Et studie i Oplevelsesledelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et studie i Oplevelsesledelse."

Transkript

1 Et studie i Oplevelsesledelse....kommer fremtidens ledere fra musikbranchen? Masterafhandling af Rasmus Hedeboe 2010 Master i Oplevelsesledelse (MOL 08), Roskilde Universitet Vejleder: Lars Bo Hansen 1

2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse 2 2. Abstract 4 3. Indledning Emne Resume af konklusion Problemfelt Musikbranchen Mindre enheder, større fleksibilitet Problemformulering Undersøgelsesdesign og metode Metodevalg Interview Videnskabsprocessen og analysestrategi Projektets opbygning/design Oplevelsesøkonomien Entreprenørskab Ledelsesteorier To succesfulde ledere Teorivalg Dataindsamling og afgrænsning af det empiriske felt Gyldighed og samlet vurdering af undersøgelsen Oplevelsesøkonomi Behov i et psykologisk perspektiv Forbrug og køb i et samfundsperspektiv Hvad er oplevelsesøkonomi? Hvad er en oplevelse? Medarbejderne Informations- og kommunikationsteknologier (IKT) Delkonklusion Entreprenørskab Hvad er entreprenørskab? Hvem er entreprenøren? Muligheder, proces og organisering Netværk Delkonklusion 46 2

3 7. Ledelsesteorier Ledelse generelt Trait versus process leadership Assigned versus emergent leadership Ledelse og magt Ledelsesteori gennem tiderne Trait theory Skills approach (færdigheder) Contingency and situational theories Style approach Contingency theory Situational approach Path- goal theory Leader- Member Exchange theory Den karismatiske leder og transformationsledelse Udviklingen af traditionel ledelsesteori Spændingsfelter i oplevelsesøkonomien Ledelse af mennesker i oplevelsesøkonomien Primadonnaen Familiemennesket Oplevelsesledelse kontra karismatisk og transformationsledelse 7.3 Strategi og Udvikling Mintzberg og oplevelsesøkonomien Delkonklusion To succesfulde ledere Interview med Michael Ritto Baggrund Entreprenøren Lederen Profil Interview med Jimmi Riise Baggrund Entreprenøren Lederen Profil Sammenligning af de to lederes profiler Konklusion Perspektivering Litteraturfortegnelse Interviews 12.1 Michael Ritto 12.2 Jimmi Riise 3

4 2. Abstract The tendencies in the experience economy or the creative economy are, that companies are getting smaller and the corporate businesses are divided into smaller independent units. To find a best- case model for experience leadership I have used the Danish music business as an example. Since the Danish music business contains of a variety of small businesses (80% with under 1 employee) it is an obvious place to search for leaders with competencies needed for the leaders in the experience economy. By interviewing two success full leaders from the music business (Michael Ritto and Jimmi Riise) we were able to identify 7 different traits and competencies. The success full leader in the experience economy needs to be 1) a positive charismatic leader, 2) a passionate entrepreneur, 3) a strategic intuitive thinker, 4) widely oriented in the field of his/her trade, 5) structured in his/her business approach, 6) confident and trustworthy, and 7) loyal. 4

5 3. Indledning 3.1 Emne Ved at undersøge 2 succesfulde ledere fra hver sit sted i musikbranchen, forsøger jeg at finde ud af, om der er fællestræk ved deres person og ledelsesadfærd, for at finde frem til en eventuelt model. Dette søges fundet ved at besvare følgende spørgsmål: Hvorledes kan der opstilles en best- case model for ledere i musikbranchen? Derudover forsøger jeg at besvare: - Kan denne model overføres til andre brancher i de kreative erhverv? - Kan denne model bruges til at generalisere indenfor ledelse generelt? Dette søges gjort ved: - Interview med leder Jimmi Riise fra Riise A/S (nu RecArt) - Interview med administrerende direktør Michael Ritto (MBO group) - Interviews med 3 af deres ansatte. - Net research og dataindsamling. 3.2 Resume af konklusion Tendenserne i oplevelsesøkonomien er, at virksomheder bliver mindre eller bliver opdelt i mindre selvstændige enheder. For at finde en best- case model for oplevelsesledelse har jeg brugt den danske musikbranche som eksempel. Den danske musikbranche består af en sværm af små virksomheder, hvor 80% af de registrerede virksomheder har under 1 ansat. Hertil kommer et stort antal freelancere og frie agenter. Ved at interviewe to succesfulde ledere fra den danske musikbranche (Jimmi Riise og Michael Ritto) er det lykkedes at identificere 7 gennemgående karaktertræk og kompetencer. 5

6 Den succesfulde leder i oplevelsesøkonomien skal være 1) en positivt karismatisk leder, 2) en passioneret entreprenør, 3) intuitivt og strategisk tænkende 4) dybt branchekendskab, 5) struktureret i sin forretningstilgang, 6) tillidsvækkende og tillidsfuld, og 7) Loyal. Figur 1: En model for succesfuld ledelse i musikbranchen 3.3 Problemfelt: Oplevelsesøkonomi er kommet på alles dagsorden. Oplevelsesøkonomi er på den ene side salg af rene oplevelser som f.eks. en karruseltur i Tivoli, Rolling Stones i Horsens, speedway i Vojens og DJ fester på Statens Museum for Kunst. Her er oplevelsen det primære produkt. Men oplevelsesøkonomi omfatter, potentielt, hele erhvervslivet. Her kan oplevelser anvendes systematisk som en værdiskaber. Virksomheder, som formår at give forbrugerne en oplevelse, kan differentiere sig fra konkurrenterne og dermed styrke muligheden for at kunne tage en højere pris for deres produkter og serviceydelser. 6

7 En del litteratur inden for oplevelsesøkonomien påpeger også, at den almindelige forbruger i dagens samfund i stigende grad har et ønske om at markere sig som individ og at dette bl.a. kan ske i produktvalg. I artiklen Oplevelsesøkonomiens historiske og psykologiske forudsætninger af Christian Jantzen og Tove Arendt Rasmussen (Oplevelsesøkonomi Vinkler på forbrug, 2007) fremhæves det, at oplevelsesøkonomi elementært handler om at udvikle produkter, der har en selvstændig og klart defineret oplevelsesværdi, som forbrugeren er villig til at betale for med henblik på at få adgang til skræddersyede, adspredende, involverende eller på anden vis meningsfulde sanseindtryk. I dag er mange køb af varer altså blevet en del af forbrugerens identitet og selvfortælling. Denne ændring af samfundet og forbrugermentalitet må nødvendigvis også påvirke lederens rolle. Både indenfor de strategiske overvejelser, produktudvikling men også overfor medarbejderne, der også udvikler sig i takt med samfundet. Men hvad kræver det at være en god leder i oplevelsesøkonomien? Professor på CBS Preben Melander beskriver i 21. Årgang af fagbladet Økonomistyring og Informatik, at de gængse kompetencer såsom at inspirere, kommunikere og motivere etc. stadig er vigtige i oplevelsesøkonomien, men dimensionerne og potentialerne vil grundlæggende ændre ledelsesfunktionens udfoldelses rum og dermed øge kravene til kompetencerne (Melander 2005: 115) Men hvilke kompetencer understøtter denne ledelsesmæssige udfordring? Det er ikke længere nok at være lederen, der inspirerer og viser vejen for medarbejderne. Det er samtidig også nødvendigt at finde et ståsted i et evigt foranderligt landskab, hvor man balancerer mellem et utal af modstridende hensyn, og hvor succeskriterier kan stilles til diskussion. 7

8 Man skal på den ene side kunne udnytte sine ydre og indre potentialer ved at skabe vedvarende kreativitet, innovation og opbud. Men på den anden side skal man for at kunne fastholde sine kunderelationer og kompetencer samtidigt kunne sikre forankring, stabilitet og sammenhængskraft i værdinetværket. (Preben Melander, Økonomistyring og Informatik 21. Årgang 2005/2006 nr. 2, s116) Pine og Gilmore (1999) bruger teateret som metafor for oplevelsesøkonomien. De kreative erhverv såsom teater, musik, design, film etc. har alle oplevelser som deres primære produkt. Men hvordan er lederne indenfor disse områder? Den mest normale procedure for ledere indenfor de kreative erhverv, er at arbejde sig op gennem en organisation, eller starte egen virksomhed ud fra et pludseligt opstået behov. Enten som entreprenøren og iværksætteren i enkeltmandsvirksomheden, der får for travlt og bliver nødt til at ansætte for at kunne holde gang i biksen, eller fortællingen om den bedste medarbejder, der bliver ansat som chef for sine tidligere kollegaer. Branchekendskab er vigtigt for at forstå sammenhænge, situationer og medarbejderes og kollegaers bevæggrunde. Hvis man f.eks. ser på fag- og brancheorganisationerne i de kreative fag, er alle lederne gamle aktive inden for den tilhørende branche. Magasinet Lederne beskrev det således i sin leder fra august 2005: Oplevelsesøkonomien er præget af mange små producenter, som af naturlige grunde ikke har den store ledelsesstrategiske pondus. Hele området sukker efter en gennemgribende professionalisering, så vi kan begå os nationalt og internationalt i den hastigt voksende oplevelsesøkonomi. Magasinet Lederne er ikke de første, der tænker den tanke. Igennem de senere år har professionelle ledere fra andre brancher fundet vej til de kreative erhverv og andre oplevelsesbaserede virksomheder. Langt de fleste af disse skift har været for at få styr på økonomien, efter kreative hjerner i deres kompromisløse jagt på det bedste kunstneriske produkt, har ladet 8

9 udgifter galoppere, hvilket har resulteret i million underskud og røde tal på bundlinjen, hos mange kunstneriske institutioner og virksomheder. Det bedste eksempel på et af disse skift er vel Michael Christiansen, der blev ansat som direktør for Det kongelige teater i København, efter at have været departementschef i forsvarsministeriet. Michael Christiansens karriere som leder i teaterbranchen fik en meget turbulent start. Han blev ansat til at få styr på økonomien (hvilket han også gjorde), men gjorde sig samtidig usandsynligt upopulær blandt de kreative medarbejdere og kunstnerne på det kongelige teater. Jeg undervurderede opgaven, det kan jeg roligt sige. Hvis jeg havde vidst hvordan de første otte år på Det Kongelige Teater var gået, så havde jeg aldrig gjort det. (Michael Christiansen, DR P1, Sep 09) Efter de første otte forvirrende og svære år med de mange kunstnere, der mere eller mindre havde slukket for højre hjernehalvdel, gik det op for direktøren, at han blev nødt til at kunne switche mellem de to hjernehalvdele - ellers gik det simpelthen ikke. Det lykkedes for ham, og det gav bonus. Han blev i stand til at kommunikere og blive respekteret af teaterets kreative medarbejdere samtidig med at han bevarede det økonomiske overblik og ræsonnement. Det er med andre ord svært, for den udefrakommende leder at omstille sig til de kreative medarbejdere, der kun tænker med venstre hjernehalvdel. Der er en meget lang indlæringsproces for en udefrakommende leder uden brancheerfaring, før han lærer at begå sig i krydsfeltet mellem de kreative, kunstnerne og de administrative medarbejdere og de politiske og økonomiske forpligtelser Musikbranchen: Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens udgivelse Vækst via oplevelser fra 2008 er musikbranchen en del af de kreative erhverv i den inderste ring af de oplevelsesbaserede virksomheder. Musikbranchen omfatter pladeselskaber, booking bureauer, musikforlag, skabende og udøvende musikere. 9

10 Figur 3.2 To hovedgrupper af erhverv i oplevelsesøkonomien (kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen) Virksomhederne i de kreative erhverv er generelt mindre end virksomheder i det øvrige erhvervsliv. Hele 61% af de kreative erhverv har, ifølge Danmarks statistik, 0 eller 1 ansat, hvor det samme tal for øvrige erhverv i alt er 53%. Figur 3.3: Virksomhedernes størrelse efter beskæftigede (Kilde: Danmarks statistik) Hvis vi kigger på tallene for musikbranchen specifikt, bliver forskellen endnu mere udtalt. Musikbranchen adskiller sig fra resten af de kreative erhverv, i den forstand at den har et virvar af enkeltmandsvirksomheder og andre små virksomheder. Hele 97% har under 10 ansatte. Her er det 90% for de samlede kreative erhverv og 87% for det øvrige erhverv i alt. 10

11 Number of employed Firm size (+) Total (NACE) Creation Performing artists producers of artistic and literary work Industry Publishers of sound recordings Other publishers Industry for the reproduction of sound recording Industry for prepared unrecorded media Wholesale (CDs, tapes, records, videotapes) Distribution: Stores for records & videotapes Stores for music, instruments & music scores Theatre & concert hall companies etc Machinery & equipment: Industry for music instruments Total Tabel 3.1: Virksomheders størrelse efter beskæftigede i musikbranchen (Kilde: Danmarks Statistik) Men hvis man kigger på hvor mange af musikbranchens virksomheder der har 0 ansatte bliver forskellen fundamental. Hele 80% af musikbranchens virksomheder har 0 ansatte, mod 14% i de kreative erhverv tilsammen. Derudover skal medregnes alle de frie agenter, der ikke figurerer i nogen statistikker eller opgørelser. The production of music often is related to matters of micro- businesses, self- employment, part- time employment, freelancing, semi- professionals etc. (Lorenzen og Frederiksen 2005) Musikbranchen er således en uigennemsigtig verden af små virksomheder, freelancere, iværksættere og entreprenører, der udfører arbejde og forskellige tjenester for hinanden. Lederen i musikbranchen er ikke altid en formaliseret leder med personaleansvar, men ofte lederen af den virksomhed der hyrer de andre virksomheder eller freelancere, til et bestemt job eller projekt. Dette, meget dynamiske univers, er ekstremt omstillingsparat og kan hurtigt ændre sig i forhold til de skiftende karakterer af den opgave der skal løses. 11

12 En af ulemperne ved denne konstruktion kan dog være manglende strategisk overblik hos de enkelte virksomheder, der ofte kun relaterer til en virkelighed og et job af gangen. Derfor har mange svært ved at have langsigtede strategiske mål. Langt størsteparten af lederne i musikbranchen kommer fra miljøet selv. Ansatte har på baggrund af deres indstilling og personlige engagement steget i graderne og opnået en naturlig autoritet via resultater og væremåde. Ledere i musikbranchen er meget afhængige af andre freelanceres og virksomheders produkter, såsom lyd- og lys folk, musikere og solister. Hvad enten du er bandleder, der hyrer musikere ind, eller pladeselskabsdirektøren Ord som tillid og gensidig respekt bliver nævnt i Pladebranchen 08 om forholdet mellem solister/bands og pladeselskaber. Der er et socialt aspekt af jobbet. Man skal kunne formidle sin vision til kunstnerne og gå i symbiose med dem om at udvikle den musik, de har. Dét kræver, at de stoler på een (Jakob Sørensen, Copenhagen Records, Pladebranchen 08: 14). Der er altså ikke en almindelig køb og sælg mentalitet, men derimod et joint venture frem mod udviklingen af et produkt, der kommer begge parter til gode. Langt de fleste aftaler i musikbranchen, der involverer musikere, artister og andre kunstnere, er mundtlige og derfor bygger på en gensidig tillid og fælles forståelse for hvilken slags arbejde, der skal udføres til hvilken pris. Kontrakter og andet papirarbejde ses af mange, som et nødvendigt onde for at kunne kommunikere med administrative instanser og undgås for så vidt muligt. Ansættelsesforhold er for det meste baseret på meget kortsigtet projektarbejde. Artister skriver kontrakter for enkelte albums, managere og bookingbureauer er 12

13 provisionslønnede, musikere bliver ansat med mundtlige aftaler for et job eller en turné ad gangen og bliver lønnet pr. job uanset om der er 1 eller 30. Musikbranchen er således også en af de brancher, der gør mest brug af netværk. Man ser sjældent stillingsopslag, hvor der bliver søgt om musikere til kendte solister. Alt bliver klaret mellem vennerne indenfor netværket, hvor tilliden og erfaringen med samarbejdet ligger. Disse omstændigheder kræver ekstra meget af lederen, der skal kunne tiltrække og fastholde de gode medarbejdere. Ikke kun med højere løn, men også med arbejdsbetingelser og frihed der giver den enkelte artist, kunstner eller musiker lov til at præge sit produkt og føle sig respekteret og hørt i processen. Branchekendskab er en nødvendighed for lederens virke, da langt de fleste aftaler bygger på gentlemen agreements og ikke nedskrevne regler og love for god forretningsførelse. At være leder i sådan en branche må nødvendigvis stille store krav til ens sociale kompetencer og evnen til hele tiden at udvide sit netværk og pleje det eksisterende Mindre enheder, større fleksibilitet Gennem de sidste mange årtier har tendensen været at virksomheder bliver mindre og store virksomheder grupperer sig i mindre selvstyrende enheder. Produktioner bliver mere projektorienterede og teambaserede, med både faste medarbejdere og løst tilknyttede freelancere, der skal præstere det unikke og sublime i løbet af kort tid for at tilfredsstille kræsne kunder. Lederen skal her kunne få mange forskellige mennesker til at arbejde sammen mod et fælles mål (Melander 2005). Nuværende forskning og ledelseslitteratur indenfor oplevelsesøkonomien omhandler mest traditionelle erhverv eller andre kreative erhverv. Derfor må musikbranchen være et oplagt branche at undersøge og forsøge at opstille en model for fremtidens ledelse i oplevelsesøkonomien. 13

14 3.4 Problemformulering Hvorledes kan der opstilles en best- case model for ledere i musikbranchen? Derudover forsøger jeg at besvare: - Kan denne model overføres til andre brancher i de kreative erhverv? - Kan denne model bruges til at generalisere indenfor ledelse generelt? 14

15 4. Undersøgelsesdesign og metode I dette afsnit vil jeg beskrive hvordan problemformuleringen er omsat til et projektdesign. Jeg vil forklare, hvad teorien og empiriens funktion er i projektet. Samt redegøre for hvilke afgrænsninger og overvejelser der er gjort. Samfundsvidenskabelig metode er ifølge Ib Andersen (Den Skinbarlige Virkelighed, 2008, s15) en samlet betegnelse for den eller de fremgangsmåder, vi vælger at arbejde efter, når vi søger viden om samfundet, dets institutioner, organisationer, virksomheder, grupper og individer. Mere generelt er metode læren om de fremgangsmåder, vi kan benytte, når vi skal indsamle, bearbejde og sammenfatte oplysninger, så resultatet bliver viden. En retningslinje for hvorledes projektet kan struktureres og udføres. Poul Bitsch Olsen og Kaare Pedersen beskriver denne valgproces som afparadoksering (Problemorienteret projektarbejde, 2006). Ved afparadoksering forstås den proces hvori man udelukker valgmuligheder for derved at afgrænse projektet. Det er derfor essentielt at gøre sig tanker om metodevalg og hvorvidt det understøtter projektets formål i forbindelses med opbygning af viden via en systematisk tilegnelse og erfaringsbearbejdning. I forbindelse med vores videnstilegenelses proces for besvarelse af vores problemformulering vil vi forholde os til to centrale spørgsmål: 1) Hvordan har vi organiseret vores videnstilegnelse (metode) og 2) Hvordan kan vi bruge denne viden i andre sammenhæng end i den, som er tilegnet. 4.1 Metodevalg Som undersøgelsesmetode har jeg valgt casestudiet. Begrundelsen for valg af undersøgelsesmetode er, at jeg vil undersøge om der kan opstilles nogle generelle regler og teorier for god og succesfuld ledelse indenfor oplevelsesindustrien. At gennemføre dette som et casestudie mener jeg vil give den bedste metode til at undersøge, hvorvidt den gældende, generelle viden indenfor ledelses teori er 15

16 anvendelig på dette område. Jeg vil tage udgangspunkt i Robert Yins Case Study Research, Design and Metods, Yin definerer casestudiet som en empirisk undersøgelse da: It investigates a contemporary phenomenon within its real- life context, especially when the boundaries between phenomenon and context are not clearly evident. It Copes with the technically distinctive situation in which there will be many more variables of interest the data points, and as one result It Relies on multiple sources of evidence, with data needing to converge in an triangulating fashion, and as another result It Benefits form prior development of theoretical propositions to guide data collection and analysis. (Yin, 2003: 14) I forbindelse med design af casestudie har jeg diskuteret mulighederne for at finde nogle best case, hvor det er muligt at opnå informationer som tillader logiske slutninger af typen hvis det ikke gælder for denne case, så gælder det for ingen (eller få) cases. (Flyvbjerg 1991, s150). Jeg er nået frem til at det bedste design for dette casestudie er at gennemføre dette som et komparativt multicasestudie. Yin mener, at det er muligt at generalisere ud fra et casestudie. Det drejer sig først og fremmest om at beskrive sit casestudie så godt som muligt og derved slutte sig frem til generel viden. Her drejer det sig om at finde frem til de forhold ved de fundne resultater, der er specifikke for netop den studerede case, og hvad der er generelt. Multiple casestudier er karakteriseret ved at omfatte mere end en single case, udført forskellige steder under forskellige betingelser. 16

17 Selv om casestudiemetoden virker som den bedste metode til belysning af denne opgaves problemstilling, mener jeg, at det er vigtigt at betragte metoden kritisk. Et casestudie er både en proces og et forskningsresultat. Som (ud)forskere bevæger vi os i vores felt, og er på den måde selv en del af det med mulighed for at påvirke det. Dynamikken i casestudiet er at man starter med en teori (en (for)forståelse), afprøver den på virkeligheden (feltet), for derefter at ændre teorien og med den nye teori vende tilbage til feltet. Således udvides forståelsen af feltet hele tiden. Processen er konstant i gang, fordi man hele tiden inddrager nyt materiale til belysning af feltet. Denne opfattelse af case metodens dynamik er inspireret af Andersen et al. (1992). 4.2 Interview De to case studier er baseret på interviews af to ledere indenfor hver deres område i musikbranchen. Interviewene er lavet som delvist strukturerede interviews, da jeg på forhånd har tilegnet mig viden om ledernes baggrund, nuværende arbejdssituation, arbejdsopgaver og virksomhedernes økonomiske historie. Der er udarbejdet spørgsmål, med emner jeg gerne ville have belyst ud fra den værende teori. Spørgsmålene blev udleveret til lederne for at de kunne danne sig et billede af hvad interviewet skulle handle om. Det gjorde at interviewene kom til at foregå som en samtale i venskabelig tone. Jeg har kun spurgt ind i tilfælde af uklarheder eller områder, der kunne belyses yderligere. Ydermere har jeg kort interviewet tre af ledernes ansatte. Disse interviews har for det meste foregået over telefonen og har været af kortere varighed, da det har været for at be- eller afkræfte fremkommet i interviewene af lederne. 17

18 Figur 4.1: Design af empirisk undersøgelse. Før interviewene har jeg søgt information om den enkelte leders og deres virksomheders baggrund og historik. Heriblandt deres virksomheders økonomiske udvikling. Dette er gjort for bedre at kunne spørge ind til ledernes bevæggrunde og karrieremæssige træk. Deres personlige historie og virksomhedernes historie er opsøgt via internettet på søgemaskinen Google og via søgninger på Info- media, der er et kartotek af alle danske avisartikler siden Virksomhedernes vækstrater og økonomiske historie er undersøgt på Navne & Numre (Erhverv). Google Info- media Navne & Numre (Erhverv) (Antal hits) (Antal artikler) (Antal virksomheder) Michael Ritto Jimmi Riise Tabel 4.1: Resultat af web søgninger 18

19 4.3 Videnskabsprocessen og analysestrategi Jeg har valgt at anskue videnskabsprocessen ud fra nedenstående model (figur 2), som angivet i Ib Andersens Den Skinbarlige Virkelighed, Figur 4.2: (fra Den Skinbarlige virkelighed, 2008) Her beskrives videnskabsprocessen som bestående af fire grundelementer: problemformulering, teori, empiri og konklusion og en række koblinger mellem disse. Koblingerne mellem de fire grundlæggende elementer består i diverse former for analyse, tolkning og syntese. Som analysestrategi har valgt at bruge både den deduktive og den induktive metode. Induktion, er en slutningsform fra observationer til en generel regel (opdagelsesvej). Induktion befinder sig på samme niveau som empirien. Man ser korrelationer, strukturer, kategoriserer data, konstruerer typologier m.v. Deduktion, er en slutningsform fra regel/teori til observation, (bevisførelsens eller tænkningens vej). Casestudie metoden er grundlæggende en induktiv fremgangsmåde. Induktion, er en slutningsform fra observationer til en generel regel. Men da jeg i analysen inddrager allerede eksisterende teorier inden for traditionel ledelse og ledelse indenfor oplevelsesøkonomien til afprøvning på vores cases, vil min analysestrategi også være deduktiv. Deduktion, er når vi med udgangspunkt i generelle principper drager slutninger om enkelte hændelser. 19

20 Casestudiet bliver ofte kritiseret for ikke at være videnskabelige. Et problem kan være, at man ikke kan være sikker på at være kommet omkring feltet, og derfor risikerer at drage forkerte konklusioner. Men ofte er problemerne forbundet med casestudier de samme, der er forbundet med andre former for undersøgelser, netop fordi casestudiet kan være sammensat af forskellige metoder for dataindsamling. Jeg har forsøgt at tage højde for problemer og usikkerhed ved at være systematisk omkring valg af cases, hvilket vil blive gennemgået nedenfor. Jeg har udvalgt 2 cases, der har opnået vækst i krisetider eller via ændringer i organisationen har erobret store markedsandele. 4.4 Projektets opbygning/design Jeg har valgt at strukturere besvarelsen af vores projekt med udgangspunkt i følgende 4 undersøgelsesområder: Oplevelsesøkonomien. I dette afsnit vil jeg se på teori med relation til oplevelsesøkonomi, der kan være med til at afklare om nutidens forbruger har behov for individualisering, produkter og service, der er personligt tilpasset efter deres helt specielle behov. Vi vil se på behov i et psykologisk perspektiv samt forbrug og køb i et samfunds perspektiv. Jeg vil indkredse fænomenet oplevelsesøkonomi, se på hvad en oplevelse er og derudover se på de muligheder en oplevelsesleverandør har for at påvirke kundetilfredshed, hvordan det påvirker ledelsens valg af medarbejdere. Til sidst vil jeg se på hvorledes Informations- og Kommunikationsteknologier har påvirket udviklingen og udbuddet af oplevelser. 20

21 4.4.2 Entreprenørskab. I dette afsnit vil jeg lave en hurtig gennemgang af forskellige definitioner på entreprenørskab, muligheders tilblivelse, evaluering og organisering. Derudover ser jeg på entreprenørens brug og afhængighed af netværk. Løbende bliver det teoretiske grundlag brugt til at analysere entreprenøren i musikbranchen Ledelsesteorier I dette afsnit definerer jeg fænomenet ledelse. Jeg gennemgår forskellige traditionelle ledelsesteorier og deres udvikling gennem tiden, herunder medarbejderens betydning for teorierne. Herefter sammenligner jeg med teorier om ledelse og medarbejdere i oplevelsesøkonomien. Til sidst gennemgås nyere teorier om lederes muligheder for påvirkning af strategi, innovation og udvikling To succesfulde ledere I dette afsnit præsenteres to succesfulde ledere fra musikbranchen - Michael Ritto og Jimmi Riise og 3 udvalgte medarbejdere. Deres udtalelser fra interviews diskuteres med teorien som baggrund, for til sidst at sammenlignes og undersøges for eventuelle ligheder. Gennemgangen af ovenstående fire undersøgelsesområder og heraf udledte delkonklusioner vil føre os frem til vores konklusion. 21

22 Figur 4.3: Projektets design. 4.5 Teorivalg I mit valg af teori har jeg fundet frem til forskellige teoretikere, som på forskellig vis giver deres bud på oplevelsesøkonomi, entreprenørskabsteori, traditionel ledelsesteori og teori om ledelse i oplevelsesøkonomien. For at forstå behov i et psykologisk perspektiv, har jeg set på psykologerne Abraham Maslow og Clayton P. Alderfer ś teorier om motivation. For en beskrivelse af udviklingen for forbrug og købssituationer i vores nutidige samfund har vi set på følgende litteratur: Instituttet for Fremtidsforsknings to bøger 22

23 Dream Society og Creative man samt Jantzen, Rasmussen og Vetners beskrivelse af paradigmeskiftet fra det førmoderne, stabile og disciplinerede samfund til oplevelsessamfund og Jantzen beskrivelse af individualisme og hedonisme i Nyd det! Nyd det! Den moderne hedonisme og dens mental historiske forudsætninger. Jeg er opmærksom på at Instituttet for Fremtidsforskning ikke er en decideret forskningsinstitution. Institut for Fremtidsforskning er en privat non- profit virksomhed, der bidrager med vidensbaseret inspiration, og analyserer de tendenser og trends, der former fremtiden nationalt og internationalt. Jeg er opmærksom på, at deres publikationer ikke kan antages som decideret videnskabelig teori, men har valg at inddrage dem, da de understøttes af den traditionelle teori og at deres antagelser er direkte rettet mod forbrug i et erhvervsmæssigt perspektiv. Til forståelse af hvad en oplevelse kan bestå af, har jeg fundet grundlag for dette hos Pine og Gilmore i deres bog The Experience Economy, Jon Sundbo og Ole Bærenholdts artikel Den mangfoldige oplevelsesøkonomi og hos Lena Mossberg i hendes bog Att skapa uplevelser. For at forstå hvad entreprenørskab er, har jeg brugt bogen Nielsen, Klyver, Evald og Bager s bog Entreprenørskab i teori og praksis, suppleret med enkelte af teorier af Joseph Schumpeter og Per Darmer. Til at give mig et bredt billede af ledelsesteori har jeg brugt Gary Yukl s bog Leadership in Organizations (6th edition) og Peter G. Northouse s bog Leadership Theory and Practice (4th edition). Til at se på ledelse i oplevelsesøkonomien, har jeg som udgangspunkt brugt bogen Følelsesfabrikken Oplevelsesøkonomi på dansk af Lund, Porse, Goldschmidt. Dahl og Martinsen. Derudover har jeg brugt diverse videnskabelige artikler, avisartikler og udtalelser. 4.6 Dataindsamling og afgrænsning af det empiriske felt For at belyse ledelse i musikbranchen, har jeg valgt at indhente data for dette ved gennemførelse af interview med succesfulde ledere, for bl.a. af den vej at skabe 23

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Diploma in Music Business and Leadership

Diploma in Music Business and Leadership Obligatorisk modul Musikbranchen I samarbejde med en række af branchens aktører, udarbejdes et koncentreret forløb, der vil omfatte moduler med fokus på: Plade/musikbranchen funktioner/aktører A&R Publishingbranchen

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen.

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen. Velkommen til en lille rundtur med Et oplæg om drømme og nye holdninger. Mit hjem er stedet for mine børn, min mand, venner og familie - her bor vi og lever. Min hjerne har fået strithår af alt det drømmeri.

Læs mere

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen

8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen 8 tips og tricks der sender din webshop i superligaen Indhold Intro Kend dine besøgende Gør valget simpelt og vind kunder Sådan får du en optimeret kategoriside Eksempler på to gode kategorisider Brug

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Med passion som drivkraft. Christian Have Syddjurs Kommune 26. februar 2015

Med passion som drivkraft. Christian Have Syddjurs Kommune 26. februar 2015 Med passion som drivkraft Christian Have Syddjurs Kommune 26. februar 2015 Alting starter i det små Christian Have Grundlægger og indehaver af Have Kommunikation Direktør indtil 2010 Nu kreativ direktør

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen

Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen - Artiklen er en kort indføring i centrale modeller baseret på Oplevelsesøkonomi, (2010), af Jan Halberg Madsen, udgivet på forlaget Systime, ISBN: 8761626147 -

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Morgendagens musikforbrugere - Fra monolog til dialog

Morgendagens musikforbrugere - Fra monolog til dialog Morgendagens musikforbrugere - Fra monolog til dialog John R. Kristensen Adm. direktør, Gramex 9. oktober 2013 Copyright John R. Kristensen Hvilken branche og firma står bag denne reklame? Om Gramex Gramex

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Fremtiden mødesteder: Mere software tak!

Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Fremtiden mødesteder: Mere software tak! Projekt fremtidens mødekoncepter Hidtil har forretningsmodellen for den danske mødebranche kort sagt været: Vi leverer alt det praktiske (læs: rammer og logistik)

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Online tilstedeværelse

Online tilstedeværelse Online tilstedeværelse Modul 1: Online tilstedeværelse -Hvordan bygger jeg en hjemmeside og hvad skal den gøre for mig? Modul 2: Få flere kunder -Hvordan får jeg mine besøgende konverteret til nye kunder

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Ude af kontrol. Klaus Æ. Mogensen. Medlemsrapport 1 2010. Instituttet for Fremtidsforskning

Ude af kontrol. Klaus Æ. Mogensen. Medlemsrapport 1 2010. Instituttet for Fremtidsforskning Ude af kontrol Medlemsrapport 1 2010 Klaus Æ. Mogensen Anarconomy vs. det kommercielle Gratis, copyleft Baseret på frivilligt arbejde Produceres og distribueres decentralt Opdateres løbende Ingen har ansvar

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

HR og ledelse ledelse med vilje

HR og ledelse ledelse med vilje HR og ledelse ledelse med vilje Tue Byskov Bøtkjær, Vice President, HR & Communications Om Ledelse af medarbejdere Agenda Ledelse af medarbejdere inspiration i om kompetenceudvikling, fastholdelse l og

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud

Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Moderne organisationsformer 5 skarpe bud Lektor, ph.d. Michael Nørager Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Mandag 27.04.15 Aalborg bibliotekerne 5 ting der kendetegner den velfungerende

Læs mere

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red. NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Service eller rentabilitet?

Service eller rentabilitet? Service eller rentabilitet? Adjunkt, cand. oecon. Per Nikolaj D. Bukh, Ph.D. Servicestyringsgruppen (Service businesses research unit) Afdeling for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Bygning 350, DK-8000

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK

BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE TOPLEDERNETVÆRK HELLEROSDAHLLUND.COM TOPLEDERNETVÆRK BALANCE I LEDELSE Vi skaber resultater gennem værktøjer til balanceret ledelse baseret på viden, forskning og næste bedste praksis.

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere