Faglighed. Vibeke Hetmar
|
|
- Andrea Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt på tværs af og internt i domænerne at etablere en enighed om hvad det er der kalder på styrkelse, men præciseringer ville gøre det muligt at vide hvad der i det hele taget tales om. Hvad siger du, Leif? Jeg har ikke rigtig fundet ud af genren endnu, for jeg synes det er en meget svær genre. Det er sådan noget social selvom jeg ved ikke men der er mange miljøbeskrivelser i og sådan noget, men ikke så mange personbeskrivelser jo, der er lidt det er mere sådan at man kan se på dem som snakker med hinanden. Men er det ikke også nogen gode indirekte personbeskrivelser? Jo, det er det faktisk. Skal vi sige at vi nu snakker lidt om miljøerne? Jo, det er sådan nærmest om sommeren, kan man sige. Der er mange blade på træerne de er grønne der er mange fugle og sådan noget. Der er også beskrevet meget om søen og det der ligger på den ene side og den anden side af søen. Hvem kan se det? Det er forfattersynsvinkel eller sådan noget. Det er forfatteren der fortæller om det. Det er ikke set fra en enkelt person. Så, nu har du styr på synsvinklen. Ja. Der kommunikeres om skønlitteratur i mange forskellige domæner: i hverdagslivet fx hen over spisebordet eller i læsegrupper, i forskningsmiljøer, i anmelderkredse, på forfatterskoler og andre undervisningsinstitutioner. Jeg går imidlertid ud fra at det KvaN 96/2013 7
2 ikke er nødvendigt at oplyse om fra hvilket domæne det indledende eksempel er hentet. Det giver vist sig selv. Det skal så tilføjes at Leif gik i 9. klasse da ordvekslingen mellem ham og hans lærer fandt sted, og at det de snakker om, er en novelle som Leif har læst, og som han nu skal i gang med at fortolke skriftligt. Eksemplet skal tjene som afsæt for en række overvejelser over betegnelsen faglighed og over de mange udsagn i dagens skoledebatter om at fagligheden skal styrkes. I ental bestemt form. Der er tilsyneladende en udbredt enighed om at den bør styrkes, men samtidig anvendes betegnelsen så bredt at det ofte er uklart hvad den egentlig henviser til, og derfor bliver man sjældent klogere på hvad det så præcist er der skal styrkes. Det følgende er mit bidrag til en afklaring af hvad betegnelsen faglighed kunne henvise til. Bidraget er forankret i et perspektiv hvormed faglighed først og fremmest forstås som nogle måder at gøre fag på. Det betyder at de aktiviteter og de kommunikationsformer der udfolder sig inden for rammerne af et fag, ses som en integreret del af det faglige. Det betyder så også at faglighed set med dette perspektiv må opfattes som andet og mere end det der er nedfældet i fagbeskrivelser og bekendtgørelser. Fag omfatter her enten videnskabsfag, professionsfag eller undervisningsfag, og jeg gør en dyd ud af at skelne skarpt imellem dem. I den sammenhæng er domæne et centralt begreb. Et domæne er en social gruppering hvor medlemmerne deler en lang række måder at være i verden på, dvs. måder at gøre på, at kommunikere på, og herigennem genkender de hinanden som det James Paul Gee kalder doing being some identity (Gee 2001, s. 27). Genkendelse er vigtig set med dette perspektiv hvor faglighed forstås som det at gøre noget på en sådan måde at man bliver genkendt som fuldgyldigt medlem i et domæne der forstår sig selv som fagligt. 8
3 Tre domæner i spil I det indledende eksempel formulerer Leifs lærer nogle spørgsmål der skal hjælpe ham til at få styr på den novelle som han har læst og nu skal til at skrive om. Som fælles reference har læreren introduceret en analysemodel der samtidig udtrykker hendes forventning om at Leif strukturerer sin tekst ud fra en række overskrifter: genre fortællerforhold miljøkarakteristik personkarakteristik osv. Der er i hvert fald tre domæner i spil i eksemplet. Det ene er skolen, det andet er videnskabsfaget litteratur, og det tredje er det eller de hverdagsdomæner som Leif færdes i. Da jeg har fulgt Leif og hans klasse gennem længere tid, ved jeg at man i hans hverdagsdomæner ikke vil kunne genkendes som en skønlitterær fortolker, for her er det andre typer identiteter der genkendes som meningsfulde. Derfor har Leif ikke mange erfaringer der kan hjælpe ham til at genkende den faglighed som læreren henviser til. Læreren på sin side trækker på den viden og de erfaringer hun har opbygget gennem sin uddannelse og sit virke som lærer. Hun har dansk som linjefag og kender til en række af de komponenter der hører til en klassisk litterær fortolkning. Hun er samtidig opmærksom på at Leif ikke er den skarpeste litteraturfortolker i skuffen, og har derfor fundet en analysemodel frem for at inspirere ham til at få skrevet sin tekst. Men gennem analysemodellen og lærerens spørgsmål bringes de litteraturfagligt genkendelige komponenter som genre, fortællerforhold og karakteristikker ind i undervisningen på en måde som ikke er genkendelig inden for andre litteraturfaglige domæner. Den faglighed der er genkendelig i de domæner som undervisningen henter sit stof fra, mister så at sige pusten på vejen til skolefaget og vil derfor ikke længere kunne genkendes som faglighed inden for disse domæner. Til gengæld er ordvekslingen umiddelbart genkendelig som en form for gøren fag inden for det tredje domæne der er i spil, nemlig skolen. Set herfra er det et eksempel på en litteraturundervisning der er tilrettelagt med henblik på at opfylde trin- og 9
4 slutmål. Af disse mål fremgår det at eleverne skal kunne fortolke og perspektivere litterære tekster og i den forbindelse trække på en viden om de komponenter som Leif blev præsenteret for gennem analysemodellen. Også kommunikationsformen er genkendelig inden for skolen: en lærer der stiller spørgsmål, en elev der svarer, læreren der evaluerer elevens svar. Jeg er opmærksom på at den måde at gøre litteraturundervisning på som kommer til udtryk i eksemplet, hverken yder denne lærer eller en stor del af litteraturundervisningen i grundskolen retfærdighed. Der er tale om et ganske lille uddrag som er hevet ud af sin kontekst. Eksemplet er da heller ikke valgt for at vise noget som helst om denne konkrete lærer eller denne konkrete elev. Det er valgt fordi det på ganske lille plads tydeligt demonstrerer en kommunikationsform der umiddelbart genkendes som en almindelig måde at gøre fag på i grundskolen: Lærere stiller spørgsmål, åbne eller lukkede, og elever responderer. Den analysemodel læreren i eksemplet benytter sig af, betragtes ganske givet af mange som outdated, men så er den mange steder blevet afløst af andre tilsvarende spørgsmål fra andre undervisningsmaterialer. Kommunikationsformer og positioneringer Det at gøre fag handler i høj grad om kommunikationsformer og positioneringer. Kommunikation inden for institutionaliserede domæner er kendetegnet ved at nogle kommunikationsformer dominerer mens andre mere eller mindre udgrænses. Vil man genkendes som fuldgyldigt medlem i et domæne, må man anvende de kommunikationsformer som hører sig til inden for domænet. Til forskellige kommunikationsformer hører forskellige muligheder for positionering. Man bliver positioneret, og man positionerer samtidig andre. For eksempel forudsætter en velfungerede forelæsning på en læreanstalt at forelæseren positionerer sig som selvstændig formidler af et relevant indhold, og at tilhørerne positionerer sig som et lydhørt gerne kritisk lyttende publikum. 10
5 I professionelle, litterært fortolkende domæner forudsætter den faglige kommunikation at man som deltager positionerer sig som en selvstændigt tænkende, engageret og vidende læser og formidler. Samtidig må man respektere at andre positionerer sig på samme måde. Den ideelle faglige kommunikation inden for disse domæner kan således karakteriseres ved at deltagerne veksler mellem at positionere sig selvstændigt og at give plads til at andre kan gøre det samme. Set med dette perspektiv handler faglighed også om samspillet mellem de positioneringsmuligheder der er tilgængelige inden for et givet domæne, og den måde hvorpå man som individ genkender og forholder sig til dem. De kommunikationsformer der ofte anvendes i skolen, afspejler en anden tilgang til det at gøre fag. Det er en tilgang som spejler det grundlæggende lærer-elevforhold, og som for eksempel kommer til udtryk i det indledende eksempel. Leif får gennem lærerens spørgsmål tilbudt en position som eleven der må forsøge at besvare lærerens spørgsmål så tilfredsstillende som muligt. Og Leif gør hvad han kan for at positionere sig i overensstemmelse hermed. Prisen er at hans læsning og forståelse af novellen underlægges de spørgsmål læreren stiller. Faglighed i undervisningen Inden for den danske litteraturpædagogik var det op gennem 1990 erne et centralt spørgsmål i hvilket omfang undervisningen skal give plads til elevernes læsninger og fortolkninger. Birte Sørensen var en af dem der tog spørgsmålet op i Litteratur forståelse og fortolkning fra 2001 hvor hun så tilbage på de dominerende litteraturpædagogiske perspektiver i den forudgående periode og samtidig tog et skridt hen imod et opgør med den litteraturundervisning der i høj grad byggede på meddigtning og på elevernes forståelser og fortolkninger. Hun stiller i den forbindelse følgende spørgsmål: I hvor høj grad er det muligt at lade det være elevernes opmærksomhedsfelter og spor, der styrer arbejdet, og i hvor 11
6 høj grad bør også læreren bidrage med spørgsmål til teksten? (Sørensen 2001, s. 278) Hun rejser spørgsmålet fordi hun på baggrund af sin forskning konkluderer at ulempen, som hun kalder det, ved at det alene er elevernes læsninger der styrer arbejdet, er at eleverne risikerer at forblive på et overfladisk tekstniveau og dermed ikke udnytter det meningspotentiale, læreren mener er i teksten (Sørensen 2001, s. 279). Lærerens faglige viden skal mere i spil, og læreren må overveje hvordan hun kan styre samtalen i klasserummet uden at overtage den. Hermed placerer Birte Sørensen sig på linje med en gennemgående tendens i dansk og skandinavisk litteraturpædagogik efter årtusindskiftet. For Birte Sørensen handler det om faglighed. Det er faglighedens manifestation i klasserummet hun har i tankerne når hun argumenterer for at læreren skal bidrage med spørgsmål til teksten. Dermed bliver hun eksponent for én opfattelse af hvad det vil sige at styrke fagligheden i undervisningen, idet begrebet faglighed i denne sammenhæng henviser til lærerens viden om og fortolkning af de litterære tekster som den kommer til udtryk i rummet, typisk gennem de spørgsmål læreren stiller eleverne. Da en sådan kommunikationsform imidlertid ikke genfindes i de litteraturfaglige domæner uden for undervisningssystemet, foreslår jeg at den betegnes undervisningsfaglighed eller når den udfolder sig i grundskolen som skolefaglighed. Jeg foreslår betegnelsen fordi kommunikationsformen lærerspørgsmålelevresponser forudsætter positioneringsmønstret lærer-elev der kun giver mening i en undervisningssituation. En styrkelse af denne form for gøren fag vil så kunne omfatte en raffinering og kvalificering af de spørgsmål der stilles i undervisningen, en styrkelse af klasseledelsen og en kvalificering af den måde hvorpå undervisningsdifferentiering varetages i de konkrete undervisningssituationer. Det er imidlertid også muligt at tænke faglighed i undervisningen på en anden måde, nemlig med afsæt i de måder hvorpå 12
7 fag gøres i domæner uden for skolen. Jeg vil illustrere denne mulighed med endnu et eksempel fra min empiri: Læreren i en 9. klasse har sat sig for at styrke elevernes gøren som litterære fortolkere. Hun indser at hun i flere år har undervist i de komponenter som indgår i en litterær fortolkning, uden at hun på nogen måde er tilfreds med resultatet. Hun beslutter sig derfor til at demonstrere hvordan en samlet fremstilling af en litterær fortolkning kan se ud på skrift, og i forbindelse med at klassen skal læse og gennemgå en novelle, sætter hun sig for at skrive en klassisk inspireret fortolkning. Da eleverne har læst novellen, deler hun sin fortolkning ud og beder dem skriftligt om at forholde sig til og kommentere den: Hvor er de enige i hendes læsning og forståelse, og hvor er de uenige? Og hvorfor? På den måde iscenesætter hun en gøren fag som i mere end én forstand henviser til en måde at gøre fag på inden for professionelle domæner uden for skolen: 1) Hun trækker på sin faglige viden i en metodisk og systematisk form, 2) hun positionerer sig som en selvstændigt tænkende, engageret og vidende læser og formidler, 3) hun lægger sin fortolkning frem som et åbent bud der står til diskussion, og 4) hun giver eleverne mulighed for at positionere sig som selvstændigt tænkende, engagerede og vidende sparringspartnere. Også dette eksempel handler om at manifestere faglighed i klasserummet. Gennem lærerens fortolkning fik eleverne lejlighed til at møde og deltage i en måde at gøre fag på som på flere punkter ville være genkendelig i professionelle domæner uden for skolen. Læreren bliver således eksponent for en anden tilgang til det at styrke fagligheden i undervisningen. Set med det perspektiv henviser betegnelsen faglighed til det at gøre fag i fagligt professionelle domæner uden for skolen. Og som en konsekvens heraf bliver en styrket faglighed inden for skolen til et spørgsmål om i hvilken udstrækning og på hvilke måder det 13
8 er muligt at mime kommunikationsformer der genkendes som fagligt relevante i domæner uden for skolen. Skolefaglighed i en bredere forstand Indtil nu har jeg kun trukket på eksempler fra litteraturundervisning der har haft til formål at styrke eleverne som litteraturlæsere og fortolkere i en mere klassisk forstand. Dermed har jeg forholdt mig til faglighed i en forholdsvis snæver forstand idet der udelukkende har været fokus på samspillet mellem et basisfag og et skolefag. Litteraturundervisningen har tjent som eksempel, men de overvejelser over forskellen på skolefaglighed og den måde hvorpå der gøres fag i professionelle domæner, har set med mit perspektiv også relevans for andre skolefag. I mit forskningsmiljø er vi da også optaget af samspillet mellem videnskabsdomæner, professionsdomæner, samfundsdomæner og hverdagsdomæner på den ene side og undervisningen i skolen på den anden side, og i et samarbejde mellem matematikdidaktikere, naturfagsdidaktikere og danskfagsdidaktikere har vi sat fokus på kommunikationsformer og processtyring i domæner uden for og inden for skolen. Udgangspunktet for dette samarbejde er en fælles opfattelse af at det er en opgave for grundskolen at udfordre eleverne til at forholde sig interesseret og undersøgende til det samfund de vokser op i, samtidig med at de udvikler sig som selvstændige, vidende og kompetente medmennesker. Som et bud på hvordan det kan gøres, arbejder vi med iscenesatte undervisningsforløb der på den ene eller anden måde mimer aktiviteter og kommunikationsformer i relevante domæner uden for skolen (Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar 2011; Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar 2012; Hanghøj 2012). Hvilke domæner der er relevante, afhænger af formålet med de konkrete undervisningsforløb. James Paul Gee, som er en af vores teoretiske inspiratorer, bruger metaforen landkort når han omtaler de mange forskellige måder at være i verden på knyttet til de enkelte domæner (Gee 2002). Hvert domæne udgør således et land på kortet. En af Gees pointer er at hvis man skal tilegne sig en viden, lære at læ- 14
9 se eller formulere sig om et sagsforhold eller udvikle de kompetencer der efterspørges i et givet samfund, må man være fortrolig med den måde hvorpå der vides, gøres, tænkes og erfares inden for det eller de domæner hvor den aktuelle viden, kommunikation eller kompetence anvendes og genkendes som meningsfuld. En central opgave for skolen er det derfor set med Gees optik at tilbyde eleverne et kendskab til de relevante lande på kortet et kendskab der erhverves ved doing being some identity der er genkendelig i de aktuelle domæner. På denne baggrund er det muligt at forestille sig at betegnelsen skolefaglighed får en bredere reference end det ovenfor nævnte skolefaglighedsbegreb. Man ville kunne definere skolefaglighed som en række af iscenesatte undervisningsforløb der blandt andet skulle være karakteriseret ved at forløbene har klare referencer til det eller de domæne(r) uden for skolen i forhold til hvilke forløbets mål og formål har relevans referencer som ikke bare drejer sig om indholdssiden, men som også drejer sig om at demonstrere og afprøve indholdsrelevante aktivitets- og kommunikationsformer at valg af emner, temaer, aktiviteter og kommunikationsformer afspejler en viden om samspillet mellem emne, tema, aktivitet og kommunikationsform i det eller de relevante domæne(r) at forløbene tilsammen giver eleverne mulighed for at lære relevante domæners måder at virke på, at prøve på egen krop og sjæl hvad det vil sige at positionere sig domænerelevant i forskellige sammenhænge, og at de dermed lægger op til en forståelse for at der tænkes, gøres og vides på forskellige måder i forskellige domæner med andre ord: at eleverne får et landkort at navigere ud fra. 15
KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL
KULTURFORMER OG PRAKSISFORMER I SPIL Vibeke Hetmar NNMF5, Vasa 03.12.15 DEN ÅBNE SKOLE Børneteater ZEBU arrangerer workshops hvor en dukkefører demonstrerer hvordan man skaber liv i en hånddukke. http://www.zebu.nu/skole/scenekunst-i-den-aabne-skole/
Læs mereBedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C
Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for
Læs mereÅrsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16
Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,
Læs mereSkab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser
INDHOLD KAPITEL 1 Skab tillid: Skriv ud fra dine modtageres interesser KAPITEL 2 KAPITEL 3 KAPITEL 4 KAPITEL 5 KAPITEL 6 KAPITEL 7 INDLEDNING Denne bog handler om jobtekster, altså de tekster, som en
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereBrug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur
Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord
Læs mereDer skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces
Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereTwitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8.
Twitter i danskundervisningen med særlig henblik på novellelæsning konkretiseret ved noveller af Kim Fupz Aakeson ca. 10 lektioner, 8. årgang FRA FÆLLES MÅL Kompetencemål, læsning: Eleven kan styre og
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereKursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015
Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mereBedømmelseskriterier Dansk
Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereDen skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf
Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering
Læs mereKlare MÅL. Dansk D/C
Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereFælles forenklede mål - folkeskolen
Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereWorkshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk
Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop
Læs mereSkriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse
Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereRUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN
RUM FAG: DANSK MÅLGRUPPE: ELEVER I UDSKOLINGEN PÅ SPORET AF KUNSTEN OVERORDNET INTRODUKTION På sporet af Kunsten er et digitalt oplevelses- og undervisningskoncept, hvor eleverne kan udforske og opleve
Læs mereSTRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE
KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15
Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger
Læs mereBedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog
Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereAfsætning A hhx, august 2017
Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.
Læs mereEvaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.
Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereEn dialogisk undervisningsmodel
8 Lær e r v e j l e d n i n g En dialogisk undervisningsmodel Helle Alrø gør i artiklen En nysgerrigt undersøgende matematikundervisning 6 rede for en måde at samtale på, som kan være et nyttigt redskab,
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereBent Haller Af Louise Molbæk
1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs merePrøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C
Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereNoveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog
Noveller og kortfilm i dansk som fremmedsprog Dansklærertræf Glymur maj 2015 Peter Plys: Det var klogt, da det var inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud. Program Indledning Klasserummet
Læs mereUndervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt.
Dansk 2017/18 DANSK I A-KLASSEN: Formål: Undervisningen tager udgangspunkt i den enkeltes elev aktuelle standpunkt. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at tilegne sig mest mulig bevidsthed om
Læs mereTandslet Friskole. Slutmål for dansk
Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereUndersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam
Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereKan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereIndholdsbeskrivelse for faglig årsplan. Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13
Indholdsbeskrivelse for faglig årsplan Fag Dansk FSA Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Lærer Kirsten Høgenhaug Årgang 2012/13 Ved skoleårets start udleveres en detaljeret læseplan for årets timer, med
Læs merePRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereSIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014
SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i
Læs mereLiteracy, læring og åben skole, IUP, skolekonference 19/8 2014
Literacy, læring og åben skole, IUP, skolekonference 19/8 2014 En mulighed for den åbne skole: Forfatterværksteder for børn og unge, Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor www.minby.dk/vanloese-bladet/forfatterspirer-paa-vaerksted/
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs mereLæs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche
Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til
Læs mereKompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015
Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling
Læs mereÅrsplan for 8. A klasse i Dansk 2018/2019
Årsplan for 8. A klasse i Dansk 2018/2019 Overordnet er formålet med danskundervisningen at styrke elevernes bevidsthed og indsigt i sproget, og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Undervisningen
Læs mereÅrsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17
Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereDu er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Danske litteratur
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Danske litteratur Dansk og Litteratur Formål og
Læs mereFormål for faget engelsk
Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.
Læs mereForsøgsordning for kompetencemålsprøver
Forsøgsordning for kompetencemålsprøver Prøvebestemmelser og forsøgsordninger for udvalgte kompetencemålsprøver i undervisningsfagene dansk, 1.-6. klassetrin, dansk, 4.-10. klassetrin og natur/teknologi
Læs mereÅrsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk
Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik
Læs mereINTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces
INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning
Læs mereDansk i folkeskolens udskoling. Et bud på de didaktiske processer
Dansk i folkeskolens udskoling Et bud på de didaktiske processer Agenda Jeres forventninger til elevernes kompetencer Danskfagets identitet og kompetenceområder Danskfagets prøveformer Didaktik i danskfaget
Læs mereEle vh ån dbog - essa y 1
Elevhåndbog - essay 1 Et billede af et essay 2 3 Hvad er et essay? Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580. Ordet betyder nærmest
Læs mereDansk årsplan for 5.A & 5.B 2017/2018 Iqra Privatskole
Dansk årsplan for 5.A & 5.B 2017/2018 Iqra Privatskole Årsplanen er lavet med udgangspunkt i de nye forenklede fælles mål for faget dansk, hvor omdrejningspunkterne er: Læsning: Eleven kan styre og regulere
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereDet dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereDeltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk
Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere
Læs mereTest af Repræsentationssystemer
Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine
Læs mereUddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole
MARS Uddannelseskvalitet på Syddansk Erhvervsskole Introduktion for lærere og team Revideret version juni 2009 Indhold 1. Lærerens og teamets rolle i MARS-processen 2 2. Vejledning i selvevaluering 2 3.
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereHvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har
FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres
Læs mere