Innovation i Danmark. - Potentialer og begrænsninger ved modellen for brugerdrevet innovation under LEV VEL projektet.

Transkript

1 Efteråret 2011 Innovation i Danmark Potentialer og begrænsninger ved modellen for brugerdrevet innovation under LEV VEL projektet Speciale afleveret på IT- universitetet i København. A f I v a n S t o c k m a r r

2 2

3 Abstract This master thesis is a case study of a user driven innovation project called Mødestedet. The project goal is to develop new solutions that increase older people's physical and mental fitness through play, exersise and social interaction in physical and virtual spaces. For nine months i have followed the project and participated in various workshops and meetings in relation to the project. The field of study deals with the analysis and evaluation of the applied model of innovation and the overall methodological approach. For this purpose i present two theorists; ph.d. and lecturer from DPU Denmark, Lotte Darsø, and senior lecture and professor from MIT Carl Otto Scharmer. Darsø is used to analyze the collective and relational aspects of the innovation process, while Scharmer is used to analyze the individual psychological aspects. With this impetus, I present a revised model for user driven innovation, in which I embed perspectives from Darsø and Scharmer as well as perspectives from my own observations according to the presented case. Furthermore I define innovation based on Schumpeter, Drucker and Von Hippel. On the basis on Chesbrough I explain and define user driven innovation. On this foundation i discuss and analyze the applied model for innovation under project Mødestedet. 3

4 Indhold 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING PROBLEMSTILLING AFGRÆNSNING BEGREBSAFKLARING INNOVATION BRUGERDREVET INNOVATION METODE VIDENSKABSTEORI HERMENEUTIK KVALITATIVE FORSKNINGSINTERVIEWS SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWS DELTAGENDE OBSERVATION SPØRGESKEMA TEORIVALG EMPIRI INDLEDNING ALEXANDRA INSTITUTTET METODE PROJEKT LEV VEL INDLEDNING INDHOLD SUCCESKRITERIER STRATEGI OG METODE PROJEKT MØDESTEDET PARTNERE INTERESSE- OG KOMPETENCEOMRÅDE INNOVATIONSMODEL ICPH S INNOVATIONSMODEL TEORI INDLEDNING SCHARMER U- TEORI CENTRALE BEGREBER I TEORI U KRITIK LOTTE DARSØ THE PREJECT THE INNOVATIVE PROCESS MODEL ANALYSE INDLEDNING SCHARMER DARSØ BRUGERDREVET INNOVATION SPØRGESKEMA SAMLET DISKUSSION 83 4

5 PREJEKTET ITERATIONER MULIGHEDER, PROTOTYPING OG TEST SKALERING KONKLUSION KILDER 96 HJEMMESIDER OG PUBLIKATIONER LITTERATUR Indledning Danmark udsættes for stadigt større konkurrence på verdensmarkedet. Vores vigtigste råstoffer, og suverænt vores største konkurrenceparameter viden, uddannelse og en generelt velkvalificeret arbejdsstyrke er ikke længere det sikre konkurrencemæssige kort, som det har været tidligere. Markedet er blevet større, konkurrenterne er blevet flere, og verdensmarkedet er generelt præget af øget konkurrence. En illustration af problemstillingen er det, at vi hvert år i Danmark uddanner ca ingeniører. Til sammenligning uddanner man i Indien omkring 600 ingeniører - om dagen! I Bangalore en by på samme størrelse som København - i Sydindien alene softwareingeniører hvert år. Udviklingen peger også i en retning, der tyder på, at vi i Danmark i fremtiden heller ikke vil være konkurrencedygtige på fremstilling af industri- og landbrugsprodukter, hvor lande som fx Kina producerer væsentligt billigere, end 5

6 vi nogensinde vil komme i nærheden af. Endvidere er arbejdsløsheden pr den højeste, vi har set i mange år og tæt på danskere går arbejdsløse, og vi mister arbejdspladser hver eneste dag (DST 2011). Siden finanskrisen satte ind i 2008 har vi mistet over arbejdspladser: Der er brug for hurtig handling for at imødegå udfordringerne. Jo længere vi venter, desto større bliver problemerne. Hvis vi fortsætter uden at gøre noget, vil Danmark sakke agterud. Vi vil blive et lavvækstsamfund. (Vækstforum 2011) Derfor er det relevant og aktuelt at spørge, hvad vi i Danmark skal leve af, når de andre kan det samme som os og tilmed har mere af det? Et nyt mantra og et nyt buzzword er innovation. En nyligt udarbejdet økonomisk analyse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet fortæller os at: Innovation er en af de centrale kilder til vækst både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed. (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2011) Og regeringens eget vækstforum uddyber: Styrket innovation og fornyelse er en forudsætning for at løfte Danmarks vækstudfordring og skabe flere højproduktive arbejdspladser i Danmark. Det er derfor regeringens mål, at danske virksomheder skal være blandt de mest innovative i verden. (Vækstforum 2010 p: 4) Vi skal i Danmark være bedre til at udvikle produkter og processer end de lande, som har lavere lønninger end os. Det er en nødvendighed, såfremt vi skal bibeholde den høje levestandard, som vi har i dag, og hvis den økonomiske progression skal sikres. Der er derfor et stort behov for at belyse, hvordan man strategisk kan arbejde med innovation i Danmark. Et af de områder, hvor vi i Danmark satser på at skabe vækst, er inden for velfærdsløsninger og velfærdsinnovation (Vækstforum 2010 p. 5). En strategi 6

7 som ønskes effektueret i samarbejder mellem offentlige og private virksomheder samt forskningsinstitutioner. I sin nyligt overståede åbningstale i folketinget 2011 udtaler statsminister Helle Thorning- Schmidt at: regeringen vil indgå partnerskaber med private virksomheder inden for velfærdsteknologier og innovation (Helle Thorning- Schmidt 2011) Dette fremgår også i regeringsgrundlaget, at regeringen vil øge innovationen i et samspil mellem vores vidensinstitutioner og virksomhederne. (Regeringen 2011). Især velfærdsinnovation er et fænomen, som i den seneste tid har oplevet stor opmærksomhed. En af årsagerne til den øgede fokus på velfærdsinnovation skal findes i de nationale demografiske forhold. Danmarks befolkning er aldrende, og i den nærmeste fremtid vil der være væsentligt flere ældre at pleje og en mindre arbejdsstyrke til at varetage opgaven. Der er derfor brug for nytænkning eller effektiviseringer, såfremt vi vil bibeholde den offentlige service, vi har i dag. Der skal udvikles processer, produkter og koncepter, som kan afhjælpe problematikken. Velfærdinnovation spiller i den kontekst en central rolle. Innovationsschef i Mindlab, Christian Bason beskriver i sin bog velfærdsinnovation ledelse af nytænkning i den offentlige sektor velfærdsinnovation som den transformation velfærdsstaten bør gennemgå ved en mere radikal nytænkning af dens strategier, øget udvikling af de offentlige innovationer og systematisk inddragelse af borgerne. (Bason 2008) Velfærdsinnovation er et værktøj, som på én gang skal sikre, at vi i Danmark dels kan bibeholde det høje serviceniveau i den offentlige sektor, dels skal ruste Danmark ved at skabe grobund for nytænkning og kompetenceudvikling inden for innovation og innovationsprocesser. 7

8 I foreliggende undersøgelser fremstår det uklart, hvor Danmark befinder sig ift. andre lande på innovationsområdet. Nogle undersøgelser peger på Danmark, som et af de lande med størst innovationspotentiale, mens andre peger på Danmark som et land, der er sakker bagud. Dette skyldes sandsynligvis at undersøgelserne er baseret på forskellige parametre og, at resultaterne derfor er præget heraf. Generelt synes der dog at være enighed om, at de danske rammevilkår, for at virksomhederne kan skabe værdi ved at innovere, er gode: De danske rammevilkår for innovation er generelt gode, fx er Danmark blandt de lande der investerer mest i offentlig forskning og udvikling. (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2011) de danske rammebetingelser for vækst anses for at være gode, og de offentlige udgifter på centrale områder som uddannelse og forskning er større end i de fleste andre lande. (Vækstforum 2011) Enighed er der også om, at konkurrencen skal styrkes, såfremt Danmark skal fastholde sin position på verdensmarkedet, og hvis danskernes levestandard skal bibeholdes. der er utilstrækkelig konkurrence i en række brancher, og uddannelsesniveauet i den private sektor er lavere end i en række andre lande, hvilket kan være med til at forklare hvorfor innovationen ikke er i top. (Økonomi- og Erhvervsministeriet 2011) Danmark vil satse på innovationsområdet for at skabe sig en gunstig rolle på det internationale marked, sikre væksten og fastholde det offentlige serviceniveau. Danmark skal blive bedre til at konkurrere på innovation. Fremtidens arbejdspladser skabes især inden for vækstområder som energi, miljø og velfærd. Det er områder, som OECD har udpeget til globale vækstområder, og hvor vi i dag har et stort erhvervsmæssigt potentiale. (Regeringen 2011 p. 21) Det er en strategi, som stiller Danmark og danske virksomheder over for en række store udfordringer inden for innovationsområdet både politisk og metodisk. 8

9 1.1. Problemfelt Det er efterhånden et accepteret faktum, at såfremt virksomheder skal klare sig og skabe vækst i fremtiden, er de nødt til at skabe en velfungerende og effektiv praksis for at skabe viden, ny viden og innovation. Et interessant spørgsmål er derfor, hvordan innovation udmøntes på virksomhedsniveau - og i samarbejder mellem virksomheder - helt konkret? Vi befinder os i en dansk kontekst, hvor langt de fleste virksomheder arbejder ud fra en filosofi, om at teams er en central del af den organisatoriske struktur, og derfor er det essentielt at diskutere, hvordan der konkret og metodisk kan skabes grobund for nytænkning og innovation i disse teams. knowledge creation and innovation in heteregenous groups is a major competitive and inimitable business advantage (Darsø 2001 p: 26) Selvom citatet stammer tilbage fra 2001, så er det stadig et felt, som er under udvikling og pointen synes at bestå. Statslige instanser som Erhvervs- og byggestyrelsen, Teknologirådet, Økonomi- og erhvervsministeriet mfl. prioriterer innovationssamarbejder mellem institutioner og offentlige- og private virksomheder (OPI) højt. Derfor investeres der mange penge i støtteprojekter på innovationsområdet. Penge som skal ruste dansk erhvervsliv og offentlige og private virksomheder til globaliseringen med øget konkurrence på verdensmarkedet. Der er et udtrykt behov for at kunne skabe innovative teams, som er kompetente, når det kommer til at skabe viden, innovere og som effektivt - og ikke mindst hurtigt - kan afprøve nye koncepter, produkter, markeder etc. Forsknings- og Innovationsstyrrelsens handlingsplan, Innovation i Danmark peger på, at forsknings- og udviklingsaktive virksomheder kan opnå et afkast på 66 pct. af at øge deres investeringer i forskning og udvikling (Rådet for Teknologi og Innovation 2010 p: 33). Derfor er det også et relevant og aktuelt spørgsmål, hvordan virksomheder og organisationer kan udvikle effektive teams, og hvordan de inden for rammerne af 9

10 disse teams bedst facilitere skabelsen af en kultur, dynamik, kommunikation og ikke mindst en socialisering, som kan fostre effektiv og værdiskabende dialog, som udmøntet i konkret innovation skaber værdi. En af dem, der i Danmark har beskrevet innovationsprocesser i tværfaglige grupper indadgående, er Lotte Darsø. Jeg vil med udgangspunkt i bl.a. Darsø undersøge, hvordan innovation udkrystalliseres i heterogene grupper. Darsø tager nemlig innovationsprocessen videre end de processer og metoder, vi kender fra traditionelle projektledelsesmodeller, hvor fokus er på beslutningstagen og konkret fremdrift, inden for rammerne af den givne ofte lineære model. Group influences on the innovation process, and any structured communicative approach which may facilitate it, cry out for research attention. (Darsø 2001 p: 32) Det er min overordnede antagelse, at generiske projektledelsesmodeller ikke er tilstrækkelige til at facilitere en innovationsproces i komplekse sociale systemer, hvor interesser, kompetencer og baggrund i bedste fald er forskellige. Det er min antagelse, at der er behov for et egentligt paradigmeskifte, hvor det teoretiske fokus rykkes fra fremdrift og resultater (projektledelsesmodeller) til mere eksistentielle, og menneskelige relationelle aspekter af innovation, hvor der fokuseres på selve processen og de mennesker, der er involveret i processen. Det er nemlig en vigtig og ofte overset - pointe, at teams består af mennesker, og at innovation skabes af mennesker og menneskelige relationer. Den tyske professor Otto Scharmer giver med sin U- teori sit perspektiv på, hvordan menneskelige og mentale processer influerer på menneskets evne til at tænke nyt, og hvordan vi kan lære af fremtiden som den opstår (Scharmer 2008). Scharmers U- teori beskrives som en holistisk ledelsesteori, og jeg finder den særlig relevant i et perspektiv af innovationsprocesser. 10

11 Scharmer er interessant, fordi hans teori beskriver den individuelle kognitive proces et menneske skal igennem, før der kan skabes grobund for nytænkning. Scharmer kan derfor også betragtes som en nyere tilgang til innovationstænkning. En tilgang hvor fokus er rettet mod mere humanistiske og socialpsykologiske faktorer. Både Darsø og Scharmer repræsenterer en nyere tilgang til innovation. Men hvor Scharmer tager afsæt i det enkelte individ, tager Darsø afsæt i grupper og i de sociale processer og relationer, som forløber og opstår i grupper. Darsø beskriver således, hvordan innovationsarbejder i heterogene grupper faciliteres, styres og struktureres. Det er i kontrast til Scharmer en mere kollektiv tilgang til innovationsprocesser, hvor fokus er på gruppedynamik, socialisering og kommunikation. Darsø præsenterer en ramme for, hvordan arbejdet med disse grupper effektivt skal ledes og styres. Darsø og Scharmer er interessante sammen fordi de har hvert deres perspektiv (individuel og kollektiv) på innovationsprocessen, og det er interessant at undersøge hvordan de to aspekter modeller kan integreres i arbejdet med bruger dreven innovation i Danmark. Det er et interessant felt, fordi vidensdannelse og innovative kompetencer er nogle af virksomhedernes største aktiver i overlevelseskampen på det globale marked innovative kompetencer er et aktiv, som andre virksomheder, organisationer og lande ikke kan imitere det er en problemstilling, som oplever mere og mere opmærksomhed innovation og vidensskabelse er fremtidens danske virksomheders eksistensgrundlag der bliver investeret mange penge i innovationssamarbejder, som skal ruste Danmark til fremtiden. Men ikke mindst er det interessant fordi det alt dette til trods, stadig er et felt under udvikling. 11

12 1.2. Problemformulering Hvad er potentialer og begrænsninger i modellen for brugerdreven innovation under LEV VEL projektet? 1.3. Problemstilling Jeg vil tage udgangspunkt i et brugerdrevet innovationsprojekt med navnet Mødestedet. Mødestedet er et et statsfinansieret Innovationsprojekt om velfærdsteknologi, som har til formål at afdække muligheden for at udvikle koncepter, som kan understøtte ældres sociale samvær og fysiske aktivitet. Jeg vil vurdere projektets metodiske udgangspunkt samt vurdere, hvordan den anvendte model i praksis understøtter innovation. Jeg vil undersøge oplægget, baggrunden, formålet med modellen. Jeg vil evaluere modellen og processen (styringen heraf), og med udgangspunkt i Scharmers og Darsøs teorier vil jeg samlet diskutere modellens potentiale og begrænsninger Afgrænsning Dette speciale tager udgangspunkt i et innovationsprojekt under navnet Mødestedet. Mødestedet er et brugerdrevet innovationsprojekt under et overordnet støtteprojekt med navnet Lev Vel. Derfor er der en naturlig afgrænsning ift. specialets case om, hvad der kan konkluderes på et generelt plan om emnet. Forstået på den måde, at jeg vil være forbeholden med at påstå, at dette speciale konkluderer noget generelt om modeller for innovation. Selvom der kan synes at være meget generelt at sige om offentligt finansierede innovationsprojekter i dette speciale, er denne afgrænsning central. En anden central afgrænsning er, at projekt Mødestedet forløber over 18 måneder, hvoraf jeg kun har været en del af processen i ca. otte. Jeg har deltaget fra og med måned ni (workshop 4) indtil måned 16 (Workshop 6). Jeg har således ikke været en del af den indledende fase af projektet, ligesom jeg heller ikke har deltaget i den afsluttende. De indledende faser har jeg haft 12

13 mulighed for at vurdere gennem workshopreferater, fasebeskrivelser, interviews, Power Point præsentationer etc. Fordi jeg ikke er med helt til afslutningen af projektet, stiller det mig over for den problemstilling, at jeg ikke endeligt har haft mulighed for at vurdere, hvorvidt de udviklede koncepter uder projekt Mødestedet har fundet reel kommerciel anvendelse. Fokus har derfor været på at analysere og evaluere processen og processtyringen fra måned ni og frem til dette speciales aflevering d. 1 november Begrebsafklaring Innovation Innovationsbegrebet nyder meget opmærksomhed i et bredt spektrum af fagkredse, og litteraturen inden for emnet strækker sig over mange fagdiscipliner. Jeg vil i dette afsnit benytte centrale kilder til at indkredse væsentlige aspekter af innovationsbegrebet og derved præsentere de hovedlinjer, som jeg mener er centrale for forståelsen af begrebet i relation til problemfeltet. En kort historisk gennemgang fortæller, at den østrigske økonom Joseph Schumpeter var den første til at beskrive begrebet innovation, og han var samtidig den første, der beskrev værdien ved at innovere. Han definerede innovation som en ny måde at anvende de produktive ressourcer på. Resultatet kunne være et nyt produkt, en ny produktionsmetode, åbning af et nyt marked, nye kilder til råvarer eller en ny organisering af branchestrukturen. Han talte om entreprenøren, som den person, der innoverer (Carrol 2006). Schumpeter sondrede mellem innovation og opfindelser (invention). Han mente at opfindelser ofte er tekniske ideer, patenter, forskningsresultater m.m., der imidlertid ikke har nogen værdi i sig selv. Schumpeter forklarer, at før man kan tale om innovation, skal der finde kommerciel anvendelse sted af ideen. En innovation behøver ifølge Schumpeter - derfor ikke nødvendigvis at have en 13

14 teknisk baggrund og innovation kan sagtens finde sted, uden der har været tale om nogen egentlig opfindelse (Carrol 2006). Siden Schumpeter har fagfolk med forskellige udgangspunkter bidraget med deres syn på innovationsbegrebet og forsøgt at gøre begrebet operationelt. Peter Drucker, professor i ledelse ved University of Frankfurt var en af dem som lod sig inspirere af Schumpeter. Drucker præsenterer i sin bog Innovation and entrepreneurship (Drucker 1985), syv kilder som han mener innovationer kan udspringe fra, og som inspirerer og muliggør den innovative proces: 1. Uventede begivenheder (fx nye teknologier) 2. Inkongruenser (forskellen i virkeligheden som den er og som opfattet) 3. Procesbehov (fx behov for nye produktionsmetoder) 4. Branche- og markedsændringer 5. Demografiske ændringer 6. Ændringer i opfattelse 7. Ny viden Hvor de fire første kilder ligger inden for virksomheden (eller branchen), har de tre sidste det omgivende samfund som objekt. Her skal det dog understreges, at der kan være betydelige koblinger mellem de syv kilder, dvs. at der som oftest forekommer innovationsmuligheder inden for et eller flere felter på samme tid. Drucker mener, at såfremt en virksomhed eller en organisation ønsker at gå ind i et innovativt projekt, er det disse kilder, der skal holdes øje med, da det er igennem analyse af disse, at innovationspotentialer og muligheder opstår. På den måde gjorde Drucker det begrebsapparat, som Schumpeter lagde fundamentet for, operationelt, og det blev således muligt for virksomheder at arbejde systemetisk og strategisk med innovationsprocesser. Siden Schumpeters beskrivelse af innovationsbegrebet har begrebets fokus skiftet, og Von Hippel var en af de første til at gøre op med det entydige fokus på entreprenøren som den centrale kilde til innovation. Von Hippel beskriver i sin bog, Democratizing Innovation fra 2005 potentialet ved innovation som en 14

15 demokratisk proces, hvor der fra virksomheder og organisationers side åbnes op udadtil. At åbne op forstået som, at man lader relevante eksterne parter få indflydelse på udviklingsprocessen og produktudviklingen. Dermed åbner Von Hippel - teoretisk såvel som praktisk - en mulig proces, som indtil da ellers havde været lukket. I dag er dette mere reglen end undtagelsen, og de virksomheder, som ikke benytter sig af demokratiske og åbne innovationsprocesser er sandsynligvis allerede bagud i kampen om vækst - og overlevelse. Som note hertil skal det siges, at jeg maler med den store pensel. Innovationsmetoder er også delvist branchebestemt og i en branche som fx flyproduktion vil det åbne paradigme nok aldrig finde indpas, ligesom en iterativ tilgang aldrig vil blive relevant når der fx skal bygges en bro. Efter Von Hippel udgav Democratizing Innovation er der lagt nye spor ud i innovationsdebatten. Utallige innovationsbegreber beskrives i litteraturen; User- innovation, User- driven Innovation, User Centered Innovation, Co- creation, Partipatory Design, Open Innovation blot for at nævne nogle få. Det er en stor kasse af begreber, hvor betydningen og essensen af de forskellige begreber i sammenhæng, kan være vanskelig at få øje på. Man kan dog sige, at disse innovationsbegreber udspringer fra den samme demokratiske opfattelse, som Von Hippel beskriver, og i det lys er der altså udbredt enighed om behovet - nødvendigheden - for at åbne innovationsprocessen. Forskellene mellem de forskellige begreber består i hvem, hvordan, hvornår og hvor meget der åbnes for. Fx kan forskellen mellem User- Innovation og User Driven Innovation koges ned til at være defineret ud fra, om brugerne blot involveres i processen, eller om det er brugerne, som helt grundlæggende står for at facilitere, udføre og ikke mindst markedsgøre produktet eller konceptet. I samme kontekst kan det siges, at det som mit arbejde med dette speciale også har vist mig - ikke er alle praktikere, der bruger denne skelnen mellem begreberne. Alexandra Instituttet, som har været min virksomhedspartner i processen, er en central aktør i gennemførelsen af offentlige/private innovationsprojekter i Danmark, er et eksempel på dette. På deres hjemmeside 15

16 bliver deres kompetencer inden for innovationsområdet beskrevet som forskningsbaseret brugerdreven innovation, men i de samtaler, jeg har haft med ansatte på Alexandra Instituttet har brugerinnovation været den mest hyppige betegnelse for metoden i deres innovationsprojekter. Det er et eksempel, der illustrerer, at selv kompetente institutioner som Alexandrainstituttet med fordel ville kunne arbejde med tydeligere og mere stringente begrebsdefinitioner i deres innovationsarbejde og dermed opnå mere skarphed og præcision i processerne Brugerdrevet innovation For at forstå baggrunden for det øgede fokus på eller behov for - åbne innovationsprocesser (og herunder brugerdrevet innovation) er det relevant at se på den overordnede historiske samfundsudvikling. Gennem de sidste ca. 40 år, løbende har der kunnet observeres flere og hurtigere skift i kundernes krav og præferencer til virksomhedernes produkter. Man taler om overgangen fra prisbaseret konkurrence til vidensbaseret konkurrence: (Stuart Rosenfeld, Regional Technology Strategies, Inc., 2006) Det øgede fokus på produkternes egenskaber, kvalitet, særpræg og autencitet medførte et naturligt paradigmeskifte inden for produktudvikling og innovation. We have returned to a consumer focus meaning that rather than selling what we produce, we produce what sells. There is an important distinction. 16

17 (Hans Stråberg, CEO of Electrolux) I det lys opstod der behov for at udvikle nye metoder, der kunne opfange og understøtte forbrugernes krav til produkterne. Chesbrough beskrev i bogen Open Innovation dette som behovet for at innovate innovation (Chesbrough 2003 p: 9). I bogen beskriver Chesbrough åben innovation som det endelige opgør med lukket innovation. I praksis er åben innovation nok lettest at forstå, hvis man som udgangspunkt herfor forstår kontrasten i forhold til netop lukket innovation. Lukket innovation er betegnelsen for en innovationstype, hvor al udvikling og alle innovationsprocesser sker for lukkede døre i de enkelte virksomheder og organisationer. Det er et paradigme, hvor udgangspunktet er baseret på en filosofi om, at succesful innovation requires control (Chesbrough 2003 p: 20). Inden for det lukkede paradigme er det på et praktisk plan op til de enkelte udviklingsafdelinger i virksomhederne at facilitere innovationsprocesser, som uden videre input skal udvikle koncepter, som genererer værdi. Flere faktorer har spillet ind i opgøret med tankegangen om lukket innovation. Den overvejende faktor var den stigende grad af mobilitet af menneskelige ressourcer og kompetencer. Problemet for virksomhederne bestod i af at kompetente medarbejdere forlod virksomhederne i utide og dermed tog mange af de opbyggede kompetencer, og meget af den genererede viden med sig til konkurrerende virksomheder (Chesbrough 2003 p: 23). Rationalet omkring behovet for kontrol blev skubbet i baggrunden, og behovet for et metodisk paradigmeskifte var tydeligt. Chesbrough taler om overgangen fra det lukkede paradigme til det åbne paradigme. Et paradigme, hvor fokus er rettet mod åbenhed og fælles værdiskabelse (Chesbrough 2003 p: 134), hvor the crowd outperforms the elite (Verganti i 2010 p: 2). Åben innovation er et innovationsparadigme, som antager at virksomheder kan og bør bruge eksterne såvel som interne ideer i deres innovationsarbejde: 17

18 Open Innovation combines internal and external ideas into architectures and systems whose requirements are defined by a business model. (Chesbrough 2003 p: 25) Og det er netop dét, brugerdrevet innovation handler om; at bibeholde konkurrencemæssige fordele igennem bedre forståelse for brugernes latente behov. Brugerbehov er altså omdrejningspunktet, og brugerdrevet innovation er en alternativ metode til at analysere disse og derved udvikle bedre og mere brugerrettede produkter. Det var også i denne historiske sammenhæng at Von Hippel beskrev værdien ved de åbne (demokratiske) innovationsprocesser. Innovationsbegreber begyndte nu at strømme gennem litteraturen og det blev i litteraturen meget populært at beskrive den åbne innovationsproces med forskellige indgangsvinkler. Således foreligger situationen nu; en stor kasse af begreber, hvor betydningen af de forskellige begreber i relation til hinanden er uklar. I denne kasse af begreber findes også begrebet brugerdrevet innovation. Den mest refererede og citerede artikel om brugerdrevet innovation på Google definerer brugerdrevet innovation som: a systematic approach to develop new products and services, building on investigation or adoption of users life, identity, praxis, and needs including unrevealed needs. (P. Christiansson 2008 P. 250) Brugerdrevet innovation har den funktion, at den metodisk bidrager til at udvikle koncepter og produkter, som - i det perspektiv - har en kapacitet til at tilfredsstille brugernes krav og ønsker (Riaz 2011 p: 31). Overordnet kan man sige, at forståelsen af begrebet kan findes i ordlyden af selvsamme. Det er en systematisk tilgang til at forstå og undersøge brugerbehov, hvor selve processen er drevet af brugerne, men altså ikke styret af brugerne. Det er en innovationsskole, hvor man aktivt benytter brugerne, men hvor det overordnet er virksomheder eller organisationer, der faciliterer og styrer processen. Jeg vil 18

19 igennem specialet forholde mig til den før citerede definition (P. Christiansson) af begrebet, da denne som udgangspunkt harmonerer med det, som forstås som brugerdrevet innovation inden for projekt Mødestedet, og da den i øvrigt synes at være en hyppigt benyttet definition. 2. Metode Som grundlag for at analysere specialets problemfelt har jeg som tidligere beskrevet fået adgang til et statsfinansieret innovationsprojekt omhandlende velfærdsinnovation i forhold til ældre. Projektet hedder projekt Mødestedet og er baseret på tværfaglige samarbejder mellem offentlige og private virksomheder og forskningsinstitutioner. Dette speciales metode er baseret på et casestudie, hvor projekt Mødestedet er grundlaget for at analysere problemfeltet. Jeg har påtaget mig et hermeneutisk videnskabsteoretisk udgangspunkt for mit studie. Mit objekt for dataindsamlingen var som udgangspunkt at være observerende, således at der var plads til løbende refleksion og fri tænkning. Men deltagerne i projektet, og i særdeleshed projektleder Trine Plambech, viste stor åbenhed og udfordrede mig til at deltage aktivt i forløbet. Det betød at jeg i højere grad indtog en position som projektdeltager, og det gav mig også et større engagement og fortrolighed med de deltagende parter ligesom det gjorde forløbet mere spændene og meningsfuldt. På den måde har min dataindsamling i 19

20 relation til projektets workshops sondret mellem observation og deltagende observation. De interviews, som jeg har lavet undervejs, har været med det semistrukturerede interview som metodisk baggrund Videnskabsteori Jeg har specifikt valgt hermeneutikken af to årsager. For det første fordi hermeneutikken harmonerer godt med projektets problemfelt idet innovation som begreb kan være vanskeligt at definere og afgrænse entydigt, hvorfor faktorer som egne fortolkninger og forståelser spiller en væsentlig rolle for forskningsprocessen såvel som forskningsresultatet. Ligeledes giver mine metodevalg om ustrukturerede - og semistrukturerede interviews anledning til en hermeneutisk forskningstilgang. Som en note hertil kan det siges, at jeg også har fundet mig selv inspireret af fænomenologien idet jeg også stræber efter at beskrive og forske neutralt. Med neutralt mener jeg ikke neutralt i en positivistisk forstand. Jeg forholder mig til ordet neutralt som noget intersubjektivt, hvor det er min opfattelse, at mine erkendelser konvergerer noget generelt observerbart. Man taler inden for fænomenologien om en såkaldt livsverden, som kan være noget (en erkendelse) man deler med andre subjekter (mennesker) (Fuglsang & Olsen 2005: 290). Man kan altså sige, at jeg ønsker at arbejde i en videnskabsteoretisk dialektik med fortolkning (hermeneutik) på den ene side, og beskrivelse (fænomenologi) på den anden Hermeneutik Grundlæggende for forståelsen af hermeneutikken er erkendelsen af, at viden og erkendelse er perspektivistisk orienteret. Dvs. at sandheden inden for den hermeneutiske filosofi er en historisk og kontekstuel dom, hvori den eneste virkelighed, vi som forskere af et fænomen kan se, er en fortolket virkelighed, fortolket af os som forskere (Fuglsang & Olsen 2005: 333). Hermeneutikken kan dog samtidig have mange retninger, og fokus kan derfor defineres forskelligt af forskellige forskere. For at simplificere og tydeligt udtrykke min forståelse af hermeneutikken har jeg valgt at opstille tre 20