Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Korsager Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 8 Elevernes præstationer i de nationale test... 9 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Korsager Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 672 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 50 Tosprogsprocent på skolen 45 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 30 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 22,4 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) -1,6 % 4

6 Skolens beskrivelse Korsager Skole generelt Korsager Skole og KKFO ligger i et københavnsk villakvarter tæt ved Husum Station og Husum Torv. Der er god plads på og omkring skolen, der er omgivet af grønne områder og næsten færdig efter en større om- og tilbygning. KKFO og skole har bl.a. fået nye lokaler, faglokaler og en stor ny legeplads til skolens yngste elever. Korsager Skole har et godt samarbejde og lokalefællesskab med de tilknyttede fritidsinstitutioner. Ledelse Igennem længere tid har bestyrelsen haft fokus på ledelse af skolen. Ved ansættelse af en ny skoleleder 1. august 2014 tror vi på, at der er fundet det rette match for Korsager Skole. Vi har bemærket en mere åben og direkte kommunikation, nye traditioner og fællesskabende aktiviteter og en vilje til at tale åbent om de udfordringer, Korsager Skole har. Faglighed Høj faglighed er fortsat et vigtigt indsatsområde på Korsager Skole. Vi ønsker stadig at hæve det lave niveau ved afgangsprøverne, og derfor er vi selvfølgelig glade for, at karakterniveauet er steget i Vi er bevidste om, at arbejdet med det faglige niveau er et langt sejt træk, hvor der ikke er nogen smutveje. Resultaterne af de nationale test viser også en svag fremgang, og vi forventer, at også denne fremgang vil slå igennem i afgangsprøverne efter en rum tid. Skolen har lagt en strategi for uddannelse af vejledere, som kan hjælpe deres kolleger, når det gælder it, læsning, matematik og bevægelse. Ligeledes arbejder bestyrelsen med et nyt princip om en styrket teamstruktur. På Korsager Skole har vi arbejdet kontinuerligt med læsning de seneste mange år, hvor alle klasser læser mindst 20 minutter hver dag. Det kan bl.a. ses i den svage stigning i resultaterne i de nationale test. Læsebånd og matematik-bånd skal være en naturlig del af skolehverdagen. Skolen har bl.a. fået helt nye faglokaler i fysik/kemi, billedkunst, sløjd og håndarbejde. Alle børn skal have mulighed for at blive dygtigere. Derfor er Korsager Skoles lektiecafe også godt i gang. På Korsager Skole er det årgangsteamets faste lærere der varetager lektiecafeen. Tillid, attraktivitet og fællesskab 5

7 Sammenlignet med andre dele af København vælger en stor del af grunddistriktets forældre Korsager Skole. i årene 2013/14 havde skolen svært ved at fastholde eleverne og alt for mange elever forlod skolen. Det er dog en stor glæde, at elevtallet igen er stabiliseret og udsivningen er på samme niveau som resten af Københavns Kommune. Korsager Skole i forbindelse med ombygningen har indrettet sine lokaler efter faglighed. Dvs. at klasserne altid har undervisning i et fag-/emnelokale. Desuden er der netop indkøbt nye tablets og bærbare pc-ere til elevudlån. Skolebestyrelsen udarbejdede i foråret 2014 et nyt princip for forebyggelse af mobning på skolen: Først og fremmest skal forældre, børn, lærere og ledelse samarbejde om at opbygge et godt og positivt fællesskab, hvor mobning har svært ved at finde fodfæste. Læs princippet på vores hjemmeside under skolebestyrelsen/principper. Korsager Skole er kendetegnet ved et højt forældreengagement. Mange forældre stiller op til valg af trivselsforældre og kontaktforældre i de enkelte klasser, og flere har efterspurgt retningslinjer og aktiviteter. Skolebestyrelsen har derfor revideret beskrivelsen af rollen som kontakt- og/eller trivselsforældre og bl.a. indført tre årlige kontaktforældremøder. Som noget helt nyt har en større gruppe forældre oprettet foreningen Korsagers Venner. Formålet er at styrke og bevare engagement og tilknytning til Korsager Skole. Dels for at støtte et stærkt og levende lokalmiljø på og omkring skolen, dels for at skolen er sjov, engagerende og udfordrende at være elev, forælder og medarbejder på. Korsagers Venner igangsætter og understøtter aktiviteter, der engagerer og aktiverer forældre, elever og medarbejdere på og i lokalområdet omkring Korsager Skole. Eksempler på aktiviteter i året der er gået er løbeklub, loppemarked og fællesspisning. Attraktiv arbejdsplads Personalets samlede sygefravær er fortsat over det kommunale gennemsnit selvom der har været en pæn nedgang. Prognosen viser en nedadgående tendens for korttidsfraværet, som har været stabilt det sidste år. Vi ønsker at forbedre arbejdsmiljøet for både børn og voksne på Korsager Skole. Fysiske rammer Korsager Skole har gennemgået en omfattende om- og tilbygning gennem de sidste to år og kan nu rumme fire spor på alle klassetrin. Byggeriet blev afsluttet primo Skolen har fået nye klasselokaler, nyt lærerværelse og helt nye og moderne faglokaler i fagene fysik, håndarbejde, sløjd, billedkunst, musik samt en ny indskolingsbygning. Biblioteket er flyttet og dramasalen og gymnastiksalene er blevet renoveret. De ældste elever (7., 8., 9.) har ikke længere klasseværelser, men bevæger sig mellem faglokalerne. De opbevarer deres bøger i hver sin locker og har et loungeområde, de kan bruge i pauserne mellem lektionerne. Udendørs har skolen fået ny hovedindgang og overdækket cykelparkering. Det er også blevet lettere at aflevere sit barn i bil, mens trafikken på Tersløsevej er blevet lettet. Skolen har fået en ny stor legeplads til de yngste elever og grønt græsareal foran skolen. Konklusion 6

8 Der er ingen tvivl om, at Korsager Skole har været alvorligt udfordret de seneste år. Men vi er fulde af fortrøstning og optimisme over det nye spor, skolen nu er på vej ad i fuld fart: Under ny ledelse, i helt nye rammer og med de helt rigtige og nysgerrige elever. Vi er stolte af de mange forældre, som er gået ind i aktiviteterne for at fremme trivslen på skolen og af skolens dygtige lærere. Vi ved, at de næste år også vil byde på udfordringer. I den fortsatte eksekvering af skolereformen og i arbejdet med skolens image. Men ikke større udfordringer end personale og forældre i fællesskab kan løfte. 7

9 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 5,7 5,3 4,8 5,5 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 8

10 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 5,7 5,4 5,1 5,0 Dansk retskrivning 5,4 4,4 3,9 5,2 Dansk skriftlig 5,0 5,9 4,9 5,5 Dansk mundtlig 6,7 6,4 6,5 6,3 Matematiske færdigheder 6,2 5,6 5,1 5,8 Matematisk problemløsning 5,1 5,6 3,6 4,8 Engelsk mundtlig 6,5 5,8 5,6 5,5 Fysik/ kemi 4,9 4,7 4,7 6,3 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,3 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 5,6 Nej Korsager Skole har efter faldende resultater i 2013 og 2014 haft markant fremgang ved 9.- klasseprøverne i Gennemsnittet er i 2015 på 5,5, hvilket er 0,7 karakterpoint bedre end året før. Med enkelte undtagelser er der fremgang i alle fag, især i retskrivning, matematisk problemløsning samt fysik/kemi. Ser vi på gennemsnittet for resultaterne ved folkeskolens 9.-klasseprøve over en treårig periode ( ), ligger Korsager Skole en anelse under det gennemsnit skoler med en lignende (afgangs- )elevsammensætning har haft. Skolens gennemsnit var i denne periode 5,3, mens gennemsnittet for skoler med lignende elevsammensætning var 5,6. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant og kan derfor skyldes tilfældige udsving og usikkerheder i beregningsgrundlaget. Årets resultat på 5,5 er dog også i dette lys et skridt i den rigtige retning. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 9

11 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Nej Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Ja Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 10

12 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Korsager skoles resultater i de nationale test tegner et positivt billede af udviklingen på skolen. Der er ikke nogen af testene, hvor skolen har nået det nationale mål om, at mindst 80 % skal præstere godt eller derover, men det samme gør sig gældende på flere andre skoler. Korsager Skole har imidlertid haft en positiv udvikling i tre af de seks test, læsning 6. og 8. klasse samt matematik 3. klasse. Ligeledes har skolen haft en positiv udvikling i fire af de seks test, når det gælder målet om, at andelen af elever, der præsterer fremragende skal øges, og i tre af disse test, læsning 2. og 4. klasse samt matematik 3. klasse, følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Ser vi på målet om at reducere andelen af elever, der præsterer mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt, har skolen også haft succes i fire ud af de seks test, og i tre af disse følger denne positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Det drejer sig igen om læsning 4. og 8. klasse og matematik 3. klasse. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 63,3 % Ingen data 80,0 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 11

13 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 79,0 % 2. klasse 73,0 % 3. klasse 79,5 % 4. klasse 86,7 % 5. klasse 74,0 % 6. klasse 76,0 % 7. klasse 86,2 % 8. klasse 84,6 % 9. klasse 90,2 % Korsager Skole har en kompetencedækning på 80 %. Det er på byens niveau, som samlet set må betegnes som lavt set i lyset af det nationale mål om i 2020 at nå fuld kompetencedækning, svarende til 95%. Ser vi på udviklingen over de sidste år, har Korsager Skole haft en markant positiv udvikling, idet kompetencedækningen var helt nede på 63,3 % i Der er stadig udfordringer på nogle klassetrin (især 2., 5. og 6. klassetrin), hvor omkring ¼ af undervisningen er foretaget af lærere, der ikke havde det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Det viser tallene om faglighed Korsager Skole har efter faldende resultater i 2013 og 2014 haft en betragtelig fremgang i resultaterne ved 9.-klasseprøverne i år. Skolens resultater er i år tæt på det tal, skoler med en lignende elevsammensætning i perioden havde, men det er ikke sikkert, at årets afgangselever fuldt ud matcher denne elevgruppe, for så vidt angår socioøkonomisk baggrund. Det er værd at notere, at skolen i samme periode har haft en lav kompetencedækning, så en ganske stor del af undervisningen blev varetaget af lærere uden det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er stigende, og skolen er nu på niveau med resten af byen, hvilket imidlertid ikke er højt, hvorfor det både for skolen og byen generelt er et væsentligt udviklingsområde. Ser vi på de nationale test, er resultaterne positive. Selvom skolen ikke i nogen af testene lever op til det nationale resultatmål om, at mindst 80 % af eleverne i de enkelte test skal klare sig godt eller bedre end det, så er der generelt en meget positiv udvikling. Det gælder både i forhold til at komme tættere på det nationale mål om, at minimum 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det i testene, og i forhold til målene om år for år at øge andelen af de allerdygtigste elever og reducere andelen af elever der præsterer mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt i testene. Selvom Korsager Skole altså, sammenlignet med andre skoler i kommunen, har relativt lave resultater, hvilket også har at 12

14 gøre skolens elevsammensætning, så er der meget positive indikationer på den faglige udvikling i løbet af skoleforløbet. Skolens vurdering og indsatser Vi er både glade og stolte over der udvikling der har været det sidste år. Men vi er også klar over at udviklingen skal fastholdes og udvikles. Vores mål er, at rykke hele gruppen af elever, derfor er der iværksat indsatser der skal dække hele skolen. Uddannelsen af vejledere er et hovedelement som skal give en styrkelse af den faglige indsats i den generelle undervisning på skolen, ved at vejlederne får/har en faglig balast som er større end det normale og som derfor kan trække/skubbe skolen i den rigtige retning. Derfor er der søsat disse aktiviteter inden for faglighed: Implementering af strategi for uddannelse af vejledere i læsning, matematik, IT og bevægelse. Fremadrettet skal der udvikles en vejlederkultur, som har fokus på at være faglige fyrtårne, der skal løfte det faglige niveau på skolen, samt medvirke til at sætte retningen for skolens faglige udvikling. Indsatsen skal bidrage til at vejlede lærere og pædagoger, både individuelt og i forbindelse med undervisningssituationer. Heri ligger praksisnære observationer og supervisionsforløb, der har til hensigt at kvalificere medarbejdernes handlekompetence og perspektiv på egen praksis. Vejlederne skal ligeledes medvirke til at afkode nationale test og omsætte den viden til brugbare undervisningsforløb. Implementering af læsebånd og matematikbånd i skolehverdagen. Skolen indarbejder en ny struktur fra august 2015, der skal synliggøre og kvalificere folkeskolereformens indvirkning og variation i skoledagen. Indsatsområdet er her, at skoledagen får en ny begyndelse. Denne skal bidrage til, at eleverne får en ny snart på dagen, der både tilgodeser de sociale relationers betydning for læringsmiljøet og elevens trivsel, samt støtter op omkring faglige bånd. Morgenbåndet skal medvirke til at motivere eleverne til skoledagen og fællesskabet. Turboforløb til såvel fagligt stærke og svage elever. Indsatsen skal bidrage til, at skabe en læringsform og en fælles faglig fordybelse, der er præget af et forskningsorienteret læringsmiljø. Hensigten er at motivere de fagligt stærke til at blive så dygtige som de kan. Turboforløbet har en naturfaglig vinkel og vil i 2015/16 foregå sammen med Zoo. Alle elever får tilbuddet, og skal udarbejde en skriftlig ansøgning som viser deres interesse for faget, samt begrundelse for hvorfor de gerne vil lægge ekstra tid i skolen. Det er vigtigt at få elevens ærlige holdning og motivation frem, så det ikke er forældrenes pres der står centralt. 13

15 Skolen deltager i Drengeakademiet sammen med 10 andre skoler i Kbh. Skolen har sagt ja til at deltage i mentorordningen, som har til formål at sikre elevgruppens faglige progression. Tiltaget er baseret på en mentorordning med et tydeligt fokus på elevernes faglige trivsel og udvikling igennem læringsstrategier, succes og at eleven indgår i et forpligtigende tilbud. Drengeakademiet er et forskningsprojekt som vi har valgt at deltage i, for at se om dette kan være med til at løfte en gruppe af elever såvel fagligt som socialt. Vi har et meget stort ønske om at deltage også næste år og at der også bliver iværksat tilsvarende aktiviteter for pigerne. 14

16 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Korsager Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 15

17 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 5,3 4,8 5,5 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 1,9 1,4 1,8 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 5,3 4,8 5,5 Skolen - tosprogede elever 4,4 4,7 4,6 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 86,2 % 80,3 % 77,8 % 75,5 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Der har over de sidste tre år været udsving i resultaterne for de 20 % fagligt svageste. Generelt viser resultaterne dog, at der på Korsager Skole er en relativt stor fagligt svagelevgruppe. Således er gennemsnittet ved 9.-klasseprøverne ikke på noget tidspunkt i løbet af de sidste tre år på over 2 for denne gruppe. Ser vi på de tosprogede elever, er det gennemsnitlige resultat for denne gruppe i år på 4,6, hvilket er næsten et karakterpoint under det samlede gennemsnit. Præstationsgabet imellem et- og tosprogede er væsentligt højere på visse andre skoler i kommunen. Der er ikke tvivl om, at der her er 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 16

18 tale om en elevgruppe med generelt svage forudsætninger, hvilket understøttes af, at resultaterne for de tosprogede (afgangs)elever på Korsager Skoleligger næsten et karakterpoint under gennemsnittet for tosprogede elever i byen generelt. Ser vi på andelen af elever, der ved 9.-klasseprøverne har fået karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik, er det kun lykkedes for 75,5 %. Det betyder, at næsten ¼ af afgangseleverne har fået under 2 i dansk og matematik, hvilket er mindre end i Tallet kan dække over, at flere elever ikke er gået op til prøverne. Men det repræsenterer i sig selv også en væsentlig chancelighedsproblematik i forhold til denne elevgruppes videre uddannelsesforløb. Samlet set viser resultaterne, at Korsager Skole, i hvert fald blandt afgangseleverne, har en stor, fagligt svag gruppe både i år og i de foregående år. Det er således også en væsentlig udviklingsopgave for skolen at nå frem til, hvordan disse elevers forudsætninger kan styrkes, så deres muligheder i det videre uddannelsesforløb styrkes. Skolens vurdering og indsatser Vi er på skolen meget bevidst om denne udfordring, ang. Tiltag henvises til afsnittet om faglighed. Vi ønsker at alle skal gå til folkeskolens afgangsprøver, således at de får afprøvet den virkelighed der ligger i prøver og eksamener i ungdomsuddannelserne. Vi er meget bevidste om vores sociale ansvarlighed og lykkes godt med at sende eleverne videre til ungdomsuddannelser hvor de lykkes. Vi er også bevidst om at skolen har haft en stor udsivning af især ressourcestærke elever i den forgangne periode. Det er vores opfattelse at skolen genvinder tilliden hos forældrene og at udsivningen er for nedadgående. 17

19 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 18

20 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 61,8 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 25,5 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 9,1 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 35,4 % 36,2 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 10,4 % 6,4 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 45,8 % 42,6 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 50,0 % 29,8 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 2,1 % 27,7 % I ovenstående tabel indgår i alt 47 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 19

21 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 55,7 % 59,1 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 27,1 % 31,8 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 82,9 % 90,9 % I ovenstående tabel indgår i alt 44 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Korsager Skole er der 61,8 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det er omkring gennemsnittet for København, og viser elevernes parathed i forhold til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at skolen fremadrettet har fokus på denne udviklingsopgave med at øge andelen af uddannelsesparate elever, samt at sikre at de elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver parate ved afslutningen af 9. klasse. Der er sket et mindre fald fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Der er i den gruppe af afgangselever, som gik ud af 9. klasse i 2013/14 en større andel, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder, end fra årgangen før (2012/13). Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 90,9 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger over gennemsnittet for København. Det er både stigningen i andelen af elever, som er i gang med en gymnasial uddannelse og andelen, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, som har skabt den generelle stigning. Korsager Skole har en høj andel af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Skolens vurdering og indsatser På skolen arbejder vi meget bevidst om at de unge skal lande på en ungdomsuddannelse de kan klare. Og da der på skolen er stor gruppe med faglige udfordringer arbejder vi målrettet på at vise veje de kan klare. Samarbejde med UU-vejlederen er rigtig godt og lærerne deltager i kurser omkring uddannelsesparathed. Vi er glade og stolte over at skolens andel (90,9 %) som er i ungdomsuddannelse ligger pænt over det københavnske gennemsnit (83,9 %), vi er også stolte over at de fastholder og færdiggør deres ungdomsuddannelse. 9 Der er 10 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 20

22 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 2 % 23 % 75 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 21

23 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,9 % 6,5 % 37,7 % 54,8 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0,6 % 10,0 % 60,3 % 29,1 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 1,9 % 21,1 % 62,9 % 14,2 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 1,3 % 16,0 % 58,0 % 24,8 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 22

24 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 14,5 14,4 15,2 Det viser tallene for trivsel At dømme på trivselsmålingerne blandt både de yngste og de ældste elever, er eleverne på Korsager Skole en smule mere tilfredse end eleverne i byen generelt. Således er der 75 % af de yngste elever (0.-3. klasse), som angiver at være meget glade for deres skole mod 71 % på byniveau. Ser vi på social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen og ro og orden, er der systematisk en lidt større andel af de ældste elever (4.-9. klasse), som placerer sig i den positive ende af svarskalaen. Dette gælder også selvom der i nogle tilfælde er en mindre andel end i byen generelt, som har valgt de allermest positive svarmuligheder. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at en væsentligt større gruppe af eleverne på skolen er positive, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen. Her har byens skoler samlet set en stor udviklingsopgave, da 35 % af eleverne er placeret i den negative ende af svarskalaen. På Korsager Skole er dette tal 23 %, hvilket er højt sammenlignet med elevernes placering under de øvrige emner, men dog stadig væsentligt lavere end bygennemsnittet. Set i lyset af den positive trivselsmåling er det overraskende, at elevfraværet på Korsager Skole både er højt og er steget fra 2013 til Det gennemsnitlige fravær pr. elev nu er på 15,2 dage om året. Det er særdeles højt. Der er ca. 2 dages forskel imellem det gennemsnitlige fravær pr. elev på skolen og det gennemsnitlige fravær pr. elev i byen generelt (13,1 dage). Af hensyn til elevernes læring og fortsatte trivsel, er det er et væsentligt opmærksomhedspunkt for skolen både at få undersøgt og nedbragt fraværet. Skolens vurdering og indsatser Skolen er sig bevidst over at en del elever har stort fravær. Vi aner en sammenhæng mellem deres faglige præstation og deres lyst til at komme i skole. Men vi er også stolte over at det er lykkes at få elevernes samlede trivsel så højt. Det er såvel ressourcestærke og ressourcesvage elever der har et stort fravær. Årsagerne til fravær ligger hovedsagligt i disse kategorier: sygdom, ferie, fravær godkendt af forældrene. Ulovligt fravær (pjæk) er ikke stort, da skolen benytter SMS-tjeneste til de udfordrede elever således at forældrene er orienteret om fraværet. 23

25 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 24

26 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 68,8 % 65,7 % 61,0 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 10,4 % 17,6 % 17,8 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 20,8 % 16,7 % 21,2 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 2,3 % 2,2 % 2,5 % Afgang 9,0 % 10,3 % 6,5 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 25

27 Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (74 årsværk) Kort sygefravær 7,6 8,0 6,8 Langt sygefravær 10,2 9,9 8,4 Sygefravær i alt 17,8 17,8 15,2 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 4,6 4,4 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,2 5,0 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,3 3,9 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 5,9 5,8 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 4,2 4,6 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 3,5 3,1 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Korsager Skole har, når det gælder skolestartere, en attraktivitet for grunddistriktets forældre, som i 2015/16 ligger lidt over niveauet i byen generelt. Andelen af forældre til skolestartere fra skolens grunddistrikt, der vælger Korsager Skole til deres barn viser et mindre fald over de sidste tre år. Andelen af forældre, der har valgt en en anden kommunal folkeskole eller en fri grundskole har i samme periode været svagt stigende.ser vi på til og afgang af elever i løbet af skolegangen, er der i 2014/15 et fald i andelen af elever, der forlader skolen uden samtidig at skifte adresse. I 2014/15 var dette tal 6,5 %. Denne positive forbedring gælder også tilgangen, som er steget en smule. 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 26

28 Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tilfredshed og tillid, var medarbejdernes gennemsnitlige sygefravær i 2014 på 15,2 dage pr. medarbejder. Det er over det gennemsnitlige sygefravær på alle byens skoler, men det har været højere i årene før og ligger især på det lange sygefravær. Medarbejdernes overordnede trivsel, tilfredshed og motivation i arbejdet er generelt faldet fra Det samme gør sig imidlertid gældende på alle skoler i byen, hvilket formodentlig for en stor del skyldes den omstillingsproces, medarbejderne har været i med implementeringen af henholdsvis folkeskolereformen og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. På Korsager Skole er det bemærkelsesværdigt, at resultaterne heller ikke i 2013 lå i den positive ende, og det er derfor ret gennemgående, at medarbejderne har placeret sig relativt negativt på svarskalaen, men ikke væsentligt mere negativt end i Udfordringerne synes især at vedrøre medarbejdernes overordnede tilfredshed, oplevelsen af arbejdspres og den feedback, de oplever, de får. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at medarbejderne i 2015 er mere positive end i 2013 og mere positive end bygennemsnittet, når det gælder samarbejdet med nærmeste leder, men samtidig er markant mere negative end medarbejderne på byens skoler samlet set, når det gælder tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde, de udfører. Skolens vurdering og indsatser Korsager skole er bevidst om at der har været en stor udsivning af elever, et højt sygefravær og at medarbejdertrivslen har været lav kom der ny skoleleder som har arbejdet med disse områder. Alle tre områder er i bedring uden at skolen dog er i mål da det tager et godt stykke tid at lave en gennemgribende kulturforandring. Bl.a. er disse to nedenstående indsatser sat i værk. Indsats i forhold til at kvalificere teamstrukturen. Fremadrettet og med start fra august 2015 tilrettelægges teamstrukturen så alle medarbejdere tilknyttes ét team som bærende kraft med minimum 50 % af arbejdstiden. Dette sker under hensyntagen til, at alle fag skal dækkes forsvarligt med uddannet personale. Alle prøvefag dækkes med linjefagsuddannede lærere på klassetrin. Vejledere og øvrige medarbejdere i ressourcecenteret skal forankres i den daglige undervisning. De skal fungere som faglige fyrtårne, der kan vise vejen for deres kolleger og samtidig bevare kontakten med den daglige praksis. Pædagogerne bliver primært placeret i voksenordninger i klasse og er derfor en naturlig del af teamstrukturen der. Pædagogerne skal ligeledes varetage den understøttende undervisning for eleverne i klasse, i tæt samarbejde med børnehaveklasselederne og lærerne. Den understøttende undervisning i klasse varetages udelukkende af lærere. Skolens ledelsesmæssige indsats. Skolen har omstruktureret ledelsen, således at der siden og frem til er ansat ny skoleleder, ny KKFO-leder, ny administrativ leder, ny afdelingsleder for udskolingen og ny leder af læringsmiljøet. 27