Faglighed. Vibeke Hetmar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faglighed. Vibeke Hetmar"

Transkript

1 Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt på tværs af og internt i domænerne at etablere en enighed om hvad det er der kalder på styrkelse, men præciseringer ville gøre det muligt at vide hvad der i det hele taget tales om. Hvad siger du, Leif? Jeg har ikke rigtig fundet ud af genren endnu, for jeg synes det er en meget svær genre. Det er sådan noget social selvom jeg ved ikke men der er mange miljøbeskrivelser i og sådan noget, men ikke så mange personbeskrivelser jo, der er lidt det er mere sådan at man kan se på dem som snakker med hinanden. Men er det ikke også nogen gode indirekte personbeskrivelser? Jo, det er det faktisk. Skal vi sige at vi nu snakker lidt om miljøerne? Jo, det er sådan nærmest om sommeren, kan man sige. Der er mange blade på træerne de er grønne der er mange fugle og sådan noget. Der er også beskrevet meget om søen og det der ligger på den ene side og den anden side af søen. Hvem kan se det? Det er forfattersynsvinkel eller sådan noget. Det er forfatteren der fortæller om det. Det er ikke set fra en enkelt person. Så, nu har du styr på synsvinklen. Ja. Der kommunikeres om skønlitteratur i mange forskellige domæner: i hverdagslivet fx hen over spisebordet eller i læsegrupper, i forskningsmiljøer, i anmelderkredse, på forfatterskoler og andre undervisningsinstitutioner. Jeg går imidlertid ud fra at det KvaN 96/2013 7

2 ikke er nødvendigt at oplyse om fra hvilket domæne det indledende eksempel er hentet. Det giver vist sig selv. Det skal så tilføjes at Leif gik i 9. klasse da ordvekslingen mellem ham og hans lærer fandt sted, og at det de snakker om, er en novelle som Leif har læst, og som han nu skal i gang med at fortolke skriftligt. Eksemplet skal tjene som afsæt for en række overvejelser over betegnelsen faglighed og over de mange udsagn i dagens skoledebatter om at fagligheden skal styrkes. I ental bestemt form. Der er tilsyneladende en udbredt enighed om at den bør styrkes, men samtidig anvendes betegnelsen så bredt at det ofte er uklart hvad den egentlig henviser til, og derfor bliver man sjældent klogere på hvad det så præcist er der skal styrkes. Det følgende er mit bidrag til en afklaring af hvad betegnelsen faglighed kunne henvise til. Bidraget er forankret i et perspektiv hvormed faglighed først og fremmest forstås som nogle måder at gøre fag på. Det betyder at de aktiviteter og de kommunikationsformer der udfolder sig inden for rammerne af et fag, ses som en integreret del af det faglige. Det betyder så også at faglighed set med dette perspektiv må opfattes som andet og mere end det der er nedfældet i fagbeskrivelser og bekendtgørelser. Fag omfatter her enten videnskabsfag, professionsfag eller undervisningsfag, og jeg gør en dyd ud af at skelne skarpt imellem dem. I den sammenhæng er domæne et centralt begreb. Et domæne er en social gruppering hvor medlemmerne deler en lang række måder at være i verden på, dvs. måder at gøre på, at kommunikere på, og herigennem genkender de hinanden som det James Paul Gee kalder doing being some identity (Gee 2001, s. 27). Genkendelse er vigtig set med dette perspektiv hvor faglighed forstås som det at gøre noget på en sådan måde at man bliver genkendt som fuldgyldigt medlem i et domæne der forstår sig selv som fagligt. 8

3 Tre domæner i spil I det indledende eksempel formulerer Leifs lærer nogle spørgsmål der skal hjælpe ham til at få styr på den novelle som han har læst og nu skal til at skrive om. Som fælles reference har læreren introduceret en analysemodel der samtidig udtrykker hendes forventning om at Leif strukturerer sin tekst ud fra en række overskrifter: genre fortællerforhold miljøkarakteristik personkarakteristik osv. Der er i hvert fald tre domæner i spil i eksemplet. Det ene er skolen, det andet er videnskabsfaget litteratur, og det tredje er det eller de hverdagsdomæner som Leif færdes i. Da jeg har fulgt Leif og hans klasse gennem længere tid, ved jeg at man i hans hverdagsdomæner ikke vil kunne genkendes som en skønlitterær fortolker, for her er det andre typer identiteter der genkendes som meningsfulde. Derfor har Leif ikke mange erfaringer der kan hjælpe ham til at genkende den faglighed som læreren henviser til. Læreren på sin side trækker på den viden og de erfaringer hun har opbygget gennem sin uddannelse og sit virke som lærer. Hun har dansk som linjefag og kender til en række af de komponenter der hører til en klassisk litterær fortolkning. Hun er samtidig opmærksom på at Leif ikke er den skarpeste litteraturfortolker i skuffen, og har derfor fundet en analysemodel frem for at inspirere ham til at få skrevet sin tekst. Men gennem analysemodellen og lærerens spørgsmål bringes de litteraturfagligt genkendelige komponenter som genre, fortællerforhold og karakteristikker ind i undervisningen på en måde som ikke er genkendelig inden for andre litteraturfaglige domæner. Den faglighed der er genkendelig i de domæner som undervisningen henter sit stof fra, mister så at sige pusten på vejen til skolefaget og vil derfor ikke længere kunne genkendes som faglighed inden for disse domæner. Til gengæld er ordvekslingen umiddelbart genkendelig som en form for gøren fag inden for det tredje domæne der er i spil, nemlig skolen. Set herfra er det et eksempel på en litteraturundervisning der er tilrettelagt med henblik på at opfylde trin- og 9

4 slutmål. Af disse mål fremgår det at eleverne skal kunne fortolke og perspektivere litterære tekster og i den forbindelse trække på en viden om de komponenter som Leif blev præsenteret for gennem analysemodellen. Også kommunikationsformen er genkendelig inden for skolen: en lærer der stiller spørgsmål, en elev der svarer, læreren der evaluerer elevens svar. Jeg er opmærksom på at den måde at gøre litteraturundervisning på som kommer til udtryk i eksemplet, hverken yder denne lærer eller en stor del af litteraturundervisningen i grundskolen retfærdighed. Der er tale om et ganske lille uddrag som er hevet ud af sin kontekst. Eksemplet er da heller ikke valgt for at vise noget som helst om denne konkrete lærer eller denne konkrete elev. Det er valgt fordi det på ganske lille plads tydeligt demonstrerer en kommunikationsform der umiddelbart genkendes som en almindelig måde at gøre fag på i grundskolen: Lærere stiller spørgsmål, åbne eller lukkede, og elever responderer. Den analysemodel læreren i eksemplet benytter sig af, betragtes ganske givet af mange som outdated, men så er den mange steder blevet afløst af andre tilsvarende spørgsmål fra andre undervisningsmaterialer. Kommunikationsformer og positioneringer Det at gøre fag handler i høj grad om kommunikationsformer og positioneringer. Kommunikation inden for institutionaliserede domæner er kendetegnet ved at nogle kommunikationsformer dominerer mens andre mere eller mindre udgrænses. Vil man genkendes som fuldgyldigt medlem i et domæne, må man anvende de kommunikationsformer som hører sig til inden for domænet. Til forskellige kommunikationsformer hører forskellige muligheder for positionering. Man bliver positioneret, og man positionerer samtidig andre. For eksempel forudsætter en velfungerede forelæsning på en læreanstalt at forelæseren positionerer sig som selvstændig formidler af et relevant indhold, og at tilhørerne positionerer sig som et lydhørt gerne kritisk lyttende publikum. 10

5 I professionelle, litterært fortolkende domæner forudsætter den faglige kommunikation at man som deltager positionerer sig som en selvstændigt tænkende, engageret og vidende læser og formidler. Samtidig må man respektere at andre positionerer sig på samme måde. Den ideelle faglige kommunikation inden for disse domæner kan således karakteriseres ved at deltagerne veksler mellem at positionere sig selvstændigt og at give plads til at andre kan gøre det samme. Set med dette perspektiv handler faglighed også om samspillet mellem de positioneringsmuligheder der er tilgængelige inden for et givet domæne, og den måde hvorpå man som individ genkender og forholder sig til dem. De kommunikationsformer der ofte anvendes i skolen, afspejler en anden tilgang til det at gøre fag. Det er en tilgang som spejler det grundlæggende lærer-elevforhold, og som for eksempel kommer til udtryk i det indledende eksempel. Leif får gennem lærerens spørgsmål tilbudt en position som eleven der må forsøge at besvare lærerens spørgsmål så tilfredsstillende som muligt. Og Leif gør hvad han kan for at positionere sig i overensstemmelse hermed. Prisen er at hans læsning og forståelse af novellen underlægges de spørgsmål læreren stiller. Faglighed i undervisningen Inden for den danske litteraturpædagogik var det op gennem 1990 erne et centralt spørgsmål i hvilket omfang undervisningen skal give plads til elevernes læsninger og fortolkninger. Birte Sørensen var en af dem der tog spørgsmålet op i Litteratur forståelse og fortolkning fra 2001 hvor hun så tilbage på de dominerende litteraturpædagogiske perspektiver i den forudgående periode og samtidig tog et skridt hen imod et opgør med den litteraturundervisning der i høj grad byggede på meddigtning og på elevernes forståelser og fortolkninger. Hun stiller i den forbindelse følgende spørgsmål: I hvor høj grad er det muligt at lade det være elevernes opmærksomhedsfelter og spor, der styrer arbejdet, og i hvor 11

6 høj grad bør også læreren bidrage med spørgsmål til teksten? (Sørensen 2001, s. 278) Hun rejser spørgsmålet fordi hun på baggrund af sin forskning konkluderer at ulempen, som hun kalder det, ved at det alene er elevernes læsninger der styrer arbejdet, er at eleverne risikerer at forblive på et overfladisk tekstniveau og dermed ikke udnytter det meningspotentiale, læreren mener er i teksten (Sørensen 2001, s. 279). Lærerens faglige viden skal mere i spil, og læreren må overveje hvordan hun kan styre samtalen i klasserummet uden at overtage den. Hermed placerer Birte Sørensen sig på linje med en gennemgående tendens i dansk og skandinavisk litteraturpædagogik efter årtusindskiftet. For Birte Sørensen handler det om faglighed. Det er faglighedens manifestation i klasserummet hun har i tankerne når hun argumenterer for at læreren skal bidrage med spørgsmål til teksten. Dermed bliver hun eksponent for én opfattelse af hvad det vil sige at styrke fagligheden i undervisningen, idet begrebet faglighed i denne sammenhæng henviser til lærerens viden om og fortolkning af de litterære tekster som den kommer til udtryk i rummet, typisk gennem de spørgsmål læreren stiller eleverne. Da en sådan kommunikationsform imidlertid ikke genfindes i de litteraturfaglige domæner uden for undervisningssystemet, foreslår jeg at den betegnes undervisningsfaglighed eller når den udfolder sig i grundskolen som skolefaglighed. Jeg foreslår betegnelsen fordi kommunikationsformen lærerspørgsmålelevresponser forudsætter positioneringsmønstret lærer-elev der kun giver mening i en undervisningssituation. En styrkelse af denne form for gøren fag vil så kunne omfatte en raffinering og kvalificering af de spørgsmål der stilles i undervisningen, en styrkelse af klasseledelsen og en kvalificering af den måde hvorpå undervisningsdifferentiering varetages i de konkrete undervisningssituationer. Det er imidlertid også muligt at tænke faglighed i undervisningen på en anden måde, nemlig med afsæt i de måder hvorpå 12

7 fag gøres i domæner uden for skolen. Jeg vil illustrere denne mulighed med endnu et eksempel fra min empiri: Læreren i en 9. klasse har sat sig for at styrke elevernes gøren som litterære fortolkere. Hun indser at hun i flere år har undervist i de komponenter som indgår i en litterær fortolkning, uden at hun på nogen måde er tilfreds med resultatet. Hun beslutter sig derfor til at demonstrere hvordan en samlet fremstilling af en litterær fortolkning kan se ud på skrift, og i forbindelse med at klassen skal læse og gennemgå en novelle, sætter hun sig for at skrive en klassisk inspireret fortolkning. Da eleverne har læst novellen, deler hun sin fortolkning ud og beder dem skriftligt om at forholde sig til og kommentere den: Hvor er de enige i hendes læsning og forståelse, og hvor er de uenige? Og hvorfor? På den måde iscenesætter hun en gøren fag som i mere end én forstand henviser til en måde at gøre fag på inden for professionelle domæner uden for skolen: 1) Hun trækker på sin faglige viden i en metodisk og systematisk form, 2) hun positionerer sig som en selvstændigt tænkende, engageret og vidende læser og formidler, 3) hun lægger sin fortolkning frem som et åbent bud der står til diskussion, og 4) hun giver eleverne mulighed for at positionere sig som selvstændigt tænkende, engagerede og vidende sparringspartnere. Også dette eksempel handler om at manifestere faglighed i klasserummet. Gennem lærerens fortolkning fik eleverne lejlighed til at møde og deltage i en måde at gøre fag på som på flere punkter ville være genkendelig i professionelle domæner uden for skolen. Læreren bliver således eksponent for en anden tilgang til det at styrke fagligheden i undervisningen. Set med det perspektiv henviser betegnelsen faglighed til det at gøre fag i fagligt professionelle domæner uden for skolen. Og som en konsekvens heraf bliver en styrket faglighed inden for skolen til et spørgsmål om i hvilken udstrækning og på hvilke måder det 13

8 er muligt at mime kommunikationsformer der genkendes som fagligt relevante i domæner uden for skolen. Skolefaglighed i en bredere forstand Indtil nu har jeg kun trukket på eksempler fra litteraturundervisning der har haft til formål at styrke eleverne som litteraturlæsere og fortolkere i en mere klassisk forstand. Dermed har jeg forholdt mig til faglighed i en forholdsvis snæver forstand idet der udelukkende har været fokus på samspillet mellem et basisfag og et skolefag. Litteraturundervisningen har tjent som eksempel, men de overvejelser over forskellen på skolefaglighed og den måde hvorpå der gøres fag i professionelle domæner, har set med mit perspektiv også relevans for andre skolefag. I mit forskningsmiljø er vi da også optaget af samspillet mellem videnskabsdomæner, professionsdomæner, samfundsdomæner og hverdagsdomæner på den ene side og undervisningen i skolen på den anden side, og i et samarbejde mellem matematikdidaktikere, naturfagsdidaktikere og danskfagsdidaktikere har vi sat fokus på kommunikationsformer og processtyring i domæner uden for og inden for skolen. Udgangspunktet for dette samarbejde er en fælles opfattelse af at det er en opgave for grundskolen at udfordre eleverne til at forholde sig interesseret og undersøgende til det samfund de vokser op i, samtidig med at de udvikler sig som selvstændige, vidende og kompetente medmennesker. Som et bud på hvordan det kan gøres, arbejder vi med iscenesatte undervisningsforløb der på den ene eller anden måde mimer aktiviteter og kommunikationsformer i relevante domæner uden for skolen (Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar 2011; Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar 2012; Hanghøj 2012). Hvilke domæner der er relevante, afhænger af formålet med de konkrete undervisningsforløb. James Paul Gee, som er en af vores teoretiske inspiratorer, bruger metaforen landkort når han omtaler de mange forskellige måder at være i verden på knyttet til de enkelte domæner (Gee 2002). Hvert domæne udgør således et land på kortet. En af Gees pointer er at hvis man skal tilegne sig en viden, lære at læ- 14

9 se eller formulere sig om et sagsforhold eller udvikle de kompetencer der efterspørges i et givet samfund, må man være fortrolig med den måde hvorpå der vides, gøres, tænkes og erfares inden for det eller de domæner hvor den aktuelle viden, kommunikation eller kompetence anvendes og genkendes som meningsfuld. En central opgave for skolen er det derfor set med Gees optik at tilbyde eleverne et kendskab til de relevante lande på kortet et kendskab der erhverves ved doing being some identity der er genkendelig i de aktuelle domæner. På denne baggrund er det muligt at forestille sig at betegnelsen skolefaglighed får en bredere reference end det ovenfor nævnte skolefaglighedsbegreb. Man ville kunne definere skolefaglighed som en række af iscenesatte undervisningsforløb der blandt andet skulle være karakteriseret ved at forløbene har klare referencer til det eller de domæne(r) uden for skolen i forhold til hvilke forløbets mål og formål har relevans referencer som ikke bare drejer sig om indholdssiden, men som også drejer sig om at demonstrere og afprøve indholdsrelevante aktivitets- og kommunikationsformer at valg af emner, temaer, aktiviteter og kommunikationsformer afspejler en viden om samspillet mellem emne, tema, aktivitet og kommunikationsform i det eller de relevante domæne(r) at forløbene tilsammen giver eleverne mulighed for at lære relevante domæners måder at virke på, at prøve på egen krop og sjæl hvad det vil sige at positionere sig domænerelevant i forskellige sammenhænge, og at de dermed lægger op til en forståelse for at der tænkes, gøres og vides på forskellige måder i forskellige domæner med andre ord: at eleverne får et landkort at navigere ud fra. 15

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL

KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL Vibeke Hetmar NNMF5, Vasa 03.12.15 DEN ÅBNE SKOLE Børneteater ZEBU arrangerer workshops hvor en dukkefører demonstrerer hvordan man skaber liv i en hånddukke. http://www.zebu.nu/skole/scenekunst-i-den-aabne-skole/

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN

RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.

Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK De foreliggende vejledende sæt i matematik er gældende fra sommeren 2012 på matematik B og sommeren 2013 på matematik A. Der er en del ændringer i forhold

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13

Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Ele vh ån dbog - essa y 1

Ele vh ån dbog - essa y 1 Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest

Læs mere

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog

Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole

Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3.

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser

Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik

1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik 1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik s. 18-39 og s. 4-20 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne s. 4-6, 7, 9-10,

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV SIV Engelsk kursusanalyse foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV På hvilket

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at Side 1 Fra David Benners bog: At vandre sammen Om åndeligt venskab og åndelig Kære allesammen Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Evalueringsrapport Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation Efterår 2012

Evalueringsrapport Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation Efterår 2012 Evalueringsrapport, Psykologi, pædagogik og sundhedskom., 3sem., E2012 Studiemålene i faget: Faget omfatter introduktion til almen psykologi, sundhedspsykologi, pædagogik og sundhedskommunikation. Formålet

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING

REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING REPORTAGE FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLING PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013 Resultater for: René Svendsen Rapportspecifikationer Svarprocent Inviterede Gennemførte 100% 1 1 92% 12 11 100% 1 1-0 0 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere