Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord"

Transkript

1 Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Teknisk resumé September 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

2

3 Indholdsfortegnelse Indhold 1 Indledning Resumé og konklusion Baggrund Thyborøn Kanal fra 1868 til nu Udfordringerne i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord Udviklingen i stormflodsvandstandene Andre betydende udfordringer i og omkring Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord Mulige fremtidige strategier for håndtering af udviklingen i kanalen Sammenfatning Strategi 1: Fortsættelse af hidtidig udvikling af Thyborøn Kanal - udbygning af kystbeskyttelsen i Limfjorden 0-alternativ Strategi 2: Begrænsning af indstrømningen Udbygning af høfde 58/ Udbygning af høfde 63, så kanalen indsnævres mellem høfde 63 og Forlængelse af høfder på sydenden af Agger Tange Fremrykning af havneindsejlingen Barriere på fjordgrundene Dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse af høfde 58/ Højvandsbarriere - Lukning af kanalen under stormfloder Økonomiske betragtninger

4 Indledning Kapitel 1 Resumé og konklusion Kystdirektoratet har i perioden 2009 til 2012 gennemført en undersøgelse af udviklingen af Thyborøn Kanal og dennes betydning for stormfl odsvandstandene i den vestlige del af Limfjorden. Resultatet er rapporteret i tre rapporter; en der gennemgår den historiske udvikling af kanalen, en som omhandler undersøgelse af stormfl oder i den vestlige Limfjord samt en teknisk samlerapport, hvori der udover stormfl odsvandstandene er analyseret en række andre udfordringer i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord. Undersøgelsen omfatter analyse af 7 løsningsmodeller for de analyserede udfordringer og et 0-alternativ, hvori det antages, at håndteringen af kanalen og den vestlige Limfjord fortsættes som i dag. På grundlag af målte ekstremer I undersøgelsen er den vestlige Limfjord defi neret som området fra Thyborøn Kanal og indtil Aggersund lige nordøst for Løgstør, se fi gur 1. Analyserne viser, at den hidtidige morfologiske 1 udvikling af Thyborøn Kanal og havspejlsstigningen har medført en stigning i stormfl odsvandstandene på 35 cm i de seneste 50 år og vil medføre en yderligere 59 cm stigning i stormfl odsvandstandene over de næste 50 år. Som et led i undersøgelsen er der endvidere udarbejdet en ny højvandsstatistik 2. De øgede stormfl odsvandstande er ikke den eneste udfordring eller konsekvens af Thyborøn Kanals ændrede morfologi. Oprensningsmængderne er i de seneste år steget og bølgeuro i Thyborøn Havn har betydet, at staten har stigende omkostninger i forbindelse med, at en såkaldt sandpude 3 ved havnen kontinuerligt skal fjernes. I fremtiden vil behovet for sand til kystfodring på Limfjordstangerne stige som følge af klimaændringerne, hvilket også vil medføre øgede omkostninger. De afl edte konsekvenser af fjernelse af sandpuden og en eventuel uddybning af Thyborøn Kanal betyder, at stormfl odsvandstandene øges yderligere. På grundlag af modelberegnede ekstremer Bygholm Vejle De ovenstående forhold er analyseret, og der er foretaget en analyse af, hvilke løsninger i og omkring Thyborøn Kanal, der bedst tager hånd om udfordringerne. Vilsund Thisted Tofthuse Trend Løgstør Undersøgelsen konkluderer, at der kan spares fremtidige bevillinger i forhold til 0-alternativet, hvis der vælges en løsning, hvor høfde 58/59 4 forlænges, så der ikke sker en stigning i stormfl odsvandstandene frem til år 2060 i kanalen og i den vestlige Limfjord. Vestervig Nykøbing Mors Nees Sund Thyborøn Havn Draget Hvalpsund Vadum Lemvig Oddesund Skive Virksund Struer Landting Mark km Figur 1: Thyborøn kanal og den vestlige Limfjord. De orange punkter viser, hvor der er modelleret en højvandsstatistik, og stationer med x viser, hvor der er udarbejdet reviderede højvandsstatistikker. 1 Morfologi er ændringer i formen (bund og sider). 2 Højvandsstatistik er en statistik, der viser hvor ofte en given vandstand forekommer eller overskrides. F.eks. vil en 50 års middeltidsvandstand på 2 meter betyde, at der statistisk set over en længere periode vil forekomme en stormfl odsvandstand på 2 meter eller derover hvert 50. år. Statistikken er trendfri, hvilket betyder, at den er renset for tidslige udviklinger så som havspejlsstigninger. Dette medfører, at en trendfri stormfl odsvandstand for 50 år siden kan sammenlignes direkte med en trendfri stormfl odsvandstand i dag. 3 Sandpuden er en sandbanke, der vokser op mellem høfde 63 og 65 på Harboøre Tange, se fi gur 5. 4 Udbygning af høfde 58 eller 59. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til hvilken høfde, der udbygges. 4

5 Baggrund Baggrunden for undersøgelsen skal fi ndes i de mange forhold, der påvirker Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjords morfologiske udvikling, herunder også de historiske beslutninger. De mest betydende begrundelser er listet herunder: Ved ophævelsen 5 af Thyborøn Loven fra 1946, blev det indstillet til ministeren, at vandbygningsvæsenet 6 holder den fortsatte udvikling under observation og viderefører de fornødne sikringsarbejder, samt på længere sigt fortsætter allerede påbegyndte overvejelser for i givet fald at kunne anvise løsning af Thyborøn-spørgsmålet i overensstemmelse med 1946-lovens principper gennem andre og billigere tekniske løsninger 7. Kystdirektoratet er således pålagt at følge udviklingen og overveje en fremtidssikret løsning for udfordringerne i og omkring Thyborøn Kanal. Siden 1970 lovens vedtagelse er der foretaget mange analyser og udarbejdet adskillige rapporter om forholdene omkring Thyborøn Kanal. I perioden 1994 til 1999 blev der foretaget en grundig analyse 8 25 år efter ophævelsen af Thyborøn loven fra 1946 i år Denne rapport samlede op på de forudgående analyser, hvor fokus var på Limfjordstangerne og ikke på udviklingen i Limfjorden. For at sikre, at der i tide sættes ind mod uønskede ændringer, igangsatte Kystdirektoratet i 2009 en ny undersøgelse af forholdene omkring Thyborøn Kanal og denne gang også med fokus på den vestlige Limfjord. Thyborøn Kanal har i de seneste år ændret sig. Kanalen er blevet dybere, og hovedløbet har i dag et andet forløb end tidligere. En foreløbig analyse har påvist, at dette med stor sandsynlighed har betydning for stormfl odsvandstandene i den vestlige del af Limfjorden, hvorfor dette undersøges nærmere. I Thyborøn Kanal har der ikke været tilsandinger i en 20-årig periode frem til I de seneste år har der imidlertid været problemer med kontinuerligt at overholde den garanterede dybde på 8 meter i sejlløbet. For at opfylde forpligtigelsen har Kystdirektoratet siden februar 2007 ad fl ere omgange foretaget ekstraordinære oprensninger. I tilknytning til problemet med tilstrækkelig vanddybde har Thyborøn Havn de senere år oplevet forværrede bølgeforhold ved ydermolerne og inde i selve havnen. Det ønskes undersøgt, om fjernelsen af sandpuden har nedsat bølgeuroen, og i hvilket omfang sandpuden påvirker bølgeuroen. Oprensningsbehovet af sandpuden og indsejlingskorridoren til Thyborøn Kanal vil fortsat være stigende i de følgende år 9. Kystdirektoratet har store udgifter til kystbeskyttelse af Limfjordstangerne. De fremtidige udgifter til kystbeskyttelse af Limfjordstangerne vil være stigende bl.a. som følge af klimaforandringerne og Thyborøn Kanals udvikling. Høfderne på Agger Tanges sydende er under et stigende pres, og i forbindelse med oplæg til Fællesaftalestrækningen Lodbjerg-Nymindegab Status på kystudviklingen samt forslag til fremtidig indsats (august 2012) foreslås et større beløb anvendt til at fastholde kystbeskyttelsen. Ønske om 10 meters vanddybde i sejlløbet ind til Thyborøn Havn. Thyborøn Kanal fra 1868 til nu Thyborøn Kanal har, som vi kender den i dag, været åben for sejlads siden 1868, og det har været vigtigt for udviklingen både lokalt og regionalt at holde Limfjordstangerne stabile og dermed sikre indsejlingen til Limfjorden fra Nordsøen. I årtierne efter Thyborøn Kanals dannelse var den ikke stabil. Der var en kraftig udvikling med erosion af kysten og i kanalen. For at stabilisere Limfjordstangerne blev der allerede fra 1875 og frem bygget høfder på Limfjordstangerne. Efter en kort årrække blev det nødvendigt at stabilisere Thyborøn Kanal, og der blev derfor også opført høfder inde i kanalen. Fra midten af 1930 erne diskuterede man, hvorledes Thyborøn by kunne sikres, da der skete en meget kraftig erosion af Limfjordstangerne. Datidens eksperter var usikre på, om det ville være muligt at sikre byen mod stormfl od i fremtiden. I 1946 blev der vedtaget en anlægslov 10, der skulle sikre Agger og Thyborøn byer samt landbrugets interesser. Den valgte løsning medførte, at Thyborøn Kanal skulle lukkes med en dæmning inklusiv en skibsfartssluse og en gennemstrømningssluse. Arbejdet med sikkerhedsdæmningerne blev påbegyndt og kan i dag ses som de to store bane- og vejanlæg på henholdsvis Agger og Harboøre tanger. Projektet blev ikke fuldt ud gennemført, fordi der op gennem 1950 erne igen opstod diskussion om kanallukningen, bl.a. i en doktordisputats 11, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved nødvendigheden af kanallukningen. Regeringen valgte at nedsætte et nyt udvalg i Udvalget kom med en betænkning i 1968, og 5 Lov om ophævelse af lov om foranstaltninger til sikring af Limfjordstangerne, Thyborøn havn og Thyborøn kanal - lov nr. 477 af 9. december Nu Kystdirektoratet. 7 Limfjordstangerne, Kystinspektoratet. 8 Thyborøn 25 års eftersyn, Kystinspektoratet. 9 Budgetanalyse af KDI s oprensningsopgave, Loven om Foranstaltninger til Sikring af Limfjordstangerne, Thyborøn Havn og Thyborøn Kanal - LOV nr. 454 af 14. august Bruun, Per (1954), Coast Stability, Doktordisputats ved Danmarks tekniske Højskole. 5

6 udvalgets arbejde medførte, at Folketinget i 1970 ophævede Thyborøn Loven fra Som tidligere beskrevet fi k Kystdirektoratet dog til opgave at følge udviklingen og komme med et nyt udspil til, hvorledes der kunne fi ndes en helhedsorienteret og fremtidssikret løsning for Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord. Fra Thyborøn Kanals dannelse og frem til i dag er kanaltværsnittet vokset som følge af, at åbningen konstant forsøger at tilpasse sig en ligevægt med vandudvekslingen mellem Nordsøen og den vestlige Limfjord. Beliggenheden af Thyborøn Kanal har i store træk været stabil frem til I perioden fra 1983 til 2009 har Thyborøn Kanals sejlløb imidlertid fl yttet sig ca. 300 meter mod øst ud for Thyborøn Havn. De morfologiske ændringer har medført en række uhensigtsmæssigheder, der beskrives i det følgende afsnit. 6

7 Udfordringerne i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord Kapitel 2 Udviklingen i stormflodsvandstandene En af de største udfordringer i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord er stigningen i stormfl odsvandstandene. I rapporten Thyborøn Kanal er foretaget en historisk gennemgang af de tiltag, der har været på Limfjordstangerne og i Thyborøn Kanal for at klarlægge, hvilke tiltag og strategier, der har været benyttet gennem tiden. Herefter er foretaget en analyse af ændringerne i klimatiske og hydrologiske forhold i samme periode samt en morfologisk analyse af løb og fl ader i den vestlige Limfjord. Rapporten konkluderer, at en sammenhæng mellem udviklingen af Thyborøn Kanal og udviklingen i stormfl odsvandstande ikke kan udelukkes. På denne baggrund er der foretaget en analyse af, hvordan stormfl odsvandstandene har udviklet sig. Analysen af stormfl odsvandstandene i den vestlige Limfjord bygger på en numerisk modellering af storme på kanalbathymetrierne 13 i 1958, 2005 og i år 2060, hvor 1958 og 2005 er valgt ud fra tilgængelige data og er suppleret med en fremskrivning af den hidtidige udvikling til år 2060 ud fra ønsket om at følge en udvikling af stormfl odsvandstanden over tid 14. For det øvrige område i den vestlige Limfjord er Farvandsvæsenets søopmåling anvendt. For at kalibrere modellen blev en model af 2005 bathymetrien påvirket med 6 storme fra perioden 2002 til Herudover er der foretaget en følsomhedsanalyse for at se hvilke parametre, der er betydende for modellen. Modelleringen viste en afvigelse i stormfl odsvandstanden på mellem 0 og 20 cm, hvilket opfylder det opstillede kvalitetsmål. Der er udarbejdet en højvandsstatistik for hver af de tre modelårgange på baggrund af 31 højvandshændelser fra de modellerede storme. Analysen viser, at på trods af høfdernes tilstedeværelse, har Thyborøn Kanal fortsat en naturlig udvidelse. Udviklingen vil fortsætte, indtil kanalen er i ligevægt med den daglige vandudveksling mellem Nordsøen og den vestlige Limfjord. Det er det mindste kanaltværsnit, som er bestemmende for hvor meget vand, der kan strømme ind i den vestlige Limfjord under storm. En konsekvens af den fortsatte naturlige forøgelse af det mindste tværsnit vil derfor, alt andet lige, være forøgede vandmængder i fjorden under storm og højere stormfl odsvandstande end tidligere. Modelleringen viser, at ændringerne i Thyborøn Kanals tværsnit betyder op til 29 cm højere stormfl odsvandstande i 2005 i den vestlige Limfjord i forhold til en tilsvarende storm i Stormfl odsvandstanden vil dog afhænge af stormes styrke, varighed og retning samt lokaliteten i den vestlige Limfjord, se tabel 1. Dette er påvist gennem en detaljeret analyse af 6 forskellige storme samt modellering af 31 storme til brug for en ny højvandsstatistik 2. Som eksempel er en stormfl odsvandstand i 1958 i Lemvig øget fra 166 cm DVR90 til 192 cm DVR90; altså med 26 cm. Hertil kommer en relativ havspejlsstigning på 5 cm i perioden ( ). Det betyder, at en stormfl odsvandstand reelt er øget med 31 cm i perioden fra 1958 til 2005 for den samme storm i Lemvig, se tabel 1. Højvandsstatistik Metode Station Thyborøn Lemvig Løgstør Skive Med 1958 kanaltværsnit Modellering Nuværende statistik, Statistik Med 2005 kanaltværsnit Korrigeret statistik Med år 2060 kanaltværsnit Korrigeret statistik Tabel 1: Resultatet af analysen af stormflodsvandstandene og efterfølgende beregnet højvandsstatistik, se figur 1 for stedsangivelse. Tallene er vist i cm DVR90 som 50 års middeltidsvandstand. Til sammenligning er vist den nuværende højvandsstatistik fra I anden kolonne er metode for statistikken angivet er resultatet af en ren modellering, 2005 og 2006 er en korrigeret statistik, se forklaring i kilde i fodnote Knudsen, S.B., Sørensen, C., Toxvig Madsen, H. og Ingvardsen, S.M., Thyborøn Kanal 2009 Teknisk rapport. Kystdirektoratet. December Bathymetri er havbundens niveauoverfl ade. 14 Christensen, B.B., 2011a. Stormfl odsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse. Teknisk Notat. Udarbejdet af DHI for Kystdirektoratet. Marts Christensen, B.B., 2011b. Stormfl odsundersøgelse i Limfjorden. Teknisk Notat ny bathymetri og uddybning til 10 meters vanddybde. Udarbejdet af DHI for Kystdirektoratet. Marts Kystdirektoratet udgiver højvandsstatistikker for hele Danmark med 5 års mellemrum bl.a. til brug for Stormrådet. Seneste statistik er fra

8 For at modellere stormfl odshændelserne i år 2060 er udviklingen af Thyborøn Kanal frem til år 2060 fremskrevet under forudsætning af, at Thyborøn Kanal fortsætter samme udvikling som hidtil. Der er i udformningen af 2060 bathymetrien lagt vægt på, at tværsnittets volumenforøgelse, overordnet set, svarer til den forventede udvikling og i mindre grad på, hvor i kanalen disse ændringer vil ske. Endvidere har en følsomhedsanalyse vist, at det alene har været nødvendigt at modifi cere bathymetrien omkring Thyborøn Kanal for at modellere storme i år Som det fremgår af tabel 1 og fi gur 2, vil en stormfl odsvandstand i Lemvig øges fra 192 cm til 227 cm DVR90 i perioden Den samlede stigning kan opdeles i 2 bidrag selve stormens styrke altså de 192 cm, hvortil der i 2060 vil komme et ekstra bidrag fra kanaludviklingen på 35 cm. Herudover vil en formodet havspejlsstigning bidrage med 24 cm. Det betyder, at 50-års stormfl odsvandstanden i år 2060 vil øges med op til 59 cm i forhold til 2005 i Lemvig. cm Havspejlsstigning Kanaludvidelse Vandstand i 2005 Højvandsstatistik Figur 2: Udvikling i 50-års vandstanden i Lemvig De forskellige elementers bidrag er illustreret År at fjernelsen af sandpuden i 2010 resulterede i en forøgelse på 4 cm af stormfl odsvandstandene i Thyborøn Havn. Uddybningen af sejlrenden ind til Thyborøn Havn vil ligeledes få en effekt på de fremtidige stormfl odsvandstande i den vestlige Limfjord. Effekten bliver i størrelsesorden 1 til 2 cm på en 50 års stormfl odsvandstand i Thyborøn. Årsagen til at vandstanden ikke ændres mere er, at uddybningen kun i mindre grad påvirker det mindste tværsnit. Konsekvensen af den højere vandstand i fremtiden er beskrevet i afsnittet Mulige fremtidige strategier for håndtering af udviklingen i kanalen. Andre betydende udfordringer i og omkring Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord Høfderne på Limfjordstangerne har reduceret tilbagerykning af Limfjordstangerne, men har ikke kunnet standse tilbagerykningen. Der bruges i gennemsnit ca. 0,53 mio. m³ sand om året på kystfodring for at holde tangerne på deres nuværende position 16. Det er beregnet, at det gennemsnitlige fordringsbehov for de næste 50 år er på 0,60 mio. m³/år, hvis der ikke tages hensyn til klimaændringer, mens forstejling og kanaludvidelsen medregnes. Med en forventet havspejlsstigning på 24 cm frem til år 2060, vil det fremtidige behov for kystfodring stige, hvis kysten skal holdes på dens nuværende position 17. Stigningen i fodringsbehovet vil være mindst i starten og størst i år 2060, hvor behovet i er beregnet til 0,71 mio. m³ om året. Omkostningen pr. år er i dag ca. 21 mio. kr. Udgiften til kystfodringen vil i gennemsnit over de næste 50 år, uden kompensation for klimaændringer, være 24 mio. kr. om året, mens udgiften inklusiv klimaændringer vil være ca. 26 mio. kr. om året. Stigningerne er størst i Nissum Bredning (Thyborøn og Lemvig), da vandet først skal passere indsnævringen ved Oddesund for at komme ind i den øvrige del af den vestlige Limfjord, hvorved effekten dæmpes. Som det fremgår af tabel 1, er der en betydelig forskel mellem den nuværende og den korrigerede (nye) højvandsstatik. Den nuværende statistik er op til 15 cm lavere i forhold til den korrigerede statistik. Den mest betydende årsag er, at der ikke tidligere har været taget hensyn til kanaludviklingen. Reviderede højvandsstatistikker offentliggøres ultimo I stormfl odsvandstandsanalysen er der foretaget beregninger af, hvad fjernelse af sandpuden, som er beliggende i det mindste tværsnit, betyder for stormfl odsvandstandene. Det er beregnet, Hovedløbet gennem Thyborøn Kanal har siden 1983 forskudt sig mod nordøst, så kanalen nu ligger tættere ved Agger Tanges sydende, se fi gur 3, der viser ændringen i perioden 1937 til For at beskytte tangen, blev der på Agger Tanges sydende i 1960 erne opført en række høfder. Disse høfder er sidenhen ændret ad fl ere omgange for at følge kystlinjens tilbagerykning. I 1990 blev der valgt en strategi med kontrolleret tilbagerykning af høfderne på Agger Tanges sydende. Med den viden Kystdirektoratet har i dag, ville fastholdelse eller udbygning af høfderne have været en bedre strategi for at sikre tangen og færgelejet. Især den sydligste af høfderne (høfde 65) er under pres og skal derfor repareres inden for kort tid. 16 Gennemsnittet er 2004 til Jensen, J. og Sørensen, C., Fremskrivning af fodringsindsatsen på Vestkysten. Kystdirektoratet har beregnet det fremtidige fodringsbehov med en klimabetinget havsspejlsstigning. 8

9 1 Agger tange 2 Agger tange 3 Figur 3: Hovedløbet i Thyborøn Kanal. Med rødt år 1937 og med sort år Som det fremgår af fi gur 3, vil Thyborøn Kanals fortsatte bevægelse ind mod høfderne kræve, at der i løbet af et par år tages stilling til, hvad strategien for høfderne på Agger Tanges sydende skal være. Strategien med kontrolleret tilbagerykning af Agger Tange høfderne i Thyborøn Kanal kan ikke fortsætte frem til år 2060, fordi dette vil udgøre en trussel mod færgelejet på Agger Tange, se fi gur 4. Høfde 65 Færgeleje Figur 5: Oprensningsområder i Thyborøn Kanal. 1: fyrlinjen, 2: sandpuden og 3: indsejlingen til Thyborøn Havn. Oprensningsmængden 18 i indsejlingen til Thyborøn Havn har gennemsnitligt været på m³ om året. I denne undersøgelse er det skønnet, at den gennemsnitlige oprensningsmængde gradvist vil stige til m³ om året i år I fyrlinjen er der gennemsnitligt oprenset m³ om året. Af Budgetanalyse af Kystdirektoratets oprensningsopgave 2011 fremgår, at der fremover skal bruges gennemsnitlig ca. 3,2 mio. kr. årligt til oprensning i kanalen ind til Thyborøn Havn. Denne udgift vil stige, så der i år 2060 skal anvendes ca. 4,3 mio. kr. (2011 priser) til oprensning i kanalen ind til Thyborøn Havn. Endvidere afhænger udgiften af, om og hvordan oprensningssandet kan nyttiggøres. Udgiften for staten vil samlet set blive mindre, hvis oprensningssandet nyttiggøres til fodring på Limfjordstangerne i stedet for klapning. Udgiften vil dog afhænge af, hvordan Thyborøn Kanal håndteres i fremtiden. Figur 4: Stedsangivelse for høfde 65 og færgeleje på Agger Tanges sydspids. En anden konsekvens af Thyborøn Kanals bevægelse mod Agger Tanges sydende er, at der afl ejres sand på Thyborøn siden af kanalen. Det betyder, at der i området ud for Thyborøn Havns indsejling afl ejres så meget sand, at det i 2007 for første gang blev nødvendigt at rense op i indsejlingen og i 2008 i fyrlinjen (indsejlingen til Thyborøn Kanal), se fi gur 5. Der er foretaget en opgørelse af, hvor meget sand der oprenses i selve indsejlingen til Thyborøn Havn, i fyrlinjen og på sandpuden. Vurdering af den fremtidige sandmængde er baseret på tal fra den korte periode med oprensning. Thyborøn Kanals bevægelse mod nordøst har som beskrevet medført, at der er opstået en sandpude ud for høfderne 60 til 63 på Thyborøn siden af kanalen vist som nr. 2 på fi gur 5. Sandpuden har, ifølge analyser foretaget af DHI 19 i 2009 og Kystdirektoratet i 2011, betydning for bølgeuroen i Thyborøn Havn. Sandpuden blev fjernet i foråret 2010 og dette havde en signifi kant indfl ydelse på bølgeuroen. Dog har Kystdirektoratet s analyser påvist, at bølgeretningen og dybden foran Thyborøn Havn har større betydning end selve sandpuden. To år efter at sandpuden blev fjernet, er den imidlertid opstået igen. Det er ikke en holdbar løsning, at sandpuden skal fjernes hvert andet år, da der er store omkostninger forbundet med oprensning på så lave vanddybder. Sandpuden opstår desuden ud for stedet med det mindste kanaltværsnit. Det betyder, at når sandpuden fjernes, vil udviklingen af kanalens mindste tværsnit fremskyndes til det større tværsnit, der beregningsmæssigt først kan forventes om ca. 10 år. 18 Gennemsnit af årene 2007 til Eksklusiv oprensning i fyrlinjen og sandpuden, se fi gur 5 19 DHI: Dansk Hydraulisk Institut er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsvirksomhed. Analyse udført for Thyborøn Havn. 9

10 I Havnepakke II (del af Trafi kaftalen 2011) blev der afsat 1 mio. kr. til at undersøge, om kanalen kan uddybes fra en besejlingsdybde på de nuværende 8 meter til 10 meter. Da området er meget dynamisk, og der derfor hurtig kan opstå store afl ejringer, er en forudsætning for at holde en sejlrende med en garanteret dybde på 10 meter, at der bliver uddybet til 12 meter. For at fi nde den optimale løsning, har Kystdirektoratet undersøgt 4 mulige tracéer for uddybning, se fi gur 6, og foretaget en geologisk undersøgelse af Thyborøn Kanals ydre del for at vurdere mængderne af sand og ler. Set i forhold til de analyserede løsninger og omkostningerne til uddybning og oprensning er den bedste løsning et sydligt forløb eller et nordligt forløb. Det er meget vanskeligt at beregne oprensningsmængderne i de to valgte tracéer, men ud fra erfaring er bedste skøn, at en sydlig sejlrende vil forøge oprensningen i fyrlinjen fra ca. 0,02 mio. m³ om året i dag til 0,4 mio. m³ om året, mens oprensningsmængden for den nordlige og meget længere sejlrende vil vokse til 1,3 mio. m³ om året, hvis der foretages en uddybning af sejlrenden i dag. Nordlig sejlrende Sydlig sejlrende 0 0,5 1 km Figur 6: De 4 undersøgte sejlrende forløb. De to valgte tracéer er vist med fyldte kasser. 10

11 Mulige fremtidige strategier for håndtering af udviklingen i kanalen Kapitel 3 Sammenfatning I de følgende afsnit gives et resumé af analysen af to strategier for håndtering af udviklingen i kanalen: Strategi 1: lade kanalen fortsætte sin udvikling og beskytte de oversvømmelsestruede områder i den vestlige Limfjord i takt med, at stormfl odsvandstandene stiger, 0-alternativet. Strategi 2: tage hånd om den fremtidige forøgelse af stormfl odsvandstandene; altså standse tværsnitsforøgelsen af kanalen og dermed fastholde det nuværende kanaltværsnit. Der ses på 7 forslag til begrænsning af indstrømningen til den vestlige Limfjord. Der er gjort rede for de enkelte forslags fordele og ulemper, samt givet et overblik over deres økonomiske konsekvenser. Det samlede resultat er vist i tabel 2. I tabellen er fordele og ulemper ved de enkelte løsningsforslag angivet med farve. Grøn: Løsningsforslaget har en positiv virkning på udfordringen. Gul: Løsningsforslaget har en neutral virkning på udfordringen. Rød: Løsningsforslaget har en negativ virkning på udfordringen. Det er desuden valgt at vise effekten med og uden havspejlsstigning. Strategi 1 Strategi 2 Udfordringer Hidtidig udvikling inkl. kyst-beskyttelse, 0- alternativ Udbygning af høfde 58/59 Udbygning af høfde 63 Udbygning af høfde Udbygning af havnen Barriere på fjord-grundene Dæmning m. skibsfartssluse Højvandsbarriere Havspejlsstigning E. I. E. I. E. I. E. I. E. I. E. I. E. I. E. I. Stormflodsvandstandene Behov for kystfodring på Limfjordstangerne Oprensning i indsejling Oprensning i fyrlinje Oprensning på sandpuden Bølgeuro Erosion på NØ-siden af kanalen Besejlings-forholdene generelt Nødhavn Tabel 2: Oversigt over fordele og ulemper ved de enkelte løsninger. I tabellen står E for Eksklusiv havspejlsstigning og I for Inklusiv havspejlsstigning. 11

12 Strategi 1: Fortsættelse af hidtidig udvikling af Thyborøn Kanal - udbygning af kystbeskyttelsen i Limfjorden 0-alternativ Fortsættelse af hidtidig udvikling af Thyborøn Kanal vil medføre, at stormfl odsvandstanden, pga. kanalens udvikling og havspejlsstigning frem til år 2060, kan stige op til 59 cm i forhold til i dag, ved en 50 års storm. Flere ejendomme vil derfor opleve fl ere og mere voldsomme oversvømmelser i fremtiden. For at vurdere om der er behov for yderligere kystbeskyttelse i den vestlige Limfjord, er der foretaget en analyse af potentielt oversvømmelsestruede værdier. Analysen tager udgangspunkt i de eksisterende værdier såsom ejendomme (helårsbeboelse, erhverv og sommerhuse) og infrastruktur (veje og jernbaner) samt arealer (boligarealer, erhvervsarealer, landbrugsarealer og naturarealer). Analysen viser, at 750 km veje, 17 km jernbane, 180 ha erhvervsområde, ha landbrugsområde, kan blive oversvømmet under en 50 års stormfl odsvandstand i år 2060, hvilket vurderes at medføre et tab på op til 11,5 mio. pr. stormfl od. Der er i dag ca. 86 km diger i den vestlige del af Limfjorden, som Kystdirektoratet har kendskab til. Flere Limfjordsbyer som for eksempel Lemvig forbereder sig i disse år på, at vandstanden vil blive højere i fremtiden. For at imødegå den fremtidige udvikling i stormfl odsvandstanden i takt med at Thyborøn Kanal udvider sig, og havspejlet stiger, vil der skulle bygges fl ere og højere diger i Limfjordsområdet for at bibeholde det nuværende sikkerhedsniveau. Det vurderes nødvendigt at udvide den samlede digelængde med ca. 177 km, hvis det nuværende sikkerhedsniveau skal holdes. Kystdirektoratet har i denne analyse ikke set på, hvorvidt der er juridiske, tekniske eller miljømæssige hindringer for at anlægge de 177 km diger. Omkostningen til forhøjelse af eksisterende diger og anlæggelse af nye diger er beregnet til 516 mio. kr. over 50 år. Hertil kommer en udgift til vedligeholdelse af kystbeskyttelsen på ca. 129 mio. kr. I alt vil den samlede udgift være 645 mio. kr. over 50 år 20, se tabel 3. Ud fra en gennemsnitlig 50 års stormfl odsvandstand for hele den vestlige Limfjord på 1,9 m DVR90 21 er den maksimale gennemsnitlige skadesværdi for ejendomme opgjort til ca. 3 mia. kr. 22 i dag, mens den i år 2060, hvor den gennemsnitlige stormfl odsvandstand er steget til 2,24 m DVR90, beregnet til 3,7 mia. kr. (2011 prisniveau). Det betyder, at skadeværdien vil vokse med minimum 0,7 mia. kr. for ejendomme i den vestlige Limfjord, hvis det antages, at der ikke bygges nye ejendomme, og ejendommene fastholder deres værdi. Hertil kommer et ukendt beløb til infrastruktur og afgrødetab. For at kompensere for denne stigning i stormfl odsvandstanden, er det nødvendigt at opføre ny kystbeskyttelse og foretage forstærkning/forhøjelse af eksisterende kystbeskyttelse i den vestlige del af Limfjorden. Fordelene ved denne strategi er, at der kun foretages kystbeskyttelse, hvor det er nødvendigt, og at oprensningen af fyrlinjen med stor sandsynlighed bortfalder ved en havspejlsstigning på 24 cm kombineret med en fortsat naturlig uddybning af Thyborøn Kanal. Ulempen er imidlertid, at de andre udfordringer i og omkring Thyborøn Kanal ikke imødegås. Det medfører et fortsat pres på høfderne på Agger Tanges sydende, øget behov for fodring på Limfjordstangerne, et øget behov for oprensning i indsejlingen til Thyborøn Havn, samt fortsatte problemer med bølgeuroen, hvis sandpuden ikke fjernes. I tabel 3 ses de samlede udgifter ekskl. og inkl. havspejlsstigninger. Kanalens udvikling fortsætter 0-alternativ Strategi 1 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning Kystbeskyttelse i Limfjorden 224 mio. kr. 645 mio. kr. Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr mio. kr. Udgift i alt mio. kr mio. kr. Tabel 3: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. kystbeskyttelse i den vestlige Limfjord. 20 Omkostningen til kystbeskyttelse i Limfjorden er vurderet ud fra standard- og erfaringspriser, som det fremgår af den tekniske rapport. I beregningerne af kystbeskyttelsesudgiften er der benyttet priser varierende fra 550 til 2500 kr. pr. løbende meter alt efter, om diget forhøjes eller nybygges. Der er tillagt 0,5 % af anlægssummen til årlig vedligeholdelse i en 50 års periode. 21 Dansk Vertikal Reference. 22 For at opgøre værdien af boligerne og udregne det maksimale skadespotentiale under en 50 års storm, er der benyttet samme beregningsmetode som i Toxvig et al Detaljer fremgår af den tekniske rapport. 12

13 Strategi 2: Begrænsning af indstrømningen Denne strategi betyder en fastholdelse af kanaltværsnittet, så der ikke sker en forøgelse af stormfl odsvandstandene i den vestlige Limfjord frem til år Der er fl ere metoder til dette; enten udbygning af høfder eller andre former for indsnævring af kanalen eller forskellige former for barrierer, der hindrer vandindstrømning. De forskellige metoder er beskrevet i det følgende. Der er i dette projekt ikke foretaget en vurdering af miljøændringerne som følge af strategi 2, da indstrømningsmængden af vand ikke ændres, hvis der kun tages hensyn til Thyborøn Kanals morfologi. Alt andet lige betyder det, at miljøforholdene i den vestlige Limfjord ikke påvirkes negativt. Hvis havspejlsstigningen medtages, kan det ikke udelukkes, at løsninger kan påvirke vandmiljøet, hvorfor dette skal undersøges nærmere ved den valgte løsning. Nordsøen når stormen tager af og vandstanden i Limfjorden falder. Thyborøn Havn kan stadig fungere som nødhavn. Det vil sige, at samtidig med at stormfl odsvandstandene forbliver uændrede, sker der forbedringer på næsten alle andre udfordringer i og omkring Thyborøn Kanal, se tabel 2. Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen i 50 år er 500 mio. kr., se tabel 4, for de samlede skønnede udgifter uden havspejlsstigning. Prisen inkl. havspejlsstigning er 558 mio. kr. Som det fremgår af tabel 4, betyder havspejlsstigningen kun en lille forøgelse af den samlede investering. Fordele og ulemper ved de enkelte løsningsforslag er summeret i tabel 2. Udbygning af høfde 58/59 En metode til at reducere effekten af kanaludviklingen er en trinvis indsnævring af kanalens åbning mod vest mellem høfderne 58/59 og høfde 72. I dette skøn er udbygningen vist over 3 etaper, se principskitse til højre. Der er taget udgangspunkt i en udbygning af høfden til en indsnævring af kanalen til 500 m med en effektiv bundsikring mellem de to høfdeender. Herved opnås et kanaltværsnit svarende til kanalens nuværende mindste tværsnit. Dette tager hånd om kanalens naturlige uddybning frem til år Da der også skal tages hensyn til havspejlsstigningen skal kanalen yderligere indsnævres. Etape III Etape II Etape I Som det fremgår af tabel 2, vil løsningen indebære, at stormfl odsvandstandene inde i Limfjorden forbliver uændrede frem til år 2060, behovet for fodring på Limfjordstangerne reduceres, oprensningen i kanalen holdes på samme niveau eller reduceres og behovet for oprensning i fyrlinjen bortfalder sandsynligvis inden år Presset på høfderne på Agger Tanges sydende reduceres. Besejlingsforholdene forbedres generelt, dog ikke ved udsejling til 0 0,5 1 km Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen Udbygning af høfde 58/59 Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning set i forhold til 0-alternativ Anlægspris for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år 2060 Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr. 558 mio. kr. -87 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. Udgift i alt mio. kr mio. kr mio. kr. Tabel 4: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m. hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. udbygning af høfde 58/59. 13

14 Det fremgår, at denne løsning samfundsmæssigt set er 525 mio. kr. billigere end blot at lade kanalen fortsætte sin hidtidige udvikling, 0-alternativet. Det betyder således, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at gennemføre en samlet løsning i stedet for at foretage kystbeskyttelse inde i Limfjordsområdet. Udbygning af høfde 63, så kanalen indsnævres mellem høfde 63 og 68 En anden måde at kompensere for effekten af kanaludviklingen på, er ved trinvist at indsnævre åbningen mellem høfde 63 og 68 til 500 m ved at forlænge høfde 63, se principskitse til højre. Høfde 63 er valgt, da den kan udbygges på den eksisterede sandpude. For at kompensere for en uddybning i kanaltværsnittet mellem høfde 63 og 68 udføres bundsikring mellem høfderne. Etape III Etape II Etape I Løsningen indebærer, at stormfl odsvandstandene inde i Limfjorden forbliver uændrede frem til år Behovet for fodring på Limfjordstangern vil fortsat stige. Oprensning i indsejlingen til Thyborøn Havn forbliver uændret. Oprensningen i fyrlinjen bortfalder sandsynligvis inden år Bølgeuroen reduceres. Presset på høfderne på Agger Tanges sydende vil stige. Besejlingsforholdene bliver generelt forbedret, men kan dog forværres under storm, se tabel 2. Thyborøn Havn kan stadig fungere som nødhavn. 0 0,5 1 km Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen i 50 år er 376 mio. kr. for udbygning af høfde 63, se de samlede udgifter i tabel 5. Udbygning af høfde 63 så kanalen indsnævres mellem høfde 63 og 68 Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning set i forhold til 0-alternativ Anlægspris for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år 2060 Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr. 376 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. -63 mio. kr. Udgifter i alt mio. kr mio. kr mio. kr. Tabel 5: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. udbygning af høfde

15 Forlængelse af høfder på sydenden af Agger Tange De høfder, der er anlagt på sydenden af Agger Tange, har tidligere været mellem 35 og 115 meter længere søværts end i dag. Høfderne 65 til 69 forlænges trinvis, så kanalen får et jævnt konvekst forløb, se principskitse til højre. Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen i 50 år er 682 mio. kr. for udbygning af høfde 65 til 69 suppleret med kystbeskyttelse i Limfjorden, se tabel 6. Høfdemellemrummene vil sandsynligvis fyldes med sand, og høfdeenderne og det mindste kanaltværsnit beskyttes med bundsikring. Forlængelsen af høfde 65 til 69 vil tage hånd om fl ere af udfordringerne i den vestlige Limfjord. Løsningen forudsætter, at Thyborøn Kanal kan tvinges tilbage mod syd mod Harboøre Tange. Da de morfologiske fremskrivninger er usikre for denne løsning, er den forbundet med nogen usikkerhed. Af tabel 2 fremgår, at løsningen ikke kan tage hånd om havspejlsstigningen i den vestlige Limfjord alene. Løsningen skal derfor suppleres med kystbeskyttelse inde i fjorden. Fodringsbehovet nedsættes ikke på Limfjordstangerne ved denne løsning, men behovet for oprensning i indsejlingen, i fyrlinjen og af sandpuden nedsættes. Bølgeuroen mindskes og erosionen på sydenden af Agger Tange nedsættes pga. bundsikringen, men selve vedligeholdelsesudgiften for høfderne og især bundsikringen bliver høj, se tabel 10. Besejlingsforholdene forbedres eller holdes neutrale. Thyborøn Havn kan stadig fungere som nødhavn. 0 0,5 1 km Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen Noter: Etape I Etape II Etape III Forlængelse af høfder på sydenden af Agger Tange Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning set i forhold til 0-alternativ Kystbeskyttelse i Limfjorden og anlægspris for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år 2060 Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr. 682 mio. kr. 37 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. Udgift i alt mio. kr mio. kr mio. kr. Tabel 6: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. udbygning af høfde

16 Fremrykning af havneindsejlingen Thyborøn Havn overgik til kommunal selvstyrehavn i I havnens masterplan 2008 til 2030 foreslås, at havneindsejlingen rykkes søværts ud i Thyborøn Kanal som vist på principskitsen, se herunder. Gennem de seneste 10 år har havnen investeret ca. 180 mio. kr. i nye kajanlæg, moler, uddybninger og nye arealer. På længere sigt er der planer om etablering af en ny indsejling, fremrykning af yderværker og etablering af nye havnearealer på yderligere ca. 50 ha. Havneudbygningen vil mindske den forventede kanaltværsnitsforøgelse, men efter en tid vil kanalen udvide sig mod øst, og effekten vil forsvinde. Barriere på fjordgrundene Begrænsning af stormfl odsvandstandene i den vestlige Limfjord kan ske ved etablering af en barriere i form af et stenrev på fjordgrundene lige øst for Thyborøn Kanal, jf. principskitsen herunder. Herved lukkes de centrale løb på fjordgrundene, mens det sydlige løb og det nordlige løb forbliver åbne. Stenrevet har en længde på 3,2 km, en kronekote på 2 m DVR90 samt en kronebredde på 5 m, når det er udbygget til fuld størrelse. Der er i dette skøn regnet med, at det 2,5 km lange dige mellem Thyborøn Havn og by forhøjes til 3,25 m DVR90, hvis havspejlsstigningen skal medtages. Etape III Etape II Etape I Etape II 0 0,5 1 km Etape III Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen 0 0,5 1 km Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen Udbygning af Thyborøn Havns indsejling vil ikke tage hånd om stormfl odsvandstandene på længere sigt, hvis den ikke kombineres med en eller fl ere af de andre løsninger, se tabel 2. Årsagen er, at Thyborøn Kanal blot vil fortsætte sin udvikling nu blot rykket endnu længere mod øst og tættere på Agger Tanges sydende. Det er vurderet, at udbygningen vil mindske oprensningsbehovet i indsejlingen og af sandpuden. Udbygningen vil også have en positiv effekt på bølgeuroen, men sydenden af Agger Tange vil opleve stigende erosion. Et groft skøn over udgifterne til en fremrykket havneindsejling opført med spuns og granitstenkastning på yder- og indersiden er på 330 mio. kr. Bygges kun en granitstenkastning uden spuns skønnes udgifterne til 245 mio. kr. Forslaget er vist på principskitsen herover. Løsningen er ikke medtaget i den videre analyse, hvorfor vurdering af de økonomiske parametre ikke vises. Der vil kun være behov for ekstra kystbeskyttelse af Thyborøn by og Havn. Øgningen i erosion af Limfjordstangerne fortsætter og medfører, at fodringsbehovet stiger. Afl ejringen på sandpuden og i indsejlingskorridoren vil øges og dermed også oprensningsbehovet, se tabel 2 og 7. Oprensningen i fyrlinjen vil forsvinde, og bølgeuroen kan kun mindskes, såfremt sandpuden fjernes. Besejlingsforholdene vil forværres i Sælhundeholmløbet ved stenrevets sydende, og især når der tages hensyn til havspejlsstigningen. Thyborøn Havn kan stadig fungere som nødhavn, dog kan nødpladsen efter fuld udbygning af stenrevet ikke benyttes. Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen i 50 år er 742 mio. kr. for udbygning af stenrev suppleret med kystbeskyttelse af Thyborøn by. De samlede udgifter fremgår af tabel 7. Som det vises i tabel 7, er der ikke længere tale om en besparelse i forhold til 0-alternativet. Prisen er ca. 160 mio. kr. højere for denne løsning. 16

17 Barriere på fjordgrundene Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning set i forhold til 0-alternativ Kystbeskyttelse af Thyborøn by og anlægspris for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år 2060 Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr. 742 mio. kr. 97 mio. kr mio. kr mio. kr. 60 mio. kr. Udgift i alt mio. kr mio. kr. 157 mio. kr. Tabel 7: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. en barriere på fjordgrundene. Dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse af høfde 58/59 Løsningen svarer stort set til den oprindelige løsning beskrevet i 1946 loven om Thyborøn Kanal, dog med en noget større gennemstrømningssluse. Det er nødvendigt med en gennemstrømningssluse, der kan tage hånd om påvirkningen af vandmiljøet. Der er ikke her taget stilling til, hvor stor slusen skal være for at håndtere vandmiljøproblematikken, men den skal have en betydelig størrelse. For at tilgodese havnens udviklingsplaner, bør dæmningen placeres som vist på principskitsen nedenfor. I Sælhundeholmløbet placeres en skibsfartssluse. Dæmningen fortsætter henover den vestlige del af fjordgrundene, hvor dybderne er moderate, og får forbindelse med Agger Tange umiddelbart nord for færgehavnen. Når gennemstrømningen i kanalen bliver nedsat, vil meget af sandet, der kommer ind i kanalen, afl ejres. Det er derfor nødvendigt, at forlænge høfde 59 med i størrelsesordenen 700 m, så tilførslen af sand begrænses. Der er regnet med en kronebredde på 10 m for dæmningen, så der er plads til etablering af vej. Selve udgiften til vej på dæmningen er ikke medtaget i beregningerne. Kronekoten er +4 m DVR90 bortset fra de beskyttede landender, hvor den er +3,5 m. Der anvendes hovedsagligt sand til dæmningen. Slusen er en kammersluse med kammerlængde på 200 m og en gennemsejlingsbredde på 30 m. Der regnes med en 8 m bred vippebro over slusen. Løsningen betyder, at Thyborøn by skal beskyttes mod fremtidige større stormfl odsvandstande. Løsningen vil, kombineret med en forlængelse af høfde 58/59 medføre et nedsat behov for fodring på Limfjordstangerne. Oprensningsbehovet i indsejlingen vil blive mindre, men behovet for oprensning i fyrlinjen kan stige. Behovet for fjernelse af sandpuden forsvinder, og bølgeuroen mindskes. Selve Thyborøn Havn kan stadig fungere som nødhavn, dog kan nødpladsen ikke benyttes. Se tabel 2. Overslaget er for slusens vedkommende baseret på sammenlignelige projekter. Da stormfl odsvandstandene i Thyborøn by vil stige til minimum stormfl odsvandstanden for havet, er der afsat 19 mio. kr. til at kompensere for forhøjelse af eksisterende diger og højvandsbeskyttelse. Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen i 50 år er 2,2 mia. kr. for dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse af høfde 58/59 og suppleret med kystbeskyttelse af Thyborøn by. I tabel 8 er vist de samlede udgifter i forbindelse med denne løsning. 0 0,5 1 km Skibsfartssluse Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen 17

18 Dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse af høfde 58/59 Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning set i forhold til 0-alternativ Kystbeskyttelse af Thyborøn by og anlægspris for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år 2060 Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr mio. kr mio. kr. 918 mio. kr mio. kr mio. kr. Udgift i alt mio. kr mio. kr mio. kr. Tabel 8: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. en dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse af høfde 58/59. Højvandsbarriere - Lukning af kanalen under stormfloder Barrieren aktiveres kun i forbindelse med stormfl od, og er således neutral i forhold til ind- og udstrømning resten af tiden. En udformning, hvor spærringen rejses fra bunden, opfylder kravene. Barrieren tænkes placeret umiddelbart vest for havnen, hvor kanalens bredde er mindst, jf. principskitsen til højre. Med denne placering undgår man forhøjede stormfl odsvandstande i Thyborøn Havn og by. Med højvandsbarrieren vil det være muligt at regulere og begrænse stormfl odsvandstandene i den vestlige Limfjord. Med et stigende havspejl vil oprensningen i fyrlinjen forsvinde, men løsningen tager ikke hånd om de øvrige udfordringer i og omkring Thyborøn Kanal, se tabel 2. Hertil kommer, at løsningen vil hindre brugen af Thyborøn Havn som nødhavn under storm. Anlægsudgift og vedligeholdelse samt drift regnet som 1 % af anlægsprisen i 50 år er ca. 11 mia. kr. Prisen er vurderet på basis af 3 allerede etablerede højvandsbarrierer i Europa, se tabel 9 for de samlede udgifter. 0 0,5 1 km Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen Højvandsbarriere Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning set i forhold til 0-alternativ Anlægspris for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år 2060 Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. -27 mio. kr. Udgift i alt mio. kr mio. kr mio. kr. Tabel 9: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. en Højvandsbarriere. 18

19 Økonomiske betragtninger Kapitel 4 I tabel 10 er alle løsningsforslag sammenlignet ud fra økonomiske parametre og under forudsætning og medregning af havsspejlsstigning. Tallene er angivet i hele mio. kr. Da der er tale om overslag, og da TRM s anlægsbevillingsberegning ikke er benyttet, skal tallene benyttes med forsigtighed og kan ikke danne grundlag for en eventuel endelig bevilling. Bemærk at den relevante del af fællesaftale bevillingen er udspecifi ceret i to poster: vedligeholdelsen af høfderne på Agger Tanges sydende og fodringen på Limfjordstangerne. Den teknisk anbefalede løsning, hvor høfderne 58/59 udbygges, vil have den laveste samlede udgift frem til år 2060 i 2011 priser. Den samfundsmæssige udgift er estimeret til at være mio. kr. Strategi 1 Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Hidtidig udvikling fortsætter Udbygning af høfde 58/59 Udbygning af høfde 63 Høfde Barriere på fjordgrundene Dæmning m. skibsfartssluse Højvandsbarriere Anlægs- og driftsudgifter: Kystbeskyttelse i Limfjorden og/eller anlægspris for valgt løsning indtil år 2060 Vedligeholdelse af løsning indtil år 2060 I alt anlægs- og driftsudgifter (A) * Fællesaftalebevilling: Vedligeholdelse af høfderne på Agger Tanges sydende Fodring på Limfjordstangerne Fællesaftalebevilling i alt (B): Kystdirektoratets øvrige udgifter til oprensning i Thyborøn Kanal indtil år 2060 (C) * Udgift i alt (A+B+C) Udgifter i alt inkl. uddybning af kanalen til 10 meters besejlings-dybde Tabel 10: Oversigt over de skønnede udgifter i 50 år i mio. kr (2011 priser). Alle udgifter er angivet inkl. kompensation for havspejlsstigning. *Vedligeholdelse af høfderne på Agger Tanges sydende (B) er i Høfde scenariet indeholdt i de 274 mio. kr. (se *). 19

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse.

B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. B 9 Forslag til folketingsbeslutning om kystbeskyttelse. Af Pia Kjærsgaard (DF), Jørn Dohrmann (DF), Mikkel Dencker (DF), Anita Knakkergaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Peter Skaarup (DF), Walter

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten. Skodbjerge/Søndervig

Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten. Skodbjerge/Søndervig Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 371 Offentligt Projektbeskrivelse Miljøvenlig kystbeskyttelse på vestkysten Skodbjerge/Søndervig Vestkysten kan sikres mere Effektivt og Miljøvenligt med SIC metoden

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn Rapport 7. august 2013 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt nr. 213629 Dokument

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet.

Tilsvarende er udgifter til grundvandssænkning blevet voldsomt meget dyrere, faktisk dobbelt så dyrt som forventet ved udbuddet. Beretning for Vrist Pumpelag 2013-2014. Velkommen til generalforsamling. Det er rart, at der igen i år er stor tilslutning til generalforsamlingen. I 2013 kom det fysiske arbejde med etablering af pumpelaget

Læs mere

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Resultater fra et transnationalt projekt gennemført af offentlige myndigheder er www.comrisk.org Indledning

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008.

Tilladelsen er givet på en række vilkår, som fremgår af side 2 og 3. Afgørelsen annonceres i Svendborg Ugeavis den 16. april 2008. Advokat Henrik Horn Andersen Det Gule Pakhus Havnepladsen 3A, 1 5700 Svendborg Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00060 Ref. LOKNU Den 16. april 2008 Vedr.: Tilladelse til klapning af 44 m 3 oprensningsmateriale

Læs mere

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010)

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs fusion af inddrivelsesområdet (beretning nr.

Læs mere

Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør

Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør Udarbejdelse af bestemmelser knyttet til den samfundsøkonomiske analyse samt oversvømmelsesdirektivet Pilotstrækning Løgstør August 2009 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Projekt KUP -

Læs mere

Beskyt din ejendom mod stormflod

Beskyt din ejendom mod stormflod Beskyt din ejendom mod stormflod Idékatalog Stormrådet 2 Indledning Formålet med dette idékatalog er at give en oversigt over, hvordan man kan beskytte sin ejendom mod oversvømmelse i forbindelse med høj

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012.

Omsætning Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Spildevand A/S Variabelt kloakbidrag Der er forudsat et variabelt bidrag fra 2.687.800 m³. Mængden er fastsat med baggrund i realiseret tal fra 2012. Fast bidrag I budgettet er regnet med 18.144 stik.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf)

(See attached file: Rågeleje Strandvej tilladelse til kystbeskyttelse.pdf) From: tfors@gribskov.dk Sent: 19. juni 201412:19:40 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: Subject: Tilladelse til kystsikring Hej Marianne, jeg sender her som aftalt ansøgning om tilladelse til retablering af

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk. Årsrapport 2013 Kystdirektoratet

Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk. Årsrapport 2013 Kystdirektoratet Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Kystdirektoratet Påtegning 1 Påtegning Årsrapporten omfatter: Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Kystdirektoratet, CVR nr. 36 87

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystbeskyttelsesprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn En Kap. 1A sag rejst af Fredensborg Kommune Ved Plan- og Klimachef Christian Peter Ibsen Fredensborg Kommune Sletten Havn Fredensborg Humlebæk Nivå

Læs mere

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger

Tillid til ejendomsvurderingerne. Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober 2013 Tillid til ejendomsvurderingerne Udspil til en model for de offentlige ejendomsvurderinger Oktober

Læs mere

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP VELKOMMEN INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP DAGSORDEN 1. Velkomst og kort introduktion til mø det ved medlemmer af arbejdsgruppen,

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen

Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen Miljøvenlig kystbeskyttelse Gl. Skagen 1 Høfderne ved Gl. Skagen ligger generelt passive inde på stranden efter stranden blev trykudlignet igen efter en periode hvor rørene var rykket op. SIC Skagen Innovations

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret.

Vadehavet. Af: Naturvejleder/biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret. Vadehavet Vadehavet er et unikt naturområde, enestående i Danmark, og med global betydning. Det hører til blandt ét af verdens 10 vigtigste vådområder og har i Danmark status som vildtog naturreservat.

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms. Forudsætninger til foreløbigt langtidsbudget januar 2015 Vedlagte langtidsbudget er ment som et foreløbigt bedste bud på forventede udgifter og indtægter. Her er alle udgifter og indtægter inklusive moms.

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende EU-udbud af kontrakt på elektroniske dørlåse til Lemvig Kommune, udbudsbekendtgørelse nr.

Spørgsmål og svar vedrørende EU-udbud af kontrakt på elektroniske dørlåse til Lemvig Kommune, udbudsbekendtgørelse nr. Spørgsmål og svar vedrørende EU-udbud af kontrakt på elektroniske dørlåse til Lemvig Kommune, udbudsbekendtgørelse nr. 2015/S 124-226965 Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at nedenstående har juridisk

Læs mere

Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land

Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land Vedbæk Havn 11. november 2010 Udbygning af havnen og tilhørende faciliteter på land - Kort beskrivelse af omfanget af udbygningsplanerne Udvidelsen af Vedbæk Havn omfatter fl ere elementer: En havneudvidelse.

Læs mere

Referat af generalforsamling den 6. juni 2015. Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje

Referat af generalforsamling den 6. juni 2015. Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje Liseleje 12. juli 2015 Referat af generalforsamling den 6. juni 2015 Kystbeskyttelseslavet Hyllingebjerg Liseleje Deltagere 22 deltagere og dertil kommer bestyrelsen Fra bestyrelsen er mødt: Frits Thaulow

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Variationer i kystprofilet

Variationer i kystprofilet Variationer i kystprofilet Projekt Variationer i kystprofilet Startdato: September 2002 Slutdato: December 2005 Projektgruppe: Projektansvarlig (PA): Projektleder (PL): Projektmedarbejdere (PM): Per Sørensen

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af større anlæg på søterritoriet. Husk at læse

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse

Ekstremvejr i Danmark. En befolkningsundersøgelse Ekstremvejr i Danmark En befolkningsundersøgelse Juli 2015 Ekstremvejr i Danmark Indledning Klimaforandringerne har allerede medført ændringer i nedbørsmønsteret. Mange analyser tyder på, at denne udvikling

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.1 2011

Kvartalsstatistik nr.1 2011 nr.1 2011 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning inklusiv en fremskrivning for resten af året. Ud over omsætningstallene

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere