SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE"

Transkript

1 MILJØSTYRELSEN SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE NOTAT 1. NOVEMBER 2012

2 2/24 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE INDHOLD 1 Indledning 3 2 Baggrund og formål 3 3 Systembeskrivelse Affaldsmængder og sammensætning Indsamlingsordninger og -effektiviteter Transport Behandling af affaldet og dets strømme Behandlingsteknologier og substitution 6 4 Budgetøkonomisk vurdering, forudsætninger REnescience Behandling af "biovæsken" Behandling af øvrige rejekter Genanvendelse 15 5 Samfundsøkonomisk vurdering, resultater Velfærdsøkonomi Budgetøkonomiske forhold for slutkøberen/forbrugeren og afgifter 18 6 Miljøvurdering: Afgrænsning, udformning og forudsætninger 19 7 Miljøvurdering, resultater Miljøforhold overordnet Metanudbytte Næringssalte Materialegenanvendelse Anvendelse af biogas 22 8 Konklusioner 23 9 Referenceliste 24

3 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE 3/24 1 Indledning Dette notat er udarbejdet af COWI for Miljøstyrelsen i perioden marts - oktober 2012 og beskriver en begrænset samfundsøkonomisk analyse og en foreløbig miljømæssig vurdering af REnescience teknologien. Den miljømæssige vurdering i kapitel 6 og 7 er foretaget af DTU Miljø. 2 Baggrund og formål REnescience er en relativt ny teknologi baseret på enzym behandling af dagrenovation (her kaldet restaffald ). Dette resulterer i en organisk flydende fraktion ("biovæske") til biologisk behandling (pt. regnes med biogasforgasning) og faste fraktioner til genanvendelse (metal og muligvis plast), forbrænding og deponering. På nuværende tidspunkt findes et REnescience pilotskala anlæg i København (Amagerforbrænding) med en kapacitet på 800 kg/time. Planer om et større anlæg (10 t/time) på Amagerforbrænding drøftes i øjeblikket, ligesom der er tanker om at opføre et anlæg i Trekantsområdet (Fredericia). REnescience teknologien udvikles af DONG Energy i samarbejde med Amagerforbrænding, DTU, Aarhus Universitet, Trekantsområdets Affaldsselskab (TAS) og Københavns Universitet. Denne rapport har til formål at belyse REnescience teknologien indenfor de samme rammer som er anvendt på øvrige affaldsbehandlingsteknologier i projektet Miljøog samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald i dagrenovation (i det følgende benævnt Hovedrapporten 1 ). Da REnescience-teknologien er mindre moden end de øvrige teknologier beskrevet i Hovedrapporten, og da datagrundlaget er mere spinkelt, er det valgt at afrapportere vurderingerne af REnescience-teknologien separat. På grund af usikkerhederne i datagrundlaget anvendes der endvidere en best/worst case betragtning for de økonomiske analyser. Den samfundsøkonomiske vurdering er som udgangspunkt foretaget efter samme metode og hvor muligt med samme forudsætninger som vurderingerne i Hovedrapporten. Basis for den samfundsøkonomiske vurdering af selve REnescience teknologien er primært informationer fra DONG Energy A/S, mens de øvrige dele af systemet er opbygget som i Hovedrapporten. Systembeskrivelsen for den samfundsøkonomiske vurdering fremgår af Afsnit 2, mens de anvendte forudsætninger fremgår af Afsnit 3. Den samfundsøkonomiske vurdering er gennemført at COWI. Miljøvurderingen af REnescience teknologien i notatet er en kvalitativ vurdering af miljøparametre baseret på andre miljøvurderinger af teknologien for bl.a. Amagerforbrænding og TAS. 1 Publiceres af Miljøstyrelsen som et Miljøprojekt (forventet november 2012).

4 4/24 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE Notatet har været udsendt til kommentering i følgegruppen for Hovedprojektet inden det afsluttende møde i gruppen den 29. august Her blev hovedresultaterne fra notatet fremlagt. Notatet er efterfølgende blevet justeret, så det er i overensstemmelse med de sidst foretagne opdateringer af de økonomiske beregninger i Hovedrapporten. Notat inkluderer som udgangspunkt ikke følgende aspekter, som alle kan have stor betydning for konkrete valg af løsninger: Affaldsløsningers tilpasning til og synergi med f.eks. energisektoren eller landbrugssektoren, Energiformernes (f.eks. biogas ) forskellige anvendelsesmuligheder og fleksibelt energisystem, Ressourceknaphed som særlig prioritering, Service overfor borgerne, Teknisk fleksibilitet af valgte teknologier/udstyr til indsamling og behandling, Mulighed for at benytte eksisterende behandlingsanlæg, Systemfleksibilitet med f.eks. en etapevis udbygning, Stordriftsfordelenes konkrete realisering på effektiv økonomisk måde eller antal arbejdspladser i scenarierne. Notatet må læses og dens konklusioner fortolkes ud fra disse afgrænsninger og forudsætninger.

5 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE 5/24 3 Systembeskrivelse 3.1 Affaldsmængder og sammensætning I den samfundsøkonomiske beregning for REnescience anvendes der samme affaldsmængder og sammensætning som i Hovedrapporten. Imidlertid er DONGs beregningen af biogaspotentialet for REnescience baseret på et 11 % indhold af papir og pap i restfraktionen, mens de øvrige økonomiske beregninger (herunder i Hovedprojektet) anvender en affaldssammensætning med 8 % papir og pap i restfraktionen. Dette giver således anledning til en lille overvurdering af biogaspotentialet fra REnescience i den samfundsøkonomiske beregning. Denne vurderes dog at være i størrelsesordenen nogle få kroner per indsamlet ton, og har derfor ikke væsentlig betydning for resultaterne. 3.2 Indsamlingsordninger og -effektiviteter REnescience anvendes i vurderingerne i dette notat til den mængde restaffald, der er tilbage efter udsortering af genanvendelige materialer. Der tages udgangspunkt i, at restaffaldet svarer til restaffaldet i Scenarie 7 i Hovedrapporten. Dette betyder, at der på forhånd er udsorteret papir, pap, plast og metal ved husstanden og glas i kuber, og at der ikke kildesorteres organisk dagrenovation. REnescience er et supplement til Scenarie 7 Indsamlingseffektiviteter og beholdere til indsamling og øvrige detaljer for Scenarie 7 fremgår af Hovedrapporten. 3.3 Transport Transportbehov til indsamling af både restaffald og genanvendelige materialer er de samme som i Scenarie 7 i Hovedrapporten. De eneste forskelle består i en transport af afgasset biovæske til enten slamforbrænding eller udbringning på landbrugsjord. Såfremt den afgassede biomasse forbrændes, antages det at slamforbrændingsanlægget samme sted som REnescience-anlægget (transport: 0 km). Samme antagelse er gjort for forbrændingsanlægget til rejektet. Udbringning af biovæsken på landbrugsjord sker efter en transport på 50 km. Kørsel til deponi eller genanvendelse af inert rejekt er ansat til 25 km. I begge tilfælde foretages afvanding. For forbrænding sker afvandingen for at forbedre forbrændingsprocessen, mens den for udbringning på landbrugsjord sker for at mindske transportomkostningen. 3.4 Behandling af affaldet og dets strømme Den indsamlede mængde restaffald føres til REnescienceanlægget.

6 6/24 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE De øvrige affaldsstrømme er uændrede i forhold til beskrivelsen af Scenarie 7 i Hovedrapporten. 3.5 Behandlingsteknologier og substitution Nedenfor beskrives de teknologier, der er specifikke for REnescience systemet. De øvrige teknologier (genanvendelse og forbrænding) afviger ikke fra Hovedrapporten. Således afviger de forskellige materiale- og energisubstitutioner ikke fra Hovedrapporten (dvs. af metal, el, varme, og for anvendelse af biovæsken til jordbrugsformål også plantenæringsstoffer, kulstofbinding og sparet brændstof til jordbehandling) REnescience Beskrivelsen nedenfor baserer sig på oplysninger modtaget juni Evt. ændringer i det tekniske koncept efter denne dato er ikke medtaget i nærværende analyse. På REnescienceanlægget opvarmes affaldet til 50 grader C, og der tilsættes vand og enzymer. Ved denne behandling opløses stort set alt organisk affald i restaffaldet (inklusiv en stor del af pap og papir) til en flydende "biovæske", der er velegnet til behandling på f.eks. et biogasanlæg. Resten af affaldet består af genanvendelige materialer, en inert fraktion til deponi (men som DONG forventer med tiden vil kunne genanvendes) og restfraktion til forbrænding. Indtil videre har det hovedsageligt været muligt at genanvende metaller, men der arbejdes på at forbedre kvaliteten af udsorteret plast fra restfraktionerne således, at genanvendelse bliver muligt. REnescience teknologien består af to selvstændigt roterende tromler. I den første opvarmes affaldet, mens der tilsættes enzymer i den næste. Derudover findes forskellige separeringsmekanismer (skruepresser og ballistisk separering) og vaskeprocesser til de adskilte materialer. Dette er illustreret i Figur 1. Figuren illustrerer, at affaldet tilføres anlæggets indløbstragt ved hjælp af en automatisk grabkran fra en affaldsbunker. Affaldet doseres fra indløbstragten ind i det første procestrin for en termisk behandling, hvori affaldet tilføres vand fra vaskeprocessen og opvarmes. Efter den termiske behandling doseres affaldet ind i to seriekoblede reaktorer for en ca. 20 timers behandling med enzymer. Betegnelsen 2D fraktion refererer til 2-dimensionelle objekter, dvs. primært plastfolier. Betegnelsen 3D fraktion i figurerne refererer til 3-dimensionelle objekter, f.eks. plastflasker og anden emballage i hård plast. Træstykker, tekstiler, fodtøj mv. findes fortrinsvis i 3D fraktionen, men delvist også i 2D fraktionen. Efter den enzymatiske proces separeres den dannede biovæske fra den faste affaldsfraktion i en ballistisk separator i en 2-D hhv. i en 3-D fraktion (dette er en videreudvikling af pilotanlægget på Amagerværket). Den fraseparerede biovæske ledes til en opsamlingsbeholder i det efterkoblede biogasanlæg. 2-D fraktion tilføres en mekanisk skruepresse for afvanding før den tilføres en flertrins tromlevaskemaskine for vask. Til vaskeprocessen benyttes teknisk vand (renset spildevand) og vand fra afvandingsprocessen. Vandet fra vaskeprocessen tilføres den termiske forbehandling og enzymtrinet. Den vaskede 2-D fraktion afvandes efterfølgende i endnu en mekanisk skruepresse, hvorefter fraktionen er klar til anvendelse som brændsel eller input til efterfølgende sorteringsanlæg. Fra samme vaskemaskine udtages endvidere inert materiale til deponering eller genanvendelse.

7 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE 7/24 3-D fraktionen vaskes ligeledes i et separat vasketrin, før fraktionen er klar til ekstern anvendelse. Figur 1 Procesoverblik for REnescience På basis af oplysninger fra DONG (2012) er opstillet massebalancer for processen. Figurerne 2 og 3 viser massebalancen for REnescience teknologien for henholdsvis. ét år for behandling af tons restaffald og behandling af 1 tons restaffald. Idet restaffaldet efter kildesortering i Scenarie 7 udgør ca tons (jf. Hovedrapporten med et opland med i alt enfamilieboliger og etageboliger), antages REnescienceanlægget tilført ca tons sammenligneligt restaffald fra andre oplande eller fra andre affaldsproducenter i oplandet end husholdninger. I behandlingsprocessen anvendes vand, el, varme og enzymer som det fremgår af figurerne 2 og 3. DONG Energy har ikke ønsket at oplyse enzymforbruget, idet der løbende optimeres på dette. DONG Energy har dog oplyst, at enzymomkostningerne til processen er faldet fra ca kr./ton affald i 2009 til knapt 500 kr./ton affald i 2011, både som følge af faldende forbrug og faldende priser. Den seneste måling af enzymforbruget (sommer 2012) giver en enzymomkostning på 178 kr./ton restaffald (DONG 2012). På sigt forventer DONG Energy at enzymomkostningerne vil ligge omkring 75 kr./ton affald. Dette fald skyldes både optimering af behandlingen og forventninger om faldende enzympriser.

8 8/24 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE Biovæske Biogas tons Biogasanlæg Nm3 CH4 20,7% TS Restprodukt 2D fraktion tons Dagrenovation (rest) tons 26,5% TS tons REnescience 73,00% TS Forbrændingsanlæg El 3D fraktion tons Varme tons 75% TS Slagge/aske Andre indput 80% TS 17,7 MJ/kg (LHV) Vand tons El MWh Genanvendelse, metal Varme MJ tons Enzymer kg 80% TS Inert (deponi/genanv.?) tons 50% TS Figur 2 Massebalance for REnescience anlæg, tons/år. Biovæske Biogas kg Biogasanlæg 94 Nm3 CH4 20,7% TS Restprodukt 2D fraktion 277 kg Dagrenovation (rest) 198 kg 26,5% TS kg REnescience 73,00% TS Forbrændingsanlæg El 3D fraktion 277 kg Varme 79 kg 75% TS Slagge/aske Andre indput 80% TS 17,7 MJ/kg (LHV) Vand 990 kg El 20 kwh Genanvendelse, metal Varme 0,5 MJ 27 kg Enzymer kg 80% TS Inert (deponi/genanv.?) 95 kg 50% TS Figur 3 Massebalance for behandling af 1 ton restaffald på REnescience anlæg (kapacitet tons/år) Enzymomkostningen udgør en betydelig del af de samlede behandlingsomkostninger, og siden der er tale om endnu ikke påviste omkostningsreduktioner, benyttes 178 kr/ton affald som worst-case og 75 kr/ton som best-case. Som det ses af figur 3, medfører behandling af 1 tons restaffald i REnescience en produktion af ca. 94 Nm3 metan, 277 kg restprodukt til anvendelse i landbruget (efter afvanding fra 10 til 26,5 % TS), 277 kg rest til forbrænding (med deraf følgende produktion af el og varme), 27 kg metal til genanvendelse og 95 kg fin inertfraktion, der deponeres (dette indgår i de økonomiske beregninger). På sigt kan inert-fraktionen muligvis anvendes til vejbygning eller lignende. DONG oplyser, at de sammen med diverse partnere arbejder på at finde sorteringsteknik og aftagere, således at de genanvendelige fraktioner i henholdsvis 3- D og 2- D fraktionen kan udsorteres og genanvendes.

9 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE 9/ Biogasanlæg og anvendelse af restprodukt Det antages, at "biovæsken" efter REnescience-behandlingen behandles i en separat biogastank (termofil våd biogasteknologi med middelopholdstid på 16 dage) med efterfølgende hygiejnisering (70 grader C i en time). Tørstofindholdet (TS) i biovæsken ligger omkring 21 % (VS 2 17 %). Dette reduceres til 10 % tørstof (VS 5 %) i restproduktet, idet DONG Energy (juni 2012) angiver, at der sker en nedbrydning af ca. 68 % af tørstoffet i "biovæsken" ved biogasprocessen (se også figur 3). I henhold til Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen) antages i de økonomiske beregninger, at restproduktet fra biogasprocessen forbrændes på et slamforbrændingsanlæg. Dette skyldes, at der er tale om bioforgasning af restaffald, som ikke er optaget på listen i Bekendtgørelsens Bilag 1, Derfor vil der skulle opnås en 19 tilladelse fra hver af de kommuner, hvor digestat evt. vil blive udspredt til jordbrugsmæssig anvendelse. Tilladelsen vil gælde et år ad gangen, Tilladelse til anvendelse af affald til jordbrugsformål, som ikke er optaget på listen i Slambekendtgørelsens Bilag 1, skal meddeles af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udbringningen skal finde sted. Tilladelsen kan gives i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 19, jf. Slambekendtgørelsens 29. DONG Energy arbejder på at eftervise, at der ikke er væsentlige risici ved anvendelse af restprodukter fra bioforgasset biovæske fra REnescience på landbrugsjord, og at restproduktet på sigt kan blive optaget på listen i Slambekendtgørelsens bilag 1. Der arbejdes på følgende områder: Siden 2010 er der foretaget systematiske målinger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer (jf. Slambekendtgørelsens bilag 2) i den biovæske, der produceres i pilot-anlægget på Amagerforbrænding, og de fleste prøver har generelt overholdt grænseværdierne dog med DEHP som en undtagelse. Der er foretaget målinger af ugemiddelværdier for alle perioder, hvor anlægget har været i drift. Middelværdien for DEHP for hele perioden overskrider grænseværdien med 12 %, men enkeltmålinger har langt højere overskridelser (op til 100 %). Der arbejdes med forskellige tiltag til at begrænse DEHP problemet. Der er endvidere målt for PCB og dioxin i 6 ugeprøver, og alle resultaterne var under detektionsgrænsen. Videncenter for Landbrug har igangsat markskalaforsøg på to lokaliteter i Danmark for at undersøge effekten af næringsstofferne i restproduktet fra den bioforgassede biovæske. KU LIFE har igangsat forsøg for at belyse udvaskning af næringsstoffer ved anvendelse af restproduktet fra bioforgasning af biovæsken på landbrugsjord. 2 Volatile solid, også kaldet glødetab. Det er det organiske indhold af tørstoffet, der forsvinder ved forbrænding (glødetabsbestemmelse).

10 10/24 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE Der planlægges at måle for 15 nye prioriterede stoffer fra EU's forslag 3 til vandrammedirektiv (muligvis flere, hvis listen udvides). Disse stoffer er følgende: Stoffer, der anvendes i plantebeskyttelsesmidler: aclonifen, bifenox, cypermethrin, dicofol, heptachlor/heptachlorepoxid og quinoxyfen. Stoffer, der anvendes i biocidholdige produkter: cybutryn, dichlorvos og terbutryn. Industrikemikalier: perfluoroktansulfonsyre og derivater heraf (PFOS) og hexabromcyclododekaner (HBCDD). Biprodukter ved forbrænding: dioxin og dioxinlignende forbindelser (PCB'er).Farmaceutiske præparater: 17-alfa-ethinylestradiol (EE2), 17- beta-østradiol (E2) og diclofenac. Der er nedsat en taskforce til afdækning og løsning af problemer i forhold til nyttiggørelse af slutprodukterne fra REnescience processen, herunder restproduktet fra bioforgasning 4. Såfremt det bioforgassede materiale ikke kan anvendes til jordbrugsformål, skal det - set ud fra et økonomisk synspunkt - i stedet bortskaffes ved i værste fald slamforbrænding eller i bedste fald på almindelige forbrændingsanlæg (ud fra økonomiske betragtninger 5 ). Dette har væsentlige negative implikationer for økonomien i projektet, og slamforbrænding bruges derfor som en worst-case forudsætning i den samfundsøkonomiske beregning. Tilsvarende bruges udbringning på landbrugsjord som best-case 6. Ekstraomkostningen ved bortskaffelse på almindelige affaldsforbrændingsanlæg vil ligge midt mellem disse to yderpunkter. 3 Kommissionen skal derudover udarbejde en observationsliste over 25 stoffer, som skal overvåges med henblik på, at de i fremtiden måske bliver udpeget som prioriterede stoffer, hvis overvågningen og den tilgængelige viden indikerer, at de udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet. 4 Ifølge Miljøstyrelsen bør Taskforcen også arbejde med at gennemføre en risikovurdering for anvendelse af biovæsken til jordbrugsformål. 5 Evt. separat afbrænding og indvinding af fosfor fra asken er ikke vurderet. 6 Fosfor kunne også udvindes fra aske, hvis det bioforgassede materiale blev forbrændt på et dedikeret anlæg. Denne mulighed er dog ikke tilstede p.t.

11 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE 11/24 4 Budgetøkonomisk vurdering, forudsætninger I dette afsnit beskrives de forudsætninger for budgetøkonomien, der specifikt vedkommer REnescience teknologien. Da der ikke laves en specifik LCA på REnescience scenariet, kan de miljømæssige eksternaliteter fra selve REnescience processen ikke estimeres. I stedet er brugt en tilnærmelse fra de øvrige scenarier i Hovedrapporten, se afsnit 5.1. Øvrige forudsætninger svarer til de, som er beskrevet i Hovedrapporten. Alle omkostninger er præsenteret ekskl. afgifter, med mindre andet er nævnt. Efterfølgende opregning med nettoafgiftsfaktor præsenteres sammen med de velfærdsøkonomiske resultater i afsnit REnescience Anlægget antages at have en kapacitet på tons restaffald/år fordelt på to reaktorer á tons/år. Behandlingen vil resultere i ca tons "biovæske" per år (ca. 1,5 t biovæske per ton restaffald pga. tilsætning af vand) og 15 mio. m 3 metan. Processen for hele REnescienceanlægget har et elforbrug på MWh/år og et varmeforbrug på MJ/år (DONG Energy, juni 2012). De forskellige budgetøkonomiske omkostninger er i opstillet i tabel 1. For så vidt angår Bygninger (50 mio. kr.) er der inkluderet affaldssilo, aflæssehal og bygninger til procesudstyr inkl. udstyr til bioforgasning (f.eks. afvanding og gasmotor). Biogasreaktoren er en udendørs facilitet. "Maskiner" (260 mio. kr.) inkluderer følgende: Udstyr til håndtering af modtaget affald Roterende kar for varmebehandling Roterende kar for enzymbehandling Udstyr for separation af biovæske og fast fraktion (vaskemaskine og presse) Transportører Rørforbindelser Elforsyning SRO "Vedligehold" (12,5 mio. kr./år) består primært af vedligehold/renovering af det nævnte udstyr og bygninger indenfor den økonomiske tidshorisont. Omkostninger til enzymforbruget er værdisat til 75 kr/ton affald i best case og 178 kr/ton affald i worst case. For købere af teknologien (f.eks. et affaldsselskab) må der også forventes at blive tale om en royalty-betaling for benyttelse af teknologien, se bemærkninger under tabel 1.

12 12/24 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE Tabel 1 Budgetøkonomiske omkostninger til REnescience behandling af restaffald på et t/år anlæg. Behandling af output fraktioner fra anlægget er ikke inkluderet. Kilde: DONG Energy (juni 2012). Total Enhedsomkostninger (kr./ton behandlet) mio kr Best Case Worst Case Investeringer (samlet sum) Bygninger (levetid 25 år ) Maskiner (levetid 15 år) Faste omkostninger (pr. år) Vedligehold 12, Medarbejdere (6 faglærte + 1 leder) 2, Var. Omkostninger* (pr. år) Enzymer 12, Elforbrug 1,4 9 9 Varmeforbrug 5, Total, REnescience *) Uden royalities fra køber til Dong Energy 4.2 Behandling af "biovæsken" Det antages, at "biovæsken" fra REnescience anlægget behandles i en biogasreaktor (våd proces) i forlængelse (og fysisk ved siden) af selve REnescienceanlægget. Det er forudsat at biogassen bruges i en gasmotor til produktion af el og varme i lighed med øvrige biogasteknologier i Hovedrapporten, hvor el- og varmevirkningsgraden er sat til henholdsvis 40,6 og 49,9 %. El- og varmepriser for 2020 sat til 123 kr/gj el og 43 kr/gj varme i overensstemmelse med antagelserne (baseret på priserne i Energistyrelsen (2011) fremskrevet til 2012 prisniveau) gjort for de øvrige anlæg som beskrevet i Hovedrapporten. Restproduktet fra biogasreaktoren ligger omkring 10 % TS (DONG, juni 2012). Det antages, at dette restprodukt afvandes til ca. 26,5 % TS og herefter enten slamforbrænde eller udbringe på landbrugsjord. 7 Dette betyder, at der vil være ca. 277 kg. slam (26,5 % TS) til forbrænding fra 1 ton restaffald, der går ind i REnescience. Omkostningerne til afvanding af slammet er antaget til 467 kr./ton TS (dvs. 47 kr/ton for 10% TS slam). Denne omkostning er baseret på følgende antagelser, som stammer fra det billigste afvandingsanlæg blandt to interviewede spildvandsrensningsanlæg jf. Miljøstyrelsen (2012): Kapacitet på ton TS for 11 mio. kr. svarende til kapitalomkostninger på 1 mio kr/år eller 193 kr/ton TS 7 Med den givne transportomkostning er afvanding omtrent lige så omkostningskrævende som transport af tre gange så store mængder slam. Fordi anlægget antages at ligge i et byområde, vælges afvandingen pga. fordelen ved mindre et mindre antal lastbilkørsler.

13 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE 13/24 Polymerforbrug på 5,9 kg/ton TS a 40 kr/kg polymer dvs. 233 kr/ton TS Elforbrug på 53 kwh per ton TS a 0,44 kr/kwh, dvs. 23 kr/ton TS Vedligehold 18 kr/ton TS, dvs kr/år Bygninger og mandskab deles med de øvrige proceselementer Når det billigste afvandingsanlæg er valgt, skyldes det at DONGs anlæg ikke koncentrerer slammet helt så meget som de to interviewede anlæg gør. Endvidere er man i følge DONG (juni 2012) i gang med at undersøge, om der kan ske væsentlige reduktioner i polymerforbruget. Slamforbrænding skønnes at ligge omkring 700 kr./ton slam ved 30 % TS (COWI skøn). DONG forventer, at spildevandsslam afvandet til 26,5 % også vil kunne forbrændes på et almindeligt forbrændingsanlæg til en omkostning på 300 kr/ton slam (26,5 % TS). Økonomien i afbrænding af slam på et almindeligt affaldsforbrændingsanlæg afhænger af en lang række faktorer, bl.a. det øvrige affalds sammensætning, dimensionering af kedel, blæsere, turbine og røggasrensning. Worst case beregnes derfor som slamforbrænding. Transportomkostningen for restprodukt til landbrugsjord er baseret på en afstand på 50 km og en læsstørrelse på 18 ton. Dette giver anledning til transportomkostninger på 23,8 kr/ton restprodukt. 8 I scenariet med slamforbrænding antages at REnescience anlægget placeres ved siden af slamforbrændingsanlægget, så der ikke er nogen transportomkostning. Ligeledes antages det, at REnescience anlægget er placeret i umiddelbar nærhed af et affaldsforbrændingsanlæg. Disse antagelser er på linje med de øvrige scenarier i Hovedrapporten. Ifald slammet kan forbrændes på almindeligt affaldsforbrændingsanlæg til 300 kr/ton slam (26,5 % TS) frem for på slamforbrændingsanlæg vil dette svare til 148 kr/ton restaffald i stedet for 345 kr/ton restaffald i worst-case. Omkostninger til maskiner til biogasanlægget (reaktor og gasmotor mv.) andrager ca. 90 mio. kroner. Økonomien for den samlede behandling af restfraktionen er skønnet i tabel 2. Som det fremgår af tabellerne 1 og 2 er de væsentligste økonomiske risici ved REnescience projektet forbundet til enzymomkostningen og til forholdet om den bioforgassede biovæske kan anvendes til jordbrugsformål eller den skal forbrændes på slamforbrændingsanlæg (best eller worst case). 8 Den dobbelte transportafstand ville resultere i den dobbelte transportomkostning, dvs. ekstra 12 kr./ton restaffald. For Københavnsområdet kunne det blive relevant med 100 km transport, men på grund af den lille størrelsesorden er der ikke foretaget en samlet beregning for dette.

14 14/24 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE Tabel 2 Budgetøkonomiske omkostninger til behandling af biovæsken efter behandling i REnescience anlægget (kr/ton affald efter et årstons REnesciencanlæg, COWI skøn). Investeringer (samlet sum) Bygninger (levetid 25 år) Maskiner (levetid 15 år) Faste omkostninger (pr. år) Vedligehold Medarbejdere Diverse Variable omkostninger (pr. år) Total Enhedsomk. (kr./ton behandlet) Mio. kr Bedste Værste , , ,9 5 5 Elforbrug 0,4 3 3 Varmeforbrug 1, Energisalg -45, Afvanding af ton pulp (10% TS) 5, Total for udrådning og afvanding (pr. år) Slamforbrænding af ton (26,5 % TS) 55, Indtægt fra forbrænding af 2D og 3D fraktion, tons - uden afgifter -4, Salg af tons metal -4, Deponering af tons ekskl. afgift 3, km transport af ton afvandet digestat* 1, REnescience behandlingen Total for REnescience inkl. udrådning og slamforbrænding, deponering og forbrænding (pr. år) Memo: Deponeringsafgift 475 kr/ton 55, *: her indgår ikke evt. ekstra analyseomkostninger ved evt. krav om nye analyseparametre (ud over de nuværende i Slambekendtgørelsen) 4.3 Behandling af øvrige rejekter Der frasorteres metal til genanvendelse og en inert fraktion til deponering (DONG forventer at inert fraktionen på sigt at kan genanvendes), mens den resterende rejektmængde (2D og 3D) sendes til forbrænding. Dette skyldes, at udsorteret plast af 2D- og 3D fraktionerne på nuværende tidspunkt ikke har en kvalitet, der muliggør afsætning af dette til genanvendelse. De budgetomkostninger til forbrænding af 2D og 3D-restaffaldet (som har en gennemsnitlig nedre brændværdi på 17,7 GJ/ton) er som et rimeligt skøn fastsat via IDA-SOFIA modellens omkostningsberegning for papir (gennemsnitlig nedre brændværdi 18 GJ/ton) og udgør 288 kr/ton ekskl. afgifter. Dette afspejler at indtægterne ved energisalg overstiger kapital- og driftsomkostningerne som kan tillægges denne fraktion. Der er i denne beregning ikke korrigeret for energiafgifter, da afgifter ved affaldsforbrænding og kraftværker i grove træk udligner hinanden. Disse tal forudsætter at den fulde energiværdi af denne fraktion godskrives denne REnescience restfraktion.

15 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE 15/24 Hvis den inerte restfraktion deponeres, sker dette til en omkostning på 239 kr./ton affald input (deponi-pris jf. affald danmark m.fl., 2010), mens fraktionen ved evt. salg er forudsat at indbringe 0 kr./ton. 4.4 Genanvendelse I Hovedrapporten gøres der for de øvrige scenarier rede for Indsamlet til genanvendelse og Faktisk genanvendt (beregningen er foretaget på systemniveau for al indsamlet affald, se nærmere metodeforklaring i Hovedrapporten). Med Renescience opnås en indsamling til genanvendelse på henholdsvis 29 og 69 % af al indsamlet husholdningsaffald i de to scenarier (henholdsvis slamforbrænding og udbringning på landbrugsjord). Disse procenter inkluderer 29 % materialegenanvendelse og 40 % organisk dagrenovation til genanvendelse (per definition indsamles hele den organiske fraktion til genanvendelse, når restproduktet udbringes på landbrugsjord). Den faktisk genanvendte mængde ligger på henholdsvis 26 og 66 %, hvilket skyldes et tab på 3 %-point for de genanvendelige materialer, mens det antages, at hele den organiske fraktion udvindes til genanvendelse i REnescience processen. Forskellen mellem de to REnescience scenarier udgøres dermed udelukkende af de 40 % af dagrenovationen, som tilhører den organiske fraktion.

16 16/24 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE 5 Samfundsøkonomisk vurdering, resultater Den samfundsøkonomiske vurdering af REnescience er gennemført ud fra de samme metoder og affaldsopland som anvendt i Hovedrapporten. Det skal her bemærkes at det anvendte REnescience anlæg har en kapacitet på ton/år, mens restaffaldsmængden i oplandet kun er ton/år. Det er således forudsat at oplandet årligt tilføres ton restaffald. Tilsvarende antagelser er gjort for både forbrændingsanlæg og sorteringsanlæg. 5.1 Velfærdsøkonomi Nedenfor vises de velfærdsøkonomiske resultater for scenariet med REnescience behandling af restaffaldet med de bedst og værst tænkelige forudsætninger. De velfærdsøkonomiske omkostninger fra miljøeksternaliteterne er ikke beregnet med EASEWASTE for dette scenarie, da dette ikke har været muligt at udføre inden for projektets rammer. I stedet er eksternalitetsomkostningerne hentet fra Hovedrapportens scenarie 7, sådan at REnescience er sidestillet med forbrænding 9. 9 Alternativt kunne være brugt scenarie 6A eller 6F. Forskellen i eksternaliteter mellem disse scenarier begrænser sig dog til 4 kr/ton, så dette valg er uden betydning for resultatet.

17 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE 17/24 Tabel 3 Velfærdsøkonomiske resultater for REnescience-scenarier, kr/ton indsamlet affald Værste Bedste Indsamling (fra Scenarie 7 i Hovedrapporten) Afskrivninger og vedligehold på spande Tømningsomkostninger Poseomkostning Transport efter indsamling Informationsindsats Sortering (fra Scenarie 7 i Hovedrapporten) Afskrivninger på bygninger, maskiner og mobile Driftsomkostninger Transportomkostninger Indtægter fra salg af råvarer REnescienceanlægget og efterfølgende udrådning 1 REnescience, afskrivninger REnescience, drift Indtægter fra salg af energi Indtægter fra afsætning af digestat 0 0 Forbrænding 3 Afskrivninger på bygninger, maskiner og mobile 6 6 Driftsomkostninger 1 1 Indtægter fra salg af energi -8-8 Indtægter fra salg af slagger og metal -1-1 Total uden afgifter Skatteforvridning 8 24 Opskrivning med NAF Eksternaliteter Velfærdsøkonomi Fodnote 1: Beregningerne i denne tabel dækker de totale omkostninger i forhold til total indsamlet mængde. Specifikt for REnescienceanlægget: totaler fra Tabel 2 gange den behandlede mængde (120ktons) delt med den totale affaldsmængde i scenarie 7 (169k tons). Fodnote 2: her indgår ikke evt. ekstra analyseomkostninger ved evt. krav om nye analyseparametre (ud over de nuværende i slambekendtgørelsen) Fodnote 3: Forbrændingsomkostningerne hidrører fra forbrænding af frasorterede materialer i central sortering. Alle omkostninger til håndtering af de forskellige REnescience fraktioner er inkluderet i REnescience drift- og kapitalomkostninger, og er nøjere beskrevet i tabel 1 og 2.

18 18/24 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE 5.2 Budgetøkonomiske forhold for slutkøberen/forbrugeren og afgifter Forbrugeren betaler 891 kr/ton indsamlet affald i best case og kr/ton indsamlet affald i worst case jf. tabel 4. Tabel 4 Forbrugerbetaling (uden evt. royalities), kr/ton indsamlet Værste Bedste 1) Forbruger betaling Afgifter og subsidier Forbruger betaling inkl. afgifter og subsidier 2) ) her indgår ikke evt. ekstra analyse omkostninger ved evt. krav om nye analyseparametre (ud over de nuværende i Slambekendtgørelsen). 2) I den samfundsøkonomiske vurdering er det forudsat 2D/3D fraktion afsat til forbrænding har en samfundsøkonomisk værdi på godt 100 kr/ton. Forudsættes det i den budgetøkonomiske analyse i stedet, at anlægget skal betale 100 kr/ton for at komme af med 2D/3D fraktionen svarer dette til ekstra forbruger-betaling på cirka 55 kr/ton behandlet dagrenovation eller cirka 40 kr/ton indsamlet affald. De budgetøkonomiske konsekvenser for statskassen er opstillet i Tabel 5. REnescience bioforgasning bruger biologisk brændsel som ikke er belagt med affaldsvarme-, tillægs- og CO2-afgift. Det gør til gengæld 2D/3D fraktionen, som behandles på forbrændingsanlæg. Disse afgiftsindtægter kompenserer ikke fuldstændigt for de tabte afgifter fra de kraftvarmeværker som varmen fra REnescience fortrænger (til sammen 43,9 mio. kr. mod de 53,5 mio. kr.). Der er en 7,2 mio. kr. provenugevinst fra deponeringsafgift i værste fald. Ligeledes udgør momsindtægterne også en stor forskel mellem de to scenarier. PSO støtte til biogas fra et REnescience anlæg til tons restaffald vil andrage 19,8 mio. kr./år. Da støtten betales af elkunderne og ikke af statskassen, beregnes ikke skatteforvridningstab heraf. Tabel 5 Afgifternes sammensætning, mio. kr. provenueffekt Værste Bedste Affaldsvarmeafgift 18,4 18,4 Tillægsafgift 21,2 21,2 CO2 afgift 4,3 4,3 Ændret afgift varme -53,5-53,5 Deponeringsafgift 7,2 0,0 Moms 55,1 41,3 Afgifter i alt 52,7 31,7 PSO i alt -21,7-19,8 - Biogas GJ støtte -10,9-10,9 - Biogas mindstepris el -8,9-8,9 Note: De statsfinansielle effekter er ikke fuldt sammenlignelige med scenarierne i hovedrapporten, da energibalancerne i dette notat afviger fra hovedrapportens, pga. at DONG Energys tal for REnescience er bygget på en anderledes affaldssammensætning.

19 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE 19/24 6 Miljøvurdering: Afgrænsning, udformning og forudsætninger Miljøvurderingen i denne rapport giver en overordnet gennemgang af miljøforholdene ved REnescience baseret på igangværende undersøgelser, da det ikke har været mulighed for at gennemføre en egentlig livscyklusvurdering af REnescience som det er tilfældet med de øvrige scenarier i Hovedrapporten. DTU har gennemført beregninger af en lang række forskellige LCA scenarier i forbindelse med udviklingsprojekter i samarbejde med DONG Energy, Amagerforbrænding og TAS. Scenarieberegninger har senest været gennemført i forbindelse med et større projekt støttet af EUDP (Energistyrelsen 2010). Dette projekt har omfattet LCA beregninger på scenarier som repræsenterer Amagerforbrænding og TAS, herunder relevante affaldssammensætninger, energisubstitution, effektiviteter osv. EUDP projektet forventes afrapporteret i starten af DTU Miljø har tidligere offentliggjort en livscyklusvurdering af REnescience teknologien (Tonini og Astrup, 2012) baseret på procesdata fra et indledende trin i udviklingen af processen primært baseret på de første målinger fra anlægget på Amagerforbrænding samt laboratorieforsøg. Beskrivelsen af miljøforholdene ved REnescience i denne rapport er baseret på disse hidtidige scenarieberegninger (primært det igangværende EUDP udviklingsprojekt). Beskrivelsen er derfor ikke direkte sammenlignelig hverken med de samfundsøkonomiske beregninger i dette notat eller livscyklusvurderingen af de scenarier, der er gennemført i Hovedrapporten. De data, der ligger til grund for scenarieberegningerne er indsamlet og vurderet af DTU Miljø som værende det bedst tilgængelige grundlag på tidspunktet for beregningerne. Data er i væsentlig grad baseret på driftserfaringer fra det eksisterende REnescience pilotanlæg. REnescience teknologien udvikles løbende, hvorved datagrundlaget forbedres og justeres. Da teknologien ikke er på samme udviklingstrin som andre etablerede teknologier, f.eks. forbrænding og flere processer til biologisk behandling, må det også forventes, at procesdata m.v. fremover kan ændre sig i højere grad end for de øvrige behandlingsteknologier nævnt i Hovedrapporten.

20 20/24 SAMFUNDSØKONOMI OG MILJØFORHOLD FOR RENESCIENCE 7 Miljøvurdering, resultater 7.1 Miljøforhold overordnet De væsentligste miljømæssige fordele ved REnescience set ud fra et systemperspektiv er potentialet for: Mere effektiv separering af biomassen i blandet restaffald i forhold til kildesortering af organisk dagrenovation, og derved potentielt en bedre udnyttelse af det organiske materiale Øget udnyttelse af fosfor i blandet restaffald (forudsat anvendelse på landbrugsjord) i forhold til kildesortering af organisk dagrenovation Omdannelse af det organiske affald til gasformige og potentielt flydende brændsler i forhold til forbrænding. Fremstilling af faste brændsler, som er mere lagerbare end blandet affald ved almindelig håndtering (dvs. forbrænding) af dagrenovation med et væsentligt indhold af organisk affald. Øget udsortering og genanvendelse af metal fra blandet restaffald (i forhold til "kun" kildesortering) på sigt muligvis også af plast. På længere sigt eventuel fremstilling af organiske kemikalier på basis af det blandede plastaffald (udsorteret fra 2D- og 3D-fraktionerne). De væsentligste miljøbelastninger ved selve processen er relateret til fremstillingen af energi og af de enzymer, der anvendes til behandlingen af affaldet. Dette gør sig primært gældende for drivhuseffekt. Overordnet set er REnescience med hensyn til drivhuseffekt sammenlignelig med forbrænding, og i visse tilfælde bedre end forbrænding. Dette afhænger dog primært af forbrændingsanlæggets effektivitet, røggasrensning, antagelser om energisubstitution 10, og det lokale varmeopland. Effektkategorien forsuring følger typisk resultaterne for drivhuseffekt, dog kan genanvendelse, primært af metaller (og i mindre grad plast), bidrage med sparede emissioner og dermed en forbedret miljøprofil for forsuring. Sammenlignet med affaldsforbrænding afhænger denne miljøgevinst primært af effektiviteten af metaludsortering fra slaggerne efter forbrænding. 10 I Hovedrapporten er forudsat. at der fortrænges "marginal el" og "gennemsnitlig varme", som begge har et højt forbrug af fossile energikilder (kul ved marginalt el og især naturgas ved varme). For en diskussion af de metodemæssige implikationer og problemstillinger, se Hovedrapportens afsnit 5.4.

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation

Bilag I. Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003. Statusredegørelse om organisk dagrenovation Bilag I Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2003 Statusredegørelse om organisk dagrenovation Resuméartikel Status over fordele og ulemper ved genanvendelse af organisk dagrenovation En ny statusredegørelse

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig

Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Ressourcestrategi - Genanvendelse af dagrenovation kan betale sig Jette Skaarup Justesen Miljøstyrelsen Ressourcestrategien kommer! Strategi for affaldshåndtering den vil komme i høring. Vi har en god

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det tyske område Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1.Indledning 2. Formål 3. Livscyklusvurdering (LCA) 4. Affaldssystemet 5. Kombineret

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald

REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald REnescience enzymatisk behandling af husholdningsaffald - Nye råvarer til biogasproduktion DONG Energy Department of Forest & Landscape, Copenhagen University Jacob Wagner Jensen, Agronom, PhD. studerende

Læs mere

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE

SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE SPILDEVANDS- SLAM GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden

Læs mere

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Sagsnr Til Teknik- og Miljøudvalget. Dokumentnr Sagsbehandlere Susanne Lindeneg KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT 09-08-2016 Til Teknik- og Miljøudvalget Sagsnr. 2016-0066147 Dokumentnr. 2016-0066147-7 Sagsbehandlere Susanne Lindeneg

Læs mere

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.

Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen

Ressourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet

Læs mere

20-01-2014. Sagsnr. 2014-0012071. Dokumentnr. 2014-0012071-2. Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald

20-01-2014. Sagsnr. 2014-0012071. Dokumentnr. 2014-0012071-2. Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT 20-01-2014 Sagsnr. 2014-0012071 Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald En af hovedindsatserne i Ressource- og

Læs mere

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 340 Offentligt 7. oktober 2010 hjo/j.nr. 02.01.0011-12 Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren Der har længe været

Læs mere

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort.

En samfundsøkonomisk vurdering (ved Cowi) som nu offentliggøres og som her præsenteres kort. Skatteudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2008-09

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune

Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Miljøvurdering af forslag til Affaldsplan 2014 2024 for Frederikshavn Kommune Lov om miljøvurdering Lov om miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Økonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD.

Økonomitallene kommenteres med fokus på forudsætninger for OD. NOTAT Projekt Organisk affald Kunde Nordforbrænding Dato 19-11-2015 Til Nordforbrænding, Peter Storm Fra Rambøll/Tore Hulgaard Kommentarer til handleplan for Rudersdal Dato 19-11-2015 1. Indledning Rudersdal

Læs mere

N O T A T HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD. Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen

N O T A T HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD. Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen N O T A T 20.11. 2015 SIDE 1 AF 6 HANDLEPLAN FOR ØGET SORTERING AF HUSHOLDNINGSAFFALD Kommentarer og anbefalinger til det videre arbejde med planen I forbindelse med den, af Allerød, Fredensborg, Hørsholm

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Idékatalog til øget genanvendelse afdagrenovation - sortering i to eller flere fraktioner

Idékatalog til øget genanvendelse afdagrenovation - sortering i to eller flere fraktioner Idékatalog til øget genanvendelse afdagrenovation - sortering i to eller flere fraktioner J.nr. MST-7759-00109 Econet AS Projektnr: A396 Dato: 2011-05-09 File: 2010-12-11 econet idekatalog dagrenovation

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område. samt samlede konklusioner. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Offentliggørelse af resultater fra Cross Border Biowaste med fokus på det danske område samt samlede konklusioner Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Indhold 1. Systemet 2. Forbrænding 3. Biologisk behandling

Læs mere

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM MERE ENERGI MINDRE CO2 SUND ØKONOMI BÆREDYGTIG OMLÆGNING Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i Syd-

Læs mere

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark

AFFALDETS OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER. Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser. Tore Hulgaard - Rambøll Denmark AFFALDETS ENERGIRESSOURCE OG ANVENDELSEN AF NYE TEKNOLOGIER Tore Hulgaard - Rambøll Denmark Affaldsmængder Forbrænding og nye teknologier Udfordringer til bioprocesser AFFALD TIL FORBRÆNDING Orient. fra

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Grindsted Renseanlæg

Grindsted Renseanlæg Grindsted Renseanlæg 16 års erfaring med kildesortering og bioforgasning af dagrenovation v. Bjarne Bro, Billund Kommune (bb@billund.dk) Indsamlingssystem Sorteringsmetode Behandlingsmetode Produktion

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense

Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Odense Renovation A/S Miljøvurdering af forsøgsordning for indsamling af emballageaffald i Odense Rapport August 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

Dette notat er bilag til temadrøftelse om ny affaldsordning i Roskilde Kommune til Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015.

Dette notat er bilag til temadrøftelse om ny affaldsordning i Roskilde Kommune til Klima- og Miljøudvalgets møde den 18. august 2015. Klima- og Miljøudvalget Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2159173 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Notat om ny affaldsordning til private husstande 7. august 2015 Dette

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Definitionsgymnastik

Definitionsgymnastik Opsummering og perspektivering EPU s høring om organisk affald som ressource Henrik Wejdling, DAKOFA Definitionsgymnastik Biomasse ( Alt, hvad der kan brænde uden fossilt CO2-udslip ) Bionedbrydeligt affald

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder

CO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Bioforgasning af organisk affald

Bioforgasning af organisk affald Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 1. december 2016 Bioforgasning af organisk affald Indledning Formålet med dette notat er at redegøre for en række betydende forhold ved anvendelse af organisk

Læs mere

Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation

Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 16, 2015 Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra Møller, Jacob; Jensen, Morten

Læs mere

Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt

Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt Organisk affald fra kommunal drift til biogas i Region Midt - med fokus på madaffald fra husholdninger Disposition Hvilke affaldsstrømme kan potentielt øge biogaspotentialet i kommunerne Hvor sorteres

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald

1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 1. Projektets titel: Øge genanvendelsen ved centralsortering - forenkling af sortering ved husstanden i vådt og tørt affald 2. Kort beskrivelse af projektet Herning Kommune har et ønske om at det skal

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Bilag ll. Miljøvurdering af affaldssystemet i Århus Kommune

Bilag ll. Miljøvurdering af affaldssystemet i Århus Kommune Bilag ll Miljøvurderi af affaldssystemet i Århus Kommune en præliminær opgørelse over energi og emission af drivhusgasser i forbindelse med håndterien af dagrenovation i Århus Udført af: Janus Torsten

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien

Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Aikan Technology Udvikling og perspektiver ved Aikan Teknologien Morten Brøgger Kristensen Teknologichef mb@aikantechnology.com www.aikantechnology.com Udviklingsmål og perspektiver Formålet med dette

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald

Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald Rødovre Kommune Evaluering af forsøgsordninger for papir og organisk affald Rapport August 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Rødovre Kommune

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen

/ Ny model for affaldsforbrænding. Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen / Ny model for affaldsforbrænding Hvordan? v/ Thorkil Jørgensen /Affald til energi hvorfor? - 3 tons affald erstatter 1 tons olie eller 1 tonne of waste 2 MWh heat 2/3 MWh electricity + Sammenligning,

Læs mere

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport

Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport 15-11-2014 2 Samfundsøkonomisk værdi af affaldsimport, - 15-11-2014 Udarbejdet for Dansk Affaldsforening af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Konference Fossil frit Thy den 21. juni 2012 Disposition Ressourceeffektivt Europa Ressourceeffektivitet og organisk affald

Læs mere

Ressourcestrategi og affaldsstrømme

Ressourcestrategi og affaldsstrømme Ressourcestrategi og affaldsstrømme Seminar on Automation in Waste Handling systems May 13th, 2013 Inge Werther, DAKOFA Ressourceeffektivitet affaldet som ressource Miljøminister Ida Auken 2 kriser, der

Læs mere

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne

HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne NOTAT HEW Dato: 22. oktober 2013 Emne: Ressourcestrategien: Konsekvenser for AffaldPlus og ejerkommunerne samlet set Miljøministeren fremlagde 07.10.13 sin ressourcestrategi, Danmark uden affald, genanvend

Læs mere

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan

Udkast TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN. Hovedplan TÅRNBY KOMMUNE AFFALDS- OG RESSOURCEPLAN 2014-2018 ØGET GENANVENDELSE MINDRE I OVNEN Hovedplan 1 INDLEDNING... 2 2 MÅL... 3 2.1 Kommunens overordnede målsætninger... 4 INDHOLDS- FORTEGNELSE Affalds- og

Læs mere

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling)

Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) Punkt 4. Affaldsplanlægning - Aalborg uden affald (1. behandling) 2011-41668 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til Aalborg uden affald 2014-2025 med henblik på en 8-ugers

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Hvor går Ressourcestrategien hen? Linda Bagge, Miljøstyrelsen Organisk affald Omfatter: - affald fra husholdninger - affald fra servicesektoren (restauranter, supermarkeder, dagligvarebutikker mv.) - restprodukter

Læs mere

Robust og bæredygtig bioenergi

Robust og bæredygtig bioenergi Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet

Læs mere

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET Miljøregnskab 2010 2013 HERNINGVÆRKET Basisoplysninger Miljøvej 6 7400 Herning CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.528 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson:

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

1. Der er behov for ny kapacitet til affaldsforbrænding også selvom noget affald kan brændes på kulkraftværker.

1. Der er behov for ny kapacitet til affaldsforbrænding også selvom noget affald kan brændes på kulkraftværker. Skatteudvalget SAU alm del - Bilag 329 Offentligt 10 juni 2009 hjo/jnr 0302060018-01 NOTAT Til: Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Det Energipolitiske udvalg Skatteudvalg Fra: affald danmark Samfundsøkonomisk

Læs mere

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com

BioVækst - Aikan Technology. Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com BioVækst - Aikan Technology Teknologichef Morten Brøgger Kristensen mb@solum.com Aikan karakteristika: Designet til stabil og fleksibel affaldsbehandling Anvendt til at opnå stort udbytte af kildesorteret

Læs mere

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche

Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.

Læs mere

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening

Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening Gennemgang af notat om effektivisering udarbejdet af Dansk Affaldsforening 2. juli 2015 PwC har efter aftale med Dansk affaldsforening, g gennemgået notatet Effektivisering Hvordan sektoren realiserer

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Statusnotat: Biogasanlæg

Statusnotat: Biogasanlæg 8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde

Læs mere

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2

Læs mere

Affald. Temanotat til Energi på tværs

Affald. Temanotat til Energi på tværs AFFALD Affald Temanotat til Energi på tværs 17-08-2015 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th. 1220 København K T: 88 70 70 83 F: 33 32 16 61 E-mail: info@eaea.dk Web: www.eaea.dk

Læs mere

SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 HVIDOVRE KOMMUNE SAMMENLIGNING AF 4-KAMMER BEHOLDERE OG 2-DELTE BEHOLDERE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Indhold 06-01-2016. Bilag 3 Innovationsprojekt om REnescience-teknologien. Sagsnr. 2015-0168660. Dokumentnr. 2015-0168660-4

Indhold 06-01-2016. Bilag 3 Innovationsprojekt om REnescience-teknologien. Sagsnr. 2015-0168660. Dokumentnr. 2015-0168660-4 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydækkende Strategier NOTAT Bilag 3 Innovationsprojekt om REnescience-teknologien Indhold Bilag 3 Innovationsprojekt om REnescience-teknologien...

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Indledning. Byrådet. Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune

Indledning. Byrådet. Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune Byrådet Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 2208095 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Baggrund for ny affaldsordning i Roskilde Kommune 28. oktober 2015 Dette notat er opdateret

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Ressourceplanen og Reno Djurs

Ressourceplanen og Reno Djurs Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Ressourceplanen og Reno Djurs Indledning Med dette notat ønsker administrationen at knytte kommentarer til udvalgte dele af ressourcestrategien.

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...

Læs mere

Håndtering af slam fra renseanlæg

Håndtering af slam fra renseanlæg Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 209 Offentligt Håndtering af slam fra renseanlæg Set fra vores side, er valget ikke så svært! Skal vores slam eksporteres 800 km ned i Tyskland? Eller vil

Læs mere