EUROPA-PARLAMENTET BETÆNKNING. Mødedokument ENDELIG A5-0009/ januar om analfabetisme og social udstødelse (2001/2340(INI))

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET 1999 Mødedokument 2004 ENDELIG A5-0009/ januar 2002 BETÆNKNING om analfabetisme og social udstødelse (2001/2340(INI)) Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender Ordfører: Marie-Thérèse Hermange RR\ doc PE

2 PE /18 RR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE...4 FORSLAG TIL BESLUTNING...5 BEGRUNDELSE...10 UDTALELSE FRA UDVALGET OM KULTUR, UNGDOM, UDNNELSE, MEDIER OG SPORT...15 RR\ doc 3/18 PE

4 PROTOKOLSIDE På mødet den 28. februar 2001 meddelte Parlamentets formand, at Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender havde fået tilladelse til at udarbejde en initiativbetænkning, jf. forretningsordenens artikel 163, om analfabetisme og social udstødelse, og at Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport var udpeget som rådgivende udvalg. På mødet den 15. februar 2001 havde Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender valgt Marie-Thérèse Hermange til ordfører. På møder den 9. juli, 8. oktober, 19. november 2001 og januar 2002 behandlede udvalget udkastet til betænkning. På sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning. Til stede under afstemningen var: Michel Rocard (formand), Winfried Menrad (næstformand), Marie-Thérèse Hermange (ordfører), Jan Andersson, Elspeth Attwooll (for Luciano Caveri), Regina Bastos, André Brie (for Sylviane H. Ainardi), Hans Udo Bullmann (for Ieke van den Burg), Philip Bushill-Matthews, Alejandro Cercas, Luigi Cocilovo, Elisa Maria Damião, Proinsias De Rossa, Den Dover, Harald Ettl, Jillian Evans, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Hélène Flautre, Marie-Hélène Gillig, Anne-Karin Glase, Roger Helmer, Richard Howitt (for Fiorella Ghilardotti), Stephen Hughes, Anne Elisabet Jensen (for Daniel Ducarme), Ioannis Koukiadis, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Mario Mantovani, Paolo Pastorelli, Manuel Pérez Álvarez, Bartho Pronk, Herman Schmid, Helle Thorning-Schmidt, Anne E.M. Van Lancker, Barbara Weiler og Sabine Zissener. Udtalelsen fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport er vedføjet denne betænkning. Betænkningen indgivet den 15. januar Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles PE /18 RR\ doc

5 FORSLAG TIL BESLUTNING Europa-Parlamentets beslutning om analfabetisme og social udstødelse (2001/2340(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til artikel 22 i verdenserklæringen om menneskerettigheder, der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 2, 3, 136 og 137, der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14, stk. 1: "Enhver har ret til uddannelse...", der henviser til afgørelserne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Lissabon den marts 2000, der henviser til afgørelserne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde i Nice den december 2000, der henviser til beslutning af 12. oktober 2000 om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden: opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Lissabon og Feira og Det Europæiske Råds møde i Nice i december , der henviser til Kommissionens meddelelse om skabelse af et Europa med plads til alle (KOM(2000) 79), der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 16. juni om et fællesskabshandlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af social udstødelse (KOM(2000) 368) og sin beslutning af 17. maj 2001 om oprettelse af et EF-handlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af social udstødelse 3, der henviser til Kommissionens hvidbog om almen uddannelse og erhvervsuddannelse: Undervise og lære: På vej mod det kognitive samfund (KOM(1995) 590) og sine beslutninger af 18. februar og 11. oktober om Undervise og lære, der henviser til Rådets afgørelse af 19. januar 2001 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik i 2001 (2001/63/EF 6 ) og sin beslutning af 12. oktober 2000 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik for , 1 EFT C 197 af , s EFT C 337 af , s Vedtagne tekster, punkt 9. 4 EFT C 115 af , s EFT C 223 af , s EFT L 22 af , s EFT C 197 af , s. 9.. RR\ doc 5/18 PE

6 der henviser til Rådets henstilling af 19. januar 2001 om gennemførelsen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitik (2001/64/EF 1 ), der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Memorandum om livslang uddannelse (SEK(2000) C5-0192/2001), der henviser til sin beslutning af 21. april 1992 om udryddelse af analfabetisme i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater 2, der henviser til forretningsordenens artikel 163, der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport (A5-0009/2002), A. der henviser til, at læse- og skrivefærdigheder er en grundlæggende rettighed, B. der henviser til, at muligheden for at lære at læse og skrive er en grundlæggende rettighed, som alle bør have adgang til, og at lærere og forældre bør være sig deres pligt bevidst og sikre, at alle benytter denne mulighed, C. der henviser til, at bekæmpelse af analfabetisme er ubetinget nødvendigt for at gennemføre og styrke individets frihed og sikre lige adgang for alle til de grundlæggende rettigheder, D. der henviser til, at bekæmpelse af analfabetisme ikke alene er en opgave for pædagoger og lærere, men bør være en pligt, der påhviler samfundet som helhed og navnlig den offentlige forvaltning, og gør medlemsstaterne opmærksom på det ansvar, der i henhold til traktaterne påhviler dem med hensyn til undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne, E. der henviser til, at Unionen bør støtte et samarbejde mellem medlemsstaterne og fremme udveksling af bedste praksis og nytænkning samt vurdere resultaterne i samarbejde med aktørerne og de berørte personer, F. der henviser til, at det på Det Europæiske Råds møde i Lissabon blev besluttet, at der skal anvendes en åben koordinationsmetode i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse, G. der henviser til, at de personer, som er ude af stand til at forstå og bruge det skriftlige materiale, der er nødvendigt for at kunne fungere i samfundet, nå sine mål og øge sine kundskaber og sit potentiale, i henhold til de foreliggende oplysninger skulle udgøre 10-20% af EU s befolkning og op til 30% af kandidatlandenes befolkninger, og at dette problem skulle være endnu større, hvis man medregneder tilstrømningen af personer fra tredjelande, H. der henviser til, at der stadig ikke foreligger detaljerede statistikker og data om 1 EFT L 22 af , s EFT C 150 af , s. 61. PE /18 RR\ doc

7 analfabetisme i EU, især hvad angår en definition af begrebet, indikatorer, initiativer og eksisterende bedste praksis i medlemsstaterne, I. der henviser til, at Den Europæiske Unions engagement i bekæmpelsen af analfabetisme hidtil ikke har været sammenhængende og kontinuerlig, og at der ikke har været taget nok hensyn til mennesker med få grundlæggende færdigheder ved udformningen af fællesskabsprogrammerne, J. der henviser til, at respekt for den menneskelige værdighed og bekæmpelse af social udstødelse også kræver bekæmpelse af tilbagefaldsananlfabetisme, som navnlig rammer de ældre, som ikke længere kan klare sig selv og er tvunget til at bo på en institution, hvor de definitivt forlader deres familie og vante socio-strukturelle omgivelser, K. der henviser til, at det vigtigste grundlag for deltagelse i vidensamfundet og for social integration er læse- og skrivefærdigheder, og at analfabetisme begrænser adgangen til arbejdsmarkedet, jobmuligheder og evnen til at tilpasse sig et samfund og en økonomi i forandring, L. der henviser til, at analfabetisme og utilstrækkelige grundlæggende færdigheder hos mange arbejdstagere dels er med til at forøge risikoen for arbejdsulykker, og dels gør det vanskeligere for dem at blive omskolet (eller omstillet) til andet arbejde, M. der mener, at europæernes læsefærdigheder må styrkes, hvis det mål, der opstilledes i Lissabon om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed, skal nås, ligesom der skal gøres en indsats for en mere bevidst deltagelse i politik og tilvejebringes bedre muligheder for, at borgerne kan gøre deres politiske rettigheder gældende, N. der henviser til, at det er nødvendigt at tage hensyn til de retningslinjer, som Det Europæiske Råd i Nice vedtog om fælles målsætninger for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og at fremme integration på arbejdsmarkedet og adgang for alle til ressourcer, rettigheder, goder og tjenesteydelser og derved forebygge risikoen for marginalisering, hvilket vil komme de mest udsatte grupper til gode, 1. anmoder Kommissionen om inden for rammerne af retningslinjerne for beskæftigelsen og de åbne koordinationsmetoder i forbindelse med bekæmpelse af fattigdom og udstødelse samt inden for rammerne af undervisning og uddannelse at foreslå konkrete indikatorer og benchmarks for analfabetisme i tæt samarbejde med de sociale aktører, særligt dem, der taler på vegne af de svageste befolkninger; 2. anmoder Kommissionen om så hurtigt som muligt at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en grønbog om analfabetisme og social udstødelse, indeholdende en tidsplan over konkrete tiltag i lighed med den sociale dagsorden, der præcist gør rede for de foranstaltninger, der skal træffes på europæisk plan; 3. anmoder Kommissionen om så hurtigt som muligt at forelægge Europa-Parlamentet en grønbog og en handlingsplan i henhold til traktatens artikel 137 og 150, der som minimum indeholder følgende elementer: RR\ doc 7/18 PE

8 a) en fælles definition af de forskellige former for analfabetisme baseret på sammenlignelige og sammenhængende indikatorer i medlemsstaterne for fremover at vurdere analfabeters konkrete situation og udviklingen på længere sigt som følge af forandringerne af det socioøkonomiske liv og familielivet i alle dets aspekter b) en åben koordinering af politikkerne til bekæmpelse af analfabetisme med de politikker, der skal sikre lige adgang for alle til de grundlæggende rettigheder, beskæftigelse og social beskyttelse, ikke-forskelsbehandling og ligestilling, livslang uddannelse og forskning c) en årlig evaluering af fællesskabspolitikkernes og de nationale politikkers indvirkning på analfabetismen og af socialpolitikken i samarbejde med de berørte personer d) aktiv deltagelse af alle relevante sociale aktører, særligt de fattigste, i fællesskabspolitikkerne til bekæmpelse af analfabetisme e) oprettelse af et netværk til udveksling af bedste praksis, der er tilgængeligt for alle de relevante aktører, og indførelse af en statistisk database om analfabetisme i Unionen og ansøgerlandene f) særlig støtte til de regioner i Den Europæiske Union, som er hårdest ramt af denne form for social udstødelse såvel som til kandidatlandene med henblik på udarbejdelse af koordinerede alfabetiseringsprogrammer med en kompetencegivende uddannelse g) bistand til kandidatlandene til behovsanalyse og gennemførelse af alfabetiseringsprogrammer h) en revision af gældende direktiver eller forordninger med henblik på at indføje målet om bekæmpelse af analfabetisme og social udstødelse i Unionens politikker i) integration af lige muligheder i bekæmpelsen af analfabetisme som årsag til social udelukkelse i alle EU-politikker; 4. anmoder Kommissionen om så hurtigt som muligt at forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag til en henstilling til medlemsstaterne, som bl.a. indeholder følgende elementer: a) udvikling af alfabetiseringsmoduler i alle voksenuddannelsesprogrammer og aktioner, som også sætter fokus på indvandreres behov, samt økonomisk og materiel støtte til alle alfabetiseringsaktioner, der kan iværksættes på arbejdspladsen (herunder muligheden for anvendelse af aftalen om betalt uddannelsesorlov) b) fastsættelse af prioriteringskriterier, der garanterer adgang til programmer for uddannelse og personlig udvikling for voksne, der kun har få grundlæggende færdigheder, samt metoder, der er tilpasset deres behov c) fremme af initiativer på lokalt, regionalt og nationalt plan såsom "gadebibliotek" og lektiehjælp, samt alle initiativer til fordel for personer, der har behov for alfabetisering uafhængig af deres tilknytning til arbejdsmarkedet og med særlig henblik på social integration PE /18 RR\ doc

9 d) høring og aktiv deltagelse af de relevante sociale aktører på alle beslutningsniveauer i udformningen og gennemførelsen af programmer om bekæmpelse af analfabetisme e) tæt koordinering af de kompetente tjenester, som på nationalt, regionalt og lokalt plan er ansvarlige for gennemførelse af strukturfondsforanstaltninger, de ansvarlige for politikkerne til bekæmpelse af social udstødelse og for integration på arbejdsmarkedet og de ansvarlige for politikkerne til bekæmpelse af analfabetisme f) erkendelse af, at IT-analfabetisme er et problem, som også kan føre til social udstødelse, og derfor bør løses; 5. anmoder Kommissionen og Rådet om at oprette et europæisk observatorium for analfabetisme, der skal have ansvaret for at udforme undervisningsforløb og uddannelsesbeviser i EU; 6. anmoder Kommissionen om årligt at forelægge Europa-Parlamentet en skriftlig status og statistiske oplysninger for gennemførelsen af målene for bekæmpelse af analfabetisme og social udstødelse i tæt samarbejde med de analfabeter, der har deltaget i uddannelsesprogrammerne; 7. glæder sig over Kommissionens rapport om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål; mener, at EU-institutionerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at bistå medlemsstaterne med at gennemføre et langsigtet arbejdsprogram med henblik på at øge kvaliteten af undervisningen i EU ved at forbedre kvaliteten af uddannelse af lærere og undervisere og ved at gøre en særlig indsats for at forbedre læse- og regnefærdighederne ; 8. opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen og fastholdelsen af læsefærdigheder gennem programmer som f.eks. Socrates, Leonardo og Ungdom for Europa samt gennem projekter, der finansieres over strukturfondene; 9. opfordrer Kommissionen til at medtage projekter til fremme af læsefærdighed i et eventuelt europæisk bog- og læseår; 10. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt det europæiske forum af ikke-statslige organisationer, der arbejder med udsatte grupper. RR\ doc 9/18 PE

10 BEGRUNDELSE Den største smerte for de meget fattige er, at de ikke bliver accepteret som personer med fuldt borgerskab, men bliver anset for at være unyttige og ubetydelige. Fattigdom og social udstødelse bør derfor betragtes som værende en krænkelse af menneskerettighederne. Bekæmpelsen af analfabetisme er ikke kun en udfordring for pædagoger og lærere denne udfordring gælder alle borgere. Vort samfund har vist sig som værende ude af stand til at få alle borgere til at klare sig gennem skolen, lære et erhverv og deltage aktivt i uddannelser i ny teknologi, og det berøver således sig selv for et vigtigt menneskeligt potentiale. At den manglende adgang til grundlæggende viden og analfabetisme er en uacceptabel krænkelse af menneskerettighederne skyldes ikke kun, at en del af borgerne fratages det læseog skriveredskab, der er uundværligt i et samfund i forandring, men også at de bringes til tavshed, bliver ude af stand til at kommunikere og ufrivilligt gøres overflødige, hvilket fører til social udstødelse og et faktisk ikke-borgerskab. Dette er den virkelige udfordring i bekæmpelsen af analfabetisme. Det ikke at råde over sprogets magt fremstår således som en dybtliggende årsag til smerte. De, der lider under dette, udtaler, at det at kunne læse og skrive er at frigøre sig for skammen 1. Målet med denne initiativbetænkning er at opnå en række fælles foranstaltninger på europæisk plan, for at bekæmpelsen af analfabetisme kan komme til at udgøre en integreret del af de tværgående programmer til bekæmpelse af social udstødelse og bliver inddraget horisontalt i alle fællesskabspolitikker. Definition af social udstødelse og analfabetisme Ordføreren holder gerne fast ved den definition, der blev foreslået i 1987 i en rapport af Joseph Wresinski til det franske sociale og økonomiske udvalg, nemlig at utryghed er manglen på en eller flere former for sikkerhed, navnlig tryghed i ansættelsen, som gør det muligt for personer og familier at påtage sig deres erhvervsmæssige, familiemæssige og sociale forpligtelser og nyde godt af deres grundlæggende rettigheder. Den usikkerhed, der følger heraf, kan være mere eller mindre udstrakt og have mere eller mindre alvorlige eller definitive konsekvenser. Den fører til stor fattigdom, når den berører flere områder af tilværelsen, når den bliver vedvarende, eller når den ødelægger mulighederne for atter at påtage sig ansvar og selv at generhverve sine rettigheder i en overskuelig fremtid 2. Selv om Europa er et rigt kontinent, lever mange af vore medborgere i stor fattigdom og er udsat for social udstødelse. Rent faktisk viser de seneste data fra Eurostat, at omkring 18% af befolkningen i Den Europæiske Union lever for mindre end 60% af den nationale medianindkomst (tærskelværdien for lavindkomster, der bruges til måling af den relative 1 Tous, nous sommes acteurs des droits de l'homme. Dokumenter fra det sjette europæiske møde i Universités populaires Quart Monde til Det Økonomiske og Sociale Udvalg under ledelse af Olivier Gerhard, Bruxelles Grande pauvreté et précarité économique et sociale. Rapport til Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Paris Ordfører: Joseph WRESINKSI. PE /18 RR\ doc

11 fattigdom). Den internationale undersøgelse af voksnes alfabetisering (EIAA) - der blev gennemført i 1994 af OECD, og som sigtede på at evaluere og sammenligne voksnes viden i visse industrialiserede lande - definerer alfabetisme som den evne til at læse og skrive, som voksne bruger i deres dagligdag, på arbejdspladsen og i lokalsamfundet 1. Analfabetisme i Europa Problemets omfang på fællesskabsniveau må ikke undervurderes. Ifølge OECD udgør de personer, som er ude af stand til at forstå og bruge det skriftlige materiale, der er nødvendigt for at kunne fungere i dagligdagen, en betydelig andel af den årige befolkning i Unionen. Ifølge samme analyse er også kandidatlandene stærkt berørt af analfabetismeproblemet: 42,2% af de årige er analfabeter i Slovenien, 33,8% i Ungarn, 42,6% i Polen, 20,3% i Rumænien, 29,5% i Bulgarien, 25,9% i Litauen, 23,3% i Estland, 20,3% i Letland. Selv om den form for analfabetisme, der går ud på, at personer slet ikke kan læse og skrive således næsten er fuldstændig udryddet i Europa i dag, er der en tendens til, at den funktionelle analfabetisme forværres. Funktionel analfabetisme (% af befolkningen fra år) OECD-data Portugal Italien Irland Danmark Tyskland Finland UK Nederlandene Belgien Sverige Analfabetisme skaber en voksende kløft mellem de priviligerede, som er i relativ sikkerhed, og de ugunstigt stillede og marginaliserede, som ikke har adgang til beskæftigelse, og som oplever økonomisk utryghed, isolation og manglende deltagelse i det økonomiske liv. Fra et økonomisk synspunkt har analfabetisme omkostninger for virksomhederne og deres modernisering, idet den forårsager overbelastning på grund af høje ulykkeskvotienter, tillægsydelser for at supplere mangler af forskellig art, overarbejdstid på grund af ansættelse 1 OECD-rapport, Littératie, Économie et Société, 1995 RR\ doc 11/18 PE

12 af supplerende personale, hvortil kommer effekten af en manglende velstandsskabelse, der er forbundet med manglen på optimale kvalifikationer 1. Den manglende beskæftigelsesegnethed har også sin pris for arbejdstagerne selv. Ud over de arbejdsulykker, den forårsager, er analfabetisme kilde til fravær og manglende motivation. Derudover er der en risiko for, at informationssamfundet vil forværre analfabeternes udstødelse og skabe en ny form for teknologisk analfabetisme, hvor personer har vanskeligt ved at anvende de nye informationsteknologiske systemer. Det Europæiske Råd i Lissabon har i denne forbindelse erklæret, at livslang uddannelse og bekæmpelse af social udstødelse bør indgå som led i en vellykket overgang til en økonomi og et samfund, der er baseret på viden, så det undgås, at overgangen til informationssamfundet bliver årsag til udstødelse og lader de mest udsatte tilbage 2. Den Europæiske Unions indsats samt hindringer for bekæmpelse af analfabetisme Analfabetisme hos voksne har endnu ikke været genstand for nogen sammenhængende politik på fællesskabsplan, selv om problemet er blevet fremdraget mere end én gang i fællesskabsdokumenter (rapport om beskæftigelsen 2000, retningslinjerne for beskæftigelsespolitikken for 2001, memorandum om livslang uddannelse). De seneste konkrete fællesskabsaktioner om funktionel analfabetisme går tilbage til Rådets program, der blev godkendt i 1987, om en intensiveret bekæmpelse af analfabetismen. Kommissionen kunne derved fra 1988 støtte et netværk af 17 pilotprojekter om de mest effektive forebyggende foranstaltninger i forbindelse med bekæmpelsen af analfabetisme, og dette udmundede i 1990 i offentliggørelsen af en håndbog med titlen "Forebyggelse og behandling af analfabetisme i EF: samling af strategier og praksis". Europa-Parlamentets første beslutning om bekæmpelse af analfabetisme blev vedtaget den 13. maj år senere vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om udryddelse af analfabetisme i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater (A3-400/92), hvori fællesskabsinstitutionerne såvel som nationale, regionale og lokale institutioner blev opfordret til at gøre brug af deres menneskelige og finansielle ressourcer for at sikre, at deres befolkninger udøvede deres grundlæggende ret til uddannelse og et minimum af kundskaber. De største hindringer for en effektiv indsats på området har forskellige årsager: manglen på pålidelige og sammenlignelige data om analfabetisme. Der findes p.t. ingen fælles international indikator. De nationale og internationale organer baserer deres evalueringer på deres egne kriterier. Hver enkelt medlemsstat anvender forskellige definitioner og indikatorer. de programmer, der tilbydes personer med læse-, skrive- og regneproblemer, er dårligt tilpasset målgruppens reelle behov. De traditionelle interventioner inden for eller parallelt med uddannelsessystemet er ikke tilstrækkeligt tilpasset de behov, tider eller 1 Hugues LENOIR, Entreprise et illettrisme : ne pas renoncer!, i serien: Informations Sociales nr Fremme af social inddragelse (pkt i konklusionerne). PE /18 RR\ doc

13 indlæringsmetoder, der passer voksne, som lever i social udstødelse. Adgangsbetingelserne til de mere konkrete uddannelsesaktioner på arbejdspladsen eller med henblik på integration på arbejdsmarkedet kræver ofte en vis forberedelse. nødvendigheden af at imødegå problemet gennem integrerede politikker, der forener kulturelle og uddannelsesmæssige mål med sociale mål og målet om integration på arbejdsmarkedet, som er forbundet med en social integrationspolitik. Den Europæiske Unions kompetence samt forslag om bekæmpelse af analfabetisme Politikken til bekæmpelse af analfabetisme og social udstødelse henhører for nærværende primært under medlemsstaternes kompetenceområde. Imidlertid har Fællesskabet til opgave at støtte de nationale initiativer og det tværnationale samarbejde. Bekæmpelse af analfabetisme og social udstødelse bør blive en af Unionens og medlemsstaternes prioriteter, og alle relevante politikker bør inddrages i en overordnet og integreret strategi. Ordføreren foreslår derfor, at man overvejer at indføre en åben koordinationsmetode mellem medlemsstaterne til bekæmpelse af analfabetisme, som kunne forenes med de nationale beskæftigelsesplaner og de nationale planer for social integration. A. INDDRAGELSE AF DE RELEVANTE PARTER Udgangspunktet for alle fælles strategier til bekæmpelse af udstødelse og analfabetisme bør fremover være et tæt og kontinuerligt samarbejde med de ngo'er, der støtter de fattigste familiers bestræbelser i deres daglige kamp mod social udstødelse. B. MEDLEMSSTATERNES FORANSTALTNINGER På medlemsstatsplan foreslår ordføreren, at man især bør sørge for at fremme: 1. Udviklingen af alfabetiseringsmoduler i alle voksenuddannelsesprogrammer og fastsættelsen af prioriterede kriterier, der garanterer adgang til uddannelsesprogrammer for analfabeter. Især bør alle alfabetiseringsaktioner, der kan iværksættes på arbejdspladsen eller i samarbejde med potentielle arbejdsgivere støttes. 2. Udarbejdelse af didaktiske instrumenter og metoder med henblik på alfabetisering af voksne, herunder ved anvendelse af ny teknologi. 3. "Gadebiblioteks"- og lektiehjælpsinitiativer, der udbydes af foreninger på lokalt plan. 4. Inddragelse af alle relevante sociale aktører i forbindelse med udformningen af nationale strategier til bekæmpelse af analfabetisme. 5. En tæt koordinering af de nationale tjenestegrene med ansvar for gennemførelse af aktioner under strukturfondene og de ansvarlige for politikkerne til bekæmpelse af social udstødelse og analfabetisme. C. INITIATIV PÅ EUROPÆISK PLAN RR\ doc 13/18 PE

14 Medlemsstaternes foranstaltninger vil blive ledsaget af et initiativ fra Europa-Kommissionen, der tager sigte på: 1. at definere fælles indikatorer og indføre en database vedrørende: grundlæggende kompetencer kriterier og metoder til identifikation af udsatte personer og grupper kvalitative og kvantitative mål for aktionerne til bekæmpelse af analfabetisme fastlæggelse af bedste praksis evaluering af omkostningerne i forbindelse med analfabetisme. 2. at etablere et system til periodisk evaluering af såvel indvirkningen af fællesskabspolitikkerne og de nationale politikker på analfabetismen som resultaterne af politikkerne til bekæmpelse af analfabetisme. 3. at lade bekæmpelse af analfabetisme indgå som en horisontal politik (mainstreaming) i alle Unionens politikker og fastsætte passende mekanismer, der gør det muligt at koordinere denne med andre fællesskabspolitikker. 4. at sikre, at alle relevante sociale aktører deltager i udformningen af aktionerne og at skabe et net til udveksling af oplysninger og bedste praksis. 5. øjeblikkeligt at yde bistand til gennemførelse af alfabetiseringsprogrammer i kandidatlandene. D. JURIDISKE INSTRUMENTER EU s strategi for bekæmpelse af analfabetisme bør forsynes med en tidsplan for konkrete tiltag, hvis første punkt vil være udarbejdelsen af en grønbog, der fastlægger de foranstaltninger, der skal træffes på europæisk plan: et lovgivningsinitiativ. en henstilling til medlemsstaterne. en revision af gældende direktiver eller forordninger med henblik på at indføje målet om bekæmpelse af analfabetisme og social udstødelse i Unionens politikker. Hvert år skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet en skriftlig status og statistiske oplysninger for gennemførelsen af målene om bekæmpelse af analfabetisme og social udstødelse. PE /18 RR\ doc

15 18. september 2001 UDTALELSE FRA UDVALGET OM KULTUR, UNGDOM, UDNNELSE, MEDIER OG SPORT til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om analfabetisme og social udstødelse (2001/2340(INI)) Rådgivende ordfører: Eurig Wyn PROCEDURE På mødet den 6. marts 2001 valgte Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport Eurig Wyn til rådgivende ordfører. På møder den 4. og 18. september 2001 behandlede det udkastet til udtalelse. På dette/sidstnævnte møde vedtog det enstemmigt nedenstående konklusioner. Til stede under afstemningen var: Giuseppe Gargani (formand), Eurig Wyn (rådgivende ordfører), Pedro Aparicio Sánchez, Marielle de Sarnez, Robert J.E. Evans (for Lissy Gröner), Cristina Gutiérrez Cortines (for Christopher Heaton-Harris), Thomas Mann (Ruth Hieronymi, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), Maria Martens, Pietro-Paolo Mennea, Barbara O'Toole, Doris Pack, Roy Perry, Mónica Ridruejo, The Earl of Stockton (for Theresa Zabell), Kathleen Van Brempt, Luckas Vander Taelen og Sabine Zissener. KORT BEGRUNDELSE 1. I vidensøkonomiens fagre nye verden er læse- og regnefærdigheder i høj kurs. Omvendt er analfabetisme i moderne samfund nært forbundet med social udstødelse nedværdigelse, fattigdom og social fastlåsning. Analfabeter sidder typisk fast i lavstatusjob; de ender også tiere i fængsel end personer, der kan læse og skrive. Hvad kan og bør EU gøre for at prøve at begrænse analfabetismen i Europa mest muligt? 2. Hvad er problemet? Indtil for nylig var det en gængs opfattelse, at de industrialiserede lande ikke havde nogen problemer med analfabetisme takket være deres mangeårige system med obligatorisk undervisning for alle. Denne opfattelse var forkert. Ganske vist antager analfabetisme i egentlig forstand kun et begrænset omfang i Europa, men en alarmerende stor del af befolkningen i nogle af de rigeste lande i verden har dårlige læsefærdigheder de er funktionelle analfabeter. Hertil kommer et nyt problem: mange indvandrere og asylsøgere, som kan læse og skrive på deres eget sprog, er ofte funktionelle analfabeter på værtslandets hovedsprog. Alt dette er væsentligt, idet folks læsefærdigheder har indflydelse på kvalifikationsprofilen og fleksibiliteten hos et lands arbejdsstyrke samt på dens beskæftigelsesfrekvens, uddannelsesmuligheder og indkomst. De har selvsagt også indflydelse på graden af borgernes fulde deltagelse i det kulturelle, samfundsmæssige og politiske liv i de samfund, de lever i. For de enkelte borgere betyder RR\ doc 15/18 PE

16 en højere grad af læsefærdigheder større deltagelse i arbejdskraften, mindre sandsynlighed for arbejdsløshed og større sandsynlighed for opnåelse af kvalificeret arbejde. Bedre læsefærdigheder er også knyttet sammen med bedre sundhedstilstand og højere forventet levealder. 3. Hvor stort er problemet? I en rapport Literacy in the Information Age, der offentliggjordes i juni 2000, forsøgte Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) at måle omfanget af læsefærdigheder hos voksne i tyve lande. Rapporten, der er baseret på sammenlignende international forskning udført mellem 1994 og 1999, indeholder interview med personer i aldersgrupperne mellem 16 og 65 år. Læsefærdighed defineres som: evnen til at forstå og anvende trykte oplysninger i dagliglivet, i hjemmet, på arbejdet og i samfundet at opnå ens mål og udvikle ens viden og potentiale. 4. Det forskningsarbejde, rapporten er baseret på, vedrører tre områder: evne til at forstå almindelige oplysninger i en avis evne til at forstå dokumenter som f.eks. lønsedler eller vejkort evne til at regne ud på grundlag af en annonce, hvor mange renter der skal betales for et lån). Der identificeredes fem forskellige kompetenceniveauer fra niveau 1 ( meget dårlige færdigheder ) til niveau 5 ( højtudviklede færdigheder), i hvilken forbindelse niveau 3 svarede til det minimum af færdigheder, der er nødvendigt for at kunne klare hverdagsliv og arbejde i et komplekst og højtudviklet samfund. 5. Gruppe af lande med læsefærdigheder: Der fremstod følgende landehierarki med hensyn til læsefærdigheder: Sverige, Danmark, Norge, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Nederlandene, Finland, Belgien (Flandern), Canada, Australien, USA, New Zealand, Det Forenede Kongerige, Ungarn, Irland, Slovenien, Polen, Portugal og Chile (Frankrig trak sig ud af undersøgelsen i november 1995). Men ingen regering kan lade stå til. I hvert af følgende lande nåede mere end 15% af befolkningen kun op på niveau 1 med hensyn til evnen til at læse prosa: Belgien (Flandern), Irland, Portugal og Det Forenede Kongerige. Selv i det land, der opnåede det højeste antal point under testen (Sverige), havde 8% af den voksne befolkning alvorlige læseproblemer i dagligdagen og på arbejdet. Og OECD-rapporten konkluderer, at i alle de lande og regioner, der deltog i undersøgelsen, klarede mindst en ud af fire voksne ikke at nå op på niveau 3 det ønskelige minimum af læsefærdigheder. Dårlige læsefærdigheder er et dybtliggende problem, og det er en meget vigtig udfordring for regeringerne at tackle dette problem. 6. Heltidsuddannelse: Der består ikke et direkte forhold mellem læseevner og skolestandpunkter. Mange voksne besidder store læsefærdigheder trods et lavt uddannelsesniveau; omvendt har andre ringe læsefærdigheder trods et højt uddannelsesniveau. Ikke desto mindre (og ikke overraskende) konkluderedes det i OECDundersøgelsen, at skolestandpunkter gav det vigtigste fingerpeg om graden af læsefærdigheder. Jo længere heltidsuddannelse folk havde, jo flere læsefærdigheder havde de. Den negative korrelation mellem alder og læsefærdigheder afspejler det forhold, at de ældre aldersgrupper, der blev testet, gennemsnitlig havde gennemgået en kortere heltidsuddannelse end de yngre aldersgrupper. En heltidsuddannelse af høj kvalitet yder et PE /18 RR\ doc

17 klart og kraftigt bidrag til læsefærdighedsniveauet hos befolkningen som helhed, og i henhold til OECD og en række andre kommentatorer kan der navnlig opnås forbedringer gennem mere og bedre undervisning rettet mod den akademisk mindst egnede fjerdedel af befolkningen i den skolesøgende alder og mod personer med særlige undervisningsbehov. 7. Uddannelse ud over heltidsuddannelse: Formel heltidsuddannelse sikrer imidlertid ikke i sig selv et højere uddannelsesniveau blandt voksne, som har lagt heltidsuddannelse bag sig. OECD konkluderede, at følgende fire faktorer bidrager til opnåelse og opretholdelse af et højt læsefærdighedsniveau blandt disse personer: en stor del af befolkningen ansat i kvalificerede job industrielle og beskæftigelsesmæssige strukturer og arbejdsorganisationsmønstre, som kræver og belønner læsefærdigheder deltagelse i formel voksenundervisning og uddannelse anvendelse af læsefærdigheder i hjemmet. Dette understreger vigtigheden af særlige foranstaltninger vedrørende arbejdspladsen (både private og offentlige arbejdsgivere spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme og belønne læsefærdigheder) og familien (som f.eks. læreprogrammer bestemt til hele familien). 8. Hvad kan og bør EU gøre? I henhold til artikel 149, stk. 1, i traktaten har Fællesskabet fuld respekt for medlemsstaternes ansvar for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne samt deres kulturelle og sproglige mangfoldighed. Endvidere er der på EU-plan kun afsat begrænsede bevillinger til uddannelse, det samlede budget taget i betragtning. Desuden handler Fællesskabet kun, hvis der kan påvises en rimelig europæisk værdiforøgelse. I betragtning heraf er der tre områder inden for dette udvalgs beføjelser, hvor der er et retsgrundlag for handling, og hvor Fællesskabet kunne yde et nyttigt bidrag til højnelse af læsefærdighedsniveauet i EU: indsamling af oplysninger om, hvordan medlemsstaterne vil gennemføre konklusionerne fra Lissabon-topmødet med hensyn til uddannelse og udbredelse af bedste praksis bistand til medlemsstaterne (på grundlag af den åbne koordinationsmetode) til gennemførelse af et langsigtet arbejdsprogram med henblik på at øge kvaliteten af undervisningen i EU ved at forbedre kvaliteten af uddannelse for lærere og undervisere og ved at gøre en særlig indsats for at forbedre læse- og regnefærdighederne som omhandlet i Kommissionens rapport Uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål 1 støtte til udvikling og opretholdelse af læsefærdigheder gennem programmer som f.eks. Socrates (Grundtvig-voksenuddannelse), Leonardo og Ungdom for Europa samt gennem projekter, der finansieres over strukturfondene. KONKLUSIONER Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage 1 Rapport fra Kommissionen om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål (KOM(2001) 59). RR\ doc 17/18 PE

18 følgende i det beslutningsforslag, det vedtager: 1. påpeger, at analfabetisme som sådan ganske vist er et relativt sjældent fænomen i Europa, men at mindst en ud af fire voksne i hvert EU-land ikke besidder det minimum af læsefærdigheder, der er nødvendigt for at kunne klare hverdagsliv og arbejde i et komplekst og højtudviklet samfund; 2. mener, at hvis det mål, der opstilledes i Lissabon om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed, skal nås, må europæernes læsefærdigheder styrkes, ligesom der skal gøres indsats for en mere bevidst deltagelse i politik og tilvejebringes bedre muligheder for, at borgerne kan gøre deres politiske rettigheder gældende; 3. gør medlemsstaterne opmærksom på det ansvar, der i henhold til traktaterne påhviler dem med hensyn til ansvaret for undervisningsindholdet og opbygningen af uddannelsessystemerne i henhold til traktaten; 4. mener, at det er nødvendigt at tage hensyn til de retningslinjer, som Det Europæiske Råd i Nice vedtog om fælles målsætninger for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, og at fremme integration på arbejdsmarkedet og adgang for alle til ressourcer, rettigheder, goder og tjenesteydelser og derved forebygge risikoen for marginalisering, hvilket vil komme de mest udsatte grupper til gode, 5. bifalder Kommissionens rapport om uddannelsessystemernes konkrete fremtidige mål; mener, at EU-institutionerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at bistå medlemsstaterne med at gennemføre et langsigtet arbejdsprogram med henblik på at øge kvaliteten af undervisningen i EU ved at forbedre kvaliteten af uddannelse af lærere og undervisere og ved at gøre en særlig indsats for at forbedre læse- og regnefærdighederne; 6. opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen og opretholdelsen af læsefærdigheder gennem programmer som f.eks. Socrates, Leonardo og Ungdom for Europa samt gennem projekter, der finansieres over strukturfondene; 7. opfordrer Kommissionen til at medtage projekter til fremme af læsefærdighed i de europæiske bog- eller læseår, der måtte blive vedtaget; 8. opfordrer medlemsstaterne til at erkende, at indvandrere, asylsøgere og de voksne, der er udstødt af arbejdsmarkedet på grund af teknologiske ændringer, står over for ganske særlige problemer, og at træffe foranstaltninger til fremme af deres læsefærdigheder ved at samordne egne initiativer med dem, der måtte blive taget af religiøse eller lægmandsorganisationer på frivillig basis og arbejdstager- og arbejdsgiversammenslutninger. PE /18 RR\ doc