Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri."

Transkript

1 Produktion af fjerkræ i Danmark og EU Senest opdateret: Januar 2009 Foruden den konventionelle produktionsform, hvor fjerkræet går indendørs og slagtes, så snart det har nået den ønskede vægt, er der også andre måder at producere fjerkræ på. Disse adskiller sig fra den almindelige produktionsform ved ikke at være så intensive. De forskellige typer af fjerkræ, der anvendes som produktionsdyr, er alle krydsninger mellem forskellige racer, fremavlet med henblik på deres særlige egenskaber. Konventionel produktion af fjerkræ Der er i EU forskellige regler for, hvad der skal være opfyldt, for at man må mærke fjerkræ med angivelse af produktionsform. Her er betegnelserne kun omtalt kort. Men se mere herom i skemaerne i afsnittene: Vigtigste krav til produktionsformer for kylling og Vigtigste krav til produktionsformer for kalkun og and, eller i handelsnormerne for fjerkræ på Fødevarer, Mærkning, Handelsnormer. Dokumentation for fjerkræets oprindelse Ekstensivt staldopdræt eller Skrabeopdræt Fritgående fjerkræ Frilandsopdræt Økologisk fjerkræopdræt Det er lovpligtigt at oplyse om oprindelsesland for fersk fjerkrækød fra lande uden for EU. Der er ikke lovkrav til yderligere identifikation, men hvis kunden forlanger det, skal leverandøren kunne identificere leverandøren af slagtedyr, og hvor slagtedyret er ruget ud, opdrættet og slagtet. Denne betegnelse må anvendes for fjerkræ, der går indendørs men har mere plads og slagtes ved en højere slagtealder end konventionelt fjerkræ. Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri. Fjerkræet har mere plads og højere slagtealder end fritgående dyr. Der skal anvendes en langsomt voksende race af fjerkræ. Hvis dyrene mærkes med betegnelsen Frilands fuld frihed, er der intet hegn omkring hønsegården. Denne opdrætsform foregår nogenlunde som frilands opdræt, men der skal anvendes økologisk foder, og der er særlige regler for, hvilke ingredienser der må indgå i foderet. Det er Plantedirektoratet, der fører tilsyn og kontrol med økologisk foder til fjerkræopdræt. Økologireglerne findes ikke i handelsnormerne men i særlige nationale bestemmelser og EU bestemmelser vedrørende økologi. Se Økologi. Almindeligt fjerkræ EU minimumsregler Almindeligt fjerkræ, der ikke kan anprises med nogen af de ovenstående betegnelser, er underlagt nationale regler om plads i stalden og andre velfærdsforhold. EU har vedtaget nogle minimumsregler, som skal træde i kraft i Få lande, som Danmark og Sverige, har dog allerede regler, der regulerer 1

2 slagtekyllingeproduktion. Det drejer sig om regler vedrørende belægningsgrad (antal dyr) i stalden, lysprogrammer, staldklima og strøelseskvalitet. Kyllinger Produktionen af slagtekyllinger I tidligere tider holdt man primært høns med henblik på produktion af æg. Når man slagtede kyllinger, var det primært det overskud af hanekyllinger, man havde som følge af denne produktion. I dag er produktionen af slagtekyllinger helt adskilt fra produktionen af konsumæg. Kyllinger er langt den mest populære type fjerkræ, der produceres. På verdensplan produceres årligt knapt 55,5 mio. tons kyllingekød. Den danske produktion er på tons årligt. Omfattende avlsprogram Til produktionen af slagtekyllinger har man fremavlet nogle hurtigt voksende kødfulde hønsetyper. Produktionen af slagtekyllinger er baseret på et omfattende avlsarbejde, der i dag er koncentreret på en lille håndfuld selskaber, som dominerer verdensmarkedet. Hos disse selskaber går elitedyrene, der er tipoldeforældre til de kyllinger, vi sætter på middagsbordet. De mest succesfulde resultater af avlsarbejdet giver kyllinger med stor kødfylde, et lavt foderforbrug og en hurtigt tilvækst. Samtidig skal dyrene være fri for arvelige sygdomme og fysiske skavanker. De fremavlede dyr er ikke racer i traditionel forstand men krydsninger af forskellige racer, der er avlet videre på. Elitedyrene anvendes til at producere oldeforældre, der igen producerer bedsteforældre. I Sverige går de flokke af bedsteforældredyr, der er basis for den danske produktion af slagtekyllinger. De svenske bedsteforældredyr producerer forældredyr, der som helt små daggamle kyllinger kommer til Danmark. Her indsættes de i særlige stalde, hvor de går, indtil de er ca. 20 uger. Derefter flyttes de til stalde, hvor de skal gå, mens de producerer rugeæg. Æggene lægges i særlige reder, hvorfra de indsamles og køres på et af Danmarks to rugerier. Fra rugeri til stald På rugeriet udruges æggene i løbet af 21 dage, og de små slagtekyllinger køres ud til landmanden. Hos landmanden går slagtekyllingerne i store haller med typisk kyllinger i hver hal, indtil de skal slagtes. Tilførslen af vand og foder samt klimaet i stalden overvåges og styres meget præcist, ofte elektronisk. Kyllingernes slagtealder afhænger af, hvor store de skal være ved slagtning. I Danmark slagtes kyllingerne oftest ved 38 dages alderen, hvor de vejer ca g før slagtning. Slagtekyllinger er som regel ikke sorterede efter køn, så høner og haner går sammen. Nogle få fjerkræproducenter lader dog høne- og hanekyllinger gå hver for sig, adskilt af en skillevæg. Hønerne slagtes først, hvorefter skillevæggen fjernes, så hanerne kan udnytte hele hallen, mens de vokser til slagtestørrelse. Ved denne produktionsform lader man hanerne blive en del ældre og større end almindelige slagtekyllinger. Denne metode anvendes ved produktion af Bornholmerhane. Forskellige produktionssystemer 2

3 Slagtekyllinger Lovkrav til pladsforhold De almindelige slagtekyllinger går som nævnt i store haller under deres opvækst. Hallernes indeklima er særdeles vigtig for dyrenes velbefindende, og derfor styres temperatur, luftfugtighed og ventilationen nøje. Af hensyn til indeklimaet og bekæmpelsen af Salmonella- og Campylobacter er hallerne i de nordiske lande helt lukkede konstruktioner. Systemet hindrer samtidig, at skadedyr kan komme ind. I mere varme dele af verden kan husene være mere eller mindre åbne konstruktioner, som ikke på samme måde hindrer mod skadedyr og overførsel af smitte fra miljøet. Når kyllingerne er tungest umiddelbart før slagtning, må der højest være 40 kg kylling pr. m 2 eller 19 kyllinger, hvis de vejer 2100 g i gennemsnit. Ænder Produktionen af ænder i Danmark er begrænset, og der slagtes ikke ænder i Danmark. Dansk producerede ænder slagtes i Tyskland. Produktion af ænder begynder i såkaldte starthuse, hvor ællingerne går i de første uger. Herefter flyttes de til nogle større haller, hvor de går, til de slagtes ved 7-8 ugers alderen. Særlige luksus ænder slagtes først ved ugers alderen. De er ikke væsentligt større end konventionelt producerede ænder, men de har mere smag. Der produceres en del ænder med adgang til det fri, og nogle har også adgang til badevand. Peking and Peking and er også kendt som den almindelige landand. Det er denne andetype, der nedstammer fra den vilde gråand. Som navnet antyder, stammer racen fra Asien. De Peking ænder, der indgår i produktionen af andekød, har oftest en hvid fjerdragt. Slagtede vejer de mellem 2400 og 3500 g og er opdrættet i 7-8 uger. 1, 2 Peking anden er en svømmefugl, derfor har den væsentlige fedtaflejringer, der bevirker, at der må påregnes et betydeligt tilberedningssvind, uanset hvordan anden er opdrættet. I Danmark sælges Peking ænder primært som hele ænder. Derfor er der kun et begrænset antal forarbejdede varer på basis af Peking and. Moskus and Berberi and Moskus anden stammer fra Sydamerika. Moskus anden er populær på grund af sin fine kødkvalitet. Den tamme form for Moskus and er Berberi and, hvor Frankrig er det største producentland. Berberi andens kød er saftigt, smagfuldt og har et lavt fedtindhold, når man skærer det synlige fedt fra. Det skyldes, at den stammer fra områder med varmere klima, hvor det ikke har været nødvendigt med god polstring for at holde på varmen. Kødandelen er den højeste bland andefuglene. Hunnen, som også kaldes Canette (fransk: Lille and), kan veje op til 2500 kg. Hannen, (fransk: Canard), kan veje op til 5000 g. Det Berberi andekød, som forhandles, er hovedsageligt fra hannen, Canard, da man her har det bedste udbytteforhold. Berberi and Canard 3

4 opdrættes i 84 dage, og ænderne lever i stalde med fri adgang til indhegnede udendørsarealer. De opfedes hovedsageligt på hele hvedekerner. Når man køber Berberi ænder, skal man være opmærksom på, at de leverede ænder ikke er alt for fede. Sådanne ænder er samtidig lyse i kødet. De har som regel været brugt til produktion af andelever (fois gras), og de er knap så velegnede til stegning. Dog kan de med fordel ryges eller sprænges. 2 Produktionen af fois gras, der foregår ved tvangsfodring af svømmefugle, er ulovlig i Danmark. Andebryst Moulard and Andebryst, der udbydes til salg, er oftest fremstillet af Berberi and. Moulard anden er en krydsning mellem Peking and og Berberi and. Kalkuner Kalkunen, der lever vildt i Amerika, er stamdyr til den moderne slagtekalkun. I dag avles typer af kalkuner, der kan blive meget store. En kalkunhane på 20 uger kan således veje 19 kg. De store kalkuner anvendes primært til udskæringer. Kalkuner, der er så unge, at spidsen af brystbenet stadig er blød og endnu ikke forbenet, kaldes minikalkuner. De tilberedes ofte i hel tilstand. På verdensplan produceres årligt 4,8 mio. kalkuner. Lige som for ænder begynder produktion i starthuse, hvor kalkunerne går i de første 5 7 uger. Herfra flyttes de til de haller, hvor de opfodres. Kalkunerne holdes adskilte i haner og høner. Hønerne slagtes, når de er 17 uger gamle, hanerne ved ca. 20 ugers alderen. 1 Kalkuners appetit afhænger af vejret Kalkuner regulerer deres appetit efter vejret: Når det er varmt, spiser de mindre og når derfor ikke altid de størrelser, vi forventer. Omvendt, når det er køligere, så spiser de mere og vokser sig større. Vægten af kalkuner kan derfor variere en del, idet deres appetit kan medføre en del vægtudsving. Kalkunen er den største fugl blandt det opdrættede fjerkræ. Der bliver hovedsageligt opdrættet to racer: Den store Big Six, som giver brystkød, der vejer ca. 2 kg, og den mindre T-9, hvor brystet vejer omkring 1kg. 2 Kalkunkødets anvendelse Køllen (låret) egner sig bedst som steg i ovn eller gryde. Vingerne er velegnet i suppe og på grill. Desuden bliver der udbudt mange forarbejdede produkter af kalkun: paneret, fyldt, røget, sprængt m.m. Høns Hønsekødets anvendelse Den oprindelige hønserace (den asiatiske junglehøne, bankivaen), stammer som navnet antyder fra Asien, hvorfra den blev stamfader til de mange hønseracer, der findes i dag. Særlig stor forskel er der på de typer, der anvendes henholdsvis til kødproduktion og til produktion af konsumæg. Der findes således 2 typer høns på markedet. Den ene er 4

5 slagtekyllingernes forældre, der slagtes, når de er lidt over et år gamle. Disse høns er store og kødfulde. Hønsene sælges som oftest hele eller som kogte i tern eller pluk, der anvendes til salater m.m. Hønsene er velegnede til suppekogning. Den anden type er de små høns fra produktionen af konsumæg. Netop på grund af deres størrelse er de ikke særlig velegnede til kødproduktion. De indgår oftest til industriel produktion på særlige virksomheder, der har specialiseret sig i at anvende dem. I Danmark, hvor man har en stor pelsdyrsproduktion, anvendes hønerne fra produktionen af konsumæg i stor udstrækning til produktion af minkfoder. 1 Andet fjerkræ Andet fjerkræ slagtes på principielt samme måde som kyllinger. Dog gennemgår svømmefugle en ekstra proces, hvor de dyppes i voks og isvand. Nå voksen er størknet, kan den brækkes af, hvorved de dun, der ikke er fjernet under plukningen, følger med. Ænder, gæs og perlehøns kan parteres men forarbejdes sjældent videre til mere forædlede produkter. En særlig produktion er fremstilling af fois gras, hvor en særlig form for tvangsfodring af ænder og gæs resulterer i en forstørret lever. Denne produktionsform anvendes bl.a. i Ungarn og Frankrig. Perlehøns Poularder Kapuner Poussiner Vagtler og duer Gæs Perlehønen er en hønsefugl, der stammer fra Afrika. I Danmark er opdræt af perlehøns udelukkende en hobbyproduktion, men på markedet ses især en del fransk producerede perlehøns enten som hele dyr eller som bryst. Perlehønsene slagtes typisk ved en vægt på g. Poularder er en steriliseret hønekylling. Steriliseringen sker gennem foderet, således at fuglen får nedsat ægløsning. Poularder skal slagtes ved en alder på min. 140 dage. En kapun er en kastreret hane. Kastrationen skal ske ved et kirurgisk indgreb, der skal foretages, før hanen er kønsmoden. Kapuner skal slagtes ved en slagtealder på min. 140 dage og tidligst 77 dage efter kastrationen. En poussin eller Coquelet er en lille kylling, hvis slagtede krop uden indmad, fødder og hoved højst må veje 650 g. Poussinen må dog gerne veje 750 g, når blot slagtealderen ikke er over 28 dage. Vagtler og duer holdes typisk i volierer. Begge fugle er små, men som slagtedyr anvendes racer med god kødfylde. Lige som for perlehønsene er Frankrig den største producent. Gåsen formodes at være den første fjerkrætype, der blev tæmmet af mennesker. Der er ingen kommerciel produktion af gæs i Danmark, men 5

6 mange hobbylandmænd holder gæs under ekstensive produktionsformer, hvor gæssene har adgang til at græsse i det fri. I Østeuropa og i det østlige Tyskland er der en væsentlig gåseproduktion. Gæs slagtes typisk, når de har opnået en levende vægt på ca. 7 kg. Strudse Kødet fra de tre strudsearter, den afrikanske struds, den australske emu og i mindre grad den sydamerikanske nandu, udskæres primært fra dyrenes lår og ryg. Da dyrene ikke flyver, er brystkødet ikke veludviklet. Strudsekød er magert og mørkt. Et væsentligt opdræt af strudse finder sted bl.a. i Sydafrika og i USA. I Danmark er opdræt af strudse en nicheproduktion. 1 6

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet.

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. 9 Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. Takket være moderne avlsmetoder vokser kyllingerne hurtigere og hurtigere

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse - Lang holdbarhed på køl - Ingen svind - Hurtig tilberedning - Excellent smagsoplevelse Hvad er Sous-Vide? Begrebet sous-vide er fransk

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Præsentation af Fokus værktøjerne Fokus Fødevarer v/ Margit Dörffer og Erik Frydendal Fokus værktøjerne Hvad og hvem er Fokus? Fokus kravspecifikationer Fakta om grønt, pålæg, fjerkræ og kød Fokus hjemmesiderne

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Indhold Intro Madlogbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Spis op eller not Bakterie-bal, nej tak Gæt en grimasse Intro En del af den mad vi spiser stammer

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Velfærdskyllinger der er til at betale Christensen, Tove; Esbjerg, Lars; Mørk, Trine

Velfærdskyllinger der er til at betale Christensen, Tove; Esbjerg, Lars; Mørk, Trine university of copenhagen Velfærdskyllinger der er til at betale Christensen, Tove; Esbjerg, Lars; Mørk, Trine Publication date: 2014 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.

Bidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005. Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til

Læs mere

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet.

Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Den store kødguide Som forbruger kan du gøre en stor forskel for dyrene, når du køber ind i supermarkedet. Af Lykke Wiborg Christensen, december 2012 03 Soen er fastspændt i otte uger 06 Skabt til billig

Læs mere

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner Lammekølle uden ben med hvidløg, persille og enebær Sørwi: 425 Kg: 60764 Ce: 800094 Lammekød, salt, peber, 0,1% hvidløg,

Læs mere

Rejse mellem 2 danske landsdele transit via Skåne

Rejse mellem 2 danske landsdele transit via Skåne Rejse mellem 2 danske landsdele transit via Skåne Transitudfordringer, transithindringer, transitbesværligheder, eller hvad de end kaldes, består af udfordringer for passagerer, uanset hvordan de rejser

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Svenska Lantmännens overtagelse af aktier i Spirakoncernen

Svenska Lantmännens overtagelse af aktier i Spirakoncernen Svenska Lantmännens overtagelse af aktier i Spirakoncernen Jornal nr. 3/1120-0401-0070/FI/pr/mah Rådsmødet den 27. april 2005 Resumé 1. Med aftale af 1. marts 2005 har Lantbrukarnas Ekonomiaktiebolag overdraget

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

Dansk And. Rose Foodservice

Dansk And. Rose Foodservice Rose Foodservice Andekød - på naturens præmisser Et godt andeliv I Dansk And gør vi meget for, at ænderne har det godt inden de bliver slagtet til gavn for dyrene, kødkvaliteten og smagsoplevelsen. Mens

Læs mere

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Wilhelm Bauer. Byg et hønsehus

Wilhelm Bauer. Byg et hønsehus Wilhelm Bauer Byg et hønsehus Wilhelm Bauer Byg et hønsehus Atelier 4 Service Indhold Nogle indledende ord 6 Høns skal også have tag over hovedet 9 Specielt: Op i buskene 10 Et tilbageblik 12 En høne

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

SEPTEMBER & OKTOBER 2010

SEPTEMBER & OKTOBER 2010 Pandekager u/sukker Vægt pr. stk. 60 g. Dia. 18 cm. Antal pr. krt. 30 stk. Frostvare (nr. 5791) Pandekager m/sukker Vægt pr. stk. 60 g. Dia. 18 cm. Antal pr. krt. 30 stk. Frostvare (nr. 5792) Pris pr.

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta?

ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? ? ØKOLOGI? Hvad er myter? Hvad er fakta? PDF udgave af Myter og fakta på: http://www.okologi.dk/virksomhed/catering/myter_og_fakta Økologisk Landsforening 2007 Hvad er myter? Hvad er fakta? Der knytter

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen

råvarer halv råvarer, råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen atur råvarer halv halvfabrikata, helfabrikata råvarer, HEL råvarer, halvfabrikata, helfabrikata hvad er det, og hvad er hvad det samlede måltid fabrikata økonomaforeningen udgivet af økonomaforeningen

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Rapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ

Rapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ Rapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ Oktober 2014 (Korrigeret november 2014) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Rapport fra underarbejdsgruppen om slagtefjerkræ nedsat i

Læs mere

www.vomoghundemat.dk

www.vomoghundemat.dk www.vomoghundemat.dk Vom og Hundemat Vom og Hundemat er et norskproduceret vådfoder beregnet til hunde. Foderet er udelukkende lavet af norske råvarer og består hovedsagligt af animalske produkter. Råvarer,

Læs mere

DU KAN STOPPE DYREMISHANDLING. Dyrenes Alliance www.dyrenesalliance.dk/veg

DU KAN STOPPE DYREMISHANDLING. Dyrenes Alliance www.dyrenesalliance.dk/veg DU KAN STOPPE DYREMISHANDLING Dyrenes Alliance www.dyrenesalliance.dk/veg TAK FORDI DU TOG IMOD DENNE FOLDER Billederne på de næste sider i denne folder viser danske forhold. Der er ingen skræmmebilleder,

Læs mere

Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer - Totalleverandører. Underbilag E.2.1. Kravspecifikationer - kød og pålæg. Okse, ungkvæg og kalv

Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer - Totalleverandører. Underbilag E.2.1. Kravspecifikationer - kød og pålæg. Okse, ungkvæg og kalv Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer - Totalleverandører Underbilag E.2.1. Kravspecifikationer - kød og pålæg Okse, ungkvæg og kalv 5. Spidsbryst Vægt 3000-3500 g. Vægttolerance Vægtintervallet skal

Læs mere

Vi spiser flere økologiske æg

Vi spiser flere økologiske æg ØKOLOGISK ÆG OG FJERKRÆ Aktuel information til samtlige landbrug Januar 2008 Vi spiser flere økologiske æg Grovfoder vinder frem Automatiseret og computerstyret udfodring giver grovfoderet ny vind i sejlene.

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Dyner og puder. Vælg med Varefakta fordi der er forskel

Dyner og puder. Vælg med Varefakta fordi der er forskel Dyner og puder Vælg med Varefakta fordi der er forskel Udvalget af dyner og puder i butikkerne er meget stort og kan virke uoverskueligt. Denne pjece er ment som en hjælp til at finde ud af, hvilken type

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

8 lækre opskrifter på lam

8 lækre opskrifter på lam 8 lækre opskrifter på lam Lammeskank med mørk øl og lakrids 2 store eller 4 små lammeskanke ½ spsk. lakridspulver eller ½ lakridsrod 2 store mørke øl 8 fed hakket hvidløg 3 gulerødder i tern 1 løg i tern

Læs mere

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET SMAG PÅ LANDSKABET 2013-2015 MÅLET MED PROJEKTET Styrke naturplejen gennem samarbejde Fremme biodiversiteten Gøre naturpleje rentabel Øge

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

FarmOnline EPM. Enterprise Performance Management. Teknisk info

FarmOnline EPM. Enterprise Performance Management. Teknisk info Enterprise Performance Management Teknisk info 3 Teknisk info PRODUKTBESKRIVELSE Opdræt af slagtekyllinger er en produktionsform, som kræver omhyggelig styring og tæt opfølgning. Kyllingerne er meget

Læs mere

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA

FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA FORKÆL DIN SAUCE MED PHILADELPHIA MØD DIN PERFEKTE MADLAVNINGSPARTNER En velsmagende sauce er prikken over i et og kan løfte en ret til nye højder. Men, det kræver sit at lave en sauce, der får smagsløgene

Læs mere

Årgang 58 januar 2013

Årgang 58 januar 2013 Årgang 58 januar 2013 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Vennerslundsvej 11 4840 Nørre Alslev E-mail:

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Dødelighed hos høns, % af indsatte

Dødelighed hos høns, % af indsatte Dødelighed hos høns, % af indsatte 2008 2009 2010 2011 2012 Bur 5,0 4,9 4,4 3,6 3,9 Skrab 11,2 9,1 6,6 6,6 6,4 Friland 10,3 10,6 9,7 9,0 5,5 Øko brun 9,3 10,2 8,7 10,1 9,0 Øko hvid 7,9 8,8 8,5 2... 15.

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. FØR DU KØBER HUND Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi

Billedfelt: 8,5 X 9 cm Billedopløsning: 300dpi Bydelsmødre Bydelsmødrenes Landsorganisation består af grupper af frivillige kvinder, primært med etnisk minoritetsbaggrund, som vælger at tage en Bydelsmoruddannelse, for at kunne hjælpe andre kvinder,

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. Før du køber hund 1 Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder

Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Hamp til isoleringsprodukter og andre spændende markeder Marknad för hampprodukter, Partnerskab Alnarp 28. Marts 2012 Bodil Engberg Pallesen, seniorkonsulent AgroTech, Center for Bioressourcer bdp@agrotech.dk

Læs mere

TYG TIL HUNDEN ET SORTIMENT MED BREDDE OG VARIATION

TYG TIL HUNDEN ET SORTIMENT MED BREDDE OG VARIATION TYG TIL HUNDEN ET SORTIMENT MED BREDDE OG VARIATION Tyg til hunden er en stor og vigtig produktgruppe hos alle dyrehandlere. Tyg elskes af de fleste hunde og gør derudover også stor nytte når de tygges.

Læs mere

Forord. Med venlig hilsen Per V. Møller Formand for Dansk Slagtefjerkræ

Forord. Med venlig hilsen Per V. Møller Formand for Dansk Slagtefjerkræ Lærervejledning Forord Dette undervisningsmateriale er udarbejdet til faget samfundsfag i 9. og 10. klasse. Det stiller skarpt på valg og dilemmaer, som vi stilles overfor, når vi skal vælge fødevarer.

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere