Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv

Transkript

1 Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv Kvalitet i rehabiliteringsindsatsen gennem data - hvordan? Martin Bilberg Kontorchef Konference om hjerneskaderehabilitering København, d. 27. november 2015

2 Hvad ved vi generelt på det specialiserede socialområde?

3 Uopdaget land

4 Økonomiaftalen 2016 Aftale mellem Regeringen og KL Socialområdet Bedre data på socialområdet Bedre Regeringen styring og på KL det er specialiserede enige om, at bedre socialområde data på det sociale område kan bidrage til en bedre styring af området og bedre viden om effekterne af Fokus indsatser på og ressourceeffektive metoder. Dermed indsatser, kan bedre der data har understøtte den ønskede en effekt. bedre Der udnyttelse er behov af for ressourcerne større gennemsigtighed på området. i I sammenhængen dag er datagrundlaget mellem på pris og indhold socialområdet på imidlertid specialiserede mangelfuldt. socialområde. Regeringen og KL er derfor enige om, Parterne at det et er fælles i den ansvar forbindelse at sikre enige et bedre om at belyse datagrundlag,... mulige som kan ligge incitamentsmodeller til grund for styring, i forhold prioritering til at understøtte og udvikling målfastsættelsen af socialområdet... i indsatsen Regeringen for og borgeren. KL endvidere enige om løbende at drøfte, hvilken dokumentation der kan understøtte en resultatorienteret styring.

5 Kan sociale indsatsers effekter måles? Svaret udvikler sig over tid: I 70 erne sagde man, det kan ikke måles, i 1980 erne, det er ærgerligt, at det ikke kan måles, i 1990 erne, vi bliver nødt til at måle det. Citat fra ansat på døgninstitution gengivet i Mehlby og Rhode (2004)

6 Effektvurdering i s Socialforvaltning På børne- og ungeområdet siden 2007 (i amtsregi siden ca. 2004) Udviklet og implementeret på voksenområdet Tidligere benævnt resultatdokumentation

7 Effektvurdering Vejledning til serviceloven Startet på børne- og unge området En god handleplan med konkrete mål betyder således, at det bliver Endelig lettere for både betyder barnet mere eller den præcise unge og beskrivelser familien at danne af sig et målene, overblik over at forløbet kommunalbestyrelsen og forstå sammenhængen får bedre mellem de muligheder forskellige tiltag. for Endelig at foretage betyder mere effektvurderinger præcise beskrivelser og af målene, at kommunalbestyrelsen får bedre muligheder for at evalueringer. foretage effektvurderinger og evalueringer. En klar beskrivelse af målene er således den første forudsætning for at kunne vurdere, om en bedre foranstaltning muligheder bidrager til, for at generelt målene bliver at forbedre nået. Dermed sikres indsatsen ikke alene en via bedre mere kvalitet tværgående i den enkelte viden sag, men om også bedre effekterne muligheder for af generelt forskellige at forbedre foranstaltninger. indsatsen via mere tværgående viden om effekterne af forskellige foranstaltninger. Kilde: Vejl af 7/1 2014, Kap. 14 Handleplaner

8 Serviceloven Effektvurdering Lovgivningen på voksenområdet At arbejde med handleplaner indebærer endvidere, at der kan skabes et grundlag for en systematisk evaluering af indsatsen og et udgangspunkt for en kvalitetssikring af indsatserne. Vejledningen til serviceloven Baggrunden for kravet om at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen er at klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

9 Hvad vil vi i Aarhus? Den aktive borger Borgeren ønsker at være så selvhjulpen som det er muligt Det er vores udgangspunkt og vores grundlæggende forståelse, at borgeren så vidt muligt ønsker at være aktiv. Det skal forstås på den måde, at borgeren ønsker at tage ansvar for sit eget liv og at være en del af det samfundsmæssige fællesskab. [..] Det er borgerens ressourcer, der bestemmer, hvor aktiv han eller hun kan være, og vi afstemmer forventninger efter borgerens udfordringer og ressourcer. s virksomhedsplan Vi ønsker at arbejde sammen med borgeren så meget som det er muligt

10 Effektvurdering

11 Effektvurderinger Skalaen

12 Case fra Hjerneskadeområdet

13 Case - Indlæggelse Fase 1 Akut hospital Fase 2 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fase 3 Kommunalregi Peter, 48-årig tømmer. Bor alene. Han har et godt socialt og familiær netværk Bliver pludselig dårlig på arbejdet og bliver indlagt på Aarhus Universitetshospital MR-scanning viste en blødning i højre side af hjernen Han er socialt åben og positiv i kontakt men har svært at huske, bevare overblikket og styre sin krop

14 Specialiseret tilbud Fase 1 Akut hospital Fase 2 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fase 3 Kommunalregi Overføres efter kort tid til Regionhospitalet Hammel Neurocenter til specialiseret genoptræning på kognitiv klinik følger Peters forløb under indlæggelse via. videokonferencer afholdt 1 gange månedligt Myndighed deltager fysisk ved statusmøde (med deltagelse af Peter, hans pårørende og fagpersonale fra RHN).

15 Myndighedens udredning Fase 1 Akut hospital Fase 2 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fase 3 Kommunalregi På Statusmødet fortæller Peter at han ønsker at komme hjem i egen bolig samt genoptage sit arbejde. Undersøgelserne fra Hammel Neurocenter viser at Peter har: Nedsat sygdomsindsigt Nedsat styring af venstre side af kroppen Svært ved at huske Svært ved at finde rundt. Myndighed: Under mødet bruges de 7 Temaer fra Voksenudredningsmetoden som dialogværktøj til at konkretiserer Peters ressourcer og støttebehov. Praktiske opgaver i hjemmet Egenomsorg Mobilitet Kommunikation Sundhed Socialt liv Samfundsliv

16 Voksen Udrednings-Metoden

17 Myndighedens beslutning Fase 1 Akut hospital Fase 2 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fase 3 Kommunalregi Ud fra punkterne vurderes det, at Peter har behov for hjemme- og sygepleje samt bostøtte i eget hjem. Bostøtten skal i første omgang især tage udgangspunkt i temaerne: Praktiske opgaver i hjemmet Mobilitet Bostøtterne besøger første gang Peter på RHN med henblik på at sikre at overgangen fra hospital til eget hjem bliver trygt og sammenhængende.

18 Bostøtte Fase 1 Akut hospital Fase 2 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fase 3 Kommunalregi 3 måneder efter udskrivelse: Peter har haft mulighed for at afprøve sig selv i hjemlige omgivelser, så han og bostøtten har nu et billede af hvorledes funktionsnedsættelsen påvirker hverdagen. I samarbejde mellem borgere og bostøtte angives der i effektvurderinger en status for Peters nuværende ressourcer og støttebehov - og der opsættes målsætning for hvor Peters Selvhjulpenhed skal være ved næste opfølgning om 12 mdr. - Som vist på de næste slides for et enkelt tema Der opsættes konkrete delmål som beskriver hvordan der arbejdes med at komme fra status til målsætningen - Vises ikke på de næste slides

19 Status og målsætning - 3 mdr. Personstøtte Guidning/lettere personstøtte

20 Status og målsætning - 15 mdr. Målsætning nået

21 Effektvurderinger Hver opfølgningsperiode År 0 År 1 År 2 Status Svært problem 3 Let problem 1 Svært problem 3 Målsætning Let problem 1 Let problem 1 Opfyldelse Opfyldt udvikling Ikke opfyldt mål = gik det som vi regnede med eller bedre

22 Helhedsorienteret Overblik På Enkeltindividniveau Overblik for myndighed Pt. kun implementeret på børn- og ungeområdet Fiktive data

23 Eksempler på afrapportering Sammenligning på tværs af tilbud Overordnet niveau Tilbud 1 21% 16% 53% 2% 8% 3% 100% 80% 3,6% 25,0% 1,9% 5,3% 3,4% 2,6% 7,9% 17,2% 35,2% 26,3% Tilbud 2 Tilbud 3 Tilbud 4 Tilbud 5 24% 30% 23% 32% 3% 4% 11% 3% 30% 52% 34% 38% 7% 2% 4% 2% 26% 25% 17% 21% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Progressionsmål opfyldt Progressionsmål Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression 3% 5% 7% 4% 60% 40% 20% 0% 37,5% 10,7% 23,2% Udvikling og adfærd (N=56) 29,6% 3,7% 34,2% 2,6% 29,6% 31,6% 51,7% 52,6% 3,4% 24,1% Familieforhold (N=54) Daginstitution, skole eller Sundhedsforhold (N=29) Progressionsmål opfyldt beskæftigelse Progression Fastholdelsesmål opfyldt (N=38) Ingen progression Negativ progression Målsætning 15,8% 21,1% Fritidsforhold og venskaber (N=38) NB: De viste data er fiktive

24 Yderligere information Læs mere på: Eller kontakt: Kontorchef Martin Bilberg