FIK STYR PÅ MISBRUGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FIK STYR PÅ MISBRUGET"

Transkript

1 03 9. februar 2012 EMMA OG PERNILLE HJULPET AF KOMMUNEN: FIK STYR PÅ MISBRUGET I PRAKTIK HOS GADEBØRN STUDERENDE REJSER TIL SYDAFRIKA 4 FLYGTIGE FORHOLD ANALYSE AF MODERNE ARBEJDSPLADS 12 ABSURDE VALG I JOBCENTRE MODSATRETTEDE KRAV SPÆNDER BEN 8

2 AF LARS FRIIS, JOURNALIST 5 HURTIGE : HENNING JØRGENSEN Jobkonsulenter er dårligt klædt på Mange ansatte i jobcentrene mangler grundlæggende kvalifikationer, lyder konklusionen på en undersøgelse af 27 jobcentre. Professoren bag undersøgelsen opfordrer til at skabe et nyt efteruddannelsessystem. I er stødt på medarbejdere med baggrunde som frimærkehandler, pornofotograf og vinduespudser. Hvad er problemet? At jobcentrene er et sted, hvor der overhovedet ikke stilles krav om basale kompetencer hos de ansatte. Det er medarbejdere, der kan udøve stor magt i forhold til de borgere, de møder, og så er det helt uacceptabelt, at de kan gøre det uden at have en relevant uddannelse. Vi stiller normalt store krav til det offentlige system, men ikke her. Cirka halvdelen har en uddannelse som socialrådgiver, socialformidler eller socionom, mens 20 procent slet ikke har nogen relevant uddannelse. Skal en formel uddannelse være afgørende for et job i et jobcenter? Vi har vel at mærke kun undersøgt de medarbejdere, der arbejder med de ikkearbejdsmarkedsparate i matchgruppe 2 og 3 eller med syge borgere. Når det gælder hele jobcentersystemet, er andelen med disse uddannelser meget lavere. Og ja, jeg synes, at visse basiskvalifikationer skal være i orden, når man arbejder i vigtige funktioner i det offentlige. Det samme gælder jo for eksempel psykiatere, sygeplejersker og politibetjente. Der er vel forskel på at være for eksempel vejleder og den myndighedsperson, der kan iværksætte sanktioner over for den ledige? Nej, for på alle niveauer mangler der viden om både lovgivning, processer og strukturer på arbejdsmarkedet. Vejledere og virksomhedskonsulenter møder jo borgere med sammensatte problemer, og derfor har alle brug for at kunne samarbejde på tværs, at have diagnosticeringsevner og så videre. Før en medarbejder kan se sammenhænge, skal grundkvalifikationerne være til stede. Oplever de ansatte i jobcentrene selv, at de mangler visse kvalifikationer? Ja, de efterspørger blandt andet mere viden om lovgivning og psykiske sygdomme, men sjovt nok er det de ansatte, der i forvejen har de fleste kompetencer, der oftest giver udtryk for, at de mangler endnu mere viden. Hvad skal kommunerne gøre her og nu? I ti år har det ikke været gjort nok ud af efteruddannelse af medarbejderne i jobcentrene, og jeg tvivler på, at kommunerne kan klare det alene. Jeg taler ikke om selve organiseringen af indsatsen, for den kan udmærket ligge i kommunerne, men staten må hjælpe med at få skabt et fælles system for en ordentlig efteruddannelse. Det er meget presserende. Socialrådgiveren (ISSN ) udgives af Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19B 1253 København K Telefon Fax Ansvarshavende Bettina Post Redaktør Mette Ellegaard Journalist Susan Paulsen Journalist Birgitte Rørdam Kommunikationsmedarbejder Birgit Barfoed Grafisk Design EN:60, Forside Fotograf Kissen Møller Hansen Tryk Datagraf Auning a/s Annoncer DG Media a/s Studiestræde Kbh. K Telefon Fax Årsabonnement 7000,- kr. (incl. moms) Henning Jørgensen, professor, Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet FOTO: AALBORG UNIVERSITET Løssalg 37,- kr. pr. nummer, plus forsendelse Socialrådgiveren udkommer 19 gange om året Artikler og læserindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for organisationens holdning. Kontrolleret oplag: Trykt oplag:

3 AKTUELT CITAT Solidariteten i vores samfund er betinget af, at vi kender hinanden og kerer os om hinanden. Og når kun hver femte dansker kender en kontanthjælpsmodtager, er det måske svært at være solidarisk, sådan som debatten kører lige nu. Formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen 31. januar i Ugebrevet A4. UNGE Ungdomscentret i Aalborg blev til dengang, hvor det ikke var unormalt at tage misbrugerne med hjem til jul. Socialrådgiver Finn Christensen har været med i alle 40 år og investerer stadig noget af sig selv. 16 PRAKTIK Studerende Emil Bach Hansen rejser til Sydafrika for at arbejde med gadebørn som han håber vil give ham en international forståelse af sociale problemer. 4 RUSMIDLER Emma og Pernille (th) begyndte at ryge hash allerede i 6. klasse, men en hurtig indsats fra blandt andet Ungdomscentret stoppede deres deroute. 19 DETTE NUMMER FLYGTIGHED Som medar- bejder skal du løbende og aktivt forny dit medlemskab af din arbejdsplads, skriver CBS-professor Niels Åkerstrøm Andersen i en ny bog om flygtighedens logik Fem hurtige 4 Studerende på vej til Sydafrika 5 Klumme: Er det ikke enormt hårdt? 6 Kort nyt 8 Absurde valg på jobcentret 10 Debat 12 Niels Åkerstrøm: Flygtige forhold på arbejdspladsen 14 Kommentar: Ingen taler hen over hovedet på borgerne 16 Finn Christiansen: Jeg viser, jeg er et menneske 19 Emma og Pernille: Kom ud af hashtågerne 22 DS:NU 24 DS:Region 31 DS:Kontakt 32 Leder SOCIALRÅDGIVEREN 03 I

4 Studerende på vej til Sydafrika Emil Bach Hansen er på vej til Sydafrika for at arbejde med udsatte unge i sin praktik en gammel drøm om at arbejde med mennesker og få en international forståelse af sociale problemer. Cape Town TEKST BIRGITTE RØRDAM FOTO HOMER GOETZ Emil Bach Hansen Den 31. januar rejste den 24 årige socialrådgiverstuderende og tidligere lokalformand for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) Emil Bach Hansen til Cape Town i Sydafrika for at være i en fire måneders praktik i et projekt for udsatte unge. Socialrådgiveren talte med ham lige før afrejsen. Jeg glæder mig helt vildt. Det har taget mig lang tid at finde frem til et praktiksted, som jeg tror kan give mig det rette udbytte. Nu bliver det spændende at se, om det at arbejde som socialrådgiver i udlandet er så meget mig, som jeg tror. For mig er det her en enestående chance for at afprøve min lyst til at lave internationalt arbejde. Og så er det også blevet meget mere almindeligt at opholde sig i udlandet en periode. Det var til en fest på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus i 2009, at det gik op for Emil Bach Hansen, at han selvfølgelig skulle være socialrådgiver. Min kusine havde inviteret mig med til en fest på socialrådgiveruddannelsen, hvor jeg skulle hjælpe med at samle penge ind til et børnehjem i Tanzania. Her mødte jeg en masse studerende, og det blev klart for mig, at uddannelsen indeholdt lige den kombination af arbejde med praksis og teori, som jeg gik efter. Og samtidig gav den mig mulighed for at realisere en gammel drøm om at bo og arbejde i udlandet via praktikken. Fagligt stærkt praktiksted Et år efter var Emil Bach Hansen startet på den internationale linje på Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus. Jeg har altid gerne ville arbejde med mennesker, og det sociale arbejde, jeg interesserer mig for, er globalt for eksempel kunne jeg godt tænke mig at arbejde med grupper af indvandrere enten i Danmark eller i udlandet. Verden har åbnet sig, og jeg synes, at det er vigtigt at forstå sociale- og samfundsmæssige problemer i en international sammenhæng, blandt andet ved at kunne sætte dem ind i en kulturel ramme. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg ville søge på den internationale linje på studiet. Emil Bach Hansen var også fra første dag klar over, at han ville søge i praktik i udlandet. Det blev til mange timers research, men i dag er han glad for, at han brugte tid på at undersøge forholdene grundigt. Man får en masse erfaringer og helt særlige oplevelser i udlandet, men til gengæld mister man en masse viden om arbejdet i danske kommuner og med dansk lovgivning. Derfor har det hele tiden været vigtigt for mig at komme til et fagligt stærkt sted at de arbejder med lovgivning og er teoretisk funderet i deres metoder, så jeg lærer noget, jeg kan tage med hjem, siger Emil Bach Hansen. Tidligere gadebørn Med hjælp fra studievejlederen fandt Emil Bach Hansen det private projekt Mamelani i Sydafrika. Jeg skal arbejde med tidligere gadebørn, der har været anbragt i familiepleje eller på børnehjem og nu skal sluses ud i samfundet. En del af dem kommer fra de tunge ghettomiljøer i Cape Town. De har på forhånd ikke mange kompetencer og muligheder bortset fra dem, vi kan hjælpe dem med, og det at arbejde med dem vil give mig indsigt i mange forskellige problemstillinger. Emil Bach Hansen har heller ingen problemer med at være væk hjemmefra det næste halve år. Jeg har for længe siden besluttet, at det faglige skal være i højsædet det næste halve år ikke hensynet til min økonomi eller min familie og venner. Det er nu, at jeg kan gøre det. For mig er det her en enestående chance for at afprøve min lyst til at lave internationalt arbejde. Og så er det også blevet meget mere almindeligt at opholde sig i udlandet en periode. Næsten så almindeligt, at det kunne ende med at blive et problem, hvis man ikke har prøvet det, siger han. A I PRAKTIK I UDLANDET Den studerende betaler selv for sin rejse, forsikringer, mad og ophold undervejs. Praktikkerne er ulønnede. Man kan få sin SU med. Den studerende har løbende kontakt med skolens studievejleder undervejs. 4 SOCIALRÅDGIVEREN 03 I 2012

5 ( KLUMMEN SKRIVES PÅ SKIFT AF SOCIALRÅDGIVERNE: Lone Munkeskov, Louise Dülch Kristiansen og Karina Rohr Sørensen Er det ikke enormt hårdt? AF KARINA ROHR SØRENSEN Er det ikke enormt hårdt? Det spørgsmål tror jeg de fleste af os, der arbejder med mennesker i misbrug, møder og møder mere end en gang. Der er en udbredt forestilling i normalbefolkningen om, at misbrugere snyder, bedrager, larmer og lugter og at det må være enormt op ad bakke at nå nogen som helst fornuftige steder hen med mennesker, der har et overforbrug af rusmidler. Kæmper for værdig behandling I denne tid følger jeg rusmiddel-modulerne på Den sociale Diplomuddannelse. Ud over et massivt input af nye vinkler og brugbar viden er det en sammenhæng, der sikrer noget af det allervigtigste: Mulighed for at møde andre i feltet andre, der til daglig puljer deres energi i behandlingen af nogle af vores mest udsatte borgere. Her er personale fra private og offentlige arbejdspladser socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker og andre, der gerne vil gøre deres for at sikre den gode behandling. Og når snakken går i gruppearbejdet, i kantinen og i pauserne så bliver det klart, at vi har valgt et felt, der godt kan være ret hårdt. Det er hårdt, når der igen og igen omstruktureres, hårdt når der kommer nye krav om at bruge mere tid foran skærmen og mindre sammen med mennesker, hårdt når hverdagen bliver fyldt af systemkrav, hårdt når man føler sig presset til at presse brugerne til at indrette sig efter systemet, i stedet for at systemet giver plads til de mennesker, det er sat til at hjælpe. Når man står på sidelinjen, mens brugerne kæmper mod fattigdom og udstødelse og for retten til at blive behandlet som mennesker så er det hårdt. Det giver mening At de fleste alligevel går glade på arbejde i misbrugssystemet, skyldes alt det, der giver mening: Når man får lov at følges med et menneske, der får fat om sit liv og begynder at bygge det op. Når motivationen går fra at være små øer i et hav af kaos til at være noget, der begynder at vokse og fylde. Når kollegaer og samarbejdspartnere skaber løsninger på trods og på tværs og gør det umulige muligt. Når man får så meget fat i relationen, at bruger og personale får øje på hinanden som mennesker ja, så er vi uden tvivl havnet det bedste sted i feltet. Så når jeg lytter til mine medstuderende fra et bredt udsnit af feltet, lyder der et rungende ja, det kan være hårdt men det er samtidigt udviklende, livsbekræftende og meningsfyldt. Men det er det hele værd. A Karina Rohr Sørensen er socialrådgiver. Til daglig arbejder hun hos Crimestop.dk og Motivations-huset med misbrugsbehandling. At de fleste alligevel går glade på arbejde i misbrugssystemet, skyldes alt det, der giver mening: Når man får lov at følges med et menneske, der får fat om sit liv og begynder at bygge det op. Misbrugsager skaber travlhed i DS De danske medier har haft bud efter Dansk Socialrådgiverforening i forbindelse med den seneste tids misbrugsager. Uddrag af medieomtale fra uge tre og fire, hvor Bettina Post har udtalt sig i forbindelse med misbrugssagerne: Ritzau: Isolation gør misbrug muligt Ritzau: Misbrugsvideo lyder godt Politiken: Børnemisbrug kan drukne i sagsbunkerne JP: Regeringen vil kulegrave svigt i sexsager Radio24syv live: De grove sager om sexmisbrug skal stoppes P1: Husk at lære af sager om overgreb, hvor kommuner griber ind i tide Newspaq: Socialrådgiverne: Husk de gode sexsager Berlingske: Grufuldt misbrug TV2 og News: Socialminister vil kulegrave børnemisbrugssager Tv-avisen: Børnene skal optage overgreb JP debatindlæg af Bettina Post: Misbrugssager kræver seriøs, faglig oprustning I forbindelse med sagen fra Rebild Kommune, hvor en far er anklaget for at have misbrugt ni børn, har også formand for Region Nord Mads Bilstrup udtalt sig: BT: Ansatte flygter fra incestramt kommune JP: Erfarne socialrådgivere håndterede incestsag SOCIALRÅDGIVEREN 03 I

6 KORT NYT Redigeret af Birgitte Rørdam, BØRN OG UNGE Taberdrenge findes ikke Børn af økonomisk velstillede forældre klarer sig bedre i skolen end børn af økonomisk dårligere stillede forældre uanset køn. Det viser ny forskning, der punkterer myten om, at drenge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet end piger alene på grund af deres køn. Forældrenes indkomst er den altoverskyggende faktor, når vi ser på børns resultater i skolen. Det handler mere om klasse end om køn, når børn får problemer i skolen, siger Martin D. Munk, der er professor i sociologi ved Aalborg Universitet og leder af Center for Mobilitetsforskning til Information. At forældrenes indkomst har så afgørende betydning for børns resultater, sår tvivl om begrebet taberdrenge. Begrebet har ellers skabt talrige overskrifter og vakt alvorlig bekymring i samfundsdebatten det seneste år, men flere forskere påpeger, at taberdrengen er en konstruktion og ikke et reelt problem funderet i virkeligheden. u u u FOTO: SCANPIX NYE BØGER u o ARBEJDSMILJØ Stress er et symptom Når ledelsesidealer fra det private erhvervsliv overføres til den offentlige sektor, skaber det stress og mismod selvom målet er at forbedre både økonomien og trivslen blandt medarbejderne, bliver resultatet flere sygedage og flere ansøgninger om førtidspension med henvisning til stress og udbrændthed. Motivation og mismod præsenterer en analyse af en række offentlige arbejdspladser og fortæller, hvad medarbejderne brænder for og hvad der presser dem. Den belyser også de overlevelsesstrategier, som ansatte på hospitaler og kommunale forvaltninger, folkeskoler og universiteter udvikler i mødet med stadig nye bølger af styringsformer. Bogen afdækker den diskurs om arbejdsliv, produktivitet og sundhed, der former vores syn på stress. I den moderne ledelsestænkning kan stress kun forstås som individets manglende evne til at styre sine ressourcer. Bogen argumenterer for, at stress i stedet bør ses som et socialt symptom på en dårlig organisering af arbejdet. Motivation og mismod. Effektivisering og stress på offentlige arbejdspladser, af Kirsten Marie Bovbjerg (red), Aarhus Universitetsforlag, 301 sider, 299,95 kroner. HÅNDBOG Hvem kan revalideres? Allerede i 1960 fik Danmark en revalideringslov, der samlede bestemmelser om erhvervsmæssige foranstaltninger for erhvervshæmmede. Loven går ud på, at personer med begrænsninger i arbejdsevnen kan få tilbud om revalidering i form af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp. Men den bliver brugt mindre og mindre. Der har hersket en del usikkerhed med hensyn til fortolkningen af revalideringsbestemmelserne. Faktum har været, at den samme ansøger til revalidering i en kommune vil få afslag, i en anden kommune vil få tildelt og i en tredje kommune vil blive presset ind i et uddannelsesforløb men med revalideringsydelse og i en helt fjerde kommune vil få dækket uddannelsesudgifterne alene. Revalidering giver en systematisk gennemgang af bestemmelserne på området, så den kan bruges som opslagsbog. Og den tager udgangspunkt i de forskellige faser i et sagsforløb for derigennem at give et bredt indblik i samspillet med den tilgrænsende lovgivning. Revalidering af John Klausen, Nyt Juridisk Forlag, 224 sider, 300 kroner. FAGET Børn som medspillere Ifølge Hanne Warming har det gang på gang vist sig, at netop den anerkendende inddragelse af børnenes egne oplevelser, synspunkter, bekymringer og visioner er helt afgørende for, at den pædagogiske og sociale indsats kan gøre en positiv forskel i børnenes liv. Men hvordan kan man i praksis inddrage børns perspektiver i deres arbejde? Det giver Hanne Warming en række konkrete bud på i Børneperspektiver. Med afsæt i nyere barndomsforskning og narrativ teori beskriver hun betingelser, muligheder og begrænsninger i børnesamtaler og i den daglige observation og deltagelse. Hun gennemgår, hvordan man kan tilrettelægge og agere i mødet med barnet, så man både får indblik i og støtter op om barnets perspektiv. Gennem eksempler og øvelser viser hun de udfordringer, der knytter sig til at inddrage børns perspektiver i praksis både i institutioner og i socialt arbejde med udsatte og anbragte børn og unge. Børneperspektiver Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde af Hanne Warming, Akademisk Forlag, 225 sider, 269 kroner. 6 SOCIALRÅDGIVEREN 03 I 2012

7 KORT NYT LØNFORHOLD DS har vundet tre ligestillingssager Dansk Socialrådgiverforening har netop vundet tre ligestillingssager, rejst over for HR-administrationen i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Sagerne handlede om tre socialrådgivere i Voksenenhed Bispebjerg-Brønshøj- Vanløse og i Center for Familiepleje, der var blevet snydt for deres engangsvederlag helt eller delvist på grund af barsel. Deres kolleger på de to arbejdspladser havde fået det samme engangsvederlag ved de lokale lønforhandlinger for 2011, for at have ydet en særlig indsats gennem året. Men to af dem fik nedsat engangsvederlaget svarende til den periode, de havde været væk på barsel, og en blev helt udelukket fra vederlaget, fordi hun havde været på barsel i hele Anders Kristensen, fællestillidsrepræsentant i Socialforvaltningen i København Kommune, glæder sig over afgørelsen. Vi klagede med henvisning til ligebehandlingsloven 1, stk. 1 og har altså fået medhold. Alle tre får nu det samme engangsvederlag som de øvrige kollegaer. Det er vi selvfølgelig meget glade for. Det er en meget principiel afgørelse, og jeg håber, at det er med til at stille skarpt på ligestillingen i de fremtidige lønforhandlinger, siger han og fortsætter: Jeg har bedt tillidsrepræsentanterne i KKSklubben om at se deres lønforhandlinger for 2011 efter, for måske gemmer der sig flere af den slags sager på de lokale arbejdspladser. Sagerne kan godt genoptages, selvom de lokale lønforhandlinger er afsluttet, idet der er tale om lovbrud. FOTO: SCANPIX FOTO: SCANPIX PRAKSISUNDERSØGELSER SYGEDAGPENGE Forbedrer sagsbehandlingen i kommunerne 94 procent af kommunerne er tilfredse med Ankestyrelsens praksisundersøgelser som et redskab til at forbedre deres sagsbehandling. Det viser en evaluering, som Ankestyrelsen har lavet i 2011 af egne undersøgelser. Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 92 kommuner og interview med medarbejdere, fagkonsulenter og chefer i fem kommuner. Hovedparten af kommunerne oplever forbedret sagsbehandling, og et stort antal kommuner oplyser, at praksisundersøgelserne er med til at forbedre sagsbehandlingen i forhold til flere korrekte og ensartede afgørelser. Reform river tæppet væk under seniorer Arbejdsløse over 50 år bliver ekstra hårdt ramt af, at man fremover højst kan gå på dagpenge i to år, skriver Ugebrevet A4. Ledige seniorer har svært ved at få job igen, og stort set ingen kan få kontanthjælp. Mange ældre ledige bliver sat skakmat, vurderer professor. Det fremgår af en prognose fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK-Samvirke). Brancheorganisationen har set på konsekvenserne af, at dagpengereformen fra næste år halverer den tid, man kan gå på dagpenge, fra fire til to år. Ifølge prognosen risikerer forholdsvis flere ledige over 50 år at blive ramt af reformen.de er nemlig overrepræsenteret i gruppen af ledige, der har gået på dagpenge i to år eller mere. KRIMINALITET Aktivering nedsætter kriminaliteten Arbejdsløse, der deltager i aktivering, begår mindre kriminalitet end andre arbejdsløse. Og sætter man ekstra fart på aktiveringsforløbet, ved at lade den ledige komme hurtigt til samtale hos en sagsbehandler, så bringer man den kriminelle adfærd yderligere ned. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Når man går i aktivering, bliver man sendt på kurser, går til møder med sin sagsbehandler, og der er nogen, der holder øje med en. Og det ændre betingelserne for deres ledighed på en måde, så de begår færre kriminelle handlinger, siger projektchef Signe Hald Andersen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. DAGPENGE Stop for dagpenge gør ledige syge Syv ud af ti dagpengemodtagere er alvorligt stressede af de nye regler, som forkorter dagpengeperioden til to år, viser en undersøgelse blandt 400 ledige, herunder 272 personer på dagpenge, der er foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 i januar i år. Her peger flere på de nye dagpengeregler som forklaring på, hvorfor de føler sig stressede: At jeg ikke har noget arbejde og ender med at ryge på kontanthjælp, når min dagpengeperiode udløber, svarer én eksempelvis. Mest stressede er ifølge A4-undersøgelsen de ledige, som har været uden job i mere end to år. Stort set alle 89 procent angiver således, at de er påvirkede af de forkortede regler for dagpenge, som for denne gruppe er særdeles nærværende. Til sammenligning er det kun 45 procent af de ledige, som har været uden job i mindre end en måned, som er påvirket af de nye regler. SOCIALRÅDGIVEREN 03 I

8 Fornuftige beslutninger bliver absurde valg Travlhed og modsatrettede krav spænder ben for sagsbehandlernes arbejde og skaber frustrationer hos medarbejderne, som gerne vil gøre et ordentligt stykke arbejde, lyder en af konklusionerne i en ph.d. afhandling fra et jobcenter. TEKST BIRGITTE RØRDAM FOTO HANS CHRISTIAN JACOBSEN Sagsbehandlerne får altid skylden, når noget går galt, både fra politisk side og i medierne. Der bliver sat spørgsmålstegn ved deres vilje til at følge lovgivningen. De får skyld for ikke at stille krav nok til borgerne og for at være for bløde. Det er baggrunden for at, at jeg fik lyst til at undersøge deres arbejdsbetingelser. Nina Holm Vohnsen er antropolog og har lavet ph.d. afhandlingen Absurditet og den forstandige beslutning, hvor hun har fulgt et forsøg på sygedagpengeområdet. Forsøget skulle vise, om man ved at aktivere sygemeldte kunne forkorte deres sygemelding. I syv måneder var Nina Holm Vohnsen en del af sagsbehandlernes hverdag og deltog både i møder med borgerne, teammøder og kaffepauser. Forsøget var ikke i sig selv vigtigt for mig, men ved at følge det fik jeg et indblik i, hvilke vilkår sagsbehandlerne havde for at gennemføre forsøget. Og det gav mig en mulighed for at undersøge, i hvilket omfang de krav, der bliver stillet i jobcentrene, er i konflikt med andre krav og regler, der bliver stillet, og om det betyder, at sagsbehandlerne må tilsidesætte nogle af dem, siger hun. Oplever modstridende krav Det blev hurtigt klart for Nina Holm Vohnsen, at sagsbehandlernes arbejde indeholder en lang række modstridende krav, som spænder ben for deres arbejde. Forvaltningens krav om effektiv sagsbehandling blander sig med lovens ord og bliver til ligestillede regler, som alle sammen skal overholdes. Den mest typiske konflikt er modsætningen mellem det, at en sag belyses bedst muligt, og så kravet om at nå alle sager. Der kan også være modsætningen mellem at have lavet kontrakt med anden aktør, hvor man forpligter sig til for eksempel at henvise 200 borgere hvert år og så hensynet til, at tilbuddene gives efter individuelle behov. I det forsøg, jeg fulgte, var der et krav om, at alle sygemeldte skulle i ti timers aktivering, og det stred ofte mod hensynet til den enkelte borgers helbred. Også den reviderede sygedagpengelovgivning, som trådte i kraft i 2009, viser ifølge Nina Holm Vohnsen, hvordan kravene til socialrådgiverne trækker i hver sin retning. Her sagde loven, at sagsbehandlerne i alle sager skulle tage stilling til, om den sygemeldte kunne aktiveres, og det øgede tidsforbruget på de indledende samtaler. I den kommune, hvor jeg befandt mig, betød den ekstra arbejdsbyrde, at de suspenderede al opfølgning i sagerne i en periode for at kunne følge med. Alligevel voksede bunkerne af ujournaliserede sager. Flere sagsbehandlerne begyndte derfor at henvise borgerne direkte til aktivering hos anden aktør i håbet om, at de dér havde tid til at tage sig ordentligt af dem. Så loven, der havde til formål at sikre et større fokus på den enkeltes behov, kom i stedet til at betyde, at borgerne blev udsat for en endnu større forskelsbehandling. Hiver stikket ud Trods de mange eksempler på uhensigtsmæssige arbejdsgange er det Nina Holm Vohnsens opfattelse, at der bliver lavet meget godt arbejde i kommunerne. Det, jeg gerne vil vise, er, at der er mange dygtige sagsbehandlere i jobcentrene, som virkelig bestræber sig på at gøre deres bedste. Når det alligevel ikke altid går som planlagt, er det snarere fordi, at målet ikke er entydigt og er blevet til i en organisatorisk sammenhæng, hvor der er en milliard andre ting, der skal tages højde for. På den måde kommer et sagsforløb til at bestå af en lang række enkelte beslutninger, som hver for sig er fornuftige, men som samlet set kan virke helt absurd, siger hun og fortsætter: Men også økonomien er med til at presse arbejdet. Jeg oplevede en sagsbehandler, der spurgte en konsulent i huset, hvad hun skulle gøre, hvis en henvisning til anden aktør ikke bidrog til en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet for en borger. Her var svaret, at hun skulle huske på, at der fulgte refusion med alle de sygemeldte, der blev henvist. Den økonomiske krise og de mange sparekrav i forvaltningerne har i det hele taget været med til at gøre sagsbehandlernes dilemmaer mere akutte og mere udtalte, vurderer Nina Holm Vohnsen. Selv oplevede hun, hvordan travlheden strammede til efter den reviderede sygedagpengelov blev vedtaget. Der var også travlhed før sygedagpengereformen, og mange i afdelingen gav udtryk for, at de var i tidsnød. Det er sådanne ting, ledelse og politikere bruger til at negligere de ansattes kritik. Altså: I brokker jer jo uanset hvad. Men der er forskel på at have så travlt, at man ikke når at gøre alt det, man gerne vil, og at have så travlt, som 8 SOCIALRÅDGIVEREN 03 I 2012

9 Noget af det, der har gjort mest indtryk på mig, er, at sagsbehandlerne nærmest over en kam er frustrerede over ikke at kunne lave et ordentligt stykke arbejde. Antropolog og ph.d. Nina Holm Vohnsen jeg oplevede flere sagsbehandlere have, at de begynder at springe kaffepauser og frokost over og hiver stikket ud af telefonen for ikke at koge sammen oppe i hovedet. Frustrerede over arbejdsvilkår Selvom Nina Holm Vohnsen var forberedt på, at mange sagsbehandlere nok ville være frustrerede over deres arbejdsvilkår, var hun alligevel overasket over det, der mødte hende i jobcentret. Noget af det, der har gjort mest indtryk på mig, er, at sagsbehandlerne nærmest over en kam er frustrerede over ikke at kunne lave et ordentligt stykke arbejde. Og så omfanget af sygemeldinger blandt sagsbehandlere på sygedagpengeområdet. Jeg var til et møde i jobcentret i efteråret 2009, og her anslog ledelsen, at man ville komme op på et gennemsnitligt sygefravær på 20 procent. Det er et overvældende tal i forhold til andre både offentlige og private arbejdspladser. Ifølge Nina Holm Vohnsen er der er behov for, at man fra politisk side begynder at tage de indvendinger alvorligt, som kommer fra medarbejderne i de kommunale forvaltninger, både på beskæftigelsesområdet og det sociale område. Igen og igen hører vi de offentligt ansatte forsvare sig mod kritikken af deres indsats med, at der ikke er tid og penge nok til at indfri alle de krav, der stilles til dem. Og vi hører politikerne bruge dygtige argumenter om, at besparelser ikke behøver at gå ud over driften. Men politikerne må forstå, at ligegyldigt hvor kraftigt de sidder disse kritikpunkter overhørig, kan de ikke opløse den realitet, som de offentligt ansatte står i; nemlig at de ikke kan løse alle de opgaver, der ligger i kommunerne, så længe kravene modarbejder hinanden. A A SOCIALRÅDGIVEREN 03 I

10 DEBAT Redigeret af redaktionen Læserbreve Skriv kort: Læserbreve må kun fylde enheder. For lange indlæg bliver returneret eller forkortet af redaktionen. Husk navn, afsenderadresse og evt. telefonnummer. Send gerne foto med. Du kan maile på følgende adresse: Eller sende med post til: Socialrådgiveren, Toldbodgade 19B, 1253 København K. Deadline for læserbreve til nr. 4 er mandag d. 13. februar klokken Træt af at være skydeskive Så skete det igen. Og igen og igen: Tønder, Videbæk, Herning, Mou, Brønderslev, Bornholm, Skørping, Hjørring. Børn, som på sin vis er i vores varetægt, vores faglighed og under vores myndighed er blevet seksuelt misbrugt, mishandlet og vanrøgtet af en forælder. Siden Roumsagen i sin tid udspillede sine rædsler, har pressen i hvert eneste tilfælde med en incest- eller overgrebssag med det samme skudt på den kommunale sagsbehandling og de rådgivere, der offentligt bliver stillet til ansvar og sat i gabestok. Jeg bliver så harm. På pressen, der vender og drejer og ukritisk skyder på de rådgivere, ledere og politikere, der sidder med ansvaret for en families trivsel. Jeg bliver ked af det. Ked af, at der ude i befolkningen er så ufattelig megen uvidenhed om, hvor komplicerede disse sager er, og hvor vanskeligt det kan være at dokumentere en sag tilstrækkeligt til en tvangsanbringelse. Jeg bliver vred over, at vi ikke kan tage til genmæle i pressen, men igen skal være skydeskive for pressens og befolkningens beskyldninger om inkompetence og uansvarlighed. Der bliver givetvis begået fejl af forskellige årsager, men jeg nægter at tro på, at der sidder så meget som én eneste børnesocialrådgiver ude i kommunerne, der ikke bestræber sig til det yderste for at få sagerne udredt med stor faglighed, entusiasme og stolthed som børnesocialrådgivere, og også en så skærpet opmærksomhed, at hver en sten bliver vendt. Jeg savner at se en kompetent børnesocialrådgiver på nationalt TV redegøre for kompleksiteten i disse sager. Vi er en del, der har en solid viden om de massive beskyttelsesmekanismer, de overgrebne børn tager i anvendelse i forsvøget på at overleve og leve, og jeg trænger til, at vi oplyser. Mest af alt er jeg ked af, at DS ikke går ud med en klar socialpolitik holdning til, at vi som børnesocialrådgivere er kompetente til at varetage den funktion, vi sidder i, og at løsningen på håndtering og sagsbehandling af disse sager er viden, viden og atter viden. Det er ganske enkelt ikke i orden, at vi som faggruppe og individ udsættes for denne hetz! Hjælp nu med at passe på os, så vi kan holde fast i os selv og vores faglighed. Uden den ville vores børn for alvor være ilde stedt. (forkortet af red.) Birthe Axelsen, børnesocialrådgiver, Ry SVAR FRA BETTINA POST: Kære Birthe Axelsen Tak for dit brev. Jeg kan starte med at erklære mig aldeles enig i din frustration over måden, hvorpå historierne fra det virkelige liv i svært dysfunktionelle familier omsættes i den medieskabte debat. Historierne rummer (desværre) alle elementer af en god historie i pressemæssig forstand, og der sættes billede og lyd til nogle liv, som de færreste danskere kan identificere sig med, og som vi derfor kan betragte med både nysgerrighed og vantro, når de ruller hen over TV-skærm og avissider. Det, som sjældent kommer frem, er, at der i disse sager sjældent findes én klar løsning. Der er i alle denne type sager tale om faglige skøn på baggrund af aktuel, konkret viden og vurderinger, og om professionelt mod til at træffe en beslutning, man ikke kan være 100 pct. sikker på, er den rigtige. Tvivlen er desværre en meget vedholdende følgesvend. Alligevel er de beslutninger, der træffes i sagerne, til fri debat for alverdens bagkloge eksperter og lægmænd, som har dejligt lov til at være meget kloge på vegne af de fagfolk ikke mindst socialrådgiverne som har uddannelsen og opgaven med at løse disse sager. Det er ofte temmelig ulideligt at være vidne til. Din efterspørgsel efter, at DS markerer sig og står op for socialrådgiverne og vores faglighed, bestræber jeg mig allerede på at opfylde. Det sker løbende med både debatindlæg og lejlighedsvis optræden i diverse medier. Som eksempel kan jeg fortælle dig, at da jeg modtog dit brev fra kommunikationsafdelingen 20. januar om eftermiddagen, havde jeg haft en dejlig dag i pressens tjeneste, hvor jeg startede i News og TV2 kl for at uddybe et citat fra forsiden af Jyllands-Posten og kommentere Karen Hækkerups udmelding om, at misbrugssagerne nu skal kulegraves, for at se om der er noget, vi kan lære. Det initiativ bakker jeg op om, men foreslår også, at hun kulegraver nogle af de mange sager, der går godt. Måske er der også fælles træk ved dem? Næste stop var radio 24-syv og P1 morgen. Dagen lang forklarede jeg for aviser og nyhedsbureauer om vores arbejde og de dilemmaer, vi hele tiden støder ind i. Ikke mindst fandt jeg (igen) anledning til at gøre opmærksom på, at vi mange steder er alt for pressede på både tid og økonomi til at kunne handle på det niveau, som folkestemningen forventer. Jeg sluttede den dags pressearbejde af i TV Avisen med en kommentar til Børnerådets anbefaling om at opfordre børn til at optage overgrebene med mobiltelefon. Sådan nogle dage har jeg faktisk en del af. Både på nationalt tv og radio og i de landsdækkende aviser, hvor jeg ikke kan komme i tanker om en eneste, som jeg ikke har talt med i forbindelse med de aktuelle sager. At du alligevel efterlyser DS ageren siger mig, at prioriteringen af synligheden og bidragene i debatten aldrig kan blive høj nok og, at det kræver endog rigtig meget at nå ud til alle. Men tro mig, jeg arbejder på det! De bedste hilsner Bettina Post, formand 10 SOCIALRÅDGIVEREN 03 I 2012

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7

Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Kursus & uddannelse Se oversigt side 7 Indhold: - Enneagram Kommunikation -og udviklingsværktøj - Stress Symptomer og forebyggelse - Virksomhedskurser Se kursus -og uddannelses oversigt på side 7 Enneagram:

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008

Demo udkast. Fleksjob Beskæftigelse. Wanek & Myrner. Andre relevante pjecer. Eksempel. Kontakt. Beskæftigelse Juni 2008 Eksempel Uffe Christiansen arbejdede som mekaniker i en bilvirksomhed, da han fik en blodprop i benet og måtte sygemeldes. Efter Uffes behandlinger og genoptræning i sygehusvæsenet ønskede han igen at

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde

ARBEJDSPLADSKURSER. Det gode og effektive møde ARBEJDSPLADSKURSER Det gode og effektive møde Vi kender alle til at få en mødeindkaldelse med dagsordenspunkter, som kan være svære at gennemskue nytten af eller til et møde hvor vi aldrig kommer frem

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf.

IDÈKATALOG. Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering. www.voksenmobningnejtak.dk Hotline onsdag mellem kl. 19 21 Tlf. IDÈKATALOG Mobning på arbejdspladsen forebyggelse og håndtering Indholdsfortegnelse Side 2 Side 3-5 Side 6-11 Baggrund, formål og udførelse Konkrete tiltag Bilag 1 Baggrund, formål og udførelse Baggrunden

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE

Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE Ytringsfrihed, velfærd og meningsdannelse EN CASE FRA ODENSE I efteråret 2013 blussede debatten om ytringsfrihed op i Odense kommune efter, BUPL Fyn succesrigt satte fokus på den udbredte tavshedskultur

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere