Innovation i Danmark. - Potentialer og begrænsninger ved modellen for brugerdrevet innovation under LEV VEL projektet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation i Danmark. - Potentialer og begrænsninger ved modellen for brugerdrevet innovation under LEV VEL projektet."

Transkript

1 Efteråret 2011 Innovation i Danmark Potentialer og begrænsninger ved modellen for brugerdrevet innovation under LEV VEL projektet Speciale afleveret på IT- universitetet i København. A f I v a n S t o c k m a r r

2 2

3 Abstract This master thesis is a case study of a user driven innovation project called Mødestedet. The project goal is to develop new solutions that increase older people's physical and mental fitness through play, exersise and social interaction in physical and virtual spaces. For nine months i have followed the project and participated in various workshops and meetings in relation to the project. The field of study deals with the analysis and evaluation of the applied model of innovation and the overall methodological approach. For this purpose i present two theorists; ph.d. and lecturer from DPU Denmark, Lotte Darsø, and senior lecture and professor from MIT Carl Otto Scharmer. Darsø is used to analyze the collective and relational aspects of the innovation process, while Scharmer is used to analyze the individual psychological aspects. With this impetus, I present a revised model for user driven innovation, in which I embed perspectives from Darsø and Scharmer as well as perspectives from my own observations according to the presented case. Furthermore I define innovation based on Schumpeter, Drucker and Von Hippel. On the basis on Chesbrough I explain and define user driven innovation. On this foundation i discuss and analyze the applied model for innovation under project Mødestedet. 3

4 Indhold 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING PROBLEMSTILLING AFGRÆNSNING BEGREBSAFKLARING INNOVATION BRUGERDREVET INNOVATION METODE VIDENSKABSTEORI HERMENEUTIK KVALITATIVE FORSKNINGSINTERVIEWS SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWS DELTAGENDE OBSERVATION SPØRGESKEMA TEORIVALG EMPIRI INDLEDNING ALEXANDRA INSTITUTTET METODE PROJEKT LEV VEL INDLEDNING INDHOLD SUCCESKRITERIER STRATEGI OG METODE PROJEKT MØDESTEDET PARTNERE INTERESSE- OG KOMPETENCEOMRÅDE INNOVATIONSMODEL ICPH S INNOVATIONSMODEL TEORI INDLEDNING SCHARMER U- TEORI CENTRALE BEGREBER I TEORI U KRITIK LOTTE DARSØ THE PREJECT THE INNOVATIVE PROCESS MODEL ANALYSE INDLEDNING SCHARMER DARSØ BRUGERDREVET INNOVATION SPØRGESKEMA SAMLET DISKUSSION 83 4

5 PREJEKTET ITERATIONER MULIGHEDER, PROTOTYPING OG TEST SKALERING KONKLUSION KILDER 96 HJEMMESIDER OG PUBLIKATIONER LITTERATUR Indledning Danmark udsættes for stadigt større konkurrence på verdensmarkedet. Vores vigtigste råstoffer, og suverænt vores største konkurrenceparameter viden, uddannelse og en generelt velkvalificeret arbejdsstyrke er ikke længere det sikre konkurrencemæssige kort, som det har været tidligere. Markedet er blevet større, konkurrenterne er blevet flere, og verdensmarkedet er generelt præget af øget konkurrence. En illustration af problemstillingen er det, at vi hvert år i Danmark uddanner ca ingeniører. Til sammenligning uddanner man i Indien omkring 600 ingeniører - om dagen! I Bangalore en by på samme størrelse som København - i Sydindien alene softwareingeniører hvert år. Udviklingen peger også i en retning, der tyder på, at vi i Danmark i fremtiden heller ikke vil være konkurrencedygtige på fremstilling af industri- og landbrugsprodukter, hvor lande som fx Kina producerer væsentligt billigere, end 5

6 vi nogensinde vil komme i nærheden af. Endvidere er arbejdsløsheden pr den højeste, vi har set i mange år og tæt på danskere går arbejdsløse, og vi mister arbejdspladser hver eneste dag (DST 2011). Siden finanskrisen satte ind i 2008 har vi mistet over arbejdspladser: Der er brug for hurtig handling for at imødegå udfordringerne. Jo længere vi venter, desto større bliver problemerne. Hvis vi fortsætter uden at gøre noget, vil Danmark sakke agterud. Vi vil blive et lavvækstsamfund. (Vækstforum 2011) Derfor er det relevant og aktuelt at spørge, hvad vi i Danmark skal leve af, når de andre kan det samme som os og tilmed har mere af det? Et nyt mantra og et nyt buzzword er innovation. En nyligt udarbejdet økonomisk analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fortæller os at: Innovation er en af de centrale kilder til vækst både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2011) Og regeringens eget vækstforum uddyber: Styrket innovation og fornyelse er en forudsætning for at løfte Danmarks vækstudfordring og skabe flere højproduktive arbejdspladser i Danmark. Det er derfor regeringens mål, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. (Vækstforum 2010 p: 4) Vi skal i Danmark være bedre til at udvikle produkter og processer end de lande, som har lavere lønninger end os. Det er en nødvendighed, såfremt vi skal bibeholde den høje levestandard, som vi har i dag, og hvis den økonomiske progression skal sikres. Der er derfor et stort behov for at belyse, hvordan man strategisk kan arbejde med innovation i Danmark. Et af de områder, hvor vi i Danmark satser på at skabe vækst, er inden for velfærdsløsninger og velfærdsinnovation (Vækstforum 2010 p. 5). En strategi 6

7 som ønskes effektueret i samarbejder mellem offentlige og private virksomheder samt forskningsinstitutioner. I sin nyligt overståede åbningstale i folketinget 2011 udtaler statsminister Helle Thorning- Schmidt at: regeringen vil indgå partnerskaber med private virksomheder inden for velfærdsteknologier og innovation (Helle Thorning- Schmidt 2011) Dette fremgår også i regeringsgrundlaget, at regeringen vil øge innovationen i et samspil mellem vores vidensinstitutioner og virksomhederne. (Regeringen 2011). Især velfærdsinnovation er et fænomen, som i den seneste tid har oplevet stor opmærksomhed. En af årsagerne til den øgede fokus på velfærdsinnovation skal findes i de nationale demografiske forhold. Danmarks befolkning er aldrende, og i den nærmeste fremtid vil der være væsentligt flere ældre at pleje og en mindre arbejdsstyrke til at varetage opgaven. Der er derfor brug for nytænkning eller effektiviseringer, såfremt vi vil bibeholde den offentlige service, vi har i dag. Der skal udvikles processer, produkter og koncepter, som kan afhjælpe problematikken. Velfærdinnovation spiller i den kontekst en central rolle. Innovationsschef i Mindlab, Christian Bason beskriver i sin bog velfærdsinnovation ledelse af nytænkning i den offentlige sektor velfærdsinnovation som den transformation velfærdsstaten bør gennemgå ved en mere radikal nytænkning af dens strategier, øget udvikling af de offentlige innovationer og systematisk inddragelse af borgerne. (Bason 2008) Velfærdsinnovation er et værktøj, som på én gang skal sikre, at vi i Danmark dels kan bibeholde det høje serviceniveau i den offentlige sektor, dels skal ruste Danmark ved at skabe grobund for nytænkning og kompetenceudvikling inden for innovation og innovationsprocesser. 7

8 I foreliggende undersøgelser fremstår det uklart, hvor Danmark befinder sig ift. andre lande på innovationsområdet. Nogle undersøgelser peger på Danmark, som et af de lande med størst innovationspotentiale, mens andre peger på Danmark som et land, der er sakker bagud. Dette skyldes sandsynligvis at undersøgelserne er baseret på forskellige parametre og, at resultaterne derfor er præget heraf. Generelt synes der dog at være enighed om, at de danske rammevilkår, for at virksomhederne kan skabe værdi ved at innovere, er gode: De danske rammevilkår for innovation er generelt gode, fx er Danmark blandt de lande der investerer mest i offentlig forskning og udvikling. (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2011) de danske rammebetingelser for vækst anses for at være gode, og de offentlige udgifter på centrale områder som uddannelse og forskning er større end i de fleste andre lande. (Vækstforum 2011) Enighed er der også om, at konkurrencen skal styrkes, såfremt Danmark skal fastholde sin position på verdensmarkedet, og hvis danskernes levestandard skal bibeholdes. der er utilstrækkelig konkurrence i en række brancher, og uddannelsesniveauet i den private sektor er lavere end i en række andre lande, hvilket kan være med til at forklare hvorfor innovationen ikke er i top. (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2011) Danmark vil satse på innovationsområdet for at skabe sig en gunstig rolle på det internationale marked, sikre væksten og fastholde det offentlige serviceniveau. Danmark skal blive bedre til at konkurrere på innovation. Fremtidens arbejdspladser skabes især inden for vækstområder som energi, miljø og velfærd. Det er områder, som OECD har udpeget til globale vækstområder, og hvor vi i dag har et stort erhvervsmæssigt potentiale. (Regeringen 2011 p. 21) Det er en strategi, som stiller Danmark og danske virksomheder over for en række store udfordringer inden for innovationsområdet både politisk og metodisk. 8

9 1.1. Problemfelt Det er efterhånden et accepteret faktum, at såfremt virksomheder skal klare sig og skabe vækst i fremtiden, er de nødt til at skabe en velfungerende og effektiv praksis for at skabe viden, ny viden og innovation. Et interessant spørgsmål er derfor, hvordan innovation udmøntes på virksomhedsniveau - og i samarbejder mellem virksomheder - helt konkret? Vi befinder os i en dansk kontekst, hvor langt de fleste virksomheder arbejder ud fra en filosofi, om at teams er en central del af den organisatoriske struktur, og derfor er det essentielt at diskutere, hvordan der konkret og metodisk kan skabes grobund for nytænkning og innovation i disse teams. knowledge creation and innovation in heteregenous groups is a major competitive and inimitable business advantage (Darsø 2001 p: 26) Selvom citatet stammer tilbage fra 2001, så er det stadig et felt, som er under udvikling og pointen synes at bestå. Statslige instanser som Erhvervs- og byggestyrelsen, Teknologirådet, Økonomi- og erhvervsministeriet mfl. prioriterer innovationssamarbejder mellem institutioner og offentlige- og private virksomheder (OPI) højt. Derfor investeres der mange penge i støtteprojekter på innovationsområdet. Penge som skal ruste dansk erhvervsliv og offentlige og private virksomheder til globaliseringen med øget konkurrence på verdensmarkedet. Der er et udtrykt behov for at kunne skabe innovative teams, som er kompetente, når det kommer til at skabe viden, innovere og som effektivt - og ikke mindst hurtigt - kan afprøve nye koncepter, produkter, markeder etc. Forsknings- og Innovationsstyrrelsens handlingsplan, Innovation i Danmark peger på, at forsknings- og udviklingsaktive virksomheder kan opnå et afkast på 66 pct. af at øge deres investeringer i forskning og udvikling (Rådet for Teknologi og Innovation 2010 p: 33). Derfor er det også et relevant og aktuelt spørgsmål, hvordan virksomheder og organisationer kan udvikle effektive teams, og hvordan de inden for rammerne af 9

10 disse teams bedst facilitere skabelsen af en kultur, dynamik, kommunikation og ikke mindst en socialisering, som kan fostre effektiv og værdiskabende dialog, som udmøntet i konkret innovation skaber værdi. En af dem, der i Danmark har beskrevet innovationsprocesser i tværfaglige grupper indadgående, er Lotte Darsø. Jeg vil med udgangspunkt i bl.a. Darsø undersøge, hvordan innovation udkrystalliseres i heterogene grupper. Darsø tager nemlig innovationsprocessen videre end de processer og metoder, vi kender fra traditionelle projektledelsesmodeller, hvor fokus er på beslutningstagen og konkret fremdrift, inden for rammerne af den givne ofte lineære model. Group influences on the innovation process, and any structured communicative approach which may facilitate it, cry out for research attention. (Darsø 2001 p: 32) Det er min overordnede antagelse, at generiske projektledelsesmodeller ikke er tilstrækkelige til at facilitere en innovationsproces i komplekse sociale systemer, hvor interesser, kompetencer og baggrund i bedste fald er forskellige. Det er min antagelse, at der er behov for et egentligt paradigmeskifte, hvor det teoretiske fokus rykkes fra fremdrift og resultater (projektledelsesmodeller) til mere eksistentielle, og menneskelige relationelle aspekter af innovation, hvor der fokuseres på selve processen og de mennesker, der er involveret i processen. Det er nemlig en vigtig og ofte overset - pointe, at teams består af mennesker, og at innovation skabes af mennesker og menneskelige relationer. Den tyske professor Otto Scharmer giver med sin U- teori sit perspektiv på, hvordan menneskelige og mentale processer influerer på menneskets evne til at tænke nyt, og hvordan vi kan lære af fremtiden som den opstår (Scharmer 2008). Scharmers U- teori beskrives som en holistisk ledelsesteori, og jeg finder den særlig relevant i et perspektiv af innovationsprocesser. 10

11 Scharmer er interessant, fordi hans teori beskriver den individuelle kognitive proces et menneske skal igennem, før der kan skabes grobund for nytænkning. Scharmer kan derfor også betragtes som en nyere tilgang til innovationstænkning. En tilgang hvor fokus er rettet mod mere humanistiske og socialpsykologiske faktorer. Både Darsø og Scharmer repræsenterer en nyere tilgang til innovation. Men hvor Scharmer tager afsæt i det enkelte individ, tager Darsø afsæt i grupper og i de sociale processer og relationer, som forløber og opstår i grupper. Darsø beskriver således, hvordan innovationsarbejder i heterogene grupper faciliteres, styres og struktureres. Det er i kontrast til Scharmer en mere kollektiv tilgang til innovationsprocesser, hvor fokus er på gruppedynamik, socialisering og kommunikation. Darsø præsenterer en ramme for, hvordan arbejdet med disse grupper effektivt skal ledes og styres. Darsø og Scharmer er interessante sammen fordi de har hvert deres perspektiv (individuel og kollektiv) på innovationsprocessen, og det er interessant at undersøge hvordan de to aspekter modeller kan integreres i arbejdet med bruger dreven innovation i Danmark. Det er et interessant felt, fordi vidensdannelse og innovative kompetencer er nogle af virksomhedernes største aktiver i overlevelseskampen på det globale marked innovative kompetencer er et aktiv, som andre virksomheder, organisationer og lande ikke kan imitere det er en problemstilling, som oplever mere og mere opmærksomhed innovation og vidensskabelse er fremtidens danske virksomheders eksistensgrundlag der bliver investeret mange penge i innovationssamarbejder, som skal ruste Danmark til fremtiden. Men ikke mindst er det interessant fordi det alt dette til trods, stadig er et felt under udvikling. 11

12 1.2. Problemformulering Hvad er potentialer og begrænsninger i modellen for brugerdreven innovation under LEV VEL projektet? 1.3. Problemstilling Jeg vil tage udgangspunkt i et brugerdrevet innovationsprojekt med navnet Mødestedet. Mødestedet er et et statsfinansieret Innovationsprojekt om velfærdsteknologi, som har til formål at afdække muligheden for at udvikle koncepter, som kan understøtte ældres sociale samvær og fysiske aktivitet. Jeg vil vurdere projektets metodiske udgangspunkt samt vurdere, hvordan den anvendte model i praksis understøtter innovation. Jeg vil undersøge oplægget, baggrunden, formålet med modellen. Jeg vil evaluere modellen og processen (styringen heraf), og med udgangspunkt i Scharmers og Darsøs teorier vil jeg samlet diskutere modellens potentiale og begrænsninger Afgrænsning Dette speciale tager udgangspunkt i et innovationsprojekt under navnet Mødestedet. Mødestedet er et brugerdrevet innovationsprojekt under et overordnet støtteprojekt med navnet Lev Vel. Derfor er der en naturlig afgrænsning ift. specialets case om, hvad der kan konkluderes på et generelt plan om emnet. Forstået på den måde, at jeg vil være forbeholden med at påstå, at dette speciale konkluderer noget generelt om modeller for innovation. Selvom der kan synes at være meget generelt at sige om offentligt finansierede innovationsprojekter i dette speciale, er denne afgrænsning central. En anden central afgrænsning er, at projekt Mødestedet forløber over 18 måneder, hvoraf jeg kun har været en del af processen i ca. otte. Jeg har deltaget fra og med måned ni (workshop 4) indtil måned 16 (Workshop 6). Jeg har således ikke været en del af den indledende fase af projektet, ligesom jeg heller ikke har deltaget i den afsluttende. De indledende faser har jeg haft 12

13 mulighed for at vurdere gennem workshopreferater, fasebeskrivelser, interviews, Power Point præsentationer etc. Fordi jeg ikke er med helt til afslutningen af projektet, stiller det mig over for den problemstilling, at jeg ikke endeligt har haft mulighed for at vurdere, hvorvidt de udviklede koncepter uder projekt Mødestedet har fundet reel kommerciel anvendelse. Fokus har derfor været på at analysere og evaluere processen og processtyringen fra måned ni og frem til dette speciales aflevering d. 1 november Begrebsafklaring Innovation Innovationsbegrebet nyder meget opmærksomhed i et bredt spektrum af fagkredse, og litteraturen inden for emnet strækker sig over mange fagdiscipliner. Jeg vil i dette afsnit benytte centrale kilder til at indkredse væsentlige aspekter af innovationsbegrebet og derved præsentere de hovedlinjer, som jeg mener er centrale for forståelsen af begrebet i relation til problemfeltet. En kort historisk gennemgang fortæller, at den østrigske økonom Joseph Schumpeter var den første til at beskrive begrebet innovation, og han var samtidig den første, der beskrev værdien ved at innovere. Han definerede innovation som en ny måde at anvende de produktive ressourcer på. Resultatet kunne være et nyt produkt, en ny produktionsmetode, åbning af et nyt marked, nye kilder til råvarer eller en ny organisering af branchestrukturen. Han talte om entreprenøren, som den person, der innoverer (Carrol 2006). Schumpeter sondrede mellem innovation og opfindelser (invention). Han mente at opfindelser ofte er tekniske ideer, patenter, forskningsresultater m.m., der imidlertid ikke har nogen værdi i sig selv. Schumpeter forklarer, at før man kan tale om innovation, skal der finde kommerciel anvendelse sted af ideen. En innovation behøver ifølge Schumpeter - derfor ikke nødvendigvis at have en 13

14 teknisk baggrund og innovation kan sagtens finde sted, uden der har været tale om nogen egentlig opfindelse (Carrol 2006). Siden Schumpeter har fagfolk med forskellige udgangspunkter bidraget med deres syn på innovationsbegrebet og forsøgt at gøre begrebet operationelt. Peter Drucker, professor i ledelse ved University of Frankfurt var en af dem som lod sig inspirere af Schumpeter. Drucker præsenterer i sin bog Innovation and entrepreneurship (Drucker 1985), syv kilder som han mener innovationer kan udspringe fra, og som inspirerer og muliggør den innovative proces: 1. Uventede begivenheder (fx nye teknologier) 2. Inkongruenser (forskellen i virkeligheden som den er og som opfattet) 3. Procesbehov (fx behov for nye produktionsmetoder) 4. Branche- og markedsændringer 5. Demografiske ændringer 6. Ændringer i opfattelse 7. Ny viden Hvor de fire første kilder ligger inden for virksomheden (eller branchen), har de tre sidste det omgivende samfund som objekt. Her skal det dog understreges, at der kan være betydelige koblinger mellem de syv kilder, dvs. at der som oftest forekommer innovationsmuligheder inden for et eller flere felter på samme tid. Drucker mener, at såfremt en virksomhed eller en organisation ønsker at gå ind i et innovativt projekt, er det disse kilder, der skal holdes øje med, da det er igennem analyse af disse, at innovationspotentialer og muligheder opstår. På den måde gjorde Drucker det begrebsapparat, som Schumpeter lagde fundamentet for, operationelt, og det blev således muligt for virksomheder at arbejde systemetisk og strategisk med innovationsprocesser. Siden Schumpeters beskrivelse af innovationsbegrebet har begrebets fokus skiftet, og Von Hippel var en af de første til at gøre op med det entydige fokus på entreprenøren som den centrale kilde til innovation. Von Hippel beskriver i sin bog, Democratizing Innovation fra 2005 potentialet ved innovation som en 14

15 demokratisk proces, hvor der fra virksomheder og organisationers side åbnes op udadtil. At åbne op forstået som, at man lader relevante eksterne parter få indflydelse på udviklingsprocessen og produktudviklingen. Dermed åbner Von Hippel - teoretisk såvel som praktisk - en mulig proces, som indtil da ellers havde været lukket. I dag er dette mere reglen end undtagelsen, og de virksomheder, som ikke benytter sig af demokratiske og åbne innovationsprocesser er sandsynligvis allerede bagud i kampen om vækst - og overlevelse. Som note hertil skal det siges, at jeg maler med den store pensel. Innovationsmetoder er også delvist branchebestemt og i en branche som fx flyproduktion vil det åbne paradigme nok aldrig finde indpas, ligesom en iterativ tilgang aldrig vil blive relevant når der fx skal bygges en bro. Efter Von Hippel udgav Democratizing Innovation er der lagt nye spor ud i innovationsdebatten. Utallige innovationsbegreber beskrives i litteraturen; User- innovation, User- driven Innovation, User Centered Innovation, Co- creation, Partipatory Design, Open Innovation blot for at nævne nogle få. Det er en stor kasse af begreber, hvor betydningen og essensen af de forskellige begreber i sammenhæng, kan være vanskelig at få øje på. Man kan dog sige, at disse innovationsbegreber udspringer fra den samme demokratiske opfattelse, som Von Hippel beskriver, og i det lys er der altså udbredt enighed om behovet - nødvendigheden - for at åbne innovationsprocessen. Forskellene mellem de forskellige begreber består i hvem, hvordan, hvornår og hvor meget der åbnes for. Fx kan forskellen mellem User- Innovation og User Driven Innovation koges ned til at være defineret ud fra, om brugerne blot involveres i processen, eller om det er brugerne, som helt grundlæggende står for at facilitere, udføre og ikke mindst markedsgøre produktet eller konceptet. I samme kontekst kan det siges, at det som mit arbejde med dette speciale også har vist mig - ikke er alle praktikere, der bruger denne skelnen mellem begreberne. Alexandra Instituttet, som har været min virksomhedspartner i processen, er en central aktør i gennemførelsen af offentlige/private innovationsprojekter i Danmark, er et eksempel på dette. På deres hjemmeside 15

16 bliver deres kompetencer inden for innovationsområdet beskrevet som forskningsbaseret brugerdreven innovation, men i de samtaler, jeg har haft med ansatte på Alexandra Instituttet har brugerinnovation været den mest hyppige betegnelse for metoden i deres innovationsprojekter. Det er et eksempel, der illustrerer, at selv kompetente institutioner som Alexandrainstituttet med fordel ville kunne arbejde med tydeligere og mere stringente begrebsdefinitioner i deres innovationsarbejde og dermed opnå mere skarphed og præcision i processerne Brugerdrevet innovation For at forstå baggrunden for det øgede fokus på eller behov for - åbne innovationsprocesser (og herunder brugerdrevet innovation) er det relevant at se på den overordnede historiske samfundsudvikling. Gennem de sidste ca. 40 år, løbende har der kunnet observeres flere og hurtigere skift i kundernes krav og præferencer til virksomhedernes produkter. Man taler om overgangen fra prisbaseret konkurrence til vidensbaseret konkurrence: (Stuart Rosenfeld, Regional Technology Strategies, Inc., 2006) Det øgede fokus på produkternes egenskaber, kvalitet, særpræg og autencitet medførte et naturligt paradigmeskifte inden for produktudvikling og innovation. We have returned to a consumer focus meaning that rather than selling what we produce, we produce what sells. There is an important distinction. 16

17 (Hans Stråberg, CEO of Electrolux) I det lys opstod der behov for at udvikle nye metoder, der kunne opfange og understøtte forbrugernes krav til produkterne. Chesbrough beskrev i bogen Open Innovation dette som behovet for at innovate innovation (Chesbrough 2003 p: 9). I bogen beskriver Chesbrough åben innovation som det endelige opgør med lukket innovation. I praksis er åben innovation nok lettest at forstå, hvis man som udgangspunkt herfor forstår kontrasten i forhold til netop lukket innovation. Lukket innovation er betegnelsen for en innovationstype, hvor al udvikling og alle innovationsprocesser sker for lukkede døre i de enkelte virksomheder og organisationer. Det er et paradigme, hvor udgangspunktet er baseret på en filosofi om, at succesful innovation requires control (Chesbrough 2003 p: 20). Inden for det lukkede paradigme er det på et praktisk plan op til de enkelte udviklingsafdelinger i virksomhederne at facilitere innovationsprocesser, som uden videre input skal udvikle koncepter, som genererer værdi. Flere faktorer har spillet ind i opgøret med tankegangen om lukket innovation. Den overvejende faktor var den stigende grad af mobilitet af menneskelige ressourcer og kompetencer. Problemet for virksomhederne bestod i af at kompetente medarbejdere forlod virksomhederne i utide og dermed tog mange af de opbyggede kompetencer, og meget af den genererede viden med sig til konkurrerende virksomheder (Chesbrough 2003 p: 23). Rationalet omkring behovet for kontrol blev skubbet i baggrunden, og behovet for et metodisk paradigmeskifte var tydeligt. Chesbrough taler om overgangen fra det lukkede paradigme til det åbne paradigme. Et paradigme, hvor fokus er rettet mod åbenhed og fælles værdiskabelse (Chesbrough 2003 p: 134), hvor the crowd outperforms the elite (Verganti i 2010 p: 2). Åben innovation er et innovationsparadigme, som antager at virksomheder kan og bør bruge eksterne såvel som interne ideer i deres innovationsarbejde: 17

18 Open Innovation combines internal and external ideas into architectures and systems whose requirements are defined by a business model. (Chesbrough 2003 p: 25) Og det er netop dét, brugerdrevet innovation handler om; at bibeholde konkurrencemæssige fordele igennem bedre forståelse for brugernes latente behov. Brugerbehov er altså omdrejningspunktet, og brugerdrevet innovation er en alternativ metode til at analysere disse og derved udvikle bedre og mere brugerrettede produkter. Det var også i denne historiske sammenhæng at Von Hippel beskrev værdien ved de åbne (demokratiske) innovationsprocesser. Innovationsbegreber begyndte nu at strømme gennem litteraturen og det blev i litteraturen meget populært at beskrive den åbne innovationsproces med forskellige indgangsvinkler. Således foreligger situationen nu; en stor kasse af begreber, hvor betydningen af de forskellige begreber i relation til hinanden er uklar. I denne kasse af begreber findes også begrebet brugerdrevet innovation. Den mest refererede og citerede artikel om brugerdrevet innovation på Google definerer brugerdrevet innovation som: a systematic approach to develop new products and services, building on investigation or adoption of users life, identity, praxis, and needs including unrevealed needs. (P. Christiansson 2008 P. 250) Brugerdrevet innovation har den funktion, at den metodisk bidrager til at udvikle koncepter og produkter, som - i det perspektiv - har en kapacitet til at tilfredsstille brugernes krav og ønsker (Riaz 2011 p: 31). Overordnet kan man sige, at forståelsen af begrebet kan findes i ordlyden af selvsamme. Det er en systematisk tilgang til at forstå og undersøge brugerbehov, hvor selve processen er drevet af brugerne, men altså ikke styret af brugerne. Det er en innovationsskole, hvor man aktivt benytter brugerne, men hvor det overordnet er virksomheder eller organisationer, der faciliterer og styrer processen. Jeg vil 18

19 igennem specialet forholde mig til den før citerede definition (P. Christiansson) af begrebet, da denne som udgangspunkt harmonerer med det, som forstås som brugerdrevet innovation inden for projekt Mødestedet, og da den i øvrigt synes at være en hyppigt benyttet definition. 2. Metode Som grundlag for at analysere specialets problemfelt har jeg som tidligere beskrevet fået adgang til et statsfinansieret innovationsprojekt omhandlende velfærdsinnovation i forhold til ældre. Projektet hedder projekt Mødestedet og er baseret på tværfaglige samarbejder mellem offentlige og private virksomheder og forskningsinstitutioner. Dette speciales metode er baseret på et casestudie, hvor projekt Mødestedet er grundlaget for at analysere problemfeltet. Jeg har påtaget mig et hermeneutisk videnskabsteoretisk udgangspunkt for mit studie. Mit objekt for dataindsamlingen var som udgangspunkt at være observerende, således at der var plads til løbende refleksion og fri tænkning. Men deltagerne i projektet, og i særdeleshed projektleder Trine Plambech, viste stor åbenhed og udfordrede mig til at deltage aktivt i forløbet. Det betød at jeg i højere grad indtog en position som projektdeltager, og det gav mig også et større engagement og fortrolighed med de deltagende parter ligesom det gjorde forløbet mere spændene og meningsfuldt. På den måde har min dataindsamling i 19

20 relation til projektets workshops sondret mellem observation og deltagende observation. De interviews, som jeg har lavet undervejs, har været med det semistrukturerede interview som metodisk baggrund Videnskabsteori Jeg har specifikt valgt hermeneutikken af to årsager. For det første fordi hermeneutikken harmonerer godt med projektets problemfelt idet innovation som begreb kan være vanskeligt at definere og afgrænse entydigt, hvorfor faktorer som egne fortolkninger og forståelser spiller en væsentlig rolle for forskningsprocessen såvel som forskningsresultatet. Ligeledes giver mine metodevalg om ustrukturerede - og semistrukturerede interviews anledning til en hermeneutisk forskningstilgang. Som en note hertil kan det siges, at jeg også har fundet mig selv inspireret af fænomenologien idet jeg også stræber efter at beskrive og forske neutralt. Med neutralt mener jeg ikke neutralt i en positivistisk forstand. Jeg forholder mig til ordet neutralt som noget intersubjektivt, hvor det er min opfattelse, at mine erkendelser konvergerer noget generelt observerbart. Man taler inden for fænomenologien om en såkaldt livsverden, som kan være noget (en erkendelse) man deler med andre subjekter (mennesker) (Fuglsang & Olsen 2005: 290). Man kan altså sige, at jeg ønsker at arbejde i en videnskabsteoretisk dialektik med fortolkning (hermeneutik) på den ene side, og beskrivelse (fænomenologi) på den anden Hermeneutik Grundlæggende for forståelsen af hermeneutikken er erkendelsen af, at viden og erkendelse er perspektivistisk orienteret. Dvs. at sandheden inden for den hermeneutiske filosofi er en historisk og kontekstuel dom, hvori den eneste virkelighed, vi som forskere af et fænomen kan se, er en fortolket virkelighed, fortolket af os som forskere (Fuglsang & Olsen 2005: 333). Hermeneutikken kan dog samtidig have mange retninger, og fokus kan derfor defineres forskelligt af forskellige forskere. For at simplificere og tydeligt udtrykke min forståelse af hermeneutikken har jeg valgt at opstille tre 20

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Trafikkonference 2011

Trafikkonference 2011 Trafikkonference 2011 Jacob Rolf Jensen Innovationsnetværket Service Platform Alexandra Instituttet A/S jacob.r.jensen@alexandra.dk 1 Brugerdrevet innovation hvad er det? Hvorfor involvere brugerne i innovation?

Læs mere

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012

Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi. Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Innovation i Fysioterapi og Ergoterapi Patricia de Lipthay Behrend Fagfestival den 23.03.2012 Baggrund En stor innovationskraft er ikke bare afgørende for den offentlige sektors legitimitet. Også sektorens

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Dr. C. Otto Scharmer Seniorlektor ved MIT Stifter af Presencing Institute www.ottoscharmer.com Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og Studieleder

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Innovative samarbejder

Innovative samarbejder Innovative samarbejder 1 Indledning 2 Afsluttende undersøgelse i Innogate-projektet Denne undersøgelse er lavet som en afslutning på Innogate- rede resultater er produktet af en lille interviewundersøgelse

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION

VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Erfaringer fra OPI - samarbejdet Opsamling og interviews, om offentlig-privat

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen

Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Forudsætninger for innovation ved Trine Nielsen Mine to verdener u Innovation til alle tider Vinderkoncepter - Brugerdrevet innovation og forretningsudvikling Hvordan identificerer vi fremtidens behov

Læs mere

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater

Effektmålinger giver ofte misvisende resultater Effektmålinger giver ofte misvisende resultater - Om selektionsbias i effektmåling inden for erhvervs- og innovations-politikken Af Jens Nyholm og Jens Bjerg, partnere IRIS Group Der er i de senere år

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv

Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Innovation i et Samfundsog Helseperspektiv Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk Indhold

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

program for brugerdreven innovation

program for brugerdreven innovation Det vidste du ikke om program for brugerdreven innovation Resultater af midtvejsevalueringen af program for brugerdreven innovation www.brugerdreveninnovation.dk www.ebst.dk Første program af sin slags

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kriminalitet, fængsling og hvad så?

Kriminalitet, fængsling og hvad så? Kriminalitet, fængsling og hvad så? Projektets formål Vores projekt tager udgangspunkt i at bringe unge under 30 år tættere på uddannelse og arbejdsmarkedet. Forskningen viser, at tilbøjeligheden til at

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Marjanne Kurth Innovationskonsulent, Cand.mag.

Marjanne Kurth Innovationskonsulent, Cand.mag. Marjanne Kurth Innovationskonsulent, Cand.mag. mkurth@hum.ku.dk SAMFUND KUA Vi arbejder her Nye platforme Nye processer Nye redskaber Innovationstænkning handler i bredeste forstand om at skabe ny værdi

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver

Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen,

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation

Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation v Afdelingschef Dorthe Kusk 1 Møde i Innovationsudvalget den 17. februar 2014 Vision I 2020 er Syddanmark internationalt førende inden for

Læs mere

Spørgsmå l til diskussion og spårring

Spørgsmå l til diskussion og spårring Spørgsmå l til diskussion og spårring Etik og professionalitet Hvilke værdier og etiske principper lægger du størst vægt på i din egen konsulentpraksis? Hvordan har dette udviklet sig over tid? Har du

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Store og små virksomheders innovation

Store og små virksomheders innovation Store og små virksomheders innovation Hellere lille og vågenv gen? Oplæg g til Teknologirådets workshop om Innovationsprocessens tandhjul 6. juni 2008 v/ Torben Vad, Partner i DAMVAD København Århus Temaerne

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro Kursusintro Om de mange aspekter af innovation Centrale innovationsbegreber, professor, dr. scient. Centerleder, Pervasive Healthcare CS/AU & Alexandra Instituttet

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu!

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! Hub North inviterer til gratis, målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Det er sidste chance for at sikre sig en af de

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Praktiske erfaringer fra projektet

Praktiske erfaringer fra projektet Praktiske erfaringer fra projektet En præsentation af 3 identi icerede behov for selvhjælpskoncepter vedr. business case, IPR og idea management Møde d. 26. oktober 2011 1 Om projektet Baggrunden for projektet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Samfundsvidenskaben og dens metoder

Samfundsvidenskaben og dens metoder AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Ny forskning: Business Regions i Danmark

Ny forskning: Business Regions i Danmark Ny forskning: Business Regions i Danmark Af Peter Kvistgaard, Ph.D., og John Hird, M.A., Aalborg Universitet Dansk Erhverv Konference om Greater Copenhagen, 9. november 2015 Seneste skud på stammen Et

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere