1.000 kr Drift Anlæg Finansiering. I alt

Transkript

1 Udvalget for Børn og unge Navn på tema: Råderum for at følge vejledende timetal i Folkeskolen kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Fastholde størst mulig råderum for at følge vejledende timetal i Folkeskolen og understøtte videreudvikling af kvalitet i undervisningen. Sagsfremstilling: Svendborg Kommune har i dag generelt set et højt undervisningstimetal på sine folkeskoler. Fra 1. august 2012 indføres helhedsskole på alle kommunens folkeskoler. Samtidigt har alle folkeskoler indført idrætsskolekonceptet. Disse tiltag medvirker til at understøtte det vejledende undervisningstimetal. På økonomikonference mellem KL og de 98 kommuner i januar 2012 blev af flere økonomiske temaer nævnt lærernes undervisningstid som et potentielt udviklingsområde. I tildelingen af økonomiske resurser til skolerne tages der udgangspunkt i at den gennemsnitlige undervisningstid for en fuldtidslærer er 680 timer pr. år. Skolerne planlægger decentralt den faktiske undervisningstid inden for den tildelte resurse. Skolerne skal inden for den tildelte resurse udover til undervisningstimetallet også afholde udgifter til vikardækning, jubilæumsgratialer og fratrædelse. Skoleafdelingen og Økonomiafdelingen har udarbejdet en analyse af lærernes faktiske undervisningstid. Analysens resultat er sammenholdt med KL s analyse i partnerskabet omkring lærernes arbejdstid. Den gennemsnitlige årlige undervisningstid i partnerskabets kommuner er 652,6 timer pr. lærer. I Svendborg Kommune er den korrigerede (teknisk beregnede) undervisningstid opgjort til 656,4 timer. Følgende tiltag iværksættes med henblik på at der i 2013/14 og frem skabes mulighed for at lærernes reelle undervisningstid øges og at skolerne kan følge vejledende timetal. Iværksættelse af en mere tilbundsgående analyse af de enkelte skolers udmøntning af den lokale arbejdstidsaftale gennem konsulentbistand fra KL og ud fra KL-partnerskabets præmisser. Anmodning til KL om at indgå i overordnede forhandlinger med Danmarks Lærerforening med henblik på at der centralt aftales en faktor for den del af lærernes arbejdstid, der anvendes til opgaver i tilknytning til undervisningen. Fagudvalg, skolebestyrelser og skoleledere indgår i dialog om hvordan udmøntningen af resursetildelingen kan optimeres med henblik på at øge råderummet for vejledende timetal og udviklingen af kvalitet i undervisningen.

2 Udvalget for Børn og unge En beslutning om at skolerne skal følge vejledende timetal udfordrer skolernes råderum i den decentrale styring af folkeskolerne som kommer til udtryk i skolebestyrelsens beføjelser i hht. Folkeskolelovens 44, skolernes lønsumsstyring samt resursetildelingsmodellen. Påvirkning på andre områder: Ingen Økonomi/Afledt drift: Ca kr til konsulentbistand fra KL, der skal finansieres inden for Børn og Unges ramme. Henvisninger/bilag: Analyse af lærernes undervisningstid i Svendborg Kommune, maj KL: Effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid : Undervisningstimetal Svendborg Kommune 2011/12, se bilagsmateriale i sagsbehandling i Udvalget for Børn og Unge den : %20Referat%20af%20Referat.aspx#4 Undervisningstimetal Svendborg Kommune 2010/11, se bilagsmateriale i sagsbehandling i Udvalget for Børn og Unge den : %20Referat%20af%20Referat.aspx#5 KL og undervisningstimetal i Folkeskolen, se pressemeddelelse KL den

3 Udvalget for Børn og unge Navn på tema: Inklusion og øget forebyggelse i almenområdet kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Inklusion og øget forebyggelse i almenområdet med særlig fokus på 0-2 årsområdet og videreudvikling af dagtilbudsområdet som helhed. Sagsfremstilling: Den inkluderende tilgang til børn og unge har gennem de seneste år i særlig grad udfoldet sig på dagtilbudsområdet. Primært igennem aktionslæring og erfaringer fra projektet Det kan hurtigt blive for sent, videnspædagogerne, decentralisering af resursepædagogerne, resursepladser og etablering af 32 pladser (specialpladser) i de almene dagtilbud. Forventninger til den pædagogiske praksis er tydeliggjort ved en omsætning af det politiske godkendte Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 via udarbejdelse af Mission og fælles referenceramme, herunder alle børns lige adgang til at være aktive deltagere i børnefællesskaber og en reflekterende kultur samt faglighedsblomsten, der beskriver den faglighed, der samlet set forventes at være til stede hos medarbejderne i dagtilbuddet. KL har udarbejdet et udspil til Det gode børneliv dækkende både dagtilbud og skoleområdet via syv punkter: 1. Rammerne for børneindsatsen er i utakt 2. Aktive forældre gør en forskel 3. Positive forventninger styrker børn 4. Sunde børn har bedre livsbetingelser 5. Børn skal lære i dagtilbud 6. Nyt læringsmiljø gør elever dygtigere 7. Nedbryd silotænkningen Det gode børneliv indgik i Børnetopmødet i februar 2012 samt KL Temadag 9. maj I samarbejde med KL og andre kommuner arbejder dagtilbudsområdet på at indgå i et netværk omkring Et fornyet forældresamarbejde. Siden april 2011 har der fra de to regeringer været nedsat en Task Force om Fremtidens Dagtilbud, der den 21. maj 2012 har opstillet fire centrale pejlemærker for, hvad der skal til, for at man kan arbejde kvalificeret med, at børn i dagtilbud lærer og ikke ekskluderes fra fællesskaberne: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion Målrettet forældresamarbejde En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer

4 Udvalget for Børn og unge På dagtilbudsområdet arbejdes der på at indgå i et to-årig projekt med andre kommuner omkring to temaer didatik/organisering af det pædagogiske arbejde og læring, hvor der er tilknyttet aktionsforskning fra Århus Universitet. Som målsætning for opgaven er, at fastholde og videreudvikle den inkluderende tilgang i den videre proces for både drift og anlæg for dagtilbudsområdet. Det skal i 2013 give sig udslag i følgende: En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring for de 0-2 årige Fortsættelse af øget borgerinddragelse og dialog i udvikling af området Udbygge samarbejdet mellem forebyggende enheder (Familieafdeling, PPR, Sundhedsplejen og RFC) og dagtilbudsområdet Tilpasning af de fysiske rammer for dagtilbud, hvor der lægges vægt på fleksibilitet og inkluderende miljøer Påvirkning på andre områder: Udbygge samarbejdet med Sundhedsplejen. Økonomi/Afledt drift: Regeringen har i Finansloven afsat 500 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud til udmøntning fra De afsatte midler skal øge kvaliteten i dagtilbuddene. Anvendelsen af de afsatte mio. kr. indgår i de igangværende forhandlinger mellem Regeringen og KL og forventes at være en del af aftalen for 2013 og overslagsårene. Svendborg Kommunens andel heraf forventes at udgøre 4,8 mio. kr., der prioriteres anvendt til resurser i dagtilbuddene til de enkelte børnehuse og dagplejegrupper til planlægning, refleksion, kompetenceudvikling og udvikling af den pædagogiske praksis samt en forøgelse af tildelingen til de 0-2 årige fra en faktor på 1,9 til 2 samt en reduktion af dækningsgraden i dagplejen fra 92 til 91%.

5 Udvalget for Børn og unge Navn på tema: IT og digitale medier i folkeskolen kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: It og digitale medier i Folkeskolen, herunder give børn og unge digitale kompetencer, hvor også dagtilbudsområdet søges inddraget Sagsfremstilling: I Budgetforliget 2011 blev afsat 8 mio. kr. til indkøb af PC`ere til Svendborg Kommunes folkeskoler. Pr er der gennemsnitligt 2,1 elever for hver PC, der er i kommunens folkeskoler. Der har i pågået et kompetenceudviklingsprojekt for IT i Folkeskolen, der har involveret ledere, lærere og pædagoger. Der er etableret en inspirations- og arbejdsgruppe, Mediepiloterne, som bistår skolerne med inspiration, vejledning og undervisning. Der har den 21. marts 2012 været afholdt Store Idé Dag 2 med deltagelse af skole-it s relevante interessenter. Sideløbende hermed kører medialiseringsprojektet Ord til Billede med finanisiering fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Projektet understøtter brugen af elektroniske læremidler. For 2013 er målsætningen at fortsætte det udviklingsarbejde der blev igangsat i Dette skal resultere i følgende Fortsat udvikling af lærere, pædagoger og børn og unges it-kompetencer. Øget anvendelse af digitale læremidler i undervisningen. Hver skole udarbejder i skoleåret 2012/13 vision og strategi for medialisering og digitalisering. Der skal i 2013 iværksættes et tværgående samarbejde mellem skole og dagtilbud på ITområdet. Målsætningen for 2013 er følgende: Øget digital indskrivning til folkeskolen, således at andelen af forældre, der anvender digital indskrivning, gradvist øges fra 73 % i 2012 til 80 % i 2013 og 100 % i 2014.

6 Udvalget for Børn og unge Øget anvendelse af forældeintranet på dagtilbudsområdet, således at andelen af forældre, der anvender forældreintranet minimum en gang ugentligt i 2013, skal være 80 %, i % og i %. Der tages udgangspunkt i erfaringerne med implementering af Skoleintra. På begge indsatsområder er der et særligt fokus på etniske minoritetsforældre. Påvirkning på andre områder: Ingen Økonomi/Afledt drift: Ingen Henvisninger/bilag Opgørelse af PC`ere i Svendborg Kommunes folkeskole, se møde i Udvalget for Børn og Unge den : %20Referat%20af%20Referat.aspx#7 Nærmere beskrivelse af skole-its tekniske og pædagogiske del, se møde i Udvalget for Børn og Unge den : %20Referat%20af%20Referat.aspx#5

7 Udvalget for Børn og unge Navn på tema: Innovationsprojekter kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Innovationsprojekter og øget fleksibilitet på tværs af faggrupper i den samlede organisation, herunder gerne anvendelse af Udfordringsretten i forhold til lovformelige barrierer for at tænke innovativt. Sagsfremstilling: Der er for nuværende stort fokus på at videreudvikle og afprøve tværgående samarbejder i et innovativt perspektiv. Disse innovative tiltag iværksættes i en løbende, dynamisk bevægelse, hvor der i høj grad afprøves nye tilgange gennem øget tværgående samarbejde og dialog. For 2013 er det målsætningen at fortsætte denne udviklingsorienterede linie Følgende målsætninger forfølges i 2013 Øget samarbejde med Ungdomsskolen i det forebyggende arbejde med børn og unge med fokus på undervisning Øget samarbejde med Sundhedsplejen i det forebyggende arbejde med børn og unge Øget samarbejde med de frivillige organisationer i det forebyggende arbejde med børn og unge. Påvirkning på andre områder: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Udvalget for Kultur og Planlægning Økonomi/Afledt drift: Ingen

8 Udvalget for Børn og unge Navn på tema: Garantiordning, skolernes ressourcemodel kr Drift, garantikvot.20, Anlæg Finansiering I alt Resume: Indførelse af garantiordning, der sikrer, at alle skoler får tildelt ressourcer, der som minimum svarer til den aktuelle gennemsnitlige klassekvotient på skolerne. I skoleåret 2011/12 ligger den gennemsnitlige klassekvotient på 20,4. Udgiften til garantiordningen er opgjort til 4,9 mio. kr. årligt, dog kun 5/12 heraf i Sagsfremstilling: Den ny skolestruktur blev implementeret 1. august 2011, og i den forbindelse blev der besluttet en ny model for ressourcetildeling til skolerne, som primært er bygget op omkring en grundtildeling til drift af skolebygningerne samt en tildeling pr. elev til selve undervisningsopgaven. Den samlede ressource til undervisningsopgaven (almenområdet) via tildeling pr. elev (løn) udgør i skoleåret 2011/12 i alt 187 mio. kr. Det tildelte beløb pr. elev ligger på ca kr. årligt. Der er elever på almenområdet (elevtal pr. 5. september 2011), og det faktiske klasseantal er på 254 klasser. Dette giver en gennemsnitlig klassekvotient på 20,4, men med store variationer skolerne imellem med klassekvotienter for de enkelte skoler beliggende i intervallet 17,7 23,7. I forbindelse med evaluering af ressourcemodellen på møde i Udvalget for Børn og Unge d. 6. marts 2012 blev det besluttet, at indførelse af en garantiordning skulle inddrages i budgetproceduren for 2013 hvad angår skoleåret 2013/14. Denne garantiordning skal sikre samtlige skoler en tildeling, der som minimum svarer til den gennemsnitlige faktiske klassekvotient for skolerne under ét, således at skolerne gives nogenlunde sammenlignelige vilkår. Den gennemsnitlige klassekvotient ligger i skoleåret 2011/12 på 20,4. En sådan garantiordning vil dog udfordre den nye ressourcemodel til skolerne, hvor grundtænkningen netop er en tildeling pr. elev. Påvirkning på andre områder: Der er ikke påvirkning på andre områder. Økonomi/Afledt drift: Den årlige udgift til en garantiordning, der sikrer en minimumstildeling til den enkelte skole svarende til den gennemsnitlige faktiske klassekvotient på de 11 skoler, vil beløbe sig til 4,9 mio. kr. (i 2013-pris), jf. tabellen herunder, hvor budgetbehovet ved en række andre udvalgte garanti-klassekvotienter ligeledes er anført.

9 Udvalget for Børn og unge Årligt budgetbehov (i 2013-niveau) Beregnet på baggrund af faktiske elevog klassedata 2011/12 Garantikvotient 19 Garantikvotient 20 Garantikvotient 20,4 (gennemsnitlige klassekvotient for alle 11 skoler) Garantikvotient 21 1,1 mio. kr. 3,3 mio. kr. 4,9 mio. kr. 8,3 mio. kr. Det skal bemærkes, at beregningerne er udtryk for et øjebliksbillede på baggrund af faktiske klasser og faktiske elevtal i skoleåret 2011/12, og at budgetbehovet i overslagsårene derfor kan være anderledes. Da der ikke på nuværende tidspunkt findes valid historik i elevtalsprognosen, er det dog ikke muligt at give et bud på udviklingen i budgetbehovet fremadrettet. Derfor er budgetbehovet i overslagsårene anført med udgangspunkt i et uændret elev- og klasseantal i forhold til 2011/12.

10 Udvalget for Børn og unge 12/5777 Navn på tema: Nye juniorklubber samt genopretning af budget til eksisterende klubber kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge besluttede i møde den 2. maj 2012 at frembringe tema til budgetproceduren for 2013, indeholdende forslag om budgetlægning af nye juniorklubber samt genopretning af budget til eksisterende klubber. Formålet med juniorklubber i Svendborg Kommune er at alle børn og unge 4. til 6. Klasse er aktive og engagerede i fritidsklub eller anden fritidsinteresse. Via juniorklubbernes skabes muligheden for, i samarbejde med øvrige aktører (skolen, SSP, familieafdelingen og ungdomsklubben), at støtte op om barnet og dermed give en fast base for etablering af kontakter til forenings- og fritidslivet og hermed skabe relationer til jævnaldrene. Etablering af juniorklubber, i børnenes nærmiljø, skaber et netvært til den forebyggende indsats for børn, der har brug for ekstra hjælp til at udvikle sig og deltage i klub og foreningslivet. Som det fremgår af nedenstående skema er der 3 distrikter i Svendborg Kommune hvori der ikke er tilbud om juniorklub. Ifølge vilkår for oprettelse af juniorklubber i Svendborg Kommune er det et privat initiativ der skal etablere en klub efter Folkeoplysningsloven, hvortil der søges tilskud. Der foreligger ansøgning fra Gudbjerg/Gudme og Hesselager behandles i Udvalget for Børn og Unge juni 2012, ansøgningsfrist var 15. marts Distrikt Beskrivelse Bemærkninger Tved 4. til 6. Klasse 155 børn Tved skole har mange børn fra Nordre og Hømarkområdet. Der er særlig fokus på integration og forebyggende indsats. Det har stor prioritet at der samarbejdes med foreningslivet i Tved. Ingen juniorklub Gudbjerg/Gudme og Ingen juniorklub

11 Udvalget for Børn og unge 12/5777 Hesselager 4. til 6. Klasse 159 børn Rantzausminde 4. til 6. klasse 127 børn Der tilbydes 4. til 6. klasse på de 3 matrikler. Tidligere forespørgsel har vist interesse for juniorklub Der er blandt unge, forældre og pædagoger i nærområdet stor interesse for oprettelse af juniorklub. Efter ansøgningsfristens udløb, er der modtaget ansøgning på juniorklub, med opstart i Ansøgningen behandles på møde i Udvalget for Børn og Unge i juni Ingen juniorklub Østre bydel og byen 4. til 6. klasse 292 børn Frie og private skoler 183 børn. (Ida Holst og Haahrs skoler) Vestre bydel 4. til 6. klasse 145 børn Tåsinge 4. til 6. klasse 229 børn Thurø 3. klasserne 44 børn 4. til 6. klasse 134 børn Modtager børn fra områderne Nordre, Hømarken, Byen og Østre bydel. Der er særlig fokus på integration og forebyggelse. 19 specialpladser der dækker hele kommunen. Der er særlig fokus på integration og forebyggelse. Det har stor prioritet, at der samarbejdes med foreningslivet i lokalområdet. Juniorklubtilbuddet er ved Tåsingeskolen afdeling Sundhøj. Klubben er skolens tilbud til 3. Klasserne. Svendborg Juniorklub SG Juniorklub pr. 1/ Selvejende som har underskrevet samarbejdsaftale med Svendborg Kommune og dermed indgår i den forebyggende indsats. Sundhøj Børneby Selvejende som har underskrevet samarbejdsaftale med Svendborg Kommune og dermed indgår i den forebyggende indsats. Juniorklubben Knasten Selvejende som har underskrevet samarbejdsaftale med Svendborg Kommune og dermed indgår i den forebyggende indsats.

12 Udvalget for Børn og unge 12/5777 Vester Skerninge / Ollerup 4. til 6. klasse 87 børn + de 2 friskoler?? Klubben er etableret i den gl. Bulderby som i dag tilhører Ollerup friskole. Juniorklubben Klubben Selvejende som har underskrevet samarbejdsaftale med Svendborg Kommune og dermed indgår i den forebyggende indsats. Skårup 4. til 6. klasse 131 børn Klubben er etableret ved Skårup Idrætshal. Kulturcenter i Skårup medtænker lokaler til klubben. Ønsker at etablere en afdeling i Kramers bolig ved den gl. Skt. Michaels skole. Skårup Tweenklub Selvejende som har underskrevet samarbejdsaftale med Svendborg Kommune og dermed indgår i den forebyggende indsats. Økonomi/Afledt drift: Budgettet til tilskud til juniorklubber (excl. den kommunale Svendborg Juniorklub) er på 2,3 mio. kr. årligt, der dækker tilskud til 3 klubber op til 60 børn (Sundhøj Børneby, Skårup Tweenklub og Klubben i Ollerup) samt klubber med særlige tilskud til 3. klasser (Knasten på Thurø og Stenstrup Juniorklub). Udover nævnte budget er der på møde i Udvalget for Børn og Unge d. 2. maj 2012 besluttet at yde tilskud til yderligere én klub (SG Juniorklub) fra 1. august 2013, hvor finansieringen findes via STU-midler. Det samlede finansieringsbehov til genopretning af budgettet til eksisterende klubber samt til opstart af nye klubber kan opsummeres som det fremgår af nedenstående tabel. En nærmere beskrivelse af de enkelte beløb findes efter tabellen. Finansieringsbehov i kr Klub i Ollerup fra Nuvær.klubber flere børn Nye klubber i 3 distrikter I alt i 2012-pris I alt i 2013-pris Klub i Ollerup: Det samlede budget til juniorklubområdet er fra 2014 beskåret med ca kr., idet der i forbindelse med budgetforliget for 2011 blev besluttet en reduktion af den tidligere (ifm. budgetforlig 2010) besluttede udvidelse af juniorklubområdet. Der mangler således finansiering til den senest startede juniorklub i Ollerup fra og med 2014.

13 Udvalget for Børn og unge 12/5777 Nuværende klubber flere børn: I de eksisterende klubber Sundhøj Børneby og Skårup Tweenklub er der på nuværende tidspunkt flere end 60 indskrevne, hvilket betyder, at budgettet ikke rækker. Der mangler ca kr. på årsbasis (ekstra grundbeløb over 60 børn samt beløb pr. barn over 60 børn), hvis indskrivningstallet fortsætter på nuværende niveau. Der må forventes en udvidelse af antallet af indskrevne i Stenstrup Juniorklub pga klasser, der hidtil har gået i skole på Kirkeby-matriklen, men som fra og med skoleåret 2012/13 skal gå i skole i Stenstrup. På baggrund af en antagelse på ca. 65 børn i klubben skal der tildeles ekstra grundbudget (ca kr) samt ekstra tilskud til børn over 60 svarende (godt kr. pr. barn) til alt ca kr. årligt. Totalt set mangler der således kr. til de eksisterende klubber. Nye klubber i 3 distrikter: Såfremt der skal oprettes klubber i de distrikter, hvor der mangler klubber jf. sagsfremstillingen, skal der afsættes midler hertil, f.eks. m. start af klub 1. januar 2014, 1. januar 2015 og 1. januar Der skal i den forbindelse budgetteres minimum med grundbeløbet op til 60 børn på ca kr. årligt pr. klub. Påvirkning på andre områder: Der arbejdes i juniorklubberne med at tænke og samarbejde på tværs af områder og samarbejdsrelationer for, at styrke den forebyggende indsats. Der arbejdes for at udvikle et tættere samarbejde mellem de lokale fritidsklubber og foreninger, skoler og juniorklubber en fælles platform for at sikre, at alle børn og unge får mulighed for at være aktiv i et fritids- og foreningsliv. Henvisninger/bilag: Udvalget for Børn og Unge den , se: %20Referat%20af%20Referat.aspx#13

14 Arbejdsmarkedsudvalget Navn på tema: kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Forslag til en forstærket unge-indsats Sagsfremstilling: I Svendborg er der som i resten af landets kommuner tiltagende udfordringer på ungeområdet: De unge bliver i højere grad ramt af arbejdsløshed sammenlignet med resten af befolkningen Den demografiske udvikling betyder, at der i løbet af få år bliver efterspørgsel på uddannet arbejdskraft Unge bliver i stigende grad pacificeret af psykiske problemstillinger, der begrænser deres muligheder for uddannelses og beskæftigelse Jobcentret afholdt i januar 2012 en temadag, hvor aktører på ungeområdet var samlet. På temadagen blev der blev identificeret en række områder og indsatser, hvor der med fordel kan iværksættes tiltag for at forbedre den samlede ungeindsats i Svendborg Kommune. På baggrund af de stigende udfordringer på ungeområdet og på baggrund input fra temadagen, foreslås det at der i tilknytning til budget 2013 drøftes en intensiveret og koordineret indsats på ungeområdet. De fire politiske udvalg; Arbejdsmarkedsudvalget, Socialudvalget, Sundhed og Forebyggelsesudvalget og Børne- og ungeudvalget anbefalede derfor i april/maj måned, at der som led i videre arbejde med temaet, blev nedsat en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe med repræsentanter fra direktørområder med relevans for ungeindsatsen i Svendborg kommune (Børn og unge, Økonomi og arbejdsmarked samt Social og sundhed). Arbejdsgruppen fik til opgave at: Undersøge mulighederne internt i kommunen for etablering af et ungecenter Undersøge hvordan andre kommuner har arbejdet med konceptet Udarbejde et udkast til en struktur for ungecentret Udarbejde udkast til en strategi for den tværgående indsats med forskellige organisatoriske modeller

15 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsgruppens anbefalinger planlægges præsenteret for de politiske udvalg i august måned. Påvirkning på andre områder: Temaet vedrører udover Arbejdsmarkedsudvalget også Udvalget for Børn og Unge, Socialudvalget og Sundheds- og forebyggelsesudvalget. Økonomi/Afledt drift: De økonomiske konsekvenser vil blive belyst og fremsendt til budgetdrøftelserne i august/september.

16 Socialudvalget Visitering af pleje- og demensborgere til aktivitetscentre Model 1: Model 1 i kr Drift Finansiering I alt Model 2: Model 2 i kr Drift Finansiering I alt Resume: Som følge af lukning af aktivitetscentre i 2011, kan borgere fra pleje- og demensboliger ikke længere visiteres til aktivitetscentre. Nogle af disse borgere har imidlertid særlige behov og ønsker om at visiteres til dagcentre. Afhængig af visitations model koster det enten kr./året eller kr./året. Socialudvalget besluttede på møde den 5. marts 2012, at fremsende forslagene til budgetforhandlingerne med anbefaling. Sagsfremstilling: Pr. 1. januar 2011 lukkede aktivitetscentre på Frøavlen, Sygekassens Hjem, Ollerup og Gudme. Lukningen betød, at de daværende daggæster fra ældreboliger og fritvalgsområdet blev tilbudt at komme i de resterende 8 aktivitetscentre. Beboere i pleje- og demensboliger kan ikke længere visiteres til dagcentre. Aktivitetscentrene fik samtidig harmoniseret deres serviceniveau således at normeringen blev reduceret og harmoniseret i de tilbageblevne centre. Der er på alle plejecentre lavet forskellige tiltag, der i videst mulig omfang tilgodeser beboernes behov for og ønsker om aktivitet. Nogle beboere på pleje- og demensboliger har imidlertid særlige behov for og ønsker om at kunne visiteres til aktivitetscentre. Da de nuværende aktivitetscentre fysisk har kapacitet til at rumme flere daggæster, vil det være muligt at imødekomme disse ønsker. Det er mulighed for at visitere borgerne efter a) deres ønske, dvs. til de antal dage og de aktivitetscenter de ønsker eller b) kapacitet, dvs. borgerne kommer ikke automatisk i det aktivitetscenter de ønsker eller i det antal dage Borgere fra pleje- og demensboliger har ofte øget behov for hjælp til hverdagsfunktioner såsom forflytninger, toiletbesøg, spisning og almindelig samvær med andre.

17 Socialudvalget Indtil 2011 var der dagligt ca. 75 beboere fra pleje- og demensboliger i aktivitetscentrene. Det vurderes, at 50 borgere ud af de 75 vil benytte sig af kørsel såfremt de har adgang til at blive visiteret til aktivitetscenter. En visitering af borgere fra pleje- og demensboliger vil således kræve ekstra personale og kørselsressourcer. Hvor meget afhænger af valget af visiteringsmodel. Påvirkning på andre områder: Økonomi/Afledt drift: Model 1: Visitering efter kapacitet (lavere serviceniveau): Der antages, at de 50 borgere vil benytte sig af kørsel i gennemsnit 2 dage om ugen, hvilket svarer til ekstra kørselsressourcer på til kr./året. Der vil være behov for ekstra 20 timer/ugen pr. aktivitetscenter, svarende til kr./året. Det vurderes ikke at kræve ekstra driftsudgifter. I alt kr./året. Model 2: Visitering efter ønske: Der antages, at de 50 borgere vil benytte sig af kørsel i gennemsnit 3 dage om ugen, hvilket svarer til ekstra kørselsressourcer på til kr./året. Der vil være behov for 1 ekstra aktivitetsmedarbejder på 30 timer/ugen pr. aktivitetscenter, svarende til kr./året. Det vurderes ikke at kræve ekstra driftsudgifter. I alt kr./året. Bemærkning: Socialudvalget drøftede temaet på møde den 5. marts 2012, og besluttede at fremsende forslagene til 2013 budgetforhandlingerne med anbefaling.

18 Socialudvalget Videreførelse af privat initiativ i Sygekassens Hjem kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Videreførelse af det private initiativ til cafeteria og aktivitetscenter i Sygekassens Hjem med kommunalt tilskud. Socialudvalget besluttede den 5. marts 2012, at fremsende temaet til budgetforhandlinger med anbefaling. Et mindretal tog forbehold. Sagsfremstilling: I forbindelse med budget 2011 blev det besluttet, at lukke aktivitetscenter på Sygekassens Hjem (SKH). Desuden blev det besluttet, at harmonisere madtilbuddet i kommunens resterende aktivitetscentre, hvilket reelt betød, at cafeteriaet i SKH blev lukket. En støtteforening har imidlertid indsamlet 1,3 mio. kr. til at videreføre aktivitetscenter og cafeteriaet i 2011 og Støtteforeningen har fremsendt ønske om kommunalt tilskud til at videreføre aktivitetscenter og cafeteria. I forligsteksten for budget 2012 står der, at Socialudvalget undersøger, om der kan skabes rammer for videreførelse af det frivillige initiativ i Sygekassens Hjem. Såfremt der vurderes behov for at tilføre ressourcer inden budgetlægningen for 2013 sker det inden for udvalgets ramme og sagen indgår efterfølgende i budgetlægningen for Det private aktivitetscenter på SKH er velbesøgt og er til stor glæde for mange beboere på SKH og i nærområdet. Der er mange ældreboliger i området omkring SKH i forhold til andre steder (28 på SKH og 67 i Wandallshaven). Ældreboligborgerne er typisk borgere, der kan fragte sig selv frem og tilbage, og de vil have glæde af at kunne komme i et aktivitetscenter, når det passer ind i deres hverdag. Desuden er normeringen i dagcentre 1/3 af normeringen i en plejebolig, hvilket sætter sin naturlige begrænsning på, de muligheder plejepersonalet har for at lave aktiviteter i ældreboliger. Aktivitetscenter er med til at skabe et netværk blandt borgere, og benyttes også om aftenen og weekender, når aktivitetscentrene er lukket, hvilket højner borgernes livskvalitet.

19 Socialudvalget Påvirkning på andre områder: Videreførelse af aktivitetscenter på SKH vil almindeligvis aflaste de kommunale aktivitetscentre. Dog bemærkes, at det vil være muligt at give beboerne på SKH et tilbud om at komme på et af kommunens øvrige aktivitetscentre inden for de eksisterende ramme på ældreområdet. Økonomi/Afledt drift: kr. om året fra 2014 og frem. Delvis finansiering i 2013 på kr., da der er midler tilbage under støtteforeningen. Bemærkning: Socialudvalget drøftede temaet den 5. marts 2012, og besluttede at fremsende temaet til 2013 budgetforhandlingerne med anbefaling. Et mindretal tog forbehold.

20 Socialudvalget Opsøgende tandpleje til særligt udsatte borgere kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Etablering af et opsøgende tandplejetilbud for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. I satspuljeaftalen er der afsat 16 mio. kr. til opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere. Nedenstående projektbeskrivelse er fremsendt til Sundhedsministeriet m.h.b. på ekstern finansiering. Administrationen forventer svar fra Sundhedsmisteriet i løbet af maj måned. Sagsfremstilling: 1. Baggrund Socialt udsatte borgere har generelt en ringere almen sundhedstilstand end den øvrige befolkning. Et liv med psykiske problemer, misbrug, ustabil boligsituation og begrænsede økonomisk råderum medfører for mange socialt udsatte borgere en dårligere sundhedstilstand. Flere studier, bl.a. SUSY Udsat peger på en række forskelle i sygdomsmønstre mellem socialt udsatte og den øvrige, danske befolkning, f.eks. dårligere psykisk sundhed og flere samtidigt tilstedeværende sygdomme/helbredsproblemer blandt de socialt udsatte grupper. Herudover tyder studier på, at en række barrierer kendetegner adgangen til og mødet med sundhedsvæsenet. Et af de helt centrale temaer i socialt udsattes sundhedstilstand er en dårlig tandsundhed. Dårlig tandsundhed kan medføre både sundhedsmæssige, sociale og personlige problemer. Svendborg Kommune har skønsmæssigt særligt socialt udsatte borgere med dårlig tandsundhed, der 1) ikke er i omsorgstandplejens og specialtandplejens målgrupper 2) samtidig ikke kan gøre brug af det ordinære tilbud om voksentandpleje hos privatpraktiserende tandlæger. 2. Mål og delmål Projektet har overordnet 4 målsætninger i forhold til særligt socialt udsatte: At forbedre tandsundheden At forbedre sundheds- og ernæringstilstanden Forbedre den enkeltes livskvalitet Modvirke stigmatisering og eksklusion af særligt socialt udsatte borgere

21 Socialudvalget De opstillede mål, skal opfyldes via nedenstående delmål. Delmålene danner udgangspunkt for indsatsen på individ- og projektniveau. Delmålene rummer derfor både forventninger til resultater og effekter af indsatsen. Delmål 1) Eliminering af smertevoldende tilstande i mundhulen som er umiddelbart funktionsbegrænsende. Det vil umiddelbart styrke den enkeltes livskvalitet og funktionsniveau. 2) Eliminering af sygdomstilstande i mundhulen. Ubehandlede betændelsesfoci i mundhulen kan forårsage systemiske sygdomme i hjerte, lunger m.m. Det vil umiddelbart forbedre den enkeltes sundhedstilstand. 3) Funktionel rehabilitering af tandsættet. Det vil sige protetisk tanderstatning med henblik på at opnå en forbedret tyggefunktion, og deraf forbedret ernæringstilstand. 4) Psykosocial rehabilitering af tandsæt. Etablering af et visuelt mere normalt tandsæt vil modvirke stigmatisering og eksklusion pga. tandstatus 5) Etablering af hensigtsmæssig tandplejeadfærd i målgruppen. Det forventes, at en mindre del af målgruppen med tiden vil kunne overgå til almindeligt tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæge. 3. Målgruppe Tandpleje for særligt socialt udsatte er møntet på personer med en dårlig tandstatus, som i dag ikke er omfattet af tilbud om specialtandpleje som samtidig ikke kan gøre brug af normaltilbuddet i forhold til tandpleje grundet sociale forhold For at komme i betragtning til tandpleje for særligt socialt udsatte skal ens livssituation være præget af udsathed i forhold til flere af nedenstående samtidigt tilstedeværende forhold: Længerevarende misbrug af rusmidler Periodevis hjemløshed eller stor ustabilitet i forhold til boligforhold Svag tilknytning til arbejdsmarkedet Væsentlige psykiske problemstillinger f.eks. mere alvorlige personlighedsforstyrrelser Betydeligt nedsatte sociale kompetencer eller mangel på mentalt overskud, der medfører manglende mulighed for at benytte ordinært tilbud om tandbehandling Det vil altid bero på en individuel vurdering af ovenstående forhold, om man er omfattet af tilbud om tandpleje for særligt socialt udsatte. Henvisning/indstilling Behandlingscenter Svendborg Behandlingscenter Svendborg kan henvise til tandpleje for socialt udsatte. Henvisning

22 Socialudvalget forudsætter vurdering af behandlingsansvarlig læge samt en screening udført af personale fra den kommunale tandpleje. Forsorgscenter Sydfyn Forsorgscenter Sydfyn kan efter individuel vurdering og screening udført af personale fra den kommunale tandpleje henvise til tandpleje for særligt socialt udsatte. Socialpsykiatri Socialpsykiatrien kan efter individuel vurdering samt screening udført af personale fra den kommunale tandpleje henvise til tandpleje for særligt socialt udsatte. Kirkens Korshærs Varmestue Kirkens Korshærs værested kan efter vurdering af den kommunale tandpleje indstille borgere til visitation til tandpleje til socialt udsatte. Visitation Visitation til Tandpleje for socialt udsatte udføres af et visitationsudvalg bestående af Overtandlæge /souschef for den kommunale tandpleje Afdelingsleder for Behandlingscenter Svendborg, Voksenafdelingen og afdelingsleder for Forsorgscenter Sydfyn 4. Organisatoriske forhold Projektet forankres i den kommunale tandpleje, under ledelse af overtandlæge Eva Hasholt. I 2011 flyttede Tandplejen ind i nyopførte lokaler på Svendborg Havn. Faciliteterne på havnen sikrer en let tilgængelighed for målgruppen. I forbindelse med opførelsen af lokalerne på havnen er der etableret særligt indrettede lokaler til omsorgs- og specialtandplejen, og der er mulighed for at tilbyde behandling i generel anæstesi. Faciliteter som er ideelle til nærværende projekt. Svendborg Kommune har pr hjemtaget opgaven med specialtandpleje fra Odense Kommune. Ligeledes har Tandplejens personale erfaring fra omsorgs- og specialtandplejen. Tandplejen råder således over de relevante kompetencer og faciliteter til projektet. Tilbuddet om tandpleje til særligt socialt udsatte vil blive etableret i et tæt samarbejde mellem den kommunale tandpleje og Center for Rusmidler og Forsorg. Centret rummer behandlingstilbud til stof- og alkoholmisbrugere, botilbud til hjemløse (forsorgshjem) samt en række væresteder og opsøgende/udgående medarbejdere efter servicelovens 85 og 99. Dette gælder både i relation til den opsøgende dimension i tilbuddet som i forhold til at oplyse, understøtte, ledsage og medvirke til fastholdelse brugere i det nye tilbud om tandpleje. Her vil tilbuddet udbygge de gode samarbejdsrelationer, der allerede eksisterer i forhold til brugere i målgruppen for specialtandpleje.

23 Socialudvalget 5. Indhold i tilbuddet Nærværende projekt består af to elementer: A) Opsøgende og oplysende tilbud B) Tilbud om tandbehandling Tilbuddets målgruppe vil typisk være brugere af kommunens behandlingstilbud, væresteder eller hjemløsetilbud. Forsorgscenter Sydfyn, Behandlingscenter Svendborg og Kirkens Korshær vil derfor naturligt være vigtige samarbejdspartnere i projektet. A. Opsøgende og oplysende tilbud Der etableres et opsøgende og oplysende tandplejetilbud. Den opsøgende virksomhed varetages af to medarbejdere fra den kommunale tandpleje. Formålet med den opsøgende virksomhed er, at 1) bevidstgøre brugerne om deres kompetence til at påvirke egen tandsundhed, 2) screening ved hjælp af mobilt udstyr 3) yde generel oplysning til målgruppen og personalet der arbejder steder hvor målgruppen færdes. B. Tilbud om tandbehandling Efter visitation tilbydes behandling i den kommunale tandpleje. Her indgår både omsorgs- og specialtandplejen, og der er mulighed for at tilbyde behandling i generel anæstesi. Der vil blive opkrævet en maksimal egenbetaling for behandlingen på samme niveau, som egenbetaling i forhold til tilbud om specialtandpleje. Dette beløb er i 2012 kr Det formodes at der ved projektets start vil være et ophobet tandbehandlingsbehov, hvorfor projektet opdeles projektet i to faser: Fase 1- Eliminering af smertevoldende tilstande og sygdomstilstande i mundhulen (delmål 1 og 2) Målgruppens saneres for smertegivende og sygdomsfremkaldende tilstande i mundhulen. Det må forventes, at en del af målgruppen herefter ikke ønsker yderligere behandling. De som ønsker at fortsætte i et mere regelmæssigt tilbud, vil få tilbudt dette. Fase 2 - Funktionel og psykosocial rehabilitering (delmål 3 og 4) Der vil indgå tilbud om nødvendige protetiske erstatninger for tandtab, for at etablere god tyggefunktion og acceptabel æstetik. Her ud over tilbydes regelmæssige undersøgelser, tandrensning og behandling for at fastholde god tandsundhed. 6. Projektevaluering Med henblik på at dokumentere målopfyldelse foretages såvel en procesevaluering for projektet som helhed som en effektmåling for den enkelte deltager i projektet. Procesevaluering Der foretages kvantitative registreringer på projektniveau. Følgende registreringer foretages: Antal deltagere i den opsøgende og oplysende indsats Antal brugere som tilbydes screening Antal brugere som screenes Antal brugere som modtager tilbud om behandling

24 Socialudvalget Antal brugere som får gennemført den planlagte behandling Antal behandlinger Hvordan målindplacering fordeler sig blandt deltagerne Antal udslusninger til privatpraktiserende tandlæger Antal behandlinger i narkose Brugerevaluering af den opsøgende oplysende indsats Logbog mhp. at dokumentere aktiviteter og eventuelle afvigelser Data vedrørende procesevaluering indhentes årligt og ved projektets afslutning. Individniveau På individplan registreres følgende ved baseline, ved afslutning af behandling og om muligt, hvert år de følgende år i projektets løbetid: 1. Tandstatus antal tænder antal tænder med karies, antal radices og antal tænder med løsning 3 grad. 2. Angivelse af mål for behandling jf. afsnit om mål og delmål. 3. Hvorvidt den enkelte har gennemført den planlagte behandling. 4. Brugerens oplevelse af egen tandsundhed. Her bruges OHIP-14 rating scale (Oral Health Impact Profile). OHIP-14 er et internationalt accepteret og valideret spørgeskema, hvor man måler den oplevede sundhedstilstand i mundhulen og dennes indflydelse på livskvalitet. Spørgeskemaet har forskellige dimensioner, der dækker de opstillede delmål for den enkelte deltager. Tandsundhedsdata og OHIP-14 registreres ved brugernes besøg i tandplejen. 7. Rapportering Rapportering af projektets resultater sker dels gennem procesevalueringen, beskrivelse fra logbog om forløb og afvigelser og ved fokusgruppeinterview med personale og brugere ved projektafslutning. Derudover sker en sammenligning af OHIP-14 scores for brugerne i projektet ved baseline og senere ved sammenligning af OHIP-14 scores for brugere før og efter intervention, mhp. at konstatere hvorvidt der er sket en forbedring af den oplevede sundhedstilstand i mundhulen. Der vil tillige ske en dataanalyse hvor de øvrige variabler inddrages mhp. at identificere forhold som kan forklare forbedringer, og i hvilke domæner der sker forbedringer. Dataanalyse sker ved hjælp af non-parametrisk statistik og SPSS. Der vil blive indgået aftale med overtandlæge, lektor, ph.d. Børge Hede, afdelingen for samfundsodontologi Københavns Universitet og Voksentandplejen i København Kommune om at være konsulent på projektet. Børge Hede vil bistå med udformning af registreringsblanketter, spørgeskemaer, fokusgruppeinterviews, databehandling, analyse samt rapportering. Påvirkning på andre områder: Såfremt temaet involverer andre udvalg anføres dette, herunder om udvalget er orienteret herom.

25 Socialudvalget Økonomi/Afledt drift: Såfremt aktiviteten kræver anlægsinvesteringer anføres dette. Er der tale om et anlægstema anføres eventuelle afledte driftsudgifter.

26 Socialudvalget Sundhedsinitiativer målrettet socialt udsatte borgere kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Etablering af sundhedsinitiativer for socialt udsatte borgere i form af ombytning af brugte sprøjter og et opsøgende sundhedstilbud. Sagsfremstilling: Socialudvalget har i 2012 sat fokus på sundhed på udsatteområdet. I den forbindelse har der bl.a. været afholdt borgermøde hvor politikere, udsatteråd og brugere har debatteret området. På baggrund af borgermødet og udvalgets drøftelser anbefales etableret to sundhedsinitiativer målrettet socialt udsatte borgere: Gratis ombytning af sprøjter Opsøgende sundhedstilbud Gratis ombytning af sprøjter På det afholdte borgermøde udtrykt brugerne ønske om mulighed for gratis ombytning af brugte sprøjter. Således, at aktive misbrugere kan få byttet deres brugte sprøjter til nye sterile sprøjter. En ordning, som kendt fra andre byer. I dag er borgere med aktivt misbrug henvist til at købe sprøjter m.m. på apotekerne i byen. Udgifterne til spøjter gør, at der er risiko for, at borgere med misbrug af økonomiske årsager genanvender eller deler sprøjter. Genbrug af sprøjter blandt borgere med intravenøst misbrug medfører sundhedsmæssige risici for brugerne. Risici består bl.a. i form af alvorlige betændelsestilstande og infektioner (bl.a. hepatitis C og HIV). Der er således et sundhedsmæssigt og skadesreducerende perspektiv i at etablere en gratis ombytningsordning af sprøjter for borgere med misbrug. Det anbefales derfor, at der fra januar 2013 etableres gratis ombytning af brugte sprøjter med sterile sprøjtesæt (sprøjte, vat, sprit og sterilt vand). Målgruppe Det vurderes, at der maksimalt er 75 borgere, som i løbet af året vil benytte sig af tilbuddet. Størstedelen vil være i aldersgruppen år. Det er borgere, der har haft et mangeårigt misbrug, og som enten er på pension eller kontanthjælp.

27 Socialudvalget Model Med inspiration fra det tilsvarende tilbud i Odense Kommune etableres en model med ombytning af sprøjtesæt på det kommunale værested Stenbruddet. Påvirkning på andre områder: Kommunens apotekere har udtalt sig positivt i forhold til etablering af en kommunal ombytningsordning. Økonomi/Afledt drift: Ordningen vil forventeligt beløbe sig til kr. årligt. Sundhedstilbud til udsatte Der etableres et sundhedstilbud i form af en geografisk fleksibel og opsøgende sundhedsfunktion målrettet socialt udsatte borgere i Svendborg, der ikke er i stand til at gøre brug af almindelige, generelle sundhedstilbud. Indhold Sundhedstilbuddet til udsatte udføres af en sygeplejerske, der tilbyder undersøgelse og udførelse af mindre behandlinger opmærksomhed på borgernes almene sundhedstilstand motivation og brobygning til behandling i sundhedssystemet, misbrugsbehandling mv. Omfang Der ansættes en sygeplejerske 20 timer pr. uge til varetagelse af funktionen. Sygeplejersken indgår i et tæt fagligt netværk med øvrige sundhedsfaglige medarbejdere på behandlingsområdet i Center for Rusmidler og Forsorg, herunder læge og sygeplejersker m.fl. Model Sundhedstilbuddet tilbydes borgerne i form af både en opsøgende og en geografisk fast funktion. Sygeplejersken har udgangspunkt i det kommunale værested Stenbruddet i forbindelse med Forsorgscenter Sydfyn. Tilbuddet vil blive ydet ved opsøgende arbejde på lokaliteter i byrummet, hvor udsatte samles fast træffetid i det kommunale værested Stenbruddet, Vestergade samt fast tilstedeværelse i private tilbud drevet af organisationer og foreninger i Svendborg Påvirkning på andre områder: Ingen. Økonomi/Afledt drift: Tilbuddet kan etableres for kr. årligt.

28 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Forsøgsprojekt i 2013: Forebyggende indsats på det aktivitetsbestemte medfinansierings område kr Drift Anlæg Finansiering I alt Resume: Den demografiske udvikling og det stigende antal kronikere vil i fremtiden lægge stigende pres på udgifterne i sundhedsvæsnet. Sammenholdt med den aktuelle økonomiske situation med nulvækst og finanskrise, bliver det vanskeligere og vanskeligere at imødegå udgiftsstigninger i samme omfang som hidtil. Desuden er der et ønske om at give borgeren et sundere og længere liv. Kommuneaftalen peger på, at finansieringsomlægning af sundhedsområdet kan øge kommunernes tilskyndelse til at effektiviser pleje- og forebyggelsesindsatsen. En øget indsats inden for f.eks. ældreplejen formodes at kunne reducere kommunens udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering. Det er antagelsen, at en prioritering af ressourcer til forebyggelse indenfor f.eks. ældreplejen sandsynligvis vil medføre reduceret udgift til den aktivitetsbestemte medfinansiering. Sagsfremstilling: Det danske sundhedsvæsen gennemgår i disse år markante ændringer. Sygehusene specialiseres og samles på større og færre enheder. Samtidig falder indlæggelsestiderne. Der er således en opgaveglidning - og dermed udgiftsglidning - fra regionerne til kommunerne. Fra 2012 er kommunernes aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter omlagt på en sådan måde, at det tidligere grundbidrag pr. indbygger falder bort og erstattes af en 60 pct. udvidelse af den aktivitetsbestemte andel. På landsplan udgør den aktivitetsbestemte medfinansiering i 2012 herefter 18,9 mia. kr. Svendborg Kommunes andel udgør 208,2 mio. kr. Økonomien på sundhedsområdet er således af en betydelig størrelse og dermed et centralt tema. Fra KL s side er der peget på, at kommunerne bør iværksætte forebyggende indsatser med henblik på at reducere udgifterne på det aktivitetsbestemte område. Der forslås, at den sandsynlige gevinst ved forebyggelse forlods investeres i konkrete indsatser. Antagelsen er, at ved at styrke fokus på den rehabiliterende og forebyggende indsats på tværs af de kommunale politikområder, vil det i højere grad være muligt at imødegå det stigende udgiftspres og bedre sikre mest sundhed for pengene. Der skal understreges, at det aktivitetsbestemte område ikke er direkte styrbart for kommunerne, da udgifterne i høj grad styres af regionerne. Det nuværende kollektive

29 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget aftalesystem mellem regeringen, regioner og kommuner synes at være en udgiftsdrivende konstruktion, hvor kommunerne ikke nødvendigvis får fuld økonomisk fordel af den forebyggende indsats. Regionerne kan erstatte vigende indtægter ved at tilbyde andre sundhedsydelser. En lokal analyse viser imidlertid, at ca. 80% af en vellykket kommunal indsats vil sandsynligvis ende på den økonomiske bundlinie. En ledig seng på sygehuset vil nok blive belagt, men ikke nødvendigvis med Svendborg borgere. Området er med andre ord påvirkeligt. Styringen vanskeliggøres endvidere af begrænsede styringsredskaber. Det nuværende datagrundlag er mangelfuldt, hvilket vanskeliggør indsamling af viden om effekten af indsatserne. En forudsætning for styringen, er systematisk vidensopsamling, der sikrer den nødvendige viden om hvilke indsatser der er virkningsfulde. Det kræver bl.a. en styrkelse af aktivitetsregistreringen i regionen, så kommunerne har adgang til korrekte og rettidige registreringer. På trods af ovenstående usikkerheder, kan det ikke udelukkes, at en forebyggende indsats vil resultere i reducerede udgifter på det aktivitetsbestemte område. Påvirkning på andre områder: Der vil i løbet af efteråret 2012 blive udarbejdet konkrete forebyggende indsatsområder på baggrund af lokale behov og prioriteringer med henblik på opstart januar Desuden skal indsatserne baseres på initiativer med så stor evidens for effekt som muligt - og skal efter behov fokusere på såvel den langsigtede forebyggelse som den kortsigtede. Økonomi/Afledt drift: Der foreslås, at der i budgettet for 2013 afsættes en ramme på 2,0 mio. kr. til investering i konkrete forebyggende indsatser. Rammen finansieres ved en tilsvarende reduktion af budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering bliver et såkaldt forsøgsår, hvor eventuelt regnskabsafvigelse overføres efter gældende regler. I forbindelse med regnskabs-aflæggelsen analyseres effekten af den forebyggende indsats, og udvalget friholdes for risikoen ved den regionale restafregning og regionale overskridelse af de aftalemæssige. Der tages herefter politisk stilling til regnskabet for De eksisterende regnskabsregler på området indebærer, at der ikke er overførselsadgang på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Dette kan overvejes ændret, så der bliver regnskabsmæssig konsistens i forhold til de områder, hvortil der er omplaceret til finansiering af forøget pleje- og forebyggelsesindsats.