Frihed til at vælge. Frihed til at vælge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frihed til at vælge. Frihed til at vælge"

Transkript

1 Frihed til at vælge Regeringen Maj

2 Frihed til at vælge, maj 2004 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads kontor 1218 København K Telefon Omslag: b:graphic A/S Billeder: Scanpix Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: Gratis ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Finansministeriet ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside: og Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: 2

3 Forord Regeringen har med Det nye Danmark, fremlagt et gennemtænkt og ambitiøst forslag til en reform af den offentlige sektor. Regeringen vil sætte borgeren i centrum for fornyelsen. Vi vil indrette den offentlige sektor efter borgernes behov og ønsker. Regeringen ønsker en offentlig sektor med et stærkt lokalt engagement og demokrati. Borgerne skal have mere indflydelse på den service, det offentlige tilbyder, og beslutninger skal tages så tæt på borgerne som muligt. En reform af den offentlige sektor vil samle opgaverne tættere på borgerne og sikre bedre service til den enkelte. Det vil give borgerne en bredere vifte af servicetilbud at vælge imellem, fordi større kommuner kan tilbyde borgerne mere variation i serviceydelserne. Vi skal væk fra den opfattelse, at de samme løsninger kan bruges til alle. Det giver den største tilfredshed, hvis borgerne selv kan vælge de tilbud, der er tilpasset deres ønsker og behov. Derfor er frihed til at vælge selv en hjørnesten i regeringens arbejde med at forny den offentlige sektor. For regeringen er det vigtigt at fastholde det fælles ansvar for de svage i vores samfund. Øget valgfrihed fjerner ikke det offentliges ansvar for at træde til og hjælpe, når der er brug for det. Men tiden er løbet fra den opfattelse, at hjemmehjælp, børnepasning eller andre velfærdsydelser nødvendigvis skal leveres af personer, der er ansat hos en offentlig myndighed. Hvis borgerne ønsker, at en anden skal udføre arbejdet, er det borgernes valg. Det afgørende er, at det fortsat er den offentlige myndighed, f.eks. kommunen, der 3

4 har ansvaret for, at borgeren får den hjælp eller service han eller hun er berettiget til og ikke hvem, der leverer den. Det er et fælles ansvar, at vores børn sikres gode pasningsmuligheder. Det er også en offentlig opgave at sikre, at vore ældre får den personlige hjælp og pleje, de har behov for. Men de enkelte forældre eller ældre skal selv have mulighed for at vælge, hvordan og af hvem pasningen eller hjælpen skal udføres. Det giver selvbestemmelse til borgerne, fleksibilitet og større tilfredshed uden at det koster samfundet ekstra. Med reformprogrammet Velfærd og Valgfrihed fremlagde regeringen i 2002 en samlet strategi for øget valgfrihed i den offentlige sektor. De konkrete forslag i programmet er nu ved at være gennemført. Der er indført nye valgmuligheder på de centrale velfærdsområder og på en række øvrige serviceydelser. Børnefamilierne, de ældre og handicappede er blandt de grupper, der har fået større fleksibilitet og valgfrihed. Regeringen vil fortsætte med at styrke borgernes muligheder for at vælge mellem forskellige offentlige eller private løsninger. Det frie valg skal være reelt. På nogle områder vil regeringen styrke valgfriheden yderligere gennem nye lovgivningsinitiativer. Det gælder f.eks. børnepasning og folkeskolen. På andre områder er lovgivningen på plads. Det, der udestår, er et større kendskab til valgmulighederne og stærkere fokus på det frie valg i de enkelte kommuner og amter. Regeringen har derfor fremsat et lovforslag, der forpligter kommuner og amter til at informere borgerne om valgmulighederne på de enkelte serviceområder og indholdet i de konkrete servicetilbud. 4

5 Med denne pjece ønsker regeringen at bidrage til et større kendskab til og debat om det frie valg. Pjecen beskriver baggrunden for regeringens strategi for mere frit valg. Desuden giver pjecen et overblik over de nye valgmuligheder, der er gennemført på de centrale velfærdsområder, og hvor man kan finde yderligere information. Afslutningsvis beskrives nogle af de områder, hvor regeringen vil tage fat på at styrke det frie valg yderligere. Regeringen 5

6 6

7 1. Hvorfor mere valgfrihed i den offentlige sektor? Større valgfrihed mellem offentligt finansierede serviceydelser giver en række væsentlige fordele. Regeringen ønsker at styrke det frie valg af særligt tre grunde: Frit valg øger borgernes selvbestemmelse Frit valg giver mere variation og fleksibilitet i serviceydelserne Frit valg kan øge kvaliteten og effektiviteten i de offentlige serviceydelser gennem konkurrence Frit valg øger borgernes selvbestemmelse Regeringens målsætning er at fastholde og fremtidssikre det danske velfærdssamfund. Men regeringen vil samtidig sikre, at velfærdssamfundet ikke fører til umyndiggørelse og fjerner borgernes initiativ og selvbestemmelse. I det daglige møder borgerne det offentlige system i forskellige situationer. I børnenes daginstitution eller børnenes skole. På arbejdsformidlingen, hospitalet eller hos lægen. I langt de fleste tilfælde er det et positivt møde. Den offentlige sektor er velfungerende og professionel. Men i nogle tilfælde bygger mødet på, at borgeren reelt ikke kan gå andre steder hen. Det ændrer frit valg på. Frit valg giver borgerne en reel mulighed for at vælge at gå til en anden myndighed eller serviceleverandør. For regeringen er det ikke et mål i sig selv, at flere skal vælge noget andet, men derimod at flere skal have muligheden for at vælge mellem flere tilbud af høj kvalitet. Mødet med den offentlige institution bliver dermed ikke 7

8 pålagt, men tilvalgt. Det styrker borgernes stilling over for systemet. Samtidig viser brugerundersøgelser, at alene muligheden for at vælge øger tilfredsheden med servicen. Selv om mange ikke vælger en anden daginstitution eller ældrebolig, så betyder bevidstheden om, at man kunne vælge anderledes ofte et større engagement i og tilfredshed med den ydelse, man modtager. Det er til glæde for såvel brugerne af serviceydelserne som deres leverandører. For regeringen er det samtidig et spørgsmål om menneskesyn: Det er borgerne og ikke systemet, der er de rette til at vælge, hvilket tilbud der passer den enkelte bedst. Frit valg kan også bane vejen for en mere åben og ligeværdig dialog mellem brugerne og de offentlige institutioner. Uden valgfrihed har de offentlige institutioner automatisk fået kunder i butikken efter anvisning fra en offentlig myndighed, men kunderne det vil sige borgerne har ikke haft noget alternativ. Det risikerer at føre til klientgørelse og manglende engagement hos brugerne. Med frit valg eksisterer alternativet. Og institutionerne får en kontant tilskyndelse til at interessere sig for, hvad brugerne forventer af servicetilbudet og en tilskyndelse til at forbedre kvaliteten. Det kan skabe grundlaget for en konstruktiv, engageret og ligeværdig dialog mellem brugere og udbydere af serviceydelser. Frit valg giver mere variation og fleksibilitet i serviceydelserne Med frit valg øges variationen og fleksibiliteten i de servicetilbud, som borgerne stilles over. Det er i sig selv en væsentlig kvalitet. 8

9 Borgerne får dermed mulighed for at søge mod de tilbud, der passer dem bedst. Eksempelvis kan det for nogle børnefamilier af familiemæssige eller geografiske årsager være en klar serviceforbedring, at de får mulighed for at benytte et dagtilbud i en anden kommune end hjemkommunen. Tilsvarende er det en fordel for ældre, handicappede og sindslidende, at de har mulighed for selv at vælge, hvor de ønsker at bo. Valgmulighederne betyder også en øget variation i de servicetilbud, som borgerne stilles over for. Det giver bedre mulighed for at få opfyldt særlige ønsker eller behov, når borgerne kan søge mod de tilbud, der er specialiseret på en ønsket måde. For én familie kan en børnehave med et særligt værdigrundlag være det eneste rigtige, mens andre er mere optaget af, om institutionen eksempelvis prioriterer friluftsliv eller arbejder med en bestemt pædagogisk metode. Tilsvarende vil nogle patienter være parat til at rejse langt for at modtage behandling på et sygehus, der har kortere ventetider eller en særlig ekspertise på et bestemt område, mens andre lægger vægt på at blive behandlet af et hospital tæt på bopælen. Borgernes mulighed for at vælge og fravælge servicetilbud skaber også i sig selv en tilskyndelse til, at de enkelte serviceudbydere tilbyder fleksibilitet eller søger at målrette deres tilbud i forhold til andre tilbud. Samtidig må serviceudbyderne i højere grad sætte ord på, hvad de tilbyder deres brugere. Det kan anspore til udvikling og udveksling af gode ideer og løsninger. På ældreområdet betyder det frie valg af hjemmehjælp eksempelvis, at såvel de kommunale som private tilbud skal beskrives i tilgængelig form, så brugerne får et grundlag for at træffe et valg. 9

10 Bedre kvalitet og mere effektivitet gennem konkurrence Frit valg kan også gennem konkurrence føre til mere effektivitet og bedre kvalitet i servicetilbudene til borgerne. Med valgfrihed får brugerne mulighed for at søge væk fra tilbud, som opleves som mindre gode. Det kan anspore til sund konkurrence mellem leverandørerne. Institutioner, som oplever at brugerne søger andre steder hen kan være tvunget til at nedjustere deres aktivitet og i yderste konsekvens lukke. I mange tilfælde vil en faldende søgning dog snarere få institutionerne til at foretage en kritisk vurdering af deres service og at sadle om for bedre at møde brugernes ønsker. Frit valg mellem udbydere af serviceydelser kan dermed føre til innovation og udvikling af bedre arbejdsgange. Det kan skabe bedre ydelser, der i højere grad sætter brugerne i centrum. Institutioner, der opfatter brugerne som et standardproblem, der kalder på en standardløsning, tilhører tiden før det frie valg. 10

11 2. Nye valgmuligheder på velfærdsområderne Nedenfor følger en række eksempler på områder, hvor regeringen har givet borgerne mere frit valg. Desuden kan man læse om, hvor man kan få mere information om det frie valg. 11

12 Børnefamilier Regeringen ønsker at skabe bedre og mere fleksible rammer for børnefamilierne ved at indrette ordningerne, så pengene i højere grad følger barnet. Med de gennemførte initiativer har forældrene således fået større frihed til at vælge hvor og hvordan, deres børn skal passes. Det giver børnefamilierne bedre rammer for at kombinere familieliv og arbejdsliv på en fleksibel og hensigtsmæssig måde. Pengene følger barnet over kommunegrænser Fra 1. januar 2004 er der skabt mulighed for, at forældre både kan blive skrevet op til dagtilbud i deres egen kommune og i andre kommuner. Forældrene har ret til at fremsætte ønsker om hvilke konkrete dagtilbud, de helst vil have deres børn passet i, og kommunerne er forpligtede til bedst muligt at tage højde for ønskerne. Forældrene skal dog betale forskellen, hvis de vælger et tilbud i en anden kommune, der er dyrere end hjemkommunens. For nogle forældre vil det f.eks. være en fordel at kunne få sit barn passet i nærheden af arbejdspladsen i en anden kommune, eller det kan være, at der i nabokommunen ligger en institution med en bestemt pædagogisk profil, som familien finder attraktiv. Pengene følger barnet private pasningsordninger Fra 1. august 2003 har alle forældre haft ret til at vælge at få et økonomisk tilskud til at ansætte en privat børnepasser eller benytte en privat pasningsordning i stedet for en plads i et dagtilbud. Samtidig er der indført mulighed for søskendetilskud til denne ord- 12

13 ning. Tilskuddet kan gives fra børnene er 24 uger og til det tidspunkt, hvor barnet skal i børnehaveklasse. Kommunen kan dog vælge at afgrænse de aldersgrupper, der kan modtage tilskuddet. På den måde kan forældrene i højere grad selv bestemme, hvornår og under hvilke forhold de vil have deres børn passet det giver mere fleksibilitet i hverdagen. Pengene følger barnet pasning af egne børn Fra den 1. juli 2002 kan den enkelte kommune vælge at give et tilskud til pasning af egne børn. Hensigten er at give mulighed for en bredere sammensætning af pasningsmuligheder og forældrene en større frihed til at vælge de løsninger, der giver bedst sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. 13

14 Fakta om større valgfrihed på dagtilbudsområdet Nærmere om reglerne Med Lov om frit valg af dagtilbud over kommunegrænser m.v. har alle forældre per 1. januar 2004 fået ret til at fremsætte ønsker om, hvilke konkrete dagtilbud de ønsker deres barn optaget i. Forældrene har dog ikke et retskrav på at få deres barn optaget i en bestemt institution, men kommunerne er forpligtede til at tage højde for forældrenes ønsker. Det er ligeledes blevet nemmere at vælge dagtilbud i en anden kommune, idet alle børn har ret til at blive opskrevet på en venteliste til dagtilbud i andre kommuner end opholdskommunen. Optagelse og opskrivning foregår efter de retningslinier, som er gældende i den kommune, hvor barnet ønskes passet. En kommune kan afvise at optage børn fra andre kommuner, hvis deres optagelse medfører, at der ikke er plads til kommunens egne børn. Kommuners beslutning om at lukke ventelister for andre kommuners børn kan maksimalt vare 3 måneder og skal indberettes til Styrelsen for Social Service. Hvis kommunen ønsker at forlænge lukningsperioden, skal den træffe en ny beslutning, som ligeledes skal indberettes til Styrelsen for Social Service. Forældre, der får deres barn optaget i et dagtilbud i en anden kommune, kan tage det offentlige tilskud med sig pengene følger barnet. Størrelsen af tilskuddet udregnes på baggrund af omkostningerne i opholdskommunens dagtilbud for aldersgruppen. Hvis forældre derfor vælger et dyrere dagtilbud i en anden kommune skal de selv betale forskellen. Derfor er det en god idé at tjekke med kommunen, hvad egenbetalingen vil blive. Forældres valgfrihed er også blevet styrket ved, at forældre har ret til at vælge en privat pasningsordning i stedet for et kommunalt tilbud. Endelig kan kommunerne yde tilskud til pasning af egne børn til forældre med børn i alderen fra 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis starter i børnehaveklasse. Tilskud til pasning af egne børn kan maksimalt ydes for et år, og der kan højst ydes tre tilskud pr. husstand. 14

15 Hvis man ønsker at benytte det frie valg Hvis forældre ønsker at benytte sig af det frie valg af dagpasningstilbud hvad enten det gælder på tværs af kommunegrænser eller private pasningstilbud så skal opholdskommunen kontaktes. Det er nødvendigt at få et tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen for at få adgang til andre kommuners pasningstilbud. For mere information se bl.a. Bekendtgørelse af Lov om social service, kapitel 4, Styrelsen for Social Service, Socialministeriet, har oprettet en hjemmeside, hvor man kan finde information om hvilke kommuner, der pt. har måttet lukke ventelisterne for børn fra andre kommuner: 15

16 Sundhed Frit og udvidet sygehusvalg Siden begyndelsen af 1990 erne har der været frit valg til sygehusbehandling på de offentlige sygehuse i Danmark. Med det udvidede frie sygehusvalg, som blev indført fra 1. juli 2002, er valgfriheden blevet markant styrket. Det frie sygehusvalg omfatter nu også private sygehuse og klinikker samt sygehuse i udlandet. En patient, som skal vente mere end 2 måneder på at blive behandlet på et af opholdsamtets egne sygehuse mv., kan i stedet vælge at blive behandlet på et af de ca. 150 private eller udenlandske sygehuse og klinikker, som Amtsrådsforeningen har en aftale med. 16

17 Fakta om det udvidede sygehusvalg Nærmere om reglerne Det frie sygehusvalg omfatter i dag alle sygehusafdelinger, dvs. både afdelinger med basisfunktion og afdelinger med lands- og landsdelsfunktioner. En person, der henvises til sygehusbehandling, kan således vælge mellem opholdsamtets sygehuse, andre amters sygehuse og de i sygehusloven nævnte private specialsygehuse, uanset opholdsamtets behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehandling i sit sygehusvæsen. Patienter fra andre amter kan dog afvises af kapacitetsmæssige hensyn. De private sygehuse og sygehuse i udlandet, der har ønsket og opnået en aftale med Amtsrådsforeningen, er blevet omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Dette betyder, at patienter kan vælge at blive behandlet på et privat sygehus eller klinik eller på et sygehus i udlandet, hvis ventetiden på behandling på opholdsamtets sygehuse mv. overstiger 2 måneder. Hvis sygehuset allerede ved, at ventetiden til behandling overstiger 2 måneder, ved modtagelsen af henvisningen, skal sygehuset inden 8 hverdage oplyse patienten om muligheden for at benytte det udvidede frie valg. Opholdsamtet afholder udgiften til sygehusbehandling på sygehuse i andre amter, på private sygehuse og klinikker samt på sygehuse i udlandet efter disse regler. Behandlingen er således gratis for patienten. Hvis man ønsker at benytte det frie valg Hvis en patient ønsker at benytte sig af det frie sygehusvalg, kan den praktiserende læge hjælpe med yderligere information om ventetider og behandlingsmuligheder. Med en lægehenvisning er det muligt at vælge mellem alle offentlige sygehuse og afdelinger i hele landet, der varetager den pågældende behandling, og lægen sender henvisningen til det sygehus, som patienten vælger. Desuden er der i alle amter en patientvejleder, som har til opgave at vejlede patienter om frit valg, klage- og erstatningsregler, ventetider osv. Der er information om patientvejlederne på amternes egne hjemmesider samt på 17

18 For mere information se bl.a. Indenrigs- og Sundhedsministeriets pjece Frit valg af sygehuse, Pjecen kan findes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside De private og udenlandske sygehuse, som Amtsrådsforeningen har en aftale med, kan ses på Amtsrådsforeningens hjemmeside Ventetiden for en lang række behandlinger og undersøgelser på offentlige sygehuse samt hos praktiserende speciallæger og private sygehuse, der har indgået en aftale med Amtsrådsforeningen, kan ses på hjemmesiden Friere valg af egen læge Muligheden for frit at vælge alment praktiserende læge er blevet styrket. Der er i dag frit valg af alment praktiserende læge - også på tværs af amts- og kommunegrænser. Dog kan lægen sige nej til en patient, der bor længere væk end 15 km i Københavnsområdet 5 km fra lægens praksis. 18

19 Fakta om det friere valg af egen læge Nærmere om reglerne Reglerne for valg af egen læge er fastsat i landsoverenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation, og er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren. Reglerne giver den enkelte ret til frit valg af alment praktiserende læge. Retten til frit valg gælder også på tværs af kommune-/amtsgrænser. Lægen kan afvise at få tilmeldt en patient, hvis der er mere end 15 km mellem lægens praksis og personens bopæl. I hovedstadsområdet er det dog kun 5 km. Hvis man ønsker at benytte det frie valg Hvis en patient ønsker at benytte sig af det frie valg, skal der rettes henvendelse til kommunen, som kan oplyse nærmere om 15 km reglen samt om lægen og praksis. For mere information se bl.a. Bekendtgørelse af Lov om offentlig sygesikring, Frit valg af børne- og ungdomstandpleje Der er fra den 1. januar 2004 indført større valgfrihed i forhold til børn og unges tandpleje. Med ordningen om frit valg af tandpleje er der skabt mulighed for, at børn og unge under 18 år frit kan vælge at modtage tandpleje i en anden kommune end i opholdskommunen. Desuden kan børn og unge også vælge at modtage tandpleje i en privat tandlægepraksis efter eget valg. 19

20 Fakta om det friere valg af børne- og ungdomstandpleje Nærmere om reglerne Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde gratis forebyggende og behandlende tandpleje til alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen. Børn og unge kan dog vælge at modtage børnetandpleje hos en praktiserende tandlæge efter eget valg eller hos den kommunale tandpleje i en anden kommune. Ønskes behandling i en anden kommunes tandpleje betaler opholdskommunen behandlerkommunen et beløb, der svarer til opholdskommunens gennemsnitlige udgifter pr. barn. Hvis behandlerkommunens tandpleje er dyrere end opholdskommunens, kan kommunalbestyrelsen i behandlerkommunen vælge at opkræve en egenbetaling hos barnet/forældrene. Derfor er det en god idé at tjekke med kommunen, hvad egenbetalingen vil blive. Ved valg af privat tandlægepraksis i stedet for den kommunale tandpleje afhænger finansieringen af barnets alder. Børn under 16 år, der vælger privat tandlægepraksis, har ret til et tilskud på 65 pct. af udgifterne til den forebyggende og behandlende tandpleje, men skal altså selv finansiere de resterende 35 pct. De 16 og 17-årige, der vælger privat tandlægepraksis, skal ikke betale noget selv. Visse særligt kostbare behandlinger skal dog godkendes af kommunen i forvejen. Ønskes en dyrere behandling i privat praksis end den, der kan godkendes af kommunen, kan forældrene til børn og unge under 16 år få refunderet et beløb svarende til 65 pct. af udgifterne til den godkendte behandling. De 16 og 17- årige kan få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som kommunalbestyrelsen har godkendt. Hvis man ønsker at benytte det frie valg Hvis forældre til børn og unge, eller de unge selv, ønsker at udnytte det frie valg kan de henvende sig til kommunen. Kommunen har således pligt til at oplyse om, hvorledes kommunen har tilrettelagt børne- og ungdomstandplejen og om de valgmuligheder, der foreligger. For mere information se bl.a. Bekendtgørelse af Lov om tandpleje, Dansk Tandlægeforenings hjemmeside: 20

21 Ældre Frit leverandørvalg i hjemmeplejen Fra den 1. januar 2003 er der indført større valgfrihed i hjemmeplejen, så modtagere af hjemmepleje selv kan vælge, hvem der skal sørge for personlig og praktisk hjælp. Med ordningen har hjemmehjælpsmodtagere, f.eks. ældre og mennesker med handicap, fået mulighed for at vælge frit mellem flere forskellige leverandører, der tilbyder hjemmehjælp. Ofte kan der vælges mellem den kommunale hjemmehjælp og en eller flere private leverandører. Dermed har den enkelte hjemmehjælpsmodtager mulighed for selv at vurdere hvilken leverandør, der yder den bedste service. Det er den enkelte kommune, der afgør hvilke leverandører, der skal godkendes, og det er fortsat de kommunale myndigheder, der har ansvaret for at tildele hjælpen og følge op på, om alle nu også får den hjælp, der er behov for. Det er også de kommunale myndigheder, der sørger for betalingen af de private leverandører. Der gælder således de samme regler for betaling af hjemmehjælpen, uanset om hjemmehjælperen er privat eller kommunal. Det vil sige, at al varig hjælp er gratis. 21

22 Fakta om frit valg af leverandør af hjemmepleje Nærmere om reglerne Serviceloven pålægger kommunerne at give adgang for kvalificerede private leverandører af personlig og praktisk hjælp, og dermed give hjemmehjælpsmodtagere mulighed for et frit leverandørvalg. Loven indebærer blandt andet, at kommunalbestyrelserne er forpligtede til at godkende alle leverandører, der opfylder de opstillede kvalitetskrav og eventuelle priskrav. Så kan borgeren frit vælge den leverandør privat eller kommunal der skal levere den personlige eller praktiske hjemmehjælp, som kommunen har truffet afgørelse om. Det frie leverandørvalg har ikke ændret på reglerne for betaling af hjemmehjælp. Det er fortsat kommunen, der står for betalingen af leverandøren, uanset om denne er kommunal eller privat. Den varige hjemmehjælp er således stadig gratis for den enkelte hjemmehjælpsmodtager, mens betalingen for den midlertidige hjemmehjælp afhænger af indkomsten. For levering af mad giver de fleste kommuner et tilskud, som supplerer borgerens egen betaling. Hvis man ønsker at benytte det frie valg Kommunen skal i samarbejde med leverandøren udarbejde informationsmateriale om de forskellige leverandører samt udlevere materialet til modtagerne af personlig og praktisk hjælp. Informationsmaterialet giver de enkelte hjemmehjælpsmodtagere et grundlag for at vælge den leverandør, som passer bedst til deres ønsker og behov. Hvis den enkelte hjemmehjælpsmodtager ønsker at skifte leverandør, skal kommunen blot informeres om, hvilken leverandør der ønskes. Det er altid muligt at ændre sit valg og f.eks. skifte tilbage til sin gamle leverandør. 22

23 For mere information se bl.a. Bekendtgørelse af Lov om social service, Socialministeriets og Ældresagens pjece Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp, 2004, Den Sociale Ankestyrelse Frit valg i ældreplejen 15 kommuners erfaringer og brugernes oplevelser, 2003, og Socialministeriets fritvalgsdatabase, ved Styrelsen for Social Service, 23

24 Fleksibel hjemmehjælp Der er samtidig indført mere fleksible regler for hjemmehjælpen. De nye regler for fleksibel hjemmehjælp giver hjemmehjælpsmodtagerne en større indflydelse på, hvilke opgaver der skal løses. Den enkelte hjemmehjælpsmodtager kan således bytte rundt på ydelserne, for eksempel mellem indkøb og rengøring. Hjemmehjælpsmodtageren kan som udgangspunkt selv bestemme hvilke opgaver, han eller hun ønsker at bytte sig til. Det er også muligt at bytte mellem personlig og praktisk hjælp. Det er dog ikke muligt at bytte mellem de to former for hjælp, hvis man ikke i forvejen er visiteret til både personlig og praktisk hjælp. Hjemmehjælperen skal desuden ud fra et socialfagligt hensyn vurdere, om det er forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for noget andet. 24

25 Fakta om fleksibel hjemmehjælp Nærmere om reglerne Reglerne om frit valg af leverandør af hjemmehjælp giver også mulighed for en mere fleksibel hjemmehjælp, hvor det er muligt for hjemmehjælpsmodtageren at bytte mellem forskellige ydelser. Hermed opnår den enkelte hjemmehjælpsmodtager en større indflydelse på hvilke opgaver, der løses. Det er både muligt at bytte mellem forskellige typer af praktisk hjælp, forskellige typer af personlig hjælp og mellem personlig og praktisk hjælp. Betingelsen for at bytte mellem personlig og praktisk hjælp er dog, at hjemmehjælpsmodtageren i forvejen er visiteret til begge typer af hjælp. Endvidere skal omfanget af de ydelser, man ønsker at bytte til, svare til omfanget af de opgaver, der vælges fra. Det er dog i sidste ende hjemmehjælperen, der skal vurdere, om det er fagligt forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for noget andet. Hvis man ønsker at benytte den fleksible hjemmehjælp Hvis en hjemmehjælpsmodtager ønsker andre opgaver løst, skal det i første omgang drøftes med hjemmehjælperen. Det er herefter hjemmehjælperens opgave at vurdere, om betingelserne for at benytte sig af den fleksible hjemmehjælp er opfyldt. Det er kommunens ansvar at informere hjemmehjælpsmodtagerne om mulighederne for at bytte mellem forskellige former for hjælp. For mere information se bl.a. Bekendtgørelse af Lov om social service, Socialministeriets og Ældresagens pjece Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp, 2004, 25

26 Frit valg af botilbud Fra den 1. juli 2002 har alle personer, der er anvist en ældrebolig, plejebolig, plejehjemsplads eller en beskyttet bolig, fået ret til frit at vælge sådanne boliger. Det frie boligvalg gælder både indenfor opholdskommunen og på tværs af kommunegrænser. Borgere, der er visiteret, kan frit vælge imellem de tilbud, som indgår i kommunens boligforsyning. Dette gælder, uanset om boligtilbudet er ejet af kommunen, en almen boligorganisation eller en selvejende institution. Ønsker man en ældrebolig, plejebolig eller plejehjemsplads i en anden kommune, er det dog nødvendigt, at betingelserne for at blive visiteret til disse boligtyper er opfyldt i både fraflytnings- og tilflytningskommunen. Det frie boligvalg betyder også, at ægtepar eller samlevende får ret til at blive boende sammen, når den ene får anvist en ældrebolig, plejebolig eller plejehjemsplads. 26

27 Fakta om det frie boligvalg på ældreområdet Nærmere om reglerne Det frie valg for ældre omfatter alle relevante botilbud, både ældre-/plejeboliger og plejehjem samt beskyttede boliger. Det er både muligt at vælge inden for opholdskommunen og i andre kommuner. En forudsætning for at kunne vælge på tværs af kommunegrænser er dog, at betingelserne for at blive anvist til en bolig af de nævnte typer er opfyldt i såvel egen kommune som i tilflytningskommunen. Hvis der ikke er ledige boliger i kommunen, visiteres borgeren til en venteliste. I særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen dog afslå borgere fra andre kommuner at blive optaget på kommunens venteliste til plejeboliger. Denne undtagelsesbestemmelse gælder dog kun, hvis tilflytningen af borgere fra andre kommuner forhindrer kommunen i at kunne tilbyde botilbud til kommunens egne borgere. Det frie valg af botilbud gælder også i forhold til selvejende plejehjem mv., der anvendes af de kommunale myndigheder. Beboere i ældre-/plejeboliger kommunale eller selvejende har status som lejere og er således omfattet af lejelovgivningen. Det betyder, at beboerne betaler en egentlig husleje, hvortil der også kan opnås boligstøtte. Huslejen i ældre- /plejeboliger skal fastsættes således, at udgifterne til bebyggelsens drift kan afholdes af lejeindtægterne. Hvis man ønsker at benytte det frie valg Kommunerne er pålagt at udarbejde informationsmateriale om botilbudene, herunder om ventelisteoplysninger, som skal være tilgængelige for borgere i og uden for kommunen. For mere information se bl.a. Bekendtgørelse af Lov om social service, Bekendtgørelse af Lov om almene boliger og støttede private andelsboliger, 27

28 Udsatte grupper Frit valg for behandling af stofmisbrug Fra 1. januar 2003 er det blevet muligt for stofmisbrugere, der er visiteret til behandling, at vælge mellem offentlige tilbud på tværs af amtsgrænser. Desuden kan stofmisbrugeren vælge mellem offentlige og godkendte private døgnbehandlingstilbud. Det konkrete valg skal dog være i overensstemmelse med den udarbejdede behandlingsplan, og der er således ikke frit valg mellem døgn- og dagbehandling. Adgangen til frit valg af behandlingstilbud kan desuden begrænses for stofmisbrugere, hvis fysiske eller psykiske tilstand nødvendiggør det. 28

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service Udkast oktober 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Frit valg af klubtilbud over kommunegrænsen, minimumsgrænse for tilskud til privat pasning) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp

Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Frit valg og Fleksibel hjemmehjælp Som hjemmehjælpsmodtager kan du nu selv vælge, hvem du vil have til at levere din hjemmehjælp. Du kan også få indflydelse på, hvilke

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

Kapitel 4. Indikator for frit valg

Kapitel 4. Indikator for frit valg 1 af 11 21-08-2013 12:50 Kapitel 4. Indikator for frit valg Introduktion Fordelen ved at indføre frit valg er først og fremmest, at der skabes større effektivitet og produktudvikling, når serviceydelser

Læs mere

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter 108 I medfør af 108, stk. 4,

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Information om visitation til og anvisning af ældrebolig

Information om visitation til og anvisning af ældrebolig Information om visitation til og anvisning af ældrebolig Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Målgruppe... 2 3. Frit valg af ældrebolig... 3 4. Ansøgning om ældrebolig... 4 5. Visitationen til ældrebolig...

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v.

Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. Bekendtgørelse nr. 1381 af 12. december 2006 Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. I medfør af 54 a, stk. 3, 58 e, 64 og 143 t i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation til Plejebolig

Kvalitetsstandard for visitation til Plejebolig Kvalitetsstandard for visitation til Plejebolig 1 Lovgrundlag: Lov om almene boliger 54a (plejeboliggaranti) 58a (frit boligvalg). Lov om friplejeboliger. Hvilke behov skal ydelsen dække: Kommunen skal

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Kvalitetsstandard for specialtandpleje

Kvalitetsstandard for specialtandpleje Kvalitetsstandard for specialtandpleje Indholdsfortegnelse Formål med ydelsen... 4 Hvem kan modtage specialtandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse af ydelsen... 5 Transport... 6 Organisering... 6 Kvalitetskrav

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen

Bekendtgørelse om Tilbudsportalen Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af 14, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, fastsættes: Formål med Tilbudsportalen 1. Formålet med Tilbudsportalen

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Notat. Til: Fra: 11-10-2011 Sags Id. 727-2011-25002

Notat. Til: Fra: 11-10-2011 Sags Id. 727-2011-25002 Notat Til: Fra: Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Reglerne for fripladstilskud Retsgrundlag: Lovbekendtgørelse nr. 314 af 11. april 2011 om dag-, fritids-

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011

Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 Notat ANVISNINGSREGLER FOR DAGTILBUDSOMRÅDET 2011 1 Optagelse af børn i dagtilbud i Favrskov Kommune I henhold til Dagtilbudsloven 23 og 27 skal kommunen tilbyde pasningsgaranti for alle børn, fra de er

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2

PRAKTISK HJÆLP 3 1 0 2 2013 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Hjælpen er udformet på baggrund af Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker ydelsen Du kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Kvalitetsstandard for bestilling af og sætte varer på plads. Ærinder til bank og posthus. Hjælp med vasketøj ved tøjvask af ekstern leverandør.

Kvalitetsstandard for bestilling af og sætte varer på plads. Ærinder til bank og posthus. Hjælp med vasketøj ved tøjvask af ekstern leverandør. Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for bestilling af og sætte varer på plads. Ærinder til bank og posthus. Hjælp med vasketøj ved tøjvask af ekstern leverandør. 2015 Indledning I Fredensborg

Læs mere

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016

Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT. Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling

HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT. Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling HVIS DU SKAL HA HØREAPPARAT Vejen til bedre hørelse offentlig eller privat behandling FÅR DU PROBLEMER MED AT HØRE så er det vigtigt at få undersøgt, hvad det skyldes, og hvilken behandling der kan hjælpe.

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 25-04-2012 02-04-2013 50-13 5200031-12 Status: Gældende Principafgørelse om: kommunens forpligtelse - nævnets kompetence - retlig

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80

Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Favrskov Kommunes godkendelseskriterier for tilskud til privat pasning 80 Lov om social service, 80, giver kommunerne mulighed for at lade forældre vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning,

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013

Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Snitfladekatalog for den regionale og kommunale tandpleje i Region Midtjylland 2013 Version februar 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 3 2. SNITFLADEN FOR REGIONAL SPECIALTANDPLEJE 4 2.1. Indledning

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen

Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Kvalitetsstandard for Omsorgstandplejen Indholdsfortegnelse Lovgrundlag... 4 Formål med ydelsen... 4 Hedensted Kommunes målsætning... 4 Hvem kan modtage omsorgstandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for ældreboliger

Kvalitetsstandard for ældreboliger Kvalitetsstandard for ældreboliger Hvis du har brug for en ældrebolig Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere kommunens kvalitetsstandarder for ældreboliger. Kvalitetsstandarderne beskriver

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

Regeringens første 100 dage

Regeringens første 100 dage Regeringens første 100 dage 4. december 2001 Regeringen Vækst, velfærd fornyelse Regeringen har med regeringsgrundlaget Vækst, velfærd fornyelse fremlagt et omfattende arbejdsprogram for den nye regering.

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

PRAKTISK HJÆLP 4 201

PRAKTISK HJÆLP 4 201 2014 PRAKTISK HJÆLP Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 2. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvem er berettiget til Man kan få hjælp eller støtte

Læs mere

Godkendelseskriterier Dagtilbud

Godkendelseskriterier Dagtilbud SOLRØD KOMMUNE OMRÅDE/AFDELING Godkendelseskriterier Dagtilbud Oktober 2012 Godkendt af Byrådet 17. september 2012. Indhold Baggrund... 1 Ansøgning... 1 Depositum... 2 Driftsgaranti... 2 Forsyningspligt...

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp

Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp Denne orientering vil give dig information om forhold, du skal være opmærksom på som modtager af hjælp. Når du af kommunens

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet.

I spørgsmål S bliver vi spurgt, hvorfor regeringen ikke tidligere har taget initiativ til at gennemgå tilskudsordningen på høreapparatområdet. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 187 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir, samråd den 24. november, SUU Spørgsmål Q: Regeringen har med sin genopretningsplan besluttet at nedsætte

Læs mere

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance)

Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret personlig assistance) Til samtlige kommuner og regioner m.fl. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Orienteringsskrivelse om ændring af lov om social service (Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til borgerstyret

Læs mere

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet 2012/2013 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet Hvis du har brug for hjælp til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis.

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Et moderne velfærdssamfund sætter borgeren i centrum og tilbyder fleksible muligheder for at vælge de

Læs mere

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Optagelsesregler... 2 Opgaven / kvalitetskrav... 3 Underretningspligt... 3 Støtteressourcer...

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.

Udkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,

Læs mere

REGLER FOR PRIVAT BØRNEPASNING I TÅRNBY KOMMUNE

REGLER FOR PRIVAT BØRNEPASNING I TÅRNBY KOMMUNE Tårnby Kommune Børne- og Kulturforvaltningen REGLER FOR PRIVAT BØRNEPASNING I TÅRNBY KOMMUNE Fra hvornår kan jeg få tilskud Tilskud kan tidligst udbetales fra det tidspunkt, hvor dit barn får tilbud om

Læs mere

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION)

Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance (BPA) 96 i serviceloven (UNDER REVISION) Lovgrundlag for ydelse Hvem kan modtage ydelsen? 96 i Lov om Social Service Borgere med betydelig og varig

Læs mere

Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner

Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner Kriterier for godkendelse af private leverandører af dagtilbud i Ringsted Kommune, jf. Dagtilbudslovens 19 og 20. Børne- og Kulturforvaltningen

Læs mere

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet

Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Aflastning, afløsning og pasning på børneområdet Handicapkonferencen 2011 Gitte Madsen www.gittemadsen.dk Selvstændig socialrådgiver og handicapkonsulent 1 Alle de mange regler Aflastning kan foregå i

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Pleje- og ældre/handicapboliger Hedensted Kommune har plejeboliger på plejecentre spredt rundt i kommunen, og boliger der er specielt indrettet til ældre

Læs mere

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse Lovgivning Reglerne om befordring eller befordringsgodtgørelse følger af Sundhedsloven og er præciseret i Bekendtgørelsen om befordring eller befordringsgodtgørelse

Læs mere

Serviceinformation. Træning og hjemmehjælp i Norddjurs Kommune. Hvor henvender jeg mig? Hvad kan jeg få støtte til?

Serviceinformation. Træning og hjemmehjælp i Norddjurs Kommune. Hvor henvender jeg mig? Hvad kan jeg få støtte til? Serviceinformation Træning og hjemmehjælp i Norddjurs Kommune Hvor henvender jeg mig? Hvad kan jeg få støtte til? Visitationsafdelingen Sundhed og Omsorg Ønsker du at søge om støtte til personlig pleje,

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.7 ANDEN PRAKTISK HJÆLP, A-pakke Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering,

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Udvalg Socialudvalget

Udvalg Socialudvalget MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 50.50 Dagtilbud til 0-5-årige Udvalg Socialudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn

Læs mere

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Servicelovens 96 Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Lovgrundlag Formål Lov om Social Service, 96 om borgerstyret personlig assistance (BPA) Formålet med BPA-ordningen er at skabe grundlag for fleksible ordninger, som tager udgangspunkt i borgerens medbestemmelse.

Læs mere

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?

Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:

Læs mere

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune Pleje & Sundhed Myndighed Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune 2 Indholdsfortegnelse BOLIGTYPER... 4 GENERELLE OPLYSNINGER... 4 NÅR EN ANSØGNING MODTAGES... 4 VENTETID... 5 PLEJEBOLIGGARANTI... 5

Læs mere