Elektronisk booking i sygehusvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektronisk booking i sygehusvæsenet"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

2 Sundhedsstyrelsen Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk booking i sygehusvæsenet Februar 2002

3 Udgivet af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postbox København S Hjemmeside: Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2002 ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk udgave: Denne rapport citeres således: Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk booking i sygehusvæsenet Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering; 2002 Tryk: Schultz Grafisk

4 Forord Denne rapport beskriver en evaluering af brugen af elektronisk booking i det danske sygehusvæsen - såvel intern som ekstern booking. Evalueringen viser, at 57% af sygehusafdelingerne i Danmark anvender elektroniske bookingsystemer. Udbredelsen af elektronisk booking er imidlertid afhængig af hvilket amt, der er tale om. Udbredelsen af elektronisk booking er også afhængig af, hvilket speciale der er tale om. Elektronisk booking på tværs af afdelinger er primært udbredt i røntgenafdelinger og i ambulatorier. Det er imidlertid kun i 30% af afdelingerne, der har elektronisk booking, hvor det er andre end afdelingen selv der kan booke. Det vil sige, at tværgående booking totalt set stadig er meget begrænset udbredt. Ekstern booking fra praktiserende læger til sygehuse, er næsten ikke-eksisterende. Der er derfor stadig et stort potentiale for at øge udbredelsen af elektronisk af booking i sygehusvæsenet. Elektronisk booking kan være den store forkromede løsning, som er integreret med alle andre sygehussystemer, men det kan også være et mindre ambitiøst IT-værktøj, som kan styrke den daglige arbejdstilrettelæggelse. Rapporten viser imidlertid også, at der er manglende koordination mellem amterne/h:s om udvikling og implementering af elektronisk booking. Derved går en stor mængde viden og erfaringer tabt og muligheden for at lære af hinandens erfaringer udnyttes ikke. Evalueringen bygger på dels et spørgeskema udsendt til alle afdelinger på landets sygehuse dels en række cases med erfaringer fra sygehuse i ind- og udland. Beskrivelse af disse cases, som vi håber kan inspirere og videreformidle konkrete erfaringer, har vi valgt at lægge på CEMTV s hjemmeside (www.cemtv.dk), hvorfra de kan hentes. Evalueringen blev planlagt af EvalueringsCenter for Sygehuse (ECS) og afsluttet i Center for Evaluering Medicinsk Teknologivurdering (CEMTV) i 3

5 Sundhedsstyrelsen. Poula Helth Rådgivning har gennemført undersøgelsen, hvis dataindsamling fandt sted i perioden fra oktober 2000 til maj CEMTV har igangsat en række projekter indenfor teknologivurdering og evaluering af IT-løsninger på sundhedsområdet, blandt andet elektronisk patientjournal, kliniske databaser med tilknyttede elektroniske værktøjer, booking og telemedicin. Projekterne beskrives og afrapporteres blandt andet på hjemmesiden (www.cemtv.dk). Januar 2002 Finn Børlum Kristensen Centerchef 4

6 1 Indledning Sammenfatning Udbredelse af elektronisk booking i sygehusvæsenet Anvendelse af elektronisk booking i sygehusvæsenet Konsekvenser ved anvendelse af elektronisk booking Konsekvenser for arbejdsgange Konsekvenser for ressourceplanlægningen/-udnyttelsen Konsekvenser for patienterne Barrierer for den elektroniske booking Udvikling og implementering af elektronisk booking Udviklingsfasen Implementeringsfasen Metode og læsevejledning Kortlægning af anvendelsen af booking Analyse af bookingsystemer udvalgte cases i Danmark Internationale erfaringer med bookingsystemer Business Process Reenginering som forståelsesramme Konkret fremgangsmåde Afgrænsning af begrebet booking og bookingsystemer Typer af elektronisk booking Udbredelse og anvendelse af elektronisk booking Udbredelsen af elektronisk booking Elektronisk booking i amter og afdelinger Udbredelsen af den tværgående booking Anvendelsen af elektronisk booking Hvem booker hvad og hvor længe? Hvilke bookingsystemer anvendes, og i hvilken grad er de integreret med andre IT-systemer? Konsekvenser for arbejdsgange, ressourceudnyttelsen og patienterne Konsekvenser af anvendelsen af elektronisk booking Konsekvenser for arbejdsgangene Hurtigere informationsformidling og effektive procedurer Reduceret antal patientbesøg i behandlingsforløbet Standardisering af behandlingsforløb Samlet konklusion på elektronisk bookings konsekvenser for arbejdsgangene Elektronisk bookings konsekvenser for ressourceplanlægningen/- udnyttelsen Dokumentation af ressourcer og aktiviteter Bedre behandlingsplanlægning Konsekvenser for antallet af arbejdstimer til planlægning og administrative opgaver

7 6.2.4 Konsekvenser for antallet af gennemførte undersøgelser og behandlinger Booking af elektive versus akutte patienter Samlet konklusion på elektronisk bookings konsekvenser for ressourceplanlægningen/-udnyttelsen Konsekvenser for patienterne Patientens medbestemmelse på valg af tidspunkt for undersøgelse og behandling Patientens valg af læge Indflydelse på patientaflysninger Antallet af patientbesøg Indflydelse på serviceniveau for patienterne Generel konklusion på konsekvenser for patienten Barrierer for den elektroniske booking Tekniske barrierer Barrierer i de enkelte bookingsystemer Barrierer mellem bookingsystemer og andre applikationer De holdningsmæssige barrierer Uvilje til forandring Modstand mod booking på tværs af organisationer Ressourcemæssige barrierer Organisatoriske barrierer Manglende fleksibilitet i arbejdsgangene Manglende sammentænkning af arbejdsgange og patientforløb Top-down implementering Manglende ledelsesmæssig forankring Sårbarhed overfor personaleudskiftning Sammenfatning af de fire barrieretyper Udvikling og implementering af elektronisk booking Indledning Udviklingsfasen Projektorganisation Projektbeskrivelse Organisationsudviklingsprojekt Kravspecifikation Udbudsforretning Udvikling af systemet Implementeringsfasen Iværksættelse af organisatoriske forandringer Indkøring af systemet Drift af systemet

8 Indledning Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering har anmodet Poula Helth Rådgivning om at evaluere brugen af elektronisk booking i sygehusvæsenet i Danmark. Projektet er gennemført fra oktober 2000 til maj Nogle af de overordnede synspunkter, der har karakteriseret debatten om elektronisk booking i sygehusvæsenet har været, at det giver øget patientservice, bedre ressourceudnyttelse på sygehusene og generelt er et uundværligt redskab for et moderne sygehus. Samtidig har det siden midten af 1990 erne været et overordnet politisk mål, at der skulle ske en væsentlig udbredelse af elektroniske bookingsystemer til sygehusene i Danmark. Undersøgelsen har til formål at følge op på en statusrapport for amternes anvendelse af elektronisk booking, som Udvalg for ventetidsoplysninger og elektronisk booking udsendte i foråret Udvalget lod desuden senere et konsulentfirma udarbejde Idé-katalog om elektronisk booking 1 i Formålet med nærværende undersøgelse er: At evaluere brugen af elektronisk booking i det danske sygehusvæsen. Det være sig såvel intern som ekstern booking. Analysen skal kortlægge muligheder og barrierer i brugen af bookingsystemer i forhold til den organisatoriske udvikling i sygehusvæsenet. Analysen vil være fremadrettet med henblik på at belyse ideer og best-practises med henblik på at fremme implementeringen af bookingsystemer under hensyntagen til omkostningerne hertil. 1 Sundhedsministeriet, 1997: Idé-katalog om elektronisk booking (Idékataloget kan hentes fra Sundhedsministeriets hjemmeside: ). 7

9 Med intern og ekstern booking forstås: - intern booking på den enkelte sygehusafdeling - intern booking på sygehuset på tværs af afdelinger - ekstern booking på tværs af amtets/landets afdelinger - ekstern booking fra primærsektoren, fra almen praksis til sygehuse Undersøgelsen skal medvirke til at inspirere og kvalificere amternes, sygehusenes og den primære sundhedssektors eksisterende og fremtidige arbejde med elektronisk booking. Herunder medvirke til at specificere over for udbyderne, hvilke krav bookingsystemer skal leve op til. Sammenlignet med idékataloget adskiller denne undersøgelse sig ved i højere grad at fokusere på de eksisterende organisatoriske og patientmæssige erfaringer med anvendelsen af elektronisk booking. Derudover lægges vægt på samspillet mellem system og de enkelte organisationer. 8

10 Sammenfatning I dette kapitel sammenfattes rapportens væsentligste konklusioner vedrørende elektronisk bookings udbredelse og anvendelse på landets sygehusafdelinger (kapitel 5). Det elektroniske bookingsystems konsekvenser for arbejdsgangen, ressourceudnyttelsen og patienterne (kapitel 6). De konstaterede barrierer i forhold til elektronisk booking (kapitel 7). Endelig følger en gennemgang af, hvordan udvikling og implementering af elektronisk booking kan håndteres fremadrettet (kapitel 8). Indledningsvis skal der dog fremhæves 4 hovedproblemstillinger i relation til udviklingen og implementeringen af elektronisk booking i sygehusvæsenet, som har fremstået tydeligt i nærværende undersøgelse: 1. Manglende koordination mellem amterne og H:S om udvikling og implementering af elektronisk booking. 2. Elektronisk booking kan være den store forkromede løsning, som er integreret med alle andre sygehussystemer, men det kan også være et mindre ambitiøst IT-værktøj, som kan styrke den daglige arbejdstilrettelæggelse. 3. Elektronisk bookings relevans for afdelingerne afgøres ikke af, om de både har akutte og elektive patienter eller kun elektive patienter. 4. Elektronisk booking er primært et internt arbejdsredskab på sygehusafdelingerne og ikke direkte orienteret mod patienterne. Ad. 1 - De respektive amter og H:S har hver for sig udviklet eller forsøgt udviklet elektroniske bookingsystemer baseret på forskellige tilgange til ITstrukturen. Nogle har arbejdet på at udvikle et total IT-sygehussystem med elektronisk booking som en del heraf, andre har arbejdet på integrationsløsninger mellem fx et nyudviklet elektronisk booking system og det eksisterende patientadministrative system og andre igen med integrationsløsninger med 9

11 nyudviklede systemer middlewaremodel. I de enkelte faser af denne undersøgelse har der været en række eksempler på, at en større koordination på området kunne have medvirket til at sikre en bedre og måske billigere udvikling og implementering af elektroniske bookingsystemer i sygehusvæsenet i Danmark. Ad. 2 - Undersøgelsen har vist, at man på nogle sygehuse er nået ganske langt med optimeringen af arbejdstilrettelæggelsen ved anvendelse af forholdsvis simple bookingsystemer. Pointen er således, at det ikke alene er det elektroniske booking system, der skaber en bedre arbejdstilrettelæggelse, men måske i højere grad det organisatoriske analyse- og udviklingsarbejde, som afdelingen har gennemført i forbindelse med udvikling og implementering af det elektroniske booking system, der skaber resultaterne. Dette understreger, at forudsætningerne for at arbejde med elektronisk booking ikke er, at der skal være optimalt samspil med alle andre systemer, og at booking systemet skal kunne booke hele patientforløb automatisk, før der er gevinster ved at arbejde med elektronisk booking. Samtidig er der indikationer i retning af, at det måske er lettere at arbejde med de avancerede bookingsystemer, hvis man tidligere har arbejdet med elektronisk booking på et mere simpelt niveau. Organisationen har så at sige lært og disciplineret sig til at arbejde med elektronisk booking. Ad. 3 Undersøgelsen har vist, at det ikke er afgørende for anvendelsen af elektronisk booking, om der er akutte patienter eller kun elektive patienter på en afdeling. Umiddelbart er det klart, at på rent elektive afdelinger er det relativt nemt og hensigtsmæssigt at anvende elektronisk booking til at styre arbejdstilrettelæggelsen efter, da der er en stor grad af forudsigelighed i arbejdet. Men det skal samtidig påpeges, at hovedparten af de afdelinger, der foruden akutte patienter også har mange elektive patienter, også har stor gavn af at gennemføre det organisatoriske analyse- og udviklingsarbejde, som ligger forud for udvikling og implementering af elektronisk booking. Dette arbejde kan gøre det muligt at anvende elektronisk booking som redskab i forhold til den daglige arbejdstilrettelæggelse, idet der fastlægges et undersøgelses- /behandlingsprogram, der kan bookes efter. Ad. 4 Undersøgelsen har vist, at elektronisk booking primært anvendes som et internt arbejdsredskab på afdelingen eller eventuelt mellem afdelinger på sygehuset. I de fleste tilfælde som et redskab til at optimere arbejdstilrettelæggelsen internt i afdelingen, dvs. få udarbejdet et undersøgelses-/behandlingsprogram, der kan bookes efter. Andre gange som et redskab til at booke relevante undersøgelser mellem afdelinger, oftest fra kirurgiske og medicinske afdelinger til røntgenafdelingen. Det betyder samtidig, at fokus ikke har været direkte på brugerne, og hvis de har oplevet forbedringer, så har det primært været spin-off ved indførelsen af elektronisk booking på den respektive 10

12 afdeling. Brugerne har derfor generelt ikke oplevet at få større indflydelse på tidspunktet for deres undersøgelse/behandling. 2.1 Udbredelse af elektronisk booking i sygehusvæsenet Evalueringen viser, at 57 % af sygehusafdelingerne i Danmark anvender elektroniske bookingsystemer. Udbredelsen af elektronisk booking er imidlertid afhængig af hvilket amt, der er tale om. I Frederiksborg Amt er det fx 83 % af afdelingerne, der anvender elektronisk booking, og i Nordjyllands Amt er der kun 17 % af afdelingerne, som anvender elektronisk booking. Forklaring på de store forskelle mellem amterne inklusiv H:S er mange, men eksempelvis har Nordjyllands Amt tidligere forsøgt at få udviklet et elektronisk bookingsystem, men det er ikke lykkedes. Udbredelsen af elektronisk booking er også afhængig af, hvilket speciale der er tale om. Således har 90 % af de radiologiske afdelinger elektronisk booking mod de patologisk anatomiske afdelinger, hvor ingen anvender elektronisk booking. En forklaring på, hvem der anvender elektronisk booking mest, kan være, at det er de afdelinger/funktioner, hvor andre parter er særligt afhængige af dem. Fx indgår røntgenundersøgelser i behandlingsforløb for næsten alle andre afdelinger på sygehuset. Elektronisk booking på tværs af afdelinger er primært udbredt i røntgenafdelinger og i ambulatorier. Det er imidlertid kun 30 % af afdelingerne, der har elektronisk booking, hvor andre end afdelingen selv kan booke. Det vil sige, at tværgående booking totalt set stadig er meget begrænset udbredt. Ekstern booking fra praktiserende læger til sygehuse, er næsten ikkeeksisterende. Kun 1 % af afdelingerne oplyser, at der kan bookes fra praktiserende læge til undersøgelse/behandling på sygehuset. 2.2 Anvendelse af elektronisk booking i sygehusvæsenet Evalueringen viser, at på de afdelinger, hvor der anvendes elektronisk booking, er det primært sekretærerne, der varetager bookingfunktionen. Derefter er det sygeplejerskerne og lægerne i nævnte rækkefølge. Det er hovedsageligt sekretærerne, der gennemfører den mere simple booking som fx indkaldelse af patienter til forundersøgelse, mens det i højere grad er sygeplejersker, som booker, når der er tale om booking af operationer, hvor der er flere ressourcer 11

13 tilknyttet bookingen. Læger booker kun meget sjældent selv, men indgår i samarbejdet om booking med lægesekretærerne og sygeplejerskerne. Når der bookes ressourcer, er læger den ressource, der oftest bookes. 68 % af afdelinger booker således læger, mens 54 % af afdelinger booker fysiske faciliteter (rum). Dernæst kommer plejepersonale i 33 % og udstyr og apparatur i 27 % af tilfældene. Samlet kan det siges, at booking af ressourcer i de elektroniske bookingsystemer ikke er voldsomt udbredt, hvilket indikerer, at bookingsystemerne er relativt simple og ikke indeholder en kobling til hverken ressource- eller lagerstyringssystemer. Når der ses på, hvilke systemer der anvendes, fremstår det Grønne System og GS-åben, begge CSC Scandihealth produkter (tidligere Kommunedata), som klart dominerende. 52 % af alle afdelinger med et elektronisk bookingsystem anvender således Grønt System, mens 16 % anvender GS-åben. Begge systemer er patientadministrative systemer med bookingfunktioner. 6 % af afdelingerne benytter et system udviklet af Cap Gemini, og 5 % af afdelingerne bruger Kodak, der begge primært er bookingsystemer. Endelig skal det nævnes, at de elektroniske bookingsystemer kun i meget ringe grad er integreret med andre IT-systemer. Hvis de er integreret, er det primært med det patientadministrative system. En stor del af forklaringen på dette er, at Grønt System og GS-åben, som nævnt er patientadministrative systemer med en bookingfunktion. 2.3 Konsekvenser ved anvendelse af elektronisk booking Der er i evalueringen fokuseret på 3 forhold vedrørende konsekvenser for anvendelsen af elektroniske bookingsystemer: Konsekvenser for arbejdsgange Konsekvenser for ressourceplanlægningen/-udnyttelsen Konsekvenser for patienterne Konsekvenser for arbejdsgange Mindre administrativt arbejde Evalueringen viser, at overgangen til et elektronisk bookingsystem flere steder har medført en lettelse af det administrative arbejde. En række arbejdsproce- 12

14 durer bliver forenklet, når oplysningerne om behandlinger og undersøgelser ligger i et elektronisk format. Det bliver eksempelvis lettere at udskrive indkaldelsesbreve til patienterne. Understøttelse af bookingprocedurer Det elektronisk bookingsystem støtter brugeren i bookingprocedurerne, således at der bliver færre forhold at holde styr på, når der bookes. Det betyder en mindsket risiko i forhold til fejlbookinger samt, at mindre erfarne medarbejdere til en vis grad selv har mulighed for at gennemføre bookingprocedurerne. Det kan dog overraske, at der ikke er peget mere på den mindre risiko for fejlbooking, når der anvendes elektronisk booking, da der ofte er tale om store datamængder. Det må tolkes således, at de afdelinger, der anvender manuel booking, må have udviklet nogle stabile procedurer, der mindsker risikoen for fejl i bookingprocedurerne. Hurtigere informationsformidling og effektive procedurer Elektronisk booking styrker kommunikationen mellem de afdelinger og personalegrupper, der er involveret i bookingen. Derudover kan et elektronisk bookingsystem være medvirkende til at få etableret mere effektive procedurer i den daglige arbejdstilrettelæggelse. Det forudsætter dog, at man analyserer og efterfølgende optimerer arbejdstilrettelæggelsen. Det skal bemærkes, at der ikke er gjort særskilt opmærksom på, at elektronisk booking vil øge datasikkerheden. Det er således ikke eftervist, at elektronisk booking fx reducerer fejl i bookingen af undersøgelser. Jævnere arbejdsbelastning Erfaringerne viser, at koblingen mellem et elektronisk bookingsystem og en stram planlægningsdisciplin muliggør en øget planlægningshorisont, som blandt andet kan medføre et mere ensartet flow i arbejdsgangene og reducere behovet for overarbejde. Reducerer antal besøg i patientforløbet Anvendelsen af elektronisk booking har ingen konsekvenser for antallet af patientbesøg i det enkelte behandlingsforløb. Evalueringen viser, at hovedparten af de afdelinger, som er blevet analyseret, arbejder på at reducere antallet af patientbesøg på sygehuset, uanfægtet om de bruger elektronisk booking. Imidlertid kan overvejelser om patientforløb og fremadrettet elektronisk booking af undersøgelser og behandlinger være et godt grundlag for at forsøge at samle undersøgelser/behandlinger samme dag. 13

15 Standardisering af behandlingsforløbet Evalueringen viser, at de fleste afdelinger arbejder med at standardisere behandlingsforløbene, uafhængig af, om de anvender elektronisk booking. Det gør planlægningen lettere og øger kvaliteten i arbejdet. Elektronisk booking kan imidlertid være med til at fremme standardiseringen af forløbene som følge af en stærkere kobling mellem organisationens arbejdsgange og patientforløbene. Dette skal imidlertid gøres under hensyntagen til, at standardforløb skal kunne afviges og ikke må resultere i ufleksible arbejdsprocesser Konsekvenser for ressourceplanlægningen/-udnyttelsen Dokumentation af ressourcer og aktiviteter Anvendelsen af elektronisk booking medfører en højere grad af dokumentation af afdelingens aktiviteter og ressourcer. Det er eksempelvis statistiske oplysninger om antallet af gennemførte behandlinger og undersøgelser såvel som det tilknyttede ressourceforbrug, gennemsnitligt tidsforbrug pr. undersøgelse/behandling mv. Dokumentationen kan anvendes i afdelingernes planlægning og styring samt medvirke til en yderligere effektivisering af afdelingernes arbejdsgange. Derudover kan dokumentationen af aktiviteter og ressourcer medvirke til at synliggøre utilstrækkelige ressourcer i afdelingerne. Flere faggrupper er imidlertid skeptiske over for dokumentationen. Navnlig læger frygter, at en tæt dokumentation misbruges til egentlig overvågning af afdelinger eller enkeltpersoners arbejde. Man skal derfor på den enkelte afdeling tage stilling til, hvordan de statistiske oplysninger skal bruges. Bedre behandlingsplanlægning I relation til det elektroniske bookingsystems konsekvenser for behandlingsplanlægningen er der fremkommet tre overordnede erfaringer. Elektronisk booking har medført: En opstramning af planlægningsprocessen, blandt andet i form af en reduktionen i antallet af planlægningsmøder. En længere planlægningshorisont, og dermed også muligheden for en mere hensigtsmæssig ressourceanvendelse og udarbejdelsen af præcise ventelister. En ensartet behandlingsplanlægning, hvor der blandt andet planlægges i tidsenheder. 14

16 Samlet har de fleste afdelinger, der anvender elektronisk booking, fået effektiviseret eller styrket deres behandlingsplanlægning. Antallet af arbejdstimer til planlægning og administrative opgaver Det er ikke entydigt på baggrund af kortlægningsundersøgelsen og caseanalyserne, hvorvidt elektroniske bookingsystemer reducerer tidsforbruget til administrative opgaver og planlægning på afdelingerne. Der er blandt andet en del administrative procedurer forbundet med elektronisk booking, som betyder, at de tidsmæssige besparelser ikke er markante. For at afdække denne problemstilling er det nødvendigt at udarbejde før/efter analyser af arbejdsgangene på afdelinger, der indfører elektronisk booking. Antallet af gennemførte undersøgelser og behandlinger Det elektroniske bookingsystem er ikke direkte produktivitetsforbedrende i form af flere gennemførte undersøgelser/behandlinger. Afdelingerne får således ikke nødvendigvis flere patienter igennem et givent behandlingsforløb som følge af elektronisk booking. Derimod medfører implementeringen af elektronisk booking ofte en opstramning af afdelingens arbejdsgange og procedurer. En opstramning, der øger afdelingens produktivitet. Konsekvenserne for antallet af undersøgelser/behandlinger er således snarere afledte, end de er direkte. Booking af elektive versus akutte patienter Der er forskel på, hvor let det er for afdelinger med henholdsvis mange elektive og akutte patienter at anvende systemet. Mange rent elektive afdelinger har stort udbytte af at anvende elektronisk booking, hvor der ikke er akutte patienter, som forstyrrer det planlagte dagsprogram. Det betyder imidlertid ikke, at afdelinger med mange akutte patienter ikke har glæde af systemet, men det er blot sværere for dem at planlægge på længere sigt, og derfor stiller det større krav til brugerens anvendelse af systemet Konsekvenser for patienterne Patientens medbestemmelse på valg af tidspunkt for undersøgelse og behandling At give patienterne medbestemmelse på valg af tid til undersøgelse eller behandling er endnu kun i begrænset omfang slået igennem på afdelingerne, hvad enten de anvender elektronisk booking eller ej. Afdelingerne ser i højere 15

17 grad elektronisk booking som et internt arbejdsværktøj end som en vej til at øge afdelingens patientservice. Der kan derfor ikke spores de store ændringer i patienternes medbestemmelse på tidspunktet for undersøgelse eller behandling. Brugerundersøgelsen viser ligeledes, at patienternes indflydelse på tidspunktet for undersøgelse og behandling er stærkt begrænset. Amtssygehuset i Nakskov, hvor der er forsøg med booking af røntgenundersøgelser fra en alment praktiserende læge, er det sted, hvor der er størst mulighed for, at patienten kan få indflydelse på tidspunktet for undersøgelse/behandling. Patienten tilbydes et tidspunkt til undersøgelsen af den praktiserende læge afhængig af ledige undersøgelsestidspunkter på røntgenafdelingen. Alle andre steder indkaldes patienten af sygehuset, dog kan der, hvis der er flere besøg, nogle steder aftales tidspunktet for de følgende undersøgelser/behandlinger. Brugerundersøgelsen viser endvidere, at patienterne ikke umiddelbart vurderer muligheden for at bestemme tidspunktet som meget væsentligt. Brugerne blev også forespurgt, om de hellere selv ville have henvisningen til sygehuset af den praktiserende læge og derefter selv tage kontakt til sygehuset m.h.p. at aftale tidspunktet for undersøgelse/behandling. Hovedparten af brugerne ønskede ikke denne procedure, men der var en række brugere, der syntes, at det var hensigtsmæssigt. Patientens valg af læge Evalueringen viser, at patienternes mulighed for at vælge læge er begrænset på landets sygehuse, men at elektronisk booking i højere grad åbner for denne mulighed. Der vil imidlertid altid være visse problemer forbundet med patientens lægevalg i forhold til behandlingens type og lægernes specialisering. Brugerundersøgelsen viser, at patienterne stort set ikke har indflydelse på, hvilken læge der behandler dem. Samtidig er det kun meget få af brugerne, der har vurderet, at det var særligt vigtigt at have denne indflydelse. Indflydelse på patientaflysninger Undersøgelsen giver ikke noget entydigt svar på, om antallet af patientaflysninger er ændret som følge af den elektroniske booking. Imidlertid kan patienternes medbestemmelse på tidspunkt for undersøgelse og behandling tænkes at spille ind på antallet af patientaflysninger. 16

18 Brugerundersøgelsen viser, at de aftalte tidspunkter for behandling eller undersøgelse stort set overholdes, hvad enten der er elektronisk booking eller ej. Det kan derfor ikke umiddelbart konkluderes, at elektronisk booking medfører færre patientaflysninger. Indflydelse på serviceniveau for patienterne Evalueringen viser, at elektronisk booking og den heraf følgende effektivisering af arbejdsgangene vil betyde færre patientbesøg for patienten. Det vil i højere grad blive muligt for patienten at få foretaget røntgenundersøgelse, anæstesitilsyn og forundersøgelse i ét og samme besøg. Samtidig har det vist sig, at de væsentlige forhold vedrørende service over for patienterne fastlægges politisk, fx ventetider til forundersøgelse eller operation. Brugerundersøgelsen viser, at patienterne både vurderer hurtig behandling og hurtig meddelelse om, hvornår behandlingen skal finde sted som, meget vigtigt. Der er dog en tendens til, at det er lidt vigtigere at få besked om, hvornår behandlingen skal finde sted, end at det går meget hurtigt. Her skal det bemærkes, at ingen af deltagerne i brugerundersøgelsen var akutte patienter. Evalueringen viser således, at elektronisk booking direkte og indirekte kan medføre et øget serviceniveau. Direkte i form af patientens medbestemmelse, valg af læge, et reduceret antal patientbesøg, en længere planlægningshorisont samt mere præcise ventelister. Indirekte i form af at yde bidrag til servicemålenes opfyldelse. 2.4 Barrierer for den elektroniske booking Det er konstateret i evalueringen, at en række barrierer for anvendelse af elektroniske bookingsystemer i sygehusvæsenet kan kategoriseres som: Organisatoriske, ressourcemæssige, holdningsmæssige og tekniske. De vil blive gennemgået i det følgende. Derudover kan det konstateres, at der ikke har været særlig stor koordination mellem amterne eller H:S om udviklingen af elektroniske bookingsystemer. Der har således været gennemført udviklingsprojekter mange steder med mange komplikationer, uden at der har været gjort brug af andres erfaringer med de tilsvarende problemstillinger. 17

19 Tekniske barrierer De tekniske barrierer er knyttet til det elektroniske bookingsystems funktionalitet og integration med andre IT-systemer. De tekniske barrierer kan enten befinde sig i det enkelte system eller i samspillet med andre applikationer. De tekniske barrierer i de enkelte systemer er knyttet til: Mangelfuld oversigt over operationsstuernes ugeskemaer For mange skærmbilleder Uvant brugergrænseflade Mangelfuld fleksibilitet i bookingsystemet Upræcis fastsættelse af tider til behandling/undersøgelse For omfattende systemer De tekniske barrierer i samspillet med andre applikationer er knyttet til manglende eller utilstrækkelig data- eller systemintegration mellem forskellige applikationer på sundhedsområdet, som betyder, at de eksempelvis har svært ved at dele eller overføre data. Af applikationer kan nævnes patientadministrative systemer (PAS), røntgeninformationssystemer (RIS), laboratoriebookingsystemer, medicinadministrative systemer, rekvisitions- og svarsystemer, ressourcestyringssystemer, vagtplansystemer, elektroniske kalendere osv. Derudover har manglende videns- og erfaringsudveksling på tværs af landets amter omkring anvendelsen af elektronisk booking ført til, at fejltagelser i nogle amter er blevet gentaget i andre. Konsekvensen har været en række betydelige omkostninger, som sandsynligvis kunne være undgået eller begrænset. Holdningsmæssige barrierer De holdningsmæssige barrierer er barrierer hos personalet, der udspringer af eksisterende arbejdskulturer, traditioner, fagidentitet mv. De hyppigst forekommende holdningsmæssige barrierer er: Personalegruppers uvilje til forandring Modstand mod booking på tværs af organisationer 18

20 Ressourcemæssige barrierer De ressourcemæssige barrierer er eksempelvis tid og udgifter, som er en forudsætning for en vellykket implementering og anvendelse af elektronisk booressourcer i deres budgetter til at frikøbe personalet til implementering af sy- king i organisationerne. Det er derfor nødvendigt, at organisationerne afsætter stemet. Organisatoriske barrierer De organisatoriske barrierer er strukturelle og processuelle barrierer i organisationerne. Følgende organisatoriske barrierer er identificeret: Manglende fleksibilitet i arbejdsgangene Manglende sammentænkning af arbejdsgange og patientforløb Top-down implementering Manglende ledelsesmæssig forankring Sårbarhed over for personaleudskiftning Alt i alt er de ressourcemæssige og de tekniske barrierer væsentlige barrierer for en vellykket implementering og anvendelse af elektroniske bookingsystemer. Der vil således ofte være problemer forbundet med at skaffe de nødvendige ressourcer til implementering af nye systemer på afdelinger, der sideløbende har en daglig produktion, som skal passes. Desuden er der ofte tekniske barrierer i udviklingen og implementeringen af bookingsystemer og deres samspil med andre IT-systemer. På baggrund af undersøgelsen er det imidlertid erfaringen, at de holdningsmæssige og de organisatoriske barrierer er mindst lige så vigtige at overkomme for at opnå en vellykket implementering og anvendelse af elektronisk booking. Barrieretyperne bliver ikke mindre vigtige af, at både de holdningsmæssige og de organisatoriske barrierer erfaringsmæssigt tager tid at nedbryde. Særlig de holdningsmæssige barrierer er så mangeartede og integreret i den nuværende kultur på sygehusområdet, at det er et større arbejde at bearbejde dem. Det drejer sig om fagidentitet, selvopfattelse, indgroede vaner og traditioner, samt opfattelsen af ny teknologi og dens muligheder. 19

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet

Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet Bilag 2: Projektbeskrivelse Aalborg d. 26.5.2003 Projektbeskrivelse: Undersøgelse af forandringsparathed i forbindelse med Evaluering af GEPKA-projektet Baggrund Baggrund: Med lanceringen af National IT-strategi

Læs mere

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina

N O T A T Sag nr. 10/2458 Dokumentnr /11 Marlene Willemann Würgler/Christina N O T A T Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse De nye sygehusbyggerier bevæger sig nu ind i en anden og mere konkret fase. Der er derfor behov for et øget og mere systematisk fokus på

Læs mere

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011.

Regionernes svar er indsamlet i perioden 7. til 29. marts 2011. N O T A T 09-05-2011 Status på implementering af pakkeforløb på hjerteområdet marts 2011 Danske Regioner har på baggrund af regionernes indberetninger udarbejdet en ny statusopgørelse for implementering

Læs mere

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen

Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 20.12.2016 Spørgsmål og svar om Sundhedsplatformen 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN... 2 2. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PATIENTER... 4 3. SUNDHEDSPLATFORMEN FOR PERSONALET... 5 1. OM SUNDHEDSPLATFORMEN Hvem kan bruge

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer

Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer Rating af organisatoriske udfordringer i forbindelse med implementering af it-systemer delmængde af implementeringskonceptet fra Region Hovedstaden/ v Therese Lundsgaard Formålet med at rate og beskrive

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1

Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Aflyste operationer og regionernes tiltag for at forhindre aflysninger 1 Vi får mere sundhed for pengene, når vi reducerer antallet af aflyste operationer og udeblivelser fra behandlinger. Aflysninger

Læs mere

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010

Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 N O T A T 25-11-2010 Status for pakkeforløb på hjerteområdet november 2010 Danske Regioner har udarbejdet en statusopgørelse for implementering af pakkeforløbene på hjerteområdet. Statusopgørelsen giver

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

WEBBOOKING MULIGHEDER OG UDFORDRINGER

WEBBOOKING MULIGHEDER OG UDFORDRINGER WEBBOOKING MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Charlotte Buch Gøthgen, Aalborg Universitetshospital Karin Hedegaard, Aalborg Universitetshospital Karsten Ulrik Niss, Aalborg Universitet 1 BAGGRUND Region Nordjylland

Læs mere

Eksempel 1 - Benchmarking mellem sygehusafdelinger

Eksempel 1 - Benchmarking mellem sygehusafdelinger Sygehuse Sygehusvæsenet er amternes absolut tungeste udgiftspost og derfor også et område, der konstant underlægges kritisk analyse. Typiske analyseområder er sammenhængen mellem økonomi og kvalitet, samspil

Læs mere

N O T A T. EPJ-historien...

N O T A T. EPJ-historien... N O T A T EPJ-historien... Med Handlingsplan for Elektronisk Patientjournal (HEP) i 1996 støttede Sundhedsministeriet med en pulje pilotprojekter på enkeltafdelinger/sygehuse i de daværende amter. Pilotprojekterne

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret. Februar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Cancerregisteret Februar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Cancerregisteret (beretning nr. 3/2007) 2. februar 2010

Læs mere

Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling

Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Klinisk IT -organisation i Medicinsk Afdeling Opgavevaretagelse af Klinisk IT-kontor Medicinsk Afdeling tilknyttes Klinisk IT konsulent, sygeplejerske Dorthe Pilgaard fra det centrale KIT-kontor, som skal

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital.

Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev for Aarhus Universitetshospital. Aarhus Universitetshospital Januar 2012 MidtEPJ Rul 4 WANTED Årsafslutning Uddata og forskning Ledelsesinfo Sygehussystemet og PDOK Ny funktionalitet: RM8 Velkommen til Apropos MidtEPJ det fælles EPJ-nyhedsbrev

Læs mere

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme

Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om hospitalernes brug af personaleresurser September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2014 om hospitalernes

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER

COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER COMPUTER-ASSISTERET KIRURGI VED KNÆOPERATIONER En medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7 (7) Medicinsk Teknologivurdering Computer-assisteret

Læs mere

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af

Evaluering af fremskudt visitation. Samarbejdsaftale mellem Hjørring Kommune og Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Evaluering af Evaluering af Samarbejdsaftale om Fremskudt visitation til borgere med svære sindslidelser fra Hjørring Kommune indlagt på Brønderslev Psykiatriske Sygehus 1 1. Indledning...2 2. Evaluering...3 2.1. Kronologisk

Læs mere

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning

Urininkontinens hos kvinder. evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og på hospital Sammenfatning 2009 Urininkontinens hos kvinder evaluering af udredning og behandling i almen praksis og

Læs mere

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium

Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Værktøj til brug for udarbejdelse af Kommissorium Projektets navn Videokonference Lysningen / FAM Sidst opdateret 16.09.12 Projektets formål og indhold Baggrund og afgrænsning Projektet hører overordnet

Læs mere

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet

Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej

Læs mere

Projekt Forløbskoordination

Projekt Forløbskoordination Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat

Læs mere

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes

Psykiatrien i Region Nordjylland har taget Rigsrevisionens beretning om regionernes Notat fra Psykiatrien i Region Nordjylland vedr. Beretning om regionernes styring af ambulant behandling af voksne patienter med psykiske lidelser Rigsrevisionen har siden i foråret 2015 gennemført undersøgelser

Læs mere

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015

UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 2015 UNDERSØGELSE AF BESØGSTIDER PÅ DANSKE SYGEHUSE 20 www.hejsundhedsvæsen.dk 1 1. INDLEDNING Hej Sundhedsvæsen, der er et partnerskab mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden, vil med denne

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Indstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 12. juni 2007 Organisatorisk samling af lønadministrationen - anvendelse af programledelse Århus Kommune Personaleafdelingen 1. Resume Direktørgruppen har

Læs mere

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler

PARATHEDSMÅLING. Bedre brug af hjælpemidler PARATHEDSMÅLING Bedre brug af hjælpemidler Indhold Introduktion til anvendelse af dokumentet 3 Resume af parathedsmålingen 4 Fælles og konkrete mål med implementeringen 6 Organisering og ledelse 9 Medarbejdere

Læs mere

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef

EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef EPJ på Regionshospitalet Randers og Grenaa Thomas Stadil Pinstrup Sundheds-IT chef Regionsrådet Region Midt 21.1.2009 Besluttede at fortsætte med Århus EPJ og indlede udrulning af den samlede EPJ på det

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 22. september 2011 Notat om aflyste operationer Sundhedsudvalget blev på møde den 30. august præsenteret for en statistik over

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren

Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren Medtime Klinisk Vagtplanlægning Det handler om bedre og hurtigere planlægning for læger og sygeplejersker i Sundhedssektoren Beretning til Statsrevisorerne om styring af aktivitet på sygehusene Rigsrevisionen,

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Videokonsultation i psykiatrien

Videokonsultation i psykiatrien Videokonsultation i psykiatrien Projektleder Trine Helverskov Teamleder Marie Paldam Folker Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark Nye Trends i Samarbejde og Organisering 28. januar 2016

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart.

I den forbindelse er målet med Sundhedsplatformen konkretiseret og gjort nemmere kommunikerbart. Dato: 15. maj 2014 Brevid: 2255385 Status for Sundhedsplatformen Baggrund Den 20. december 2013 underskrev Region Sjælland og Region Hovedstaden kontrakt med den amerikanske leverandør Epic om levering

Læs mere

Implementering af Bookplan i Region Nordjylland

Implementering af Bookplan i Region Nordjylland Implementering af Bookplan i Region Nordjylland Susanne Skeem Projektleder RN Lena H. Malmberg Implementeringsansvarlig projektleder RN Capgemini Sogeti - Århus 21.maj 2015 Agenda Nyt bookingsystem i Region

Læs mere

Vision for projektet

Vision for projektet Vision for projektet Forbedring af klinikernes arbejdsredskab så der skabes større arbejdsglæde og mindre ressourceforbrug Respekt for hinandens dokumentation 10-05-2013 www.olp.rm.dk 1 Problem der skal

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland

Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland Regionsoverblik pr. 30. september Udvalgte kvalitetsmål Region Midtjylland Regionsoverblik pr. 30. september Udvalgte kvalitetsmål Indholdsfortegnelse 1. Afrapportering på udvalgte kvalitetsmål... 3 1.1

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan

Region Nordjyllands udkast til sygehusplan N O T A T Region Nordjyllands udkast til sygehusplan Region Nordjylland har den 19. maj 2009 sendt Udkast til sygehusplan i Region Nordjylland i høring. Ifølge Sundhedslovens 206 stk. 2 skal regionerne

Læs mere

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.

KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens

Læs mere

Vagtplanlægning i dagtilbud

Vagtplanlægning i dagtilbud Vagtplanlægning i dagtilbud Business case Projektets formål Formålet med projektet er, at skabe et grundlag for effektiv udnyttelse af ressourcerne i daginstitutionerne ved at indføre et vagtplanlægningssystem.

Læs mere

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge

Information om Modul 13 - Valgmodul Uge Information om Modul 13 - Valgmodul Uge 35-40 2012 Udarbejdet af arbejdsgruppe med kliniske repræsentanter og repræsentanter fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Juni 2012 1 Overordnet om Valgmodul Valgmodulet

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN. Januar 2002

Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN. Januar 2002 KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN Sygehusdirektoratet tlf. 43 22 22 22 sygehusdirektoratet@kbhamt.dk www.kbhamt.dk Januar 2002 Den gode henvisning Den gode epikrise Det gode ambulante notat Forord Standarder

Læs mere

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse

Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Vejledning til Model for planlagt og aftalt opgaveoverdragelse Et styrket tværsektorielt samarbejde mellem den primære og sekundære sundhedssektor, herunder delegation af sundhedsopgaver, er nødvendigt

Læs mere

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet?

Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Kan den DDKM medvirke til forbedret kvalitet på akutområdet? Erfaringer med implementering af DDKM gennem anvendelse af BSC og standardiserede patientforløb Majbritt Westerlin Larsen Afdelingssygeplejerske,

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1 Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Fokusområde Projekt titel Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse

Læs mere

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Introduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN

Introduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN Introduktion til Mini-MTV et ledelses- og beslutningsstøtteværktøj til kommunerne BIRGITTE BONNEVIE MTV I SUNDHEDSSTYRELSEN Hvorfor Medicinsk Teknologivurdering (MTV) på sundhedsområdet? Bedre og bredere

Læs mere

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben

Lean på OUH. Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet. Lean-staben Lean på OUH Målrettet satsning på kvalitet og effektivitet Lean-staben OUH ganske kort fortalt Odense Universitetshospital er et af landets tre største hospitalscentre med opgaver inden for behandling,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B Telefon 3866 6000 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Elektronisk booking i sygehusvæsenet. Bilagsrapporten: Caseanalyser af danske og udenlandske afdelinger

Elektronisk booking i sygehusvæsenet. Bilagsrapporten: Caseanalyser af danske og udenlandske afdelinger Bilagsrapporten: Caseanalyser af danske og udenlandske afdelinger 1 Indholdsfortegnelse for bilag 1 BOOKING PÅ FÆLLESAMBULATORIET PÅ MEDICINSK CENTER PÅ AMAGER HOSPITAL... 8 1.1 Indledning... 8 1.2 Overordnet

Læs mere

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning

FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning FOREBYGGENDE HELBREDSUNDERSØGELSER OG HELBREDSSAMTALER I ALMEN PRAKSIS - en analyse af patientperspektivet Sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2006; 6 (7) Center for Evaluering

Læs mere