UFO Uddannelsesforløb for opvågningssygeplejersker

Transkript

1 Region Syddanmark UFO Uddannelsesforløb for opvågningssygeplejersker HR Sundhedsuddannelser September 2016 april 2017 Indholds- og Pensumbeskrivelse

2 UFO Uddannelsesforløb for opvågningssygeplejersker Baggrund (UFO) er etableret på baggrund af bl.a. den organisatoriske ændring med adskillelsen af intensiv- og opvågningsafsnit. Dette har medført et stærkt pres for at få etableret et Uddannelsesforløb for opvågningssygeplejersker, der ikke har en specialuddannelse.. Nogle afdelinger i regionen har primært intensivt specialuddannede sygeplejersker i opvågningsafsnittet mens OUH for eksempel har et stort selvstændigt opvågningsafsnit hvor et flertal af sygeplejerskerne alene har grunduddannelsen. Regionens oversygeplejersker i de anæstesiologiske intensive afdelinger vurderer således at behovet er meget forskelligt i de enkelte sygehusenheder, primært grundet de organisatoriske forskelligheder. Uddannelsesforløbets administrative forankring er via HR Sundhedsuddannelser. Målgruppe Sygeplejersker ansat i opvågningsafsnit. Formålet med et uddannelsesforløb for opvågningssygeplejersker at styrke opvågningssygeplejerskens viden, færdigheder og kompetencer i klinisk postoperativ sygepleje at medvirke til postoperative sammenhængende patientforløb af høj kvalitet og sikkerhed at kvalificere deltagerne til at arbejde efter nyeste viden indenfor klinisk postoperativ sygepleje at medvirke til at øge fagligheden i vejledningssituationer i den kliniske del af specialuddannelserne for intensiv- og anæstesisygeplejersker i uddannelsesforløb på opvågningsafsnit. at medvirke til netværksdannelse og gensidig inspiration at fastholde opvågningssygeplejersker i specialet Ansvarlige for uddannelsesforløbet Initiativtagerne blandt regionens oversygeplejersker, har udpeget en formand og næstformand samt øvrige medlemmer til en ansvarlig styregruppe. IMK deltager som repræsentation fra DRS og HR Sundhedsuddannelser. Styregruppen består af i alt 7 medlemmer. Formanden skal være medlem i DRS ANÆSTESI. Ved ændringer blandt styregruppemedlemmerne er formanden ansvarlig for at sikre gruppens sammensætning og kontinuitet i henhold til kommissoriet. Ingeborg Moritz Hansen Formand Oversygeplejerske Susanne Bøgeholt Kloster Næstformand Oversygeplejerske Susanne Hierath Afdelingssygeplejerske Jette Susanne Nielsen Sygeplejerske med uddannelsesansvar Yth Jakobsen Afdelingssygeplejerske Inge-Lise Pedersen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Inge-Marie Kristensen Uddannelseskonsulent Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, OUH Anæstesiologisk afdeling Sygehus Lillebælt, Vejle Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, OUH Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, OUH Anæstesiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Anæstesiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle HR Sundhedsuddannelser, Region Syddanmark.

3 Styregruppens ansvar og opgaver at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere uddannelsesforløb for Opvågningssygeplejersker i Region Syddanmark samt løbende monitorere uddannelsesbehovet at udarbejde et ajourført uddannelsesforløb for opvågningssygeplejersker med indholdsbeskrivelse samt litteraturforslag at varetage rekruttering af undervisere samt andre praktiske opgaver i forbindelse med kursusdagene på de enkelte sygehuse evaluering efter afsluttede forløb Forventninger til deltagerne Deltagelse og engagement i det samlede uddannelsesforløb Der skal påregnes forberedelsestid både forud for uddannelsesforløbet samt undervejs mellem modulerne Anbefalet litteratur i Indholds- og Pensumbeskrivelsen er læst forud for hvert modul E-læringsprogrammerne ANA FYS test samt Respiration og Cirkulation er gennemført inden uddannelsesforløbets start med henblik på at opdatere faglig viden inden for de naturvidenskabelige emner. Er tilgængelig på Plan2learn. Under forløbet skal udarbejdes 3 selvoplevede anæstesikomplikationer. Beskriv hvad der skete og hvad du gjorde (hver beskrivelse skal fylde omkring linjer) Udarbejdelse af en individuel refleksions- og formidlingsopgave Gå i patientens fodspor - studiebesøg på anæstesiologisk afsnit med fokus på det præ-, per- og postoperative forløb Kendskab på brugerniveau til at arbejde i kursussystemet Plan2learn Uddannelsesforløbet Uddannelsen består at 6 moduler á 2 dages varighed Indholdet er både naturvidenskabelige emner og emner med fokus på udvikling af den postoperative sygepleje, patientsikkerhed, kvalitetsudvikling og samarbejde med patient og pårørende besøg på det opvågningsafsnit på det sygehus hvor undervisningen gennemføres (i frokostpausen) Sted Datoer Modul 1 OUH Modul 2 OUH Modul 3 Vejle Modul 4 Vejle Modul 5 OUH Modul 6 Vejle Den postoperative patient Respiratoriske udfordringer 26. og 27. september 2016 Cirkulatoriske udfordringer 9. og 10. november 2016 Udvikling af den postoperative sygepleje (I) Almen farmakologi Smerter Anæstesiformer Anæstesimidler Anæstesikomplikationer Det kirurgiske indgrebs betydning for organismen Postoperativ sygepleje Tidens udfordringer Udvikling af den postoperative sygepleje (II) 5. og 6. december og 2. februar og 14. marts og 20. april 2017

4 Undervisere Undervisningen varetages primært af speciallæger og sygeplejersker med indgående kendskab til specialet eller fagområdet. Indholdsbeskrivelsen er opdelt i emner med en tidsangivelse for antal undervisningslektioner. De enkelte emners indhold er beskrevet under modulet og skal ses som en støtte for både undervisere og deltagere. Praktiske forhold Der planlægges årligt 1 forløb med start ultimo september/primo oktober og afslutning medio april måned. UFO afvikles over 6 moduler á 2 dage (12 lektioner á 45 minutter). Modulerne afvikles i lokaler på henholdsvis OUH og Sygehus Lillebælt fra kl Det er de enkelte sygehusenheder der afholder deltagerudgifterne. Styregruppemedlemmerne på det sygehus hvor undervisningen afholdes, er ansvarlig for at indgå aftaler med undervisere, bestille lokaler og forplejning samt stille bærbar PC og projektor til rådighed på dagene, samt deltage på dagene. HR Sundhedsuddannelser varetager alle formalia med underviserne samt afholder udgifter til forplejning Yderligere oplysninger kan fås ved Inge-Marie Kristensen, Uddannelseskonsulent, HR Sundhedsuddannelser Inge-Marie.Kristensen@rsyd.dk eller tlf.:

5 Patientforløb at gå i patientens fodspor Studiebesøg på anæstesiologisk afsnit med fokus på det præ-, per- og postoperative forløb skal være gennemført inden Opvågningsuddannelsens modul 4. Mål At opvågningssygeplejersken får indblik i patientens oplevelser i det perioperative patientforløb At opvågningssygeplejersken får viden om og forståelse for patientens samlede perioperative forløb At opvågningssygeplejersken oplever anæstesi og kirurgi i praksis At opvågningssygeplejersken træner anlæggelse af pvk og maskeventilation Opvågningssygeplejersken skal have gennemført 1-2 patientforløb, som skal være afviklet inden opvågningsuddannelsens modul 4. I forbindelse med et patientforløb skal opvågningssygeplejersken tale med patienten i afdelingen inden anæstesi følge patienten til operation og deltage ved anæstesi og operation varetage patientens opvågningsforløb følge patienten til stamafdelingen tale med patienten efter operationen Opvågningssygeplejersken vælger et patientforløb, hvor der udarbejdes en patientforløbsbeskrivelse. Patientforløbsbeskrivelsen må max. fylde to A4-sider og skal som udgangspunkt skrives udenfor arbejdstid. Opvågningssygeplejersken afleverer patientforløbsbeskrivelsen til afdelingssygeplejersken. Opvågningssygeplejersken indgår aftale med afdelingssygeplejersken om en mundtlig refleksion over patientforløbet. Her danner patientforløbsbeskrivelsen baggrund for opvågningssygeplejerskens teoretiske refleksioner over patientforløbet med fokus på hele det perioperative forløb. Refleksionerne bliver et bindeled mellem teori og praksis, hvor opvågningssygeplejerskens viden, erfaringer og holdninger kommer i spil. I afsnittet indgås aftaler om hvilket forum patientforløbsbeskrivelsen skal fremlægges i. Patientforløb 1. Samtale med patienten præoperativt (max. ½ time) Samtale om patientens overvejelser i forbindelse med anæstesi, operation og opvågning, herunder patientens tidligere erfaringer patientens fysiske tilstand, herunder vitale parametre patientens særlige behov, f.eks. sansehandikap eller andre handikap med betydning for eksempelvis lejring patientens særlige ønsker og behov 2. Det peroperative forløb operation og anæstesi Beskriv følgende det peroperative forløb brug evt. anæstesiskemaet patientens reaktioner på operationsstuen patientens tilstand ved ankomst til opvågningen

6 3. Det postoperative forløb Beskriv patientens tilstand i opvågningsfasen i forhold til eksempelvis bevidsthedsniveau smerter kvalme opkastninger vandladningsproblemer lejringsgener halsgener hydreringstilstand varmetab restkurarisering andet 4. Samtale med patienten efter forløbet(max ½ time) Samtale om patientens oplevelser i forløbet patientens behov for støtte, vejledning, informationer mv. i forløbet patientinddragelse 5. Interaktion med patienten og evt. pårørende Beskriv dit samarbejde med patienten og evt. pårørende Analyser din interaktion med patienten med henblik på udvikling af dine egne kompetencer. 6. Evaluer det perioperative forløb Patientforløbsbeskrivelsen indeholder: En kort beskrivelse af patientsituationen En evaluering af det perioperative forløb Refleksion med anvendelse af relevant teori og kliniske retningslinjer Eventuelle ændringsforslag begrundes Beskrivelse af to fokusområder hvor opvågningssygeplejersken kan medvirke til optimering af sammenhængende patientforløb.

7 Modul 1 Den postoperative patient Lektioner 1 Velkomst og Introduktion Kort præsentation af eget afsnit eks. afsnittes størrelse, antal sengepladser, antal sygeplejersker, andre faggrupper, opererationstyper, aktuelle udviklingstiltag m.m. 2 Opvågningssygeplejerskens ansvars- og funktionsområde Dokumentation sygeplejens betydning Patientsikkerhed Jura Tavshedspligt - den meget vågne medpatien 2 Patientforløbstankegangen At se med patientens øjne Pårørende som ressource 1 ASA klassifikation Overflytningskriterier DASAIM (2016): Rekommandation for Udskrivningskriterier fra anæstesiologisk observationsafsnit, marts Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2011): Autorisationsloven; Lovbekendtgørelse nr. 877 af , 6-7 og 13. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2013): Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet, Vejledning nr af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2013): Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. Vejledning Nr af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2014): Sundhedsloven; Lovbekendtgørelse nr af Afsnit 1. kapitel 9; Tavshedspligt - Afsnit 14. kapitel 61; Patientsikkerhed Specialuddannelsen for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje (2016): Generel overflytningsrapport til opvågningsafsnit og vurderingskriterier, maj (Findes på plan2learn) vedr. Patientforløbstankegangen følger vedr. ASA klassifikation følger

8 Modul 1 Respiratoriske udfordringer Forudsætninger Anatomi og fysiologi - den normale lungefunktion Lektioner 6 Opfølgning på E-læringsprogrammet om Respiration Hypoxi Diffusion Ventilation Shuntning Laryngsspasmer Pneumothorax Tryk pneumothorax O 2 behandling nasal airway PEEP CPAP Tuber Sugning Lejring Astma og KOL i det perioperative forløb Observation, pleje og behandling Syre-base balance redegørelse for principperne i vurdering af blodgasanalyser Barfod, Charlotte (2016): Biokemiske analyser. Kap. 4 s I: Callesen, T. og Antonsen, K. (red.); Den akutte patient. Munksgaard Danmark. 3. Udgave. 1. Oplag. ISBN Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi en grundbog. Kap. 10. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi en grundbog. Kap. 13, s Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13:

9 Modul 2 Cirkulatoriske udfordringer Forudsætninger Anatomi og fysiologi - det normale kredsløb samt den normale nyrefunktion Lektioner 3 Opfølgning på E-læringsprogrammet om Cirkulation Blødning, hæmostase Koagulationsforstyrrelser Nye orale antikoagulantia betydning for kirurgisk hæmostase CVP 3 EKG de almindeligst anvendte afledninger Arytmier årsag diagnostisering behandling, herunder inotropi Forholdsregler ved pacemaker 3 Shocktyper: distributivt/septisk shock neurogent shock hypovolæmisk shock kardiogent shock anafykaktisk shock 3 Generel væske- og blodkomponent terapi Den nyreinsufficiente patient Hampton, John R. (2016): EKG let at se. Munksgaard København, 3. udgave, 1. oplag. Malling, Hans-Jørgen m.fl. (2014): Anafylaksi. Ugeskrift for læger, 2014;176:V Petersen, Jens Aage K. og Tønnesen, Else (2014): Anæstesi til nyresyge. Kap I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: Ravn, Hanne Berg og Hyldebrandt, Janus Adler (2014): Behandling af shock. Kap I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi en grundbog. Kap. 7. Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN- 13: Sand, Olav et. al (2007): Fysiologi en grundbog. Kap. 8, s Munksgaard Danmark. 1. udgave 2. Oplag. ISBN-13: Stensballe, Jakob & Pär I. Johansson (2014): Væskebehandling og erstatning af blodtab. Kap. 9, s I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: Sundhedsstyrelsen (2014): National Klinisk Retningslinje: Indikation for transfusion med blodkomponenter. Kap. 2, 3, 4, 5 og 11.

10 Modul 3 Udvikling af den postoperative sygepleje (I) Lektioner 3 Udarbejdelse af en refleksions- og formidlingsopgave. udarbejdes individuel eller i gruppe af max. 2 personer Formål at deltagerne kobler teoretisk viden og klinisk praksis at deltagerne formidler og diskuterer sygeplejefaglige problemstillinger Fra undring til handling hvordan kommer vi gang problembeskrivelse afgrænsning formål det faglige indhold formidlingen Fastlæggelse af Dato for aflevering af emne for formidlingsopgave Dato for fremlæggelse i egen afdeling Dato for aflevering til Plan2Learn (videndeling) følger

11 Modul 3 Almen farmakologi Smerter Forudsætninger Anatomi og fysiologi - den normale CNS funktion Viden om de gængse opioider: Fentanyl, Rapifen, Catapressan, Morfin, Ketogan Lektioner 3 Almen farmakologi farmakodynamik lægemidlets virkning på organismen farmakokinetik lægemidlets skæbne i organismen Begreberne receptor agonist antagonist synergist additiv effekt potenserende effekt 3 Smerter hos børn FLACC Akutte smerter VAS 3 Kroniske smerter faktorer der påvirker smerteoplevelsen den sociale dimension Medicinregning Cases Smertebehandling til den dagkirurgiske patient Smertebehandling til patienter med opioidmisbrug Dihle, Alfhild (2011): Smerte og smertelindring. Kap. 8. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie. 2. udgave. 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: Næss, Tone og Trude Strand (2011): Farmakologi forståelse og klinisk utøvelse. Kap. 11, s I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie, 2. udgave, 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN: Mathiesen, Ole og Dahl, Jørgen B. (2014): Postoperativ smertebehandling. Kap. 13. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN:

12 Modul 4 Anæstesiformer Anæstesimidler Forudsætninger Viden om Propofol, Tiomebumal, Relaxantia: depolariserende- og non-depolariserende stoffer, Sevofluran, Desfluran med fokus på præparaternes virkning i det postoperative forløb. Gennemført studiebesøg på anæstesiologisk afsnit med fokus på det præ-, per- og postoperative forløb. Se Patientforløb at gå i patientens fodspor - denne vejledning findes umiddelbart før modulbeskrivelserne. Lektioner 3 Præoperativ vurdering Obs CAVE antibiotika, morfin, latex osv. osv Anæstesiformer herunder komplikationer, observation af bivirkninger, toksicitet og behandling af disse Generel anæstesi TIVA Inhalationsanæstesi 2 Regional anæstesi Spinal anæstesi Epidural anæstesi Perifere blokader 1 Neuromuskulære blokaders betydning i opvågnings-forløbet Depolariserende blokader Non-depolariserende blokader Restcurarisering Bendtsen, Thomas Fichtner og Jens Aage Kølsen Petersen (2014): Regional analgesi. Kap. 8. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: Carlsson, Palle S. (2014): Inhalationsanæstestetika. Kap. 6. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: Claudius, Casper og Mona Ring Gätke (2014): Muskelrelaxantia. Kap 7. side , , I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: Hansen Tom G. (2014): Intravenøs anæstesi. Kap. 5. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: Rosenstock, Charlotte V. (2014): Præoperativ vurdering. Kap. 1. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN:

13 Modul 4 Anæstesikomplikationer Forudsætninger Gennemført Patientforløb at gå i patientens fodspor Lektioner Beskriv 3 uventede anæstesikomplikationer du har oplevet (hver beskrivelse skal fylde omkring linjer). Hvad skete der? Hvad gjorde du? Sendes til Inge-marie.kristensen@rsyd.dk senest den 11. januar Respiratoriske problemstillinger laryngsspasmer aspiration recurrensparese Kardiovaskulære problemstillinger hypotension hypertension arytmier iskæmi Forsinket opvågning og bevidsthedsfortyrrelser Postoperativ hypotermi Shivering Kirurgiske komplikationer dræn Væske-elektrolytbalance urinproduktion Kirurgiske komplikationer Awareness 2 Postoperativ kvalme og opkastning (PONV) fysiologiske aspekter i forbindelse med kvalme og opkastning anæstesiologiske og andre årsager til kvalme profylaktiske foranstaltninger medikamentelle profylaktiske- og behandlingsmæssige tiltagtag Akupunktur Lange, kaj H.W. (2014): Anæstesiologiske komplikationer. Kap. 14, s I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: Felsby, Sven (2014): Opvågning. Kap. 12. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: Aaen, Anne-Marie (2009): Tretten firkløvere. Kap. 5 og 6. Frydenlund, 1. udgave. 1. oplag. ISBN: (Findes på plan2learn)

14 Modul 5 Det kirurgiske indgrebs betydning for organismen Forudsætninger Viden om organismens stressrespons Lektioner 6 Organismens stress-respons hvilke faktorer udløser stressrespons hvordan kan stressrespons modvirkes den kliniske betydning af stressrespons Patienter med Diabetes Mellitus Patienter i behandling med binyrebarkhormon Den septiske patient Mathiesen, Elisabeth R. (2014): Diabetes og anæstesi. Kap I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: Stubberud, Dag-Gunnar (2015): Sepsis. Kap. 27. I: Gulbrandsen, Tove og Stubberud, Dag-Gunnar (red): Intesivsykepleie. Forlaget Akribe. 3. utgave, 1. opplag. ISBN: Noter: Otkjær, Steen Michael (1997): Organismens stressrespons, 3. udgave RH (Findes på Plan2learn) E-læringsprogrammet om Sepsis (Findes på plan2learn)

15 Modul 5 Postoperativ sygepleje Forudsætninger Viden om sengelejets patofysiologi Lektioner 6 Udfordringer i den postoperative sygepleje og behandling Observation, herunder ABCDE og ISBAR Monitorering Mobilisering Ernæring Decubitusprofylakse Opvågningssygeplejerskens rolle i en kompleks hverdag Den ældre patient Den urolige patient Den aggressive patient Den demente patient Den kriseramte patient Etiske overvejelser Identitet Integritet Blufærdighed Kropsopfattelse Patient flow Interventionsmuligheder Ro på stuen Music cure Nænsom voldsforebyggelse og undgåelse af konflikter Patient og pårørendeinddragelse i opvågnings-afsnittet Felsby, Sven (2014): Opvågning. Kap. 12. I: Rasmussen Lars og Steinmetz, Jacob (red.); Anæstesi. Fadl s Forlag. 1. oplag, 4. udgave, København. ISBN: Valeberg, Berit T. (2011): Rapport og overvåking etter anestesi. Kap. 24. I: Hovind, Inger Liv (red.); Anestesisykepleie. 2. udgave. 1. oplag. Forlaget Akribe AS. ISBN:

16 Modul 6 Tidens udfordringer Forudsætninger Beskriv 2-3 selvoplevede situationer på opvågningsafsnittet hvor du er blevet udfordret på din sygepleje (hver beskrivelse skal fylde omkring linjer). Hvad skete der? Hvad gjorde du? Sendes til Inge-marie.kristensen@rsyd.dk senest den 29. marts Lektioner 2 Hygiejne MRSA TB NORO-virus Når skaden er sket 2 Den multietniske patient Smerteoplevelse Sorgreaktioner PTSD Kulturelle forhold Kønsroller Pårørende Sproglige udfordringer Tolkning 2 Kommunikationens betydning for patientsikkerhed Kommunikation er en magtfaktor og er en væsentlig faktor for at skabe et fundament for både patientsikkerhed, tværsektoriel samarbejde og trivsel. Emnet vil sætte fokus på hvordan en god dag fastholdes på trods af mange komplekse arbejdsopgaver og måske knappe ressourcer. Vi vil få redskaber til at værne om arbejdsglæde, kommunikation og bevarelse af vores faglige stolthed i samarbejdet. følger

17 Modul 6 Udvikling af den postoperative sygepleje (II) - fremlæggelse af formidlingsopgave Lektioner 5 Fremlægning af deltagernes formidlingsopgaver Der udarbejdes program Afdelingssygeplejersker og Styregruppemedlemmer inviteres 1 Slutevaluering af UFO Udlevering af bevis