Regulering af den europæiske

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regulering af den europæiske"

Transkript

1 Regulering af den europæiske bilindustri Udarbejdet af: Katja Asmussen, Thomas Budde Christensen, Jonas Engberg, Anders Lorenzen & Jacob Lundgaard Jensen Vejledere: Tyge Kjær & Jens S. Lauritsen Institut for Miljø, Teknologi og Samfund, 1. kandidatmodul, Roskilde Universitetscenter, 2002

2

3 Regulering af den europæiske bilindustri Udarbejdet af: Katja Asmussen, Thomas Budde Christensen, Jonas Engberg, Anders Lorenzen & Jacob Lundgaard Jensen

4

5 Abstract Udstødning fra biler er forbundet med en lang række miljø- og sundhedseffekter. På grund af det stigende trafikarbejde forstærkes disse effekter over tid, hvilket blandt andet har lokale konsekvenser for europæiske storbyer og globale konsekvenser for klimaet. Fremskrivning af trafikarbejdet viser, at den igangværende udvikling mod mere miljøvenlige biler ikke medfører miljøforbedringer i et omfang, der kan modsvare væksten i trafikarbejdet, således at den samlede miljøbelastning fra personbiler begrænses. Der eksisterer væsentlige tekniske potentialer for reduktion af emissioner fra personbiler. Disse potentialer eksisterer bl.a. indenfor udvikling af mere energieffektive drivsystemer samt vægtreduktion af de enkelte køretøjer. Potentialerne er kun i begrænset omfang blevet udnyttet af EU s hidtidige regulering. I EU er udstødningen fra personbiler i de senere år blevet reguleret ved Eurostandarder og en frivillig aftale indgået mellem Europakommissionen og bilproducenterne. Euro-standarderne er blevet udarbejdet i tæt samarbejde med bil- og olieindustrien via omfattende programmer, der har lagt vægt på opbygning af teknisk saglig viden. Disse tiltag har kun i begrænset omfang støttet en udvikling, der har kunnet udnytte de tekniske potentialer, der eksisterer for mere miljøvenlige biler. Den frivillige aftale var et led i Kommissionens 3-strengs-strategi for nedsættelse af personbilers gennemsnitlige CO 2 -emissionen. I sammenhæng med det stigende trafikarbejde, har Kommissionen ikke formået at understøtte en nedsættelse af personbilers CO 2 -emission, der har kunnet modsvare væksten i den absolutte CO 2 - udledning fra den europæiske bilpark. Analysen i projektet baseres på interviews med planlæggere og teknikere fra Europakommissionen og brancheorganisationerne for de europæiske bil- og olieproducenter. Projektet indeholder et forslag til en planlægningsstrategi, der indfanger de tekniske potentialer for reduktion af emissioner fra biler.

6

7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING, PROBLEMFELT OG METODE...11 INDLEDNING...11 Den europæiske bilpark...12 Den europæiske bilproduktion...12 Miljøproblemer fra bilers udstødning...13 EUs hidtidige regulering af bilers udstødning...16 PROBLEMFELT...17 Problemformulering...18 Afgrænsning...18 METODE...19 Projektdesign...19 Studier af EU-regulering af bilindustrien...19 Generalisering...20 KAPITEL VURDERING AF FREMTIDIG CO 2 -UDLEDNING FRA EU'S BILPARK 25 METODEN ANVENDT VED FREMSKRIVNING...25 Fravalg af metode...26 UDREGNING AF FREMTIDIG CO 2 -UDLEDNING FRA EU'S BILPARK...27 Fremskrivning af EU's bilpark...28 Beregning af årlig antal ny-indregistreringer i EU...29 Udregning af trafikarbejdet udført pr. bil pr. år i EU...30 Udregning af CO 2-udslip pr. bil, der ikke er påvirket af CO 2 -aftalen...33 CO 2-udslip fra nye biler...36 CO 2-udslip fra samlede bilpark i tons...38 KAPITEL POTENTIALER FOR MERE ENERGIEFFEKTIVE BILER...47 NYE MODELLER...47 REDUKTION AF BILERS ENERGIFORBRUG OG EMISSIONER...47 Vægtreduktion...48 Aerodynamik...51 Hjælpeudstyr...52 Drivsystem...52 Brændstofteknologier (alternative)...57 DELKONKLUSION...61 Afkobling mellem bilens størrelse og masse...61 Vægtreduktion som overordnet løsningspotentiale...61 KAPITEL DEN EUROPÆISKE BILINDUSTRI...63 BILINDUSTRIEN GLOBALT...63 BILINDUSTRIENEN I EU...65 OUTSOURCING AF PRODUKTIONEN...66 FRA FORDISME TIL TOYOTA PRODUCTION SYSTEM...67 BILINDUSTRIENS KENDETEGN I DAG...68 ACEA...69 DELKONKLUSION...71

8 KAPITEL EMISSIONSSTANDARTER FOR PERSONBILER...73 NEDSÆTTELSE AF BLY I BENZINEN...73 INDFØRSEL AF KATALYSATOREN...73 EURO-NORM AUTO/OLIE-PROGRAM I...74 AUTO/OLIE-PROGRAM II...78 Resultatet af modelleringen i AOP II...80 Resultatet af cost-effectiveness analysen...81 Kritik af cost-effectiveness metoden...82 DEN ENDELIGE FASTSÆTTELSE AF EURONORMERNE 3 OG DIREKTIV OM BRÆNDSTOFKVALITETSNORMER FOR PROGRAMMER SOM REGULERINGSFORM...88 FASTSATTE GRÆNSEVÆRDIER...89 Fastsættelse af grænser for sundhedsmæssig uskadelig eksponering...90 Relationen mellem kilde, emission og immission...90 DELKONKLUSION...92 KAPITEL KOMMISSIONENS STRATEGI FOR CO 2 -REDUKTION...93 CO 2 -PROBLEMATIKKEN SÆTTES PÅ EU'S DAGSORDEN...93 Medlemslandene skal opnå enighed om CO 2 -reduktionerne...94 DET 5. MILJØHANDLINGSPROGRAM DE POLITISKE MÅL FOR NEDSÆTTELSE AF CO KOMMISSIONENS FORSLAG OM NEDSÆTTELSE AF CO Kommissionens fremsætter følgende årsager til at tage fat på CO 2 -problemet...97 Kommissionens fremsatte løsningsmuligheder for nedbringelse af CO Kommissionens 3-strengs-strategi Parlamentets og Miljøministerrådets reaktioner på 3-strengs-strategien KOMMISSIONEN OPTAGER FORHANDLINGER MED ACEA Øget politisk pres på Rådet for nedbringelse af CO 2 : Kyoto-protokollen OPSAMLING DEN FRIVILLIGE AFTALE INDGÅS Indholdet af den frivillige aftale mellem Kommissionen og ACEA CO 2 -udledningen ved forskellige målsætninger ACEAs forpligtigelser Diskussion af de politiske målsætninger Forbrugeroplysning om brændstoføkonomi Kommissionens strategi - den frivillige aftale ANVENDELIGHEDEN AF MILJØAFTALER Forudgående høring af berørte parter Aftaleformen Kvantificerede målsætninger Trinvise fremgangsmåder Overvågning af resultaterne Offentliggørelse af aftalen og de indhentede resultater Håndhævelsesmuligheder Miljøaftalen indgået mellem Kommissionen og ACEA GENNEMFØRELSEN AF 3-STRENGS-STRATEGIEN Årsrapport

9 Årsrapport DELKONKLUSION KAPITEL PLANLÆGNINGSSTRATEGI MILJØPROBLEMER RELATERET TIL BILERS UDSTØDNING Luftkvalitetsproblemer Klimaproblemer UDVIKLING AF DET TEKNISKE GRUNDLAG FOR REGULERING KILDEORIENTERET METODE VIRKEMIDLER Afgifter Grænseværdier for CO Grænseværdier for regulerede stoffer (HC, NO x, CO og partikler) Miljøaftaler STRATEGI TIL LØSNING AF LUFTKVALITETS- OG KLIMAPROBLEMER Grænseværdier til løsning af luftkvalitets- og klimaproblemer Miljøaftale til løsning af luftkvalitets- og klimaproblemer EN KOORDINERET PLANLÆGNINGSSTRATEGI KAPITEL LITTERATURLISTE, FIGUR- OG TABELOVERSIGT OG BILAG LITTERATURLISTE FIGUR- OG TABELOVERSIGT Figurer Tabeller Udtryk ACEA JAMA KAMA...136

10

11 Indledning Indledning, problemfelt og metode Indledning I europæisk sammenhæng er transportsektoren af stor økonomisk betydning. Den samlede transportsektor består både af selve transporten, herunder både godstransporten og persontransporten, og fremstilling af transportmidler. I EU repræsenterer den samlede transportsektor ca mia. euro, hvilket svarer til 10% af EU s samlede bruttonationalprodukt. Der arbejder over 10 mio. mennesker i transportsektoren, hvoraf ca. 1,9 mio. i 1999 arbejdede ved selve bilproduktionen [KOM(2001)370 og ACEA 2001:4 ]. Transportsektorens samfundsøkonomiske betydning er således stor. Transportfunktionen betyder, at transportsektoren også har meget stor betydning for andre sektorer og vise versa. På den måde kan transportsektoren være svær at anskue skilt, idet adskilt, den i idet høj grad den i fungerer høj grad som fungerer som servicesektor for de andre servicesektor for de andre sektorer. (jf. Figur 1). Samtidig med at transportsektoren har stor samfundsøkonomisk betydning, er den forbundet med stor miljøbelastning. I de europæiske byer forringer transporten luftkvaliteten i en sådan grad, at miljøbelastningen har markante sunhedsmæssige konsekvenser. CO 2 -udledningen fra transporten udgør endvidere en væsentlig andel af EU's samlede CO 2 -udledning, der forårsager drivhuseffekt, og derved potentielt skaber klimaproblemer. Som man kan se af Figur 1 har væksten indenfor både persontransport og godstransport været stor de sidste 10 år. Miljøbelastningen fra transportsektoren er tæt knyttet til denne vækst. Figur 1: Transportens vækst i EU [Hjemmeside, Kommissionen (#1)] Man kan anskue to løsningsniveauer for miljøproblemer relateret til transportsektoren. Dels et løsningsniveau der relaterer sig til ændringer af selve transportmaskinen 1 og dels et løsningsniveau, der relaterer sig til ændring af transportmængden, det vil sige begrænsninger af transportaktiviteter. Førstnævnte løsningsniveau vil være udgangspunktet i dette projekt, idet de gensidige afhængighedsforhold mellem transportsektoren og andre sektorer gør det svært at begrænse mængden af transportaktivitet, uden at det får konsekvenser for andre sektorer. 1 Fokus vil i dette projekt være på personbiler.

12 Indledning Langt størstedelen af den europæiske bilpark er produceret i Europa. De europæiske bilproducenter består af få store koncerner, der hver producerer en række forskellige mærker og modeller. Gensidige opkøb og stigende globalisering har internationaliseret produktionen af biler. Dette gør EU som regulerende instans interessant. Nærværende projekt tager således, med fokus på EU, udgangspunkt i transportmaskinen som løsningsniveau for miljøproblemer relateret til transporten. Den europæiske bilpark Udviklingen i sammensætningen af den europæiske bilpark har i løbet af 1990 erne medført, at både gennemsnitsvægten og den gennemsnitlige motorstørrelse af personbiler i EU er forøget. Samtidigt er antallet af biler i Europa steget. Væksten i bilparken er således især sket indenfor de mellemstore og store modeller. Denne udvikling er en konsekvens af nye krav til sikkerhed og komfort, der betyder, at der til stadighed efterspørges og produceres modeller med mere ekstraudstyr. I løbet af 1990 erne er en række nye tekniske løsninger på problemer relateret til bilers udstødning blevet implementeret i nye biler. Denne udvikling har eksempelvis medført montering af katalysatorer, elektronisk motorstyring, etc., som umiddelbart har ført til et fald i den enkelte bils bezinforbrug og CO 2 -udledning. Imidlertid eksisterer der en række potentialer indenfor lettere og mere energieffektive biler, eksempelvis ved substitution af stål med aluminium eller plast- og fibermaterialer og alternative drivsystemer, med hybrid- eller elmotorer. Disse potentialer er kun i begrænset omfang blevet udnyttet. Følgende figur viser udviklingen i motoreffekt, vægt, motorstørrelse, CO 2 - udledning og brændstofforbrug for europæiske biler: kw kg 100= Cm3 CO2/k m L/100 km Figur 2:Udviklingen i motoreffekt, vægt, motorstørrelse, CO2-udledning og brændstofforbrug for europæiske biler [KOM(2000)615, Anex I, II og III] Den europæiske bilproduktion Gensidige opkøb og fusioner har medført, at antallet af bilproducenter er blevet reduceret. Udviklingen er således gået mod en stigende internationalisering af bilproduktionen, der betyder at produktion, forskning og udvikling af biler ikke længere er knyttet til nationalstaterne. Bilproducenternes historiske tilknytning til nationalstaterne er derfor under opløsning. Denne udvikling betyder, at presset på EU for at løse miljø- og sundhedsproblemer relateret til bilers udstødning er voksende i takt med internationaliseringen af bilproduktionen. 12

13 Miljøproblemer fra bilers udstødning Langt størstedelen af den samlede transportmængde fremdrives ved hjælp af forbrændingsmotorer. Forbrændingsmotorer virker kort fortalt ved, at en blanding af brændstof og luft antændes i en cylinder. Herved frigøres energi, som trykker et stempel, hvorved der skabes fremdrift. Denne forbrænding udleder stoffer, som er restprodukter af den kemiske reaktion. Disse stoffer er primært CO 2, CO, H 2 O, NO x, HC, SO 2, SO 4, HCN, VOC og partikler. Afhængigt af om forbrændingsmotoren er en dieselmotor eller en benzinmotor, vil mængden af de forskellige stoffer i udledningen / udstødningen være forskellig, men der vil stort set altid være tale om disse stoffer. De væsentligste miljø- og sundhedsproblemer er relateret til CO, VOC, NO x, partikler og CO 2, hvilket vi vil komme ind på nedenfor. Stofferne, der udledes ved forbrænding, har forskellige typer af indvirkning på miljø og på menneskers sundhed. Imidlertid interagerer de forskellige stoffer og den faktiske sunhedsmæssige effekt vil derfor være en konsekvens af en række interaktive, indirekte og kumulative effekter. Vi har valgt at opdele miljøproblemer forårsaget af bilers udstødning i to effektgrupper - luftkvalitets- og klimaproblemer. Disse har vi skitseret nedenfor. Lokale luftskvalitetsproblemer En type miljøproblemer, som er af lokal karakter, er bl.a. udledning af NO X, CO og partikler. NO 2 lukker de mindste passager i lungerne, hvilket forværrer luftvejssygdomme såsom, hoste, bronkitis, astma. Derudover kan det give symptomer som feber, løbende næse og øm hals. [Elson 1996:kap. 3] CO er en lugtfri gas, der opstår som en konsekvens af en ufuldstændig forbrænding. Stoffet dannes ved iltfattig og ukomplet forbrænding. Derfor er koncentrationerne højest i storbyer, samt i koldt vejr, idet udledningen af CO er højest lige ved start af en kold motor. Diselmotorer udleder generelt mindre CO end benzinmotorer. CO optages gennem lungerne og bliver derefter en del af blodstrømmen i kroppen. Stoffet hæmmer oxygen optaget i blodet. Eftersom CO har en langt større evne til at optage ilt end hæmoglobin ( gange større), binder CO ilten. Derved kan hæmoglobinet ikke afgive ilten til kroppen. Der er især stor risiko for fosterskader, idet CO-forbindelser lettere binder ilt fra disses hæmoglobin end for voksne menneskers. [Elson 1996:kap 3] Udledning af partikler er et af transportaktivitetens største sundhedsproblemer. Partikler udledes enten direkte fra udstødningen, eller dannes sekundært ved reaktion mellem VOC 2, NO X, SO X og NH 3. Partikelforureningen er derfor vanskelig at tilbageføre til den faktiske kilde. Nyere forskning peger på, at især små partikler med en diameter på under 2,5 µm (PM 2,5 ) kan give anledning til sundhedsproble- 2 Flygtige organiske forbindelser (VOC) refererer til en lang række organiske forbindelser såsom: hydrocarboner (alkaner, alkener, aromater), oxygenater (Alkeholer, aldehyder, ketoner, syrer, ehtere) og halogen-containing species (eg methyl chloroform, trichloroethylene). Disse organiske forbindelser er alle carbon relaterede forbindelser, som er meget ustabile og derfor fordamper hurtigt og bliver til gasformer. Stofferne udledes fra den uforbrændte del af petrol-brændstof, samt lækager ved karburatoren under transporten. En sådan lækage udleder også ethanol. [Elson 1996:kap 3] 13

14 Indledning mer, da de små partikler trænger længere ind i lungevævet end større partikler. [KOM(2001)245:2] En stor amerikansk undersøgelse offentliggjort i Journal of American Medical Association i marts 2002 af 1,2 mio. amerikanere bosat i byområder, konkluderer at eksponering for partikelforurening øger risikoen for lungekræft og hjerte- lungesygdomme markant. In conclusion, the findings of this study provide the strongest evidence to date that long-term exposure to fine particulate air pollution common to many metropolitan areas is an important risk factor for cardiopulmonary mortality. In addition, the large cohort and extended follow-up have provided an unprecedented opportunity to evaluate associations between air pollution and lung cancer mortality. Elevated fine particulate air pollution exposures were associated with significant increases in lung cancer mortality [Pope et al, 2002: 1132]. Regionale luftkvalitetsproblemer En anden type miljøproblemer forårsaget ved forbrænding i transportsektoren er af regional karakter. Dvs. at udledningen ikke alene medfører miljøproblemer i de lokalområder, hvor udledningen finder sted, men ligeledes medfører miljøproblemer i omkringliggende regioner. Disse problemer opstår ved udledning af VOC, NO x, HC og i mindre grad SO 2 og SO 4. Disse stoffer kan igangsætte irreversible og langtidsvirkende processer, der skader vegetation, medfører forsuring, og kan medføre eutrofiering af søer og vandløb. Ozon er en gas, der findes i troposfæren. Det beskytter liv på Jorden mod Solens ultraviolette stråler. I de nedre luftlag udgør ozon imidlertid et miljø- og sundhedsmæssigt problem, idet stoffet er særdeles oxiderende. Ozon udledes ikke direkte til atmosfæren, men fremkommer via en kompliceret kemisk reaktion igangsat af sollys. Stærkt sollys, NO x og VOC kan eksempelvis danne ozon. Konsekvenserne heraf kan være større dødelighed og sygdomme såsom astma og andre respirationsproblemer, reduceret lungefunktion mm. [Lynham 1997:13 og Elson 1996:kap 3]. Klimaproblemer Det er karakteristisk for transportsektoren, at udledningen af CO 2 vokser, hvor den har en tendens til at være nedadgående i andre sektorer. Dette hænger sammen med den stigende mængde energi, der benyttes i transportsektoren, som følge af stigningen i transportmængden (jf. Figur 1) I Figur 3 nedenfor illustreres udviklingen indenfor EUs hovedkilder til udledning af CO 2 : 14

15 = Vejtransp ort Anden energipro duktion Husholdni nger m.m. 90 El- og varm epro duktion Industri Figur 3: Primære EU-kilder til CO2-udledning fra fossile brændstoffer [GD Energi & Transport, 2001] I år 1999 udledte transportsektoren 29% af den samlede CO 2 -udledning i EU. Heraf tegnede vejtrafikken sig for 83%, svarende til 24% af den samlede udledning i EU. [GD Energi & Transport 2001]. CO 2 er en naturligt forekommende gas i atmosfæren og udgør 0.035% af normal tør luft. CO 2 er vigtig for Jordens klima, fordi gassen er med til at holde på Jordens varme, således at der kan eksistere liv på Jorden. Denne egenskab ved CO 2 er identisk med den måde, hvorpå et drivhus fungerer. Derfor kaldes CO 2 en drivhusgas. Hvis andelen af CO 2 i atmosfæren stiger vil atmosfæren i højere grad være i stand til at holde på solens varme, hvorved temperaturen på jorden vil stige. Denne opvarmning kan have afledte effekter, såsom øget vandstand i verdenshavene som følge af smeltet is fra polerne. [Dansgaard 1987] Det særlige problem med CO 2 -udledning fra f.eks. forbrændingsmotorer er at udledningen stammer fra fossile brændstoffer. Dvs. brændstoffer, der eksempelvis hentes fra depoter i undergrunden, hvorefter de brændes. Herved udledes CO 2 til atmosfæren. Afbrændingen af disse stoffer sker meget hurtigere end undergrundsdepoterne naturligt opbygges igen, og således er afbrændingen af fossile brændstoffer ikke CO 2 -neutral, men tilfører derimod atmosfæren CO 2. Langt størstedelen af verdens klimaeksperter er enige i denne sammenhæng. Selvom udviklingen i den europæiske bilpark er gået mod større biler har en række tendenser, herunder indgåelsen af en aftale mellem de europæiske bilproducenter og Kommissionen, medført, at den gennemsnitlige CO 2 -udledning for nye biler er blevet reduceret, som det ses af Figur 4 nedenfor. 15

16 Indledning g/km Figur 4:Gennemsnitlig CO2-udledning (g/km) for nye biler i EU. [KOM(2001)643] Imidlertid medfører det voksende trafikarbejde og væksten i antallet af nyregistreringer, at den samlede CO 2 -udledning fra den europæiske bilpark er vokset gennem 1990 erne. EUs hidtidige regulering af bilers udstødning Internationaliseringen af bilindustrien medfører, at national regulering har haft vaskeligheder med at få reduceret emissionerne fra brugen af personbiler i EU. Vi finder det derfor interessant, hvordan EU reagerer på de miljø- og sundhedsproblemer, der er forårsaget af udstødningen fra EU s samlede bilpark, og hvilke initiativer, der iværksættes for at begrænse disse miljøpåvirkninger. Den europæiske bilindustri har været reguleret ved de såkaldte Euro-standarder. Den første eurostandard, Euro I, blev fastsat i Herefter fulgte en mindre ændring i 1993, der blev til Euro II. Efterfølgende blev der iværksat et større program, hvor bilproducenternes brancheorganisation ACEA og olieproducenternes brancheorganisation EUROPIA blev inddraget. Programmerne blev kaldt Auto- OlieProgrammerne og fastlagde eurostandarder for bilteknologi, Euro III og IV, samt standarder for brændstofkvalitet. Auto/olie-programmet blev opdelt i to faser, Auto Oil Program I og Auto Oil Program II, henholdsvis AOP I og AOP II. Formålet har været at udarbejde et program, der skulle igangsætte en udvikling, hvor bilindustrien og olieindustrien udarbejder tiltag, der reducere emissioner af NO x, benzen, ozon, kulbrinter og partikler fra nye bilers udstødning. AOP I og II var begge stort anlagte planlægningsmæssige tiltag, der frembragte megen information og betydningsfuld viden, men som på flere områder endte med ikke rigtig at have nogen virkning. Formålet med AOP I var at udarbejde det tekniske grundlag for fastsættelse af grænseværdier for emissioner for biler, Euro III-standarder, samt vejledende grænseværdier for 2005, Euro IV. Efterfølgende skulle AOP II fortsætte arbejdet og gøre de vejledende Euro IV-standarter gældende. Under udarbejdelse af AOP II vedtog Ministerrådet imidlertid de vejledende Euro IV-standarter fra AOP I som gældende grænseværdier, og AOP II mistede derfor sin betydning. Efterfølgende blev der i 2005 vedtaget et direktiv om fastsættelse af brændstofkvalitetsnormer for Dette var i høj grad influeret af den frivillige aftale om reduktion af CO 2 -udledning fra nye europæiske biler. Den frivillige aftale om reduktion af CO 2 -udledning fra europæiske biler, var et resultat af forhandlinger mellem Den Europæiske Kommission og ACEA. Formålet med forhandlingerne har været, at få den europæiske bilindustri til at minimere CO 2 -udslippet fra deres solgte biler. Forhandlingerne endte som nævnt med en fri- 16

17 villig aftale, hvor ACEA har som målsætning, at det gennemsnitlige CO 2 -udslip fra nye biler i år 2008 skal være på 140 g/km (i år 2000 var dette gennemsnit 169 gram CO 2 pr. kilometer). Hvis ACEA ikke opnår denne målsætning har EU truet med, at igangsætte en egentlig regulering. Den frivillige aftale er problematisk på en lang række punkter. Blandt andet er de 140 g/km, der er målet, ikke tilstrækkeligt til at reducere den samlede udledning fra bilernes stigende trafikarbejde. Problemfelt Vi vil analysere hvilke potentialer, der eksisterer for løsning af miljøproblemer forårsaget af bilers udstødning. Som førnævnt har vi afgrænset os fra det løsningsniveau, der beskæftiger sig med regulering af transportaktivitet. Som vi har beskrevet er der en række problemer forbundet med bilers udstødning. Disse problemer kan kategoriseres i to effektgrupper, henholdsvis luftkvalitetsproblemer og klimaændringer. I de seneste år har det øgede antal af køretøjer samt det stigende trafikarbejde øget miljøproblemerne. Dette har især været et problem i storbyer og tæt befolkede områder. Derved er de luftkvalitetsstandarder, der er fastsat for sundhedsmæssig uskadelig eksponering blevet overskredet. Luftkvalitetsproblemerne er især fremtrædende i forbindelse med meget små partikler. Nyere forskning har vist, at der er betydelige sundhedsproblemer knyttet til partikler med en diameter på under 2,5µm. Disse partikler trænger dybere ind i lungevævet, bronkierne, og øger dermed risikoen for lungekræft. Dertil kommer problemer med smogdannelse i byområder. I den forbindelse er dannelse af ozon, der dannes ved reaktion mellem NO x og VOC når disse udsættes for sollys. Det har vist sig, at der ikke findes nogle nedre grænse for størrelsen af eksponering, der med sikkerhed kan siges ikke at medføre sundhedsrisici. Luftkvalitetsproblemerne indfanger dog også de regionale miljøproblemer, såsom sur regn, der som en afledt effekt blandt andet har eutrofiering af søer. Klimaændringer forårsaget af øget udledning af CO 2 er et andet miljøproblem, der er forbundet med bilers udstødning. Den øgede mængde af gassen CO 2 har en drivhuslignende effekt på kloden. Solens varmestråling har derved let ved at trænge ned til jordoverfladen, men CO 2 forhindrer strålingen i at slippe ud af atmosfæren. Konsekvensen er drivhuseffekt og deraf følgende klimaændringer. Den samlede CO 2 -udledning fra personbiler i Europa er stigende, og denne tendens har hidtidige initiativer ikke kunne dæmme op for. Der eksisterer betydelige alternativer indenfor bilteknologien til løsning af disse miljøproblemer. Disse alternativer eksisterer dels indenfor vægtreduktion og dels indenfor ændring af drivsystemer. I dag er kun få af disse alternativer udnyttet til fulde. I EU har miljøproblemerne fra bilers udstødning været på dagsordenen siden begyndelsen af 1980 erne. Reguleringen af bilindustrien har dog ikke formået at understøtte en udvikling, der har kunne udnytte og udvikle alternative teknologier, som kan løse miljøproblemerne. Udviklinger af en ny strategi til løsning af miljø- og sundhedsproblemer, der relaterer til bilers udstødning, er derfor nødvendig. 17

18 Indledning Dette leder frem til følgende problemformulering: Problemformulering Hvordan kan Kommissionen igangsætte og understøtte udviklinger, der vil kunne reducere emissionerne fra den enkelte personbil så luftkvalitets- og klimaproblemerne derved reduceres? Afgrænsning Udgangspunktet i dette projekt er, de af trafikken, og navnlig anvendelsen af personbiler, forårsagede miljø- og sundhedsproblemer, og hvordan disse er reguleret i EU. På baggrund af ovenstående problemformulering vil vi udarbejde forslag til, hvordan Kommissionen kan igangsætte de udviklinger i bilindustrien, der er nødvendige for at løse de miljøproblemer bilernes udstødning er med til at forårsage. Et løsningsniveau omhandler efterspørgslen efter transport og infrastruktur. Dette løsningsniveau er orienteret mod de forhold, der medfører, at bilisterne har brug for transport, og fri bevægelighed af vare og arbejdskraft osv. - mere konkret mod de strukturer og de politikker, der influerer på denne efterspørgsel. Med henblik på eksempelvis partikelemissionen vil det medføre reduktion af luftproblemerne i byer, hvis der iværksættes initiativer, der begrænser efterspørgselen efter transport. Sådanne trafikbegrænsende initiativer strider imidlertid mod EU s egne målsætninger om fri bevægelighed som et væsentligt element for økonomisk vækst, hvilket senest er kommet til udtryk i Kommissionens Hvidbog fra 2001 Den europæiske transportpolitik frem til 2012 Det svære valg. Vi har afgrænset os fra dette løsningsniveau. Et andet løsningsniveau omhandler reduktion af emissioner for det enkelte køretøj. Af sådanne emissioner kan nævnes emissioner fra bilens udstødning, der, som nævnt i indledningen, opstår ved forbrænding i motoren. Andre emissioner er partikler fra bremser og dæk, olie- og benzinudslip fra utætte rør og slanger, og benzindampe ved tankning. De sidstnævnte emissionstyper har vi afgrænset os fra, da problemer heraf er af langt mindre omfang end bilernes udstødning. Der knytter sig ligeledes en række problemer til selve produktionen af biler. Disse har vi afgrænset os fra i det omfang, problemerne ikke direkte er knyttet til de tekniske potentialer for reduktion af miljø- og sundhedsproblemer ved anvendelse af bilen. Derudover eksisterer der en række problemer knyttet til genanvendelse af køretøjer eller delkomponenter, samt miljøproblemer relateret til bortskaffelsesprocessen. Dette har vi ligeledes afgrænset os fra. Herudover kan nævnes andre trafikrelaterede miljøproblemstillinger, såsom produktion og brug af veje samt produktionen af forskellige typer brændstof m.m. Sidst, men ikke mindst, kan nævnes de problemer, der forekommer i forhold til dårlige arbejdsforhold for personer beskæftiget i transporterhvervet, eksempelvis chauffører. Dette har vi valgt at afgrænse os fra. Overordnet eksisterer der således en række forskellige miljø- og sundhedsproblemer relateret til transportsektoren. En samlet opgørelse kunne man kalde for en Life Cycle Inventory for biltransporten, altså en systematisk optegnelse over miljøog sundhedsproblemer relateret til transportsektoren. I relation til transportsekto- 18

19 rens Life Cycle Inventory fokuserer nærværende projekt på miljø- og sundhedsproblemer relateret til anvendelsen af personbiler. Metode Ovenstående problemformulering og afgrænsning leder os frem til følgende projektdesign: Projektdesign 1. Vurdering af fremtidig CO 2 -udledning fra EU's bilpark. I dette kapitel vil vi fremskrive den hidtidige udvikling i CO 2 -udslippet fra EU's bilpark, hvori vi vil inddrage effekten af den frivillige CO 2 -aftale. Vi vil anvende udviklingen i CO 2 -udledningen som indikator for energiforbruget og dermed indikator for den samlede miljøbelastning fra transporten. 2. Udvikling i bilers energieffektivitet. Dette kapitel vil være en redegørelse for tekniske potentialer for udvikling af mindre forurenende og mere energieffektive biler. 3. Beskrivelse af den europæiske bilindustri. Kapitlet vil indeholde en redegørelse for de udviklingstræk, der præger industrien, samt en beskrivelse af ACEA, som er en sammenslutning af de europæiske bilproducenter. 4. Emissionsstandarter for personbiler. Analyse af fastsættelse af standarder for motorteknologi og brændstofkvalitet ved Auto/olie-program I og II, samt efterfølgende aftale om reduktion af svovlindhold i brændstof. 5. Kommissionens strategier for CO 2 -reduktion. Redegørelse og analyse af den frivillige aftale om reduktion af CO 2 -udslippet fra biler. 6. Planlægningsstrategi. Vurdering af hvordan Kommissionen kan bidrage til igangsættelse af en udvikling hen imod en reduktion af CO 2, NO x, HC, O 3, CO og partikler fra bilers udstødning. Studier af EU-regulering af bilindustrien Indenfor rammerne af vores problemfelt, som skitseret i foregående afsnit er der foretaget en række studier, som vores projekt til dels spiller op ad. Studierne kan udfra en grov kategorisering grupperes inden for fire hovedkategorier: 1. Studier der søger at analysere udviklingen indenfor produktionssystemerne i bilindustrien. Dette drejer sig bl.a. om studier af overgangen fra masseproduktion fra store seriestørrelser indenfor den fordistiske produktionsmåde til i højere grad at anvende japanske produktionsprincipper. Herunder bl.a. studier af ændringerne i relationerne mellem samlefabrikker og underleverandører, samt studier af globaliseringstendenser i branchen. 2. Studier af reguleringen af bilindustrien eller nært beslægtede industrier. Herunder analyser af AOP I og II, analyser af forhandlinger om katalysatoren samt analyser af den frivillige CO 2 -aftale. 3. Studier af tekniske potentialer af miljøforbedringer indenfor bilindustrien. Der er bl.a. gennemført en række tekniske udviklingsprogrammer, både med deltagelse af bilindustrien og studier foretaget af uafhængige forskere, med det formål at vurdere forskellige potentialer for miljøforbedringer in- 19

20 Indledning denfor bilindustrien. En række af disse studier er foretaget som livscyklusanalyser. 4. Hertil kommer studier, hvis formål primært har et teoretisk sigte. Indenfor studiet af international politik er der gennemført utallige studier, der primært har et positivistisk udgangspunkt. Disse studier er problematiske i forhold til vores problemfelt og problemformulering. Studierne har en tendens til at anskue staterne som rationelle enhedsaktører, og dynamikkerne internt i staterne er derfor kapslet ind i black boxes. Forklaringer på udfaldet af forhandlinger samt forudsigelser af fremtidige udfald søges hovedsageligt analyseret via af den internationale politik, og inddrager derved ikke interne forhold. Således er teorier i international politik oftest fokuserede på at forklare, hvordan stater agerer i forhold til hinanden, og medtager ikke f.eks. politiske strømninger internt i selve staterne. I forhold til vores problemstilling er dette ufyldestgørende måder at anskue EU reguleringen af bilindustrien på. Som projektet også senere i analysen vil diskutere, er de interne forhold i medlemsstaterne også af betydning. [Holm 1997: ] I nærværende projekt søger vi imidlertid en mere åben tilgang. Dels på grund af vores genstandsfelt, som udgøres af bilindustrien, EU-institutionerne samt medlemsstaterne og dels fordi sigtet med vores projekt ikke er at generalisere en teoretisk ramme til beskrivelser af forhandlinger mellem EU institutioner og bilindustrien. Derimod ønsker vi at anvise et konkret forslag til løsning af et konkret problem. Vi vil derfor basere vores analyse på de tre først beskrevne kategorier af studier. Vi vil derved søge en kobling mellem studier af ændringer i produktionssystemerne og konkrete erfaringer med regulering af bilindustrien samt studier af potentialer for miljøforbedringer i bilindustrien. Da vores projekt derfor baserer sig på studier, der udspringer fra både samfundsvidenskaberne og fra naturvidenskabelige herunder tekniske videnskaber, vil vi i vores analyser gøre brug af elementer fra forskellige fagdiscipliner. Disse har hver især fagspecifikke metoder og videnskabsteoretiske forudsætninger. Koblingen mellem de forskellige fagdiscipliner vil vi søge transdisciplinært, og derved undgå at den nødvendige tværfaglighed bliver reduceret til interdisciplinært samarbejde mellem afgrænsede fagdiscipliner. Dette medfører imidlertid en række implikationer af metodisk og videnskabsteoretisk karakter, der gør en yderligere afklaring nødvendig. Dette vil vi afklare i følgende afsnit. Generalisering Historisk set har der som hovedregel traditionelt været to tilgange til at foretage analyser. Den induktive, der søger at slutte lovmæssigheder udfra studier af det konkrete, og den deduktive tilgang der søger at teste lovmæssigheder på det konkrete. De deduktive generaliseringer kan enten tage form ved verifikation af en hypotese eller ved falsifikation af en hypotese, som det er tilfældet indenfor kritisk rationalisme [Popper 1996:43]. Den verificerende test af a priori antagede lovmæssigheder har en selvbekræftende, og derved en problematisk, karakter. Den falsificerende tester imidlertid tilsvarende problematisk, idet relationen mellem teori og eksperiment ikke er givet empirisk. 20

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA?

Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Luftforurening fra vejtrafik: Hvad sker i EU - og i USA? Specialkonsulent Erik Iversen, Miljøstyrelsen 1. Baggrund Ved "Trafikdage på AUC" i 1995, 1997, 1998 og 1999 er blevet orienteret om de meget vidtgående

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold

Titel. Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning. Indsatsen skærpes. Ulrich Lopdrup, ulo@trafikstyrelsen.dk, Trafikstyrelsen Tilhørsforhold Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 243 Offentligt Miljøteknologi J.nr. MST-502-00062 Ref. kaasm Den 8. december 2010 RED: VIBEJ 14.12.10 REVIDERET GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til FMPU

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 215 Offentligt Udkast MINISTEREN Folketingets Trafikudvalg Christiansborg 1240 København K Dato 6. januar 2009 Dok.id J. nr. 004-u18-778 Frederiksholms Kanal

Læs mere

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011

Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2010-2011 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.12.2008 SEK(2008) 2938 C6-0470/08 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Blandede EØS-Udvalg

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 09.04.2001 KOM(2001)197 endelig BIND I BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelse af forskellige ventilationssystemer

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik. Forslag til direktiv (KOM(2002) 410 C5-C5-0409/2002 2002/0191(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. februar 2003 PE 319.416/11-18 ÆNDRINGSFORSLAG 11-18 Udkast til udtalelse (PE 319.416) Eija-Riitta Anneli Korhola

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0334 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 334 final 2015/0147 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler 16% af Danmarks samlede CO 2 udledning kommer fra transport med personbiler. Andre former for transport står for yderligere 13%.

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ

7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ 7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJIUDPRWRUN UHW MHU

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX D040155/01 [ ](2015) XXX draft KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af XXX om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler

Læs mere

Udvikling af lette lastbiler

Udvikling af lette lastbiler Udvikling af lette lastbiler et casestudie af Volvo Trucks produktionskæde Udarbejdet af: Katja Asmussen & Anders Lorenzen Vejledere: Tyge Kjær & Anoop Sharma Institut for Miljø, Teknologi og Samfund ved

Læs mere

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum

Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 20. oktober 2008

Rådsmøde (Miljø) den 20. oktober 2008 Europaudvalget 2008 2898 - miljø Bilag 1 Offentligt KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N OT AT T IL FOLKE TI NGETS M I LJØPOLI TI SKE U DV AL G 22. september 2008 J.nr. Ref. STKJE Side 1/8 Rådsmøde (Miljø)

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København

Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Transportplan for Miljø- og Forsyningsforvaltningen i København Baggrund Miljø- og Forsyningsforvaltningen er med ca.. ansatte en af de større virksomheder i København. Forvaltningen har i forbindelse

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Energieffektiviseringer i transporten

Energieffektiviseringer i transporten Energieffektiviseringer i transporten Indhold Hvad er udfordringen? Løsninger og redskaber Personbiler Tung transport (Fly) (Skift af transportmiddel) Hvad skal der til CO 2 emissioner EU EU fordeling

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.03.2002 KOM(2002) 144 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse Af Det Forenede Kongerige til i medfør af artikel 8, stk. 4, i

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere