Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Tove Ditlevsens Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 7 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Tove Ditlevsens Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 845 Heraf specialklasseelever 8 Heraf afgangselever 61 Tosprogsprocent på skolen 18 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 36 Antal specialklasser 1 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 23,3 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 2,1 % 4

6 Skolens beskrivelse Udvikling Trivsel - Læring Tove Ditlevsens Skole ønsker at fremstå som en skole, hvor vi alle mødes med anerkendelse, respekt og ligeværd. Vi betragter os som mangfoldige, og ser forskellighed som en styrke og et grundlag for tilegnelse af oplevelser, ny viden og nye erfaringer. Vi lærer på forskellige måder, vi har forskellige forudsætninger, og vi motiveres af forskellige ting. Det betyder, at en åben skole og bevægelse i undervisningen er elementer, som vi hele tiden tænker ind i læringsmiljøer, så den daglige undervisning bliver så interessant som mulig. Den bedste læring skaber vi gennem deltagelse i og oplevelser med forskellige undervisningsformer. Elevernes engagement og kreativitet skal aktiveres, og vi søger hele tiden at have fokus på forskellige arbejds- og samarbejdsformer. Vi arbejder på sunde læringsmiljøer med plads til alle. De fysiske rammer skal være i orden med funktionelle, imødekommende og inspirerende læringslokaler. Vi har fællesrum, der indbyder til samarbejde, fællesskaber og kreativitet. Skolen er gennem mange år ombygget og renoveret, så de fysiske rammer passer til læringen, der ligger bag Folkeskolereformen. På Tove Ditlevsens Skole ser vi høj faglighed og trivsel som to ligeværdige dele af et godt skoleliv. Vi mener, at eleverne lærer bedre, hvis de er i trivsel. Ting skal give mening, vi skal kunne se sammenhæng og helheder i vores læring og hverdag, som vi løbende forsøger at forbedre. Vi arbejder med fleksible skemaer, hvor vi tager udgangspunkt i, hvad børnene skal lære. Læringen skal styre skoledagen, og skemaerne kan derfor ikke være statiske. Klima Bæredygtighed Verdensborger På Tove Ditlevsens Skole forholder vi os åbent, reflekterende og analyserende til samfundet, miljøet og klimaet lokalt såvel som globalt. Vi er stolte af at være en af de to københavnske folkeskoler, som er med til at gøre en forskel på klimaområdet. Vi har prioriteret at have en vejleder på både klima- og det globale område. Vi har udviklet en læseplan, hvori der er beskrevet en række målsætninger for, hvad eleverne skal have indsigt i inden for klima og bæredygtighed i løbet af deres skolegang. Det skal gøre en faglig forskel for eleverne, at de netop har deres skolegang på Tove Ditlevsens Skole med netop den profil. Med et fokus på bæredygtighed får eleverne indsigt i, hvorledes bæredygtighed er væsentlig i både nutiden og for vores fremtid. Gennem teoretisk og praktisk arbejde lærer eleverne at forholde sig kritisk til emnet bæredygtig udvikling. 5

7 Elever Forældre Pædagogisk Personale På Tove Ditlevsens Skole vægter vi samarbejdet med forældre højt. Vi har et fælles mål om at skabe et godt skoleliv, hvor børnene både trives og bliver så dygtige, som de kan. Når eleverne forlader vores skole skal alle elever have kompetencer til at påbegynde en gymnasial- eller erhvervsfaglig uddannelse. Som noget unikt arbejder vi på Tove Ditlevsens skole med elevteams. Vores udgangspunkt for at arbejde med elevteams er vores viden om, at børn lærer bedst i fællesskaber, med fællesskaber og gennem bidrag til fællesskaber. Vores mål med elevteams er, at vores elever bliver dygtige til selvrefleksion, fremlæggelse, teamsamarbejdet og at løfte i flok Forældrene inviteres til elevteamsamtaler, her får forældrene viden om, hvordan deres barn agerer i et fagligt og socialt fællesskab med andre. På Tove Ditlevsens Skole hilser vi Folkeskolereformen velkommen. Skolens personale arbejder i selvledende team, personalegruppen omkring en elevårgang sammensættes ud fra personalets faglige kompetencer. Skoleåret planlægges ud fra læringsmål. I indeværende skoleår deltager 3 lærere og en leder i læringsmåls-forløbet, Læring der ses, der handler om at få redskaber til at give personalet sparring på, hvordan og hvorledes, der arbejdes med at synliggøre læringsmål for børnene. Herudover skal skolen også arbejde med digitale læringsplatforme, her har skolen valgt Meebook. Det er et arbejde, der igangsættes i løbet af indeværende skoleår og er et nyt digitalt elevplans- og læringsmålsværktøj, som personalet skal lære at bruge i deres arbejde med årsplan- og læringsforløb. Tove Ditlevsens Skole ligger på 2 matrikler en indskolings og udskolingsmatrikel, der er en afstand på små 300 m mellem matriklerne. I indeværende skoleår har skolen ca. 850 elever. 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 6,7 6,4 6,2 7,0 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 7

9 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 6,3 5,9 6,2 5,6 Dansk retskrivning 6,9 5,1 4,8 5,1 Dansk skriftlig 6,1 6,3 6,1 7,2 Dansk mundtlig 7,9 8,8 7,4 8,7 Matematiske færdigheder 6,5 5,8 6,4 6,6 Matematisk problemløsning 5,7 5,8 5,1 6,2 Engelsk mundtlig 7,9 7,6 7,9 8,6 Fysik/ kemi 6,3 7,3 6,6 7,8 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,4 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 7,0 Ja Tove Ditlevsen Skole har fra haft nedadgående resultater, men i 2015 steg det samlede gennemsnit ved 9.-klasseprøverne markant med 0,8 karakterpoint til 7. Fremgangen ses i alle de bundne prøver med undtagelse af læsning. Over en treårig periode ( ) er 9.-klasseprøveresultaterne for Tove Ditlevsens Skole 0,6 karakterpoint lavere end de gennemsnitlige resultater på skoler med en lignende (afgangs)elevsammensætning. Gennemsnittet for skolen var i denne periode 6,4, mens det på sammenlignelige skoler var 7. Forskellen er statistisk signifikant, hvilket betyder, at det ikke skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Det er i dette lys positivt, at skolen i år har haft en fremgang til 7, hvilket svarer til det gennemsnit, man i perioden kunne forvente med den (afgangs)elevsammensætning, skolen på dette tidspunkt havde. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 8

10 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Ja Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 9

11 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Nej Nej Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Ja Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Skolens resultater i de nationale test er ikke entydigt positive eller negative. Skolen har endnu ikke nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det i nogen af testene. Her kunne man måske i lyset af afgangsprøveresultaterne have forventet, at skolen i en eller flere af testene levede op til dette må. Kun i matematik 3. klasse er der en positiv udvikling fra sidste år. I læsning og matematik 6. klasse er niveauet det samme som sidste år, hvor der var en positiv udvikling. Andelen af elever, der præsterer fremragende, er øget i to af de seks test. I matematik 3. klasse følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Skolen har formået at reducere andelen af elever med dårlige resultater i fire ud af seks test, og i begge matematiktests følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 63,9 % 90,0 % 90,9 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 10

12 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 88,0 % 2. klasse 96,0 % 3. klasse 96,2 % 4. klasse 100,0 % 5. klasse 82,1 % 6. klasse 93,5 % 7. klasse 82,9 % 8. klasse 84,8 % 9. klasse 97,0 % Skolen har en samlet kompetencedækning på 90,9 %. Det er, især når man sammenligner med gennemsnittet for alle byens skoler, fint. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Derfor er der også en mindre udviklingsopgave for Tove Ditlevsens Skole på dette område. Det viser tallene om faglighed Tove Ditlevsens Skole har fra haft nedadgående resultater, men har fra sidste år til i år taget et stort hop opad, så det samlede gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse i år er på 7,0. Det er en fremgang på 0,8 karakterpoint fra sidste år. Det er især positivt i betragtning af, at skolens resultater i perioden lå under resultaterne for skoler med en sammenlignelig elevsammensætning, og at denne forskel var statistisk signifikant. Resultaterne i år kan pege på, at skolen er på vej i en positiv retning i denne sammenhæng. I de nationale test er billedet hverken entydigt positivt eller negativt. Skolen har endnu ikke nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller bedre end det i de enkelte test, hvilket man måske nok med den elevsammensætning, der er på skolen, kunne forvente. Der er desuden kun en positiv udvikling fra 2014 til 2015 i matematiktesten i 3. klasse, mens der i to af de nationale test er en negativ udvikling. Niveauet fra 2014 er fastholdt i tre af testene. Skolens udvikling er mere positiv i forhold til at henholdsvis øge andelen af de allerdygtigste elever og reducere andelen af elever med dårlige resultater. I to af testene er andelen af de dygtigste elever øget, og i fire af de seks test er andelen af elever med dårlige resultater blevet mindre. Skolen har en ret høj kompetencedækning, især når man sammenligner den det samlede niveau i byen. Da det nationalt er et mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende 11

13 kompetencer, er der også på Tove Ditlevsens Skole som i byen samlet set en udviklingsopgave på dette område. Skolens vurdering og indsatser Skolen har gennem de sidste to år arbejdet meget målrettet med inklusion og implementering af Den nye skolereform. Dette har betydet, at arbejdet i ressourcecentret har ændret fokus, således at fokus har flyttet sig fra det individorienterede perspektiv til en søgen efter brugbare løsninger i det inkluderende fællesskab. Dette arbejde er faldet fint i tråd med arbejdet omkring Den nye skolereform. Vi har gennem mange år arbejdet meget målrettet med læsedelen. I implementeringsfasen af Den nye skolereform har vores fokus ikke været lige så målrettet mod læseområdet som tidligere. Skolen er overgået til at arbejde i årgangsteam, hvor teamet i stor grad selv planlægger, hvordan deres ressourcer bliver brugt med størst udbytte. Vi er klar over, at vi skal have mere fokus på læsedelen ved at skabe en større dialog om, hvordan der skal arbejdes med læsning med udgangspunkt i læringsmålstyret undervisning. Det betyder, at der samlet for skolen, skal skabes et større overblik over, hvordan ressourcerne udnyttes. Derfor har vi besluttet følgende: Vi har afsat mere tid til læsevejledning på årgangene Vejledning i læsning tager sit første afsæt i testresultater fra gruppetest i læsning/stavning samt de nationale test Der udarbejdes en årgangsplan for kommende tiltag på årgangene Hele årgangstemaet har et ansvar for at udvikle læseområdet Der arbejdes ud fra 3 elevniveauer: 1. Selvstændigt læseniveau (læser % af teksten korrekt) 2. Undervisningsniveau (læser % af teksten korrekt) 3. Frustrationsniveau (læser < 80 % korrekt) Gruppetestene er med til at skabe overblik over årgangens læseniveau. Alle elever på årgangen får indkredset deres læseniveau/staveniveau, således at den målstyrede undervisning bliver langt mere rettet mod den enkeltes udviklingspotentiale. For at løfte læseniveauet for alle elever, arbejdes der med følgende: Elevernes selvstændige niveau: Eleverne SKAL læse litteratur på dette niveau, for at få automatiseret deres læsning. Læsningen skal foregå let og flydende med god forståelse. Elevens undervisningsniveau: Elevens undervisningsniveau i læsning er ikke altid lig med det alderssvarende læseniveau, da der kan være stor spredning i klassen/årgangen. Elevens undervisningsniveau (zonen for nærmeste udvikling) findes ud fra læsetest, og skal trænes ved at støtte eleverne i brugen af fleksible afkodningsstrategier. dette gælder også elever på mellemtrintrin og i udskolingen. Dette niveau skal trænes uanset om eleven har et lavt eller højt niveau, - målt ud fra det alderssvarende niveau. Det betyder, at alle elever uanset niveau skal trænes til et højere niveau. 12

14 Nationale test-matematik Vi opfylder endnu ikke målsætningen om at mindst 80 % af eleverne klarer sig godt. Til trods for at udviklingen i 8 ud af 12 test-sammenligninger er positiv. Skolens matematikvejleder har i de sidste 3 år haft størst fokus på den andel af eleverne der har de største matematiske udfordringer i indskolingen. Dette er sket i form af TIM (Tidlig Indsats i Matematik) i alle 1. klasser er første år hvor elever der har deltaget i TIM, har været med til de nationale test. Tabel 7 viser at andelen af elever med dårlige resultater i 2015 blev reduceret. Udviklingen understøtter vores teori om, at denne indsats virker. Mulige tiltag Vi har i år haft succes med at fortsætte indsatsen i 2. klasse for de elever, som vi vurderede ikke havde rykket sig nok matematik-fagligt i 1. klasse. Ligeledes kan TIM-indsatsen med fordel udvides i 1. klasse, så vi kan støtte flere elever eller give en mere koncentreret støtte. Dette vil dog kræve at et antal af 1. og 2. klasselærernes ressourcetimer øremærkes til TIM-arbejdet. FSA 9. klasseprøveresultaterne for matematik har over den 3 årige periode været stigende, men stadig under landsgennemsnittet. Det er en tydelig tendens til, at det er den matematiske problemløsning der er den største udfordring. Matematikvejlederen vil derfor i samarbejde med matematiklærerne, hovedsageligt i udskolingen, lave en handleplan for hvordan vi får sat fokus på problemløsningen, for at hæve det faglige niveau. Herunder sikre den røde tråd mellem mellemtrin og udskoling. 13

15 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Tove Ditlevsens Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 14

16 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 6,4 6,2 7,0 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 2,8 2,2 3,3 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 6,4 6,2 7,0 Skolen - tosprogede elever 4,1 3,9 5,7 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 83,1 % 88,3 % 86,8 % 91,7 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed På Tove Ditlevsens Skole er resultaterne for de 20 % fagligt svageste afgangselever samlet set blevet bedre over de sidste tre år. Det samlede karaktergennemsnit er for denne gruppe er 3,3 i år, hvor det på byniveau er 3. Ser vi på de tosprogede afgangselever, har der været en markant udvikling frem til i år, hvor det samlede resultat for denne gruppe i 2013 var på 4,1, mens det i år er 5,7. Det kunne tyde på, at skolen har sat særligt ind over for denne gruppe eller at gruppen i sig selv har ændret sig over tid, så der også er bedre forudsætninger for denne gruppe i udgangspunktet. Der var blandt afgangseleverne i år 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 15

17 91,7 %, der fik 2 eller derover i dansk og matematik. Dette resultat er bedre end de sidste tre år, og det understøtter billedet af, at skolen har haft succes med at løfte gruppen af de svageste elever. Skolens vurdering og indsatser Vores umiddelbare vurdering er, at vores to-sprogede elever generelt er dygtigere. For alle tre afdelinger gælder det, at vi har få elever, som har brug for decideret Da2 støtte. Ressourcer til dette er udlagt til hver enkelt årgang, og Da2 vejlederen vejleder team i forhold til materialer og metoder. På skolen arbejder vores elever i faste elevteam. Denne struktur for samarbejdet har en vis betydning for udvikling af sprog og fagtermer særligt for vores to-sprogede elever. Dér, hvor vi ser en fortsat udfordring, er omkring elever fra hjem, hvor forældrene ikke taler dansk. Fremadrettet vil vi styrke indsatsen på følgende områder: Da2 vejlederen indgår som en ressource i foråret i forhold til enkeltelever på 9.årgang Skolen ansøger om midler til Turboforløb for skoleåret 2016/2017 for kommende 6.-7.kl. Skolen har i foråret fokus på PLC og vejlederfunktionen generelt 16

18 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 17

19 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 73,1 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 16,4 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 10,4 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 41,5 % 49,2 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 6,2 % 3,4 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 47,7 % 52,5 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 43,1 % 40,7 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 9,2 % 3,4 % I ovenstående tabel indgår i alt 59 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 1 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 18

20 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 62,7 % 79,4 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 13,6 % 9,5 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 1,7 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 78,0 % 88,9 % I ovenstående tabel indgår i alt 63 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Tove Ditlevsens Skole er der 73,1 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det er over gennemsnittet for København, som dog generelt ligger under niveauet på landsplan. Der er derfor stadig ¼ af skolens elever, som skal gøres uddannelsesparate inden 9. klasse. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er sket en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, da en større andel, er i gang med gymnasiet 3 måneder efter afgang fra 9. klasse, og samtidig er en mindre andel i gang med 10. klasse og forberedende og udviklende aktiviteter. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14 er der en stigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14 er 88,9 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger over gennemsnittet for København, dog er der sket et fald i andelen af elever, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er lav, især når det nationale mål frem mod 2020 er, at 25 % vælger en erhvervsuddannelse. Det er derfor en udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser Tove Ditlevsens Skole har en fin andel af elever, der i 8. klasse er erklæret uddannelsesparate. Men den andel, kan godt gøres større. Skolen har et godt og tæt samarbejde med UU og holder jævnligt møder og udveksler ideer og planlægger sammen. UU-vejlederen deltager i teammøder, på forældremøder og afholder samtaler med 9 Der er 5 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 19

21 eleverne på skolen. Der er naturligvis fokus på de elever, der ikke er uddannelsesparate, men der bruges også tid på de elever, der ligger lige på grænsen, så vi sikrer, at de forbliver uddannelsesparate. Lærerne bliver vejledt i at lave UPV erne og når de er dannet, afholdes der forældre- og elevsamtaler med deltagelse af vejleder og lærer, hvor begrundelserne fremlægges og der lægges en tydelig handleplan for den enkelte elev. Der tilrettelægges helt konkrete forløb for den enkelte elev. Der diskuteres også om vi kan gøre noget anderledes, så de første karakterer, eleverne stifter bekendtskab med i 8. klasse, ikke er de, der er med til at afgøre, om man er uddannelsesparat eller ej fagligt. Kunne man f.eks. give nogle foreløbige karakterer i slutningen af september 8. klasse, som indikerede hvor man var? Tove Ditlevsens Skole har en fin andel af elever, der begynder på de gymnasiale uddannelser efter 9.- / 10. klasse men kan godt øge andelen af elever, der går til erhvervsuddannelserne. I undervisningen omkring uddannelsessystemet er der lagt vægt på at fortælle om de muligheder, der er, ud over de gymnasiale. Herunder en øget fokus på den forholdsvis nye ungdomsuddannelse EUX. Der er samtidig tanker og overvejelser i gang omkring praktikken i 8. klasse. I stedet for at det er et frit valg på alle hylder kunne man målrette det og gøre det obligatorisk at eleven skulle finde et praktiksted, som man kunne uddanne sig til via erhvervsuddannelserne. Altså en mere håndværksmæssig praktik. Samtidig ligger skolen i et område, hvor det er tydeligt at der er flere elever der ønsker gymnasial uddannelse end ungdomsuddannelse. Vores mål er ikke, at det nødvendigvis skal være 25 % af vores elever, der vælger en erhvervsuddannelse, men at så mange af vores elever som muligt vælger den rigtige ungdomsuddannelse i første forsøg. 20

22 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 4 % 30 % 67 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 21

23 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 1,3 % 5,3 % 39,8 % 53,6 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0,5 % 8,8 % 66,0 % 24,7 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 5,6 % 31,8 % 56,5 % 6,1 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 0,8 % 21,8 % 59,3 % 18,1 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 22

24 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 14,2 12,7 12,0 Det viser tallene for trivsel Når det gælder elevernes trivsel, ligger Tove Ditlevsens Skole på linje med de øvrige skoler i byen på nogle parametre og lidt dårligere på andre. Selvom en relativt stor andel af de yngste elever (0.-3. klasse) svarer ja meget på spørgsmålet om, hvorvidt de er glade for deres skole, så er det bemærkelsesværdigt, at andelen der svarer nej på dette spørgsmål, 4 %, er dobbelt så høj som den tilsvarende andel på byniveau. På parametrene social trivsel og faglig trivsel er de ældste elever (4.-9. klasse) generelt på linje med eleverne i byen generelt, mens flere eleverne på Tove Ditlevsen Skole placerer sig i den negative ende af svarskalaen ved spørgsmålene om støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden. Resultaterne er især bekymrende, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen, hvor hele 35 % af eleverne på byniveau placerer sig negativt og den tilsvarende andel på Tove Ditlevsens Skole er 37, 4 %. Der er i den forbindelse grund til at afdække, hvad der ligger bag de negative tal, og undersøge, hvad der kan gøres for at styrke denne dimension. Elevfraværet er i skoleåret 2014/15 12 dage i gennemsnit pr. elev. Fraværet er reduceret siden 2012, og det ligger under det gennemsnitlige fravær pr. elev på byniveau. Fraværet på byniveau er imidlertid samlet set højt, og derfor er et fravær på 12 dage pr. elev i gennemsnit stadig noget, skolen bør have fokus på, både i forhold til analyse af årsager og i forhold til tiltag for at nedbringe det. Skolens vurdering og indsatser Trivselsdelen har skolen stor fokus på. Trivsel og læring går hånd i hånd og derfor er det vigtigt for skolen, at trivselsresultaterne bliver bedre. Ledelsen tager tallene alvorligt og er bekymrede, når eleverne udtaler, at de ikke oplever støtte og inspiration i undervisningen. Skolebestyrelsen har taget initiativ til at vores trivselsprincipper skal revideres. Der har bl.a. været fokus på den nyeste forskning omkring trivsel og både forældre, lærere og pædagoger har været til foredrag af trivselsekspert Lise Kaplan, der har forsket i trivsel. Denne viden vi har fået, samt de nye principper skal være med til at skolen udarbejder en ny og tidssvarende handleplan for, hvordan vi arbejder med trivsel på Tove Ditlevsens Skole. Eleverne burde også kunne forvente at blive støttet og inspireret i undervisningen. Der er i januar og februar sat ressourcer og tid af til at lærerne skal arbejde i fagteams. Dette skulle give både en faglig viden og struktur til lærerne, som skulle komme eleverne til gavn. Inspiration fra kolleger, der underviser i samme fag og diskussioner af faglig karakter. Desuden arbejdes der i år med faglig fordybelse og lektiecafe i et bånd, der hos os hedder Det blå bånd og er inspireret af Ugeskema revolutionen. Her er det eleverne selv, der bestemmer rækkefølgen af opgaver, fag og arbejdsformer hen over ugen samtidig med man kan få færdiggjort opgaver, man ikke har nået i de faglige lektioner. Her er forventningen at eleverne igennem medbestemmelse og selvevaluering kan opleve engagement og inspiration. 23

25 Fokus på læringsmål kan også være med til at eleverne føler sig inspirerede og hjulpet. Vi har særlig fokus på synlig læring og arbejder på at det bliver en integreret del af undervisningen. Den vej igennem kan eleverne blive tilpas udfordrede og opnå størst mulig læring. Der er i efteråret sat fokus på ro på Tove Ditlevsens Skole i MED-regi. Vi har indledt et samarbejde med Arbejdsmiljø København. Det var samme resultat, der fremkom i medarbejdernes APV, og vi forventer at de indsatser, der bliver besluttet i foråret, kan smitte af på roen i undervisningen. Opnår vi fælles holdninger og indsatser på roen på gangene, i fællesområder og på trappen, forventer vi at det kan smitte af i klasselokalerne. Desuden er det lærernes opgave at sikre ro i klassen, så der skabes læringsmuligheder. På forældreplan udarbejdes der altid et sæt sociale spilleregler, når klassen er dannet. Vi afholder et forældremøde om de sociale spilleregler, der til stadighed skal revideres i forhold til klassernes evt. sociale udfordringer og behov. Forældrene skal samarbejde om nogle værdier der er vigtige for at deres børn og klasse trives. Lærerne og eleverne udarbejder også deres sociale spilleregler, der giver mening for dem. Elevfraværet ligger fornuftigt set i sammenligning med gennemsnittet. Men vi vil gerne nedbringe elevfraværet. Der er fokus på elever med højt fravær. Der afholdes fraværssamataler med elever og forældre når eleverne har for højt fravær. Udskolingens lærerteam får hver måned en udskrift med hver elevs fraværsprocent, som de så kan handle ud fra og involvere ledelsen, når det er nødvendigt. Det skal gøres endnu tydeligere for forældrene hvilke konsekvenser det har for både fællesskabet og for den enkelte elev, når man tager fri pga. ferie el.lign. Skolen har tilsluttet sig sms-ordningen for 7-9 klassetrin 24

26 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 25

27 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 62,7 % 63,3 % 66,7 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 19,7 % 21,5 % 19,7 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 17,6 % 15,2 % 13,6 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 2,1 % 4,0 % 2,4 % Afgang 4,8 % 4,1 % 6,3 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 25 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 26 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 26