Det politiske. Folkeskolereformen fordrer en VIRKELIGHEDNÆR SKOLE Fælles Mål kræver KOMPETENCEORIENTERET UNDERVISNING

Transkript

1 SLIDES KAN HENTES FRA kortlink.dk/mrsh Lærerens scenariekompetence, it og faglighed Det politiske Folkeskolereformen fordrer en VIRKELIGHEDNÆR SKOLE Fælles Mål kræver KOMPETENCEORIENTERET UNDERVISNING Dannelse Scenariebaserede undervisningsforløb Kompetencer Viden Færdigheder 4 Indhold Forskning God undervisning Udgangspunkt: God undervisning i mødet mellem policy og forskning Scenariebaserede undervisningsforløb Begrebet faglighed Begrebet multimodalitet Begrebet literacy Begrebet multimodal literacy Lærerens scenariekompetence Lærerens scenariekompetence - en planlægnings- og analysemodel Vurderingsfokus Planlægningsguides Læseguides Bonus: Nyeste forskning i : Indhold og brug Bredt forskningsmæssigt belæg Ældre og moderne læringsteorier PROJEKTORIENTERET UNDERVISNING Meningsfyldt problem I en meningsfuld social situation Motivation og læringsudbytte Der er bredt forskningsmæssigt belæg i både ældre og moderne læringsteorier for, at den bedste måde at lære på er projektorienteret undervisning, hvor man forholder sig til et meningsfyldt problem i en meningsfuld, social situation, fordi det virker befordrende på motivation og læring (fx Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar, 2011, 2012; Blumenfeld, Kempler, Krajcik & Blumenfeld, 2006; Shaffer, 2006; Bundsgaard, 2005; Dewey, 1906) (Fougt, 2013, p. 120). Målet med undervisning i folkeskolen er medborgere Den bedste måde at lære noget nyt på er ved at forholde sig til et problem i en meningsfyldt situation, som man vil løse i en social sammenhæng Scenariebaserede undervisningsforløb. (Bundsgaard, Misfeldt og Hetmar 2011, 2012) Det faglige skal kontekstualiseres meningsfuldt i meningsfyldte situationer det skal anvendes meningsfuldt. Martin E. Ford: Motivation = Mål x Følelser x Handletillid (Ford 1992) Udgangspunkt United we stand? Scenariedidaktik Et POLICY-CENTRERET blik på god undervisning: Kompetenceorienteret undervisning Et FORSKNINGSBASERET syn på god undervisning: Projektorienteret undervisning med respekt for mødet mellem elevernes hverdagsfaglighed og lærerens og fagets specialiserede professionsfaglighed Et forsknings- og policybaseret blik på et opdateret fagsyn: IT og MULTMODAL LITERACY Det er kompliceret Bud på didaktiske løsninger: PLANLÆGNINSGUIDES For en gangs skyld kan det politiske forenes med viden Og øh praksis? Med forhindringer Forhindringer Vanen traditionel undervisning Traditionelle afgangsprøver (fx færdighedsregning, diktat, læseprøve og skriftlig fremstilling Projektorienteret undervisning er en kompliceret praksis i en kompleks situation (Bundsgaard, 2013, p. 23) Scenarier, hvor faglighed anvendes, i stedet for at tænke i isolerede fagligheder. Scenariet skal give en meningsfuld klangbund for det, der skal læres. Nøgleordene er fælles praksis, meningsfuld kommunikation og et reelt produktionsmål. Det faglige skal således berettiges i scenarier, hvor det i konteksten er logisk eller naturligt, at det finder sted i et fællesskab med brug af VURDERINGSFOKUS og LÆSEGUIDES

2 Turistchef i Lyngby-Taarbæk God undervisning med it Begrebet faglighed Situeret læring: Tænk i situationer Flere og flere unge turister (skolerejser/lejrskoler) Planlægning mod mål Fagdidaktisk reflekteret integration af it Et didaktisk morrads (Jensen, 2007) den aktivitet, der foregår inden for et område, der er afgrænset som skolefag (Foss Hansen, 1994, s. 22). Hjælp os med at lave et spændende turistsite Steder at se Gode ture Områdets historie og natur Løbende evaluering og justering efter forløb og mål Bevidsthed om, at teknologi driller God undervisning tager tid Hetmar (2013): Faglighed er en identitet, man gør inden for bestemte domæner i direkte eller indirekte interaktion med andre på bestemte måder, så man bliver genkendt som medlem af domænet af dets øvrige medlemmer doing being some identity (Gee, 2001, p. 27) Epistemic frames: Collections of skills, knowledge, identities, values, and epistemology that professionals use to think in innovative ways (Shaffer, 2006, p. 12). Producer Hjemmeside Video Brochurer osv. Wenger: faglighed = handling og handlemønstre forbundet med det sociale i sin faglighedsforståelse faglighed er noget man gør sammen med andre Bundsgaard og Fougt: At være en fagperson vil sige at kunne interagere med andre personer og institutioner i forhold til den fælles virksomhed, det fælles repertoire og det gensidige engagement (Bundsgaard & Fougt, forthcoming) Værdier og etik: Different communities of practice have different ways of knowing, of deciding what is worth knowing, and of adding to the collective body of knowledge and understanding (Shaffer, 2004, p. 1404) Lokale forløb Simuler Faglighed Virum Skole Lampefabrikken Sæbekassebilfabrikken Turistchef Ungechef Journalist Filmskaber Fortolker Forfatter Faglighed = Fælles Mål Begreber og metoder Læs op for dit barn Matematik, sløjd, dansk, engelsk, natur/teknik Arbejde som om Budget Køb en computer Kommunikationsrådgiver Indret dit værelse Spilfabrikken Musikproduktrion Bestilling El Tv-producer Politisk parti Virksomhedsejer Planlæg en ferie It-supporter Anmelder Kommune Byg sæbekassebiler Skole Lyset på skolestien Faglighed Elevrådets ønske om lys på en cykelsti i kommunen Gentagne forsøg på kontakter til kommunalbestyrelsen Producerede en avis herom 500 eksemplarer 3 mdr. senere var der lys Begrebet faglighed - et didaktisk morrads Fælles Mål er kompetenceorienterede For mange lærere en NY MÅDE at forstå fag på (Nielsen & Dolin, 2016) Hvad betyder kompetenceorienteret? Dannelse Kompetencer Viden Færdigheder

3 Faglighed Faglighed = udvikling af begreber, metoder og aktivitetsformer Faglighed er BEVIDST at se med et særligt perspektiv på fænomener i verden at anvende systematiske tilgange over for nye udfordringer at kunne genkende noget nyt som noget kendt at kende og kunne se sammenhænge i en kompleks verden (Bundsgaard 2010) FEM DIMENSIONER AF FAGLIGHED Viden, procedurer, opgaver og artefakter Et sprog til at tale om verden og opgaverne i den (begreber, diskurs), en viden om hvad der er og var i verden (fakta), opgaver der skal løses, handlemønstre til at løse opgaver i verden (procedurer), samt ting, redskaber og teknologier som anvendes i løsningen af opgaver (artefakter). En systematisk tilgang til verden En måde at stille spørgsmål, tilgå og løse opgaver på (metode). En social konstellation En selvforståelse (rolle) og en plads i et system af relationer (position), samt en måde at kommunikere på (kommunikationsformer) og indgå i sammenhængende forløb på (storylines). En interesse En måde at opfatte noget som vigtigt, godt, rigtigt og forkert (værdier), et fokus på løsning af særlige typer af opgaver (interesse) og en måde at begrunde sine handlinger på (motiver). Et perspektiv En måde at opfatte hvad verden er (ontologi), og hvordan den kan forstås, tales om og tilgås på (epistemologi). (Bundsgaard & Fougt, forthcoming) Projektorienteret undervisning Faglige begreber (definitioner - 1. orden) Procedurer fra arbejdsgange (2. orden) Refleksion om fremdrift og sammenhæng (3. orden) Viden og handling Begreber Metoder Sociale konstellationer Interesser Perspektiv Faglighed FEM DIMENSIONER AF FAGLIGHED OPSUMMERENDE 1. orden: Kvalifikationer: Faglig viden (fakta) 1. orden: Fagets stof og færdigheder Eleven skal kunne faget (basisfaglighed) 2. orden: Kompetencer: Brug, anvendelse 2. orden: Anvendelse af faget Eleven skal kunne bruge faget 3. orden: Situationer med udfordringer 3. orden: Faglige paradigmer: Perspektivering hvor fagets metoder og vidensområde Eleven skal kunne bruge ting, hun har lært kan tages i brug gennem faget i sit mødemed udfordringer i situationer (Qvortrup 1998) En læge, som har viden om medicin og kender metoder til at at give den, men som ikke har en bevidsthed om, at han er en del af en social konstellation, har en interesse i at gøre patienten rask og som mangler perspektiv på verden er en DÅRLIG LÆGE! Viden, procedurer, opgaver og artefakter Et sprog til at tale om verden og opgaverne i den (begreber, diskurs), en viden om hvad der er og var i verden (fakta), opgaver der skal løses, handlemønstre til at løse opgaver i verden (procedurer), samt ting, redskaber og teknologier som anvendes i løsningen af opgaver (artefakter). En systematisk tilgang til verden En måde at stille spørgsmål, tilgå og løse opgaver på (metode). En social konstellation En selvforståelse (rolle) og en plads i et system af relationer (position), samt en måde at kommunikere på (kommunikationsformer) og indgå i sammenhængende forløb på (storylines). En interesse En måde at opfatte noget som vigtigt, godt, rigtigt og forkert (værdier), et fokus på løsning af særlige typer af opgaver (interesse) og en måde at begrunde sine handlinger på (motiver). Et perspektiv En måde at opfatte hvad verden er (ontologi), og hvordan den kan forstås, tales om og tilgås på (epistemologi). Bygge bro mellem den måde faglighed praktiseres i skolen og den måde faglighed praktiseres på i arbejdslivet 20 Faglighed (Jeppe Bundsgaard) Faglighed Forståelse Kende fakta Vide, hvad fakta betyder Forstå, hvordan fakta hænger sammen Forstå, hvordan jeg forholder mig til de sammenhængende fakta. Forstå,hvorfor de sammenhængende fakta er relevante for mig nu og her. Handling Kunne en procedure Vide, hvornår proceduren kan bruges Vide, hvordan forskellige procedurer kan bruges sammen Vælge, hvilke redskaber der skal bruges i en given situation Forholde sig til om redskaberne er gode at anvende om udgiften står mål med udbyttet Faglighed er noget med GØR på baggrund af VIDEN Faglighed er handling Hvordan gør man danskfaglighed? Hvordan gør man matematikfaglighed? Hvordan gør man naturfagsfaglighed? Hvordan gør man sprogfaglighed? Hvordan gør man musikfaglighed? Hvordan gør man billedkunstsfaglighed? Begrebet it -det er lige så rodet

4 Afliv myterne Muligheder med it Slagelse-projektet It giver bedre læring It øger faglighed Uanede muligheder (produktion, simulation, søgning) eleverne har adgang Undervisning bliver ikke god ved at bruge it Læreren Et opdateret fagsyn It motiverer eleverne It sikrer bedre differentieret undervisning It kan bla bla bla To læreropgaver: RELEVANS Forsøgsrapport som photostory? Danish cities i en wiki? CD-ord i dansk? Blogge i Kristendom? Debattere online i samfundsfag? Virtuelle broer i matematik? En fagdidaktisk kompetence En undervisningspraktisk kompetence Tilstrækkelige teknologiske ressourcer UNDERVISNING I IT Søgning Kildekritik God undervisning Målet er medborgere It skal understøtte de faglige mål. Hvordan kan it bidrage til det? Inddrag it, hvor det er relevant Klasseledelse Didaktik Faglighed It-kundskaber Digitalisering Teknologifetichisme Ubegrænset tiltro og ubegrænset indkøb Ubegrænsede muligheder (alt for mange muligheder) Sund skepsis Læringspotentiale? It mennesker Mennesker it Vi skal vælge begrundet TÆNK MÅL FØR MIDDEL 1. Hvad vil vi? 2. Hvordan gør vi det? 3. Kan it hjælpe? Lærerens opgave Målet er medborgere Livslang læring Det vi gør i fag, gør vi for at eleverne skal lære noget hensigtsmæssigt og bestemt It skal understøtte de fagligemål Hvordan kan it bidrage til det? Inddrag it, hvor det er relevant It er en del af faget! Fag udvikler sig it ændrer fag Hvad kan it? Nye medier ændret faglighed? It-didaktik Strukturere Organisere Simulere Producere (Selvrette præcise svar) Unge brugeri dag ca timer om dagen på it. (TNS Gallup 2011) Og 3 timer online Adgang til viden It-didaktik er et midlertidigt kampagnebegreb, som bør give anledning til at diskutere de grundlæggende didaktiske spørgsmål: Undervisningens mål og indhold, metode og nes rolle (Bundsgaard & Hansen 2013, p. 161) It-didaktik er ved at miste mening, fordi spørgsmålet om information og teknologi bør være en integreret del af enhver almen teori om læring og undervisning (ibid.) Adgang til viden Forholde sig til det og til den It kan ikke erstatte en lærer Og skal ikke erstatte en lærer

5 It i fag Fagdidaktisk brug af it Problemet med it Fagenes mål, indhold og metoder med ændrede betingelser og muligheder Multimodal repræsentation af fagligt indhold Beregninger Kommunikation Visualiseringer Adgang til viden Adgang til produktion Spredning Socialt liv Samarbejdsrelationer Præsentation med Prezi i matematik (redskab) Præsentation med PowerPoint i dansk (redskab) Algebra i matematik (redskab) Musikproduktion (redskab) Databaser i historie (redskab) Kommunikation dansk (tekst) Nye teksttyper (blog) (tekst/literacy) Nye regnemåder (redskab) It er ikke konstant Pc ere Bærbare Iwb Tablets Smartphones Smartwatches Computerens regnekraft har ændret betingelserne for matematik og naturfag, men også de humanistiske fag er dybt berørte. Digitale oplæsnings- og oversættelsesprogrammer, ordprædiktion (dvs. computergenererede ordforslag), tekst- og billedbehandling, søgemaskiner og digitaliseringen af kulturarven, har ændret de to grundsituationer i de humanistiske fag: fortolkning af og kommunikation med tekster (Bundsgaard & Hansen, 2013, p. 162). Nye kommunikationsformer (socialisering) Reklamer på Google/Facebook (socialisering/teknologi) Programmering (teknologi) It er = KONSTANT udvikling Hvad er it så? Endnu et menom it It er ikke alt i fag It som It til at løse med - handlingsorienteret Fag er ikke = it Tekst It til at lære med - vidensorienteret It er en del af fag Redskab Løse frem for at lære Det at kunne regne Socialisering Literacy (Hanghøj, 2014) DET ER SELVFØLGELIG EN CENTRAL POINTE AT LØSE OG LÆRESKAL FØLGES AD Det at kunne skrive Teknologi (Fougt, 2015) Potentialer, der kan droppe mellemregningerne Automatisering fx algebra Skærmlæsning? Tegne med lineal Præcision og praktisk anvendelighed i geometri De trigonomiske funktioner er ikke nødvendige for at kunne løse opgaven (fx at beregne vinkler og sider i en trekant) It-niveauer (Kjærgaard & Fougt, forthcoming) Med andre ord Opsummerende It påvirkerbåde, hvilke opgaver der er relevante for at nå et læringsmål It og teknologi Og hvilke begreber der er relevante i fagbeskrivelserne It driller Men også selve vejen dertil It er ikke alt i fag It er nødvendigt i fag

6 De fire elevpositioner (faglighed og it) Multimodalitet Enfant terrible Modalitet 1. Eleven som kritisk undersøger Multi = mange Måden, skriften er skrift på 2. Eleven som analyserende modtager (It og læsning) 3. Eleven som målrettet og kreativ producent 4. Eleven som ansvarlig deltager (etik) Se EMU: kortlink.dk/mrd4 Modalitet = Måder Mange måder Enheder som skaber mening på forskellige måder Betydningsbærende enheder Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på Måden, skriften er skrift på I øvrigt en bog på vej herom: kortlink.dk/nrqn Anne Løvland: Visual turn: Vi kommunikerer absolut ikke kun via verbalsprog Og en konference 30.11/1.12: kortlink.dk/nrqp i ááx á~ü yààçñxü xü Åxzxà áä Üx tà Ä áx Ñü á~ ÜÅxÇ? Éz áü uäâ xü wxà áä Üà tà yéüáàü ÅxÇ ÇzxÇ Modaliteter Modalitet Begrebet multimodalitet - et enfant terrible Måder: Tekst: HEJ Billede Måden billede er billede på Farve som semiotisk ressource Lyd Krop Rum Ikoner Multimodalitet Modaliteter skaber stemning Modaliteter Multimodalitet Måder at være modalitet på Hvad kalder vi disse betydningsbærende enheder? Hej HEJ Modaliteter? Det er lettere at se, at en tekst er multimodal, end at se hvilke modaliteter der er på spil (Ivar Bråten) Heeeeej Günther Kress: Modality: Et særligt træk ved repræsentationsformen, måden repræsentationen forholder sig til det repræsenterede på Semiotic mode = Repræsentationsform Semiotic ressource = måden, repræsentationsformen re-præsenterer på (fx farve)

7 Multimodalitet Literacy Multimodalitet Modalitet Måde (semiotiske ressourcer) Begrebet literacy -det nye sort Skrivning og læsning og faglig virksomhed Fagenes egenart og logik Skrivefærdighed som forudsætning for de fleste fag Læsefærdighed som forudsætning for de fleste fag LITERACY er det nye sort Smal kognitiv tilgang Bred sociokulturel tilgang Multimodalitet AFFORDANS: Potentiale Hus Reol Kasteskyts Modvægt Kridt Faglig læsning Læsning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Arnbak, 2003; Bråten, 2008; Mulvad, 2009) Faglærernes opgave Fagenes begreber, metoder, sammenhænge, sociale konstellationer,og perspektiv Det gamle sort Literacy Skrivemåder er nøglen til dyb forståelse af fagets tekster (læsning) den faglige diskurs (Krogh 2010: 28) Skrivekompetence fører til forbedret læsekompetence (Graham, S. & Hebert, M. 2010: 4) Skrivning til at skabe overblik, analyse og dermed forståelse Skriftlig kommunikation er stigende inden for alle erhverv Skrivning er lige så vigtig som læsning Læsning og skrivning styrker hinanden indbyrdes Graham, Steve & Herbert Michael (2010): Writing to read Evidence for How Writing can improve reading. Vanderbilt University Samme vidensområder Samme kognitive processer Multimodalitet Hvordan kommunikerer jeg mest hensigtsmæssigt og effektivt? Dette er ikke en pibe! Faglig skrivning Skrivning som grundlæggende færdighed i alle fag: Læringspotentiale (Berge, 2009) Udvikling af fagsprog gennem skrivning Øget adgang til faget og dets tænkning (Berge, 2009) Læsning og skrivning Kommunikation Læring Struktur Skabning af nye virkeligheder Faglærernes opgave Fagenes begreber, metoder, sammenhænge, sociale konstellationer,og perspektiv Identitetsdannelse Underholdning Orientering Tænkning og sprog (Vygotsky 1978)

8 Læsning og skrivning I skolen faglig aktivitet Fagenes logik, egenart, arbejdsformer, tekster, tænkning, syn på verden, forståelse Fagenes faglighed FAGLIG LÆSNING FAGLIG SKRIVNING FAGLÆRERNE skal undervise i læsning og skrivning af FAGENES TEKSTER I skal hjælpe dem med det Multimodal læsning med metaforer Bundsgaards læseformel (2010) Forlæsning: Situation, forventning sprog, kommunikationssituation, tema, genre Aflæsning: Afkodning Medlæsning: Ordbilleder: Sofie Ordforståelse: Tagetage Tekstforståelse: Syntaks, gen-regen-kendelse og fuck det Scenarieforståelse: Danne et scenarie Kontekst: Afgørende for læsning Læseform/-måde: Studerende vs. Erfaren lærer Eget projekt: Vilje NOT SO BREAKING NEWS Den gamle læseformel «Katastrofen» Læsning = Afkodning x Sprogforståelse (Gough og Turner, 1986) Viden- og færdighedsmål efter 9.kl. Afkodning: Komplekse danske og lånte ord Legende Kvindelig Tagetage Skidepot Stilleben Multimodalitetskompleksitetsreduktion Undervisningsministerieembedsmændbåtnakkerne Kdlhdsh? K d l h d s h? Kndlshvddrstrhr? Kn d ls hvd dr str hr? Ka nd ulæ seh vadde rstå rh er? Kan du læse hvad der står her? Den nye læsekrig En ny læseformel Sociokulturelle literacy-folk vs. kognitive psykolingvister Læs, forstå og sammenfat VS. Afkodning, ordforståelse og tekstforståelse Stationsforstanderen skiftede frakke til toget Læseforståelse = (Forlæsning + Aflæsning + Medlæsning) x Ordforståelse x Tekstforståelse x Multimodal literacy Læsning er et kompleks multimodal proces forståelse x Kontekst x Læseform x Eget projekt (Bundsgaard 2010)

9 Multimodal Planter i ferskvand læsning Metaforer Multimodal literacy Bredt, sociokulturel betydning Kontekst Læsning og skrivning af multimodale tekster Det er sådan vores samfund er bygget op Projektorienterede udfordringer Sikre fagligheden Fagligheden drukner i produktmål (Bundsgaard, 2008, p. 2) 1. at få de faglige aspekter af arbejdet tematiseret når der er behov for det, 2. at kunne gennemskue hvad der er faglighed i, og 3. at kende alle de faglige metoder og den faglige viden som aktualiseres. Deadline Raketaffyringsforsøg i 6.kl. (Barron et al., 1998) Erhvervsskoleelever og lagerindretning (Dillenbourg 2013) Den type undervisning, er de fleste lærere enige i, giver et særligt læringsudbytte, men de fleste er også glade, når de kan vende tilbage til almindelig undervisning, hvor kaosset er mindre (Bundsgaard & Hansen, 2010, p. 18) Multimodal læsning Kildekritisk analyse 5 min. Scenariebegrebet Jeres skole skal opbygge en liste med kildekritiske analyser og anbefalinger af hjemmesider til gavn for andre elever. Du har fået til opgaveat analysere og anbefale abortlinien.dk Scenariebaseret undervisning er undervisningsforløb, hvor eleverne sammen simulerer evt. i roller - en meningsfuld praksis frem mod et reelt produktionsmål (Bundsgaard, Misfeldt & Hetmar, 2012, p. 30) Scenarie = Mulige udfald (dramatic rehearsal Dewey, 1922) Løs ramme for et handlingsforløb (Hanghøj et al. fortcoming) Didaktiske scenarier Scenariedidaktik Multimodal læsning Scenariebegrebet Lærerens scenariekompetence Scenariedidaktik er anvisning på at planlægge, gennemføre og evaluere scenariebaserede undervisningsforløb Et kompetenceperspektiv: Anvendelse Videns- og praksisformer fra domæner uden for skolen (Bundsgaard 2006, Bundsgaard et al. 2011, 2012, Hanghøj et al., forthcoming) (Curriculumlogik) Emancipatorisk elevperspektiv (meningsfuldhed) Planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning er et scenarie for læreren

10 Scenariedidaktisk domænemodel Aktører i undervisning Andre modeller Modellen for de fem fire vidensdomæner (justeret efter Bundsgaard et al. 2011, p. 131) Pile: Oversættelser (Bersteins (2001) rekontekstualisering: Inden for og uden for skolen) Min interesse var at forstå dette Egne erfaringer (kaos) Observationer (ca. 100 lektioner) Elevprodukter Den didaktiske relationsmodel (Hiim & Hoppe, 1997, p. 73) Situational Analysis (Adele E. Clarke) Normale modeller er kompleksitetsreducerende Min model er KOMPLEKSITETSBEVARENDE Lærerens scenariekompetence Andre modeller Andre modeller Lærerens scenariekompetence er lærerens evne til at overskue undervisningsscenariet og planlægge og handle i, mellem og efter de konkrete undervisningssituationer. OBS: Lærerens scenariekompetence scenariedidaktik (ikke lig med, ikke forbundet med) Lærerens scenariekompetence vedrører undervisning et almendidaktisk begreb, relevant for al undervisning Den didaktiske trekant Læreren går til fag med en specialiseret faglighed Eleven går til fag på baggrund af hverdagserfaringer Faglighed er sprog Frø Fugl Himmellegemer Historie Fortælling Model over undervisningssituationen (Bundsgaard, 2005, p. 91) Lærerens scenariekompetence -en planlægnings-og analysemodel Andre modeller Den didaktiske trekant It-niveauer (Kjærgaard & Fougt, forthcoming)

11 Kontekst Teknologi/Redskab Stof Indhold Scenarieniveau Fag Teknologi Fag it Stof Indhold Undervisningens rum Læremidler Lærerens plan Delmål Mål Plan VURDERINGSFOKUS et almendidaktisk værktøj for lærere Vurderingsfokus Holistisk vurdering: De røde stregers tyranni De skal lære det hele hele tiden SKRIV Tid til skrivning (udskoling) Rolle Lærer Produkt(er) Primærtrekk Vurderingsfokus: Fokus på udvalgte, faglige delområder ikke det hele Elev Rum Rolle Elev Rolle Rum Analyser Et flerdimensionelt kontinuum af læreres scenariekompetence Didaktik Orienteret autonomi (Jensen 2007) Vurderingsfokus (Fougt et al. 2014) PLANLÆGNINGSGUIDES et almendidaktisk værktøj for lærere Model over lærerens scenariekompetence Orienteret autonomi Scenariedidaktik Scenariekompetence Et hjælpemiddel for vejledere Spændet mellem lærerstyring og elevautonomi Scenariedidaktik kræver scenariekompetence hos læreren (Bundsgaard 2011) Til at rådgive lærere Det ønskes, at eleverne udvikler selvstændighed med det ansvar, det medfører At kunne forestille sig scenariet Om faglighed og undervisning Eleverne skal orienteres i projektorienteret undervisning i forhold til fagligheden Hvilke faglige delelementer indeholder de enkelte situationer? Klare pejlemærker (Jensen 2007). Organisering af undervisningen Faglig fordybelse Hvad skal de lære? vs. Hvad skal de lave? Vurderingsfokus: Orienter eleverne fagligt Fastholdelse Videndeling

12 kortlink.dk/mryx Forberedelse - planlægningsguide 1. Hvilket meningsfuldt scenarie tager forløbet udgangspunkt i? Hvad går forløbet ud på? 2. Hvad skal eleverne lære? Hvad er de(t) overordnede faglige mål for forløbet relateret til Fælles Mål for det pågældende fag? 3. Hvorfor er det et godt forløb? Hvordan er det meningsfuldt? 4. Hvordan indgår it? Hvorfor er det en god idé? 5. Hvad er det reelle produktionsmål? Hvad skal eleverne (ende med at) producere? 6. Hvad skal eleverne lave? Beskriv 5-10 faser, eleverne skal igennem fra start til slut. 7. Hvad skal eleverne lære i de enkelte faser? Hvilke faglige aspekter er der i de enkelte trin? Under hver fase ligger en række faglige aktiviteter, som eleverne skal igennem frem mod målet. Beskriv dem kort, relateret til Fælles Mål for det aktuelle fag. 8. Hvor og hvordan skal du orientere dine elever? Hvilke faglige pejlemærker er vigtige? 9. Hvilke faglige delelementer skal du undervise direkte i? Hvordan? 10. Hvilke vurderingsfoki vælger du? Hvilke 3-5 faglige vurderingsfoki prioriterer du i det aktuelle forløb? Dvs. hvilke faglige områder lægger du vægt på i bedømmelsen af elevernes faglige udvikling og udbytte? Hvordan tænker du undervisningsdifferentiering ind? Hvordan vil du præsentere vurderingsfoki for dine elever? 11. Hvilke udfordringer er der for lærere og elever? Hos hvem eller hvor kan du evt. søge hjælp? Læsefremmere 1. Lærings- og kundskabsmål 2. Praktiske erfaringer GØR 3. Elevautonomi (indflydelse - valg inden for rammer) 4. Interessante tekster 5. Strategiundervisning (læreren som model) 6. Samarbejde roller 7. Ros (reel ros) 8. Evaluering 9. Lærerinvolvering (Ammarkud & Bråten 2010) Lav læseguides Læsevejledning og blogindlæg til session 7: Produktion og konsumption af multimodale udtryk ( ) Begrebet multimodalitet er et problembarn på dansk og det skal vi forsøge at komme ind til kernen af i denne session. Start med Strømsø & Bråten (2007) som introducerende artikel. Læg dog særligt mærke til deres brug af begreberne repræsentationsform og multimodalitet. Læs herefter Illum Hansen (2010) med multimodalitet for øje. Vær opmærksom på sammenhængen og forskellen på repræsentationsform og modalitet. Illum Hansen har valgt, at lyd ikke er en selvstændig repræsentationsform. Overvej under læsningen for og imod. Nærlæs Løvland (2005), men du for dig selv sammenligner hendes forståelse af multimodalitetsbegrebet med Illum Hansens. Overvej modaliteternes redundans vs. specialisering. Brug herefter Selandar og Kress som udgangspunkt for en blogrefleksion over multimodalitetsbegrebet: Indkreds en definition på multimodalitet. Heri skal du behandle begreberne multimodalitet, modalitet, mode (engelsk) og repræsentationsform. I din indkredsning skal du komme med konkrete eksempler på dine refleksioner over begreberne, så vidt det er dig muligt. Kommenter på en af dine medstuderendes indlæg. Forsøg så vidt muligt at finde en studerende, som har en anden opfattelse end din. 12. Hvilke materialer/redskaber skal I have til rådighed? 13. Skitser det vellykkede forløb. Hvad er succeskriterierne? Hvornår er du tilfreds? 14. Andre overvejelser? MENINGSFULDHED I undervisningen problematiserer og præciserer jeg multimodalitetsbegrebet i et indledende oplæg, hvorefter I kommer til at diskutere det med udgangspunkt i jeres blogindlæg (speeddating) LÆSEGUIDES et almendidaktisk værktøj for lærere Motivation At være i et scenarie, hvor det giver mening at læse: MENINGSFULDHED Lav læseguides Forberedelse til Læsevejlederdagen Jeg vedhæfter/henviser til seks tekster, som skal læses på forhånd (der afsættes ikke tid til læsning af dem på dagen). Benny Andersen: Maglegården. (uddrag). Fra Benny Andersen: Maglegåden. Museum midt på dagen. Hans Reitzel, 1967 (1 side - vedhæftet) (1/4 side) (2,5 sider) (1,5 sider) Helle Helle: Tilflyttere. Fra Helle Helle: Biler og dyr. Samleren, 2000 (7 sider - vedhæftet) Kulstofs kredsløb. Fra Schack-Nielsen, L., Piekut, T.B., Risom, R., & Thomsen, A.V. (2006). BIOS C: Grundbog C. Gyldendal. (3 sider - vedhæftet) 104 Læsevejledning: Start med at læse teksten om Benny Andersens barndomsminde. Læs herefter de tre andre tekster om skarntyde. Overvej her situationskonteksten. Hvor hører hvad til, hvordan fremgår det, og hvilke læsemæssige konsekvenser hare det? Læs herefter Helle Helle-novellen og nyd den :). Læs til sidst teksten om kulstofs kredsløb og overvej, hvordan du som læsevejleder kan støtte elevers læsning af de to sidste tekster 107 Læsehæmmere Læseguides og førlæsning Tre fravær i elevers læsning Manglende/uklar læsegrund: Hvorfor skal jeg læse teksten, og hvad skal jeg have ud af den? Manglende begær (Kjertmann, 2010) Manglende kontrol over egen læsning Teksternes sværhedsgrad Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Fravær af tydeligt LÆSEFORMÅL: Hvad er det faglige formål med at læse teksten? Fravær af fokuseret TEKSTARBEJDE: Den semiotiske bearbejdning/den forståelsesmæssige bearbejdning Fravær af tekstcentreret ELEVSTEMME: Elevernes mulighed for at at formulere sig fagligt med afsæt i teksten (Bremholm, 2013) Opgavernes sværhedsgrad Mestring Lav indsats (Steffensen, 2010) MANGLENDE MENINGSFULDHED

13 Digitale Uddannelse / enhed Forfatters navn Kilde: Thomas Illum Hansen og Jeppe Bundsgaard Fagtekstkendetegn Lav læseguides Repetitive Formidlende Stilladserende Praksisstilladserende Hvorfor skal eleverne læse teksten? Svag kohærens også vedr. de multimodale aspekter Manglende eksplicitte forbindelser Tema-rema I mindre grad teksternes teknikalitet og leksikalsk sværhedsgrad Fagtermer Objektiviseret fremstillingsform Agens Hvad skal de have ud af det? Hvordan kan eleverne få indflydelse? Hvilke læsestrategier skal eleverne anvende? Hvordan kan læreren støtte det? Samarbejde? Produktion og analyse? Træning Transport Tilegnelse Deltagelse Adfærdsregulering Overførsel af Konstruktion af Samkonstruktion viden viden af viden Stimuli-respons Brugerkontrol Manipulation Praksisfællesskab Pædagogisk rekontekstualisering Nominaliseringer ABCity.dk Historiefaget.dk Kosmos Lego mindstorm Filmlinjen.dk emat.dk På banen Dansk. gyldendal ElevLab Sæt Forskerland.dk skrivespor Mingoville Mingoville School World ilitt.dk Kampagnekont oret iskriv.dk Drabsag Naturens Melved univers Ekstra Bladet Redaktionen Future City BIOS C Træningsprogrammer Overskrifter Sammenhæng Processer På alle trin i fødekæden sker der en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøres der en del kulstof i form af kuldioxid til luften På alle trin i fødekæden sker der en forbrænding af organisk stof ved ånding. Her frigøres der en del kulstof i form af kuldioxid til luften Forskningsbaseret viden om Træningsprogrammer Behavioristisk læringssyn Pia Kjærsgaard i skolen (faglighed = stavning) Nakskov Niveau 1/1. dimension - begreber Forældet læringssyn Faglig læsning i fagene En forudsætning for faglig læsning er, at læreren ved, hvad læsningen i faget er kendetegnet ved Førlæsning og forkundskaber: STRUKTUR Lad være med at tænke i faglig læsning Tufte: Zig-zag-modellen Vekselvirkning mellem produktion og analyse Læremidler og faglighed Valg af læremiddel er lig valg af faglighedsopfattelse Foregivet og reel faglighedsopfattelse Målsætning Indhold Handlinger (Bundsgaard 2010) Stavetræning (basisfaglighed) Jim Rice (1897): Intet forhold mellem staveniveau og tid (sætninger, dvs. i kontekst) Oliver Cromman (1902): Manglende stavetræning påvirker ikke stavning W. Cook (1912): Staveregler effektløse. Kan ikke anvendes i kontekst Donald Hamillet al. (1977) Effekt op til kl., herefter ikke Stephen Krachen (2002): 3.-4.kl. elever, der ikke undervises direkte i stavning, staver dårligere end elever, der undervises men forskellen er fuldstændigt udlignet på klassetrin Graham og Perin (2007): Løsrevet grammatikundervisning er direkte skadeligt især for elever med skrivevanskeligheder. Grammatikundervisning skal tilkobles til elevernes skrivning KOMPIS-projektet i Slagelse (2010) 25% af tiden bruges på grammatikundervisning (Mathiasen, 2011) Lærerne siger, de er konstruktivister, men de arbejder behavioristisk

14 At øve sig Læremidler i dansk Selvfølgelig bliver man bedre af at øve sig Hvis man har et projekt Danskfaget ifølge ne Bundsgaard, Buch & Fougt, forthcoming Træning ude af kontekst er spild af tid! Prøverne Læremidler i dansk Læremidler i dansk Diktat 10% digitale i indskolingen Læseprøve 22% digitale på mellemtrinnet Færdighedsregning 55% digitale i udskolingen En nødvendig, begrænset anvendelse af idioti Traditionel danskundervisning medieret via it Lav en væg på lærerværelset Læremidler i dansk Tabel 2. Didaktisk type på trin (lærervægtet) Repetitive Formidlende Stilladserende Praksisstilladserende Repetitiv Produktiv Formidlende Stilladserende Praksisstilladserende 2,45 0,67 0,25 0,00 Indskoling 0,86 Mellemtrin 1,78 1,36 1,26 0,39 0,00 Udskoling 1,06 1,70 1,86 0,84 0,00 Opsamling og anbefalinger Input Uden trin 0,88 0,92 1,37 0,33 0,18 Diskuter fag og faglighed Fagets aktiviteter, metoder, begreber, sociale konstellationer, interesser og perspektiver SAMARBEJD 120 TOTAL 1,67 1,23 1,25 0,45 0,

15 Et par forslag til videre overvejelse Hvidovremodellen: Undervisning i undervisning (U-i-U) Mulighed for at søge eksterne konsulenter som sparring/støtte i (it-)-projekter Kompetencemidler fra forvaltningen Lærernes normale forberedelse og undervisning Gentofte-Rudersdal-modellen: Hver lærer sit projekt Videndeling i fagteams Teambaseret 127 Tak for ordet simon@fougt.dk 15