O P L Æ G PÅ D A N S K E VA LU E R I N G S S E L S K A B S Å RS KO N F E R E N C E L Ø R DAG D. 1 0 S E P T E M B E R
|
|
- Gudrun Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SESSION 4A: REALISTISK SYNTESE: EN UDFOLDELSE OG DISKUSSION AF METODEN O P L Æ G PÅ D A N S K E VA LU E R I N G S S E L S K A B S Å RS KO N F E R E N C E L Ø R DAG D. 1 0 S E P T E M B E R V. R A S M U S R AV N, P H. D. - S T I P E N D I AT, A A L B O R G U N I V E R S I T E T, I N S T I T U T F O R S TAT S K U N D S K A B
2 Dagens program Den realistiske kritik af kvantitative meta-analyser Hvad er realistisk syntese, og hvordan bedrives det? Den realistiske forståelse af kontekster, mekanismer og outcomes. Faserne i realistisk syntese. Realistisk syntese i praksis: Virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere og fra arbejdsrettet rehabilitering. Fordele og ulemper ved realistisk syntese De videre perspektiver Diskussion
3 Den realistiske kritik af kvantitative meta-analyser Meta-analysen: Bygger på en indlejret positivistisk videnskabsforståelse. Antager at interventionen har kausale kræfter. (sort boks) Det er ikke muligt at udregne gennemsnitseffekter for interventioner. Effektstudierne peger ofte i modstridende retninger, og resultatet vil altid være påvirket af konteksten. Det der virker i én sammenhæng, gør det ikke nødvendigvis i en anden. Producerer ikke forklaringer på hvorfor og under hvilke omstændigheder en intervention i givet fald virker. Frasorterer vigtige indsigter ved at abonnere på evidenshierarkiet. Kontrollerer kompleksiteten væk, i stedet for at inkorporere den.
4 Hvad er realistisk syntese? Realistisk syntese (RS) er en teoribaseret tilgang systematiske litteraturstudier. Som i realistisk evaluering er nøgleordet programteori. Udviklet af Ray Pawson med flere på baggrund af kritikken af meta-analysen. Tilgangen burde ifølge forfatterne være særligt velegnede til komplekse politikområder, fordi der tages højde for kompleksiteten. Litteraturstudiet bør inkludere både kvalitative og kvantitative studier. Målet er at producere forklaringer på hvorfor, for hvem, og under hvilke omstændigheder en intervention virker. Midlet til dette er opstilling, test og kvalificering af programteori (Kontekst-Mekanisme-Outcome konfigurationer).
5 Nøglebegreberne; kontekster, mekanismer og outcomes Mekanisme (virkningen) De indre forhold som får programmer til at virke, når de virker En hypotese (forklaring) om, hvorfor der (potentielt) er forbindelse mellem program og effekt Ofte skjulte under overfladen og følsomme overfor variationer i konteksten. Kontekst (moderatorer) De forhold som aktiverer mekanismer, under bestemte omstændigheder En antændingsmekanisme, som regulerer et andet kausalforholds styrke og retning Effekter (outcomes) Intenderede og uintenderede konsekvenser af programmer Resultater, som programmer har en realistisk mulighed for at opnå Før man begiver sig ud i en realistisk syntese, er det imidlertid væsentligt at operationalisere begreberne! Hvornår er noget en mekanisme, en kontekst eller et outcome?
6 Den realistiske forståelse af mekanismer: Uddybning og eksempler Ifølge Pawson skal mekanismer (hyppigst) findes på individniveau og baserer sig på den generative kausalitetsforståelse: interventions do not work, it is the interpretations of their subjects that produce results. (Pawson, 2013, s. 34) Interventioner, programmer mv. virker således ved, at de aktiverer nogle mekanismer hos deltagerne. Mekanismerne skal hyppigst findes i hovedet på folk. Programmer virker derfor ved, at de får deltagerne til at ræsonnere (tænke, fortolke, reflektere), som de derefter handler på. Det der skaber forandringerne, er hvordan målgruppen først ræsonnerer og dernæst agerer som følge af de ressourcer, de præsenteres for gennem interventionen. Eksempler på mekanismer anvendt i realistisk evaluering og syntese: Tillid (Jagosh et al. 2015a), frygt for sanktioner (Leone 2008), engagement (Lhussier et al. 2015), opbygning af selvtillid (Mills et al. 2014), og gode relationer (Vassilev et al. 2015) Til fælles har mekanismerne, at de enten foregår i hovedet på deltagerne, eller at der er tale om en mellem-menneskelig relation
7 Den realistiske forståelse af kontekster: Ifølge Pawson skal kontekster identificeres på flere niveauer: i Individuals the characteristics and capacities of the various stakeholders in the programme. ii Interpersonal relations the stakeholder relationships that carry the programme. iii Institutional settings the rules, norms and customs local to the programme. iv Infrastructure the wider social, economic and cultural setting of the programme. (Pawson, 2013, s. 37) Kontekster kan findes på alle disse niveauer, og kan moderere mekanismerne. Eksempler på kontekster i beskæftigelsespolitisk sammenhæng: (1) Individniveauet: Køn, alder, uddannelsesniveau, omfang af problemstillinger mv. (2) Det interpersonelle niveau: Samarbejde mellem fagligheder, kommunikation mellem fagligheder, karakteristika ved medarbejderne (uddannelsesbaggrund, køn, personlighed) (3) Det institutionelle niveau : Rummeligheden på den kommende arbejdsplads, psykiske arbejdsmiljø, det fysiske arbejdsmiljø. (4) Det infrastrukturelle niveau: Konjunkturer, efterspørgsel efter arbejdskraft, en specifik jobåbning. Begrebet er måske så bredt, at det mister sit indhold?
8 Faserne i realistisk syntese En iterativ proces Fase Identificer problemstillingen Litteratur- og vidensøgning Kvalitetsvurdering og analyse Syntese, formidling og anbefalinger Formål Afgrænsning af virkningssyntesens problemstilling og genstandsfelt samt interventionens formål og kontekst: Formulering af nøgleteorier, som skal undersøges: Hvad er de grundlæggende (potentielle) teorier, som antages at få indsatsen til at fungere? Præcisering af formålet med virkningssyntesen, f.eks. at vurdere programteoriens integritet, at bedømme gyldigheden af konkurrerende programteorier, at vurdere programteorien i forskellige kontekster eller vurdere forholdet mellem officielle hensigter og praksis. Løbende revidering af problemstilling og formål. Søgning efter relevant viden: Baggrundssøgning, løbende fokusering og indsnævring, egentlig søgning efter litteratur til test af delmængde af de udvalgte nøgleteorier og afsluttende søgning, når syntesen er ved at være afsluttet. Inkluder studier, som er relevante i forhold til programteorien. Ekskluder ikke studier på baggrund af anvendte metoder. Stop søgning, når nye studier ikke bidrager med ny viden (kvalitativ mætning/saturation). Anvendelse af multiple metoder og evalueringsmodeller: Studiernes værdi vurderes ud fra, (1) om de kan bidrage til syntesen, (2) er relevante i forhold til programteorien, samt (3) stringente i forhold til test af kausale forbindelser i programteorien Der anvendes ikke en bestemt skabelon (standard) til dataudtræk, men i højere grad notatteknikker og annoteringer. Analysen er iterativ fremfor lineær. Syntese udarbejdes med henblik på at kvalificere og specificere den oprindelige programteori(er): Universel og kontekstuafhængig viden er ikke mulig Formidling af resultater og dialog med interessenter omkring revisioner af den oprindelige programteori. Kilde: R. Pawson m.fl. (2005) og Salado-Rasmussen og Bredgaard (2016)
9 Case: Virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere (Salado- Rasmussen og Bredgaard, 2016) 1. Fase: Problemstillingen Der er de seneste 10 år sket en stigning i anvendelsen af virksomhedspraktik og efter krisen har vi set en kraftig stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere (med et efterfølgende fald) Den centrale antagelse er, at virksomhedspraktik øger beskæftigelsen for målgruppen. Målgruppe Indsats Resultat Kontanthjælpsmodtagere Virksomhedspraktik Beskæftigelse
10 Case: Virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere Anden fase: Litteratur- og vidensøgning Google Scholar, jobeffekter.dk, forskningsinstitutioner,. Anveldelse af sneboldemetoden. Tredje fase: Kvalitetsvurdering og analyse Studier der kunne belyse programteorien er blevet inkluderet i syntesen. Både kvantitative og kvalitative studier inkluderes. Målgrupper Indsatser Moderatorer Mekanismer Præstationer Effekter For hvem? Hvilke aktiviteter? Hvad får indsatserne til at virke og under hvilke omstændighed er? Hvilke kort- og mellemsigtede resultater er opnået? Hvilke langsigtede resultater er opnået?
11 Case: Virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere Effekterne af virksomhedspraktik: De kvantitative studier viste, at der på det generelle plan er evidens for en positiv beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik. For hvilke grupper virker virksomhedspraktik? Til at udbygge programteorien skelner forfatterne mellem tre former for praktik: Afklaringspraktik Træningspraktik Rekrutteringspraktik
12 Case: Virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere Hvilke mekanismer og moderatorer (kontekster) får virksomhedspraktik til at virke? 1) Mekanisme: Det rette match (afklaring af formålet og forventningsafstemning) Moderatorer: Sagsbehandlernes virksomhedskontakt og borgeren som medkonstruktør. 2) Mekanisme: Rigtige arbejdspladser (indblik i arbejdsmarkedets forventninger og krav, kollegialt fællesskab) Moderatorer: Udsigt til ansættelse, reelle arbejdsopgaver øger motivationen 3) Mekanisme: Progression (socialt, fagligt, psykisk eller helbredsmæssigt) Moderatorer: Mentorstøtte, Tilbagemeldinger fra arbejdsgiver til jobcentret
13 Case: Virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere Fjerde fase: Syntese og revideret programteori
14 Case: Arbejdsrettet rehabilitering Formålet med den realistisk syntese har været at udarbejde en generisk programteori for arbejdsrettet rehabilitering på baggrund af en realistisk syntese. Arbejdet hermed er pt. gået i stå på grund af en række udfordringer. Det indledende undersøgelsesspørgsmål: Hvad er det, ved arbejdsrettet rehabilitering der virker, for hvem og under hvilke omstændigheder virker det? Første udfordringer: Uklarhed omkring hvad arbejdsrettet rehabilitering overhovedet er? En specifik type beskæftigelsesindsats? Et forløb? En betegnelse for en række indsatser, der iværksættes for at bringe borgere med nedsat arbejdsevne i beskæftigelse.
15 Case: Arbejdsrettet rehabilitering Definitioner af arbejdsrettet rehabilitering/vocational rehabilitation (VR): VR is a multi-professional evidence-based approach that is provided in different settings, services, and activities to working age individuals with health-related impairments, limitations, or restrictions with work functioning, and whose primary aim is to optimize work participation. (Escorpizo et al. 2011, p.130) Egen definition af beskæftigelsesrettet rehabilitering i en dansk kontekst. Beskæftigelsesrettet rehabilitering: iværksættes for ledige eller sygemeldte borgere i den erhvervsaktive alder med nedsat arbejdsevne, med det formål at udvikle borgernes arbejdsevne med henblik på (gen)indtrædelse på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. forløber over en længerevarende, men tidsafgrænset periode. udføres efter en helhedsorienteret og tværfaglig udredning af borgerens problemstillinger, udfordringer og ressourcer, med henblik på iværksættelse af et koordineret, planlagt og helhedsorienteret tværfagligt forløb bestående af vidensbaserede indsatser I praksis vil forløbet bestå af en kombination af beskæftigelsesfaglige-, sundhedsfaglige, sociale- og eventuelt uddannelsesfaglige indsatser. Kort sagt: Hele den beskæftigelsespolitiske instrumentvifte.
16 Case: Arbejdsrettet rehabilitering Målgruppen for AR er borgere med fysiske-, psykiske og eller sociale problemer. En MEGET bred og heterogent sammensat målgruppe. Arbejdsrettet rehabilitering kan forstås som bestående af tre faser: En tværfaglig udredningsfase med det formål at identificere borgernes behov for indsats og ressourcer og udarbejde en helhedsorienteret plan En indsatsfase med tværfaglige og parallelle indsatser med det formål at udvikle arbejdsevnen En fastholdelse fase hvor formålet er at fastholde borgerne i beskæftigelse. Hvor står vi så? En kompleks intervention med en lang implementeringskæde og en heterogen målgruppe. (Gik først op for mig langt henne i litteraturstudie). Vanskeliggør udarbejdelsen og test af en generisk programteori.
17 Case: Arbejdsrettet rehabilitering Hvad forsøgte jeg så alligevel at gøre, inden det gik op for mig, at der skulle foretages kraftige afgræsninger? Identificere de væsentligste mekanismer for de tre faser på baggrund af den kvalitative litteratur. Teste mekanismerne gennem kvantitative studier i forhold til outcomes for forskellige målgrupper. Afdække for hvilke grupper, arbejdsrettet rehabilitering virker, og i hvilke kontekster.
18 Identificerede mekanismer i indsatsfasen 1. Mekanisme: Alliancen mellem borger og sagsbehandler (Konstruktivt samarbejde, klare mål og forventningsafstemning, god kommunikation) Moderatorer: Anvendelse af sanktioner, gensidig overholdelse af aftaler, opfølgning) 2. Mekanisme: Skabelse af positive forventninger om fremtidig arbejdsmarkedstilknytning (sikrer motivation og aktiv deltagelse i indsatserne) Moderatorer: Omfanget af problemstillingerne, Alliancen mellem borger sagsbehandler) 3. Mekanismer: Progression (socialt, fagligt, psykisk eller helbredsmæssigt) Moderatorer: Graden af behovs- og helhedsorientering, tidlig indsats, tværfaglighed.
19 Hvad viste de kvantitative studier? En positiv indikation på, at tværfaglige indsatser nedbringer sygefraværet. Evidens for at tværfaglige indsatser nedbringer sygefraværet for borgere med rygproblemer og muskel- og skeletbesvær også sammenlignet med monofaglige indsatser. Manglende viden om, hvad der bringer borgere med psykiske problemer i beskæftigelse (med undtagelse af IPS) Indikation på at opfølgning med fokus på progression bringer borgerne hurtigere i beskæftigelse
20 Test af mekanismerne Hvordan? Kvantitative studier, der har bedrevet før og eftermålinger angående de hypotiserede mekanismer. (kohortestudier, RTC-forsøg, før-eftermålinger) En god alliancen mellem borger og sagsbehandler øger gruppens positive outcomes, og har en effekt på borgernes forventning til fremtidig beskæftigelse, som er selv selvstændig predictor på faktisk beskæftigelse. (sammenhæng mellem to mekanismer) Forventninger om tilbagevenden til arbejde har indflydelse den fremtidige faktiske beskæftigelse Usikkerhed omkring progression som mekanisme i forhold til slutmålet om beskæftigelse
21 Problemer i forhold til testen af programteorien Sikre sammenhæng mellem de forskellige led i programteorien: Har studierne operationaliseret mekanismerne på samme måde? Operationaliseringerne er ofte uklare Der mangler kontekstoplysninger i de kvantitative studier. Vi kender sjældent til de lokale forhold eller arbejdsmarkedet i de konkrete studier Selv når lignende indsatser sammenlignes, vil der være tale om forskellige kontekstuelle forhold som ikke er beskrevet Ved outcome og effektstudier ved vi sjældent om mekanismerne har været aktiveret, eller der har været bragt andre mekanismer i spil. Vi får viden om hvad der virker, for hvem, men ikke hvorfor eller under hvilke omstændigheder.
22 Fordele ved (veludførte) realistiske synteser Realistiske synteser har potentialet til at øge vores teoretiske forståelse for hvorfor og hvordan en intervention virker. På baggrund af syntesen vil der kunne udarbejdes kvalificerede hypoteser om for hvem og hvordan en indsats virker, som følgende vil kunne undersøges empirisk. På baggrund af den kvalificerede programteori, vil der kunne udarbejdes anbefalinger til, hvordan man vil kunne forbedre en indsats. Kan håndtere kompleksitet (men ikke for megen kompleksitet)
23 Ulemper ved realistisk syntese Stiller store krav til revieweren. Der skal jongleres med flere bolde på én gang, og som følge af den iterative proces i realistisk syntese, vil både undersøgelsesspørgsmål og programteorien skulle revideres flere gange undervejs. Forskning på et område kan ikke nødvendigvis belyse (alle dele) af programteorien. Det er svært, om ikke umuligt, at binde mekanismer identificeret i kvalitative studier sammen med effekter/outcomes identificeret i kvantitative studier. Kontekster er endvidere sjældent beskrevet i kvantitative studier, og dermed blive vi ikke klogere på, under hvilke omstændigheder en indsats virker. Mekanismerne skal hyppigst finde hos individerne. Det kan medføre en tendens til at forklaringerne på, hvorfor en indsats ikke virker, individualiseres og tilskrives borgerne. Når den realistiske synteses force består i, at kvalificere programteori, så er der måske ikke så meget nyt, i forhold til hvad man som evaluator gør, når man skal formulere en programteori på baggrund af et litteraturstudie? Egner sig muligvis ikke godt til et artikelformat, hvis alle dele af programteorien skal gennemgås og testes
24 De videre perspektiver for realistisk syntese? Der bør udviklings klarere retningslinjer for, hvordan man tester mekanismerne. Er kvalitative studier tilstrækkelige til at teste mekanismerne, eller skal der foreligge kvantitative studier? Klarere guidelines for hvordan man kan binde elementerne fra de forskellige dele af programteorien sammen. Der bør muligvis skrues ned for ambitionerne. Målet kan eventuelt være at udbygge og kvalificere programteori, få viden om hvilke mekanismer der er væsentlige og hvordan de aktiveres.
25 Litteratur: Jagosh, J. et al., (2015) A realist evaluation of community-based participatory research: partnership synergy, trust building and related ripple effects. BMC Public Health, 15(1), p.725. Leone, L., Realistic Evaluation of an Illicit Drug Deterrence Programme: Analysis of a Case Study. Evaluation, 14(1), pp Lhussier, M., Carr, S.M. & Forster, N., A realist synthesis of the evidence on outreach programmes for health improvement of Traveller Communities. Journal of Public Health, pp.1 8. Mills, S.L. et al., (2014). Understanding how self-management interventions work for disadvantaged populations living with chronic conditions: protocol for a realist synthesis. BMJ open, 4(7) Pawson, R. et al., (2005.) Realist review--a new method of systematic review designed for complex policy interventions. Journal of health services research & policy, 10 Suppl 1(July), pp Pawson, R., (2006.) Realist Synthesis: New Protocols for Systematic Review. In Evidencebased Policy - A Realist Perspective. London: SAGE Publications Ltd, pp Pawson, R. (2013). A Complexity Checklist. In The Science of Evaluation - A Realist Manifesto (pp ). London: SAGE Publications Ltd. Salado-Rasmussen og Bredgaard (2016) Virkningssyntese en alternativ tilgang til metaanalyse. Økonomi og Politk (forthcoming) Vassilev, I. et al., Assessing the implementability of telehealth interventions for selfmanagement support: a realist review. Implementation science : IS, 10(1), p.59.
VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN. Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet
VIRKNINGER I SYGEDAGPENGEINDSATSEN Oplæg til AM14 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet Hvad virker i sygedagepengeindsatsen? Kort om oplægsholder & Ph.d.-projekt. Opstart 2013.
Læs merekl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015
Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde
Læs mereType og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.
TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse
Læs mereVIRKNINGSEVALUERING I TEORI OG PRAKSIS FÆLLES UDFORDRINGER OG NYE LØSNINGER?
VIRKNINGSEVALUERING I TEORI OG PRAKSIS FÆLLES UDFORDRINGER OG NYE LØSNINGER? RASMUS RAVN, PH.D.-STIPENDIAT JULIA SALADO RASMUSSEN, PH.D.-STIPENDIAT INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AAU SEMINAR 7, DES ÅRSKONFERENCE
Læs mereEn farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori
En farbar vej mellem skyttegravene? Øvelser i integration af effektevaluering og programteori Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Julia Salado-Rasmussen, ph.d.-stipendiat Stella Mia Sieling, ph.d.-stipendiat
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereHVAD HJÆLPER DE SYGEMELDTE? - EN EVALUERING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDET
HVAD HJÆLPER DE SYGEMELDTE? - EN EVALUERING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDET DES Årskonference 2015 Stella Mia Sieling-Monas (stms@dps.aau.dk) Aalborg Universitet www.hvadvirkerforhvem.wordpress.com
Læs mereTilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen
Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review Professor Ole Steen Mortensen Kursus i Socialmedicin og rehabilitering Den danske kontekst Danske og udenlandske forsøg Dansk
Læs mereEvaluering af "Flere i job og Uddannelse" - Hjørring Kommunes investering i arbejdsrettet rehabilitering
Ph.d.-projektbeskrivelse Evaluering af "Flere i job og Uddannelse" - Hjørring Kommunes investering i arbejdsrettet rehabilitering Rasmus Ravn, ph.d.-studerende Aalborg Universitet, Institut for Statskundskab
Læs mereBarrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap
Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap v. Thomas Bredgaard, Professor MSO Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse (www.fhb.aau.dk) Rehabilitering 2018, Nyborg Strand,
Læs mereArbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.
+ Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.dk + At stå uden for arbejdsmarkedet.. - Betyder ikke bare tab
Læs mereUsing sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen
Læs mereNår virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse
Når virksomheder bliver inddraget tidlig indsats og fastholdelse Tidlig inddragelse af virksomheder: Hvorfor er det vigtigt? Førtidig exit fra arbejdsmarkedet et problem i hele OECD Udgifter til overførselsindkomst
Læs mereProcess Mapping Tool
Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Disposition Afgrænsning af litteraturen Effekter af indsatser: På arbejdspladsen I beskæftigelsessystemet I sundhedssystemet Som er tværfaglige/samarbejde
Læs mereStofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereKONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet
OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne
Læs mereHvad virker for hvem på beskæftigelsesområdet? Hvordan kan det måles og evalueres?
Hvad virker for hvem på beskæftigelsesområdet? Hvordan kan det måles og evalueres? Thomas Bredgaard, lektor, ph.d. Julia Salado-Rasmussen, ph.d.-stipendiat Stella Mia Sieling, ph.d.-stipendiat FORSA Årsmøde,
Læs mereInterventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.
Interventioner på arbejdspladsen - hvad virker iht. den videnskabelige litteratur Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola merlab@rm.dk Vi skal have
Læs mereDet Nationale Tilbage til Arbejde projekt
Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde
Læs mereIndsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked
Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme
Læs mereSocial støtte i overgang til og fastholdelse i job
Social støtte i overgang til og fastholdelse i job En integreret og koordineret socialfaglig og beskæftigelsesrettet indsats for udsatte ledige Anders Søberg, Susanne K. Ellegaard, STAR Dagsorden Målgruppen
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereHvordan hjælper vi de sygemeldte? - en evaluering af beskæftigelsesindsatsen på sygedagpengeområdet
Hvordan hjælper vi de sygemeldte? - en evaluering af beskæftigelsesindsatsen på sygedagpengeområdet 3 F - 1 8. S E P T E M B E R 2 0 1 5 S T E L L A M I A S I E L I N G - M O N A S ( S T M S @ D P S. A
Læs mereB i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb
B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereInspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere
Inspiration til indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere Her finder du inspiration til, hvordan du kan tilrettelægge indsatsen for langtidsledige dagpengemodtagere. Anbefalingerne tager afsæt i gode
Læs mereAftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer
Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,
Læs mereRessourceforløb 40 år +
Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende
Læs mereNøgletal for reform af førtidspension og fleksjob
Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge
Læs mereStatus på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis
Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Hvad er på STARs program i 2015 for de udsatte Implementering!: Reform af førtidspension og fleksjob (Januar 2013) Kontanthjælpsreformen
Læs mere6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service.
Aktiveringsindsatsen i Vejen Kommune - revideret november 2013 (Aktiveringsstrategien er udelukkende revideret i forhold til principper og idegrundlag og termerne for målgrupperne som følge af kontanthjælpsreformen.
Læs mereA) Problemer ud over ledighed: Uddannelsesproblemer Helbredsproblemer Sociale problemer Sundhed/livsstil
Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende
Læs mereHandicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015
Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra
Læs mereUdvikling i Fleksjob II
Indsatsmodel Udvikling i Fleksjob II November 2018 1 Indgang i projektet 2 Indgang i projektet for borgere allerede på LY 3 Målgruppe Borgere indstillet til møde med rehabiliteringsteamet, som vurderes
Læs mereHvordan kan man evaluere effekt?
Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle
Læs mereImplementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner
Forslag til Handleplaner 2017 & 2018 Implementering af Hjørring Kommunes Handicappolitik Arbejdsmarkedsforvaltningens handleplaner Indledning Byrådet i Hjørring Kommune vedtog februar 2012 en Handicappolitik.
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereStyrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner
Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over
Læs mereEvalueringsdesign. Projekt Hirtshals. Lige muligheder for alle børn og unge
Evalueringsdesign Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge Evalueringsdesign af Projekt Hirtshals Lige muligheder for alle børn og unge I Hjørring Kommune har man siden 2011 arbejdet med
Læs mereWorkshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse
Workshop 1 Rehabilitering vejen til beskæftigelse Hvorfor skal vi tale beskæftigelse og traumer I 2014 er 29% af flygtninge og 25% af familiesammenførte er i beskæftigelse efter 3 år i Danmark (alder 25-64)(Integration
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereMETASYNTESE. Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis. 13. september 2013 AARHUS UNIVERSITET
METASYNTESE Living with the symptoms of ADHD in adulthood how do they manage? A meta synthesis 13. september 2013 1 METASYNTESE Arbejdet frem mod en metasyntese 2 ADHD METASYNTESE Kontekst og indledende
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereDocument Version Artiklen som den fremstår med udgiverens layout. Også kaldet Forlagets PDF
Danish University Colleges Virkningssyntese - en alternativ tilgang til metaanalyse Salado-Rasmussen, Julia; Bredgaard, Thomas Published in: Økonomi & Politik Publication date: 2016 Document Version Artiklen
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereNetværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015
Netværksmøde for ledere af sygedagpengeområdet den 20. maj 2015 10.00-10.30 Velkomst v. AMK Øst Program 10.30-11.40 Teamleder sparring - Forlængelsesreglerne / Jobafklaringsforløb/ressourceforløb - Fastholde
Læs mereBeskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Revideret marts 2016
Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune Revideret marts 2016 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for
Læs mereHVAD VIRKER FOR UDSATTE BORGERE, DER SKAL I ARBEJDE?
HVAD VIRKER FOR UDSATTE BORGERE, DER SKAL I ARBEJDE? T H O M A S B R E D G A A R D L E K TO R, P H. D. A A L B O R G U N I V E R S I T E T T E M A D A G 2 0 1 6, 2 4 O K T O B E R, H O T E L H V I D E
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs merePh.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?
Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat
Læs mereMEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014
MEDARBEJDERKURSUS Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere November/december 2014 Introduktion Formålet med kurserne At understøtte intentionerne i sygedagpengereformen om en tidlig og virksomhedsrettet
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-
Læs mereBeskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos?
Beskæftigelses Indikator Projektet Tilsigtet metodetriangulering - eller utilsigtet metodekaos? Sophie Danneris Jensen, Post doc, Aalborg Universitet og Væksthuset Lea Egemose Grib, Projekt- og forskningskonsulent,
Læs mereMålgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.
Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt
Læs mereBorgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Arbejdsmarked
Borgere med komplekse problemstillinger Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb Arbejdsmarked Introduktion til borgere med komplekse problemstillinger Kort om lovgivningen
Læs mereEvaluering af komplekse teknologier
Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser
Læs mereSKJULT POTENTIALE HOS IKKE-VESTLIGE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE? 10/09/2019 Forskningschef Charlotte Liebak Hansen
SKJULT POTENTIALE HOS IKKE-VESTLIGE KONTANTHJÆLPS- MODTAGERE? 10/09/2019 Forskningschef Charlotte Liebak Hansen PROGRAM Ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere Succesrater ift. job og uddannelse Karakteristika
Læs mereBI5: Investering i lavere sagsstammer
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI5: Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det besluttet at det skal undersøges,
Læs mereVarde Kommunes aktiveringsstrategi.
Varde Kommunes aktiveringsstrategi. Baggrund og formål. Den nye refusionsreform som træder i kraft 1. januar 2016, samt det fælles fokus på varighed, der har været gennem de seneste 4 reformer på diverse
Læs mereEVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS
EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som
Læs mereBI Investering i lavere sagsstammer
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen BUDGETNOTAT BI Investering i lavere sagsstammer Baggrund Som en del af budgetaftalen for 2017 blev det i hensigtserklæring 17 specificeret,
Læs mereForskere og praktikere
Forskere og praktikere Palle Ørbæk AMI 20-11-2006 Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsninger
Læs mereHvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet
Hvordan dokumenterer og evaluerer vi på tværs? Med udgangspunkt i BeskæftigelsesIndikatorProjektet Oplæg v. senior manager Charlotte Hansen Temadag i Sund By Netværket Tendenser Mere og mere påkrævet at
Læs mereStatus på projekt En offensiv uddannelsesindsats
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.
Læs mereBeskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune
Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet
Læs mereEVIDENSBASERET COACHING
EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereSTÅSTEDER VIDENSBASEREDE OPLÆG
STÅSTEDER VIDENSBASEREDE OPLÆG 1 Hvor kommer læringen fra? Empowermentprojektet Projekt for 30 kommuner, der har udviklet og afprøvet forskellige empowermentorienterede metoder og tilgange Ca. 3700 deltagere
Læs mereDiskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU
Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes
Læs mereEvaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen
Evaluering af virkemidler i arbejdsmiljøindsatsen Arbejdsmiljøkonferencen D. 11. november 2013 Hans Jørgen Limborg Partner Teamarbejdsliv Peter Hasle Professor Aalborg Universitet Efter et langt liv som
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereDet Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA
Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse
Læs mereAnalyse af konkrete sager der har været behandlet i de kommunale rehabiliteringsteam
N O T A T Januar 2018 Analyse af konkrete sager der har været behandlet i de kommunale rehabiliteringsteam Indledning STAR har gennemført en analyse af 78 konkrete sager, med henblik på at belyse kommunernes
Læs mereProduktivt nærvær V I R K S O M H E D E N S B E R E D S K A B
Produktivt nærvær V I R K S O M H E D E N S B E R E D S K A B Når virksomhedens produktive nærvær er i frit fald... Høj motivation Nedsat fokus Sygefravær + PRODUKTIVT NÆRVÆR Ledere og medarbejdere udfordres
Læs mereDet Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger
Læs mereFra Dallund og PAVI til REHPA
REHPAS erfaringer fra internatophold for erhvervsaktive borgere med livstruende sygdom Fra Dallund og PAVI til REHPA 2 1 REHPAs indsatsområder 2015 Behovsvurdering og visitering Ældre og rehabilitering
Læs mereIndsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Læs mereWORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?
WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E
Læs mereAfklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet
BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra effektevalueringen Maj Britt D. Nielsen Forsker NFA Formålet med effekt evalueringen At belyse om de sygemeldte i TTA- indsatsen: bliver hurtigere raskmeldte
Læs mereErhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereEFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?
EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten
Læs mereBILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN
Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder
Læs mereParticipation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation
Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering
Læs mereEn tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Læs mereEvaluering af og for læring
Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereSkitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019
Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereLO konference den 15. september 2005
,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereSundhedsfremme, evidens og evaluering
Sundhedsfremme, evidens og evaluering Sund By Netværket Temadag om Dokumentation og Evaluering 2. November 2016 Professor Peter Dahler-Larsen Institut for Statskundskab, KU Efterspørgsel efter viden om
Læs mere