Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen

2 Fuglelokaliteterne i Roskilde Amt af Anita Pedersen og Morten Nielsen Forside: Tilde Carlsen Dansk Ornitologisk Forening 1998 Denne rapport må ikke kopieres, hverken helt eller delvis, uden forudgående skriftlig aftale med Dansk Ornitologisk Forening. Ved citat skal der tydeligt henvises til Dansk Ornitologisk Forening som kilde. Udsnit af kort Kort- og Matrikelstyrelsen, gengivet med tilladelse nr. (G ) ISBN Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 140 A 1620 København V Tlf Fax

3 Indhold Forord 4 De optalte lokaliteter 5 De optalte arter 6 Optællingsmetode 8 Vurdering af undersøgelsesintensitet 8 Materiale fra tidligere undersøgelser 9 Klassifikation 9 Rødliste for fugle 13 Bearbejdning 16 Fremtiden 16 Litteratur 16 Hvordan læses lokalitetsbeskrivelserne? 17 Yderligere oplysninger 18 De beskrevne lokaliteter, opdelt på kommuner 19 Lokalitetsbeskrivelser 21 De beskrevne lokaliteter, alfabetisk oversigt bagest

4 Forord Med denne rapport over fuglelokaliteterne i Roskilde Amt er det vor hensigt at bidrage med den nyeste viden om de danske fuglelokaliteter og deres fugleliv. Denne rapport er en del af en serie, der med en rapport for hvert amt tilsammen beskriver de ca vigtigste fuglelokaliteter i Danmark. Materialet, der ligger til grund for rapporten, er indsamlet som led i Projekt Fuglenes Danmark, et projekt under Dansk Ornitologisk Forening, der havde til formål at kortlægge de danske yngle- og rastefugles udbredelse og antal og sammenligne de indkomne resultater med tilsvarende tidligere undersøgelser. Resultaterne fra den øvrige del af undersøgelsen publiceres i værket "Fuglenes Danmark". Projekt Fuglenes Danmark blev ledet af en styringsgruppe bestående af Jon Fjeldså, Hans Meltofte og Arne Jensen (Dansk Ornitologisk Forening), Sten Asbirk (Skov- og Naturstyrelsen), Henning Nøhr og Bo Svenning Pedersen (Ornis Consult), Stefan Pihl (Danmarks Miljøundersøgelser) og Lars Møller Nielsen (Aage V. Jensens Fonde). Hele projektet Fuglenes Danmark har kun kunnet gennemføres på grund af betydelig støtte fra Aage V. Jensens Fonde - en støtte, vi er meget taknemmelige for. Der er tidligere (Ferdinand og Dybbro) publiceret større oversigter over de danske fuglelokaliteter og deres fugleliv. Lorenz Ferdinands "Større Danske Fuglelokaliteter", der udkom i 1971, var den første reelle samling af oplysninger om fuglene på de danske fuglelokaliteter, men behandlede kun omkring 400 lokaliteter. Tommy Dybbro udgav i 1982 rapporter for alle amter (undtagen Ribe, hvor beskrivelsen kom i en anderledes form i 1990) med oplysninger om ca lokaliteter over hele landet. Denne nye rapportserie skal ses som en ajourføring og udbygning af disse oplysninger. Som noget nyt sammenligner vi vore nye resultater med de tidligere undersøgelser. Desværre er ikke alle amtets fuglelokaliteter undersøgt lige grundigt. Dansk Ornitologisk Forening modtager derfor gerne alle supplerende oplysninger om de nævnte fuglelokaliteter til brug for den løbende revision af beskrivelserne. En varm tak til de mange hundrede optællere, der med deres store, ulønnede indsats i felten har samlet grundlaget for denne rapport. Også tak til Anita Pedersen og Stig Damkjær Olesen, som har indsamlet materialet. En ikke mindre varm tak til Peer Lindballe for et meget stort arbejde med indtastning af oplysningerne fra denne og tidligere lokalitetsregistreringer. Tak til Michael Grell, der som videnskabelig konsulent på projektet har udformet skemaer og vejledninger samt været behjælpelig med afklaringen af en lang række spørgsmål og kritisk gennemlæsning af manuskriptet. Det er vort håb, at oplysningerne i denne rapport vil blive brugt både i arbejdet med at beskytte de danske fugle og deres levesteder og som inspiration for fugle- og naturinteresserede til at besøge nye steder. 4

5 De optalte lokaliteter Vi har tilstræbt at få optalt alle lokaliteter, der ved de foregående undersøgelser har vist sig så gode, at de kunne klassificeres som mindst fuglelokalitet af kategori 3 (se afsnit om klassifikation). Hertil kommer undersøgelser på en række lokaliteter, som projektets lokale koordinatorer eller andre i lokalafdelingen havde forventning om kunne huse en betydelig mængde fugle. I nogle lokalafdelinger, hvor der har været et stort antal optællere til rådighed, er der optalt en lang række lokaliteter, der ikke kan klassificeres som højere end kategori 4. Det har været ønsket, at søer, moser, ferske enge, strandenge og skove skulle optælles, men da arbejdet med en grundig gennemgang af et amts lokaliteter er en endog meget stor opgave, har det været nødvendigt at prioritere. Dette betyder, at typisk skovene og de lokaliteter, der ligger langt fra større byer (hvor de fleste ornitologer bor), ikke er tilfredsstillende undersøgt. Det skal kraftigt understreges, at dét, at en lokalitet ikke er omtalt i denne rapport, på ingen måde kan tolkes, som om der ikke er betydende bestande af fugle på denne lokalitet. Det kan i lige så høj grad skyldes, at der ikke foreligger oplysninger om lokaliteten. I en del tilfælde er der i denne rapport nævnt sporadiske oplysninger fra en lokalitet. Lokaliteten kan i disse tilfælde nemt rumme langt større ornitologiske interesser end beskrevet. Disse lokaliteter har fået undersøgelseskode 2 eller 3 i rammen øverst på beskrivelsen. Der er kun i begrænset omfang medtaget oplysninger om rastende fugle i de kystnære havområder. Oplysningerne herom kan delvis findes i Danish Game Review. Miljøministeriet og amterne foretager en løbende naturovervågning på en række lokaliteter. Vi har med tak modtaget og brugt oplysninger fra Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsens feltstationer, fra Reservatsektionen og fra statsskovdistrikterne. Hvor disse oplysninger er anvendt, er det nævnt ved lokalitetsbeskrivelsen. Det har desværre ikke været muligt at inddrage alle registreringer, der er udført i perioden mellem de tidligere lokalitetsregistreringer og denne undersøgelse, og der kan derfor være både publicerede og upublicerede oplysninger, som ikke fremgår af denne rapport. Det har heller ikke været muligt at medtage resultaterne fra alle amters overvågning i fuldt omfang, ligesom mange enkeltundersøgelser, publiceret i de grønne foreningers tidsskrifter, heller ikke i alle tilfælde er inddraget. Men som nævnt i afsnittet Fremtiden er det Dansk Ornitologisk Forenings hensigt løbende at vedligeholde dette rapportsystem, så det samlet fremtræder som det mest omfattende og aktuelle værk om de danske fuglelokaliteter. Hvad er en lokalitet? En lokalitet defineres i praksis om et naturområde af én bestemt type, evt. en sammensat naturtype. Den typiske lokalitet er en sø med umiddelbart tilstødende mindre eng- eller moseområde, en skov eller en strandeng. Ferdinand (1971) definerer fuglelokaliteter som "sammenhængende dele af landskabet, inden for hvilke en bestemt fugleart eller fuglegruppe enten har mulighed for at yngle eller har mulighed for fouragering igennem længere tid, således at stedet giver eksistensmulighed for visse fuglearter eller fuglegrupper". Der vil kun i få tilfælde være tvivl om afgrænsningen af lokaliteten, når man står på stedet. Der er i et mindre antal tilfælde lavet lidt om på lokalitetens afgrænsning i forhold til Dybbro. Dette skyldes typisk permanent opdyrkning af engområder, således at det opdyrkede område ikke længere indgår i optællingsområdet. En række meget store lokaliteter er søgt opdelt i underlokaliteter, hvor der er foretaget særskilt optælling i hvert område. Ved sammenligning med tidligere undersøgelser skal disse underlokaliteter slås sammen til én. Denne opdeling i større eller mindre lokaliteter kan påvirke klassifikationen, således at en stor lokalitet samlet vil kunne klassificeres højere end det samme område opdelt i mindre lokaliteter. Der er ved afgrænsningen af lokaliteterne ikke taget hensyn hertil, men kun til at lokaliteten er geografisk velafgrænset. 5

6 De optalte arter Følgende arter er så vidt muligt medtaget i oversigten over lokalitetens ynglefugle. I særlige tilfælde og f.eks. efter ønske fra optælleren eller grundejeren er sårbare eller lokalt sjældne arter ikke omtalt. Disse arter er markeret med *. Vådområder, klitter, heder og enge Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Sorthalset lappedykker Skarv Rørdrum Knopsvane Grågås Canadagås Krikand Atlingand Knarand Gråand Spidsand Skeand Troldand Taffeland Ederfugl Toppet skallesluger Rørhøg Vandrikse Plettet rørvagtel Grønbenet rørhøne Blishøne Strandskade Klyde Lille præstekrave Stor præstekrave Hvidbrystet præstekrave Almindelig ryle Brushane Dobbeltbekkasin Stor regnspove Stor kobbersneppe Tinksmed* Rødben Stenvender* Hættemåge Stormmåge Sildemåge Sølvmåge Svartbag Ride Splitterne Fjordterne Havterne Dværgterne Alk Lomvie Tejst* Hedelærke Engpiber Skærpiber Markpiber Gul vipstjert Bjergvipstjert Sortstrubet bynkefugl* Bynkefugl Stenpikker Nattergal Græshoppesanger Drosselrørsanger Sivsanger Kærsanger Rørsanger Pungmejse Skove Skarv Fiskehejre Stor skallesluger Hvinand Hvepsevåge Spurvehøg Duehøg Musvåge Skovsneppe Svaleklire* Huldue Natugle Skovhornugle Natravn Grønspætte Sortspætte* Lille flagspætte Vendehals Sjagger Vindrossel Misteldrossel Lundsanger Rødtoppet fuglekonge Korttået træløber Pirol Rødrygget tornskade Nøddekrige Ravn Gulirisk Truede og sjældne arter omtales som hovedregel ikke. Dog kan de være omtalt på lokaliteter, hvor de i forvejen er særdeles velkendte. Det drejer sig om følgende arter: Nordisk lappedykker Sort stork Pibeand Rødhovedet and Bjergand Rød glente Havørn Blå kærhøg Hedehøg Fiskeørn Lærkefalk Urfugl Engsnarre Trane Hjejle Sorthovedet måge Dværgmåge Sandterne Sortterne Slørugle Stor hornugle Mosehornugle Perleugle Isfugl (på Sjælland) 6

7 Biæder Hærfugl Vandstær Blåhals Høgesanger Stor tornskade Rastefugle Følgende arter er så vidt muligt medtaget i oversigten over lokalitetens rastefugle. I tilfælde, hvor der kun optræder meget få eksemplarer af almindelige fugle, kan forekomsten være udeladt. Lille lappedykker Toppet lappedykker Gråstrubet lappedykker Nordisk lappedykker Skarv Rørdrum Fiskehejre Knopsvane Pibesvane Sangsvane Sædgås Kortnæbbet gås Blisgås Grågås Canadagås Mørkbuget knortegås Lysbuget knortegås Gravand Pibeand Krikand Atlingand Knarand Gråand Spidsand Skeand Troldand Taffeland Bjergand Ederfugl Havlit Sortand Fløjlsand Hvinand Lille skallesluger Toppet skallesluger Stor skallesluger Rørhøg Blå kærhøg Fjeldvåge Havørn Kongeørn Fiskeørn Vandrefalk Dværgfalk Blishøne Strandskade Klyde Lille præstekrave Stor præstekrave Hjejle Strandhjejle Vibe Islandsk ryle Sandløber Dværgryle Krumnæbbet ryle Sortgrå ryle Almindelig ryle Brushane Dobbeltbekkasin Stor regnspove Lille regnspove Stor kobbersneppe Lille kobbersneppe Svaleklire Sortklire Rødben Hvidklire Tinksmed Mudderklire Stenvender Odinshane Mosehornugle Isfugl 7

8 Optællingsmetode Ynglefugle Optælling er i denne undersøgelse søgt gennemført med 3-5 besøg i ynglesæsonen i mindst ét år. For en lang række lokaliteter er der dog optællinger fra mere end ét år. Omvendt er ynglefugletallet for en del lokaliteter anslået på baggrund af et enkelt eller to besøg. Optællingsmetodikken er udførligt beskrevet i en vejledning, der blev udleveret til alle optællere inden start på optællingerne. Herudover fik optællerne tilbudt en noget mere udførlig "Optællingskalender", hvor særlige forhold for de enkelte arter er beskrevet. Optællerne blev bedt om at angive antallet af ynglende fugle i interval, hvor laveste antal angiver antallet af sikre og sandsynlige ynglepar og højeste tal angiver summen af sikre, sandsynlige og mulige ynglepar. Denne opfordring er desværre ikke blevet fulgt i et så stort omfang, at det kunne anvendes i tabellerne i denne rapport. Derfor anvendes det højeste tal fra optællingsskemaerne i rapportens tabeller. Rastefugle Optælling er i denne undersøgelse søgt gennemført med 8-10 årlige besøg i projektets tre år. For en række lokaliteter er der dog kun optællinger fra ét år. Optællingsmetodikken er udførligt beskrevet i en vejledning, der blev udleveret til alle optællere inden start på optællingerne. Generelt Alle optællinger blev ført ind på et af to skemaer "Forårs- og ynglefugleskema" og "Efterår og vinter", hvor en lang række arter var fortrykt. På skemaerne var plads til resultater fra ca. 10 optællingsdage. På "Forårs- og ynglefugleskemaet" var endvidere plads til, at optælleren kunne skrive det antal ynglepar, han/hun skønnede på baggrund af de besøg, der var anført på skemaet. For alle lokaliteter er udfyldt et "Miljøskema" med oplysninger om driftsforhold, trusler og lignende og et "Lokalitetsskema" med oplysninger om beliggenhed, afgrænsning af tælleområde m.m. Alle skemaer blev indsendt til projektets lokalkoordinator, der gennemgik dem for eventuelle fejl og usikre oplysninger. Disse forhold blev afklaret mellem optæller og lokalkoordinator, hvorefter fugleoptællingerne blev indtastet i database. Herudover blev der i et vist omfang indsamlet oplysninger fra anden side (se forordet). Her blev de væsentligste oplysninger indtastet og medtaget. Vurdering af undersøgelsesintensitet En sammenligning af resultaterne fra forskellige optællinger kræver normalt, at optællingerne er udført efter samme metodik, ved samme antal besøg og helst af samme optæller. Dette er i praksis ikke muligt ved så store undersøgelser som denne. Derfor er undersøgelsesintensiteten beskrevet med følgende udtryk: 1 Grundigt undersøgt betyder, at lokaliteten er grundigt undersøgt med flere besøg over flere undersøgelsesår, og at de anførte antal af rastende og ynglende fugle må anses for at være meget tæt på de korrekte. 2 Rimeligt undersøgt betyder, at lokaliteten er undersøgt i rimeligt omfang ved flere besøg i et år eller besøgt flere gange i løbet af undersøgelsesperioden. 3 Mangelfuldt undersøgt betyder, at der kun foreligger spredte oplysninger, evt. kun oplysninger fra ét enkelt besøg. Der kan være forskellig vurdering af optællinger af yngle- og rastefugle, angivet ved foranstående stort bogstav hhv. Y og R. Eksempelvis betyder Y1 grundig ynglefugletælling og R3 mangelfuld rastefugletælling. Ferdinand og Dybbro anvendte et tilsvarende system med 1, 2 eller 3 plusser, hvor 3 plusser angav den bedste undersøgelse. Hvor der i de tidligere undersøgelser kun er delvis dækning, så tallene er svært sammenlignelige, er dette nævnt under Dækning. 8

9 Ved sammenligning af tal fra denne og tidligere undersøgelser skal der altid lægges vægt på undersøgelsesintensiteten. Kun optællinger med samme vurdering kan nogenlunde sammenlignes. Er der forskel i undersøgelsesintensitet, vil optællingen med den højeste vurdering normalt vise en større del af de fugle, der rent faktisk var til stede på lokaliteten. Tabellerne over antal af fugle på de dårligt dækkede lokaliteter viser nemlig et minimum af tilstedeværende fugle. Derfor kan lokaliteter med en lav vurdering af undersøgelsesintensiteten sagtens rumme væsentlig større antal fugle af de anførte arter og forekomst af arter, der ikke er nævnt. Materiale fra tidligere undersøgelser Til sammenligning med resultaterne fra denne undersøgelse har vi medtaget de publicerede oplysninger fra hhv. Ferdinand og Dybbro. Disse resultater er uanset optællingsår opført under 1970 for Ferdinands og 1980 for Dybbros undersøgelser. Der er for mange arter kun oplyst forekomst uden talangivelse. I disse tilfælde er ynglefund af tekniske årsager blot noteret som 1. I langt de fleste tilfælde vil det være tydeligt at se i tabellerne. I øvrigt henvises til beskrivelsens punkt Dækning. Klassifikation Alle lokaliteter er klassificeret efter Falk: "Udkast til vejledning til metoder i biologisk klassifikation af naturlokaliteter" med ganske få rettelser og ændringer, der er gennemført efter aftale med forfatteren. Opdeling af de enkelte lokalitetstyper (skov, vand, kyst, eng) har som regel været uproblematisk, men for de mere sammensatte lokaliteter er der i flere tilfælde nævnt to klassifikationer, f.eks. V2, E3. Kriterierne for klassifikation af de enkelte naturtyper er vist i tabellerne på de følgende sider. Der er visse ændringer i forhold til de tidligere anvendte klassifikationer. Både Ferdinand og Dybbro opdelte rastefuglelokaliteter efter de artsgrupper, der forekom på stedet, eks. TG for gåselokalitet og TA for andelokalitet. Denne opdeling er nu erstattet af en fælles rasteklassifikation. Samtidig er den nye klassifikation relateret til den aktuelle rødliste (Rødliste '90) i stedet for at bruge en række specificerede arter. 9

10 Klassifikation af ynglefuglelokaliteter Skove Vådområder Heder I Arter Ynglepar af rødlistearter af kategori akut truet, sjælden eller sårbar Arter Ynglepar af rødlistearter af kategori akut truet, sjælden eller sårbar Arter Ynglepar af rødlistearter af kategori akut truet, sjælden eller sårbar II Yngleplads for skarv Forekomst af mindst 7 fåtallige arter* Bestande Meget store bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter Store bestande af: Fiskehejre 100 par Hvepsevåge 10 par Musvåge 15 par Duehøg 10 par Huldue 3 par Korttået træløber 10 par Arter Forekomst af: Huldue Korttået træløber Forekomst af mindst 4 fåtallige arter* Bestande Store bestande af hensynskrævende rødlistearter Mindre bestande af: Fiskehejre 50 par Hvepsevåge 5 par Musvåge 10 par Duehøg 5 par Bestande Meget store bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter Store bestande af: Gråstrubet lappedykker 20 par Krikand 10 par Atlingand 8 par Knarand 3 par Skeand 25 par Troldand 15 par Taffeland 20 par Grågås 40 par Rørhøg 5 par Hættemåge 2000 par Vandfugle** i alt 200 par Arter Forekomst af: Knarand Rørhøg Bestande Store bestande af hensynskrævende rødlistearter Mindre bestande af Gråstrubet lappedykker 10 par Krikand 5 par Atlingand 4 par Skeand 12 par Taffeland 6 par Troldand 5 par Grågås 10 par Vandrikse 10 par Dobbeltbekkasin 10 par Hættemåge 300 par Vandfugle** i alt 60 par Bestande Meget store bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter Store bestande af: Krikand 5 par Stor regnspove 5 par Bestande Store bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter Mindre bestande af: Krikand 2 par Stor regnspove 2 par III Arter Forekomst af: Fiskehejre Hvepsevåge Duehøg Forekomst af mindst 3 fåtallige arter* Bestande Mindre bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter Mindre bestand af: Musvåge 5 par Arter Forekomst af: Gråstrubet lappedykker Krikand Atlingand Skeand Taffeland Troldand Grågås Vandrikse Dobbeltbekkasin Hættemåge Græshoppesanger Bestande Mindre bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter Arter Forekomst af: Krikand Stor regnspove Bestande Mindre bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter IV Levesteder Alle øvrige skove, krat og levende hegn. Vandfugle ** i alt 30 par Levesteder Alle øvrige vådområder Levesteder Alle øvrige heder og klitter * Natravn, vendehals, grønspætte, nøddekrige, pirol, skovsneppe, sjagger, vindrossel, misteldrossel, ravn, kernebider ** Ande- og vadefugle samt vandhøns og lappedykkere 10

11 Ynglefuglelokaliteter fortsat Kyster Enge Kulturlandskaber I Arter Ynglepar af rødlistearter af kategori akut truet, sjælden eller sårbar Yngleplads for skarv Arter Ynglepar af rødlistearter af kategori akut truet, sjælden eller sårbar Arter Ynglepar af rødlistearter af kategori akut truet, sjælden eller sårbar Bestande Meget store bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter Bestande Meget store bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter Bestande Meget store bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter II Store bestande af: Ederfugl 200 par Stor kobbersneppe 20 par Alm. ryle 20 par Brushane 20 par Klyde 60 par Sildemåge 20 par Stormmåge 1000 par Hættemåge 2000 par Fjordterne 30 par Havterne 60 par Vandfugle** i alt 200 par Arter Forekomst af: Stor kobbersneppe Alm. Ryle Brushane Sildemåge Bestande Store bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter Bestande Store bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter Bestande Store bestande af rødlistearter af kategori hensynskrævende Mindre bestande af: Knopsvane 10 par Ederfugl 50 par Klyde 30 par Stormmåge 150 par Hættemåge 300 par Fjordterne 10 par Havterne 30 par Vandfugle** i alt 60 par III Arter Forekomst af: Ederfugl Klyde Fjordterne Havterne Bestande Mindre bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter Arter Forekomst af: Gul vipstjert Bestande Mindre bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter Vandfugle** i alt 30 par Bestande Mindre bestande af særligt hensynskrævende rødlistearter Vandfugle** i alt 30 par IV Levesteder Alle øvrige strandenge og andre kystnære områder udenfor omdrift Levesteder Alle øvrige enge og overdrev Levesteder Alle øvrige stærkt menneskepåvirkede biotoper ** Ande- og vadefugle samt vandhøns og lappedykkere 11

12 Klassifikation af rastefuglelokaliteter Alle naturtyper I Arter Regelmæssig forekomst af: Havørn Vandrefalk Bestande Meget store forekomster af særligt ansvarskrævende rødlistearter Regelmæssig forekomst af: Gæs i alt 600 Sang- og pibesvane 200 Knopsvane 1000 Blishøne Andre svømmefugle i alt 5000 Vibe Hjejle Andre vadefugle i alt 5000 II Forekomst af meget stort antal rastende rovfugle Arter Regelmæssig forekomst af: Sangsvane Pibesvane Bestande Store forekomster af særligt ansvarskrævende rødlistearter Regelmæssig forekomst af: Gæs i alt 200 Knopsvane 200 Blishøne 5000 Andre svømmefugle i alt 1000 Vibe 5000 Hjejle 5000 Andre vadefugle i alt 1000 III Forekomst af et større antal rastende rovfugle Bestande Mindre forekomster af særligt ansvarskrævende rødlistearter Regelmæssig forekomst af: Gæs i alt 10 Svømmefugle i alt 200 Vadefugle i alt 200, dog undtaget vibe og hjejle IV Forekomst af et mindre antal rastende rovfugle Levesteder Alle øvrige vådområder 12

13 Rødliste for fugle Kategori Ex (forsvundet), E (akut truet), V (sårbar) og R (sjælden) Art Latinsk navn Kategori Alm. kjove Stercorarius parasiticus Ex Blåhals Luscinia svecica Ex Ellekrage Coracias garrulus Ex Havørn Haliaeetus albicilla Ex Hærfugl Upupa epops Ex Mellemflagspætte Dendrocopos medius Ex Nordisk lappedykker Podiceps auritus Ex Rovterne Sterna caspia Ex Rødhovedet and Netta rufina Ex? Slangeørn Circaetus gallicus Ex Sort stork Ciconia nigra Ex Stor hornugle Bubo bubo Ex Stortrappe Otis tarda Ex Tredækker Gallinago media Ex Vandrefalk Falco peregrinus Ex Engsnarre Crex crex E Fiskeørn Pandion haliaetus E Hjejle Pluvialis apricaria E Hvidbr. præstekrave Charadrius alexandrinus E Hvid stork Ciconia ciconia E Sandterne Gelochelidon nilotica E Slørugle Tyto alba E Sortterne Chlidonias niger E Tinksmed Tringa glareola E Trane Grus grus E Urfugl Lyryrus tetrix E Drosselrørsanger Acrocephalus arundinaceus V Hedehøg Circus pygargus V Høgesanger Sylvia nisoria V Kirkeugle Athene noctua V Lærkefalk Falco subbuteo V Stenvender Arenaria interpres V Stor skallesluger Mergus merganser V (A) Alk Alca torda R Bjergand Aythya marila R (A) Bramgås Branta leucopsis R Dværgmåge Larus minutus R Dværgterne Sterna albifrons R Fyrremejse Parus montanus R Gulhovedet vipstjert Motacilla flava flavissima R 13

14 Kategori Ex (forsvundet), E (akut truet), V (sårbar) og R (sjælden), fortsat Art Videnskabeligt navn Kategori Gulirisk Serinus serinus R Hvinand Bucephala clangula R Isfugl Alcedo atthis R Karmindompap Carpodacus erythrinus R Lille flagspætte Dendrocopos minor R Lomvie Uria aalge R Markpiber Anthus campestris R Mosehornugle Asio flammeus R Pibeand Anas penelope R Plettet rørvagtel Porzana porzana R Pungmejse Remiz pendulinus R Ride Rissa tridactyla R Rød glente Milvus milvus R Rødtoppet fuglekonge Regulus ignicapillus R Rørdrum Botaurus stellaris R Savisanger Locustella luscinoides R Skægmejse Panurus biarmicus R Skærpiber Anthus spinoletta R Sorth. lappedykker Podiceps nigricollis R Sortspætte Dryocopus martius R Sortstrubet bynkefugl Saxicola torquata R Spidsand Anas acuta R Splitterne Sterna sandvicensis R Stor tornskade Lanius excubitor R Svaleklire Tringa ochropus R Tejst Cepphus grylle R Turteldue Streptopelia turtur R Vagtel Coturnix coturnix R Vandstær Cinclus cinclus R Kategori X (særligt hensynskrævende) og A (særligt ansvarskrævende) Art Videnskabeligt navn Kategori Agerhøne Perdix perdix X Kornværling Miliaria calandra X Broget fluesnapper Ficedula hypoleuca X Bysvale Delichon urbica X Digesvale Riparia riparia X Dobbeltbekkasin Gallinago gallinago X Gråspurv Passer domesticus X Hedelærke Lullula arborea X Jernspurv Prunella modularis X Rødstjert Phoenicurus phoenicurus X 14

15 Kategori X (særligt hensynskrævende) og A (særligt ansvarskrævende) fortsat Art Videnskabeligt navn Kategori Sanglærke Alauda arvensis X Sivsanger Acrocephalus schoenobaenus X Stormmåge Larus canus X Toplærke Galerida cristata X Tornirisk Carduelis cannabina X Vibe Vanellus vanellus X Alm. ryle Calidris alpina schinzii A Bjergand Aythya marila A (R) Ederfugl Somateria mollissima A Grågås Anser anser A Klyde Recurvirostra avosetta A Knopsvane Cygnus olor A Kortnæbbet gås Anser brachyrhynchus A Knortegås, lysbuget Branta bernicla hrota A Skarv (mellemskarv) Phalacrocorax carbo sinensis A Rødstrubet lom Gavia stellata A Sangsvane Cygnus cygnus A Sortand Melanitta nigra A Stor skallesluger Mergus merganser A (V) Toppet skallesluger Mergus serrator A Kriterier for vådområder af international betydning for fugle Disse kriterier er benyttet ved udpegning af vådområder i henhold til Ramsar-konventionen. Antallet af fugle udgør ca. 1% af de rastende/overvintrende populationers vurderede størrelse. Her gengives kun de for Danmark relevante arter og antal. Data fra Rose & Scott (1994), hvor den fuldstændige liste er gengivet. Mellemskarv Knopsvane Pibesvane Sangsvane Sædgås Kortnæbbet gås Blisgås Grågås Bramgås Knortegås, mørkb. Knortegås, lysbug. Gravand Pibeand Knarand Krikand Gråand Spidsand Skeand Taffeland Troldand Bjergand Ederfugl Havlit Sortand Fløjlsand Hvinand Lille Skallesluger Tp. Skallesluger Stor Skallesluger Blishøne Strandskade Klyde Stor Præstekrave Hjejle Strandhjejle Vibe Islandsk Ryle do, rast i Vadehavet Sandløber Dværgryle Krumnæbbet Ryle Almindelig Ryle Brushane Dobbeltbekkasin Stor Kobbersneppe Lille Kobbersneppe Lille Regnspove Stor Regnspove Sortklire Rødben Hvidklire Stenvender

16 Bearbejdning Tidligere publicerede oplysninger fra Ferdinand og Dybbro blev indtastet på edb i den bearbejdede form under hhv og De indsamlede optællinger blev bearbejdet i et program udviklet og venligst stillet til projektets rådighed af Kim Biledgaard, Horsens. Hermed kunne der opstilles de tabeller, der er medtaget under hver enkelt lokalitet, så udviklingen på lokaliteterne kan overskues. Der skal dog lægges mærke til oplysningerne om undersøgelsens grundighed for hver af de tre undersøgelsesperioder, og kun hvor undersøgelseskoden er ens, kan der foretages direkte sammenligninger. Oplysningerne fra Lokalitetskemaet og Miljøskemaet er brugt til udarbejdelse af lokalitetsbeskrivelsen og til statistiske formål. Fremtiden Det er Dansk Ornitologisk Forenings intention i fremtiden løbende at udarbejde nye beskrivelser af de enkelte lokaliteter, efterhånden som der kommer nye eller bedre oplysninger om dem. Til brug for dette modtager foreningen meget gerne enhver oplysning om den enkelte lokalitet, hvad enten der er tale om enkeltoplysninger eller totaloptællinger. Også ældre oplysninger har interesse. På forhånd tak. Litteratur Anonym: EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Kort og områdebeskrivelser. Skov- og Naturstyrelsen Asbirk, Sten & Steen Søgaard: Rødliste 90. Miljøministeriet Dahl, Knud: Fredede områder i Danmark. Danmarks Naturfredningsforening, Skarv Dybbro, Tommy & H. Boeg: Fuglelokaliteter i Hovedstadsområdet. Dansk Ornitologisk Forening Dybbro, Tommy: Status for de danske fuglelokaliteter. Dansk Ornitologisk Forening 1986 Falk, Knud: Udkast til vejledning i metoder til biologisk klassifikation af naturlokaliteter. Skovog Naturstyrelsen Ferdinand, Lorenz: Fuglene i landskabet. Dansk Ornitologisk Forening Ferdinand, Lorenz: Større danske fuglelokaliteter. Dansk Ornitologisk Forening Jensen, Flemming Pagh: EF- Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder - Kort og områdebeskrivelser, status Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, København Rose, P.M & D.A. Scott: Waterfowl Population Estimates, IWRB Publication 29,

17 Hvordan læses lokalitetsbeskrivelserne? De enkelte overskrifter kan være udeladt ved nogle lokaliteter, hvis de ikke er relevante, eller hvis der ikke findes oplysninger om det pågældende emne for lokaliteten. I rammen angives oplysninger om - beliggenhedsamt og -kommune. I de tilfælde, hvor lokaliteten ligger i flere kommuner, er der normalt først anført den kommune, hvor den største del af lokaliteten ligger. Herefter andre kommuner, der har betydende dele af lokaliteten. - Lokalitetsnummer er internt løbenummer i DOF's edb-system, hvor de 3 første cifre er det officielle kommunenummer. - lokalitetstype. - ornitologisk klassifikation. Se definition i metodeafsnit. - oplysning om ejerforhold, hvis de er kendt, evt. blot en/flere ejere, offentlig eller privat. - Dækning/undersøgelsesintensitet i nyeste undersøgelse. Se definition i metodeafsnit. Opdeles i dækning af raste- (R) og ynglefugletællinger (Y). - UTM-koordinater i zone 32; koordinaten for lokalitetens midtpunkt anvendes. - : Måned/år for udarbejdelse samt navn på den, der har lavet beskrivelsen. Her gives en beskrivelse af lokalitetens naturforhold og udseende samt evt. oplysninger om nylige forbedringer/ændringer i form af pleje, genopretning, afvanding, opdyrkning m.m. Karakteristik Her omtales hovedsagelig de arter, der ligger til grund for klassifikationen. Udviklingen i lokalitetens fugleliv kommenteres. Beskyttelser Omtale af gældende beskyttelsesregler, fredninger, reservatordninger (i det omfang, det er kendt). Den generelle beskyttelse efter Naturbeskyttelseslovens 3 omtales ikke, da den dækker langt størsteparten af lokaliteterne. Erhvervsudnyttelse Evt. anvendelse af lokaliteten til put&take, placering af dambrug, jagtudlejning i større omfang m.m. Herudover kan nævnes særlig forhold vedr. land- og skovbrugsdrift. Rekreativ udnyttelse Her beskrives, om der er særlig anvendelse som hundetræningsbane, skydebane, mange orienteringsløb, hyppig kanosejlads eller anden anvendelse til forstyrrende aktiviteter i væsentligt omfang. Ekskursionsmål Her omtales gode udsigtspunkter, evt. fugletårne, adgangsforhold, evt. Fugleværnsfondsreservat m.m. Beskyttelsesbehov Her beskrives særlige trusler, herunder konstaterede ulovligheder, samt forslag til forbedringer, naturgenopretning eller yderligere beskyttelse. Litteratur Her nævnes kendte nyere artikler i bøger, lokalblade m.m., der fortæller mere grundigt om lokaliteten. Dækning Her angives kvaliteten af tidligere optællinger, jf. metodeafsnit, og der beskrives eventuelle afvigelser fra fuld optælling af hele lokaliteten. 17

18 Optællere Her nævnes de personer, der har bidraget med oplysninger om lokaliteten i væsentligt omfang. Kort Der vises udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort. Normalt er skala 1: anvendt, men ved store lokaliteter er 1: eller 1: anvendt. Kortudsnit er evt. forstørret eller formindsket. Ynglefugletabel Kun de væsentligste af de arter, der findes på lokaliteten, medtages: Se afsnit om de optalte lokaliteter og arter. Rastefugletabel Kun de væsentligste af de arter, der findes på lokaliteten, medtages: Se afsnit om de optalte lokaliteter og arter. Om alle tabeller Alle tal er udtryk for registrerede eller skønnede antal ynglepar eller antal rastefugle. Der kan således optræde flere arter eller større antal af nævnte arter, end der er anført i tabellerne. Se afsnit om undersøgelsesintensitet. I en del af det gamle materiale er der ikke altid opgivet tal for de enkelte arter, men blot at de forekommer, evt. som "flere" eller "almindelig". I de tilfælde er der i tabellen blot angivet antallet 1, hvilket fejlagtigt kan tolkes som en fremgang, når der i den nye undersøgelse er sat tal på. Denne angivelse er dog normalt kun tilfældet, hvor undersøgelseskvaliteten i den gamle undersøgelse var mangelfuld. Meget sjældne og sårbare arter er ikke medtaget i tabellerne, medmindre det drejer sig om almindeligt kendte ynglepladser. Forekomsten indgår i klassifikationen. Yderligere oplysninger Dansk Ornitologisk Forening har langt mere detaljerede oplysninger om fuglelivet på de fleste lokaliteter. Foreningen kan også tilbyde oversigter over enkeltarters forekomst regionalt eller på landsplan. Henvendelse herom kan ske til foreningens hovedkontor. 18

19 De beskrevne lokaliteter, opdelt på kommuner Bramsnæs Ryegårdsskovene Greve Olsbæksø Mose ved Kappelgårde Gundsø Åmose ved Gundsømagle Gundsømagle Sø Hove Grusgrav Maglemose Gundsømagle Holme og Østrup Holme Mose Sydlige fjordløb af Roskilde Fjord Jyllinge Holme Langholmene inkl. Jærnhatten og Kattehulsholmene Flængholm Yderste Holm Tobaksholm Våddragerholmene Lilleø Bolund Hvalsø Bymose ved Kirke Såby Store Enghave Åstrup Skov Væld ved Tadre Mølle Skjoldenæsholm-skovene Avnsø Mose ved Lerbjerg Tørvegrave ved Særløse Grusgrave ved Kirke Hvalsø Køge Ølsemagle Revle Køge Nordstrand Køge Havn Søndre Stand Gammel Køgegårds park Køge Ås Engene ved Køge Å Søerne ved Gunderup Kohave Åshøje Overdrev Søerne ved Klemmenstrupgård Junckers Savværk Vandhul ved Ankerstræde Lejre Bognæs-halvøen Ledreborg-skovene Lunen og Lavringe Mose Hesteholme Sivholm Lejre Vig Langholm i Lejre Vig Hyldeholm i Lejre Vig Skovholmene i Lejre Vig Ramsø Gadstrup Mose Syv Mose Elleenge Akselmose Ramsø Ramsømagle Sø Hastrup Mose Birkevad Mose Syv Holme Mose Truelstrup Mose Roskilde Mose sydvest for Svogerslev Rørmose syd for Sankt Hans Hospital Hyrdehøj Skov Kattinge-søerne Svogerslev Sø Buesø Kornerup Sø Birkemose ved Boserup Skov Strandeng ved Bistrup Parcelgård Grusgrav ved Øde Hastrup Vandhul ved Vor Frue Rensningsanlæg Darup Mose Darup Grusgrav Roskilde Fjord Roskilde Bredning Svaleø Bløden Elleore Kattinge Vig Ringøen Roskilde Vig Sønderø ved Roskilde Vig Skovbo Maglemose Mose vest for Kløvested Skov Dalby Sø Ulvemosen syd for Dalby Skov Mose sydvest for Dalby Skov Ejby Sø 19

20 Borup Sø Mose mellem Gørslev og Vollerslev Brændemose Valore Mose Kimmerslev Sø Regnemark Mose Svenstrup og Humleore Skovdistrikter Gammelsø Pertri Sø Solrød Staunings Ø Jersie Mose Karlstrup-Karlslunde Mose Snoldelev Mose Gammel Havdrup Mose Lille sø vest for Snoldelev-Hastrup Vallø Vallø Skovdistrikt Vallø Dyrehave og Slotspark Tryggevælde Ådal 20

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fuglelokaliteterne i Århus Amt Bind 2 Udgivet af Dansk Ornitologisk Forening med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Fuglelokaliteterne i Århus Amt, bind 2 af Peter Lange og Morten Nielsen Forside: Tilde

Læs mere

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1

Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Kjeld Hansen DET TABTE LAND sydjylland 1 Gl. Hviding Digesø ny perle i den ødelagte marsk Marsken fra Esbjerg til den dansktyske grænse er i dag afvandet og intensivt dyrket med afgrøder som raps, majs, byg og wrapgræs. Tidligere tiders vidtstrakte

Læs mere

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm

STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm STORTRAPPETUR Berlin og Havelland 01. - 03.04 2011 René Christensen og Ole Friis Larsen Dansk Ornitologisk Forening DOF-Storstrøm Indledning. Efter flere års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Fugleferie på Mallorca

Fugleferie på Mallorca Fugleferie på Mallorca 23.-30. april 2005 Deltagere: Simon Berg Pedersen, Bo Berg og Kim Berg Fotograf: Simon Berg Pedersen Indledning ved Bo Berg Da jeg har været på Mallorca på kombineret fugle-/familieferie

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer

Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hotelejer ville tørlægge Ramten-Dystrup Søer Hedeselskabet havde udarbejdet forslaget til kunstig afvanding af Ramten og Dystrup Søer, som blev forelagt for lodsejerne på et møde i marts 1944 i Ramten.

Læs mere

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen

Rapport. Extremadura - Spanien. Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen Rapport Extremadura - Spanien Brian Wielsøe - Mogens Kristensen Palle Rasmussen - Jens Dithmarsen 26. april - 3. maj 2013 1 Fredag den 26. april 2013 Vi mødtes - Palle, Mogens og Jens - med afgang fra

Læs mere

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009

YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 YNGLENDE FUGLE I PORSEMOSEN 2009 - med forslag til naturpleje Kunde Rådgiver Egedal Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Rådhustorvet 2 4000 Roskilde 3660 Stenløse Telefon 46 30 03 10 Telefon:

Læs mere

Fugle på Nyord Enge 1982-1996

Fugle på Nyord Enge 1982-1996 STORSTRØMS AMT NATUR- OG PLANKONTORET PARKVEJ 37-48 NYKØBING F. TLF. 54 84 48 Fugle på Nyord Enge 1982-1996 Storstrøms Amt - Teknik-og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret ST NATUF k STORSTRØMS AMT

Læs mere

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark

TYRKIET. Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005. DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark TYRKIET Istanbul og Bursa 17. 24. september 2005 DOF-TRAVEL Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Forord I perioden 17. til 24.september 2005 afholdt DOF-Travel atter en tur til det nordvestligetyrkiet.

Læs mere

Felttræf Bornholm Oktober 2011

Felttræf Bornholm Oktober 2011 Felttræf Bornholm Oktober 2011 Hammerodde/Sandvig, 19-10-2011 (foto: Frank Desting) Turrapport fra en tur til Bornholm fra mandag den 17/10 til torsdag den 20/10 2011 Arrangeret af: Feltud (Feltornitologisk

Læs mere

Extremadura, Spanien. 11. - 19. april 2011. DOF Travel. Ledere: Frands Jensen og Jens Ballegaard

Extremadura, Spanien. 11. - 19. april 2011. DOF Travel. Ledere: Frands Jensen og Jens Ballegaard Extremadura, Spanien 11. - 19. april 2011 DOF Travel Ledere: Frands Jensen og Jens Ballegaard 1 Turprogram Udrejsedag Flyvning: Kastrup og Billund Madrid over Amsterdam Kørsel Madrid Torrejón el Rubio.

Læs mere

Mallorca, Spanien Maj 2010

Mallorca, Spanien Maj 2010 Mallorca, Spanien Maj 2010 1. - 8. maj 2010 Deltagere: Leif Frederiksen (LFR), Frank Desting (FDE). Fotograf: Frank Desting (FDE). Indledning Hermed følger en turrapport fra en fugleferie på Mallorca fra

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version

DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version DOF-VESTSJÆLLANDS stortur til UNGARN 26.maj til 6.juni 1993 INET-version Af Benth Micho Møller I dagen 26.maj til 6.juni 1993 afholdt DOF-VESTSJÆLLAND en stortur til det østlige Ungarn. Der var 29 deltagere,

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning.

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. 1 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i forbindelse med genopretning af vådområder nær lufthavne en teknisk anvisning. Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Kystzoneøkologi. Marts 2000 Forfatter:

Læs mere

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012

Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Bulgarien Kap Kaliakra 2. 9. september 2012 Slangeørn i hovedhøjde over altanerne Hotel Monaco, Kavarna. Foto: Jakob Hermann DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening 1 Forord: Bulgarien har altid været et

Læs mere

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN

TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN TURRAPPORT COTE DONANA SPANIEN 6-14. marts 2012 Gitte og Allan Kruse, Marta Grun og Henning Skjelborg. DOF Køge. Tekst: Henning Skjelborg. Foto: Allan Kruse Cote Donâna står højt på ønskelisten hos de

Læs mere

ESTLAND 3 10 juni 2006.

ESTLAND 3 10 juni 2006. ESTLAND 3 10 juni 2006. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich og Ole Geertz-Hansen Forord Fra lørdag den 3. til lørdag den 10. juni 2006 afholdt DOF Travel sin anden tur til

Læs mere

Extremadura, Spanien

Extremadura, Spanien Extremadura, Spanien 25. april 3. maj 2010 DOF Travel Ledere: Jørgen Ballegaard og Jens Ballegaard Foto: Per Frydenlund Nielsen Turprogram: Søndag 25. april: Flyvning København 08.35 Madrid 11.50 Kørsel

Læs mere

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove

Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove Rapport om overvågning af fugle i Lille Vildmose, Tofte og Høstemark skove 2011 Flemming Ahlmann Hans Christophersen Anton Thøger Larsen Claus Rømer Thorkild Lund Tscherning Clausen Forord Denne overvågningsrapport

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

t. I," i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT

t. I, i:l it, i.- F, L, t., 'a: i-:, il. \ t., DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT t. I," i-:, il. \ t., 'i i:l it, i.-,' t: F, L, t., 'a: DANSK OBNITOLOqSK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHIJS AMT DANSK ORNTTOLOG'$K FONENING DOF er en lqldsforenirg lor fu gteinteress rede og fugebeskytælse

Læs mere

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser

Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Teknisk anvisning fra DMU nr. 23, 2006 Risiko for kollisioner mellem fly og fugle i retablerede vådområder nær flyvepladser [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013

TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 TURRAPPORT RÜGEN 3/10 6/10 2013 Henning Skjelborg, DOF Køge Bugt Traner i store flokke på fourageringspladserne er et fascinerende syn. Og ikke blot synet af dem, men også den kurrende lyd fra tusindvis

Læs mere

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich

Tyrkiet. Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010. DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Tyrkiet Bosporus/Istanbul 19. - 27. september 2010 Steppevåge Foto: Arne DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord Fra søndag den 19. - mandag den 27. september 2010 afholdt

Læs mere

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006

Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Strøm stæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur - 2/2006 Dansk Ornitologisk Forening i Storstrøms Amt Udgiver Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Storstrøms amt ISSN 0105-5755 Tryk Grafo 2

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

FUGLENE I VORUP ENGE

FUGLENE I VORUP ENGE FUGLENE I VORUP ENGE Før og efter naturgenopretningen Titel: Fuglene i Vorup Enge før og efter naturgenopretningen Forfattere: Lars Maagaard, Lars Tom-Petersen, Benny Kristensen, Birger Rasmussen og Thorkil

Læs mere

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen

Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Turen gik til: Rügen, 15.-19. oktober 2003 af Bjarne Nielsen Ofte kan det være forbundet med en vis risiko at forsøge at gentage en succes. På trods af det meldte jeg mig under fanerne, da Orla Jessen

Læs mere

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland.

Senest, i 1988, blev der bygget 62 huse og centerbygning med, hvad der dengang var Nordeuropas største badeland. Vigsø Feriecenter Centret blev opført i perioden 1967-1970 på skrænten mod havet, det der i dag er kendt som A - byen. I 1972-1973 blev der bygget yderligere 25 huse, det vi i dag kalder B - byen. Senest,

Læs mere

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område

Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange. Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område Teknisk Notat Afværgeforanstaltning ved høfdedepot, Harboøre Tange Konsekvensvurdering i forhold til EF- fuglebeskyttelses-område nr. 39 September 2005 Endelig version Notat Miljø Industri & Marine IT

Læs mere

ESTLAND 14. 21. juni 2008

ESTLAND 14. 21. juni 2008 ESTLAND 14. 21. juni 2008 Hvidrygget flagspætte hun DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord Fra lørdag den 14. til lørdag den 21. juni 2008 afholdt DOF Travel sin tredie

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES

VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES VÅDOMRÅDER, FLYVEPLADSER OG RISIKO FOR BIRD STRIKES Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 50 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VÅDOMRÅDER,

Læs mere

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning

Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning Gravlev Sø genskabt efter 100 års tørlægning I sommeren 1834 foretog landinspektør Birk en omhyggelig opmåling af den 50 60 hektar store Gravlev Sø, som derefter blev matrikuleret. Søen rundt fik de 21

Læs mere

TYRKIET 18. 26. september 2011. Krüpers spætmejse (Eigil) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich

TYRKIET 18. 26. september 2011. Krüpers spætmejse (Eigil) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich TYRKIET 18. 26. september 2011 Krüpers spætmejse (Eigil) DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord I perioden 18. til 26. september 2011 afholdt DOF-Travel atter stortur

Læs mere

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget

SKOTLAND. en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004. dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget SKOTLAND en DOF-ekskursion 26. juni 4. juli 2004 dansk ornitologisk forening lokalafdeling for københavnsområdet ekskursionsudvalget Indhold Indledning 2 Deltagerliste 3 Kort (turrute) 4 Kort dagbog 5-9

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

TYRKIET 14. 21. september 2008

TYRKIET 14. 21. september 2008 TYRKIET 14. 21. september 2008 Sorte storke Foto: Lars DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Ole Geertz-Hansen og John Speich Forord I perioden 14. til 21. september 2008 afholdt DOF-Travel atter stortur

Læs mere

Ynglefugle på Randbøl Hede. - før og nu.

Ynglefugle på Randbøl Hede. - før og nu. Ynglefugle på Randbøl Hede - før og nu. af Hans Jørgen Degn Tommy Kaae Ronni Røjgaard Udarbejdet i 2007 i samarbejde mellem Dansk Ornitologisk Forening og Skov- og Naturstyrelsen, Randbøl Statsskovdistrikt.

Læs mere

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT

F. Fl. r F. E. w. ts F- DANSK ORNITOLOGISK FORENING LOKALAFDELINGEN I ARHUS AMT L. E. w E. P ts F- E F- t t: F!- x r tn q s F. E F. Fl E t r F. DANSK ORNTOLOGSK FORENNG LOKALAFDELNGEN ARHUS AMT DANSK ORN TOLOG SK FO REN N G DOFrir en landsforenirg for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse

Læs mere

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund

Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Bjørnesafari. Finland

Bjørnesafari. Finland Bjørnesafari til Finland Juni 2008 med Politikken Plus Indledning I perioden 13. 17. juni 2008 var jeg så heldig at få lov at lede en naturrejse til Finland for Politiken Plus, arrangementsafdeling i et

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Portugal. Scanbird ApS www.scanbird.com. 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur. med Stig Jensen

Portugal. Scanbird ApS www.scanbird.com. 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur. med Stig Jensen Portugal 23. - 30. april Fugle - Orkidéer - Natur - Kultur med Stig Jensen Scanbird ApS www.scanbird.com Portugal bliver af mange glemt som iberisk rejsemål grundet storebror Spaniens størrelse og mange

Læs mere

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009

Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Fugle og modelfly i Langstrup Mose 2009 Rekvirent Rådgiver Fredensborg Kommune Orbicon A/S Natur og Miljø Ringstedvej 20 Egevangen 3B 4000 Roskilde 2980 Kokkedal Telefon 46 30 03 10 Fax 46 30 03 11 Telefon

Læs mere

IRLAND 24. 30. august 2009

IRLAND 24. 30. august 2009 IRLAND 24. 30. august 2009 Atlanterhavet i oprør. T. S. DOF-Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich og Ole Geertz-Hansen Forord Fra den 24 30/8 2009 afholdt DOF-Travel sin tredie

Læs mere

Fuglene i Svanninge Bjerge

Fuglene i Svanninge Bjerge Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fuglene i Svanninge Bjerge 2014 Fra publikationen Ornitologisk Artsdiversitet i Svanninge Bjerge Udarbejdet for Bikubenfonden af Jan Drachmann Feltarbejde: Jacob Sterup

Læs mere

Slovakiet og Ungarn 15. - 23. maj 2011

Slovakiet og Ungarn 15. - 23. maj 2011 Slovakiet og Ungarn 15. - 23. maj 2011 Mellemflag spætte Foto Jens DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark John Speich Forord Fra søndag den 15. - mandag den 23. maj 2011 afholdt DOF-Travel

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

GRÆKENLAND LESBOS maj 2008.

GRÆKENLAND LESBOS maj 2008. GRÆKENLAND LESBOS maj 2008. GRÆKENLAND. (LESBOS). 11.05.2008 18.05.2008. Sorthovedet gul vipstjert, West River INDLEDNING. Nærværende rapport handler om fugleregistreringer foretaget på en begivenhedsrig

Læs mere

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK

Dansk OPLEV. Fuglene I TOPPEN AF DANMARK Dansk OPLEV Fuglene I TOPPEN AF DANMARK DANMARKS BEDSTE FUGLEKIGGERSTED Oplev fuglelivet hele året rundt. Fugleoplevelser kan deles med andre. VELKOMMEN TIL TOPPEN AF DANMARK - det allerbedste sted at

Læs mere

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000

Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Punkttællinger af ynglefugle i eng, by og skov, 2000 Arbejdsrapport fra DMU nr. 153 2001 Erik Mandrup Jacobsen Ornis Consult A/S Datablad Titel:

Læs mere

Sårbarhedsplan. for Naturpark Maribosøerne. Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre. på baggrund af områdets sårbarhed

Sårbarhedsplan. for Naturpark Maribosøerne. Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre. på baggrund af områdets sårbarhed Sårbarhedsplan for Muligheder for at styrke friluftslivet og forbedre offentlighedens adgang til vurderet på baggrund af områdets sårbarhed Naturpark Maribosøerne COPYRIGHT: og Storstrøms Amt (Natur- og

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

L E S B O S Maj 2010

L E S B O S Maj 2010 L E S B O S Maj 2010 DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Ole Geertz-Hansen og René Rantzau Forord Fra den 09. 16. maj 2010 afholdt DOF Travel atter en tur til den græske ø Lesbos. Turen

Læs mere

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil

Gårdbo Sø jeg en herregård mig bygge vil Han kom fra København, men ville være godsejer i det nordjyske. Det blev han og det med pomp og pragt, da han udtørrede det fattige Nordjyllands største sø, Gårdbo Sø, i årene 1881 83. Den nyslåede godsejer

Læs mere

Overvågning af rødlistede ynglefugle

Overvågning af rødlistede ynglefugle Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle 989998 Arbejdsrapport fra DMU nr. 7 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturovervågning Overvågning af rødlistede ynglefugle 989998 Arbejdsrapport

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

Traneturen 5. 7. april (3 dage)

Traneturen 5. 7. april (3 dage) Traneturen 5. 7. april (3 dage) Turleder: John Speich Det er med stor glæde, at Politiken Plus og Scanbird igen i år kan tilbyde en tur til Tranedansen ved Hornborgasjön ved Falköping, hvor op til 15.000

Læs mere

Estland 10. - 16. april 2014

Estland 10. - 16. april 2014 Estland 10. - 16. april 2014 DOF Travel Birdlife Denmark John Speich Forord Fra torsdag den 10. til onsdag den 16. april 2014 afholdt DOF Travel sin femte stortur til Estland. Turen var atter tilrettelagt

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fugle i Danmark 2007. Årsrapport over observationer meddelelse nr. 35 fra Rapportgruppen

Fugle i Danmark 2007. Årsrapport over observationer meddelelse nr. 35 fra Rapportgruppen Fugle i Danmark Årsrapport over observationer meddelelse nr. 35 fra Rapportgruppen Redigeret af Peter Lange og Jørgen Staarup Christensen Indledning Årsrapporten kan med denne udgivelse fejre jubilæum,

Læs mere

Notat. 22. dec. 2010 Projekt: 40.4514.54

Notat. 22. dec. 2010 Projekt: 40.4514.54 Notat Konsekvensvurdering af spild fra Ålborg Havn til Limfjorden i forhold til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2, Ramsarområde nr. 7 og Habitatområde nr. 14 og 15 samt Limfjordens øvrige naturområder

Læs mere

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle.

Desuden kan Tjørnuvik og Saksun anbefales med flot natur,vandfald og fugle. Færøerne: 13-20 juli 2001 Turen til Færøerne var ikke en fugletur, men der blev alligevel tid til mange gode natur og fugleobs. Vi var en gruppe, og klassiske smukke natursteder skulle beses. Vi boede

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Årgang 24 Nr. 1 April 2006. Dansk Ornitologisk Forening. Viborg Amt

Årgang 24 Nr. 1 April 2006. Dansk Ornitologisk Forening. Viborg Amt Årgang 24 Nr. 1 April 2006 Dansk Ornitologisk Forening Viborg Amt HJEJLEN HJEJLEN årgang 24 nr. 1 april 2006 MEDLEMSBLAD FOR DANSK ORNITOLOGISK FORENING, VIBORG AMT Ansvarshavende redaktør: Layout, grafik:

Læs mere

Færøerne 16. 25. juni 2012 DOF Travel

Færøerne 16. 25. juni 2012 DOF Travel Færøerne 16. 25. juni 2012 foto: Karen og Flemming Lang DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Søren Sørensen 1 FORORD Med en alt for lang pause på 21 år afholdt DOF Travel endelig igen

Læs mere

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø!

Tredje gang så tager vi dig, Slivsø! Allerede inden Hedeselskabet havde kørt gravemaskinerne i stilling ved Slivsø syd for Haderslev, blev det nødvendigt at forhøje statens støttebevilling. Lige fra starten i 1954 var økonomien i udtørringsprojektet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

2012 40. årgang Udgivelsestidspunkt: April 2013. Bech, J.; Braae, L.; Christiansen, J. H. og Strange, K. E.: Årsrapport fra Rørvig Fuglestation 2012.

2012 40. årgang Udgivelsestidspunkt: April 2013. Bech, J.; Braae, L.; Christiansen, J. H. og Strange, K. E.: Årsrapport fra Rørvig Fuglestation 2012. 2012 40. årgang Udgivelsestidspunkt: April 2013 Redaktion:! Forfattere:! Layout:! Jørgen Bech, Lasse Braae, Jørgen Hulbæk Christiansen og Knud-Erik Strange (ansv.). Lars Andersen, Stefan Andersen, Jørgen

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Fugle i Danmark 2005 og 2006

Fugle i Danmark 2005 og 2006 Fuglea?ret G side 798:Layout 1 7/1/8 11:32 Side 7 Fugle i Danmark og Årsrapport over observationer meddelelse nr. 34 fra Rapportgruppen Redigeret af Jørgen Staarup Christensen og Peter Lange. Indledning

Læs mere

Basisanalyse 2006. Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27.

Basisanalyse 2006. Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27. Basisanalyse 2006 Habitatområde nr. 78 Fuglebeskyttelsesområde nr. 49, 51, 52, 53, 55, 57, 60, 65, og 67. Ramsarområde 27. Vadehavet Sønderjyllands og Ribe Amter Indhold VADEHAVET 3 1 Indledning 3 Natura

Læs mere

Turrapport. Lesbos. Stortur i dagene 9. maj 16. maj

Turrapport. Lesbos. Stortur i dagene 9. maj 16. maj Turrapport Lesbos Stortur i dagene 9. maj 16. maj 2010 Forsidefoto: Balkan Skakbrætsommerfugl, Melanargia larissa, af Ole Andersen Deltagere: Kære deltager på turen til Lesbos Lesbos er en græsk ø, der

Læs mere

Generelt om hjemmesiden.

Generelt om hjemmesiden. Velkomsthilsen til dig der er ny på DOF Fyn webben. Kære nye bruger. Velkommen til den nye hjemmeside for DOF Fyn. Vi vil her give dig en guide til siden, som vi håber at du får gavn af. Generelt om hjemmesiden.

Læs mere

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010

RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 RASTENDE FUGLE I DET DANSKE RESERVATNETVÆRK 1994-2010 Del 2: De enkelte reservater Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 132 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Nordspanien. 28. maj - 5. juni 2011. (Navarra og Picos de Europa) DOF Travel. Leder: Frands E. Jensen

Nordspanien. 28. maj - 5. juni 2011. (Navarra og Picos de Europa) DOF Travel. Leder: Frands E. Jensen Nordspanien (Navarra og Picos de Europa) 28. maj - 5. juni 2011 DOF Travel Leder: Frands E. Jensen 2 Forord DOF Travel har gennem årene arrangeret utallige storture til Spanien, som er et af Europas bedste

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

LESBOS Den 5. 12. maj 2013.

LESBOS Den 5. 12. maj 2013. LESBOS Den 5. 12. maj 2013. Blådrossel han. Foto: Carl DOF Travel Dansk Ornitologisk Forening Birdlife Denmark Chr. Ebbe Mortensen og John Speich Forord Fra søndag den 5. søndag den 12. maj 2013 afholdt

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov.

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov. Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte Storstrøms Amt 2006 Rødehøj Bonderød Enghavehuse Smerupgård Fodgård Værløse Pilevængegård Tågerup Hildeskovgård Spjellerupgård Spjellerup

Læs mere

TYRKIET 26.marts.2006-1.april2006 SOLFORMØRKELSE-tur til Sydlige Tyrkiet 29.marts 2006

TYRKIET 26.marts.2006-1.april2006 SOLFORMØRKELSE-tur til Sydlige Tyrkiet 29.marts 2006 www.klirer-holdet.net TURRAPPORTER - 027 TYRKIET 26.marts.2006-1.april2006 SOLFORMØRKELSE-tur til Sydlige Tyrkiet 29.marts 2006 NETVERSION Af Benth Micho Møller, KLIRER-HOLDET Denne tur i KLIRER-Holdets

Læs mere

Makedonien og Prespa i Grækenland 6. - 13. maj 2012

Makedonien og Prespa i Grækenland 6. - 13. maj 2012 Makedonien og Prespa i Grækenland 6. - 13. maj 2012 og krøltoppet pelikan hygger sig sammen. Foto: Karsten. DOF Travel John Speich Birdlife Denmark Forord Fra den 6. - 13. maj 2012 afholdt DOF Travel

Læs mere

Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur

Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur Nr. 3 - December 2010 Strømstæren Lokalbladet med nyt om fugle og natur Dansk Ornitologisk Forening - Storstrøm Udgiver Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling Storstrøm ISSN 0105-5755 Tryk Als Offset

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000-område nr. 14 Habitatområde H14 Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

2010 38. årgang Udgivelsestidspunkt: November 2011

2010 38. årgang Udgivelsestidspunkt: November 2011 2010 38. årgang Udgivelsestidspunkt: November 2011 Redaktion:! Forfattere:! Layout:! Lasse Braae (ansv.), Jørgen Bech, Jørgen Hulbæk Christiansen, Bent Borgmand Pedersen og Knud-Erik Strange. Jørgen Bech,

Læs mere

Forbedring af levesteder for engfugle

Forbedring af levesteder for engfugle Forbedring af levesteder for engfugle et LIFE-Nature projekt Skov- og Naturstyrelsen Vestjylland 2009 Redaktion Simon Marsbøll og Henning Fjord Aaser Fotos Peter Bundgaard Jensen, Jan Skriver, Ib Nord

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Årsberetning DOF Storstrøm 2014

Årsberetning DOF Storstrøm 2014 Årsberetning DOF Storstrøm 2014 Medlemsstatus og PR-udvalget DOF har de senere år haft medlemsfremgang, men det er ikke DOF Storstrøm der bidrager til medlemsfremgangen. Igen i år har DOF Storstrøm en

Læs mere

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år

Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Fuglearternes udvikling i klitlandskabet gennem 200 år Af Willy Mardal Stærke naturkræfter I 1800-tallet var der strandenge på den ubrudte tange, som også dengang hed Agger Tange, mellem Harboøre og Agger.

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere