Sammenfattende baggrundsrapport for Energistrategi 2025

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfattende baggrundsrapport for Energistrategi 2025"

Transkript

1 Sammenfattende baggrundsrapport for Energistrategi 2025 Juni 2005

2 Indholdsoversigt Forord 5 Indledning 6 DEL 1: Overordnede udfordringer og perspektiver 1. Hovedudfordringer for dansk energiforsyning Udfordringer Indsatsområder Perspektiver for de globale rammer Ressourcer Ressourcepriser Miljø og klima CO2-priser Teknologiperspektiver udvikling og økonomi Elproduktion og kraftvarmeproduktion Fjernvarmeproduktion Individuel varmeproduktion Teknologier til fleksibel produktion og fleksibelt forbrug Transportteknologier 55 DEL 2: Udviklingen i dansk energiforsyning 4. Basisfremskrivning og scenarier Energi- og kvotepriser Fremskrivning af det endelige energiforbrug Forsyningssektoren Samlet energiforbrug Opsamling og videre perspektiv Udfordringer og perspektiver for særlige sektorer Danske ressourcer Udfordringer og perspektiver for elsektoren Udfordringer og perspektiver for naturgassektoren Udfordringer og perspektiver for varmesektoren Udfordringer og perspektiver for transportsektoren Vurdering af udvalgte energipolitiske indsatsområder El- og varmeforsyningen Udbygning af eltransmissionssystemet Fleksibelt elforbrug 167 DEL 3: Erhvervsmæssige perspektiver 7. Erhvervsperspektiver for produktion af energiteknologier Den erhvervsmæssige udfordring Perspektiver og udfordringer for dansk energiteknologi Rammevilkår for fortsat vækst og innovation Infrastruktur for kommercialisering Opsummering 187 Bilag 188 ISBN: www ISBN:

3 4

4 Forord Regeringen har i juni 2005 fremlagt Energistrategi , som følger op på den energipolitiske aftale af 29. marts Med denne sammenfattende baggrundsrapport er det søgt at give et overblik over de vurderinger, forudsætninger og analyser, der har indgået i arbejdet med energistrategien. Forud er gået en proces, som har involveret en række aktører, og som blandt andet har omfattet to workshops og et samlet midtvejsseminar i november Ud over den sammenfattende baggrundsrapport er der udarbejdet en række bilagsrapporter, som kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. En liste over disse bilagsrapporter findes bagerst i denne rapport. 1 Energistrategi 2025 Perspektiver frem mod 2025 og oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur, juni

5 Indledning En stabil, sikker, økonomisk effektiv og miljømæssig forsvarlig energiforsyning er afgørende for ethvert velfærdssamfund, således også for det danske. Den danske energisektor er i dag meget robust. Det skyldes bl.a., at det danske energiforbrug er baseret på en meget bred vifte af energikilder, samt at de danske forsyningssystemer er tæt forbundet med omverdenen. Udviklingen af ny teknologi inden for energiforsyning og -forbrug har skabt en milliardeksport og et betydeligt antal arbejdspladser, især i vindmølleindustrien. Danmark er desuden i disse år selvforsynende med olie og naturgas - endda med et overskud, der eksporteres. Den danske energisektor er en del af de internationale energimarkeder. Kul og olie handles på globale konkurrencemarkeder. På de europæiske markeder for el og naturgas er rammerne sat således, at frie markeder også kan udvikle sig her. I Norden har vi et af verdens mest effektive markeder for grænseoverskridende handel med el. Olieprisen har det seneste års tid ligget på et relativt højt niveau, hvilket har skabt bekymring for en på længere sigt stigende afhængighed af importerede energiressourcer til høje priser. Bl.a. har EU-Kommissionen sat fokus på forsyningssikkerheden med den såkaldte Grønbog fra 2001 om en europæisk strategi for forsyningssikkerhed. De globale klimaforandringer er den største miljømæssige udfordring, som energisektoren står overfor. Hovedparten af de drivhusgasser, som mennesker forårsager udledningen af, stammer fra anvendelse af kul, olie og naturgas. Kyoto-Protokollen er nu trådt i kraft, og i EU er der med CO2- kvotesystemet taget et stort skridt for at efterleve vores fælles forpligtelse i forhold til protokollen. Levetiden for mange investeringer i energisektoren er ofte 30 år eller mere. Det betyder, at de investeringsmæssige beslutninger, der tages frem mod 2025, vil få stor betydning for udviklingen helt frem til midten af århundredet. Samtidig er der en betydelig fokus på energisektorens potentiale for at bidrage til økonomisk vækst og velfærd. Det handler blandt andet om at udnytte de erhvervsmæssige perspektiver i forbindelse med udvikling af nye energiteknologier og -systemer og den forskningsindsats, dette kræver, ligesom det handler om konkurrencedygtige energipriser for dansk erhvervsliv. 6

6 DEL 1: Overordnede udfordringer og perspektiver 7

7 1. Hovedudfordringer for dansk energiforsyning Dansk energiforsyning står over for en række udfordringer i de kommende årtier med henblik på at sikre energi til stabile og konkurrencedygtige priser, samtidig med at hensynet til forsyningssikkerhed og miljø varetages. Fundamentet er til stede med en velfungerende infrastruktur, en diversificeret energiforsyning, en høj energieffektivitet og en række danske styrkepositioner inden for ny viden og teknologi til energisektoren. Neden for skitseres de vigtigste udfordringer og indsatsområder Udfordringer Konkurrence, omkostningseffektivitet og forbrugerhensyn Konkurrencen på energimarkederne skal sikre energiforbrugerne så lave energipriser som muligt. Effektiv konkurrence forudsætter velfungerende konkurrencemarkeder, som tilstræbes gennem åbning af markederne, øget prisgennemskuelighed for slutbrugeren samt forbedrede muligheder for grænseoverskridende handel med gas og elektricitet. Det er en forudsætning for fri handel med el og gas inden for hele EU, at transmissionsforbindelserne mellem de enkelte lande og regioner er tilstrækkeligt udbyggede. En veludbygget infrastruktur er af væsentlig betydning for såvel graden af konkurrence som for forsyningssikkerheden. Det bliver en udfordring at sikre ensartet og parallel udvikling af el- og gasmarkederne EU-medlemslandene imellem. Det er således hensigtsmæssigt, at der sker en høj grad af harmonisering af reguleringen. I en årrække fremover må der forventes at ske en fortsat betydelig markedskoncentration på el- og gasmarkederne i Europa. Markedskoncentration med etablering af store selskaber kan være nødvendig i forblindelse med opbygningen af en effektiv sektor for at udnytte stordriftsfordele. Det bliver dog en væsentlig opgave at modvirke tendenser til opbygning af monopoler og udøvelse af markedsmagt på disse markeder. Det skal sikres, at den gennemførte liberalisering medfører en tilstrækkelig effektiv konkurrence, og at de forventede effektiviseringsgevinster realiseres til gavn for forbrugerne. Der er behov for at videreudvikle metoder til at overvåge og besvare disse spørgsmål i de kommende år. Hensynet til forsyningssikkerhed og miljø vil potentielt kunne kræve væsentlige investeringer ud over, hvad der på kort sigt er kommercielt rentabelt. Et særligt hensyn vil i disse tilfælde være, at den nødvendige indsats til- 8

8 rettelægges så omkostningseffektivt som muligt, herunder med anvendelse af markedsorienterede virkemidler. Forsyningssikkerhed Frem til 2025 vil der være et stort globalt udbud af energiressourcer at vælge imellem, og disse handles på konkurrenceprægede globale eller regionale markeder. Samtidig investeres der allerede nu betydelige økonomiske ressourcer i forskning i ny teknologi, der kan effektivisere anvendelsen af ressourcerne, samt forskning i teknologi, der kan udnytte andre mere miljøvenlige ressourcer. Udviklingen i energiforsyningen frem til 2025 kan imidlertid risikere at blive præget af et oliemarked, der er under konstant pres på grund af økonomisk vækst, stigende efterspørgsel og politisk ustabilitet i flere af de største producentlande. Desuden vil koncentrationen af de nu kendte reserver være fordelt på stadig færre lande, der dermed får mulighed for at kunne påvirke det samlede produktionsniveau og dermed prisen. Politisk ustabilitet i først og fremmest Mellemøsten medfører, at der allerede i dag betales en risikopræmie i forbindelse med investeringer i ny produktionskapacitet, rørledninger, udskibningshavne og anden nødvendig infrastruktur. I fremtiden kan der endvidere tænkes politisk motiverede begrænsninger i mulighederne for at gennemføre investeringer i denne region. Et lavere niveau for investeringer, end markedet under andre omstændigheder ville tilsige, kan resultere i højere og mere ustabile oliepriser. Ustabile oliepriser kan desuden forventes at påvirke prisen på andre ressourcer som naturgas, kul og måske også visse former for biomasse. Danmark er relativt godt rustet til at imødegå ustabile energipriser. En væsentlig udfordring bliver at sikre dansk økonomi endnu bedre over for ændringer og uro på de internationale energimarkeder. Vurderinger af udviklingen på et 20 års sigt er behæftet med en meget betydelig usikkerhed. Det gælder både ressourcer og teknologi samt politiske og økonomiske rammevilkår. Ikke desto mindre kan det i nogle sammenhænge være relevant at anlægge en endnu længere tidshorisont. I forhold til forskning og udvikling af nye energiteknologier, der på sigt kan erstatte de fossile brændsler, er det i en række tilfælde vurderingen i dag, at der må anlægges et endnu længere tidsperspektiv, før disse teknologier er markedsmodne. Danmark ventes fortsat at være selvforsynende med både olie og naturgas fra Nordsøen indtil i hvert tilfælde Især for olie er der endvidere gode muligheder for at forlænge perioden med selvforsyning helt frem til Den danske forsyningssituation forventes ikke påvirket af, at selvforsyningsgraden på et tidspunkt vil falde. En situation med selvforsyning er først og fremmest en nationaløkonomisk gevinst. 9

9 Et særligt aspekt er den daglige - tekniske - forsyningssikkerhed i den ledningsbundne energiforsyning: el, gas og varme. Opretholdelse af forsyningssikkerheden på det liberaliserede elmarked vurderes aktuelt at være det væsentligste spørgsmål. Naturgasforsyningen forventes at få en stigende betydning i de kommende år, ikke mindst til elproduktion. Det vil naturligt sætte øget fokus på den langsigtede forsyningssikkerhed for naturgas, behovet for udbygning af naturgasinfrastrukturen og naturgasmarkedets effektivitet. Naturgas handles på mere regionale markeder end olie, men der er et potentiale for stigende international handel med naturgas i flydende form (LNG), der vil kunne bidrage til forsyningssikkerheden. Miljø Den globale opvarmning er et væsentligt problem. Energi- og transportsektoren udleder hovedparten af de drivhusgasser, der bidrager til globale klimaforandringer. Derfor må energisektoren forventes fortsat at skulle levere væsentlige bidrag til den samlede klimaindsats. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de investeringer, der foretages i energisektoren frem mod 2025, vil have indflydelse på de langsigtede udledninger af drivhusgasser længe efter Blandt andre IEA peger på, at det vil være af afgørende betydning, at vejen banes for udvikling og introduktion af nye mere effektive teknologier og teknologier baseret på vedvarende energi. Ved forbrænding af både fossile brændsler og biobrændsler dannes der svovldioxid og kvælstofoxider. Begge stoffer giver skader på helbred og miljø. Svovldioxidemissionen er allerede i dag nedbragt til under tons/år, mens emissionen af kvælstofoxider ligger på ca tons. Internationalt har Danmark forpligtet sig til at nedbringe svovldioxid-emissionen til tons i år 2010 og kvælstofoxidemissionen til tons i år Det er således en væsentlig udfordring at få nedbragt emissionen af kvælstofoxider frem mod Erhvervsperspektiver Dansk erhvervsliv har i dag en stærk position inden for flere energiteknologier. Både virksomheder og forskningsinstitutioner besidder en betydelig kompetence, der er omsat i eksport og arbejdspladser, foruden at den bidrager til en effektiv dansk energiforsyning. Energipolitikken bør også fremover tilrettelægges ud fra et hensyn til, at de erhvervsmæssige muligheder udnyttes bedst muligt. Det gælder ikke mindst i forbindelse med prioriteringen af de betydelige offentlige ressourcer, der anvendes til at støtte forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier. Der vurderes at være betydelige erhvervsmæssige perspektiver knyttet til de stadigt skærpede miljøkrav på globalt plan samt en forventet bevægelse væk fra olie og andre fossile energiressourcer over mod andre energikilder og mere energieffektive teknologier. 10

10 1.2. Indsatsområder Elmarkedet I det liberaliserede elmarked fremstår opretholdelsen af forsyningssikkerheden som et samspil mellem uafhængige parter, nemlig netselskaberne, der har ansvaret for at udbygge og drive nettene, den systemansvarlige virksomhed og eltransmissionen og så elproduktionsselskaberne, der investerer i produktionskapaciteten. Der er således ikke længere én myndighed, der har overblikket over el-markedet og kan beslutte den nødvendige udbygning med henblik på at opretholde forsyningssikkerheden. Udfordringen ligger i at sikre, at rammerne for dette system giver en stabil udvikling af elsystemet, der også tilgodeser hensynet til forsyningssikkerhed. Det har vist sig, at liberaliseringen af el-markedet medvirker til at øge effektiviteten i sektoren og dermed begrænse overkapacitet. Med begrænsningen i overkapacitet reduceres imidlertid også på sigt reservekapaciteten i elsystemerne ganske væsentligt i forhold til i dag. Dertil kommer, at analyser af incitamenterne til at foretage investeringer i ny kapacitet viser, at investorer, afhængig af de konkrete forhold, kan have fordel af at udskyde investeringerne indtil priserne stiger, eller til eventuelle usikkerheder er bragt af vejen. Dette indebærer, at forsyningssikkerheden reduceres, og at der kan opstå situationer, hvor det kan blive vanskeligt at efterkomme efterspørgslen efter el i spidslastperioder. Det er således vigtigt at analysere dels virkningen for forsyningssikkerheden af en lavere reserveeffektmargen i det nordiske elsystem og dels incitamenter for investorer til at investere i ny kapacitet og herunder, hvilke faktorer der kan påvirke beslutningerne hos investorerne. På grundlag heraf bør det overvejes, hvorledes rammerne for markedet kan tilrettelægges med henblik på at skabe stabile vilkår for nyinvesteringer i kapacitet. Det er også muligt at øge forsyningssikkerheden ved at etablere flere elforbindelser og fremme et mere fleksibelt, prisfølsomt elforbrug. Også elbesparelsers betydning for forsyningssikkerheden skal vurderes nærmere. Ny teknologi giver mulighed for, at forbruget mere aktivt end hidtil inddrages i balanceringen af elsystemet. Det vil være en udfordring for systemansvaret at tilrettelægge systemdriften på en sådan måde, at disse muligheder kan inddrages aktivt i en effektiv driftsplanlægning. De fleste forsyningsafbrydelser skyldes fejl i distributionsnettet. En undtagelse herfra var dog de store forsyningsafbrydelser i Vestdanmark i 1998 og i Østdanmark i Der er derfor også behov for at tage stilling til netselskabernes incitament til at vedligeholde og forstærke distributionsnettet tilstrækkeligt. I analysen af hvilke virkemidler der kan tages i anvendelse for at imødegå en eventuelt forringet forsyningssikkerhed, skal der tages hensyn til, hvilke øvrige konsekvenser det har for især miljø og økonomi. 11

11 Udbygning af eltransmissionsnettet Arbejdet med en handlingsplan for den fremtidige elinfrastruktur frem mod 2010 omfatter større nye transmissionsforbindelser i Danmark, herunder elektrisk forbindelse imellem landsdelene og en eventuel videre fremføring af 400 kv- og/eller 132/150 kvnettet - som følge af eksempelvis nettilslutning af havvindmølleparker, samt forstærkning og nyanlæg af udlandsforbindelser. I vurderingen af behovet for fremtidens infrastruktur skal der tages hensyn til 4 overordnede kriterier: Samfundsøkonomi, forsyningssikkerhed/beredskab, miljø (herunder indpasning af vedvarende energi samt landskabelige hensyn) og elmarkedets funktion. Investeringer i infrastruktur har meget langsigtede konsekvenser. Grundlaget for beslutninger om disse bliver derfor bedre, jo mere sikkert de langsigtede rammevilkår kan vurderes. Kravene til elsystemet er afgørende for, hvilken infrastrukturudbygning der vil være mest hensigtsmæssig. Det er i den forbindelse specielt vigtigt, hvilke krav der vil blive stillet til elsystemet med hensyn til en fortsat udbygning med havvindmølleparker og med hensyn til behov for eludveksling med nabolandene. Udbygningen med vindkraft og lokalt placerede kraftvarmeenheder samt det liberaliserede elmarked har ændret kravene til elsystemet markant og stiller allerede i dag nye krav til elforsyningens infrastruktur. Infrastrukturen skal løbende tilpasses disse nye krav af hensyn til forsyningssikkerhed, beredskab, marked og miljø. Når transmissionsnettet forstærkes, sker det med tekniske løsninger, der har års levetid. Det er derfor vigtigt, at disse forstærkninger er robuste over for alternative udviklinger. Problemstillingen skal ses i sammenhæng med, at det tager lang tid fra beslutning til idriftsættelse af et nyt anlæg. Udbygningen af vindkraften er formentlig den største udfordring set i forhold til en infrastrukturplan, der rækker frem til I en foreløbig langsigtet basisfremskrivning vurderes vindkraftproduktionen at stige til et niveau svarende til omkring 29 % af elforbruget i 2025, fra et niveau svarende til omkring 18 % i Vindkraftproduktionen i 2025 kan imidlertid godt afvige væsentligt fra denne vurdering afhængig af udviklingen i møllernes økonomi og de politiske beslutninger. Det forventes, at den fremtidige vindkraftudbygning primært vil finde sted på havet, mens vindkraftkapaciteten på land forventes nogenlunde fastholdt på det nuværende niveau. EU har med markedsdirektivet om det indre marked for elektricitet påtaget sig at være en væsentlig drivkraft bag udviklingen af det europæiske el-marked. Derfor er det også vigtigt for Kommissionen at sikre, at den nødvendige transportkapacitet er til stede imellem landene. EU har gennem TransEuropean Network, TEN, prioriteret en række forbindelser, der bør forstærkes. En del af disse berører Danmark. Det er Skagerrak 4, forbindelsen fra Vestdanmark til Tyskland og Storebæltsforbindelsen. 12

12 I Norden er der udført samlede analyser af udbygningsbehovet i det nordiske marked. Det har ført til de såkaldte 5 prioriterede snit, der nu undergår bilaterale udredninger med henblik på at etablere et beslutningsgrundlag. Skagerrak 4 og Storebæltsforbindelsen indgår også iblandt disse 5 prioriterede snit. Sammenkoblingen med nabolandenes net gør det muligt at dele reservekapacitet med nabosystemerne, så der både kan opnås bedre forsyningssikkerhed og bedre driftsøkonomi igennem samhandel. Sammenkoblingen betyder, at Danmark er afhængig af elforsyningen i naboområderne. Afhængigheden er både teknisk og aftalemæssig. Det er i sidste ende en politisk vurdering, i hvilket omfang Danmark skal være afhængig af udlandet på elområdet. Vurderingen indebærer en afvejning mellem forsyningssikkerhed og økonomi, der skal belyses nærmere, og som vil have konsekvenser for behovet for netudbygning. Varme Fjernvarmeforsyningen kan ikke underlægges samme grad af konkurrence som elog gasforsyningen, da der er tale om mere lokale net. Fjernvarmen er derfor reguleret af hvile-i-sig-selv prisbestemmelser med adgang til at indregne nødvendige omkostninger i varmeprisen. Det vil i lyset af den mere begrænsede konkurrence være en udfordring at sikre en vedvarende indsats for at tilrettelægge forsyningen så omkostningseffektivt som muligt. Herunder vil det være vigtigt at sikre en hensigtsmæssig langsigtet tilpasning til nye miljøkrav, udvikling af nye teknologier, ændrede energipriser etc. På længere sigt vil blandt andet den øgede isoleringsstandard i nybyggeri og ved bygningsrenovering kunne ændre betingelserne for varmeforsyningen. Individuelle opvarmningsformer, såsom fx eldrevne varmepumper, vil få en relativt bedre samfundsøkonomisk rentabilitet. Af væsentlig betydning for de privatøkonomiske incitamenter i varmeforsyningen er afgifterne og CO2-kvotereguleringen. Det er derfor vigtigt, at disse økonomiske virkemidler giver de ønskede incitamenter i forhold til de politiske målsætninger. Udfordringerne og de forskellige indsatsområder er nærmere beskrevet i det såkaldte Idékatalog fra Energistyrelsen og Konkurrencestyrelsen (2004). Med udgangspunkt heri vil nogle af indsatsområderne på kortere sigt kunne være at: fremme effektiviseringen ved at støtte op om tiltag til øget gennemsigtighed i fjernvarmesektoren sikre, at varmeforsyningen af nye boligområder sker på en hensigtsmæssig måde i lyset af det kommende bygningsreglement med strammede krav til bygningernes energiforbrug. 13

13 Desuden analyseres muligheden for at tilpasse afgiftsforholdene således, at eldrevne varmepumper og elpatroner kan anvendes til fjernvarmeproduktion i det omfang, det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Store varmepumper og elpatroner med gode reguleringsegenskaber vil også kunne bidrage til en øget fleksibilitet i elsystemet. Forskning og udvikling Når fremtidens voksende globale behov for energi skal imødekommes, er der behov for, at det sker på et bæredygtigt grundlag. Der vil desuden være et øget globalt fokus på at sikre forsyningssikkerheden i mere bred forstand gennem diversificering af energikilder, leverandører og teknologier. Sammenlignet med dagens energisystem har det fremtidige energisystem derfor behov for teknologiske landvindinger inden for såvel produktion som forbrug. Målrettet forskning og udvikling med efterfølgende demonstration og markedsmodning er derfor helt central for at opnå de ønskede valgmuligheder og resultater i fremtidens energipolitik. Samtidig udgør udvikling og produktion af energiteknologi et væsentligt vækstområde for erhvervslivet - ikke mindst dansk erhvervsliv. Danmark har lovende forskning, udvikling og erhvervspotentialer på en lang række felter på energiområdet. Midlerne til forskning, udvikling og demonstration skal sikre størst mulig effekt på miljø og forsyningssikkerhed, positivt samspil med den internationale forskningsindsats samt styrkelse af danske erhvervspotentialer. Der skal findes modeller for, hvordan resultater fra forskning og udvikling over demonstration og markedsmodning kan omsættes til produktion, eksport og arbejdspladser. Energiforbrug Besparelser i energiforbruget understøtter de generelle målsætninger i energipolitikken ved at styrke forsyningssikkerheden samt reducere miljøbelastningen og behovet for investeringer i produktionskapacitet m.m. Perspektiverne ved alternative udviklinger i energiforbruget indgår i de samlede analyser, der er lavet til den langsigtede energistrategi. Mulighederne for initiativer, der fremmer energibesparelser, er beskrevet i et særskilt oplæg til energispareplan, som regeringen offentliggjorde ultimo Transport Transportsektoren vil frem til 2025 fylde en stadig større del af landets samlede energiforbrug og ikke mindst olieforbrug. Til grundlag for en vurdering af det fremtidige transportenergiforbrug har Energistyrelsen hos Teknologisk Institut fået 14

14 foretaget en udredning vedrørende perspektiver for den teknologiske udvikling af motorer mv. til brug i vejtransporten. Konklusioner fra denne udredning peger på, at der fortsat er væsentlige muligheder for at forbedre benzin- og dieselbilernes energieffektivitet. Denne udvikling styrkes først og fremmest gennem fortsatte stramninger af reguleringen bl.a. i EU. På kortere sigt synes der ikke at være oplagte alternative teknologier eller brændsler, der vil kunne blive konkurrencedygtige i forhold til forbrændingsmotoren drevet af benzin eller diesel. Derimod er der vigtige perspektiver i at udvikle og billiggøre sådanne alternativer. Bioethanol, potentielt naturgas og på sigt brint/brændselsceller vurderes at være lovende muligheder. Mulighederne for via nye teknologier at koble el- og varmeproduktion med produktion af transportbrændsler åbner potentielt nye perspektiver, der skal analyseres nærmere. Afgifter og CO2-kvoter Udviklingen af energi- og CO2-afgiftssystemet er af meget stor betydning for, hvilke løsninger der investeres i i energisektoren. Skatteministeren har nedsat et udvalg, der nærmere skal analysere det nuværende system og foreslå forenklinger og forbedringer. Det vil blandt andet ske i lyset af energipolitiske hensyn. Udvalget skal også analysere sammenhængen mellem afgifts- og CO2-kvotesystemet. CO2- kvoterne spiller en vigtig rolle på energiområdet, først og fremmest som et markedsorienteret og omkostningseffektivt virkemiddel til at nå de klimapolitiske målsætninger. Systemet kan dog også have andre energipolitiske konsekvenser, herunder på elforsyningssikkerheden. Disse forhold vil indgå i det fremtidige arbejde med kvotesystemets udvikling. 15

15 2. Perspektiver for de globale rammer 2.1 Ressourcer Den globale ressourcesituation Internationale opgørelser viser betydelige globale forekomster af såvel kul, som olie og naturgas. Det står klart, at produktionen af olie og naturgas i de kommende årtier vil koncentreres i stadig færre lande. Flere af de lande, der i dag og fremover vil blive de største producenter, er politisk ustabile eller ligger i politisk ustabile regioner. Denne udvikling kan få økonomiske og politiske konsekvenser. Ressourcer og forbrug I et business-as-usual scenarie for fremtiden, dvs. uden politisk indgriben, forventer Det Internationale Energiagentur, IEA, i sin seneste vurdering af fremtidens energibehov en stigning i det globale energiforbrug på 1,7 % p.a. frem mod Det vil indebære et globalt energiforbrug i 2030, der er næsten 60 % større end i dag. Hovedparten forventes i IEA s fremskrivning dækket af fossile brændsler, og dermed forventes en næsten tilsvarende stigning i de globale CO 2 -udledninger. Mio. tons olieækvivalent Fremskrivning (WEO2004) Olie Kul Naturgas Kernekraft Vandkraft Andet* Figur 2.1: Det globale energiforbrug fra , samt fremskrivning af efterspørgslen fra 2000 til (*omfatter bl.a. biomasse, affald, geotermisk-, vind- og solenergi) Kilde: IEA, World Energy Outlook

16 I det globale energiforbrug indgår flere forskellige brændselstyper fra animalsk gødning til kernekraft. De såkaldt primære energiformer som olie, naturgas, kul, kernekraft og vandkraft handles kommercielt, og derfor er forbruget af disse energiformer forholdsvis veldokumenteret, mens det ikke er tilfældet for en række andre energiformer. Fordelingen er vist på figur 2.1. Olieressourcer, produktion og forbrug I de kommende årtier forventes olien fortsat at dække den største andel af energiforbruget, og den globale økonomi vil være afhængig af olieudbud og oliepriser. En afhængighed som blev tydelig gennem oliekriserne i 1970 erne og begyndelsen af 1980 erne, og som siden er forøget i takt med, at nye, stærke økonomier som eksempelvis Kina øger olieforbruget væsentligt. IEA forventer, at den globale olieefterspørgsel frem mod 2030 vil stige med 1,6 % p.a. Væksten i efterspørgslen ventes at blive størst i udviklingslandene, og stigningen vil primært være knyttet til et øget transportbehov. I fremtiden forventes der at blive endnu større geografiske forskelle imellem de lande, der forbruger olien, og de lande, der producerer olie. En geopolitisk udvikling som allerede nu ses illustreret ved lokaliseringen af kendte reserver. Situationen er nu, at Europa og Nordamerika producerer ca. 25 % af verdens olie, mens Mellemøsten producerer godt 30 % af verdens olie. Derimod er under 10 % af verdens kendte reserver lokaliseret i Europa og Nordamerika, mens ca. 60 % af verdens kendte reserver er lokaliseret i Mellemøsten. 17

17 100% Latinamerika 75% Afrika Mellemøsten 50% Det tidligere Sovjetunionen 25% Europa Asien og Stillehavet 0% 2003 Reserver 2003 Produktion 2003 Forbrug Nordamerika Figur 2.2: Verdens oliereserver, -produktion og -forbrug, regionalt fordelt. Verdens oliereserver opgøres til 1148 mia. tønder i 2003, mens verdens olieproduktion og -forbrug udgjorde ca. 27 mia. tønder i Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June Verdens kendte reserver er opgjort til mere end 1000 mia. tønder olie, hvilket vil sige, at den nuværende produktion på omkring 80 mio. tønder/dag ville kunne opretholdes i mere end 30 år. De historiske data fra diverse kendte oliefelter dokumenterer, at et felts olieproduktion typisk vil toppe for derefter at falde, og at produktionsfaldet vil kunne mindskes, hvis olieindvindingsmekanismerne løbende ændres og udvikles. Typisk kræves der derfor fortsatte investeringer for at kunne opretholde en produktion fra kendte reserver. Økonomisk vækst, olieefterspørgsel og forventninger til fremtidig produktion Ifølge referencescenariet i IEA s World Energy Outlook, 2004 vil den globale olieefterspørgsel fortsat være stigende. Der forventes et fald i OECD-landenes andel af verdens olieforbrug fra 59 % i 2002 til 47 % i 2030, mens der forudses en større vækst i Asien. Fra 2030 skal der således ifølge IEA s fremskrivning produceres 121,3 millioner tønder/dag for at følge med efterspørgslen. Det indebærer, at produktionen skal stige med 1,6 % p.a. over de næste 30 år. Til sammenligning har væksten været 1,3 % p.a. siden Oil and Gas journal s hjemmeside (www.ogj.com), august

18 I IEAs World Energy Outlook 2004 er ligeledes lavet en fremskrivning af verdens produktion af olie frem til 2030 (figur 2.3), som afspejler den forventede olieefterspørgsel fra det omtalte referencescenarie. Der forventes en nedgang i OECDs produktion, og det eneste sted, hvor produktionen kan forøges markant i forhold til de kendte globale reserver, vurderes at være OPEC, især Mellemøsten Produktionskapacitet (mio. tønder per døgn) Investeringsbehov (mia. US$) Ikke-konventionel olie Mellemøsten Europa Nordamerika Øvrige Figur: 2.3: Forventninger til udbygninger i produktionskapaciteten fra 2002 til 2030 og vurdering af det nødvendige investeringsbehov for perioden. Kilde: IEA, World Energy Outlook, 2004 og World Energy Investment Outlook, I referencescenariet forudsættes, at olieproduktionen fra Mellemøsten forøges med omkring 250 % til ca. 52 mio. tønder/dag, hvilket forventes at ville kræve investeringer på godt 500 mia. USD i prognoseperioden (frem til 2025) (figur 2.3). Til sammenligning forventes der i perioden investeret godt 600 mia. USD for at fastholde en produktionsprofil på 10 mio. tønder/dag i Nordamerika, hvor der i 2003 blev produceret 13,7 mio. tønder/dag. De gennemsnitlige udbygnings- og produktionsomkostninger pr. tønde olie er i Mellemøsten ca. 50% lavere end de gennemsnitlige omkostninger i den øvrige del af verden. IEA anfører, at det er usikkert, om det er muligt at tiltrække investeringer på det forudsatte niveau til Mellemøsten, blandt andet i lyset af områdets politiske ustabilitet. Derfor arbejdes der i IEA's Restricted Middle East Oil Investment Scenario 3 også med en alternativ fremskrivning baseret på en situation med utilstrækkelige investeringer i Mellemøsten. 3 World Energy Investment Outlook

19 En anden væsentlig forudsætning for referencescenariets produktionsprofil er tilgængeligheden af tilstrækkelige olieressourcer. Fremskrivningen i reference scenariet tager udgangspunkt i USGSs 4 gennemsnitlige ressourceopgørelse, som indebærer, at olieproduktionen forventes at ville toppe omkring IEA har endvidere vurderet de alternative konsekvenser ved en endnu lavere olieressourcesituation i low ressource case, hvori det forventes, at produktionen topper inden for de næste to årtier. En af konsekvenserne ved IEA s to alternative scenarier er, at produktionen ikke vil kunne følge med efterspørgslen. En mulig respons i de alternative scenarier er stigende oliepriser og derfor en lavere olieefterspørgsel i Samtidig forventes nedgangen i den konventionelle olieproduktion i scenarierne i nogen grad modsvaret af en stigende produktion fra ikke-konventionelle oliekilder så som tjæresand, som med højere oliepriser kan blive mere rentabelt at producere. 5 Naturgasressourcer, produktion og forbrug I fremtiden forventes naturgassen at dække stadig mere af energiforbruget i blandt andet Europa. Globalt er efterspørgselen efter naturgas steget markant igennem de sidste årtier, således steg naturgassens andel af den totale globale olie- og gasproduktion fra 29 % i 1980 til 39 % i IEA forventer en fordobling af naturgasefterspørgslen fra 2000 til 2030, bl.a. pga. en kraftig stigning i anvendelsen af naturgas til elproduktion. Den forventede efterspørgsel på naturgas frem mod 2030 kræver en kraftig i produktionsstigning, især uden for Nordamerika og Europa. I dag bliver op mod 2/3 af den globale naturgasproduktion anvendt i Nordamerika, Europa og Rusland tilsammen. Nordamerika var i 2003 selvforsynende, hvorimod Europa importerede naturgas primært fra Rusland og i mindre grad fra Algeriet (figur 2.4). De kendte globale naturgasreserver er blevet fordoblet de sidste 20 år, hvilket kan tilskrives en intensiveret efterforskning efter naturgasressourcer som følge af det øgede forbrug. Opskrivningen af reserverne skyldes både nye fund og forbedrede indvindingsmetoder. 4 USGS (United States Geological Survey) ): High, Mean og low ressource case, kan ses i bilagsrapporten Baggrundsrapport vedr. olie- og naturgasressourcer, Energistyrelsen, juni Tjæresand ( Oil shale) forekomster er primært lokaliseret i henholdsvis Canada og Venezuela. 20

20 100% Latinamerika 75% Afrika Mellemøsten 50% Rusland 25% Europa Øvrige Asien og Stillehavet 0% 2003 Reserver 2003 Produktion 2003 Forbrug Nordamerika Figur 2.4.: Verdens reserver, produktion og forbrug af naturgas regionalt fordelt. Verdens naturgasreserver er opgjort til mia. m 3, mens verdens naturgasproduktion og forbrug var ca. 2.6 tm 3 i Kilde: BP Statistical Review of World Energy, June Fordelingen af verdens kendte naturgasreserver viser, at to regioner rummer hovedparten af naturgassen. Op imod 32 % af verdens gasreserver menes placeret i det tidligere Sovjetunionen og ca. 41 % i Mellemøsten. Opgøres det på lande, rummer Rusland 27 %, Iran og Qatar hver 15 % af verdens samlede naturgasreserver. 21

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Energistrategi 2025. Perspektiver frem mod 2025 og. Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur. Transport- og Energiministeriet

Energistrategi 2025. Perspektiver frem mod 2025 og. Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur. Transport- og Energiministeriet Energistrategi 2025 Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur Transport- og Energiministeriet Energistrategi 2025 Perspektiver frem mod 2025 og Oplæg til

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken

Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken Bilag Oversigt over konkrete virkemidler i energipolitikken En omkostningseffektiv indsats Regeringens energipolitiske udspil skal sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de overordnede målsætninger

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk

#25.. juli 2013 #18. Råvarepriserne er faldende. Side 1 ØKONOMISK TEMA. Bredt funderet fald i råvarepriserne. di.dk Råvarepriserne er faldende Råvarepriserne er over de seneste måneder faldet. Faldet skyldes en kombination af faldende energipriser, udsigt til normal høst samt en stagnerende produktion i verdensøkonomien.

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Olieprisens himmelflugt

Olieprisens himmelflugt ANALYSE Oktober 2008 Olieprisens himmelflugt Martin Hvidt I juli 2008 blev en tønde råolie handlet for 147 dollar - den højeste pris nogensinde. De seneste års kraftige økonomiske vækst - og dermed stigende

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens

Vi pegede i nyhedsbrev nr. 8 på, at biomassens langsigtede rolle i fjernvarmesystemet og vindkraftens Nyhedsbrev nr. 9 - april 2014 Hovedstadsområdets fjernvarmesystem i 2050 hvad fortæller perspektivscenarierne? Langsigtede analyser viser vejen til grøn og konkurrencedygtig fjernvarme i et energisystem

Læs mere

Energiforsyningssikkerhed. Redegørelse om forsyningssikkerheden i Danmark

Energiforsyningssikkerhed. Redegørelse om forsyningssikkerheden i Danmark Energiforsyningssikkerhed Redegørelse om forsyningssikkerheden i Danmark Februar 2010 www ISBN: 978-87-7844-824-8 Forord En sikker og stabil energiforsyning er en forudsætning for et samfund som det danske.

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger KLIMAKOMMISSIONEN DANISH COMMISSION ON CLIMATE CHANGE POLICY Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten kan

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere