Ledelse i bevægelse.
|
|
- Leif Ibsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 God ledelse kræver ledere i bevægelse. Samfundet stiller krav til mere specialisering, tilpasning og effektivisering, og det er blevet sværere at fastholde de bedste medarbejdere. Samtidig skal vi holde fast i det, der virker. Derfor er det afgørende at finde balancen mellem det eksisterende og det nye. På de næste sider uddyber vi, hvad vi lige nu ser som de vigtigste strategiske ledelsesudfordringer i Danmark. Vi giver samtidigt vores bud på, hvordan gode ledere bør bevæge sig for at udøve god ledelse.
2 I de fleste organisationer møder ledere og medarbejdere strategiske udfordringer, der er skabt af generelle tendenser i samfundet. For at overleve i Danmark skal organisationerne være meget opmærksomme på at øge både specialiseringen og effektiviteten, har CBS-professor Peter Maskell anført med henvisning til, at Danmark er et demokrati med en lille åben økonomi. 1 Samtidig skal organisationer i stigende grad lykkes med at være løst koblede systemer, som organisationsteoretikerne Douglas Orton og Karl Weick har formuleret det. 2 Det betyder, at organisationerne helt ud i de yderste led skal være i stand til at tilpasse sig hurtigere og specialisere sig i forhold til konstante forandringer. Det kræver en reel og fleksibilitetsskabende decentralisering, som ikke kan afhænge af ordrer fra centralt hold. At holde balancen At balancere er at være i bevægelse. For at holde balancen ser vi især tre bevægelser, hvor ledere skal blive bedre og dygtiggøre sig, hvis de skal lykkes fremadrettet. Fra Micromanagement til Microleadership Den første lederbevægelse handler om, at der et akut behov for at bevæge sig væk fra micromanagement-tænkningens entydige og skævvredne fokus på resultater. Resultater kommer ikke af sig selv, de skabes ud fra tusinder af daglige handlinger altså af adfærden i hverdagen. Disse handlinger udspringer igen af medarbejdernes kapabiliteter, det vil sige deres personlighed, motivation og færdigheder. Kapabiliteter Adfærd Resultater Endelig udgør to vigtige tendenser på det danske arbejdsmarked også en udfordring. For det første består den typiske karriere i stigende grad af flere og kortere ansættelsesperioder frem for livstidsansættelser. For det andet overstiger efterspørgslen udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Derfor øges konkurrencen om medarbejderne. Begge tendenser kræver, at der er øget fokus på individet, når organisationerne tiltrækker og fastholder de bedste medarbejdere. I Mercuri Urval mener vi, at det er ledelsesmæssigt nødvendigt at sætte fokus på specialisering, effektivisering, decentralisering og individualisering. Men man må heller ikke jage disse idealer for hidsigt, for så risikerer man at sprænge organisationen. Det er ofte set, hvordan organisationer er endt i den modsatte grøft, hvis man er gået for kraftigt til værks. Derfor er det afgørende at kunne balancere fastholdelsen af det eksisterende, samtidig med at man introducerer nyt. Ledere skal have et blik for og på alle tre elementer i processen: Resultater, adfærd og kapabiliteter, og ikke mindst sammenhængen mellem dem. Vi kalder den form for ledelse for microleadership eller på dansk: det individbaserede lederskab. Det fordrer, at lederne konsekvent og vedholdende er i dialog med deres medarbejdere om tre spørgsmål: Hvilke resultater ønsker lederen af medarbejderen? Hvilken adfærd forudsætter disse resultater? Hvordan støtter lederen udviklingen af medarbejderens kapabiliteter, så denne adfærd udvises? Traditionel micromanagement fokuserer ensidigt på resultatsiden og på detaljerne. Vi anbefaler, at man i stedet formulerer et par få overordnede ønsker til ikke bare resultater, men også til adfærden. 2/6
3 Til gengæld mener vi, at det er nødvendigt med et større ledelsesfokus på medarbejdernes kapabiliteter: Personligheden. Den man er. Det vil sige personlighedstræk, livshistorie, erfaring og daglige vaner. Personligheden er ganske stabil, og den har stor betydning for adfærdsmønstrene på jobbet. 3 Motivationsstrukturerne. Det der driver en. Motivationsstrukturerne kan defineres som indre, ydre og normative strukturer. Indre motivation er det tilfælde, hvor selve udførelsen af arbejdsopgaverne har en værdi i sig selv. Ydre motivation er det tilfælde, hvor man udfører opgaverne på grund af kompensationen. Og normativ motivation er der, hvor arbejdsfællesskabet er afgørende for arbejdsopgaverne. Individets motivationsstruktur er typisk en blanding af de tre ovenstående, og varierer gennem livet. 4 Færdighederne. Dem man tilegner sig. Færdighederne kan både være tekniske, konceptuelle og interpersonelle. Tekniske færdigheder (eller fag-faglige) er for eksempel økonomimedarbejderes Excel- eller SAP-kompetencer. Konceptuelle færdigheder er den viden og de kompetencer, den enkelte medarbejder har om organisationens beslutningsstrukturer, organisering, strategi osv. Interpersonelle færdigheder er den enkelte medarbejders viden om og evne til at gøre brug af projektmodeller, samarbejde, teamwork etc. 5 Fra strategi til strategisering Den anden ledelsesbevægelse handler om at bevæge sig hen imod en strategisk ledelseskompetence, der er langt mere forankret i hverdagens ledelsespraksis. Strategi kan grundlæggende beskrives ud fra tre konkurrerende perspektiver: 1. Fokus på organisationens omverden. Her er strategi en analytisk øvelse, der skal sikre en så optimal positionering af organisationen som muligt i forhold til omgivelserne, som blandt andet Michael Porters har beskrevet det. 6 Tanken er, at gør man sit analysearbejde godt og ofte nok, får man overlevelse og vækst. Der er en lige vej fra A til B, og følger man denne, realiserer man den ønskede strategi. 2. Fokus på og undren over at der ofte er langt mellem den realiserede strategi og den intenderede strategi. Men ender derfor med en stor mængde ikke-realiseret strategi. I dette strategiperspektiv bliver det de bevidste og ubevidste beslutningsprocesser, der fører til, at man forlader den intenderede strategi, altså centrale omdrejningspunkter i forståelsen af, hvad der reelt set er strategi. 3. Fokus på de muligheder og begrænsninger, som medarbejdernes tusinder af daglige handlinger i organisationen udgør for strategien. Det sidste og nyeste perspektiv på strategi er bedst vist i Ralph Staceys arbejde, der blandt andet tager afsæt i kaosteori. 7 Det er i hverdagen og i medarbejdernes adfærd, at fremtidens strategiske potentiale ligger, og her, at den sande innovationskraft opstår. Alle perspektiver er vigtige, og det er efter vores mening vigtigt at kombinere dem. Lederne skal derfor begynde at oversætte den ønskede strategi til de lokale forhold og omstændigheder. Lederen (og medarbejderne) bør samtidig hele tiden forholde sig til de elementer i strategien, der, på grund af lokale forhold, ikke skal realiseres. Endelig bør lederen i dialog med medarbejderne hele tiden være opmærksom på de gode ideer, der opstår i de daglige handlinger omkring organisationens kerneopgaver. Vi kalder det at strategisere, når lederen anvender alle disse tre strategiperspektiver, som til sammen forklarer, hvordan den realiserede strategi opstår. Fra innovative tiltag til innovationsorganisering Der er gået 2500 år siden, Heraklit angiveligt sagde, at det eneste konstante er forandring. 3/6
4 Siden dengang er både omfanget og hastigheden af forandring steget så voldsomt, at selv den gamle græker må have svært ved at følge med. Mange organisationer har da også erkendt den konstante forandring og er i færd med at undersøge, hvordan stive og rigide organisationsstrukturer, som oprindeligt var skabt for at sikre kvalitet og effektivitet i produktionen, kan suppleres for at skabe den nødvendige innovation og udvikling. Det er vores erfaring, at organisationer ofte vælger team- og projektorganisering som metoder til øget innovation. Teams Der er et mismatch mellem moderne brug af teams og vores stenalderhjernes syn på teamarbejde. Leder- og følgeskab i teams er så fundamentalt, at det nærmest er kodet ind i vores gener, har professor og evolutionspsykolog Van Vugt understreget. 8 Vores forfædre har levet i små slægts- og lighedsbaserede grupper i tusinder af år. Lederskabet har været uformelt, konsensussøgende og fordelt på flere, afhængigt af det konkrete problem. Konteksten er på flere måder en anden i dag, og i moderne organisationer er teamledelsen gjort formel, baseret på tildelt beslutningskompetence og forankret i én person, teamlederen. På trods af dette mismatch kan vi rent faktisk lykkes med effektive teams. Ledelsesforskeren Eduardo Salas har givet en række konkrete bud på hvordan: 9 For det første peger han på vigtigheden af, at den organisatoriske kultur er befordrende for teamorganisering. Er der en åbenhed og erkendelse af behovet for teams og konkrete teamopgaver, er der en større chance for, at teamorganisering kan lykkes. på, hvorfor teamet eksisterer: Hvad er teamets hovedformål? Der skal være en fælles afklaring og enighed om det overordnede mål, teamtask en, blandt teamets medlemmer. Ellers er det umuligt at vurdere teamworket altså om teamet arbejder effektivt. Teamtask en bør og skal defineres igen og igen i en dynamisk og foranderlig verden. Det er ikke nok at gøre det én gang. Projekter Projekter anvendes ofte for at støtte det tværgående samarbejde og for at eksekvere større enkeltstående opgaver. Men ifølge forskerne Søren Christensen og Kristian Kreiner bør man udvide perspektivet, så projekter også bliver en naturlig del af innovationsorganiseringen. 10 Frem for at betragte projekter som pålidelige, målrettede og lineære bør vi ledelsesmæssigt se projekter som dynamiske, foranderlige og innovative. Det kræver tålmodighed og tillid og mere specifikt, at projektledere- og ejere skal acceptere, at målene for projektet kan (og bør) ændre sig undervejs, at der ikke kun findes én, men flere sandheder, og at projektdeltagerne skal have lov at formulere egne sandheder. Desuden er projektlederen sit eget vigtigste værktøj sammen med den dialog, der opstår. Man skal heller ikke frygte kaos, for det er netop i kaos, at nye løsninger opstår. Opsamling på de tre bevægelser For at sammenfatte: Lederne skal for at kunne balancere udfordringerne med øget specialisering, effektivisering, decentralisering og individualisering både kunne udøve microleadership, levere strategisering og hensigtsmæssigt håndtere innovationsledelsen af teams og projekter. Men hvad er så god ledelse i forhold til de tre ledelsesbevægelser? Hvilke krav stiller bevægelserne til den enkelte leders daglige lederadfærd? Det giver vi nu et bud på. For det andet introducerer han begrebsparret teamtask og teamwork. Teamtask en stiller skarpt 4/6
5 God ledelse På baggrund af nyere ledelsesforskning definerer vi god ledelse som det samtidige ledelsesfokus på forandringer, opgaver og relationer. 11 God ledelse varierer selvfølgelig med både organisationen og ledelsesniveauet og afhænger derudover af situationen, den enkelte leder og de konkrete medarbejdere. På tværs af de kontekstuelle udfordringer har vi defineret 12 centrale adfærdstræk, som er afgørende for god ledelse. Forandringsledelse Retningssættende: Lederen formulerer en meningsgivende, motiverende vision og retning for sin organisation. Afstemmende: Lederen afklarer sit eget ledelses- og handlerum ved at lede og orientere sig opad og i forhold til interessenterne. Forandringsinspirerende: Lederen udfordrer og tilføjer nye perspektiver og metoder i opgaveløsningen og den fælles læring. Innoverende: Lederen stimulerer organisationens og medarbejdernes forståelse for forandring og udvikling. Opgaveledelse Planlæggende: Lederen sikrer planlægning og prioritering og fastlægger ansvars- og ressourcefordelingen. Resultatfokuserende: Lederen sikrer organisationens resultatfokus og tydeliggør, hvilke krav det stiller til den enkelte. Problemløsende: Lederen vejleder kompetent i problemløsning og bidrager selv aktivt, når situationen kalder på det. Lederen håndterer utilstrækkelig indsats og adfærd. Opfølgende: Lederen følger systematisk op på opgaveløsning, resultatskabelse og kvalitet. Relationsledelse Udviklende: Lederen motiverer og bidrager til udvikling af faglighed, motivation, kompetencer og tro på den enkeltes evner og muligheder. Støttende: Lederen anerkender, hjælper og giver feedback på performance og bidrag til resultatskabelsen. Delegerende: Lederen delegerer og inddrager andre og deres bidrag i udviklings- og beslutningsprocesser. Netværkende: Lederen etablerer proaktivt samarbejdsrelationer og bidrager hermed aktivt til den tværgående videnopsamling og videndeling. Lederkapabiliteter Hvilke lederkapabiliteter understøtter så god ledelsesadfærd? Ser man på den statistiske ledelsesforskning, øges sandsynligheden for at kunne udøve god ledelse i takt med følgende tre punkter: 12 En leder bør have god intelligens, god analytisk og sproglig evne og desuden en stor mental fleksibilitet. En god leder bør være dygtig til at tilpasse sig, udadvendt, empatisk, risikovillig, målrettet, åben, omgængelig, mådeholden og robust. En god leder bør have lyst til og behov for at præstere, lede, præge og påvirke omgivelserne. Det siger sig selv, at betydningen af disse tre punkter kan variere afhængigt af den konkrete organisation, det konkrete ledelsesniveau og den konkrete ledelsesopgave, der skal varetages. Men mon ikke der er noget om snakken? 5/6
6 Udover kapabiliteterne kommer selvfølgelig lederens fokus på de tre ledelsesbevægelser. Det varierer fra leder til leder, hvilken af de tre ledelsesbevægelser man har de bedste forudsætninger for at lykkes med. Derfor er det overordentligt vigtigt, hvis ikke afgørende, at det samlede ledelsesfællesskab i organisationen står stærkt i forhold til disse bevægelser. At sikre et ledelsesfællesskabs samlede styrke stiller store krav til ansættelser og lederudvikling. 1 Malmberg & Maskell (2004), Clusters and knowledge: Local buzz, global pipelines and the process of knowledge creation; Malmberg & Maskell (2002), The elusive concept of localization economics: towards a knowledge-based theory of spatial clustering 2 Orton & Weick (1990), Loosely Coupled Systems: A Reconceptualization 3 McAdams & Pals (2006), A New Big Five Fundamental Principles for an Integrative Science of Personality; Westh (2010) Om personligheden 4 Pink (2011), Drive: The Surprising Truth About What Motivates Us 5 Katz (1955), Skills of an Effecitve Administrator 6 Porter (1980), Competitive Strategy Afrunding De fleste organisationer vil før eller senere skulle forholde sig til de strategiske udfordringer med specialisering, decentralisering, effektivitet og individualisering. Det kræver, at ledelsen lykkes med microleadership, strategisering og innovationsledelse igennem optimal brug af teams og projekter. Disse tre ledelsesbevægelser skaber rammen for god ledelse for den enkelte leder i hverdagen. Én leder med én bevægelse batter ingenting i det store regnestykke, og derfor opfordrer vi til en skærpet leder- og ledelsesudvikling i de danske organisationer. En udvikling, hvor man sikrer en ændret adfærd i retning af de tre bevægelser. 7 Stacey (1993), Strategic Management and Organizational Dynamics: The Challenge of Complexity 8 Van Vugt et. al. (2008), Leadership, Followership, & Evolution 9 Salas et. al. (2014), Understanding and Improving Teamwork in Organizations: A Scientifically Based Practical Guide 10 Christensen og Kreiner (1991), Projektledelse i løst koblede systemer 11 Derue et. al. (2011), Trait and Behavioral Theories of Leadership: An Integration and Meta-analytic Test of Their Relative Validity; Kaiser & Overfield (2010), The Leadership Value Chain; Yukl (2014), Effective Leadership Behavior: What We Know and What Questions Need More Attention; Van Vugt et. al. (2008), Leadership, Followership, & Evolution 12 Chamorro-Premuzic & Furnham (2010), The psychology of personnel selection; Zaccaro (2007), Trait-Based Perspectives of Leadership; Derue et. al. (2011), Trait and Behavioral Theories of Leadership: An Integration and Meta-analytic Test of Their Relative Validity; Kaiser & Overfield (2010), The Leadership Value Chain
* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereLedelsesgrundlag SAMSKABELSE
Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE - er et samskabende team - understøtter organisationen i at samskabe med borgere og virksomheder - understøtter tværgående politikker og samarbejder - understøtter politisk
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 1 DECEMBER 2016 1 FORORD Guldborgsund Kommunes ledelsesgrundlag lægger sig tæt op ad vores kerneopgave og er båret af den præcise retning og de værdier, der lægges til grund for kerneopgaven.
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereLEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN
LEDELSE I EN OMSKIFTELIG VERDEN KENNETH MØLBJERG JØRGENSEN Nye krav, nye kompetencer, nye ledelsesformer Organisatorisk læring Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder/organisationer
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereKompetencestrategi
Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereCENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE
LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed
Læs mereLEDERNES DIPLOMUDDANNELSE
LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere
Læs mereGod ledelse i Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god
Læs mereLederskab og følgeskab i daglig praksis Morgenmøde, 16. og 22. sept. 2016
Lederskab og følgeskab i daglig praksis Morgenmøde, 16. og 22. sept. 2016 Hvorfor fokus på praksisfølgning? Lav transferværdi ved traditionel kompetenceudvikling stor samfundsmæssig omkostning (Andresen
Læs mereLEDERNES DIPLOMUDDANNELSE
LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere
Læs mereSystemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereLEDERNES DIPLOMUDDANNELSE
LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereEt stærkt og effektivt tilsyn. Strategi for Forsyningstilsynet
Et stærkt og effektivt tilsyn Strategi for Forsyningstilsynet 2019-2021 MISSION Med love og regler som baggrund for vores tilsyn med energiforsyningerne, skaber vi rammer, der tilskynder forsyningsvirksomhederne
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereSocial kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk
Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken
Læs mereKompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017
Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereOverordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet
Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj
Læs mereLEA. det er ikke et pigenavn, men et testværktøj. Morgenmøde 10. Februar 2017 v/organisationspsykolog Tina Aaen Geest.
LEA det er ikke et pigenavn, men et testværktøj Morgenmøde 10. Februar 2017 v/organisationspsykolog Tina Aaen Geest Program Hvad er LEA? Præsentation af LEA som værktøj Baggrund for udviklingen af LEA
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereSelvevaluering. dine erfaringer med ledelse
Selvevaluering dine erfaringer med ledelse Velkommen Velkommen til din selvevaluering, som skal understøtte dine overvejelser omkring lederrollen. Selvevalueringen har to formål: Dels at give dig en introduktion
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereFører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker
Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale
Læs mereMedarbejder og leder i nærværs organisationen
Medarbejder og leder i nærværs organisationen 2017 FORORD Medarbejderog ledelsesgrundlag Du sidder med Vallensbæk Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag i hånden og dermed en beskrivelse af forventningerne
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereFaxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse
Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse
Læs mereJob- og personprofil for leder af Forsikrede ledige
Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til afdelingen Forsikrede ledige. Jobsøgende ledige og virksomheder skal opleve et Jobcenter Horsens,
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereKodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs mereHR-Centret Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser
NOTAT HR-Centret 27-08-2015 Analyseramme til afklaring og prioritering af lokale HR-indsatser Kommunens HR-strategi er i årene 2015-2018 pejlemærke for de HR-indsatser, som ledere på alle niveauer skal
Læs mereGod ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker
God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i
Læs mereMatchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at
Ledelsesværdier Matchrace: Billederne i folderen er fra september 2018, hvor lederne i Djurslands Bank prøvede kræfter med at sætte kurs, at arbejde sammen og med at koordinere den samlede indsats. Billederne
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereSOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018
SOSU Nord Fælles ledelsesgrundlag Januar 2018 1 God ledelse på SOSU Nord Introduktion / forord Ledelsesgrundlaget beskriver ledergruppens fælles forståelse af, hvad der er god ledelse på SOSU Nord. Ledelsesgrundlaget
Læs mereStrategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com
vækst Strategi, og lederskab Executive Lederudviklingsprogram www.mannaz.com En deltager udtaler: Arbejdet med egne cases og konsulenternes inddragelse af praksiseksempler skabte en meget virkelighedsnær
Læs mereKodeks for god ledelse
Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg
Læs mereHar du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?
Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereLedelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Læs mereRundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv. Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017
Rundt om kerneopgaven - set fra et borgerperspektiv Herning Kommune MED-konference 11. maj 2017 Kerneopgaven Borgerperspektiv = Organisationsperspektiv Kommunerne storleverandør af velfærdsydelser Den
Læs mereVejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS)
Vejledning til Lederudviklingssamtalen (LUS) I denne vejledning er proceduren for LUS i UCL beskrevet. Vejledningen suppleres af en brugervejledning til systemet Medarbejderplan 1, samt et afsnit i IT-politikken
Læs mereNÅR HR SKABER BUNDLINJE
NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereLedelsesgrundlag for Metropol
Ledelsesgrundlag for Metropol 2 Ledelsesgrundlag for Metropol Forord Ledelse og styring er to forskellige ting. Ligesom management og leadership er det. Hvor styring i mange tilfælde adresserer strukturer,
Læs mereLedelse sådan! helhedsorienterede blik på, hvad der er bedst for borgeren, barnet eller den opgave, der står i centrum.
Ledelse - sådan! Ledelse sådan! Ledelsesgrundlaget i Rebild Kommune skal være med til at sikre, at vi har den rigtige ledelse til den bedst mulige løsning af kerneopgaven og den rigtige ledelse i forhold
Læs mereVær fornyende. Ta ledelse. Kerneopgaven. Skab følgeskab. Ledelse - sådan! Ha styr på driften
Vær fornyende Ta ledelse Kerneopgaven Skab følgeskab Ha styr på driften Ledelse - sådan! Vær fornyende Ledelse sådan! Ta ledelse Kerneopgaven Ha styr på driften Skab følgeskab Ledelsesgrundlaget i Rebild
Læs mereLedelses- og medarbejdergrundlag
Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være
Læs mereTina Schilling Hansen Leder i udvikling
Tina Schilling Hansen Leder i udvikling udvikling ledelse Udviklingen brøler derudad i disse år, og det stiller endnu større krav til lederne: Vi skal agere mere situationsbestemt og ikke bruge en one-size-fits-all
Læs mereSPØRGERAMME FOR LEDELSESEVALUERING
DIALOG RESULTATER TRIVSEL SPØRGERAMME FOR LEDELSESEVALUERING Ledelsesevaluering - Evaluering af direktører (270-graders) # Spørgsmål i respondentvinklen "underordnede" (medarbejdere/ledere) 2 [x] viser
Læs mereLedelsesgrundlag 2016
Indholdsfortegnelse Ledelsesgrundlag 2016 Forord... 4 1. God ledelse i Lemvig Kommune... 5 2. Lederresultater... 6 3. Generelt om god lederadfærd... 7 4. Lederkapabiliteter... 8 5. De enkelte ledelsesrollers
Læs mereBibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer
Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereLedelsesgrundlag 2016
Ledelsesgrundlag 2016 Ledelsesgrundlag 2016 UDVIKLET I SAMARBEJDE MED MERCURI URVAL A/S Indholdsfortegnelse Forord... 4 1. God ledelse i Lemvig Kommune... 5 2. Lederresultater... 6 3. Generelt om god lederadfærd...
Læs mereLedelse af komplekse organisationer
Ledelse af komplekse organisationer Workshop nr. 3 Psykolog Kent J. Nielsen Komplekse organisationer Intern kompleksitet Mange faggrupper Specialfunktioner Mange ledelsesniveauer og afdelinger Forskelligartede
Læs mereOmfang af beføjelser til at træffe beslutninger (for eksempel anbefaling eller implementering)
Skema til brug ved oprettelse af et team Formålet med teamet Forventede aktiviteter Tilsigtede resultater Tilgængelige ressourcer Begrænsninger Nødvendige færdigheder og kvaliteter Forventede teammedlemmer
Læs mereEt integrerende sundhedsvæsen
Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde
Læs mereLedelsesroller i Byens TMF
Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere
Læs mereHvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?
Klare resultater fra verdens største og danske forskningsprojekt i ledelsesadfærd og performance: Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Her er et par korte, klare og opsigtsvækkende resultater
Læs mereLEDELSES- GRUNDLAG FOR AALBORG UNIVERSITET
LEDELSES- GRUNDLAG FOR AALBORG UNIVERSITET Forord en hjælp til at navigere For AAU er god ledelse afgørende. Vi skal indfri vores ambitioner i en foranderlig verden og vil skabe sammenhæng mellem den overordnede
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereKURS KOORDINERING ENGAGEMENT
Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk
Læs mereAt sætte retning og skabe resultater sammen med og via andre. Status for ledelseskommissionen
At sætte retning og skabe resultater sammen med og via andre Status for ledelseskommissionen Grundpræmisserne for kommissionens arbejde Offentlig ledelse skal skabe værdi for borgerne Offentlig ledelse
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs merePROJEKTLEDERUDDANNELSE. Projektledelse 1-4. Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017
PROJEKTLEDERUDDANNELSE Projektledelse 1-4 Henrik Bjerregaard Nielsen 30. oktober 2017 1 Udbytte Deltagerne får et komplet og dybdegående fundament for at levere resultater i deres projekter på alle niveauer.
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereLedelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte
Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...
Læs mereFigur 2.1.2-1 LEDERSKABET ER. skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem
LEDERSKABET ER skabelse og styring af processer i organisationen og i dens eksterne relationer som sikrer dens eksistens gennem produktivt arbejde, transformationer og vækst. Figur 2.1.2-1 LOYALITETENS
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereFra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!
Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mere1. Kompetenceudviklingsspor og udvikling i UCL
Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato IT, HR og Kommunikation Odense 27-sep-2017 Udarbejdet af SVNA Journalnummer Dokumentnavn Kompetenceudviklingsspor og kompetenceudvikling i UCL Dokumentnummer 1. Kompetenceudviklingsspor
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs meregladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Læs mereRekruttering af fremtidens talenter
Rekruttering af fremtidens talenter Administratorkonference 2017 Jesper Volk Hvorfor er vi her? Rekruttering af fremtidens talenter! Hvad er talent? Hvordan spotter vi talent? Tiltrækning af fremtidens
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Connie Sørensen E-mail: cons@aarhus.dk
Læs mereArbejdsmiljøstrategi 2014-2018
Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse
Læs mereVelkommen til morgenmøde Fra ledelseskommission til praksis
Velkommen til morgenmøde Fra ledelseskommission til praksis 1 Velkommen i laboratoriet Vi brænder for ledelse! MMB morgenmøder vores laboratorium og maskinrum Folkemøde ledelseskommissionens anbefalinger
Læs mere