Sammenfattende baggrundsrapport for Energistrategi 2025
|
|
- Egil Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenfattende baggrundsrapport for Energistrategi 2025 Juni 2005
2 Indholdsoversigt Forord 5 Indledning 6 DEL 1: Overordnede udfordringer og perspektiver 1. Hovedudfordringer for dansk energiforsyning Udfordringer Indsatsområder Perspektiver for de globale rammer Ressourcer Ressourcepriser Miljø og klima CO2-priser Teknologiperspektiver udvikling og økonomi Elproduktion og kraftvarmeproduktion Fjernvarmeproduktion Individuel varmeproduktion Teknologier til fleksibel produktion og fleksibelt forbrug Transportteknologier 55 DEL 2: Udviklingen i dansk energiforsyning 4. Basisfremskrivning og scenarier Energi- og kvotepriser Fremskrivning af det endelige energiforbrug Forsyningssektoren Samlet energiforbrug Opsamling og videre perspektiv Udfordringer og perspektiver for særlige sektorer Danske ressourcer Udfordringer og perspektiver for elsektoren Udfordringer og perspektiver for naturgassektoren Udfordringer og perspektiver for varmesektoren Udfordringer og perspektiver for transportsektoren Vurdering af udvalgte energipolitiske indsatsområder El- og varmeforsyningen Udbygning af eltransmissionssystemet Fleksibelt elforbrug 167 DEL 3: Erhvervsmæssige perspektiver 7. Erhvervsperspektiver for produktion af energiteknologier Den erhvervsmæssige udfordring Perspektiver og udfordringer for dansk energiteknologi Rammevilkår for fortsat vækst og innovation Infrastruktur for kommercialisering Opsummering 187 Bilag 188 ISBN: www ISBN:
3 4
4 Forord Regeringen har i juni 2005 fremlagt Energistrategi , som følger op på den energipolitiske aftale af 29. marts Med denne sammenfattende baggrundsrapport er det søgt at give et overblik over de vurderinger, forudsætninger og analyser, der har indgået i arbejdet med energistrategien. Forud er gået en proces, som har involveret en række aktører, og som blandt andet har omfattet to workshops og et samlet midtvejsseminar i november Ud over den sammenfattende baggrundsrapport er der udarbejdet en række bilagsrapporter, som kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. En liste over disse bilagsrapporter findes bagerst i denne rapport. 1 Energistrategi 2025 Perspektiver frem mod 2025 og oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, juni
5 Indledning En stabil, sikker, økonomisk effektiv og miljømæssig forsvarlig energiforsyning er afgørende for ethvert velfærdssamfund, således også for det danske. Den danske energisektor er i dag meget robust. Det skyldes bl.a., at det danske energiforbrug er baseret på en meget bred vifte af energikilder, samt at de danske forsyningssystemer er tæt forbundet med omverdenen. Udviklingen af ny teknologi inden for energiforsyning og -forbrug har skabt en milliardeksport og et betydeligt antal arbejdspladser, især i vindmølleindustrien. Danmark er desuden i disse år selvforsynende med olie og naturgas - endda med et overskud, der eksporteres. Den danske energisektor er en del af de internationale energimarkeder. Kul og olie handles på globale konkurrencemarkeder. På de europæiske markeder for el og naturgas er rammerne sat således, at frie markeder også kan udvikle sig her. I Norden har vi et af verdens mest effektive markeder for grænseoverskridende handel med el. Olieprisen har det seneste års tid ligget på et relativt højt niveau, hvilket har skabt bekymring for en på længere sigt stigende afhængighed af importerede energiressourcer til høje priser. Bl.a. har EU-Kommissionen sat fokus på forsyningssikkerheden med den såkaldte Grønbog fra 2001 om en europæisk strategi for forsyningssikkerhed. De globale klimaforandringer er den største miljømæssige udfordring, som energisektoren står overfor. Hovedparten af de drivhusgasser, som mennesker forårsager udledningen af, stammer fra anvendelse af kul, olie og naturgas. Kyoto-Protokollen er nu trådt i kraft, og i EU er der med CO2- kvotesystemet taget et stort skridt for at efterleve vores fælles forpligtelse i forhold til protokollen. Levetiden for mange investeringer i energisektoren er ofte 30 år eller mere. Det betyder, at de investeringsmæssige beslutninger, der tages frem mod 2025, vil få stor betydning for udviklingen helt frem til midten af århundredet. Samtidig er der en betydelig fokus på energisektorens potentiale for at bidrage til økonomisk vækst og velfærd. Det handler blandt andet om at udnytte de erhvervsmæssige perspektiver i forbindelse med udvikling af nye energiteknologier og -systemer og den forskningsindsats, dette kræver, ligesom det handler om konkurrencedygtige energipriser for dansk erhvervsliv. 6
6 DEL 1: Overordnede udfordringer og perspektiver 7
7 1. Hovedudfordringer for dansk energiforsyning Dansk energiforsyning står over for en række udfordringer i de kommende årtier med henblik på at sikre energi til stabile og konkurrencedygtige priser, samtidig med at hensynet til forsyningssikkerhed og miljø varetages. Fundamentet er til stede med en velfungerende infrastruktur, en diversificeret energiforsyning, en høj energieffektivitet og en række danske styrkepositioner inden for ny viden og teknologi til energisektoren. Neden for skitseres de vigtigste udfordringer og indsatsområder Udfordringer Konkurrence, omkostningseffektivitet og forbrugerhensyn Konkurrencen på energimarkederne skal sikre energiforbrugerne så lave energipriser som muligt. Effektiv konkurrence forudsætter velfungerende konkurrencemarkeder, som tilstræbes gennem åbning af markederne, øget prisgennemskuelighed for slutbrugeren samt forbedrede muligheder for grænseoverskridende handel med gas og elektricitet. Det er en forudsætning for fri handel med el og gas inden for hele EU, at transmissionsforbindelserne mellem de enkelte lande og regioner er tilstrækkeligt udbyggede. En veludbygget infrastruktur er af væsentlig betydning for såvel graden af konkurrence som for forsyningssikkerheden. Det bliver en udfordring at sikre ensartet og parallel udvikling af el- og gasmarkederne EU-medlemslandene imellem. Det er således hensigtsmæssigt, at der sker en høj grad af harmonisering af reguleringen. I en årrække fremover må der forventes at ske en fortsat betydelig markedskoncentration på el- og gasmarkederne i Europa. Markedskoncentration med etablering af store selskaber kan være nødvendig i forblindelse med opbygningen af en effektiv sektor for at udnytte stordriftsfordele. Det bliver dog en væsentlig opgave at modvirke tendenser til opbygning af monopoler og udøvelse af markedsmagt på disse markeder. Det skal sikres, at den gennemførte liberalisering medfører en tilstrækkelig effektiv konkurrence, og at de forventede effektiviseringsgevinster realiseres til gavn for forbrugerne. Der er behov for at videreudvikle metoder til at overvåge og besvare disse spørgsmål i de kommende år. Hensynet til forsyningssikkerhed og miljø vil potentielt kunne kræve væsentlige investeringer ud over, hvad der på kort sigt er kommercielt rentabelt. Et særligt hensyn vil i disse tilfælde være, at den nødvendige indsats til- 8
8 rettelægges så omkostningseffektivt som muligt, herunder med anvendelse af markedsorienterede virkemidler. Forsyningssikkerhed Frem til 2025 vil der være et stort globalt udbud af energiressourcer at vælge imellem, og disse handles på konkurrenceprægede globale eller regionale markeder. Samtidig investeres der allerede nu betydelige økonomiske ressourcer i forskning i ny teknologi, der kan effektivisere anvendelsen af ressourcerne, samt forskning i teknologi, der kan udnytte andre mere miljøvenlige ressourcer. Udviklingen i energiforsyningen frem til 2025 kan imidlertid risikere at blive præget af et oliemarked, der er under konstant pres på grund af økonomisk vækst, stigende efterspørgsel og politisk ustabilitet i flere af de største producentlande. Desuden vil koncentrationen af de nu kendte reserver være fordelt på stadig færre lande, der dermed får mulighed for at kunne påvirke det samlede produktionsniveau og dermed prisen. Politisk ustabilitet i først og fremmest Mellemøsten medfører, at der allerede i dag betales en risikopræmie i forbindelse med investeringer i ny produktionskapacitet, rørledninger, udskibningshavne og anden nødvendig infrastruktur. I fremtiden kan der endvidere tænkes politisk motiverede begrænsninger i mulighederne for at gennemføre investeringer i denne region. Et lavere niveau for investeringer, end markedet under andre omstændigheder ville tilsige, kan resultere i højere og mere ustabile oliepriser. Ustabile oliepriser kan desuden forventes at påvirke prisen på andre ressourcer som naturgas, kul og måske også visse former for biomasse. Danmark er relativt godt rustet til at imødegå ustabile energipriser. En væsentlig udfordring bliver at sikre dansk økonomi endnu bedre over for ændringer og uro på de internationale energimarkeder. Vurderinger af udviklingen på et 20 års sigt er behæftet med en meget betydelig usikkerhed. Det gælder både ressourcer og teknologi samt politiske og økonomiske rammevilkår. Ikke desto mindre kan det i nogle sammenhænge være relevant at anlægge en endnu længere tidshorisont. I forhold til forskning og udvikling af nye energiteknologier, der på sigt kan erstatte de fossile brændsler, er det i en række tilfælde vurderingen i dag, at der må anlægges et endnu længere tidsperspektiv, før disse teknologier er markedsmodne. Danmark ventes fortsat at være selvforsynende med både olie og naturgas fra Nordsøen indtil i hvert tilfælde Især for olie er der endvidere gode muligheder for at forlænge perioden med selvforsyning helt frem til Den danske forsyningssituation forventes ikke påvirket af, at selvforsyningsgraden på et tidspunkt vil falde. En situation med selvforsyning er først og fremmest en nationaløkonomisk gevinst. 9
9 Et særligt aspekt er den daglige - tekniske - forsyningssikkerhed i den ledningsbundne energiforsyning: el, gas og varme. Opretholdelse af forsyningssikkerheden på det liberaliserede elmarked vurderes aktuelt at være det væsentligste spørgsmål. Naturgasforsyningen forventes at få en stigende betydning i de kommende år, ikke mindst til elproduktion. Det vil naturligt sætte øget fokus på den langsigtede forsyningssikkerhed for naturgas, behovet for udbygning af naturgasinfrastrukturen og naturgasmarkedets effektivitet. Naturgas handles på mere regionale markeder end olie, men der er et potentiale for stigende international handel med naturgas i flydende form (LNG), der vil kunne bidrage til forsyningssikkerheden. Miljø Den globale opvarmning er et væsentligt problem. Energi- og transportsektoren udleder hovedparten af de drivhusgasser, der bidrager til globale klimaforandringer. Derfor må energisektoren forventes fortsat at skulle levere væsentlige bidrag til den samlede klimaindsats. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de investeringer, der foretages i energisektoren frem mod 2025, vil have indflydelse på de langsigtede udledninger af drivhusgasser længe efter Blandt andre IEA peger på, at det vil være af afgørende betydning, at vejen banes for udvikling og introduktion af nye mere effektive teknologier og teknologier baseret på vedvarende energi. Ved forbrænding af både fossile brændsler og biobrændsler dannes der svovldioxid og kvælstofoxider. Begge stoffer giver skader på helbred og miljø. Svovldioxidemissionen er allerede i dag nedbragt til under tons/år, mens emissionen af kvælstofoxider ligger på ca tons. Internationalt har Danmark forpligtet sig til at nedbringe svovldioxid-emissionen til tons i år 2010 og kvælstofoxidemissionen til tons i år Det er således en væsentlig udfordring at få nedbragt emissionen af kvælstofoxider frem mod Erhvervsperspektiver Dansk erhvervsliv har i dag en stærk position inden for flere energiteknologier. Både virksomheder og forskningsinstitutioner besidder en betydelig kompetence, der er omsat i eksport og arbejdspladser, foruden at den bidrager til en effektiv dansk energiforsyning. Energipolitikken bør også fremover tilrettelægges ud fra et hensyn til, at de erhvervsmæssige muligheder udnyttes bedst muligt. Det gælder ikke mindst i forbindelse med prioriteringen af de betydelige offentlige ressourcer, der anvendes til at støtte forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier. Der vurderes at være betydelige erhvervsmæssige perspektiver knyttet til de stadigt skærpede miljøkrav på globalt plan samt en forventet bevægelse væk fra olie og andre fossile energiressourcer over mod andre energikilder og mere energieffektive teknologier. 10
10 1.2. Indsatsområder Elmarkedet I det liberaliserede elmarked fremstår opretholdelsen af forsyningssikkerheden som et samspil mellem uafhængige parter, nemlig netselskaberne, der har ansvaret for at udbygge og drive nettene, den systemansvarlige virksomhed og eltransmissionen og så elproduktionsselskaberne, der investerer i produktionskapaciteten. Der er således ikke længere én myndighed, der har overblikket over el-markedet og kan beslutte den nødvendige udbygning med henblik på at opretholde forsyningssikkerheden. Udfordringen ligger i at sikre, at rammerne for dette system giver en stabil udvikling af elsystemet, der også tilgodeser hensynet til forsyningssikkerhed. Det har vist sig, at liberaliseringen af el-markedet medvirker til at øge effektiviteten i sektoren og dermed begrænse overkapacitet. Med begrænsningen i overkapacitet reduceres imidlertid også på sigt reservekapaciteten i elsystemerne ganske væsentligt i forhold til i dag. Dertil kommer, at analyser af incitamenterne til at foretage investeringer i ny kapacitet viser, at investorer, afhængig af de konkrete forhold, kan have fordel af at udskyde investeringerne indtil priserne stiger, eller til eventuelle usikkerheder er bragt af vejen. Dette indebærer, at forsyningssikkerheden reduceres, og at der kan opstå situationer, hvor det kan blive vanskeligt at efterkomme efterspørgslen efter el i spidslastperioder. Det er således vigtigt at analysere dels virkningen for forsyningssikkerheden af en lavere reserveeffektmargen i det nordiske elsystem og dels incitamenter for investorer til at investere i ny kapacitet og herunder, hvilke faktorer der kan påvirke beslutningerne hos investorerne. På grundlag heraf bør det overvejes, hvorledes rammerne for markedet kan tilrettelægges med henblik på at skabe stabile vilkår for nyinvesteringer i kapacitet. Det er også muligt at øge forsyningssikkerheden ved at etablere flere elforbindelser og fremme et mere fleksibelt, prisfølsomt elforbrug. Også elbesparelsers betydning for forsyningssikkerheden skal vurderes nærmere. Ny teknologi giver mulighed for, at forbruget mere aktivt end hidtil inddrages i balanceringen af elsystemet. Det vil være en udfordring for systemansvaret at tilrettelægge systemdriften på en sådan måde, at disse muligheder kan inddrages aktivt i en effektiv driftsplanlægning. De fleste forsyningsafbrydelser skyldes fejl i distributionsnettet. En undtagelse herfra var dog de store forsyningsafbrydelser i Vestdanmark i 1998 og i Østdanmark i Der er derfor også behov for at tage stilling til netselskabernes incitament til at vedligeholde og forstærke distributionsnettet tilstrækkeligt. I analysen af hvilke virkemidler der kan tages i anvendelse for at imødegå en eventuelt forringet forsyningssikkerhed, skal der tages hensyn til, hvilke øvrige konsekvenser det har for især miljø og økonomi. 11
11 Udbygning af eltransmissionsnettet Arbejdet med en handlingsplan for den fremtidige elinfrastruktur frem mod 2010 omfatter større nye transmissionsforbindelser i Danmark, herunder elektrisk forbindelse imellem landsdelene og en eventuel videre fremføring af 400 kv- og/eller 132/150 kvnettet - som følge af eksempelvis nettilslutning af havvindmølleparker, samt forstærkning og nyanlæg af udlandsforbindelser. I vurderingen af behovet for fremtidens infrastruktur skal der tages hensyn til 4 overordnede kriterier: Samfundsøkonomi, forsyningssikkerhed/beredskab, miljø (herunder indpasning af vedvarende energi samt landskabelige hensyn) og elmarkedets funktion. Investeringer i infrastruktur har meget langsigtede konsekvenser. Grundlaget for beslutninger om disse bliver derfor bedre, jo mere sikkert de langsigtede rammevilkår kan vurderes. Kravene til elsystemet er afgørende for, hvilken infrastrukturudbygning der vil være mest hensigtsmæssig. Det er i den forbindelse specielt vigtigt, hvilke krav der vil blive stillet til elsystemet med hensyn til en fortsat udbygning med havvindmølleparker og med hensyn til behov for eludveksling med nabolandene. Udbygningen med vindkraft og lokalt placerede kraftvarmeenheder samt det liberaliserede elmarked har ændret kravene til elsystemet markant og stiller allerede i dag nye krav til elforsyningens infrastruktur. Infrastrukturen skal løbende tilpasses disse nye krav af hensyn til forsyningssikkerhed, beredskab, marked og miljø. Når transmissionsnettet forstærkes, sker det med tekniske løsninger, der har års levetid. Det er derfor vigtigt, at disse forstærkninger er robuste over for alternative udviklinger. Problemstillingen skal ses i sammenhæng med, at det tager lang tid fra beslutning til idriftsættelse af et nyt anlæg. Udbygningen af vindkraften er formentlig den største udfordring set i forhold til en infrastrukturplan, der rækker frem til I en foreløbig langsigtet basisfremskrivning vurderes vindkraftproduktionen at stige til et niveau svarende til omkring 29 % af elforbruget i 2025, fra et niveau svarende til omkring 18 % i Vindkraftproduktionen i 2025 kan imidlertid godt afvige væsentligt fra denne vurdering afhængig af udviklingen i møllernes økonomi og de politiske beslutninger. Det forventes, at den fremtidige vindkraftudbygning primært vil finde sted på havet, mens vindkraftkapaciteten på land forventes nogenlunde fastholdt på det nuværende niveau. EU har med markedsdirektivet om det indre marked for elektricitet påtaget sig at være en væsentlig drivkraft bag udviklingen af det europæiske el-marked. Derfor er det også vigtigt for Kommissionen at sikre, at den nødvendige transportkapacitet er til stede imellem landene. EU har gennem TransEuropean Network, TEN, prioriteret en række forbindelser, der bør forstærkes. En del af disse berører Danmark. Det er Skagerrak 4, forbindelsen fra Vestdanmark til Tyskland og Storebæltsforbindelsen. 12
12 I Norden er der udført samlede analyser af udbygningsbehovet i det nordiske marked. Det har ført til de såkaldte 5 prioriterede snit, der nu undergår bilaterale udredninger med henblik på at etablere et beslutningsgrundlag. Skagerrak 4 og Storebæltsforbindelsen indgår også iblandt disse 5 prioriterede snit. Sammenkoblingen med nabolandenes net gør det muligt at dele reservekapacitet med nabosystemerne, så der både kan opnås bedre forsyningssikkerhed og bedre driftsøkonomi igennem samhandel. Sammenkoblingen betyder, at Danmark er afhængig af elforsyningen i naboområderne. Afhængigheden er både teknisk og aftalemæssig. Det er i sidste ende en politisk vurdering, i hvilket omfang Danmark skal være afhængig af udlandet på elområdet. Vurderingen indebærer en afvejning mellem forsyningssikkerhed og økonomi, der skal belyses nærmere, og som vil have konsekvenser for behovet for netudbygning. Varme Fjernvarmeforsyningen kan ikke underlægges samme grad af konkurrence som elog gasforsyningen, da der er tale om mere lokale net. Fjernvarmen er derfor reguleret af hvile-i-sig-selv prisbestemmelser med adgang til at indregne nødvendige omkostninger i varmeprisen. Det vil i lyset af den mere begrænsede konkurrence være en udfordring at sikre en vedvarende indsats for at tilrettelægge forsyningen så omkostningseffektivt som muligt. Herunder vil det være vigtigt at sikre en hensigtsmæssig langsigtet tilpasning til nye miljøkrav, udvikling af nye teknologier, ændrede energipriser etc. På længere sigt vil blandt andet den øgede isoleringsstandard i nybyggeri og ved bygningsrenovering kunne ændre betingelserne for varmeforsyningen. Individuelle opvarmningsformer, såsom fx eldrevne varmepumper, vil få en relativt bedre samfundsøkonomisk rentabilitet. Af væsentlig betydning for de privatøkonomiske incitamenter i varmeforsyningen er afgifterne og CO2-kvotereguleringen. Det er derfor vigtigt, at disse økonomiske virkemidler giver de ønskede incitamenter i forhold til de politiske målsætninger. Udfordringerne og de forskellige indsatsområder er nærmere beskrevet i det såkaldte Idékatalog fra Energistyrelsen og Konkurrencestyrelsen (2004). Med udgangspunkt heri vil nogle af indsatsområderne på kortere sigt kunne være at: fremme effektiviseringen ved at støtte op om tiltag til øget gennemsigtighed i fjernvarmesektoren sikre, at varmeforsyningen af nye boligområder sker på en hensigtsmæssig måde i lyset af det kommende bygningsreglement med strammede krav til bygningernes energiforbrug. 13
13 Desuden analyseres muligheden for at tilpasse afgiftsforholdene således, at eldrevne varmepumper og elpatroner kan anvendes til fjernvarmeproduktion i det omfang, det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Store varmepumper og elpatroner med gode reguleringsegenskaber vil også kunne bidrage til en øget fleksibilitet i elsystemet. Forskning og udvikling Når fremtidens voksende globale behov for energi skal imødekommes, er der behov for, at det sker på et bæredygtigt grundlag. Der vil desuden være et øget globalt fokus på at sikre forsyningssikkerheden i mere bred forstand gennem diversificering af energikilder, leverandører og teknologier. Sammenlignet med dagens energisystem har det fremtidige energisystem derfor behov for teknologiske landvindinger inden for såvel produktion som forbrug. Målrettet forskning og udvikling med efterfølgende demonstration og markedsmodning er derfor helt central for at opnå de ønskede valgmuligheder og resultater i fremtidens energipolitik. Samtidig udgør udvikling og produktion af energiteknologi et væsentligt vækstområde for erhvervslivet - ikke mindst dansk erhvervsliv. Danmark har lovende forskning, udvikling og erhvervspotentialer på en lang række felter på energiområdet. Midlerne til forskning, udvikling og demonstration skal sikre størst mulig effekt på miljø og forsyningssikkerhed, positivt samspil med den internationale forskningsindsats samt styrkelse af danske erhvervspotentialer. Der skal findes modeller for, hvordan resultater fra forskning og udvikling over demonstration og markedsmodning kan omsættes til produktion, eksport og arbejdspladser. Energiforbrug Besparelser i energiforbruget understøtter de generelle målsætninger i energipolitikken ved at styrke forsyningssikkerheden samt reducere miljøbelastningen og behovet for investeringer i produktionskapacitet m.m. Perspektiverne ved alternative udviklinger i energiforbruget indgår i de samlede analyser, der er lavet til den langsigtede energistrategi. Mulighederne for initiativer, der fremmer energibesparelser, er beskrevet i et særskilt oplæg til energispareplan, som regeringen offentliggjorde ultimo Transport Transportsektoren vil frem til 2025 fylde en stadig større del af landets samlede energiforbrug og ikke mindst olieforbrug. Til grundlag for en vurdering af det fremtidige transportenergiforbrug har Energistyrelsen hos Teknologisk Institut fået 14
14 foretaget en udredning vedrørende perspektiver for den teknologiske udvikling af motorer mv. til brug i vejtransporten. Konklusioner fra denne udredning peger på, at der fortsat er væsentlige muligheder for at forbedre benzin- og dieselbilernes energieffektivitet. Denne udvikling styrkes først og fremmest gennem fortsatte stramninger af reguleringen bl.a. i EU. På kortere sigt synes der ikke at være oplagte alternative teknologier eller brændsler, der vil kunne blive konkurrencedygtige i forhold til forbrændingsmotoren drevet af benzin eller diesel. Derimod er der vigtige perspektiver i at udvikle og billiggøre sådanne alternativer. Bioethanol, potentielt naturgas og på sigt brint/brændselsceller vurderes at være lovende muligheder. Mulighederne for via nye teknologier at koble el- og varmeproduktion med produktion af transportbrændsler åbner potentielt nye perspektiver, der skal analyseres nærmere. Afgifter og CO2-kvoter Udviklingen af energi- og CO2-afgiftssystemet er af meget stor betydning for, hvilke løsninger der investeres i i energisektoren. Skatteministeren har nedsat et udvalg, der nærmere skal analysere det nuværende system og foreslå forenklinger og forbedringer. Det vil blandt andet ske i lyset af energipolitiske hensyn. Udvalget skal også analysere sammenhængen mellem afgifts- og CO2-kvotesystemet. CO2- kvoterne spiller en vigtig rolle på energiområdet, først og fremmest som et markedsorienteret og omkostningseffektivt virkemiddel til at nå de klimapolitiske målsætninger. Systemet kan dog også have andre energipolitiske konsekvenser, herunder på elforsyningssikkerheden. Disse forhold vil indgå i det fremtidige arbejde med kvotesystemets udvikling. 15
15 2. Perspektiver for de globale rammer 2.1 Ressourcer Den globale ressourcesituation Internationale opgørelser viser betydelige globale forekomster af såvel kul, som olie og naturgas. Det står klart, at produktionen af olie og naturgas i de kommende årtier vil koncentreres i stadig færre lande. Flere af de lande, der i dag og fremover vil blive de største producenter, er politisk ustabile eller ligger i politisk ustabile regioner. Denne udvikling kan få økonomiske og politiske konsekvenser. Ressourcer og forbrug I et business-as-usual scenarie for fremtiden, dvs. uden politisk indgriben, forventer Det Internationale Energiagentur, IEA, i sin seneste vurdering af fremtidens energibehov en stigning i det globale energiforbrug på 1,7 % p.a. frem mod Det vil indebære et globalt energiforbrug i 2030, der er næsten 60 % større end i dag. Hovedparten forventes i IEA s fremskrivning dækket af fossile brændsler, og dermed forventes en næsten tilsvarende stigning i de globale CO 2 -udledninger. Mio. tons olieækvivalent Fremskrivning (WEO2004) Olie Kul Naturgas Kernekraft Vandkraft Andet* Figur 2.1: Det globale energiforbrug fra , samt fremskrivning af efterspørgslen fra 2000 til (*omfatter bl.a. biomasse, affald, geotermisk-, vind- og solenergi) Kilde: IEA, World Energy Outlook
16 I det globale energiforbrug indgår flere forskellige brændselstyper fra animalsk gødning til kernekraft. De såkaldt primære energiformer som olie, naturgas, kul, kernekraft og vandkraft handles kommercielt, og derfor er forbruget af disse energiformer forholdsvis veldokumenteret, mens det ikke er tilfældet for en række andre energiformer. Fordelingen er vist på figur 2.1. Olieressourcer, produktion og forbrug I de kommende årtier forventes olien fortsat at dække den største andel af energiforbruget, og den globale økonomi vil være afhængig af olieudbud og oliepriser. En afhængighed som blev tydelig gennem oliekriserne i 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne, og som siden er forøget i takt med, at nye, stærke økonomier som eksempelvis Kina øger olieforbruget væsentligt. IEA forventer, at den globale olieefterspørgsel frem mod 2030 vil stige med 1,6 % p.a. Væksten i efterspørgslen ventes at blive størst i udviklingslandene, og stigningen vil primært være knyttet til et øget transportbehov. I fremtiden forventes der at blive endnu større geografiske forskelle imellem de lande, der forbruger olien, og de lande, der producerer olie. En geopolitisk udvikling som allerede nu ses illustreret ved lokaliseringen af kendte reserver. Situationen er nu, at Europa og Nordamerika producerer ca. 25 % af verdens olie, mens Mellemøsten producerer godt 30 % af verdens olie. Derimod er under 10 % af verdens kendte reserver lokaliseret i Europa og Nordamerika, mens ca. 60 % af verdens kendte reserver er lokaliseret i Mellemøsten. 17
17 100% Latinamerika 75% Afrika Mellemøsten 50% Det tidligere Sovjetunionen 25% Europa Asien og Stillehavet 0% 2003 Reserver 2003 Produktion 2003 Forbrug Nordamerika Figur 2.2: Verdens oliereserver, -produktion og -forbrug, regionalt fordelt. Verdens oliereserver opgøres til 1148 mia. tønder i 2003, mens verdens olieproduktion og -forbrug udgjorde ca. 27 mia. tønder i Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June Verdens kendte reserver er opgjort til mere end 1000 mia. tønder olie, hvilket vil sige, at den nuværende produktion på omkring 80 mio. tønder/dag ville kunne opretholdes i mere end 30 år. De historiske data fra diverse kendte oliefelter dokumenterer, at et felts olieproduktion typisk vil toppe for derefter at falde, og at produktionsfaldet vil kunne mindskes, hvis olieindvindingsmekanismerne løbende ændres og udvikles. Typisk kræves der derfor fortsatte investeringer for at kunne opretholde en produktion fra kendte reserver. Økonomisk vækst, olieefterspørgsel og forventninger til fremtidig produktion Ifølge referencescenariet i IEA s World Energy Outlook, 2004 vil den globale olieefterspørgsel fortsat være stigende. Der forventes et fald i OECD-landenes andel af verdens olieforbrug fra 59 % i 2002 til 47 % i 2030, mens der forudses en større vækst i Asien. Fra 2030 skal der således ifølge IEA s fremskrivning produceres 121,3 millioner tønder/dag for at følge med efterspørgslen. Det indebærer, at produktionen skal stige med 1,6 % p.a. over de næste 30 år. Til sammenligning har væksten været 1,3 % p.a. siden Oil and Gas journal s hjemmeside ( august
18 I IEAs World Energy Outlook 2004 er ligeledes lavet en fremskrivning af verdens produktion af olie frem til 2030 (figur 2.3), som afspejler den forventede olieefterspørgsel fra det omtalte referencescenarie. Der forventes en nedgang i OECDs produktion, og det eneste sted, hvor produktionen kan forøges markant i forhold til de kendte globale reserver, vurderes at være OPEC, især Mellemøsten Produktionskapacitet (mio. tønder per døgn) Investeringsbehov (mia. US$) Ikke-konventionel olie Mellemøsten Europa Nordamerika Øvrige Figur: 2.3: Forventninger til udbygninger i produktionskapaciteten fra 2002 til 2030 og vurdering af det nødvendige investeringsbehov for perioden. Kilde: IEA, World Energy Outlook, 2004 og World Energy Investment Outlook, I referencescenariet forudsættes, at olieproduktionen fra Mellemøsten forøges med omkring 250 % til ca. 52 mio. tønder/dag, hvilket forventes at ville kræve investeringer på godt 500 mia. USD i prognoseperioden (frem til 2025) (figur 2.3). Til sammenligning forventes der i perioden investeret godt 600 mia. USD for at fastholde en produktionsprofil på 10 mio. tønder/dag i Nordamerika, hvor der i 2003 blev produceret 13,7 mio. tønder/dag. De gennemsnitlige udbygnings- og produktionsomkostninger pr. tønde olie er i Mellemøsten ca. 50% lavere end de gennemsnitlige omkostninger i den øvrige del af verden. IEA anfører, at det er usikkert, om det er muligt at tiltrække investeringer på det forudsatte niveau til Mellemøsten, blandt andet i lyset af områdets politiske ustabilitet. Derfor arbejdes der i IEA's Restricted Middle East Oil Investment Scenario 3 også med en alternativ fremskrivning baseret på en situation med utilstrækkelige investeringer i Mellemøsten. 3 World Energy Investment Outlook
19 En anden væsentlig forudsætning for referencescenariets produktionsprofil er tilgængeligheden af tilstrækkelige olieressourcer. Fremskrivningen i reference scenariet tager udgangspunkt i USGSs 4 gennemsnitlige ressourceopgørelse, som indebærer, at olieproduktionen forventes at ville toppe omkring IEA har endvidere vurderet de alternative konsekvenser ved en endnu lavere olieressourcesituation i low ressource case, hvori det forventes, at produktionen topper inden for de næste to årtier. En af konsekvenserne ved IEA s to alternative scenarier er, at produktionen ikke vil kunne følge med efterspørgslen. En mulig respons i de alternative scenarier er stigende oliepriser og derfor en lavere olieefterspørgsel i Samtidig forventes nedgangen i den konventionelle olieproduktion i scenarierne i nogen grad modsvaret af en stigende produktion fra ikke-konventionelle oliekilder så som tjæresand, som med højere oliepriser kan blive mere rentabelt at producere. 5 Naturgasressourcer, produktion og forbrug I fremtiden forventes naturgassen at dække stadig mere af energiforbruget i blandt andet Europa. Globalt er efterspørgselen efter naturgas steget markant igennem de sidste årtier, således steg naturgassens andel af den totale globale olie- og gasproduktion fra 29 % i 1980 til 39 % i IEA forventer en fordobling af naturgasefterspørgslen fra 2000 til 2030, bl.a. pga. en kraftig stigning i anvendelsen af naturgas til elproduktion. Den forventede efterspørgsel på naturgas frem mod 2030 kræver en kraftig i produktionsstigning, især uden for Nordamerika og Europa. I dag bliver op mod 2/3 af den globale naturgasproduktion anvendt i Nordamerika, Europa og Rusland tilsammen. Nordamerika var i 2003 selvforsynende, hvorimod Europa importerede naturgas primært fra Rusland og i mindre grad fra Algeriet (figur 2.4). De kendte globale naturgasreserver er blevet fordoblet de sidste 20 år, hvilket kan tilskrives en intensiveret efterforskning efter naturgasressourcer som følge af det øgede forbrug. Opskrivningen af reserverne skyldes både nye fund og forbedrede indvindingsmetoder. 4 USGS (United States Geological Survey) ): High, Mean og low ressource case, kan ses i bilagsrapporten Baggrundsrapport vedr. olie- og naturgasressourcer, Energistyrelsen, juni Tjæresand ( Oil shale) forekomster er primært lokaliseret i henholdsvis Canada og Venezuela. 20
20 100% Latinamerika 75% Afrika Mellemøsten 50% Rusland 25% Europa Øvrige Asien og Stillehavet 0% 2003 Reserver 2003 Produktion 2003 Forbrug Nordamerika Figur 2.4.: Verdens reserver, produktion og forbrug af naturgas regionalt fordelt. Verdens naturgasreserver er opgjort til mia. m 3, mens verdens naturgasproduktion og forbrug var ca. 2.6 tm 3 i Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June Fordelingen af verdens kendte naturgasreserver viser, at to regioner rummer hovedparten af naturgassen. Op imod 32 % af verdens gasreserver menes placeret i det tidligere Sovjetunionen og ca. 41 % i Mellemøsten. Opgøres det på lande, rummer Rusland 27 %, Iran og Qatar hver 15 % af verdens samlede naturgasreserver. 21
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereFremtidens danske energisystem
Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereKlimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009
Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.
Læs mereHvorfor en omstilling De svindende energiressourcer
Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende
Læs mereEffektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereFremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder
Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Prisen på energi har trukket i
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2018
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2018 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 5 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2017
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2017 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 5 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen
Læs mereAnalyse vedrørende olie og naturgasressourcer
Analyse vedrørende olie og naturgasressourcer Baggrundsrapport til Energistrategi 2025 Maj 2005 Materiale udarbejdet til workshop 29. oktober 2004 Revideret udgave, maj 2005 www.isbn: 87-7844-530-2 INDHOLDSOVERSIGT
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2019
Virksomhedernes energiomkostninger >> Overblik over energipriser 2 >> Elprisen 2 >> Olieprisen 3 >> Kulprisen 4 >> Gasprisen 5 >> Eltariffer 5 >> Kvoteprisen 6 overblik Statistisk Det seneste kvartal har
Læs mereEn visionær dansk energipolitik. Januar 2007
En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2018
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Elprisen har i
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mere11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereNordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut
Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereDen Grønne Omstilling: EUDP s rolle
1 Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle Jan Bünger, Projektkonsulent IDA - 10. april 2018 Slide 2 Om EUDP Født i 2007 - skal fremme de energipolitiske mål ved at støtte udvikling og demonstration af ny energiteknologi.
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereVores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Læs mereKampen om biomasse og affald til forbrænding
til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1
ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereHvor godt kender du energisektoren i Danmark?
Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereEnergistrategi 2025. Perspektiver frem mod 2025 og. Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur. Transport- og Energiministeriet
Energistrategi 2025 Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur Transport- og Energiministeriet Energistrategi 2025 Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til
Læs merePræsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden
Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereDANMARK STYRKET UD AF KRISEN
RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereEr Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013
Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEl, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereAarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne
vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed
Læs merevejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler
vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereFremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013
Fremtidens energisystem og affaldsforbrænding Affaldsdage 2013 Hotel Koldingfjord 11 oktober 2013 Danmarks første fjernvarmeanlæg Kilde: Dansk Fjernvarme i 50 år 2 Kommunens lossepladser var ved at være
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mereOpdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger
22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen
Læs mereIDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6. april 2017
IDA GRØN FREMTID MED FJERNVARME OG FJERNKØLING Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kbe@danskfjernvarme.dk 6. april 2017 SIKKER FORSYNING OGSÅ I 2025 Forsyningen af det moderne samfund med el, gas,
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereNOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier
NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var
Læs mereFakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet
Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund Langsigtet politisk mål om fossiluafhængighed og minimum 50 % VE i 2030 Men hvordan skal målene indfris
Læs mereFleksibelt elforbrug eller
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereMere vindkraft hvad så?
Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereSamfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis
17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte
Læs mere