Forsk og fortæl. rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. forståelse for forskning. Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling

Transkript

1 Forsk og fortæl rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedr. forståelse for forskning Ministeriet for Videnskab Teknologi og Udvikling

2 Forsk og fortæl Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedrørende forståelse for forskning IT- og Telestyrelsen, danmark.dk Udgivet af: Videnskabsministeriet Telefon: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Telefon: Publikationen kan også hentes på Videnskabsministeriets hjemmeside: ISBN (Internet): Telefax: Design: Structur DesignKompetence Fotos: Bo Tornvig Grafisk tilrettelæggelse og tryk: KLS Grafisk Hus, Hvidovre Oplag: ISBN:

3 > Forsk og fortæl rapport fra videnskabsministerens Tænketank vedrørende forståelse for forskning

4 Indholdsfortegnelse > Forord 7 Fra mere forskningsformidling til bedre forskningskommunikation 9 Hvad er forskningskommunikation? 9 Viden og videnskab i dag 10 Borgerne interesserer sig for forskning 11 Al slags forskning vedkommer borgerne 12 Borgernes forståelse for forskning en international sag 13 Hvor skal vi sætte ind? 14 Resumé af anbefalinger 15

5 > Tænketankens anbefalinger Forskningskommunikation en nyttig forpligtelse 17 Det generøse universitet 23 Kommunikation mellem forskere og journalister 29 Fra mistillid til sund skepsis 33 Spændende hjernegymnastik i medierne 39 Videnskabsoplevelser også for voksne 43 Videbegærlige børn og unge 47 Forskningskommunikation i fremtiden hvad gør vi? 51 Bilag 1. Tænketankens publikationer og arrangementer 53 Bilag 2. Kommissorium for Tænketanken vedrørende forståelse for forskning 53

6 Forskning sælger ikke billetter i medierne > 6

7 Forord Videnskabsminister Helge Sander nedsatte i maj 2003 en tænketank, fordi han gerne vil give befolkningen et bedre indblik i og forståelse for forskningens betydning i det moderne vidensamfund. Vi fik et år at arbejde i. Efter syv møder fremlægger vi her vores anbefalinger, som vi opfordrer videnskabsministeren til at indarbejde i sin politik for fremtidens forskningskommunikation. Vi har oplevet en meget stor interesse for vores arbejde, og vi har fået mange henvendelser og gode idéer fra forsknings- og formidlingsverdenen undervejs. Der er afholdt to dialogseminarer for henholdsvis journalister og forskere, ligesom Rådet for Teknologi og Innovation, de statslige forskningsråd, Rektorkollegiet og SEDIRK løbende er blevet inddraget. En del af rapportens anbefalinger kan umiddelbart sættes i værk også af forskningsinstitutionerne og medieverdenen selv. Vi håber derfor, at rapporten samlet set vil sætte yderligere skub i den helt nødvendige forskningsformidling og dialog med en bredere omverden, som er i gang netop nu. Maj 2004, Tænketanken vedrørende forståelse for forskning Christine Antorini, studievært på DR2, formand Claes Amundsen, kommunikationschef, Københavns Universitet Tim Frank Andersen, adm. direktør, WHERE2GO Michael Dyrby, nyhedschef, TV2 Lone Frank, videnskabsmedarbejder, Weekendavisen Synne Garff, journalist Jens Gaardbo, kommunikationschef, H. Lundbeck A/S Ulrik Haagerup, chefredaktør, Nordjyske Medier Connie Hedegaard, journalist og studievært på DR2 Allis Helleland, museumsdirektør, Statens Museum for Kunst Jytte Hilden, kulturkonsulent, Det Kongelige Bibliotek Asger Høeg, direktør, Experimentarium Søren Isaksen, koncerndirektør, NKT Marianne Jespersen, medieforsker Anne Knudsen, chefredaktør, Weekendavisen Peter Kurrild-Klitgaard, lektor, Syddansk Universitet Bjarne Lundager Jensen, tidl. forskningschef DI, direktør, Vindmølleindustrien Anne Skare Nielsen, direktør, Fahrenheit 212 Johannes Riis, litterær direktør, Gyldendal Anne Schoen, pressechef, IDA Ingeniørforeningen i Danmark Jimmy Stahr, redaktør Jens Jørgen Vinther, rektor, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Martin Ågerup, direktør, GCI Future Sekretariat i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Gitte Duemose, fuldmægtig Anne Katrine Kehler Holst, fuldmægtig Benjamin Miller Hjort, student Morten Scharff, fuldmægtig 7 <

8 Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Lov om universiteter af 28. maj 2003, 2, stk. 3 Forskning sælger ikke billetter i medierne > 8

9 Fra mere forskningsformidling til bedre forskningskommunikation Vi starter ikke på bar bund. Der findes allerede store mængder forskningsformidling. I Tænketanken opfatter vi det som vores opgave at være med til at øge kvaliteten af forskningsformidlingen. Der skal især arbejdes med nye former for forskningskommunikation og kommunikation baseret på dialog. Derfor foretrækker vi også at bruge begrebet forskningskommunikation som en afløser for det mere traditionelle begreb forskningsformidling, der måske i for høj grad lægger op til, at mere information vil løse alle problemer. Med begrebet forskningskommunikation ønsker vi at gøre det klart, at god kommunikation om forskning er tovejskommunikation. Hvad er forskningskommunikation? Overordnet sondres der mellem fire former for forskningskommunikation: 1. Forskeres kommunikation med andre forskere, f.eks. i form af videnskabelig publicering 2. Forskeres kommunikation af forskning gennem undervisning af studerende på videninstitutionerne 3. Forskeres og videninstitutioners forskningskommunikation til erhvervslivet, organisationer m.fl. og 4. Almen forskningskommunikation rettet mod forskellige grupper i den brede offentlighed. Tænketankens arbejde retter sig mod kommunikation af forskning til den brede offentlighed. Det vil sige kommunikation af videnskabelige resultater, arbejdsmåder og holdninger inden for et specialiseret forskningsfelt til personer udenfor feltet samt forskernes deltagelse i samfundsdebatten med forskningsbaseret argumentation. Tænketanken kommer ikke med anbefalinger om forskernes forskningskommunikation til hinanden, til studerende eller til erhvervslivet. Det kræver andre kompetencer end Tænketankens, ligesom det vil forudsætte inddragelse af andre nøgleinteressenter, f.eks. de nye erhvervsakademier, de godkendte teknologiske serviceinstitutter, erhvervsforsker-ordningerne mv. Tænketanken kommer heller ikke med anbefalinger om forskningskommunikation specielt rettet mod børn og unge, selvom Tænketanken betragter netop børn og unge som en nøglemålgruppe for bedre forskningskommunikation. En satsning på børn og unge vil give størst mening, hvis man kigger specifikt på indholdet i grundskolen og ungdomsuddannelserne, hvilket ligger uden for Tænketankens kompetence. Vi har i Tænketanken set det som vores primære opgave at komme med forslag til at styrke den almene forskningskommunikation til forskellige grupper i den brede offentlighed. 9 <

10 Forskningskommunikation til den brede offentlighed har mange forskellige former, f.eks.: a) Forskeres egen kommunikation af forskning, f.eks. i aviskronikker eller populære foredrag b) Mediernes indhold af forskning, f.eks. tv-programmer om forskning c) Videninstitutionernes formidlingsaktiviteter direkte til borgerne, f.eks. universiteternes åbent hus-arrangementer, videnskabsfestivaler eller anvendelse af internettet. d) Kulturinstitutioner som f.eks. museer og videnpædagogiske aktivitetscentres formidling af forskning e) Folkeoplysning (f.eks. aftenskoler, Folkeuniversitetet, højskoler og biblioteker) og endelig f) Debatskabende aktiviteter (f.eks. videnskabscaféer, videnskabsteater, borgerpaneler, dilemmaspil på internettet) Viden og videnskab i dag Vores nutidige samfund hviler på et fundament af viden og teknologi, som forskningen har bragt os. Som moderne mennesker har vi forskning tæt inde på kroppen hele tiden. Det betyder, at vi har et behov for at forstå og forholde os til forskning både som borgere, vælgere og forbrugere. I det moderne vidensamfund hænger videnskab og forskning tæt sammen med borgernes hverdag. Væksten i samfundet skabes især inden for de områder, hvor forskning integreres i udviklingen af nye produkter og tjenester. Forskning får ofte direkte indvirkning på borgernes liv, og politiske beslutninger baseres ofte på og begrundes ud fra forskningsresultater. Hvis samfundet skal investere store beløb i forskning, har borgerne et berettiget krav på dokumentation for, at investeringen giver afkast. Ikke nødvendigvis efter snævre økonomiske kriterier, men i et bredere velfærdsperspektiv, hvor videnskab og forskning bidrager til social trivsel, livskvalitet og dannelse. Forskningen ændrer hele tiden den verden, vi kender. Den rykker uafbrudt grænserne for det mulige. Derfor rejser forskning og ny teknologi også en række etiske spørgsmål, som vi må forholde os aktivt til. Forskning er altså blevet et samfundsanliggende, hvor forskere, virksomheder, interesseorganisationer og borgere indgår i et tæt spundet væv af krav og forventninger. Og det er i dette perspektiv ønsket om en bedre forskningskommunikation skal ses. Vi er ikke længere kun brugere af de produkter, forskningen udmønter sig i. Vi har alle interessentens rolle. Borgerne har fået aktier i forskningen. Forsk- > 10

11 ningskommunikation er det aktive bindeled mellem videnskab og samfund og dermed afgørende for borgernes forståelse for forskning. I vidensamfundet har vi brug for en forskningskommunikation, der giver borgerne den fornødne indsigt til at deltage i en åben demokratisk dialog om forskningen, om forskningens resultater og processer, dens fordele og muligheder, dens konsekvenser, dilemmaer og risici. Forskningsverdenen har også brug for dialogen. Der er behov for en bred accept af forskning og forskningens rolle, for at forskningen også kan stå distancen ved prioriteringen af ressourcer sammenlignet med andre vigtige samfundsområder. Samtidig er forskningsverdenen afhængig af fortsat at kunne tiltrække talentfulde unge. Det er også i det perspektiv, Tænketanken ønsker at præsentere sine anbefalinger om en bedre forskningskommunikation. I sidste instans er målet med en god forskningskommunikation at sikre, at de forskellige grupper i vores samfund fortsat kan forstå hinanden i fremtiden, og at give alle forudsætninger for at deltage i samfundsdebatten. Borgerne interesserer sig for forskning Der er ikke mangel på interesse for forskning i Danmark. Undersøgelser viser, at danskernes interesse for forskning er steget markant inden for de seneste år. Stigende interesse for forskning Danskernes interesse for forskning er steget betydeligt gennem det seneste årti. I 1989 gav ca. halvdelen af de adspurgte danskere udtryk for at være meget interesseret eller noget interesseret i forskning, imod tre fjerdedele af respondenterne i Interesse for forskning i pct Meget interesseret Noget interesseret Lidt interesseret Slet ikke interesseret Ved ikke Interessen for forskning er især steget blandt de unge og ældre, blandt de lavest uddannede og blandt kvinder. Udviklingen medfører, at der er en tydelig udligning i interessen for forskning i befolkningen i den forstand, at forskellene i interesseniveau mellem forskellige grupper i befolkningen er reduceret. I 2000 er interessen for forskning i den danske befolkning således både høj og relativt homogen. Kilde: Analyseinstitut for Forskning, <

12 I 1989 var 51 pct. af borgerne noget eller meget interesserede i forskning. I 2000 var andelen steget til 75 pct. Danskerne er mere interesserede i opfindelser og teknologi end i sport og politik. Samtidig viser tallene, at vi ikke blot forventer, at nyhederne om forskning skal komme til os. Andelen af borgere, der aktivt opsøger viden om forskning, er stigende. Borgerne er villige til at yde en aktiv indsats for at orientere sig og indgå i debatten om forskning. Derfor skal ønsket om en endnu bedre forskningskommunikation tage udgangspunkt i, at borgerne forholder sig aktivt opsøgende, men vi skal også med nye spændende former søge at vække interessen hos endnu flere. Danskernes kilder til viden om forskning TV er danskernes absolutte hovedkilde til viden om forskning. Både i 1997 og 2000 angiver mere end 90 pct. af respondenterne, at de har fået viden om forskning gennem fjernsynet. Danskernes kilder til viden om forskning TV Aviser Familie/venner/kolleger Radio Månedsblade Fagtidsskrifter Ugeblade Bøger Foredrag Internet - 23 Andet 7 5 Udviklingen viser en tendens, der går i retning af en mere aktiv informationssøgning. Mest bemærkelsesværdigt er det, at internettet i løbet af den treårige periode er kommet til at spille en væsentlig rolle. I 1997 blev internettet stort set ikke nævnt, hvorimod hele 23 pct. i 2000 angiver denne kilde i forbindelse med spørgsmålet om, hvorfra man får informationer om forskning. Kilde: Analyseinstitut for Forskning, 2001 Al slags forskning vedkommer borgerne Den sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskning fylder meget i borgernes bevidsthed og i medierne. Undersøgelser viser, at vi først og fremmest forbinder ordet forskning med den type videnskab (Analyseinstitut for forskning, 2001). Men den akademiske videnproduktion har bevæget sig væk fra grunddisciplinerne og er blevet mere tværfaglig. > 12

13 En bedre forskningskommunikation skal synliggøre, hvordan de forskellige discipliner alle bidrager til forskning og udvikling. Når vi taler om forskning, mener vi både humanistisk, samfundsvidenskabelig, naturvidenskabelig, teknisk og sundhedsvidenskabelig forskning. En forudsætning for en bedre forskningskommunikation er netop, at vi bliver mere opmærksomme på, at der er et samspil mellem de forskellige videnskaber, og at viden fra én forskningsgren kan have betydning for fortolkningen af en anden. En bedre forskningskommunikation skal selvsagt ikke opnås på bekostning af forskningen. Det primære formål med forskning er at skabe ny erkendelse. Formålet med forskningskommunikation er at skabe dialog om den nye viden. Det kræver også, at forskningsverdenen bliver bedre til at tænke i relevante målgrupper for deres viden og for den forskningsformidling, de laver allerede i dag. Hvem er formidlingen rettet mod? Havde indsatsen den forventede effekt? Kom der en større forståelse for forskningen hos de ønskede målgrupper? Borgernes forståelse for forskning en international sag Det er godt, at videnskabsministeren har sat forståelse for forskning markant på dagsordenen. For det haster med at sætte en systematisk indsats i gang. I USA og en række europæiske lande har man i det sidste årti arbejdet med at udvikle metoder og søsætte konkrete aktiviteter for at fremme netop borgernes forståelse for forskning. I nogle lande er det en tværministeriel regeringssatsning at styrke borgernes forståelse for forskning. Andre lande har i årevis gennemført vellykkede forskningsfestivaler, hvor universiteter, museer og det forskningsbaserede erhvervsliv er gået sammen på tværs for at lade folk opleve og møde forskningen på nye, udfordrende og eksperimenterende måder. Tænketanken har rekvireret en rapport fra Analyseinstitut for Forskning, hvor vi har bedt om en sammenligning af de bedste eksempler på forskningskommunikation i udlandet. Og der er rigtig meget, vi kan lære af her i Danmark. Nogle af de gode eksempler er nævnt i boksene her i rapporten, og hele undersøgelsen kan læses på I 2001 satte Europa-Kommissionen forskningskommunikation på dagsordenen med handlingsplanen Forskning og Samfund, som satte fokus på en række områder i relation til forholdet mellem forskning og samfund, f.eks. hvordan fremmes en videnskabskultur i Europa, folkelig forståelse for forskning, dialog med forskere, fremsynsaktiviteter, forskning og politikformulering, de etiske diskussioner i relation til forskning og ny teknologi. I forlængelse af offentliggørelsen af handlingsplanen blev der nedsat en række arbejdsgrupper. I forbindelse med EU s 6. rammeprogram for forskning ( ) blev der afsat 80 mio. euro til finansiering af initiativer i relation til forskning og samfund. 13 <

14 Danskerne interesserer sig mere for forskning end EU-gennemsnittet Eurobarometer måler med jævne mellemrum europæernes viden og interesse for forskning. Undersøgelsen fra 2002 viser, at danskerne er meget interesserede i forskning også sammenlignet med de øvrige europæiske lande. Omkring 2/3 af danskerne giver udtryk for, at de er ret interesserede i forskning. Det placerer danskerne som en af de mest forskningsinteresserede befolkninger i Europa, kun overgået af Sverige. Hvor interesserede er borgerne i videnskab og teknologi? (2002) i pct. Ret interesseret Sverige 64 Danmark 61 Grækenland 61 Holland 59 Frankrig 54 Finland 53 Luxemburg 52 Italien 51 UK 47 Spanien 43 Belgien 42 Portugal 38 Irland 32 Tyskland 30 Kilde: Eurobarometer, 2002 Hvor skal vi sætte ind? En bedre forskningskommunikation nås ved at sætte ind på en række forskellige områder i den kommende tid. Vi skal give den nysgerrige borger mulighed for at deltage i flere spændende aktiviteter om forskning og videnskab, f.eks. arrangementer, der åbner for et interaktivt møde med forskningsverdenen, eller dialog mellem borgere og forskere. Videnskab skal have plads i medierne i udfordrende og underholdende programmer om forskning og videnskab. Måske kan nytænkning på netop dette område også betyde, at nysgerrigheden vækkes hos flere. På universiteter og andre forskningsinstitutioner skal der skabes gode rammer for forskernes arbejde med forskningskommunikation. Det handler i høj grad om at ændre kulturen og traditionerne, men også om at skabe incitamenter for forskerne til at formidle til et alment publikum og om at udvikle forskernes formidlingskompetencer. Et særlig kritisk punkt i forskningskommunikationen er mødet mellem forskere og journalister. Her er der behov for at styrke forskernes kendskab til pressens arbejdsmetoder og deres mod til at opsøge medierne med en relevant historie og omvendt er der behov for, at journalister får en bedre forståelse for forskeres arbejdsmetoder og forskeres behov for forbehold og nuancer. Endelig er det nødvendigt med lidt tålmodighed. Det nuværende fokus på den almene forskningskommunikation skal fastholdes over en længere periode for at give tid til at udvikle, evaluere og justere de forskellige initiativer. > 14

15 Resumé af anbefalinger 1) 2 pct. af alle forskningsbevillinger skal afsættes til forskningskommunikation 2) Forskningsinstitutionerne skal skabe stærkere incitamenter for de ansattes forskningskommunikation 3) Forskningsinstitutionerne skal udvikle en strategi og politik for deres forskningskommunikation 4) Forskningskommunikation skal indarbejdes i universiteternes udviklingskontrakter 5) Ansøgninger om forskningsbevillinger skal indeholde en kommunikationsplan 6) Der skal indstiftes en årlig forskningskommunikationspris 7) Der skal etableres en internetportal med en samlet indgang til information om forskning i Danmark 8) Brugervenligheden på universiteternes hjemmesider skal forbedres 9) Folkeuniversiteterne skal knyttes nærmere til universiteterne 10) Universiteterne skal udvikle flere korte kurser til den forskningsinteresserede borger 11) Forskningsinstitutionerne skal tilbyde forskerne medie- og kommunikationskurser 12) Forskningskommunikation skal indgå i forsker- og adjunktuddannelserne 13) Der skal etableres stipendier for journalister, som vil indgå i et konkret videnskabeligt miljø 14) Der skal etableres stipendier for forskere, der vil indgå i videnskabelige projekter i medierne 15) Der skal oprettes tilbud om efteruddannelse for journalister om forskningens tradition og metode 16) Der skal igangsættes dialogmøder mellem journalister og forskere 17) Forskningsinstitutionerne skal udforme retningslinier for god forskningskommunikation 18) Pressenævnet skal indarbejde regler for god forskningsformidling i Vejledende regler for god presseskik 19) Der skal eksperimenteres med nye dialogmetoder i forbindelse med prioritering af forskningssatsninger 20) Utraditionelle dialogaktiviteter med borgerinddragelse skal evalueres 21) Der skal oprettes en pulje med midler til nye eller anderledes former for forskningskommunikation 22) Fra 2005 skal der afholdes et Forskningens Døgn for en forsøgsperiode på fem år 23) Museerne og de videnpædagogiske aktivitetscentres forskningskommunikationsaktiviteter skal analyseres med henblik på at opstille klare målsætninger 24) Der skal nedsættes en arbejdsgruppe vedr. forskningskommunikation til børn og unge 25) Et dansk center for forskningskommunikation skal etableres for en femårig periode 26) Der skal afsættes midler til forskning i forskningskommunikation 27) Den samlede forskningskommunikationsindsats skal evalueres 15 <

16 > 16

17 Forskningskommunikation en nyttig forpligtelse»vi har ikke tid!«betingelserne for forskningskommunikation skal være i orden. Forskerne skal både have tid og mulighed for at formidle deres forskning til omverdenen. Det har de ikke altid i dag. Forskerne skal forske, undervise og administrere forskning og undervisning. Strammes skruen ikke lovlig meget, hvis vi også beder forskerne om at gøre endnu mere ud af deres forskningskommunikation til den brede befolkning? Forskningskommunikation til den brede offentlighed er endnu ikke en indarbejdet del af universiteternes strategi. Og den enkelte medarbejder på universitetet oplever derfor heller ikke en egentlig tilskyndelse til at kommunikere til den brede offentlighed. Formidlingsopgaven skal være meningsfuld for den enkelte forsker og for institutionen. Det kan den eksempelvis være, fordi kommunikationsprocessen ofte skærper forskerens syn på sit projekt. Samtidig kan forskningskommunikation til offentligheden skabe positiv interesse for et forskningsfelt og stimulere den samfundsmæssige debat om den nye viden. Forskningskommunikation er i den seneste tid kommet mere på dagsordenen på forskningsinstitutionerne, ikke mindst på grund af den nye universitetslov, som præciserer, at formidling hører til blandt universitetets fire kerneopgaver sammen med forskning, uddannelse og videnudveksling. Der er dog stadig stor forskel på, hvilke forskningsområder, der formidles og hvor mange forskere, der deltager i den bredere formidling. F.eks. viser en undersøgelse fra Mandag Morgen, at kun 3 pct. af de samfundsvidenskabelige forskere tegner sig for næsten halvdelen af medieomtalen (Mandag Morgen, 2002). Samtidig er formidlingsindsatsen i høj grad drevet af den enkelte forskers lyst til at formidle bredt og ikke udtryk for en samlet prioritering fra institutionens side. Universitetslovens intentioner om formidling skal omsættes til praksis nu! Forskningskommunikation skal være en givende og kreativ del af forskernes virke, og det skal være en naturlig del af universiteternes tradition og arbejdskultur. Det forudsætter, at den almene forskningskommunikation bliver en integreret del af universiteternes samlede strategi og virke. Den enkelte forskningsinstitution skal opstille konkrete mål og handlingsanvisninger til, hvordan arbejdet med almen forskningskommunikation styrkes. Her kan universiteterne med fordel lade sig inspirere af, hvordan sektorforskningsinstitutionerne igennem længere tid har arbejdet med at sætte mål for forskningskommunikation. 17 <

18 Der skal indføres incitamenter, der gør det attraktivt at formidle bredt. Samtidig skal en lille del af forskningsmidlerne øremærkes til forskningskommunikation til en bredere offentlighed. Tænketanken anbefaler at 2 pct. af alle forskningsbevillinger afsættes til almen kommunikation af forskning rettet mod den brede offentlighed. at forskningsinstitutionerne skaber stærkere incitamenter for de ansatte forskere til at kommunikere bredt om deres forskning og undersøger, hvordan forskningskommunikation gøres meriterende. Det kan f.eks. komme til udtryk i forbindelse med de decentrale lønmidler eller ved, at forskningskommunikation kommer til at vægte i forbindelse med ansættelser. at alle forskningsinstitutioner udvikler en strategi og politik for institutionens forskningskommunikation, og at der på alle større institutioner udarbejdes kommunikationsplaner for de enkelte institutter, centre og afdelinger. Forskningsinstitutionernes ledelser må tage ansvar for at formulere en politik og følge op på dens implementering. at udviklingskontrakterne mellem Videnskabsministeriet og universiteterne bruges til at sætte mål for og følge op på indsatsen inden for forskningskommunikation. at enhver ansøgning om forskningsbevillinger skal indeholde en kommunikationsplan, der beskriver, hvordan projektet kommunikeres til relevante målgrupper. Formålet er, at formidlingen af forskningen medtænkes i forskningsprojektet fra start. at videnskabsministeren indstifter en årlig pris for forskningskommunikation, som gives til en forsker for levende og kreativ kommunikation af sit faglige felt, rettet mod en bred modtagergruppe. > 18

19 2 procent af alle forskningsbevillinger bør anvendes til forskningskommunikation Formidling og kommunikation koster tid og penge. Tænketanken anbefaler derfor, at mindst 2 pct. af alle forskningsbevillinger afsættes til forskningskommunikation, der er målrettet mod den brede offentlighed. Det er ikke hensigten, at de 2 pct. skal bruges til ekstra flotte publikationer eller til omfangsrige årsberetninger, som måske ikke har den store læserskare. Midlerne skal bruges mere aktivt på at nå ud til befolkningen. For forskningsrådene betyder det, at 2 pct. af den samlede forskningsrådsbevilling anvendes til almen forskningskommunikation. Ikke alle forskningsprojekter behøver nødvendigvis at bruge 2 pct. af deres bevilling til forskningskommunikation. Midlerne skal anvendes der, hvor det er relevant, og hvor de gør størst mulig nytte. Det kan eksempelvis dreje sig om større forskningsprojekter, hvor en del af bevillingen øremærkes til konkrete formidlingsaktiviteter. Der kan ligeledes være tale om selvstændige tiltag i forhold til mere generelle problemstillinger i form af støtte til dialogaktiviteter, hjemmesider eller noget helt tredje. For universiteter og sektorforskningsinstitutioner betyder forslaget, at 2 pct. af de offentlige midler, der afsættes til forskning, målrettes mod forskningskommunikation (dvs. at midler til undervisning og administration ikke indregnes). I den sammenhæng er der behov for at udvikle konkrete mål og målepunkter for forskningsinstitutionernes formidlingsarbejde. Det skyldes bl.a., at forskningsformidling er så nyt et indsatsområde, at der ikke findes noget overblik over, hvor meget forskningsinstitutionerne rent faktisk bruger på forskningskommunikation. Eksempler på nuværende formidlingsstrategier i de danske forskningsråd De danske forskningsråd er forpligtet til at støtte formidling af forskning. Forskningsformidling indgår således som en del af formålsbeskrivelsen for såvel Det Strategiske Forskningsråd som Det Frie Forskningsråd. Forpligtelsen har hidtil været håndteret individuelt af de enkelte faglige forskningsråd. Det har resulteret i en række konkrete tiltag: Statens Humanistiske Forskningsråd kræver, at forskningsprogrammer skal oprette en hjemmeside, hvis bevillingen fra rådet overstiger kr. Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd besluttede i 2002 at opprioritere sin formidlingsindsats. Det har resulteret i, at rådet årligt anvender 1-2 pct. af midlerne til formidling. Initiativet har bl.a. udmøntet sig i et pilotsamarbejde med et professionelt kommunikationsfirma om formidling af rådsstøttede projekter. Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd har de seneste to år betinget sine bevillinger af, at projektets resultater formidles populærvidenskabeligt. Der er afsat kr. pr. projekt til formålet. Forskeruddannelsesrådet kræver, at alle forskerskoler, der modtager støtte fra rådet, opretter en hjemmeside, der blandt andet beskriver skolens mål, aktiviteter og tidsplan. 19 <

20 Incitamenter til forskningsformidling i Norge I januar 2004 har et udvalg under rektor på Universitetet i Oslo beskrevet et belønningssystem for forskningsformidling. Udvalget foreslår et todelt system baseret på økonomisk belønning i forhold til antallet af registrerede formidlende publikationer og et system med tildeling af midler til strategiske indsatser på området efter ansøgning. I det første system lægges der op til, at en registrering af færdige formidlingsprodukter udmønter sig i penge til den institutionsenhed, som forskeren er ansat ved. Det foreslås, at der registreres på forskellige kategorier af formidling, herunder eksternt og internt publicerede populærvidenskabelige bøger og lærebøger, populærvidenskabelige artikler samt faglige bidrag, f.eks. kronikker og mindre bidrag i medierne, f.eks. interviews. De forskellige kategorier tæller med forskellig tyngde i opgørelsen. Det andet belønningssystem består af en strategisk pulje, som giver institutterne mulighed for at søge penge til specielt krævende formidlingssituationer og særlige formidlingstiltag. Institutter, der ønsker at gøre formidling til et strategisk satsningsområde over en længere periode, kan også søge her. Udvalget anbefaler, at belønningssystemet afprøves gennem simuleringer, inden det sættes i værk. En endelig model foreslås afprøvet over tre år og herefter evalueret. Ansvaret for indførelse af systemet skal placeres i et udvalg med repræsentanter fra rektoratet og forskere fra forskellige faglige miljøer på universitetet. Udvalget får også ansvaret for at vurdere ansøgningerne om de strategiske midler samt godkende og kontrollere den registrerede produktivitet. > 20

21 Aktive forskere formidler mest En undersøgelse fra 2001 gennemført af Norsk institutt for studier av forskning og utdanning (NIFU) blandt norske universitetsforskere viser, at de forskere som forsker meget også formidler meget. Den videnskabelige produktion ligger 75 pct. højere for dem, som har publiceret populærvidenskabelige artikler, og 60 pct. højere for dem, der har bidraget til samfundsdebatten end blandt dem, som ikke har publiceret populærvidenskabeligt eller deltaget i debatten. De forskere, som ikke kan henvise til populære publikationer i den valgte periode, er også mindre aktive, når det gælder videnskabelig publicering. Det er altså ikke sådan, at formidling sker på bekostning af forskningen. Forskning og formidling synes snarere at være gensidigt forstærkende aktiviteter <