Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi

Transkript

1 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

2 Pleje og behandling til patienter, der får foretaget hysterektomi I udarbejdelsen af den kliniske vejledning er der taget udgangspunkt i den tilgængelige evidens, sygeplejerskernes erfaring og patientens perspektiv. Patientkategori På landsplan udføres cirka 6000 elektive hysterektomier, heraf er cirka 80 % på benign indikation. Indgrebene foretages på 31 afdelinger, hvoraf 91% er gynækologiske specialafdelinger. Hysterektomi er en fælles betegnelse for operative indgreb, hvor uterus fjernes. Operationsindikationen er oftest blødningsforstyrrelser (35%) eller fibromer (27%). Kvinder, der hysterektomeres på benign indikation, har en median alder på 47 år. Hysterektomi kan udføres abdominalt, vaginalt eller laparoskopisk. I Danmark udføres 60% af operationerne abdominalt, 33% vaginalt og 7% laparoskopisk assisteret (Dansk Hysterektomi Database, Årsrapport 2007). Udviklingen går formentlig mod en større andel vaginale hysterektomier, idet operationstraumet er mindre, hvorved indlæggelsestiden og rekonvalescens-tiden nedsættes. Der er stor variation i valget af operationsmetode på landets gynækologiske afdelinger. Andelen af vaginal hysterektomi varierer således fra 0% til 67% på afdelinger med mere end 100 hysterektomier per år. Denne kliniske vejledning er udarbejdet som en generel vejledning til hysterektomerede patienter uanset operationsmetode vel vidende, at det kirurgiske traume er mindre ved vaginal hysterektomi, og at smerte-, kvalme- og ileusproblemerne derved er reducerede. Patientforløb Det accelererede operationsforløb består i at optimerer alle de faktorer, der har betydning for det postoperative forløb, heri indgår den præoperative forberedelse og medinddragelse af patienten, tidlig mobilisering og ernæring. Reduktion af kirurgisk stress sker blandt andet ved hjælp af minimal invasiv kirurgi, epidural blokade, effektiv smertebehandling med reduceret morfinindgift, normal legemstemperatur peroperativt og balanceret væskeindgift (Kehlet 2008). Et konventionelt forløb efter elektiv hysterektomi har været forbundet med en komplikationsrisiko på 20% og en indlæggelse på cirka 4 dage, grundet smerter, kvalme og traditioner. Indførelse af accelererede operationsforløb med evidensbaserede kliniske vejledninger har imidlertid ført til en nedsættelse af indlæggelsestiden i Danmark til 2 dage (Dansk Hysterektomi Database 2007). Tværfaglige problemområder Pleje og behandling understøttes af kliniske vejledninger under indlæggelsen for den perioperative periode. Det kræver professionalisme for at kunne tilgodese det enkelte menneske uden at gå på kompromis med behandlingsregimet. Det kræver dialog, forståelse og fleksibilitet at samarbejde med forskellige typer af patienter men, dette er i virkeligheden sygeplejens kerne. Det accelererede operationsforløb bygger på evidensbaseret praksis og kræver viden om professionel grundlæggende sygepleje i planlægningen af patientforløbet (Egerod 2007). De kliniske vejledninger dækker sygeplejens kerneområder (Sundhedsstyrelsens Vejledninger om sygeplejefaglige optegnelser 2005): Viden og udvikling Smerte og sanseindtryk Aktivitet, respiration og cirkulation Ernæring Psykosociale forhold og seksualitet Hud og væv Udskillelse af affaldsstoffer

3 Udarbejdelse af patientforløb / kliniske vejledninger Det accelererede patientforløb med understøttende kliniske vejledninger er udarbejdet på baggrund af litteraturstudier, erfaring, samt konsensusbeslutninger blandt sygeplejersker, anæstesiologer og læger. Ved en workshop den deltog styregruppen, der består af Projektleder Kirsten Rud, EPS, Professor Henrik Kehlet, RH seniorforsker Ingrid Egerod, UCSF og klinisk oversygeplejerske Dorthe Hjort Jakobsen, EPS sammen med 43 sygeplejersker fra hele landet fordelt på 20 e og en tværfaglig gruppe: Charlotte Thim Hansen læge, Jonna Formsgaard anæstesilæge, Charlotte Møller læge, Janne Sommerset sygeplejerske og Mette Sørensen sygeplejerske (se Bilag 1). På workshoppen blev den eksisterende evidens indenfor området fremlagt. De deltagende eksperter besluttede udfra evidensen, deres erfaringer og baggrund samt viden om patienternes præferencer, anbefalingerne for den aktuelle kliniske vejledning. Patientperspektivet medinddrages via sundhedspersonens faglige viden og erfaring, samt litteratur. Den kliniske vejledning er udarbejdet med udgangspunkt i Referenceprogrammet for hysterektomi på benign indikation, opdateret marts 2006 ( og er en yderligere konkretisering af sygeplejen. Litteratursøgning For at belyse sygeplejen til patienter, der får foretaget hysterektomi, er der søgt litteratur både nationalt og internationalt. Søgningen er sidst foretaget i maj Der er søgt litteratur indenfor hovedområderne ernæring, smertebehandling, mobilisering, patientperspektivet, seksualitet og rehabilitering. Den relevante litteratur er brugt til udarbejdelse af den kliniske vejledning. Årstal Databaser Søgeord Medline, Cochrane, Cinahl, artikelbasen Hysterectomi AND exercise, nursing, fluid therapy, pain, nutrition, patient education, patient satisfaction, rehabilitation, fast track, sexuality. Søgestrategi Afgrænsning af området Udvælgelse af relevante artikler udfra titel Udvælgelse af relevante artikler udfra abstrakt Relevans efter gennemlæsning af artikler Kædesøgning fra relevante artikler Studier på dansk og engelsk er medtaget. Inklusionskriterier: Studier omhandlende patienter, der får foretaget hysterektomi på benign indikation indenfor søgeordene. Anbefalingerne i de kliniske vejledninger bygger overvejende på den tilgængelige evidens. Der hvor videnskabelig evidens mangler, understøttes anbefalingerne af klinikernes erfaring og konsensusbeslutninger, markeret med (*). De kliniske vejledninger skal opfattes som et vejledende beslutningsredskab for praksis i den perioperative periode. Alle anbefalingerne er samlet i et resume; Nøgleanbefalinger.

4 Patientforløbet med de understøttende kliniske vejledninger er sammenskrevet af Enhed for Perioperativ Sygepleje i samarbejde med kliniske eksperter og har været sendt til høring mindst to gange, samt opfølgende workshop, hvor hele patientforløbet er gennemgået og tilrettet efter konsensusbeslutninger. De kliniske vejledninger er tilgængelige på hjemmesiden: Implementering Implementering af accelererede operationsforløb kræver organisatorisk opmærksomhed, hvis afdelingen skal kunne udnytte den effektivitet, der ligger indlejret i accelererede operationsforløb. Fordelene for patienterne er at reducere medicinske komplikationer, samt at de får følelsen af at være medinddraget og have kontrol over forløbet. Bivirkninger og risici ved at følge et accelereret forløb er ikke påvist. Ved indførelsen af nye plejeformer er det vigtigt, at alle relevante faggrupper er involveret og at ledelsen af afdelingen støtter implementeringen. Indførelse af accelererede operationsforløb har betydning for alle faggrupper. Yderligere træk på de tværfaglige afdelinger, herunder røntgen, operationslejekapacitet og opvågningspladser skal balancere med sengekapaciteten. I takt med at kompleksiteten af pleje og behandling øges, er målet fortsat at sikre en høj faglig kvalitet, sammenhængende patientforløb og relevant ressourceudnyttelse. I forbindelse med implementering af de accelererede operationsforløb for kolonresektion viste det samlede tidsforbrug pr indlæggelsesforløb at være det samme, hvad enten patienten har fulgt accelereret operationsforløb eller konventionelt plejeforløb, men tidsforbruget pr dag var højere ved accelererede patientforløb, da det er fordelt over færre dage (Hjort Jakobsen 2004). For at sikre patienten den positive gevinst, er det nødvendigt med specialicerede afsnit, kliniske vejledninger til at understøtte den specielle sygepleje, uddannelsesmuligheder for sygeplejersker efter grunduddannelsen, samt multidisciplinært samarbejde (Kehlet 2008). Det betyder, at operationsforløbet skal organiseres udfra sygeplejens kerneområder, og kan have betydning for normeringen specielt om aftenen, for at sikre stadigt fokus på blandt andet mobilisering. Enhed for Perioperativ Sygepleje er finansieret af Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed. Der er ingen interessekonflikter.

5 Referencer Dansk Hysterektomi Database. Årsrapport 2007 ( Egerod I. Kapitel 5. Evidensbaseret praksis 1: Egerod I, red. Dokumentation og kvalitetsudvikling, 2.udg. København: Nyt Nordisk forlag Arnold Busck; 2007: Hjort Jakobsen D,Sonne E., Kehlet H. (2004) Ændret plejebehov ved accelereret kolonkirurgi. Sygeplejersken;6: Kehlet H, Wilmore D (2008). Evidence-based surgical care and the evolution of fast-track surgery. Ann Surg;248: Møller C 1 (2001). Hospitalisation and convalescence following hysterectomy Ph.d. Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen Møller C 2, Kehlet H, Groth Friland S, Schouenborg LO, Lund C, Ottesen B (2001). Fast track hysterectomy. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol;98: Sundhedsstyrelsen (2005) Vejledninger om sygeplejefaglige optegnelser. Wind J, Polle SW, Fung Kon Jin PHP, Dejong CHC, von Meyenfelt MF, Ubbink DT, Gouma DJ, Bemelman WA (2006). Systematic review of enhanced recovery programmes in colonic surgery. Br J Surg;93: (Referenceprogram for hysterektomi på benign indikation)

6 Bilag 1 Deltagerliste - Workshop for hysterectomi den Ålborg Viborg Sygehus Glostrup Amts Horsens Rigshospitalet Skeiby Sygehus Vensyssel - Hjørring Odense - OUH Kolding Holbæk Slagelse Herlev Herning Haderslev Hillerød Hvidovre Hospital Silkeborg Svendborg Sønderborg Gentofte Amts Indlægsholdere Jonna Nielsen, Birthe Rosenberg, Marian Geller, Margit Klitte, Jette Meiner Brithe Behrenthz,, Annette Chrisensen, Nezihe Dundar, Charlotte Ludvigsen, Anna Overgaard Lisbeth Skøt, Dorthe Hjort Jacobsen Anne Birthe Garde, Trine Kronborg, Jytte Munk Rasmussen, Malene Mørkholt Toft, Annette Simmelgaard, Mette Damkjær Syse Anne Kjærhol, Anette Rasmussen, Helle Petersen, Majken Nielsen, Linda Hansen, Lisbeht Birk Kristiansen, Annette Green, Helle Kristensen, Anja Bogø Inge Byskov, Inge Krogsgaard, Edel Husted Marianne Karstoft, Anette Poulsen, Bente Larsen Hanne Hestehave, Anette Gyldengren Mette Carøe, Mette Skadhauge, Vivi Brandt Rasmussen, Jørgen Venø, Birthe henriksen, Bente Theil Osmundsen Birthe Behrens, Anette Holm Lauridsen Louise Pelch Kirsten Rud, projektleder EPS Charlotte Timm, læge; HH Jonna Formsgaard, anæstesilæge, Glostrup Mette Sørensen, sygeplejerske; HH Charlotte Møller, læge, HH Janne Sommerset, sygeplejerske, Herlev Henrik Kehlet, professor, RH Ingrid Egerod, cand.cur, phd. UCSF

7