Hvordan bliver man social?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan bliver man social?"

Transkript

1 Af Carsten Hegnsvad seminarielærer Hvordan bliver man social? Et af de store spørgsmål, der aktuelt rejses i forskellige pædagogiske sammenhænge, er hvordan man lærer at være social. Ofte rejses spørgsmålet i forbindelse med mange konflikter blandt børn og andre mennesker eller for eksempel i skolen, hvor det er vanskeligt at skabe undervisning for hele børnegruppen. En del af kompleksiteten omkring hvad det sociale egentlig er skyldes, at spørgsmålet i virkeligheden handler om alle mulige forskellige problemfelter, og at der slet ikke er enighed om, hvad det vil sige at være social! I denne artikel diskuteres forskellige sociale indlæringsstrategier. Noget virker bedre end andet i nogle sammenhænge, derfor skal der udvikles definitioner og metoder til måling af kvalitet på anbringelsesområdet. Kabu-projektet bygger ikke på en filosofi om, at anbringelsesarbejdet én gang for alle kan eller bør standardiseres, men ambitionen er at opnå en fælles forståelse af, hvordan børn og unge bedst hjælpes. At kunne sige fra Sigsgaard (1995) har påpeget, hvordan det at være social generelt har skiftet betydning fra at betyde social tilpasning til for eksempel pligten til at sige fra, når sammenhængen er urimelig; eller som Sigsgaard siger det "at kunne sige nej, for eksempel til en kollektiv besked, når alle andre siger ja". At sige fra fortolker Sigsgaard som en kvalitet ved fællesskabet, der undgår dramatiske fejltagelser som for eksempel vold og ekstreme former for undertrykkelse opstået i ophidsede situationer, en erkendelse, som mange gjorde efter anden verdenskrig. Ved et nærmere studie vil man uden tvivl få mange kulturelle og historisk forskellige udsagn om det at være social. Dette leder over i en diskussion om hvorvidt man overhovedet kan tale om sociale kompetencer isoleret hos det enkelte individ. Man kan naturligvis tale om enkeltpersoner, der har bestemte og mange erfaringer med at være social i forskellige sammenhænge. Og det er hævet over enhver tvivl, at mennesker generelt er godt tjent med at have mange sociale erfaringer. Det giver ganske simpelt flere muligheder for at gøre forskellige ting i sit liv. De fleste mennesker vil alt andet lige ganske sikkert forsøge at anvende de tidligere erfaringer. Men det at nogle mennesker ikke har sociale kompetencer, siger ikke så forfærdelig meget mere end at de ikke har haft eller fået lov til at få sociale erfaringer. For en pædagogisk sammenhæng, men vel også for et samfund generelt, handler det så om at give muligheder, at skabe rammer for at være social. Man kan spørge sig selv, om det i stedet er sociale sammenhænge, der kan være mere eller mindre sociale eller lad os bare sige, sociale på forskellige måder. En given måde at være social på kan nemlig udelukke andre fra at deltage i en bestemt sammenhæng, hvis de ikke får muligheder for at knytte an til den måde, der gælder i sammenhængen. At kunne udskyde impulser Et godt eksempel på, hvordan vidt forskellige syn på mennesket forvirrer talen om det at være social, kan hentes fra Århus Kommunes Vejledning for lærere og pædagoger - social kompetenceudvikling (Århus Kommunale Skolevæsen, 2000). Vejledningen er bygget op omkring beskrivelsen af fem forskellige sociale kompetencer: Selvindsigt, håndtering af følelser, motivation, empati og sociale evner. Hver af disse delkompetencer bliver opdelt, og mål for skolestart, mellemtrin og udskoling bliver specificeret. Under "håndtering af følelser" er et af målområderne "at kunne udskyde impulser". De specificerede mål for skolestart, mellemtrin og udskoling hedder "at kunne vente på at blive hørt og komme til", "at kunne udtrykke egne behov og kunne give plads til andre" og endelig "at reflektere over egen og andres adfærd". Netop dette område kan give anledning til vidt forskellige tolkninger. Af vejledningen fremgår i øvrigt beskrevne mål, der breder de sociale kompetencer ud til at dække en mangfoldighed af spørgsmål. Når man alligevel kan stille

2 spørgsmålstegn ved netop dette punkt skyldes det, at i spørgsmålet om det at kunne håndtere sine impulser sker der et voldsomt sammenstød mellem traditionelle og forladte psykologiske opfattelser og mere moderne bud. Alene udtrykket "impulser" leder tanken hen imod et syn på mennesker, som i starten drift-styrede. Børn er altså nogen, der skal civiliseres eller måske endda disciplineres - for at kunne vokse til at være voksne. Det modsætningsfyldte er, at der andre steder i vejledningen fremgår et andet syn på børn; i indledningen til vejledningen hedder det: "Ofte hører vi, at tidens børn er mere urolige og mere søgende end tidligere tiders børn. Spørgsmålet er imidlertid om ovennævnte beskrivelse kun beskriver et problem hos børnene eller måske snarere beskriver nødvendige kvalifikationer, som orienterer sig mod tiden og fremtiden. Fortidens dyder om at kunne udholde ensformighed og lydighed kommer man ikke langt med i tiden og fremtiden" (s. 6). Og senere i vejledningen hedder det ligeledes, at noget af det væsentligste, de voksne kan tilbyde børnene i deres udvikling er, at "børn har brug for at blive forstået" (s. 12). Men alligevel slæbes myten om børn som impulsive med i forståelsen af børn, når mål-områderne bliver specificeret i vejledningen. I en moderne forståelse af børns og andre menneskers udvikling taler man i stedet for om udskydelse af impulser om udvikling af barnets evne til at planlægge og forstå sine muligheder for at opnå sine mål gennem egne handlinger (Sommer, 1996; Cecchin, 2002). Social adfærd som andre handlinger etableres i en sammenhæng, hvor barnet igennem en løbende proces blandt andet opnår muligheder for at udskyde handlinger med henblik på at opnå egne mål; det grundlæggende er, at barnet får erfaringer med at det nytter noget at handle, at barnets egne handlinger kan bringe det tættere på dets egne mål. At forstå konsekvenserne af sine handlinger er ikke i første række et moralsk anliggende, men grundlæggende et spørgsmål om at barnet oplever, at dets handlinger har betydning. Først i anden række er dette en af forudsætningerne for at kunne påtage sig en moralsk rigtig handling. På dette punkt bliver vejledningen med sin udhævning af det at kunne styre sine impulser i bedste fald et sammensurium af gamle og nye forståelser af, hvordan børn og andre mennesker er indrettet; men det grundlæggende problem i Århus Kommunale Skolevæsens vejledning er, at man udskiller den sociale kompetence til at være et ganske særligt udviklingsområde, og at man i vejledningens opfølgende dele paradoksalt nok individualiserer børns problemer med social adfærd. Det vil jeg diskutere nærmere. At kunne modtage en kollektiv besked Et af de populære kritikpunkter over for mange børn i de tidlige skoleklasser har været, at de ikke er i stand til "at modtage en kollektiv besked". Det er tydeligt, at ovennævnte vejlednings beskrivelse af "udskydelsen af impulser" netop forholder sig til dette punkt, når man læser nærmere i de specificerede mål, fx "at kunne vente på at blive hørt og komme til". På godt dansk mener man, at børnene ikke hører efter, når læreren taler! Det bliver et problem, man herefter lader gå videre til daginstitutionerne, for det må jo være dér fejlen er sket! Men der er muligvis andre og mere nærliggende grunde til, at børnene tilsyneladende ikke hører efter! For der er ikke nogen god grund til at antage, at danske børn med deres lange daginstitutionskarriere ikke er i stand til at modtage en fælles besked! I daginstitutionerne har et af kritikpunkterne netop været, at der har været for lidt plads til det enkelte barns og små grupper af børns venskaber. Den almindelige hverdag i daginstitutionerne har tværtimod været, at det meste foregår i store grupper; og derfor har de modtaget masser af kollektive beskeder "nu skal vi spise" osv. Hvis børnene ikke hører efter, kan det hænge sammen med, at undervisningen er organiseret med for megen voksenstyring, med det resultat at børnene bliver afhængige af den voksne for at være aktive. En anden vinkel kunne derfor være, at børnene laver for lidt i skolen; klasseundervisning med mere end tyve børn giver ganske få minutter, hvor det enkelte barn kan ytre sig. Det er ikke noget under, at børnene ikke hører efter. En sådan situation, hvor børn eller voksne - skal vente i længere perioder, kan kun gennemføres med tvang. Mange skoler er da også kommet langt med at få børnene til at arbejde uafhængigt af den voksne. For når børn og voksne ikke kan se meningen med at vente, hører de nok den fælles besked, men de følger den ikke! Trin-for-Trin udvikling for papnæser Det er ikke noget under, at skolelærere er ved at bukke under for de mange sideordnede mål, der lægges ind i undervisningen med selvstændige lektioner til de forskellige spørgsmål. Hvis man forstår alle spørgsmål, som for eksempel social udvikling som et ganske særligt stof-område, der skal undervises selvstændigt i - som man for eksempel underviser i læsning og skrivning er det ikke alene en uoverkommelig opgave, men det bygger også på en forkert forståelse af udvikling og læring.

3 Et stadig mere udbredt program til undervisning i sociale færdigheder er det oprindeligt amerikanske program Trin for Trin (2001) som ovennævnte århusianske vejledning tydeligvis er inspireret af. Trin for Trin er et undervisningsprogram, "hvis formål det er at udvikle børns sociale og følelsesmæssige kompetencer " (s.8). Indledningsvis vil jeg skære det ud i pap: Hvor sympatisk formålet end er med Trin for Trin, bygger programmet på en forkert og naiv forståelse af, hvordan mennesker udvikler sig. Der er tale om en indskrænket forståelse af, at mennesker starter som et tomt hylster, der via belønning (forstærkning) opnår en bestemt, her social adfærd; eller at mennesker simpelt imiterer voksnes adfærd. Men mennesker er ikke tomme hylstre, der udvikler sig på grund af ydre belønning eller ved simpel imitation; mennesker er individer, der har mål, interesser og motiver. Som at bruge rynkecreme Trin for Trins popularitet hænger sammen med pædagoger og læreres fascination af et lettilgængeligt materiale, der umiddelbart kan overføres til praksis og som lover en overskuelig genvej til succes. Problemet er, at det er en genvej til ingenting; Trin for Trin svarer til at bruge rynkecreme. Når Trin for Trin tilsyneladende har haft en betinget succes i forbindelse med asociale eller kriminelle unge, skyldes det formentlig, at der er tale om unge, som ingen andre har gidet at beskæftige sig med. Unge der stort set ingen skoleuddannelse har fået og som ingen tager alvorligt uden for det afvigende miljø. Det skal ikke afvises, at bare det at vise de unge interesse kan have en ganske imponerende effekt. Lad os så se nærmere på Trin for Trin. Trin for Trin og dens opfattelse af udvikling er forkert! Undervisningsprogrammet opdeler den sociale kompetence i tre dele, empati, impulskontrol og selvkontrol. Hver af disse kompetencer indebærer nogle metoder, der indlæres og trænes meget konkret (s. 11). For eksempel arbejder man med empati gennem øvelser i at sætte ord på egne og andres følelser, at skifte til den andens synsvinkel og til at kunne forholde sig følelsesmæssigt til en anden (s.12). På lignende måde er hele programmet opdelt i konkrete øvelser til anvendelse i afgrænsede lektioner, hvor pædagogen eller læreren direkte fra manualer og materialer træner børnene i de forskellige led af de enkelte kompetencer. Efter samtale med pædagoger, der har afprøvet Trin for Trin er det min vurdering, at mange af de konkrete øvelser umiddelbart fascinerer børn. Og formentlig har anvendelsen af Trin for Trin også medført, at der simpelthen foregår mere kommunikation mellem lærere og pædagoger og børn eller unge, der har været med i programmerne. Der er altså ingen grund til at afvise Trin for Trin, fordi det skulle virke negativt ind på børn således at træne isolerede funktioner, specielt ikke hvis der afledt heraf foregår mere dialog mellem voksne og børn og unge. Problemet er et helt andet, nemlig at programmet ikke virker som det hævder. Programmets grundlæggende forståelse af, hvordan børn lærer social adfærd, er at de "lærer den gennem imitation, øvelse og forstærkning" (s.10). Denne opfattelse af udvikling og indlæring er en helt traditionel indlæringspsykologisk forståelse; dette i sig selv diskvalificerer naturligvis ikke programmet - til trods for, at adfærdspsykologien for længst har vist sig som en forkert pædagogisk praksis i forsøgene på blandt andet at dressere udviklingshæmmede og andre mennesker. Problemet er, at studier af (social-) udvikling ikke finder belæg for denne opfattelse. Det typiske for den sociale udvikling er ikke, at forældre anvender forstærkning, og det er heller ikke typisk, at man bevidst empatitræner (se Schaffer, 2002, fx s ). Det er derimod ikke uden betydning, hvad forældrene foretager sig. Schaffer (2002) opregner fem forskellige forhold, der er empirisk belæg for som sammenhæng mellem forældreadfærd og pro-social adfærd: 1. Tydelig forklaring af regler og principper 2. Forældre, der udtrykker forklaringer med emotionel overbevisning 3. Børn, der ofte får at vide at de er sociale, bliver sociale 4. Forældre, der over for andre optræder socialt, vil være en effektiv model; og 5. Forældre, der opfører sig kærligt og accepterende, får børn, der oftere udviser social adfærd (efter Schaffer, 2002, s. 332). Børn lærer gennem egne handlinger Schaffer ser det afgørende for etableringen af den sociale adfærd i det forhold, at "selve det at barnet giver sig af med prosocial adfærd, giver mulighed for at lære gennem handling. Børn observerer deres egen adfærd; de kan således se sig selv som hjælpsomme og i stand til at gavne andre og gennem selvvurdering konkludere, at en sådan adfærd er værd at gentage og indlemme som en permanent del af selvet" (s. 332). Børn er altså selv interesserede i betydningen af sociale regler og handlinger. Det er altså ikke i afgrænsede træningsforløb, men i helt almindelige gøremål, i børns hverdagsliv i familien, daginstitution og skole, at den sociale udvikling finder sted.

4 Den alvorligste anke mod Trin for Trin programmet er ikke selve de lektioner i de forskellige underdele af social adfærd, som programmet tilbyder. Det værste er, at programmet leder opmærksomheden væk fra, hvor grunddelene i den almindelige udvikling af social adfærd hos mennesker finder sted, og at programmet uvilkårligt vil lede hen til, at social adfærd følger bestemte regler. Men mennesker lærer ikke social adfærd via programmer, hvor man følger forskellige regler. Mennesker udvikler sig socialt igennem dagligdagens aktiviteter. For eksempel beskriver Schaffer, hvordan børns lege etablerer sociale færdigheder som et bi-produkt af legen: "Lege er imidlertid også nyttige, fordi de tilvejebringer en situation, hvori børn kan tilegne sig sociale færdigheder, for de er konventionelle, ofte gentagne rutiner, der kræver de to deltageres gensidige engagement og er baseret på klare regler, hvoraf de mest almindelige er, at man skiftes og gentager forløbene. De giver derfor børn mulighed for at lære at vente på næste træk, integrere deres adfærd med den anden persons adfærd og periodisk skifte roller aspekter der er fælles for alle former for socialt samspil (Schaffer, s. 146)". På samme måde er det vi kalder empati blandt andet etableret gennem udvikling af fantasi eller det man kan kalde evnen til at lade- som-om, som det finder sted i alle mulige lege. Og tilsvarende forudsætter empati også evnen til at kunne skille virkelighed fra fantasi; med andre ord forudsætter empati også, at børn får viden om verden. Stadigt mere avancerede former for empati, for eksempel at kunne sætte sig ind i andres livssituation bygger helt tydeligt på en avanceret viden om andre mennesker og verden. Det er således ikke et simpelt spørgsmål om isoleret træning, der gør at børn og voksne kan udføre sociale færdigheder eller udvise empati. Det er handlinger, der kræver et væld af oplevelser, erfaringer og viden. Børn lærer at være sociale gennem sociale handlinger I daginstitutionen og skolen er det at være social ikke noget, man først og fremmest kan træne som et adskilt område. At være social handler først og fremmest om, at hverdagen rummer muligheder for at børn oplever det glædelige og fornuftige i at gøre ting sammen med andre mennesker; det kræver masser af leg og masser af viden. Det er åbenlyst, at de fleste mere avancerede mål for børn og andre mennesker implicerer social samvirken. Den sociale udvikling starter fra fødslen. Børn er vant til gennem deres tidlige opvækst at samarbejde med forældrene i talrige situationer. Moderne psykologi og pædagogik beskriver børn som allerede fra starten værende aktører i samarbejdet med forældrene om end i et asymmetrisk forhold (Stern, 2000; Sommer, 1996). Det er denne nye erkendelse af at børn fra starten af er aktører i relationer og besidder en primær form for intersubjektivitet, der har givet anledning til betegnelsen det kompetente barn. Børn er altså fra starten af i gang med at samarbejde med sine omgivelser. Og barnet har fra starten af en fornemmelse af sig selv og dermed også motiver og interesser. Den pædagogiske opgave for den voksne er at anvende sin større viden om verden til at knytte an til barnets motiver og interesser. Cecchin & Larsen (2002) taler om udviklingstrianglen omfattende barnet, den voksne og det indhold, eller de læringsmål (det fælles tredje) som man er sammen om. Det kritiske punkt i denne forståelse af læring er, at det barnet lærer i skolen "ikke blot er noget barnet skal tage imod, men barnets egen motivation og interesser skal præge det indhold, der tages op i undervisningen" (s. 62). Denne moderne opfattelse af læring og udvikling ses på tværs af forskellige psykologiske og pædagogiske udgangspunkter fra psykoanalytiske over Vygotsky-traditioner (virksomhedsteori, se Linden, 1997; Schwartz, 2001;) og til socialkonstruktionistiske teorier (Bruner, 1998; Gergen 2001). For alle disse teoretiske forståelsesrammer bliver det sociale set som noget indbygget i udviklingen; men også som noget helt centralt for at udvikling overhovedet finder sted. Udvikling finder altid sted i en social ramme, hvilket betyder, at udviklingen af erfaringer til at optræde socialt må være tilstede i alle hverdagens gøremål, herunder også i alle led af undervisning og pædagogisk praksis. Vejen til at etablere udvikling for børn, herunder social udvikling, går ikke over en teknisk øvelse af sociale færdigheder. Men igennem det at etablere en pædagogisk sammenhæng for børnene, hvor man tager børnenes perspektiv alvorligt. Der findes ingen tekniske genveje til social udvikling; udviklingsstøtte består i talrige aktiviteter og oplevelsesmuligheder for børn. Den voksnes rolle er hele tiden at kunne forholde sig til børns perspektiv samtidig med at fastholde en præsentation og åbning af verden for børnene. Den voksne skal være i dialog med børnene, skal i alle mulige hverdags-situationer sam-tale med børnene om det, der er vigtigt i sammenhængen. Hvad kan forstyrre den sociale udvikling? Ikke alene den sociale udvikling, men al udvikling, kan forstyrres og forvirres, hvis man som voksen ikke formår at knytte an til børns egne motiver. Eller med andre ord, hvis man overser, at udvikling og læring indeholder en triangel, hvor barnets motiver og den voksnes viden skal sammenknyttes. Det er igennem denne samvirken, at børn får fornemmelse for, at (fælles-) handlinger nytter noget. At man gennem handling, og gennem stadig mere avancerede planlagte handlinger kan opnå sine mål. Hvis målene bliver fremmedbestemte, og der ikke tages hensyn til barnets motiver og interesser, vil man opnå et barn eller en voksen, der er forvirret omkring sin egne motiver. Måske ønsker barnet slet ikke noget, måske opstår der meningsløse kampe, hvor ingen opnår noget eller måske endeløse konflikter med masser af tabere. Den egentlige udviklingsforstyrrelse opstår i familier, der for en periode eller permanent ikke evner basale former for omsorg for barnet.

5 Almindelige gøremål i familien bliver ikke kontinuert udført, for eksempel kan barnet ikke regne med mad, når det er sulten, eller barnet kan ikke regne med, at de voksnes reaktioner forløber bare en smule konsekvent. Det ene øjeblik kan barnet således blive accepteret, for øjeblikket efter at blive udskældt for præcist den samme handling. Kort sagt, barnet kan ikke regne med de voksne. Hertil kommer ofte, at barnet får færre oplevelser og opnår mindre viden, enten fordi derikke sker noget i familien, eller fordi barnet har travlt med at overleve! Schwartz (2001) påpeger, hvordan nutidens børn almindeligvis indgår i flere forskellige udviklingsrum, og at det "samtidig er disse betingelser, der skaber forudsætningen for, at de udvikler de kompetencer, som fremtiden samfund kræver. For eksempel har børn, der deltager i flere udviklingsrum og samtidig får tilstrækkelig støtte hjemmefra, gode chancer for at udvikle: Samværskompetence, evne til social mobilitet og hurtige skift i omverdensorienteringen" (s. 117). Og Schwartz fremhæver derefter, at børn, der af forskellige grunde ikke har opnået disse kompetencer, har brug for støtte, der svarer til andre børns og på en tilsvarende måde, hvor støtten ikke bliver for speciel. Med andre ord er det væsentligt at fastslå, at heller ikke børn, der tydeligt mangler sociale erfaringer, har brug for nogen helt anderledes træning end almindelige børn. De har bare brug for mere af det, som almindelig børn har opnået gennem støtte fra forældre og professionelle. Men problemer med manglende evne til at knytte sig socialt til andre børn og voksne kan også opstå på baggrund af mindre voldsomme situationer. Hvis barnet ikke kan knytte an til det, der foregår i daginstitutionen eller skolen, vil sammenhængen forekomme uvedkommende, og barnet enten ignorerer sammenhængen eller forsøger at skabe sin helt egen mening på tværs af andre børn og de voksne. Mangel på social adfærd handler altså om tilrettelæggelse eller mangel på tilrettelæggelse af undervisning, og om hvordan børn og andre menneskers hverdag forløber. Det sociale kan ikke bare tages for givet, hvorefter man kan forholde sig til det væsentlige det være sig undervisning eller andet. Hvorfor det aktuelle fokus på udviklingen af social adfærd? Det er ikke uden grund, at der er kommet øget fokus på udviklingen af social adfærd. Det sker på baggrund af ændrede samfundsmæssige forhold. For eksempel har skolen som institution traditionelt været domineret af stillesiddende og voksenstyrede aktiviteter, færdigproducerede undervisnings-materialer, stramme rammer og en mere lukket arbejdsform (Cecchin, 2002, s. 158). I takt med den moderne verdens stadigt mere komplekse - men også på mange måder mere demokratiske - samfund har det sociale ændret karakter. Fra en tidligere forståelse af det sociale som mere eller mindre fastlåste regler for god opførsel og tilpasning, betinger det moderne samfund og et moderne psykologisk pædagogisk syn på mennesket, at man ikke uden videre kan tage en bestemt adfærd for givet. Det er ikke underligt, at der sker sammenstød mellem for eksempel skolen som institution og børn opvokset i familier, som man har kaldt forhandlings-familier (Sommer, 1996). På mange måder opstår problemerne med det sociale ved, at forskellige dele af samfundet stiller helt forskellige krav og muligheder op for børn og unge. Som mange har påpeget, er det paradoksale, at også voksne fx lærere og pædagoger stiller de samme krav om at blive hørt og set, som er anledningen til de problemer, der nogle steder opleves omkring børn. Der er formentlig ingen vej uden om en generel demokratisering. Måske er det første gang i verdenshistorien, at egentlig social adfærd bygger på individernes selvstændige og egen interesse i at samvirke med andre. Under demokratiske forhold kan man ikke uden videre tage bestemte sociale regler for givet. De er betinget af, at det enkelte individ bliver set og hørt i sammenhængen. Det er heldigt, at effektiv udvikling og læring også betinger det samme. At arbejde med social udvikling skal ske i hverdagen Når Århus Kommunale Skolevæsens vejledning for pædagoger og lærere blandt andet beskriver, at målet er, at eleverne kan sætte ord på egne og andres følelser, er det på mange måder et fornuftigt mål at sætte sig. Det skal

6 bare ske i de almindelige pædagogiske og undervisningsmæssige sammenhænge og ikke i løsrevet øvelse af teknikker. Det er i samtalen læreren og pædagogen har med børnene, at ordene skal sættes på børnenes interesser og motiver. Det er i de almindelige lege og undervisningsaktiviteter, at det sociale skal plejes. Det er når der leges på legepladsen, eller når der fortælles historier i børnehaveklassen, at ordene skal frem. Det er når børnene bliver uenige, at læreren og pædagogen skal kunne tale med børnene og derigennem forklare og give muligheder for, hvordan man løser konflikter. Det er vigtigt, at børn og andre mennesker ikke oplever det sociale fællesskab som noget, der er givet på forhånd, men som noget, der kan ændres og påvirkes af den enkelte. At blive social handler om at være social! Litteratur Bruner, J. (1999): Uddannelseskulturen. Cecchin, D & Larsen, I.S. (2002): Pædagogiske forbindelser. CESEL (2001): Trin for Trin 1 social og emotionel læring for børn i alderen 4-6 År, manual, Center for social og emotionel læring. Gergen, K.J.(2001): Social construction in context. Linden, N. (1997): Stilladser om børns læring. Schaffer, H.R. (2002): Social udvikling. Schwartz, I. (2001): Socialpædagogik og anbragte børn. Sigsgaard, E. (1995): Om børn og deres virkelighed. Social kompetence-udvikling i de århusianske folkeskoler vejledning for lærere og pædagoger, Magistratens 4. afdeling, Oktober Sommer, D. (1996): Barndomspsykologi. Stern, D. (2000): Spædbarnets interpersonelle verden.

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Elevmateriale. Forløb Statistik

Elevmateriale. Forløb Statistik Elevmateriale Forløb Statistik Første lektion: I første lektion skal eleverne reflektere over, hvordan man sammenligner datasæt. Hvordan afgør man, hvor høj man er i 5. klasse? I andre dele af matematikken

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik

Sproglig udvikling, kommunikation. Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik Sproglig udvikling, kommunikation Karen Beyer Talehørefagkonsulent PPR og Specialpædagogik tilegnelsen sker i samspil med andre mennesker, hvor sammenhængen mellem sprog og handling er funktionel. tilegnelsen

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014.

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. Så er foråret atter ved at bryde frem og endnu et spændende og givende skoleår på Tømmerup Friskole nærmer sig sin afslutning for afgangsklassen

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen

Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Styrkebaseret Pædagogik på Østerbyskolen Af Gry Bastiansen, Udviklingskonsulent for AKT, Dagtilbuds- og Skoleafdelingen Vejen Kommune Vejen kommune har igennem de sidste 4 år haft fokus på den anerkendende

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere