Vejledning til effektvurdering på området for udsatte børn og unge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til effektvurdering på området for udsatte børn og unge"

Transkript

1 til effektvurdering på området for udsatte børn og unge EFFEKTVURDERING

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 2 2. Formål og intentioner med redskabet side 4 3. Opbygning af redskab side skalaen side 5 5. Fokusområder side 5 6. Opstilling af mål side 6 7. SMARTE mål side 6 8. Kadence for effektvurdering side 8 9. Fremgangsmåde side Arbejdsgange og samarbejde mellem myndighed og udfører side Inddragelse af barnet / den unge, forældre og andre relevante parter side Understøttende værktøjer side 17 Oktober 2015 Side 2

3 1. Indledning Dette er en vejleding til anvendelse af effektvurderingsredskabet 1 på området for udsatte børn og unge. Redskabet bygger på hidtidige erfaringer fra arbejdet med effektvurdering, elementer fra ICS 2 samt fra Socialstyrelsens udredningsværktøj. Redskabet skal bidrage til at styrke den socialfaglige indsats ved at: skabe en tværfaglig referenceramme om opgaveløsningen sikre en systematisk opfølgning på effekten af indsatsen understøtte dialogen om indsatsen mellem myndigheds- og udførerområdet i den enkelte sag med tæt inddragelse af forældrene og barnet/den unge kvalificere arbejdet med opstilling og omsætning af mål. Redskabet skal anvendes i den daglige praksis på såvel myndigheds- som udførerområdet med opsætning af konkrete og synlige mål for barnets/den unges udvikling. Redskabet er bygget op omkring de fem faktorer, som kendes fra 50 i serviceloven: Udvikling og adfærd Familieforhold Daginstitution, skole eller beskæftigelse Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber. Der er under disse faktorer forskellige undertemaer, som udfolder og definerer faktorerne. Faktorerne med undertemaerne ses af figuren på næste side, og disse er yderligere defineret og beskrevet i begrebshåndbogen. Det samlede materiale omkring effektvurdering kan findes og downloades på 1 Tidligere betegnet resultatdokumentation. 2 En sagsbehandlings- og udredningsmetode; Integrated Children s System. Side 3

4 Fritidsforhold og venskaber Fritidsforhold Venskaber Udvikling og adfærd Følelses- og adfærdsmæssige forhold Identitetsforhold Social fremtræden Selvstændighedsforhold Bolig Økonomi Kriminalitet Familieforhold Forældreforhold Søskendeforhold Øvrige slægtsforhold/netværk Sundhedsforhold Fysisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Livsstil Motoriske forhold Daginstitution, skole eller beskæftigelse Kognitive forhold Motivation Trivsel 2. Formål og intentioner med redskabet Hensigten er, at effektvurderingsredskabet skal: være enkelt og anvendeligt anvendes som redskab til en løbende vurdering af barnets funktionsniveau og kompetencer sikre systematik og klarhed i indsatsen og opfølgningen i fælles dialog mellem myndighed og udfører sikre inddragelse af barnet/den unge og forældrene, hvor dette er muligt tage udgangspunkt i 0-4-skalaen sikre mulighed for at dokumentere små fremskridt, som ikke er synlige på 0-4-skalaen. Redskabet er udviklet i et tæt samarbejde med relevante fagpersoner, medarbejdere og ledere fra Aarhus Kommune - Familier, Børn og Unge. Side 4

5 Hvad siger vejledningen til Serviceloven om effektvurdering? Handleplanens målsætninger skal derfor anføres så specifikt som muligt. Det betyder bl.a., at handleplanen skal give præcise og konkrete anvisninger på, hvad der skal ske i forhold til barnets eller den unges problemer. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt alene generelt at skrive, at der skal arbejdes på at forbedre barnets eller den unges relationer til jævnaldrene. Det bør fremgå, hvad der konkret skal ske, dvs. hvordan der skal arbejdes med barnets eller den unges relationer til jævnaldrende. ( ) En god handleplan med konkrete mål betyder således, at det bliver lettere for både barnet eller den unge og familien at danne sig et overblik over forløbet og forstå sammenhængen mellem de forskellige tiltag. Endelig betyder mere præcise beskrivelser af målene, at kommunalbestyrelsen får bedre muligheder for at foretage effektvurderinger og evalueringer. En klar beskrivelse af målene er således den første forudsætning for at kunne vurdere, om en foranstaltning bidrager til, at målene bliver nået. Dermed sikres ikke alene en bedre kvalitet i den enkelte sag, men også bedre muligheder for generelt at forbedre indsatsen via mere tværgående viden om effekterne af forskellige foranstaltninger. Kilde: Vejl af 7/1 2014, kap. 14 Handleplaner 3. Opbygning af redskab Effektvurderingsredskabet består af to niveauer faktorer og undertemaer. Effektvurderingen rummer både scoringer samt tekstbeskrivelser, som udspecificerer og konkretiserer tallene i forhold til det konkrete barn/den konkrete unge. Nærmere definition på faktorer og undertemaer kan ses i begrebshåndbogen. Side 5

6 Eksempel på faktor med undertemaer Faktor Udvikling og adfærd Undertema Følelses og adfærdsmæssige forhold Identitet Social fremtræden Selvstændighedsforhold skalaen Ved effektvurderingen vurderes barnets/den unges aktuelle funktionsniveau og kompetencer. Derefter opstilles mål for funktions- og kompetenceniveauet indtil næste opfølgning. Hertil benyttes en skala, der går fra 0-4. Værdierne på 0-4-skalaen er beskrevet i nedenstående figur: De enkelte værdier beskriver følgende om barnet/den unge 0 Har ingen udfordringer og kan klare sig uden støtte 1 Har milde udfordringer og har brug for let støtte 2 Har moderate udfordringer og har brug for nogen støtte 3 Har alvorlige udfordringer og har brug for megen støtte 4 Har massive udfordringer, har brug for omfattende støtte og kan ikke klare sig foruden. Side 6

7 5. Fokusområder Der udvælges et eller to fokusområder, som er de faktorer, indsatsen rettes og fokuseres imod. Valget af fokusområder afhænger af en vurdering af barnets/ den unges nærmeste udviklingszone, udviklingspotentialer og kompetenceniveau, samt hvor det er mest relevant at lægge fokus i indsatsen. Udvælgelsen af fokusområder er dermed et led i at strukturere og fokusere indsatsen omkring barnet/den unge. 6. Opstilling af mål I effektvurderingen opstilles der progressionsmål, hvor målet til næste opfølgning er, at barnet/den unge rykker sig på skalaen, eller vedligeholdelsesmål, hvor målet er at bevare status quo på skalaen. Der opstilles kun progressionsmål, hvis faktoren dækker et område, der arbejdes målrettet med i indsatsen, og hvis det skønnes realistisk, at der opnås tilstrækkelig forbedring til at rykke et trin på 0-4-skalaen frem til næste opfølgning. Der er desuden mulighed for at afkrydse, om barnet/den unge har haft fremgang siden sidste opfølgning, selv om barnet/den unge ikke har rykket sig på 0-4-skalaen på faktorniveau. Side 7

8 7. SMARTE mål I forlængelse af arbejdet med fokusområder opstilles der i effektvurderingerne såkaldte SMARTE mål. Begrebet dækker over, at målene er kendetegnet ved at være: R T let S M afgøres, A SPECIFIKKE Målene skal være konkrete, klare og utvetydige. Man skal beskrive, hvad man ønsker der skal ske, hvorfor det er vigtigt, hvem der er involveret, og hvor/i hvilke situationer det skal ske. MÅLBARE Målene skal formuleres i målbare termer, så der let kan følges op på, om målene er nået. Man må derfor forholde sig til, hvordan man skal kunne se, at der er sket udvikling, og hvordan det om målet er nået. ACCEPTEREDE, ATTRAKTIVE og ANSVARSFORDELTE Målene skal være interessante og relevante for at sikre ejerskab og motivation for at arbejde hen mod målet. Derudover skal det være klart, hvordan ansvaret er fordelt for, at målene nås. REALISTISKE Målene skal være realistiske, dvs. målene skal være inden for rækkevidde. Der kan derfor enten opstilles progressions- eller et vedligeholdelsesmål, alt efter hvad den professionelle vurderer er sandsynligt at nå frem mod næste opfølgning. Der må desuden tages højde for de ressourcer, der er til rådighed i perioden. TIDSBESTEMTE En tidsramme for målet hjælper familien/barnet og andre omkring familien/barnet til at holde fokus på, at der skal arbejdes hen imod målet. En tidsramme kan også hjælpe i forhold til at kunne lave mere fokuserede opfølgninger, der kan opdele måi delmål, der skal nås på vejen mod større mål. E EVALUERBARE Målene skal kunne evalueres. Det skal være klart, hvornår og hvordan man ønsker at følge op på sine mål. Side 8

9 Dette betyder, at et angivet mål på 0-4-skalaen skal følges af en udførlig beskrivelse af, hvilke kompetencer barnet/den unge konkret skal have tilegnet sig for at have opfyldt målet. Alle relevante parter skal være klar over, hvad målene refererer til og vedrører. Målene skal således være tydelige og kendte af barnet/forældrene/den unge i alle de tilfælde, hvor dette er muligt, og hvor det ikke vurderes at være uhensigtsmæssigt for barnets/den unges udvikling og trivsel. 8. Kadence for effektvurdering Hensigten er, at arbejdet med effektvurdering skal understøtte arbejdet med handleplanen, og derfor følger kadencen for effektvurdering det lovmæssige krav om opfølgningen på handleplanen 1. Første effektvurdering indgår i handleplanen, som myndighed udarbejder forud for opstart på et tilbud. Her vurderes og angives den aktuelle status på indskrivningstidspunktet, og der opstilles mål frem til anden opfølgning senest efter ni måneder. Hvis indsatsen forventes at vare kortere tid end ni måneder, opstilles der mål for hele den forventede indsatsperiode fra start til slut. Ved tremånedersopfølgningen har myndighed og udfører mulighed for i fællesskab at revidere status og mål, såfremt et øget kendskab til barnet/den unge fordrer en revidering. Status og mål ved tremånedersopfølgningen er baseline for sammenligning fremadrettet. Efter tremånedersopfølgningen laves der effektvurderinger i forbindelse med opfølgningen på handleplanen hver 6. måned. Kadence for effektvurdering Myndighed 3 måneder 6 måneder 6 måneder 6 måneder Indskrivning Opfølgning Baseline Opfølgning Opfølgning Udskrivning 1 For enkelte tilbud er der lavet konkrete aftaler om særlige kadencer. Disse kan findes på intranetsiden om effektvurdering. Side 9

10 I det følgende afsnit beskrives fremgangsmåden for udfyldelse af effektvurdering. Dernæst beskrives arbejdsgangene og samarbejdet mellem myndighed og udfører omkring udarbejdelse af effektvurdering. 9. Fremgangsmåde Effektvurderingen er integreret i 140-handleplanen og udviklingsplanen. Effektvurderingen er en overordnet, faglig vurdering, hvor alle relevante forhold inddrages, herunder den børnefaglige 50-undersøgelse. I det nedenstående er fremgangsmåden for udfyldelsen af planerne beskrevet 1. For de indledende tekstfelter: Det overordnede formål og Foranstaltningens forventede varighed gælder det, at disse fastsættes af myndighed i handleplanen og gengives af udfører i udviklingsplanen. Ved dialog mellem myndighed og udfører kan disse løbende revideres i forbindelse med opfølgningsmøder. 1 Der er enkelte forskelle på opsætning og tekstfeltsbeskrivelser mellem 140-handleplanen og udviklingsplanen, men det overordnede er ens, hvorfor samme fremgangsmåde kan følges. Side 10

11 Fremgangsmåde ved udfyldelse af effektvurdering i handleplan og udviklingsplan, udsatte børn og unge Det overordnede formål 140-handleplan Udviklingsplan I tekstfeltet beskriver myndighed det overordnede formål med at iværksætte foranstaltningen. Hvad er det overordnede konkrete mål for barnet/den unge for hele foranstaltningsperioden? Der tages udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse. Udfører gengiver i tekstfeltet det overordnede formål med at iværksætte foranstaltningen, som er beskrevet af myndighed i 140-handleplanen enten direkte eller som resumé. Forventet varighed I dette tekstfelt angives foranstaltningens forventede varighed. Udfører gengiver i dette tekstfelt foranstaltningens forventede varighed, som er angivet af myndighed i 140-handleplanen. Valg af fokusområder (der vælges 1-2) I tekstfeltet Statusbeskrivelse og begrundelse for valg/fravalg af fokusområder beskrives det, hvilke faktorer der er valgt som fokusområde samt begrundelse for valg/fravalg. Derudover gives en statusbeskrivelse på barnet/- den unge. I tekstfeltet Begrundelse for valg/fravalg af fokusområder beskrives det, hvilke faktorer der er valgt som fokusområde samt begrundelse for valg/fravalg. Både handleplan og udviklingsplan Faktorer og undertemaer Der laves altid effektvurderinger på alle fem faktorer. Hvis faktoren er et fokusområde Undertemaer Der laves først effektvurdering på de enkelte undertemaer. Barnets/den unges aktuelle funktionsevne og -niveau vurderes på 0-4-skalaen, og der opstilles helt konkrete og specifikke mål i prosaform (jf. SMARTE mål). Målene er for perioden frem til næste opfølgning ved indskrivning sættes mål frem til 2. opfølgning efter 9 måneder. Side 11

12 Faktorer og undertemaer Der laves altid effektvurderinger på alle fem faktorer. Hvis faktoren er et fokusområde Undertemaer Der laves først effektvurdering på de enkelte undertemaer. Barnets/den unges aktuelle funktionsevne og -niveau vurderes på 0-4-skalaen, og der opstilles helt konkrete og specifikke mål i prosaform (jf. SMARTE mål). Målene er for perioden frem til næste opfølgning ved indskrivning sættes mål frem til 2. opfølgning efter 9 måneder. Udfører kan derudover beskrive status for barnet/den unge. Effektvurderingen på undertemaerne danner grundlag for effektvurderingen på faktorniveau. Faktor Effektvurderingen på faktorniveau er en overordnet, faglig vurdering, hvor alle relevante forhold (defineret i begrebshåndbogen) inddrages. De enkelte undertemaers relative vægt i den samlede vurdering er en faglig vurdering. Der kan således godt opstilles progressionsmål på undertemaer og vedligeholdelsesmål på faktorniveau, hvis den forventede fremgang på et undertema ikke skønnes at være tilstrækkelig til at rykke på den overordnede faktor. Der er desuden mulighed for at afkrydse, om barnet/den unge har haft fremgang siden sidste opfølgning, selv om barnet/den unge ikke har rykket sig på 0-4-skalaen på faktorniveau. Samlet faglig vurdering I tekstfeltet Samlet faglig vurdering beskrives det, hvordan indsatsen konkret vil påvirke barnets/den unges adfærd i forhold til faktoren samlet set jf. målene på de enkelte undertemaer. Herunder kan beskrives de ressourcer og udfordringer barnet/den unge har i forhold til faktoren. Derudover kan forældrekompetencer samt familie og omgivelser overvejes i forhold til den samlede vurdering. For en uddybning af indholdet i tekstfeltet se figuren på side 13 i vejledningen. Hvis faktoren ikke er et fokusområde For faktoren laves der en samlet vurdering af barnets/den unges funktionsevne og -niveau på 0-4-skalaen og der sættes mål frem til næste opfølgning ved indskrivning sættes mål frem til 2. opfølgning efter 9 måneder. Undertemaer inddrages, hvor det er relevant der laves således effektvurdering på de undertemaer, hvor barnet/den unge har udfordringer, selv om det ikke er et fokusområde. Supplerende oplysninger Effektvurderingen afsluttes med en række supplerende tekstfelter, som udfyldes, hvor det er muligt og relevant. Side 12

13 måneder. Undertemaer inddrages, hvor det er relevant der laves således effektvurdering på de undertemaer, hvor barnet/den unge har udfordringer, selv om det ikke er et fokusområde. Supplerende oplysninger Effektvurderingen afsluttes med en række supplerende tekstfelter, som udfyldes, hvor det er muligt og relevant. Barnets/den unges holdning til handleplanen og de opsatte mål. Forældrenes holdning til handleplanen og de opsatte mål. Forældrekompetencer (ressourcer og udfordringer) Feltet skal ses som supplement til beskrivelserne under faktorerne, og udfyldes kun, hvis behov og mål er vanskelige at beskrive under de enkelte faktorer, der vedrører barnets/den unges udviklingsmæssige behov. Familie og omgivelser (fremmende/begrænsende) Feltet skal ses som supplement til beskrivelserne under faktorerne, og udfyldes kun, hvis behov og mål er vanskelige at beskrive under de enkelte faktorer, der vedrører barnets/den unges udviklingsmæssige behov. Kun i udviklingsplanen Evt. vedrørende samarbejdets omfang samt metode og proces Beskrives hvis relevant. Samarbejdets omfang vedr. mødehyppighed, fremmøde/udeblivelse m.v. Samlet konklusion Tekstfeltet giver mulighed for at lave en kort overordnet opsummering ved behov og at skrive evt. supplerende bemærkninger af mere generel karakter f.eks. i forbindelse med en udskrivning. Note: For myndighed vil der ud over de beskrevne tekstfelter være øvrige enkelte tekstfelter, som skal udfyldes i forbindelse med 140-handleplan. Note: Figuren kan printes separat på intranetsiden om effektvurdering. Side 13

14 Supplerende indhold til Samlet faglige vurdering Barnet/den unges ressourcer. Beskrivelse af de kompetencer, barnet/den unge har i forhold til den givne faktor. Barnet/den unges udfordringer. Beskrivelse af de udfordringer og begrænsninger, som barnet/den unge har i forhold til faktoren. Forældrekompetencer. Beskrivelse af både ressourcer og udfordringer i forbindelse med forældrenes forudsætninger for at kunne støtte barnet/den unge i indsatsen indenfor faktoren, samt andre forhold omkring forældrene, som er en barriere for barnet/den unges trivsel og udvikling i forhold til den givne faktor. Familie og omgivelser. Beskrivelse af barnets/den unges familie og omgivelser samt netværk i forhold til den enkelte faktor. Det vil sige, hvorvidt familien og omgivelserne er hæmmende og begrænsende eller fremmende og støttende i forhold til at opnå målet i indsatsen. Omgivelser er defineret bredt, dvs. de dækker både ydre påvirkninger som fysiske rammer og hjælpemidler, sociale og holdningsmæssige forhold og mulighed for personlig/praktisk støtte fra personale i tilbuddet/daginstitution/skole/beskæftigelsestilbud og i andre relevante sammenhænge. Skemaets opbygning Som beskrevet i fremgangsmåden følger man ikke skemaets opbygning, når faktoren er et fokusområde. Effektvurderingsscoringen på den overordnede faktor og den samlede faglige vurdering er placeret først for læsevenlighedens skyld, da det giver et hurtigt overblik og opsamler det vigtigste. Undertemaerne, som ligger til grund for de overordnede vurderinger, udfolder efterfølgende faktoren, selv om disse udfyldes først og ligger til grund for den overordnede score på faktorniveau. Side 14

15 10. Arbejdsgange og samarbejde mellem myndighed og udfører Arbejdet med effektvurderinger skal understøtte opfølgningen på 140-handleplanerne og kvalificere samarbejdet og dialogen mellem udfører og myndighed. Myndighedsområdets 140-handleplan er et vigtigt element i samspillet mellem myndighed og udfører. Målene opstillet i handleplanen er udgangspunktet for indsatsen. Ved den løbende opfølgning på indsatsen anvendes effektvurderingen som dialogværktøj mellem myndighed og udfører. Nedenfor skitseres arbejdsgangen og samarbejdet mellem myndighed og udfører ved effektvurderinger 1. 1 For de tilbud, hvor der er lavet konkrete aftaler om særlige kadencer, kan en beskrivelse af arbejdsgangen findes på intranetsiden om effektvurdering. Her kan ligeledes findes en beskrivelse af arbejdsgangen i de tilfælde, hvor det kun er myndighed, der laver effektvurdering (eksterne tilbud, plejefamilier og kontaktperson). Side 15

16 Arbejdsgange og samarbejde mellem myndighed og udfører Indskrivning Myndighed laver effektvurdering i 140-handleplanen og sender den til tilbuddet, som taster scoringerne ind i deres udviklingsplan i CSC Social. Forud for 1. opfølgning 1. opfølgning efter 3 mdr. (baseline) Udfører laver en revurdering af udviklingsplanen, som sendes til myndighed inden opfølgningsmødet, der afholdes senest 3 mdr. efter opstart. Herved gøres myndighed bekendt med udførers syn på status, mål og fokus i indsatsen for den efterfølgende periode. Ved behov drøftes uklarheder mellem myndighed og udfører inden opfølgningsmødet. Hvis der ingen ændringer er fra indskrivningen, er det blot dato og scoringer, der rettes til, inden planen gemmes som en opfølgning. I dette tilfælde er det ikke nødvendigt at sende udviklingsplanen til myndighed og der gives besked herom. På opfølgningsmødet drøftes barnets/den unges situation og udvikling, og der opstilles helt konkrete mål for barnet/den unge. Målene fastsættes i dialog mellem udfører, myndighed og barnet/den unge/familien. Efter 1. opfølgning Forud for opfølgning Efter opfølgningsmødet opdaterer udfører sin udviklingsplan i forlængelse af drøftelserne og aftalerne, der blev lavet på mødet. Udfører låser herefter udviklingsplanen og sender den til myndighed. Myndighed kan tage udgangspunkt i udviklingsplanen i sin opfølgning på handleplanen. Når udfører har låst udviklingsplanen, kan der umiddelbart herefter laves en revurdering, hvormed der kan arbejdes i udviklingsplanen frem til næste opfølgning, fx i forbindelse med løbende status. Udfører laver en revurdering af udviklingsplanen, som sendes til myndighed inden opfølgningsmødet, med henblik på at myndighed er bekendt med udførers syn på status, og hvad der bør være mål og fokus i indsatsen for den efterfølgende periode. Ved behov drøftes uklarheder mellem myndighed og udfører inden opfølgningsmødet. Opfølgning På opfølgningsmødet drøftes barnets/den unges situation og udvikling, og der opstilles helt konkrete mål for barnet/den unge. Målene fastsættes i dialog mellem udfører, myndighed og barnet/den unge/familien. Efter opfølgning Forud for udskrivning Efter opfølgningsmødet opdaterer udfører sin udviklingsplan i forlængelse af drøftelserne og aftalerne, der blev lavet på mødet. Udfører låser herefter udviklingsplanen og sender den til myndighed. Myndighed kan tage udgangspunkt i udførerplanen i sin opfølgning på handleplanen. Udfører laver en udviklingsplan, som sendes til myndighed inden opfølgnings-/udskrivningsmødet. Der laves alene statusvurderinger ved udskrivning der opstilles ikke fremtidige mål. Udskrivning Efter udskrivningsmødet tilrettes udviklingsplanen, såfremt man på mødet er kommet frem til andre statusvurderinger. Note: figuren kan printes separat på intranetsiden om effektvurdering. Side 16

17 11. Inddragelse af barnet/den unge, forældre og andre relevante parter I overensstemmelse med servicelovens bestemmelser sikres så vidt muligt inddragelse af barnet/den unge og forældrene i opfølgningen på indsatsen og handleplanen, og dermed også i effektvurderingen. Effektvurderingen skal danne afsæt for dialog med barnet/den unge/ forældrene om formålet med den/de indsats(er), der er tilknyttet barnet/den unge. Udover barnet/den unge og forældrene skal andre relevante parters vurdering og udsagn inddrages. Det kan fx være barnets skole, daginstitution, læge eller andre relevante personer i barnets/den unges netværk. Effektvurderingen kan anvendes som dialogværktøj og som redskab til forventningsafstemning. Det vil være individuelt, i hvor høj grad barnet/den unge og/eller forældrene kan forholde sig til selve effektvurderingsskemaet. En samtale med barnet/den unge og/eller forældrene omkring barnets/den unges situation, og hvilke mål og udfordringer der er aktuelle, kan eksempelvis tage udgangspunkt i temaerne/ begreberne fra effektvurderingen (faktor- og undertemabegreberne). Børnelinealen og dialogstjernen kan anvendes i samtalen (se afsnit 12 om Understøttende værktøjer), da det herved bliver lettere at billedliggøre og italesætte barnets/den unges situation, udvikling, udfordringer, potentialer og kompetencer. I dialogen med barnet/den unge og forældrene præsenteres og drøftes de helt konkrete mål for den kommende periode. Det er derved hensigten, at det skal blive klart og håndgribeligt for barnet/den unge og forældrene, hvad det er, der arbejdes hen imod frem til den næste opfølgning. Det bliver ligeledes synligt for såvel barnet/den unge, forældrene som de professionelle, om barnet/den unge har nået målet eller ej ved næste opfølgning. Efter samtalen med barnet/ den unge og/eller forældrene er det den professionelles opgave at omsætte drøftelserne med barnet/den unge og/eller forældrene til tekst og scoringer i effektvurderingsskemaet. Side 17

18 12. Understøttende værktøjer Udover denne vejledning og begrebshåndbogen findes der andet understøttende materiale, som kan anvendes i arbejdet med effektvurderinger. Materialet er til inspiration, og det er frivilligt at anvende det. Der findes følgende understøttende materiale: Oversigter Oversigter over fremgangsmåden samt arbejdsgange findes som seperate oversigter til print på intranetsiden om effektvurdering. En oversigt over faktorerne og undertemaerne samt nogle nøgleord til hvert undertema. Oversigten giver således et overblik over, hvad de enkelte faktorer og undertemaer rummer. Der findes mere uddybende beskrivelser i begrebshåndbogen. Side 18

19 Dialoglineal Dialoglinealen kan anvendes til at understøtte dialogen med børn/unge og deres familier ved at give mulighed for at vise både udgangspunktet og udvikling på linealen. Dialoglinealen kan downloades på hvorefter den kan printes til anvendelse. Dialogstjerne Dialogstjernen kan anvendes til at styrke dialogen om mål og resultater og herigennem styrke effektvurderingen. Stjernen viser de fem dimensioner i effektvurderingen og kan anvendes til at beskrive både et udgangspunkt og en udvikling. Det inderste i stjernen angiver mange begrænsninger, mens takkerne angiver mange ressourcer. Dialogstjernen kan downloades på dk/effekt, hvorefter den kan printes til anvendelse. Side 19

Vejledning. til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Vejledning. til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Vejledning til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune 2 1. Indholdsfortegnelse 2. Indledning 4 3. Formål og intentioner med

Læs mere

Vejledning til effektvurdering på området for børn og unge med handicap

Vejledning til effektvurdering på området for børn og unge med handicap til effektvurdering på området for børn og unge med handicap www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 2 2. Formål og intentioner med redskabet side 4 3. Opbygning af

Læs mere

Vejledning. til resultatdokumentation på området for børn og unge med handicap. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Vejledning. til resultatdokumentation på området for børn og unge med handicap. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Vejledning til resultatdokumentation på området for børn og unge med handicap FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Formål og intentioner med

Læs mere

EFFEKTVURDERING. Vejledning til. effektvurdering på området for. udsatte børn og unge. udsatte børn og unge. på området for.

EFFEKTVURDERING. Vejledning til. effektvurdering på området for. udsatte børn og unge. udsatte børn og unge. på området for. til effektvurdering på området for udsatte børn og unge af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING Forord

Læs mere

3. Fokus på effekter for børn og unge med nedsat funktionsevne

3. Fokus på effekter for børn og unge med nedsat funktionsevne 3. Fokus på effekter for børn og unge med nedsat funktionsevne Oplæg til KL s konference om Børn og unge med handicap, Familier, Børn og Unge 21. september 2016 En socialforvaltnings eksistensberettigelse,

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv

Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv Hvordan kan kvaliteten udvikles gennem data fra effektvurderinger? et kommunalt perspektiv Kvalitet i rehabiliteringsindsatsen gennem data - hvordan? Martin Bilberg Kontorchef Konference om hjerneskaderehabilitering

Læs mere

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Sendes til Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato Journalnummer KLE 27.24.03G01 Statusudtalelse Du/I bedes beskrive barnet/den unge så detaljeret som muligt ud fra dit/jeres kendskab og kontakt

Læs mere

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Sendes til Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato Journalnummer KLE 27.24.03G01 Statusudtalelse Du/I bedes beskrive barnet/den unge så detaljeret som muligt ud fra dit/jeres kendskab og kontakt

Læs mere

Viden om effekt forbedrer indsatserne (!)

Viden om effekt forbedrer indsatserne (!) Viden om effekt forbedrer indsatserne (!) Systematisk redskab til at dokumentere, evaluere og justere indsatsen Martin Bilberg Kontorchef, Familier, Børn og Unge KL s Handicap- og Psykiatrikonference Kolding,

Læs mere

HANDLEPLAN SERVICELOVENS 140 HANDICAPOMRÅDET

HANDLEPLAN SERVICELOVENS 140 HANDICAPOMRÅDET HANDLEPLAN SERVICELOVENS 140 HANDICAPOMRÅDET Handleplan er udført af: Handleplan udfærdiget d. i forbindelse med Vælg et element. Barnet/den unge indskrives/er indskrevet på tilbuddet d. Barnet/den unge:

Læs mere

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen.

Notat. Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen. Notat Emne: Til: Kopi til: Status på resultatdokumentation i Familier, Børn og Unge Socialudvalget Erik Kaastrup-Hansen og Lotte Henriksen Den 15. august 2013 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Baggrund

Læs mere

Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg

Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg UDFYLDES AF FORÆLDRENE Basisoplysninger om barnet og familien Hjemmetræningens indhold og metode Tids- og faseplan ʆ ʆ Forældrenes beskrivelse af familiens

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Sendes til Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato Journalnummer KLE 27.24.03G01 Statusudtalelse Du/I bedes beskrive barnet/den unge så detaljeret som muligt ud fra dit/jeres kendskab og kontakt

Læs mere

Resultatdokumentation på børneområdet. Juli 2011

Resultatdokumentation på børneområdet. Juli 2011 Resultatdokumentation på børneområdet Juli 11 Resumé Denne rapport gennemgår de dokumenterede resultater for tilbud for udsatte børn i Aarhus Kommune for hele 1. Der afrapporteres særskilt på følgende

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Resultatdokumentation på børneområdet

Resultatdokumentation på børneområdet Resultatdokumentation 1 - børneområdet Resultatdokumentation på børneområdet Juni 11 Resumé 1 Resultatdokumentation 1 - børneområdet Center for Socialfaglig udvikling Udgivet af: Socialforvaltningen Aarhus

Læs mere

Workshop om ICS og Værktøjer til udredning og handleplan

Workshop om ICS og Værktøjer til udredning og handleplan Workshop om ICS og Værktøjer til udredning og handleplan Konference og børn og unge med handicap KL og COK Comwell Kolding onsdag d.9.september 2015 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Temamøde i BU 11. februar 2014

Temamøde i BU 11. februar 2014 Temamøde i BU 11. 1 stevns kommune 50-undersøgelse Almen indsat i normalsystemet F.eks. Daginstitutioner Skoler SFO Klubber Almen forebyggende indsat F.eks. Sundhedspleje Praktiserende læger Screeninger

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Page 1 of 8 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd Generel definition: velfærd, der angår en enkelt person individuelt behovsforhold barnets

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Udfyldes af de sociale myndigheder

Udfyldes af de sociale myndigheder Sendes til Udfyldes af de sociale myndigheder Modtaget dato KLE 7.. G Sagside tifikatio Statusudtalelse Du/I bedes beskrive barnet/den unge så detaljeret som muligt ud fra dit/jeres kendskab og kontakt

Læs mere

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

Inspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet Inspiration til gode mål Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 3 1.1. Fra udækkede behov til konkrete

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om

Læs mere

Vejledning til anvendelse af udredningsværktøjet

Vejledning til anvendelse af udredningsværktøjet Udbud af elektronisk omsorgsjournalsystem og sagsbehandlingssystem i Silkeborg Kommune Bilag 3 C vejledning Vejledning til anvendelse af udredningsværktøjet Familieforhold familie og omgivelser Familiens

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Resultatdokumentation

Resultatdokumentation esultatdokumentation esultater 2012 Ann-Britt Wetche Chef for Socialforvaltningen, Vision og målsætninger Socialforvaltningen, Hvordan ved vi, om vi lykkes med indsatserne? som pioner ift. at dokumentere

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Børn, unge og familier. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune

Mål 2012 Opfølgning regnskab. Børn, unge og familier. Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Mål 2012 Opfølgning regnskab Børn, unge og familier Socialforvaltningen I Aarhus Kommune Bærende principper I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Opholdsstedet Semaiskolen Kalumvej 58 9700 Brønderslev Att. Leder Berit Buch og Afdelingsleder Inge Gorm Andersen,

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION FOR FAGLIGE KVALITETS- OPLYSNINGER. December 2012 version 1.1

KRAVSPECIFIKATION FOR FAGLIGE KVALITETS- OPLYSNINGER. December 2012 version 1.1 KRAVSPECIFIKATION FOR FAGLIGE KVALITETS- OPLYSNINGER December 2012 version 1.1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 1.1 Sammenhængen mellem FKO og voksenudredningsmetoden 2 2. Krav -tilpasninger i relation

Læs mere

Begrebshåndbog. Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge

Begrebshåndbog. Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge Begrebshåndbog af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Forord Denne begrebshåndbog skal være et understøttende

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Interviewguide. Interviewguide Hele familiens integration.

Interviewguide. Interviewguide Hele familiens integration. Interviewguide Dette er en interviewguide, der bruges når der udarbejdes ressourcebeskrivelser på familiens medlemmer. Familiernes ressourcebeskrivelser og udviklingsplaner skal være evalueringsegnede.

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

1.2 Indflydelse på eget liv

1.2 Indflydelse på eget liv Retningsgivende dokument Godkendt af Forstander Peter Jørgensen Juni 2016 1.2 Indflydelse på eget liv Udarbejdet af: Peter Jørgensen Marianne K. Bülow Dokumentbrugere: Ansatte på Stevnsfortet Gældende

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Vejledning til Forandringskompasset på børne- og ungeområdet 10

Vejledning til Forandringskompasset på børne- og ungeområdet 10 Vejledning til Forandringskompasset på børne- og ungeområdet 0 Forandringskompasset er Socialforvaltningens effektstyrings- og læringskoncept, som gør det muligt systematisk at følge med i borgerens trivsel

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTER

EVALUERING AF PROJEKTER EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde

Udviklingsplan for det specialiserede børneområde Udviklingsplan Center for Familie og Forebyggelse 9. januar 2017 Forord Denne udviklingsplan tager afsæt i analyserapport fra Socialstyrelsens Task Force på det specialiserede børneområde, der er offentliggjort

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Hvordan arbejdes der i praksis med Treklangen" mellem borger, myndighed og tilbud i Esbjerg Kommune?

Hvordan arbejdes der i praksis med Treklangen mellem borger, myndighed og tilbud i Esbjerg Kommune? KL's Handicap- og Psykiatrikonference Session 5: Hvordan arbejdes der i praksis med Treklangen" mellem borger, myndighed og tilbud i Esbjerg Kommune? Bodil Nissen Myndighedschef Social & tilbud Esbjerg

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder

Brønderslev Kommune. Sammenhængende Børnepolitik. BILAG B: Sagsstandarder Sammenhængende Børnepolitik BILAG B: Sagsstandarder 1. udgave 13.12.2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Bilag B: B1. B2. B3. B4. B5. Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Resultatdokumentation på børne- og ungeområdet Vejledning

Resultatdokumentation på børne- og ungeområdet Vejledning Resultatdokumentation på børne- og ungeområdet Vejledning Resultatdokumentation på børne- og ungeområdet. Vejledning Udarbejdet af Deloitte Consultning for Socialstyrelsen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen

Læs mere

Begrebshåndbog Beskrivelse af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge

Begrebshåndbog Beskrivelse af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING Forord Denne begrebshåndbog er et understøttende element i arbejdet med effektvurdering på området

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril

4. marts 2011. Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber. hao/ril 4. marts 2011 Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber hao/ril Faglig dokumentation på det specialiserede socialområde Tre bud på måleredskaber Handicap- og psykiatriområdet

Læs mere

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER

BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSER OG HANDLEPLANER BILAG BORGERRÅDGIVERENS EGEN DRIFT-UNDERSØGELSER KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 BORGERRÅDGIVERENS OBSERVATIONER OG VURDERINGER 5 BILAG 2 METODE

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Servicelovens 140 er afsæt for indsatsen

Servicelovens 140 er afsæt for indsatsen Servicelovens 140 er afsæt for indsatsen Resultatdokumentation - Et værktøj til kvalificering af indsatsen over for udsatte børn og unge KL- konference: Skab resultater for børn og unge med særlige behov

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Informationsmøde Marts 2011

Informationsmøde Marts 2011 Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv

Artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Page 1 of 11 Artikler 38 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Emne: Generelle begreber personvelfærd Generel definition: velfærd, der angår en enkelt person Barnets/den

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Integrated Children s System (ICS) Afrapportering af begrebsprojekt

Integrated Children s System (ICS) Afrapportering af begrebsprojekt Integrated Children s System (ICS) af begrebsprojekt Januar 011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 7 4 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

familieforhold - familie og omgivelser Term anvendt i Udredningsværktøj til børn og unge

familieforhold - familie og omgivelser Term anvendt i Udredningsværktøj til børn og unge 1 af 10 15-01-2015 13:39 Artikler 38 artikler. personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet ud fra barnets/den unges udviklingsmæssige

Læs mere

EFFEKTVURDERING. Vejledning til. effektvurdering på området for. børn og unge med handicap. på området for. effektvurdering. Beskrivelse af faktorer i

EFFEKTVURDERING. Vejledning til. effektvurdering på området for. børn og unge med handicap. på området for. effektvurdering. Beskrivelse af faktorer i til effektvurdering på området for børn og unge med handicap af faktorer i effektvurdering på området for børn og unge med handicap www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING

Læs mere

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS)

DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) DREJEBOG FOR FAGLIGE KVALITETSOPLYSNINGER (FKO) PÅ BØRNEOMRÅDET (ICS) Arbejdet med borgerens individuelle plan i Bosted Version 1.0 16. august 2015 1 1.0 Indledning FKO er et dokumentationsredskab til

Læs mere