Et studie i Oplevelsesledelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et studie i Oplevelsesledelse."

Transkript

1 Et studie i Oplevelsesledelse....kommer fremtidens ledere fra musikbranchen? Masterafhandling af Rasmus Hedeboe 2010 Master i Oplevelsesledelse (MOL 08), Roskilde Universitet Vejleder: Lars Bo Hansen 1

2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 2 2. Abstract 4 3. Indledning Emne Resume af konklusion Problemfelt Musikbranchen Mindre enheder, større fleksibilitet Problemformulering Undersøgelsesdesign og metode Metodevalg Interview Videnskabsprocessen og analysestrategi Projektets opbygning/design Oplevelsesøkonomien Entreprenørskab Ledelsesteorier To succesfulde ledere Teorivalg Dataindsamling og afgrænsning af det empiriske felt Gyldighed og samlet vurdering af undersøgelsen Oplevelsesøkonomi Behov i et psykologisk perspektiv Forbrug og køb i et samfundsperspektiv Hvad er oplevelsesøkonomi? Hvad er en oplevelse? Medarbejderne Informations- og kommunikationsteknologier (IKT) Delkonklusion Entreprenørskab Hvad er entreprenørskab? Hvem er entreprenøren? Muligheder, proces og organisering Netværk Delkonklusion 46 2

3 7. Ledelsesteorier Ledelse generelt Trait versus process leadership Assigned versus emergent leadership Ledelse og magt Ledelsesteori gennem tiderne Trait theory Skills approach (færdigheder) Contingency and situational theories Style approach Contingency theory Situational approach Path- goal theory Leader- Member Exchange theory Den karismatiske leder og transformationsledelse Udviklingen af traditionel ledelsesteori Spændingsfelter i oplevelsesøkonomien Ledelse af mennesker i oplevelsesøkonomien Primadonnaen Familiemennesket Oplevelsesledelse kontra karismatisk og transformationsledelse 7.3 Strategi og Udvikling Mintzberg og oplevelsesøkonomien Delkonklusion To succesfulde ledere Interview med Michael Ritto Baggrund Entreprenøren Lederen Profil Interview med Jimmi Riise Baggrund Entreprenøren Lederen Profil Sammenligning af de to lederes profiler Konklusion Perspektivering Litteraturfortegnelse Interviews 12.1 Michael Ritto 12.2 Jimmi Riise 3

4 2. Abstract The tendencies in the experience economy or the creative economy are, that companies are getting smaller and the corporate businesses are divided into smaller independent units. To find a best- case model for experience leadership I have used the Danish music business as an example. Since the Danish music business contains of a variety of small businesses (80% with under 1 employee) it is an obvious place to search for leaders with competencies needed for the leaders in the experience economy. By interviewing two success full leaders from the music business (Michael Ritto and Jimmi Riise) we were able to identify 7 different traits and competencies. The success full leader in the experience economy needs to be 1) a positive charismatic leader, 2) a passionate entrepreneur, 3) a strategic intuitive thinker, 4) widely oriented in the field of his/her trade, 5) structured in his/her business approach, 6) confident and trustworthy, and 7) loyal. 4

5 3. Indledning 3.1 Emne Ved at undersøge 2 succesfulde ledere fra hver sit sted i musikbranchen, forsøger jeg at finde ud af, om der er fællestræk ved deres person og ledelsesadfærd, for at finde frem til en eventuelt model. Dette søges fundet ved at besvare følgende spørgsmål: Hvorledes kan der opstilles en best- case model for ledere i musikbranchen? Derudover forsøger jeg at besvare: - Kan denne model overføres til andre brancher i de kreative erhverv? - Kan denne model bruges til at generalisere indenfor ledelse generelt? Dette søges gjort ved: - Interview med leder Jimmi Riise fra Riise A/S (nu RecArt) - Interview med administrerende direktør Michael Ritto (MBO group) - Interviews med 3 af deres ansatte. - Net research og dataindsamling. 3.2 Resume af konklusion Tendenserne i oplevelsesøkonomien er, at virksomheder bliver mindre eller bliver opdelt i mindre selvstændige enheder. For at finde en best- case model for oplevelsesledelse har jeg brugt den danske musikbranche som eksempel. Den danske musikbranche består af en sværm af små virksomheder, hvor 80% af de registrerede virksomheder har under 1 ansat. Hertil kommer et stort antal freelancere og frie agenter. Ved at interviewe to succesfulde ledere fra den danske musikbranche (Jimmi Riise og Michael Ritto) er det lykkedes at identificere 7 gennemgående karaktertræk og kompetencer. 5

6 Den succesfulde leder i oplevelsesøkonomien skal være 1) en positivt karismatisk leder, 2) en passioneret entreprenør, 3) intuitivt og strategisk tænkende 4) dybt branchekendskab, 5) struktureret i sin forretningstilgang, 6) tillidsvækkende og tillidsfuld, og 7) Loyal. Figur 1: En model for succesfuld ledelse i musikbranchen 3.3 Problemfelt: Oplevelsesøkonomi er kommet på alles dagsorden. Oplevelsesøkonomi er på den ene side salg af rene oplevelser som f.eks. en karruseltur i Tivoli, Rolling Stones i Horsens, speedway i Vojens og DJ fester på Statens Museum for Kunst. Her er oplevelsen det primære produkt. Men oplevelsesøkonomi omfatter, potentielt, hele erhvervslivet. Her kan oplevelser anvendes systematisk som en værdiskaber. Virksomheder, som formår at give forbrugerne en oplevelse, kan differentiere sig fra konkurrenterne og dermed styrke muligheden for at kunne tage en højere pris for deres produkter og serviceydelser. 6

7 En del litteratur inden for oplevelsesøkonomien påpeger også, at den almindelige forbruger i dagens samfund i stigende grad har et ønske om at markere sig som individ og at dette bl.a. kan ske i produktvalg. I artiklen Oplevelsesøkonomiens historiske og psykologiske forudsætninger af Christian Jantzen og Tove Arendt Rasmussen (Oplevelsesøkonomi Vinkler på forbrug, 2007) fremhæves det, at oplevelsesøkonomi elementært handler om at udvikle produkter, der har en selvstændig og klart defineret oplevelsesværdi, som forbrugeren er villig til at betale for med henblik på at få adgang til skræddersyede, adspredende, involverende eller på anden vis meningsfulde sanseindtryk. I dag er mange køb af varer altså blevet en del af forbrugerens identitet og selvfortælling. Denne ændring af samfundet og forbrugermentalitet må nødvendigvis også påvirke lederens rolle. Både indenfor de strategiske overvejelser, produktudvikling men også overfor medarbejderne, der også udvikler sig i takt med samfundet. Men hvad kræver det at være en god leder i oplevelsesøkonomien? Professor på CBS Preben Melander beskriver i 21. Årgang af fagbladet Økonomistyring og Informatik, at de gængse kompetencer såsom at inspirere, kommunikere og motivere etc. stadig er vigtige i oplevelsesøkonomien, men dimensionerne og potentialerne vil grundlæggende ændre ledelsesfunktionens udfoldelses rum og dermed øge kravene til kompetencerne (Melander 2005: 115) Men hvilke kompetencer understøtter denne ledelsesmæssige udfordring? Det er ikke længere nok at være lederen, der inspirerer og viser vejen for medarbejderne. Det er samtidig også nødvendigt at finde et ståsted i et evigt foranderligt landskab, hvor man balancerer mellem et utal af modstridende hensyn, og hvor succeskriterier kan stilles til diskussion. 7

8 Man skal på den ene side kunne udnytte sine ydre og indre potentialer ved at skabe vedvarende kreativitet, innovation og opbud. Men på den anden side skal man for at kunne fastholde sine kunderelationer og kompetencer samtidigt kunne sikre forankring, stabilitet og sammenhængskraft i værdinetværket. (Preben Melander, Økonomistyring og Informatik 21. Årgang 2005/2006 nr. 2, s116) Pine og Gilmore (1999) bruger teateret som metafor for oplevelsesøkonomien. De kreative erhverv såsom teater, musik, design, film etc. har alle oplevelser som deres primære produkt. Men hvordan er lederne indenfor disse områder? Den mest normale procedure for ledere indenfor de kreative erhverv, er at arbejde sig op gennem en organisation, eller starte egen virksomhed ud fra et pludseligt opstået behov. Enten som entreprenøren og iværksætteren i enkeltmandsvirksomheden, der får for travlt og bliver nødt til at ansætte for at kunne holde gang i biksen, eller fortællingen om den bedste medarbejder, der bliver ansat som chef for sine tidligere kollegaer. Branchekendskab er vigtigt for at forstå sammenhænge, situationer og medarbejderes og kollegaers bevæggrunde. Hvis man f.eks. ser på fag- og brancheorganisationerne i de kreative fag, er alle lederne gamle aktive inden for den tilhørende branche. Magasinet Lederne beskrev det således i sin leder fra august 2005: Oplevelsesøkonomien er præget af mange små producenter, som af naturlige grunde ikke har den store ledelsesstrategiske pondus. Hele området sukker efter en gennemgribende professionalisering, så vi kan begå os nationalt og internationalt i den hastigt voksende oplevelsesøkonomi. Magasinet Lederne er ikke de første, der tænker den tanke. Igennem de senere år har professionelle ledere fra andre brancher fundet vej til de kreative erhverv og andre oplevelsesbaserede virksomheder. Langt de fleste af disse skift har været for at få styr på økonomien, efter kreative hjerner i deres kompromisløse jagt på det bedste kunstneriske produkt, har ladet 8

9 udgifter galoppere, hvilket har resulteret i million underskud og røde tal på bundlinjen, hos mange kunstneriske institutioner og virksomheder. Det bedste eksempel på et af disse skift er vel Michael Christiansen, der blev ansat som direktør for Det kongelige teater i København, efter at have været departementschef i forsvarsministeriet. Michael Christiansens karriere som leder i teaterbranchen fik en meget turbulent start. Han blev ansat til at få styr på økonomien (hvilket han også gjorde), men gjorde sig samtidig usandsynligt upopulær blandt de kreative medarbejdere og kunstnerne på det kongelige teater. Jeg undervurderede opgaven, det kan jeg roligt sige. Hvis jeg havde vidst hvordan de første otte år på Det Kongelige Teater var gået, så havde jeg aldrig gjort det. (Michael Christiansen, DR P1, Sep 09) Efter de første otte forvirrende og svære år med de mange kunstnere, der mere eller mindre havde slukket for højre hjernehalvdel, gik det op for direktøren, at han blev nødt til at kunne switche mellem de to hjernehalvdele - ellers gik det simpelthen ikke. Det lykkedes for ham, og det gav bonus. Han blev i stand til at kommunikere og blive respekteret af teaterets kreative medarbejdere samtidig med at han bevarede det økonomiske overblik og ræsonnement. Det er med andre ord svært, for den udefrakommende leder at omstille sig til de kreative medarbejdere, der kun tænker med venstre hjernehalvdel. Der er en meget lang indlæringsproces for en udefrakommende leder uden brancheerfaring, før han lærer at begå sig i krydsfeltet mellem de kreative, kunstnerne og de administrative medarbejdere og de politiske og økonomiske forpligtelser Musikbranchen: Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens udgivelse Vækst via oplevelser fra 2008 er musikbranchen en del af de kreative erhverv i den inderste ring af de oplevelsesbaserede virksomheder. Musikbranchen omfatter pladeselskaber, booking bureauer, musikforlag, skabende og udøvende musikere. 9

10 Figur 3.2 To hovedgrupper af erhverv i oplevelsesøkonomien (kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen) Virksomhederne i de kreative erhverv er generelt mindre end virksomheder i det øvrige erhvervsliv. Hele 61% af de kreative erhverv har, ifølge Danmarks statistik, 0 eller 1 ansat, hvor det samme tal for øvrige erhverv i alt er 53%. Figur 3.3: Virksomhedernes størrelse efter beskæftigede (Kilde: Danmarks statistik) Hvis vi kigger på tallene for musikbranchen specifikt, bliver forskellen endnu mere udtalt. Musikbranchen adskiller sig fra resten af de kreative erhverv, i den forstand at den har et virvar af enkeltmandsvirksomheder og andre små virksomheder. Hele 97% har under 10 ansatte. Her er det 90% for de samlede kreative erhverv og 87% for det øvrige erhverv i alt. 10

11 Number of employed Firm size (+) Total (NACE) Creation Performing artists producers of artistic and literary work Industry Publishers of sound recordings Other publishers Industry for the reproduction of sound recording Industry for prepared unrecorded media Wholesale (CDs, tapes, records, videotapes) Distribution: Stores for records & videotapes Stores for music, instruments & music scores Theatre & concert hall companies etc Machinery & equipment: Industry for music instruments Total Tabel 3.1: Virksomheders størrelse efter beskæftigede i musikbranchen (Kilde: Danmarks Statistik) Men hvis man kigger på hvor mange af musikbranchens virksomheder der har 0 ansatte bliver forskellen fundamental. Hele 80% af musikbranchens virksomheder har 0 ansatte, mod 14% i de kreative erhverv tilsammen. Derudover skal medregnes alle de frie agenter, der ikke figurerer i nogen statistikker eller opgørelser. The production of music often is related to matters of micro- businesses, self- employment, part- time employment, freelancing, semi- professionals etc. (Lorenzen og Frederiksen 2005) Musikbranchen er således en uigennemsigtig verden af små virksomheder, freelancere, iværksættere og entreprenører, der udfører arbejde og forskellige tjenester for hinanden. Lederen i musikbranchen er ikke altid en formaliseret leder med personaleansvar, men ofte lederen af den virksomhed der hyrer de andre virksomheder eller freelancere, til et bestemt job eller projekt. Dette, meget dynamiske univers, er ekstremt omstillingsparat og kan hurtigt ændre sig i forhold til de skiftende karakterer af den opgave der skal løses. 11

12 En af ulemperne ved denne konstruktion kan dog være manglende strategisk overblik hos de enkelte virksomheder, der ofte kun relaterer til en virkelighed og et job af gangen. Derfor har mange svært ved at have langsigtede strategiske mål. Langt størsteparten af lederne i musikbranchen kommer fra miljøet selv. Ansatte har på baggrund af deres indstilling og personlige engagement steget i graderne og opnået en naturlig autoritet via resultater og væremåde. Ledere i musikbranchen er meget afhængige af andre freelanceres og virksomheders produkter, såsom lyd- og lys folk, musikere og solister. Hvad enten du er bandleder, der hyrer musikere ind, eller pladeselskabsdirektøren Ord som tillid og gensidig respekt bliver nævnt i Pladebranchen 08 om forholdet mellem solister/bands og pladeselskaber. Der er et socialt aspekt af jobbet. Man skal kunne formidle sin vision til kunstnerne og gå i symbiose med dem om at udvikle den musik, de har. Dét kræver, at de stoler på een (Jakob Sørensen, Copenhagen Records, Pladebranchen 08: 14). Der er altså ikke en almindelig køb og sælg mentalitet, men derimod et joint venture frem mod udviklingen af et produkt, der kommer begge parter til gode. Langt de fleste aftaler i musikbranchen, der involverer musikere, artister og andre kunstnere, er mundtlige og derfor bygger på en gensidig tillid og fælles forståelse for hvilken slags arbejde, der skal udføres til hvilken pris. Kontrakter og andet papirarbejde ses af mange, som et nødvendigt onde for at kunne kommunikere med administrative instanser og undgås for så vidt muligt. Ansættelsesforhold er for det meste baseret på meget kortsigtet projektarbejde. Artister skriver kontrakter for enkelte albums, managere og bookingbureauer er 12

13 provisionslønnede, musikere bliver ansat med mundtlige aftaler for et job eller en turné ad gangen og bliver lønnet pr. job uanset om der er 1 eller 30. Musikbranchen er således også en af de brancher, der gør mest brug af netværk. Man ser sjældent stillingsopslag, hvor der bliver søgt om musikere til kendte solister. Alt bliver klaret mellem vennerne indenfor netværket, hvor tilliden og erfaringen med samarbejdet ligger. Disse omstændigheder kræver ekstra meget af lederen, der skal kunne tiltrække og fastholde de gode medarbejdere. Ikke kun med højere løn, men også med arbejdsbetingelser og frihed der giver den enkelte artist, kunstner eller musiker lov til at præge sit produkt og føle sig respekteret og hørt i processen. Branchekendskab er en nødvendighed for lederens virke, da langt de fleste aftaler bygger på gentlemen agreements og ikke nedskrevne regler og love for god forretningsførelse. At være leder i sådan en branche må nødvendigvis stille store krav til ens sociale kompetencer og evnen til hele tiden at udvide sit netværk og pleje det eksisterende Mindre enheder, større fleksibilitet Gennem de sidste mange årtier har tendensen været at virksomheder bliver mindre og store virksomheder grupperer sig i mindre selvstyrende enheder. Produktioner bliver mere projektorienterede og teambaserede, med både faste medarbejdere og løst tilknyttede freelancere, der skal præstere det unikke og sublime i løbet af kort tid for at tilfredsstille kræsne kunder. Lederen skal her kunne få mange forskellige mennesker til at arbejde sammen mod et fælles mål (Melander 2005). Nuværende forskning og ledelseslitteratur indenfor oplevelsesøkonomien omhandler mest traditionelle erhverv eller andre kreative erhverv. Derfor må musikbranchen være et oplagt branche at undersøge og forsøge at opstille en model for fremtidens ledelse i oplevelsesøkonomien. 13

14 3.4 Problemformulering Hvorledes kan der opstilles en best- case model for ledere i musikbranchen? Derudover forsøger jeg at besvare: - Kan denne model overføres til andre brancher i de kreative erhverv? - Kan denne model bruges til at generalisere indenfor ledelse generelt? 14

15 4. Undersøgelsesdesign og metode I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan problemformuleringen er omsat til et projektdesign. Jeg vil forklare, hvad teorien og empiriens funktion er i projektet. Samt redegøre for hvilke afgrænsninger og overvejelser der er gjort. Samfundsvidenskabelig metode er ifølge Ib Andersen (Den Skinbarlige Virkelighed, 2008, s15) en samlet betegnelse for den eller de fremgangsmåder, vi vælger at arbejde efter, når vi søger viden om samfundet, dets institutioner, organisationer, virksomheder, grupper og individer. Mere generelt er metode læren om de fremgangsmåder, vi kan benytte, når vi skal indsamle, bearbejde og sammenfatte oplysninger, så resultatet bliver viden. En retningslinje for hvorledes projektet kan struktureres og udføres. Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen beskriver denne valgproces som afparadoksering (Problemorienteret projektarbejde, 2006). Ved afparadoksering forstås den proces hvori man udelukker valgmuligheder for derved at afgrænse projektet. Det er derfor essentielt at gøre sig tanker om metodevalg og hvorvidt det understøtter projektets formål i forbindelses med opbygning af viden via en systematisk tilegnelse og erfaringsbearbejdning. I forbindelse med vores videnstilegenelses proces for besvarelse af vores problemformulering vil vi forholde os til to centrale spørgsmål: 1) Hvordan har vi organiseret vores videnstilegnelse (metode) og 2) Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhæng end i den, som er tilegnet. 4.1 Metodevalg Som undersøgelsesmetode har jeg valgt casestudiet. Begrundelsen for valg af undersøgelsesmetode er, at jeg vil undersøge om der kan opstilles nogle generelle regler og teorier for god og succesfuld ledelse indenfor oplevelsesindustrien. At gennemføre dette som et casestudie mener jeg vil give den bedste metode til at undersøge, hvorvidt den gældende, generelle viden indenfor ledelses teori er 15

16 anvendelig på dette område. Jeg vil tage udgangspunkt i Robert Yins Case Study Research, Design and Metods, Yin definerer casestudiet som en empirisk undersøgelse da: It investigates a contemporary phenomenon within its real- life context, especially when the boundaries between phenomenon and context are not clearly evident. It Copes with the technically distinctive situation in which there will be many more variables of interest the data points, and as one result It Relies on multiple sources of evidence, with data needing to converge in an triangulating fashion, and as another result It Benefits form prior development of theoretical propositions to guide data collection and analysis. (Yin, 2003: 14) I forbindelse med design af casestudie har jeg diskuteret mulighederne for at finde nogle best case, hvor det er muligt at opnå informationer som tillader logiske slutninger af typen hvis det ikke gælder for denne case, så gælder det for ingen (eller få) cases. (Flyvbjerg 1991, s150). Jeg er nået frem til at det bedste design for dette casestudie er at gennemføre dette som et komparativt multicasestudie. Yin mener, at det er muligt at generalisere ud fra et casestudie. Det drejer sig først og fremmest om at beskrive sit casestudie så godt som muligt og derved slutte sig frem til generel viden. Her drejer det sig om at finde frem til de forhold ved de fundne resultater, der er specifikke for netop den studerede case, og hvad der er generelt. Multiple casestudier er karakteriseret ved at omfatte mere end en single case, udført forskellige steder under forskellige betingelser. 16

17 Selv om casestudiemetoden virker som den bedste metode til belysning af denne opgaves problemstilling, mener jeg, at det er vigtigt at betragte metoden kritisk. Et casestudie er både en proces og et forskningsresultat. Som (ud)forskere bevæger vi os i vores felt, og er på den måde selv en del af det med mulighed for at påvirke det. Dynamikken i casestudiet er at man starter med en teori (en (for)forståelse), afprøver den på virkeligheden (feltet), for derefter at ændre teorien og med den nye teori vende tilbage til feltet. Således udvides forståelsen af feltet hele tiden. Processen er konstant i gang, fordi man hele tiden inddrager nyt materiale til belysning af feltet. Denne opfattelse af case metodens dynamik er inspireret af Andersen et al. (1992). 4.2 Interview De to case studier er baseret på interviews af to ledere indenfor hver deres område i musikbranchen. Interviewene er lavet som delvist strukturerede interviews, da jeg på forhånd har tilegnet mig viden om ledernes baggrund, nuværende arbejdssituation, arbejdsopgaver og virksomhedernes økonomiske historie. Der er udarbejdet spørgsmål, med emner jeg gerne ville have belyst ud fra den værende teori. Spørgsmålene blev udleveret til lederne for at de kunne danne sig et billede af hvad interviewet skulle handle om. Det gjorde at interviewene kom til at foregå som en samtale i venskabelig tone. Jeg har kun spurgt ind i tilfælde af uklarheder eller områder, der kunne belyses yderligere. Ydermere har jeg kort interviewet tre af ledernes ansatte. Disse interviews har for det meste foregået over telefonen og har været af kortere varighed, da det har været for at be- eller afkræfte fremkommet i interviewene af lederne. 17

18 Figur 4.1: Design af empirisk undersøgelse. Før interviewene har jeg søgt information om den enkelte leders og deres virksomheders baggrund og historik. Heriblandt deres virksomheders økonomiske udvikling. Dette er gjort for bedre at kunne spørge ind til ledernes bevæggrunde og karrieremæssige træk. Deres personlige historie og virksomhedernes historie er opsøgt via internettet på søgemaskinen Google og via søgninger på Info- media, der er et kartotek af alle danske avisartikler siden Virksomhedernes vækstrater og økonomiske historie er undersøgt på Navne & Numre (Erhverv). Google Info- media Navne & Numre (Erhverv) (Antal hits) (Antal artikler) (Antal virksomheder) Michael Ritto Jimmi Riise Tabel 4.1: Resultat af web søgninger 18

19 4.3 Videnskabsprocessen og analysestrategi Jeg har valgt at anskue videnskabsprocessen ud fra nedenstående model (figur 2), som angivet i Ib Andersens Den Skinbarlige Virkelighed, Figur 4.2: (fra Den Skinbarlige virkelighed, 2008) Her beskrives videnskabsprocessen som bestående af fire grundelementer: problemformulering, teori, empiri og konklusion og en række koblinger mellem disse. Koblingerne mellem de fire grundlæggende elementer består i diverse former for analyse, tolkning og syntese. Som analysestrategi har valgt at bruge både den deduktive og den induktive metode. Induktion, er en slutningsform fra observationer til en generel regel (opdagelsesvej). Induktion befinder sig på samme niveau som empirien. Man ser korrelationer, strukturer, kategoriserer data, konstruerer typologier m.v. Deduktion, er en slutningsform fra regel/teori til observation, (bevisførelsens eller tænkningens vej). Casestudie metoden er grundlæggende en induktiv fremgangsmåde. Induktion, er en slutningsform fra observationer til en generel regel. Men da jeg i analysen inddrager allerede eksisterende teorier inden for traditionel ledelse og ledelse indenfor oplevelsesøkonomien til afprøvning på vores cases, vil min analysestrategi også være deduktiv. Deduktion, er når vi med udgangspunkt i generelle principper drager slutninger om enkelte hændelser. 19

20 Casestudiet bliver ofte kritiseret for ikke at være videnskabelige. Et problem kan være, at man ikke kan være sikker på at være kommet omkring feltet, og derfor risikerer at drage forkerte konklusioner. Men ofte er problemerne forbundet med casestudier de samme, der er forbundet med andre former for undersøgelser, netop fordi casestudiet kan være sammensat af forskellige metoder for dataindsamling. Jeg har forsøgt at tage højde for problemer og usikkerhed ved at være systematisk omkring valg af cases, hvilket vil blive gennemgået nedenfor. Jeg har udvalgt 2 cases, der har opnået vækst i krisetider eller via ændringer i organisationen har erobret store markedsandele. 4.4 Projektets opbygning/design Jeg har valgt at strukturere besvarelsen af vores projekt med udgangspunkt i følgende 4 undersøgelsesområder: Oplevelsesøkonomien. I dette afsnit vil jeg se på teori med relation til oplevelsesøkonomi, der kan være med til at afklare om nutidens forbruger har behov for individualisering, produkter og service, der er personligt tilpasset efter deres helt specielle behov. Vi vil se på behov i et psykologisk perspektiv samt forbrug og køb i et samfunds perspektiv. Jeg vil indkredse fænomenet oplevelsesøkonomi, se på hvad en oplevelse er og derudover se på de muligheder en oplevelsesleverandør har for at påvirke kundetilfredshed, hvordan det påvirker ledelsens valg af medarbejdere. Til sidst vil jeg se på hvorledes Informations- og Kommunikationsteknologier har påvirket udviklingen og udbuddet af oplevelser. 20

21 4.4.2 Entreprenørskab. I dette afsnit vil jeg lave en hurtig gennemgang af forskellige definitioner på entreprenørskab, muligheders tilblivelse, evaluering og organisering. Derudover ser jeg på entreprenørens brug og afhængighed af netværk. Løbende bliver det teoretiske grundlag brugt til at analysere entreprenøren i musikbranchen Ledelsesteorier I dette afsnit definerer jeg fænomenet ledelse. Jeg gennemgår forskellige traditionelle ledelsesteorier og deres udvikling gennem tiden, herunder medarbejderens betydning for teorierne. Herefter sammenligner jeg med teorier om ledelse og medarbejdere i oplevelsesøkonomien. Til sidst gennemgås nyere teorier om lederes muligheder for påvirkning af strategi, innovation og udvikling To succesfulde ledere I dette afsnit præsenteres to succesfulde ledere fra musikbranchen - Michael Ritto og Jimmi Riise og 3 udvalgte medarbejdere. Deres udtalelser fra interviews diskuteres med teorien som baggrund, for til sidst at sammenlignes og undersøges for eventuelle ligheder. Gennemgangen af ovenstående fire undersøgelsesområder og heraf udledte delkonklusioner vil føre os frem til vores konklusion. 21

22 Figur 4.3: Projektets design. 4.5 Teorivalg I mit valg af teori har jeg fundet frem til forskellige teoretikere, som på forskellig vis giver deres bud på oplevelsesøkonomi, entreprenørskabsteori, traditionel ledelsesteori og teori om ledelse i oplevelsesøkonomien. For at forstå behov i et psykologisk perspektiv, har jeg set på psykologerne Abraham Maslow og Clayton P. Alderfer ś teorier om motivation. For en beskrivelse af udviklingen for forbrug og købssituationer i vores nutidige samfund har vi set på følgende litteratur: Instituttet for Fremtidsforsknings to bøger 22

23 Dream Society og Creative man samt Jantzen, Rasmussen og Vetners beskrivelse af paradigmeskiftet fra det førmoderne, stabile og disciplinerede samfund til oplevelsessamfund og Jantzen beskrivelse af individualisme og hedonisme i Nyd det! Nyd det! Den moderne hedonisme og dens mental historiske forudsætninger. Jeg er opmærksom på at Instituttet for Fremtidsforskning ikke er en decideret forskningsinstitution. Institut for Fremtidsforskning er en privat non- profit virksomhed, der bidrager med vidensbaseret inspiration, og analyserer de tendenser og trends, der former fremtiden nationalt og internationalt. Jeg er opmærksom på, at deres publikationer ikke kan antages som decideret videnskabelig teori, men har valg at inddrage dem, da de understøttes af den traditionelle teori og at deres antagelser er direkte rettet mod forbrug i et erhvervsmæssigt perspektiv. Til forståelse af hvad en oplevelse kan bestå af, har jeg fundet grundlag for dette hos Pine og Gilmore i deres bog The Experience Economy, Jon Sundbo og Ole Bærenholdts artikel Den mangfoldige oplevelsesøkonomi og hos Lena Mossberg i hendes bog Att skapa uplevelser. For at forstå hvad entreprenørskab er, har jeg brugt bogen Nielsen, Klyver, Evald og Bager s bog Entreprenørskab i teori og praksis, suppleret med enkelte af teorier af Joseph Schumpeter og Per Darmer. Til at give mig et bredt billede af ledelsesteori har jeg brugt Gary Yukl s bog Leadership in Organizations (6th edition) og Peter G. Northouse s bog Leadership Theory and Practice (4th edition). Til at se på ledelse i oplevelsesøkonomien, har jeg som udgangspunkt brugt bogen Følelsesfabrikken Oplevelsesøkonomi på dansk af Lund, Porse, Goldschmidt. Dahl og Martinsen. Derudover har jeg brugt diverse videnskabelige artikler, avisartikler og udtalelser. 4.6 Dataindsamling og afgrænsning af det empiriske felt For at belyse ledelse i musikbranchen, har jeg valgt at indhente data for dette ved gennemførelse af interview med succesfulde ledere, for bl.a. af den vej at skabe 23

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen.

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen. Velkommen til en lille rundtur med Et oplæg om drømme og nye holdninger. Mit hjem er stedet for mine børn, min mand, venner og familie - her bor vi og lever. Min hjerne har fået strithår af alt det drømmeri.

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 1 2011 Tema: Ledelse kompetencer - resultater Hvor er lederens fokus? Enhver leder er sat til at levere resultater. Dette fokus må bibeholdes og udbygges for alle, som har fået tildelt ansvar som leder.

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

FREMTIDENS ORGANISATION

FREMTIDENS ORGANISATION FREMTIDENS ORGANISATION Klaus Æ.. Mogensen klm@iff iff.dk Robotterne kommer! Kilde: United Nations Economic Commission for Europe Arbejdet ændrer karakter! Mindre drift, mere udvikling og kaos Udvikling

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Service-, viden- og oplevelsessamfundet

Service-, viden- og oplevelsessamfundet KAPITEL 1 Service-, viden- og oplevelsessamfundet Den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen sagde: At rejse er at leve. Hvad var egentlig meningen med dette? Han mente, at hvis man rejser ud

Læs mere

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED Et grundlæggende princip for dig er, at alle fortjener en chance. Du trives bedst i rummelige miljøer og grupper, hvor etik

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

Motivation Flow & Styrker. Projektleder på 6 uger! - Dag 10

Motivation Flow & Styrker. Projektleder på 6 uger! - Dag 10 Motivation Flow & Styrker 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 10 Motivation? 2 Motivation? 3 Motivation Den energi en person udtrykker i forbindelse med arbejdet." (Kilde: Pinder) " motivation betyder: indre

Læs mere

Fra Maslow til Barrett

Fra Maslow til Barrett Fra Maslow til Barrett Af Richard Barrett Oversat til dansk af Benjamin Lindquist og Thobias Laustsen Overblik over Richard Barrett s 7 trins Bevidsthedsmodel Grunden til at Barrett skabte bevidsthedsmodellen,

Læs mere

Fremtidens mennesker og deres adfærd Morten Grønborg Vejle Bibliotek 20/1 2015

Fremtidens mennesker og deres adfærd Morten Grønborg Vejle Bibliotek 20/1 2015 Fremtidens mennesker og deres adfærd Morten Grønborg Vejle Bibliotek 20/1 2015 Syv centrale udviklingstræk med relevans for bibliotekerne i Danmark i fremtiden Morten Grønborg Chefredaktør, SCENARIO Magazine,

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1. 82 % af de danske virksomheder bruger penge på deres ansatte og forretningsforbindelser til julegaver

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Innovation og iscenesættelse af bornholmske fødevarer Nye produktions- og konsumptionsmodeller

Innovation og iscenesættelse af bornholmske fødevarer Nye produktions- og konsumptionsmodeller Dansk Byplanlaboratorium ÅBEN LAND KONFERENCE Når man skal leve af landskabet 26. - 27. maj i Rønne Innovation og iscenesættelse af bornholmske fødevarer Nye produktions- og konsumptionsmodeller Jesper

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

It s all about people!

It s all about people! It s all about people! Svaret er : Tillid CBS 14. september 2010 Alfred Josefsen adm. direktør, Irma AS adjungeret professor, CBS 15-09-2010 1 Vi har behov for nye ledelsesformer! Produktionen er allerede

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Sådan skabes resultater gennem engagement

Sådan skabes resultater gennem engagement Sådan skabes resultater gennem engagement Engagement er nøglen til frugtbart samarbejde i fremtidens virksomhedskonstellationer. Jens Schultzer Østre Pennehavevej 1D DK-2960 Rungsted Kyst +45 23 99 70

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013

3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 3 skridt nærmere karrieren 30. april 2013 Agenda Forberedelse Hvilken type af job drømmer du om træd 3 skridt tilbage Dine kompetencer - EFU-modellen Vær forberedt og på forkant Kontekst og spørgsmål

Læs mere

HVORDAN SKABER VI FREMTIDEN FOR DE KREATIVE HÅNDVÆRKSFAG?

HVORDAN SKABER VI FREMTIDEN FOR DE KREATIVE HÅNDVÆRKSFAG? HVORDAN SKABER VI FREMTIDEN FOR DE KREATIVE HÅNDVÆRKSFAG? Instituttet for Fremtidsforskning En privat og uafhængig tænketank Grundlagt i 1970 af Thorkil Kristensen 150 medlemmer Udgiver magasinet Fremtidsorientering

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION

MIDT I EN VIDENSEKSPLOSION IMAGINE SCHOOL En global virkelighed i hastig forandring Mange veje til succes og størstedelen af deres jobs ikke skabt endnu Connectors, not content; deleøkonomi; personalisering Globale kriser Internettet

Læs mere

Innovation i oplevelsessektoren i Danmark

Innovation i oplevelsessektoren i Danmark Innovation i oplevelsessektoren i Danmark Undersøgelser har vist, at kreative erhverv er mere innovative end mange andre erhverv. Desuden har de vist, at virksomheder, der bruger input fra de kreative

Læs mere

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives

Positiv psykologi. Positiv psykologi. Spontant aktive. Det videnskabelige studie af, hvad der gør personer og samfund i stand til at trives Positiv psykologi 1954 A. Maslow Motivation & Personality 1998 Positiv psykologi M. Seligman, formand APA M. Csikszentmihalyi Brugbar viden om, hvad der gør livet værd at leve Positiv psykologi Det videnskabelige

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system

Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Rheinzink Danmark A/S: Tættere på et take-back-system Ved at deltage i Rethink Business er Rheinzink Danmark A/S blevet overbevist om, at der er god forretning i at tage brugt zink tilbage. Næste skridt

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde

Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere