Refleksioner over brugerdreven innovation og tilhørende udfordringer Et forskningsbaseret papir

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Refleksioner over brugerdreven innovation og tilhørende udfordringer Et forskningsbaseret papir"

Transkript

1 Refleksioner over brugerdreven innovation og tilhørende udfordringer Et forskningsbaseret papir Maren Sander Granlien Ph.d. studerende Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier User driven IT-Innovation Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1, Byg Roskilde Om forfatteren Maren Sander Granlien er cand.comm med et speciale om implementering af IT understøttelse til samarbejde mellem praktiserende læger og sygehuse omkring diabetes patienter. Maren har i de sidste to år været ansat som Ph.d. på Ruc i samarbejde Region Sjælland og er tilknyttet forskningsgruppen for brugerdreven IT innovation. Maren forsker i organisatorisk implementering af sundhedsit, med udgangspunkt i konkrete projekter fra sygehusene i Region Sjælland. Seneste har hun deltaget i et projekt, der udforsker hvordan sundhedspersonalet kan inddrages i organisatoriske implementerings- og forandringsprocesser samt hvordan disse processer kan og ikke kan understøttes af effektmåling og evaluering. Maren blogger jævnligt om implementering og anvendelse af IT i sundhedssektoren på

2 Indledning Brugerdreven innovation er i de seneste år blevet et såkaldt buzzword og et af tidens store satsningsområder både i det offentlige og i det private erhvervsliv. Det ses hos virksomheder, der fokuserer på at lade kunderne få indflydelse på design af produkter. Andre virksomheder ønsker selv at udvikle produkter, der er designet ud fra en brugerdreven tilgang, men hvor brugerne er virksomhedens egne medarbejdere. I begge tilfælde er der nogle grundlæggende overvejelser omkring bruger aspektet, der er vigtige at gøre sig inden man kaster sig ud i et brugerdrevet projekt. Jeg vil i det følgende komme med en række refleksioner omkring det brugerdrevne i brugerdrevet innovation. Dette essay giver et bud på, hvad brugerdreven innovation betyder, hvilke udfordringer det stiller til virksomheden og hvordan disse udfordringer kan håndteres. Først en beskrivelse af hvad vi beskæftiger os med, begrebsmæssigt og historisk. Hvorefter der følger en diskussion af hvad brugerdreven innovation er for en størrelse eller ikke er, og hvad det kan bidrage med. Dernæst kommer jeg ind på nogle centrale udfordringer forbundet med brugerdreven innovation. Til sidst en opsummering og perspektiver for brugerdreven innovation. Kært barn mange navne Brugerdreven innovation, brugerdrevet design, deltagende design(fra engelsk participatory design), brugercentreret design, brugerdeltagelse, brugerinnovation kært barn mange navne. Der kan sikkert findes definitioner af begreberne, der adskiller dem fra hinanden, men det er min klare opfattelse af de i dag, i høj grad anvendes som synonyme. Hvilket også vil være tilfælde i det følgende. Ud fra en simpel Google søgning ser det ud til, at brugerdreven innovation er det af begreberne, der genererer flest hits med undtagelse af, hvis man søger på participatory design, hvorved man også får de engelsksprogede links med. Participatory Design er en selvstændig forskningsdisciplin og en samlebetegnelse for både principper for, og metoder til, at designe teknologier, institutioner, værktøjer og processer til bedre at understøtte og indfri menneskelige behov. Et af de mest centrale principper i participatory design omhandler involveringen af medarbejdere/brugere i designprocessen af de teknologier, medarbejderne anvender og processer indgår i. Brugerdrevet innovation er et begreb som i stigende grad anvendes indenfor mange forskellige områder og fagområder. For eksempel i modebranchen. Her holdt forhenværende Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, i marts 2008, oplæg 1 ved en konference om brugerdrevet innovation i modebranchen. Bibliotekerne er også med på den brugerdrevne bølge; i avisen for Dansk Biblioteks Center har en artikel fra 2005 overskriften: Brugerdreven innovation er fremtiden også for biblioteket 2. Byggeriet har i en rapport fra 2006 undersøges fået undersøgt status på og muligheder for brugerdreven innovation 3. Efter at Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2006 lancerede programmet for Brugerdreven innovation 4 har begrebet virkelig fået fodfæste i de danske virksomheder både i den private og ikke mindst i den offentlige sektor. Fokus for tidens brugerdrevne innovations projekter er ofte at inddrage brugerne (forbrugere, kunder, borgere, patienter m.v.) med det formål at forbedre virksomhedernes innovationsevne, og dermed også konkurrenceevne. Men det nyeste indsatsområde for brugerdreven innovations programmet er medarbejderdreven innovation. Her er fokus på medarbejderne og deres behov som brugere. 1 (tilgået 6/10-08) 2 (tilgået 6/10-08) 3 (tilgået 6/10-08) 4 (tilgået 30/6-08) -1-

3 Fokus for dette essay er på virksomheder, hvis medarbejdere er brugere. Men mange af overvejelserne er også relevante for brugerdrevne projekter, hvor fokus er mere (for)bruger relateret. Essayet hviler på den antagelse, at de mange begreber nævnt tidligere i dette afsnit, dækker over nogenlunde samme grundtanke og det derfor giver mening at diskutere, hvad denne grundtanke indebærer på tværs af de enkelte begreber. Det gælder uanset om forskellene ligger i brugerens rolle, drevet af, centreret om, eller i forskellene mellem innovation og design. Kortfattet historisk indblik i brugerdreven innovation og lignende I forordet for en Fora rapport 5 daterer Jørgen Rosted brugen af Brugerdrevet innovation tilbage til 2003, han beskriver begrebet som en dansk udgave af Eric von Hippels begreb user-centered innovation fra slutningen af 90 erne. Eric von Hippel beskriver i The sources of innovation fra , at innovationer ikke kun bliver skabt og udviklet af traditionelle producent virksomheder, men der er mange kilder til innovation - blandt andre brugerne. Von Hippel bruger både begrebet user-innovation og user-developed-innovation, begge dækker over at udvikleren får fordele ved at anvende innovationen i modsætning til fx producentinnovation hvor udvikleren opnår fordele ved at sælge innovationen. I 1985 beskriver Rosenblad-Wallin 7 en metode til inddragelse af brugerne i produkt udvikling, her i forhold til beklædning. Denne bevidste inddragelse af brugere og medarbejdere i udviklingssammenhænge rækker endnu længere tilbage. Eksempelvis er der et studie fra i 1971 der viser at en god forståelse af brugerens behov, er den faktor, der viser størst sammenhæng med kommerciel succes i industriel sammenhæng. 8 Indenfor det socio-tekniske perspektiv, der stammer fra 50 erne 9, har det længe været en målsætning, at medarbejderne skulle inddrages i de processer, der berørte dem. I Skandinavien introduceredes idéen om at inddrage brugerne i udviklingen i 70 erne i forbindelse med aktionsorienteret forskning 10. Det bredte sig hurtig til den skandinaviske systemudvikling. Indenfor systemudvikling og det der kaldes den skandinaviske tradition, som netop er kendetegnet ved en høj grad af brugerinddragelse, har Participatory Design, været et voksende forskningsområde siden 80 erne. Ideen om at inddrage brugerne er ikke helt ny og der eksistere en del erfaringer og forskning på området, som man kan trække på i nutidens brugerdrevne projekter. Både i Skandinavien og inden for det socio-tekniske perspektiv var det i starten fagforeningerne, der var drivkræft og fortaler for involvering af medarbejderne 11. I dag er der andre og flere bevægegrunde for at inddrage brugerne, som er mere fremtrædende. Hvorfor bruge brugerdreven innovation? Hvorfor er det, at brugerdreven innovation er en god tilgang, som alle nu beskæftiger sig med? Hvad er det, brugerdreven innovation kan, eller forventes at kunne? I begyndelsen af den skandinaviske tradition for systemudvikling, var drivkraften det etiske moralske aspekt i at inddrage medarbejderne i designet af de arbejdsprocesser, der berørte dem. I 5 J. Rosted. Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger. Fora, 2005 (http://www.foranet.dk/upload/bi_hovedrapport.pdf) 6 E. von Hippel. The sources of innovation. Oxford university press, London and New York, Kan downloades på: 7 E. Rosenblad-Wallin, User-oriented product development applied to functional clothing design. Applied Ergonomics, (4): p B. Achilladelis, P. Jervis and A. Robertson. Project SAPPHO: A Study of Success and Failure in Industrial Innovation University of Sussex, Sussex (1971). Hovedpointen tolket fra (http://dspace.mit.edu/bitstream/handle/1721.1/1889/swp pdf?sequence=1) 9 Fox, WM (1995). Sociotechnical System Principles and Guidelines: Past and Present. 31: F. Kensing and A. Munk-Madsen PD: structure in the toolbox, ACM : Pasmore, W. A. Social Science Transformed: The Socio-Technical Perspective :

4 dag er argumentet for at inddrage medarbejderne/brugerne, at resultaterne bliver bedre, da brugerne besidder en relevant og uundværlig viden om deres arbejde, som er nødvendig for at designe optimale teknologier og processer. Det nyeste argument er, at brugerdreven innovation er kilden til overlevelse i den globale konkurrence, ved at virksomhederne kan adskille sig fra konkurrenterne ved bedre at ramme de fremtidige behov hos brugerne 12. I et særtidsskrift af Communication of the ACM, fra 1993 om participatory design 13, skriver Joan Greenbaum om tre tilgange til eller forståelse af deltagende design. De tre tilgange udelukker ikke hinanden, men siger noget om de forskellige bevæggrunde, der er for brugerdreven design. Den pragmatiske tilgang bygger på, at brugerdreven innovation resulterer i bedre innovationer. Det giver udviklere og designere mulighed for at designe bedre produkter eller systemer til gavn for brugerne selv. Set fra ledelsesperspektiv giver brugerdreven innovation en mulighed for at tilbyde brugerne eller kunder bedre produkter og bedre service. Den politiske tilgang, som jeg tidligere har været inde på, bygger på den holdning, at medarbejdere har ret til at få indflydelse på deres arbejdsliv, og at innovationer ikke kun skal være økonomisk fordelagtige men også forbedre arbejdslivs-kvaliteten hos medarbejderne. Ifølge Bjerknes bør ledelsen og udviklerne give medarbejderne mulighed for denne indflydelse 14. Den teoretiske/filosofiske tilgang, bygger på Ludwig Wittgensteins sprogteori. Wittgenstein udtalte: If a lion could speak we would not be able to understand it. Wittgensteins påstand er, at man skal have samme udgangspunkt for at kunne forstå hinanden. Grundet, at mennesker og løver lever vidt forskellige liv, vil vi ikke være i stand til at forstå hinanden, løvens tale ville ikke give mening. Dette kan overføres til en udviklingssammenhæng med fx udviklere/designere og brugere. På trods af at begge grupper er mennesker, er der stor forskel på de enkeltes faglige domæne, det arbejde de udfører og de erfaringer, de gør sig. Det kan gøre det svært for fx en IT systemudvikler og en læge på et hospital, at forstå hinanden. Både i forhold til specifikke fagtermer, men også i forhold til de grundlæggende behov i arbejdet. Den kommunikative udfordring kan afhjælpes ved brug af principper og teknikker fra bl.a. deltagende design. Bevægegrundene for brugerdreven innovation kan bygge på en eller flere af de tre tilgange, men ved at ekspliciterer dem, kan man sikre sig at man indenfor fx et projekt eller en beslutningsproces, har samme forståelse og bevæggrund for brugerdreven innovation. Formålet med og fokus for brugerdeltagelse er desværre uklart i mange projekter. Det kan både skyldes manglende refleksion over bevægegrundene, men også manglende refleksion over hvad brugerdreven innovation egentlig er og indebærer. Hvad er brugerdreven innovation? Udover at være tidens buzzwords, hvad dækker de her mange begreber, brugerdreven innovation eller brugercentret design med flere over? Ud fra en enkel sproglig analyse dækker begreberne over design- og innovationsprocesser, som er centreret omkring, eller drevet af brugere, hvis brugerne da ikke er deltagende i selve designeller innovationsprocessen. Fra Erhvervs og Byggestyrelsens program for brugerdrevet innovation, står der, at Brugerdrevet innovation handler om at afdække kunder og brugeres behov ved hjælp af systematiske og videnskabeligt baseret metoder, fx indenfor antropologi og sociologi 15. Her handler brugerdrevet innovation om at afdække fremtidige brugerbehov ved at inddrage brugerne. 12 (tilgået 31/1-08) 13 Special issues of Communication of the ACM (June 1993, vol 36 number 4) 14 G. Bjerknes, Some PD advice. Communications of the ACM, (6): p (tilgået 30/6-08) -3-

5 Brugerdrevet design defineres i en undersøgelse af brugerdrevet design i designbranchen som: Viden om brugernes behov, begrænsninger og præferencer i relation til systemer og produkter, hvad enten behovene og præferencerne er fysiske, psykiske, sociale, kognitive, emotionelle, følelsesmæssige eller kulturelle, er essentielle. 16 Fælles for mange af de definitioner man kan finde i lignende rapporter 17, er at innovations- og designprocessen skal være drevet af brugernes behov, men ikke nødvendigvis brugerne selv. Til tider er det mere implicit, at man er nødt til at inddrage brugerne for netop at afdække disse behov. Brugerdrevet design kan ses en del af et kontinuum. Kontinuummet går fra, at designerne har adgang til brugernes erfaringer, fx ved at, de selv eller andre observerer og/eller interviewer brugerne om deres praksis. Til at medarbejderne deltager aktivt i designprocessen, fordi deres kompetencer og viden er værdifuld og fordi det anerkendes, at resultatet af processen er i deres interesse. Det kan så diskuteres, hvor langt man skal op ad kontinuummet for, at der er tale om reel brugerinddragelse. En diskussion der også foregår i forskningsverden og udfaldet afhænger ofte af om man befinder sig i Skandinavien eller langt udenfor. I den skandinaviske forståelse af brugerinddragelse, som også deles af folk udenfor Skandinavien, skal man et godt stykke op ad kontinuummet, til der hvor brugerne aktivt deltager i design processerne, før der er tale om reel brugerdrevet innovation i praksis. Reel brugerdeltagelse og gensidig læring I den teoretiske forståelse af brugerdrevet innovation, er det altså ikke nok bare at spørge brugerne om, hvad de vil have, for at der er tale om brugerdrevet innovation. Selvom det i fortolkningen og praktiseringen af brugerdreven innovation ofte er det der sker. I de ovenstående definitioner af brugerdreven innovation er der stor fokus på at afdække brugerbehov, men reel brugerdreven innovation handler ikke blot om afdækning af behov. Reel brugerdeltagelse foreskriver at brugerrepræsentanter, det kunne være repræsentanter for den berørte medarbejdergruppe, skal deltage aktivt i processen, fx som medlem af projektgruppen og deltagende i dens aktiviteter 18. Brugernes behov er en central del af innovationsprocessen, og for at udvikle det rigtige produkt/service kræver det, at man får afdækket brugernes reelle behov. Ligesom det kan være svært at forklare, hvordan man kører på cykel, kan det være svært at fortælle, hvordan man egentlig gør sit arbejde. Ofte sker det at brugerne fortæller hvad de burde gøre, enten fordi det er lettere, eller fordi brugerne føler sig forpligtet eller presset til at gøre det som retningslinjerne foreskriver. Derfor er det vigtig, at medarbejdernes behov afdækkes med relevante metoder. Metoder fra socialvidenskabelige felter som antropologi og etnografi er meget anvendelige. Derudover indebærer det, at man ikke kun kigger på brugerne, men at brugerne selv er deltagende i den proces. Det kræver en række kompetencer at være deltagende bruger. At være bruger eller medarbejder er en god start, men det er ikke nok. Dertil kommer at man heller ikke skal forvente, at brugerne kan og skal gøre designarbejdet selv, det er de ikke nødvendigvis kompetente til. En brugerdrevet design proces bør ses som en gensidig læreproces. Brugerne forventes at indgå med viden om deres konkrete arbejdspraksis og designerne(it udviklerne, arkitekter eller forretningsanalytikeren), forventes at have et overblik over teknologiske muligheder og konkret erfaring med nogle af disse muligheder og teknologier. For at brugerne kan indgå aktivt og reelt i en innovations processen, skal de opnå viden og kompetencer på forskellige områder, fx forståelse for 16 (tilgået 06/10-08) Se fx Bødker, K., F. Kensing, et al. (2008). Professionel it-forundersøgelse - grundlag for brugerdrevet innovation. Samfundslitteratur, København. -4-

6 de relevante strukturer, der er i deres daglige arbejde herunder metarefleksioner over egen praksis, indsigt i visioner og mulige designforslag og ikke mindst konkrete erfaringer med det forslåede system eller design. Designerne skal i processen have indblik i brugernes arbejde både det konkrete og strukturerne bag og ligeledes indblik og erfaringer med det fremtidige design forslag 19. Der er tale om en vekselvirkning mellem abstrakt viden og konkret erfaring, denne vekslen mellem og udveksling af viden kræver specielle arbejdsformer og teknikker 20, blandt andre tilskyndet refleksion 21 fremtidsværksted 22, kortlægning 23, prototyper 24 og attrapper 25. Reel brugerdeltagelse kræver, at brugerne har eller får tid, til at indgå aktivt i innovationsprocessen, og det gælder hele processen fra idéudvikling, over implementering, anvendelse, vedligeholdelse til en evt. beslutning om at nedlægge eksempelvis systemet. Det er ledelsens ansvar at tilvejebringe forhold og ressourcer, der gør brugerdeltagelsen reel i hele processen. Det betyder dog ikke, at arbejdsfordelingen er ligeligt fordelt mellem designere og brugere gennem hele forløbet, men i de perioder, hvor andre end brugerne trækker læsset, er det vigtig at kommunikere projektet fremskridt med brugerne, så de kan følge med og stadig føle ejerskab. Det sidste er også forudsætning for at skabe forankring af projektet og dets produkter. Hvori består udfordringerne i forbindelse med brugerdreven innovation? En af de store udfordringer er at udvælge hvilke brugere, der skal deltage. Før det første er det vigtigt at gøre sig klart, hvem brugerne er og hvordan de skal repræsenteres. Er der tale om en homogen brugergruppe med samme interesser og mål eller er der forskellige grupper med divergerende mål og interesser, fx to afdelinger og en ledelsesgruppe det kunne være en sælgergruppe, regnskabsafdelingen og personaleledelsen. Det kan også ske, at der er medarbejdere, som ikke direkte anvender systemet eller innovationen, men er afhængige af udfaldet fra andre i organisationen, der gør. Det kan også være relevant at have deres perspektiv med i processen. De er alle brugere, men de har forskellige formål med at anvende systemet, derved repræsenterer de forskellige interesser i design og udviklingen. Det kunne også være en gruppe læger og en gruppe sygeplejersker, der har det samme formål, nemlig at patienten skal få den bedste behandling, men til gengæld har de forskellige arbejdsvilkår og fag/arbejdsområder, der gør, at de har forskellige interesser og behov i forhold til innovation. Det er vigtigt at sikre, at brugernes holdninger og smag er repræsenteret via bruger repræsentanterne. Dette gøres ikke nødvendigvis ved at udpege en eller to fra hver gruppe, da de strukturer, formelle som uformelle, der gør sig gældende i organisationen også vil genskabes i en brugerdrevet udviklingsproces. Eksempelvis oplevede jeg i et mindre brugerdrevet udviklingsprojekt i sundhedssektoren 26 hvordan en blandet brugergruppe med 3 læger og 6 sygeplejersker udelukkende koncentrerede sig om lægernes behov og hvordan dette kunne bringes til opfyldelse. Dette fokus resulterende i, at sygeplejerskerne ikke fandt systemet anvendeligt og 19 F. Kensing and A. Munk-Madsen. PD: structure in the toolbox, ACM. 1993, 36: En samlet oversigt over teknikker med tilhørende referencer kan ses i Bødker, K., F. Kensing, et al. (2008). Professionel it-forundersøgelse - grundlag for brugerdrevet innovation. Samfundslitteratur, København. 21 F. Kensing, Prompted reflections: a technique for understanding complex work. Interactions, (1): p F. Kensing and K.H. Madsen, Generating visions: future workshops and metaphorical design, in Design at work: cooperative design of computer systems. 1992, L. Erlbaum Associates Inc. p N.E. Andersen, F. Kensing, M. Lassen, J. Lundin, L. Mathiassen, A. Munk-Madsen, and P. Sørgaard, Professionel systemudvikling. 1986, Viby J: Teknisk forlag A/S. 24 C. Floyd, A systematic look at prototyping, in Approaches to prototyping, R. Budde, K. Kuhlenkamp, and L. Mathiassen, Editors. 1984, Springer-Verlag: Berlin. p J. Halse, Design Anthropology: Borderland Experiments with Participation, Performance, and Situated Intervention. 2008, IT University: Copenhagen. 26 Granlien, M. S., Pries-Heje, J., & Baskerville, R. (2009, Jan.). Project management strategies for prototyping breakdowns. To appear in proceedings of the 42 th Hawaii International Conference on System Science, Waikoloa, USA. -5-

7 dermed manglende den grundlæggende information, som lægerne skulle bygge deres arbejde på. Dermed ikke sagt, at brugergrupper og interesser ikke kan eller skal blandes, for det skal de, når der på et tidspunkt i processen skal indgås kompromisser. Men det kræver bevidsthed om de forskellige brugere og interessenters interesser og magtforhold i forhold til at sikre en reel inddragelse af flere brugergrupper 27. Det forekommer også at der indenfor de, på overfladen homogene grupper, i hvert fald hvad angå formål og interesse, er forskellige brugertyper, der skal tages hensyn til. Det er vigtig at gøre sig klart og være eksplicit om, hvem brugerne er og hvilke brugeres behov, der (primært) skal drive innovationsprocessen. Brugerdreven innovation adskiller sig fra mere traditionelle designprocesser ved, at designer og brugere deler ansvaret for udvikling og implementering. Det betyder nye roller til begge parter samt en deling af ansvaret. Designerne kan ikke tage de afgørende beslutninger alene, men er afhængig af brugerne, som på den anden side bliver medansvarlige for den innovation, de får. Derfor er det vigtigt, at brugerne inddrages reelt og på rette vilkår. Men brugerne er udover at være bruger også medarbejder og skal udføre deres daglige arbejde ved siden af at deltage i innovationsprojektet. Derved kan de ikke løse alle deres vanlige opgaver og kollegaer må tage over, det kan føre til spild om opgavefordelingen blandt medarbejderne. Resultatet kan også være brugeren deltager for lidt, fordi det daglige produktionspres er for højt. Et problem, der ofte forekommer i sundhedssektoren, hvor et højt produktionspres kombineret med mangel på arbejdskræft, gør det svært for brugerne at få tid til at deltage reelt i projektarbejdet. Hvis det overhovedet er muligt at få tildelt brugerressourcer til innovations projekter. Lidt af et paradoks, når der i sundhedssektoren er utrolig høje forventninger og krav til at nye innovationer understøtter de ansattes behov fuldt ud netop pga. produktionspresset. Derfor er det vigtig at brugerdrevne innovations projekter sørger for at skabe et miljø omkring projektet, der kan tage hånd om disse uoverensstemmelser, eller forbygge deres opståen. Det kan fx gøres ved, at ledelsen bakker fuldt op om brugernes deltagelse og sørger for at de bliver løst for daglige opgaver, evt. med en klar aftale om, hvor mange timer de kan/skal bruge på hhv. innovationsprojektet og på det daglige arbejde, samtidig med en tilsvarende reduktion af arbejdsbyrden. Samt en klar udmelding til deres kollegaer som skal tage over. Det er også vigtigt, at den afdeling hvor brugerne kommer fra, er med og bakker op om deltagelsen, både ledelsen og kollegaerne. Hvis projektet er besluttet på øverste ledelsesniveau, er det vigtig, at mellem- og afdelingsledere bakker fuldt op om projektet, både i tale og handling. 28 Selvom brugerdreven innovation handler meget om at tage brugerne og deres viden seriøst og lytte til dem, så skal man ikke kun lytte til brugerne. På trods af princippet om gensidig læring, så er det ikke alle tilfælde, hvor brugerne kan gennemskue konsekvenserne af deres forslag. Derudover kan brugerne have tendens til at være konservative og kan have svært ved at forestille sig fremtidsscenarier, der bygger på fremtidige teknologier. Men med de rette forventninger og betingelser er der gode muligheder i reel brugerdreven innovation. Perspektiver for brugerdrevet innovation I de tilfælde hvor medarbejderdrevet innovations projekter - intenderet eller uintenderet - kræver en forandring i virksomhedens kerneprocesser eller arbejdsgange har flere studier 29 vist, at 27 Bødker, K., & Granlien, M. F. Participation and Representation: - a Discussion Based upon a Case Study in the Danish Healthcare Sector. I: Proceedings of the Xth Participatory Design Conference. Palo Alto, California: Computer Professionals for Social Responsibility G. Bjerkness, Some PD advice, Communications of the ACM, June 1993, vol. 36. No N. Boulus and P. Bjorn, Constructing technology-in-use Practices: EPR-adaption in Canada and Norway, in Third international conference information technology in Health care (ITHC2007): socio-technical appraoches. 2007: Australia, Sydney. -6-

8 brugerdeltagelse, under de rette omstændigheder, er en af succesfaktorerne for en vellykket implementering. Brugerdeltagelse i implementeringen kan være med til at forankre innovationen og tilhørende forandringer. Afdækningen af brugernes behov kan ses som første del i en brugerdreven innovations proces, hvor anden og tredje del er at brugerne også deltager aktivt i implementerings og anvendelses forløbet. Brugerdrevet innovation kan også være med til at gøre virksomheden til en attraktiv arbejdsplads. Fx står der i strategien for digitalisering af sundhedsvæsenet at forudsætningen for at opfylde visionerne om fremtidens sundhedsvæsen er at sundhedsvæsnet er en attraktiv arbejdsplads, som medarbejderne er glade for og stolte af. Det forudsætter bl.a., at de har effektive arbejdsredskaber, der letter deres dagligdag [ ] Medarbejderdrevet innovation under de rigtige forhold, vil kunne være med til at realisere denne strategi. Det kræver dog at man kan afsætte de nødvendige brugerressourcer til at deltage i innovationsarbejdet. Opsamling Konklusionen på denne artikel er, at brugerdreven innovation har meget at byde ind med, både hvad angår det moralske i at lytte til medarbejderne og give dem indflydelse på deres arbejdsvilkår samt hvad bedre innovationer og øget konkurrenceevne angår. Denne konklusion er dog under forudsætning af, at den brugerdrevne innovation er reel. Jeg har i det foregående argumenteret for, at brugerdreven innovation handler om mere end at tage udgangspunkt i og afdække brugernes behov. Før vi kan tale om reel brugerdreven innovation kræver det at brugerne aktivt deltager i både design, udvikling og implementering i form af en gensidig læringsproces. Der er gode muligheder i at anvende brugerdrevet innovation til at sikre forankring og tilfredse medarbejder, der er dog en række udfordringer der først skal tackles, som fx at sikre en reel brugerdeltagelse ved at give brugerne tid til at deltage, tage højde for magtforhold og forskellige interesser, samt vide hvornår man skal og ikke skal lytte til brugerne. D. Leonard-Barton and D.K. Sinha, Developer-User Interaction and User Satisfaction in Internal Technology Transfer. The Academy of Management Journal, (5): p

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Caretech Innovation Hemolab@Home

Caretech Innovation Hemolab@Home 1 Projektevaluering Caretech Innovation Hemolab@Home Deltagere/partnere: Caretech Innovation, v. Alexandra Instituttet A/S Unisensor A/S Århus Sygehus, Hæmatologisk afdeling R Dato: d. 26.1 2012 Version:

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., PhD. indenfor Pervasive Healthcare Hvad er Pervasive Healthcare? PH betyder

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig:

Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: INNOVATIONSSTRATEGI Forord I år 2018 står tre ting lysende på tavlen, når der bliver talt om Assens Kommune. Nemlig: - Vækst & udvikling - Flere vil bo her - Alle får uddannelse. For at nå dertil skal

Læs mere

User Innovation Management og Maxi projektet

User Innovation Management og Maxi projektet User Innovation Management og Maxi projektet Pernille Bertelsen Forskningsgruppen for Tekno-Antropologi og Participation Institut for Planlægning Aalborg Universitet (Annne Marie Kanstrup og Christian

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d.

Klinisk IT Forskning. Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. Klinisk IT Forskning Jakob E. Bardram, professor, Ph.d. IT-Universitetet i København 8 år fokus på IT, tværfagligt Kort om IT-Universitet ~40 VIP, 552 STÅ, 1.200 aktive stud., 39 PhD 296 kandidater 2007

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL

Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer. 28 nov 2011 METROPOL Brugerinddragelse i patientforløb muligheder og udfordringer Præsentationen i dag Relationens betydning for sundhedsfaglig kvalitet Præsentation af Feedbackmøder i relation patientforløb Formål og mål

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster

Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster Effekter af medarbejderinddragelse: Innovation, produktivitet og andre gevinster Af Mia Reinholt Chefkonsulent i DAMVAD og adjunkt ved Copenhagen Business School 1 Præsentationens centrale punkter Fra

Læs mere

Vejledning om Trivselsaftalen

Vejledning om Trivselsaftalen Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Kursusintro Om de mange aspekter af innovation Centrale innovationsbegreber, professor, dr. scient. Centerleder, Pervasive Healthcare CS/AU & Alexandra Instituttet

Læs mere

Fremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk

Fremtidens skole. - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk Fremtidens skole - en lærende proces. Ulla Kjærvang, arkitekt MAA, proceskonsulent www.kjaervang.dk Fremtiden? Hvilke kompetencer har nutidens børn brug for at udvikle til fremtiden? Hvad er den attraktive

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation).

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation). 1 Participation som magtmekanisme - mellem constraint og empowerment i organisatorisk (inter)aktionsforskning? 05.05.2011 Marianne Kristiansen & Jørgen Bloch-Poulsen Bio: Marianne Kristiansen Associate

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Pervasive Healthcare

Pervasive Healthcare Pervasive Healthcare Hvordan indtænkes informations- og kommunikationsteknologi i fremtidens sundhedsydelser og sygehusbyggeri? om mursten, milliarder og mennesker! Jeppe Spure Nielsen, projektkoordinator

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5 HIT projektet og KOS Dette projektgrundlag udgør aftalen for samarbejdet mellem HIT projektet og KOS frem til 31. januar 2005. Aftalen kan herefter genforhandles med henblik på eventuel forlængelse. 1.

Læs mere

Organisatorisk implementering af informationssystemer

Organisatorisk implementering af informationssystemer Organisatorisk implementering af informationssystemer Hvordan man sikrer informationsteknologiske investeringer i en organisatorisk ramme. 1 Organisatorisk implementering Definitionen på et succesfuldt

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne

Sygehus Lillebælts forskningsstrategi Forskning for og med patienterne Sygehus Lillebælts forskningsstrategi 2014-2018 Forskning for og med patienterne Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Sygehus Lillebælt - en rejse værd... 4 Fem klare mål på fem år!... 5 1. Patienter

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Nye politikere Ny virkelighed. Konference 5. december 2013

Nye politikere Ny virkelighed. Konference 5. december 2013 Nye politikere Ny virkelighed Konference 5. december 2013 Om Dacapo 18 års erfaring på virksomheder i ind- og udland 5 års forskning CLIPS og SPIRE http://www.dacapo.as/dacapo-research Eget forskningsprojekt

Læs mere

Praktiske erfaringer fra projektet

Praktiske erfaringer fra projektet Praktiske erfaringer fra projektet En præsentation af 3 identi icerede behov for selvhjælpskoncepter vedr. business case, IPR og idea management Møde d. 26. oktober 2011 1 Om projektet Baggrunden for projektet

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart

Velkommen - Design- & Innovationsprogram. Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Velkommen - Design- & Innovationsprogram Dorthe Feveile, Projektleder Dansk Design Center og DesignAndelen 08.08 2012, Middelfart Case: Det gode køkkent Mind-set: Social samvær gennem smagfulde oplevelser

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Bedre udbytte af it i skolen

Bedre udbytte af it i skolen Bedre udbytte af it i skolen En guide til selvevaluering for lærere, ledere og kommuner DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Guiden til selvevaluering er udviklet som en del af EVA s og Undervisningsministeriets

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver

Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Peer-støtte: Historisk baggrund og videnskabelige perspektiver Lisa Korsbek Seniorforsker Region Hovedstadens Psykiatri og styregruppemedlem Peer-Netværket Betydningen af peer-støtte fra et brugerperspektiv

Læs mere

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011

Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Mock-up Workshop. For SundInnovation.com. Pär-Ola Zander, PhD.

Mock-up Workshop. For SundInnovation.com. Pär-Ola Zander, PhD. Mock-up Workshop For SundInnovation.com Pär-Ola Zander, PhD. Dagens Program Tid Aktivitet 10:45-12:00 Paper Prototyping 12:00-12:30 Frokost 12:30-14:30 PICTIVE & Organizational games 14:30-15:00 Refleksion

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Reportage fra workshoppen Innovationsrum

Reportage fra workshoppen Innovationsrum co/alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 8200 Århus N Tlf. 8942 5757 info@nfbi.dk Reportage fra workshoppen Innovationsrum Onsdag d. 15. nov. 2006 var Danisco vært for NFBi-workshoppen Innovationsrum. Arrangementet

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

HR & Uddannelse. Region Hovedstadens Tværgående Projektlederuddannelse

HR & Uddannelse. Region Hovedstadens Tværgående Projektlederuddannelse HR & Uddannelse Region Hovedstadens Tværgående Projektlederuddannelse Projektlederuddannelsen i Region Hovedstaden version 2.0 Formål Det er projektlederuddannelsens formål at: styrke lokalt projektarbejde

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Fremtidens patient brugerinddragelse i udviklingen af sundhedsvæsnets fremtidige rammer. - metodernes muligheder og begrænsninger

Fremtidens patient brugerinddragelse i udviklingen af sundhedsvæsnets fremtidige rammer. - metodernes muligheder og begrænsninger Fremtidens patient brugerinddragelse i udviklingen af sundhedsvæsnets fremtidige rammer - metodernes muligheder og begrænsninger Slides i denne serie må ikke anvendes uden skriftlig tilladelse fra ArchiMed

Læs mere