den aktuelle forskning og teoriudvikling indenfor stammeområdet. Men de har hver især stadig nogle almene gyldighedsområder i en samlet forståelse af stammeproblematikken, både teoretisk set og i forhold til praksis. Teoretisk bidrager psykoanalysen med en forståelse af relationer mellem mennesker særlig dem der er tættest på i forhold til udviklingen af det enkelte individ, såvel med hensyn til den normale udvikling som til udvikling af stammen. Indlæringspsykologien bidrager med en forståelse af omgivelsernes og miljøets betydning for individets udvikling, og den enkeltes muligheder for at håndtere disse påvirkninger. Neuropsykologien bidrager med en indsigt i hjernens funktioner især med henblik på at forstå hvilket komplekst netværk af impulser der kræves for at frembringe tale. Den eksistentielle psykologi bidrager med en fokusering på stammeproblemets betydning for den enkelte og de muligheder den enkelte har for at handle i forhold til det. I praksis anvendes teoretisk forståelse, indsigt og terapeutiske redskaber fra de forskellige psykologiske retninger i det arbejde med stammen, som psykologer udfører, og som vi kommer tilbage til i kapitlet om stammebehandling i psykologisk perspektiv. Det samme gør sig også gældende i den logopædiske praksis, hvor den psykologiske forståelse langt hen ad vejen er integreret med den pædagogiske og logopædiske forståelse i behandlerens samlede værktøjskasse, både i forhold til en forståelse af hvad stammen er og gør ved personen, der stammer, og i forhold til den indsats, som tilbydes.

13 12 Personlighedspsykologiske konsekvenser af stammen Stammen får forskellige personlighedspsykologiske konsekvenser for den enkelte. Konsekvenserne er ikke nødvendigvis proportionale med stammens sværhedsgrad. De psykiske konsekvenser for maskerede stammere kan være lige så eller mere belastende end de psykiske konsekvenser kan være for mennesker, der har en hård, hørbar stammen. Det er den enkeltes potentiale og medfødte temperament, samt samspillet med omgivelserne igennem opvæksten, som er afgørende for hvilken form de psykiske konsekvenser af stammen får. Og dermed adskiller konsekvenserne af at stamme sig ikke væsentligt fra andre psykologiske problemstillinger i sin måde at udvikle sig på. Det særlige ved stammen er, at den optræder i kommunikationen med andre. Kommunikation er eksistentiel i den personlighedsmæssige udvikling, derfor påvirker stammen den enkeltes udvikling generelt. Stammen udvikler ofte en emotionel sårbarhed alene fordi stammeren oplever sig anderledes end andre. Identitet En del voksne mennesker beretter, at de føler sig splittede identitetsmæssigt. På den ene side oplever de sig som stammere. På den anden side stræber de efter at være normaltalende som andre, og finder belæg heri i deres erfaring med at være i stand til at tale flydende i forskellige sammenhænge. Som en ung pige siger i At leve med stammen: Mine problemer bestod og består stadigvæk i, at jeg ligesom er to forskellige personer. Der er den Ellen, der stammede i timerne, og så er der den Ellen, som stort set ikke stammede i fritiden. Helt fra 4. klasse har jeg på den måde bevæget mig i to verdener, som jeg har holdt skarpt adskilt. Kom venner og kærester for tæt på, droppede jeg dem 19. En anden del af identitetsproblematikken for voksne stammere er, at de har svært ved at integrere stammen som en del af voksenidentiteten. Som Jens siger det i artiklen Stammen hos voksne: Stammen er noget, børn har, og derved udtryk for noget som er barnligt. At blive voksen handler jo også om at få kontrol og styr over eget liv, at agere og fremstå som et myndigt og autoritetsfyldt individ i verden. Tankevirksomhed om, hvorvidt man f.eks. kommer til at stamme, når man skal give sit ja i kirken eller ved barnedåben kommer til at stamme, når man skal sige sit eget barns navn højt til præsten, kan i større eller mindre grad overskygge forventningens glæde over det, som gerne skulle være de lykkeligste øjeblikke i ens liv 20. Stammen opleves altså som værende noget barnligt, noget som en voksen, der burde have styr på sin tilværelse, ikke skulle gøre. Dette aspekt medfører også skam, som vi kommer tilbage til nedenfor. Selvværd og selvtillid Når stammeren ikke kan sige, hvad han vil, når han vil, og ikke oplever at talen er som den skal være måske udtrykker mimik og gestus ikke dét, der er hensigten, måske kommer stammeren så langt ud i omskrivninger, at han ikke kan finde tilbage får det konsekvenser for den enkeltes selvfølelse og selvtillid. Det samme gør modpartens reaktion, hvis den af stammeren opleves negativ.

14 13 Selvfølelsen er, som udgangspunkt, udtryk for viden om og oplevelsen af, hvem vi er. Stammeren konfronteres ofte med, at omgivelserne ikke modtager det budskab, han egentlig gerne vil give, fordi han eller hun i situationen ikke kan udtrykke sig, som det var tænkt. I længden får dette betydning for selvfølelsen. Det bliver problematisk ikke præcist at kunne udtrykke sine tanker og følelser. Selvtillid tager udgangspunkt i viden om det, vi kan præstere, det vi ved, vi er gode til. En god selvfølelse giver ofte en sikker følelse af selvtillid. Men en læderet selvfølelse medfører tit ringe selvtillid sådan som det ofte kommer til udtryk hos personer, der stammer, fordi de ikke oplever sig som gode nok til at tale. For stammere er følelsen af, at lytteren er mere optaget af, hvordan tingene bliver sagt og ikke, hvad der bliver sagt, afgørende for udvikling af selvfølelse og selvtillid. Manglende selvfølelse og selvtillid kan ofte give næring til dyb tvivl på retten til at være til, at eksistere. Som Jens udtrykker det i artiklen Stammen hos voksne: Jeg tror, hemmeligholdelsen af min stammen har medvirket til, at jeg bærer rundt på en dyb eksistentiel tvivl på, hvorvidt jeg overhovedet må være til i verden. Det er en grundlæggende følelse af dels ikke at måtte være de steder, jeg er, eller gøre de ting, jeg gør 21. Angst og kontrol Et andet personlighedspsykologisk problem, som går igen hos personer, der stammer, er behovet for kontrol i kommunikative og sociale sammenhænge og angsten for at miste kontrollen. Tit breder behovet for kontrol sig til andre livssammenhænge. Tab af kontrol over talen øger behovet for at kontrollere andre sider af personligheden som f.eks. den ydre fremtoning, opførsel og adfærd. Dette for at kompensere for det, der ikke kan kontrolleres, den kommunikative proces og kontakten til andre. Generelt binder stammere megen energi i forsøget på at kontrollere sig selv. Proportionalt med dette behov øges angsten for at miste kontrollen. Denne angst bliver tit starten på en ond cirkel. For ikke at bringe sig i situationer, hvor der er risiko for at miste kontrollen over egen adfærd og fremtræden, undlader stammeren at deltage i sociale sammenhænge og situationer, hvor der er risiko for at eksponere sig selv. Som Helene udtrykker det i At leve med stammen: Stammen bestemmer over mit liv. Det kunne jeg godt tænke mig at ændre. Måske skulle jeg sige op og gå hjemme, men det er alligevel ikke mig. Det vil nok alligevel heller ikke hjælpe at søge et job, hvor man ikke skal sige noget 22. Da stammen optræder i relationen til andre, er der hos stammere en tendens til at isolere sig fra omverdenen. Isolationen kan også skyldes angsten for afvisning, og kommer dermed til at fungere som en slags forsvarsmekanisme. Ved at trække sig tilbage fra omverdenen reduceres risikoen for konfrontation med vanskelighederne i den kommunikative proces og med egne problemer. Men samtidig øges risikoen for depression og manglende livsglæde. Skyld og skam Skyld og skam er centrale elementer i de psykologiske problemer stammere oplever. Som en mand, Henrik, beretter i At leve med stammen: For mig var stammen et svaghedstegn, noget usselt, som ikke var til at have med at gøre. Jeg havde en høj status i klassen, jeg

15 14 var en af de bedste i klassen, jeg var dygtig til sport, jeg var en succes på de fleste områder. Så det at være en handicappet, ussel stammer, var for mig umuligt at stå ved. Det passede ikke sammen med det billede, jeg ellers havde af mig. I det hele taget følte jeg mig meget ensom og alene med stammen 23. Skyld kan være en reel skyldfølelse pga. en faktisk krænkende handling. Skyld kan også være en neurotisk skyldfølelse pga. indbildte forsyndelser. Endelig kan skyld være en eksistentiel skyldfølelse, som forstås som skyld i forhold til sig selv over ikke at udnytte de potentialer, man har, og ikke at acceptere sig selv, som man er (f.eks. at man stammer). Skyld er en følelse vendt mod sig selv og har at gøre med, at man ikke lever op til andres og egne forventninger. For eksempel kan voksne stammere ofte have skyldfølelser over ikke at kunne bruge de teknikker, de har lært hos talepædagogen. Skamfølelse hænger sammen med forholdet til andre, og har noget at gøre med at blive taget i ikke at overholde sociale regler, som f.eks. de almindelige regler for kommunikation. Den medfølgende følelse af ikke at overholde de sociale regler er flovhed eller pinlighed. Stammen er en hørbar og synlig anderledeshed, der ofte medfører skam. For eksempel kan det opleves skamfuldt at være en voksen person, der stammer, fordi stammen hører til i barndommen. Skyld og skam medfører, kombineret med de øvrige psykologiske konsekvenser, at stammen næsten for enhver pris søges undgået og skjult. At skjule og udgå en så væsentlig side af sin personlige fremtrædelsesform som talen er, kan få alvorlige personlighedspsykologiske konsekvenser for den, der stammer. At forsøge at være en anden end den man egentlig er, er et alvorligt eksistentielt problem på linie med andre psykologiske problemstillinger.

16 15 Sociale og socialpsykologiske konsekvenser af stammen Samfundsmæssigt er stammen kendetegnet ved, at ikke ret mange ved ret meget om hvad stammen er. Den viden folk almindeligvis har er som oftest hentet fra myter og fordomme, og er baseret på stereotype forestillinger og generaliseringer om stammen. Disse forestillinger eller udsagn møder stammere næsten overalt, både i skolen, i familien, på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. Andres opfattelser af og holdning til stammen Der er i tidens løb blevet lavet forskellige undersøgelser om andres opfattelser af stammen og stammere. Man har spurgt lærere, arbejdsgivere, forældre, talepædagoger og andre om deres holdning til stammen og stammere, og tendensen i de forskellige undersøgelser er, at stammere bliver bedømt negativt. En af de seneste undersøgelser, der er foretaget om folks holdning til stammen, er fra starten af 1990'erne. Her blev 106 mennesker i 3 små samfund på New Foundland i Canada 24 bedt om at beskrive, hvordan de opfattede en "typisk stammer" og en "typisk ikkestammer" udfra en skala, hvor tillægsord blev sat op imod hinanden. Skalaen bestod af 25 tillægsordspar, som f.eks. "venlig" sat overfor "uvenlig", "nervøs" overfor "rolig" og "klog" overfor "dum". Resultatet af undersøgelsen viste, at den "typiske stammer" blev bedømt negativt, mens den "typiske ikke-stammer" blev bedømt mere positivt. Resultatet fremkom selvom 85% af undersøgelsens deltagere personligt kendte mennesker, der stammer, og 39% havde nære slægtninge, der stammer. Denne tendens går igen i andre undersøgelser 25. Man kan sige, at undersøgelserne viser, at der i samfundet er en implicit forståelse af stammen som en svaghed, noget latterligt, noget negativt, en forståelse som de mennesker, der stammer, hele tiden møder ikke bare i omgang med andre mennesker, men også i film og fjernsyn, i bøger og aviser. Myter og fordomme Der findes flere forskellige myter og fordomme om stammen. Myter og fordomme er med til at vanskeliggøre hverdagen for mennesker der stammer og er en medvirkende årsag til stammeproblemets kompleksitet. Der findes myter og fordomme der siger, at stammere stammer fordi de er blevet kildet, drillet eller strengt opdraget, eller fordi de har haft en overbeskyttet barndom, eller fordi de har haft forældre, hvoraf den ene part har været meget dominerende. Nogle af disse myter har muligvis basis i en delvis misforståelse af den psykoanalytiske forståelse af stammen. Der findes også myter og fordomme der siger, at stammere er nervøst anlagte, mindre intelligente, latterlige og mindre troværdige, eller stille, passive og tilbageholdende. Endelig findes der myter og fordomme der siger, at stammere bare kan tage sig sammen og holde op med at stamme. Før i tiden mente man også, at forældrene bare skulle lade som ingenting over for et barn, der stammer, for så ville det holde op med at stamme af sig selv.

17 16 De ovenfor nævnte myter og fordomme om stammen står i kontrast til den viden, man har i dag. Stammere kan ikke bare tage sig sammen og holde op med at stamme, ligesom stammen heller ikke bare forsvinder af sig selv, hvis forældrene lader som ingenting. Stammen er ikke forårsaget af drilleri, streng opdragelse, overbeskyttelse etc. men omgivelsernes reaktioner overfor det stammende barn har betydning for, hvordan stammen udvikler sig videre i barnets livsforløb. Stammere er ikke personlighedsmæssigt anderledes end andre mennesker, men udviklingen af stammen og omgivelsernes reaktioner herpå kan medføre, at stammere trækker sig tilbage (som ovenfor nævnt) og dermed kan virke passive og tilbageholdende. Stammere er som population heller ikke mindre intelligente end andre mennesker, ligesom stammere heller ikke er mere nervøst anlagte. Myten om at stammen er nervøst betinget, måske direkte fremprovokeret af ambitiøse forældre, har gjort det følsomt måske ligefrem tabuiseret for stammere at stå frem som mennesker, der stammer, hvilket kan forklare at så forholdsvis få stammere er synlige i det offentlige rum. Uddannelse og job Myter og fordomme, folks uvidenhed og de deraf afledte holdninger til stammen kan være alvorligt stigmatiserende for mennesker, der stammer. Dette sammen med den udbredte tendens til at sætte evnen til at formulere sig proportional med mentale evner får stor betydning for den enkelte, når han eller hun skal vælge uddannelse og job. For hvad kan man tillade sig at have af forventninger og ønsker, hvad angår uddannelse og job, når man stammer? Mange stammere vælger ikke efter lyst og evner, men efter hvor meget de skal være i dialog med andre. De, der vælger efter lyst, risikerer at blive manet til besindelse af deres omgivelser. Det kan være forældrene, der råder den unge fra at tage en bestemt uddannelse, det kan være lærere eller studievejledere. Det kan også være arbejdsgivere, når man søger job. Som en journalistelev har oplevet det: Under uddannelsen skal man i praktik, og jeg havde svært ved at få en praktikstilling. Jeg blev afvist tre steder med henvisning til, at jeg stammer. Først da jeg fik kommunen til at betale min løn, blev jeg ansat som praktikant. Selvom jeg opfattede det som et nederlag, accepterede jeg det. I starten var de skeptiske på bladet, men nu mener jeg at have bevist, at jeg kan klare det 26. Stammelitteraturen rummer mange beretninger om, at stammere har ladet stammen vælge uddannelse for sig. Valget kan foregå på flere planer. Den enkelte kan vælge en uddannelse fra, som han eller hun ellers har lyst og evner til, fordi uddannelsen fører til et job, hvor der skal kommunikeres meget. Men valget kan også stikke dybere. Mange børn, der stammer, får igennem deres skolegang ikke de kompetencer, de skal bruge til mere udadrettede job eller til uddannelser, der kræver høje karakterer. Børnene har i forsøget på at skjule sin stammen ikke markeret sig i klassen, forsøgt at undgå at holde oplæg for klassen eller har fravalgt tilvalgsfag, som kunne være interessante, men hvor det har været kendt, at der krævedes mundtlig fremstilling. Barnet har dermed ikke lært at begå sig mundtligt på linie med andre elever, og skolen har ikke kunnet bedømme den enkelte elev adækvat. Det har ofte resulteret i et lavere karaktergennemsnit, hvilket indebærer, at når den unge senere har skullet vælge uddannelse, risikerer han eller hun at måtte fravælge studier, der kræver et vist karaktergennemsnit. Endelig kan en udefrakommende instans vælge en uddannelse fra for stammeren med baggrund i den enkeltes stammen. Det gælder f.eks. indenfor militæret, hvor stammere kan blive afvist, hvis de har en heftig stammen med ituhakning af ordene og mange gentagelser af både stavelser og ord samt kraftige hoved- og måske armbevægelser, som der står skrevet i et brev

18 17 Dansk Videnscenter for Stammen har modtaget fra Indenrigsministeriets værnepligtskontor. Når den enkelte stammer skal søge job, oplever han ofte også store problemer. Det kan være problemer i forhold til at få ansættelse, det kan være i forhold til arbejdsopgaver man bliver tildelt, det kan være i forhold til arbejdsgiverens eller kollegaernes manglende viden om stammen eller det kan være i forhold til videreuddannelse og forfremmelse. Der er i tidens løb lavet flere undersøgelser om stammeres problemer i forhold til arbejdsmarkedet. En af de mest omfattende er dansk, udført i 1995 af Dansk Videnscenter for Stammen 27. I denne undersøgelse viste det sig, at 21% af de stammere, der var blevet spurgt, havde fået afslag på en jobansøgning pga. stammen. Dette skal ses i relation til, at mange stammere allerede inden de sender jobansøgningen begrænser sig selv, og sædvanligvis kun søger job, som de mener sig i stand til at bestride. 42% af de adspurgte arbejdsgivere mente, at mennesker, der stammer, er uegnede til at udføre visse typer af job, især job, hvor der skal tales meget og det er uden arbejdsgiveren har mødt den konkrete ansøger, men blot bygger på de stereotypier og generaliseringer, der findes om stammere. Endelig viste undersøgelsen, at arbejdsgivere, der havde stammere ansat, var mere positivt indstillet overfor at ansætte en stammer i job, hvor der skal tales en del end de arbejdsgivere, der ikke havde en stammer ansat i sin virksomhed. Sammenfattende kan det siges, at de problemer den enkelte møder i forbindelse med uddannelse og job afspejler de udbredte opfattelser og holdninger til stammere i samfundet. De baserer sig på myter, fordomme og uvidenhed, og kan være med til at fastholde stammeren i en nede position i forholdet til andre, som han eller hun kun vanskeligt kan komme ud af. Som oftest er resultatet, at stammen slår indad, stammeren pålægger sig selv skyld- og skamfølelser, og kan opleve at have en lav selvfølelse og en ringe selvtillid, mens angsten for at stamme til gengæld er stor. Undgåelsesstrategierne, der er begyndt i en tidlig alder, har en tendens til at udvikles og kan brede sig til at omfatte flere og flere livsområder hvis ikke der sker ændringer i den enkeltes situation. Det er selvfølgelig ikke alle mennesker, der stammer, der oplever at stammen bliver en så omfattende belastning, som ovenfor beskrevet. Der findes ganske mange mennesker, der stammer, der har lært sig at leve relativt ukompliceret med deres stammen, og som opnår det, de gerne vil i tilværelsen. På samme vis oplever mange af de mennesker for hvem stammen har været et stort problem, at der sker ændringer i deres livssituation, som påvirker udviklingen af deres stammeadfærd i positiv retning. Der kan ske ændringer i den enkeltes livssituation, når han eller hun afslutter sin uddannelse, begynder på nyt job, møder en partner, får børn osv. Ændringerne kan også ske gradvis som en følge af aldersmodningen, hvor de onde cirkler, der har påvirket stammen i negativ retning, gradvis vendes til gode cirkler, hvor stammen får mindre og mindre betydning i takt med at den enkelte oplever at mestre sit liv bedre end før. Endelig kan der også ske ændringer for den enkelte gennem systematisk arbejde med stammen enten i form af egenterapi eller i form af professionel hjælp med behandling af stammen.

19 18 Stammebehandling i psykologisk perspektiv Stammebehandling i Danmark Stammebehandling i Danmark er vederlagsfri og tilbydes børn og unge i den skolepligtige alder af kommunernes pædagogiske psykologiske rådgivninger (PPR). Voksne tilbydes stammebehandling på amternes taleinstitutter eller kommunikationscentre. Nogle amter tilbyder også stammebehandling til børn og unge, dels som vidtgående specialundervisning, dels som et tilbud til de kommuner i amtet, der ikke selv har et udbygget stammebehandlingstilbud. Stammebehandlingen varetages primært af talepædagoger. Talepædagoger er lærere eller pædagoger, der har taget en overbygningsuddannelse i specialpædagogik, eller universitetsuddannede audiologopæder på cand. phil. niveau. Talepædagoger har ansættelse som lærere i kommunerne og speciallærere i amterne. Nogle kommuner og amter inddrager også andre faggrupper som psykologer og fysioterapeuter i stammebehandlingen. Ikke fordi stammen skal defineres som et psykologisk eller motorisk problem, men fordi stammen optræder i relationen, i kommunikationen med andre mennesker, og fordi stammere ofte oplever at være motorisk anspændte. Derfor kan det være relevant med en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der bruger den viden psykologer og fysioterapeuter har om, hvordan omgivelsernes reaktioner har betydning for stammens udvikling og den enkeltes personlighedsdannelse. Fysioterapeuters inddragelse i stammebehandlingen sker i det direkte arbejde med stammende børn, hvor de bl.a. kan arbejde med kropsbevidsthed. Psykologer inddrages både i arbejdet med børn og voksne. Inddragelsen kan tage form af såvel egentligt teamarbejde, hvor talepædagog og psykolog arbejder sammen, som af deltagelse i forældrearbejdet, supervision af talepædagoger og ad hoc opgaver, hvor talepædagogen i enkelttilfælde har brug for psykologens bistand. I enkelte tilfælde henvises til egentligt psykoterapeutisk behandling hos psykolog. Talepædagoger og psykologer bidrager med hver deres indfaldsvinkel til stammebehandling, hvilket naturligvis kan tilskrives deres forskellige uddannelser og de teoretiske fundamenter hhv. pædagogik og psykologi hviler på. Hvor talepædagoger qua deres uddannelse har en pædagogisk indfaldsvinkel til stammebehandling og fokus rettet mod ændring af talen og den stammeadfærd, som stammeren har bygget oven på sin egentlige stammen, har psykologer en mere analytisk indfaldsvinkel og ved siden af arbejdet med stammeadfærden fokus på ændring af holdning til stammen og for børns vedkommende på ændring af holdning i familien. Og alligevel kan det ikke siges så generelt, idet der findes talepædagoger, der arbejder med en psykologisk forståelse på linie med deres pædagogiske forståelse, og vice versa for psykologer. I nogle tilfælde arbejder psykologen endvidere direkte med dybereliggende psykologiske problemstillinger i relation til stammen hos den enkelte i individuel behandling. Arbejdet med stammen er forskelligt afhængigt af alder og livserfaring hos den person der stammer. I det følgende vil vi derfor anlægge en udviklingspsykologisk synsvinkel, og beskri-

20 19 ve det psykologiske arbejde med stammen hos små børn, hos skolebørn, hos unge og hos voksne. Arbejdet med stammen hos børn i førskolealderen Før i tiden mente man, at man skulle vente og se tiden an, når et lille barn var begyndt at stamme. Denne opfattelse har ændret sig. I dag mener man, at det er vigtigt med en tidlig indsats, fordi det kan være med til at hindre en uhensigtsmæssig stammeudvikling 28. Indsatsen over for børn i 2-5 års alderen tilbydes oftest i form af vejledning til forældrene og barnets øvrige nære omgivelser. Vejledningen kan bestå i generel information om stammen, konkret vejledning til forældrene og direkte vejledning af forældrene sammen med barnet. Og det er især i forbindelse med de to sidste punkter at psykologer bidrager i arbejdet med stammen. Ved den konkrete vejledning til forældrene, kan der tages fat i, hvordan forskellige problematikker tackles hjemme. Det kan f.eks. være, om der skal tales med barnet om, at det stammer? Erfaringen viser, at langt de fleste børn, der stammer selv meget små børn er bevidste om, at de stammer, men måske ikke har ord for det. Vejledningen kunne også være om, hvordan stammen tackles i forhold til eventuelle søskende. Det kan også handle om hvad man konkret skal sige, når barnet stammer. Om man skal undlade at tage konflikter med barnet, eller om man skal skåne barnet, der stammer, samt andre almindelige opdragelsesmæssige problematikker. Ved den direkte vejledning af forældrene sammen med det lille barn er opmærksomheden rettet mod kommunikationen mellem barn og forældre: hvordan er taletempoet, sætningslængde, mængden af spørgsmål som forældrene stiller barnet? Hvordan er øjenkontakten? Afbrydes barnet i kommunikationen og taler den voksne for ham eller hende? Der tales her åbent om stammen, og hvad familien kan gøre for at bedre kommunikation for barnet og prøve at reducere mængden af stammen. Hos små børn er der ofte perioder, hvor der er megen stammen og perioder, hvor der næsten ikke er nogen stammen. Dette er væsentligt at informere forældrene om, så de kan være forberedte, hvis perioder med den svære stammen dukker op igen. Psykologens samtaler med forældrene og det 5-6-årige barn får en lidt anden karakter end for samtalerne med forældre til de helt små børn. For det 5-6-årige barn er forholdet til kammerater af større betydning end for det mindre barn, og barnet, der stammer, begynder at blive mere opmærksom på, at det taler anderledes end de andre. Hvis der ikke er åbenhed og information i omgivelserne og en interesse for, hvad barnet selv tænker om sin stammen, er der risiko for, at barnet trækker sig socialt. Måske oplever barnet ikke bare at være anderledes, men også at være forkert eller ikke accepteret. Måske oplever barnet, at de andre ikke har tid til at vente på, at det får sagt det, han eller hun gerne vil. Måske oplever barnet de første drillerier eller sårende kommentarer fra kammerater. Hos førskolebarnet bliver det tydeligere, at der bliver flere og flere situationer, som det skal kunne håndtere alene. Det kræver, at barnet er rustet til det, ligesom det kræver støtte fra omgivelserne. Det kræver især, at de voksne kan rumme de følelser, der opstår i forbindelse med de episoder, der har betydning for barnet. Ingen kan beskytte børn fuldstændig mod skuffelser og nederlag, men de voksne kan dele deres følelser med dem, så de ikke er alene med deres problemer. Det er også relevant sammen med barnet at tale om, hvad