Elektronisk booking i sygehusvæsenet
|
|
- Christoffer Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
2 Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk booking i sygehusvæsenet Februar 2002
3 Udgivet af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox København S cemtv@sst.dk Hjemmeside: Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2002 ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Denne rapport citeres således: Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk booking i sygehusvæsenet Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering; 2002 Tryk: Schultz Grafisk
4 Forord Denne rapport beskriver en evaluering af brugen af elektronisk booking i det danske sygehusvæsen - såvel intern som ekstern booking. Evalueringen viser, at 57% af sygehusafdelingerne i Danmark anvender elektroniske bookingsystemer. Udbredelsen af elektronisk booking er imidlertid afhængig af hvilket amt, der er tale om. Udbredelsen af elektronisk booking er også afhængig af, hvilket speciale der er tale om. Elektronisk booking på tværs af afdelinger er primært udbredt i røntgenafdelinger og i ambulatorier. Det er imidlertid kun i 30% af afdelingerne, der har elektronisk booking, hvor det er andre end afdelingen selv der kan booke. Det vil sige, at tværgående booking totalt set stadig er meget begrænset udbredt. Ekstern booking fra praktiserende læger til sygehuse, er næsten ikke-eksisterende. Der er derfor stadig et stort potentiale for at øge udbredelsen af elektronisk af booking i sygehusvæsenet. Elektronisk booking kan være den store forkromede løsning, som er integreret med alle andre sygehussystemer, men det kan også være et mindre ambitiøst IT-værktøj, som kan styrke den daglige arbejdstilrettelæggelse. Rapporten viser imidlertid også, at der er manglende koordination mellem amterne/h:s om udvikling og implementering af elektronisk booking. Derved går en stor mængde viden og erfaringer tabt og muligheden for at lære af hinandens erfaringer udnyttes ikke. Evalueringen bygger på dels et spørgeskema udsendt til alle afdelinger på landets sygehuse dels en række cases med erfaringer fra sygehuse i ind- og udland. Beskrivelse af disse cases, som vi håber kan inspirere og videreformidle konkrete erfaringer, har vi valgt at lægge på CEMTV s hjemmeside ( hvorfra de kan hentes. Evalueringen blev planlagt af EvalueringsCenter for Sygehuse (ECS) og afsluttet i Center for Evaluering Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) i 3
5 Sundhedsstyrelsen. Poula Helth Rådgivning har gennemført undersøgelsen, hvis dataindsamling fandt sted i perioden fra oktober 2000 til maj CEMTV har igangsat en række projekter indenfor teknologivurdering og evaluering af IT-løsninger på sundhedsområdet, blandt andet elektronisk patientjournal, kliniske databaser med tilknyttede elektroniske værktøjer, booking og telemedicin. Projekterne beskrives og afrapporteres blandt andet på hjemmesiden ( Januar 2002 Finn Børlum Kristensen Centerchef 4
6 1 Indledning Sammenfatning Udbredelse af elektronisk booking i sygehusvæsenet Anvendelse af elektronisk booking i sygehusvæsenet Konsekvenser ved anvendelse af elektronisk booking Konsekvenser for arbejdsgange Konsekvenser for ressourceplanlægningen/-udnyttelsen Konsekvenser for patienterne Barrierer for den elektroniske booking Udvikling og implementering af elektronisk booking Udviklingsfasen Implementeringsfasen Metode og læsevejledning Kortlægning af anvendelsen af booking Analyse af bookingsystemer udvalgte cases i Danmark Internationale erfaringer med bookingsystemer Business Process Reenginering som forståelsesramme Konkret fremgangsmåde Afgrænsning af begrebet booking og bookingsystemer Typer af elektronisk booking Udbredelse og anvendelse af elektronisk booking Udbredelsen af elektronisk booking Elektronisk booking i amter og afdelinger Udbredelsen af den tværgående booking Anvendelsen af elektronisk booking Hvem booker hvad og hvor længe? Hvilke bookingsystemer anvendes, og i hvilken grad er de integreret med andre IT-systemer? Konsekvenser for arbejdsgange, ressourceudnyttelsen og patienterne Konsekvenser af anvendelsen af elektronisk booking Konsekvenser for arbejdsgangene Hurtigere informationsformidling og effektive procedurer Reduceret antal patientbesøg i behandlingsforløbet Standardisering af behandlingsforløb Samlet konklusion på elektronisk bookings konsekvenser for arbejdsgangene Elektronisk bookings konsekvenser for ressourceplanlægningen/- udnyttelsen Dokumentation af ressourcer og aktiviteter Bedre behandlingsplanlægning Konsekvenser for antallet af arbejdstimer til planlægning og administrative opgaver
7 6.2.4 Konsekvenser for antallet af gennemførte undersøgelser og behandlinger Booking af elektive versus akutte patienter Samlet konklusion på elektronisk bookings konsekvenser for ressourceplanlægningen/-udnyttelsen Konsekvenser for patienterne Patientens medbestemmelse på valg af tidspunkt for undersøgelse og behandling Patientens valg af læge Indflydelse på patientaflysninger Antallet af patientbesøg Indflydelse på serviceniveau for patienterne Generel konklusion på konsekvenser for patienten Barrierer for den elektroniske booking Tekniske barrierer Barrierer i de enkelte bookingsystemer Barrierer mellem bookingsystemer og andre applikationer De holdningsmæssige barrierer Uvilje til forandring Modstand mod booking på tværs af organisationer Ressourcemæssige barrierer Organisatoriske barrierer Manglende fleksibilitet i arbejdsgangene Manglende sammentænkning af arbejdsgange og patientforløb Top-down implementering Manglende ledelsesmæssig forankring Sårbarhed overfor personaleudskiftning Sammenfatning af de fire barrieretyper Udvikling og implementering af elektronisk booking Indledning Udviklingsfasen Projektorganisation Projektbeskrivelse Organisationsudviklingsprojekt Kravspecifikation Udbudsforretning Udvikling af systemet Implementeringsfasen Iværksættelse af organisatoriske forandringer Indkøring af systemet Drift af systemet
8 Indledning Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering har anmodet Poula Helth Rådgivning om at evaluere brugen af elektronisk booking i sygehusvæsenet i Danmark. Projektet er gennemført fra oktober 2000 til maj Nogle af de overordnede synspunkter, der har karakteriseret debatten om elektronisk booking i sygehusvæsenet har været, at det giver øget patientservice, bedre ressourceudnyttelse på sygehusene og generelt er et uundværligt redskab for et moderne sygehus. Samtidig har det siden midten af 1990 erne været et overordnet politisk mål, at der skulle ske en væsentlig udbredelse af elektroniske bookingsystemer til sygehusene i Danmark. Undersøgelsen har til formål at følge op på en statusrapport for amternes anvendelse af elektronisk booking, som Udvalg for ventetidsoplysninger og elektronisk booking udsendte i foråret Udvalget lod desuden senere et konsulentfirma udarbejde Idé-katalog om elektronisk booking 1 i Formålet med nærværende undersøgelse er: At evaluere brugen af elektronisk booking i det danske sygehusvæsen. Det være sig såvel intern som ekstern booking. Analysen skal kortlægge muligheder og barrierer i brugen af bookingsystemer i forhold til den organisatoriske udvikling i sygehusvæsenet. Analysen vil være fremadrettet med henblik på at belyse ideer og best-practises med henblik på at fremme implementeringen af bookingsystemer under hensyntagen til omkostningerne hertil. 1 Sundhedsministeriet, 1997: Idé-katalog om elektronisk booking (Idékataloget kan hentes fra Sundhedsministeriets hjemmeside: ). 7
9 Med intern og ekstern booking forstås: - intern booking på den enkelte sygehusafdeling - intern booking på sygehuset på tværs af afdelinger - ekstern booking på tværs af amtets/landets afdelinger - ekstern booking fra primærsektoren, fra almen praksis til sygehuse Undersøgelsen skal medvirke til at inspirere og kvalificere amternes, sygehusenes og den primære sundhedssektors eksisterende og fremtidige arbejde med elektronisk booking. Herunder medvirke til at specificere over for udbyderne, hvilke krav bookingsystemer skal leve op til. Sammenlignet med idékataloget adskiller denne undersøgelse sig ved i højere grad at fokusere på de eksisterende organisatoriske og patientmæssige erfaringer med anvendelsen af elektronisk booking. Derudover lægges vægt på samspillet mellem system og de enkelte organisationer. 8
10 Sammenfatning I dette kapitel sammenfattes rapportens væsentligste konklusioner vedrørende elektronisk bookings udbredelse og anvendelse på landets sygehusafdelinger (kapitel 5). Det elektroniske bookingsystems konsekvenser for arbejdsgangen, ressourceudnyttelsen og patienterne (kapitel 6). De konstaterede barrierer i forhold til elektronisk booking (kapitel 7). Endelig følger en gennemgang af, hvordan udvikling og implementering af elektronisk booking kan håndteres fremadrettet (kapitel 8). Indledningsvis skal der dog fremhæves 4 hovedproblemstillinger i relation til udviklingen og implementeringen af elektronisk booking i sygehusvæsenet, som har fremstået tydeligt i nærværende undersøgelse: 1. Manglende koordination mellem amterne og H:S om udvikling og implementering af elektronisk booking. 2. Elektronisk booking kan være den store forkromede løsning, som er integreret med alle andre sygehussystemer, men det kan også være et mindre ambitiøst IT-værktøj, som kan styrke den daglige arbejdstilrettelæggelse. 3. Elektronisk bookings relevans for afdelingerne afgøres ikke af, om de både har akutte og elektive patienter eller kun elektive patienter. 4. Elektronisk booking er primært et internt arbejdsredskab på sygehusafdelingerne og ikke direkte orienteret mod patienterne. Ad. 1 - De respektive amter og H:S har hver for sig udviklet eller forsøgt udviklet elektroniske bookingsystemer baseret på forskellige tilgange til ITstrukturen. Nogle har arbejdet på at udvikle et total IT-sygehussystem med elektronisk booking som en del heraf, andre har arbejdet på integrationsløsninger mellem fx et nyudviklet elektronisk booking system og det eksisterende patientadministrative system og andre igen med integrationsløsninger med 9
11 nyudviklede systemer middlewaremodel. I de enkelte faser af denne undersøgelse har der været en række eksempler på, at en større koordination på området kunne have medvirket til at sikre en bedre og måske billigere udvikling og implementering af elektroniske bookingsystemer i sygehusvæsenet i Danmark. Ad. 2 - Undersøgelsen har vist, at man på nogle sygehuse er nået ganske langt med optimeringen af arbejdstilrettelæggelsen ved anvendelse af forholdsvis simple bookingsystemer. Pointen er således, at det ikke alene er det elektroniske booking system, der skaber en bedre arbejdstilrettelæggelse, men måske i højere grad det organisatoriske analyse- og udviklingsarbejde, som afdelingen har gennemført i forbindelse med udvikling og implementering af det elektroniske booking system, der skaber resultaterne. Dette understreger, at forudsætningerne for at arbejde med elektronisk booking ikke er, at der skal være optimalt samspil med alle andre systemer, og at booking systemet skal kunne booke hele patientforløb automatisk, før der er gevinster ved at arbejde med elektronisk booking. Samtidig er der indikationer i retning af, at det måske er lettere at arbejde med de avancerede bookingsystemer, hvis man tidligere har arbejdet med elektronisk booking på et mere simpelt niveau. Organisationen har så at sige lært og disciplineret sig til at arbejde med elektronisk booking. Ad. 3 Undersøgelsen har vist, at det ikke er afgørende for anvendelsen af elektronisk booking, om der er akutte patienter eller kun elektive patienter på en afdeling. Umiddelbart er det klart, at på rent elektive afdelinger er det relativt nemt og hensigtsmæssigt at anvende elektronisk booking til at styre arbejdstilrettelæggelsen efter, da der er en stor grad af forudsigelighed i arbejdet. Men det skal samtidig påpeges, at hovedparten af de afdelinger, der foruden akutte patienter også har mange elektive patienter, også har stor gavn af at gennemføre det organisatoriske analyse- og udviklingsarbejde, som ligger forud for udvikling og implementering af elektronisk booking. Dette arbejde kan gøre det muligt at anvende elektronisk booking som redskab i forhold til den daglige arbejdstilrettelæggelse, idet der fastlægges et undersøgelses- /behandlingsprogram, der kan bookes efter. Ad. 4 Undersøgelsen har vist, at elektronisk booking primært anvendes som et internt arbejdsredskab på afdelingen eller eventuelt mellem afdelinger på sygehuset. I de fleste tilfælde som et redskab til at optimere arbejdstilrettelæggelsen internt i afdelingen, dvs. få udarbejdet et undersøgelses-/behandlingsprogram, der kan bookes efter. Andre gange som et redskab til at booke relevante undersøgelser mellem afdelinger, oftest fra kirurgiske og medicinske afdelinger til røntgenafdelingen. Det betyder samtidig, at fokus ikke har været direkte på brugerne, og hvis de har oplevet forbedringer, så har det primært været spin-off ved indførelsen af elektronisk booking på den respektive 10
12 afdeling. Brugerne har derfor generelt ikke oplevet at få større indflydelse på tidspunktet for deres undersøgelse/behandling. 2.1 Udbredelse af elektronisk booking i sygehusvæsenet Evalueringen viser, at 57 % af sygehusafdelingerne i Danmark anvender elektroniske bookingsystemer. Udbredelsen af elektronisk booking er imidlertid afhængig af hvilket amt, der er tale om. I Frederiksborg Amt er det fx 83 % af afdelingerne, der anvender elektronisk booking, og i Nordjyllands Amt er der kun 17 % af afdelingerne, som anvender elektronisk booking. Forklaring på de store forskelle mellem amterne inklusiv H:S er mange, men eksempelvis har Nordjyllands Amt tidligere forsøgt at få udviklet et elektronisk bookingsystem, men det er ikke lykkedes. Udbredelsen af elektronisk booking er også afhængig af, hvilket speciale der er tale om. Således har 90 % af de radiologiske afdelinger elektronisk booking mod de patologisk anatomiske afdelinger, hvor ingen anvender elektronisk booking. En forklaring på, hvem der anvender elektronisk booking mest, kan være, at det er de afdelinger/funktioner, hvor andre parter er særligt afhængige af dem. Fx indgår røntgenundersøgelser i behandlingsforløb for næsten alle andre afdelinger på sygehuset. Elektronisk booking på tværs af afdelinger er primært udbredt i røntgenafdelinger og i ambulatorier. Det er imidlertid kun 30 % af afdelingerne, der har elektronisk booking, hvor andre end afdelingen selv kan booke. Det vil sige, at tværgående booking totalt set stadig er meget begrænset udbredt. Ekstern booking fra praktiserende læger til sygehuse, er næsten ikkeeksisterende. Kun 1 % af afdelingerne oplyser, at der kan bookes fra praktiserende læge til undersøgelse/behandling på sygehuset. 2.2 Anvendelse af elektronisk booking i sygehusvæsenet Evalueringen viser, at på de afdelinger, hvor der anvendes elektronisk booking, er det primært sekretærerne, der varetager bookingfunktionen. Derefter er det sygeplejerskerne og lægerne i nævnte rækkefølge. Det er hovedsageligt sekretærerne, der gennemfører den mere simple booking som fx indkaldelse af patienter til forundersøgelse, mens det i højere grad er sygeplejersker, som booker, når der er tale om booking af operationer, hvor der er flere ressourcer 11
13 tilknyttet bookingen. Læger booker kun meget sjældent selv, men indgår i samarbejdet om booking med lægesekretærerne og sygeplejerskerne. Når der bookes ressourcer, er læger den ressource, der oftest bookes. 68 % af afdelinger booker således læger, mens 54 % af afdelinger booker fysiske faciliteter (rum). Dernæst kommer plejepersonale i 33 % og udstyr og apparatur i 27 % af tilfældene. Samlet kan det siges, at booking af ressourcer i de elektroniske bookingsystemer ikke er voldsomt udbredt, hvilket indikerer, at bookingsystemerne er relativt simple og ikke indeholder en kobling til hverken ressource- eller lagerstyringssystemer. Når der ses på, hvilke systemer der anvendes, fremstår det Grønne System og GS-åben, begge CSC Scandihealth produkter (tidligere Kommunedata), som klart dominerende. 52 % af alle afdelinger med et elektronisk bookingsystem anvender således Grønt System, mens 16 % anvender GS-åben. Begge systemer er patientadministrative systemer med bookingfunktioner. 6 % af afdelingerne benytter et system udviklet af Cap Gemini, og 5 % af afdelingerne bruger Kodak, der begge primært er bookingsystemer. Endelig skal det nævnes, at de elektroniske bookingsystemer kun i meget ringe grad er integreret med andre IT-systemer. Hvis de er integreret, er det primært med det patientadministrative system. En stor del af forklaringen på dette er, at Grønt System og GS-åben, som nævnt er patientadministrative systemer med en bookingfunktion. 2.3 Konsekvenser ved anvendelse af elektronisk booking Der er i evalueringen fokuseret på 3 forhold vedrørende konsekvenser for anvendelsen af elektroniske bookingsystemer: Konsekvenser for arbejdsgange Konsekvenser for ressourceplanlægningen/-udnyttelsen Konsekvenser for patienterne Konsekvenser for arbejdsgange Mindre administrativt arbejde Evalueringen viser, at overgangen til et elektronisk bookingsystem flere steder har medført en lettelse af det administrative arbejde. En række arbejdsproce- 12
14 durer bliver forenklet, når oplysningerne om behandlinger og undersøgelser ligger i et elektronisk format. Det bliver eksempelvis lettere at udskrive indkaldelsesbreve til patienterne. Understøttelse af bookingprocedurer Det elektronisk bookingsystem støtter brugeren i bookingprocedurerne, således at der bliver færre forhold at holde styr på, når der bookes. Det betyder en mindsket risiko i forhold til fejlbookinger samt, at mindre erfarne medarbejdere til en vis grad selv har mulighed for at gennemføre bookingprocedurerne. Det kan dog overraske, at der ikke er peget mere på den mindre risiko for fejlbooking, når der anvendes elektronisk booking, da der ofte er tale om store datamængder. Det må tolkes således, at de afdelinger, der anvender manuel booking, må have udviklet nogle stabile procedurer, der mindsker risikoen for fejl i bookingprocedurerne. Hurtigere informationsformidling og effektive procedurer Elektronisk booking styrker kommunikationen mellem de afdelinger og personalegrupper, der er involveret i bookingen. Derudover kan et elektronisk bookingsystem være medvirkende til at få etableret mere effektive procedurer i den daglige arbejdstilrettelæggelse. Det forudsætter dog, at man analyserer og efterfølgende optimerer arbejdstilrettelæggelsen. Det skal bemærkes, at der ikke er gjort særskilt opmærksom på, at elektronisk booking vil øge datasikkerheden. Det er således ikke eftervist, at elektronisk booking fx reducerer fejl i bookingen af undersøgelser. Jævnere arbejdsbelastning Erfaringerne viser, at koblingen mellem et elektronisk bookingsystem og en stram planlægningsdisciplin muliggør en øget planlægningshorisont, som blandt andet kan medføre et mere ensartet flow i arbejdsgangene og reducere behovet for overarbejde. Reducerer antal besøg i patientforløbet Anvendelsen af elektronisk booking har ingen konsekvenser for antallet af patientbesøg i det enkelte behandlingsforløb. Evalueringen viser, at hovedparten af de afdelinger, som er blevet analyseret, arbejder på at reducere antallet af patientbesøg på sygehuset, uanfægtet om de bruger elektronisk booking. Imidlertid kan overvejelser om patientforløb og fremadrettet elektronisk booking af undersøgelser og behandlinger være et godt grundlag for at forsøge at samle undersøgelser/behandlinger samme dag. 13
15 Standardisering af behandlingsforløbet Evalueringen viser, at de fleste afdelinger arbejder med at standardisere behandlingsforløbene, uafhængig af, om de anvender elektronisk booking. Det gør planlægningen lettere og øger kvaliteten i arbejdet. Elektronisk booking kan imidlertid være med til at fremme standardiseringen af forløbene som følge af en stærkere kobling mellem organisationens arbejdsgange og patientforløbene. Dette skal imidlertid gøres under hensyntagen til, at standardforløb skal kunne afviges og ikke må resultere i ufleksible arbejdsprocesser Konsekvenser for ressourceplanlægningen/-udnyttelsen Dokumentation af ressourcer og aktiviteter Anvendelsen af elektronisk booking medfører en højere grad af dokumentation af afdelingens aktiviteter og ressourcer. Det er eksempelvis statistiske oplysninger om antallet af gennemførte behandlinger og undersøgelser såvel som det tilknyttede ressourceforbrug, gennemsnitligt tidsforbrug pr. undersøgelse/behandling mv. Dokumentationen kan anvendes i afdelingernes planlægning og styring samt medvirke til en yderligere effektivisering af afdelingernes arbejdsgange. Derudover kan dokumentationen af aktiviteter og ressourcer medvirke til at synliggøre utilstrækkelige ressourcer i afdelingerne. Flere faggrupper er imidlertid skeptiske over for dokumentationen. Navnlig læger frygter, at en tæt dokumentation misbruges til egentlig overvågning af afdelinger eller enkeltpersoners arbejde. Man skal derfor på den enkelte afdeling tage stilling til, hvordan de statistiske oplysninger skal bruges. Bedre behandlingsplanlægning I relation til det elektroniske bookingsystems konsekvenser for behandlingsplanlægningen er der fremkommet tre overordnede erfaringer. Elektronisk booking har medført: En opstramning af planlægningsprocessen, blandt andet i form af en reduktionen i antallet af planlægningsmøder. En længere planlægningshorisont, og dermed også muligheden for en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse og udarbejdelsen af præcise ventelister. En ensartet behandlingsplanlægning, hvor der blandt andet planlægges i tidsenheder. 14
16 Samlet har de fleste afdelinger, der anvender elektronisk booking, fået effektiviseret eller styrket deres behandlingsplanlægning. Antallet af arbejdstimer til planlægning og administrative opgaver Det er ikke entydigt på baggrund af kortlægningsundersøgelsen og caseanalyserne, hvorvidt elektroniske bookingsystemer reducerer tidsforbruget til administrative opgaver og planlægning på afdelingerne. Der er blandt andet en del administrative procedurer forbundet med elektronisk booking, som betyder, at de tidsmæssige besparelser ikke er markante. For at afdække denne problemstilling er det nødvendigt at udarbejde før/efter analyser af arbejdsgangene på afdelinger, der indfører elektronisk booking. Antallet af gennemførte undersøgelser og behandlinger Det elektroniske bookingsystem er ikke direkte produktivitetsforbedrende i form af flere gennemførte undersøgelser/behandlinger. Afdelingerne får således ikke nødvendigvis flere patienter igennem et givent behandlingsforløb som følge af elektronisk booking. Derimod medfører implementeringen af elektronisk booking ofte en opstramning af afdelingens arbejdsgange og procedurer. En opstramning, der øger afdelingens produktivitet. Konsekvenserne for antallet af undersøgelser/behandlinger er således snarere afledte, end de er direkte. Booking af elektive versus akutte patienter Der er forskel på, hvor let det er for afdelinger med henholdsvis mange elektive og akutte patienter at anvende systemet. Mange rent elektive afdelinger har stort udbytte af at anvende elektronisk booking, hvor der ikke er akutte patienter, som forstyrrer det planlagte dagsprogram. Det betyder imidlertid ikke, at afdelinger med mange akutte patienter ikke har glæde af systemet, men det er blot sværere for dem at planlægge på længere sigt, og derfor stiller det større krav til brugerens anvendelse af systemet Konsekvenser for patienterne Patientens medbestemmelse på valg af tidspunkt for undersøgelse og behandling At give patienterne medbestemmelse på valg af tid til undersøgelse eller behandling er endnu kun i begrænset omfang slået igennem på afdelingerne, hvad enten de anvender elektronisk booking eller ej. Afdelingerne ser i højere 15
17 grad elektronisk booking som et internt arbejdsværktøj end som en vej til at øge afdelingens patientservice. Der kan derfor ikke spores de store ændringer i patienternes medbestemmelse på tidspunktet for undersøgelse eller behandling. Brugerundersøgelsen viser ligeledes, at patienternes indflydelse på tidspunktet for undersøgelse og behandling er stærkt begrænset. Amtssygehuset i Nakskov, hvor der er forsøg med booking af røntgenundersøgelser fra en alment praktiserende læge, er det sted, hvor der er størst mulighed for, at patienten kan få indflydelse på tidspunktet for undersøgelse/behandling. Patienten tilbydes et tidspunkt til undersøgelsen af den praktiserende læge afhængig af ledige undersøgelsestidspunkter på røntgenafdelingen. Alle andre steder indkaldes patienten af sygehuset, dog kan der, hvis der er flere besøg, nogle steder aftales tidspunktet for de følgende undersøgelser/behandlinger. Brugerundersøgelsen viser endvidere, at patienterne ikke umiddelbart vurderer muligheden for at bestemme tidspunktet som meget væsentligt. Brugerne blev også forespurgt, om de hellere selv ville have henvisningen til sygehuset af den praktiserende læge og derefter selv tage kontakt til sygehuset m.h.p. at aftale tidspunktet for undersøgelse/behandling. Hovedparten af brugerne ønskede ikke denne procedure, men der var en række brugere, der syntes, at det var hensigtsmæssigt. Patientens valg af læge Evalueringen viser, at patienternes mulighed for at vælge læge er begrænset på landets sygehuse, men at elektronisk booking i højere grad åbner for denne mulighed. Der vil imidlertid altid være visse problemer forbundet med patientens lægevalg i forhold til behandlingens type og lægernes specialisering. Brugerundersøgelsen viser, at patienterne stort set ikke har indflydelse på, hvilken læge der behandler dem. Samtidig er det kun meget få af brugerne, der har vurderet, at det var særligt vigtigt at have denne indflydelse. Indflydelse på patientaflysninger Undersøgelsen giver ikke noget entydigt svar på, om antallet af patientaflysninger er ændret som følge af den elektroniske booking. Imidlertid kan patienternes medbestemmelse på tidspunkt for undersøgelse og behandling tænkes at spille ind på antallet af patientaflysninger. 16
18 Brugerundersøgelsen viser, at de aftalte tidspunkter for behandling eller undersøgelse stort set overholdes, hvad enten der er elektronisk booking eller ej. Det kan derfor ikke umiddelbart konkluderes, at elektronisk booking medfører færre patientaflysninger. Indflydelse på serviceniveau for patienterne Evalueringen viser, at elektronisk booking og den heraf følgende effektivisering af arbejdsgangene vil betyde færre patientbesøg for patienten. Det vil i højere grad blive muligt for patienten at få foretaget røntgenundersøgelse, anæstesitilsyn og forundersøgelse i ét og samme besøg. Samtidig har det vist sig, at de væsentlige forhold vedrørende service over for patienterne fastlægges politisk, fx ventetider til forundersøgelse eller operation. Brugerundersøgelsen viser, at patienterne både vurderer hurtig behandling og hurtig meddelelse om, hvornår behandlingen skal finde sted som, meget vigtigt. Der er dog en tendens til, at det er lidt vigtigere at få besked om, hvornår behandlingen skal finde sted, end at det går meget hurtigt. Her skal det bemærkes, at ingen af deltagerne i brugerundersøgelsen var akutte patienter. Evalueringen viser således, at elektronisk booking direkte og indirekte kan medføre et øget serviceniveau. Direkte i form af patientens medbestemmelse, valg af læge, et reduceret antal patientbesøg, en længere planlægningshorisont samt mere præcise ventelister. Indirekte i form af at yde bidrag til servicemålenes opfyldelse. 2.4 Barrierer for den elektroniske booking Det er konstateret i evalueringen, at en række barrierer for anvendelse af elektroniske bookingsystemer i sygehusvæsenet kan kategoriseres som: Organisatoriske, ressourcemæssige, holdningsmæssige og tekniske. De vil blive gennemgået i det følgende. Derudover kan det konstateres, at der ikke har været særlig stor koordination mellem amterne eller H:S om udviklingen af elektroniske bookingsystemer. Der har således været gennemført udviklingsprojekter mange steder med mange komplikationer, uden at der har været gjort brug af andres erfaringer med de tilsvarende problemstillinger. 17
19 Tekniske barrierer De tekniske barrierer er knyttet til det elektroniske bookingsystems funktionalitet og integration med andre IT-systemer. De tekniske barrierer kan enten befinde sig i det enkelte system eller i samspillet med andre applikationer. De tekniske barrierer i de enkelte systemer er knyttet til: Mangelfuld oversigt over operationsstuernes ugeskemaer For mange skærmbilleder Uvant brugergrænseflade Mangelfuld fleksibilitet i bookingsystemet Upræcis fastsættelse af tider til behandling/undersøgelse For omfattende systemer De tekniske barrierer i samspillet med andre applikationer er knyttet til manglende eller utilstrækkelig data- eller systemintegration mellem forskellige applikationer på sundhedsområdet, som betyder, at de eksempelvis har svært ved at dele eller overføre data. Af applikationer kan nævnes patientadministrative systemer (PAS), røntgeninformationssystemer (RIS), laboratoriebookingsystemer, medicinadministrative systemer, rekvisitions- og svarsystemer, ressourcestyringssystemer, vagtplansystemer, elektroniske kalendere osv. Derudover har manglende videns- og erfaringsudveksling på tværs af landets amter omkring anvendelsen af elektronisk booking ført til, at fejltagelser i nogle amter er blevet gentaget i andre. Konsekvensen har været en række betydelige omkostninger, som sandsynligvis kunne være undgået eller begrænset. Holdningsmæssige barrierer De holdningsmæssige barrierer er barrierer hos personalet, der udspringer af eksisterende arbejdskulturer, traditioner, fagidentitet mv. De hyppigst forekommende holdningsmæssige barrierer er: Personalegruppers uvilje til forandring Modstand mod booking på tværs af organisationer 18
20 Ressourcemæssige barrierer De ressourcemæssige barrierer er eksempelvis tid og udgifter, som er en forudsætning for en vellykket implementering og anvendelse af elektronisk booressourcer i deres budgetter til at frikøbe personalet til implementering af sy- king i organisationerne. Det er derfor nødvendigt, at organisationerne afsætter stemet. Organisatoriske barrierer De organisatoriske barrierer er strukturelle og processuelle barrierer i organisationerne. Følgende organisatoriske barrierer er identificeret: Manglende fleksibilitet i arbejdsgangene Manglende sammentænkning af arbejdsgange og patientforløb Top-down implementering Manglende ledelsesmæssig forankring Sårbarhed over for personaleudskiftning Alt i alt er de ressourcemæssige og de tekniske barrierer væsentlige barrierer for en vellykket implementering og anvendelse af elektroniske bookingsystemer. Der vil således ofte være problemer forbundet med at skaffe de nødvendige ressourcer til implementering af nye systemer på afdelinger, der sideløbende har en daglig produktion, som skal passes. Desuden er der ofte tekniske barrierer i udviklingen og implementeringen af bookingsystemer og deres samspil med andre IT-systemer. På baggrund af undersøgelsen er det imidlertid erfaringen, at de holdningsmæssige og de organisatoriske barrierer er mindst lige så vigtige at overkomme for at opnå en vellykket implementering og anvendelse af elektronisk booking. Barrieretyperne bliver ikke mindre vigtige af, at både de holdningsmæssige og de organisatoriske barrierer erfaringsmæssigt tager tid at nedbryde. Særlig de holdningsmæssige barrierer er så mangeartede og integreret i den nuværende kultur på sygehusområdet, at det er et større arbejde at bearbejde dem. Det drejer sig om fagidentitet, selvopfattelse, indgroede vaner og traditioner, samt opfattelsen af ny teknologi og dens muligheder. 19
Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner
Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades
Læs mereSammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at
Læs mereStatus på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011
N O T A T 14-02-2012 Sag nr. 09/2995 Dokumentnr. 58242/11 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet december 2011 Pr. 1. januar 2010 implementerede regionerne pakkeforløb for fire hjertesygdomme:
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om styring af aktivitet på sygehusene. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af aktivitet på sygehusene December 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereProjektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet
Bilag 2: Projektbeskrivelse Aalborg d. 26.5.2003 Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet Baggrund Baggrund: Med lanceringen af National IT-strategi
Læs mereVURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET
Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereLægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk
1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereRegionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.
N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering
Læs mereN O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina
N O T A T Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse De nye sygehusbyggerier bevæger sig nu ind i en anden og mere konkret fase. Der er derfor behov for et øget og mere systematisk fokus på
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereNår gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål
Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt Evalueringsrapport for projekt 45 Udarbejdet af Oversygeplejerske Ulla Veng & Kvalitets-
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereEvaluering af ibrugtagning af Århus EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. - En case fra Medicinsk Afdeling og Akutmodtageafdelingen
Evaluering af ibrugtagning af Århus EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa - En case fra Medicinsk Afdeling og Akutmodtageafdelingen 1 Evaluering af ibrugtagning af Århus EPJ på Regionshospitalet Randers
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereTilbud: Evaluering af PRO i almen lægepraksis. Udarbejdet af CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital
Tilbud: Evaluering af PRO i almen lægepraksis Udarbejdet af CIMT Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Odense Universitetshospital Den 25. maj 2018 Side 1/ 6 1. Introduktion Sundheds- og Ældreministeriet
Læs mereUndersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker
Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE
Læs mereEffektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Læs mereDET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning
DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereLedelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter
Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereImplementering af IT system på en intensiv afdeling
Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført
Læs mereSpørgsmål og svar om Sundhedsplatformen
20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge
Læs mereKom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud
Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre
Læs mereKlinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling
Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Opgavevaretagelse af Klinisk IT-kontor Medicinsk Afdeling tilknyttes Klinisk IT konsulent, sygeplejerske Dorthe Pilgaard fra det centrale KIT-kontor, som skal
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereSygeplejefaglige projekter
Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker
Læs mereAflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1
Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Vi får mere sundhed for pengene, når vi reducerer antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger. Aflysninger
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereSYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11
SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereRating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer
Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive
Læs mereForebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereStatus for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010
N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver
Læs mereODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1
EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Side 1 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR FOR 2010-2013 Indledning og formål Nulvækst i den offentlige økonomi, stadig større forventninger til den kommunale service
Læs mereElektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering
Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal
Læs mereWEBBOOKING MULIGHEDER OG UDFORDRINGER
WEBBOOKING MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Charlotte Buch Gøthgen, Aalborg Universitetshospital Karin Hedegaard, Aalborg Universitetshospital Karsten Ulrik Niss, Aalborg Universitet 1 BAGGRUND Region Nordjylland
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereEPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef
EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det
Læs mereEksempel 1 - Benchmarking mellem sygehusafdelinger
Sygehuse Sygehusvæsenet er amternes absolut tungeste udgiftspost og derfor også et område, der konstant underlægges kritisk analyse. Typiske analyseområder er sammenhængen mellem økonomi og kvalitet, samspil
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010
Læs mereVejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser
VEJ nr 9207 af 31/05/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 9. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-703-10-21/1 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereVærktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium
Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Projektets navn Videokonference Lysningen / FAM Sidst opdateret 16.09.12 Projektets formål og indhold Baggrund og afgrænsning Projektet hører overordnet
Læs mereN O T A T. EPJ-historien...
N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereHandlingsorienteret tilstandsanalyse
Præsentation Handlingsorienteret tilstandsanalyse Hospitalsafdelingers strategiske, ledelsesmæssige, organisatoriske og driftsmæssige situation og muligheder Hvor er mulighederne for effektfulde resultater
Læs mereVideokonsultation i psykiatrien
Videokonsultation i psykiatrien Projektleder Trine Helverskov Teamleder Marie Paldam Folker Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark Nye Trends i Samarbejde og Organisering 28. januar 2016
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.
Læs mereAllerød Kommunes Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereBilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret
Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner
Læs mereET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS
ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten
Læs mereKommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland
Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38. Offentligt. Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2. Offentligt. Til Folketingets Finansudvalg
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 38 Offentligt Finansudvalget FIU alm. del - 9 Bilag 2 Offentligt j.nr. 06-014656 Dato : 21. november 2006 Til Folketingets Finansudvalg Hermed fremsendes statusrapport
Læs mereFOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning
FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering
Læs mereEvaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af
Evaluering af Samarbejdsaftale om Fremskudt visitation til borgere med svære sindslidelser fra Hjørring Kommune indlagt på Brønderslev Psykiatriske Sygehus 1 1. Indledning...2 2. Evaluering...3 2.1. Kronologisk
Læs mereIndstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 12. juni 2007 Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse Århus Kommune Personaleafdelingen 1. Resume Direktørgruppen har
Læs mereProjekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter
Læs mereRedegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk
Læs mereProjektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
Læs mereVision for projektet
Vision for projektet Forbedring af klinikernes arbejdsredskab så der skabes større arbejdsglæde og mindre ressourceforbrug Respekt for hinandens dokumentation 10-05-2013 www.olp.rm.dk 1 Problem der skal
Læs mereVelkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital.
Aarhus Universitetshospital Januar 2012 MidtEPJ Rul 4 WANTED Årsafslutning Uddata og forskning Ledelsesinfo Sygehussystemet og PDOK Ny funktionalitet: RM8 Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes
Læs mereMedtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren
Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren Beretning til Statsrevisorerne om styring af aktivitet på sygehusene Rigsrevisionen,
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereTil: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning
Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets
Læs mereCOMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER
COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER En medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7 (7) Medicinsk Teknologivurdering Computer-assisteret
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereUNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015
UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne
Læs mereE-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ
E-sundhedsobservatoriet Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ Hvem er jeg? Dennis Mølkær Jensen Region Nordjylland Teamkoordinator - Udviklingsafsnit Teknisk projektleder OneSystem Integration
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs merekonkurrenceudsættelse på dagsordenen
konkurrenceudsættelse på dagsordenen marts 2007 Bilag 1 Dette bilag indeholder en nærmere beskrivelse af tragtmodellen, der er omtalt i pjecens kapitel 4. Tragtmodellen kan understøtte kommunen i at gennemføre
Læs mereKan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?
Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Erfaringer med implementering af DDKM gennem anvendelse af BSC og standardiserede patientforløb Majbritt Westerlin Larsen Afdelingssygeplejerske,
Læs mereDemonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs merePARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler
PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere
Læs mereUrininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning
Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning 2009 Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Marts 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statsamternes produktivitet og
Læs mereHospitalsenheden VEST
Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk
Læs mereDet gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Læs mereDANSKE FYSIOTERAPEUTER
DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk
Læs mere1.000 kr p/l Styringsområde
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Berørte forvaltninger: Ren by med smartere affaldskurve Teknik- og miljøforvaltningen vil nedbringe
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis
Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale
Læs mereUDBREDELSE AF TELEMEDICINSK HJEMME- MONITORERING AF GRAVIDE MED KOMPLIKATIONER. Implementeringsanbefalinger
UDBREDELSE AF TELEMEDICINSK HJEMME- MONITORERING AF GRAVIDE MED KOMPLIKATIONER Implementeringsanbefalinger 23. maj 2017 PA Consulting Group Tuborg Boulevard 5 DK-2900 Hellerup Tel: +45 39 25 50 00 Fax:
Læs mereGenerelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mere1. Baggrund og problemstilling
1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene
Læs mereProjektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.
2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle
Læs mereI den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart.
Dato: 15. maj 2014 Brevid: 2255385 Status for Sundhedsplatformen Baggrund Den 20. december 2013 underskrev Region Sjælland og Region Hovedstaden kontrakt med den amerikanske leverandør Epic om levering
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011
ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole
Læs mereSpørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing Amt
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Herning Sygehus 7400 Herning Tlf: 9927 6322 Email: kvalitet@ringamt.dk Spørgeskema om kvalitet og akkreditering på de tværgående afdelinger i Ringkjøbing
Læs mere