Forsk og fortæl. rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. forståelse for forskning. Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsk og fortæl. rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. forståelse for forskning. Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling"

Transkript

1 Forsk og fortæl rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. forståelse for forskning Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling

2 Forsk og fortæl Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedrørende forståelse for forskning IT- og Telestyrelsen, danmark.dk Udgivet af: Videnskabsministeriet Telefon: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Telefon: Publikationen kan også hentes på Videnskabsministeriets hjemmeside: ISBN (Internet): Telefax: Design: Structur DesignKompetence Fotos: Bo Tornvig Grafisk tilrettelæggelse og tryk: KLS Grafisk Hus, Hvidovre Oplag: ISBN:

3 > Forsk og fortæl rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedrørende forståelse for forskning

4 Indholdsfortegnelse > Forord 7 Fra mere forskningsformidling til bedre forskningskommunikation 9 Hvad er forskningskommunikation? 9 Viden og videnskab i dag 10 Borgerne interesserer sig for forskning 11 Al slags forskning vedkommer borgerne 12 Borgernes forståelse for forskning en international sag 13 Hvor skal vi sætte ind? 14 Resumé af anbefalinger 15

5 > Tænketankens anbefalinger Forskningskommunikation en nyttig forpligtelse 17 Det generøse universitet 23 Kommunikation mellem forskere og journalister 29 Fra mistillid til sund skepsis 33 Spændende hjernegymnastik i medierne 39 Videnskabsoplevelser også for voksne 43 Videbegærlige børn og unge 47 Forskningskommunikation i fremtiden hvad gør vi? 51 Bilag 1. Tænketankens publikationer og arrangementer 53 Bilag 2. Kommissorium for Tænketanken vedrørende forståelse for forskning 53

6 Forskning sælger ikke billetter i medierne > 6

7 Forord Videnskabsminister Helge Sander nedsatte i maj 2003 en tænketank, fordi han gerne vil give befolkningen et bedre indblik i og forståelse for forskningens betydning i det moderne vidensamfund. Vi fik et år at arbejde i. Efter syv møder fremlægger vi her vores anbefalinger, som vi opfordrer videnskabsministeren til at indarbejde i sin politik for fremtidens forskningskommunikation. Vi har oplevet en meget stor interesse for vores arbejde, og vi har fået mange henvendelser og gode idéer fra forsknings- og formidlingsverdenen undervejs. Der er afholdt to dialogseminarer for henholdsvis journalister og forskere, ligesom Rådet for Teknologi og Innovation, de statslige forskningsråd, Rektorkollegiet og SEDIRK løbende er blevet inddraget. En del af rapportens anbefalinger kan umiddelbart sættes i værk også af forskningsinstitutionerne og medieverdenen selv. Vi håber derfor, at rapporten samlet set vil sætte yderligere skub i den helt nødvendige forskningsformidling og dialog med en bredere omverden, som er i gang netop nu. Maj 2004, Tænketanken vedrørende forståelse for forskning Christine Antorini, studievært på DR2, formand Claes Amundsen, kommunikationschef, Københavns Universitet Tim Frank Andersen, adm. direktør, WHERE2GO Michael Dyrby, nyhedschef, TV2 Lone Frank, videnskabsmedarbejder, Weekendavisen Synne Garff, journalist Jens Gaardbo, kommunikationschef, H. Lundbeck A/S Ulrik Haagerup, chefredaktør, Nordjyske Medier Connie Hedegaard, journalist og studievært på DR2 Allis Helleland, museumsdirektør, Statens Museum for Kunst Jytte Hilden, kulturkonsulent, Det Kongelige Bibliotek Asger Høeg, direktør, Experimentarium Søren Isaksen, koncerndirektør, NKT Marianne Jespersen, medieforsker Anne Knudsen, chefredaktør, Weekendavisen Peter Kurrild-Klitgaard, lektor, Syddansk Universitet Bjarne Lundager Jensen, tidl. forskningschef DI, direktør, Vindmølleindustrien Anne Skare Nielsen, direktør, Fahrenheit 212 Johannes Riis, litterær direktør, Gyldendal Anne Schoen, pressechef, IDA Ingeniørforeningen i Danmark Jimmy Stahr, redaktør Jens Jørgen Vinther, rektor, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Martin Ågerup, direktør, GCI Future Sekretariat i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Gitte Duemose, fuldmægtig Anne Katrine Kehler Holst, fuldmægtig Benjamin Miller Hjort, student Morten Scharff, fuldmægtig 7 <

8 Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Lov om universiteter af 28. maj 2003, 2, stk. 3 Forskning sælger ikke billetter i medierne > 8

9 Fra mere forskningsformidling til bedre forskningskommunikation Vi starter ikke på bar bund. Der findes allerede store mængder forskningsformidling. I Tænketanken opfatter vi det som vores opgave at være med til at øge kvaliteten af forskningsformidlingen. Der skal især arbejdes med nye former for forskningskommunikation og kommunikation baseret på dialog. Derfor foretrækker vi også at bruge begrebet forskningskommunikation som en afløser for det mere traditionelle begreb forskningsformidling, der måske i for høj grad lægger op til, at mere information vil løse alle problemer. Med begrebet forskningskommunikation ønsker vi at gøre det klart, at god kommunikation om forskning er tovejskommunikation. Hvad er forskningskommunikation? Overordnet sondres der mellem fire former for forskningskommunikation: 1. Forskeres kommunikation med andre forskere, f.eks. i form af videnskabelig publicering 2. Forskeres kommunikation af forskning gennem undervisning af studerende på videninstitutionerne 3. Forskeres og videninstitutioners forskningskommunikation til erhvervslivet, organisationer m.fl. og 4. Almen forskningskommunikation rettet mod forskellige grupper i den brede offentlighed. Tænketankens arbejde retter sig mod kommunikation af forskning til den brede offentlighed. Det vil sige kommunikation af videnskabelige resultater, arbejdsmåder og holdninger inden for et specialiseret forskningsfelt til personer udenfor feltet samt forskernes deltagelse i samfundsdebatten med forskningsbaseret argumentation. Tænketanken kommer ikke med anbefalinger om forskernes forskningskommunikation til hinanden, til studerende eller til erhvervslivet. Det kræver andre kompetencer end Tænketankens, ligesom det vil forudsætte inddragelse af andre nøgleinteressenter, f.eks. de nye erhvervsakademier, de godkendte teknologiske serviceinstitutter, erhvervsforsker-ordningerne mv. Tænketanken kommer heller ikke med anbefalinger om forskningskommunikation specielt rettet mod børn og unge, selvom Tænketanken betragter netop børn og unge som en nøglemålgruppe for bedre forskningskommunikation. En satsning på børn og unge vil give størst mening, hvis man kigger specifikt på indholdet i grundskolen og ungdomsuddannelserne, hvilket ligger uden for Tænketankens kompetence. Vi har i Tænketanken set det som vores primære opgave at komme med forslag til at styrke den almene forskningskommunikation til forskellige grupper i den brede offentlighed. 9 <

10 Forskningskommunikation til den brede offentlighed har mange forskellige former, f.eks.: a) Forskeres egen kommunikation af forskning, f.eks. i aviskronikker eller populære foredrag b) Mediernes indhold af forskning, f.eks. tv-programmer om forskning c) Videninstitutionernes formidlingsaktiviteter direkte til borgerne, f.eks. universiteternes åbent hus-arrangementer, videnskabsfestivaler eller anvendelse af internettet. d) Kulturinstitutioner som f.eks. museer og videnpædagogiske aktivitetscentres formidling af forskning e) Folkeoplysning (f.eks. aftenskoler, Folkeuniversitetet, højskoler og biblioteker) og endelig f) Debatskabende aktiviteter (f.eks. videnskabscaféer, videnskabsteater, borgerpaneler, dilemmaspil på internettet) Viden og videnskab i dag Vores nutidige samfund hviler på et fundament af viden og teknologi, som forskningen har bragt os. Som moderne mennesker har vi forskning tæt inde på kroppen hele tiden. Det betyder, at vi har et behov for at forstå og forholde os til forskning både som borgere, vælgere og forbrugere. I det moderne vidensamfund hænger videnskab og forskning tæt sammen med borgernes hverdag. Væksten i samfundet skabes især inden for de områder, hvor forskning integreres i udviklingen af nye produkter og tjenester. Forskning får ofte direkte indvirkning på borgernes liv, og politiske beslutninger baseres ofte på og begrundes ud fra forskningsresultater. Hvis samfundet skal investere store beløb i forskning, har borgerne et berettiget krav på dokumentation for, at investeringen giver afkast. Ikke nødvendigvis efter snævre økonomiske kriterier, men i et bredere velfærdsperspektiv, hvor videnskab og forskning bidrager til social trivsel, livskvalitet og dannelse. Forskningen ændrer hele tiden den verden, vi kender. Den rykker uafbrudt grænserne for det mulige. Derfor rejser forskning og ny teknologi også en række etiske spørgsmål, som vi må forholde os aktivt til. Forskning er altså blevet et samfundsanliggende, hvor forskere, virksomheder, interesseorganisationer og borgere indgår i et tæt spundet væv af krav og forventninger. Og det er i dette perspektiv ønsket om en bedre forskningskommunikation skal ses. Vi er ikke længere kun brugere af de produkter, forskningen udmønter sig i. Vi har alle interessentens rolle. Borgerne har fået aktier i forskningen. Forsk- > 10

11 ningskommunikation er det aktive bindeled mellem videnskab og samfund og dermed afgørende for borgernes forståelse for forskning. I vidensamfundet har vi brug for en forskningskommunikation, der giver borgerne den fornødne indsigt til at deltage i en åben demokratisk dialog om forskningen, om forskningens resultater og processer, dens fordele og muligheder, dens konsekvenser, dilemmaer og risici. Forskningsverdenen har også brug for dialogen. Der er behov for en bred accept af forskning og forskningens rolle, for at forskningen også kan stå distancen ved prioriteringen af ressourcer sammenlignet med andre vigtige samfundsområder. Samtidig er forskningsverdenen afhængig af fortsat at kunne tiltrække talentfulde unge. Det er også i det perspektiv, Tænketanken ønsker at præsentere sine anbefalinger om en bedre forskningskommunikation. I sidste instans er målet med en god forskningskommunikation at sikre, at de forskellige grupper i vores samfund fortsat kan forstå hinanden i fremtiden, og at give alle forudsætninger for at deltage i samfundsdebatten. Borgerne interesserer sig for forskning Der er ikke mangel på interesse for forskning i Danmark. Undersøgelser viser, at danskernes interesse for forskning er steget markant inden for de seneste år. Stigende interesse for forskning Danskernes interesse for forskning er steget betydeligt gennem det seneste årti. I 1989 gav ca. halvdelen af de adspurgte danskere udtryk for at være meget interesseret eller noget interesseret i forskning, imod tre fjerdedele af respondenterne i Interesse for forskning i pct Meget interesseret Noget interesseret Lidt interesseret Slet ikke interesseret Ved ikke Interessen for forskning er især steget blandt de unge og ældre, blandt de lavest uddannede og blandt kvinder. Udviklingen medfører, at der er en tydelig udligning i interessen for forskning i befolkningen i den forstand, at forskellene i interesseniveau mellem forskellige grupper i befolkningen er reduceret. I 2000 er interessen for forskning i den danske befolkning således både høj og relativt homogen. Kilde: Analyseinstitut for Forskning, <

12 I 1989 var 51 pct. af borgerne noget eller meget interesserede i forskning. I 2000 var andelen steget til 75 pct. Danskerne er mere interesserede i opfindelser og teknologi end i sport og politik. Samtidig viser tallene, at vi ikke blot forventer, at nyhederne om forskning skal komme til os. Andelen af borgere, der aktivt opsøger viden om forskning, er stigende. Borgerne er villige til at yde en aktiv indsats for at orientere sig og indgå i debatten om forskning. Derfor skal ønsket om en endnu bedre forskningskommunikation tage udgangspunkt i, at borgerne forholder sig aktivt opsøgende, men vi skal også med nye spændende former søge at vække interessen hos endnu flere. Danskernes kilder til viden om forskning TV er danskernes absolutte hovedkilde til viden om forskning. Både i 1997 og 2000 angiver mere end 90 pct. af respondenterne, at de har fået viden om forskning gennem fjernsynet. Danskernes kilder til viden om forskning TV Aviser Familie/venner/kolleger Radio Månedsblade Fagtidsskrifter Ugeblade Bøger Foredrag Internet - 23 Andet 7 5 Udviklingen viser en tendens, der går i retning af en mere aktiv informationssøgning. Mest bemærkelsesværdigt er det, at internettet i løbet af den treårige periode er kommet til at spille en væsentlig rolle. I 1997 blev internettet stort set ikke nævnt, hvorimod hele 23 pct. i 2000 angiver denne kilde i forbindelse med spørgsmålet om, hvorfra man får informationer om forskning. Kilde: Analyseinstitut for Forskning, 2001 Al slags forskning vedkommer borgerne Den sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskning fylder meget i borgernes bevidsthed og i medierne. Undersøgelser viser, at vi først og fremmest forbinder ordet forskning med den type videnskab (Analyseinstitut for forskning, 2001). Men den akademiske videnproduktion har bevæget sig væk fra grunddisciplinerne og er blevet mere tværfaglig. > 12

13 En bedre forskningskommunikation skal synliggøre, hvordan de forskellige discipliner alle bidrager til forskning og udvikling. Når vi taler om forskning, mener vi både humanistisk, samfundsvidenskabelig, naturvidenskabelig, teknisk og sundhedsvidenskabelig forskning. En forudsætning for en bedre forskningskommunikation er netop, at vi bliver mere opmærksomme på, at der er et samspil mellem de forskellige videnskaber, og at viden fra én forskningsgren kan have betydning for fortolkningen af en anden. En bedre forskningskommunikation skal selvsagt ikke opnås på bekostning af forskningen. Det primære formål med forskning er at skabe ny erkendelse. Formålet med forskningskommunikation er at skabe dialog om den nye viden. Det kræver også, at forskningsverdenen bliver bedre til at tænke i relevante målgrupper for deres viden og for den forskningsformidling, de laver allerede i dag. Hvem er formidlingen rettet mod? Havde indsatsen den forventede effekt? Kom der en større forståelse for forskningen hos de ønskede målgrupper? Borgernes forståelse for forskning en international sag Det er godt, at videnskabsministeren har sat forståelse for forskning markant på dagsordenen. For det haster med at sætte en systematisk indsats i gang. I USA og en række europæiske lande har man i det sidste årti arbejdet med at udvikle metoder og søsætte konkrete aktiviteter for at fremme netop borgernes forståelse for forskning. I nogle lande er det en tværministeriel regeringssatsning at styrke borgernes forståelse for forskning. Andre lande har i årevis gennemført vellykkede forskningsfestivaler, hvor universiteter, museer og det forskningsbaserede erhvervsliv er gået sammen på tværs for at lade folk opleve og møde forskningen på nye, udfordrende og eksperimenterende måder. Tænketanken har rekvireret en rapport fra Analyseinstitut for Forskning, hvor vi har bedt om en sammenligning af de bedste eksempler på forskningskommunikation i udlandet. Og der er rigtig meget, vi kan lære af her i Danmark. Nogle af de gode eksempler er nævnt i boksene her i rapporten, og hele undersøgelsen kan læses på I 2001 satte Europa-Kommissionen forskningskommunikation på dagsordenen med handlingsplanen Forskning og Samfund, som satte fokus på en række områder i relation til forholdet mellem forskning og samfund, f.eks. hvordan fremmes en videnskabskultur i Europa, folkelig forståelse for forskning, dialog med forskere, fremsynsaktiviteter, forskning og politikformulering, de etiske diskussioner i relation til forskning og ny teknologi. I forlængelse af offentliggørelsen af handlingsplanen blev der nedsat en række arbejdsgrupper. I forbindelse med EU s 6. rammeprogram for forskning ( ) blev der afsat 80 mio. euro til finansiering af initiativer i relation til forskning og samfund. 13 <

14 Danskerne interesserer sig mere for forskning end EU-gennemsnittet Eurobarometer måler med jævne mellemrum europæernes viden og interesse for forskning. Undersøgelsen fra 2002 viser, at danskerne er meget interesserede i forskning også sammenlignet med de øvrige europæiske lande. Omkring 2/3 af danskerne giver udtryk for, at de er ret interesserede i forskning. Det placerer danskerne som en af de mest forskningsinteresserede befolkninger i Europa, kun overgået af Sverige. Hvor interesserede er borgerne i videnskab og teknologi? (2002) i pct. Ret interesseret Sverige 64 Danmark 61 Grækenland 61 Holland 59 Frankrig 54 Finland 53 Luxemburg 52 Italien 51 UK 47 Spanien 43 Belgien 42 Portugal 38 Irland 32 Tyskland 30 Kilde: Eurobarometer, 2002 Hvor skal vi sætte ind? En bedre forskningskommunikation nås ved at sætte ind på en række forskellige områder i den kommende tid. Vi skal give den nysgerrige borger mulighed for at deltage i flere spændende aktiviteter om forskning og videnskab, f.eks. arrangementer, der åbner for et interaktivt møde med forskningsverdenen, eller dialog mellem borgere og forskere. Videnskab skal have plads i medierne i udfordrende og underholdende programmer om forskning og videnskab. Måske kan nytænkning på netop dette område også betyde, at nysgerrigheden vækkes hos flere. På universiteter og andre forskningsinstitutioner skal der skabes gode rammer for forskernes arbejde med forskningskommunikation. Det handler i høj grad om at ændre kulturen og traditionerne, men også om at skabe incitamenter for forskerne til at formidle til et alment publikum og om at udvikle forskernes formidlingskompetencer. Et særlig kritisk punkt i forskningskommunikationen er mødet mellem forskere og journalister. Her er der behov for at styrke forskernes kendskab til pressens arbejdsmetoder og deres mod til at opsøge medierne med en relevant historie og omvendt er der behov for, at journalister får en bedre forståelse for forskeres arbejdsmetoder og forskeres behov for forbehold og nuancer. Endelig er det nødvendigt med lidt tålmodighed. Det nuværende fokus på den almene forskningskommunikation skal fastholdes over en længere periode for at give tid til at udvikle, evaluere og justere de forskellige initiativer. > 14

15 Resumé af anbefalinger 1) 2 pct. af alle forskningsbevillinger skal afsættes til forskningskommunikation 2) Forskningsinstitutionerne skal skabe stærkere incitamenter for de ansattes forskningskommunikation 3) Forskningsinstitutionerne skal udvikle en strategi og politik for deres forskningskommunikation 4) Forskningskommunikation skal indarbejdes i universiteternes udviklingskontrakter 5) Ansøgninger om forskningsbevillinger skal indeholde en kommunikationsplan 6) Der skal indstiftes en årlig forskningskommunikationspris 7) Der skal etableres en internetportal med en samlet indgang til information om forskning i Danmark 8) Brugervenligheden på universiteternes hjemmesider skal forbedres 9) Folkeuniversiteterne skal knyttes nærmere til universiteterne 10) Universiteterne skal udvikle flere korte kurser til den forskningsinteresserede borger 11) Forskningsinstitutionerne skal tilbyde forskerne medie- og kommunikationskurser 12) Forskningskommunikation skal indgå i forsker- og adjunktuddannelserne 13) Der skal etableres stipendier for journalister, som vil indgå i et konkret videnskabeligt miljø 14) Der skal etableres stipendier for forskere, der vil indgå i videnskabelige projekter i medierne 15) Der skal oprettes tilbud om efteruddannelse for journalister om forskningens tradition og metode 16) Der skal igangsættes dialogmøder mellem journalister og forskere 17) Forskningsinstitutionerne skal udforme retningslinier for god forskningskommunikation 18) Pressenævnet skal indarbejde regler for god forskningsformidling i Vejledende regler for god presseskik 19) Der skal eksperimenteres med nye dialogmetoder i forbindelse med prioritering af forskningssatsninger 20) Utraditionelle dialogaktiviteter med borgerinddragelse skal evalueres 21) Der skal oprettes en pulje med midler til nye eller anderledes former for forskningskommunikation 22) Fra 2005 skal der afholdes et Forskningens Døgn for en forsøgsperiode på fem år 23) Museerne og de videnpædagogiske aktivitetscentres forskningskommunikationsaktiviteter skal analyseres med henblik på at opstille klare målsætninger 24) Der skal nedsættes en arbejdsgruppe vedr. forskningskommunikation til børn og unge 25) Et dansk center for forskningskommunikation skal etableres for en femårig periode 26) Der skal afsættes midler til forskning i forskningskommunikation 27) Den samlede forskningskommunikationsindsats skal evalueres 15 <

16 > 16

17 Forskningskommunikation en nyttig forpligtelse»vi har ikke tid!«betingelserne for forskningskommunikation skal være i orden. Forskerne skal både have tid og mulighed for at formidle deres forskning til omverdenen. Det har de ikke altid i dag. Forskerne skal forske, undervise og administrere forskning og undervisning. Strammes skruen ikke lovlig meget, hvis vi også beder forskerne om at gøre endnu mere ud af deres forskningskommunikation til den brede befolkning? Forskningskommunikation til den brede offentlighed er endnu ikke en indarbejdet del af universiteternes strategi. Og den enkelte medarbejder på universitetet oplever derfor heller ikke en egentlig tilskyndelse til at kommunikere til den brede offentlighed. Formidlingsopgaven skal være meningsfuld for den enkelte forsker og for institutionen. Det kan den eksempelvis være, fordi kommunikationsprocessen ofte skærper forskerens syn på sit projekt. Samtidig kan forskningskommunikation til offentligheden skabe positiv interesse for et forskningsfelt og stimulere den samfundsmæssige debat om den nye viden. Forskningskommunikation er i den seneste tid kommet mere på dagsordenen på forskningsinstitutionerne, ikke mindst på grund af den nye universitetslov, som præciserer, at formidling hører til blandt universitetets fire kerneopgaver sammen med forskning, uddannelse og videnudveksling. Der er dog stadig stor forskel på, hvilke forskningsområder, der formidles og hvor mange forskere, der deltager i den bredere formidling. F.eks. viser en undersøgelse fra Mandag Morgen, at kun 3 pct. af de samfundsvidenskabelige forskere tegner sig for næsten halvdelen af medieomtalen (Mandag Morgen, 2002). Samtidig er formidlingsindsatsen i høj grad drevet af den enkelte forskers lyst til at formidle bredt og ikke udtryk for en samlet prioritering fra institutionens side. Universitetslovens intentioner om formidling skal omsættes til praksis nu! Forskningskommunikation skal være en givende og kreativ del af forskernes virke, og det skal være en naturlig del af universiteternes tradition og arbejdskultur. Det forudsætter, at den almene forskningskommunikation bliver en integreret del af universiteternes samlede strategi og virke. Den enkelte forskningsinstitution skal opstille konkrete mål og handlingsanvisninger til, hvordan arbejdet med almen forskningskommunikation styrkes. Her kan universiteterne med fordel lade sig inspirere af, hvordan sektorforskningsinstitutionerne igennem længere tid har arbejdet med at sætte mål for forskningskommunikation. 17 <

18 Der skal indføres incitamenter, der gør det attraktivt at formidle bredt. Samtidig skal en lille del af forskningsmidlerne øremærkes til forskningskommunikation til en bredere offentlighed. Tænketanken anbefaler at 2 pct. af alle forskningsbevillinger afsættes til almen kommunikation af forskning rettet mod den brede offentlighed. at forskningsinstitutionerne skaber stærkere incitamenter for de ansatte forskere til at kommunikere bredt om deres forskning og undersøger, hvordan forskningskommunikation gøres meriterende. Det kan f.eks. komme til udtryk i forbindelse med de decentrale lønmidler eller ved, at forskningskommunikation kommer til at vægte i forbindelse med ansættelser. at alle forskningsinstitutioner udvikler en strategi og politik for institutionens forskningskommunikation, og at der på alle større institutioner udarbejdes kommunikationsplaner for de enkelte institutter, centre og afdelinger. Forskningsinstitutionernes ledelser må tage ansvar for at formulere en politik og følge op på dens implementering. at udviklingskontrakterne mellem Videnskabsministeriet og universiteterne bruges til at sætte mål for og følge op på indsatsen inden for forskningskommunikation. at enhver ansøgning om forskningsbevillinger skal indeholde en kommunikationsplan, der beskriver, hvordan projektet kommunikeres til relevante målgrupper. Formålet er, at formidlingen af forskningen medtænkes i forskningsprojektet fra start. at videnskabsministeren indstifter en årlig pris for forskningskommunikation, som gives til en forsker for levende og kreativ kommunikation af sit faglige felt, rettet mod en bred modtagergruppe. > 18

19 2 procent af alle forskningsbevillinger bør anvendes til forskningskommunikation Formidling og kommunikation koster tid og penge. Tænketanken anbefaler derfor, at mindst 2 pct. af alle forskningsbevillinger afsættes til forskningskommunikation, der er målrettet mod den brede offentlighed. Det er ikke hensigten, at de 2 pct. skal bruges til ekstra flotte publikationer eller til omfangsrige årsberetninger, som måske ikke har den store læserskare. Midlerne skal bruges mere aktivt på at nå ud til befolkningen. For forskningsrådene betyder det, at 2 pct. af den samlede forskningsrådsbevilling anvendes til almen forskningskommunikation. Ikke alle forskningsprojekter behøver nødvendigvis at bruge 2 pct. af deres bevilling til forskningskommunikation. Midlerne skal anvendes der, hvor det er relevant, og hvor de gør størst mulig nytte. Det kan eksempelvis dreje sig om større forskningsprojekter, hvor en del af bevillingen øremærkes til konkrete formidlingsaktiviteter. Der kan ligeledes være tale om selvstændige tiltag i forhold til mere generelle problemstillinger i form af støtte til dialogaktiviteter, hjemmesider eller noget helt tredje. For universiteter og sektorforskningsinstitutioner betyder forslaget, at 2 pct. af de offentlige midler, der afsættes til forskning, målrettes mod forskningskommunikation (dvs. at midler til undervisning og administration ikke indregnes). I den sammenhæng er der behov for at udvikle konkrete mål og målepunkter for forskningsinstitutionernes formidlingsarbejde. Det skyldes bl.a., at forskningsformidling er så nyt et indsatsområde, at der ikke findes noget overblik over, hvor meget forskningsinstitutionerne rent faktisk bruger på forskningskommunikation. Eksempler på nuværende formidlingsstrategier i de danske forskningsråd De danske forskningsråd er forpligtet til at støtte formidling af forskning. Forskningsformidling indgår således som en del af formålsbeskrivelsen for såvel Det Strategiske Forskningsråd som Det Frie Forskningsråd. Forpligtelsen har hidtil været håndteret individuelt af de enkelte faglige forskningsråd. Det har resulteret i en række konkrete tiltag: Statens Humanistiske Forskningsråd kræver, at forskningsprogrammer skal oprette en hjemmeside, hvis bevillingen fra rådet overstiger kr. Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd besluttede i 2002 at opprioritere sin formidlingsindsats. Det har resulteret i, at rådet årligt anvender 1-2 pct. af midlerne til formidling. Initiativet har bl.a. udmøntet sig i et pilotsamarbejde med et professionelt kommunikationsfirma om formidling af rådsstøttede projekter. Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd har de seneste to år betinget sine bevillinger af, at projektets resultater formidles populærvidenskabeligt. Der er afsat kr. pr. projekt til formålet. Forskeruddannelsesrådet kræver, at alle forskerskoler, der modtager støtte fra rådet, opretter en hjemmeside, der blandt andet beskriver skolens mål, aktiviteter og tidsplan. 19 <

20 Incitamenter til forskningsformidling i Norge I januar 2004 har et udvalg under rektor på Universitetet i Oslo beskrevet et belønningssystem for forskningsformidling. Udvalget foreslår et todelt system baseret på økonomisk belønning i forhold til antallet af registrerede formidlende publikationer og et system med tildeling af midler til strategiske indsatser på området efter ansøgning. I det første system lægges der op til, at en registrering af færdige formidlingsprodukter udmønter sig i penge til den institutionsenhed, som forskeren er ansat ved. Det foreslås, at der registreres på forskellige kategorier af formidling, herunder eksternt og internt publicerede populærvidenskabelige bøger og lærebøger, populærvidenskabelige artikler samt faglige bidrag, f.eks. kronikker og mindre bidrag i medierne, f.eks. interviews. De forskellige kategorier tæller med forskellig tyngde i opgørelsen. Det andet belønningssystem består af en strategisk pulje, som giver institutterne mulighed for at søge penge til specielt krævende formidlingssituationer og særlige formidlingstiltag. Institutter, der ønsker at gøre formidling til et strategisk satsningsområde over en længere periode, kan også søge her. Udvalget anbefaler, at belønningssystemet afprøves gennem simuleringer, inden det sættes i værk. En endelig model foreslås afprøvet over tre år og herefter evalueret. Ansvaret for indførelse af systemet skal placeres i et udvalg med repræsentanter fra rektoratet og forskere fra forskellige faglige miljøer på universitetet. Udvalget får også ansvaret for at vurdere ansøgningerne om de strategiske midler samt godkende og kontrollere den registrerede produktivitet. > 20

21 Aktive forskere formidler mest En undersøgelse fra 2001 gennemført af Norsk institutt for studier av forskning og utdanning (NIFU) blandt norske universitetsforskere viser, at de forskere som forsker meget også formidler meget. Den videnskabelige produktion ligger 75 pct. højere for dem, som har publiceret populærvidenskabelige artikler, og 60 pct. højere for dem, der har bidraget til samfundsdebatten end blandt dem, som ikke har publiceret populærvidenskabeligt eller deltaget i debatten. De forskere, som ikke kan henvise til populære publikationer i den valgte periode, er også mindre aktive, når det gælder videnskabelig publicering. Det er altså ikke sådan, at formidling sker på bekostning af forskningen. Forskning og formidling synes snarere at være gensidigt forstærkende aktiviteter. 21 <

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD I foråret 2005 kunne danskerne for første gang opleve Forskningens Døgn. Overalt i landet på torve og pladser, i telte og museer, hos virksomheder og på universiteterne

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Notat Modtager(e): Produktivitetskommissionen Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Baggrund De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner.

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Opslag om forskningsprojekter:

Opslag om forskningsprojekter: Forsvarsakademiets Bedømmelsesudvalg Opslag 2015 Opslag om forskningsprojekter: Cybersikkerhed og IKT-infrastruktur, som understøtter samfundsvigtige funktioner Ansøgningsfrist: Mandag den 02.03.2015 kl.16.00

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dokumentet består af tre dele: Første del er selve formidlings/rekrutteringsstrategien for fakultetet. Denne strategi er igen opdelt i

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER

DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER INVITATION TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER DELTAG I NYE MÅL 2013 ET UDVIKLINGSPROJEKT OM KOMMUNIKATIONSMÅLINGER HAVNEGADE 39 DK-1059 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK 2

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

NOCA Årsberetning 2013

NOCA Årsberetning 2013 NOCA Årsberetning 2013 Formand i NOCA, Lars Malmberg, Senior Vice President, Danske Bank, beretter om NOCA-året 2013 NOCAs Generalforsamling, torsdag d. 10. april 2014 INDLEDNING Året 2013 i NOCA var endnu

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009

Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi. Institut for Antropologi Københavns Universitet. Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Studieordning for ph.d.-uddannelsen i antropologi Institut for Antropologi Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. august 2009 Revideret marts 2014 Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2 2. Regler og retningslinier

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2009

Årsberetning og regnskab 2009 Årsberetning og regnskab 2009 Kultursamarbejdet festivalåret 2009. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage

Læs mere