DATA L O G I S K I N S T I T U T. DIKU Strategi for Datalogisk Institut ved Københavns Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DATA L O G I S K I N S T I T U T. DIKU 2009-2013 Strategi for Datalogisk Institut ved Københavns Universitet"

Transkript

1 DATA L O G I S K I N S T I T U T DIKU Strategi for Datalogisk Institut ved Københavns Universitet

2 Opfølgning på fakultetsstrategien Indhold Forord... 3 Kapitel 1 - Instituttets udfordringer, værdigrundlag og vision Udfordringer 1.2 Værdigrundlag 1.3 Vision 1.4 Målsætninger Kapitel 2 - En attraktiv arbejdsplads Campusplanen 2.2 Fællesskab, diversitet og ledelse Kapitel 3 - Grundforskning i centrum Kapitel 4 - Udvikling af uddannelse Kapitel 5 - Med erhvervslivet og offentlige virksomheder som partner Strategi for Datalogisk Institut ved Københavns Universitet Datalogisk Institut fremlægger hermed sin strategi for årene Strategien er udarbejdet inden for rammerne af Strategi for Københavns Universitet, og Strategi for Det Naturvidenskabelige Fakultet, SCIENCE 2013, samt Det Naturvidenskabelige Fakultets delstrategier. Strategien vil blive fulgt op af en handleplan for Datalogisk Institut, som supplerer KU s handleplan Vejen mod Handleplanen omfatter perioden , men vil blive opdateret løbende efter behov. Strategien og handleplanen følger bl.a. op på anbefalingerne i Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af instituttets datalogiuddannelse i 2006, som blev udført som led i en international benchmarking af datalogiuddannelserne i Danmark. Strategien er udarbejdet af instituttets ledelse med bidrag fra instituttets samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg, instituttets undervisningsudvalg samt instituttets forskningsudvalg. Desuden er strategien løbende blevet drøftet på medarbejdermøder samt på et strategiseminar for alle medarbejdere den 19. november Endelig er udkast til strategi forelagt og diskuteret med KU s IT Advisory Board, instituttets aftagernetværk, fakultetets studienævn samt dekanatet. Martin Zachariasen, institutleder Jon Sporring, viceinstitutleder for forskning Ken Friis Larsen, viceinstitutleder for undervisning Steen Georg Brandt, institutadministrator Henrik Ingerslev, it-chef Kapitel 6 - I dialog med omverdenen Udsnit af stjernetågen Carina Nebula. Foto: NASA, ESA, N. Smith og The Hubble Heritage Team. 2 Opfølgning på fakultetsstrategien Datalogi Indhold Strategi for Datalogisk Institut 3

3 Kapitel 1 Instituttets udfordringer, værdigrundlag og vision KU s handleplan Vejen mod 2012 Som et indsatsområde vil KU fokusere på it-området. I dag udgør den lave kandidatproduktion og de begrænsede it-kompetencer en vækstbarriere for det danske samfund, samtidig med at datalogi, som redskab, ikke systematisk er integreret i KU s basale videnskaber. Konkret vil KU oprette en række nye kombinationsuddannelser og afsætte midler til at styrke forskningen inden for feltet. Men it skal også være et stærkere element i samtlige uddannelser på KU og sikre, at studerende får mulighed for at udvikle it-kompetencer som en del af grunduddannelsen (tilvalgsfag) og ikke først efter afsluttet studie (efteruddannelse). Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) er det ældste universitetsinstitut for datalogi i Danmark og blandt de tidligste i verden. Siden oprettelsen i 1970 har instituttet arbejdet for at opnå det højeste akademiske niveau på det datalogiske fagområde. Instituttet har været kendetegnet ved at udbyde en projektorienteret uddannelse med mange valgfrie elementer, hvor den enkelte studerendes og den enkelte forskers interesser har været i centrum. Instituttets kandidater i datalogi er særdeles efterspurgte blandt danske og internationale virksomheder og offentlige institutioner. Faget datalogi bidrager på afgørende vis til den informationsteknologi (it), som i dag er blevet en integreret del af samfundet og som indgår som en central bestanddel på mange universitetsuddannelser. Samfundet har et stigende behov for højtuddannede it-medarbejdere specielt medarbejdere, der kan kombinere it med andre fag. Samtidig har universiteter over hele verden oplevet et fald i rekrutteringen af nye datalogistuderende, og KU har set i forhold til universitetets størrelse uddannet relativt få it-kandidater. Som en konsekvens af KU s lave produktion af it-kandidater blev der i foråret 2007 udarbejdet et forslag til et sammenhængende system af it-uddannelser på KU. Hovedidéen bag dette system er at tage udgangspunkt i de fag, hvor KU står stærkt, og kombinere disse fag med et solidt datalogisk fundament. KU s ledelse besluttede i december 2007, at der inden for de nærmeste år skulle oprettes fire nye it-bacheloruddannelser i hhv. sundhedsinformatik ( sundhed og it, opstart 2008), humanistisk informatik ( kommunikation og it, opstart 2009), naturvidenskabelig informatik ( naturvidenskabelig modellering, forventet opstart 2010) samt samfundsvidenskabelig informatik (endnu uafklaret). 1.1 Udfordringer At tilvejebringe ressourcer til deltagelse i (nye) it-uddannelsesog forskningsinitiativer DIKU spiller en betydelig rolle i udviklingen af de nye it-uddannelser på KU, og denne udvikling vil præge instituttets vision og strategi i de kommende år. Samtidig er det afgørende, at datalogiuddannelsernes volumen øges og at kvaliteten opretholdes. Realiseringen forudsætter, at instituttet kan tilvejebringe de fornødne ressourcer til at deltage i denne udvikling. Instituttets indtægter afhænger bl.a. af evnen til at tiltrække og fastholde studerende og forskere; en betydelig koordination på alle niveauer (KU/fakultet/ institut) er en forudsætning. Desuden vil instituttets indtægter i stigende grad afhænge af instituttets forskningsproduktion og evne til at konkurrere om eksterne midler. At nytænke forholdet mellem forskning og uddannelse Deltagelsen i nye uddannelsesinitiativer på KU kræver en stor faglig bredde, herunder undervisning af studerende med varierende (datalogisk) baggrund hvilket kan medføre, at afstanden mellem forskerens undervisningsaktiviteter og forskningsaktiviteter bliver for stor. Omvendt bør disse nye uddannelsesinitiativer inspirere til ny forskning og nyt forskningssamarbejde. Forskeren skal være i stand til at inddrage egen forskning på såvel grundlæggende som videregående kurser og projektaktiviteter og de studerende skal have de fornødne rammer til forskningsbaseret faglig udfoldelse. At udvikle instituttets identitet Med udflytningen af mere end halvdelen af instituttets medarbejdere i foråret 2008 til hhv. Søndre Campus og escience-centret på Nørre Campus er instituttets identitet kommet under pres, og afstanden mellem de ansatte og studerende er øget. Presset på instituttets identitet skærpes yderligere i de kommende år pga. af de administrative sammenlægninger på fakultetet og KU s it-strategi, 4 Strategi for Datalogisk Institut Strategi for Datalogisk Institut 5

4 som samler alle it-medarbejdere på fakultetet i én organisation. Instituttets tilstedeværelse på såvel Nørre Campus som Søndre Campus er en organisatorisk og identitetsmæssig udfordring, men også en mulighed for at indgå i samarbejde på tværs af faglige og geografiske skel, som giver mulighed for at udvikle instituttets identitet. En særlig udfordring er dog at sikre en balance mellem instituttets størrelse og dets engagement i tværgående forsknings- og undervisningssamarbejde. Desuden skal instituttet have den fornødne styrke til at kunne levere væsentlige bidrag inden for forskning og uddannelse på it-området i Danmark såvel som internationalt. 1.2 Værdigrundlag Datalogisk Institut skal ligesom Det Naturvidenskabelige Fakultet være kendetegnet ved: den højeste akademiske standard i forskning, uddannelse og formidling stor udfoldelsesmulighed for fri, forskerinitieret forskning faglig bredde og tværdisciplinaritet inden for forskning og uddannelse ansvarlighed i alt fagligt arbejde og i samspillet med omverdenen stolthed blandt de ansatte og studerende over deres arbejdsplads. Instituttet ønsker at leve op til Det Naturvidenskabelige Fakultets værdier for faglig og administrativ ledelse, som er: Fælles ansvar for prioriteringer, for ejerskab til problemer og løsninger samt for at skabe sammenhæng i fakultetets aktiviteter Tillid som grundlag for delegation og opgavedeling, for engagement, kreativitet og arbejdsglæde samt for gensidig respekt Åbenhed i kommunikation, vidensdeling og best practice samt over for nye tanker og ideer Respekt for faglighed og for forskellighed i et udfordrende og kreativt miljø, hvor den enkelte medarbejders faglige, sociale, kulturelle og sproglige baggrund er værdifulde bidrag til fællesskabet. 1.3 Vision Visionen for årene frem mod 2013 er: at DIKU bliver et datalogisk institut for hele KU forankret på Det Naturvidenskabelige Fakultet - og den foretrukne samarbejdspartner i forbindelse med tværfakultært og tværfagligt it-uddannelses- og forskningssamarbejde på Københavns Universitet at DIKU er blandt de bedste datalogiske institutter i Europa at DIKU uddanner bachelorer, kandidater og ph.d.er med langtidsholdbar viden og praktiske kompetencer, som er højt værdsatte på det danske og internationale arbejdsmarked at DIKU fokuserer på forskning i kernedatalogiske discipliner, og at denne forskning både har et anvendelsesperspektiv og er med til at skabe dyb indsigt og viden at DIKU driver strategisk forskning i spændingsfeltet mellem datalogi og andre stærke fagområder på KU (f.eks. naturvidenskab, sundhedsvidenskab og humaniora). Instituttet vil arbejde for at realisere visionen ved en indsats på fem strategiske hovedområder, som er beskrevet i de følgende kapitler. 1.4 Målsætninger Instituttet vil arbejde for at nå følgende konkrete målsætninger for 2013: Mindst 50% af instituttets indtægter er eksternt finansieret (2008: 29%). Instituttet udgiver mindst 100 forskningspublikationer om året (2008: 78 publikationer). Instituttets STÅ-produktion er på mindst 400, heraf mindst 75 som resultat af tværfakultært undervisningssamarbejde (2007/08: 244 STÅ). Ud over bachelorstuderende fra DIKU rekrutteres mindst 50 (hovedsaglig internationale) fuldtidsstuderende på kandidatuddannelsen i datalogi (2008/09: 20 udvekslingsstuderende, meget få fuldtidsstuderende). 60% af alle bachelorstuderende i datalogi gennemfører studiet på normeret tid, og 80% af alle kandidatstuderende i datalogi gennemfører studiet på normeret tid. 6 Strategi for Datalogisk Institut Strategi for Datalogisk Institut 7

5 Kapitel 2 En attraktiv arbejdsplads At øge KU s attraktionsværdi som arbejdsplads, både for danske og udenlandske medarbejdere. DIKU s beliggenhed på Universitetsparken frem til 2008 har været med til at forme instituttets identitet og har dannet rammen om et fællesskab mellem såvel ansatte som studerende. Samtidig har den geografiske placering været med til at skabe en usynlig barriere i forhold til andre fag på KU og til resten af omverdenen. En konstruktiv deltagelse i KU s campusplan og en intern kultur- og organisationsændring, der understøtter åbenhed og samarbejde, vil bidrage til at åbne instituttet op i forhold til eksterne parter. 2.1 Campusplanen Campusplanens målsætning er på sigt at samle de naturvidenskabelige fag på Nørre Campus med henblik på at optimere det organisatoriske grundlag for synergieffekter mellem de forskellige fagområder, herunder også datalogi. På Søndre Campus vil DIKU derudover indgå som en central spiller i opbygning af it-forskning og -uddannelse inden for de humanistiske fag og medvirke til at styrke samspillet med det nærliggende IT-Universitet. Søndre Campus På Søndre Campus oprettes et tværfagligt (naturvidenskabeligthumanistisk) center, der danner ramme for samarbejdet mellem Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Humanistiske Fakultet og IT-Universitetet. Der er ikke inden for strategiens planlægningsperiode mulighed for yderligere arealudvidelse på Søndre Campus end den der realiseredes i Nørre Campus DIKU har en stærk tilknytning til den naturvidenskabelige fagrække og hovedparten af instituttets forskning på Nørre Campus er i dag matematisk - og naturvidenskabeligt baseret. Dette har for nylig fundet udtryk i oprettelsen af escience-centret placeret på H.C. Ørsted Instituttet, hvor en række DIKU-ansatte arbejder i fagligt fællesskab med forskere fra matematik, fysik og kemi. Miljøet forventes at give afsæt for nye uddannelsesmæssige initiativer, ligesom en samtænkning af fagene i forbindelse med campusplanens realisering af Niels Bohr Science Park forekommer oplagt. Der kan desuden forudses væsentlige synergier med den kommende ESS (European Spallation Source) satellit på Nørre Campus. Tidssvarende fysiske rammer for undervisningen Kvalitet i undervisningen forudsætter plads og tidssvarende fysiske rammer. Undervisningslokalerne skal have den nyeste undervisningsteknologi. Desuden skal indretningen af hvert enkelt lokale være fleksibel, således at den muliggør forskellige undervisningsformer, herunder forelæsninger, øvelser og gruppearbejde. Fællesskab mellem ansatte og studerende DIKU er kendetegnet ved et tæt fællesskab mellem forskere og studerende. Den korte afstand mellem forskere og studerende skal bibeholdes, da den er en hjørnesten for et godt studiemiljø både mht. undervisning og forskning. 2.2 Fællesskab, diversitet og ledelse DIKU har en stærk tradition for innovation og nyskabelse blandt ansatte og studerende. Denne tradition danner ramme for instituttets fællesskab, diversitet og ledelse. Frihed og medansvar som omdrejningspunkt for ledelse Dialog og medarbejderindflydelse er vigtige elementer i ledelsen af instituttet. Forskergrupperne er de bærende enheder i instituttets daglige virke, både i forhold til undervisning og i forhold til forskning. Ledelseskompetencer og økonomisk ansvar er uddelegeret til forskergruppelederne, således at beslutningskompetencen er kommet tættere på de enkelte medarbejdere. Instituttets arbejdsopgaver skal tilrettelægges således, at forskerne i videst muligt omfang får mulighed for at forske og undervise frem for at udføre administrative opgaver. Blandt såvel videnskabelige som teknisk-administrative medarbejdere skal kompetenceudvikling sikre, at frihed og medansvar forvaltes på en hensigtsmæssig måde. Alle administrative arbejdsopgaver organiseres således, at der sikres redundans i varetagelsen af opgaverne både for at gøre arbejdet mere varieret og mindre stressende for den enkelte medarbejder og for at sikre, at opgaver kan blive løst i tilfælde af fravær m.m. Rettidig information DIKU har været gennem en stor organisationsforandring i form af en ny ledelsesstruktur, delvis udflytning til Søndre Campus og escience-centret, samt en reorganisering af administrationen og it-afdelingen. Det kan forventes, at instituttet de kommende år vil være i fortsat forandring, og dette stiller store krav til rettidig information om organisationsforandringer, herunder nye funktionsbeskrivelser, procedurer og regler. Anerkendelse, påskønnelse og videndeling som centrale værdier Enkelte medarbejderes, forskergruppers eller afdelingers succes er set i relation til instituttets vision og strategi skal frem i lyset, f.eks. i instituttets nyhedsbrev og ved informationsmøder. Gensidig faglig respekt skal kendetegne samarbejdet på tværs af instituttet samt instituttets samarbejde udadtil. Velkvalificerede beslutninger For at kunne træffe velkvalificerede beslutninger om instituttet som helhed, i forhold til forskergrupper eller andre medarbejdergrupper samt i forhold til hver enkelt medarbejder, skal væsentlige ledelsesinformationer identificeres og opsamles på en enkel og effektiv måde samt være tilgængelige på en sikker måde for relevante ledere. Medarbejdere og studerende inddrages i alle væsentlige beslutninger ved afholdelse af stormøder og gennem repræsentation i instituttets samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg, undervisningsudvalg og forskningsudvalg. 8 Strategi for Datalogisk Institut Strategi for Datalogisk Institut 9

6 Kapitel 3 Grundforskning i centrum At udføre fremragende grundforskning under de konkurrencevilkår, som gælder i Danmark og i det internationale videnskabelige samfund. Hovedtesen for instituttets forskningsaktiviteter er, at instituttet gennem strategiske initiativer skal bidrage til at løse væsentlige problemer af samfundsmæssig relevans og at forskning i kernedatalogiske discipliner udgør et fundament for de strategiske initiativer. Således skal forskning i kernedatalogiske discipliner udgøre stammen i instituttets forskning, og de strategiske satsninger skal være grene på denne stamme. Derfor organiseres instituttets forskergrupper med udgangspunkt i kernedatalogiske discipliner, og større strategiske satsninger foregår på centre og i samarbejde med andre faggrupper og eksterne parter. Fremtidens udfordring: Computere og data som et fundament i vidensamfundet Computere og digitale data udgør et fundament i vidensamfundet. Digitale data skabes i en eksponentielt voksende mængde, og software er det redskab, som kan bidrage til at oversætte den digitale information til viden. Opsamling af, organisering af, søgning i, syntese og analyse af, samt menneskers interaktion med data kræver massiv parallelitet (samarbejdende computere), effektive og intelligente algoritmer, samt gode værktøjer og metodikker til design og konstruktion af software. Instituttets forskningsaktiviteter vil tage udgangspunkt i følgende samfundsrelevante udfordringer: Nyttig software: udvikling af teknikker og processer til indsamling og dokumentation af krav til softwaresystemer, herunder design af informationssystemer, f.eks. i sundhedssektoren. Brugbar software: design og evaluering af effektive former for interaktion mellem mennesker og computere og mere bredt menneskers brug af digitale medier (human-centered computing). Fejlfri software: udvikling af formelle metoder og praktiske teknikker, der kan identificere og eliminere fejl og sikkerhedsrisici i software. Miljøvenlig software: udvikling af energibesparende software og systemer herunder algoritmer og software, der udnytter maskinelle ressourcer bedst muligt. Videnskabende software: udvikling af software og systemer, der kan understøtte indsamling og analyse af data, herunder intelligente sensorer med fokus på klima og miljø, modellering og simulering af naturlige fænomener (escience), samt forudsigelse af sygdomstilstande ud fra medicinske billeder. Fokus på kernedatalogiske discipliner Datalogi og mere generelt informationsteknologi indgår som en central bestanddel i mange grundfag som for eksempel matematik, fysik og biologi. De obligatoriske fag på datalogiuddannelserne (baseret på Association for Computing Machinery Curricula Recommendations) kan betegnes som kernedatalogiske discipliner. DIKU skal fokusere på forskning i kernedatalogiske discipliner samt styrke datalogisk forskning, der er relateret til nye uddannelsesinitiativer på KU. Instituttets forskning vil fokusere på følgende: Softwarekonstruktion: programmeringssprog; algoritmer og datastrukturer; software design; usability; systemudvikling. Computer systems: hardware-software interaktion; large-scale computing; sensornetværk. Machine learning: modellering og analyse af stokastiske fænomener; data mining; signal- og billedanalyse. Simulering: digitale modeller af naturlige fænomener til videnskabelige studier samt til brug i interaktionsteknologi og underholdning. Fællesnævneren for instituttets forskning vil være konstruktion af software, dvs. menneskers programmering af software på computere. 10 Strategi for Datalogisk Institut Strategi for Datalogisk Institut 11

7 Kapitel 4 Kapitel 5 Udvikling af uddannelse Med erhvervslivet og offentlige virksomheder som partner At sikre at KU styrker kvaliteten i uddannelsen for at bidrage målrettet til vidensamfundets udvikling. Fokus skal rettes imod rekruttering, fastholdelse, gennemførsel og fortsat kvalitetsudvikling. En forudsætning for instituttets vækst er øget rekruttering og fastholdelse af studerende, samt at de studerende gennemfører studiet på normeret tid. Samtidig skal der være fokus på kvalitetsudviklingen af instituttets uddannelser, således at der ikke bliver gået på kompromis med det faglige niveau. Særlig fokus er rettet mod at rekruttere flere kvindelige studerende. Projektarbejde, individuel fordybelse samt problemorienteret undervisning Videregående uddannelser inden for it udbydes af flere aktører. Et særkende ved uddannelser i datalogi på DIKU er omfanget af projektarbejde. Projektarbejde giver mulighed for faglig fordybelse både på det individuelle plan og som resultat af samarbejde med andre studerende. Den faglige fordybelse giver mulighed for forskningsbaseret undervisning allerede på introducerende bachelorkurser. Gruppearbejde giver desuden mulighed for, at de studerende kan tilegne sig samarbejdskompetencer i kombination med problemløsningskompetencer noget som er centralt i deres fremtidige karriere som softwareudviklere. evaluering af undervisning og kurser. Instituttets undervisning vil være kendetegnet ved et respektfuldt samarbejde mellem undervisere og studerende. Undervisernes faglige, didaktiske og sproglige kompetencer skal være i overensstemmelse med instituttets uddannelsesaktiviteter, herunder de krav som stilles til undervisere på COME-uddannelser (Copenhagen Master of Excellence). Forbedring af markedsføring af uddannelserne Mange gymnasieelever ved ikke, hvad datalogi er, og har ofte forkerte forventninger til studiet. Bacheloruddannelsen i datalogi skal derfor formidles med udgangspunkt i de specialiseringer, som gymnasieelever kan identificere sig med. Ligeledes skal kandidatuddannelsen i datalogi give mulighed for at følge forskellige forskningsbaserede specialiseringer. International kandidatuddannelse i datalogi samt ny virksomhedsorienteret masteruddannelse Kandidatuddannelsen i datalogi vil fra efteråret 2009 blive markedsført internationalt som eliteuddannelse inden for rammerne af COME. Målet er at internationalisere og øge rekrutteringen til kandidatuddannelsen og samtidig fastholde det høje faglige niveau. Behovet for en ny virksomhedsorienteret masteruddannelse undersøges nærmere i samarbejde med Center for IT Innovation. Desuden skal samarbejdet med IT-Universitetet styrkes især i forbindelse med udveksling af kursusudbud. At styrke samspillet med private såvel som offentlige virksomheder på områder, hvor en fælles indsats kan skabe ny viden. Innovation som omdrejningspunkt i samarbejdet med erhvervslivet og offentlige virksomheder DIKU s position som igangsætter af innovationsaktiviteter understreges med udnævnelsen af en innovationsambassadør som centralt organ for koordinering og formidling af netværksaktiviteter m.v. Herudover indgår et kursus i iværksætteri, væksthuset Katapult på de våde fakulteter på Københavns Universitet samt samarbejdsaftaler med erhvervslivet som komponenter i de innovative aktiviteter. Videndeling begge veje Instituttet vil gøre dets viden tilgængelig både ved anvendelse af traditionelle kommunikationskanaler, men også i form af bidrag til open source miljøet. Den viden og praksis, som udfolder sig i danske it-virksomheder, skal smitte af på instituttets forskning og uddannelser. Projektforslag fra danske it-virksomheder skal formidles systematisk til forskere og studerende på DIKU. Antallet af eksterne og adjungerede lektorer og professorer skal forøges. Partnerskab med virksomheder og alumni Der skal oprettes formaliserede netværk med aftagere og alumni, således at det faglige fællesskab og de fælles interesser får de bedst mulige rammer for udfoldelse. Der skal oprettes mindst ét erhvervsprofessorat på DIKU. Undervisning som et fælles anliggende De enkelte forskergrupper har et fælles ansvar for gennemførelsen af de kurser, som de har fået ansvaret for. På kurser undervises der så vidt muligt i teams, hvilket sikrer faglig sparring og udvikling. Åbenhed og tillid skal kendetegne planlægning, gennemførsel og 12 Strategi for Datalogisk Institut Strategi for Datalogisk Institut 13

8 Kapitel 6 I dialog med omverdenen At understøtte forskning og uddannelse ved at intensivere KU s dialog med den brede offentlighed. Det skal ske især igennem formidling til kommende studerende og universitetets vigtigste samarbejdspartnere samt ved at opprioritere international forskningsformidling. Teknologisk nyskabende formidling Vi skal udnytte instituttets forcer til at skabe nye former for it-baseret formidling. Det er vigtigt at styrke rekrutteringsindsatsen gennem målrettet og klar formidling til de kommende studerende om indhold i og forudsætninger for at gennemføre datalogiuddannelsen. Desuden skal DIKU profileres målrettet over for såvel kommende studerende som den øvrige omverden herunder universitetets samarbejdspartnere og den bredere offentlighed. En klar formidlingsstrategi Der udarbejdes en formidlingsstrategi for DIKU, som præsenterer visioner og indsatsområder i forhold til målgrupper og valg af passende kommunikationskanaler. Vigtige elementer er i den forbindelse en dynamisk hjemmeside, der afspejler instituttets aktiviteter på såvel forsknings- som undervisningssiden, et eksternt rettet nyhedsbrev, der formidler nyt til omverdenen om forskning og øvrige aktiviteter og en plan for rekrutteringsindsatsen, der tager hensyn til de unges foretrukne informationskanaler og søgemønstre. Det internationale aspekt DIKU s internationale position skal afspejles i den generelle forskningsformidling dvs. vigtige forskningsresultater offentliggøres internationalt gennem pressemeddelelser og engelsksprogede nyhedshistorier på webben. Med hjemmesiden som omdrejningspunkt skal dialog og vidensdeling med vores nationale såvel som internationale samarbejdspartnere sikres. 14 Strategi for Datalogisk Institut Strategi for Datalogisk Institut 15

9 Udgiver Datalogisk Institut Københavns Universitet Universitetsparken København Ø Tel Redaktion Martin Zachariasen Grafisk design og produktion Westring + Welling A/S Fotografer Mikal Schlosser, Christoffer Regild, Inge Hviid Jensen samt grafik produceret af DIKU-studerende Oplag 500 stk 16 Strategi for Datalogisk Institut

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

SCIENCE organisation

SCIENCE organisation SCIENCE organisation Direktion Dekanen er fakultetets leder og har det overordnede ansvar for fakultetets virksomhed. De fire prodekaner repræsenterer dekanen i forhold til tre af fakultetets kerneopgaver:

Læs mere

Datalogi på Københavns Universitet

Datalogi på Københavns Universitet SCIENCE Vil du være imed Uddannelse datalogi til atpåpræge Københavns fremtidens Universitet it? i datalogipå påfremtidens Københavns -Uddannelse sæt dit fingeraftryk it Universitet Kandidatuddannelse

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 28. OKTOBER 2010 Vedr.: Kurser udbudt af Datalogisk Institut 2009/10 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz Kim

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011

OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET OFFENTLIG EVALUERINGSRAPPORT 27. OKTOBER 2011 Vedr.: Sagsbehandler: Kurser udbudt af Datalogisk Institut ved det Naturvidenskabelige fakultet i studieår 2010/11

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

strategi for samarbejde

strategi for samarbejde københavns universitet strategi for samarbejde med myndigheder og organisationer 2012-2016 Udgiver Københavns Universitet Nørregade 10 Postboks 2177 1017 København K www.ku.dk Kontakt Forskning & Innovation

Læs mere

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse

S C I E N C E. Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse S C I E N C E Geografi & geoinformatik Natur, samfund og miljø i en og samme uddannelse 2 Geografi & geoinformatik Foto: NASA En global uddannelse Brænder du for mennesker, natur, samfund og miljø, er

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

GEUS PERSONALEPOLITIK

GEUS PERSONALEPOLITIK OKTOBER 2012 GEUS PERSONALEPOLITIK G E U S FORORD Det er afgørende, at GEUS mission, vision og værdier understøttes af en personalepolitik. GEUS overordnede vision: Geologi for et samfund i forandring

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DIKUs Undervisningsudvalg S A G S N O T A T 1. JULI 2013 Vedr.: 44. møde d. 24. juni 2013 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Strategi 2016 KEMI PÅ KU Kemisk Institut

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Strategi 2016 KEMI PÅ KU Kemisk Institut det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Strategi 2016 1 KEMI PÅ KU Strategi 2016 Kemisk Institut 2 Kemisk Institut Strategi 2016 3 FORORD Kemisk Institut (CHEM) er Københavns Universitets

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller

Dansk A, Engelsk B og Matematik B. Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller Aalborg Universitet Datalogi Datalogi (bachelor og kandidat) Bachelor: Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) samt Dansk A, Engelsk B og Matematik A. Datalogi

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Referat af møde i Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget

Referat af møde i Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget DATALOGISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget SAGSNOTAT 27. OKTOBER 2009 Vedr.: Referat af møde i Samarbejds- og arbejdsmiljøudvalget DATALOGISK INSTITUT Mødedato 20. oktober

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1 Uddannelseskvalitet KU s fempunktsplan Uddannelsesservice Dias 1 Københavns Universitets position i diskussionen om uddannelseskvalitet Københavns Universitet: Er et forskningsintensivt universitet, der

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Det overordnede AU-strategikort - INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Vision Mission Interessenter AU skal tilhøre eliten af universiteter og bidrage til udvikling af national og global velfærd Gennem forskning

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

EVA s personalepolitik

EVA s personalepolitik EVA s personalepolitik DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT EVA s personalepolitik fra holdning til handling EVA er en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglighed, arbejdsglæde og plads til forskellighed EVA

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI

KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI KOMPETENCE- UDVIKLING 2013-2014 SUBSTRATEGI INTRO KOMPETENCEUDVIKLING TIL GAVN FOR BÅDE MEDARBEJDERE OG INSTITUT MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kompetenceudvikling skal målrettet understøtte

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Et nyt fokusområde: Financial Engineering (FE)

Et nyt fokusområde: Financial Engineering (FE) Et nyt fokusområde: Financial Engineering (FE) Kourosh M. Rasmussen, Claus Madsen og Jens Clausen 27.10.2010 Resume: DTU Management vil, i et samarbejde med DTU Informatik og DTU Matematik, lancere et

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi d e t n at u r - o g b i o v i d e n s k a b e l i g e fa k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Jordbrugsøkonomi En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling Jordbrugsøkonomi

Læs mere

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dokumentet består af tre dele: Første del er selve formidlings/rekrutteringsstrategien for fakultetet. Denne strategi er igen opdelt i

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

47. møde i DIKUs undervisningsudvalg d. 30. januar 2014. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard

47. møde i DIKUs undervisningsudvalg d. 30. januar 2014. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard KØBENHAVNS UNIVERSITET DIKUs Undervisningsudvalg SAGSNOTAT 30. JANUAR 2014 Vedr.: 47. møde i DIKUs undervisningsudvalg d. 30. januar 2014. Sagsbehandler: Ann Steendahl Søndergaard Til stede: Andrzej Filinski

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere