Refleksioner over brugerdreven innovation og tilhørende udfordringer Et forskningsbaseret papir

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Refleksioner over brugerdreven innovation og tilhørende udfordringer Et forskningsbaseret papir"

Transkript

1 Refleksioner over brugerdreven innovation og tilhørende udfordringer Et forskningsbaseret papir Maren Sander Granlien Ph.d. studerende Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier User driven IT-Innovation Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1, Byg Roskilde Om forfatteren Maren Sander Granlien er cand.comm med et speciale om implementering af IT understøttelse til samarbejde mellem praktiserende læger og sygehuse omkring diabetes patienter. Maren har i de sidste to år været ansat som Ph.d. på Ruc i samarbejde Region Sjælland og er tilknyttet forskningsgruppen for brugerdreven IT innovation. Maren forsker i organisatorisk implementering af sundhedsit, med udgangspunkt i konkrete projekter fra sygehusene i Region Sjælland. Seneste har hun deltaget i et projekt, der udforsker hvordan sundhedspersonalet kan inddrages i organisatoriske implementerings- og forandringsprocesser samt hvordan disse processer kan og ikke kan understøttes af effektmåling og evaluering. Maren blogger jævnligt om implementering og anvendelse af IT i sundhedssektoren på

2 Indledning Brugerdreven innovation er i de seneste år blevet et såkaldt buzzword og et af tidens store satsningsområder både i det offentlige og i det private erhvervsliv. Det ses hos virksomheder, der fokuserer på at lade kunderne få indflydelse på design af produkter. Andre virksomheder ønsker selv at udvikle produkter, der er designet ud fra en brugerdreven tilgang, men hvor brugerne er virksomhedens egne medarbejdere. I begge tilfælde er der nogle grundlæggende overvejelser omkring bruger aspektet, der er vigtige at gøre sig inden man kaster sig ud i et brugerdrevet projekt. Jeg vil i det følgende komme med en række refleksioner omkring det brugerdrevne i brugerdrevet innovation. Dette essay giver et bud på, hvad brugerdreven innovation betyder, hvilke udfordringer det stiller til virksomheden og hvordan disse udfordringer kan håndteres. Først en beskrivelse af hvad vi beskæftiger os med, begrebsmæssigt og historisk. Hvorefter der følger en diskussion af hvad brugerdreven innovation er for en størrelse eller ikke er, og hvad det kan bidrage med. Dernæst kommer jeg ind på nogle centrale udfordringer forbundet med brugerdreven innovation. Til sidst en opsummering og perspektiver for brugerdreven innovation. Kært barn mange navne Brugerdreven innovation, brugerdrevet design, deltagende design(fra engelsk participatory design), brugercentreret design, brugerdeltagelse, brugerinnovation kært barn mange navne. Der kan sikkert findes definitioner af begreberne, der adskiller dem fra hinanden, men det er min klare opfattelse af de i dag, i høj grad anvendes som synonyme. Hvilket også vil være tilfælde i det følgende. Ud fra en simpel Google søgning ser det ud til, at brugerdreven innovation er det af begreberne, der genererer flest hits med undtagelse af, hvis man søger på participatory design, hvorved man også får de engelsksprogede links med. Participatory Design er en selvstændig forskningsdisciplin og en samlebetegnelse for både principper for, og metoder til, at designe teknologier, institutioner, værktøjer og processer til bedre at understøtte og indfri menneskelige behov. Et af de mest centrale principper i participatory design omhandler involveringen af medarbejdere/brugere i designprocessen af de teknologier, medarbejderne anvender og processer indgår i. Brugerdrevet innovation er et begreb som i stigende grad anvendes indenfor mange forskellige områder og fagområder. For eksempel i modebranchen. Her holdt forhenværende Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, i marts 2008, oplæg 1 ved en konference om brugerdrevet innovation i modebranchen. Bibliotekerne er også med på den brugerdrevne bølge; i avisen for Dansk Biblioteks Center har en artikel fra 2005 overskriften: Brugerdreven innovation er fremtiden også for biblioteket 2. Byggeriet har i en rapport fra 2006 undersøges fået undersøgt status på og muligheder for brugerdreven innovation 3. Efter at Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2006 lancerede programmet for Brugerdreven innovation 4 har begrebet virkelig fået fodfæste i de danske virksomheder både i den private og ikke mindst i den offentlige sektor. Fokus for tidens brugerdrevne innovations projekter er ofte at inddrage brugerne (forbrugere, kunder, borgere, patienter m.v.) med det formål at forbedre virksomhedernes innovationsevne, og dermed også konkurrenceevne. Men det nyeste indsatsområde for brugerdreven innovations programmet er medarbejderdreven innovation. Her er fokus på medarbejderne og deres behov som brugere. 1 (tilgået 6/10-08) 2 (tilgået 6/10-08) 3 (tilgået 6/10-08) 4 (tilgået 30/6-08) -1-

3 Fokus for dette essay er på virksomheder, hvis medarbejdere er brugere. Men mange af overvejelserne er også relevante for brugerdrevne projekter, hvor fokus er mere (for)bruger relateret. Essayet hviler på den antagelse, at de mange begreber nævnt tidligere i dette afsnit, dækker over nogenlunde samme grundtanke og det derfor giver mening at diskutere, hvad denne grundtanke indebærer på tværs af de enkelte begreber. Det gælder uanset om forskellene ligger i brugerens rolle, drevet af, centreret om, eller i forskellene mellem innovation og design. Kortfattet historisk indblik i brugerdreven innovation og lignende I forordet for en Fora rapport 5 daterer Jørgen Rosted brugen af Brugerdrevet innovation tilbage til 2003, han beskriver begrebet som en dansk udgave af Eric von Hippels begreb user-centered innovation fra slutningen af 90 erne. Eric von Hippel beskriver i The sources of innovation fra , at innovationer ikke kun bliver skabt og udviklet af traditionelle producent virksomheder, men der er mange kilder til innovation - blandt andre brugerne. Von Hippel bruger både begrebet user-innovation og user-developed-innovation, begge dækker over at udvikleren får fordele ved at anvende innovationen i modsætning til fx producentinnovation hvor udvikleren opnår fordele ved at sælge innovationen. I 1985 beskriver Rosenblad-Wallin 7 en metode til inddragelse af brugerne i produkt udvikling, her i forhold til beklædning. Denne bevidste inddragelse af brugere og medarbejdere i udviklingssammenhænge rækker endnu længere tilbage. Eksempelvis er der et studie fra i 1971 der viser at en god forståelse af brugerens behov, er den faktor, der viser størst sammenhæng med kommerciel succes i industriel sammenhæng. 8 Indenfor det socio-tekniske perspektiv, der stammer fra 50 erne 9, har det længe været en målsætning, at medarbejderne skulle inddrages i de processer, der berørte dem. I Skandinavien introduceredes idéen om at inddrage brugerne i udviklingen i 70 erne i forbindelse med aktionsorienteret forskning 10. Det bredte sig hurtig til den skandinaviske systemudvikling. Indenfor systemudvikling og det der kaldes den skandinaviske tradition, som netop er kendetegnet ved en høj grad af brugerinddragelse, har Participatory Design, været et voksende forskningsområde siden 80 erne. Ideen om at inddrage brugerne er ikke helt ny og der eksistere en del erfaringer og forskning på området, som man kan trække på i nutidens brugerdrevne projekter. Både i Skandinavien og inden for det socio-tekniske perspektiv var det i starten fagforeningerne, der var drivkræft og fortaler for involvering af medarbejderne 11. I dag er der andre og flere bevægegrunde for at inddrage brugerne, som er mere fremtrædende. Hvorfor bruge brugerdreven innovation? Hvorfor er det, at brugerdreven innovation er en god tilgang, som alle nu beskæftiger sig med? Hvad er det, brugerdreven innovation kan, eller forventes at kunne? I begyndelsen af den skandinaviske tradition for systemudvikling, var drivkraften det etiske moralske aspekt i at inddrage medarbejderne i designet af de arbejdsprocesser, der berørte dem. I 5 J. Rosted. Brugerdreven innovation resultater og anbefalinger. Fora, 2005 (http://www.foranet.dk/upload/bi_hovedrapport.pdf) 6 E. von Hippel. The sources of innovation. Oxford university press, London and New York, Kan downloades på: 7 E. Rosenblad-Wallin, User-oriented product development applied to functional clothing design. Applied Ergonomics, (4): p B. Achilladelis, P. Jervis and A. Robertson. Project SAPPHO: A Study of Success and Failure in Industrial Innovation University of Sussex, Sussex (1971). Hovedpointen tolket fra (http://dspace.mit.edu/bitstream/handle/1721.1/1889/swp pdf?sequence=1) 9 Fox, WM (1995). Sociotechnical System Principles and Guidelines: Past and Present. 31: F. Kensing and A. Munk-Madsen PD: structure in the toolbox, ACM : Pasmore, W. A. Social Science Transformed: The Socio-Technical Perspective :

4 dag er argumentet for at inddrage medarbejderne/brugerne, at resultaterne bliver bedre, da brugerne besidder en relevant og uundværlig viden om deres arbejde, som er nødvendig for at designe optimale teknologier og processer. Det nyeste argument er, at brugerdreven innovation er kilden til overlevelse i den globale konkurrence, ved at virksomhederne kan adskille sig fra konkurrenterne ved bedre at ramme de fremtidige behov hos brugerne 12. I et særtidsskrift af Communication of the ACM, fra 1993 om participatory design 13, skriver Joan Greenbaum om tre tilgange til eller forståelse af deltagende design. De tre tilgange udelukker ikke hinanden, men siger noget om de forskellige bevæggrunde, der er for brugerdreven design. Den pragmatiske tilgang bygger på, at brugerdreven innovation resulterer i bedre innovationer. Det giver udviklere og designere mulighed for at designe bedre produkter eller systemer til gavn for brugerne selv. Set fra ledelsesperspektiv giver brugerdreven innovation en mulighed for at tilbyde brugerne eller kunder bedre produkter og bedre service. Den politiske tilgang, som jeg tidligere har været inde på, bygger på den holdning, at medarbejdere har ret til at få indflydelse på deres arbejdsliv, og at innovationer ikke kun skal være økonomisk fordelagtige men også forbedre arbejdslivs-kvaliteten hos medarbejderne. Ifølge Bjerknes bør ledelsen og udviklerne give medarbejderne mulighed for denne indflydelse 14. Den teoretiske/filosofiske tilgang, bygger på Ludwig Wittgensteins sprogteori. Wittgenstein udtalte: If a lion could speak we would not be able to understand it. Wittgensteins påstand er, at man skal have samme udgangspunkt for at kunne forstå hinanden. Grundet, at mennesker og løver lever vidt forskellige liv, vil vi ikke være i stand til at forstå hinanden, løvens tale ville ikke give mening. Dette kan overføres til en udviklingssammenhæng med fx udviklere/designere og brugere. På trods af at begge grupper er mennesker, er der stor forskel på de enkeltes faglige domæne, det arbejde de udfører og de erfaringer, de gør sig. Det kan gøre det svært for fx en IT systemudvikler og en læge på et hospital, at forstå hinanden. Både i forhold til specifikke fagtermer, men også i forhold til de grundlæggende behov i arbejdet. Den kommunikative udfordring kan afhjælpes ved brug af principper og teknikker fra bl.a. deltagende design. Bevægegrundene for brugerdreven innovation kan bygge på en eller flere af de tre tilgange, men ved at ekspliciterer dem, kan man sikre sig at man indenfor fx et projekt eller en beslutningsproces, har samme forståelse og bevæggrund for brugerdreven innovation. Formålet med og fokus for brugerdeltagelse er desværre uklart i mange projekter. Det kan både skyldes manglende refleksion over bevægegrundene, men også manglende refleksion over hvad brugerdreven innovation egentlig er og indebærer. Hvad er brugerdreven innovation? Udover at være tidens buzzwords, hvad dækker de her mange begreber, brugerdreven innovation eller brugercentret design med flere over? Ud fra en enkel sproglig analyse dækker begreberne over design- og innovationsprocesser, som er centreret omkring, eller drevet af brugere, hvis brugerne da ikke er deltagende i selve designeller innovationsprocessen. Fra Erhvervs og Byggestyrelsens program for brugerdrevet innovation, står der, at Brugerdrevet innovation handler om at afdække kunder og brugeres behov ved hjælp af systematiske og videnskabeligt baseret metoder, fx indenfor antropologi og sociologi 15. Her handler brugerdrevet innovation om at afdække fremtidige brugerbehov ved at inddrage brugerne. 12 (tilgået 31/1-08) 13 Special issues of Communication of the ACM (June 1993, vol 36 number 4) 14 G. Bjerknes, Some PD advice. Communications of the ACM, (6): p (tilgået 30/6-08) -3-

5 Brugerdrevet design defineres i en undersøgelse af brugerdrevet design i designbranchen som: Viden om brugernes behov, begrænsninger og præferencer i relation til systemer og produkter, hvad enten behovene og præferencerne er fysiske, psykiske, sociale, kognitive, emotionelle, følelsesmæssige eller kulturelle, er essentielle. 16 Fælles for mange af de definitioner man kan finde i lignende rapporter 17, er at innovations- og designprocessen skal være drevet af brugernes behov, men ikke nødvendigvis brugerne selv. Til tider er det mere implicit, at man er nødt til at inddrage brugerne for netop at afdække disse behov. Brugerdrevet design kan ses en del af et kontinuum. Kontinuummet går fra, at designerne har adgang til brugernes erfaringer, fx ved at, de selv eller andre observerer og/eller interviewer brugerne om deres praksis. Til at medarbejderne deltager aktivt i designprocessen, fordi deres kompetencer og viden er værdifuld og fordi det anerkendes, at resultatet af processen er i deres interesse. Det kan så diskuteres, hvor langt man skal op ad kontinuummet for, at der er tale om reel brugerinddragelse. En diskussion der også foregår i forskningsverden og udfaldet afhænger ofte af om man befinder sig i Skandinavien eller langt udenfor. I den skandinaviske forståelse af brugerinddragelse, som også deles af folk udenfor Skandinavien, skal man et godt stykke op ad kontinuummet, til der hvor brugerne aktivt deltager i design processerne, før der er tale om reel brugerdrevet innovation i praksis. Reel brugerdeltagelse og gensidig læring I den teoretiske forståelse af brugerdrevet innovation, er det altså ikke nok bare at spørge brugerne om, hvad de vil have, for at der er tale om brugerdrevet innovation. Selvom det i fortolkningen og praktiseringen af brugerdreven innovation ofte er det der sker. I de ovenstående definitioner af brugerdreven innovation er der stor fokus på at afdække brugerbehov, men reel brugerdreven innovation handler ikke blot om afdækning af behov. Reel brugerdeltagelse foreskriver at brugerrepræsentanter, det kunne være repræsentanter for den berørte medarbejdergruppe, skal deltage aktivt i processen, fx som medlem af projektgruppen og deltagende i dens aktiviteter 18. Brugernes behov er en central del af innovationsprocessen, og for at udvikle det rigtige produkt/service kræver det, at man får afdækket brugernes reelle behov. Ligesom det kan være svært at forklare, hvordan man kører på cykel, kan det være svært at fortælle, hvordan man egentlig gør sit arbejde. Ofte sker det at brugerne fortæller hvad de burde gøre, enten fordi det er lettere, eller fordi brugerne føler sig forpligtet eller presset til at gøre det som retningslinjerne foreskriver. Derfor er det vigtig, at medarbejdernes behov afdækkes med relevante metoder. Metoder fra socialvidenskabelige felter som antropologi og etnografi er meget anvendelige. Derudover indebærer det, at man ikke kun kigger på brugerne, men at brugerne selv er deltagende i den proces. Det kræver en række kompetencer at være deltagende bruger. At være bruger eller medarbejder er en god start, men det er ikke nok. Dertil kommer at man heller ikke skal forvente, at brugerne kan og skal gøre designarbejdet selv, det er de ikke nødvendigvis kompetente til. En brugerdrevet design proces bør ses som en gensidig læreproces. Brugerne forventes at indgå med viden om deres konkrete arbejdspraksis og designerne(it udviklerne, arkitekter eller forretningsanalytikeren), forventes at have et overblik over teknologiske muligheder og konkret erfaring med nogle af disse muligheder og teknologier. For at brugerne kan indgå aktivt og reelt i en innovations processen, skal de opnå viden og kompetencer på forskellige områder, fx forståelse for 16 (tilgået 06/10-08) Se fx Bødker, K., F. Kensing, et al. (2008). Professionel it-forundersøgelse - grundlag for brugerdrevet innovation. Samfundslitteratur, København. -4-

6 de relevante strukturer, der er i deres daglige arbejde herunder metarefleksioner over egen praksis, indsigt i visioner og mulige designforslag og ikke mindst konkrete erfaringer med det forslåede system eller design. Designerne skal i processen have indblik i brugernes arbejde både det konkrete og strukturerne bag og ligeledes indblik og erfaringer med det fremtidige design forslag 19. Der er tale om en vekselvirkning mellem abstrakt viden og konkret erfaring, denne vekslen mellem og udveksling af viden kræver specielle arbejdsformer og teknikker 20, blandt andre tilskyndet refleksion 21 fremtidsværksted 22, kortlægning 23, prototyper 24 og attrapper 25. Reel brugerdeltagelse kræver, at brugerne har eller får tid, til at indgå aktivt i innovationsprocessen, og det gælder hele processen fra idéudvikling, over implementering, anvendelse, vedligeholdelse til en evt. beslutning om at nedlægge eksempelvis systemet. Det er ledelsens ansvar at tilvejebringe forhold og ressourcer, der gør brugerdeltagelsen reel i hele processen. Det betyder dog ikke, at arbejdsfordelingen er ligeligt fordelt mellem designere og brugere gennem hele forløbet, men i de perioder, hvor andre end brugerne trækker læsset, er det vigtig at kommunikere projektet fremskridt med brugerne, så de kan følge med og stadig føle ejerskab. Det sidste er også forudsætning for at skabe forankring af projektet og dets produkter. Hvori består udfordringerne i forbindelse med brugerdreven innovation? En af de store udfordringer er at udvælge hvilke brugere, der skal deltage. Før det første er det vigtigt at gøre sig klart, hvem brugerne er og hvordan de skal repræsenteres. Er der tale om en homogen brugergruppe med samme interesser og mål eller er der forskellige grupper med divergerende mål og interesser, fx to afdelinger og en ledelsesgruppe det kunne være en sælgergruppe, regnskabsafdelingen og personaleledelsen. Det kan også ske, at der er medarbejdere, som ikke direkte anvender systemet eller innovationen, men er afhængige af udfaldet fra andre i organisationen, der gør. Det kan også være relevant at have deres perspektiv med i processen. De er alle brugere, men de har forskellige formål med at anvende systemet, derved repræsenterer de forskellige interesser i design og udviklingen. Det kunne også være en gruppe læger og en gruppe sygeplejersker, der har det samme formål, nemlig at patienten skal få den bedste behandling, men til gengæld har de forskellige arbejdsvilkår og fag/arbejdsområder, der gør, at de har forskellige interesser og behov i forhold til innovation. Det er vigtigt at sikre, at brugernes holdninger og smag er repræsenteret via bruger repræsentanterne. Dette gøres ikke nødvendigvis ved at udpege en eller to fra hver gruppe, da de strukturer, formelle som uformelle, der gør sig gældende i organisationen også vil genskabes i en brugerdrevet udviklingsproces. Eksempelvis oplevede jeg i et mindre brugerdrevet udviklingsprojekt i sundhedssektoren 26 hvordan en blandet brugergruppe med 3 læger og 6 sygeplejersker udelukkende koncentrerede sig om lægernes behov og hvordan dette kunne bringes til opfyldelse. Dette fokus resulterende i, at sygeplejerskerne ikke fandt systemet anvendeligt og 19 F. Kensing and A. Munk-Madsen. PD: structure in the toolbox, ACM. 1993, 36: En samlet oversigt over teknikker med tilhørende referencer kan ses i Bødker, K., F. Kensing, et al. (2008). Professionel it-forundersøgelse - grundlag for brugerdrevet innovation. Samfundslitteratur, København. 21 F. Kensing, Prompted reflections: a technique for understanding complex work. Interactions, (1): p F. Kensing and K.H. Madsen, Generating visions: future workshops and metaphorical design, in Design at work: cooperative design of computer systems. 1992, L. Erlbaum Associates Inc. p N.E. Andersen, F. Kensing, M. Lassen, J. Lundin, L. Mathiassen, A. Munk-Madsen, and P. Sørgaard, Professionel systemudvikling. 1986, Viby J: Teknisk forlag A/S. 24 C. Floyd, A systematic look at prototyping, in Approaches to prototyping, R. Budde, K. Kuhlenkamp, and L. Mathiassen, Editors. 1984, Springer-Verlag: Berlin. p J. Halse, Design Anthropology: Borderland Experiments with Participation, Performance, and Situated Intervention. 2008, IT University: Copenhagen. 26 Granlien, M. S., Pries-Heje, J., & Baskerville, R. (2009, Jan.). Project management strategies for prototyping breakdowns. To appear in proceedings of the 42 th Hawaii International Conference on System Science, Waikoloa, USA. -5-

7 dermed manglende den grundlæggende information, som lægerne skulle bygge deres arbejde på. Dermed ikke sagt, at brugergrupper og interesser ikke kan eller skal blandes, for det skal de, når der på et tidspunkt i processen skal indgås kompromisser. Men det kræver bevidsthed om de forskellige brugere og interessenters interesser og magtforhold i forhold til at sikre en reel inddragelse af flere brugergrupper 27. Det forekommer også at der indenfor de, på overfladen homogene grupper, i hvert fald hvad angå formål og interesse, er forskellige brugertyper, der skal tages hensyn til. Det er vigtig at gøre sig klart og være eksplicit om, hvem brugerne er og hvilke brugeres behov, der (primært) skal drive innovationsprocessen. Brugerdreven innovation adskiller sig fra mere traditionelle designprocesser ved, at designer og brugere deler ansvaret for udvikling og implementering. Det betyder nye roller til begge parter samt en deling af ansvaret. Designerne kan ikke tage de afgørende beslutninger alene, men er afhængig af brugerne, som på den anden side bliver medansvarlige for den innovation, de får. Derfor er det vigtigt, at brugerne inddrages reelt og på rette vilkår. Men brugerne er udover at være bruger også medarbejder og skal udføre deres daglige arbejde ved siden af at deltage i innovationsprojektet. Derved kan de ikke løse alle deres vanlige opgaver og kollegaer må tage over, det kan føre til spild om opgavefordelingen blandt medarbejderne. Resultatet kan også være brugeren deltager for lidt, fordi det daglige produktionspres er for højt. Et problem, der ofte forekommer i sundhedssektoren, hvor et højt produktionspres kombineret med mangel på arbejdskræft, gør det svært for brugerne at få tid til at deltage reelt i projektarbejdet. Hvis det overhovedet er muligt at få tildelt brugerressourcer til innovations projekter. Lidt af et paradoks, når der i sundhedssektoren er utrolig høje forventninger og krav til at nye innovationer understøtter de ansattes behov fuldt ud netop pga. produktionspresset. Derfor er det vigtig at brugerdrevne innovations projekter sørger for at skabe et miljø omkring projektet, der kan tage hånd om disse uoverensstemmelser, eller forbygge deres opståen. Det kan fx gøres ved, at ledelsen bakker fuldt op om brugernes deltagelse og sørger for at de bliver løst for daglige opgaver, evt. med en klar aftale om, hvor mange timer de kan/skal bruge på hhv. innovationsprojektet og på det daglige arbejde, samtidig med en tilsvarende reduktion af arbejdsbyrden. Samt en klar udmelding til deres kollegaer som skal tage over. Det er også vigtigt, at den afdeling hvor brugerne kommer fra, er med og bakker op om deltagelsen, både ledelsen og kollegaerne. Hvis projektet er besluttet på øverste ledelsesniveau, er det vigtig, at mellem- og afdelingsledere bakker fuldt op om projektet, både i tale og handling. 28 Selvom brugerdreven innovation handler meget om at tage brugerne og deres viden seriøst og lytte til dem, så skal man ikke kun lytte til brugerne. På trods af princippet om gensidig læring, så er det ikke alle tilfælde, hvor brugerne kan gennemskue konsekvenserne af deres forslag. Derudover kan brugerne have tendens til at være konservative og kan have svært ved at forestille sig fremtidsscenarier, der bygger på fremtidige teknologier. Men med de rette forventninger og betingelser er der gode muligheder i reel brugerdreven innovation. Perspektiver for brugerdrevet innovation I de tilfælde hvor medarbejderdrevet innovations projekter - intenderet eller uintenderet - kræver en forandring i virksomhedens kerneprocesser eller arbejdsgange har flere studier 29 vist, at 27 Bødker, K., & Granlien, M. F. Participation and Representation: - a Discussion Based upon a Case Study in the Danish Healthcare Sector. I: Proceedings of the Xth Participatory Design Conference. Palo Alto, California: Computer Professionals for Social Responsibility G. Bjerkness, Some PD advice, Communications of the ACM, June 1993, vol. 36. No N. Boulus and P. Bjorn, Constructing technology-in-use Practices: EPR-adaption in Canada and Norway, in Third international conference information technology in Health care (ITHC2007): socio-technical appraoches. 2007: Australia, Sydney. -6-

8 brugerdeltagelse, under de rette omstændigheder, er en af succesfaktorerne for en vellykket implementering. Brugerdeltagelse i implementeringen kan være med til at forankre innovationen og tilhørende forandringer. Afdækningen af brugernes behov kan ses som første del i en brugerdreven innovations proces, hvor anden og tredje del er at brugerne også deltager aktivt i implementerings og anvendelses forløbet. Brugerdrevet innovation kan også være med til at gøre virksomheden til en attraktiv arbejdsplads. Fx står der i strategien for digitalisering af sundhedsvæsenet at forudsætningen for at opfylde visionerne om fremtidens sundhedsvæsen er at sundhedsvæsnet er en attraktiv arbejdsplads, som medarbejderne er glade for og stolte af. Det forudsætter bl.a., at de har effektive arbejdsredskaber, der letter deres dagligdag [ ] Medarbejderdrevet innovation under de rigtige forhold, vil kunne være med til at realisere denne strategi. Det kræver dog at man kan afsætte de nødvendige brugerressourcer til at deltage i innovationsarbejdet. Opsamling Konklusionen på denne artikel er, at brugerdreven innovation har meget at byde ind med, både hvad angår det moralske i at lytte til medarbejderne og give dem indflydelse på deres arbejdsvilkår samt hvad bedre innovationer og øget konkurrenceevne angår. Denne konklusion er dog under forudsætning af, at den brugerdrevne innovation er reel. Jeg har i det foregående argumenteret for, at brugerdreven innovation handler om mere end at tage udgangspunkt i og afdække brugernes behov. Før vi kan tale om reel brugerdreven innovation kræver det at brugerne aktivt deltager i både design, udvikling og implementering i form af en gensidig læringsproces. Der er gode muligheder i at anvende brugerdrevet innovation til at sikre forankring og tilfredse medarbejder, der er dog en række udfordringer der først skal tackles, som fx at sikre en reel brugerdeltagelse ved at give brugerne tid til at deltage, tage højde for magtforhold og forskellige interesser, samt vide hvornår man skal og ikke skal lytte til brugerne. D. Leonard-Barton and D.K. Sinha, Developer-User Interaction and User Satisfaction in Internal Technology Transfer. The Academy of Management Journal, (5): p

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Brugerdreven Innovation

Brugerdreven Innovation Brugerdreven Innovation Johanne Mose Entwistle Antropolog Alexandra Instituttet BrugerDreven Innovation - BDI Tæt involvering af brugerne i alle faser af produkt/serviceudviklingen Forståelse af kundernes/brugernes

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Kursusintro Om de mange aspekter af innovation Centrale innovationsbegreber, professor, dr. scient. Centerleder, Pervasive Healthcare CS/AU & Alexandra Instituttet

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation).

Jørgen Bloch-Poulsen Senior external lecturer, University of Copenhagen, DK (Department of Law, the Masters Programme in Conflict Mediation). 1 Participation som magtmekanisme - mellem constraint og empowerment i organisatorisk (inter)aktionsforskning? 05.05.2011 Marianne Kristiansen & Jørgen Bloch-Poulsen Bio: Marianne Kristiansen Associate

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden

WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden WORKSHOP om SIMULATION Werner Sperschneider, Specialkonsulent PhD, innovation, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Anne Lippert, Overlæge, vice-institutleder, Dansk Institut for Medicinsk

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk

Det psykologiske. Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Det psykologiske Patientsikkerhed og brugervenlighed med Human Factors Betina Rangstrup, Cand.psych., Human Factors Specialist bra@force.dk Helle Boelsmand Bak R.N., Master of Education & HRD, Human Factors

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare Innovationschef Alexandra Instituttet A/S Jane Clemensen: Sygeplejerske, cand.cur., phd.stipendiat indenfor Pervasive Healthcare, Leder af det højteknologiske

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation

Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Er der synergier mellem EPJ og LEAN? Indledning og præsentation Jonas Kroustrup og Boris Wortman fra hhv. Center for IT udvikling og Center for Produktion og Ledelse Teknologisk Institut og sundhedsområdet

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

Mobil adgang til logistikdata

Mobil adgang til logistikdata 2012 Samarbejde Partnere Capgemini Systematic A/S Regionshospitalet Randers Caretech Innovation, Alexandra Instituttet Budget 1.100.000 kr. Projektperiode 1. januar 2012 til 31. august 2012 Projektet er

Læs mere

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers

DESIGN-MATCH 15.12.06. Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers 15.12.06 Sammenlægningsudvalget Odinsgade 14 8900 Randers DESIGN-MATCH Målet med projekt Design-Match er at iværksætte konkrete designprojekter i Randersvirksomheder med sparring fra markante uddannelsesinstitutioner

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole

Design:Lab. En struktureret proces til dialog med brugere. INFORMATIK OSLO 24. September 2009. Eva Brandt, Ph.D. Lektor, Danmarks Designskole Design:Lab En struktureret proces til dialog med brugere Eva Brandt Danmarks Designskole Dansk Center for Designforskning 1995-1999 User Centered Design Gr. Industrial Ph.D. Nessie Smart Window Vision

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012

Master Mind - Innovation i praksis. Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Master Mind - Innovation i praksis Erik W. Hallgren, Teknologisk Institut 29. oktober 2012 og 1 nov. 2012 Hall of shame. Udgangspunkt Rejsen Ønsket resultat At vælge: Brugerdreven innovation: input

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet?

Sundhedsapp.dk. - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? Oplæg til vejledning Sundhedsapp.dk - I hvor høj grad, skal vi have fokus på de potentielle brugere af websitet? - Kan man overhovedet forestille sig at udarbejde en prototype uden nogle former for feedback?

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Vidensforum for brugerinddragelse Danske Patienter 21.juni 2011 Projektgruppen Nyt Hospital Nordsjælland

Vidensforum for brugerinddragelse Danske Patienter 21.juni 2011 Projektgruppen Nyt Hospital Nordsjælland Vidensforum for brugerinddragelse Danske Patienter 21.juni 2011 Projektgruppen Nyt Hospital Nordsjælland Kolde fakta Samling af de 3 hospitaler i Nord i ét nybyggeri Økonomisk ramme: 3.8 mia kr. Planlagt

Læs mere

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag?

Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Vil du være med til at omsætte brugerinddragelse til innovation i din kliniske hverdag? Uddannelse i brugerinddragelse og innovation udbydes nu af Syddansk Sundhedsinnovation i samarbejde med Koncern HR

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark

Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Casebeskrivelse af NFBi s miniprojekt: Fra viden til hverdag Brugerdreven innovations-case i Post Danmark Baggrund Private virksomheder og offentlige institutioner har med udgangspunkt i brugerdrevet innovation

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD Overvej mens du lytter Hvad hæfter du dig særligt ved af det, du hører i dag? - Er der noget der overrasker eller undrer? Hvad bliver du inspireret til at gå hjem og gøre lidt

Læs mere

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV

FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Projekt: Deltagere: Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Danmarks Radio; Rigshospitalets Informatikafdeling; WM-data A/S; Pensionskassernes Administration A/S; Fischer & Lorenz; MUST-gruppen, Roskilde

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case. Ph.d.-studerende Rikke Brinkø, CFM, DTU Januar 2015 Mig Rikke Brinkø Civilingeniør, PhD studerende PhD projekt: Sharing space in the

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen af organisations- og ledelsesstrukturen i det somatiske sygehusvæsen Region Nordjylland Politisk sekretariat, att. Thomas Vendelbo Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Den 20.08.2010 Ref.: Medlems nr.: Sagsnr.: Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland til Analysen

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Lotte Huniche, Lektor, Syddanske Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning Birthe Dinesen, Lektor, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

Uddannelse i offentlig servicedesign

Uddannelse i offentlig servicedesign Uddannelse i offentlig servicedesign - For biblioteker i CB-område Midtjylland 2014 ... baseret på design thinking... anvender designmetoder og procesmodeller... anvendes til at udvikle og forbedre serviceydelser

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere