Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Hyltebjerg Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 6 Elevernes præstationer i de nationale test... 7 Kompetencedækning... 9 Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Hyltebjerg Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 790 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 51 Tosprogsprocent på skolen 16 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 32 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 24,7 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) -2,5 % 4

6 Skolens beskrivelse Hyltebjerg Skole er 58 år gammel. De første klasser flyttede til Hyltebjerg fra Vanløse Skole i d. 22. november Skolen var først helt færdigbygget i 1960, og allerede et par år efter var der 900 elever på skolen det højeste antal nogensinde. Nu er der ca. 830 børn og 94 medarbejdere på Hyltebjerg skole. Fra skoleåret blev Hyltebjerg skole en fuldt udbygget tresporet skole, fra Klasse og har nu tre spor på de fleste årgange og fire spor på tre. Klassekvotienten er typisk elever. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling/mellemtrin ( Klasse) og mellemtrin/udskoling (6. 9. Klasse. ). Lærerne underviser primært i én af afdelingerne. Eleverne er organiseret traditionelt i klasser med et tæt samarbejde mellem klasserne på de forskellige årgange. Eleverne skifter almindeligvis klasselærer og lærere i de fleste fag fra 6. klassetrin. Fysiske rammer. Skolen er fysisk delt i 4 bygninger: Hovedbygning: Administration, personalerum, klasselokaler og faglokaler Indskolingsfløj: Musikhus klasseværelser Pædagogisk center(skolebibliotek) deler bygning med Tandlægerne. Ressourcecenterbygning: specialcenter, sprogcenter, psykologkontor, skole og ungdomsvejleder, talehøre lærer, lærerforberedelsesrum. Skolen har 2 gymnastiksale, idrætsplads og svømmehal. En del af idrætsundervisningen foregår i Hyltebjerg Hallen. Hyltebjerg Skole står for at skulle helhedsrenoveres. Profil og værdigrundlag. Elevernes trivsel, tryghed og livsglæde har været et fokusområde på Hyltebjerg Skole i flere år. Vi ser trivsel og faglighed som hinandens forudsætninger. Folkeskolereformen på Hyltebjerg. Folkeskolereformen sætter sit præg på skolens indsatsområder, og en del nye områder såsom udvikling af den understøttende undervisning, faglig fordybelse(lektiehjælp) og bevægelse i undervisningen er kommet til. De overordnede mål, der rammesætter arbejdet i skolen, er dels målene for folkeskolereformen og dels Københavns Kommunes pejlemærker og mål. Reformens tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professional viden og praksis. 5

7 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 7,7 7,0 7,8 8,1 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 6

8 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 7,3 6,4 8,2 8,0 Dansk retskrivning 7,5 6,2 6,9 8,5 Dansk skriftlig 7,7 7,2 8,5 7,2 Dansk mundtlig 8,7 7,6 7,6 9,1 Matematiske færdigheder 7,9 6,8 7,4 7,5 Matematisk problemløsning 7,5 6,8 7,0 8,3 Engelsk mundtlig 8,1 7,5 8,3 7,8 Fysik/ kemi 7,3 7,4 8,3 8,2 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,5 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 7,5 Nej Som det fremgår, har der, med et enkelt fald i 2013, været en jævn stigning i afgangskaraktererne på Hyltebjerg Skole over de sidste år, hvor gennemsnittet på 8,1 ved årets afgangsprøver ligger 0,3 karakterpoint over resultatet fra sidste år. Ser vi på karaktererne i de enkelte fag, viser der sig også, med enkelte undtagelser, en jævn stigning over hele linjen. Særligt markant er fremgangen i skriftlig dansk, mundtlig dansk og matematisk problemløsning. Skolens elever kommer generelt fra ressourcestærke hjem. Det kan derfor forventes, at præstationerne ligger højere end det kommunale gennemsnit. Ikke desto mindre er årets resultat på 8,1 godt, ikke mindst når man ser på, hvad skolen over en treårig periode ( ) har præsteret og hvad skoler med en tilsvarende (afgangs)elevsammensætning har præsteret. Her lå skolens gennemsnit på 7,5, hvilket er identisk med gennemsnittet for andre skoler med lignende elevsammensætning. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 7

9 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Ja Gode til læsning 4. klasse Ja Gode til læsning 6. klasse Nej Gode til læsning 8. klasse Ja Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Ja Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Nej Ja Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 8

10 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Ja Ja Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Nej Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Skolen har i i fire ud af de seks nationale test nået det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne skal præstere godt eller derover i testene. Det er positivt og det må i lyset af skolens elevsammensætning kunne forventes, at skolen når målet i flere eller alle test. Ser vi på hvilke test, det drejer sig om, er det henholdsvis læsning og matematik på 6. klassetrin. I testene på dette klassetrin har der samtidig været en negativ udvikling fra sidste år til i år. Ser vi på, om skolen er lykkedes med at forøge andelen af de dygtigste elever, er der en positiv udvikling i tre ud af seks af de nationale test, læsning 4. klasse og 8. klasse og matematik 3. klasse. Ser vi på målet om at reducere andelen af elever, der præsterer mangelfuldt eller ikke tilstrækkeligt, er der tilsvarende positive resultater i de samme tre test samt i læsning på 6. klassetrin. I læsning 4. klasse og 8. klasse samt i matematik 3. klasse følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Derimod er udviklingen negativ i både matematik på 6. klassetrin og læsning på 2. klassetrin, hvor skolen, til trods for at den lever op til det nationale mål om, at 80 % af eleverne skal præstere godt eller derover, har haft en negativ udvikling både i år og sidste år. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 66,8 % 86,5 % 85,5 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 9

11 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 73,0 % 2. klasse 82,7 % 3. klasse 85,5 % 4. klasse 88,6 % 5. klasse 73,5 % 6. klasse 90,7 % 7. klasse 95,3 % 8. klasse 93,3 % 9. klasse 90,2 % Skolen har i skoleåret 2014/2015 haft en kompetencedækning i undervisningen på 85,5 %, hvilket ligger over det kommunale gennemsnit. Ser man på de enkelte klassetrin er der især i udskolingen en høj kompetencedækning mens kompetencedækningen på henholdsvis 1. og 5. klassetrin ligger under både skolens og kommunens gennemsnit.. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisnihngen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Derfor er dette også et udviklingsområde på Hyltebjerg Skole såvel som på resten af byens skoler. Det viser tallene om faglighed Skolen har generelt haft gode resultater i de senere år - også når man ser resultaterne i sammenhæng med socioøkonomisk korrektion. Der har fra sidste år til i år været en fremgang på 0,3 karakterpoint, så skolens samlede gennemsnit ved 9. klasseprøven i 2015 lå på 8,1. Ser vi på de nationale test, har skolen nået målet om, at mindst 80 % af eleverne i fire ud af seks nationale skal præstere godt eller bedre end det. Man kan måske forvente, at der i lyset af elevgrundlaget og de fine præstationer ved 9.- klasseprøverne er flere af testene, hvor skolen når dette mål i de kommende år. Skolens kompetencedækning i undervisningen ligger med 85,5 % over byens gennemsnit. Da der frem mod 2020 er sat et nationalt mål om fuld kompetencedækning på skolerne svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer i det pågældende fag, er det dog fortsat et udviklingsområde for skolen såvel som for resten af byens skoler. Skolens vurdering og indsatser Der er fokus på udarbejdelse af læringsmål for eleverne og læringsmålstyret undervisning. Der er især fokus på klasseledelse, undervisningsmiljø, struktur og tydelige mål med undervisningen i den enkelte lektion/modul. Specifikt skal det undersøges, hvad nedgangen i læsning og matematik på 10

12 2. og 6. klassetrin kan hænge sammen med, ud over den tilfældige forskel på elevernes forudsætninger på årgangene fra år til år. Arbejdet med læringsmål Synlig læring Lærerne på Hyltebjerg skole har en del erfaring med at arbejde med målrelaterede årsplaner og de gode erfaringer fra dette arbejde bliver videreført i det generelle arbejde med læringsmål. Med udgangspunkt i de reviderede Fælles mål for fagene i folkeskolen arbejder lærerne med at opstille læringsmål for årgang, klasse, grupper af elever og individuelle planer for den enkelte elev. Hvordan lærer eleverne mest muligt? Hvordan skal nogle elever støttes mest muligt? Fokus skal ikke alene være på, om undervisningen fungerer men på, hvad eleverne skal lære af de anvendte undervisningsaktiviteter både på kortere og længere sigt. Læringsmålene skal være tydelige for eleverne og nemme at styre efter for lærerne. For at understøtte arbejdet benytter skolen team/ledelsessamtaler, observation af undervisningen som kvalitetsudviklende redskab, lærerne arbejder systematisk med elev/lærer samtaler, udvikling af nyt elevplanskoncept med brug af digital platform, efteruddannelse af lærerne, uddannelse af didaktiske vejeledere(lærere der efteruddannes særligt med henblik på supervision af kollegaer), opbygning af læring der ses materiale mappe på personaleintra med eksemplariske forløb m.m. Understøttende undervisning. Den understøttende undervisning(uu) skal sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, at de har tid til faglig fordybelse, og at de får mulighed for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser. Undervisningen skal bidrage til at styrke alle elevers faglige niveau. UU skal supplere og understøtte den fagdelte undervisning. Eleverne får mulighed for at afprøve, træne og udvikle de færdigheder og kompetencer, de får i den fagopdelte undervisning. Fx læsetræning, matematikøvelser, lektiehjælp og faglig fordybelse. På alle årgange (0 9. Klasse) arbejdes hen imod en tættere sammenhæng mellem UU og den fagdelte undervisning sat i forhold til Ny fælles Mål. Den understøttende undervisning kan have både et direkte fagrelateret indhold og et bredere sigte, som fx at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Området er nyt for alle og rummer mange udfordringer af både pædagogisk og logistisk karakter og vil fortsat være et særligt fokusområde kommende skoleår. Bevægelse i undervisningen. Området er under udvikling og bygger på de gode erfaringer lærerne allerede har med brug af bevægelsesaktiviteter i undervisningen. Hyltebjerg Skole har i indeværende skoleår fået kompetent konsulenthjælp fra Børne/Unge forvaltningen til udvikling af området. Lærere og pædagoger er blevet vejledt og undervist, observeret og superviseret både i UU og bevægelse i undervisningen. På Hyltebjerg skole fordeles bevægelsesaktiviteterne til daglig over hele dagen og integreres i undervisningen. De enkelte årgangsteam organiserer og fordeler bevægelsesaktiviteterne på de forskellige fag. Der anvendes dels bevægelse, der understøtter undervisningen og dels power breakers = korte afbrud i undervisningen, hvor eleverne får bevæget sig. Der er forskningsmæssigt belæg for, at power breakers understøtter hukommelsen. 11

13 Kompetencedækning. Skolen dækker i rimelig høj grad fagene med linjefagsuddannede lærere og har i indeværende år fire lærere på linjefagsuddannelse i udvalgte fagområder. I indskolingen vægter vi linjefagsuddannelse højt, men har også et princip med så få lærere som muligt tilknyttet den enkelte klasse og årgang for at tilgodese elevernes sociale og personlige udvikling med fokus på trivsel og læring som hinandens forudsætninger. 12

14 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Hyltebjerg Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 13

15 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 7,0 7,8 8,1 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 2,9 4,2 4,9 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 7,0 7,8 8,1 Skolen - tosprogede elever 5,4 6,1 7,7 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 94,6 % 89,7 % 96,1 % 94,2 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Henover de sidste tre år har skolen flyttet sig over et karakterpoint i gennemsnit fra 7 til 8,1. I den samme periode har de 20 % fagligt svageste elever (dvs. de 20 % af elverne med de laveste resultater ved afgangsprøverne) rykket sig 2 karakterpoint til 4,9. Set i et chancelighedsperspektiv er denne udvikling flot, og den tyder på, at skolen især har rykket sit samlede gennemsnit ved, at de fagligt svageste er blevet dygtigere. Det kunne dog også indikere, at selve gruppen af fagligt svage elever har ændret sig, så deres forudsætninger i udgangspunktet er bedre end de har været. Ser vi på forskellen 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 14

16 imellem alle elever og de tosprogede elever er der en marginal forskel i år på 0,4, men eftersom de tosprogede elever samlet ligger et godt stykke over middelkarakteren, er dette ikke et særskilt opmærksomhedspunkt. Ligeledes får en høj andel af eleverne, 94,2 %, mindst 2 eller derover i dansk og matematik. Selvom der fortsat er elever, der får lave karakterer og væsentligt lavere end gennemsnittet, og der også er enkelte elever, der får under 2 i dansk og/eller matematik, kan man altså ikke tale om en væsentlig problematik for de fagligt svageste på Hyltebjerg Skole. Skolens vurdering og indsatser Skolen arbejder på at udvikle skolens ressourcecenter med en ny organisation og arbejdsformer indenfor specialundervisning, AKT og sprogcenter. Hensigten med den målrettede indsats er at få løftet de svagest præsterende elever, med faglige, sociale og sproglige udfordringer og i så høj grad som muligt udligne forskellene i elevernes forudsætninger og muligheder på grund af social eller etnisk baggrund. Fx fortsætter den indsats som skolens sprogcenter igennem flere år har haft med særligt prøveforberedende undervisning af de tosprogede elever i de ældste klasser. Skolens ressourcecenter vil fremover i endnu højere grad komme til at være centralt i forhold til arbejdet med den særlige indsats målrettet børn med behov for særlig omsorg personligt, fagligt og socialt. Udvalgte elever med særligt gode forudsætninger for at deltage i undervisning på højt niveau deltager en gang ugentligt i særligt tilrettelagt undervisning med forskellige lærere med særlige kompetencer indenfor forskellige fagområder. Der tilbydes periodevis undervisning i både humanistiske og naturvidenskabelige områder. Målgruppen skifter i perioder med forskellige fagudbud og målrettet forskellige aldersgrupper indskoling mellemtrin og udskoling til tider med overlap. 15

17 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 16

18 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 80,0 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 5,0 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 15,0 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 36,6 % 48,9 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 1,4 % 2,1 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 38,0 % 51,1 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 54,9 % 42,6 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 7,0 % 6,4 % I ovenstående tabel indgår i alt 47 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 5 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 17

19 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 79,6 % 85,7 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 14,3 % 8,6 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 93,9 % 94,3 % I ovenstående tabel indgår i alt 70 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Hyltebjerg Skole er 80 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15 vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det er over gennemsnittet for København, og viser elevernes parathed i forhold til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Det er vigtigt, at skolen fremadrettet har fokus på den udviklingsopgave, der er i at øge andelen af uddannelsesparate elever, samt at sikre at de elever, der er vurderet ikke uddannelsesparate bliver parate ved afslutningen af 9. klasse. Der er sket en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse, primært grundet stigningen på andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse og den faldende andel af elever, som er i gang med 10. klasse. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 94,3 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Det ligger over gennemsnittet for København, men stadig ikke på det nationale mål om, at 95 % på sigt skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er en ganske stor andel af eleverne, der er i gang med en gymnasial uddannelse, 85,7 % af eleverne, der gik ud af 9. klasse i 2013/14. Andelen af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er stadig lav i lyset af det nationale mål frem mod 2020 er, at 25 % vælger en erhvervsuddannelse. Det er derfor en udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser Skolen fortsætter det tætte samarbejde med Ungdoms og Uddannelsesvejleder, blandt andet i skolens ressourcecenter med henblik på særlig støtte til elever med udfordringer i forhold til fortsat ungdomsuddannelse. Der er fokus på tidlig indsats og støtte fagligt og socialt. Skolen har fået uddannet to U og U ambassadører. Ambassadørerne er lærere på henholdsvis indskoling/mellemtrin og udskoling. Lærerne skal generelt virke som inspiratorer og initiativtagere i forhold til uddannelses og erhvervsundervisningen også på de yngre klassetrin. 9 Der er 5 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 18

20 Der er i skolens elevgrundlag traditionelt mange der vælger en gymnasial uddannelse. Mange elever vurderes egnede, så målgruppen, der skal inspireres til valg af en erhvervsuddannelse, er ikke så stor, men det er bestemt vigtigt at guide eleverne til at vælge erhvervsuddannelserne, når det er relevant i forhold til elevernes forudsætninger og faglige niveau. 19

21 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 3 % 31 % 66 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 20

22 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,5 % 5,9 % 30,4 % 63,2 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 6,4 % 56,8 % 36,8 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 4,3 % 27,7 % 64,3 % 3,7 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 0,8 % 17,9 % 59,7 % 21,6 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 21

23 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 8,3 7,9 9,0 Det viser tallene for trivsel Eleverne trives helt overvejende en smule bedre på Hyltebjerg Skole end de gør i byen samlet set. Ganske vist ligger de yngste elever (0.-3. klasse) i det enkelte spørgsmål, der er udvalgt, en lille smule dårligere end gennemsnittet for byen, hvor det på skolen er 3 % af eleverne, der svarer decideret nej til spørgsmålet om de er glade for deres skole mod 2 % på byniveau, og der ligeledes er en lidt mindre andel, der svarer ja meget på spørgsmålet. Men ser vi på de ældre elevers trivsel (4.-9. klasse), så er det med undtagelse af ro og orden helt gennemgående sådan, at Hyltebjerg Skoles elever i højere grad svarer i den positive ende af svarskalaen på de spørgsmål, der ligger under de overordnede tematiseringer, end de gør i byen generelt. Det gælder både faglig trivsel, social trivsel og ro og orden. Selvom der således også er flere af skolens elever, 68 %, der svarer i den positive ende af svarskalaen, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen, end der er i byen generelt, så er det helt generelt bekymrende, at så mange elever, over 30 %, forholder sig relativt negativt til dette tema. Det kalder på, at Hyltebjerg Skole, såvel som de øvrige skoler, nærmere undersøger, hvad der ligger bag dette resultat og hvad der kan gøres for at forbedre elevernes oplevelse på dette felt. Der har fra sidste år til i år været en stigning i elevfraværet på lidt over en dag i gennemsnit fra 7,9 dage i gennemsnit pr. elev i skoleåret 2013/2014 til 9,0 dage i gennemsnit pr. elev i skoleåret 2014/2015. Det er naturligvis væsentligt at holde fokus på, at fraværet ikke stiger yderligere, men et gennemsnitligt fravær af denne størrelse repræsenterer ikke et særskilt opmærksomhedspunkt. Skolens vurdering og indsatser Trivslen på Hyltebjerg Skole er fortsat høj, men elever og medarbejdere er udfordret af at arbejde på en bygningsmæssigt nedslidt og traditionelt bygget skole. Skolen er rigtig hyggelig, men det er vanskeligt, at leve op til moderne organisering af undervisningen. Det er derfor glædeligt, at elevernes tilfredshed med undervisningen, det faglige, sociale miljø og skolen samlet set fortsat er høj på trods af de bygningsmæssige udfordringer. Elevernes trivsel og fravær af mobning vil fortsat have høj prioritet på skolen. Vi vil undersøge, hvad det er, der gør at eleverne ikke oplever at få så meget inspiration og støtte som forventeligt i forhold til den generelle tilfredshed med undervisningen. Høje klassekvotienter giver en begrænsning i forhold til den tid, den enkelte lærer har til den enkelte elev, men udvikling af gruppevejledning/undervisning kan måske give eleverne en oplevelse af i højere grad at få inspiration og støtte. Et andet aspekt kan være, at mange elever oplever, at de er meget selvhjulpne og selvkørende og derfor ikke har behov for eller opsøger lærerens støtte og vejledning. At en del elever oplever at være selvkørende, anser vi for at være positivt. Det er netop formålet med lærernes inspiration og vejledning tidligere i skoleforløbet. Skolen vil i øvrigt have fokus på, hvordan de længere skoledage påvirker elevernes trivsel/sygefravær. 22

24 Skolen arbejder med at udvikle en organisering af skoledagen, som i højere grad kan skabe sammenhæng og afveksling i aktiviteter i elevernes skoledag. Skolen ser frem til at blive helhedsrenoveret de indledende undersøgelser er i gang, og det må forventes, at skolen indenfor de kommende år, vil blive renoveret til en moderne og veldisponeret skole. 23

25 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 24

26 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 88,1 % 82,4 % 75,9 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 5,0 % 9,4 % 13,3 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 6,9 % 8,2 % 10,8 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 2,0 % 2,9 % 2,6 % Afgang 3,7 % 4,2 % 3,9 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 25

27 Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (70 årsværk) Kort sygefravær 6,2 7,0 7,4 Langt sygefravær 2,0 2,1 2,4 Sygefravær i alt 8,2 9,0 9,8 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,6 4,8 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 6,0 5,0 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,7 3,8 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 5,5 6,1 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,3 5,1 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 3,9 3,3 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Generelt ser det ud til, at skolen er ret attraktiv for forældrene i skolens grunddistrikt, og der er derfor mange, der vælger skolen, og langt flere end tilfældet er i byen generelt. Ligeledes er der færre end i byen generelt, der i løbet af skoletiden vælger at flytte deres barn til en anden skole uden samtidig at flytte adresse. Der har dog været et fald i skolens attraktivitet fra 2013 til 2015, men der har samtidig ikke været en generel stigning i andelen af forældre, der valgte at flytte deres barn til en anden skole uden samtidig at flytte adresse, så det tyder ikke på, at tilliden til skolen som sådan er faldende. 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 26

28 Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og tilfredshed med skolen har der fra 2013 til 2014 har der været en stigning i medarbejdernes sygefravær på, hvad der svarer til lidt under en dag pr. medarbejder, så fraværet pr. medarbejder nu i gennemsnit er på 9,8 dage. Sammenlignet med de øvrige skoler i byen, hvor det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder ligger på 13,4 dage, er det dog fortsat ikke højt. Ser vi på medarbejdernes trivsel og sammenligner tallene med trivslen på de øvrige skoler samt skolens tal fra sidste trivselsmåling i 2013, synes trivslen at være faldende. Det er vigtigt at vide, at trivselsmålingen fra 2015 er den første måling blandt medarbejderne efter den nye arbejdstidsaftale for lærerne er trådt i kraft og imens man har skullet implementere folkeskolereformen. Der ses i den sammenhæng et fald i trivslen og tilfredsheden blandt medarbejderne på alle byens skoler. Imidlertid ligger medarbejderne på Hyltebjerg Skole også under det kommunale gennemsnit på flere af spørgsmålene, især på spørgsmålet om, hvorvidt man oplever at få tilbagemeldinger på kvaliteten af det arbejde, man udfører. Her er gennemsnittet for medarbejderne på alle byens skoler på 4 (på svarskalaen fra 1-7), mens de på skolen ligger på 3,3. Skolens vurdering og indsatser Forældrene i skolens grunddistrikt vælger i høj grad skolen til. Skolen samarbejder med børnehaver, fritidshjem og klubber og har valgt at bygge videre på det gode samarbejde mellem skole og institutioner, der har eksisteret de senere år især mellem fritidshjem og skole igennem det konkrete samarbejde om undervisningen i indskolingen. ( stærkt samarbejde ) Fremadrettet udvides samarbejdet til i højere grad også at omfatte børnehaver og klubber. Skole og fritidshjem holder fælles informationsmøder for forældre til nye elever i børnehaveklasserne. I samarbejde med AMK(Arbejdsmiljø København) har skolen taget fat på at udarbejde handleplaner for forbedring af medarbejdernes trivsel. Konkret er der lige nu fokus på medarbejdernes oplevelse af anerkendelse, retfærdighed, samarbejde med ledelsen og kommunikation. Fx har lærere og pædagoger et stort ønske om at få ledelsen tættere på den daglige undervisning med henblik på supervision, inspiration og videndeling. Vi har fået mulighed for at udvide ledelseskapaciteten og forventer i den forbindelse at få frigjort tid i ledelsen til i højere grad at kunne varetage opgaven. Skolen har igennem lang tid haft et rimeligt lavt sygefravær blandt medarbejderne, men har som alle skoler haft en stigning i sygefraværet i forbindelse med ændringerne i lærernes arbejdsvilkår og implementering af folkeskolereformen. Det har krævet en omfattende og ekstraordinær indsats af medarbejderne for at gennemføre omstillingen og vende sig til det nye, og det har uden tvivl i omstillingsfasen gjort medarbejderne mere sårbare og modtagelige for sygdom. På trods af de store omstillingsudfordringer er det lykkedes at bevare et højt fagligt og trivselsmæssigt niveau blandt skolens elever, et faktum der kalder på stor anerkendelse af skolens ambitiøse og kompetente medarbejdere. Alt sygefravær bliver håndteret efter de kommunale retningslinjer og også på dette område har skolen valgt at indgå samarbejde med kompetente konsulenter fra BUF for igen at få bragt sygefraværet blandt medarbejderne ned til lavt niveau. 27