Resultatdokumentation på børneområdet

Transkript

1 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Resultatdokumentation på børneområdet Juni 11 Resumé 1

2 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Center for Socialfaglig udvikling Udgivet af: Socialforvaltningen Aarhus Kommune Ian Kirkedal Nielsen Udarbejdet af: Center for Socialfaglig Udvikling Udgivelsesår: 11 ISBN-nummer Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside: Resumé

3 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Indhold RESUMÉ... 4 INDLEDNING OG FORMÅL... 7 METODE OG ORGANISERING... 8 HVORDAN REGISTRERES DER?... 8 HVORNÅR REGISTRERES DER?... 8 HVEM REGISTRERER?... DATAMATERIALETS KVALITET OG ANALYSESTRATEGI... SAMLET PROGRESSION...1 ANALYSE AF UNDERSØGELSENS SAMLEDE RESULTATER... DELANALYSER AF DE ENKELTE FORANSTALTNINGER...1 BØGHOLT... 1 FAMILIETEAM 1, VEST FAMILIETEAM CENTRUM FAMILIEVÆRKSTED INTER... FAMILIEVÆRKSTED NORD... FAMILIEVÆRKSTED SYD... FAMILIEVÆRKSTED VEST... MINIINSTITUTIONERNE... SAMMENLIGNING AF TILBUDDENE... Resumé

4 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Resumé Denne rapport gennemgår de dokumenterede resultater for tilbud for udsatte børn i Aarhus Kommune for hele 1. Der afrapporteres særskilt på følgende foranstaltninger: Bøgholt, Børnehusene, Dalgården, Døgncentret, Familieteam 1 Vest, Familieteam Centrum, Familieteam Nord, Familieteam Syd, Familieværksted Centrum, Familieværksted Inter, Familieværksted Nord, Familieværksted Syd, Familieværksted Vest, Familieværksted Vest samt på Miniinstitutionerne. I rapporten er der gennemført to analyser af de samlede resultater. Den første analyse præsenterer resultaterne på børneområdet, hvor børn, der er vurderet til ikke af have problemer eller støttebehov på en eller flere faktorer, ikke er medregnet i opgørelserne. Disse opgørelser er således udtryk for den reelle progression, der er tilvejebragt hos børn, hvor der har været problemområder, og hvor udvikling har været målet. Det vil sige de tilfælde, der har fået scoren (uproblematisk og intet støttebehov) på en eller flere faktorer ikke indgår i opgørelsen. I den anden analyse er registreringer af børn, der intet problem har på visse faktorer medtaget i analysen, idet dette tilvejebringer information om, hvor stor en andel af de udsatte børn, der har problemer på et givent område eller ej. Denne analyse kobles også med progressionsmålinger af, hvor mange der udvikler sig hhv. positivt eller negativt. Således kan denne analyse anvendes til at identificere de områder, hvor flest børn har ondt i livet og, hvor der fortsat er potentiale for forbedringer i arbejdet med børnenes udvikling. Samlet progression Det overordnede billede for de samlede resultater er, at der sker en positiv udvikling for størstedelen af de udsatte børn, jf. tabel 1. Tabel 1. Samlede resultater for udsatte børn Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Ingen progression Negativ progression pct. pct. 1 pct. pct. pct. Således har 4 pct. af børnene samlet set oplevet progression. Samtidig er der dog også nogle, der af forskellige grunde ikke udvikler sig. Det drejer sig om pct. af børnene. En lille andel svarende til pct. har udviklet sig negativt under foranstaltningen. Samlet set er der tale om en vis positiv udvikling på tværs af de otte faktorer, hvilket fremgår af tabel. Der viser sig mest progression inden for områderne Kriminalitet, Fritidsforhold og venskaber samt, hvor mellem 4 og pct. oplever en positiv udvikling. 4 Resumé

5 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Tabel. Områder med størst positiv progression i 1 Positiv udvikling Kriminalitet pct. mere end ud af 1 Fritidsforhold og venskaber 44 pct. mere end 4 ud af 1 4 pct. mere end 4 ud af 1 Note: Resultaterne er udtryk for udsatte børn, der har opfyldt progressionsmålet eller oplevet progression De samlede resultater viser endvidere, at en del af de udsatte børn udvikler sig i negativ retning på trods af indsatsen fra foranstaltningerne (jf. tabel ). For de områder, hvor der er flest (Kriminalitet og Sundhedsforhold) oplever hhv. 11 og pct. af de udsatte børn en negativ progression, mens dette er tilfældet for færre end 1 ud af 1 børn på de resterende områder. Tabel. Områder med størst negativ progression i 1 Negativ udvikling Kriminalitet pct. mindre end ud af 1 Sundhedsforhold 11 pct. ca. 1 ud af 1 Note: Resultaterne er udtryk for udsatte børn, der har opfyldt progressionsmålet eller oplevet progression Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at Kriminalitet, der er det område med størst negativ udvikling, også er det område, hvor der er størst positiv udvikling. Dog skal man være varsom i tolkning af resultaterne på kriminalitetsområdet, idet få børn har problemer på dette område, hvorfor progressionsopgørelserne kun er baseret på registreringer. Sammenlignet med antallet af registreringer på de øvrige faktorer, der gennemsnitlig ligger på 1, må det siges at være relativt lavt. Områder hvor flest børn har problemer Ved at inkludere børn, som ingen problemer eller støttebehov har på en eller flere faktorer i opgørelserne, kan resultaterne give indikationer af, på hvilke områder de udsatte unge har mest ondt i livet. Resultaterne viser, at på områderne,,, samt Fritidsforhold og venskaber, oplever langt de fleste problemer i større eller mindre grad. Således oplever mellem pct. og 7 pct. problemer på disse områder. Omvendt har langt færre børn problemer på områderne Sundhedsforhold, Selvhjulpenhed og Kriminalitet. På kriminalitetsområdet gælder, at kun 1 pct. af de udsatte børn har et reelt problem. Gennemsnitlig status og udvikling Progressionsmålingerne alene siger ikke noget om, hvorvidt der sker forbedringer for børn med større eller mindre problembelastning. Når man kigger på sammenhængen mellem den gennemsnitlige problembelastning hos de udsatte børn ved indskrivning og den gennemsnitlige forbedring eller forværring, der er opnået, viser resultaterne, at der på alle otte områder er sket en gennemsnitlig forbedring. Omfanget af forbedringen varierer dog en anelse, og det er på områderne,, Fritidsforhold og venskaber samt, at Resumé

6 Resultatdokumentation 1 - børneområdet den største gennemsnitlige forbedring ses. Dette er særligt bemærkelsesværdigt, idet disse områder også er karakteriseret ved, at de udsatte børn har den gennemsnitlig største problembelastning. Resultaterne tyder således på, at der er en sammenhæng mellem de udsatte børns initiale problembelastning og niveauet for forbedringer. Resumé

7 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Indledning og formål Resultatdokumentation er en systematisk måde at opsamle viden om effekterne af den indsats, vi leverer over for brugerne. Konceptet er udviklet af Socialforvaltningen i Aarhus Kommune. Denne rapport gennemgår de dokumenterede resultater for børnetilbud i 1. I rapporten indgår resultaterne for børn, der har modtaget et tilbud på: Bøgholt, Børnehusene, Dalgården, Døgncentret, Familieteam 1 Vest, Familieteam Centrum, Familieteam Nord, Familieteam Syd, Familieværksted Centrum, Familieværksted Inter, Familieværksted Nord, Familieværksted Syd, Familieværksted Vest, Familieværksted Vest samt fra Miniinstitutionerne. Der afrapporteres dog kun særskilt på de tilbud, hvor der er over 1 registreringer. I 1 er tilbud på børneområdet og senere handicapområdet påbegyndt at registrere resultatdokumentation. Det er således muligt at afrapportere på alle tilbud på områderne for udsatte børn og unge samt for børn og unge med handicap. Denne rapport dokumenterer som nævnt indsatsen over for udsatte børn. I lignende rapporter dokumenteres resultaterne af indsatsen over for udsatte unge. Formålet med rapporten er, at de dokumenterede resultater anvendes på alle niveauer. Politisk og ledelsesmæssigt skal resultaterne anvendes til at vurdere, hvordan det går de børn og unge, der modtager ét af kommunens tilbud. Samtidig er det sigtet, at myndighedsrådgiverne anvender resultaterne som systematisk opfølgning på handleplanen og til at få et overblik over kommunens tilbud. Tilbuddene kan anvende resultaterne som opfølgning på den enkelte indsats og som input til den løbende faglige evaluering og udvikling. Resultatdokumentation indgår også som et særligt mål i Socialforvaltningens budgetbemærkninger og i mål- og effektstyringssystemet. I 1 er der foretaget opfølgning eller udskrivning i 7 tilfælde. Aarhus Kommune er således langt fremme i forhold til at dokumentere effekten af indsatsen rettet mod udsatte børn. Der findes ikke lignende resultater fra andre kommuner, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt, at foretage tværkommunale sammenligninger. Fremadrettet vil det imidlertid være muligt, at sammenligne resultaterne af indsatsen på børneområdet over tid og herigennem indhente viden om udviklingen år for år. Indledning og formål 7

8 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Metode og organisering Denne rapport bygger på data indsamlet i 1. I er resultatdokumentations-konceptet blevet revideret, således at skalaen og faktorerne er justeret. Der er derfor ikke fortaget sammenligninger på tværs af år. Hvordan registreres der? Registreringen foretages ved indskrivning, afklaring, opfølgning og udskrivning (se afsnit.). Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af den aktuelle situation (status) og dernæst opstilles mål for barnets/den unges udvikling frem mod næste status. Efter et halvt år følges der op på de mål, der er sat. Det kan således opgøres, hvorvidt der er sket progression, og hvorvidt de fastsatte mål er nået. I den forbindelse skal det nævnes, at fastholdelse af status for barnet/den unge ved ind- og udskrivning kan være et mål i sig selv. Vurderingen foretages ud fra en -4 skala. Skalaen går fra, som er det uproblematiske niveau, til 4, som er det mest problematiske niveau. Den bagvedliggende inddeling i de fem kategorier har følgende opbygning:. Har ingen problemer og kan klare sig uden støtte 1. Har milde problemer og har brug for let støtte. Har moderate problemer og har brug for nogen støtte. Har alvorlige problemer og har brug for megen støtte 4. Har et massivt problem, skal have omfattende støtte og kan ikke klare sig uden Hvornår registreres der? Resultatdokumentationen skal følge arbejdet med den lovpligtige handleplan, som udarbejdes af rådgiveren på socialcentret. Der skal udfyldes et resultatdokumentations-skema i hver enkelt sag på følgende tidspunkter: Ved indskrivning i et nyt tilbud måneder efter indskrivning (afklaring) Herefter hver. måned Ved udskrivning Afklaringen efter måneder foretages kun, hvis det findes nødvendigt at korrigere i forhold til indskrivning. I de tilfælde, hvor der foretages en afklaring efter måneder, ses der bort fra registreringen ved indskrivningen. 8 Metode og organisering

9 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Hvem registrerer? Udgangspunktet er, at registreringen skal foregå i et samspil mellem bestiller- og udførerdelen, dvs. rådgiveren på myndighedsområdet på den ene side og anbringelsesstedet på den anden side. Denne procedure skal sikre en præcis og valid udfyldelse af resultatdokumentationen. Datamaterialets kvalitet og analysestrategi På baggrund af det tilbundsgående forarbejde for udviklingen af resultatdokumentation vurderes datas validitet at være høj. I udviklingsprocessen er der inddraget en lang række fagpersoner, herunder repræsentanter fra såvel udfører som myndighedsområdet, der har deltaget i udvælgelsen og kvalificeringen af kategorierne. Desuden har resultatdokumentationen gennemgået en større test. Endvidere er konceptet i 1 igangsat på rådgiversiden og er fortsat under implementering. Det er ikke muligt at sige noget om, hvorvidt det har påvirket datakvaliteten. Men eftersom rådgiverens rolle er at kvalitetssikre det dokumentationsarbejde, der er foretaget på tilbuddene, må det antages, at de præsenterede resultater viser et mere retvisende billede af børnenes udvikling, end hvis rådgiverne ikke havde været inddraget. Grundlaget for progressionsmålingerne er 7 registreringer. Størrelsen af datamaterialet er tilstrækkeligt stort til, at man kan sige, at det tegner et dækkende billede. Dog skal man særligt ved opdeling på de enkelte tilbud være opmærksom på, at resultaterne kan være sårbare over for enkelte meget tunge eller modsat meget succesfulde forløb, som påvirker resultatet i uhensigtsmæssig stor grad. Det er derfor nødvendigt, at resultaterne tages med forbehold herfor. Det nye resultatdokumentationskoncept, der er indført fra og videreført i 1, adskiller sig fra det gamle koncept ved, at målene opstilles for ½ år ad gangen. I afrapporteringerne fremgår graden af målopfyldelse og progression samlet set for alle registreringer, der er foretaget. Det betyder, at det samme individ kan optræde flere gange, hvis der er foretaget to eller flere opfølgninger på den pågældende person. Der er dog intet i datamaterialet, der tyder på systematiske skævheder, fx at der er foretaget flere målinger på mere problembelastede børn eller omvendt. I afsnittene nedenfor gennemgås resultaterne. I første omgang gennemgås resultaterne for de børn, hvor status viser, at der er et problem og støttebehov. I det efterfølgende præsenteres resultaterne, hvori alle børn indgår. Det vil sige børn, der er vurderet til ikke at have et problem og støttebehov på en given faktor, indgår i beregningen af den overordnede udvikling på denne faktor. Metode og organisering

10 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Samlet progression I tabellen nedenfor fremgår de overordnede resultater af indsatsen på børneområdet. I denne analyse indgår alene børn, som det er muligt at influere med den indsats der gives. Det vil sige børn, som ikke er vurderet uproblematiske på en eller flere faktorer. Tabel 4. Samlede resultater for udsatte børn. Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Ingen progression Negativ progression pct. pct. 1 pct. pct. pct. Det fremgår af tabellen, at en andel svarende til 4 pct. af børnene har oplevet fremgang under foranstaltningen. 1 pct. af børnene har oplevet opfyldelse af fastholdelsesmålet, pct. har ikke oplevet nogen progression, og en lille andel på pct. har gennemgået en negativ udvikling i 1. I figur 1 nedenfor er resultaterne på de otte faktorer illustreret. På tværs af områderne er det helt overordnede billede, at der sker en positiv udvikling for størstedelen af de udsatte børn, mens der samtidig er en del, der af forskellige grunde ikke udvikler sig positivt. Figur 1. Progression for de udsatte børn Sundhedsforhold 8 11 Fritidsaktiviteter og venskaber 1 8 Selvhjulpenhed Kriminalitet 1 % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Ingen progression Negativ progression *Anm.: (n=), (n=1), (n=177), Sundhedsforhold (n=), Fritidsforhold og venskaber (17), Selvhjulpenhed (11), (17), Kriminalitet () 1 Samlet progression

11 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Tabel. Forklaring til kategorierne Kort tekst Forklaring (for den pågældende parameter) Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Ingen progression Negativ progression Barnet har udviklet sig positivt under foranstaltningen, og målet er nået. Barnet har udviklet sig positivt under foranstaltningen, men målet er ikke nået. Status for barnet er det samme ved ind- og udskrivning, og det var målsætningen at den unge skulle fastholdes på dette niveau. Barnet har ikke udviklet sig under forløbet, selvom det var målsætningen. Barnet har udviklet sig negativt under foranstaltningen. Resultaterne viser, at der er fremgang på alle faktorer. På tværs af de forskellige områder har der været en progression i overensstemmelse med de opsatte mål hos mellem 7 og pct. af de udsatte børn. Den mindste progression er forekommet i kategorien Selvhjulpenhed, mens den største progression ses i kategorien Kriminalitet. Dog skal det bemærkes, at langt størstedelen af børnene ikke har noget problem med kriminalitet, hvilket betyder, at ovenstående opgørelse er baseret på kun tilfælde, hvorfor få personer kan påvirke resultaterne relativt meget i positiv eller negativ retning. Kriminalitetsfaktoren er derfor vanskelig at sammenligne med de øvrige faktorer, idet antallet af registreringer er markant højere på de syv andre områder. Sammenlægges de to kategorier Progressionsmål opfyldt og Progression (uden opfyldelse af mål) 1, ses, at en andel på 4 pct. eller derover oplever fremgang på alle områderne bortset fra Selvhjulpenhed og. Derudover er der mere end pct., der udvikler sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål vedrørende,, Fritidsforhold og venskaber, Sundhedsforhold samt Kriminalitet. Generelt er det kun få af de udsatte børn, der udvikler sig i negativ retning. For de områder, hvor der er flest (Kriminalitet og Sundhedsforhold), drejer det sig om hhv. og 11 pct. af de udsatte børn. Også, og er områder, hvor andelen af udsatte børn, der udvikler sig negativt, er relativ stor sammenlignet med de andre områder ( pct.). Det er problematisk, at nogle af de udsatte børn udvikler sig i negativ retning, mens de modtager tilbud fra Aarhus Kommune, men omvendt ved vi ikke, hvordan disse børn ville have udviklet sig, hvis de ikke modtog tilbud. Derfor er det fortsat et ubesvaret spørgsmål, om den negative udvikling disse udsatte børn oplever, kan kædes sammen med kvaliteten af de forskellige tilbud, der indgår i resultatdokumentationen. Og da Aarhus Kommune er foregangskommune i forhold til at tilvejebringe viden om resultaterne af indsatsen på børneområdet, er det ikke muligt, at sammenligne med andre kommuner - og på den måde få et billede af, hvordan udsatte børn i andre kommuner udvikler sig under indsatsen. På sigt vil Aarhus Kommune sammenligne resultaterne over tid, hvilket kan give indikationer af det niveau for udvikling såvel positivt som negativt man kan forvente. 1 Når der i rapporten anvendes betegnelserne: fremgang, progression eller positiv udvikling henvises der til de to kategorier progression og progressionsmål opfyldt sammenlagt. I de tilfælde, hvor der kun menes progressionsmål opfyldt vil det fremgå eksplicit. Samlet progression 11

12 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Analyse af undersøgelsens samlede resultater I resten af rapportens analyser vil alle børn indgå i opgørelserne. Det vil sige, at børn, der intet problem eller støttebehov har (scoret ), indgår i de samlede beregninger. I figur nedenfor er resultaterne på de otte faktorer illustreret. Figuren viser, at størstedelen af de udsatte børn på alle faktorer enten har udvist progression, opnået målopfyldelse (det grønne område) eller er uproblematiske (det hvide område). En del har ikke oplevet progression (det gule område), mens kun en mindre gruppe har udviklet sig negativt på de forskellige faktorer (det røde område). Figur. Progression for de udsatte børn. N= Sundhedsforhold Fritidsaktiviteter og venskaber Selvhjulpenhed Kriminalitet % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Tabel. Forklaring til kategorierne Kort tekst Forklaring (for den pågældende parameter) Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Barnet har udviklet sig positivt under foranstaltningen, og målet er nået. Barnet har udviklet sig positivt under foranstaltningen, men målet er ikke nået. Status for barnet er det samme ved ind- og udskrivning, og det var målsætningen, at den unge skulle fastholdes på dette niveau. Barnet var uden problemer ved både ind- og udskrivning. Barnet har ikke udviklet sig under forløbet, selvom det var målsætningen. Barnet har udviklet sig negativt under foranstaltningen. Analyse af undersøgelsens samlede resultater

13 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Resultaterne viser, at der er fremgang på alle faktorer. På tværs af de forskellige områder har der været en progression i overensstemmelse med de opsatte mål hos mellem 8 og 7 pct. af de udsatte børn. Den største progression ses i kategorien, hvilket er positivt, eftersom det er det område, hvor andelen af børn, der har problemer, er langt størst. Sammenlægges de to kategorier Progressionsmål opfyldt og Progression (uden opfyldelse af mål), er den største progression forekommet inden for områderne:, samt Fritidsforhold og venskaber, hvor mere end pct. af børnene viser fremgang. Derudover er der mere end 4 pct., der udvikler sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål vedrørende,, Fritidsforhold og venskaber samt, mens dette er tilfældet for hele 4 pct., når det gælder. Generelt er det kun få af de udsatte børn, der udvikler sig i negativ retning. For de områder, hvor der er flest (, og Sundhedsforhold, ) drejer det sig om hhv., 7, og pct. af de udsatte børn. Det er bemærkelsesværdigt, at området med størst negativ udvikling også er det område, hvor der er størst positiv udvikling. er altså det område, hvor børnene oplever den største progression, men både i positiv og negativ retning. Også og Sundhedsforhold er områder, hvor andelen af udsatte børn, der udvikler sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål, er forholdsvis stor, men hvor der altså også er en relativ stor andel, der udvikler sig negativt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at områderne, og også er nogle af de områder, hvor andelen af børn, der har problemer, er højest set i forhold til de øvrige faktorer. Gennemsnitlig status og udvikling Figur siger ikke direkte noget om, hvor problembelastede børnene er på de enkelte faktorer. Det kan derimod ses af figur, som til gengæld ikke siger noget om, hvor mange, der udvikler sig i henholdsvis positiv og negativ retning. Figuren læses således, at hele søjlen er den gennemsnitlige problembelastning (på en skala fra til 4) ved indskrivning, hvis der er tale om en forbedring. Det grønne område markerer den gennemsnitlige forbedring. Hvis der derimod er tale om en forværring er hele søjlen imidlertid den gennemsnitlige problembelastning ved udskrivning. Det røde område markerer i disse tilfælde den gennemsnitlige forværring. Når der i rapporten anvendes betegnelserne: fremgang, progression eller positiv udvikling henvises der til de to kategorier progression og progressionsmål opfyldt sammenlagt. I de tilfælde, hvor der kun menes progressionsmål opfyldt vil det fremgå eksplicit. Analyse af undersøgelsens samlede resultater

14 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Figur. Samlet status og udvikling.,,1 1,78,8 1,1, Sundhedsforhold 1,, Indskrivning/Udskrivning Fritidsaktiviteter og venskaber 1,44, Forværring Selvhjulpenhed,84, Forbedring 1,47,4 Kriminalitet,,1 1 4 Figuren viser for det første, at der er sket forbedringer på tværs af alle områderne. Videre fremgår det, at Sundhedsforhold er det område, hvor der har været den mindste gennemsnitlige forbedring (, på skalaen -4), mens de udsatte børn har flyttet sig mest vedrørende (,8). Ses der samlet på alle faktorer, tyder noget på, at der en systematik i, at mindre eller mere problembelastning på en faktor betinger niveauet for den gennemsnitlige forbedring. Således ses det, at de områder, hvorpå de udsatte børn har den største problembelastning (, Fritidsforhold og venskaber samt ), også er de områder, hvor de største forbedringer er forekommet. Den gennemsnitlige forbedring ser således ud til at afhænge af niveauet for problembelastning ved indskrivning. Dette kan muligvis hænge sammen med, at det relative udviklingspotentiale er størst hos børn, der ved indskrivning har en relativ stor problembelastning. Dog ville en modsatrettet hypotese være, at udsatte børn med lav problembelastning også er de børn, der er nemmest at rykke i en positiv retning, idet de alt andet lige har et lavere niveau af problemer ved indskrivning i foranstaltningen. Den hypotese bliver i denne omgang imidlertid afvist. Figur ovenfor viste, at en gruppe af de udsatte børn udvikler sig negativt, men på baggrund af figur står det klart, at den positive udvikling samlet set overstiger den negative udvikling på samtlige parametre. Det er på baggrund af figur ikke overraskende, idet langt flere udvikler sig positivt end negativt. Analyse af undersøgelsens samlede resultater

15 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Delanalyser af de enkelte foranstaltninger Følgende afsnit vedrører resultaterne for de enkelte tilbud, der indgår i resultatdokumentationen på området for udsatte børn. Som nævnt i indledningen afrapporteres der kun særskilt på de tilbud, hvor der er over ti registreringer. Dette gør sig gældende for følgende foranstaltninger: Bøgholt, Familieteam 1 Vest, Familieteam Centrum, Familieværksted Inter, Familieværksted Nord, Familieværksted Syd, Familieværksted Vest samt Miniinstitutionerne. Bøgholt Resultaterne på Bøgholt viser ligesom de samlede resultater gennemgående en overvejende positiv progression. De faktorer, hvor flest har udvist fremgang, er, samt Kriminalitet. Her er andelen af de udsatte børn, der enten har opfyldt deres progressionsmål eller som har oplevet progression hhv. 4, 44 og 1 pct. Det er dernæst bemærkelsesværdigt, at der med undtagelse af faktorerne og Fritidsforhold og Venskaber ses en fremgang hos mere en pct. af børnene. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at der er stor forskel på de samlede resultater og resultatet fra Bøgholt. Ud fra en gennemsnitlig betragtning mht. andelen af udsatte børn, der opfylder deres progressionsmål, er andelen på Bøgholt generelt større end andelen i den samlede opgørelse. Dette ses bl.a. på faktorerne Udvikling og Adfærd samt Kriminalitet, hvor en meget stor andel af de udsatte børn har opfyldt deres progressionsmål. Figur 4 viser ydermere, at der på de fleste områder også er børn, der udvikler sig i negativ retning. Det drejer sig især om områderne, Selvhjulpenhed samt Kriminalitet, hvor andelen af udsatte børn med en negativ progression er hhv., 1 og pct. De to områder ( og Kriminalitet), hvor andelen af udsatte børn med fremgang er størst, er således også de områder med den største andel af børn, der udvikler sig i negativ retning. Herudover er der ingen systematiske sammenhænge mellem andelen af børn, der oplever hhv. positiv eller negativ progression på de forskellige områder. Resultaterne viser også, at ingen er vurderet uproblematiske på nogen af faktorerne. Ser man på de gennemsnitlige resultater for status og udvikling, viser det sig, at der er sket en forbedring på alle faktorer. Sammenlignet med den samlede status og udvikling er der på Bøgholt tale om forholdsvis store forbedringer. Desuden viser figur, at der er stor forskel på, hvor stor en forbedring, der er tale om (mellem,4 og 1, på skalaen -4). Delanalyser af de enkelte foranstaltninger 1

16 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Figur 4. Progression for de udsatte børn på Bøgholt. N= Sundhedsforhold Fritidsaktiviteter og venskaber Selvhjulpenhed Kriminalitet 4 1 % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Endvidere fremgår det af figuren, at de udsatte børn på Bøgholt generelt har en meget stor problembelastning på stort set alle områder. Således er problembelastningen 4, på skalaen -4, både mht. Sundhedsforhold, Fritidsforhold og venskaber, Selvhjulpenhed og. Gennemsnitbelastningen for de udsatte børn ved indskrivningen mht. områderne Udvikling og Adfærd samt lå tæt på den maksimale belastningsgrad. Der er ikke umiddelbart, som i tilfældet med de samlede resultater, nogen sammenhæng mellem de gennemsnitlige initiale problembelastninger og graden af forbedring. Dette ses bl.a. på området Kriminalitet, der har den næstlaveste gennemsnitlige problembelastning, men som også er det område med den største grad af forbedring (1,). Figur. Status og udvikling for de udsatte børn på Bøgholt. N=17,87,,4,4 1,,4 Sundhedsforhold,,4 Indskrivning/Udskrivning Fritidsaktiviteter og venskaber,,7 Forværring Selvhjulpenhed,4, Forbedring,,8 Kriminalitet 1,8 1, 1 4 Delanalyser af de enkelte foranstaltninger

17 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Familieteam 1, Vest Resultaterne fra Familieteam 1, Vest viser, at der også her er sket en overvejende positiv udvikling. Områderne,, Fritidsforhold og venskaber samt er de områder, hvor den største andel af de udsatte børn (mellem 18 og pct.) oplever en fremgang. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at op mod hhv. og 8 pct. af de udsatte børn udvikler sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål vedrørende og. Videre skal det bemærkes, at alle de udsatte børn tilsyneladende er uproblematiske, når det angår faktoren Kriminalitet. En meget lille andel af de udsatte børn, som er tilknyttet Familieteam 1, Vest, udvikler sig i negativ retning. Det er således alene på områderne Sundhedsforhold og Fritidsforhold og venskaber, der er forekommet en negativ udvikling, hvor dette viser sig for hhv. og pct. af de udsatte børn. Figur. Progression for de udsatte børn i Familieteam 1, Vest. N= Sundhedsforhold Fritidsaktiviteter og venskaber 18 Selvhjulpenhed Kriminalitet 1 % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Figur 7 viser, at de udsatte børn i Familieteam 1, Vest, generelt har en forholdsvis lav gennemsnitlig problembelastning. Desuden har der været en overvejende positiv udvikling på tværs af områderne. Således er der på de fleste områder sket forbedringer i problembelastningen. Området er det område, hvor de udsatte børn har den største initiale problembelastning, og det er også på dette område, at den største forbedring ses (,4). Denne tendens er gennemgående, således at mindre eller mere problembelastning på en faktor syntes at betinge niveauet for den gennemsnitlige forbedring. Delanalyser af de enkelte foranstaltninger 17

18 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Figur 7. Status og udvikling for de udsatte børn i Familieteam 1, Vest. N=,8, 1,7,4,7, Sundhedsforhold,4, Fritidsaktiviteter og venskaber,, Selvhjulpenhed,, Indskrivning/Udskrivning Forværring Forbedring,7, Kriminalitet, 1 4 Familieteam Centrum De udsatte børn i Familieteam Centrum viser ligeledes generelt en fremgang, om end den er en smule mindre end den fremgang, der ses i undersøgelsens samlede resultater. De områder, hvor der har været fremgang for flest er:, samt Fritidsforhold og venskaber, hvilket svarer til de områder, hvor en stor andel udviste progression i den samlede opgørelse. Mens pct. af de udsatte børn har udvist progression eller opfyldt deres progressionsmål på området, har hhv. og 8 pct. af de udsatte børn udvist fremgang ift. og Fritidsforhold og venskaber. På få af faktorerne gør det sig gældende, at der er en andel af de udsatte børn, som udvikler sig i negativ retning. På områderne og, viser dette sig for hhv. og pct. af de udsatte børn i Familieteam Centrum. Det bemærkelsesværdige i denne sammenhæng er dog, at hele pct. af de udsatte børn udviser en negativ progression ift. faktoren. Sammenlignet med resultaterne fra de øvrige tilbud er det en forholdsvis stor andel, som faktisk svarer til den andel af udsatte børn, der udvikler sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål. 18 Delanalyser af de enkelte foranstaltninger

19 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Figur 8. Progression for de udsatte børn i Familieteam centrum. N = Sundhedsforhold 1 1, Fritidsaktiviteter og venskaber 1 8 Selvhjulpenhed Kriminalitet % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Med hensyn til status og udvikling hos de udsatte børn i Familieteam Centrum er det overordnede billede, at der er sket forbedringer på de fleste områder. Generelt er problembelastningen på tværs af områderne en anelse lavere end den gennemsnitlige problembelastning i de samlede resultater. Kun på området overstiger den gennemsnitlige problembelastning på skalaen -4. På dette område ses også den største forbedring (,4). Resultaterne viser desuden, at områderne og Fritidsforhold og venskaber, hvor de udsatte børn i Familieteam Centrum også har store problembelastninger, samtidig er områder med store forbedringer. Således er der også her en tendens til, at den gennemsnitlige forbedring er sammenhængende med niveauet for problembelastning ved indskrivningen. På et enkelt område () er der forekommet en forværring, dog er der tale om en ganske beskeden tilbagegang (,). Delanalyser af de enkelte foranstaltninger 1

20 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Figur. Status og udvikling for de udsatte børn i Familieteam Centrum. N=.,1,7 1,4,4 1,4,4 Sundhedsforhold,8,11 Indskrivning/Udskrivning Fritidsaktiviteter og venskaber 1,47, Forværring Selvhjulpenhed,7 Forbedring Kriminalitet, 1,11,, 1 4 Familieværksted Inter Det overordnede billede er, at der er sket en positiv udvikling for en stor andel af de udsatte børn på Familieværkstedet Inter. På tværs af de forskellige områder har der været progression i overensstemmelse med de opsatte mål hos mellem og pct. Resultaterne viser endvidere, at hele 4 pct. eller mere af de udsatte børn har udvist fremgang på områderne:,, Fritidsforhold og venskaber samt. Desuden skal det bemærkes, at over pct. af de udsatte børn udvikler sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål på faktoren Fritidsforhold og venskaber. Generelt er der kun få, der udvikler sig i en negativ retning. Dette gør sig gældende for mellem og pct. af de udsatte børn på faktorerne,, Sundhedsforhold samt Fritidsforhold og venskaber. Delanalyser af de enkelte foranstaltninger

21 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Figur 1. Progression for de udsatte børn på Familieværksted Inter. N=. 1 7 Sundhedsforhold 18 Fritidsaktiviteter og venskaber 11 Selvhjulpenhed Kriminalitet 1 % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Figur 11 viser, at de udsatte børn på Familieværksted Inter generelt har en forholdsvis lav gennemsnitlig problembelastning. Desuden viser resultaterne, at der har været fremgang på samtlige faktorer, og at der på mange faktorer er tale om forholdsvis store forbedringer. Den mindste forbedring (,) er forekommet på faktoren Kriminalitet, (dog har en andel på 1 % intet kriminalitetsproblem) der også er det område med den laveste initiale problembelastning, mens den største forbedring (,88) ses på faktoren. Der syntes at være en tendens til, at områder med stor problembelastning også er de områder, hvor der sker størst forbedringer, omend sammenhængen ikke er gennemgående systematisk. Figur 11. Status og udvikling for de udsatte børn på Familieværksted Inter. N=.,4,4 1,1,88 1,,4 Sundhedsforhold,7, Indskrivning/Udskrivning Fritidsaktiviteter og venskaber Selvhjulpenhed,7,,1,81 Forværring Forbedring 1,1, Kriminalitet,, 1 4 Delanalyser af de enkelte foranstaltninger 1

22 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Familieværksted Nord Resultaterne fra Familieværksted Nord viser, at udviklingen er overvejende positiv. Områderne,, samt Fritidsforhold og venskaber, er de områder, hvor andelen af de udsatte børn, som oplever fremgang, er størst (mellem 1 og 4 pct.). Desuden er det bemærkelsesværdigt, at op mod pct. af de udsatte børn udvikler sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål på faktoren. Videre skal det bemærkes, at en meget stor andel af de udsatte børn i Familieværksted Nord er uproblematiske hvad angår faktoren Kriminalitet. Resultaterne viser desuden, at der på de fleste områder også er børn, der udvikler sig i negativ retning. De områder, hvor andelen af udsatte børn, som har udviklet sig negativt, er størst:, Sundhedsforhold og (mellem 7 og pct.). Området Kriminalitet skiller sig ud ved, at ingen af de udsatte børn har udvist negativ progression. På de resterende faktorer gælder dette for pct. eller derunder. Figur. Progression for de udsatte børn i Familieværksted Nord. N= Sundhedsforhold 7 7 Fritidsaktiviteter og venskaber 1 Selvhjulpenhed 7 7 Kriminalitet % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Med hensyn til status og udvikling for de udsatte børn i Familieværksted Nord er det gennemgående, at der er tale om forbedringer. Sammenlignet med de samlede resultater, er der dog tale om forholdsvis små forbedringer, hvilket formentlig hænger sammen med, at de udsatte børn på tværs af faktorerne, generelt har forholdsvis lave initiale problembelastninger. Også i Familieværksted Nord er områderne og de områder med den største gennemsnitlige problembelastning. Generelt er tendensen, at der på områder med lavere initial problembelastning er forekommet mindre forbedringer (f.eks. Sundhedsforhold, Delanalyser af de enkelte foranstaltninger

23 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Selvhjulpenhed, ), end det er tilfældet på områder, hvor der er en større initial problembelastning. Figur. Status og udvikling for de udsatte børn i Familieværksted Nord. N=4.,4,1 1, 1,,4, Sundhedsforhold Fritidsaktiviteter og venskaber Selvhjulpenhed,,,7,,,4 Indskrivning/Udskrivning Forværring Forbedring,,4 Kriminalitet,4, 1 4 Familieværksted Syd Resultaterne fra Familieværksted viser ligesom de samlede resultater gennemgående en overvejende positiv progression. Også her er blandt de områder, hvor andelen af udsatte børn, der har udvist fremgang, er størst (4 pct.). Faktorerne Sundhedsforhold og er også områder, hvor andelen, der enten har haft progression eller opfyldt deres progressionsmål, er stor (hhv. og 7 pct.). På faktorerne, Sundhedsforhold og har mere end pct. af de udsatte børn udviklet sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål, mens dette viser sig for over 4 pct. på området. Kun ganske få af de udsatte børn på Familieværksted Syd udvikler sig i negativ retning. For det område, hvor der er flest (), drejer det sig om 11 pct. På faktorerne Udvikling og adfærd, samt Fritidsforhold og venskaber gør det sig gældende for mellem og pct. af de udsatte børn. På de øvrige faktorer er der ikke forekommet en negativ udvikling. Delanalyser af de enkelte foranstaltninger

24 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Figur. Progression for de udsatte børn i Familieværksted Syd. N= Sundhedsforhold 8 11 Fritidsaktiviteter og venskaber Selvhjulpenhed Kriminalitet 8 % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Ser man på de gennemsnitlige resultater for status og udvikling viser det sig, at der er sket en forbedring på samtlige faktorer. På flere faktorer er der tale om forholdsvis store forbedringer, men figur 1 viser også, at der er stor forskel på, hvor stor en forbedring, der er tale om (mellem,4 og, på skalaen -4). På tværs af faktorer ligger den gennemsnitlige problembelastning generelt på niveau med den gennemsnitlige problembelastning, der gør sig gældende for de samlede resultater. De områder, hvor de udsatte børn på Familieværksted Syd udviste størst problembelastning ved indskrivningen, var:, samt Fritidsforhold og venskaber. Resultaterne fra flere af de øvrige tilbud viser en tendens til, at der er en sammenhæng mellem den initiale problemtyngde og graden af forbedring. Dette syntes ikke at være tilfældet her. Eksempelvis er der på faktorerne og, som er de områder, hvor de udsatte børn udviste den største problembelastning ved indskrivningen, stor forskel på graden af forbedring (hhv., og,4). Figur 1. Status og udvikling for de udsatte børn i Familieværksted Syd. N=1.,, 1, 1,4,4, Sundhedsforhold Fritidsaktiviteter og venskaber Selvhjulpenhed,7,7 1,11,,, Indskrivning/Udskrivning Forværring Forbedring,74,7 Kriminalitet,11, Delanalyser af de enkelte foranstaltninger

25 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Familieværksted Vest Det overordnede billede for Familieværksted Vest er, at der er sket en positiv udvikling for en stor andel af de udsatte børn. Med undtagelse af faktoren Kriminalitet, har der været progression i overensstemmelse med de opsatte mål hos mellem og pct. på tværs af de otte foranstaltninger. Resultaterne viser endvidere, at hele 4 pct. eller mere har udviklet sig positivt på faktorerne:, Fritidsforhold og venskaber samt. Desuden skal det bemærkes, at over 7 pct. af de udsatte børn har udvist fremgang på området. Generelt er der kun få, der udvikler sig i en negativ retning. Dette viser sig for mellem og pct. af de udsatte børn på faktorerne,, Sundhedsforhold, selvhjulpenhed samt. Figur. Progression for de udsatte børn i Familieværksted Vest. N= Sundhedsforhold Fritidsaktiviteter og venskaber Selvhjulpenhed 4 8 Kriminalitet 4 % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Resultaterne for status og udvikling på Familieværksted Vest viser, at der er forekommet store forbedringer på stort set alle faktorerne. Forbedringerne ligger mellem, og 1 på skalaen -4. Selvhjulpenhed er det område, hvor den mindste gennemsnitlige forbedring er forekommet, mens de udsatte børn har flyttet sig mest vedrørende. Sammenlignet med de samlede resultater er der tale om nogle forholdsvis store forbedringer. Som det viste sig for Familieværksted Syd, er der ikke umiddelbart nogen systematik i, at mindre eller mere problembelastning på en faktor betinger niveauet for den gennemsnitlige forbedring. Delanalyser af de enkelte foranstaltninger

26 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Figur 17. Status og udvikling for de udsatte børn i Familieværksted Vest. N=.,1,48,7 1,8,7 Sundhedsforhold,78,44 Indskrivning/Udskrivning Fritidsaktiviteter og venskaber,,78 Forværring Selvhjulpenhed,, Forbedring,44, Kriminalitet,, 1 4 Miniinstitutionerne Figur 18 nedenfor viser, at andelen af de udsatte børn, der har opfyldt deres progressionsmål, er forholdsvis lav på Miniinstitutionerne (sammenlignet med de samlede resultater), mens andelen, der har opfyldt deres fastholdelsesmål, til gengæld er stor. Således har mellem og pct. af de udsatte børn udvist fremgang, på tværs af faktorerne, mens mellem 7 og 7 pct. opfylder målet om fastholdelse. De områder, hvor fremgangen er størst er, Sundhedsforhold, Fritidsforhold og venskaber samt, hvor der er tale om en fremgang på hhv. 1, og pct. Det overordnede billede er således, at mere end 4 pct. af de udsatte børn udvikler sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål på tværs af faktorer, på nær Kriminalitet. Resultaterne fra Miniinstitutionerne viser endvidere, at andelen af udsatte børn, som udvikler sig negativt, er forholdsvis stor, både sammenlignet med de samlede resultater og med resultaterne fra de øvrige tilbud i undersøgelsen. Figur 17 viser således, at der er negativ progression på samtlige faktorer. Kriminalitet er det område, hvor andelen af udsatte børn, der har udviklet sig negativt, er lavest (4 pct.), mens hele pct. har udviklet sig negativt vedrørende faktorerne og. På de resterende faktorer har mellem 7 og 18 pct. udvist negativ progression. Delanalyser af de enkelte foranstaltninger

27 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Figur 18. Progression for de udsatte børn i Miniinstitutionerne. N= Sundhedsforhold 11 1 Fritidsaktiviteter og venskaber 4 11 Selvhjulpenhed 7 7 Kriminalitet % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Figuren for status og udvikling for de udsatte børn i Miniinstitutionerne viser ovenstående resultater taget i betragtning ikke overraskende, at der på nogle faktorer er forekommet forværringer mht. problembelastningen. De faktorer, hvor dette gør sig gældende, er samt, hvor forværringen er hhv., og,4 på skalaen -4. Således er der trods alt tale om små forværringer i problembelastningen. På de resterende faktorer er der forekommet forbedringer på mellem, og,1 på skalaen -4. Den største forbedring ses på området Sundhedsforhold, mens forbedringen på området Kriminalitet er forholdsvis beskeden (,). Som på Familieværksted Syd og Vest, er der på Miniinstitutionerne ikke umiddelbart nogen systematisk sammenhæng mellem graden af forbedring/forværring og den initiale problembelastning. Delanalyser af de enkelte foranstaltninger 7

28 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Figur 1. Status og udvikling for de udsatte børn i Miniinstitutionerne. N=. 1,,,4,4 1,8,1 Sundhedsforhold 1,8,1 Indskrivning/Udskrivning Fritidsaktiviteter og venskaber 1,7, Forværring Selvhjulpenhed 1,,1 Forbedring 1,, Kriminalitet,, Delanalyser af de enkelte foranstaltninger

29 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Sammenligning af tilbuddene For at få et overblik over forskelle mellem de overordnede tilbudstyper, der indgår i rapporten, kan det være interessant at opstille resultaterne umiddelbart ved siden af hinanden. Følgende gennemgang er således en sammenligning af tilbuddene på tværs af faktorer. Figuren fremgår sidst i afsnittet. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at man bør være forsigtig med direkte sammenligning mellem de forskellige tilbud/tilbudstyper. De er forskellige og har forskellige målgrupper. Også internt i tilbuddene/tilbudstyperne kan der forekomme store variationer. Argumentet for at fremstille resultaterne er, at der kan være tilfælde, hvor det giver mening at sammenligne tilbuddene og dermed understøtte gensidig erfaringsudveksling. Der er ikke i fremstillingen sket nogen vægtning i forhold til fx foranstaltningsvarighed, intensitet eller ressourceindsats. Det overordnede billede for faktoren er, at en del af de udsatte børn på tværs af foranstaltningerne udvikler sig positivt i overensstemmelse med de fastsatte mål eller er uproblematiske. I ud af de 8 tilbud, der indgår i denne undersøgelse, er andelen af udsatte børn, der har udviklet sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål, pct. eller derover (Bøgholt og Familieværksted Vest). For de resterende er det pct. eller derover, bortset fra Familieteam Centrum, hvor det gælder for lidt over 1 pct.. På Bøgholt har 4 pct. udvist fremgang, mens dette gør sig gældende for hhv., og pct. af de udsatte børn i Familieværksted Inter, Familieværksted Syd og Familieværksted Vest. De tilbud, hvor færrest har oplevet fremgang, er Familieteam 1 Vest, Familieteam Centrum samt Miniinstitutionerne, hvor andelen af udsatte børn med fremgang er hhv., 8 og pct. Figur viser desuden, at der på de enkelte tilbud også er en andel af de udsatte børn, der udvikler sig i negativ retning. Mens dette kun viser sig for mellem og 4 pct. i Familieværksted Nord, -Syd og Vest har hhv. 1 og pct. af de udsatte børn tilknyttet Bøgholt og Miniinstitutionerne, udvist negativ progression. Med hensyn til faktoren er der forekommet progression hos en stor del af de udsatte børn på tværs af tilbuddene. På Familieværksted Vest har knap 8 pct. udviklet sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål. For Familieværksted Inter og Familieteam 1, Vest, Bøgholt samt Miniinstitutionerne, gælder dette for pct. eller mere. På fire ud af de otte tilbud har over pct. af de udsatte børn desuden udvist fremgang (Familieteam 1 vest, Familieteam Centrum, Familieværksted Inter, Familieværksted Syd), mens dette gør sig gældende for hele 7 pct. af de udsatte børn i Familieværksted Vest. På tværs af tilbuddene er der dog også en del af de udsatte børn, som har udvist negativ progression. Miniinstitutionerne har den højeste andel af udsatte børn, som har udvist negativ progression ( pct.), mens der i Familieteam 1 Vest og i Familieværksted Vest ikke er forekommet negativ progression. På de øvrige tilbud ligger andelen mellem og 7 pct. Sammenligning af tilbuddene

30 Resultatdokumentation 1 - børneområdet På Familieteam 1, Vest, Familieværksted Inter -Nord og Vest og Miniinstitutionerne, har over pct. af de udsatte børn haft fremgang eller udviklet sig i overensstemmelse med de fastsatte mål på faktoren. Hele 8 pct. har imidlertid udviklet sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål på Familieteam 1, Vest. På flere af tilbuddene er der desuden forekommet negativ progression. I Familieværksted Syd og på Miniinstitutionerne har hhv. 11 og 18 pct. udviklet sig negativt, mens det gælder for mellem og pct. i Familieteam Centrum samt Familieværksted Inter, -Nord og Vest. Både på Bøgholt, Familieværksted Syd samt på Miniinstitutionerne er andelen, der har udvist fremgang mht. Sundhedsforhold, omkring pct. I Familieværksted Inter og Vest er andelen hhv. 8 og pct., mens kun og 1 pct. af de udsatte børn i Familieteam 1 Vest og Familieteam Centrum har udvist fremgang. Den største andel af udsatte børn, der har udvist negativ progression, er i Miniinstitutionerne, hvor hele pct. har udviklet sig negativt. På de øvrige tilbud har mellem 7 og pct. udvist negativ udvikling, mens ingen af de udsatte børn i Familieværksted Syd og Familieteam Centrum har udviklet sig negativt. Også med hensyn til faktoren Fritidsforhold og venskaber klarer en stor andel af de udsatte børn sig godt. Figur 4 viser, at over pct. af de udsatte børn har udviklet sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål på denne faktor på 4 ud af de 8 foranstaltninger, der afrapporteres på: Familieteam 1, Vest, Miniinstitutionerne samt i Familieværksted Inter og Vest. På området Fritidsforhold og venskaber er det Familieværksted Inter, der har den højeste andel af udsatte børn, som har udvist en positiv udvikling ( pct.), mens Bøgholt har den laveste andel (17 pct.). På Miniinstitutionerne har pct. af de udsatte børn udviklet sig negativt, mens der hverken har været negativ progression i Familieteam Centrum og i Familieværksted Vest. På de øvrige foranstaltninger har mellem og pct. udvist negativ progression. Resultaterne på området for Selvhjulpenhed viser, at andelen, der har udviklet sig positivt, er forholdsvis lav på tværs af foranstaltningerne. De foranstaltninger, hvor andelen, der har udvist fremgang er størst, er andelen hhv. 4, 18 og 1 pct. (Bøgholt, Familieværksted Inter og Familieværksted Vest). Ingen af de udsatte børn, der er tilknyttet Familieteam Centrum, har udvist fremgang, mens mellem 1 og pct. har udviklet sig positivt på de øvrige tilbud. Dog er langt de fleste imidlertid vurderet uproblematiske på Familieteam Centrum. Det er positivt, at ganske få har haft en negativ progression. For flere af tilbuddene gør det sig gældende, at ingen af de udsatte børn har udvist negativ progression. På Bøgholt er der dog pct. af de udsatte børn, der har udviklet sig negativt, mens andelen på Miniinstitutionerne er 7 pct. Sammenligning på faktoren viser, at der er stor forskel på andelen af de udsatte børn, der har udvist fremgang på tværs af foranstaltningerne, mens fordelingen er mere jævn, når det angår andelen, der har udvist fremgang eller udviklet sig i overensstemmelse med de fastsatte mål. Familieteam centrum er den foranstaltning, hvor færrest har udviklet sig positivt (1 pct.), mens hhv. 4 og 47 pct. har opfyldt deres progressionsmål eller udvist progression i Familieværksted Inter og Familieværksted Vest. For flere af foranstaltningerne viser det sig, at der ikke er Sammenligning af tilbuddene

31 Resultatdokumentation 1 - børneområdet forekommet negativ progression. Dog har en del af de udsatte børn i Familieteam Centrum, Familieværksted Nord og på Miniinstitutionerne uviklet sig negativt (hhv., og pct.). Kriminalitet er den sidste faktor, hvorpå tilbuddene sammenlignes. Den største progression ses på Bøgholt, hvor hele 4 pct. har udviklet sig positivt. Det er dog også her flest har udvist negativ udvikling (1 pct.). På Miniinstitutionerne har pct. udvist fremgang, mens 4 pct. har udviklet sig negativt. Det er ikke overraskende, at andelen, som er uproblematiske på tværs af foranstaltningerne, er meget stor, idet ganske få børn har problemer relateret til kriminalitet. Figur. Progression på tværs af tilbud. Bøgholt 44 1 Familieteam 1, Vest 7 Familieteam Centrum 8 8 Familieværksted Inter 1 Familieværksted Nord 1 4 Familieværksted Syd 7 1 Familieværksted Vest 1 8 Miniinstitutionerne 4 8 % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Figur 1. Progression på tværs af tilbud. Bøgholt Familieteam 1, Vest 41 4 Familieteam Centrum Familieværksted Inter 7 Familieværksted Nord 1 7 Familieværksted Syd 7 7 Familieværksted Vest Miniinstitutionerne 4 % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Sammenligning af tilbuddene 1

32 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Figur. Progression på tværs af tilbud. Bøgholt 1 Familieteam 1, Vest 1 8 Familieteam Centrum 17 8 Familieværksted Inter Familieværksted Nord 4 Familieværksted Syd Familieværksted Vest 48 1 Miniinstitutionerne % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Figur. Progression på tværs af tilbud Sundhedsforhold. Bøgholt Familieteam 1, Vest Familieteam Centrum 1 1 Familieværksted Inter 18 Familieværksted Nord 7 7 Familieværksted Syd 8 11 Familieværksted Vest Miniinstitutionerne 11 1 % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Sammenligning af tilbuddene

33 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Figur 4. Progression på tværs af tilbud Fritidsforhold og venskaber. Bøgholt Familieteam 1, Vest 18 Familieteam Centrum 1 Familieværksted Inter 11 Familieværksted Nord 1 Familieværksted Syd Familieværksted Vest 7 1 Miniinstitutionerne 11 % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Figur. Progression på tværs af tilbud Selvhjulpenhed. Bøgholt Familieteam 1, Vest 71 Familieteam Centrum 8 1 Familieværksted Inter Familieværksted Nord 7 Familieværksted Syd 8 1 Familieværksted Vest Miniinstitutionerne 7 % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Sammenligning af tilbuddene

34 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Figur. Progression på tværs af tilbud. Bøgholt 7 1 Familieteam 1, Vest Familieteam Centrum 1 Familieværksted Inter 41 Familieværksted Nord 7 Familieværksted Syd 11 7 Familieværksted Vest 4 8 Miniinstitutionerne 7 % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Figur 7. Progression på tværs af tilbud Kriminalitet. Bøgholt 4 1 Familieteam 1, Vest 1 Familieteam Centrum Familieværksted Inter 1 Familieværksted Nord Familieværksted Syd 8 Familieværksted Vest 4 Miniinstitutionerne % 1% % % 4% % % 7% 8% % 1% Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression 4 Sammenligning af tilbuddene

35

36 CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.