Blindsmagning: Stout/Porter

Transkript

1 Danske Ølentusiaster, Lokalafdeling Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Blindsmagning: Stout/Porter præsenteret af Karl Henrik Tøttrup: (øllene er her nævnt i alfabetisk orden efter bryggeriets navn) ALDI marked: ALDI stout Bryggeriet Refsvindinge: Mors Stout Carlsberg Bryggerierne: Carls Porter Fur Bryghus: Fur Porter Svaneke Bryghus: Bornholmer Stout Thisted Bryghus: Limfjordsporter Godnat-læsning Sæt kryds i kalenderen. Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 1 af 14

2 Danske Ølentusiaster, Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Stout/porter Vurdering af aftenens øl Nedenstående bedømmelsesmetode er efter sigende opsat af Ole Madsen, redaktør for vores blad Ølentusiasten, og nævnes i bogen Ølruten af Henrik Bøegh. Bedøm øllen ud fra: - synet Farveindtryk skum - duften Syrlig blomsteragtig krydret - smagen Balancen mellem humlebitterhed og sødme aroma - følelse i munden: Fylde livlighed og noter derefter din bedømmelse, fra 1 til 6 glas: Ringe øl overflødig om igen Bestået meget kedelig øl eller solidt under gennemsnittet Middel uinteressant eller blot en mainstream-øl God vil mere end gennemsnittet eller altid en sikker vinder Flot yderst interessant eller forførende øl Sublim unik øl eller ren nydelse Der er således mulighed for at lade op til 6 glas stå tilbage for hver de øl, vi skal smage i aftenens løb eller strege et antal glas over, så resten viser, hvor god du synes, øllen var. Da det er en BLINDSMAGNING, skal I desuden anføre, hvilken øl, I mener, I smager. I løbet af aftenens blindsmagning vil I stifte bekendtskab med: Fra ALDI marked: Fra Bryggeriet Refsvindinge: Fra Carlsberg Bryggerierne: Fra Fur Bryghus: Fra Svaneke Bryghus: Fra Thisted Bryghus: ALDI stout Mors Stout Carls Porter Fur Porter Bornholmer Stout Limfjordsporter men IKKE NØDVENDIGVIS i ovennævnte rækkefølge, naturligvis. Når du har identificeret den øl, du smager på, så sæt et kryds ud for dens navn i skemaet. Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 2 af 14

3 Danske Ølentusiaster, Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Stout/porter Blindsmagning 1: Øllens navn er: ALDI Stout Mors Stout Carls Porter Fur Porter Bornholmer Stout Limfjordsporter Din vurdering: Evt. notater Blindsmagning 2: Øllens navn er: ALDI Stout Mors Stout Carls Porter Fur Porter Bornholmer Stout Limfjordsporter Din vurdering: Evt. notater Blindsmagning 3: Øllens navn er: ALDI Stout Mors Stout Carls Porter Fur Porter Bornholmer Stout Limfjordsporter Din vurdering: Evt. notater Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 3 af 14

4 Danske Ølentusiaster, Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Stout/porter Blindsmagning 4: Øllens navn er: ALDI Stout Mors Stout Carls Porter Fur Porter Bornholmer Stout Limfjordsporter Din vurdering: Evt. notater Blindsmagning 5: Øllens navn er: ALDI Stout Mors Stout Carls Porter Fur Porter Bornholmer Stout Limfjordsporter Din vurdering: Evt. notater Blindsmagning 6: Øllens navn er: ALDI Stout Mors Stout Carls Porter Fur Porter Bornholmer Stout Limfjordsporter Din vurdering: Evt. notater Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 4 af 14

5 Danske Ølentusiaster, Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Stout/porter Aftenens bedste smagsoplevelse? Blindsmagning 1 som var: Blindsmagning 2 som var: Blindsmagning 3 som var: Blindsmagning 4 som var: Blindsmagning 5 som var: Blindsmagning 6 som var: I har jo naturligvis alle sammen gættet rigtigt men skulle der sidde en rest tvivl tilbage, så får I nu udleveret ark med beskrivelse af de forskellige øl, hentet bl.a. fra bryggeriernes hjemmesider. Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 5 af 14

6 Det drøje øl Danske Ølentusiaster, Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Godnat-læsning Skal man oversætte stout til dansk, betyder det egentligt bare drøj. Det har selvfølgelig sin forklaring. Øltypen var oprindeligt kendt som en stout porter, altså en drøj version af den normale porter. Og drøj er jo egentligt det gennemgående tema for de mange underkategorier af øltypen. Der findes tørre irske stouts, oyster stouts, oatmeal stouts, imperial stouts, tropiske stouts, ja, sågar kaffeog chokoladestouts. Det er omkring 200 år siden, at danskerne første gang blev bekendt med øltypen, men den blev først fortolket og brygget i Danmark for omkring 120 år siden. Reelt har øltypen haft meget svært ved at vinde gehør overfor de lyse undergærede danske pilsnere. Stout en var som øltype en ukendt plet på danskernes ølkort - indtil for få år siden. De første stouts, som danskerne stødte på, var angiveligt de meget kraftige russian imperial stouts brygget til det russiske hof. Handelen med dem startede allerede før Napoleonskrigene, men toppede først i årtierne efter krigen. Borgerne i Helsing-ør stiftede utvivlsomt bekendtskab med det mørke, drøje øl fra handelsskibe, der sejlede igennem Øresund, eftersom sø-mændene sikkert bragte lidt af hvert med sig i land, når skibet alligevel skulle lægge til kaj for at betale Øresundstold. Måske var dette tidlige bekendtskab en inspirationskilde, da det lokale Wiibroe bryggeri nogle årtier senere kastede sig ud i brygningen af en imperial stout. Russian imperial stout brygges stadig af enkelte bryggerier i England, omkring Østersøområdet og i USA. En af dem, der får mest ros, er Brooklyn Black Chocolate Stout fra bryggeriet i Brooklyn. Sandsynligvis blev der ikke brygget stouts i Danmark før i Initiativtageren var den unge Carl Jacobsen, der i årene rejste på dannelsesrejse udi brygningens kunst og blandt andet besøgte London og Burton. Her stiftede han bekendtskab med de utallige britiske øltyper. Om Carl Jacobsen rejste til Skotland vides ikke med sikkerhed, men de stouts, han mødte i det nordengelske område, har helt sikkert mindet ganske meget om Belhaven McCallums Stout og Wychwood Black Wych, der stadig brygges efter originale opskrifter fra perioden. Derudover har han ganske givet set og smagt stouts som Youngs Oatmeal Stout, der var meget almindelige i Yorkshire og Skotland, hvor havren altid har været en vigtig afgrøde, og hvor man har tradition for at bruge den i brygning. I Sydengland stødte han sandsynligvis på meget cremede oyster stouts, som dengang vitterlig blev mæsket med vand tilsat knuste østersskaller. Dette var en tidlig form for burtonisering og tjente til at give et rigt indhold af kalciumkarbonat og andre mineralske salte, hvilket var centralt, hvis øllet skulle have en cremet tekstur. Bryggeriet Marston s i Burton-upon-Trent brygger en Oyster Stout, men eftersom byens vand allerede indeholder de eftertragtede salte, har man undladt østersskallerne. Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 6 af 14

7 Danske Ølentusiaster, Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Godnat-læsning Da Carl Jacobsen kom tilbage til Danmark, fuld af indtryk og idéer, åbnede han på faderens foranledning Ny Carlsberg og introducerede her britiske øltyper til Danmark. Desværre var markedet ikke rigtig interesseret, og bryggeriet måtte snart konverterede til lagerøl for at klare sig. I 1895 forsøgte I. C. Jacobsen sig med en undergæret fortolkning af stouten under navnet Gl. Carlsberg Porter. Det blev en succes, og andre bryggerier forsøgte sig med typen - herunder Urban i Aalborg, Wiibroe i Helsingør og Stjernen i København. Da den var konverteret til at være en undergæret øl, var den knapt så smagskraftig, og det synes at passe bedre i tidens smag, så fortolkningen fik snart et fast publikum. Man kan sige at den danske stout deler slægtskab med den amerikanske porter, i og med at de begge er undergærede og derfor mest af alt kan karakteriseres som mørke lagerøl lidt i stil med Kozel, Staropramen Dark og Primator Dark. Under 2. verdenskrig og i tiden lige efter var det ikke tilladt at brygge portere og stouts på grund af hårde restriktioner for anvendelsen af malt. Først i 1950erne fik man atter lov til at brygge dem, og de fik snart et comeback. Det siges, at de fleste kaffebarer i 1950ernes København havde et lunkent vandbad stående til kunder, der ønskede deres stout lunet. Da centralvarmen begyndte at gøre sit indtog, blev det i stedet radiatoren der var den foretrukne varmekilde. Det vides ikke med sikkerhed, hvordan fænomenet med de lune stout opstod, men en af historierne er, at det var arbejdere fra B&W, der varmede øllet og hældte det på termokander, så det kunne gå for at være kaffe - hvis nu sjakbajsen var lidt for nysgerrig. I dag vil feinschmeckere nok forklare, at stouten får en rigere duft og smag, hvis den ikke serveres for kold. I Sverige er der en stout-forening, der insisterer på, at de kun vil drikke deres stout halvlunken. Jeg har personligt måtte stille en stout foran en 500 watts lampe i et kvarter, før de overhovedet gad beskæftige sig med den. Ja, hver mand sin smag. Selvom stout en fik et kernepublikum i Danmark, blev den aldrig en succes i den brede befolkning. Øllet havde næsten status som en manddomsprøve, og hvis de nystartede studenter rigtig skulle pines, blev de typisk udsat for ølstafet med stout. Derfor havde øllet ikke det bedste ry og rygte op igennem 1970erne og 1980erne. Men det ændrede sig heldigvis brat, da den første irske pub åbnede i København i og for første gang introducerede den originale irske stout Guinness til danskerne. Øllet fik snart en fast fanskare blandt irsk-sindede, og det banede vejen for de mange irske pubber, der blev etableret op igennem 1990erne. Da den danske ølrevolutionen for alvor kom i gang i starten af det nye årtusinde, dukkede andre gode eksempler på den tørre stout op på markedet. Dels den meget autentiske OHaras Celtic Stout fra Carlow, men også den australske Coopers Extra Stout, der er et godt eksempel på en øl, der har levet sit helt eget eget liv downunder og så er vendt tilbage til Europa. Heldigvis er stout stadig et meget populært produkt med god plads til nyfortolkning og kreativitet. Et af de bedste eksempler på det sidste er Youngs Double Chocolate Stout, der som det første bryggeri introducerede chokolade til brygningen, hvilket ellers er svært forligeligt på grund at det høje indhold af kakaosmør. I de seneste par år har vi også set, at danske mikrobryggerier er kommet rigtigt godt med på stout-bølgen. Både Brøckhouse og det nyåbnede Skands har hver deres fortolkninger af stout en, og de følger de originale forskrifter. Forfatter: Bjarke Bundgaard d. 25/ Kilde: Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 7 af 14

8 Danske Ølentusiaster, Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Sæt kryds i kalenderen HUSK at sætte kryds i kalenderen for følgende kommende arrangementer: 13. februar 2007: Medlemsmøde og ølsmagning på Pub Annexet : Øl normeret til Årets Øl 2006 Vi har til hensigt at gøre et ihærdigt forsøg på at smage så mange som mulige af de øl, der er blevet normeret til den flotte titel. 13. marts 2007: Medlemsmøde og ølsmagning på Potten : Premium Beer Besøg fra ølimportøren i forlængelse af Det Gode Øls Dag i Skive 10. april 2007: Medlemsmøde og ølsmagning på Pub Annexet : Påskebryg Præsenteret af to ølentusiaster nærmere oplysninger følger. 8. maj 2007: Medlemsmøde og ølsmagning på Potten : Belgisk aften Præsenteret af Brygshopen nærmere oplysninger følger. Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 8 af 14

9 Danske Ølentusiaster, Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Løsning til blindsmagningen 1. Blindsmagning: Mors Stout fra Bryggeriet Refsvindinge (5.7%) som beskrives således af bryggeriet selv: Mors Stout blev brygget for første gang i Det er en mørk overgæret stout, brygget på vand, chokolade malt, humle og gær. Blev i 2003 kåret af Danske ølentusiaster som årets ølnyhed blandt 60 nye øl. Andre har skrevet om den: Både titel og etiket antyder, at dette er en øl kun til mig (og andre rigtige kvinder)! Mændene kan bare holde snitterne væk... Smag og farve er dyb og som mørk chokolade -og vi hunkøn ved jo godt, at når vi trænger mest, er der intet, der erstatter bedre end mørk, bitter chokolade :-) Selvom jeg har mange forskellige øl på min hitliste, er denne øl min absolutte favorit, og det skærer i hjertet, at skulle dele den med mændene... Ved ophældningen får man det flotte, brune skum, og når man dufter til den, oplever man en sand fryd af kakao og kaffe-nuancer. Smagen er helt vidunderlig, blød og mild, og det er, efter min mening, en af de bedste danske stout på markedet. Jeg forstår godt, at denne øl bliver kaldt for "Mors Stout", da den er så mild og venlig, at selv de kvinder, som sværger mest til pilsner-øllet, kan blive forfalden til dette smukke bryg. Mors stout er en rigtig god stout efter min mening. Den er let røget, mørk og lang i smagen. Farven er kulsort og skummet er acceptabelt, dog uden at holde alt for længe. Helt klart en stout jeg vil have mange flere af gennem systemet. Den første anmeldelse er skrevet omkring juli 2004, da lød den: Det første indtryk er noget sødt og der en lidt for blomsteragtig mellemsmag. Denne maltprægede stout vinder ikke vej til mit hjerte, selvom jeg godt ved at mange andre sværmer for den. Men da så mange er så begejstrede for den, besluttede jeg at genprøve den, hvilket skete og det rykkede både på min pointgivning og indtrykket - til den positive side. Den opdaterede anmeldelse lyder herefter: Flot skum, der hurtigt falder markant. Farven er sort og duften er let maltet. Mundfølelsen er rund og fyldig. Det første smagsindtryk er lakrids og sødme, og der er noter af "kaffe/mocca chokolade" og malt. Finalen er af en passende længde og bitterheden er yderst moderat. Det ER faktisk en udmærket hverdagsstout, hvis man har en sød tand og ikke drikker den for varm. Normalt bør en stout jo ikke drikkes for kold, men efter min mening bliver denne for maltet, når den bliver lunere. Mors Stout er helt sikkert et godt sted at starte, hvis man vil udforske de sorte øls spændende univers! En rigtig god mild stout. Smager af kold kaffe, mørk chokolade og karamel. Lidt for tynd kan man godt kritisere den for at være, og man kunne måske have ønsket sig lidt mere kompleksitet i smagen, men til gengæld er den perfekt, hvis man skal indvie en person i porter- og stout-verdenen. Etiketten er yderst original og titlen ligeså. Mors stout, Enkens anden lyst, de har nu en poetisk lunefuld tilbøjelighed de fynboer. ;-) Kilde: Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 9 af 14

10 Danske Ølentusiaster, Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Løsning til blindsmagningen 2. Blindsmagning: Bornholmer Bryg fra Svaneke Bryghus (5.7%) som beskrives således af bryggeriet selv: "Bryghusets "Alter Ego" og stolthed. Mahognifarvet, overdådigt skummende og harmonisk i smagen, kræver den en særlig pleje og omhu fra bryghus til lagerkælder. Og den yder vi selvfølgelig - for vi vil jo nødigt undvære den. Drik den til de danske retter med brun sovs. Undergæret. Alc. 5,7 % vol. Andre har skrevet om den: Uden tvivl en mørk øl med en bitter smag, der "bliver lidt hængende". Farven passer til risengrød, men ikke smagen. Den kan, som skrevet står, sagtens nydes uden mad, men også til kraftige retter. ( Er lige blevet godkendt til mine fridaller) En rigtig god kalendergave, der varmer en mørk decemberaften!! Det var med spænding og bævende underlæbe jeg åbnede denne flaske. To af mine foretrukne typer af øl (Stout og ufiltreret) i een og samme øl. Som en erfaren ølentusiast engang sagde til mig."hvis en stout kan bestå lygteprøven (gennemlysning, uden lyset bryder igennem), er den sikkert god". Det er lige ved, og den er god. En dejlig duft vælter op af glasset, når du drikker den. En duft af malt og humle der føles yderst behagelig og beroligende. Svaneke bryghus oplyser, at de anvender ristet Münchermalt, det må være årsagen til den kraftige duft. Smagen er selvfølgelig også præget af denne malt. den er rund og meget fyldig uden at føles tyk og fed, og den er særdeles velsmagende. En øl der ikke må drikkes for koldt (8-12 C). En øl jeg foretrækker at have på lager. Citat fra flasken: "En frisk luksusøl, blød i smagen uden at blive fed. Inspireret af det irske, men tilpasset den danske øltunge" - citat slut... Og så er det lige at jeg tænker: De har godt nok ikke megen tiltro til den danske øltunge!! Duften er liflig, skummet og farven flot. Smagen er meget maltpræget og går over i svage noter af karamel, lakrids og kaffe - men MEGET SVAGT! Humlen slår til og gør finalen pilsneragtig, men dog forholdsvis lang. En syrlig stout, der er for tynd, maltet og intetsigende til min smag, den mangler "bid" og efter min mening ikke så lidt i at være en ægte stout. Den minder efter min mening noget mere om en tysk Schwartzbier. Jeg må tilstå, at jeg er smule skuffet. Øllen jeg drikker her, købte jeg på Svaneke Bryghus, efter at jeg havde fået en dejlig Beuf Gorgenzola, med tilhørende selv samme stout, dog fra fad. Fad-udgaven er simpelthen bare flere klasser bedre. Duften i denne flaskeudgave, er det eneste som nærmer sig bare lidt, af det jeg mindes fra den sidste. Den bærer meget præg af chokolade, måske med et strejf af honning, mens smagen skuffer mig meget, da den er blevet noget mere vandet, ligesom konsistensen også er blevet det. Den tjæresorte farve er god nok. I bryggeriets beskivelse står der at man har prøvet at lave en lidt mildere stout, men smagen er blevet for tynd, den smager ikke meget af, kaffe, røg og chokolademalt, desuden virker den lidt for sød, så den minder mest om en udmærket nisseøl med lidt ekstra procenter. Er man til lette stouts, er Mors stout fra Refsvendinge langt bedre, den fås i øvrigt også til noget nær den halve pris. Kilde: Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 10 af 14

11 Danske Ølentusiaster, Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Løsning til blindsmagningen 3. Blindsmagning: Stout fra Aldi Marked (6%) som beskrives således af bryggeriet selv: Denne stout er mild, behagelig og samtidig unik pga. sammensætningen af 4 forskellige maltsorter, der samtidig giver den typiske mørke farve. Overgæren bidrager med en frugtagtig smag, som understreges af den fine amerikanske humle, der giver denne øl en frisk bitterhed. Andre har skrevet om den: Duften røber allerede på forhånd at den vil smage af MALT. Det stemmer ganske rigtigt, og den er efter min mening alt for maltet uden egentlige dybe nuancer eller afbalancerethed. Desuden er der svage nuancer af frugt og lakrids. Humlebitterheden er med fra starten, men det er som om humlen og malten aldrig rigtigt forenes i en højere enhed - hvilket der i min mund er et handicap. Den kan sagtens drikkes, men jeg blev skuffet, da jeg havde håbet på at finde mig en billig hverdags stout.. håbet om en billig "hverdagsstout" brast nok lidt. Men jeg synes den er drikkelig, og jeg kan nu også ane lakrids og måske endda lidt chokolade i duften. Smagen er lidt rodet - hvis man da kan sige det om en stout - men egentlig udemærket (skal være lidt kølig!). Som sagt ikke en stout man vil drikke kassevis af, men som et billigt alternativ til pilsnere og andre "standardbryg" synes jeg nu nok den skal/kan prøves. En udmærket stout i forhold til prisen. Man kan tydeligt fornemme inspirationen fra Refsvindinges Mors Stout, men resultatet er ikke helt så vellykket. Smagen ligger hen ad kold kaffe, mørk chokolade og brændt karamel. Manglen på fylde og den begrænsede kulsyre giver øllen en lidt tynd karakter. Kilde: Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 11 af 14

12 Danske Ølentusiaster, Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Løsning til blindsmagningen 4. Blindsmagning: Fur Porter fra Fur Bryghus (6,5%) som beskrives således af bryggeriet selv: FUR Porter er en overgæret øl af typen Imperial Stout. Mørk, mahognifarvet med tæt nøddebrunt skum, der har en lang holdbarhed og giver fine blonder på glasset. Dejlig duft af røgmalt og engelsk lakrids. Fyldig maltet smag med en ekstra tone af røgmalt og engelsk lakrids, der afrundes i en for øltypen frisk afslutning. Engelsk inpireret porter brygget på fem forskellige malttyper - bl.a. røgmalt, karamelmalt og chokolademalt - samt to humletyper, hvoraf den ene er med til at give øllen et friskt pift. Humlen tilsættes ad to gange. Alc. 6,5% vol. Andre har skrevet om den: Flot, men noget løst skum, der hurtigt forsvinder helt. Duften er først udpræget humlet, senere lidt "kemisk". Mundfølelsen er dejlig og i den "fede" ende af skalaen. Smagen er en pudsig blanding af bitterhed, let sødme og engelsk, sød lakrids samt noter af sort kaffe og svage strejf af mørk chokolade og noget, der virker "kemisk". Alt i alt er det en god porter, der dog ("set" med min mund) prismæssigt møder modstand fra væsentligt bedre portere, som er langt billigere... Gensmagning den Skummet er stadig lidt løst på denne sort/brune porter, men meget har ændret sig siden en af de første eksemplarer, som jeg havde mulighed for at smage. Det kemiske er hel forsvundet og der er balance og harmoni i smagen. Jeg fornemmer som første gang stadig chokolade, lakrids og kaffe, men mere tryk på chokoladen, og den let bitre finale runder oplevelsen fint af. Det er kort og godt blevet en god porter, der hører til blandt de bedste i midterfeldtet! Jamen godmorgen da, lad os snuppe en kop kaffe (smagen) og en smøg (duften)! Dette er fandenrallerrulleme en god porter. Og med en helt fantastisk himmelsk fed og fyldig duft, tyk af RØG - lidt som at stå i nærheden af et materi i flammer (tror jeg uden at have prøvet det). Brygmesteren på Fur må virkelig have haft gang i malttyperne black og chokolade. Hail to the king of porters! Nogle øl vælger man at køre rigtig langt for, og der findes da også en del, som er sliddet værd. Fur Porter er en af dem, også selvom vi skuffede mødte en lukket dør på bryggeriet og derfor måtte gøre vores indkøb i den lokale brugs. Det var ikke helt hvad vi havde sat næsen op efter, men vi fik da et par eksemplarer af porteren med hjem sammen med en smuk 3 minutters Limfjords-overfart til øen en af årets første forårsdage med ægte solskin. Forventningen til dette mørke bryg fra et af Danmarks dyreste bryggerier er derfor stort. Ved køleskabstemperatur er duften meget svag, og smagen er mest domineret af chokolade. Efterhånden som håndvarmen får lov til at fordele sig i øllet breder smagsnuancerne sig mere, og duften bliver kraftigere hen i retning af Black Chocolate Stout fra Brooklyn Brewery måske iblandet lidt af Limfjordsporterens røgethed. Smagen er stadig domineret af den mørkristede chokolademalt (vores bud på den mørke, bitre smag), og eftersmagen af engelsk lakrids giver et sødmefuldt modspil til bitterheden. Vi synes, det er et godt produkt, men, med prisen taget i betragtning, ville vi til enhver tid vælge at fornøje os med Brooklyns Black Chocolate Stout samt en Limfjordsporter hver! Prisen er omtrent det samme Det er en ganske nydelig porter, skummet er moderat, og kaffesmagen er godt afstemt i forhold til den brændte malt, lakridsen og ikke mindst røgsmagen gør sig godt, smagsnoterne stemmer godt overens, men den er næsten lidt for nydelig, den kunne godt have lidt mere fylde og skarphed. Og så er der det med prisen, det er ganske tankevækkende at Limfjords Porteren koster mindre end de halve af dette bryg. 50 cl flaske, kjøpt i Hvide Sande, Danmark. Alkoholstyrken er 6,5%. Nesten svart farge (=meget mørk brun til rubinrød), høyt lysebrunt skum. Røstet aroma, toner av kaffe og sjokolade, hint av lær og lakris. Røstet smak med kaffe og sjokolade, mykere og søtere enn forventet. Noe bitterhet fra den røstede malt, men humlen er ikke rikelig. Ikke spesielt kompleks, men det er en grei og meget drikkbar porter. Den lever dog ikke helt opp til den høye prisen. Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 12 af 14

13 Danske Ølentusiaster, Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Løsning til blindsmagningen Kilde: 5. Blindsmagning: Carls Porter fra Carlsberg Bryggerierne (7,8%) som beskrives således af bryggeriet selv: Stout giver velduftende associationer til lakrids, røg og tovværkt. Denne delikate kombination giver Carlsberg Porter en sødmefyldt, men krydret smag, der sammen med alkoholstyrken på hele 7,8% giver den en stor og fyldig krop. I duften vil du fornemme karamel og ristet malt. Ligesom du i eftersmagen vil opleve en fin balance mellem den let bitre humle og den ristede malt. Den karakteristiske, tiltalende kulsorte farve og det imponerende brune skum opnår vi ved at anvende rigeligt med farve- og münchenermalt. Andre har skrevet om den: Flot, cremet skum og farven er næsten sort. Mundfølelsen er halvfed. Det første indtryk er rundt og rummer noter af chokolade, kaffe og sød lakrids. Derefter kommer der ganske kortvarigt en lidt flad mellemsmagen, der mangler karakter. Der er en passende bitterhed i finalen, hvor der atter er nuancer af chokolade, lakrids foruden lidt alkohol. Jeg foretrækekr til hver en tid Limfjords Porteren eller Royal Stout. der begge kan købes til ca. samme pris Duften er en smule sprittet. Smagen er fyldig og mørk, og lige en tand for bitter til mine smagsløg. Jeg synes ikke, Carls Porter har ret meget sødme i sig, og det kan jeg godt lide i en porter. Til gengæld har den masser af mørkristet bitterhed, kaffe, chokolade og lakrids. Jo, det er skam en smagsfyldt porter, og jeg takker da heller ikke nej, hvis jeg bliver budt. Men har jeg mulighed for det, ender det hellere med en Royal eller Mors. Traditionen tro skal aftenen sluttes med en porter/stout, og her til aften faldt valget så på Carls Porter. Øllet har et meget flot skum. Den er ikke helt sort, da man kan ane et svagt rødt skær, når det holdes op mod lampen i baren. Duften er præget af mørk malt og chokolade. I smagen havde jeg forventet en bittersmag fra den ristede malt, men meget overraskende udeblev denne fuldstændigt. Derimod var smagen blød og chokoladeagtig a la Mors Stout, og jeg må indrømme, at jeg lige nu føler, at jeg har gjort et godt køb. Godt gået af Carlsberg, og hvis de blot kunne bringe prisen ned med 2-3 kroner, ville dette absolut kunne blive en konkurrent til Royal- og Mors-Stout. Kilde: Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 13 af 14

14 Danske Ølentusiaster, Skive Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Løsning til blindsmagningen 6. Blindsmagning: Limfjordsporter fra Thisted Bryghus (7,9%) som beskrives således af bryggeriet selv: Kom fra Thisted Bryghus i 1989 efter syv års eksperimenter. Navnet stammer fra Urbanbryggeriet i Aalborg, hvor brygmesteren fra Thisted Bryghus i slutningen af 70érne slog sine folder. Her fik han første gang smag for provinslivet og denne særlige øltype, som ofte i Thisted-regi betegnes som øllets gentleman. Navnet købtes efter Urban-bryggeriets lukning i Limfjords-Porteren kredsede brygmesteren om frem til 1997, hvorefter han ikke mente længere at kunne forbedre produktet. Den rette blanding af maltene var opnået. Af usædvanlige ingredienser skal nævnes røgmalt og engelsk lakrids, der tilsammen giver en smagsmæssig balance på et lidt højere niveau end det sædvanligvis ses. Brygmesterens personlige favorit og hjertebarn. Andre har skrevet om den: En noget voldsom og ikke særlig elegant Porter, men det behøver en porter nu heller ikke at være. Meget kraftig og stærk i smagen og absolut ikke rund. Smager meget af lakrids og har næsten karakter af at være røget!!! Alt i alt en porter på det jævne med både gode og dårlige sider. Dette er en herre-porter, der giver dig hår ned af ryggen. Mørk som en brøndgravers røv og totalt uigennemtrængelig for lys. Der er antydninger af chokolade i såvel skum som smag, dette giver dog ikke porteren nogen speciel sødme. Smagen er herlig, og sammen med alkohol-niveauet, efterlader den ekkoer i mundhulen længe efter sidste tår er sunket. Møller - øller - øller Hvis man er til øltypen porter af den kraftige udgave, vil man uden tvivl blive voldsomt fascineret af dette bryg fra Thisted Bryghus. Det er en mørk, tyk øl med en kraftig smag af mørk, bitter chokolade, engelsk lakrids og sod. Vi mener ikke, den er decideret røget på samme måde som en traditionel rauchbier, men derimod mere brandmands-sodet. Duften er meget lig smagen, så det, man fornemmer ved første snus, indfries i smagen. Eftersmagen er kraftig og varer ved behageligt længe. Vi kan på det kraftigste anbefale denne øl, da vi synes, det er en af de mere unikke øl fra de veletablerede, traditionelle danske bryggerier. Udover, at Limfjordsporter smager suverænt som den er, kan man også nyde den som en Old School -drink fra de gode gamle dage i form af en Støvle, Jule-mumme, Half-and-Half eller den mere sofistikerede udgave med champagne, Black Velvet. Dette er en øl af verdensklasse - intet mindre! Jeg havde beluttet mig til ikke at anmelde den endeligt, før jeg havde skrevet min anmeldelse nr. 500 og det gjorde jeg Hvorfor??? Jo første gang jeg smagte den, som en af de første "sorte" - var jeg mildest talt rædselsslagen! Jeg gjorde nu også den fejl at smage den inden en middag, og det er ikke indfaldsvejen til denne double brown stout, før man er mere garvet. Da jeg begyndte at synes om stout steg den i karakter, for hver gang, jeg smagte den, og nu knap et år efter, får den top karakter! Den har et brunt og cremet skum på sin kulsorte krop, og duften er præget af røg, tjære og lakrids! Mundfølelsen er fuldfed. Smagen er hovedsageligt præget af bitter chokolade og lakrids, men der er også noter af kaffe, røg, malt og meget mere. Det er som om jeg aldrig bliver færdig med at finde nye sider af denne øl... Det er mærkeligt, sommetider er den "bidsk" som bare f... - og sommetider er den blød og forførende som det dyreste sorte fløjl! Limfjordsporteren er også perfekt efter en god middag - en stor hyldest til den! For en del år siden smagte jeg på denne øl, og dengang føltes det næsten som om at jeg var tæt på at få slået hul i maven. Men siden da, er der løbet en masse vand gennem åen, og jeg har heldigvis vænnet mig til de noget kraftigere øl. For Limfjords Porteren er bestemt en kraftig sag, den er voldsomt røget, nærmest tjæreagtig i smagen, men på grund af øllets kraftige fylde, stikker det ikke for meget ud. Derudover er det lakridssmagen som dominere smagsindtrykket. Som et lille minus, virker lakridssmagen lidt tilsat og den kunne måske godt være lidt bedre integreret i helheden. Men alt i alt er der tale om en dejlig smagsoplevelse. Kilde: Medlemsmøde d. 9. januar 2007 Side 14 af 14