Forsk og fortæl. rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. forståelse for forskning. Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsk og fortæl. rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. forståelse for forskning. Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling"

Transkript

1 Forsk og fortæl rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. forståelse for forskning Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling

2 Forsk og fortæl Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedrørende forståelse for forskning IT- og Telestyrelsen, danmark.dk Udgivet af: Videnskabsministeriet Telefon: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Telefon: Publikationen kan også hentes på Videnskabsministeriets hjemmeside: ISBN (Internet): Telefax: Design: Structur DesignKompetence Fotos: Bo Tornvig Grafisk tilrettelæggelse og tryk: KLS Grafisk Hus, Hvidovre Oplag: ISBN:

3 > Forsk og fortæl rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedrørende forståelse for forskning

4 Indholdsfortegnelse > Forord 7 Fra mere forskningsformidling til bedre forskningskommunikation 9 Hvad er forskningskommunikation? 9 Viden og videnskab i dag 10 Borgerne interesserer sig for forskning 11 Al slags forskning vedkommer borgerne 12 Borgernes forståelse for forskning en international sag 13 Hvor skal vi sætte ind? 14 Resumé af anbefalinger 15

5 > Tænketankens anbefalinger Forskningskommunikation en nyttig forpligtelse 17 Det generøse universitet 23 Kommunikation mellem forskere og journalister 29 Fra mistillid til sund skepsis 33 Spændende hjernegymnastik i medierne 39 Videnskabsoplevelser også for voksne 43 Videbegærlige børn og unge 47 Forskningskommunikation i fremtiden hvad gør vi? 51 Bilag 1. Tænketankens publikationer og arrangementer 53 Bilag 2. Kommissorium for Tænketanken vedrørende forståelse for forskning 53

6 Forskning sælger ikke billetter i medierne > 6

7 Forord Videnskabsminister Helge Sander nedsatte i maj 2003 en tænketank, fordi han gerne vil give befolkningen et bedre indblik i og forståelse for forskningens betydning i det moderne vidensamfund. Vi fik et år at arbejde i. Efter syv møder fremlægger vi her vores anbefalinger, som vi opfordrer videnskabsministeren til at indarbejde i sin politik for fremtidens forskningskommunikation. Vi har oplevet en meget stor interesse for vores arbejde, og vi har fået mange henvendelser og gode idéer fra forsknings- og formidlingsverdenen undervejs. Der er afholdt to dialogseminarer for henholdsvis journalister og forskere, ligesom Rådet for Teknologi og Innovation, de statslige forskningsråd, Rektorkollegiet og SEDIRK løbende er blevet inddraget. En del af rapportens anbefalinger kan umiddelbart sættes i værk også af forskningsinstitutionerne og medieverdenen selv. Vi håber derfor, at rapporten samlet set vil sætte yderligere skub i den helt nødvendige forskningsformidling og dialog med en bredere omverden, som er i gang netop nu. Maj 2004, Tænketanken vedrørende forståelse for forskning Christine Antorini, studievært på DR2, formand Claes Amundsen, kommunikationschef, Københavns Universitet Tim Frank Andersen, adm. direktør, WHERE2GO Michael Dyrby, nyhedschef, TV2 Lone Frank, videnskabsmedarbejder, Weekendavisen Synne Garff, journalist Jens Gaardbo, kommunikationschef, H. Lundbeck A/S Ulrik Haagerup, chefredaktør, Nordjyske Medier Connie Hedegaard, journalist og studievært på DR2 Allis Helleland, museumsdirektør, Statens Museum for Kunst Jytte Hilden, kulturkonsulent, Det Kongelige Bibliotek Asger Høeg, direktør, Experimentarium Søren Isaksen, koncerndirektør, NKT Marianne Jespersen, medieforsker Anne Knudsen, chefredaktør, Weekendavisen Peter Kurrild-Klitgaard, lektor, Syddansk Universitet Bjarne Lundager Jensen, tidl. forskningschef DI, direktør, Vindmølleindustrien Anne Skare Nielsen, direktør, Fahrenheit 212 Johannes Riis, litterær direktør, Gyldendal Anne Schoen, pressechef, IDA Ingeniørforeningen i Danmark Jimmy Stahr, redaktør Jens Jørgen Vinther, rektor, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Martin Ågerup, direktør, GCI Future Sekretariat i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Gitte Duemose, fuldmægtig Anne Katrine Kehler Holst, fuldmægtig Benjamin Miller Hjort, student Morten Scharff, fuldmægtig 7 <

8 Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Lov om universiteter af 28. maj 2003, 2, stk. 3 Forskning sælger ikke billetter i medierne > 8

9 Fra mere forskningsformidling til bedre forskningskommunikation Vi starter ikke på bar bund. Der findes allerede store mængder forskningsformidling. I Tænketanken opfatter vi det som vores opgave at være med til at øge kvaliteten af forskningsformidlingen. Der skal især arbejdes med nye former for forskningskommunikation og kommunikation baseret på dialog. Derfor foretrækker vi også at bruge begrebet forskningskommunikation som en afløser for det mere traditionelle begreb forskningsformidling, der måske i for høj grad lægger op til, at mere information vil løse alle problemer. Med begrebet forskningskommunikation ønsker vi at gøre det klart, at god kommunikation om forskning er tovejskommunikation. Hvad er forskningskommunikation? Overordnet sondres der mellem fire former for forskningskommunikation: 1. Forskeres kommunikation med andre forskere, f.eks. i form af videnskabelig publicering 2. Forskeres kommunikation af forskning gennem undervisning af studerende på videninstitutionerne 3. Forskeres og videninstitutioners forskningskommunikation til erhvervslivet, organisationer m.fl. og 4. Almen forskningskommunikation rettet mod forskellige grupper i den brede offentlighed. Tænketankens arbejde retter sig mod kommunikation af forskning til den brede offentlighed. Det vil sige kommunikation af videnskabelige resultater, arbejdsmåder og holdninger inden for et specialiseret forskningsfelt til personer udenfor feltet samt forskernes deltagelse i samfundsdebatten med forskningsbaseret argumentation. Tænketanken kommer ikke med anbefalinger om forskernes forskningskommunikation til hinanden, til studerende eller til erhvervslivet. Det kræver andre kompetencer end Tænketankens, ligesom det vil forudsætte inddragelse af andre nøgleinteressenter, f.eks. de nye erhvervsakademier, de godkendte teknologiske serviceinstitutter, erhvervsforsker-ordningerne mv. Tænketanken kommer heller ikke med anbefalinger om forskningskommunikation specielt rettet mod børn og unge, selvom Tænketanken betragter netop børn og unge som en nøglemålgruppe for bedre forskningskommunikation. En satsning på børn og unge vil give størst mening, hvis man kigger specifikt på indholdet i grundskolen og ungdomsuddannelserne, hvilket ligger uden for Tænketankens kompetence. Vi har i Tænketanken set det som vores primære opgave at komme med forslag til at styrke den almene forskningskommunikation til forskellige grupper i den brede offentlighed. 9 <

10 Forskningskommunikation til den brede offentlighed har mange forskellige former, f.eks.: a) Forskeres egen kommunikation af forskning, f.eks. i aviskronikker eller populære foredrag b) Mediernes indhold af forskning, f.eks. tv-programmer om forskning c) Videninstitutionernes formidlingsaktiviteter direkte til borgerne, f.eks. universiteternes åbent hus-arrangementer, videnskabsfestivaler eller anvendelse af internettet. d) Kulturinstitutioner som f.eks. museer og videnpædagogiske aktivitetscentres formidling af forskning e) Folkeoplysning (f.eks. aftenskoler, Folkeuniversitetet, højskoler og biblioteker) og endelig f) Debatskabende aktiviteter (f.eks. videnskabscaféer, videnskabsteater, borgerpaneler, dilemmaspil på internettet) Viden og videnskab i dag Vores nutidige samfund hviler på et fundament af viden og teknologi, som forskningen har bragt os. Som moderne mennesker har vi forskning tæt inde på kroppen hele tiden. Det betyder, at vi har et behov for at forstå og forholde os til forskning både som borgere, vælgere og forbrugere. I det moderne vidensamfund hænger videnskab og forskning tæt sammen med borgernes hverdag. Væksten i samfundet skabes især inden for de områder, hvor forskning integreres i udviklingen af nye produkter og tjenester. Forskning får ofte direkte indvirkning på borgernes liv, og politiske beslutninger baseres ofte på og begrundes ud fra forskningsresultater. Hvis samfundet skal investere store beløb i forskning, har borgerne et berettiget krav på dokumentation for, at investeringen giver afkast. Ikke nødvendigvis efter snævre økonomiske kriterier, men i et bredere velfærdsperspektiv, hvor videnskab og forskning bidrager til social trivsel, livskvalitet og dannelse. Forskningen ændrer hele tiden den verden, vi kender. Den rykker uafbrudt grænserne for det mulige. Derfor rejser forskning og ny teknologi også en række etiske spørgsmål, som vi må forholde os aktivt til. Forskning er altså blevet et samfundsanliggende, hvor forskere, virksomheder, interesseorganisationer og borgere indgår i et tæt spundet væv af krav og forventninger. Og det er i dette perspektiv ønsket om en bedre forskningskommunikation skal ses. Vi er ikke længere kun brugere af de produkter, forskningen udmønter sig i. Vi har alle interessentens rolle. Borgerne har fået aktier i forskningen. Forsk- > 10

11 ningskommunikation er det aktive bindeled mellem videnskab og samfund og dermed afgørende for borgernes forståelse for forskning. I vidensamfundet har vi brug for en forskningskommunikation, der giver borgerne den fornødne indsigt til at deltage i en åben demokratisk dialog om forskningen, om forskningens resultater og processer, dens fordele og muligheder, dens konsekvenser, dilemmaer og risici. Forskningsverdenen har også brug for dialogen. Der er behov for en bred accept af forskning og forskningens rolle, for at forskningen også kan stå distancen ved prioriteringen af ressourcer sammenlignet med andre vigtige samfundsområder. Samtidig er forskningsverdenen afhængig af fortsat at kunne tiltrække talentfulde unge. Det er også i det perspektiv, Tænketanken ønsker at præsentere sine anbefalinger om en bedre forskningskommunikation. I sidste instans er målet med en god forskningskommunikation at sikre, at de forskellige grupper i vores samfund fortsat kan forstå hinanden i fremtiden, og at give alle forudsætninger for at deltage i samfundsdebatten. Borgerne interesserer sig for forskning Der er ikke mangel på interesse for forskning i Danmark. Undersøgelser viser, at danskernes interesse for forskning er steget markant inden for de seneste år. Stigende interesse for forskning Danskernes interesse for forskning er steget betydeligt gennem det seneste årti. I 1989 gav ca. halvdelen af de adspurgte danskere udtryk for at være meget interesseret eller noget interesseret i forskning, imod tre fjerdedele af respondenterne i Interesse for forskning i pct Meget interesseret Noget interesseret Lidt interesseret Slet ikke interesseret Ved ikke Interessen for forskning er især steget blandt de unge og ældre, blandt de lavest uddannede og blandt kvinder. Udviklingen medfører, at der er en tydelig udligning i interessen for forskning i befolkningen i den forstand, at forskellene i interesseniveau mellem forskellige grupper i befolkningen er reduceret. I 2000 er interessen for forskning i den danske befolkning således både høj og relativt homogen. Kilde: Analyseinstitut for Forskning, <

12 I 1989 var 51 pct. af borgerne noget eller meget interesserede i forskning. I 2000 var andelen steget til 75 pct. Danskerne er mere interesserede i opfindelser og teknologi end i sport og politik. Samtidig viser tallene, at vi ikke blot forventer, at nyhederne om forskning skal komme til os. Andelen af borgere, der aktivt opsøger viden om forskning, er stigende. Borgerne er villige til at yde en aktiv indsats for at orientere sig og indgå i debatten om forskning. Derfor skal ønsket om en endnu bedre forskningskommunikation tage udgangspunkt i, at borgerne forholder sig aktivt opsøgende, men vi skal også med nye spændende former søge at vække interessen hos endnu flere. Danskernes kilder til viden om forskning TV er danskernes absolutte hovedkilde til viden om forskning. Både i 1997 og 2000 angiver mere end 90 pct. af respondenterne, at de har fået viden om forskning gennem fjernsynet. Danskernes kilder til viden om forskning TV Aviser Familie/venner/kolleger Radio Månedsblade Fagtidsskrifter Ugeblade Bøger Foredrag Internet - 23 Andet 7 5 Udviklingen viser en tendens, der går i retning af en mere aktiv informationssøgning. Mest bemærkelsesværdigt er det, at internettet i løbet af den treårige periode er kommet til at spille en væsentlig rolle. I 1997 blev internettet stort set ikke nævnt, hvorimod hele 23 pct. i 2000 angiver denne kilde i forbindelse med spørgsmålet om, hvorfra man får informationer om forskning. Kilde: Analyseinstitut for Forskning, 2001 Al slags forskning vedkommer borgerne Den sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskning fylder meget i borgernes bevidsthed og i medierne. Undersøgelser viser, at vi først og fremmest forbinder ordet forskning med den type videnskab (Analyseinstitut for forskning, 2001). Men den akademiske videnproduktion har bevæget sig væk fra grunddisciplinerne og er blevet mere tværfaglig. > 12

13 En bedre forskningskommunikation skal synliggøre, hvordan de forskellige discipliner alle bidrager til forskning og udvikling. Når vi taler om forskning, mener vi både humanistisk, samfundsvidenskabelig, naturvidenskabelig, teknisk og sundhedsvidenskabelig forskning. En forudsætning for en bedre forskningskommunikation er netop, at vi bliver mere opmærksomme på, at der er et samspil mellem de forskellige videnskaber, og at viden fra én forskningsgren kan have betydning for fortolkningen af en anden. En bedre forskningskommunikation skal selvsagt ikke opnås på bekostning af forskningen. Det primære formål med forskning er at skabe ny erkendelse. Formålet med forskningskommunikation er at skabe dialog om den nye viden. Det kræver også, at forskningsverdenen bliver bedre til at tænke i relevante målgrupper for deres viden og for den forskningsformidling, de laver allerede i dag. Hvem er formidlingen rettet mod? Havde indsatsen den forventede effekt? Kom der en større forståelse for forskningen hos de ønskede målgrupper? Borgernes forståelse for forskning en international sag Det er godt, at videnskabsministeren har sat forståelse for forskning markant på dagsordenen. For det haster med at sætte en systematisk indsats i gang. I USA og en række europæiske lande har man i det sidste årti arbejdet med at udvikle metoder og søsætte konkrete aktiviteter for at fremme netop borgernes forståelse for forskning. I nogle lande er det en tværministeriel regeringssatsning at styrke borgernes forståelse for forskning. Andre lande har i årevis gennemført vellykkede forskningsfestivaler, hvor universiteter, museer og det forskningsbaserede erhvervsliv er gået sammen på tværs for at lade folk opleve og møde forskningen på nye, udfordrende og eksperimenterende måder. Tænketanken har rekvireret en rapport fra Analyseinstitut for Forskning, hvor vi har bedt om en sammenligning af de bedste eksempler på forskningskommunikation i udlandet. Og der er rigtig meget, vi kan lære af her i Danmark. Nogle af de gode eksempler er nævnt i boksene her i rapporten, og hele undersøgelsen kan læses på I 2001 satte Europa-Kommissionen forskningskommunikation på dagsordenen med handlingsplanen Forskning og Samfund, som satte fokus på en række områder i relation til forholdet mellem forskning og samfund, f.eks. hvordan fremmes en videnskabskultur i Europa, folkelig forståelse for forskning, dialog med forskere, fremsynsaktiviteter, forskning og politikformulering, de etiske diskussioner i relation til forskning og ny teknologi. I forlængelse af offentliggørelsen af handlingsplanen blev der nedsat en række arbejdsgrupper. I forbindelse med EU s 6. rammeprogram for forskning ( ) blev der afsat 80 mio. euro til finansiering af initiativer i relation til forskning og samfund. 13 <

14 Danskerne interesserer sig mere for forskning end EU-gennemsnittet Eurobarometer måler med jævne mellemrum europæernes viden og interesse for forskning. Undersøgelsen fra 2002 viser, at danskerne er meget interesserede i forskning også sammenlignet med de øvrige europæiske lande. Omkring 2/3 af danskerne giver udtryk for, at de er ret interesserede i forskning. Det placerer danskerne som en af de mest forskningsinteresserede befolkninger i Europa, kun overgået af Sverige. Hvor interesserede er borgerne i videnskab og teknologi? (2002) i pct. Ret interesseret Sverige 64 Danmark 61 Grækenland 61 Holland 59 Frankrig 54 Finland 53 Luxemburg 52 Italien 51 UK 47 Spanien 43 Belgien 42 Portugal 38 Irland 32 Tyskland 30 Kilde: Eurobarometer, 2002 Hvor skal vi sætte ind? En bedre forskningskommunikation nås ved at sætte ind på en række forskellige områder i den kommende tid. Vi skal give den nysgerrige borger mulighed for at deltage i flere spændende aktiviteter om forskning og videnskab, f.eks. arrangementer, der åbner for et interaktivt møde med forskningsverdenen, eller dialog mellem borgere og forskere. Videnskab skal have plads i medierne i udfordrende og underholdende programmer om forskning og videnskab. Måske kan nytænkning på netop dette område også betyde, at nysgerrigheden vækkes hos flere. På universiteter og andre forskningsinstitutioner skal der skabes gode rammer for forskernes arbejde med forskningskommunikation. Det handler i høj grad om at ændre kulturen og traditionerne, men også om at skabe incitamenter for forskerne til at formidle til et alment publikum og om at udvikle forskernes formidlingskompetencer. Et særlig kritisk punkt i forskningskommunikationen er mødet mellem forskere og journalister. Her er der behov for at styrke forskernes kendskab til pressens arbejdsmetoder og deres mod til at opsøge medierne med en relevant historie og omvendt er der behov for, at journalister får en bedre forståelse for forskeres arbejdsmetoder og forskeres behov for forbehold og nuancer. Endelig er det nødvendigt med lidt tålmodighed. Det nuværende fokus på den almene forskningskommunikation skal fastholdes over en længere periode for at give tid til at udvikle, evaluere og justere de forskellige initiativer. > 14

15 Resumé af anbefalinger 1) 2 pct. af alle forskningsbevillinger skal afsættes til forskningskommunikation 2) Forskningsinstitutionerne skal skabe stærkere incitamenter for de ansattes forskningskommunikation 3) Forskningsinstitutionerne skal udvikle en strategi og politik for deres forskningskommunikation 4) Forskningskommunikation skal indarbejdes i universiteternes udviklingskontrakter 5) Ansøgninger om forskningsbevillinger skal indeholde en kommunikationsplan 6) Der skal indstiftes en årlig forskningskommunikationspris 7) Der skal etableres en internetportal med en samlet indgang til information om forskning i Danmark 8) Brugervenligheden på universiteternes hjemmesider skal forbedres 9) Folkeuniversiteterne skal knyttes nærmere til universiteterne 10) Universiteterne skal udvikle flere korte kurser til den forskningsinteresserede borger 11) Forskningsinstitutionerne skal tilbyde forskerne medie- og kommunikationskurser 12) Forskningskommunikation skal indgå i forsker- og adjunktuddannelserne 13) Der skal etableres stipendier for journalister, som vil indgå i et konkret videnskabeligt miljø 14) Der skal etableres stipendier for forskere, der vil indgå i videnskabelige projekter i medierne 15) Der skal oprettes tilbud om efteruddannelse for journalister om forskningens tradition og metode 16) Der skal igangsættes dialogmøder mellem journalister og forskere 17) Forskningsinstitutionerne skal udforme retningslinier for god forskningskommunikation 18) Pressenævnet skal indarbejde regler for god forskningsformidling i Vejledende regler for god presseskik 19) Der skal eksperimenteres med nye dialogmetoder i forbindelse med prioritering af forskningssatsninger 20) Utraditionelle dialogaktiviteter med borgerinddragelse skal evalueres 21) Der skal oprettes en pulje med midler til nye eller anderledes former for forskningskommunikation 22) Fra 2005 skal der afholdes et Forskningens Døgn for en forsøgsperiode på fem år 23) Museerne og de videnpædagogiske aktivitetscentres forskningskommunikationsaktiviteter skal analyseres med henblik på at opstille klare målsætninger 24) Der skal nedsættes en arbejdsgruppe vedr. forskningskommunikation til børn og unge 25) Et dansk center for forskningskommunikation skal etableres for en femårig periode 26) Der skal afsættes midler til forskning i forskningskommunikation 27) Den samlede forskningskommunikationsindsats skal evalueres 15 <

16 > 16

17 Forskningskommunikation en nyttig forpligtelse»vi har ikke tid!«betingelserne for forskningskommunikation skal være i orden. Forskerne skal både have tid og mulighed for at formidle deres forskning til omverdenen. Det har de ikke altid i dag. Forskerne skal forske, undervise og administrere forskning og undervisning. Strammes skruen ikke lovlig meget, hvis vi også beder forskerne om at gøre endnu mere ud af deres forskningskommunikation til den brede befolkning? Forskningskommunikation til den brede offentlighed er endnu ikke en indarbejdet del af universiteternes strategi. Og den enkelte medarbejder på universitetet oplever derfor heller ikke en egentlig tilskyndelse til at kommunikere til den brede offentlighed. Formidlingsopgaven skal være meningsfuld for den enkelte forsker og for institutionen. Det kan den eksempelvis være, fordi kommunikationsprocessen ofte skærper forskerens syn på sit projekt. Samtidig kan forskningskommunikation til offentligheden skabe positiv interesse for et forskningsfelt og stimulere den samfundsmæssige debat om den nye viden. Forskningskommunikation er i den seneste tid kommet mere på dagsordenen på forskningsinstitutionerne, ikke mindst på grund af den nye universitetslov, som præciserer, at formidling hører til blandt universitetets fire kerneopgaver sammen med forskning, uddannelse og videnudveksling. Der er dog stadig stor forskel på, hvilke forskningsområder, der formidles og hvor mange forskere, der deltager i den bredere formidling. F.eks. viser en undersøgelse fra Mandag Morgen, at kun 3 pct. af de samfundsvidenskabelige forskere tegner sig for næsten halvdelen af medieomtalen (Mandag Morgen, 2002). Samtidig er formidlingsindsatsen i høj grad drevet af den enkelte forskers lyst til at formidle bredt og ikke udtryk for en samlet prioritering fra institutionens side. Universitetslovens intentioner om formidling skal omsættes til praksis nu! Forskningskommunikation skal være en givende og kreativ del af forskernes virke, og det skal være en naturlig del af universiteternes tradition og arbejdskultur. Det forudsætter, at den almene forskningskommunikation bliver en integreret del af universiteternes samlede strategi og virke. Den enkelte forskningsinstitution skal opstille konkrete mål og handlingsanvisninger til, hvordan arbejdet med almen forskningskommunikation styrkes. Her kan universiteterne med fordel lade sig inspirere af, hvordan sektorforskningsinstitutionerne igennem længere tid har arbejdet med at sætte mål for forskningskommunikation. 17 <

18 Der skal indføres incitamenter, der gør det attraktivt at formidle bredt. Samtidig skal en lille del af forskningsmidlerne øremærkes til forskningskommunikation til en bredere offentlighed. Tænketanken anbefaler at 2 pct. af alle forskningsbevillinger afsættes til almen kommunikation af forskning rettet mod den brede offentlighed. at forskningsinstitutionerne skaber stærkere incitamenter for de ansatte forskere til at kommunikere bredt om deres forskning og undersøger, hvordan forskningskommunikation gøres meriterende. Det kan f.eks. komme til udtryk i forbindelse med de decentrale lønmidler eller ved, at forskningskommunikation kommer til at vægte i forbindelse med ansættelser. at alle forskningsinstitutioner udvikler en strategi og politik for institutionens forskningskommunikation, og at der på alle større institutioner udarbejdes kommunikationsplaner for de enkelte institutter, centre og afdelinger. Forskningsinstitutionernes ledelser må tage ansvar for at formulere en politik og følge op på dens implementering. at udviklingskontrakterne mellem Videnskabsministeriet og universiteterne bruges til at sætte mål for og følge op på indsatsen inden for forskningskommunikation. at enhver ansøgning om forskningsbevillinger skal indeholde en kommunikationsplan, der beskriver, hvordan projektet kommunikeres til relevante målgrupper. Formålet er, at formidlingen af forskningen medtænkes i forskningsprojektet fra start. at videnskabsministeren indstifter en årlig pris for forskningskommunikation, som gives til en forsker for levende og kreativ kommunikation af sit faglige felt, rettet mod en bred modtagergruppe. > 18

19 2 procent af alle forskningsbevillinger bør anvendes til forskningskommunikation Formidling og kommunikation koster tid og penge. Tænketanken anbefaler derfor, at mindst 2 pct. af alle forskningsbevillinger afsættes til forskningskommunikation, der er målrettet mod den brede offentlighed. Det er ikke hensigten, at de 2 pct. skal bruges til ekstra flotte publikationer eller til omfangsrige årsberetninger, som måske ikke har den store læserskare. Midlerne skal bruges mere aktivt på at nå ud til befolkningen. For forskningsrådene betyder det, at 2 pct. af den samlede forskningsrådsbevilling anvendes til almen forskningskommunikation. Ikke alle forskningsprojekter behøver nødvendigvis at bruge 2 pct. af deres bevilling til forskningskommunikation. Midlerne skal anvendes der, hvor det er relevant, og hvor de gør størst mulig nytte. Det kan eksempelvis dreje sig om større forskningsprojekter, hvor en del af bevillingen øremærkes til konkrete formidlingsaktiviteter. Der kan ligeledes være tale om selvstændige tiltag i forhold til mere generelle problemstillinger i form af støtte til dialogaktiviteter, hjemmesider eller noget helt tredje. For universiteter og sektorforskningsinstitutioner betyder forslaget, at 2 pct. af de offentlige midler, der afsættes til forskning, målrettes mod forskningskommunikation (dvs. at midler til undervisning og administration ikke indregnes). I den sammenhæng er der behov for at udvikle konkrete mål og målepunkter for forskningsinstitutionernes formidlingsarbejde. Det skyldes bl.a., at forskningsformidling er så nyt et indsatsområde, at der ikke findes noget overblik over, hvor meget forskningsinstitutionerne rent faktisk bruger på forskningskommunikation. Eksempler på nuværende formidlingsstrategier i de danske forskningsråd De danske forskningsråd er forpligtet til at støtte formidling af forskning. Forskningsformidling indgår således som en del af formålsbeskrivelsen for såvel Det Strategiske Forskningsråd som Det Frie Forskningsråd. Forpligtelsen har hidtil været håndteret individuelt af de enkelte faglige forskningsråd. Det har resulteret i en række konkrete tiltag: Statens Humanistiske Forskningsråd kræver, at forskningsprogrammer skal oprette en hjemmeside, hvis bevillingen fra rådet overstiger kr. Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd besluttede i 2002 at opprioritere sin formidlingsindsats. Det har resulteret i, at rådet årligt anvender 1-2 pct. af midlerne til formidling. Initiativet har bl.a. udmøntet sig i et pilotsamarbejde med et professionelt kommunikationsfirma om formidling af rådsstøttede projekter. Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd har de seneste to år betinget sine bevillinger af, at projektets resultater formidles populærvidenskabeligt. Der er afsat kr. pr. projekt til formålet. Forskeruddannelsesrådet kræver, at alle forskerskoler, der modtager støtte fra rådet, opretter en hjemmeside, der blandt andet beskriver skolens mål, aktiviteter og tidsplan. 19 <

20 Incitamenter til forskningsformidling i Norge I januar 2004 har et udvalg under rektor på Universitetet i Oslo beskrevet et belønningssystem for forskningsformidling. Udvalget foreslår et todelt system baseret på økonomisk belønning i forhold til antallet af registrerede formidlende publikationer og et system med tildeling af midler til strategiske indsatser på området efter ansøgning. I det første system lægges der op til, at en registrering af færdige formidlingsprodukter udmønter sig i penge til den institutionsenhed, som forskeren er ansat ved. Det foreslås, at der registreres på forskellige kategorier af formidling, herunder eksternt og internt publicerede populærvidenskabelige bøger og lærebøger, populærvidenskabelige artikler samt faglige bidrag, f.eks. kronikker og mindre bidrag i medierne, f.eks. interviews. De forskellige kategorier tæller med forskellig tyngde i opgørelsen. Det andet belønningssystem består af en strategisk pulje, som giver institutterne mulighed for at søge penge til specielt krævende formidlingssituationer og særlige formidlingstiltag. Institutter, der ønsker at gøre formidling til et strategisk satsningsområde over en længere periode, kan også søge her. Udvalget anbefaler, at belønningssystemet afprøves gennem simuleringer, inden det sættes i værk. En endelig model foreslås afprøvet over tre år og herefter evalueret. Ansvaret for indførelse af systemet skal placeres i et udvalg med repræsentanter fra rektoratet og forskere fra forskellige faglige miljøer på universitetet. Udvalget får også ansvaret for at vurdere ansøgningerne om de strategiske midler samt godkende og kontrollere den registrerede produktivitet. > 20

21 Aktive forskere formidler mest En undersøgelse fra 2001 gennemført af Norsk institutt for studier av forskning og utdanning (NIFU) blandt norske universitetsforskere viser, at de forskere som forsker meget også formidler meget. Den videnskabelige produktion ligger 75 pct. højere for dem, som har publiceret populærvidenskabelige artikler, og 60 pct. højere for dem, der har bidraget til samfundsdebatten end blandt dem, som ikke har publiceret populærvidenskabeligt eller deltaget i debatten. De forskere, som ikke kan henvise til populære publikationer i den valgte periode, er også mindre aktive, når det gælder videnskabelig publicering. Det er altså ikke sådan, at formidling sker på bekostning af forskningen. Forskning og formidling synes snarere at være gensidigt forstærkende aktiviteter. 21 <

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD

Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD Indledning RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD I foråret 2005 kunne danskerne for første gang opleve Forskningens Døgn. Overalt i landet på torve og pladser, i telte og museer, hos virksomheder og på universiteterne

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Elfenbenstårnet. Universiteter mellem forskning og formidling REDIGERET AF RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD UNIVERSITETSFORLAG

Elfenbenstårnet. Universiteter mellem forskning og formidling REDIGERET AF RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD UNIVERSITETSFORLAG Elfenbenstårnet Elfenbenstårnet Universiteter mellem forskning og formidling REDIGERET AF RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD AARHUS UNIVERSITETSFORLAG ELFENBENSTÅRNET Universiteter mellem forskning og formidling

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Mellem forskningsformidling og videnskabeligt medborgerskab

Mellem forskningsformidling og videnskabeligt medborgerskab Mellem forskningsformidling og videnskabeligt medborgerskab Omrids af et forsknings- og praksisfelts nyere historie E-mail: khn@ivs.au.dk præsen TATION Universitetsloven af 2003 Den snævre formidlingsforpligtelse

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Viden i spil. Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation

Viden i spil. Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation Viden i spil Rektorkollegiets oplæg om forskningskommunikation Distribution: Rektorkollegiet Vester Voldgade 121 A, 4. sal 1552 København V Telefon: 33925405 Telefax: 33925075 E-mail: rks@rks.dk Website:

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Hvem er Teknologirådet?

Hvem er Teknologirådet? Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor Jesper Wengel, Institut for Fysik og Kemi Professor

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, efterår 2016

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og Information, efterår 2016 Velfærdsmedieskolen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling

Formidlingsplanen. - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Formidlingsplanen - Regeringens investering i fremtidens museumsformidling Bevaringsplan - formidlingsplan Regeringen står for en markant og langsigtet indsats på kulturbevaringsområdet: 1. Bevaringsplanen

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 61 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008-09 UVT alm. del på Spørgsmål 61 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april 2012 Borgerinddragelsespolitik Indhold Forord Forord.... 2 Borgerinddragelse i dag...........................................3 Målsætninger.... 4 Indsatsområde -

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere