Regulering af den europæiske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regulering af den europæiske"

Transkript

1 Regulering af den europæiske bilindustri Udarbejdet af: Katja Asmussen, Thomas Budde Christensen, Jonas Engberg, Anders Lorenzen & Jacob Lundgaard Jensen Vejledere: Tyge Kjær & Jens S. Lauritsen Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, 1. kandidatmodul, Roskilde Universitetscenter, 2002

2

3 Regulering af den europæiske bilindustri Udarbejdet af: Katja Asmussen, Thomas Budde Christensen, Jonas Engberg, Anders Lorenzen & Jacob Lundgaard Jensen

4

5 Abstract Udstødning fra biler er forbundet med en lang række miljø- og sundhedseffekter. På grund af det stigende trafikarbejde forstærkes disse effekter over tid, hvilket blandt andet har lokale konsekvenser for europæiske storbyer og globale konsekvenser for klimaet. Fremskrivning af trafikarbejdet viser, at den igangværende udvikling mod mere miljøvenlige biler ikke medfører miljøforbedringer i et omfang, der kan modsvare væksten i trafikarbejdet, således at den samlede miljøbelastning fra personbiler begrænses. Der eksisterer væsentlige tekniske potentialer for reduktion af emissioner fra personbiler. Disse potentialer eksisterer bl.a. indenfor udvikling af mere energieffektive drivsystemer samt vægtreduktion af de enkelte køretøjer. Potentialerne er kun i begrænset omfang blevet udnyttet af EU s hidtidige regulering. I EU er udstødningen fra personbiler i de senere år blevet reguleret ved Eurostandarder og en frivillig aftale indgået mellem Europakommissionen og bilproducenterne. Euro-standarderne er blevet udarbejdet i tæt samarbejde med bil- og olieindustrien via omfattende programmer, der har lagt vægt på opbygning af teknisk saglig viden. Disse tiltag har kun i begrænset omfang støttet en udvikling, der har kunnet udnytte de tekniske potentialer, der eksisterer for mere miljøvenlige biler. Den frivillige aftale var et led i Kommissionens 3-strengs-strategi for nedsættelse af personbilers gennemsnitlige CO 2 -emissionen. I sammenhæng med det stigende trafikarbejde, har Kommissionen ikke formået at understøtte en nedsættelse af personbilers CO 2 -emission, der har kunnet modsvare væksten i den absolutte CO 2 - udledning fra den europæiske bilpark. Analysen i projektet baseres på interviews med planlæggere og teknikere fra Europakommissionen og brancheorganisationerne for de europæiske bil- og olieproducenter. Projektet indeholder et forslag til en planlægningsstrategi, der indfanger de tekniske potentialer for reduktion af emissioner fra biler.

6

7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING, PROBLEMFELT OG METODE...11 INDLEDNING...11 Den europæiske bilpark...12 Den europæiske bilproduktion...12 Miljøproblemer fra bilers udstødning...13 EUs hidtidige regulering af bilers udstødning...16 PROBLEMFELT...17 Problemformulering...18 Afgrænsning...18 METODE...19 Projektdesign...19 Studier af EU-regulering af bilindustrien...19 Generalisering...20 KAPITEL VURDERING AF FREMTIDIG CO 2 -UDLEDNING FRA EU'S BILPARK 25 METODEN ANVENDT VED FREMSKRIVNING...25 Fravalg af metode...26 UDREGNING AF FREMTIDIG CO 2 -UDLEDNING FRA EU'S BILPARK...27 Fremskrivning af EU's bilpark...28 Beregning af årlig antal ny-indregistreringer i EU...29 Udregning af trafikarbejdet udført pr. bil pr. år i EU...30 Udregning af CO 2-udslip pr. bil, der ikke er påvirket af CO 2 -aftalen...33 CO 2-udslip fra nye biler...36 CO 2-udslip fra samlede bilpark i tons...38 KAPITEL POTENTIALER FOR MERE ENERGIEFFEKTIVE BILER...47 NYE MODELLER...47 REDUKTION AF BILERS ENERGIFORBRUG OG EMISSIONER...47 Vægtreduktion...48 Aerodynamik...51 Hjælpeudstyr...52 Drivsystem...52 Brændstofteknologier (alternative)...57 DELKONKLUSION...61 Afkobling mellem bilens størrelse og masse...61 Vægtreduktion som overordnet løsningspotentiale...61 KAPITEL DEN EUROPÆISKE BILINDUSTRI...63 BILINDUSTRIEN GLOBALT...63 BILINDUSTRIENEN I EU...65 OUTSOURCING AF PRODUKTIONEN...66 FRA FORDISME TIL TOYOTA PRODUCTION SYSTEM...67 BILINDUSTRIENS KENDETEGN I DAG...68 ACEA...69 DELKONKLUSION...71

8 KAPITEL EMISSIONSSTANDARTER FOR PERSONBILER...73 NEDSÆTTELSE AF BLY I BENZINEN...73 INDFØRSEL AF KATALYSATOREN...73 EURO-NORM AUTO/OLIE-PROGRAM I...74 AUTO/OLIE-PROGRAM II...78 Resultatet af modelleringen i AOP II...80 Resultatet af cost-effectiveness analysen...81 Kritik af cost-effectiveness metoden...82 DEN ENDELIGE FASTSÆTTELSE AF EURONORMERNE 3 OG DIREKTIV OM BRÆNDSTOFKVALITETSNORMER FOR PROGRAMMER SOM REGULERINGSFORM...88 FASTSATTE GRÆNSEVÆRDIER...89 Fastsættelse af grænser for sundhedsmæssig uskadelig eksponering...90 Relationen mellem kilde, emission og immission...90 DELKONKLUSION...92 KAPITEL KOMMISSIONENS STRATEGI FOR CO 2 -REDUKTION...93 CO 2 -PROBLEMATIKKEN SÆTTES PÅ EU'S DAGSORDEN...93 Medlemslandene skal opnå enighed om CO 2 -reduktionerne...94 DET 5. MILJØHANDLINGSPROGRAM DE POLITISKE MÅL FOR NEDSÆTTELSE AF CO KOMMISSIONENS FORSLAG OM NEDSÆTTELSE AF CO Kommissionens fremsætter følgende årsager til at tage fat på CO 2 -problemet...97 Kommissionens fremsatte løsningsmuligheder for nedbringelse af CO Kommissionens 3-strengs-strategi Parlamentets og Miljøministerrådets reaktioner på 3-strengs-strategien KOMMISSIONEN OPTAGER FORHANDLINGER MED ACEA Øget politisk pres på Rådet for nedbringelse af CO 2 : Kyoto-protokollen OPSAMLING DEN FRIVILLIGE AFTALE INDGÅS Indholdet af den frivillige aftale mellem Kommissionen og ACEA CO 2 -udledningen ved forskellige målsætninger ACEAs forpligtigelser Diskussion af de politiske målsætninger Forbrugeroplysning om brændstoføkonomi Kommissionens strategi - den frivillige aftale ANVENDELIGHEDEN AF MILJØAFTALER Forudgående høring af berørte parter Aftaleformen Kvantificerede målsætninger Trinvise fremgangsmåder Overvågning af resultaterne Offentliggørelse af aftalen og de indhentede resultater Håndhævelsesmuligheder Miljøaftalen indgået mellem Kommissionen og ACEA GENNEMFØRELSEN AF 3-STRENGS-STRATEGIEN Årsrapport

9 Årsrapport DELKONKLUSION KAPITEL PLANLÆGNINGSSTRATEGI MILJØPROBLEMER RELATERET TIL BILERS UDSTØDNING Luftkvalitetsproblemer Klimaproblemer UDVIKLING AF DET TEKNISKE GRUNDLAG FOR REGULERING KILDEORIENTERET METODE VIRKEMIDLER Afgifter Grænseværdier for CO Grænseværdier for regulerede stoffer (HC, NO x, CO og partikler) Miljøaftaler STRATEGI TIL LØSNING AF LUFTKVALITETS- OG KLIMAPROBLEMER Grænseværdier til løsning af luftkvalitets- og klimaproblemer Miljøaftale til løsning af luftkvalitets- og klimaproblemer EN KOORDINERET PLANLÆGNINGSSTRATEGI KAPITEL LITTERATURLISTE, FIGUR- OG TABELOVERSIGT OG BILAG LITTERATURLISTE FIGUR- OG TABELOVERSIGT Figurer Tabeller Udtryk ACEA JAMA KAMA...136

10

11 Indledning Indledning, problemfelt og metode Indledning I europæisk sammenhæng er transportsektoren af stor økonomisk betydning. Den samlede transportsektor består både af selve transporten, herunder både godstransporten og persontransporten, og fremstilling af transportmidler. I EU repræsenterer den samlede transportsektor ca mia. euro, hvilket svarer til 10% af EU s samlede bruttonationalprodukt. Der arbejder over 10 mio. mennesker i transportsektoren, hvoraf ca. 1,9 mio. i 1999 arbejdede ved selve bilproduktionen [KOM(2001)370 og ACEA 2001:4 ]. Transportsektorens samfundsøkonomiske betydning er således stor. Transportfunktionen betyder, at transportsektoren også har meget stor betydning for andre sektorer og vise versa. På den måde kan transportsektoren være svær at anskue skilt, idet adskilt, den i idet høj grad den i fungerer høj grad som fungerer som servicesektor for de andre servicesektor for de andre sektorer. (jf. Figur 1). Samtidig med at transportsektoren har stor samfundsøkonomisk betydning, er den forbundet med stor miljøbelastning. I de europæiske byer forringer transporten luftkvaliteten i en sådan grad, at miljøbelastningen har markante sunhedsmæssige konsekvenser. CO 2 -udledningen fra transporten udgør endvidere en væsentlig andel af EU's samlede CO 2 -udledning, der forårsager drivhuseffekt, og derved potentielt skaber klimaproblemer. Som man kan se af Figur 1 har væksten indenfor både persontransport og godstransport været stor de sidste 10 år. Miljøbelastningen fra transportsektoren er tæt knyttet til denne vækst. Figur 1: Transportens vækst i EU [Hjemmeside, Kommissionen (#1)] Man kan anskue to løsningsniveauer for miljøproblemer relateret til transportsektoren. Dels et løsningsniveau der relaterer sig til ændringer af selve transportmaskinen 1 og dels et løsningsniveau, der relaterer sig til ændring af transportmængden, det vil sige begrænsninger af transportaktiviteter. Førstnævnte løsningsniveau vil være udgangspunktet i dette projekt, idet de gensidige afhængighedsforhold mellem transportsektoren og andre sektorer gør det svært at begrænse mængden af transportaktivitet, uden at det får konsekvenser for andre sektorer. 1 Fokus vil i dette projekt være på personbiler.

12 Indledning Langt størstedelen af den europæiske bilpark er produceret i Europa. De europæiske bilproducenter består af få store koncerner, der hver producerer en række forskellige mærker og modeller. Gensidige opkøb og stigende globalisering har internationaliseret produktionen af biler. Dette gør EU som regulerende instans interessant. Nærværende projekt tager således, med fokus på EU, udgangspunkt i transportmaskinen som løsningsniveau for miljøproblemer relateret til transporten. Den europæiske bilpark Udviklingen i sammensætningen af den europæiske bilpark har i løbet af 1990 erne medført, at både gennemsnitsvægten og den gennemsnitlige motorstørrelse af personbiler i EU er forøget. Samtidigt er antallet af biler i Europa steget. Væksten i bilparken er således især sket indenfor de mellemstore og store modeller. Denne udvikling er en konsekvens af nye krav til sikkerhed og komfort, der betyder, at der til stadighed efterspørges og produceres modeller med mere ekstraudstyr. I løbet af 1990 erne er en række nye tekniske løsninger på problemer relateret til bilers udstødning blevet implementeret i nye biler. Denne udvikling har eksempelvis medført montering af katalysatorer, elektronisk motorstyring, etc., som umiddelbart har ført til et fald i den enkelte bils bezinforbrug og CO 2 -udledning. Imidlertid eksisterer der en række potentialer indenfor lettere og mere energieffektive biler, eksempelvis ved substitution af stål med aluminium eller plast- og fibermaterialer og alternative drivsystemer, med hybrid- eller elmotorer. Disse potentialer er kun i begrænset omfang blevet udnyttet. Følgende figur viser udviklingen i motoreffekt, vægt, motorstørrelse, CO 2 - udledning og brændstofforbrug for europæiske biler: kw kg 100= Cm3 CO2/k m L/100 km Figur 2:Udviklingen i motoreffekt, vægt, motorstørrelse, CO2-udledning og brændstofforbrug for europæiske biler [KOM(2000)615, Anex I, II og III] Den europæiske bilproduktion Gensidige opkøb og fusioner har medført, at antallet af bilproducenter er blevet reduceret. Udviklingen er således gået mod en stigende internationalisering af bilproduktionen, der betyder at produktion, forskning og udvikling af biler ikke længere er knyttet til nationalstaterne. Bilproducenternes historiske tilknytning til nationalstaterne er derfor under opløsning. Denne udvikling betyder, at presset på EU for at løse miljø- og sundhedsproblemer relateret til bilers udstødning er voksende i takt med internationaliseringen af bilproduktionen. 12

13 Miljøproblemer fra bilers udstødning Langt størstedelen af den samlede transportmængde fremdrives ved hjælp af forbrændingsmotorer. Forbrændingsmotorer virker kort fortalt ved, at en blanding af brændstof og luft antændes i en cylinder. Herved frigøres energi, som trykker et stempel, hvorved der skabes fremdrift. Denne forbrænding udleder stoffer, som er restprodukter af den kemiske reaktion. Disse stoffer er primært CO 2, CO, H 2 O, NO x, HC, SO 2, SO 4, HCN, VOC og partikler. Afhængigt af om forbrændingsmotoren er en dieselmotor eller en benzinmotor, vil mængden af de forskellige stoffer i udledningen / udstødningen være forskellig, men der vil stort set altid være tale om disse stoffer. De væsentligste miljø- og sundhedsproblemer er relateret til CO, VOC, NO x, partikler og CO 2, hvilket vi vil komme ind på nedenfor. Stofferne, der udledes ved forbrænding, har forskellige typer af indvirkning på miljø og på menneskers sundhed. Imidlertid interagerer de forskellige stoffer og den faktiske sunhedsmæssige effekt vil derfor være en konsekvens af en række interaktive, indirekte og kumulative effekter. Vi har valgt at opdele miljøproblemer forårsaget af bilers udstødning i to effektgrupper - luftkvalitets- og klimaproblemer. Disse har vi skitseret nedenfor. Lokale luftskvalitetsproblemer En type miljøproblemer, som er af lokal karakter, er bl.a. udledning af NO X, CO og partikler. NO 2 lukker de mindste passager i lungerne, hvilket forværrer luftvejssygdomme såsom, hoste, bronkitis, astma. Derudover kan det give symptomer som feber, løbende næse og øm hals. [Elson 1996:kap. 3] CO er en lugtfri gas, der opstår som en konsekvens af en ufuldstændig forbrænding. Stoffet dannes ved iltfattig og ukomplet forbrænding. Derfor er koncentrationerne højest i storbyer, samt i koldt vejr, idet udledningen af CO er højest lige ved start af en kold motor. Diselmotorer udleder generelt mindre CO end benzinmotorer. CO optages gennem lungerne og bliver derefter en del af blodstrømmen i kroppen. Stoffet hæmmer oxygen optaget i blodet. Eftersom CO har en langt større evne til at optage ilt end hæmoglobin ( gange større), binder CO ilten. Derved kan hæmoglobinet ikke afgive ilten til kroppen. Der er især stor risiko for fosterskader, idet CO-forbindelser lettere binder ilt fra disses hæmoglobin end for voksne menneskers. [Elson 1996:kap 3] Udledning af partikler er et af transportaktivitetens største sundhedsproblemer. Partikler udledes enten direkte fra udstødningen, eller dannes sekundært ved reaktion mellem VOC 2, NO X, SO X og NH 3. Partikelforureningen er derfor vanskelig at tilbageføre til den faktiske kilde. Nyere forskning peger på, at især små partikler med en diameter på under 2,5 µm (PM 2,5 ) kan give anledning til sundhedsproble- 2 Flygtige organiske forbindelser (VOC) refererer til en lang række organiske forbindelser såsom: hydrocarboner (alkaner, alkener, aromater), oxygenater (Alkeholer, aldehyder, ketoner, syrer, ehtere) og halogen-containing species (eg methyl chloroform, trichloroethylene). Disse organiske forbindelser er alle carbon relaterede forbindelser, som er meget ustabile og derfor fordamper hurtigt og bliver til gasformer. Stofferne udledes fra den uforbrændte del af petrol-brændstof, samt lækager ved karburatoren under transporten. En sådan lækage udleder også ethanol. [Elson 1996:kap 3] 13

14 Indledning mer, da de små partikler trænger længere ind i lungevævet end større partikler. [KOM(2001)245:2] En stor amerikansk undersøgelse offentliggjort i Journal of American Medical Association i marts 2002 af 1,2 mio. amerikanere bosat i byområder, konkluderer at eksponering for partikelforurening øger risikoen for lungekræft og hjerte- lungesygdomme markant. In conclusion, the findings of this study provide the strongest evidence to date that long-term exposure to fine particulate air pollution common to many metropolitan areas is an important risk factor for cardiopulmonary mortality. In addition, the large cohort and extended follow-up have provided an unprecedented opportunity to evaluate associations between air pollution and lung cancer mortality. Elevated fine particulate air pollution exposures were associated with significant increases in lung cancer mortality [Pope et al, 2002: 1132]. Regionale luftkvalitetsproblemer En anden type miljøproblemer forårsaget ved forbrænding i transportsektoren er af regional karakter. Dvs. at udledningen ikke alene medfører miljøproblemer i de lokalområder, hvor udledningen finder sted, men ligeledes medfører miljøproblemer i omkringliggende regioner. Disse problemer opstår ved udledning af VOC, NO x, HC og i mindre grad SO 2 og SO 4. Disse stoffer kan igangsætte irreversible og langtidsvirkende processer, der skader vegetation, medfører forsuring, og kan medføre eutrofiering af søer og vandløb. Ozon er en gas, der findes i troposfæren. Det beskytter liv på Jorden mod Solens ultraviolette stråler. I de nedre luftlag udgør ozon imidlertid et miljø- og sundhedsmæssigt problem, idet stoffet er særdeles oxiderende. Ozon udledes ikke direkte til atmosfæren, men fremkommer via en kompliceret kemisk reaktion igangsat af sollys. Stærkt sollys, NO x og VOC kan eksempelvis danne ozon. Konsekvenserne heraf kan være større dødelighed og sygdomme såsom astma og andre respirationsproblemer, reduceret lungefunktion mm. [Lynham 1997:13 og Elson 1996:kap 3]. Klimaproblemer Det er karakteristisk for transportsektoren, at udledningen af CO 2 vokser, hvor den har en tendens til at være nedadgående i andre sektorer. Dette hænger sammen med den stigende mængde energi, der benyttes i transportsektoren, som følge af stigningen i transportmængden (jf. Figur 1) I Figur 3 nedenfor illustreres udviklingen indenfor EUs hovedkilder til udledning af CO 2 : 14

15 = Vejtransp ort Anden energipro duktion Husholdni nger m.m. 90 El- og varm epro duktion Industri Figur 3: Primære EU-kilder til CO2-udledning fra fossile brændstoffer [GD Energi & Transport, 2001] I år 1999 udledte transportsektoren 29% af den samlede CO 2 -udledning i EU. Heraf tegnede vejtrafikken sig for 83%, svarende til 24% af den samlede udledning i EU. [GD Energi & Transport 2001]. CO 2 er en naturligt forekommende gas i atmosfæren og udgør 0.035% af normal tør luft. CO 2 er vigtig for Jordens klima, fordi gassen er med til at holde på Jordens varme, således at der kan eksistere liv på Jorden. Denne egenskab ved CO 2 er identisk med den måde, hvorpå et drivhus fungerer. Derfor kaldes CO 2 en drivhusgas. Hvis andelen af CO 2 i atmosfæren stiger vil atmosfæren i højere grad være i stand til at holde på solens varme, hvorved temperaturen på jorden vil stige. Denne opvarmning kan have afledte effekter, såsom øget vandstand i verdenshavene som følge af smeltet is fra polerne. [Dansgaard 1987] Det særlige problem med CO 2 -udledning fra f.eks. forbrændingsmotorer er at udledningen stammer fra fossile brændstoffer. Dvs. brændstoffer, der eksempelvis hentes fra depoter i undergrunden, hvorefter de brændes. Herved udledes CO 2 til atmosfæren. Afbrændingen af disse stoffer sker meget hurtigere end undergrundsdepoterne naturligt opbygges igen, og således er afbrændingen af fossile brændstoffer ikke CO 2 -neutral, men tilfører derimod atmosfæren CO 2. Langt størstedelen af verdens klimaeksperter er enige i denne sammenhæng. Selvom udviklingen i den europæiske bilpark er gået mod større biler har en række tendenser, herunder indgåelsen af en aftale mellem de europæiske bilproducenter og Kommissionen, medført, at den gennemsnitlige CO 2 -udledning for nye biler er blevet reduceret, som det ses af Figur 4 nedenfor. 15

16 Indledning g/km Figur 4:Gennemsnitlig CO2-udledning (g/km) for nye biler i EU. [KOM(2001)643] Imidlertid medfører det voksende trafikarbejde og væksten i antallet af nyregistreringer, at den samlede CO 2 -udledning fra den europæiske bilpark er vokset gennem 1990 erne. EUs hidtidige regulering af bilers udstødning Internationaliseringen af bilindustrien medfører, at national regulering har haft vaskeligheder med at få reduceret emissionerne fra brugen af personbiler i EU. Vi finder det derfor interessant, hvordan EU reagerer på de miljø- og sundhedsproblemer, der er forårsaget af udstødningen fra EU s samlede bilpark, og hvilke initiativer, der iværksættes for at begrænse disse miljøpåvirkninger. Den europæiske bilindustri har været reguleret ved de såkaldte Euro-standarder. Den første eurostandard, Euro I, blev fastsat i Herefter fulgte en mindre ændring i 1993, der blev til Euro II. Efterfølgende blev der iværksat et større program, hvor bilproducenternes brancheorganisation ACEA og olieproducenternes brancheorganisation EUROPIA blev inddraget. Programmerne blev kaldt Auto- OlieProgrammerne og fastlagde eurostandarder for bilteknologi, Euro III og IV, samt standarder for brændstofkvalitet. Auto/olie-programmet blev opdelt i to faser, Auto Oil Program I og Auto Oil Program II, henholdsvis AOP I og AOP II. Formålet har været at udarbejde et program, der skulle igangsætte en udvikling, hvor bilindustrien og olieindustrien udarbejder tiltag, der reducere emissioner af NO x, benzen, ozon, kulbrinter og partikler fra nye bilers udstødning. AOP I og II var begge stort anlagte planlægningsmæssige tiltag, der frembragte megen information og betydningsfuld viden, men som på flere områder endte med ikke rigtig at have nogen virkning. Formålet med AOP I var at udarbejde det tekniske grundlag for fastsættelse af grænseværdier for emissioner for biler, Euro III-standarder, samt vejledende grænseværdier for 2005, Euro IV. Efterfølgende skulle AOP II fortsætte arbejdet og gøre de vejledende Euro IV-standarter gældende. Under udarbejdelse af AOP II vedtog Ministerrådet imidlertid de vejledende Euro IV-standarter fra AOP I som gældende grænseværdier, og AOP II mistede derfor sin betydning. Efterfølgende blev der i 2005 vedtaget et direktiv om fastsættelse af brændstofkvalitetsnormer for Dette var i høj grad influeret af den frivillige aftale om reduktion af CO 2 -udledning fra nye europæiske biler. Den frivillige aftale om reduktion af CO 2 -udledning fra europæiske biler, var et resultat af forhandlinger mellem Den Europæiske Kommission og ACEA. Formålet med forhandlingerne har været, at få den europæiske bilindustri til at minimere CO 2 -udslippet fra deres solgte biler. Forhandlingerne endte som nævnt med en fri- 16

17 villig aftale, hvor ACEA har som målsætning, at det gennemsnitlige CO 2 -udslip fra nye biler i år 2008 skal være på 140 g/km (i år 2000 var dette gennemsnit 169 gram CO 2 pr. kilometer). Hvis ACEA ikke opnår denne målsætning har EU truet med, at igangsætte en egentlig regulering. Den frivillige aftale er problematisk på en lang række punkter. Blandt andet er de 140 g/km, der er målet, ikke tilstrækkeligt til at reducere den samlede udledning fra bilernes stigende trafikarbejde. Problemfelt Vi vil analysere hvilke potentialer, der eksisterer for løsning af miljøproblemer forårsaget af bilers udstødning. Som førnævnt har vi afgrænset os fra det løsningsniveau, der beskæftiger sig med regulering af transportaktivitet. Som vi har beskrevet er der en række problemer forbundet med bilers udstødning. Disse problemer kan kategoriseres i to effektgrupper, henholdsvis luftkvalitetsproblemer og klimaændringer. I de seneste år har det øgede antal af køretøjer samt det stigende trafikarbejde øget miljøproblemerne. Dette har især været et problem i storbyer og tæt befolkede områder. Derved er de luftkvalitetsstandarder, der er fastsat for sundhedsmæssig uskadelig eksponering blevet overskredet. Luftkvalitetsproblemerne er især fremtrædende i forbindelse med meget små partikler. Nyere forskning har vist, at der er betydelige sundhedsproblemer knyttet til partikler med en diameter på under 2,5µm. Disse partikler trænger dybere ind i lungevævet, bronkierne, og øger dermed risikoen for lungekræft. Dertil kommer problemer med smogdannelse i byområder. I den forbindelse er dannelse af ozon, der dannes ved reaktion mellem NO x og VOC når disse udsættes for sollys. Det har vist sig, at der ikke findes nogle nedre grænse for størrelsen af eksponering, der med sikkerhed kan siges ikke at medføre sundhedsrisici. Luftkvalitetsproblemerne indfanger dog også de regionale miljøproblemer, såsom sur regn, der som en afledt effekt blandt andet har eutrofiering af søer. Klimaændringer forårsaget af øget udledning af CO 2 er et andet miljøproblem, der er forbundet med bilers udstødning. Den øgede mængde af gassen CO 2 har en drivhuslignende effekt på kloden. Solens varmestråling har derved let ved at trænge ned til jordoverfladen, men CO 2 forhindrer strålingen i at slippe ud af atmosfæren. Konsekvensen er drivhuseffekt og deraf følgende klimaændringer. Den samlede CO 2 -udledning fra personbiler i Europa er stigende, og denne tendens har hidtidige initiativer ikke kunne dæmme op for. Der eksisterer betydelige alternativer indenfor bilteknologien til løsning af disse miljøproblemer. Disse alternativer eksisterer dels indenfor vægtreduktion og dels indenfor ændring af drivsystemer. I dag er kun få af disse alternativer udnyttet til fulde. I EU har miljøproblemerne fra bilers udstødning været på dagsordenen siden begyndelsen af 1980 erne. Reguleringen af bilindustrien har dog ikke formået at understøtte en udvikling, der har kunne udnytte og udvikle alternative teknologier, som kan løse miljøproblemerne. Udviklinger af en ny strategi til løsning af miljø- og sundhedsproblemer, der relaterer til bilers udstødning, er derfor nødvendig. 17

18 Indledning Dette leder frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan Kommissionen igangsætte og understøtte udviklinger, der vil kunne reducere emissionerne fra den enkelte personbil så luftkvalitets- og klimaproblemerne derved reduceres? Afgrænsning Udgangspunktet i dette projekt er, de af trafikken, og navnlig anvendelsen af personbiler, forårsagede miljø- og sundhedsproblemer, og hvordan disse er reguleret i EU. På baggrund af ovenstående problemformulering vil vi udarbejde forslag til, hvordan Kommissionen kan igangsætte de udviklinger i bilindustrien, der er nødvendige for at løse de miljøproblemer bilernes udstødning er med til at forårsage. Et løsningsniveau omhandler efterspørgslen efter transport og infrastruktur. Dette løsningsniveau er orienteret mod de forhold, der medfører, at bilisterne har brug for transport, og fri bevægelighed af vare og arbejdskraft osv. - mere konkret mod de strukturer og de politikker, der influerer på denne efterspørgsel. Med henblik på eksempelvis partikelemissionen vil det medføre reduktion af luftproblemerne i byer, hvis der iværksættes initiativer, der begrænser efterspørgselen efter transport. Sådanne trafikbegrænsende initiativer strider imidlertid mod EU s egne målsætninger om fri bevægelighed som et væsentligt element for økonomisk vækst, hvilket senest er kommet til udtryk i Kommissionens Hvidbog fra 2001 Den europæiske transportpolitik frem til 2012 Det svære valg. Vi har afgrænset os fra dette løsningsniveau. Et andet løsningsniveau omhandler reduktion af emissioner for det enkelte køretøj. Af sådanne emissioner kan nævnes emissioner fra bilens udstødning, der, som nævnt i indledningen, opstår ved forbrænding i motoren. Andre emissioner er partikler fra bremser og dæk, olie- og benzinudslip fra utætte rør og slanger, og benzindampe ved tankning. De sidstnævnte emissionstyper har vi afgrænset os fra, da problemer heraf er af langt mindre omfang end bilernes udstødning. Der knytter sig ligeledes en række problemer til selve produktionen af biler. Disse har vi afgrænset os fra i det omfang, problemerne ikke direkte er knyttet til de tekniske potentialer for reduktion af miljø- og sundhedsproblemer ved anvendelse af bilen. Derudover eksisterer der en række problemer knyttet til genanvendelse af køretøjer eller delkomponenter, samt miljøproblemer relateret til bortskaffelsesprocessen. Dette har vi ligeledes afgrænset os fra. Herudover kan nævnes andre trafikrelaterede miljøproblemstillinger, såsom produktion og brug af veje samt produktionen af forskellige typer brændstof m.m. Sidst, men ikke mindst, kan nævnes de problemer, der forekommer i forhold til dårlige arbejdsforhold for personer beskæftiget i transporterhvervet, eksempelvis chauffører. Dette har vi valgt at afgrænse os fra. Overordnet eksisterer der således en række forskellige miljø- og sundhedsproblemer relateret til transportsektoren. En samlet opgørelse kunne man kalde for en Life Cycle Inventory for biltransporten, altså en systematisk optegnelse over miljøog sundhedsproblemer relateret til transportsektoren. I relation til transportsekto- 18

19 rens Life Cycle Inventory fokuserer nærværende projekt på miljø- og sundhedsproblemer relateret til anvendelsen af personbiler. Metode Ovenstående problemformulering og afgrænsning leder os frem til følgende projektdesign: Projektdesign 1. Vurdering af fremtidig CO 2 -udledning fra EU's bilpark. I dette kapitel vil vi fremskrive den hidtidige udvikling i CO 2 -udslippet fra EU's bilpark, hvori vi vil inddrage effekten af den frivillige CO 2 -aftale. Vi vil anvende udviklingen i CO 2 -udledningen som indikator for energiforbruget og dermed indikator for den samlede miljøbelastning fra transporten. 2. Udvikling i bilers energieffektivitet. Dette kapitel vil være en redegørelse for tekniske potentialer for udvikling af mindre forurenende og mere energieffektive biler. 3. Beskrivelse af den europæiske bilindustri. Kapitlet vil indeholde en redegørelse for de udviklingstræk, der præger industrien, samt en beskrivelse af ACEA, som er en sammenslutning af de europæiske bilproducenter. 4. Emissionsstandarter for personbiler. Analyse af fastsættelse af standarder for motorteknologi og brændstofkvalitet ved Auto/olie-program I og II, samt efterfølgende aftale om reduktion af svovlindhold i brændstof. 5. Kommissionens strategier for CO 2 -reduktion. Redegørelse og analyse af den frivillige aftale om reduktion af CO 2 -udslippet fra biler. 6. Planlægningsstrategi. Vurdering af hvordan Kommissionen kan bidrage til igangsættelse af en udvikling hen imod en reduktion af CO 2, NO x, HC, O 3, CO og partikler fra bilers udstødning. Studier af EU-regulering af bilindustrien Indenfor rammerne af vores problemfelt, som skitseret i foregående afsnit er der foretaget en række studier, som vores projekt til dels spiller op ad. Studierne kan udfra en grov kategorisering grupperes inden for fire hovedkategorier: 1. Studier der søger at analysere udviklingen indenfor produktionssystemerne i bilindustrien. Dette drejer sig bl.a. om studier af overgangen fra masseproduktion fra store seriestørrelser indenfor den fordistiske produktionsmåde til i højere grad at anvende japanske produktionsprincipper. Herunder bl.a. studier af ændringerne i relationerne mellem samlefabrikker og underleverandører, samt studier af globaliseringstendenser i branchen. 2. Studier af reguleringen af bilindustrien eller nært beslægtede industrier. Herunder analyser af AOP I og II, analyser af forhandlinger om katalysatoren samt analyser af den frivillige CO 2 -aftale. 3. Studier af tekniske potentialer af miljøforbedringer indenfor bilindustrien. Der er bl.a. gennemført en række tekniske udviklingsprogrammer, både med deltagelse af bilindustrien og studier foretaget af uafhængige forskere, med det formål at vurdere forskellige potentialer for miljøforbedringer in- 19

20 Indledning denfor bilindustrien. En række af disse studier er foretaget som livscyklusanalyser. 4. Hertil kommer studier, hvis formål primært har et teoretisk sigte. Indenfor studiet af international politik er der gennemført utallige studier, der primært har et positivistisk udgangspunkt. Disse studier er problematiske i forhold til vores problemfelt og problemformulering. Studierne har en tendens til at anskue staterne som rationelle enhedsaktører, og dynamikkerne internt i staterne er derfor kapslet ind i black boxes. Forklaringer på udfaldet af forhandlinger samt forudsigelser af fremtidige udfald søges hovedsageligt analyseret via af den internationale politik, og inddrager derved ikke interne forhold. Således er teorier i international politik oftest fokuserede på at forklare, hvordan stater agerer i forhold til hinanden, og medtager ikke f.eks. politiske strømninger internt i selve staterne. I forhold til vores problemstilling er dette ufyldestgørende måder at anskue EU reguleringen af bilindustrien på. Som projektet også senere i analysen vil diskutere, er de interne forhold i medlemsstaterne også af betydning. [Holm 1997: ] I nærværende projekt søger vi imidlertid en mere åben tilgang. Dels på grund af vores genstandsfelt, som udgøres af bilindustrien, EU-institutionerne samt medlemsstaterne og dels fordi sigtet med vores projekt ikke er at generalisere en teoretisk ramme til beskrivelser af forhandlinger mellem EU institutioner og bilindustrien. Derimod ønsker vi at anvise et konkret forslag til løsning af et konkret problem. Vi vil derfor basere vores analyse på de tre først beskrevne kategorier af studier. Vi vil derved søge en kobling mellem studier af ændringer i produktionssystemerne og konkrete erfaringer med regulering af bilindustrien samt studier af potentialer for miljøforbedringer i bilindustrien. Da vores projekt derfor baserer sig på studier, der udspringer fra både samfundsvidenskaberne og fra naturvidenskabelige herunder tekniske videnskaber, vil vi i vores analyser gøre brug af elementer fra forskellige fagdiscipliner. Disse har hver især fagspecifikke metoder og videnskabsteoretiske forudsætninger. Koblingen mellem de forskellige fagdiscipliner vil vi søge transdisciplinært, og derved undgå at den nødvendige tværfaglighed bliver reduceret til interdisciplinært samarbejde mellem afgrænsede fagdiscipliner. Dette medfører imidlertid en række implikationer af metodisk og videnskabsteoretisk karakter, der gør en yderligere afklaring nødvendig. Dette vil vi afklare i følgende afsnit. Generalisering Historisk set har der som hovedregel traditionelt været to tilgange til at foretage analyser. Den induktive, der søger at slutte lovmæssigheder udfra studier af det konkrete, og den deduktive tilgang der søger at teste lovmæssigheder på det konkrete. De deduktive generaliseringer kan enten tage form ved verifikation af en hypotese eller ved falsifikation af en hypotese, som det er tilfældet indenfor kritisk rationalisme [Popper 1996:43]. Den verificerende test af a priori antagede lovmæssigheder har en selvbekræftende, og derved en problematisk, karakter. Den falsificerende tester imidlertid tilsvarende problematisk, idet relationen mellem teori og eksperiment ikke er givet empirisk. 20

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Emission og teknologi 27. maj 2015

Emission og teknologi 27. maj 2015 Emission og teknologi 27. maj 2015 Lone Otto Teknisk Rådgivning lot@fdm.dk Agenda Luftforurening partikler. Syns- og emissionstest. Euronormer. Miljø plaketter og miljøzoner i byer. Udfordring med nyere

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Transporten, klimaet og miljøet

Transporten, klimaet og miljøet Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen

Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Grønt regnskab 2008 Vognmandsforretning Anders Bennedsen Vognmandsforretning Anders Bennedsen Drachmannsvej 7 6600 Vejen www.andersbennedsen.dk tlf: 40 19 31 13 cvr: 25 88 69 68 Indhold 1. Indledning...2

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig

CITROËN. Gode råd fra UDSTØDNING. mere viden bedre vedligeholdelse. Oplev hvad CITROËN kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Oplev hvad kan gøre for dig UDSTØDNING mere viden bedre vedligeholdelse Udstødningen er en teknisk kompliceret del, som både er underlagt lovgivningens miljønormer

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej

Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej 20. januar 2009 Klimakonsekvenser af en ny Frederikssundsmotorvej Per Homann Jespersen og Martin Lidegaard Baggrund Igennem 40 år har det været diskuteret at anlægge en ny motorvej mellem København og

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.6.2013 SWD(2013) 236 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2013

MILJØREDEGØRELSE 2013 MILJØREDEGØRELSE 2013 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2013...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2013...7

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Bilteknologi, nu og i fremtiden

Bilteknologi, nu og i fremtiden Bilteknologi, nu og i fremtiden 15. september 2010 René Mouritsen General Manager Kommunikation og kunder Toyota Danmark A/S Efterspørgsel efter alternative brændstoffer Udbud og efterspørgsel (olie) (millioner

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.

5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,. 5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Esben Pedersen Sales & Marketing Director

Esben Pedersen Sales & Marketing Director 1 Esben Pedersen Sales & Marketing Director European Tesla Roadster Maj 2009 LIGHTNINGCAR\Mgmt Presentations\GS Prepared Managment Presentation fortesla\tesla_management_presentation_v41_-_printout_adjusted.ppt

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere