Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord"

Transkript

1 Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Teknisk resumé September 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

2

3 Indholdsfortegnelse Indhold 1 Indledning Resumé og konklusion Baggrund Thyborøn Kanal fra 1868 til nu Udfordringerne i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord Udviklingen i stormflodsvandstandene Andre betydende udfordringer i og omkring Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord Mulige fremtidige strategier for håndtering af udviklingen i kanalen Sammenfatning Strategi 1: Fortsættelse af hidtidig udvikling af Thyborøn Kanal - udbygning af kystbeskyttelsen i Limfjorden 0-alternativ Strategi 2: Begrænsning af indstrømningen Udbygning af høfde 58/ Udbygning af høfde 63, så kanalen indsnævres mellem høfde 63 og Forlængelse af høfder på sydenden af Agger Tange Fremrykning af havneindsejlingen Barriere på fjordgrundene Dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse af høfde 58/ Højvandsbarriere - Lukning af kanalen under stormfloder Økonomiske betragtninger

4 Indledning Kapitel 1 Resumé og konklusion Kystdirektoratet har i perioden 2009 til 2012 gennemført en undersøgelse af udviklingen af Thyborøn Kanal og dennes betydning for stormfl odsvandstandene i den vestlige del af Limfjorden. Resultatet er rapporteret i tre rapporter; en der gennemgår den historiske udvikling af kanalen, en som omhandler undersøgelse af stormfl oder i den vestlige Limfjord samt en teknisk samlerapport, hvori der udover stormfl odsvandstandene er analyseret en række andre udfordringer i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord. Undersøgelsen omfatter analyse af 7 løsningsmodeller for de analyserede udfordringer og et 0-alternativ, hvori det antages, at håndteringen af kanalen og den vestlige Limfjord fortsættes som i dag. På grundlag af målte ekstremer I undersøgelsen er den vestlige Limfjord defi neret som området fra Thyborøn Kanal og indtil Aggersund lige nordøst for Løgstør, se fi gur 1. Analyserne viser, at den hidtidige morfologiske 1 udvikling af Thyborøn Kanal og havspejlsstigningen har medført en stigning i stormfl odsvandstandene på 35 cm i de seneste 50 år og vil medføre en yderligere 59 cm stigning i stormfl odsvandstandene over de næste 50 år. Som et led i undersøgelsen er der endvidere udarbejdet en ny højvandsstatistik 2. De øgede stormfl odsvandstande er ikke den eneste udfordring eller konsekvens af Thyborøn Kanals ændrede morfologi. Oprensningsmængderne er i de seneste år steget og bølgeuro i Thyborøn Havn har betydet, at staten har stigende omkostninger i forbindelse med, at en såkaldt sandpude 3 ved havnen kontinuerligt skal fjernes. I fremtiden vil behovet for sand til kystfodring på Limfjordstangerne stige som følge af klimaændringerne, hvilket også vil medføre øgede omkostninger. De afl edte konsekvenser af fjernelse af sandpuden og en eventuel uddybning af Thyborøn Kanal betyder, at stormfl odsvandstandene øges yderligere. På grundlag af modelberegnede ekstremer Bygholm Vejle De ovenstående forhold er analyseret, og der er foretaget en analyse af, hvilke løsninger i og omkring Thyborøn Kanal, der bedst tager hånd om udfordringerne. Vilsund Thisted Tofthuse Trend Løgstør Undersøgelsen konkluderer, at der kan spares fremtidige bevillinger i forhold til 0-alternativet, hvis der vælges en løsning, hvor høfde 58/59 4 forlænges, så der ikke sker en stigning i stormfl odsvandstandene frem til år 2060 i kanalen og i den vestlige Limfjord. Vestervig Nykøbing Mors Nees Sund Thyborøn Havn Draget Hvalpsund Vadum Lemvig Oddesund Skive Virksund Struer Landting Mark km Figur 1: Thyborøn kanal og den vestlige Limfjord. De orange punkter viser, hvor der er modelleret en højvandsstatistik, og stationer med x viser, hvor der er udarbejdet reviderede højvandsstatistikker. 1 Morfologi er ændringer i formen (bund og sider). 2 Højvandsstatistik er en statistik, der viser hvor ofte en given vandstand forekommer eller overskrides. F.eks. vil en 50 års middeltidsvandstand på 2 meter betyde, at der statistisk set over en længere periode vil forekomme en stormfl odsvandstand på 2 meter eller derover hvert 50. år. Statistikken er trendfri, hvilket betyder, at den er renset for tidslige udviklinger så som havspejlsstigninger. Dette medfører, at en trendfri stormfl odsvandstand for 50 år siden kan sammenlignes direkte med en trendfri stormfl odsvandstand i dag. 3 Sandpuden er en sandbanke, der vokser op mellem høfde 63 og 65 på Harboøre Tange, se fi gur 5. 4 Udbygning af høfde 58 eller 59. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til hvilken høfde, der udbygges. 4

5 Baggrund Baggrunden for undersøgelsen skal fi ndes i de mange forhold, der påvirker Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjords morfologiske udvikling, herunder også de historiske beslutninger. De mest betydende begrundelser er listet herunder: Ved ophævelsen 5 af Thyborøn Loven fra 1946, blev det indstillet til ministeren, at vandbygningsvæsenet 6 holder den fortsatte udvikling under observation og viderefører de fornødne sikringsarbejder, samt på længere sigt fortsætter allerede påbegyndte overvejelser for i givet fald at kunne anvise løsning af Thyborøn-spørgsmålet i overensstemmelse med 1946-lovens principper gennem andre og billigere tekniske løsninger 7. Kystdirektoratet er således pålagt at følge udviklingen og overveje en fremtidssikret løsning for udfordringerne i og omkring Thyborøn Kanal. Siden 1970 lovens vedtagelse er der foretaget mange analyser og udarbejdet adskillige rapporter om forholdene omkring Thyborøn Kanal. I perioden 1994 til 1999 blev der foretaget en grundig analyse 8 25 år efter ophævelsen af Thyborøn loven fra 1946 i år Denne rapport samlede op på de forudgående analyser, hvor fokus var på Limfjordstangerne og ikke på udviklingen i Limfjorden. For at sikre, at der i tide sættes ind mod uønskede ændringer, igangsatte Kystdirektoratet i 2009 en ny undersøgelse af forholdene omkring Thyborøn Kanal og denne gang også med fokus på den vestlige Limfjord. Thyborøn Kanal har i de seneste år ændret sig. Kanalen er blevet dybere, og hovedløbet har i dag et andet forløb end tidligere. En foreløbig analyse har påvist, at dette med stor sandsynlighed har betydning for stormfl odsvandstandene i den vestlige del af Limfjorden, hvorfor dette undersøges nærmere. I Thyborøn Kanal har der ikke været tilsandinger i en 20-årig periode frem til I de seneste år har der imidlertid været problemer med kontinuerligt at overholde den garanterede dybde på 8 meter i sejlløbet. For at opfylde forpligtigelsen har Kystdirektoratet siden februar 2007 ad fl ere omgange foretaget ekstraordinære oprensninger. I tilknytning til problemet med tilstrækkelig vanddybde har Thyborøn Havn de senere år oplevet forværrede bølgeforhold ved ydermolerne og inde i selve havnen. Det ønskes undersøgt, om fjernelsen af sandpuden har nedsat bølgeuroen, og i hvilket omfang sandpuden påvirker bølgeuroen. Oprensningsbehovet af sandpuden og indsejlingskorridoren til Thyborøn Kanal vil fortsat være stigende i de følgende år 9. Kystdirektoratet har store udgifter til kystbeskyttelse af Limfjordstangerne. De fremtidige udgifter til kystbeskyttelse af Limfjordstangerne vil være stigende bl.a. som følge af klimaforandringerne og Thyborøn Kanals udvikling. Høfderne på Agger Tanges sydende er under et stigende pres, og i forbindelse med oplæg til Fællesaftalestrækningen Lodbjerg-Nymindegab Status på kystudviklingen samt forslag til fremtidig indsats (august 2012) foreslås et større beløb anvendt til at fastholde kystbeskyttelsen. Ønske om 10 meters vanddybde i sejlløbet ind til Thyborøn Havn. Thyborøn Kanal fra 1868 til nu Thyborøn Kanal har, som vi kender den i dag, været åben for sejlads siden 1868, og det har været vigtigt for udviklingen både lokalt og regionalt at holde Limfjordstangerne stabile og dermed sikre indsejlingen til Limfjorden fra Nordsøen. I årtierne efter Thyborøn Kanals dannelse var den ikke stabil. Der var en kraftig udvikling med erosion af kysten og i kanalen. For at stabilisere Limfjordstangerne blev der allerede fra 1875 og frem bygget høfder på Limfjordstangerne. Efter en kort årrække blev det nødvendigt at stabilisere Thyborøn Kanal, og der blev derfor også opført høfder inde i kanalen. Fra midten af 1930 erne diskuterede man, hvorledes Thyborøn by kunne sikres, da der skete en meget kraftig erosion af Limfjordstangerne. Datidens eksperter var usikre på, om det ville være muligt at sikre byen mod stormfl od i fremtiden. I 1946 blev der vedtaget en anlægslov 10, der skulle sikre Agger og Thyborøn byer samt landbrugets interesser. Den valgte løsning medførte, at Thyborøn Kanal skulle lukkes med en dæmning inklusiv en skibsfartssluse og en gennemstrømningssluse. Arbejdet med sikkerhedsdæmningerne blev påbegyndt og kan i dag ses som de to store bane- og vejanlæg på henholdsvis Agger og Harboøre tanger. Projektet blev ikke fuldt ud gennemført, fordi der op gennem 1950 erne igen opstod diskussion om kanallukningen, bl.a. i en doktordisputats 11, hvor der blev stillet spørgsmålstegn ved nødvendigheden af kanallukningen. Regeringen valgte at nedsætte et nyt udvalg i Udvalget kom med en betænkning i 1968, og 5 Lov om ophævelse af lov om foranstaltninger til sikring af Limfjordstangerne, Thyborøn havn og Thyborøn kanal - lov nr. 477 af 9. december Nu Kystdirektoratet. 7 Limfjordstangerne, Kystinspektoratet. 8 Thyborøn 25 års eftersyn, Kystinspektoratet. 9 Budgetanalyse af KDI s oprensningsopgave, Loven om Foranstaltninger til Sikring af Limfjordstangerne, Thyborøn Havn og Thyborøn Kanal - LOV nr. 454 af 14. august Bruun, Per (1954), Coast Stability, Doktordisputats ved Danmarks tekniske Højskole. 5

6 udvalgets arbejde medførte, at Folketinget i 1970 ophævede Thyborøn Loven fra Som tidligere beskrevet fi k Kystdirektoratet dog til opgave at følge udviklingen og komme med et nyt udspil til, hvorledes der kunne fi ndes en helhedsorienteret og fremtidssikret løsning for Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord. Fra Thyborøn Kanals dannelse og frem til i dag er kanaltværsnittet vokset som følge af, at åbningen konstant forsøger at tilpasse sig en ligevægt med vandudvekslingen mellem Nordsøen og den vestlige Limfjord. Beliggenheden af Thyborøn Kanal har i store træk været stabil frem til I perioden fra 1983 til 2009 har Thyborøn Kanals sejlløb imidlertid fl yttet sig ca. 300 meter mod øst ud for Thyborøn Havn. De morfologiske ændringer har medført en række uhensigtsmæssigheder, der beskrives i det følgende afsnit. 6

7 Udfordringerne i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord Kapitel 2 Udviklingen i stormflodsvandstandene En af de største udfordringer i Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord er stigningen i stormfl odsvandstandene. I rapporten Thyborøn Kanal er foretaget en historisk gennemgang af de tiltag, der har været på Limfjordstangerne og i Thyborøn Kanal for at klarlægge, hvilke tiltag og strategier, der har været benyttet gennem tiden. Herefter er foretaget en analyse af ændringerne i klimatiske og hydrologiske forhold i samme periode samt en morfologisk analyse af løb og fl ader i den vestlige Limfjord. Rapporten konkluderer, at en sammenhæng mellem udviklingen af Thyborøn Kanal og udviklingen i stormfl odsvandstande ikke kan udelukkes. På denne baggrund er der foretaget en analyse af, hvordan stormfl odsvandstandene har udviklet sig. Analysen af stormfl odsvandstandene i den vestlige Limfjord bygger på en numerisk modellering af storme på kanalbathymetrierne 13 i 1958, 2005 og i år 2060, hvor 1958 og 2005 er valgt ud fra tilgængelige data og er suppleret med en fremskrivning af den hidtidige udvikling til år 2060 ud fra ønsket om at følge en udvikling af stormfl odsvandstanden over tid 14. For det øvrige område i den vestlige Limfjord er Farvandsvæsenets søopmåling anvendt. For at kalibrere modellen blev en model af 2005 bathymetrien påvirket med 6 storme fra perioden 2002 til Herudover er der foretaget en følsomhedsanalyse for at se hvilke parametre, der er betydende for modellen. Modelleringen viste en afvigelse i stormfl odsvandstanden på mellem 0 og 20 cm, hvilket opfylder det opstillede kvalitetsmål. Der er udarbejdet en højvandsstatistik for hver af de tre modelårgange på baggrund af 31 højvandshændelser fra de modellerede storme. Analysen viser, at på trods af høfdernes tilstedeværelse, har Thyborøn Kanal fortsat en naturlig udvidelse. Udviklingen vil fortsætte, indtil kanalen er i ligevægt med den daglige vandudveksling mellem Nordsøen og den vestlige Limfjord. Det er det mindste kanaltværsnit, som er bestemmende for hvor meget vand, der kan strømme ind i den vestlige Limfjord under storm. En konsekvens af den fortsatte naturlige forøgelse af det mindste tværsnit vil derfor, alt andet lige, være forøgede vandmængder i fjorden under storm og højere stormfl odsvandstande end tidligere. Modelleringen viser, at ændringerne i Thyborøn Kanals tværsnit betyder op til 29 cm højere stormfl odsvandstande i 2005 i den vestlige Limfjord i forhold til en tilsvarende storm i Stormfl odsvandstanden vil dog afhænge af stormes styrke, varighed og retning samt lokaliteten i den vestlige Limfjord, se tabel 1. Dette er påvist gennem en detaljeret analyse af 6 forskellige storme samt modellering af 31 storme til brug for en ny højvandsstatistik 2. Som eksempel er en stormfl odsvandstand i 1958 i Lemvig øget fra 166 cm DVR90 til 192 cm DVR90; altså med 26 cm. Hertil kommer en relativ havspejlsstigning på 5 cm i perioden ( ). Det betyder, at en stormfl odsvandstand reelt er øget med 31 cm i perioden fra 1958 til 2005 for den samme storm i Lemvig, se tabel 1. Højvandsstatistik Metode Station Thyborøn Lemvig Løgstør Skive Med 1958 kanaltværsnit Modellering Nuværende statistik, Statistik Med 2005 kanaltværsnit Korrigeret statistik Med år 2060 kanaltværsnit Korrigeret statistik Tabel 1: Resultatet af analysen af stormflodsvandstandene og efterfølgende beregnet højvandsstatistik, se figur 1 for stedsangivelse. Tallene er vist i cm DVR90 som 50 års middeltidsvandstand. Til sammenligning er vist den nuværende højvandsstatistik fra I anden kolonne er metode for statistikken angivet er resultatet af en ren modellering, 2005 og 2006 er en korrigeret statistik, se forklaring i kilde i fodnote Knudsen, S.B., Sørensen, C., Toxvig Madsen, H. og Ingvardsen, S.M., Thyborøn Kanal 2009 Teknisk rapport. Kystdirektoratet. December Bathymetri er havbundens niveauoverfl ade. 14 Christensen, B.B., 2011a. Stormfl odsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse. Teknisk Notat. Udarbejdet af DHI for Kystdirektoratet. Marts Christensen, B.B., 2011b. Stormfl odsundersøgelse i Limfjorden. Teknisk Notat ny bathymetri og uddybning til 10 meters vanddybde. Udarbejdet af DHI for Kystdirektoratet. Marts Kystdirektoratet udgiver højvandsstatistikker for hele Danmark med 5 års mellemrum bl.a. til brug for Stormrådet. Seneste statistik er fra

8 For at modellere stormfl odshændelserne i år 2060 er udviklingen af Thyborøn Kanal frem til år 2060 fremskrevet under forudsætning af, at Thyborøn Kanal fortsætter samme udvikling som hidtil. Der er i udformningen af 2060 bathymetrien lagt vægt på, at tværsnittets volumenforøgelse, overordnet set, svarer til den forventede udvikling og i mindre grad på, hvor i kanalen disse ændringer vil ske. Endvidere har en følsomhedsanalyse vist, at det alene har været nødvendigt at modifi cere bathymetrien omkring Thyborøn Kanal for at modellere storme i år Som det fremgår af tabel 1 og fi gur 2, vil en stormfl odsvandstand i Lemvig øges fra 192 cm til 227 cm DVR90 i perioden Den samlede stigning kan opdeles i 2 bidrag selve stormens styrke altså de 192 cm, hvortil der i 2060 vil komme et ekstra bidrag fra kanaludviklingen på 35 cm. Herudover vil en formodet havspejlsstigning bidrage med 24 cm. Det betyder, at 50-års stormfl odsvandstanden i år 2060 vil øges med op til 59 cm i forhold til 2005 i Lemvig. cm Havspejlsstigning Kanaludvidelse Vandstand i 2005 Højvandsstatistik Figur 2: Udvikling i 50-års vandstanden i Lemvig De forskellige elementers bidrag er illustreret År at fjernelsen af sandpuden i 2010 resulterede i en forøgelse på 4 cm af stormfl odsvandstandene i Thyborøn Havn. Uddybningen af sejlrenden ind til Thyborøn Havn vil ligeledes få en effekt på de fremtidige stormfl odsvandstande i den vestlige Limfjord. Effekten bliver i størrelsesorden 1 til 2 cm på en 50 års stormfl odsvandstand i Thyborøn. Årsagen til at vandstanden ikke ændres mere er, at uddybningen kun i mindre grad påvirker det mindste tværsnit. Konsekvensen af den højere vandstand i fremtiden er beskrevet i afsnittet Mulige fremtidige strategier for håndtering af udviklingen i kanalen. Andre betydende udfordringer i og omkring Thyborøn Kanal og den vestlige Limfjord Høfderne på Limfjordstangerne har reduceret tilbagerykning af Limfjordstangerne, men har ikke kunnet standse tilbagerykningen. Der bruges i gennemsnit ca. 0,53 mio. m³ sand om året på kystfodring for at holde tangerne på deres nuværende position 16. Det er beregnet, at det gennemsnitlige fordringsbehov for de næste 50 år er på 0,60 mio. m³/år, hvis der ikke tages hensyn til klimaændringer, mens forstejling og kanaludvidelsen medregnes. Med en forventet havspejlsstigning på 24 cm frem til år 2060, vil det fremtidige behov for kystfodring stige, hvis kysten skal holdes på dens nuværende position 17. Stigningen i fodringsbehovet vil være mindst i starten og størst i år 2060, hvor behovet i er beregnet til 0,71 mio. m³ om året. Omkostningen pr. år er i dag ca. 21 mio. kr. Udgiften til kystfodringen vil i gennemsnit over de næste 50 år, uden kompensation for klimaændringer, være 24 mio. kr. om året, mens udgiften inklusiv klimaændringer vil være ca. 26 mio. kr. om året. Stigningerne er størst i Nissum Bredning (Thyborøn og Lemvig), da vandet først skal passere indsnævringen ved Oddesund for at komme ind i den øvrige del af den vestlige Limfjord, hvorved effekten dæmpes. Som det fremgår af tabel 1, er der en betydelig forskel mellem den nuværende og den korrigerede (nye) højvandsstatik. Den nuværende statistik er op til 15 cm lavere i forhold til den korrigerede statistik. Den mest betydende årsag er, at der ikke tidligere har været taget hensyn til kanaludviklingen. Reviderede højvandsstatistikker offentliggøres ultimo I stormfl odsvandstandsanalysen er der foretaget beregninger af, hvad fjernelse af sandpuden, som er beliggende i det mindste tværsnit, betyder for stormfl odsvandstandene. Det er beregnet, Hovedløbet gennem Thyborøn Kanal har siden 1983 forskudt sig mod nordøst, så kanalen nu ligger tættere ved Agger Tanges sydende, se fi gur 3, der viser ændringen i perioden 1937 til For at beskytte tangen, blev der på Agger Tanges sydende i 1960 erne opført en række høfder. Disse høfder er sidenhen ændret ad fl ere omgange for at følge kystlinjens tilbagerykning. I 1990 blev der valgt en strategi med kontrolleret tilbagerykning af høfderne på Agger Tanges sydende. Med den viden Kystdirektoratet har i dag, ville fastholdelse eller udbygning af høfderne have været en bedre strategi for at sikre tangen og færgelejet. Især den sydligste af høfderne (høfde 65) er under pres og skal derfor repareres inden for kort tid. 16 Gennemsnittet er 2004 til Jensen, J. og Sørensen, C., Fremskrivning af fodringsindsatsen på Vestkysten. Kystdirektoratet har beregnet det fremtidige fodringsbehov med en klimabetinget havsspejlsstigning. 8

9 1 Agger tange 2 Agger tange 3 Figur 3: Hovedløbet i Thyborøn Kanal. Med rødt år 1937 og med sort år Som det fremgår af fi gur 3, vil Thyborøn Kanals fortsatte bevægelse ind mod høfderne kræve, at der i løbet af et par år tages stilling til, hvad strategien for høfderne på Agger Tanges sydende skal være. Strategien med kontrolleret tilbagerykning af Agger Tange høfderne i Thyborøn Kanal kan ikke fortsætte frem til år 2060, fordi dette vil udgøre en trussel mod færgelejet på Agger Tange, se fi gur 4. Høfde 65 Færgeleje Figur 5: Oprensningsområder i Thyborøn Kanal. 1: fyrlinjen, 2: sandpuden og 3: indsejlingen til Thyborøn Havn. Oprensningsmængden 18 i indsejlingen til Thyborøn Havn har gennemsnitligt været på m³ om året. I denne undersøgelse er det skønnet, at den gennemsnitlige oprensningsmængde gradvist vil stige til m³ om året i år I fyrlinjen er der gennemsnitligt oprenset m³ om året. Af Budgetanalyse af Kystdirektoratets oprensningsopgave 2011 fremgår, at der fremover skal bruges gennemsnitlig ca. 3,2 mio. kr. årligt til oprensning i kanalen ind til Thyborøn Havn. Denne udgift vil stige, så der i år 2060 skal anvendes ca. 4,3 mio. kr. (2011 priser) til oprensning i kanalen ind til Thyborøn Havn. Endvidere afhænger udgiften af, om og hvordan oprensningssandet kan nyttiggøres. Udgiften for staten vil samlet set blive mindre, hvis oprensningssandet nyttiggøres til fodring på Limfjordstangerne i stedet for klapning. Udgiften vil dog afhænge af, hvordan Thyborøn Kanal håndteres i fremtiden. Figur 4: Stedsangivelse for høfde 65 og færgeleje på Agger Tanges sydspids. En anden konsekvens af Thyborøn Kanals bevægelse mod Agger Tanges sydende er, at der afl ejres sand på Thyborøn siden af kanalen. Det betyder, at der i området ud for Thyborøn Havns indsejling afl ejres så meget sand, at det i 2007 for første gang blev nødvendigt at rense op i indsejlingen og i 2008 i fyrlinjen (indsejlingen til Thyborøn Kanal), se fi gur 5. Der er foretaget en opgørelse af, hvor meget sand der oprenses i selve indsejlingen til Thyborøn Havn, i fyrlinjen og på sandpuden. Vurdering af den fremtidige sandmængde er baseret på tal fra den korte periode med oprensning. Thyborøn Kanals bevægelse mod nordøst har som beskrevet medført, at der er opstået en sandpude ud for høfderne 60 til 63 på Thyborøn siden af kanalen vist som nr. 2 på fi gur 5. Sandpuden har, ifølge analyser foretaget af DHI 19 i 2009 og Kystdirektoratet i 2011, betydning for bølgeuroen i Thyborøn Havn. Sandpuden blev fjernet i foråret 2010 og dette havde en signifi kant indfl ydelse på bølgeuroen. Dog har Kystdirektoratet s analyser påvist, at bølgeretningen og dybden foran Thyborøn Havn har større betydning end selve sandpuden. To år efter at sandpuden blev fjernet, er den imidlertid opstået igen. Det er ikke en holdbar løsning, at sandpuden skal fjernes hvert andet år, da der er store omkostninger forbundet med oprensning på så lave vanddybder. Sandpuden opstår desuden ud for stedet med det mindste kanaltværsnit. Det betyder, at når sandpuden fjernes, vil udviklingen af kanalens mindste tværsnit fremskyndes til det større tværsnit, der beregningsmæssigt først kan forventes om ca. 10 år. 18 Gennemsnit af årene 2007 til Eksklusiv oprensning i fyrlinjen og sandpuden, se fi gur 5 19 DHI: Dansk Hydraulisk Institut er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsvirksomhed. Analyse udført for Thyborøn Havn. 9

10 I Havnepakke II (del af Trafi kaftalen 2011) blev der afsat 1 mio. kr. til at undersøge, om kanalen kan uddybes fra en besejlingsdybde på de nuværende 8 meter til 10 meter. Da området er meget dynamisk, og der derfor hurtig kan opstå store afl ejringer, er en forudsætning for at holde en sejlrende med en garanteret dybde på 10 meter, at der bliver uddybet til 12 meter. For at fi nde den optimale løsning, har Kystdirektoratet undersøgt 4 mulige tracéer for uddybning, se fi gur 6, og foretaget en geologisk undersøgelse af Thyborøn Kanals ydre del for at vurdere mængderne af sand og ler. Set i forhold til de analyserede løsninger og omkostningerne til uddybning og oprensning er den bedste løsning et sydligt forløb eller et nordligt forløb. Det er meget vanskeligt at beregne oprensningsmængderne i de to valgte tracéer, men ud fra erfaring er bedste skøn, at en sydlig sejlrende vil forøge oprensningen i fyrlinjen fra ca. 0,02 mio. m³ om året i dag til 0,4 mio. m³ om året, mens oprensningsmængden for den nordlige og meget længere sejlrende vil vokse til 1,3 mio. m³ om året, hvis der foretages en uddybning af sejlrenden i dag. Nordlig sejlrende Sydlig sejlrende 0 0,5 1 km Figur 6: De 4 undersøgte sejlrende forløb. De to valgte tracéer er vist med fyldte kasser. 10

11 Mulige fremtidige strategier for håndtering af udviklingen i kanalen Kapitel 3 Sammenfatning I de følgende afsnit gives et resumé af analysen af to strategier for håndtering af udviklingen i kanalen: Strategi 1: lade kanalen fortsætte sin udvikling og beskytte de oversvømmelsestruede områder i den vestlige Limfjord i takt med, at stormfl odsvandstandene stiger, 0-alternativet. Strategi 2: tage hånd om den fremtidige forøgelse af stormfl odsvandstandene; altså standse tværsnitsforøgelsen af kanalen og dermed fastholde det nuværende kanaltværsnit. Der ses på 7 forslag til begrænsning af indstrømningen til den vestlige Limfjord. Der er gjort rede for de enkelte forslags fordele og ulemper, samt givet et overblik over deres økonomiske konsekvenser. Det samlede resultat er vist i tabel 2. I tabellen er fordele og ulemper ved de enkelte løsningsforslag angivet med farve. Grøn: Løsningsforslaget har en positiv virkning på udfordringen. Gul: Løsningsforslaget har en neutral virkning på udfordringen. Rød: Løsningsforslaget har en negativ virkning på udfordringen. Det er desuden valgt at vise effekten med og uden havspejlsstigning. Strategi 1 Strategi 2 Udfordringer Hidtidig udvikling inkl. kyst-beskyttelse, 0- alternativ Udbygning af høfde 58/59 Udbygning af høfde 63 Udbygning af høfde Udbygning af havnen Barriere på fjord-grundene Dæmning m. skibsfartssluse Højvandsbarriere Havspejlsstigning E. I. E. I. E. I. E. I. E. I. E. I. E. I. E. I. Stormflodsvandstandene Behov for kystfodring på Limfjordstangerne Oprensning i indsejling Oprensning i fyrlinje Oprensning på sandpuden Bølgeuro Erosion på NØ-siden af kanalen Besejlings-forholdene generelt Nødhavn Tabel 2: Oversigt over fordele og ulemper ved de enkelte løsninger. I tabellen står E for Eksklusiv havspejlsstigning og I for Inklusiv havspejlsstigning. 11

12 Strategi 1: Fortsættelse af hidtidig udvikling af Thyborøn Kanal - udbygning af kystbeskyttelsen i Limfjorden 0-alternativ Fortsættelse af hidtidig udvikling af Thyborøn Kanal vil medføre, at stormfl odsvandstanden, pga. kanalens udvikling og havspejlsstigning frem til år 2060, kan stige op til 59 cm i forhold til i dag, ved en 50 års storm. Flere ejendomme vil derfor opleve fl ere og mere voldsomme oversvømmelser i fremtiden. For at vurdere om der er behov for yderligere kystbeskyttelse i den vestlige Limfjord, er der foretaget en analyse af potentielt oversvømmelsestruede værdier. Analysen tager udgangspunkt i de eksisterende værdier såsom ejendomme (helårsbeboelse, erhverv og sommerhuse) og infrastruktur (veje og jernbaner) samt arealer (boligarealer, erhvervsarealer, landbrugsarealer og naturarealer). Analysen viser, at 750 km veje, 17 km jernbane, 180 ha erhvervsområde, ha landbrugsområde, kan blive oversvømmet under en 50 års stormfl odsvandstand i år 2060, hvilket vurderes at medføre et tab på op til 11,5 mio. pr. stormfl od. Der er i dag ca. 86 km diger i den vestlige del af Limfjorden, som Kystdirektoratet har kendskab til. Flere Limfjordsbyer som for eksempel Lemvig forbereder sig i disse år på, at vandstanden vil blive højere i fremtiden. For at imødegå den fremtidige udvikling i stormfl odsvandstanden i takt med at Thyborøn Kanal udvider sig, og havspejlet stiger, vil der skulle bygges fl ere og højere diger i Limfjordsområdet for at bibeholde det nuværende sikkerhedsniveau. Det vurderes nødvendigt at udvide den samlede digelængde med ca. 177 km, hvis det nuværende sikkerhedsniveau skal holdes. Kystdirektoratet har i denne analyse ikke set på, hvorvidt der er juridiske, tekniske eller miljømæssige hindringer for at anlægge de 177 km diger. Omkostningen til forhøjelse af eksisterende diger og anlæggelse af nye diger er beregnet til 516 mio. kr. over 50 år. Hertil kommer en udgift til vedligeholdelse af kystbeskyttelsen på ca. 129 mio. kr. I alt vil den samlede udgift være 645 mio. kr. over 50 år 20, se tabel 3. Ud fra en gennemsnitlig 50 års stormfl odsvandstand for hele den vestlige Limfjord på 1,9 m DVR90 21 er den maksimale gennemsnitlige skadesværdi for ejendomme opgjort til ca. 3 mia. kr. 22 i dag, mens den i år 2060, hvor den gennemsnitlige stormfl odsvandstand er steget til 2,24 m DVR90, beregnet til 3,7 mia. kr. (2011 prisniveau). Det betyder, at skadeværdien vil vokse med minimum 0,7 mia. kr. for ejendomme i den vestlige Limfjord, hvis det antages, at der ikke bygges nye ejendomme, og ejendommene fastholder deres værdi. Hertil kommer et ukendt beløb til infrastruktur og afgrødetab. For at kompensere for denne stigning i stormfl odsvandstanden, er det nødvendigt at opføre ny kystbeskyttelse og foretage forstærkning/forhøjelse af eksisterende kystbeskyttelse i den vestlige del af Limfjorden. Fordelene ved denne strategi er, at der kun foretages kystbeskyttelse, hvor det er nødvendigt, og at oprensningen af fyrlinjen med stor sandsynlighed bortfalder ved en havspejlsstigning på 24 cm kombineret med en fortsat naturlig uddybning af Thyborøn Kanal. Ulempen er imidlertid, at de andre udfordringer i og omkring Thyborøn Kanal ikke imødegås. Det medfører et fortsat pres på høfderne på Agger Tanges sydende, øget behov for fodring på Limfjordstangerne, et øget behov for oprensning i indsejlingen til Thyborøn Havn, samt fortsatte problemer med bølgeuroen, hvis sandpuden ikke fjernes. I tabel 3 ses de samlede udgifter ekskl. og inkl. havspejlsstigninger. Kanalens udvikling fortsætter 0-alternativ Strategi 1 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning Kystbeskyttelse i Limfjorden 224 mio. kr. 645 mio. kr. Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr mio. kr. Udgift i alt mio. kr mio. kr. Tabel 3: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. kystbeskyttelse i den vestlige Limfjord. 20 Omkostningen til kystbeskyttelse i Limfjorden er vurderet ud fra standard- og erfaringspriser, som det fremgår af den tekniske rapport. I beregningerne af kystbeskyttelsesudgiften er der benyttet priser varierende fra 550 til 2500 kr. pr. løbende meter alt efter, om diget forhøjes eller nybygges. Der er tillagt 0,5 % af anlægssummen til årlig vedligeholdelse i en 50 års periode. 21 Dansk Vertikal Reference. 22 For at opgøre værdien af boligerne og udregne det maksimale skadespotentiale under en 50 års storm, er der benyttet samme beregningsmetode som i Toxvig et al Detaljer fremgår af den tekniske rapport. 12

13 Strategi 2: Begrænsning af indstrømningen Denne strategi betyder en fastholdelse af kanaltværsnittet, så der ikke sker en forøgelse af stormfl odsvandstandene i den vestlige Limfjord frem til år Der er fl ere metoder til dette; enten udbygning af høfder eller andre former for indsnævring af kanalen eller forskellige former for barrierer, der hindrer vandindstrømning. De forskellige metoder er beskrevet i det følgende. Der er i dette projekt ikke foretaget en vurdering af miljøændringerne som følge af strategi 2, da indstrømningsmængden af vand ikke ændres, hvis der kun tages hensyn til Thyborøn Kanals morfologi. Alt andet lige betyder det, at miljøforholdene i den vestlige Limfjord ikke påvirkes negativt. Hvis havspejlsstigningen medtages, kan det ikke udelukkes, at løsninger kan påvirke vandmiljøet, hvorfor dette skal undersøges nærmere ved den valgte løsning. Nordsøen når stormen tager af og vandstanden i Limfjorden falder. Thyborøn Havn kan stadig fungere som nødhavn. Det vil sige, at samtidig med at stormfl odsvandstandene forbliver uændrede, sker der forbedringer på næsten alle andre udfordringer i og omkring Thyborøn Kanal, se tabel 2. Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen i 50 år er 500 mio. kr., se tabel 4, for de samlede skønnede udgifter uden havspejlsstigning. Prisen inkl. havspejlsstigning er 558 mio. kr. Som det fremgår af tabel 4, betyder havspejlsstigningen kun en lille forøgelse af den samlede investering. Fordele og ulemper ved de enkelte løsningsforslag er summeret i tabel 2. Udbygning af høfde 58/59 En metode til at reducere effekten af kanaludviklingen er en trinvis indsnævring af kanalens åbning mod vest mellem høfderne 58/59 og høfde 72. I dette skøn er udbygningen vist over 3 etaper, se principskitse til højre. Der er taget udgangspunkt i en udbygning af høfden til en indsnævring af kanalen til 500 m med en effektiv bundsikring mellem de to høfdeender. Herved opnås et kanaltværsnit svarende til kanalens nuværende mindste tværsnit. Dette tager hånd om kanalens naturlige uddybning frem til år Da der også skal tages hensyn til havspejlsstigningen skal kanalen yderligere indsnævres. Etape III Etape II Etape I Som det fremgår af tabel 2, vil løsningen indebære, at stormfl odsvandstandene inde i Limfjorden forbliver uændrede frem til år 2060, behovet for fodring på Limfjordstangerne reduceres, oprensningen i kanalen holdes på samme niveau eller reduceres og behovet for oprensning i fyrlinjen bortfalder sandsynligvis inden år Presset på høfderne på Agger Tanges sydende reduceres. Besejlingsforholdene forbedres generelt, dog ikke ved udsejling til 0 0,5 1 km Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen Udbygning af høfde 58/59 Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning set i forhold til 0-alternativ Anlægspris for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år 2060 Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr. 558 mio. kr. -87 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. Udgift i alt mio. kr mio. kr mio. kr. Tabel 4: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m. hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. udbygning af høfde 58/59. 13

14 Det fremgår, at denne løsning samfundsmæssigt set er 525 mio. kr. billigere end blot at lade kanalen fortsætte sin hidtidige udvikling, 0-alternativet. Det betyder således, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at gennemføre en samlet løsning i stedet for at foretage kystbeskyttelse inde i Limfjordsområdet. Udbygning af høfde 63, så kanalen indsnævres mellem høfde 63 og 68 En anden måde at kompensere for effekten af kanaludviklingen på, er ved trinvist at indsnævre åbningen mellem høfde 63 og 68 til 500 m ved at forlænge høfde 63, se principskitse til højre. Høfde 63 er valgt, da den kan udbygges på den eksisterede sandpude. For at kompensere for en uddybning i kanaltværsnittet mellem høfde 63 og 68 udføres bundsikring mellem høfderne. Etape III Etape II Etape I Løsningen indebærer, at stormfl odsvandstandene inde i Limfjorden forbliver uændrede frem til år Behovet for fodring på Limfjordstangern vil fortsat stige. Oprensning i indsejlingen til Thyborøn Havn forbliver uændret. Oprensningen i fyrlinjen bortfalder sandsynligvis inden år Bølgeuroen reduceres. Presset på høfderne på Agger Tanges sydende vil stige. Besejlingsforholdene bliver generelt forbedret, men kan dog forværres under storm, se tabel 2. Thyborøn Havn kan stadig fungere som nødhavn. 0 0,5 1 km Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen i 50 år er 376 mio. kr. for udbygning af høfde 63, se de samlede udgifter i tabel 5. Udbygning af høfde 63 så kanalen indsnævres mellem høfde 63 og 68 Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning set i forhold til 0-alternativ Anlægspris for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år 2060 Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr. 376 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. -63 mio. kr. Udgifter i alt mio. kr mio. kr mio. kr. Tabel 5: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. udbygning af høfde

15 Forlængelse af høfder på sydenden af Agger Tange De høfder, der er anlagt på sydenden af Agger Tange, har tidligere været mellem 35 og 115 meter længere søværts end i dag. Høfderne 65 til 69 forlænges trinvis, så kanalen får et jævnt konvekst forløb, se principskitse til højre. Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen i 50 år er 682 mio. kr. for udbygning af høfde 65 til 69 suppleret med kystbeskyttelse i Limfjorden, se tabel 6. Høfdemellemrummene vil sandsynligvis fyldes med sand, og høfdeenderne og det mindste kanaltværsnit beskyttes med bundsikring. Forlængelsen af høfde 65 til 69 vil tage hånd om fl ere af udfordringerne i den vestlige Limfjord. Løsningen forudsætter, at Thyborøn Kanal kan tvinges tilbage mod syd mod Harboøre Tange. Da de morfologiske fremskrivninger er usikre for denne løsning, er den forbundet med nogen usikkerhed. Af tabel 2 fremgår, at løsningen ikke kan tage hånd om havspejlsstigningen i den vestlige Limfjord alene. Løsningen skal derfor suppleres med kystbeskyttelse inde i fjorden. Fodringsbehovet nedsættes ikke på Limfjordstangerne ved denne løsning, men behovet for oprensning i indsejlingen, i fyrlinjen og af sandpuden nedsættes. Bølgeuroen mindskes og erosionen på sydenden af Agger Tange nedsættes pga. bundsikringen, men selve vedligeholdelsesudgiften for høfderne og især bundsikringen bliver høj, se tabel 10. Besejlingsforholdene forbedres eller holdes neutrale. Thyborøn Havn kan stadig fungere som nødhavn. 0 0,5 1 km Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen Noter: Etape I Etape II Etape III Forlængelse af høfder på sydenden af Agger Tange Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning set i forhold til 0-alternativ Kystbeskyttelse i Limfjorden og anlægspris for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år 2060 Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr. 682 mio. kr. 37 mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. Udgift i alt mio. kr mio. kr mio. kr. Tabel 6: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. udbygning af høfde

16 Fremrykning af havneindsejlingen Thyborøn Havn overgik til kommunal selvstyrehavn i I havnens masterplan 2008 til 2030 foreslås, at havneindsejlingen rykkes søværts ud i Thyborøn Kanal som vist på principskitsen, se herunder. Gennem de seneste 10 år har havnen investeret ca. 180 mio. kr. i nye kajanlæg, moler, uddybninger og nye arealer. På længere sigt er der planer om etablering af en ny indsejling, fremrykning af yderværker og etablering af nye havnearealer på yderligere ca. 50 ha. Havneudbygningen vil mindske den forventede kanaltværsnitsforøgelse, men efter en tid vil kanalen udvide sig mod øst, og effekten vil forsvinde. Barriere på fjordgrundene Begrænsning af stormfl odsvandstandene i den vestlige Limfjord kan ske ved etablering af en barriere i form af et stenrev på fjordgrundene lige øst for Thyborøn Kanal, jf. principskitsen herunder. Herved lukkes de centrale løb på fjordgrundene, mens det sydlige løb og det nordlige løb forbliver åbne. Stenrevet har en længde på 3,2 km, en kronekote på 2 m DVR90 samt en kronebredde på 5 m, når det er udbygget til fuld størrelse. Der er i dette skøn regnet med, at det 2,5 km lange dige mellem Thyborøn Havn og by forhøjes til 3,25 m DVR90, hvis havspejlsstigningen skal medtages. Etape III Etape II Etape I Etape II 0 0,5 1 km Etape III Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen 0 0,5 1 km Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen Udbygning af Thyborøn Havns indsejling vil ikke tage hånd om stormfl odsvandstandene på længere sigt, hvis den ikke kombineres med en eller fl ere af de andre løsninger, se tabel 2. Årsagen er, at Thyborøn Kanal blot vil fortsætte sin udvikling nu blot rykket endnu længere mod øst og tættere på Agger Tanges sydende. Det er vurderet, at udbygningen vil mindske oprensningsbehovet i indsejlingen og af sandpuden. Udbygningen vil også have en positiv effekt på bølgeuroen, men sydenden af Agger Tange vil opleve stigende erosion. Et groft skøn over udgifterne til en fremrykket havneindsejling opført med spuns og granitstenkastning på yder- og indersiden er på 330 mio. kr. Bygges kun en granitstenkastning uden spuns skønnes udgifterne til 245 mio. kr. Forslaget er vist på principskitsen herover. Løsningen er ikke medtaget i den videre analyse, hvorfor vurdering af de økonomiske parametre ikke vises. Der vil kun være behov for ekstra kystbeskyttelse af Thyborøn by og Havn. Øgningen i erosion af Limfjordstangerne fortsætter og medfører, at fodringsbehovet stiger. Afl ejringen på sandpuden og i indsejlingskorridoren vil øges og dermed også oprensningsbehovet, se tabel 2 og 7. Oprensningen i fyrlinjen vil forsvinde, og bølgeuroen kan kun mindskes, såfremt sandpuden fjernes. Besejlingsforholdene vil forværres i Sælhundeholmløbet ved stenrevets sydende, og især når der tages hensyn til havspejlsstigningen. Thyborøn Havn kan stadig fungere som nødhavn, dog kan nødpladsen efter fuld udbygning af stenrevet ikke benyttes. Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen i 50 år er 742 mio. kr. for udbygning af stenrev suppleret med kystbeskyttelse af Thyborøn by. De samlede udgifter fremgår af tabel 7. Som det vises i tabel 7, er der ikke længere tale om en besparelse i forhold til 0-alternativet. Prisen er ca. 160 mio. kr. højere for denne løsning. 16

17 Barriere på fjordgrundene Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning set i forhold til 0-alternativ Kystbeskyttelse af Thyborøn by og anlægspris for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år 2060 Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr. 742 mio. kr. 97 mio. kr mio. kr mio. kr. 60 mio. kr. Udgift i alt mio. kr mio. kr. 157 mio. kr. Tabel 7: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. en barriere på fjordgrundene. Dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse af høfde 58/59 Løsningen svarer stort set til den oprindelige løsning beskrevet i 1946 loven om Thyborøn Kanal, dog med en noget større gennemstrømningssluse. Det er nødvendigt med en gennemstrømningssluse, der kan tage hånd om påvirkningen af vandmiljøet. Der er ikke her taget stilling til, hvor stor slusen skal være for at håndtere vandmiljøproblematikken, men den skal have en betydelig størrelse. For at tilgodese havnens udviklingsplaner, bør dæmningen placeres som vist på principskitsen nedenfor. I Sælhundeholmløbet placeres en skibsfartssluse. Dæmningen fortsætter henover den vestlige del af fjordgrundene, hvor dybderne er moderate, og får forbindelse med Agger Tange umiddelbart nord for færgehavnen. Når gennemstrømningen i kanalen bliver nedsat, vil meget af sandet, der kommer ind i kanalen, afl ejres. Det er derfor nødvendigt, at forlænge høfde 59 med i størrelsesordenen 700 m, så tilførslen af sand begrænses. Der er regnet med en kronebredde på 10 m for dæmningen, så der er plads til etablering af vej. Selve udgiften til vej på dæmningen er ikke medtaget i beregningerne. Kronekoten er +4 m DVR90 bortset fra de beskyttede landender, hvor den er +3,5 m. Der anvendes hovedsagligt sand til dæmningen. Slusen er en kammersluse med kammerlængde på 200 m og en gennemsejlingsbredde på 30 m. Der regnes med en 8 m bred vippebro over slusen. Løsningen betyder, at Thyborøn by skal beskyttes mod fremtidige større stormfl odsvandstande. Løsningen vil, kombineret med en forlængelse af høfde 58/59 medføre et nedsat behov for fodring på Limfjordstangerne. Oprensningsbehovet i indsejlingen vil blive mindre, men behovet for oprensning i fyrlinjen kan stige. Behovet for fjernelse af sandpuden forsvinder, og bølgeuroen mindskes. Selve Thyborøn Havn kan stadig fungere som nødhavn, dog kan nødpladsen ikke benyttes. Se tabel 2. Overslaget er for slusens vedkommende baseret på sammenlignelige projekter. Da stormfl odsvandstandene i Thyborøn by vil stige til minimum stormfl odsvandstanden for havet, er der afsat 19 mio. kr. til at kompensere for forhøjelse af eksisterende diger og højvandsbeskyttelse. Anlægsudgift og vedligeholdelse regnet som 2 % af anlægsprisen i 50 år er 2,2 mia. kr. for dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse af høfde 58/59 og suppleret med kystbeskyttelse af Thyborøn by. I tabel 8 er vist de samlede udgifter i forbindelse med denne løsning. 0 0,5 1 km Skibsfartssluse Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen 17

18 Dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse af høfde 58/59 Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning set i forhold til 0-alternativ Kystbeskyttelse af Thyborøn by og anlægspris for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år 2060 Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr mio. kr mio. kr. 918 mio. kr mio. kr mio. kr. Udgift i alt mio. kr mio. kr mio. kr. Tabel 8: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. en dæmning med skibsfartssluse inkl. forlængelse af høfde 58/59. Højvandsbarriere - Lukning af kanalen under stormfloder Barrieren aktiveres kun i forbindelse med stormfl od, og er således neutral i forhold til ind- og udstrømning resten af tiden. En udformning, hvor spærringen rejses fra bunden, opfylder kravene. Barrieren tænkes placeret umiddelbart vest for havnen, hvor kanalens bredde er mindst, jf. principskitsen til højre. Med denne placering undgår man forhøjede stormfl odsvandstande i Thyborøn Havn og by. Med højvandsbarrieren vil det være muligt at regulere og begrænse stormfl odsvandstandene i den vestlige Limfjord. Med et stigende havspejl vil oprensningen i fyrlinjen forsvinde, men løsningen tager ikke hånd om de øvrige udfordringer i og omkring Thyborøn Kanal, se tabel 2. Hertil kommer, at løsningen vil hindre brugen af Thyborøn Havn som nødhavn under storm. Anlægsudgift og vedligeholdelse samt drift regnet som 1 % af anlægsprisen i 50 år er ca. 11 mia. kr. Prisen er vurderet på basis af 3 allerede etablerede højvandsbarrierer i Europa, se tabel 9 for de samlede udgifter. 0 0,5 1 km Copyright. TOP10DK, Kort & Matrikelstyrelsen Højvandsbarriere Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Udgift frem til år 2060 Udgift Udgift frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning frem til år 2060 inkl. havspejlsstigning set i forhold til 0-alternativ Anlægspris for valgt løsning inkl. vedligeholdelse indtil år 2060 Kystdirektoratets øvrige udgifter i og omkring Thyborøn Kanal inkl. fodring på Limfjordstangerne indtil år mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr mio. kr. -27 mio. kr. Udgift i alt mio. kr mio. kr mio. kr. Tabel 9: Skønnede udgifter (2011 priser) til oprensning og kystbeskyttelse m.m., hvis skadespotentialet skal fastholdes på det nuværende niveau vha. en Højvandsbarriere. 18

19 Økonomiske betragtninger Kapitel 4 I tabel 10 er alle løsningsforslag sammenlignet ud fra økonomiske parametre og under forudsætning og medregning af havsspejlsstigning. Tallene er angivet i hele mio. kr. Da der er tale om overslag, og da TRM s anlægsbevillingsberegning ikke er benyttet, skal tallene benyttes med forsigtighed og kan ikke danne grundlag for en eventuel endelig bevilling. Bemærk at den relevante del af fællesaftale bevillingen er udspecifi ceret i to poster: vedligeholdelsen af høfderne på Agger Tanges sydende og fodringen på Limfjordstangerne. Den teknisk anbefalede løsning, hvor høfderne 58/59 udbygges, vil have den laveste samlede udgift frem til år 2060 i 2011 priser. Den samfundsmæssige udgift er estimeret til at være mio. kr. Strategi 1 Strategi 2 Udgifter [mio. kr.] Hidtidig udvikling fortsætter Udbygning af høfde 58/59 Udbygning af høfde 63 Høfde Barriere på fjordgrundene Dæmning m. skibsfartssluse Højvandsbarriere Anlægs- og driftsudgifter: Kystbeskyttelse i Limfjorden og/eller anlægspris for valgt løsning indtil år 2060 Vedligeholdelse af løsning indtil år 2060 I alt anlægs- og driftsudgifter (A) * Fællesaftalebevilling: Vedligeholdelse af høfderne på Agger Tanges sydende Fodring på Limfjordstangerne Fællesaftalebevilling i alt (B): Kystdirektoratets øvrige udgifter til oprensning i Thyborøn Kanal indtil år 2060 (C) * Udgift i alt (A+B+C) Udgifter i alt inkl. uddybning af kanalen til 10 meters besejlings-dybde Tabel 10: Oversigt over de skønnede udgifter i 50 år i mio. kr (2011 priser). Alle udgifter er angivet inkl. kompensation for havspejlsstigning. *Vedligeholdelse af høfderne på Agger Tanges sydende (B) er i Høfde scenariet indeholdt i de 274 mio. kr. (se *). 19

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord

Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord Thyborøn Kanal og Vestlige Limfjord August 2012 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Revisionsoplysninger Projekt Undersøgelse af Infrastruktur for vestlige Limfjord Startdato 06.01.2010 Slutdato

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse

Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Omkostningseffektiv kystbeskyttelse Definition og beregning af omkostningseffektiv kystbeskyttelse Kystdirektoratet Maj 2016 Redaktion: Kystdirektoratet Tekst: Kystdirektoratet Grafiker/bureau: Kystdirektoratet

Læs mere

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk

Vestkysten 2008. August 2008. Højbovej 1 DK 7620 Lemvig. www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Vestkysten 2008 August 2008 Indhold Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Resumé... 7 3. Vestkysten... 10 Kysten og de

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne 1 Baggrund Historik Hydrauliske forhold Tilstandsvurdering af kystkonstruktioner Forbedringer af kystbeskyttelsen Anbefalinger 2 Baggrund Vurdering

Læs mere

Høfder. Bilag 5. 1 Strækninger. 2 Påvirkning

Høfder. Bilag 5. 1 Strækninger. 2 Påvirkning Høfder 1 Strækninger Der eksisterer tre store høfdesysteer på Vestkysten inddelt efter langstransportens retning. Det er Agger Tange, Harboøre Tange og det høfdesyste, so her benævnes Bovbjerg. Tabel 1

Læs mere

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene

Læs mere

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.

Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. . Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade 25 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 14/00128-9 Ref. Marianne Jakobsen 06-11-2014 Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for Fløjelsgræsset

Læs mere

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg Teknisk begrundelse for helhedsorienterede løsninger Præsenteret af: Karsten Mangor, chefingeniør i DHI s kystafdeling Udfordringer

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Strækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig

Strækningen Lodbjerg - Nymindegab. Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen. September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag til Fællesaftale om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 September 2013 Højbovej 1 DK 7620 Lemvig www.kyst.dk kdi@kyst.dk Strækningen Lodbjerg - Nymindegab Bilag

Læs mere

Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013

Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 Flerårig aftale om kystbeskyttelse på strækningen Lodbjerg til Nymindegab (Fællesaftalestrækningen) for perioden 2009-2013 - kystteknisk fundament og teknisk/økonomisk beskrivelse September 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Christian Helledie Projektleder og kystspecialist CEL@cowi.dk Evaluering af sandfodring på Nordfyn Status efter 20 år (1995-2014) Evalueringsrapport udarbejdet af COWI for KDI 2011 (COADAPT) Agenda: Kystteknisk

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden Notat Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden 2 NST Aalborg J.nr. NST-404-00081 Ref. saabe Den 10. december 2014 Notat

Læs mere

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi

Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND

GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND NOTAT OM KYSTENS TILBAGERYKNING VED NØRLEV STRAND OG VED NABOAREALER AUGUST 2015 Sag 1100018185 NOTAT Projekt Kysterosionen ved Nørlev strand Kunde Grundejerforeningen

Læs mere

Handlings- og milepælsplan for klimaudfordringer og Servicedeklaration for tilgængeligheden af infrastrukturen i relation til klimaudfordringerne

Handlings- og milepælsplan for klimaudfordringer og Servicedeklaration for tilgængeligheden af infrastrukturen i relation til klimaudfordringerne Handlings- og milepælsplan for klimaudfordringer og Servicedeklaration for tilgængeligheden af infrastrukturen i relation til klimaudfordringerne Kystdirektoratet 13. juli 2012 1 Indledning 1.1 Klimaudfordringer

Læs mere

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand

Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand Orientering til grundejere forud for fællesmøde 16. januar 2016 omkring kystbeskyttelse ved Nørlev Strand På vejene af Nørlev Strand grundejerforening af 1986 Grundejerforeningen Strandgården Grundejerforeningen

Læs mere

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016

Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 Notat Kystdirektoratet J.nr. 14/00483-31 Ref. Ilse Gräber 19-04-2016 2 udtalelse - Højvandsdige Lungshave og Enø Næstved Kommune har igangsat en kapitel 1a-sag efter kystbeskyttelsesloven og har i den

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26.

Notatet vil tage udgangspunkt i et af de mere substantielle bidrag bragt i medierne fra Erik Dannenberg samt flere høringssvar herunder især 4.26. Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Havn NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Kommentering vedr. oversvømmelser

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME

THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME Dato August, 2014 THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME THYBORØN HAVN IKKE-TEKNISK RESUME Revision Dato 2014/08/26 Udarbejdet af Ole Gregor, Sanne Laugesen, Ole Funk Knudsen, Casper Holmgaard

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE

STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE Køge Kommune April 2016 STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE PROJEKT Stormflodsbeskyttelse Køge Kommune Projekt nr. 224506 Dokument nr. 1219155874 Version 1 Udarbejdet af PFKL Kontrolleret af MML Godkendt

Læs mere

Kystanalysen Teknisk gennemgang

Kystanalysen Teknisk gennemgang Kystanalysen Teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget den 21. september 2016 Kystdirektoratet SIDE 1 Danmarks kyster 7.300 km kystlinje 1,5 m pr. indbygger En af de længste kystlinjer i verden Højeste

Læs mere

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 LANGELAND

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Forhøringssvar til vandplaner udarbejdet i medfør af vandrammedirektivet

Forhøringssvar til vandplaner udarbejdet i medfør af vandrammedirektivet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Fremsendt pr. e-mail blst@blst.dk Dato: 10.3.2010 Dokumentnr. 10/00024-2 Sagsbehandler: Hans Erik Cutoi-Toft Direkte tlf.nr.: 99 63 63 20 Deres

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Tilladelse til etablering af et nyt færgeleje ved Agger

Tilladelse til etablering af et nyt færgeleje ved Agger Færgeselskabet Thyborøn-Agger Rådhusgade 2 7620 Lemvig Sendt elektronisk til lene.bast@lemvig.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Tilladelse

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

Hvis materialet ønskes by-passet et menneskabt anlæg Materialet ønskes placeret på søterritoriet ud for matr. nr. 9h, Hellerød By,

Hvis materialet ønskes by-passet et menneskabt anlæg Materialet ønskes placeret på søterritoriet ud for matr. nr. 9h, Hellerød By, POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK NST nst@nst.dk Ansøgning om by-pass eller nyttiggørelse Generelle oplysninger Ansøger: Stuer Kommune

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

SIC Skagen Innovations Center

SIC Skagen Innovations Center SIC Skagen Innovations Center Dr. Alexandrinesvej 75 - DK- 9990 Skagen - Phone 45 98445713 Mail: sic@shore.dk. www.shore.dk Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig Skagen d. 23 maj 2011. Our. Ref pj/cp.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby

Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Tilladelse til etablering af en ny kaj i Thyborøn Sydhavn

Tilladelse til etablering af en ny kaj i Thyborøn Sydhavn Thyborøn Havn Sydhavnen 7680 Thyborøn Sendt elektronisk til lene.bast@lemvig.dk; kaps@ramboll.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 lih@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Tilladelse

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE AF KYSTZONEN

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE AF KYSTZONEN HØRINGSSVAR VEDRØRENDE RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE AF KYSTZONEN 1 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 17. JUNI 2015 INDLEDNING Solrød Strand Grundejerforening har med interesse læst Forslag til Solrød

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé 9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé Økonomiudvalget besluttede den 8. december 2014: at der - under inddragelse af Den Selvejende Institution Kolding Lystbådehavn - arbejdes

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.

Læs mere

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009

Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings. 08.oktober 2009 Byggeselskab Mogens de Linde Ringgade Centret Jens Baggesens vej 90A 8200 Århus N Att.: Lasse Lings Vurdering af sedimenttransport og vandudskifting ved opførelse af ny høfde ved indsejling til Øer Havn.

Læs mere

Fremtidens landbevægelser og havstigning

Fremtidens landbevægelser og havstigning Geodatastyrelsen Fremtidens landbevægelser og havstigning v/niels Henrik Broge, Specialkonsulent, Geodatastyrelsen Disposition Hvad er vertikal landbevægelse? Hvorfor interessere sig for vertikal landbevægelse?

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS SANDEROSION SYD FOR FAXE Å INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 JANUAR 2015 FAXE KOMMUNE KLIMATILPASNING KYSTBESKYTTELSE VED FAXE LADEPLADS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SANDEROSION SYD FOR FAXE

Læs mere

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014. v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper 03.04.2014 v/ Kim Boye - kbo@niras.dk Hvem er NIRAS og jeg? Multi-diciplinær rådgivende virksomhed 1.400 ansatte Årlig omsætning: 1.000 mio.kr

Læs mere

Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden

Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden Foredrag ved Aalborg Geografidag 2013 den 3.4.2013 Thyborøn Kanal bør lukkes på grund af oversvømmelser og vandmiljøet i Limfjorden af Torben Larsen, professor, dr. techn. Institut for Byggeri og Anlæg,

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

ÆNDRING AF VESTLIG DÆKMOLE I LEMVIG HAVN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Tilstandsvurdering af vestlig dækmole 2

ÆNDRING AF VESTLIG DÆKMOLE I LEMVIG HAVN INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Tilstandsvurdering af vestlig dækmole 2 LEMVIG KOMMUNE ÆNDRING AF VESTLIG DÆKMOLE I LEMVIG HAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPDATERET REDEGØRESE FOR EFTERSYN, TILSTANDSVURDERING

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller

Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller Nyttiggørelse af Havbundsmaterialer - verden igennem rådgiverens briller Natur & Miljø 2015 Lars Brammer Nejrup Kyst- & Havneudvikling lbne@orbicon.dk Programmet Rådgiverens hverdag Ansøgningsvejen i dag

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Vandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal Nørgaard, Jørgen Harck; Bentzen, Thomas Ruby; Larsen, Torben

Vandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal Nørgaard, Jørgen Harck; Bentzen, Thomas Ruby; Larsen, Torben Aalborg Universitet Vandstande og saltholdighed i Limfjorden ved lukket Thyborøn Kanal Nørgaard, Jørgen Harck; Bentzen, Thomas Ruby; Larsen, Torben Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige

Læs mere

* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

* * !  14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe

Læs mere

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström

RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN. Helena Åström RISIKOVURDERING OG COST-BENEFIT ANALYSE CASE: HARRESTRUP Å - KAPACITETSPLAN Helena Åström hlaa@orbicon.dk HARRESTRUP Å Kagså Harrestrup Mose Vestvoldens Voldgrav Skovlunde naturpark Damhusengen og Damhussøen

Læs mere

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser

Indstilling. Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer. Bevilling til konsulentydelser Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Borgmesterens Afdeling Magistratens 2. Afdeling Den 7. november 2006 Grundlag for fremdrift i den fortsatte realisering og udvikling af De Bynære Havnearealer.

Læs mere

Fanø Kommune. Teknisk projektbeskrivelse. Oprensning af Slagters Lo

Fanø Kommune. Teknisk projektbeskrivelse. Oprensning af Slagters Lo Fanø Kommune Teknisk projektbeskrivelse Oprensning af Slagters Lo Juli 2012 1 Indhold 1 RESUMÉ OG BAGGRUND... 3 2 FORUNDERSØGELSER... 4 2.1 SEMINENTANALYSE... 4 2.2 STRØMNINGSBEREGNINGER... 5 2.3 UDFØRELSESMETODE...

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Fredensborg Kommune Forslag til kystbeskyttelse langs eroderet Gl. Strandvej Notat 6. februar 2014 PROJEKT Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn Projekt

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015

Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør. Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Bent Reimers Gartnerstræde 1 2791 Dragør Kystdirektoratet J.nr. 15/00040-14 Ref. Marianne Jakobsen 05-03-2015 Fornyet vurdering - Afslag på ansøgning om kystbeskyttelse ud for matr.nr. 11ad Kelstrup By,

Læs mere

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Orbicon A/S Klostermarken 12

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro

De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...

Læs mere

Næstved Havn Vestre Kaj 16 4700 Næstved

Næstved Havn Vestre Kaj 16 4700 Næstved Næstved Havn Vestre Kaj 16 4700 Næstved Dato: 08-01-2014 Dokumentnr. 13/00653-55 Sagsbehandler: Bertram Tobias Hacke Direkte tlf.nr.: 91 33 84 28 Afgørelse om ikke VVM-pligt vedr. mindre forlængelse af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S. Marts 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S. Marts 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Metroselskabet I/S Marts 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Metroselskabet I/S (beretning nr. 11/2009) 8. marts 2011

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Kaija Jumppanen Andersen, Kystdirektoratet Kerteminde, 11. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere