Elektronisk booking i sygehusvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektronisk booking i sygehusvæsenet"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

2 Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk booking i sygehusvæsenet Februar 2002

3 Udgivet af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox København S Hjemmeside: Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2002 ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Denne rapport citeres således: Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk booking i sygehusvæsenet Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering; 2002 Tryk: Schultz Grafisk

4 Forord Denne rapport beskriver en evaluering af brugen af elektronisk booking i det danske sygehusvæsen - såvel intern som ekstern booking. Evalueringen viser, at 57% af sygehusafdelingerne i Danmark anvender elektroniske bookingsystemer. Udbredelsen af elektronisk booking er imidlertid afhængig af hvilket amt, der er tale om. Udbredelsen af elektronisk booking er også afhængig af, hvilket speciale der er tale om. Elektronisk booking på tværs af afdelinger er primært udbredt i røntgenafdelinger og i ambulatorier. Det er imidlertid kun i 30% af afdelingerne, der har elektronisk booking, hvor det er andre end afdelingen selv der kan booke. Det vil sige, at tværgående booking totalt set stadig er meget begrænset udbredt. Ekstern booking fra praktiserende læger til sygehuse, er næsten ikke-eksisterende. Der er derfor stadig et stort potentiale for at øge udbredelsen af elektronisk af booking i sygehusvæsenet. Elektronisk booking kan være den store forkromede løsning, som er integreret med alle andre sygehussystemer, men det kan også være et mindre ambitiøst IT-værktøj, som kan styrke den daglige arbejdstilrettelæggelse. Rapporten viser imidlertid også, at der er manglende koordination mellem amterne/h:s om udvikling og implementering af elektronisk booking. Derved går en stor mængde viden og erfaringer tabt og muligheden for at lære af hinandens erfaringer udnyttes ikke. Evalueringen bygger på dels et spørgeskema udsendt til alle afdelinger på landets sygehuse dels en række cases med erfaringer fra sygehuse i ind- og udland. Beskrivelse af disse cases, som vi håber kan inspirere og videreformidle konkrete erfaringer, har vi valgt at lægge på CEMTV s hjemmeside (www.cemtv.dk), hvorfra de kan hentes. Evalueringen blev planlagt af EvalueringsCenter for Sygehuse (ECS) og afsluttet i Center for Evaluering Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) i 3

5 Sundhedsstyrelsen. Poula Helth Rådgivning har gennemført undersøgelsen, hvis dataindsamling fandt sted i perioden fra oktober 2000 til maj CEMTV har igangsat en række projekter indenfor teknologivurdering og evaluering af IT-løsninger på sundhedsområdet, blandt andet elektronisk patientjournal, kliniske databaser med tilknyttede elektroniske værktøjer, booking og telemedicin. Projekterne beskrives og afrapporteres blandt andet på hjemmesiden (www.cemtv.dk). Januar 2002 Finn Børlum Kristensen Centerchef 4

6 1 Indledning Sammenfatning Udbredelse af elektronisk booking i sygehusvæsenet Anvendelse af elektronisk booking i sygehusvæsenet Konsekvenser ved anvendelse af elektronisk booking Konsekvenser for arbejdsgange Konsekvenser for ressourceplanlægningen/-udnyttelsen Konsekvenser for patienterne Barrierer for den elektroniske booking Udvikling og implementering af elektronisk booking Udviklingsfasen Implementeringsfasen Metode og læsevejledning Kortlægning af anvendelsen af booking Analyse af bookingsystemer udvalgte cases i Danmark Internationale erfaringer med bookingsystemer Business Process Reenginering som forståelsesramme Konkret fremgangsmåde Afgrænsning af begrebet booking og bookingsystemer Typer af elektronisk booking Udbredelse og anvendelse af elektronisk booking Udbredelsen af elektronisk booking Elektronisk booking i amter og afdelinger Udbredelsen af den tværgående booking Anvendelsen af elektronisk booking Hvem booker hvad og hvor længe? Hvilke bookingsystemer anvendes, og i hvilken grad er de integreret med andre IT-systemer? Konsekvenser for arbejdsgange, ressourceudnyttelsen og patienterne Konsekvenser af anvendelsen af elektronisk booking Konsekvenser for arbejdsgangene Hurtigere informationsformidling og effektive procedurer Reduceret antal patientbesøg i behandlingsforløbet Standardisering af behandlingsforløb Samlet konklusion på elektronisk bookings konsekvenser for arbejdsgangene Elektronisk bookings konsekvenser for ressourceplanlægningen/- udnyttelsen Dokumentation af ressourcer og aktiviteter Bedre behandlingsplanlægning Konsekvenser for antallet af arbejdstimer til planlægning og administrative opgaver

7 6.2.4 Konsekvenser for antallet af gennemførte undersøgelser og behandlinger Booking af elektive versus akutte patienter Samlet konklusion på elektronisk bookings konsekvenser for ressourceplanlægningen/-udnyttelsen Konsekvenser for patienterne Patientens medbestemmelse på valg af tidspunkt for undersøgelse og behandling Patientens valg af læge Indflydelse på patientaflysninger Antallet af patientbesøg Indflydelse på serviceniveau for patienterne Generel konklusion på konsekvenser for patienten Barrierer for den elektroniske booking Tekniske barrierer Barrierer i de enkelte bookingsystemer Barrierer mellem bookingsystemer og andre applikationer De holdningsmæssige barrierer Uvilje til forandring Modstand mod booking på tværs af organisationer Ressourcemæssige barrierer Organisatoriske barrierer Manglende fleksibilitet i arbejdsgangene Manglende sammentænkning af arbejdsgange og patientforløb Top-down implementering Manglende ledelsesmæssig forankring Sårbarhed overfor personaleudskiftning Sammenfatning af de fire barrieretyper Udvikling og implementering af elektronisk booking Indledning Udviklingsfasen Projektorganisation Projektbeskrivelse Organisationsudviklingsprojekt Kravspecifikation Udbudsforretning Udvikling af systemet Implementeringsfasen Iværksættelse af organisatoriske forandringer Indkøring af systemet Drift af systemet

8 Indledning Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering har anmodet Poula Helth Rådgivning om at evaluere brugen af elektronisk booking i sygehusvæsenet i Danmark. Projektet er gennemført fra oktober 2000 til maj Nogle af de overordnede synspunkter, der har karakteriseret debatten om elektronisk booking i sygehusvæsenet har været, at det giver øget patientservice, bedre ressourceudnyttelse på sygehusene og generelt er et uundværligt redskab for et moderne sygehus. Samtidig har det siden midten af 1990 erne været et overordnet politisk mål, at der skulle ske en væsentlig udbredelse af elektroniske bookingsystemer til sygehusene i Danmark. Undersøgelsen har til formål at følge op på en statusrapport for amternes anvendelse af elektronisk booking, som Udvalg for ventetidsoplysninger og elektronisk booking udsendte i foråret Udvalget lod desuden senere et konsulentfirma udarbejde Idé-katalog om elektronisk booking 1 i Formålet med nærværende undersøgelse er: At evaluere brugen af elektronisk booking i det danske sygehusvæsen. Det være sig såvel intern som ekstern booking. Analysen skal kortlægge muligheder og barrierer i brugen af bookingsystemer i forhold til den organisatoriske udvikling i sygehusvæsenet. Analysen vil være fremadrettet med henblik på at belyse ideer og best-practises med henblik på at fremme implementeringen af bookingsystemer under hensyntagen til omkostningerne hertil. 1 Sundhedsministeriet, 1997: Idé-katalog om elektronisk booking (Idékataloget kan hentes fra Sundhedsministeriets hjemmeside: ). 7

9 Med intern og ekstern booking forstås: - intern booking på den enkelte sygehusafdeling - intern booking på sygehuset på tværs af afdelinger - ekstern booking på tværs af amtets/landets afdelinger - ekstern booking fra primærsektoren, fra almen praksis til sygehuse Undersøgelsen skal medvirke til at inspirere og kvalificere amternes, sygehusenes og den primære sundhedssektors eksisterende og fremtidige arbejde med elektronisk booking. Herunder medvirke til at specificere over for udbyderne, hvilke krav bookingsystemer skal leve op til. Sammenlignet med idékataloget adskiller denne undersøgelse sig ved i højere grad at fokusere på de eksisterende organisatoriske og patientmæssige erfaringer med anvendelsen af elektronisk booking. Derudover lægges vægt på samspillet mellem system og de enkelte organisationer. 8

10 Sammenfatning I dette kapitel sammenfattes rapportens væsentligste konklusioner vedrørende elektronisk bookings udbredelse og anvendelse på landets sygehusafdelinger (kapitel 5). Det elektroniske bookingsystems konsekvenser for arbejdsgangen, ressourceudnyttelsen og patienterne (kapitel 6). De konstaterede barrierer i forhold til elektronisk booking (kapitel 7). Endelig følger en gennemgang af, hvordan udvikling og implementering af elektronisk booking kan håndteres fremadrettet (kapitel 8). Indledningsvis skal der dog fremhæves 4 hovedproblemstillinger i relation til udviklingen og implementeringen af elektronisk booking i sygehusvæsenet, som har fremstået tydeligt i nærværende undersøgelse: 1. Manglende koordination mellem amterne og H:S om udvikling og implementering af elektronisk booking. 2. Elektronisk booking kan være den store forkromede løsning, som er integreret med alle andre sygehussystemer, men det kan også være et mindre ambitiøst IT-værktøj, som kan styrke den daglige arbejdstilrettelæggelse. 3. Elektronisk bookings relevans for afdelingerne afgøres ikke af, om de både har akutte og elektive patienter eller kun elektive patienter. 4. Elektronisk booking er primært et internt arbejdsredskab på sygehusafdelingerne og ikke direkte orienteret mod patienterne. Ad. 1 - De respektive amter og H:S har hver for sig udviklet eller forsøgt udviklet elektroniske bookingsystemer baseret på forskellige tilgange til ITstrukturen. Nogle har arbejdet på at udvikle et total IT-sygehussystem med elektronisk booking som en del heraf, andre har arbejdet på integrationsløsninger mellem fx et nyudviklet elektronisk booking system og det eksisterende patientadministrative system og andre igen med integrationsløsninger med 9

11 nyudviklede systemer middlewaremodel. I de enkelte faser af denne undersøgelse har der været en række eksempler på, at en større koordination på området kunne have medvirket til at sikre en bedre og måske billigere udvikling og implementering af elektroniske bookingsystemer i sygehusvæsenet i Danmark. Ad. 2 - Undersøgelsen har vist, at man på nogle sygehuse er nået ganske langt med optimeringen af arbejdstilrettelæggelsen ved anvendelse af forholdsvis simple bookingsystemer. Pointen er således, at det ikke alene er det elektroniske booking system, der skaber en bedre arbejdstilrettelæggelse, men måske i højere grad det organisatoriske analyse- og udviklingsarbejde, som afdelingen har gennemført i forbindelse med udvikling og implementering af det elektroniske booking system, der skaber resultaterne. Dette understreger, at forudsætningerne for at arbejde med elektronisk booking ikke er, at der skal være optimalt samspil med alle andre systemer, og at booking systemet skal kunne booke hele patientforløb automatisk, før der er gevinster ved at arbejde med elektronisk booking. Samtidig er der indikationer i retning af, at det måske er lettere at arbejde med de avancerede bookingsystemer, hvis man tidligere har arbejdet med elektronisk booking på et mere simpelt niveau. Organisationen har så at sige lært og disciplineret sig til at arbejde med elektronisk booking. Ad. 3 Undersøgelsen har vist, at det ikke er afgørende for anvendelsen af elektronisk booking, om der er akutte patienter eller kun elektive patienter på en afdeling. Umiddelbart er det klart, at på rent elektive afdelinger er det relativt nemt og hensigtsmæssigt at anvende elektronisk booking til at styre arbejdstilrettelæggelsen efter, da der er en stor grad af forudsigelighed i arbejdet. Men det skal samtidig påpeges, at hovedparten af de afdelinger, der foruden akutte patienter også har mange elektive patienter, også har stor gavn af at gennemføre det organisatoriske analyse- og udviklingsarbejde, som ligger forud for udvikling og implementering af elektronisk booking. Dette arbejde kan gøre det muligt at anvende elektronisk booking som redskab i forhold til den daglige arbejdstilrettelæggelse, idet der fastlægges et undersøgelses- /behandlingsprogram, der kan bookes efter. Ad. 4 Undersøgelsen har vist, at elektronisk booking primært anvendes som et internt arbejdsredskab på afdelingen eller eventuelt mellem afdelinger på sygehuset. I de fleste tilfælde som et redskab til at optimere arbejdstilrettelæggelsen internt i afdelingen, dvs. få udarbejdet et undersøgelses-/behandlingsprogram, der kan bookes efter. Andre gange som et redskab til at booke relevante undersøgelser mellem afdelinger, oftest fra kirurgiske og medicinske afdelinger til røntgenafdelingen. Det betyder samtidig, at fokus ikke har været direkte på brugerne, og hvis de har oplevet forbedringer, så har det primært været spin-off ved indførelsen af elektronisk booking på den respektive 10

12 afdeling. Brugerne har derfor generelt ikke oplevet at få større indflydelse på tidspunktet for deres undersøgelse/behandling. 2.1 Udbredelse af elektronisk booking i sygehusvæsenet Evalueringen viser, at 57 % af sygehusafdelingerne i Danmark anvender elektroniske bookingsystemer. Udbredelsen af elektronisk booking er imidlertid afhængig af hvilket amt, der er tale om. I Frederiksborg Amt er det fx 83 % af afdelingerne, der anvender elektronisk booking, og i Nordjyllands Amt er der kun 17 % af afdelingerne, som anvender elektronisk booking. Forklaring på de store forskelle mellem amterne inklusiv H:S er mange, men eksempelvis har Nordjyllands Amt tidligere forsøgt at få udviklet et elektronisk bookingsystem, men det er ikke lykkedes. Udbredelsen af elektronisk booking er også afhængig af, hvilket speciale der er tale om. Således har 90 % af de radiologiske afdelinger elektronisk booking mod de patologisk anatomiske afdelinger, hvor ingen anvender elektronisk booking. En forklaring på, hvem der anvender elektronisk booking mest, kan være, at det er de afdelinger/funktioner, hvor andre parter er særligt afhængige af dem. Fx indgår røntgenundersøgelser i behandlingsforløb for næsten alle andre afdelinger på sygehuset. Elektronisk booking på tværs af afdelinger er primært udbredt i røntgenafdelinger og i ambulatorier. Det er imidlertid kun 30 % af afdelingerne, der har elektronisk booking, hvor andre end afdelingen selv kan booke. Det vil sige, at tværgående booking totalt set stadig er meget begrænset udbredt. Ekstern booking fra praktiserende læger til sygehuse, er næsten ikkeeksisterende. Kun 1 % af afdelingerne oplyser, at der kan bookes fra praktiserende læge til undersøgelse/behandling på sygehuset. 2.2 Anvendelse af elektronisk booking i sygehusvæsenet Evalueringen viser, at på de afdelinger, hvor der anvendes elektronisk booking, er det primært sekretærerne, der varetager bookingfunktionen. Derefter er det sygeplejerskerne og lægerne i nævnte rækkefølge. Det er hovedsageligt sekretærerne, der gennemfører den mere simple booking som fx indkaldelse af patienter til forundersøgelse, mens det i højere grad er sygeplejersker, som booker, når der er tale om booking af operationer, hvor der er flere ressourcer 11

13 tilknyttet bookingen. Læger booker kun meget sjældent selv, men indgår i samarbejdet om booking med lægesekretærerne og sygeplejerskerne. Når der bookes ressourcer, er læger den ressource, der oftest bookes. 68 % af afdelinger booker således læger, mens 54 % af afdelinger booker fysiske faciliteter (rum). Dernæst kommer plejepersonale i 33 % og udstyr og apparatur i 27 % af tilfældene. Samlet kan det siges, at booking af ressourcer i de elektroniske bookingsystemer ikke er voldsomt udbredt, hvilket indikerer, at bookingsystemerne er relativt simple og ikke indeholder en kobling til hverken ressource- eller lagerstyringssystemer. Når der ses på, hvilke systemer der anvendes, fremstår det Grønne System og GS-åben, begge CSC Scandihealth produkter (tidligere Kommunedata), som klart dominerende. 52 % af alle afdelinger med et elektronisk bookingsystem anvender således Grønt System, mens 16 % anvender GS-åben. Begge systemer er patientadministrative systemer med bookingfunktioner. 6 % af afdelingerne benytter et system udviklet af Cap Gemini, og 5 % af afdelingerne bruger Kodak, der begge primært er bookingsystemer. Endelig skal det nævnes, at de elektroniske bookingsystemer kun i meget ringe grad er integreret med andre IT-systemer. Hvis de er integreret, er det primært med det patientadministrative system. En stor del af forklaringen på dette er, at Grønt System og GS-åben, som nævnt er patientadministrative systemer med en bookingfunktion. 2.3 Konsekvenser ved anvendelse af elektronisk booking Der er i evalueringen fokuseret på 3 forhold vedrørende konsekvenser for anvendelsen af elektroniske bookingsystemer: Konsekvenser for arbejdsgange Konsekvenser for ressourceplanlægningen/-udnyttelsen Konsekvenser for patienterne Konsekvenser for arbejdsgange Mindre administrativt arbejde Evalueringen viser, at overgangen til et elektronisk bookingsystem flere steder har medført en lettelse af det administrative arbejde. En række arbejdsproce- 12

14 durer bliver forenklet, når oplysningerne om behandlinger og undersøgelser ligger i et elektronisk format. Det bliver eksempelvis lettere at udskrive indkaldelsesbreve til patienterne. Understøttelse af bookingprocedurer Det elektronisk bookingsystem støtter brugeren i bookingprocedurerne, således at der bliver færre forhold at holde styr på, når der bookes. Det betyder en mindsket risiko i forhold til fejlbookinger samt, at mindre erfarne medarbejdere til en vis grad selv har mulighed for at gennemføre bookingprocedurerne. Det kan dog overraske, at der ikke er peget mere på den mindre risiko for fejlbooking, når der anvendes elektronisk booking, da der ofte er tale om store datamængder. Det må tolkes således, at de afdelinger, der anvender manuel booking, må have udviklet nogle stabile procedurer, der mindsker risikoen for fejl i bookingprocedurerne. Hurtigere informationsformidling og effektive procedurer Elektronisk booking styrker kommunikationen mellem de afdelinger og personalegrupper, der er involveret i bookingen. Derudover kan et elektronisk bookingsystem være medvirkende til at få etableret mere effektive procedurer i den daglige arbejdstilrettelæggelse. Det forudsætter dog, at man analyserer og efterfølgende optimerer arbejdstilrettelæggelsen. Det skal bemærkes, at der ikke er gjort særskilt opmærksom på, at elektronisk booking vil øge datasikkerheden. Det er således ikke eftervist, at elektronisk booking fx reducerer fejl i bookingen af undersøgelser. Jævnere arbejdsbelastning Erfaringerne viser, at koblingen mellem et elektronisk bookingsystem og en stram planlægningsdisciplin muliggør en øget planlægningshorisont, som blandt andet kan medføre et mere ensartet flow i arbejdsgangene og reducere behovet for overarbejde. Reducerer antal besøg i patientforløbet Anvendelsen af elektronisk booking har ingen konsekvenser for antallet af patientbesøg i det enkelte behandlingsforløb. Evalueringen viser, at hovedparten af de afdelinger, som er blevet analyseret, arbejder på at reducere antallet af patientbesøg på sygehuset, uanfægtet om de bruger elektronisk booking. Imidlertid kan overvejelser om patientforløb og fremadrettet elektronisk booking af undersøgelser og behandlinger være et godt grundlag for at forsøge at samle undersøgelser/behandlinger samme dag. 13

15 Standardisering af behandlingsforløbet Evalueringen viser, at de fleste afdelinger arbejder med at standardisere behandlingsforløbene, uafhængig af, om de anvender elektronisk booking. Det gør planlægningen lettere og øger kvaliteten i arbejdet. Elektronisk booking kan imidlertid være med til at fremme standardiseringen af forløbene som følge af en stærkere kobling mellem organisationens arbejdsgange og patientforløbene. Dette skal imidlertid gøres under hensyntagen til, at standardforløb skal kunne afviges og ikke må resultere i ufleksible arbejdsprocesser Konsekvenser for ressourceplanlægningen/-udnyttelsen Dokumentation af ressourcer og aktiviteter Anvendelsen af elektronisk booking medfører en højere grad af dokumentation af afdelingens aktiviteter og ressourcer. Det er eksempelvis statistiske oplysninger om antallet af gennemførte behandlinger og undersøgelser såvel som det tilknyttede ressourceforbrug, gennemsnitligt tidsforbrug pr. undersøgelse/behandling mv. Dokumentationen kan anvendes i afdelingernes planlægning og styring samt medvirke til en yderligere effektivisering af afdelingernes arbejdsgange. Derudover kan dokumentationen af aktiviteter og ressourcer medvirke til at synliggøre utilstrækkelige ressourcer i afdelingerne. Flere faggrupper er imidlertid skeptiske over for dokumentationen. Navnlig læger frygter, at en tæt dokumentation misbruges til egentlig overvågning af afdelinger eller enkeltpersoners arbejde. Man skal derfor på den enkelte afdeling tage stilling til, hvordan de statistiske oplysninger skal bruges. Bedre behandlingsplanlægning I relation til det elektroniske bookingsystems konsekvenser for behandlingsplanlægningen er der fremkommet tre overordnede erfaringer. Elektronisk booking har medført: En opstramning af planlægningsprocessen, blandt andet i form af en reduktionen i antallet af planlægningsmøder. En længere planlægningshorisont, og dermed også muligheden for en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse og udarbejdelsen af præcise ventelister. En ensartet behandlingsplanlægning, hvor der blandt andet planlægges i tidsenheder. 14

16 Samlet har de fleste afdelinger, der anvender elektronisk booking, fået effektiviseret eller styrket deres behandlingsplanlægning. Antallet af arbejdstimer til planlægning og administrative opgaver Det er ikke entydigt på baggrund af kortlægningsundersøgelsen og caseanalyserne, hvorvidt elektroniske bookingsystemer reducerer tidsforbruget til administrative opgaver og planlægning på afdelingerne. Der er blandt andet en del administrative procedurer forbundet med elektronisk booking, som betyder, at de tidsmæssige besparelser ikke er markante. For at afdække denne problemstilling er det nødvendigt at udarbejde før/efter analyser af arbejdsgangene på afdelinger, der indfører elektronisk booking. Antallet af gennemførte undersøgelser og behandlinger Det elektroniske bookingsystem er ikke direkte produktivitetsforbedrende i form af flere gennemførte undersøgelser/behandlinger. Afdelingerne får således ikke nødvendigvis flere patienter igennem et givent behandlingsforløb som følge af elektronisk booking. Derimod medfører implementeringen af elektronisk booking ofte en opstramning af afdelingens arbejdsgange og procedurer. En opstramning, der øger afdelingens produktivitet. Konsekvenserne for antallet af undersøgelser/behandlinger er således snarere afledte, end de er direkte. Booking af elektive versus akutte patienter Der er forskel på, hvor let det er for afdelinger med henholdsvis mange elektive og akutte patienter at anvende systemet. Mange rent elektive afdelinger har stort udbytte af at anvende elektronisk booking, hvor der ikke er akutte patienter, som forstyrrer det planlagte dagsprogram. Det betyder imidlertid ikke, at afdelinger med mange akutte patienter ikke har glæde af systemet, men det er blot sværere for dem at planlægge på længere sigt, og derfor stiller det større krav til brugerens anvendelse af systemet Konsekvenser for patienterne Patientens medbestemmelse på valg af tidspunkt for undersøgelse og behandling At give patienterne medbestemmelse på valg af tid til undersøgelse eller behandling er endnu kun i begrænset omfang slået igennem på afdelingerne, hvad enten de anvender elektronisk booking eller ej. Afdelingerne ser i højere 15

17 grad elektronisk booking som et internt arbejdsværktøj end som en vej til at øge afdelingens patientservice. Der kan derfor ikke spores de store ændringer i patienternes medbestemmelse på tidspunktet for undersøgelse eller behandling. Brugerundersøgelsen viser ligeledes, at patienternes indflydelse på tidspunktet for undersøgelse og behandling er stærkt begrænset. Amtssygehuset i Nakskov, hvor der er forsøg med booking af røntgenundersøgelser fra en alment praktiserende læge, er det sted, hvor der er størst mulighed for, at patienten kan få indflydelse på tidspunktet for undersøgelse/behandling. Patienten tilbydes et tidspunkt til undersøgelsen af den praktiserende læge afhængig af ledige undersøgelsestidspunkter på røntgenafdelingen. Alle andre steder indkaldes patienten af sygehuset, dog kan der, hvis der er flere besøg, nogle steder aftales tidspunktet for de følgende undersøgelser/behandlinger. Brugerundersøgelsen viser endvidere, at patienterne ikke umiddelbart vurderer muligheden for at bestemme tidspunktet som meget væsentligt. Brugerne blev også forespurgt, om de hellere selv ville have henvisningen til sygehuset af den praktiserende læge og derefter selv tage kontakt til sygehuset m.h.p. at aftale tidspunktet for undersøgelse/behandling. Hovedparten af brugerne ønskede ikke denne procedure, men der var en række brugere, der syntes, at det var hensigtsmæssigt. Patientens valg af læge Evalueringen viser, at patienternes mulighed for at vælge læge er begrænset på landets sygehuse, men at elektronisk booking i højere grad åbner for denne mulighed. Der vil imidlertid altid være visse problemer forbundet med patientens lægevalg i forhold til behandlingens type og lægernes specialisering. Brugerundersøgelsen viser, at patienterne stort set ikke har indflydelse på, hvilken læge der behandler dem. Samtidig er det kun meget få af brugerne, der har vurderet, at det var særligt vigtigt at have denne indflydelse. Indflydelse på patientaflysninger Undersøgelsen giver ikke noget entydigt svar på, om antallet af patientaflysninger er ændret som følge af den elektroniske booking. Imidlertid kan patienternes medbestemmelse på tidspunkt for undersøgelse og behandling tænkes at spille ind på antallet af patientaflysninger. 16

18 Brugerundersøgelsen viser, at de aftalte tidspunkter for behandling eller undersøgelse stort set overholdes, hvad enten der er elektronisk booking eller ej. Det kan derfor ikke umiddelbart konkluderes, at elektronisk booking medfører færre patientaflysninger. Indflydelse på serviceniveau for patienterne Evalueringen viser, at elektronisk booking og den heraf følgende effektivisering af arbejdsgangene vil betyde færre patientbesøg for patienten. Det vil i højere grad blive muligt for patienten at få foretaget røntgenundersøgelse, anæstesitilsyn og forundersøgelse i ét og samme besøg. Samtidig har det vist sig, at de væsentlige forhold vedrørende service over for patienterne fastlægges politisk, fx ventetider til forundersøgelse eller operation. Brugerundersøgelsen viser, at patienterne både vurderer hurtig behandling og hurtig meddelelse om, hvornår behandlingen skal finde sted som, meget vigtigt. Der er dog en tendens til, at det er lidt vigtigere at få besked om, hvornår behandlingen skal finde sted, end at det går meget hurtigt. Her skal det bemærkes, at ingen af deltagerne i brugerundersøgelsen var akutte patienter. Evalueringen viser således, at elektronisk booking direkte og indirekte kan medføre et øget serviceniveau. Direkte i form af patientens medbestemmelse, valg af læge, et reduceret antal patientbesøg, en længere planlægningshorisont samt mere præcise ventelister. Indirekte i form af at yde bidrag til servicemålenes opfyldelse. 2.4 Barrierer for den elektroniske booking Det er konstateret i evalueringen, at en række barrierer for anvendelse af elektroniske bookingsystemer i sygehusvæsenet kan kategoriseres som: Organisatoriske, ressourcemæssige, holdningsmæssige og tekniske. De vil blive gennemgået i det følgende. Derudover kan det konstateres, at der ikke har været særlig stor koordination mellem amterne eller H:S om udviklingen af elektroniske bookingsystemer. Der har således været gennemført udviklingsprojekter mange steder med mange komplikationer, uden at der har været gjort brug af andres erfaringer med de tilsvarende problemstillinger. 17

19 Tekniske barrierer De tekniske barrierer er knyttet til det elektroniske bookingsystems funktionalitet og integration med andre IT-systemer. De tekniske barrierer kan enten befinde sig i det enkelte system eller i samspillet med andre applikationer. De tekniske barrierer i de enkelte systemer er knyttet til: Mangelfuld oversigt over operationsstuernes ugeskemaer For mange skærmbilleder Uvant brugergrænseflade Mangelfuld fleksibilitet i bookingsystemet Upræcis fastsættelse af tider til behandling/undersøgelse For omfattende systemer De tekniske barrierer i samspillet med andre applikationer er knyttet til manglende eller utilstrækkelig data- eller systemintegration mellem forskellige applikationer på sundhedsområdet, som betyder, at de eksempelvis har svært ved at dele eller overføre data. Af applikationer kan nævnes patientadministrative systemer (PAS), røntgeninformationssystemer (RIS), laboratoriebookingsystemer, medicinadministrative systemer, rekvisitions- og svarsystemer, ressourcestyringssystemer, vagtplansystemer, elektroniske kalendere osv. Derudover har manglende videns- og erfaringsudveksling på tværs af landets amter omkring anvendelsen af elektronisk booking ført til, at fejltagelser i nogle amter er blevet gentaget i andre. Konsekvensen har været en række betydelige omkostninger, som sandsynligvis kunne være undgået eller begrænset. Holdningsmæssige barrierer De holdningsmæssige barrierer er barrierer hos personalet, der udspringer af eksisterende arbejdskulturer, traditioner, fagidentitet mv. De hyppigst forekommende holdningsmæssige barrierer er: Personalegruppers uvilje til forandring Modstand mod booking på tværs af organisationer 18

20 Ressourcemæssige barrierer De ressourcemæssige barrierer er eksempelvis tid og udgifter, som er en forudsætning for en vellykket implementering og anvendelse af elektronisk booressourcer i deres budgetter til at frikøbe personalet til implementering af sy- king i organisationerne. Det er derfor nødvendigt, at organisationerne afsætter stemet. Organisatoriske barrierer De organisatoriske barrierer er strukturelle og processuelle barrierer i organisationerne. Følgende organisatoriske barrierer er identificeret: Manglende fleksibilitet i arbejdsgangene Manglende sammentænkning af arbejdsgange og patientforløb Top-down implementering Manglende ledelsesmæssig forankring Sårbarhed over for personaleudskiftning Alt i alt er de ressourcemæssige og de tekniske barrierer væsentlige barrierer for en vellykket implementering og anvendelse af elektroniske bookingsystemer. Der vil således ofte være problemer forbundet med at skaffe de nødvendige ressourcer til implementering af nye systemer på afdelinger, der sideløbende har en daglig produktion, som skal passes. Desuden er der ofte tekniske barrierer i udviklingen og implementeringen af bookingsystemer og deres samspil med andre IT-systemer. På baggrund af undersøgelsen er det imidlertid erfaringen, at de holdningsmæssige og de organisatoriske barrierer er mindst lige så vigtige at overkomme for at opnå en vellykket implementering og anvendelse af elektronisk booking. Barrieretyperne bliver ikke mindre vigtige af, at både de holdningsmæssige og de organisatoriske barrierer erfaringsmæssigt tager tid at nedbryde. Særlig de holdningsmæssige barrierer er så mangeartede og integreret i den nuværende kultur på sygehusområdet, at det er et større arbejde at bearbejde dem. Det drejer sig om fagidentitet, selvopfattelse, indgroede vaner og traditioner, samt opfattelsen af ny teknologi og dens muligheder. 19

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

Implementering af Bookplan i Region Nordjylland

Implementering af Bookplan i Region Nordjylland Implementering af Bookplan i Region Nordjylland Susanne Skeem Projektleder RN Lena H. Malmberg Implementeringsansvarlig projektleder RN Capgemini Sogeti - Århus 21.maj 2015 Agenda Nyt bookingsystem i Region

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren

Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren Beretning til Statsrevisorerne om styring af aktivitet på sygehusene Rigsrevisionen,

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Vurdering af forandringsparathed på Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus

Vurdering af forandringsparathed på Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Technical Report No. 3-4 Vurdering af forandringsparathed på Gynækologisk-obstetrisk afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus Anna Marie Høstgaard, Christian Nøhr Aalborg Universitet, december

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Bilag a: Procesfaktormatrice

Bilag a: Procesfaktormatrice Bilagsoversigt: Bilag a: Procesfaktormatrice side 67 Bilag b: Andre undersøgelser af EBS implementeringer side 79 Bilag c: Arbejdsgangsbeskrivelse før EBS side 82 Bilag d: Arbejdsgangsbeskrivelse med EBS

Læs mere

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland

Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland Et sammenhængende e-sundhedsvæsen i hele Grønland en vej til et mindre komplekst sundhedsvæsen Maria Hammer Olsen, MI EPJ-Chef, Departementet for sundhed og infrastruktur, Grønland Henrik Lindholm, MI

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Inspektorordningen status og perspektivering Handlingsplan Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse 11. marts 2015 En proaktiv Inspektorordning Bruge ressourcerne på de uddannelsesafdelinger, som har

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Optimering af studieadministrative processer

Optimering af studieadministrative processer www.pwc.dk Optimering af studieadministrative processer December 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Indhold Baggrund og typiske årsager til procesoptimering Formål med analysen Udbytte af analysen Et typisk

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om DRG-systemet Marts 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om DRG-systemet (beretning nr. 11/2010) 4. marts 2014 RN 404/14 1. Rigsrevisionen

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

E-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ

E-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ E-sundhedsobservatoriet Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ Hvem er jeg? Dennis Mølkær Jensen Region Nordjylland Teamkoordinator - Udviklingsafsnit Teknisk projektleder OneSystem Integration

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration

Projektbeskrivelse for. Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektbeskrivelse for Flerårsaftaleprojekt: 1.4 Udmøntning af effektiviseringsforslagene - Fælles Administration Projektansvarlig: Administrativ Service. 15. august 2008 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter

Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Udbudsproces omkring større implementeringsprojekter Præsentation Kompetencer: Projekt- og procesledelse Udbudsret og proces Jurist kontraktret Tør udfordrer Organisatorisk kendskab Tænker I effektive

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012

Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Resultater af tilsyn med regioner 2011-2012 Statens Arkiver gennemførte i perioden november 2011 juni 2012 et tilsyn med regionerne, de videnskabsetiske komiteer, trafikselskaberne og regionernes institutioner

Læs mere

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne

En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest

Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Problem-knuser til MIDT-EPJ Hospitalsenheden Vest Ortopædkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Vest Side 1 af 28 Indholdsfortegnelse Hvornår bruges Afslut, Overflyt samt Skift opholdsadresse...3 Akut indlæggelse

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden

Digital Post - Fjernprint - Sikker mail. Erfaring fra Næstved Kommune. Lean metoden Erfaring fra Næstved Kommune Implementering med Lean metoden Helle Bonvang, Projektleder hebon@naestved.dk Lean i sig selv må ikke blive målet Lean er en metode til at opnå målet Outputmanagement system

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Synergi mellem områder Vedrørende: Særlige opmærksomhedspunkter i Rambølls rapport Sagsnavn: Ejendomsservice Sagsnummer: 82.00.00-A00-3-13 Skrevet af: Rikke Hylleberg Clausen E-mail: rikke.hylleberg.clausen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger

Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger Kommunaludvalget 2013-14 KOU Alm.del Bilag 62 Offentligt Notat 11.april 2014 Anvendelse af brugertest i udviklingen af offentlige selvbetjeningsløsninger På samrådet vedr. digitalisering i Kommunaludvalget

Læs mere

Tolkeudbud bestilling og fakturering

Tolkeudbud bestilling og fakturering Tolkeudbud bestilling og fakturering 9. Juni 2015 2 Formål i dag Afklare hvilke arbejdsgange relateret til bestilling, dokumentation af tolkesamtale og samtaletidspunkt, kvittering og fakturering systemerne

Læs mere

Projekt Nervecentre. Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014. Eva Lund, Innovationskonsulent

Projekt Nervecentre. Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014. Eva Lund, Innovationskonsulent Projekt Nervecentre Test og udvikling af et opgavestyringsprogram på Odense Universitetshospital 2014 Eva Lund, Innovationskonsulent Systemet kort fortalt Nervecentre er et softwaresystem, der kan styre

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN

4 KONTERINGSREGLER. Hovedkonto 1 Sundhed SYGEHUSVÆSEN 4.1 side 1 Dato: Oktober 2011 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2011 4 KONTERINGSREGLER Hovedkonto 1 Sundhed Hovedkontoen omfatter udgifter og indtægter vedrørende regionernes sygehuse og dertil knyttede institutioner

Læs mere

Plastisk Organiske Grupper

Plastisk Organiske Grupper Plastisk Organiske Grupper Udviklings- og kvalitetskoordinator, radiograf Annette Meyer Balle Diagnostisk Center, Universitetsklinik for innovative patientforløb annette.meyer.balle@midt.rm.dk Et redskab

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger

www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger www.pwc.dk Sikker implementering af nye fælles it-løsninger Udfordringer i monopolarbejdet i kommunerne Hvad er koblingen til andre systemer og UDK? Ansvarsfordeling mellem kommune og KOMBIT? Hvad kommer

Læs mere

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel

Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel DEN FÆLLESOFFENTLIGE PROJEKTMODEL Guide til IT projekter i den fællesoffentlige projektmodel Dato: 22.06.2015 Version: 1.0 1 Projektledelse af it-projekter Denne guide tager udgangspunkt i særlige forhold

Læs mere

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo

2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo 2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering Evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2006; 6(10) Center for Evaluering og

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Lederskabmed mange rum

Lederskabmed mange rum Lederskabmed mange rum Forord Forandring er i dag et vilkår i Sundhedsvæsenet, og dets opgaver, teknologi og organisering udvikler sig konstant. Det er en stor udfordring for alle og ikke mindst for vores

Læs mere