Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri."

Transkript

1 Produktion af fjerkræ i Danmark og EU Senest opdateret: Januar 2009 Foruden den konventionelle produktionsform, hvor fjerkræet går indendørs og slagtes, så snart det har nået den ønskede vægt, er der også andre måder at producere fjerkræ på. Disse adskiller sig fra den almindelige produktionsform ved ikke at være så intensive. De forskellige typer af fjerkræ, der anvendes som produktionsdyr, er alle krydsninger mellem forskellige racer, fremavlet med henblik på deres særlige egenskaber. Konventionel produktion af fjerkræ Der er i EU forskellige regler for, hvad der skal være opfyldt, for at man må mærke fjerkræ med angivelse af produktionsform. Her er betegnelserne kun omtalt kort. Men se mere herom i skemaerne i afsnittene: Vigtigste krav til produktionsformer for kylling og Vigtigste krav til produktionsformer for kalkun og and, eller i handelsnormerne for fjerkræ på Fødevarer, Mærkning, Handelsnormer. Dokumentation for fjerkræets oprindelse Ekstensivt staldopdræt eller Skrabeopdræt Fritgående fjerkræ Frilandsopdræt Økologisk fjerkræopdræt Det er lovpligtigt at oplyse om oprindelsesland for fersk fjerkrækød fra lande uden for EU. Der er ikke lovkrav til yderligere identifikation, men hvis kunden forlanger det, skal leverandøren kunne identificere leverandøren af slagtedyr, og hvor slagtedyret er ruget ud, opdrættet og slagtet. Denne betegnelse må anvendes for fjerkræ, der går indendørs men har mere plads og slagtes ved en højere slagtealder end konventionelt fjerkræ. Generelt er det samme produktionssystem som ekstensivt staldopdræt, men dyrene har også adgang til det fri. Fjerkræet har mere plads og højere slagtealder end fritgående dyr. Der skal anvendes en langsomt voksende race af fjerkræ. Hvis dyrene mærkes med betegnelsen Frilands fuld frihed, er der intet hegn omkring hønsegården. Denne opdrætsform foregår nogenlunde som frilands opdræt, men der skal anvendes økologisk foder, og der er særlige regler for, hvilke ingredienser der må indgå i foderet. Det er Plantedirektoratet, der fører tilsyn og kontrol med økologisk foder til fjerkræopdræt. Økologireglerne findes ikke i handelsnormerne men i særlige nationale bestemmelser og EU bestemmelser vedrørende økologi. Se Økologi. Almindeligt fjerkræ EU minimumsregler Almindeligt fjerkræ, der ikke kan anprises med nogen af de ovenstående betegnelser, er underlagt nationale regler om plads i stalden og andre velfærdsforhold. EU har vedtaget nogle minimumsregler, som skal træde i kraft i Få lande, som Danmark og Sverige, har dog allerede regler, der regulerer 1

2 slagtekyllingeproduktion. Det drejer sig om regler vedrørende belægningsgrad (antal dyr) i stalden, lysprogrammer, staldklima og strøelseskvalitet. Kyllinger Produktionen af slagtekyllinger I tidligere tider holdt man primært høns med henblik på produktion af æg. Når man slagtede kyllinger, var det primært det overskud af hanekyllinger, man havde som følge af denne produktion. I dag er produktionen af slagtekyllinger helt adskilt fra produktionen af konsumæg. Kyllinger er langt den mest populære type fjerkræ, der produceres. På verdensplan produceres årligt knapt 55,5 mio. tons kyllingekød. Den danske produktion er på tons årligt. Omfattende avlsprogram Til produktionen af slagtekyllinger har man fremavlet nogle hurtigt voksende kødfulde hønsetyper. Produktionen af slagtekyllinger er baseret på et omfattende avlsarbejde, der i dag er koncentreret på en lille håndfuld selskaber, som dominerer verdensmarkedet. Hos disse selskaber går elitedyrene, der er tipoldeforældre til de kyllinger, vi sætter på middagsbordet. De mest succesfulde resultater af avlsarbejdet giver kyllinger med stor kødfylde, et lavt foderforbrug og en hurtigt tilvækst. Samtidig skal dyrene være fri for arvelige sygdomme og fysiske skavanker. De fremavlede dyr er ikke racer i traditionel forstand men krydsninger af forskellige racer, der er avlet videre på. Elitedyrene anvendes til at producere oldeforældre, der igen producerer bedsteforældre. I Sverige går de flokke af bedsteforældredyr, der er basis for den danske produktion af slagtekyllinger. De svenske bedsteforældredyr producerer forældredyr, der som helt små daggamle kyllinger kommer til Danmark. Her indsættes de i særlige stalde, hvor de går, indtil de er ca. 20 uger. Derefter flyttes de til stalde, hvor de skal gå, mens de producerer rugeæg. Æggene lægges i særlige reder, hvorfra de indsamles og køres på et af Danmarks to rugerier. Fra rugeri til stald På rugeriet udruges æggene i løbet af 21 dage, og de små slagtekyllinger køres ud til landmanden. Hos landmanden går slagtekyllingerne i store haller med typisk kyllinger i hver hal, indtil de skal slagtes. Tilførslen af vand og foder samt klimaet i stalden overvåges og styres meget præcist, ofte elektronisk. Kyllingernes slagtealder afhænger af, hvor store de skal være ved slagtning. I Danmark slagtes kyllingerne oftest ved 38 dages alderen, hvor de vejer ca g før slagtning. Slagtekyllinger er som regel ikke sorterede efter køn, så høner og haner går sammen. Nogle få fjerkræproducenter lader dog høne- og hanekyllinger gå hver for sig, adskilt af en skillevæg. Hønerne slagtes først, hvorefter skillevæggen fjernes, så hanerne kan udnytte hele hallen, mens de vokser til slagtestørrelse. Ved denne produktionsform lader man hanerne blive en del ældre og større end almindelige slagtekyllinger. Denne metode anvendes ved produktion af Bornholmerhane. Forskellige produktionssystemer 2

3 Slagtekyllinger Lovkrav til pladsforhold De almindelige slagtekyllinger går som nævnt i store haller under deres opvækst. Hallernes indeklima er særdeles vigtig for dyrenes velbefindende, og derfor styres temperatur, luftfugtighed og ventilationen nøje. Af hensyn til indeklimaet og bekæmpelsen af Salmonella- og Campylobacter er hallerne i de nordiske lande helt lukkede konstruktioner. Systemet hindrer samtidig, at skadedyr kan komme ind. I mere varme dele af verden kan husene være mere eller mindre åbne konstruktioner, som ikke på samme måde hindrer mod skadedyr og overførsel af smitte fra miljøet. Når kyllingerne er tungest umiddelbart før slagtning, må der højest være 40 kg kylling pr. m 2 eller 19 kyllinger, hvis de vejer 2100 g i gennemsnit. Ænder Produktionen af ænder i Danmark er begrænset, og der slagtes ikke ænder i Danmark. Dansk producerede ænder slagtes i Tyskland. Produktion af ænder begynder i såkaldte starthuse, hvor ællingerne går i de første uger. Herefter flyttes de til nogle større haller, hvor de går, til de slagtes ved 7-8 ugers alderen. Særlige luksus ænder slagtes først ved ugers alderen. De er ikke væsentligt større end konventionelt producerede ænder, men de har mere smag. Der produceres en del ænder med adgang til det fri, og nogle har også adgang til badevand. Peking and Peking and er også kendt som den almindelige landand. Det er denne andetype, der nedstammer fra den vilde gråand. Som navnet antyder, stammer racen fra Asien. De Peking ænder, der indgår i produktionen af andekød, har oftest en hvid fjerdragt. Slagtede vejer de mellem 2400 og 3500 g og er opdrættet i 7-8 uger. 1, 2 Peking anden er en svømmefugl, derfor har den væsentlige fedtaflejringer, der bevirker, at der må påregnes et betydeligt tilberedningssvind, uanset hvordan anden er opdrættet. I Danmark sælges Peking ænder primært som hele ænder. Derfor er der kun et begrænset antal forarbejdede varer på basis af Peking and. Moskus and Berberi and Moskus anden stammer fra Sydamerika. Moskus anden er populær på grund af sin fine kødkvalitet. Den tamme form for Moskus and er Berberi and, hvor Frankrig er det største producentland. Berberi andens kød er saftigt, smagfuldt og har et lavt fedtindhold, når man skærer det synlige fedt fra. Det skyldes, at den stammer fra områder med varmere klima, hvor det ikke har været nødvendigt med god polstring for at holde på varmen. Kødandelen er den højeste bland andefuglene. Hunnen, som også kaldes Canette (fransk: Lille and), kan veje op til 2500 kg. Hannen, (fransk: Canard), kan veje op til 5000 g. Det Berberi andekød, som forhandles, er hovedsageligt fra hannen, Canard, da man her har det bedste udbytteforhold. Berberi and Canard 3

4 opdrættes i 84 dage, og ænderne lever i stalde med fri adgang til indhegnede udendørsarealer. De opfedes hovedsageligt på hele hvedekerner. Når man køber Berberi ænder, skal man være opmærksom på, at de leverede ænder ikke er alt for fede. Sådanne ænder er samtidig lyse i kødet. De har som regel været brugt til produktion af andelever (fois gras), og de er knap så velegnede til stegning. Dog kan de med fordel ryges eller sprænges. 2 Produktionen af fois gras, der foregår ved tvangsfodring af svømmefugle, er ulovlig i Danmark. Andebryst Moulard and Andebryst, der udbydes til salg, er oftest fremstillet af Berberi and. Moulard anden er en krydsning mellem Peking and og Berberi and. Kalkuner Kalkunen, der lever vildt i Amerika, er stamdyr til den moderne slagtekalkun. I dag avles typer af kalkuner, der kan blive meget store. En kalkunhane på 20 uger kan således veje 19 kg. De store kalkuner anvendes primært til udskæringer. Kalkuner, der er så unge, at spidsen af brystbenet stadig er blød og endnu ikke forbenet, kaldes minikalkuner. De tilberedes ofte i hel tilstand. På verdensplan produceres årligt 4,8 mio. kalkuner. Lige som for ænder begynder produktion i starthuse, hvor kalkunerne går i de første 5 7 uger. Herfra flyttes de til de haller, hvor de opfodres. Kalkunerne holdes adskilte i haner og høner. Hønerne slagtes, når de er 17 uger gamle, hanerne ved ca. 20 ugers alderen. 1 Kalkuners appetit afhænger af vejret Kalkuner regulerer deres appetit efter vejret: Når det er varmt, spiser de mindre og når derfor ikke altid de størrelser, vi forventer. Omvendt, når det er køligere, så spiser de mere og vokser sig større. Vægten af kalkuner kan derfor variere en del, idet deres appetit kan medføre en del vægtudsving. Kalkunen er den største fugl blandt det opdrættede fjerkræ. Der bliver hovedsageligt opdrættet to racer: Den store Big Six, som giver brystkød, der vejer ca. 2 kg, og den mindre T-9, hvor brystet vejer omkring 1kg. 2 Kalkunkødets anvendelse Køllen (låret) egner sig bedst som steg i ovn eller gryde. Vingerne er velegnet i suppe og på grill. Desuden bliver der udbudt mange forarbejdede produkter af kalkun: paneret, fyldt, røget, sprængt m.m. Høns Hønsekødets anvendelse Den oprindelige hønserace (den asiatiske junglehøne, bankivaen), stammer som navnet antyder fra Asien, hvorfra den blev stamfader til de mange hønseracer, der findes i dag. Særlig stor forskel er der på de typer, der anvendes henholdsvis til kødproduktion og til produktion af konsumæg. Der findes således 2 typer høns på markedet. Den ene er 4

5 slagtekyllingernes forældre, der slagtes, når de er lidt over et år gamle. Disse høns er store og kødfulde. Hønsene sælges som oftest hele eller som kogte i tern eller pluk, der anvendes til salater m.m. Hønsene er velegnede til suppekogning. Den anden type er de små høns fra produktionen af konsumæg. Netop på grund af deres størrelse er de ikke særlig velegnede til kødproduktion. De indgår oftest til industriel produktion på særlige virksomheder, der har specialiseret sig i at anvende dem. I Danmark, hvor man har en stor pelsdyrsproduktion, anvendes hønerne fra produktionen af konsumæg i stor udstrækning til produktion af minkfoder. 1 Andet fjerkræ Andet fjerkræ slagtes på principielt samme måde som kyllinger. Dog gennemgår svømmefugle en ekstra proces, hvor de dyppes i voks og isvand. Nå voksen er størknet, kan den brækkes af, hvorved de dun, der ikke er fjernet under plukningen, følger med. Ænder, gæs og perlehøns kan parteres men forarbejdes sjældent videre til mere forædlede produkter. En særlig produktion er fremstilling af fois gras, hvor en særlig form for tvangsfodring af ænder og gæs resulterer i en forstørret lever. Denne produktionsform anvendes bl.a. i Ungarn og Frankrig. Perlehøns Poularder Kapuner Poussiner Vagtler og duer Gæs Perlehønen er en hønsefugl, der stammer fra Afrika. I Danmark er opdræt af perlehøns udelukkende en hobbyproduktion, men på markedet ses især en del fransk producerede perlehøns enten som hele dyr eller som bryst. Perlehønsene slagtes typisk ved en vægt på g. Poularder er en steriliseret hønekylling. Steriliseringen sker gennem foderet, således at fuglen får nedsat ægløsning. Poularder skal slagtes ved en alder på min. 140 dage. En kapun er en kastreret hane. Kastrationen skal ske ved et kirurgisk indgreb, der skal foretages, før hanen er kønsmoden. Kapuner skal slagtes ved en slagtealder på min. 140 dage og tidligst 77 dage efter kastrationen. En poussin eller Coquelet er en lille kylling, hvis slagtede krop uden indmad, fødder og hoved højst må veje 650 g. Poussinen må dog gerne veje 750 g, når blot slagtealderen ikke er over 28 dage. Vagtler og duer holdes typisk i volierer. Begge fugle er små, men som slagtedyr anvendes racer med god kødfylde. Lige som for perlehønsene er Frankrig den største producent. Gåsen formodes at være den første fjerkrætype, der blev tæmmet af mennesker. Der er ingen kommerciel produktion af gæs i Danmark, men 5

6 mange hobbylandmænd holder gæs under ekstensive produktionsformer, hvor gæssene har adgang til at græsse i det fri. I Østeuropa og i det østlige Tyskland er der en væsentlig gåseproduktion. Gæs slagtes typisk, når de har opnået en levende vægt på ca. 7 kg. Strudse Kødet fra de tre strudsearter, den afrikanske struds, den australske emu og i mindre grad den sydamerikanske nandu, udskæres primært fra dyrenes lår og ryg. Da dyrene ikke flyver, er brystkødet ikke veludviklet. Strudsekød er magert og mørkt. Et væsentligt opdræt af strudse finder sted bl.a. i Sydafrika og i USA. I Danmark er opdræt af strudse en nicheproduktion. 1 6

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug 9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1. Antal Fjerkræbesætninger *) 2006 **) 2008 ***) Pr. 31. dec. 2011 ****) Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 Burhøns, velfærdsberigede bure

Læs mere

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ

FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi FODRING OG PASNING AF SLAGTEFJERKRÆ ØKOLOGISK SLAGTEFJERKRÆ Kyllinger Ænder Pekingænder / Berberiænder Andre ænder Gæs Kalkuner Perlehøns

Læs mere

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER

REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1

Fakta om Fjerkræ. EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 EU handelsnormer for Fjerkrækød 1 Senest opdateret: Januar 2009 Siden 1990 har der eksisteret handelsnormer for fjerkrækød, der omsættes indenfor EU. Handelsnormerne er et sæt spilleregler for, hvordan

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug

9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug 9. Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1 Antal Fjerkræbesætninger, 2006-2012 *) 2006 2008 2011 2012 Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 0 Burhøns, velfærdsberigede bure 7 15 36

Læs mere

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet.

Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. 9 Otte gange om året kommer et nyt hold på 38.000 kyllinger ind i stalden hos Stefan Laursen. Fem uger efter kommer de på slagteriet. Takket være moderne avlsmetoder vokser kyllingerne hurtigere og hurtigere

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen

Rapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014

Slagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014 Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.

Læs mere

Fjerkræ. Hurtig optøning Fjerkræet kan evt. optøes i en plastpose i lunkent vand, derefter er optøningstiden 3-5 timer.

Fjerkræ. Hurtig optøning Fjerkræet kan evt. optøes i en plastpose i lunkent vand, derefter er optøningstiden 3-5 timer. Fjerkræ Frosset fjerkræ Optøs bedst i køleskab. Den langsomme optøning giver kødet mulighed for at modne, og et yderligere ophold på 1 døgn i køleskab gør det mere mørt og saftigt. Det bør optø og eftermodne

Læs mere

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler

Oversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler 74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet

Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:

Læs mere

Fokus Fjerkræ. Referat af 3. arbejdsgruppemøde, 13. marts marts 2008 Rev. 7. april Hos INCO Danmark, København.

Fokus Fjerkræ. Referat af 3. arbejdsgruppemøde, 13. marts marts 2008 Rev. 7. april Hos INCO Danmark, København. Fokus Fjerkræ 18. marts 2008 Rev. 7. april 2008 Referat af 3. arbejdsgruppemøde, 13. marts 2008 Hos INCO Danmark, København Deltagere Torben Christiansen, Region Hovedstaden Pia Busk, Esbjerg Kommune Marianne

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD

DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD DYR PÅ LANDET & FRA JORD TIL BORD Vi glædede os vist begge rigtig meget til vores første temauge og var nok samtidig lidt spændte på hvordan det hele ville forløbe. Det var jo meget anderledes især for

Læs mere

Handlingsplan mod fugleinfluenza

Handlingsplan mod fugleinfluenza Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 283 Offentligt Fødevarestyrelsen 13. oktober 2005 Handlingsplan mod fugleinfluenza Fugleinfluenza er en alvorlig sygdom hos fugle. Derfor

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne

Læs mere

Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 28. september 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Fjerkræsfgiftsfonden - Ændringsbudget 2005

Fjerkræsfgiftsfonden - Ændringsbudget 2005 Fjerkræsfgiftsfonden - Ændringsbudget 2005 Note BO* 11.000*. S T? 9 * e budget 2005 A æ " M.,. Relati Ændring ***"*«foring A =>! afbi% 10Q*(B-A)/A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 524 1 Produktionsafgifter

Læs mere

8 Nøgletal for produktionsplanlægning

8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der

Læs mere

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016

NOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016 NOTAT Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2015-28-31-00124, 2015-28-31-00125 Ref. GUSL Den 7. marts 2016 Notat om høringssvar til udkast til slagtefjerkræbekendtgørelsen og konsumægsbekendtgørelsen Ændringen

Læs mere

Oversigt over eksportrestriktioner

Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over eksportrestriktioner Oversigt over tredjelande, som har lukket for import af danske dyr og produkter, hvorfor der ikke kan eksporteres til nedenstående lande. Det skal bemærkes, at Danmark

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

SLAGTETAL Slagtninger fordelt på dyreart og branche Periode: til Ænder. Andre, K&V Opdrættet. Får og lam kg Over 18 mdr

SLAGTETAL Slagtninger fordelt på dyreart og branche Periode: til Ænder. Andre, K&V Opdrættet. Får og lam kg Over 18 mdr Ænder Fjerkræslagterier, EU og eksport til 3. Lande 4.761 13,966 7.218 20,230 36 I alt: 11.979 34,196 36 Andre, K&V Opdrættet 3 0,165 I alt: 3 0,165 Får og lam 12-18 kg Over 18 mdr 36 0,639 74 1,272 6.144

Læs mere

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark

Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009

Læs mere

Opdræt af hangrise i Spanien

Opdræt af hangrise i Spanien Opdræt af hangrise i Spanien Miguel A. Higuera Director - Anprogapor Agerskov November 21 st 2016 Opdræt af ukastrerede hangrise i Spanien Bruxelles Deklarationen Den spanske svinesektor Hvorfor vi ikke

Læs mere

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014

Læs mere

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2013 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...

Læs mere

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza

Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza 2 Sådan beskytter du fugle og fjerkræ mod fugleinfluenza Indledning Det er hyggeligt med høns i baghaven. Mange vælger at få deres egne høns, også

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionen har lagt følgende overvejelser til grund for denne beslutning:

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionen har lagt følgende overvejelser til grund for denne beslutning: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15-03-2004 C(2004) 893 Vedr.: Statsstøtte / Danmark Støtte nr. N 767/02 Bekæmpelse af Newcastle disease Jeg kan hermed meddele Dem, at Kommissionen på grundlag af oplysningerne

Læs mere

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Afsætning for landbruget i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Afsætning for landbruget i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser dramatisk

Læs mere

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen

Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Til interne og eksterne høringsparter J.nr.: 2015-28-31-00124/2015-28-31-00125 Dato: 1. februar 2016 Høring om udkast til ændring af slagtefjerkræbekendtgørelsen samt konsumægsbekendtgørelsen Fødevarestyrelsen

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

Tale til åbent samråd AX og AY i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Tale til åbent samråd AX og AY i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 30. marts 2011 Tale til åbent samråd AX og

Læs mere

JULI & AUGUST 2010. Svinemørbrad u/hoved Vægt pr. stk. 250-300 gr. Vægt pr. krt. ca. 5 kg. Mindste køb 1 krt. Frostvare (nr. 822)

JULI & AUGUST 2010. Svinemørbrad u/hoved Vægt pr. stk. 250-300 gr. Vægt pr. krt. ca. 5 kg. Mindste køb 1 krt. Frostvare (nr. 822) JULI & AUGUST 2010 Svinemørbrad u/hoved Vægt pr. stk. 250-300 gr. Vægt pr. krt. ca. 5 kg. Frostvare (nr. 822) kr. 69,95 Okseculotte Vægt pr. stk. 1-1,5 kg. Vægt pr. krt. 22 kg. Kølevare (nr. 1500) kr.

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse - Lang holdbarhed på køl - Ingen svind - Hurtig tilberedning - Excellent smagsoplevelse Hvad er Sous-Vide? Begrebet sous-vide er fransk

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014 Økonomisk analyse 13. marts 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vælger dansk dyrevelfærd Dyrevelfærd er vigtig. Det er der ikke

Læs mere

Regulativ for hønsehold. og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold

Regulativ for hønsehold. og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold December 2009 Regulativ for hønsehold og andre ikke-erhvervsmæssige fuglehold Inden du etablerer et hold af fjerkræ eller fugle bør du tænke

Læs mere

Slagtekyllingeproduktion i Sydafrika

Slagtekyllingeproduktion i Sydafrika Slagtekyllingeproduktion i Sydafrika I forbindelse med IPC mødet i Zambia i oktober havde jeg aftalt med SKOV, at en repræsentant fra deres forhandler i Sydafrika ville arrangere en rundvisning til sydafrikansk

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud

Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16 Markedsnyt 21-09-16 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 10.000 stk. Notering = uændret

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Slikbaljer, -spande og -sten

Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer, -spande og -sten Slikbaljer og -spande Slikbaljer og -spande bør placeres et sted i folden, hvor dyrene ofte kommer f.eks. i nærheden af drikkevandsforsyningen. Det er vigtigt, at produktet

Læs mere

Lam. Det hele lam. Skær bovene fra ved at lægge kniven under skanken og løsne hinderne hele vejen rundt. Når boven er løsnet, brækkes den bagover.

Lam. Det hele lam. Skær bovene fra ved at lægge kniven under skanken og løsne hinderne hele vejen rundt. Når boven er løsnet, brækkes den bagover. Lam Partering Kødet er finttrådet og bliver let mørt. Optøningen skal ske langsomt i køleskab, da det eftermodner kødet. Kødet bliver mere mørt og får mere smag. Bov, kølle og ryg er ca. 2 døgn om at tø

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Økologisk kød på menuen

Økologisk kød på menuen FREMTID VæksT BalancE FREMTID VÆKST BALANCE Økologisk kød på menuen lokal Økologi Fyn Muligheder med økologisk kød i dit storkøkken. Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af Landdistrikterne: Danmark

Læs mere

Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Web udgave NATUR OG MILJØ

Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Web udgave NATUR OG MILJØ Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune NATUR OG MILJØ INDHOLDSFORTEGNELSE SÅDAN INDRETTER DU DIT HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD...3 FORSKRIFT VEDRØRENDE INDRETNING

Læs mere

Hangriselugt reduktion i praksis

Hangriselugt reduktion i praksis Hangriselugt reduktion i praksis 13. juni 2013 Hanne Maribo Chefforsker, VSP Ornelugt Hangriselugt Ikke alle kan lugte skatol og androstenon Og er ikke lige følsomme Androstenon Skatol Karakteristika urin

Læs mere

Udkast Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Billede: #

Udkast Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune. Billede: # Udkast 27-05-2015 Forskrift vedrørende indretning og drift af HØNSE- OG ANDET FUGLEHOLD i Horsens Kommune Billede: #7488042 1 Sådan indretter du dit hønse- og andet fuglehold I de senere år er det igen

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ

Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Lis Olesen, dyrlæge LVK Fjerkræ Mit oplæg:! Udenlandsk forældredyrsproduktion i Østrig, Schweiz og Tyskland! Sygdomsmæssige forhold hos økologiske forældredyr med økologiske konsumægshøner som sammenligningsgrundlag!

Læs mere

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)

Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1) BEK nr 104 af 11/02/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2011-20-2301-00663 Senere ændringer

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans

Post 2) og 3) Økologi, smag og sans og 3) Økologi, smag og sans Placering: Tæt på skolekøkkenet Antal voksne: 2 Der er brug for én person til at hjælpe eleverne med at besvare spørgsmål om mad og økologi (post 2). Der er brug for yderligere

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.

Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse

Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse Sous-vide, din vej til en succesfuld køkkenøkonomi og smagsoplevelse - Lang holdbarhed på køl - Ingen svind - Hurtig tilberedning - Excellent smagsoplevelse Hvad er Sous-Vide? Begrebet sous-vide er fransk

Læs mere

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion

Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Åbn folderen og læs mere om den danske svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Din A til Z om dansk svineproduktion Folderen Din A til Z om dansk svineproduktion

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10

Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) 2009/1 LSF 182 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin. j.nr. 2009-5400-0015 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1)

Forslag. Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) Lovforslag nr. L 182 Folketinget 2009-10 Fremsat den 24. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger 1) (Ændring af regler om belægningsgrad,

Læs mere

Regulativ for ikkeerhvervsmæssigt. Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling. Oktober 2014

Regulativ for ikkeerhvervsmæssigt. Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling. Oktober 2014 Regulativ for ikkeerhvervsmæssigt fuglehold i Halsnæs Kommune Oktober 2014 Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Regulativ for ikke-erhvervsmæssigt fuglehold i Halsnæs Kommune... 2 1 Lovgivningsgrundlag...

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Forord. Med venlig hilsen Jesper Andersen

Forord. Med venlig hilsen Jesper Andersen Lærervejledning Forord Undervisningsmaterialet Ida og de 40.000 kyllinger er et kig ind i en moderne slagtekyllingeproduktion, hvor børnene får mulighed for at blive konfronteret med mange af de problemstillinger,

Læs mere

Kylling nuggets med forårsløgdressing

Kylling nuggets med forårsløgdressing Kylling nuggets med forårsløgdressing 2 personer Forårsløgdressing: 4 springløg 2 spsk honning Lidt sesamolie Lidt japansk soja Lidt blommevin Frisk revet ingefær efter smag ½ rød chili ½ rød peberfrugt

Læs mere

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen

Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Rapport om kontrol i 2012 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case-kontrollen Marts 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case-kontrollen...3

Læs mere

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen

BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015. Senere ændringer til forskriften Ingen BEK nr 1468 af 08/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 18. december 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere

Læs mere

Smag på verden. Alverdens mad til verdens middagsborde

Smag på verden. Alverdens mad til verdens middagsborde Smag på verden Alverdens mad til verdens middagsborde - Convenience Hurtigt og bekvemt. Sådan er det med vores produkter inden for convenience. Kebab, burgere, stegt bacon, pølser... og meget meget mere.

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD

Madens historier. Ruth og Rasmus på sporet af KØD Madens historier Ruth og Rasmus på sporet af KØD Frikadeller Ummm, frikadeller! Det er det bedste, jeg ved, siger Rasmus. I dag får de frikadeller i børnehaven. Frikadeller på rugbrød. Det kan børnene

Læs mere

SMAG. Walisisk lam. www.hccmpw.org.uk www.eatwelshlamb.com

SMAG. Walisisk lam. www.hccmpw.org.uk www.eatwelshlamb.com SMAG Walisisk lam www.hccmpw.org.uk www.eatwelshlamb.com Wales Vi leverer Danmark Tyskland Belgien Frankrig Portugal - Italien Grækenland Spanien hvad vi lover Forenede Arabiske Emirater Hong Kong Singapore

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Økologi/DEP/Miljøenheden/ Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 11-60111-000001/Dep. sagsnr. 13790 Den 15. marts 2012 FVM

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Test rapport: Test af hele kyllinger

Test rapport: Test af hele kyllinger Test rapport: Test af hele kyllinger Af Heidi Friis Hansen, cand. brom, udviklingskonsulent i VIFFOS og underviser på procesteknologuddannelsen Erhvervsakademi Roskilde. Introduktion Helstegt kylling er

Læs mere

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Markedsanalyse 24. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd Dyrevelfærd er blevet

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g

Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Fedt i 100 g råt kød: Filet Royal 2 g Sauté skiver af svinefilet 2 g Medaljon af svinefilet 2 g Skinkeschnitzel af inderlår 2 g Wok strimler af inderlår 2 g Kalkun uden skind 2 g Kalveschnitzel af inderlår

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger

Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Madens historier Ruth og Rasmus hitter rede i æg og kyllinger Æg og kylling De skal have smør-selv-madder i børnehaven. Ruth og Rasmus hjælper med at gøre pålæg klar. Rasmus piller skallen af de hårdkogte

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Danpos produktionsaftaler vedrørende slagtekyllinger

Danpos produktionsaftaler vedrørende slagtekyllinger 1 af 9 18-06-2012 14:22 Danpos produktionsaftaler vedrørende slagtekyllinger Journal nr.2:8032-1063 Rådsmødet den 23. februar 2000 1. Resumé Danpo har anmeldt en standardaftale om levering af slagtekyllinger

Læs mere

Ønsket cirkamængde angivet for 1 stk mindste bestillingsenhed. Efterspurgt kvalitet (Minimumskrav) Opbevaring. Faktureringsenhed skal være i kg

Ønsket cirkamængde angivet for 1 stk mindste bestillingsenhed. Efterspurgt kvalitet (Minimumskrav) Opbevaring. Faktureringsenhed skal være i kg Nettoindhold pr. mindste Positionsnr. Angiv i kg Aftale 2.3. Kød til mellem og store institutioner Kød Tilbudsliste Mellem og store institutioner Skønnet forbrug pr. år i KG i alt Efterspurgt produkt Varekategori:

Læs mere

TYG TIL HUNDEN ET SORTIMENT MED BREDDE OG VARIATION

TYG TIL HUNDEN ET SORTIMENT MED BREDDE OG VARIATION TYG TIL HUNDEN ET SORTIMENT MED BREDDE OG VARIATION Tyg til hunden er en stor og vigtig produktgruppe hos alle dyrehandlere. Tyg elskes af de fleste hunde og gør derudover også stor nytte når de tygges.

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion 1)

Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion 1) BEK nr 1591 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere